Folketingets Udenrigsudvalg
Christiansborg
Folketingets Udenrigsudvalg har den 5. april 2024 stillet følgende spørgs-
mål nr. 176 (Alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Trine Pertou Mach (EL).
Spørgsmål nr. 176:
Det fremgår af ministerens svar på URU alm. del - spørgsmål 126, at
Udenrigsministeriet den 14. februar 2024 midlertidigt har opfordret Rigs-
politiet til i relevant omfang at høre Udenrigsministeriet vedrørende kon-
krete ansøgninger om eksport af komponenter til F-35-kampfly. Er det
korrekt forstået, at efterspørgslen på F-35-fly i øjeblikket er så stor, at
der ikke produceres sådanne fly til lager, og at det således vil være mu-
ligt for flyfabrikanten med meget stor sikkerhed at angive et slutbruger-
land i forbindelse med en ansøgning om eksporttilladelse?
Svar:
Til brug for besvarelsen er der indhentet bidrag fra Forsvarsministeriets
Materiel- og Indkøbsstyrelse, der oplyser:
”Det
er korrekt, at der aktuelt ikke produceres F-35
fly ”til lager”. F-35
flyene sættes i produktion, når brugerlandene har forpligtet sig til at
købe flyene, og det internationale F-35 programkontor (Joint Program
Office) har indgået kontrakt med hovedleverandørerne Lockheed Martin
(selve flyet) samt Pratt & Whitney (motoren). Slutbrugerland for det en-
kelte F-35 fly under produktion vil derfor være kendt.
Det antages, at der i spørgsmålet med ”ansøgning
om eksporttilladelse”
menes eksporttilladelse til de enkeltkomponenter, der fra danske under-
leverandører eller under-underleverandører leveres ind i forsyningskæ-
den til produktion af F-35 flyene.
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse har ikke indsigt i ho-
vedleverandørernes forsyningskæder. Forsvarsministeriets Materiel- og
Indkøbsstyrelse ved således ikke, om det for alle enkeltkomponenter i
forsyningskæden gælder, at slutbrugerland er kendt på det tidspunkt,
hvor danske underleverandører eller under-underleverandører ansøger
om eksporttilladelse, selvom slutbrugerland vil være kendt, når det en-
kelte F-35 fly er under produktion.
Dato:
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
1. maj 2024
THK
2024/003642
765814
Ingen
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Side 1 af 2