Udvalget for Landdistrikter og Øer 2023-24
ULØ Alm.del Bilag 8
Offentligt
2764166_0001.png
Til
Plan- og Landdistriktsstyrelsen
Fejø, den 22. juni 2023
Høringssvar til
Lov om ændring af lov om planlægning og forskellige andre love
(Opfølgning på evaluering af planloven m.v.)
Sammenslutningen af Danske Småøer vil gerne kvittere for, at lovforslaget bl.a. anerken-
der, at de små øer har udfordringer, der kræver særlige løsninger: Vores 27 medlemsøer
ligger alle og med hele deres areal inden for kystnærhedszonen. Desuden er en forholds-
mæssig stor andel af den enkelte småøs areal i sagens natur omfattet af strandbeskyttel-
seslinjen. Det betyder, at
al
udvikling på øerne, der kræver fysiske faciliteter, bebyggelse
eller lignende, pr. definition er kystnær.
Sammenslutningen af Danske Småøer ser derfor positivt på forslaget om,
”at ministeren
for landdistrikter efter aftale med miljøministeren - uanset planlovens § 29 om statens va-
retagelse af nationale interesser
kan godkende, at kommunalbestyrelsen vedtager en ø-
udviklingsplan, der fraviger
§ 5 b, stk. 1, og § 35, stk. 1.”
Der er behov for at give de små øer øgede muligheder for at opnå en lempeligere adgang
til fravigelse af planlovens regler om planlægning og landzoneadministration i kystnær-
hedszonen: Alle initiativer og projektet på småøerne har af naturlige årsager en særlig
planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering, i og med at
småøernes samlede areal ligge indenfor kystnærhedszonen.
Desværre mener vi
ikke,
at forslaget åbner for mulighed for udvikling på småøerne sva-
rende til det behov, der er:
Kravene til vækst, flere turister og særegenhed for forsøgs-
projekter på landsplan har en karakter og en skala, så det er vanskeligt at forestille sig et
forsøgsprojekt på en af småøerne. Omvendt er de muligheder, der udbydes inden for ø-
udviklingsplaner i f.eks. den udvidede strandbeskyttelseszone af så lille skala (isbod, fod-
boldnet etc.), at det ikke åbner for reelle muligheder for udvikling på småøerne. Der
mangler muligheder, der er tilpasset i skala og omfang, og som anerkender at småøernes
arealer er små, alle er i kystnærhedszonen og med en forholdsmæssig stor andel i strand-
beskyttelseslinjen. Dette uddybes nedenfor.
Sammenslutningen af Danske Småøer
www.danske-smaaoer.dk
Strynø Brovej 12, 5943 Strynø. Tlf: 62 51 39 93.
[email protected]
ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 8: Høringssvar fra Sammenslutningen af Danske Småøer vedr. forslag til ny planlov
2764166_0002.png
2
Sammenslutningen af Danske Småøer har følgende kommentarer til lovforslaget og de
tilhørende bemærkninger:
Anvendelse af eksisterende bygninger i land- og byzone:
Sammenslutningen af Dan-
ske Småøer er meget positive overfor de nye muligheder, der åbnes for på småøerne
bl.a. mht. at etablere nye boliger i umiddelbar tilknytning til én eller flere eksisterende
landsbybebyggelse(r) og udvide eksisterende landsbyer i byzone med nye arealer til
boliger
1
.
Sammenslutningen af Danske Småøer mener dog, at muligheden for at etablere nye
boliger og erhverv skal udvides til også at omfatte
alle
eksisterende bygninger på
øen.
Eksempelvis skal det være muligt at etablere helårsbeboelse i overflødiggjorte land-
brugsbygninger (og ikke kun én bolig, som planloven åbner for nu, men flere boliger).
Vi mener således ikke, at nye boliger kun skal være betinget af at findes i tilknytning til
eksisterende landsbybebyggelse(r), men at det derudover også skal være muligt at
ombygge
eksisterende
bygninger
også i landzonen.
Eksisterende bygninger i strandbeskyttelseslinjen:
Sammenslutningen af Danske
Småøer mener, at ø-udviklingsplanerne også bør kunne omfatte
eksisterende bygnin-
ger,
der er beliggende i arealer, der er omfattet af klitfredning (strandbeskyttelseslin-
jen). Områder i klitfredning er p.t. i teksten specifikt undtaget fra at indgå i ø-udvik-
lingsplanerne. Det mener vi bør ændres, idet der bør ses mere differentieret på disse
områder: Klitfredningen - set i forhold til de små øers samlede areal - omfatter for-
holdsmæssigt store dele af småøerne og begrænser derfor den udvikling øerne har
brug for for fortsat at kunne udvikles som helårssamfund. Der er ikke tale om, at klit-
fredningen ikke skal være gældende, med udelukkende om, at der bør gives mulighed
for at udnytte
de eksisterende bygninger, der findes i zonen allerede.
Alternativt ople-
ver vi på øerne, at bygningerne henstår ubenyttede, tomme og misligholdt eller i vær-
ste fald som ruiner.
Bygningerne har tidligere indgået i småøernes virke og liv og bør derfor - ikke mindst i
forhold til bæredygtighed vedr. genanvendelse af byggeri - kunne indgå i kommende
udvikling, det være sig erhverv, turisme eller bosætning.
Sammenslutningen af Danske Småøer mener, at det bør være muligt at omdanne
eksisterende, herunder tiloversblevne, bygninger i kystnærhedszonen -
også inden-
for klitfredningszonen
(strandbeskyttelseslinjen) - til håndværks- og
1
Bl.a. står der i lovforslaget på side 61:
”I den del af kystnærhedszonen, der ligger uden for
strandbeskyttel-
seszonen, bliver der med forslaget mulighed for at omdanne overflødiggjorte bygninger inden for kystnær-
hedszonen til håndværks- og industrivirksomhed, mindre butikker, liberale erhverv, forenings- og fritidsfor-
mål samt lager- og kontorformål m.v. i videre omfang end efter nugældende, administrativ praksis, etablere
nye boliger i umiddelbar tilknytning til én eller flere eksisterende landsbybebyggelse(r), udvide eksisterende
landsbyer i byzone med nye arealer til boliger og erhverv og udvide eksisterende erhvervsvirksomheder.”
Sammenslutningen af Danske Småøer
www.danske-smaaoer.dk
Strynø Brovej 12, 5943 Strynø. Tlf: 62 51 39 93.
[email protected]
ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 8: Høringssvar fra Sammenslutningen af Danske Småøer vedr. forslag til ny planlov
2764166_0003.png
3
industrivirksomhed, mindre butikker, liberale erhverv, forenings- og fritidsformål,
lager- og kontorformål m.v. samt også til helårsboliger og turismeformål.
Som vi læser lovforslaget, er dette kun muligt, hvis en småø udpeges som et af for-
søgsprojekterne,
der på landsplan ”har
et væsentligt potentiale til at skabe vækst og
udvikling i kyst- og naturturismen og øget tiltrækning af turister samt via nyskabende
elementer er særegne, så de kan bidrage til udviklingen af
turisme i Danmark” –
altså
et temmelig stort turismeprojekt (set fra et småøperspektiv). Og her falder småøerne
igennem og efterlades uden mulighed for en udvikling, der passer i størrelse og for-
hold til de små øer og deres begrænsede, men kystnære arealer.
2
Mobilhomes og energianlæg- samt postanlæg:
Vi hilser det meget velkomment, at
der i bemærkningerne er nævnt, at der nu åbnes for mulighed for at etablere enkelte
pladser til mobilhomes på havne og campingpladser samt opstilling af solcelleanlæg
og vindmøller
3
. Dette har stor betydning for den enkelte ø. Det er dog uklart, om
dette kun kan lade sig gøre uden for strandbeskyttelseslinjen.
Sammenslutningen af Danske Småøer påpeger, at etablering af pladser til mobilhomes
og energianlæg skal kunne lade sig gøre uanset, om det er i strandbeskyttelseslinjen
eller ej (afhængig af den givne øs situation):
Vi mener eksempelvis, at det således
skal være muligt på de små øer at etablere enkelte pladser til mobilhomes
ved en
havn eller på en eksisterende campingplads,
uanset om disse måtte ligge inden for
strandbeskyttelseslinjen eller ej, da havnen og/eller campingpladsen allerede har
deres givne placering på øen.
På samme vis bør energianlæg (herunder ladeanlæg til elkøretøjer/fartøjer) kunne
etableres inden for strandbeskyttelseslinjen i de tilfælde, hvor dette er nødvendigt,
fx pga. øens eventuelle langstrakte geografi, nødvendighed af placering tæt på havn
eller lign. Et andet eksempel kunne være fremtidige postbefordringsanlæg/pakke-
bokse til modtagelse og afsendelse af breve/pakker på øen.
For få og for begrænsede muligheder for udvikling i den udvidede strandbeskyttel-
seslinje:
Sammenslutningen af Danske Småøer glæder sig over, at der med lovforsla-
get åbnes for etablering af faciliteter også inden for den udvidede strandbeskyttelses-
linje, men vi mener dog ikke, at de meget begrænsede muligheder, der med lovforsla-
get åbnes op for inden for den udvidede strandbeskyttelseslinje, vil hjælpe småøerne
tilstrækkeligt. Omfanget er slet ikke dækkende for de behov, der findes på småøerne i
forhold til at kunne udvikle øernes muligheder indenfor bosætning, turisme, erhverv
og grøn energiomstilling og eksemplerne på faciliteter er meget begrænsende. Vi
2
jf. bemærkninger til Planlovens § 4 a, stk. 1.
”Hvis
projekterne har et væsentligt potentiale til at skabe
vækst og udvikling i kyst- og naturturismen og øget tiltrækning af turister samt via nyskabende elementer er
særegne, så de kan bidrage til udviklingen af turisme i Danmark.”
3
I forlængelse af citat i fodnote 1: ”
Det bliver endvidere muligt på en lille ø at etablere enkelte pladser til
mobilhomes ved en havn eller på en eksisterende campingplads, ligesom der bliver mulighed for at opstille
husstandsvindmøller og små solcelleanlæg til brug for øens egen energiforsyning”.
Sammenslutningen af Danske Småøer
www.danske-smaaoer.dk
Strynø Brovej 12, 5943 Strynø. Tlf: 62 51 39 93.
[email protected]
ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 8: Høringssvar fra Sammenslutningen af Danske Småøer vedr. forslag til ny planlov
2764166_0004.png
4
frygter, at man i den fremtidige sagsbehandling vil begrænse mulighederne til kun at
omfatte de i teksten nævnte eksempler.
4
Faciliteter og tiltag, der har betydning i en småø-sammenhæng, er eksempelvis:
- bygninger, der anvendes til salg af mad- og drikkevarer (ikke dagligvarehandel)
- mindre bygninger til anvendelse i restaurationsbranchen
- faciliteter og anlæg til rekreative aktiviteter
- anlæg og faciliteter som giver publikum afgang til strand- og naturområder
- faciliteter og bygninger til formidling af lokale natur- og kulturforhold
- faciliteter til naturnær overnatning
- anlæg og faciliteter i forbindelse med energianlæg og evt. nye færgeanlæg og til-
hørende elforsyningsanlæg
Eksemplerne er ikke udtømmende
og vil variere afhængig af den enkelte småøs behov
og ikke mindst geografiske udformning, samt eksempelvis om øens havneanlæg er
omfattet af strandbeskyttelseslinjen eller ej (nogle øhavne er, andre er ikke).
Mulighed for glampingtelte:
Sammenslutningen af Danske Småøer ser positivt på ind-
førelsen i §35 af nyt stk. 11 vedr. muligheden for at opsætte op til 8 glampingtelte.
Dog mener vi, at det skal sikres, at denne mulighed også kan benyttes på de små øer,
uanset om der er tale om en veletableret, større turistattraktion (som der kun findes
meget få af på de små øer) eller om en mindre eller nystartet virksomhed.
For små virksomheder, som der oftest er tale om på småøerne, vil glampingtelte
netop give mulighed for med en relativ lille investering at forbedre rentabiliteten af
virksomhederne. Desuden giver glampingtelte mulighed for at øge overnatningskapa-
citeten på øen uden etablering af deciderede bygninger.
Lovforslagets formulering er tydeligvis ikke møntet på de små øer og udelukker des-
værre størstedelen af småøernes turistaktører. Det finder Sammenslutningen af Dan-
ske Småøer stærkt problematisk og desuden konkurrenceforvridende.
Det bør således være muligt også for nystartede og mindre virksomheder på de små
øer at opsætte glampingtelte.
4
Jf. Naturbeskyttelseslovens §65b:
”Stk. 9. Miljøministeren kan i medfør af en vedtagen ø-udviklingsplan,
jf.
§ 5 b, stk. 10 i lov om planlægning, inden for den udvidede strandbeskyttelseslinje gøre undtagelse fra § 15,
stk. 1, til placering af faciliteter i tilknytning til eksisterende anlæg eller bebyggelse, som f.eks. en mindre
isbod i tilknytning til en café, restaurant eller lignende turismevirksomhed, enkelte, mindre sportsfaciliteter
som net og mål til boldspil og lignende ved klubber, foreninger, skoler, institutioner og eksisterende turisme-
virksomheder, enkelte, mindre lege- eller motionsfaciliteter ved klubber, foreninger, skoler og institutioner
og eksisterende turismevirksomheder og en mindre bod til salg af lokale produkter.”
Sammenslutningen af Danske Småøer
www.danske-smaaoer.dk
Strynø Brovej 12, 5943 Strynø. Tlf: 62 51 39 93.
[email protected]
ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 8: Høringssvar fra Sammenslutningen af Danske Småøer vedr. forslag til ny planlov
2764166_0005.png
5
Mobilmaster.
Sammenslutningen af Danske Småøer ser positivt på indførelsen i §35
af nyt stk. 12 vedr. muligheden for at opsætte mobilmaster for at sikre at også små-
øerne kan opnå den nødvendige mobildækning. Dette bør ske i dialog med øboerne.
Ejers benyttelse af sommerhus på småøer til helårsbolig.
Sammenslutningen af Dan-
ske Småøer mener, at der i §40 bør tilføjes
ejerens egen benyttelse,
således at lovtek-
sten bliver:
”Specielt for de små øer fremgår det af planlovens § 40 a, stk. 1, at kom-
munalbestyrelsen kan dispensere fra forbuddet mod helårsbeboelse af sommerhuse til
en ejers udlejning
eller til ejerens egen benyttelse
til helårsbeboelse af en helårsegnet
bolig i et sommerhusområde på de små øer, hvis dispensationen kan anses at med-
virke til en gunstig udvikling på øen.”
Der er ingen logisk grund til at dispensationen kun gælder lejere og ikke ejeren selv.
Samarbejde med øens lokalbefolkning:
Vi mener, at det bør tydeliggøres at ø-udvik-
lingsplanerne skal ske i et samarbejde mellem øerne og kommunen. Derfor bør der i
teksten tilføjes
i samarbejde med øens lokalbefolkning:
”… at på initiativ af øens lokal-
befolkning kan den ansvarlige kommune
i samarbejde med øens lokalbefolkning
ud-
arbejde en udviklingsplan for øen, der fastlægger sammenhængen mellem lokal udvik-
ling og fortsat
hensyntagen til beskyttelsen af natur og landskab.”
Ø-udviklingsplaner:
Sammenslutningen af Danske Småøer mener, at detaljeniveauet i
udviklingsplanerne (også
benævnt ”bonuslokalplanerne”),
bør kunne udføres på et ni-
veau, der svarer til de eksisterende udviklingsplaner, der.p.t. allerede er udført for en
række øer.
Sammenslutningen af Danske Småøers opfattelse af den politiske aftale
og de drøftelser, der er gået forud, har været, at der skulle kunne foregå en smidig
og tilgængelig proces for øerne, hvor en dispensationsgodkendelse er mulig,
når be-
boerforeningen, lodsejere og kommune er enige om et givent projekt.
Ift. udviklingsplanerne mener vi således, at det er vigtigt:
-
at planarbejdet skal kunne udføres på en smidig måde, og at processen i bor-
gerinddragelsen og udviklingen af en ø-udviklingsplan ikke kvæles i bureau-
krati.
Vi er bl.a. bekymrede for hvordan omfanget af detaljer fortolkes
5
.
- at ø-udviklingsplaner ikke
skal,
men - afhængigt at situationen på den enkelte ø -
godt
kan
omfatte hele øen.
Der bør være mulighed for at lave udviklingsplaner
for delområder af en ø.
(Eksempelvis bør et projekt om at opstille en vindmølle
eller andet i ét område ikke kræve en fuld udviklingsplan for hele øen).
5
I Lov om Naturbeskyttelse, § 65 efter stk. 2 som nyt stykke: »Stk.
3. Kommunalbestyrelsen kan gøre undta-
gelse fra § 16, stk. 1, § 17, stk. 1, og i særlige tilfælde § 18, stk. 1, og § 19 i en lokalplan, der er tilvejebragt
efter reglerne i lov om planlægning, jf. § 15, stk. 5, i lov om planlægning. Lokalplanen skal have den detalje-
ringsgrad, der kræves for at kunne gøre undtagelse fra § 16, stk. 1, § 17, stk. 1, og i særlige tilfælde § 18, stk.
1, og § 19. Undtagelsen skal fremgå udtrykkeligt af lokalplanens bestemmelser og redegørelsesdel med an-
givelse af, hvilken regel der undtages fra, begrundelse for undtagelsen og afvejning af hensyn, der ligger til
grund for undtagelsen.«
Sammenslutningen af Danske Småøer
www.danske-smaaoer.dk
Strynø Brovej 12, 5943 Strynø. Tlf: 62 51 39 93.
[email protected]
ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 8: Høringssvar fra Sammenslutningen af Danske Småøer vedr. forslag til ny planlov
2764166_0006.png
6
-
at der bliver
åbenhed og gennemsigtighed i forhold til, hvilke kriterier planerne
godkendes ud fra,
samt at det tydeligt fremgår, hvilke begrænsninger, barrierer
og grundlæggende kriterier landdistriktsministeren arbejder ud fra i denne god-
kendelsesproces.
Økonomisk støtte til ø-udviklingsplaner:
Sammenslutningen af Danske Småøer un-
derstreger vigtigheden af,
at kommunerne kan søge økonomisk støttet til at få udar-
bejdet disse udviklingsplaner i samarbejde med øboerne,
da det ellers for småøer
beliggende i økonomisk trængte kommuner kan betyde, at arbejdet med udviklings-
planerne risikerer at strande på grund af manglende ressourcer og økonomi i kommu-
nerne og ikke virkeliggøres.
Øvrige bemærkninger og opmærksomhedspunkter
Gennem en årrække har øboerne oplevet en vekslende sagsbehandling i Kystdirektoratet
af sager på småøerne. Derfor fremsendes her en rapport
(se bilag)
udarbejdet for vores
samarbejdspartner LAG Småøerne. Rapporten omhandler sagsbehandlingen af småø-sa-
ger i Kystdirektoratet og rejser nogle kritiske punkter, der bl.a. vedrører:
Kystdirektoratet har i flere tilfælde ikke vurderet den særlige ø-regel i forbindelse med
sager vedrørende erhverv og turisme. Denne manglende inddragelse af/stillingtagen
til muligheden for at dispensere for reglerne i sager på småøerne i en stor del af sags-
behandlingerne kan påvirke øernes potentiale for økonomisk udvikling og turistattrak-
tioner.
Det faktum, at mange af de afviste sager omgøres af klagenævnet
En højere afvisningsprocent i sager fra småøerne end på landsgennemsnit, til trods for
den eksisterende mulighed for dispensation på småøerne.
Tilsyneladende stor forskel på sagsbehandlingen blandt de forskellige sagsbehandlere,
set ift. antallet af afslag/tilladelser
Meget lang sagsbehandlingstid
Rapportens indhold har tæt forbindelse til de dele af planloven og naturbeskyttelseslove,
som berører småøerne og giver en indsigt i, hvordan de administreres. Vi mener derfor, at
det er relevant at påpege rapportens undersøgelser i nærværende høringssvar.
Sammenslutningen af Danske Småøer står naturligvis til rådighed, hvis høringssvaret giver
anledning til spørgsmål eller uddybninger.
Venlig hilsen
Kirsten Sydendal
Formand
Sammenslutningen af Danske Småøer
Sammenslutningen af Danske Småøer
www.danske-smaaoer.dk
Strynø Brovej 12, 5943 Strynø. Tlf: 62 51 39 93.
[email protected]