Udvalget for Landdistrikter og Øer 2023-24
ULØ Alm.del Bilag 62
Offentligt
2808601_0001.png
Til
Landbrugsstøtte & Geodata, Landbrugsstyrelsen
Fejø,
30.
oktober 2023
Vedr.:
Høring over Udkast til Bekendtgørelse om ø-støtte for 2024, journalnummer 23-11-000008
Som det vil være Landbrugsstyrelsen bekendt, finder Sammenslutningen af Danske Småøer det
særdeles positivt, at der gives ø-støtte til drift af landbrugsarealer på ikke brofaste øer, og ø-støtte
til landbrugere på vores 27 medlemsøer
1
er overordentlig vigtig. Vi støtter derfor naturligvis op om
en fortsættelse af ordningen i 2024
og fremover.
Sammenslutningen af Danske Småøer ser dog også, som vi også tidligere har fremført,
udfordringer i ordningens nuværende regler, som på visse punkter desværre modarbejder ø-
støttens overordnede formål, der udover at bidrage til at sikre rentabel drift på øerne også har til
formål
at understøtte opretholdelse af levevilkår og produktion på øerne.
Sammenslutningen af Danske Småøer mener derfor, at der for de 27 småøer i vores
medlemskreds bør gælde følgende:
Ø-støtte tildeles kun til
fastboende
ø-landmænd
(gældende for de 27 småøer, der er
medlemmer af Sammenslutningen af Danske Småøer).
Landmænd, der er bosat og driver jorden på øerne, kan opnå støtte til
hele deres bedrifts
arealer,
dvs. ingen loft for fastboende ø-landmænd. (Gældende for de 27 småøer, der er
medlemmer af Sammenslutningen af Danske Småøer).
Landbrugsminister Jakob Jensen har i svar til Udvalg for Landdistrikter og Øer af 2. oktober 2023
2
afvist ovenstående forslag, idet han anfører at
Alle landbrugere, der råder over landbrugsarealer på de ikke-brofaste øer, vil have
merudgifter ved driften af arealerne på ikke-brofaste øer, sammenlignet med drift af
landbrugsarealer i resten af landet.
Samt at
1
Agersø, Anholt, Askø-Lilleø, Avernakø, Barsø, Birkholm, Bjørnø, Baagø, Drejø Egholm, Endelave, Fejø, Femø, Fur,
Hjarnø, Hjortø, Lyø, Mandø, Nekselø, Omø, Orø, Sejerø, Skarø, Strynø, Tunø, Venø, Aarø.
Øernes indbyggertal varierer mellem 8 og ca. 1.000 fastboende.
På øvrige øer i ordningen er der ofte tale om ikke beboede øer og holme, hvorfor situationen der er en anden.
2
https://www.ft.dk/samling/20222/almdel/ul%C3%B8/spm/73/svar/1983361/2757326.pdf
Sammenslutningen af Danske Småøer
www.danske-smaaoer.dk
Strynø Brovej 12, 5943 Strynø. Tlf: 62 51 39 93.
[email protected]
ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 62: Henvendelse af 10/01-24 Fra Sammenslutning af Danske småøer - høringssvar vedr. udkast til vejledning om ø-støtte 2024 samt tidligere afgivne høringssvar
2808601_0002.png
2
Hvis arealgrænsen fjernes, vil tilskuddet pr. areal mindskes, således at landbrug med
rådighed over mindre end 100 ha landbrugsjord samlet set vil modtage et lavere tilskud.
Sammenslutningen af Danske Småøer anerkender, at
alle
landbrugere vil have merudgifter ved
driften af arealerne på ikke-brofaste øer, sammenlignet med drift af landbrugsarealer i resten af
landet
men det er vigtigt at bemærke, at
fastboende
landbrugere på småøerne er i ulig
konkurrence med øvrige landbrugere på fastlandet, der har stordriftsfordele, idet der er tale om
meget større virksomheder, der samlet råder over langt større arealer end ø-landbrugerne. Dette
er dokumenteret i 2022 i rapporten Landbrug på Småøerne
3
.
Samtidig ser vi eksempler på, at landbrugere, der ikke er bosat på en af småøerne, lægger marker
på øerne ud til brak og derfor ikke har merudgifter til driften af arealerne, men alligevel stadig
modtager ø-støtte. Dette strider mod formålet med ø-støtten.
Sammenslutningen af Danske Småøer mener, at loftet for fastboende landmænd på 100 ha i den
nuværende ordning stiller den fastboende landbruger dårligere i de tilfælde, hvor ø-landbrugeren
skal konkurrere med udefrakommende landbrugere om køb eller forpagtning af yderligere arealer,
hvor den udefrakommende kan opnå ø-støtte, mens ø-landbrugeren
har ”opbrugt” sin andel.
Hvis loftet på 100 ha ophæves for
fastboende
landmænd, vil tilskudsbeløbet pr. areal
ikke
blive
mindre, såfremt ø-støtten for de 27 småøers vedkommende samtidig gøres betinget af, at
landbrugeren er bosat på øen.
Vi henviser desuden til vores høringssvar af januar 2023 (vedhæftet).
Sammenslutningen af Danske Småøer indgår gerne i en uddybende dialog om problematikken.
Med venlig hilsen
Kirsten Sydendal
Formand
Sammenslutningen af Danske Småøer
Skovvej 33
4944 Fejø
3
Se projektets rapport:
https://danske-smaaoer.dk/wp-content/uploads/2022/07/RAPPORT-OM-LANDBRUG-PAa-
SMAaOeERNE-JUNI-2022.pdf
Sammenslutningen af Danske Småøer
www.danske-smaaoer.dk
Strynø Brovej 12, 5943 Strynø. Tlf: 62 51 39 93.
[email protected]
ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 62: Henvendelse af 10/01-24 Fra Sammenslutning af Danske småøer - høringssvar vedr. udkast til vejledning om ø-støtte 2024 samt tidligere afgivne høringssvar
2808601_0003.png
BILAG til høringssvar af 30.10.2023
Til
Landbrugsstøtte & Geodata, Landbrugsstyrelsen
Fejø, 10. januar 2023
Vedr.:
Høring over udkast til bekendtgørelse om tilskud til ø-støtte, j.nr. 22-187-000093
og
Høring over udkast til vejledning om ø-støtte, j.nr. 22-29214-000001.
Sammenslutningen af Danske Småøer finder det særdeles positivt at ø-støtten videreføres, og vi vil
gerne understrege betydningen af ø-støtten til landmændene på vores 27 medlemsøer
1
.
Om ø-støttens overordnede formål, står der i vejledningen:
Overordnet er målet at understøtte fortsat drift og medvirke til en økonomisk bæredygtig
landbrugsproduktion på øerne og dermed lokal vækst - samt at forebygge affolkning.
Vi ser dog nogle udfordringer i ordningens nuværende regler, som på visse punkter desværre
modarbejder ø-støttens overordnede formål.
Sammenslutningen af Danske Småøer foreslår derfor følgende ændringer, som skal gælde for de
27 småøer i vores medlemskreds:
Ø-støtte kan kun tildeles til
fastboende
ø-landmænd
(gældende for de 27 småøer, der er
medlemmer af Sammenslutningen af Danske Småøer).
Landmænd, der er bosat og driver jorden på øerne kan opnå støtte til
hele deres bedrifts
arealer,
dvs. ingen loft for fastboende ø-landmænd. (Gældende for de 27 småøer, der er
medlemmer af Sammenslutningen af Danske Småøer).
Mere og mere jord på småøerne går til fjerneje, dvs. at jorden på småøerne opkøbes eller
forpagtes af ikke fastboende landmænd. For landmænd bosat på en af vores 27 medlemsøer, der
arbejder hårdt for at få enderne til at mødes på de små ø-bedrifter, er det en ulig konkurrence, når
de skal hamle op med udefrakommende storlandbrug, som med ø-støtte i ryggen, opkøber eller
forpagter jord på en lille ø.
I vejledningens tekst står der desuden:
Vi viderefører tilskudsloftet på 100 ha for at fastholde og
understøtte produktionen også på de mindre øer, der ikke har samme mulighed for
strukturudvikling, som produktion andre steder.
Vi er helt enige i at landbrugere på mindre øer ikke har samme muligheder for at strukturudvikle
deres produktion. Men loftet på 100 ha spænder ben for de landmænd, der er bosat på øerne og
1
Agersø, Anholt, Askø-Lilleø, Avernakø, Barsø, Birkholm, Bjørnø, Baagø, Drejø Egholm, Endelave, Fejø, Femø, Fur,
Hjarnø, Hjortø, Lyø, Mandø, Nekselø, Omø, Orø, Sejerø, Skarø, Strynø, Tunø, Venø, Aarø.
Øernes indbyggertal varierer mellem 8 og ca. 1.000 fastboende.
På øvrige øer i ordningen er der ofte tale om ikke beboede øer og holme, hvorfor situationen der er en anden.
Sammenslutningen af Danske Småøer
www.danske-smaaoer.dk
Strynø Brovej 12, 5943 Strynø. Tlf: 62 51 39 93.
[email protected]
ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 62: Henvendelse af 10/01-24 Fra Sammenslutning af Danske småøer - høringssvar vedr. udkast til vejledning om ø-støtte 2024 samt tidligere afgivne høringssvar
2808601_0004.png
2
som gerne vil strukturudvikle deres bedrift
øen. De er i konkurrence med udefrakommende
landmænd, der ser en fordel i at opkøbe eller forpagte jord på en småø, som de kan opnå ø-støtte
til, mens fastboende landmænd ikke kan opnå støtten til det samme stykke jord, fordi de allerede
får ø-støtte til 100 ha. Derfor bør der ikke være et loft for støtten for landmænd, der er fastboende
på de 27 småøer.
Det er vigtigt at understrege, at hektar-loftet
kun bør ophæves for fastboende landmænd.
Ellers vil
øerne blive løbet fuldstændigt over ende af jordopkøbere/forpagtere udefra.
Et eksempel:
En ø-landmand, ejer 100 ha på en småø og har behov for at drive mere jord, for at
få sin bedrift til at hænge sammen økonomisk. Det kan også være tale om en økologisk
kvægbedrift, der har behov for mere jord til at få regnskabet med græsnings- og foderarealer til
at gå op.
Landmanden ønsker derfor at udvide sin bedrift ved enten at tilkøbe eller forpagte mere jord
på øen. Men ø-landmanden, der allerede har opnået ø-støtte på de 100 ha vedkommende har i
forvejen, er i ulig konkurrence om yderligere jord på øen, fordi en ikke fastboende landmand
kan opnå ø-støtte til den samme jord. Ø-landmanden har derudover ikke de samme
stordriftsfordele som større landmænd på fastlandet og står således dårligere.
Som følge af reglen om, at alle landmænd skal braklægge 4% af deres jord, vil der nu være endnu
større incitament for store bedrifter, til at opkøbe eller forpagte jord med ø-støtte til brak på
småøerne.
Denne udvikling er meget skadelig for den fastboende landmand, der ønsker at
drive
mere jord på
øen, eller blot beholde de forpagtninger, vedkommende allerede har, og som er med til at
opretholde småøerne som bæredygtige helårssamfund.
Fra småøernes side begræder vi den udvikling, at storbønder fra fastlandet med ø-støtte i ryggen
opkøber og forpagter jord på småøerne for næsen af både fastboende ø-landmænd og potentielle
tilflyttere, som ønsker at etablere sig på småøerne med mindre familielandbrug. En udvikling som
den nuværende ø-støtte desværre understøtter, jf. eksemplet ovenfor.
Hvis ø-støtten derimod forbeholdes fastboende landmænd og gives til det fulde areal, vil det være
en stor hjælp for den fastboende landmand, der forsøger at skabe sig et udkomme ved at drive
jorden til gavn for hele øen.
Sammenslutningen af Danske Småøer indgår gerne i en uddybende dialog om problematikken.
Med venlig hilsen
Kirsten Sydendal
Formand
Sammenslutningen af Danske Småøer
Skovvej 33
4944 Fejø
Sammenslutningen af Danske Småøer
www.danske-smaaoer.dk
Strynø Brovej 12, 5943 Strynø. Tlf: 62 51 39 93.
[email protected]