Udvalget for Landdistrikter og Øer 2023-24
ULØ Alm.del Bilag 86
Offentligt
2829707_0001.png
Til Kommunernes Landsforening
Kopi sendt til indenrigsminister Sophie Løhde
Udvalget for Landdistrikter og Øer
Udvalget for Småøer
Fejø, d. 26. februar 2024
Vedr. Landevejsprincippet
På baggrund af regeringens tilskud til de 19 kommuner med færger til småøer på 51 mio. kr. til
indførelse af det fulde Landevejsprincip i 2024, kan vi forstå, at flere kommuner stadig ikke ser sig i
stand til at gennemføre Landevejsprincippet fuldt ud i alle årets uger for det bevilgede beløb.
Den 18. januar i år opfordrede indenrigsminister Sophie Løhde på DR TV kommunerne til, igennem
Kommunernes Landsforening, at danne sig et overblik over, hvorvidt de bevilgede midler til et
fuldt Landevejsprincip er tilstrækkelige til at indføre færgetakster svarende til Landevejsprincippet
hele året på færgeruterne til de 27 småøer.
Ved den seneste høring om færger i Udvalget for Landdistrikter på Christiansborg den 31. januar,
blev denne opfordring gentaget af udvalgets medlemmer.
Med dette brev vil vi derfor spørge Kommunernes Landsforening, om der er igangsat en
undersøgelse, og om de involverede kommuner er blevet inddraget, samt om der er planlagt en
tilbagemelding til Indenrigsministeriet.
Sammenslutningen af Danske Småøer står til rådighed med den viden, vi har, og indgår gerne i en
dialog med KL om det fulde landevejsprincip for småø-færgerne.
Med venlig hilsen
Kirsten Sydendal
Formand
Skovvej 33
4944 Fejø
Sammenslutningen af Danske Småøer
www.danske-smaaoer.dk
Strynø Brovej 12, 5943 Strynø. Tlf: 62 51 39 93.
[email protected]