Det Udenrigspolitiske Nævn 2023-24
UPN Alm.del Bilag 278
Offentligt
2865627_0001.png
Folketingets Udenrigsudvalg
Dato
3. maj 2024
Bilag
Sag
24/24139
Enhed
EUJUR/ØKOSIK
URU alm. del – svar på spørgsmål 177 fra Trine Pertou Mach (EL)
stillet den 5. april 2024 til udenrigsministeren.
Spørgsmål
Det fremgår af ministerens svar på URU alm. del - spørgsmål 126, at
Udenrigsministeriet den 14. februar 2024 midlertidigt har opfordret Rigspolitiet til i
relevant omfang at høre Udenrigsministeriet vedrørende konkrete ansøgninger om
eksport af komponenter til F-35-kampfly. Vil Udenrigsministeriet og Rigspolitiet i den
forbindelse i overensstemmelse med den nye praksis genbesøge og revurdere
allerede givne eksporttilladelser?
Svar
Der henvises til den samtidige besvarelse af URU alm. del spørgsmål nr. 168, 169,
172 og 173 af den 3. maj 2024.
Når Udenrigsministeriet får nye ansøgninger om eksport af komponenter til F-35-fly
i høring af Rigspolitiet, sikrer Udenrigsministeriet, at de konkrete ansøgninger er
omfattet af rammevurderingen for EU-, EFTA- og NATO-lande, herunder USA, og at
denne fortsat er aktuel. Dette sker i lyset af den helt særlige og alvorlige situation i
Israel og Palæstina, der kan ændre sig fra dag til dag.
Det har naturligvis formodningen for sig, at rammevurderingen fortsat kan lægges til
grund, da der er tale om eksport til nære allierede.
Skulle der vise sig tilfælde, hvor rammevurderingen for EU-, EFTA- og NATO-lande
ikke længere ses at være dækkende for ansøgninger om eksport til F-35-
programmet, vil Udenrigsministeriet se nærmere på håndteringen af de allerede
udstedte F-35-tilladelser, der fortsat er gældende.
Med venlig hilsen
Lars Løkke Rasmussen
Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2, 1448 København K Tlf.: +45 3392 0000 Fax: +45 32 54 05 33
E-mail:
[email protected]
Web: UM.dk
1/1