ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 99: Materiale til Koordinationsudvalget for LAG (Lokale Aktions Grupper)/FLAG i Danmarks foretræde for udvalget onsdag den 3. april 2024 vedr. medejerskab og virkelyst i landdistrikterne

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2023-24
ULØ Alm.del Bilag 99
Offentligt

Til Udvalget for Landdistrikter og Øer

Hermed materiale til udvalgsmedlemmernes forberedelse af vort foretræde vedrørende LAG- og

FLAG-ordningerne.

LAG og FLAG skaber udvikling i landdistrikterne - og vi gør det sammen med

borgere, virksomheder og lokalsamfund

Reel landdistriktsudvikling kan kun virkeliggøres gennem rammer,

der sikrer motivation og forankring i det lokale miljø.

- Og menneskene i landdistrikterne er dem, som bedst véd, hvad der skal til.

Potentialerne er store

LAG og FLAG er stærke værktøjer til at sikre medejerskab og virkelyst i landdistrikterne, hvilket der

i dén grad er behov for i Danmark i disse år.

LAGer gør en kæmpe forskel i landdistrikterne:

•

LAG/FLAG støtter konkrete løsninger på konkrete udfordringer - og fungerer som

lokalt

mødested, initiativtager og værdiskaber-

også ud over den økonomiske støtte, som uddeles.

For eksempel tager LAGer initiativ til at samle lokale parter om sikring af færgeruter og anden

infrastruktur, tværgående grønne udviklingsinitiativer, etc.

•

LAG/FLAG støtter direkte

udviklingen af stærke lokale fællesskaber

og fremmer

bosætningsattraktivitet i landdistrikter.

For eksempel støtter LAGerne etablering af borgerdrevne butikker, legepladser, fælleshuse,

lægeklinikker, vinterbadefaciliteter og iværksætterhubs i nedlagte stationsbygninger.

Som noget nær de eneste må LAG/FLAG

støtte etablering af erhvervsvirksomheder.

Disse

virksomheder etableres ofte i gamle landbrugsbygninger, der ellers ville stå og forfalde. Lokale

arbejdspladsers betydningen for bosætning kan ikke overdrives. Ofte har disse virksomheder

ingen mulighed for realkreditbelåning. LAG/FLAG er således sammen med pengeinstitutter

den eneste finansieringskilde.

For eksempel støtter LAGer etablering af bæredygtig fødevareproduktion og traditionelle

håndværk i landsbyer, og FLAGer støtter nye maritime madkoncepter og levende

havnemiljøer.

LAG/FLAG støtter

grøn omstilling og arbejdspladser i mindre lokale virksomheder,

som

typisk har vanskeligt ved på egen hånd at komme godt med i de nye krav og rammer.

For eksempel støtter LAGerne indkøb af nye, grønne produktionssystemer og overgang til

•

Se bilag 1 for en kort beskrivelse af LAG og FLAG i Danmark.

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 99: Materiale til Koordinationsudvalget for LAG (Lokale Aktions Grupper)/FLAG i Danmarks foretræde for udvalget onsdag den 3. april 2024 vedr. medejerskab og virkelyst i landdistrikterne

cirkulær ressourceanvendelse i produktionsvirksomheder samt etablering af lokale

fødevareproduktioner og -udsalg. FLAGer støtter også grøn omstilling af fiskekuttere og

auktionshaller.

•

LAG- og FLAG-midlerne er, om end relativt små, ofte

de eneste helt lokalt forankrede midler i

landdistrikterne.

De kan derfor fungere som ’seed money’, som åbner for

videre finansiering

med langt større puljer fra filantropiske fonde, private investorer, m.v.

På den måde har LAGerne gennem årene gearet værdien af deres midler med tocifrede

faktorer.

Men LAGerne er fanget i et paradoks, som dræber i stedet for at fremme værdiskabelsen

På trods af EU's udtrykkelige ønske om

’forenklinger’

mødes LAGerne af en Plan- og

Landdistriktsstyrelse, som nidkært detailregulerer vores arbejde, begrundet med en frygt for

repressalier fra EU- og statsrevisorer. Der hersker en stærkt overdrevet nulfejlskultur, som er

ødelæggende for det lokale initiativ

–

og for LAG ordningens omdømme ude i lokalsamfundene.

a. Vi oplever

sagsbehandlingstider,

både i forbindelse med indstillinger, ændringer og

afslutninger, som forlænger projektvirkeliggørelsen med halve og hele år.

Ingenting er tilsyneladende for småt til at forsinke behandlingen af en sag med flere måneder,

og sager som er næsten færdigbehandlede kan gå i stå på grund af små unøjagtigheder i

øreafrundinger eller dateringer.

Vi har pt. indstillede projekter, som afventer endelig godkendelse fra PLST på 9. måned og

udbetalingssager, som har hængt i systemet lige så længe.

IT-systemerne er overdrevent komplekse og ekstremt ustabile,

både i forhold til ansøger og i

LAGernes sagsbehandling. Ved opstart af perioden 2023-27 blev det af for os ubegribelige

årsager besluttet, at LAG-ernes ansøgningssystem fremover skulle indarbejdes i

Landbrugsstyrelsens Tast Selv-system CAPTAS. Allerede ved opstarten måtte man konstatere,

at CAPTAS var uhensigtsmæssigt til LAG ansøgninger: CAPTAS kunne ikke håndterer de mange

bilag, som er en del af en LAG ansøgning. Man måtte derfor oprette et ekstra system,

APPENDIX, så der nu skal manøvreres tildels håndholdt mellem to digitale platforme, med alle

de udfordringer som denne snitflade indebærer.

CAPTAS er et komplekst system, som landmændene, eller rettere landmændenes dyrt betalte

konsulenter, bruger, når de på vegne af landmændene udarbejder en ansøgning om tilskud fra

EUs landbrugsbudget. CAPTAS er gearet til at detailkontrollere landmændenes ansøgninger.

http://elard.eu/wp-content/uploads/2020/04/Simplification-practice-in-LEADER-CLLD-final.pdf

Det er

ikke

gearet til at håndtere små, simple projekter med frivillighed og minimal risiko for

svig.

Det går da også galt i næsten alle tilfælde

–

både fordi systemet er uforståeligt og ikke

navigerbart for de frivillige, og fordi det har næsten konstante alvorlige fejl.

Konsekvensen heraf er, at LAGernes koordinatorer må bruge mere tid på at hjælpe ansøgere

med digitale udfordringer end på at kvalificere projekternes indhold og resultatskabelse.

Vi har eksempler på ansøgere, som er nødsaget til at engagere konsulenter til at hjælpe dem

med den digitale proces, og selv konsulenterne er rystede over upålideligheden og

kompleksiteten i systemet.

Endelig er systemet stadig ikke i stand til at håndtere LAG-processerne. Ændringsmodulet er

først lanceret ultimo marts, og det er så fejlbehæftet at der nu må laves håndholdte

lappeløsninger. Og på trods af, at de første LAGer indstillede projekter i juni måned 2023, og

en del af de heldige projekter, som trods alt nåede at få tilsagn inden årsskiftet, allerede er

gennemført, kan der tidligst søges om udbetalinger fra juni måned 2024.

Likviditetsudfordringer

opstår hyppigt i forbindelse med udbetalinger fra ordningerne er på

grund af de lange sagsbehandlingstider - og de er ødelæggende for lokale aktørers økonomi -

og for LAGernes lokale anseelse. Fortællingerne herom spredes hurtigt i lokalsamfundene og

mange afstår af samme grund fra at søge LAG-midler.

Et eksempel er en lokal forening, som har fået bevilget LAGmidler. Efterfølgende har de ventet

et år(!) på udbetaling efter projektafslutning og i denne periode betalt 13% i rente.

Renteudgifter, der svarer til et års indtægter fra foreningens medlemsindtægter.

Vi har også eksempler på små virksomheder, som balancerer på randen af

betalingsstandsning, fordi de har udlæg til et LAG-projekt men må vente op til 9 måneder på

udbetaling.

Manglende afklaring af finansieringen af FLAG ordningen.

I finansloven for 2024 blev der alene afsat 8 millioner kroner svarende til det halve beløb af de

normale årsbevillinger. Plan-og Landdistriktstyrelsen lod forstå, at den resterende halvdel ville

blive søgt tilvejebragt i starten af 2024, men dette er ikke sket endnu. Det betyder, at vi ikke

véd, hvor meget vi har at råde over i år i forhold til indstilling af projekter og til beskæftigelse

og løn til koordinator/sekretariatsfunktioner. Vi vil såldedes enten miste disse uundværlige

folk, eller give dem væsentlig dårligere arbejdsbetingelser fremover.

Vi beder dig derfor indtrængende om, at de nødvendige midler bevilges nu! På længere sigt er

der ikke vished om FLAG-ordningen overhovedet vil eksistere efter 2024. At der ikke sikres ro

omkring FLAG-ordningen er ødelæggende for både LAG-organisationerne og, ikke miondst, for

muligheden for at arbejde langsigtet og strategisk i fiskeriområderne.

bilag 2: Brev vedr. FLAG fremsendt til Morten Dahlin, marts 24.

Manglende respekt for lokalt valgte bestyrelsers kompetence

til projektvurdering og -

beslutning. Samt manglende tillid til bestyrelsernes ledelse af (og uddelegering af kompetence

til) deres ansatte koordinatorer.

Dette ses for eksempel i de nye skærpede krav for anvendelse af prokura: I den tidligere LAG-

periode kunne koordinatoren med prokura sagsbehandle projekter, der anmodede om

projektændringer samt foretage sluttilsyn. Med de nye regler skal bestyrelsen

’sagsbehandle’

specifikke ændringer som projektoverdragelse og udbetaling af tilskud. Man skal her huske

på, at bestyrelsen arbejder frivilligt og at der er ansat en koordinator til at varetage

foreningens administrative opgaver. Derfor bør der være mulighed for at anvende prokura til

sagsbehandling af alle ændringer for de tilsagnsberettigede projekter.

I indeværende periode er der endvidere indført nye detaljerede krav til dokumentation af

bestyrelsens indstillingsproces og sagsbehandlingen af denne.

Indstillingskompetencen er som konsekvens af LEADER principielt udlagt til bestyrelserne, og

de nye krav om national ensretning opfattes derfor lokalt som udtryk for en øget mistillid til

bestyrelserne. Det fjerner engagement fra de frivillige bestyrelser og undergraver potentielt

hele den lokale LAG-platform.

Opsummering: LAGernes effektskabelse bremses af Plan- og Landdistriktsstyrelsen

Vi har altså med LAGsystemet en helt unik mulighed for at skabe store, reelle forbedringer for

mennesker, virksomheder og lokalsamfund i landdistrikterne, oven i købet på en måde, som

skaber ringe i vandet– og vi gør det sammen med borgere, virksomheder og lokalsamfund.

Landdistriktsudvikling gennem LEADER principperne forudsætter rammer som

•

skaber lokal motivation og engagement

•

sikrer stærk forankring i lokalmiljøet

•

styrker muligheden for lokal projektudvikling (’animation’ på EU-sprog).

Men foreningsdemokratiet og den lokale anseelse undergraves af Styrelsens nulfejlskultur,

langsommelighed og rigiditet. LAGerne og de lokale projektholdere kæmper hver dag med en

forvaltningskultur, som overimplementer EU-regler og agerer kontrollant i stedet for at

understøtte og animere LAGernes arbejde, søge fleksible løsninger og frisætte det lokale initiativ.

Udvalget kan hjælpe LAG til større nytte og effektivitet

Det er vores håb, at vi med denne henvendelse kan opnå, at udvalgets medlemmer vil tage

initiativ til en styrkelse af LAGernes rammevilkår.

Dette omfatter ikke mindst en afklaring af følgende:

•

På LAG-området er der truffet en politisk beslutning om at vi har 93 mio. kr. hvert år frem

til 2027. Det uforståeligt og helt urimeligt at man ikke politisk kan afklarer FLAG-ernes

situation på samme måde. Vi håber derfor at udvalget vil

hjælpe FLAG-erne med en hurtig

afklaring og at sikre finansiering frem til 2027.

•

Som beskrevet ovenfor er der store likviditetsudfordringer. I januar blev der indført

straksudbetaling for resterende LAG ansøgninger fra perioden 2014-2022. Vi så meget

gerne, at denne ordning gøres permanent i programperioden 24-27. Som PLST selv skrev i

Ministerens anmodning til Finansudvalget:

”Plan-

og Landdistriktsstyrelsen vurderer, at risikoen for tab for styrelsen forbundet med

straksudbetaling vil være meget begrænset. Ved kun at udbetale 80 pct. af midlerne

tilbageholdes 20 pct., således at der er fleksibilitet til at håndtere eventuelle mindre

uoverensstemmelser imellem tilsagn og det endelige projekt. Erfaringen fra

straksudbetalingerne af LAG-midler under COVID-19 viser, at kun 0,6 pct. af de udbetalte

midler blev udbetalt uretmæssigt og ikke kunne kræves tilbage”

Set i lyset af denne meget lille risiko for uretmæssig udbetaling håber vi, at udvalget vil

hjælpe med at

indføre ordningen med straksudbetalinger i hele programperioden.

Man har i flere andre EU lande benyttet sig af de forenklinger, som EU selv gennem mere

end 5 år har anbefalet, og vi håbet meget at udvalget vil hjælpe LAG/FLAG med at

sikre, at

mulige forenklinger også bliver indført i Danmark

med virkning fra 1.1. 2025.

Vi må nok desværre leve med, at vi er gift med CAPTAS og APPENDIX i hele denne periode.

I erkendelse af dette tvangægteskab, bør alle muligheder for at forbedre brugeroplevelsen

udnyttes. Vi har ladet os fortælle, at ændringer af CAPTAS er meget dyrt og ikke mindst

både fejlbehæftet og tidskrævende.

Vi vil derfor forslå, at man indfører mulighed for at bruge den separate platform APPENDIX

til ved projektændringer og udbetalingsanmodninger

at uploade ”papirløsninger” altså

pdf’er

med de nødvendige supplerende oplysninger, frem for at indtaste ændringer i

CAPTAS.

I lyset af at vi ser høringsbreve vedr. manglende dokumentation for så små petitesser som

afrundingsfejl og pant af flasker, håber vi at udvalget vil være hjælpe med at vi får indført

nogle bagatelgrænser i sagsbehandlingen.

•

Med venlig hilsen

Frode Thule Jensen, formand for koordinationsudvalget. LAG Vendsyssel.

Stine Bardeleben Helles, koordinator repræsentant i koordinationsudvalget. LAG Gribskov-Halsnæs

Forenklingerne er omtalt i

”Den danske strategiske CAP-plan

2023-2027”

(side 384).

Se endvidere

http://elard.eu/wp-content/uploads/2020/04/Simplification-practice-in-LEADER-CLLD-final.pdf

Bilag 1: Om LAG og FLAG

Den årlige ramme for LAG er i perioden 2023-27 på 93 mio. kr., og heraf bruges 20 % på drift af

LAG-en (EU anbefaler 25% til drift).

Rammen for FLAG har til og med 2023 været på 16 mio. kr., men i Finanslov ’24 er der kun afsat

det halve beløb. Vi afventer stadig i skrivende stund, at der politisk skabes ro om den manglende

finansiering i år samt 2025-27.

Der er i 2024 10 FLAG`er

26 LAG`er i Danmark

LAG og FLAG drives af lokale frivillige foreninger, som er etableret på grundlag af bekendtgørelser

og div. vejledninger

Følgende projekttyper kan modtage LAG-tilskud.

1) Erhvervsprojekter

•

Etablering

•

Samarbejde

•

Bæredygtig udvikling og grøn omstilling.

2) Almennyttige

•

Servicefaciliteter

•

Fornyelse af landsbyer

•

Kultur og foreningsliv

•

Bæredygtig udvikling og grøn omstilling.

FLAG

drives ligeledes af frivillige foreninger (typisk i samdrift med en lokal LAG) og støtte gives til

projekter i traditionelle fiskeriområder, primært til fremme af maritime erhverv.

•

Det er et EU krav at alle LAGer arbejder ud fra de 7 LEADER principper

, først og fremmest

bottom up.

Indsatserne skal udspringe af lokale ønsker, behov og ressourcer, og

bestyrelsesmedlemmerne er alle frivillige, og modtager ikke honorar. Bestyrelsen skal være

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2023/462 https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2023/143

https://eu-cap-network.ec.europa.eu/networking/explore-the-network/leader_en

•

bredt funderet i lokalsamfundet og repræsenterer både erhverv, foreningsliv, almindelige

borgere samt repræsentanter fra byråd og regionsråd.

Alle LAGer har tilknyttet en koordinator, der arbejder deltid eller fuldtid. Koordinatorens

vigtigste opgave er at hjælpe ansøger gennem ansøgningsproces og projektgennemførelse.

Koordinator er ikke en egentlig konsulent, med det ansvar der følger af dette, men må alene

vejlede og kan derfor

IKKE

udarbejde ansøgningerne.

Alle LAGer har udarbejdet en udviklingsstrategi for lokalområdet, som er godkendt i Plan- og

Landdistriktsstyrelsen

Tilskudsmidlerne uddeles efter principper fastlagt af bekendtgørelse og den lokale

udviklingsstrategi.

Prioriteringsprocedurer er godkendt af PLST, og sammen med udviklingsstrategien vist på

foreningens hjemmeside. Procedure er meget detaljeret og transparent.

Alle

ansøgere er enten frivillige i lokale foreninger eller lokale ildsjæle, der etablerer

virksomheder med vækstpotentiale.

Et eksempel på en lokal udviklingsstrategi:

https://www.lagv.dk/wp-content/uploads/2023/05/4-foerste-sider-i-udviklingsstrategien.pdf.

Her kan

det ses hvordan LAGen har fastlagt indsatsområder og mål for sit virke.

Bilag 2: Brev til Morten Dahlin

19. marts 2024

Til Morten Dahlin, minister for byer og landdistrikter, kirkeminister og minister for nordisk

samarbejde

Kære Morten Dahlin.

Vi skriver til dig på vegne af de 10 danske aktionsgrupper i fiskeriområder (FLAG), som lige nu

befinder sig i en meget uholdbar situation.

Vi fordeler midler til projekter og aktiviteter, som forbedrer levevilkår i traditionelle

fiskeriområder og bidrager til omstilling af fiskerihavnene til nye erhverv og aktiviteter. Vi

styrker balancen mellem menneskets brug af havets ressourcer, sikring af arbejdspladser,

bosætningskvalitet og miljøbeskyttelse og dermed bæredygtig udvikling i Havplanens

forstand.

Nu er FLAG-ordningens fremtid imidlertid usikker på både kort og lang sigt.

I finansloven for 2024 blev der alene afsat 8 mill. svarende til det halve beløb af de normale

årsbevillinger. Plan- og Landdistriktstyrelsen lod forstå, at den resterende halvdel ville blive

søgt tilvejebragt i starten af 2024, men dette er ikke sket endnu. Det betyder, at vi ikke ved,

hvor meget vi har at råde over i år i forhold til indstilling af projekter og til beskæftigelse og løn

til koordinator/sekretariatsfunktioner, som står for den daglige drift for de flestes

vedkommende af ikke bare FLAG’er, men også ”almindelige” LAG’er. Vi vil enten miste disse

uundværlige folk, eller give dem væsentlig dårligere arbejdsbetingelser.

Vi beder dig derfor indtrængende om, at de nødvendige midler bevilges nu!

På længere sigt er der ikke vished om FLAG-ordningen overhovedet vil eksistere udover 2024.

Frem til 2020 blev ordningen finansieret af EUs Hav- og Fiskeriudviklingsprogram (EHFF). Da

dette program lukkede, overgik ordningen til at være nationalt finansieret som en midlertidig

ordning, indtil der igen ville være et EU-program på plads. Dette program findes nu (Hav-,

Fiskeri- og Akvakulturprogrammet (EHFAF)), men vi mangler stadig at høre om, hvad

regeringen beslutter sig til for de kommende år. En EU- eller en nationalt finansieret eller slet

ingen FLAG-ordning?

Det sidste håber vi bestemt ikke, for som skrevet er FLAG-midlerne givet rigtigt godt ud til vores

små kystsamfund. Vi ser meget gerne, at vi igen bliver en del af EUs FLAG-ordning. Det tror vi

giver den bedste økonomiske stabilitet og mulighed for at arbejde langsigtet, strategisk og

transnationalt med FLAG-området. Det vil også give bedst mulighed for at yde støtte til

projekter, der understøtter det primære fiskerierhverv og udvikling af bæredygtig akvakultur.

Men det vigtigste er selvfølgelig, at der fortsat vil være en FLAG-ordning og meget gerne med

flere midler end de ret beskedne, vi er blevet tildelt hidtil.

Vi håber, at du kan bringe os ud af uvisheden på både kort og lang sigt.

Med venlig hilsen

Christian Prip

Formand for LAG/FLAG Bornholm

på vegne af også:

FLAG Nord

FLAG Jammerbugt

LAG/FLAG Djursland.

LAG/FLAG MANK

FLAG Vestjylland

LAG/FLAG Thy-Mors

LAG/FLAG Gribskov-Halsnæs

LAG/FLAG Småøerne

LAG/FLAG LLSÆ