Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato 14. december 2023
J nr.
2023-5964
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 21. november 2023 stillet mig
følgende spørgsmål 72 – alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Susie Jessen (DD).
Spørgsmål 72
Vil ministeren kommentere artiklen fra Jyllands-Posten »Der sker lige nu en urbani-
sering af det åbne land - en udvikling, vi accepterer i klimaets navn« fra den 19. no-
vember 2023, herunder om store energiselskaber og projektudviklere forsøger at
sikre sig rådighed over jord og ejendomme uden at involvere borgerne og kommu-
nerne i tilstrækkelig grad?
Svar
Opstilling af vindmøller, solcelleanlæg og PtX-anlæg på land sker på markedsvil-
kår. Det står derfor selskaber og lodsejere frit for at indgå aftaler med hinanden.
Det har regeringen ikke planer om at lave om på. Når det kommer til den planmæs-
sige regulering, som skal muliggøre et konkret energiprojekt, er det som udgangs-
punkt kommunerne, der er den relevante planmyndighed. Kommunerne skal sikre,
at den lovbestemte høring af borgere afholdes, og hertil vurdere, i hvilket omfang
der skal ske yderligere borgerinddragelse ift. det enkelte projekt. Det er samtidig i
dag kommunernes ansvar at vurdere, om projekterne bidrager positivt til udviklin-
gen af lokalsamfundet, og er i overensstemmelse med de lokale planer og visioner.
For regeringen er det vigtigt, at der er lokal opbakning til nye vindmøller og solcelle-
anlæg, samt at naboer og lokalsamfund oplever, at de får en klar gevinst, når der
opstilles VE. Derfor har regeringen den 12. december 2023 indgået en bred politisk
aftale, som markant øger to af de nuværende kompensationsordninger, VE-bonus
og Grøn Pulje.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
www.kefm.dk
Side 1/1