ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 60: Henvendelse af 09/01-24 Fra Landdistrikternes Fællesråd om et input til landdistriktspolitisk udspil 2024

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2023-24
ULØ Alm.del Bilag 60
Offentligt

Landdistrikternes Fællesråd

Rådhusgade 100

DK-8300 Odder

Tlf.: 61 313 636

Landdistrikternes Fællesråds input til landdistrikts-

politisk udspil 2024

Email:

[email protected]

www.landdistrikterne.dk

CVR: 20257180

Dato: 08-01-2024

Enhed: Sekretariatet

Sagsbehandler: JRL, HEK og

PHA

Forord

Dette notat gennemgår Landdistrikternes Fællesråds politiske mærkesager og kon-

krete forslag indenfor syv tematiske områder. Notatet er organisationens input til

by-, land- og kirkeministerens og regeringens kommende landdistriktsudspil i for-

året 2024.

Notatet indeholder også flere forslag, som ligger ud over de økonomiske rammer

og det politiske mandat i det kommende landdistriktsudspil. Forslagene er alligevel

medsendt i notatet, da det overordnet set er nogle af Landdistrikternes Fællesråds

prioriterede langsigtede forslag.

I Landdistrikternes Fællesråd arbejder vi for et Danmark i balance, hvor det er at-

traktivt at bo, leve og arbejde i alle dele af landet - dette notat viser vejen derhen.

Med venlig hilsen

Landdistrikternes Fællesråd

Steffen Damsgaard

Formand

Side 1 af 19

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 60: Henvendelse af 09/01-24 Fra Landdistrikternes Fællesråd om et input til landdistriktspolitisk udspil 2024

Indhold

Ændring af planloven............................................................................. 3

Civilsamfund, foreningsliv og frivillighed ............................................... 6

Uddannelse og daginstitutioner............................................................... 8

Grøn omstilling ................................................................................... 11

Erhvervsudvikling og finansiering ........................................................ 13

Bosætning i landdistrikterne ................................................................. 16

Infrastruktur ........................................................................................ 18

Side 2 af 19

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 60: Henvendelse af 09/01-24 Fra Landdistrikternes Fællesråd om et input til landdistriktspolitisk udspil 2024

1. Ændring af planloven

Nutidens behov for at kunne udvikle bæredygtige, visionære og alternative levemå-

der på landet, er udfordret af planlovens nuværende udformning. I højere grad end

tidligere efterspørges rammer for hjemmearbejdspladser, iværksætterhuse og lig-

nende.

Helt centralt står behovet for at gentænke relationen mellem by og land og under-

støtte udvikling af det moderne liv på landet. Derfor er det afgørende, at planloven

revideres på en måde, der tilgodeser og understøtter både bosætnings- og erhvervs-

udviklingspotentialer på landet.

1.1. Omplacering af boliger i det åbne land

Planloven umuliggør, at man kan opføre nye boliger i en landzone, medmindre der

ligger en bolig i forvejen. Det betyder, at man ved fjernelsen af en eller flere boliger

f.eks. i forbindelse med etablering af VE-anlæg ikke har mulighed for at etablere nye

boliger et andet sted i lokalområdet. Det hæmmer udviklingsmulighederne i landdi-

strikterne, og vi foreslår derfor, at der udarbejdes en model for omplaceringer af

boliger i det åbne land, der giver mulighed for, at der kan etableres en ny bolig på en

attraktiv placering i det åbne land, når en anden fjernes. Kommunen skal i kommu-

neplanen kunne udpege steder, hvortil der eventuelt ikke må omplaceres boliger i det

åbne land.

Derfor foreslår Landdistrikternes Fællesråd:

•

at der udarbejdes en model for omplacering af boliger i det åbne land

1.2. Mulighed for omdannelse af nedlagte driftsbygninger

Planlovens § 35-37 udfordrer mulighederne for at skabe flere boliger i eksisterende

bygningsmasse samt etablere alle typer erhverv i landzonerne. Særligt planlovens §

37 opleves som en hæmsko for en meningsfuld gentænkning af livet på landet, idet

den ikke tillader at ombygge eller tilbygge i væsentligt omfang. Denne bestemmelse

er med til at fastholde en ældre bygningsmasse på landet, som med fordel kunne

fornyes, gentænkes og videreudvikles med afsæt i nutidens forventninger til at drive

erhverv og skabe andre boformer - ikke mindst med afsæt i den grønne omstilling og

nye byggemetoder relateret dertil. Som eksempel kan nævnes ønsket om at fjerne

max-begrænsningen for, hvor mange ferielejligheder der indrettes i til-overs-blevne

staldbygninger.

Derfor foreslår Landdistrikternes Fællesråd:

•

at planlovens § 35-37 lempes, så det bliver muligt at lave væsentlige om-

eller tilbygninger uden kvm-begrænsning og dermed skabe flere lejligheder,

boligenheder eller bofællesskab. Desuden skal det være muligt at etablere

alle typer erhverv i eksisterende bygninger i landzonerne

Side 3 af 19

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 60: Henvendelse af 09/01-24 Fra Landdistrikternes Fællesråd om et input til landdistriktspolitisk udspil 2024

1.3. Bedre vilkår for bygge- og bofællesskaber

Vi oplever stor interesse for alternative boformer i landdistrikterne. Ovenstående

punkt vil gøre det lettere at etablere nye boliger i eksisterende bygninger, hvilket

kunne bruges til en lang række alternative boformer. Der skal dog gøres langt mere

for at fjerne barriererne for at udbrede bygge- og bofællesskaber.

Derfor foreslår Landdistrikternes Fællesråd:

•

at kommunerne skal have mulighed for at planlægge byggefællesskaber i

lokalplaner

at der oprettes en vejledningsindsats/enhed til vejledning om relevant lov-

givning ifm. finansiering af bygge- og bofællesskaber

•

1.4. Strand- og kystbeskyttelseslinjen er en barriere for udvikling

Både i kystnære landdistrikter og på øerne efterlader strand- og kystbeskyttelse ikke

meget råderum til by- og områdeudviklingen. Dette er særligt et problem på de små

øer, da vi ser, at det meste af arealet på de små øer kan være dækket af disse beskyt-

telseslinjer. Den nuværende regulering opleves som særdeles rigid, idet den indebæ-

rer, at man ikke må ændre på tilstanden og anvendelsen af den eksisterende byg-

ningsmasse. Lignende problematikker findes i kystnærhedszoner, hvor planloven er

en væsentlig begrænsning for reel områdeudvikling.

Derfor foreslår Landdistrikternes Fællesråd:

•

at der indføres en mulighed for at benytte tiloversblevne driftsbygninger til

f.eks. bolig eller erhverv, hvad enten de ligger indenfor de 300 meter strand-

beskyttelseslinje eller ’blot’ i kystnærhedszonen

at reglerne for udvikling i kystnærhedszoner (som er op til 3.000 meter fra

kysten) lempes betydeligt så det de nærmer sig landzonereglerne.

•

1.5. Udvidelse af ordningen om omdannelseslandsbyer

Omdannelseslandsbyer har bedre rammer for byudvikling pga. en udvidet afgræns-

ning af landsbyen og nye byggemuligheder. På sigt bør alle landsbyer få de samme

muligheder som omdannelseslandsbyer.

Derfor foreslår Landdistrikternes Fællesråd:

•

at alle landsbyer kan få status af omdannelseslandsbyer, alternativt at der i

hver ny kommuneplan skabes plads til at gøre 25 pct. af landsbyerne til en

del af ordningen om omdannelseslandsbyer. På denne måde vil det tage 16

år, før alle landsbyer kan blive omdannelseslandsbyer

Side 4 af 19

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 60: Henvendelse af 09/01-24 Fra Landdistrikternes Fællesråd om et input til landdistriktspolitisk udspil 2024

1.6. National strategi for multifunktionel jordfordeling

Planlovens nuværende udformning er lavet med henblik på at kunne behandle et

område ad gangen. Det giver udfordringer særligt ift. multifunktionel jordfordeling.

Skal man forløse de potentialer, multifunktionel jordfordeling rummer for ikke

alene landdistrikterne, men også for den grønne omstilling, er det afgørende, at

man overgår til en planlov, der ikke funktionsopdeler, men i højere grad tænker

forskellige funktioner sammen i en overordnet områdeplan. Dette vil også under-

støtte udtagningen af lavbundsjorde, da mulighederne for at få andet land som er-

statning øges-

Derfor foreslår Landdistrikternes Fællesråd:

•

at der formuleres en national strategi vedr. planlægning af det åbne land,

som understøtter multifunktionel jordfordeling

Side 5 af 19

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 60: Henvendelse af 09/01-24 Fra Landdistrikternes Fællesråd om et input til landdistriktspolitisk udspil 2024

2. Civilsamfund, foreningsliv og frivillighed

I landdistrikterne spiller civilsamfund en særligt vigtig rolle. Ofte er civilsamfun-

dene det, der holder sammen på landsbyer, der bliver udfordret af udefrakommende

faktorer. Når en skole lukker, eller busruter nedlægges, er det lokale ildsjæle og det

aktive civilsamfund, der får hverdagen til at hænge sammen. Undersøgelser viser,

at jo mindre byen er, jo vigtigere vurderes betydningen af foreningslivet for udvik-

lingen i lokalsamfundet

På den måde spiller civilsamfundet en dobbelt rolle: På den ene side sikrer de livs-

nødvendige funktioner, som andre steder bliver leveret af en offentlig aktør. På den

anden side er det stærke civilsamfund med til at gøre en landsby attraktiv for tilflyt-

tere, der ofte vælger mindre bysamfund pga. det lokale sammenhold og mulighe-

den for at indgå i stærke fællesskaber. Landdistrikternes Fællesråd arbejder for at

sikre gode rammevilkår for civilsamfund, foreningsliv og frivillighed

2.1. Bedre vilkår for frivillighed

Frivillighed har en afgørende betydning for mindre bysamfund, men desværre har

vi gennem en lang årrække set, at engagementet i det lokale foreningsliv er blevet

svækket. Selv om der er stadig er en stor del af befolkningen, der engagerer sig i

det lokale civilsamfund, så er tendensen, at tilknytningen bliver mere uformel og

kortvarig. Det betyder, at folk engagerer sig i mere enkeltstående projekter, i kor-

tere perioder, der er mindre tidskrævende

Derfor foreslår Landdistrikternes Fællesråd:

•

at der laves en gennemgang af barrierer for foreningsdrift herunder besvær-

ligheder og omkostninger som følge af lovgivning om hvidvask mv. skal

gennemgås med henblik på at gøre det lettere og uden omkostninger at

være forening og frivillige i foreningslivet

at der laves en handlingsplan for frivillighed i landdistrikterne, der skal

komme med konkrete forslag til, hvordan den negative udvikling vendes

at der laves et service-tjek af bureaukratiet på området, så kommunerne har

mulighed for at benytte frivillige alle de steder, det giver mening

•

2.2. Multihuse

Multihuse kan beskrives som moderne forsamlingshuse, der kan indeholde en lang

række forskellige funktioner, som varierer efter de lokale behov. Multihuse består

typiske af forskellige sammensætninger af idrætsfaciliteter kombineret med for-

samlingslokaler, offentlige funktioner, køkkenfaciliteter – ofte i form af en café –

og meget andet, f.eks. erhvervslokaler

. Multihusene fungerer som sociale sam-

lingspunkter i mange landsbysamfund.

Regional- og landdistriktspolitisk redegørelse 2023:

s. 36

https://vidensportal.dk/voksne/civilsamfund/tendenser-i-det-frivillige-engagement

Nørgaard, Christensen og Beck (2016).

Inspirationskatalog til udvikling af multihuse i

Danmark.

Side 6 af 19

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 60: Henvendelse af 09/01-24 Fra Landdistrikternes Fællesråd om et input til landdistriktspolitisk udspil 2024

Derfor foreslår Landdistrikternes Fællesråd:

•

at der oprettes en pulje til medfinansiering af etablering af multihuse og op

til 3 års drift af multihuse, hvorefter alternativ driftsfinansiering bør være

på plads

at kommunerne kan søge midler til at placere offentlige funktioner (faste

eller lejlighedsvise) i multihuse i lokalsamfund/landsbyer optil 3.000 ind-

byggere

at udviklingen af multihuse understøttes af kommunerne, der kan hjælpe

med ansøgning om støtte fra puljer og fonde, ligesom kommunen selv kan

give tilskud og dække underskud samt ansøge om midler til områdeforny-

else

•

2.3. Tilflytterboliger

Tilflytterboliger er huse, som har til formål at give potentielle tilflyttere til landdi-

strikterne mulighed for at afprøve livet i en ny kommune eller landsby i en begræn-

set periode, inden beslutning om permanent tilflytning træffes. På den måde kan til-

flytterboliger være et effektivt greb i forhold til at øge bosætningen i et bestemt

område. Landdistrikternes Fællesråd har kendskab til 14 landsbyer med tilflytterbo-

liger.

Når tilflytterboligerne først skal etableres og ofte renoveres, er det i de tilfælde,

hvor initiativet stammer fra frivillige borgere ofte nødvendigt at søge om tilskud til

finansiering af renovering. Hertil kan borgerne vælge at søge om LAG-midler.

LAG-midlerne kan dog kun dække 50 pct. af udgifterne til etablering/istandsæt-

telse af en tilflytterbolig. Desuden bliver midlerne først udbetalt, når projektet er

afsluttet – her er der behov for finansiering i mellemperioden.

Derfor foreslår Landdistrikternes Fællesråd:

•

at kendskab om tilflytterboliger som begreb udbredes

at øge dækningsprocenten fra LAG-midler, så LAG-midlerne kan dække

op til 80 pct. af udgifterne til en tilflytterbolig

at kommunernes mulighed for at prioritere landsbyfornyelsesmidler (byfor-

nyelsesmidler) til tilflytterboliger bør fremhæves som medfinansieringsmu-

lighed

at lejeloven tilpasses, så det bliver muligt for kommunen at skifte mellem

lejere i tilflytterboliger efter en på forhånd aftalt periode. I dag er tilflytter-

boliger omfattet af lejelovens bestemmelser, hvor der som udgangspunkt er

uopsigelighed

at der skal kunne dispenseres fra regler om sommerhuse, hvis sommerhuset

bruges som tilflytterbolig

Side 7 af 19

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 60: Henvendelse af 09/01-24 Fra Landdistrikternes Fællesråd om et input til landdistriktspolitisk udspil 2024

3. Uddannelse og daginstitutioner

Der er gennem de senere årtier sket en markant centralisering af det danske uddan-

nelsessystem. Såvel folkeskoler, ungdomsuddannelser og videregående uddannelser

er blevet samlet i færre og større enheder i og omkring de største byer. Uddannelses-

institutioners placering, virksomhedernes rekrutteringsgrundlag og bosætning i land-

distrikterne hænger tæt sammen.

Der er en klar sammenhæng mellem udbuddet af uddannelser og kompetenceni-

veauet lokalt, og et bredt geografisk udbud af uddannelser er dermed afgørende for

vækst og udvikling i hele Danmark.

Unge skal derfor i højere grad sikres et bredt geografisk og varieret udbud af uddan-

nelser, så deres uddannelsesmuligheder ikke begrænses af deres bopæl og de fast-

holder muligheden for at vælge den uddannelse, der passer bedst til dem.

3.1. Bevar landsbyskoler i landdistrikterne

Ideelt set burde, der laves en ny udligningsreform, der tager højde for at geografisk

store land- og yderkommune har større udgifter til skoler pga. manglende stordrifts-

fordele.

Omkring hver tredje folkeskole i landdistrikterne er lukket siden 2010. En lukket

skole kan sende et lokalområde ind i en negativ spiral med fraflytning, faldende hus-

priser, tab af lokal identitet og en svækket sammenhængskraft. Derfor er det altafgø-

rende at holde hånden under uddannelsesinstitutionerne i landdistrikterne.

Derfor foreslår Landdistrikternes Fællesråd:

•

at der oprettes en pulje målrettet de små folkeskoler i landdistrikterne

at der laves et eksempelkatalog med gode eksempler fra hele landet på

landsby-ordninger (skole og daginstitution under samme ledelse/tag) og ø-

modeller for drift af skole- og dagtilbud herunder med digitale- og alterna-

tive løsninger

at der med udgangspunkt i eksempelkataloget identificeres barrierer for op-

timale lokale løsninger for at opretholde lokale undervisningstilbud

at folkeskoleloven lempes for landsbyskoler, så landsbyskolerne får større

frihed til at planlægge undervisningen og sammensætte klasser efter lokale

behov

•

3.2. Bedre muligheder for opstart af nye friskoler

Når en skole lukker og landsbyen ønsker at opstarte en ny skole i form af en friskole,

oplever lokalsamfundene udfordringer med at reglerne for at oprette en selvejende

institution er for stramme. Det betyder at når en folkeskole lukker, så kan der i nogle

situationer gå op til et år før det er muligt at opstarte en ny lokal friskole, grundet

https://www.landdistrikterne.dk/wp-content/uploads/sites/5/2023/10/Uddannelsesudspil-

LDF.pdf

Side 8 af 19

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 60: Henvendelse af 09/01-24 Fra Landdistrikternes Fællesråd om et input til landdistriktspolitisk udspil 2024

deadlines for at kunne opstarte friskole. Selv små regeljusteringer kan gøre det lettere

at holde liv i en landsbyskole eller kan hjælpe landsbyskolen til at sikre en bedre

økonomi.

Derfor foreslår Landdistrikternes Fællesråd:

•

at reglerne ift. selvejende institutioner gøres mere fleksible, så det altid er

muligt at få godkendelse til at etablere et friskoletilbud, der i umiddelbar

forlængelse kan sikre et lokalt skoletilbud, når en folkeskole lukker

at der nedsættes en arbejdsgruppe som undersøger forenkling af regler om

landsbyskoler og friskoler

•

3.3. Ændring af dagtilbudsloven

Private institutioner som vuggestuer og dagtilbud er livsnødvendige for mange små

lokalsamfund i landdistrikterne. Når et kommunalt tilbud lukker i landdistrikterne,

erstattes det ofte af et privat tilbud. Derfor er der også flere private institutionerne i

landsbyerne.

Private vuggestuer og dagtilbud får som det ser ud i dag mindre i kommunalt tilskud

end børn i alle andre vuggestuer. Når kravet om minimumsnormeringer træder i kraft

i 2025 bliver økonomien for de private institutioner mere presset. Det rammer bor-

gerne i landdistrikterne, som ender med at skulle betale mere for en vuggestueplads

end tidligere.

Derfor foreslår Landdistrikternes Fællesråd:

•

at dagtilbudsloven ændres, så private vuggestuer får samme tilskud uanset

institutionstype

3.4. Udflytning af uddannelser fortsættes med fokus på velfærdsuddannelser

En undersøgelse fra AAU viser, at for hovedparten (knap 70 pct.) af de unge, som

flytter fra land- og yderkommuner, er den primære årsag til flytningen påbegyndt

uddannelse og deres studies placering

. Uddannelser har en afgørende effekt på et

områdes tiltrækningskraft og virksomheders muligheder for at rekruttere kvalificeret

arbejdskraft.

Derfor foreslår Landdistrikternes Fællesråd:

•

at udflytning af uddannelser fortsættes generelt, men også med fokus på vel-

færdsuddannelser

3.5. Bedre vilkår for ungdomsuddannelser i landdistrikterne

Det er afgørende for et land i balance at det er muligt at tage en ungdomsuddannelse

i hele landet, men i dag er mange udkantsgymnasier presset på økonomien. Det mid-

lertidige udkantstilskud er ikke nok. I stedet er der behov for et nyt taxametersystem,

Https://www.build.aau.dk/opgor-med-myter-om-byernes-vaekst-og-flugt-fra-landomra-

derne-n97797

Side 9 af 19

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 60: Henvendelse af 09/01-24 Fra Landdistrikternes Fællesråd om et input til landdistriktspolitisk udspil 2024

som giver et vedvarende og tiltrængt økonomisk løft til både de mindre gymnasier

og erhvervsskoler.

Lokale fusioner kan også være et afgørende redskab til at redde nødlidende institu-

tioner i de mindre byer. Derfor skal rammerne for fusioner forbedres, så institutio-

nerne kan samarbejde om at tilbyde ungdomsuddannelser af høj kvalitet.

Derfor foreslår Landdistrikternes Fællesråd:

•

at der indføres et nyt taxametersystem som sikrer det økonomiske grundlag

for mindre ungdomsuddannelser

at der sikres bedre rammer for fusioner mellem uddannelsessteder, så man i

højere grad kan opnå stordriftsfordele tilsvarende i byområderne

Side 10 af 19

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 60: Henvendelse af 09/01-24 Fra Landdistrikternes Fællesråd om et input til landdistriktspolitisk udspil 2024

4. Grøn omstilling

Landdistrikterne har muligheden for at gribe førertrøjen inden for den massive

grønne omstilling, som Danmark står på tærsklen til. Landdistrikterne har pladsen

til nye solcelle- og vindmølleanlæg og rummer dermed et enormt potentiale i om-

stillingen til fossilfrie energikilder. Samtidig, har vi de seneste år set massiv mod-

stand mod nye VE-anlæg fra naboer og lokalsamfund. Derfor er det essentielt, at

den grønne omstilling i landdistrikterne sker i tæt sammenspil med naboer og lo-

kalsamfund. Alt for ofte oplever lokalsamfund, at de bliver kørt over af nationale

og internationale energiselskaber, der vil etablere VE-anlæg. I Landdistrikternes

Fællesråd har vi en vision om, at den grønne omstilling skal være med til at udvikle

– og ikke afvikle – landdistrikterne.

Derfor er der brug for nationale retningslinjer, der sikrer at naboer til nye VE-an-

læg og omkringliggende lokalsamfund inddrages langt mere i planlægningen af an-

læggene og får del i gevinsterne fra dem.

Den grønne omstilling handler også om at bruge den energi, vi har, bedre og mere

effektivt. I den forbindelse er der et kæmpe potentiale for energirenoveringer i

landdistrikterne. 40 pct. af det samlede danske energiforbrug kommer fra bygnin-

ger, og i landdistrikterne er mange bygninger ikke særligt energieffektive.

4.1. Vindmølle- og solcelleparker på land

Produktionen af vedvarende energi på land fra vindmølle- og solcelleparker skal

firdobles frem med 2030. I den forbindelse har regeringen foreslået 32 nye energi-

parker, der primært skal ligge i land- og yderkommuner. De seneste år har udbyg-

ningen af landbaseret vedvarende energi stort set stået stille. Det har der været

mange grunde til – en af dem har været lokal modstand mod VE-anlæg.

Det understreger behovet for en større lokal forankring i planlægningen af fremti-

dens energiproduktion. I fremtiden bør det derfor være en hjørnesten i klimapolitik-

ken at arbejde aktivt med at sikre lokalt ejerskab, ordentlige kompensationsordnin-

ger og borgerinddragelse.

Derfor foreslår Landdistrikternes Fællesråd:

•

at 15 pct. af produktionsværdien fra VE-anlæg skal blive lokalt til fordeling

mellem naboer, lokalsamfund og kommune

at regeringen opstiller krav om, at de nærmeste naboer og lokalrådene i nær-

området bliver en aktiv part i processen og indgår i et tæt samarbejde med

kommunen og udvikler(e) om planlægning af energianlægget

der sikres købsoptioner, så lokalbefolkningen på borgerniveau kan købe

anparter i de nye VE-anlæg

•

https://www.landdistrikterne.dk/wp-content/uploads/sites/5/2023/12/Notat-om-kompensa-

tion-til-naboer-og-lokalsamfund-ifm.-VE-paa-land.pdf

Side 11 af 19

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 60: Henvendelse af 09/01-24 Fra Landdistrikternes Fællesråd om et input til landdistriktspolitisk udspil 2024

•

at den nuværende Grøn Ordning/Pulje skal kunne udbetales årligt i hele

energianlæggets levetid til de nærmeste demokratisk organiserede lokalsam-

fund/landsbyer (f.eks. med lokalråd) og anvendes til drift eller anlæg efter

lokale prioriteringer

4.2. Energirenovering af ældre bygninger i landdistrikterne

I landdistriktsområder er over 40 pct. af boligerne i energimæssig dårlig stand ,

hvilket er højere end i byerne. Det skal blandt andet ses i lyset af boligejernes ad-

gang til grøn energi som for eksempel fjernvarme. Adgangen til fjernvarmeløsnin-

ger er ofte ringere på landet på grund af bl.a. afstanden mellem husstandene, og

derfor er mange boligejere i landdistrikterne nødsaget til at vælge dyrere og mere

klimabelastende energiløsninger.

Desuden er det en klar barriere for energirenoveringen af ældre bygninger i landdi-

strikterne, at friværdien i bygningerne ofte er så lav, at det er svært at optage lån til

energiforbedringerne. Derfor er der brug for en hjælpende hånd til at sætte skub på

energirenoveringerne i landdistrikterne.

Derfor foreslår Landdistrikternes Fællesråd:

•

at eksisterende puljer, herunder fjernevarmepuljen, energirenoveringspul-

jen, varmepumpepuljen og skrotningspuljen, målrettes landdistrikterne, så

puljerne arbejder der, hvor de har størst betydning for at kunne realisere

projekterne og forbedringerne

at der indføres et grønt renoveringsfradrag målrettet landdistrikterne

at der indføres en udvidet statslig lånegaranti på energirenoveringer, så det

er muligt at opnå belåning helt op til 100 pct. af ejendommens værdi

•

https://www.landdistrikterne.dk/wp-content/uploads/sites/5/2023/10/Energiudspil-Groen-

nere-boliger-i-landdistrikterne-fra-Landdistrikternes-Faellesraad-og-Finans-Danmark.pdf

Side 12 af 19

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 60: Henvendelse af 09/01-24 Fra Landdistrikternes Fællesråd om et input til landdistriktspolitisk udspil 2024

5. Erhvervsudvikling og finansiering

Et ”forkert” postnummer har i en årrække gjort det sværere at få drømmeboligen,

udvide virksomheden eller forløse iværksætterdrømmen. En ulige adgang til finan-

siering på tværs af landet medvirker til en selvforstærkende negativ spiral for ud-

viklingen i landdistrikterne. Det er problematisk ikke kun for de enkelte områder,

der går glip af bosætning og tilhørende effekter, men det er også et større sam-

fundsmæssigt problem, da det skaber en skævvredet udvikling mellem land og by.

5.1. Erhvervsfinansiering

Der er områder i landet, hvor særligt små- og mellemstore virksomheder er udfor-

dret af manglende adgang til risikovillig kapital. Det gælder både for opstart, inve-

steringer og udvidelser, hvilket i sidste ende hæmmer potentialet for vækst og ud-

vikling.

Derfor foreslår Landdistrikternes Fællesråd:

•

at der igangsættes en analyse af behovet for risikovillig kapital og finansie-

ringsudfordringer for virksomheder i landdistrikterne med henblik på yder-

ligere politiske tiltag

at erhvervsfinansiering gennem Danmarks Eksport- og Investeringsfond

(EIFO) målrettes landdistrikterne yderligere ud over eksisterende finan-

sielle løsninger

•

5.2. Lettere adgang til boliglån

Under covid-19 så vi en blomstrende tendens til, at bl.a. børnefamilier flytter fra de

store byer og ud i landdistrikterne. Det er en positiv udvikling for landdistrikterne,

som ellers har været præget af stor fraflytning. Tendensen har foranlediget en sti-

gende efterspørgsel efter moderne og bæredygtige boliger, herunder nybyggeri som

for mange børnefamilier er et krav til en kommende bolig. Borgerne oplever dog,

at det kan være vanskeligt at optage lån til nybyggeri i landdistrikterne.

Derfor foreslår Landdistrikternes Fællesråd:

•

at den nuværende model for statsgaranti på boliglån revideres og bliver let-

tere at anvende i praksis, for dermed at opnå en større udbredelse end til-

fældet er i dag, hvor en række barrierer blokerer for at statsgarantien tages i

anvendelse af kreditgiverne

at der igangsættes en undersøgelse af, om statsgarantien på boliglån i land-

distrikterne kan indrettes, så den også omfatter nybyggeri. Dette kan bl.a.

ske inden for rammerne af den foreslåede model, men hvor kvadratmeter-

prisen ved nybyggeri sættes op til maks. 17.000 kr. pr. kvm og et indbyg-

get loft på den samlede statsgaranti

•

Side 13 af 19

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 60: Henvendelse af 09/01-24 Fra Landdistrikternes Fællesråd om et input til landdistriktspolitisk udspil 2024

5.3. Styrkelse af LAG-ordningen

LAG’erne er lokale foreninger, som bidrager til udviklingen af landdistrikter. Akti-

onsgrupperne støtter lokale initiativer som f.eks. iværksættere og mindre virksom-

heder og har en dokumenteret evne til at skabe arbejdspladser i landdistrikterne.

Derfor foreslår Landdistrikternes Fællesråd:

•

at LAG-ordningen udvides med flere midler (op til 125 mio.) til priorite-

ring til projekter i LAG’erne. Alternativt at udvidelsen sker gennem en

iværksættertilskuds-pulje på 25 mio. kr. årligt

at mulighederne for multifunding udvides, så LAG’erne kan administrere

og tildele midler fra flere offentlige puljer og fonde til projektansøgerne

at sagsbehandlingstiden i styrelsen nedbringes lige fra den centrale god-

kendelse af projekter til slut-afrapportering og udbetaling af tilskuddet

at der laves en straks-udbetaling af en del af projekttilskuddet (f.eks. 25 %)

ved projektgodkendelsen, og at der ved udbetalingsanmodning straks-ud-

betales yderligere op til 80 % af projekttilskuddet, så sagsbehandling ikke

bremser for projektets realisering

at der, som alternativ til straks-udbetalinger, findes en national løsning så

kommunerne indenfor en LAG-ordning i udgangspunktet altid yder mel-

lemfinansiering til projektansøgerne (dog ikke erhvervsprojekter)

at der skabes en efteruddannelses-mulighed til LAG-koordinatorer og be-

styrelsesuddannelse til LAG-bestyrelsesmedlemmer.

•

5.4. Styrkelse af vækstpilotordningen

I landdistrikterne er der flere steder mangel på akademikere og kvalificeret arbejds-

kraft, bl.a. som følge af de videregående uddannelsers placering i og omkring de

største byer. Derfor oplever iværksættere samt små- og mellemstore virksomheder i

landdistrikterne, at det kan være vanskeligt at rekruttere akademikere. Det er uhen-

sigtsmæssigt, da en akademiker kan løfte niveauet i virksomheden f.eks. i forhold

til det administrative, ledelsesmæssige eller organisatorisk eller med markedsfø-

ring. Landdistriktsvækstpilotordningen, som eksisterede tidligere, var således en

vigtig og populær ordning, som bidrog til at øge vidensniveauet lokalt i virksomhe-

der.

Derfor foreslår Landdistrikternes Fællesråd:

•

at vækstpilotordningen målrettes landdistrikterne

at vækstpilotordningen tilføres flere midler

5.5. Udflytning af statslige arbejdspladser

Udflytning af statslige arbejdspladser er et oplagt værktøj til at sikre jobmuligheder

i landdistrikterne for især borgere med et højt uddannelsesniveau. Med de politiske

aftaler ”Bedre Balance I” og ”Bedre Balance II” har der siden 2015 været politisk

vilje til at udflytte statslige arbejdspladser. Pr. marts 2022 var der således etableret

7.996 arbejdspladser uden for hovedstaden. Det kan lyde af meget, men i samme

Side 14 af 19

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 60: Henvendelse af 09/01-24 Fra Landdistrikternes Fællesråd om et input til landdistriktspolitisk udspil 2024

periode har hovedstaden fået knapt 10.000 nye statslige arbejdspladser

.Ligeledes

er der i perioden 2012-2022 forsvundet 2.000 årsværk i landdistrikterne inden for

offentlig administration, undervisning og sundhed. I samme periode er tallet steget

med 62.000 årsværk i resten af landet. På trods af politisk vilje om det modsatte, er

balancen i statslige jobmuligheder mellem land og by blevet forværret siden 2012

Derfor foreslår Landdistrikternes Fællesråd:

•

at der laves en ny plan for udflytning af offentlige arbejdspladser

https://www.ft.dk/samling/20222/almdel/UL%C3%98/bilag/4/2644264.pdf

Regional- og landdistriktspolitisk redegørelse 2023:

s. 23

Side 15 af 19

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 60: Henvendelse af 09/01-24 Fra Landdistrikternes Fællesråd om et input til landdistriktspolitisk udspil 2024

6. Bosætning i landdistrikterne

Efter årtier med vedvarende urbanisering er der opstået nye flyttemønstre i Dan-

mark. Særligt under coronakrisen har vi set en tendens til, at flere flytter fra de

store byer og ud i landdistrikterne. Det gælder særligt børnefamilier og unge men-

nesker, der i højere grad vælger at bosætte sig der, hvor der er natur, frisk luft og

mulighed for en mere overskuelig hverdag. I 2021 overgik antallet af flytninger fra

København og Aarhus ligefrem antallet af flytninger til de to største byer.

Hvis vi forsat skal høste frugterne af danskerne fornyet lyst til at søge mod landdi-

strikterne, er det altafgørende at sikre en mere varieret og moderne boligmasse i

landdistrikterne, der kan leve op til det moderne familieliv.

6.1. Landsbyfornyelse

Faldefærdige huse og nedslidte bygninger samt forsømte landsbymiljøer og lands-

bymidter opleves som en stor barriere for bosætningen i landdistrikterne. Flere ste-

der bliver den landlige idyl brudt af bygninger, der burde have været revet ned eller

istandsat for mange år siden, eller bymiljøer og bymidter der i landsbyer burde op-

dateres. Det skræmmer potentielle tilflyttere væk. Der er behov for flere midler til

nedrivning, istandsættelse og generel områdefornyelse, som målrettes de dele af

landet, hvor der er mest behov for det. Der er afsat 100 mio. kr. årligt til byforny-

else fra 2024 til 2027, hvilket er et skridt i den rigtige retning, men langt fra nok.

Derfor foreslår Landdistrikternes Fællesråd:

•

at landsbyfornyelsespuljen øges til 330 mio. om året, som udvalget for le-

vedygtige landsbyer har anbefalet

6.2. En balanceret boligmasse

Det er væsentligt, at de, der ønsker at flytte til landdistrikterne, kan finde boliger,

der imødekommer deres behov. I landdistrikterne oplever man en stigende efter-

spørgsel efter moderne og bæredygtige boliger, som kan leve op til det moderne fa-

milieliv eller en seniortilværelse efter nutidens krav og ønsker.

Samlet set forventes der ca. 210.000 flere personer i alderen 65 år og op i Dan-

mark, hvoraf godt 55.000 vil bo i provinsbykommuner og 48.000 i landkommuner.

Det er vigtigt, at denne gruppe har adgang til gode seniorboliger, så deres huse,

som typisk udgør parceller, frigives til unge børnefamilier.

Dertil er der mange steder et stort behov for gode attraktive lejeboliger til en fair

leje, hvilket i de fleste landdistrikter ikke etableres i dag af private aktører eller den

almene bolig-sektor.

Derfor foreslår Landdistrikternes Fællesråd:

•

at boligbalancen i landdistrikterne undersøges med henblik på at sikre den

tilstrækkelige mængde attraktive leje- og ejerboliger til især den voksende

gruppe af seniorer

Side 16 af 19

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 60: Henvendelse af 09/01-24 Fra Landdistrikternes Fællesråd om et input til landdistriktspolitisk udspil 2024

6.3. Hjemmearbejde rummer potentiale for ny bosætningsstruktur

Coronakrisen har også afstedkommet flere permanente ændringer, der har skubbet

til nye bosætningstendenser. Corona har blotlagt muligheden for i højere grad at

kunne arbejde hjemme. På den måde kan man flytte relativt langt væk fra sin ar-

bejdsplads, men stadig arbejde det samme sted. Hjemmearbejdspladsen rummer så-

ledes potentialer for nye bosætningsstrukturer.

Derfor foreslår Landdistrikternes Fællesråd:

•

at der oprettes en pulje til etablering af små incubator-/co-work-miljøer på

landsbyniveau, som skaber fysiske rammer for iværksættere, fjern - og

hjemmearbejdspladser evt. i tilknytning til multihuse

at der etableres et attraktivt fradrag på hjemmearbejdspladser for borgere

med bopæl i de kommunerne, som i forvejen deltager i ordningen med for-

højet befordringsfradrag

at der etableres fradrag på indkøb af udstyr til hjemmearbejdspladsen med

henblik på at forbedre både ergonomi og trivsel for borgere med bopæl i de

kommuner, som i forvejen er med i ordningen med forhøjet befordringsfra-

drag

at der etableres fradrag ved leje af skrivebordsplads i et lokalt fysisk iværk-

sættermiljø eller kontorfællesskab for borgere med bopæl i de kommuner,

som i forvejen er med i ordningen med forhøjet befordringsfradrag

•

6.4. Private servicefunktioner med afgørende betydning for lokalsamfund

De private servicefunktioner som har en afgørende betydning for de fleste borgere

lokalt, er servicefunktioner der indbefatter dagligvarehandel, pakke- og postbetje-

ning, medicinudlevering med videre, i butikker med betjening.

Derfor foreslår Landdistrikternes Fællesråd:

•

at tilskudspuljen til etablering af borgerdrevne dagligvarebutikker forlæn-

ges i en 4-årig periode, med henblik på at kunne åbne og genåbne flere

dagligvarebutikker med en række funktioner som nævnt ovenfor

at tilskudspuljens kriterier genbesøges med henblik på, om der skal ske op-

justering af f.eks. beløbsstørrelsen pr projekt

•

Side 17 af 19

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 60: Henvendelse af 09/01-24 Fra Landdistrikternes Fællesråd om et input til landdistriktspolitisk udspil 2024

7. Infrastruktur

Infrastruktur er afgørende for et sammenhængende Danmark nationalt såvel som

lokalt. I dag kan man risikere at enten vejnet, offentlig transport, bredbånd mm.

ikke lever op til den gængse standard i Danmark. Derfor foreslår Landdistrikternes

Fællesråd en række fokuspunkter og initiativer, som skal sikre, at der i Danmark

ikke er infrastrukturelle barrierer for, at man kan bosætte sig eller drive virksomhed

i hele landet.

7.1. Forbedring af bredbåndsforbindelsen

Efter i mange år at være digitalt foregangsland er Danmark overhalet af europæiske

ambitioner. I EU-Kommissionen vedtog man i 2021 en målsætning om at sikre alle

EU-husstande adgang til 1000 megabit i 2030. Det er hele ti gange højere end den

danske, der har forlænget målsætningen om 100/30 mbit/s for alle husstande og virk-

somheder frem mod 2025. Den digitale infrastruktur er altafgørende for udviklingen

af og interessen for at bo, leve og arbejde i landdistrikterne.

Vi mangler fortsat at få titusindvis af danske husstande, virksomheder og sommer-

huse koblet på den digitale infrastruktur med adgang til lynhurtigt bredbånd, hvoraf

de fleste af adresserne befinder sig i landdistriktsområder. Bredbåndspuljen er i den

forbindelse et vigtigt redskab til at løfte de adresser, hvor det kommercielle marked

ikke rækker, ind i den digitale fremtid. For at sikre Danmarks førerposition som di-

gitalt foregangsland, er der behov for at skabe bedre betingelser for bredbåndspuljen

og udrulning af digital infrastruktur i alle egne af landet.

Derfor foreslår Landdistrikternes Fællesråd:

•

at regeringen følger EU’s ambitioner og indfører en national målsætning på

1000 mbit/s for alle borgere og virksomheder i hele landet i 2030

•

at bredbåndspuljen forhøjes til 100 mio. og permanentgøres

7.2. Digitalisering

Undersøgelser viser, at 20-25 pct. af befolkningen har svært ved den stadig mere

omfattende digitalisering i vores samfund

. Det gælder særligt for den ældre del af

befolkningen, som er overrepræsenteret i landdistrikterne. Digitalisering er også ble-

vet en integreret del af kontakten til det offentlige, og mange har brug for hjælp til

at lære at bruge nye offentlige apps og IT-løsninger. Bor man på landet med dårlig

offentlig transport og langt til nærmeste borgerservice kan det være ekstremt svært

at få den hjælp man har brug for.

Derfor foreslår Landdistrikternes Fællesråd:

https://politiken.dk/indland/art8857551/Staten -straffer-borgere-der-har-sv%C3%A6rt-

ved-at-greje-e-Boks-nemID-og-alle-de-andre-offentlige-it-systemer

Side 18 af 19

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 60: Henvendelse af 09/01-24 Fra Landdistrikternes Fællesråd om et input til landdistriktspolitisk udspil 2024

•

at der sikres let adgang til borgerservice for alle borgere i en kommune.

Dette kan f.eks. sikres ved at alle landsbyer over en vis størrelse har en/flere

faste dage om måneden, hvor borgerservicen udføres lokalt

at borgerservice eller digitale værksteder tænkes ind i planlægningen af mul-

tihuse

at der generelt sikres en bedre vejledningsindsats til dem, der er udfordret af

digitaliseringen, dette kan gøres via små økonomiske bidrag til at gennem-

føre lokale IT-caféer på landsby-niveau

7.3. Pulje til vedligeholdelse af småveje

Småvejene uden for de store byer er ofte af svingende kvalitet og meget smalle, hvil-

ket giver sikkerhedsmæssige udfordringer og hæmmer fremkommeligheden. Derfor

bør staten oprette en småvejspulje, som kommunerne kan søge til at få dækket halv-

delen af anlægsinvesteringen.

Derfor foreslår Landdistrikternes Fællesråd:

•

at der etableres en pulje på 500 mio. kr. til investering i småveje på landet

7.4. Mobilitet i hele landet

Den kollektive trafik løser en række helt vitale opgaver i det danske samfund. Den

bringer danskerne frem og tilbage til job, unge til og fra uddannelse og fritidsakti-

viteter. Den spiller en central rolle i den grønne omstilling, fordi den skaber et al-

ternativ til de privatbiler, som står for en meget stor andel af CO

-udledningen. Ek-

spertudvalget, som skal fremlægge løsninger på fremtidens kollektive transport,

kommer først med sine anbefalinger i slutningen af 2024. De lokale og regionale

busser står imidlertid overfor store besparelser og vi ser flere og flere busruter luk-

ker, særligt i landdistrikterne. Det gør det mindre attraktivt at bosætte sig på landet

og samtidig øger det behovet for bil nr. to.

Derfor foreslår Landdistrikternes Fællesråd:

•

at der tilføres flere økonomiske ressourcer til den kollektive transport, som

øremærkes landdistriktsområder. Herunder at trafikselskabernes underskud

helt eller overvejende dækkes indtil ekspertgruppen kommer med sine an-

befalinger

7.5. Fremme af alternative mobilitetsformer

De steder, hvor adgangen til kollektiv trafik er begrænset, findes der ofte lokale al-

ternativer. Landsbyerne er fulde af gode initiativer når det gælder alternative mobi-

litetsformer. Vi har set eksempler på alt fra delebilsordninger, landsbybusser, kør-

med-bænke og meget mere. For at gøre det attraktivt for landsbyerne at afsøge alter-

native mobilitetsformer og modeller bør der afsættes midler til at fremme disse ini-

tiativer.

Derfor foreslår Landdistrikternes Fællesråd:

•

at der afsættes flere midler til fremme af alternative mobilitetsformer

Side 19 af 19