Udvalget for Landdistrikter og Øer 2023-24
ULØ Alm.del Bilag 6
Offentligt
Bilag 1
Fra Public Service opgave til pengemaskine
Den 21. september 2023 traf Lolland Kommune
byråd beslutning om “Strategi for
Fremtidens Færgefart” til kommunens tre små øer: Fejø, Askø-Lilleø
og Femø.
Strategien
skal, med kommunens egne ord “indebære færre
antal færger, ændrede
sejlruter
og færre afgange”.
Efter Strategien har været i høring, er den blevet tilpasset en smule.
Tilpasningerne betyder en lidt langsommere implementering af planen, ligesom
visse beslutninger, som eksempelvis retrofitting af Fejø-færgen til el-drift, er
udskudt til senere.
Med tilpasningerne reduceres de planlagte besparelser på færgefarten med 0,7
mio. kr. til 6,9 mio. kr., og samtidig udskydes beslutningen om yderligere
besparelser på 1 mio. kr. til senere.
Færgestrategien giver herefter Lolland Kommune et årligt driftsoverskud på 8,8
mio. kr. (se figur på næste side). Det svarer til en overskudsgrad på 25%. Dermed
kandiderer Lolland Færgefart til titlen som landets mest velindtjenende offentlige
trafikselskab.
 ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 6: Materiale fra Femø Færgegruppe og Aksø Ildsjæle forud for foretræde den 11. oktober 2023
2762246_0002.png
Bemærkninger
Step 1:
Det oprindelige budget 2023 for færgefarten viste en indtægt til kommunen på 0,5
mio.kr inkl. den del af §20-tilskuddet, der vedrører servicerammen. Dette
regnskabsprincip er identisk med det, kommunen anvender ved
regnskabsaflæggelsen for Lolland Færgefart.
Step 2:
I efteråret 2022 vedtog byrådet en række takstforhøjelser på i alt 1,4 mio. kr.
Dermed var statens tilskud til den blå landevej endeligt elimineret
Takstforhøjelserne betød en prisstigning på 44% på den billettype, som de fleste
øboere og fritidshusejere benytter
1)
Kilde: Budget 2023 (basis), Lolland Kommune, Ændringsforslag- Budget 2023
vedtaget af byrådet d. 13. okt. 2022, For lag til strategi for fremtidens færgefart i
LK,
Supplerende sagsfremstilling til møde i Klima-, Teknik- og Miljøudvalget den 4.
september 2023
1)
Lolland Kommune har medio 2023 sænket forventningerne til årets driftsresultat for færgefarten med 4,7 mio.
Nedreguleringen er primært et resultat af, at prisstigningen på de 44% førte til massiv hamstring af billetter (værdikort) i 2022.
Dette slår igennem som manglende indtægter i 2023.
 ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 6: Materiale fra Femø Færgegruppe og Aksø Ildsjæle forud for foretræde den 11. oktober 2023
2762246_0003.png
Ifølge kommunen skal det store overskud bruges til at finansiere den grønne
omstilling af færgedriften.
Men denne begrundelse falder fra hinanden, når man ud fra den tilpassede strategi
kan konkludere, at de samlede investeringer i “fremtidens færgefart” er 75,75 mio.
kr. efter at statens tilskud til den grønne omstilling er trukket fra.
Selv med fuld lånefinansiering af investeringerne i fremtidens færgefart, vil de
årlige finansieringsudgifter ikke overstige 5 mio. kr.
Anlægsinvesteringer i Fremtidens Færgefart
Det samlede investeringsbehov i det tilpassede strategioplæg kan opgøres til netto
75,75 mio. kr. inkl. 25,25 mio. kr. i statstilskud til grøn omstilling.
1)
Investeringerne omfatter køb af ny el-færge, ladeanlæg samt ombygning af
færgelejer.
Provenuet fra salget af færgerne Smålandsfarvandet og Femøsund er ikke
indregnet, ligesom evt. omkostninger til sløjfning af færgelejet i Bandholm ikke er
medtaget.
Investeringerne kan lånefinansieres i Kommunekredit.
Til illustration udgør den årlige ydelse på et 25-årigt fastforrentet lån på 75,75
mio. kr. i kommunekredit 4,7 mio. kr.
.2)
Herfra skal trækkes den investeringsstøtte, som kommunen årligt modtager som
en del af §20-tilskuddet fra staten. Investeringsstøtte udgør 3,4 mio. kr. i 2023
1
.
Kommunen har oprindeligt fået et tilskud på 26,25 mio. kr. til anskaffelse af den betydeligt dyrere
standardfærge, som markedsføres af Færgesekretariatet. Med 25% tilskud til anskaffelsen af den nye
færge i strategioplægget, kan kommunen forvente at beholde 25,25 mio. kr. af det modtagne tilskud
2.
Beregnet med låneberegneren på Kommunekredits hjemmeside
Likviditetseffekt
Kommunens samlede, årlige likvide overskud ved en 100% lånefinansiering af
anlægsudgifterne i Fremtidens Færgefart ser herefter således ud:
Årligt likviditetsbidrag fra
færgedriften
mio DKK
Driftsresultat (Budget 2023)
Effekt af Strategi
- Færre drifts- og
mandskabstimer
- Besparelse i Bandholm
- Ny elfærge i drift
Overskud på driften
§20-tilskud, investeringsstøtte
Finansielle udgifter (renter og
afdrag)
Likvidt overskud fra
færgefarten
1,9 6,8 6,9
3,4
3,4
3,4
202 202 202 ....
3
4
5 ..
1,9
1,9
1,9
Elfærge i
drift
1,9
4,8
0,1
4,8
0,2
4,8
0,2
1,9
8,8
3,4
-4,7
10, 10,
5,3
2
3
7,5
 ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 6: Materiale fra Femø Færgegruppe og Aksø Ildsjæle forud for foretræde den 11. oktober 2023
2762246_0004.png
Det betyder, at færgefarten ikke alene er omkostningsfri for kommunen - Den
scorer tilmed et likvidt overskud på 7,5 mio. kr. årligt når strategien er fuldt
implementeret.
Det svarer til at 2/3 af den pris brugerne betaler, hver gang de køber en
færgebillet, ikke går til færgerne, men til at dække huller andre steder i
kommunen.
Fra og med 2023 budgetterer kommunen permanent med et overskud på driften
jf. ovenstående.
Strategien er ødelæggende for øerne
Det gode resultat, som kommunen skaber for sig selv, kommer med en meget høj
pris for øerne. Overskuddet bliver skabt gennem kraftige nedskæringer i
færgebetjeningen, især for Askø-Lilleø og Femøs vedkommende.
At konsekvenserne både er alvorlige og helt ødelæggende for øerne, kan man læse
i de 300 høringssvar, der er fremsendt i sagen, som beskriver de store trafikale,
økonomiske, job og rekrutteringsmæssige problemer, som forslaget vil skabe.
Vi ved godt, at Lolland Kommune er økonomisk hårdt trængt og derfor må “vende
hver en krone“ for at få tingene til
at hænge sammen, men
med “Fremtidens
Færgefart" går kommunen efter vores opfattelse langt over stregen.
Det viser vrangsiden af det kommunale selvstyre, når kommunen hensynsløst
udnytter, at ø-samfundene er retsløse, når det gælder den kommunale færgedrift.
Når kommunen, som tilfældet er her, underminerer økonomien i nogle af landets
mest skrøbelige samfund ved at overføre store beløb, som staten og brugerne har
betalt til færgedriften, til andre formål i kommunen.
Kommunen bør også bidrage til færgefarten
Fra 2016 har folketingets udvist øget bevågenhed over for øerne, og det har
resulteret i en række nye og større tilskud til færgedriften. De øgede tilskud har i
store træk blot betydet, at Lolland Kommune har reduceret deres udgifter til
færgedriften tilsvarende.
Staten finansierer i dag 70-75% af driften gennem tilskud, de resterende 25-30%
finansieres overvejende af brugerne.
DKK'000
Staten
Brugerne
Kommunen
Samlet
bidrag
Overskud
Kilde: Regnskaber 2015-2022 for Lolland Færgefart
2015
18.732
6.944
5.557
31.233
2016
7.053
1.777
2017
6.614
2.624
2018
21.362
7.128
972
29.462
2019
8.204
1.264
2020
7.117
0
2021
25.485
8.175
742
34.402
2022
24.071
10.637
1.592
36.300
20.257 21.015
22.845 25.995
29.087 30.253
32.313 33.112
1.856
 ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 6: Materiale fra Femø Færgegruppe og Aksø Ildsjæle forud for foretræde den 11. oktober 2023
2762246_0005.png
Når Staten gennem de senere år har øget tilskuddene til kommuner med småøer,
er det for at fremme en positiv udvikling. Således giver staten siden 2016 et
tilskud til “den blå landevej”, der skal ligestille færgerne med anden transport på
landevejen.
Folketinget anser den blå landevej for at være en succes. Man er dog ikke
opmærksom på, at Lolland Kommune med de seneste takststigninger reelt har
konfiskeret pengene.
Den blå landevej
Billetpris bil
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
2023
190
190
148
165
150
175
180
185
185
185
Rabatpris
Blå L. pris
Tilskud fra
bil
bil
staten
119
119
93
101,64
312.000
103
98,84
725.000
94
99,68
804.000
110
99,68
1.848.000
113
98,56
1.884.000
116
98,28
1.908.000
116
103,6
1.944.000
166,5
103,6
1.992.000
11.417.000
 ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 6: Materiale fra Femø Færgegruppe og Aksø Ildsjæle forud for foretræde den 11. oktober 2023
2762246_0006.png
Bilag 2
Hensyn til Beboere og sommerhusejere på Askø
Et af de steder, hvor oplevelsen af retsløshed er særlig stor, og hvor
færgestrategien slet ikke giver mening, er i forhold til flytningen af Askø færgen fra
Bandholm til Kragenæs. Sejlturen forlænges med 50% og folk der skal til Askø skal
ud på en 16 km. længere køretur.
En løsning som af forvaltningen er opgjort til at spare Lolland Kommune for
0,1 mio. kr. for leje af havneplads i Bandholm, men som ved nærmere
gennemregning kun kan give anledning til større udgifter og en markant
øget forurening.
Ekstraomkostningerne ved at sejle længere vil på én måned vil løbe op i ca.
0,1 mio. kr. De resterende 11 måneder bliver dermed ren tilsætning. Det vil
hvert år koste Lolland Kommune 1,1 mio. kr. at spare 0,1 mio. kr. på
flytningen af Askøfærgen fra Bandholm til Kragenæs. Læg dertil dyre ny-
anlæg i Kragenæs, øget trafikbelastning på vejene, miljøpåvirkning,
tryghedsforanstaltninger i trafikken m.m.
Askøfærgen skal sejle 50% længere hver tur. I dag tager det ca. 25
minutter at sejle mellem Bandholm og Askø. Forvaltningen påstår at turen
Kragenæs-Askø kan lade sig gøre på 40 minutter. Det kan det - med
gashåndtaget i bund. Askøfærgen bruger 28 liter diesel tur-retur ved
økonomisk sejlads. Det koster markant mere brændstof at sejle hurtigere,
og færgen mellem Kragenæs og Askø vil derved i stedet bruge 80 liter
diesel. Den længere tidsmæssige overfart får den naturlige konsekvens, at
der skal bruges 50% flere mandetimer.
Med en kraftig reduktion af antal afgange ift. i dag, så kan Femø og Askø-
Lilleøs beboere ikke komme frem og tilbage til fastlandet i et omfang, som
er rimeligt og berettiget.
 ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 6: Materiale fra Femø Færgegruppe og Aksø Ildsjæle forud for foretræde den 11. oktober 2023
Antallet af færgeafgange bliver som nævnt minimeret i færgestrategien.
Med en færge, som har kapacitet til 14 biler pr. overfart, og som sejler fra
Kragnæs til Askø-Lilleø helt ned til kun fire gange om dagen, vil det være
max. 56 biler, som kan transporteres til Askø-Lilleø på f.eks. en fredag. Det
vil dermed være matematisk umuligt for de rundt regnet 300
sommerhusejere og beboere på øen, at komme med bil til og fra deres
ejendom på en typisk rejsedag i weekenden.
Hvis man som sommerhusejer fremover ikke har mulighed for at tage sin bil
med til Askø, men i stedet bliver tvunget til at gå ombord på færgen til
fods, så gælder det blå landevejsprincip ikke længere. Det antal
færgeafgange, som forvaltningen lægger op til at indfase på sigt, er ikke
tilpasset den reelle situation, og vil knap kunne forsvares i en turistmæssig
lavsæson.
Netop Askøs sommerhusejere har Lolland Kommune set sig særligt sure på.
Der er i færgestrategien planer om at indføre en særlig høj betaling for
afgange fredag og søndag, da de typisk betjener sommerhusejere. Ud over
at det er ekstremt diskriminerende for sommerhusejere, er det også noget
vrøvl, da færgen en fredag eller søndag, altid sejler med en blanding af
fastboende, sommerhusejere, håndværkere, landbrug m.m.