UPN, Alm.del - 2023-24 - Bilag 263: Oversendelse vedr. redegørelse om Iver Huitfeldts nedskydning af droner

Det Udenrigspolitiske Nævn 2023-24
UPN Alm.del Bilag 263
Offentligt

REDEGØRELSE (UKLASSIFICERET UDGAVE): IVER HUITFELTS

NEDSKYDNING AF DRONER DEN 9. MARTS 2024

Indledning

Forsvarsministeriet har den 2. april 2024 anmodet Forsvarskommandoen

om en redegørelse for fregatten Iver Huitfeldts nedskydning af droner i

Det Røde Hav den 9. marts 2024. Den 4. april 2024 sendte Forsvarsmi-

nisteriet en supplerende anmodning, hvori Forsvarskommandoen blev

bedt om at adressere en række specifikke forhold i redegørelsen.

Redegørelsen er en uklassificeret udgave, hvor afsnit med klassificeret

indhold er udeladt. Redegørelsen er udarbejdet af Forsvarskommandoen

bl.a. på baggrund af input fra Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbs-

styrelse. Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelses notat er

klassificeret TIL TJENESTEBRUG og er ikke vedlagt denne uklassificerede

version af redegørelsen.

Redegørelsen erstatter Forsvarskommandoens tidligere fremsendte fo-

reløbige redegørelser.

Forbehold

Der redegøres for et komprimeret og kompliceret forløb i forbindelse med

en militær kamphandling. Som følge heraf er der i perioden efter Iver

Huitfeldts nedskydning af droner den 9. marts 2024 en udvikling i de

oplysninger, der genereres, behandles og videreformidles om det kon-

krete hændelsesforløb.

I den indledende fase efter en sådan hændelse bygger informationsind-

samling og vurdering heraf hovedsagligt på subjektive fortolkninger og

observationer fra fregattens besætning. Derefter igangsættes nærmere

og mere systematiserede analyser af de data, som forskellige systemer

har lagret, ligesom der eksempelvis foretages en minutiøs gennemgang

af videomateriale fra skibet. Ydermere gennemføres interviews med re-

levante dele af skibets besætning med det formål at sammenholde de

observationer, der er gjort. Som led i processen ydes bl.a. bistand fra

forskellige eksperter fra Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbssty-

relse.

I takt med at data mv. analyseres og sammenholdes, tilvejebringes et

mere konsolideret billede af det præcise hændelsesforløb og dets tilhø-

rende facetter. Det er ikke unormalt – givet de omstændigheder, der gør

sig gældende for enheder og soldater i kampsituationer, at fortolkninger

og vurderinger ændrer sig undervejs i den opfølgende evalueringspro-

ces.

Dato:

Sagsnr.:

Dok.nr.:

Bilag:

25. april 2024

2024/023826

4148074

Forsvarskommandoen

Holmens Kanal 9

1060 København K

Side 1 af 13

UPN, Alm.del - 2023-24 - Bilag 263: Oversendelse vedr. redegørelse om Iver Huitfeldts nedskydning af droner

Med mindre andet er oplyst, er de tal og oplysninger, der gengives i

denne redegørelse, udtryk for den viden og forståelse, som på det fore-

liggende grundlag er skabt på baggrund af gennemførte analyser mv.

Det kan således forekomme, at der i redegørelsen er informationer og

tal, der afviger fra det, der tidligere er oplyst.

Hertil skal understreges, at der fortsat pågår tekniske undersøgelser og

anden relevant opfølgning, hvorfor det ikke kan afvises, at der på et

senere tidspunkt vil ske justeringer i de vurderinger og antagelser, der

er lagt til grund for denne redegørelse.

Der er nedsat en taskforce, der analyserer og undersøger skibets obser-

vationer under droneengagementet.

Organisatoriske definitioner

I redegørelsen refereres for overskuelighedens skyld til fire forskellige

niveauer/myndigheder: 1) Fregatten Iver Huitfeldt, 2) Forsvarskomman-

doen (inkl. Søværnskommandoen)

, som skibet er underlagt, 3) For-

svarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, der er en selvstændig

styrelse under Forsvarsministeriet, 4) Forsvarsministeriet, som både

Forsvarskommandoen og Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbssty-

relse er underlagt.

Forklaring på et lagdelt luftforsvar

Iver Huitfeldt har et såkaldt ”lagdelt luftforsvar”, så skibet kan skyde

mod mål på forskellige afstande. Fregatten har kort beskrevet forskellige

våbentyper, der kan engagere fjendtlige luftmål. Det består af missiler,

forskellige kanoner og maskingeværer. Det betyder bl.a., at hvis ét sy-

stem af forskellige årsager sætter ud, eller den forventede effekt ikke

opnås, kan målet beskydes med andre våben. Fregatten har ligeledes

forskellige radar- og ildledelsessystemer, der kan opdage, følge og låse

på luftmål som f.eks. fly, droner og missiler, samt den software og den

hardware, der anvendes til betjening af våbensystemerne. Hvis ét sy-

stem sætter ud, kan andre systemer tage over. Det er et rammevilkår

for et krigsskib at arbejde med overlappende og redundante systemer,

og besætningen er netop trænet i at kæmpe videre og håndtere forskel-

lige scenarier, hvis ét eller flere systemer sætter ud, eller den forventede

effekt ikke opnås i målet. Det giver et moderne krigsskib flere tilgange

og metoder til at bekæmpe forskellige trusler med og har specifikt til

formål at øge dets overlevelsesevne.

Iver Huitfeldt var i forbindelse med den konkrete styrkeindsættelse i ”operativ kontrol”

af Operationsstaben, mens Søværnskommandoen var ansvarlig for den taktiske indsæt-

telse af fregatten.

Sagsnr.: 2024/023826

Dok.nr.: 4148074

Side 2 af 13

UPN, Alm.del - 2023-24 - Bilag 263: Oversendelse vedr. redegørelse om Iver Huitfeldts nedskydning af droner

Før engagementet den 9. marts 2024

Fregatten Iver Huitfeldt deltog på det britiske træningsforløb Fleet Ope-

rational Sea Training (FOST) og blev certificeret i december 2023. Dette

forløb indbefattede træning og test af mandskab og materiel samt sam-

spillet mellem disse, herunder evnen til fortsat at kæmpe under angreb

og i tilfælde af indtrufne skader. Det kan oplyses, at Danish Operational

Sea Training ved FOST har til formål at gøre enheden ”READY FOR OPE-

RATION”. Denne status opnås gennem et intensivt og avanceret træ-

ningsforløb inden for de primære maritime ”warfare” områder.

Under gennemførelsen af FOST oplevede besætningen på Iver Huitfeldt

i minimum to tilfælde udfordring med dataformidling mellem skibets

kontrol- og kommandosystem og det ene radar- og ildledelsessystem,

som skibet råder over. På baggrund af de to tilfælde blev det konklude-

ret, at udfordringen skyldtes, at der var tale om træning i et simulerings-

miljø, og at noget lignende ikke ville kunne hænde under en skarp ind-

sættelse. For at undgå, at den konkrete fejl gentog sig, valgte man på

fregatten at ændre på måden, hvorpå skibets operatører betjente de på-

gældende systemer.

I skibschefens statusvurdering den 26. januar 2024 oplyses følgende:

”Den materielmæssige situation vurderes tilfredsstillende

som følge af en forceret klargøring af IVER til deployering,

men det komplette billede vurderes først kendt efter afgang

d. 29 januar som følge af fortsat klargøring af enheden. Der

er oprettet en teknisk reklamationssag i f. m. vedligehold

og reparationer udført under IVER værftsophold i 2022,

som forventes at blive udbedret ultimo maj 2024.

Vurdering af operativ evne:

Personel – internal battle: 95 %

Personel – external battle: 95 %

Materiel – 90%”

Chefens vurdering af operativ evne i forhold til status for

enheden: 95%”

Endvidere sendte skibschefen nedenstående vurdering i et signal den 30.

januar 2024:

GENTEXT/CDRASS/OVERALL ASSESSMENT POST FOST IS

POSITIVE WITH THE CREW CONTINUING TO SHOW GREAT

POTENTIAL AND HAVING ACHIEVED THE DESIRED AND EX-

PECTED LEVEL OF TRAINING LEVEL. THE EFFECT OF THIS,

HOWEVER, IS THAT A NUMBER OF KEY PLAYERS HAVE

Sagsnr.: 2024/023826

Dok.nr.: 4148074

Side 3 af 13

UPN, Alm.del - 2023-24 - Bilag 263: Oversendelse vedr. redegørelse om Iver Huitfeldts nedskydning af droner

EVOLVED TO A LEVEL WHERE IT IS TIME FOR THEM TO

MOVE ON, MAKING A POSITIVE IMPACT ON A NEW UNIT,

BUT LEAVE A VACANCY ON IVER. THIS WILL BE MY MAIN

FOCUS TOGETHER WITH INTEGRATING BORROWED PER-

SONAL AND READYING IVER FOR OPERATIONS IN THE RED

SEA. THE PERSONNEL SITUATION REMAINS FRAGILE DUE

TO INEXPERIENCE IN NEW CREW MEMBERS, LEAVING AN

EXTRA BURDEN ON THE MORE EXPERIENCED PART OF

CREW, POTENTIALLY LEADING TO LEVELS OF EXHAUS-

TION. REGARDING THE MATERIEL STATE, A TRULY IM-

PRESSIVE EFFORT HAVE BEEN PUT INTO MAKING IVER AS

READY AS POSSIBLE GOING INTO OPERATION PROSPER-

ITY GUARDIAN. FEW CONCERNS REMAIN, BUT ALL AP-

PEARS MANAGEABLE.

Med ”few concerns remain” henvises til, at der ud over ovenstående for-

hold udestod at få endelig klargjort og færdigtestet installationen af dels

den ene type af skibets kanoner, dels et system til brug for imødegåelse

af droner.

Før engagementet den 9. marts 2024 havde Forsvarskommandoen ikke

modtaget meldinger om operative begrænsninger eller bekymringer i f.t.

skibets indsættelse i Det Røde Hav.

Forud for indsættelsen vurderede skibschefen, at skibet var fuldt ud klar

til opgaveløsningen i rammen af Operation Prosperity Guardian.

Selve engagementet den 9. marts 2024

Tidligt om morgenen den 9. marts nedkæmper Iver Huitfeldt fire droner

i den sydlige del af Det Røde Hav. Forløbet strækker sig over knap én

time. Under nedskydningen af de fire droner anvendes Evolved SeaS-

parrow Missile (ESSM) samt skibets 76 mm og 35 mm kanoner.

Besætningen oplever, at et større antal af de granater, der anvendes,

enten detonerer tæt på skibet eller ikke opnår effekt i målet.

I forbindelse med engagementet af en fjerde opdukkende drone forsøger

skibets besætning at benytte et ESSM.

Her erfarer besætningen, at det ikke er muligt at affyre ESSM.

Tilstanden, der gør, at Iver Huitfeldt er ude af stand til at anvende ESSM,

anslås af besætningen til at have varet ca. 30 minutter.

Beskrivelsen af hændelsesforløbet for Iver Huitfeldts nedskydning af fire droner inkl. fi-

Sagsnr.: 2024/023826

Dok.nr.: 4148074

Side 4 af 13

gur 1 afspejler den bedste vurdering på nuværende tidspunkt og med den viden, der er

UPN, Alm.del - 2023-24 - Bilag 263: Oversendelse vedr. redegørelse om Iver Huitfeldts nedskydning af droner

I den sidste halvdel af engagementet bliver skibets 35 mm kanon bragt

i anvendelse og får en standsning. Kanonen bliver først anvendelig igen

efter nedskydningen af den fjerde drone.

Af skibets rapportering umiddelbart efter engagementet blev det oplyst,

at der var nedkæmpet fire droner og at ”IVER oplevede enkelte udfor-

dringer på systemer, der vil blive rapporteret på rette systemer”. Skibs-

chefen melder endvidere, at han har ”tillid til systemerne” på Iver Huit-

feldt.

Hovedtræk i forløbet efter engagementet

Forsvarschefen og udvalgte chefer orienteredes få timer efter nedskyd-

ningen af de fire droner om episoden.

På baggrund af de udfordringer, der af besætningen blev erkendt i for-

bindelse med engagementet, blev der indledt en dialog mellem fregat-

ten, Forsvarskommandoen og Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbs-

styrelse den 10. marts 2024, hvoraf skibets indledende vurderinger af

fejlene fremgik, bl.a. et stort antal early burst, udfordringer med radar

og problemer med at affyre ESSM. Denne information tilgik på dette tids-

punkt ikke Forsvarets Ledelse. De indledende vurderinger er efterføl-

gende blevet undersøgt og konsolideret.

Den 11. marts 2024 gennemgik chefen for Iver Huitfeldt hændelsesfor-

løbet kronologisk for forsvarschefen m.fl. via klassificeret video-telekon-

ference. Det blev nævnt, at man under engagementet havde ”observeret

nogle fejl ved ildledelsessystemet”, ligesom der var konstateret ”en stor

mængde tidlige detonationer på 76 mm granater”. Det var skibschefens

vurdering, at de indtrufne fejl i situationen ”kunne have været kampaf-

gørende, såfremt der var kommet yderligere trusler”.

Det blev under-

streget, at der pågik dialog mellem skibet, Forsvarskommandoen og For-

svarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse med henblik på at få af-

klaret forholdene. Skibschefen vurderede, at Iver Huitfeldt kunne fort-

sætte sin eksisterende opgaveløsning, hvorfor der ikke blev foretaget

operative omdisponeringer.

tilgængelig bl.a. baseret på analyse og validering af forskellige informationskilder, der er

foretaget siden engagementet fandt sted,

I forhold til truslen fra droner vurderer Forsvarskommandoen, at det udgjorde en be-

grænset risiko for skibet, at det ene af skibets våbensystemer ikke var til rådighed i 30

minutter, idet skibet fortsat kunne anvende det primære våbensystem til brug for be-

kæmpelse af droner. Hvis skibet samtidig med droneangrebet var blevet angrebet af et

eller flere missiler, vurderer Forsvarskommandoen, at risikoen ville have været

større/høj.

Sagsnr.: 2024/023826

Dok.nr.: 4148074

Side 5 af 13

UPN, Alm.del - 2023-24 - Bilag 263: Oversendelse vedr. redegørelse om Iver Huitfeldts nedskydning af droner

Den 13. marts 2024 orienterede forsvarschefen de politiske partiledere

og medlemmerne af henholdsvis Det Udenrigspolitiske Nævn (UPN) og

Forsvarsudvalget (FoU) om Iver Huitfeldts nedskydning af fire droner i

Det Røde Hav den 9. marts. Der blev ikke orienteret om udfordringerne

i forbindelse med engagementet.

Den 13. marts 2024 (om eftermiddagen dansk tid) besluttede Forsvars-

ministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse på baggrund af deres forelø-

bige undersøgelse, at skibets ene radar og ildledelsessystem udeluk-

kende skulle anvendes som luftvarslingsradar, hvorfor missil-ildledelse

skulle ske ved anvendelse af skibets alternative radar- og ildledelsessy-

stem.

Den 13. marts 2024 (om aftenen dansk tid) sendte chefen for Iver Huit-

feldt – i fortsættelse af Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrel-

ses beslutning vedr. anvendelsen af det ene af skibets ildledelsessyste-

mer – en såkaldt OPSTAT DEFECT fejlmelding til Forsvarskommandoen

m.fl. I fejlmeldingen oplyser skibschefen, at en fejl har gjort, at skibets

primære radar- og ildledelsessystem til ESSM ikke kan anvendes. Desu-

den melder skibschefen, at ca. 50 pct. af de granater, der blev anvendt

under nedkæmpelsen af dronerne den 9. marts 2024, blev anslået til at

have detoneret for tidligt (”early bursts”).

Med afsæt i skibets signal (OPSTAT DEFECT) drøftede Søværnskomman-

doen (CTF 475 ledelsesvagt) den 14. marts 2024 de operative konse-

kvenser med chefen for fregatten. Foranlediget af disse drøftelser blev

det besluttet at orientere/drøfte forholdet med forsvarschefen. Denne

drøftelse/orientering blev gennemført med forsvarschefen senere på da-

gen den 14. marts i forlængelse af den faste ugentlig Commanders Up-

date Brief (CUB). Forsvarschefen og Operationsstaben m.fl. blev efter

CUB orienteret af chefen for Iver Huitfeldt om, at der som led i den op-

følgende erfaringsopsamling var identificeret nogle forhold, der gjorde,

at han af sikkerhedshensyn fandt det nødvendigt at forelægge til et om-

råde med et lavere trusselsniveau. Hertil påpegede skibschefen, at sy-

stemet under engagementet den 9. marts 2024 havde meldt fejl og kræ-

vet genstart, hvilket betød, at det i ca. 30 minutter ikke var muligt at

anvende ESSM. Desuden havde man erkendt udfordringer med de gra-

nater, der blev anvendt under nedskydningen af de fire droner, idet en

stor del forårsagede ’early burst’. Som følge af situationen traf man be-

slutning om, at skibet skulle forlægge til et område i Det Røde Hav, hvor

trusselsniveauet var lavere, med henblik på at indgå i beskyttelsen af

det tilstedeværende amerikanske hangarskib.

Den 14. marts 2024 oplyste Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbs-

styrelse til Forsvarskommandoen, at sagen var i færd med at blive un-

dersøgt under inddragelse af leverandøren.

Sagsnr.: 2024/023826

Dok.nr.: 4148074

Side 6 af 13

UPN, Alm.del - 2023-24 - Bilag 263: Oversendelse vedr. redegørelse om Iver Huitfeldts nedskydning af droner

Den 15. marts 2024 drøftede Forsvarets Ledelse sagen med Forsvarsmi-

nisteriets Materiel- og Indkøbsstyrelse for at aftale den videre håndtering

heraf.

Den 15. marts 2024 blev Forsvarsministeriets departement kortfattet

orienteret via en klassificeret XSUM-melding (se ”Orientering af depar-

tement” for nærmere herom).

Den 16. marts 2023 drøftede Forsvaret på en CUB mødet med Forsvars-

ministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, der blev afholdt den 15. marts

2024 samt håndteringen af udfordringerne.

Den 18. marts 2024 orienterede chefen for Operationsstaben chefen for

Center for Sikkerhed og Operationer kortfattet om status for Iver Huit-

feldts indsættelse i Det Røde Hav (se ”Orientering af departement” for

nærmere herom).

Den 21. marts 2024 oplyste Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbs-

styrelse til skibet, at de pålagte restriktioner i f.t. anvendelsen af skibets

ene radar og ildledelsessystem kunne ophæves, idet den observation

(’fejl’), der af besætningen var gjort under engagementet den 9. marts

2024, ikke vurderedes at være relateret til det pågældende system. For-

svarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse oplyste, at man på bag-

grund af de analyser, der indtil videre var foretaget, vurderede, at årsa-

gen formentlig skulle findes i en opstået fejl i det ene af skibets missilaf-

fyringssystemer (såkaldt ”launcher”).

Teknisk hændelsesforløb

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse har den 7. april 2024

sendt en klassificeret redegørelse til Forsvarskommandoen, der detalje-

ret kortlægger de tekniske problemer, som styrelsen på det foreliggende

grundlag vurderer indtraf under Iver Huitfeldts nedskydning af droner

den 9. marts 2024. Der henvises til klassificeret bilag [som ikke er ved-

lagt denne uklassificerede redegørelse] for den komplette redegørelse,

som Forsvarskommandoen kan tilslutte sig. Følgende ikke-klassificerede

pointer kan udledes:

Besætningen på Iver Huitfeldt oplevede udfordringer med at gennemføre

engagementer med fregattens missilsystem samt en høj fejlrate på 76

mm artillerigranater under engagementet af droner den 9. marts 2024.

De våben- og elektroniksystemer, der blev anvendt under engagementet

af droner den 9. marts 2024, var godkendt til operativ ibrugtagning, og

der var ikke fejlmeldinger på systemerne ved afsejling fra Danmark i

januar 2024.

Sagsnr.: 2024/023826

Dok.nr.: 4148074

Side 7 af 13

UPN, Alm.del - 2023-24 - Bilag 263: Oversendelse vedr. redegørelse om Iver Huitfeldts nedskydning af droner

På baggrund af de første tilbagemeldinger fra besætningen på Iver Hu-

itfeldt begyndte Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse i sam-

arbejde med Søværnet den 11. marts 2024 de indledende undersøgelser

og analyser af data fra Iver Huitfeldts droneengagement. I takt med at

yderligere data blev tilgængelige, er analyserne udvidet, herunder er

bl.a. relevante systemleverandører inddraget.

Nedenstående foreløbige konklusioner er baseret på nuværende data-

grundlag. Analyserne fortsætter i samarbejde mellem Forsvarsministeri-

ets Materiel- og Indkøbsstyrelse og Søværnet under inddragelse af kom-

petencepersoner, såvel inden for som uden for Forsvaret, med henblik

på at skabe et mere fuldstændigt konklusionsgrundlag.

De foreløbige konklusioner er beskrevet inden for områderne missilen-

gagement og artilleriengagement.

Missilengagement

Den oplevede fejl med manglende evne til at gennemføre missilengage-

ment vurderes at bestå af to delelementer.

Hændelsesforløbet starter i det ene ESSM launcher-system, hvor der op-

står en fejltilstand efter affyringen af det første ESSM. Efter affyring af

yderligere to ESSM påvirker den opstående fejltilstand også det andet

ESSM launcher-system. Hermed var begge launcher-systemer ikke til-

gængelige for yderligere ESSM engagementer i en periode.

Baseret på gennemgang af data fra Iver Huitfeldts engagement er den

nuværende vurdering, at der er tale om en fejltilstand, der ikke er regi-

streret tidligere. Det er endvidere vurderingen, baseret på gennemgang

af data, at fejlkilden skal findes i tilknytning til det specifikke launcher-

system, hvor første fejltilstand opstår. Det samlede launcher-system er

derfor taget i land efter Iver Huitfeldts hjemkomst til Danmark, hvor den

videre analyse fortsættes bl.a. i samarbejde med leverandøren.

I forlængelse af hændelsesforløbet med launcher-systemerne opstår

yderligere et hændelsesforløb, hvor besætningen utilsigtet får udløst en

fejl i fregattens kommando- og kontrolsystem. Dette hændelsesforløb

synes dog, baseret på nuværende datagrundlag, ikke at have haft ind-

virkning på den manglende mulighed for ESSM engagementerne, da

dette forhold indtræffer efter, at ESSM engagementer ikke er muligt som

følge af det første hændelsesforløb.

Der er på nuværende tidspunkt ikke indikationer på, at der er fejl på den

anvendte radar.

Sagsnr.: 2024/023826

Dok.nr.: 4148074

Side 8 af 13

UPN, Alm.del - 2023-24 - Bilag 263: Oversendelse vedr. redegørelse om Iver Huitfeldts nedskydning af droner

Artilleriengagement

Baseret på analyser af Iver Huitfeldt artilleriengagementet med 76 mm

kanonen er det ikke muligt at eftervise de fejlrater, der umiddelbart blev

oplevet af besætningen under engagementet den 9. marts 2024. Iver

Huitfeldt medbragte 76 mm granater, som er produceret i såkaldte pro-

duktionsbatch fra 1989 og 1992. Ved en efterfølgende testskydning med

fregatten Niels Juel, hvor samme produktionsbatch af granater blev an-

vendt, ses heller ikke tilsvarende fejlrater.

Udover ovennævnte prøveskydning med Niels Juel, bør det nævnes, at

granaterne regelmæssigt bliver testet hhv. hvert 3. år (prøveskydninger)

og hvert 5. år (laboratorietest af drivladninger), og der kunne på tids-

punkterne for de seneste tests ikke konstateres fejl ved pågældende pro-

duktionsbatch.

Det er dog vurderet relevant at fortsætte analyserne på artilleriområdet

for at udbygge datagrundlaget og skabe det bedst mulige grundlag for

endelige konklusioner og læringspunkter.

Kendt vs. ukendt fejl

Der var i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse forud for den

9. marts 2024 en viden om, at der eksisterede en software-svaghed i

grænsefladen mellem skibets ene radar og ildledelsessystem, der kunne

forårsage, at man ved en bestemt operatøradfærd fik systemet til at

låse. Denne viden har givetvis i et vist omfang været til stede i For-

svarskommandoen (Søværnskommandoen) i forbindelse med det ope-

rative planlægningsarbejde. Der henvises til den klassificerede redegø-

relse fra Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse for en beskri-

velse af den kendte svaghed. Det er den svaghed/fejl, som skibets be-

sætning på tidspunktet for engagementet vurderer, de oplever. Som an-

ført ovenfor er det på nuværende tidspunkt vurderingen, at der i stedet

var tale om en anden og ukendt type fejl, der gjorde, at ESSM ikke kunne

affyres. Det er denne forskel, som chefen for Søværnskommandoen i sit

interview i TV den 4. april 2024 forsøgte at forklare.

Orientering af departementet

Forsvarsministeriets departement blev umiddelbart efter engagementet

den 9. marts 2024 orienteret om hændelsen, herunder at Iver Huitfeldt

havde nedkæmpet fire droner.

Sagsnr.: 2024/023826

Dok.nr.: 4148074

Side 9 af 13

UPN, Alm.del - 2023-24 - Bilag 263: Oversendelse vedr. redegørelse om Iver Huitfeldts nedskydning af droner

Den 15. marts 2024 blev Forsvarsministeriets departement orienteret

via en klassificeret XSUM-melding. Det var første gang udfordringerne

blev nævnt i en XSUM-melding og ordlyden var følgende:

”Udfordringer med våbensystemer søges udbedret.”

På baggrund af denne XSUM-melding henvendte Forsvarsministeriet sig

samme dag telefonisk til Forsvarskommandoen for at få en forklaring på,

hvad der mere præcist skulle forstås med formuleringen ”Udfordringer

med våbensystemer søges udbedret”. Hertil oplyste Forsvarskomman-

doen, at der var tale om udfordringer med et radar- og ildledelsessy-

stem, som man arbejdede med at finde en løsning på. Indtil der var

fundet en løsning, ville Iver Huitfeldt være under beskyttende radardæk-

ning fra et amerikansk krigsskib, hvorved sårbarheden ved den reduce-

rede radardækning for Iver Huitfeldt var inddækket. Udbedring af rada-

ren var igangsat, men det var ikke muligt at oplyse Forsvarsministeriet

om, hvornår udbedringen ville være tilendebragt. Forsvarsministeriet

bad på sagsbehandlerniveau om en uddybning af forholdet. Af klassifi-

kationshensyn blev det aftalt, at nærmere information ville tilgå For-

svarsministeriet på et kommende relationsmøde mellem chefen for Ope-

rationsstaben og chefen for Center for Sikkerhed og Operationer. Med

afsæt i dialogen den 15. marts 2024 og henset til, at der ikke blev givet

indtryk af, at sagen var af hastende karakter, blev det af kalendermæs-

sige årsager aftalt at gennemføre føromtalte relationsmøde den 18.

marts 2024.

På relationsmødet den 18. marts 2024 orienterede chefen for Opera-

tionsstaben bl.a. om status for Iver Huitfeldts indsættelse i Det Røde

Hav, herunder bl.a. engagementet den 9. marts 2024. En central pointe

var, at skibet havde leveret som forventet og nedkæmpet fire mål (dro-

ner). På baggrund af erfaringerne på skibet i forbindelse med engage-

mentet, besluttede Forsvaret, at skibet skulle patruljere i et område med

et lavere trusselsniveau, så længe undersøgelserne af de erkendte/kon-

staterede udfordringer pågik. Det blev nævnt, at der var gjort en række

observationer, der skulle analyseres nærmere. Som følge af det ændrede

operationsmønster indgik fregatten i en hangarskibsgruppe til beskyt-

telse af hangarsskibet Dwight D. Eisenhower.

Den første vs. den korrigerede foreløbige redegørelse

Forsvarskommandoen sendte den 2. april 2024 kl. 20.32 en foreløbig

redegørelse til Forsvarsministeriet. Da Forsvarskommandoen havde få

Det var mellem Forsvarsministeriet og Forsvarskommandoen aftalt, at der dagligt skulle

sendes en XSUM-melding fra skibet i TTJ-format, så længe skibet opholdt sig i missions-

området.

Sagsnr.: 2024/023826

Dok.nr.: 4148074

Side 10 af 13

UPN, Alm.del - 2023-24 - Bilag 263: Oversendelse vedr. redegørelse om Iver Huitfeldts nedskydning af droner

timer til at udarbejde redegørelsen, fremgik følgende forbehold af ind-

ledningen:

”Forsvarskommandoen skal indledningsvist understrege, at

der er tale om en foreløbig redegørelse, der er udarbejdet

i hast, og at oplysningerne heri derfor bør betragtes som

foreløbige.”

Af den første foreløbige redegørelse fremgik under afsnittet ”Orientering

af departementet”, at Forsvarsministeriet på et møde med Forsvarskom-

mandoen den 18. april 2024 fik yderligere information om udfordringer

med våbensystemer på fregatten.

Ved middagstid den 3. april 2024 fik Forsvarskommandoen mundtligt

oplyst, at Forsvarsministeriet ikke kunne genkende Forsvarskommando-

ens udlægning af, hvad der var blevet oplyst på mødet den 18. marts

2024. På den baggrund iværksatte Forsvarskommandoen af egen drift

en validering af, hvad der præcist var blevet sagt på mødet den 18. april

2024. Som led heri blev dagsorden, mødenotater mv. gennemgået.

Forsvarsministeriet sendte den 3. april 2024 kl. 13.42 formelt bemærk-

ninger til Forsvarskommandoens redegørelse. Heraf fremgik bl.a., at:

”Departementet kan ikke bekræfte den beskrivelse, der

fremgår af Forsvarskommandoens foreløbige redegørelse,

hvor det oplyses, at Forsvarsministeriet fik yderligere infor-

mation om ”udfordringerne på våbensystemerne” under et

generelt relationsmøde mellem chefen for Forsvarskom-

mandoens operationsstab og Center for Sikkerhed og Ope-

rationer den 18. marts 2024, herunder information om pre-

burst af brisantgranater fra 76mm pjecerne samt uhen-

sigtsmæssigheder på skibets ildledelse.

Beskrivelsen svarer ikke til den opfattelse, som de tilstede-

værende fem chefer/teamledere fra CSO i departementet

har fra mødet og fremgår heller ikke af de noter, som to

mødedeltagere fra departementet har fra mødet. Det er de-

partementets opfattelse, at der på mødet blev givet en kort

orientering om hændelsen den 9. marts 2024, hvor bud-

skabet var, at det var forløbet godt og samtidig havde givet

anledning til læring. Ved orienteringen var det indtrykket,

at der ved situationen i forhold til fregatten ikke var særligt

kritiske forhold, som skulle iagttages eller følges op på.”

På baggrund af Forsvarskommandoens gennemgang af materiale fra

mødet med Forsvarsministeriet den 18. marts 2024, blev det erkendt, at

Sagsnr.: 2024/023826

Dok.nr.: 4148074

Side 11 af 13

UPN, Alm.del - 2023-24 - Bilag 263: Oversendelse vedr. redegørelse om Iver Huitfeldts nedskydning af droner

det ikke kunne bekræftes, at ”pre-burst” af brisantgranater fra 76 mm

pjecerne og uhensigtsmæssigheder på ildledelsessystemet specifikt blev

nævnt på relationsmødet den 18. marts 2024, og at Forsvarsministeriet

dermed ikke fik yderligere information om udfordringer på våbensyste-

mer. Som følge heraf måtte den foreløbige redegørelse korrigeres. I den

korrigerede version af den foreløbige redegørelse, der blev fremsendt til

Forsvarsministeriet den 3. april 2024 kl. 16.20, er følgende overstregede

sætning derfor slettet:

”På relationsmøde gennemgik chefen for operationsstaben

status for indsættelsen i Det Røde Hav, herunder blandt an-

det engagementet den 9. marts 2024. Et væsentligt ele-

ment var her, at skibet leverede som forventet og ned-

kæmpede fire mål (UAV). På baggrund af erfaringerne på

skibet i forbindelse med engagementet, hvor man bemær-

kede ”pre-burst” af brisantgranater fra 76mm pjecerne

samt uhensigtsmæssigheder på skibets ildledelse, beslut-

tede Forsvaret, at skibet patruljerede mod nord i opera-

tionsområdet i et lavere trusselsområde imens undersøgel-

serne pågik.”

Af samme årsag blev der i den korrigerede version af den foreløbige

redegørelse slettet en sætning i konklusionen:

Departementet blev indledningsvist orienteret via den dag-

lige XSUM den 15. marts 2024 og efterfølgende mere fyl-

destgørende orienteret på et relationsmøde den 18. marts

2024.

Forsvarsministeriet bemærkede i mailen af 3. april 2024 følgende vedr.

en præsentation til forligskredsen, der skulle afholdes samme aften:

”På slide 11 mangler der oplysning om, at Forsvarskom-

mandoen adspurgt om betydningen af formuleringen ”Ud-

fordringer med våbensystemer søges udbedret” på XSUM-

rapporteringen af 15. marts telefonisk oplyste til departe-

mentet, at der var tale om udfordringer med et radarsy-

stem, som der arbejdedes med udbedring af. Indtil det var

sket, lå skibet under beskyttende radardækning fra ameri-

kansk skib, hvorved sårbarheden ved den reducerede ra-

dardækning på Iver Huitfeldt var inddækket. Udbedring af

radaren var igangsat, og tidshorisonten var ukendt.

For at skabe ensartethed mellem den korrigerede foreløbige redegørelse

og føromtalte præsentation, blev et nyt afsnit tilføjet den korrigerede

version af redegørelsen. Det skal hertil bemærkes, at Forsvarskomman-

Sagsnr.: 2024/023826

Dok.nr.: 4148074

Side 12 af 13

UPN, Alm.del - 2023-24 - Bilag 263: Oversendelse vedr. redegørelse om Iver Huitfeldts nedskydning af droner

doen ikke er i besiddelse af et telefonnotat fra den samtale, der henvises

til. Det lægges til grund, at der henvises til telefonsamtale den 15. marts

2024 mellem en sagsbehandler fra departementet og en sagsbehandler

fra Operationsstaben i Forsvarskommandoen. Sidstnævnte har oplyst, at

vedkommende ikke erindrer den præcise ordveksling, men at gengivel-

sen meget vel er retvisende for, hvad vedkommende tilkendegav i tele-

fonsamtalen. På den baggrund er følgende tilføjet den korrigerede ver-

sion af redegørelsen:

”Forsvarsministeriet spurgte telefonisk Forsvarskomman-

doen om betydningen af formuleringen ”Udfordringer med

våbensystemer søges udbedret” på XSUM-rapporteringen af

den 15. marts 2024. Forsvarskommandoen oplyste, at der

var tale om udfordringer med et radarsystem, som der ar-

bejdedes med udbedring af. Indtil det var sket, lå skibet un-

der beskyttende radardækning fra amerikansk skib, hvorved

sårbarheden ved den reducerede radardækning på Iver Hu-

itfeldt var inddækket. Udbedring af radaren var igangsat, og

tidshorisonten var ukendt.”

Vedr. årsagen til, at relationsmødet blev afholdt den 18. marts 2024 be-

mærkede Forsvarsministeriet i mail af 3. april 2024 følgende:

”Med afsæt i dialogen den 15. marts og med afsæt i, at sagen ikke

blev fremstillet som havende hastende karakter, endte man af ka-

lendermæssige årsager med at aftale, at det generelle relations-

møde kunne afholdes den 18. marts.”

Dette afsnit er tilføjet redegørelsen.

Sagsnr.: 2024/023826

Dok.nr.: 4148074

Side 13 af 13