Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
Forsvarsministeriet har modtaget to spørgsmål fra Trine Pertou Mach
(EL) om den bilaterale forsvarssamarbejdsaftale med USA som opfølg-
ning på mødet i Det Udenrigspolitiske nævn den 19. december 2023.
Spørgsmål 1
Hvor store arealer er der tale om, at amerikanerne kan operere på?
Svar:
Efter forsvarssamarbejdsaftalens artikel 3, stk. 1, gives amerikanske
styrker tilladelse til at få uhindret adgang til og brug af aftalte anlæg og
områder i Danmark med henblik på at kunne foretage en række konkrete
aktiviteter under det militære samarbejde. De amerikanske styrker og
det danske forsvar har fælles adgang til og kan gøre fælles brug af de
aftalte anlæg og områder, bortset fra eventuelle dele af disse, der ud-
trykkeligt er reserveret af Parterne eller deres administrative repræsen-
tanter til de amerikanske styrkers eksklusive adgang og brug. Efter af-
talens Bilag A omfatter de aftalte anlæg og områder de tre flyvestationer
i Karup, Skrydstrup og Aalborg.
Efter forsvarssamarbejdsaftalens artikel 3, stk. 3, skal Danmarks admi-
nistrative repræsentant derudover efter anmodning herom og i rimeligt
omfang bestræbe sig på at facilitere midlertidig adgang til og brug af
privat ejendom og anlæg og offentlig ejendom og anlæg (herunder veje,
havne og flyvepladser), som ikke er omfattet af de aftalte anlæg og om-
råder.
Spørgsmål 2
Der udbedes en opdatering af de tidligere besvarede spørgsmål fra Trine
Pertou Mach (EL) om den bilaterale forsvarssamarbejdsaftale med USA.
Nedenfor fremgår opdaterede besvarelser af spørgsmål nr. 15-22 (Alm.
del) fra Folketingets Forsvarsudvalg, der blev oversendt til Folketinget
den 14. december 2023.
FOU (Alm. del) spørgsmål nr. 15
Det fremgår af artiklen ”Snart kan USA-soldater verka i Finland – men
vad får de göra?” den 4. november 2023 på hbl.fi, at Finland og Sverige
har færdigforhandlet aftaler med USA om USA’s militærs brug af facili-
Dato:
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
7. februar 2024
TIJ
2024/000328
697730
1
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Side 1 af 5