ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 40: Lovudkast til lov om forsøgsordning for frie bymidter

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2023-24
ULØ Alm.del Bilag 40
Offentligt

UDKAST, 04.12.2023

Forslag

til

Lov om forsøgsordning for frie bymidter

Kapitel 1

Formål og anvendelsesområde

§ 1.

Loven skal give kommunalbestyrelserne i de kommuner, der er nævnt i § 2, stk. 1, mulighed

for indtil den 31. december 2029, jf. dog § 11, stk. 1, at iværksætte forsøg med afprøvning af tiltag,

der kan understøtte bylivet i bymidterne i de byer, der er nævnt i § 2, stk. 1.

§ 2.

Loven finder anvendelse inden for bymidterne i følgende byer, jf. dog § 9:

1) Rødekro, Aabenraa Kommune.

2) Assens, Assens Kommune.

3) Grindsted, Billund Kommune.

4) Rønne, Bornholms Regionskommune.

5) Faaborg, Faaborg-Midtfyn Kommune.

6) Sakskøbing, Guldborgsund Kommune.

7) Ikast, Ikast-Brande Kommune.

8) Vamdrup, Kolding Kommune.

9) Nordborg, Sønderborg Kommune.

10) Otterup, Nordfyns Kommune.

11) Odder, Odder Kommune.

12) Nykøbing Sjælland, Odsherred Kommune.

13) Støvring, Rebild Kommune.

14) Hornslet, Syddjurs Kommune.

Stk. 2.

Bymidterne i de byer, der er nævnt i stk. 1, nr. 1-4, 6-8, 10 og 11, er afgrænset i

kommuneplanen, jf. § 11 a, stk. 1, nr. 3, i lov om planlægning.

Stk. 3.

Bymidterne i de byer, der er nævnt i stk. 1, nr. 5, 9 og 12-14, er afgrænset i kortbilag 1.

Kapitel 2

Forsøg efter lov om planlægning

§ 3.

Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde anvende dispensationskompetencen efter § 19,

stk. 1, jf. stk. 2, i lov om planlægning, selvom dispensationen er i strid med principperne i den

pågældende plan. Ved afgørelse efter 1. pkt. finder § 21, stk. 1, i lov om planlægning ikke anvendelse.

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 40: Lovudkast til lov om forsøgsordning for frie bymidter

UDKAST, 04.12.2023

Kapitel 3

Forsøg på erhvervsområdet

§ 4.

Kommunalbestyrelsen kan yde en fysisk eller juridisk person tilskud til leje af erhvervslejemål

på markedsvilkår, når lejemålet har været ubenyttet i mindst 90 dage.

Stk. 2.

§ 14, stk. 4 og 5, i lov om erhvervsfremme finder ikke anvendelse for tilskud, som

kommunalbestyrelsen yder i medfør af stk. 1.

§ 5.

Kommunalbestyrelsen kan erhverve eller leje bebyggede ejendomme på markedsvilkår til

brug for velfærdsfunktioner.

Stk. 2.

Ved velfærdsfunktioner forstås borgernære funktioner såsom borgerservice,

sundhedsfunktioner, kulturskoler, fritidsaktiviteter, biblioteker mv. Velfærdsfunktionerne kan være

kommunale, private mv. Velfærdsfunktionerne kan være samlet i én bygning i bymidten eller være

fordelt på flere bygninger i bymidten.

§ 6.

Kommunalbestyrelsen kan med henblik på udlejning af lokaler på markedsvilkår planlægge

for overskudskapacitet på op til 40 % af det samlede areal i bygninger, der indeholder

velfærdsfunktioner, herunder bygninger på de ejendomme som kommunalbestyrelsen kan erhverve

eller leje efter § 5, stk. 1.

§ 7.

Kommunalbestyrelsen kan, jf. § 6, udleje lokaler på markedsvilkår i bygninger, der indeholder

velfærdsfunktioner, herunder bygninger på de ejendomme som kommunalbestyrelsen kan erhverve

eller leje efter § 5, stk. 1. Udlejning efter 1. pkt. kan også ske til en lejer, der ikke tilbyder

folkeoplysende virksomhed.

§ 8.

Kommunalbestyrelsen kan uddele adfærdsfremmende gaver til borgere med henblik på at

understøtte bylivet i bymidten.

Stk. 2.

Ved en adfærdsfremmende gave forstås en gave til en værdi af maksimalt 150 kr., der har

til formål at fremme en adfærd, der understøtter bylivet i bymidten.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen må uddele adfærdsfremmende gaver til en samlet værdi af maksimalt

250.000 kr. i forsøgsperioden.

Kapitel 4

Forsøg om ophævelse af fredskovspligt efter lov om skove

§ 9.

Miljøministeren ophæver efter ansøgning fra kommunalbestyrelsen fredskovspligten på:

1) Arealer i Aabenraa Kommune, der er nødvendige for, at der i Rødekro, jf. § 2, stk. 1, nr. 1,

kan skabes et byrum mellem stationsområdet og den øvrige bymidte, jf. kortbilag 2.

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 40: Lovudkast til lov om forsøgsordning for frie bymidter

UDKAST, 04.12.2023

2) Arealer i Rebild Kommune, der er nødvendige for, at der i Støvring, jf. § 2, stk. 1, nr. 13, kan

skabes et byrum med forskellige funktioner i tilknytning til jernbanestationen, jf. kortbilag 2.

Stk. 2.

Miljøministeren fastsætter vilkår for afgørelser efter stk. 1, herunder om:

1) At et andet areal bliver fredskovspligtigt (erstatningsskov).

2) At fredskovspligten genindtræder på arealerne, hvis det projekt, der nødvendiggør ophævelse

af fredskovspligten, jf. stk. 1, nr. 1 og 2, ikke er igangsat inden udløbet af forsøgsperioden, jf.

§ 1.

Stk. 3.

Ved fastsættelse af vilkår efter stk. 2, nr. 1, skal størrelsen af erstatningsskoven udgøre

mindst 200 % af det areal, hvor fredskovspligten ophæves. Ved fastsættelse af øvrige vilkår efter stk.

2, nr. 1, finder bekendtgørelse om erstatningsskov og særlige regler vedrørende kystbeskyttelse på

fredskovspligtige arealer m.v. anvendelse.

Kapitel 5

Tilskud til forsøgsbyerne

§ 10.

Ministeren for byer og landdistrikter kan efter ansøgning fra kommunalbestyrelsen yde

tilskud til etablering af velfærdsfunktioner, fornyelse af bymidten og andre bylivsskabende projekter.

Stk. 2.

Ministeren for byer og landdistrikter fastsætter nærmere regler om udmøntning og

anvendelse af tilskud efter stk. 1.

Kapitel 6

Forlængelse, offentliggørelse, indberetning og evaluering af forsøg

§ 11.

Ministeren for byer og landdistrikter kan efter ansøgning fra kommunalbestyrelsen forlænge

forsøgsperioden indtil senest den 31. december 2031.

Stk. 2.

Ministeren for byer og landdistrikter fastsætter nærmere regler om forlængelse,

offentliggørelse, indberetning og evaluering af forsøg, der gennemføres efter denne lov.

Kapitel 7

Ikrafttrædelse

§ 12.

Loven træder i kraft den 1. juli 2024.

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 40: Lovudkast til lov om forsøgsordning for frie bymidter

UDKAST, 04.12.2023

BILAG 1

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 40: Lovudkast til lov om forsøgsordning for frie bymidter

UDKAST, 04.12.2023

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 40: Lovudkast til lov om forsøgsordning for frie bymidter

UDKAST, 04.12.2023

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 40: Lovudkast til lov om forsøgsordning for frie bymidter

UDKAST, 04.12.2023

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 40: Lovudkast til lov om forsøgsordning for frie bymidter

UDKAST, 04.12.2023

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 40: Lovudkast til lov om forsøgsordning for frie bymidter

UDKAST, 04.12.2023

BILAG 2

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 40: Lovudkast til lov om forsøgsordning for frie bymidter

UDKAST, 04.12.2023

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 40: Lovudkast til lov om forsøgsordning for frie bymidter

UDKAST, 04.12.2023

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre,

Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance, Frie Grønne,

Alternativet og Kristendemokraterne indgik den 29. november 2021 aftale om ”Mere liv i bymidter

og landdistrikter". Moderaterne har senere tiltrådt aftalen.

I mange af de mindre og mellemstore byer er bymidterne præget af butiksdød. Aftalepartierne

ønskede med aftalen at understøtte stærke lokalsamfund, hvor bymidterne kan være lokale

samlingspunkter, og hvor der er bedre muligheder for at leve også i landdistrikterne. Aftalepartierne

var derfor enige om at igangsætte en række initiativer, der kan bidrage til, at bymidterne igen bliver

et lokalt samlingspunkt og mødested.

Et af initiativerne i aftalen er, at der skal etableres en forsøgsordning, hvor en række bymidter sættes

fri af eksisterende lovgivning for at afprøve nye tiltag, der kan understøtte levende bymidter. Der er

behov for at understøtte kommunernes arbejde med at skabe levende bymidter i de mindre og

mellemstore byer. Det er kommunerne og de lokale aktører, der kender de lokale og stedbundne

potentialer bedst. Derfor skal kommunerne have bedre mulighed for at tænke ud af boksen og ikke

lade de gode idéer være begrænset af eksisterende lovgivning.

Forsøgsordningen er målrettet mindre og mellemstore byer med mellem 4.000 og 20.000 indbyggere.

Det et en forudsætning, at der etableres lokale velfærdsfunktioner som en del af forsøgsordningen.

Under forsøgsordningen afsættes 25 mio. kr. årligt i 2024-2027 (2022-pl) til medfinansiering af

fornyelse af bymidter og 30 mio. kr. i 2024 (2022-pl) til medfinansiering af placering af lokale

velfærdsfunktioner i bymidten.

Som det følger af aftalen, inviterede den daværende indenrigs- og boligminister primo 2022 landets

kommuner til at indgå i forsøgsordningen. Der var følgende krav for at indgå i forsøgsordningen:

1) Bymidterne ligger i byer med mellem 4.000-20.000 indbyggere.

2) Kommunen forpligter sig til at etablere lokale velfærdsfunktioner med nye tilbud og funktioner,

der kan skabe nærhed og understøtte bylivet som f.eks. borgerservice, sundhedsfunktioner,

kulturskoler, fritidsaktiviteter, biblioteker mv., og disse sammentænkes og samlokaliseres med

bymidtens øvrige funktioner og byliv i et samarbejde med byens øvrige parter. Velfærdstilbuddene

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 40: Lovudkast til lov om forsøgsordning for frie bymidter

UDKAST, 04.12.2023

skal udspringe af lokale behov, opretholde samme kvalitet som andre velfærdstilbud i kommunen og

der lægges vægt på nytænkende og innovative projekter.

3) Lokale private og civile aktører, f.eks. lokale ildsjæle og foreninger, skal inddrages i et bredt

samarbejde med kommunen. Der lægges vægt på nye samarbejdsformer med lokale aktører og

inddragelse af civilsamfundet, som styrker det lokale engagement.

32 kommuner indsendte interessetilkendegivelser om at deltage i forsøgsordningen. Aftalepartierne

udvalgte i juni 2022 i alt 14 kommuner, som gik videre i forsøgsordningen og skulle udarbejde en

kvalificeret ansøgning. Alle 14 kommuner har indsendt en kvalificeret forsøgsansøgning med

beskrivelse af de indsatser, som påtænkes gennemført i bymidten, herunder etablering af

velfærdsfunktioner. I ansøgningerne har kommunerne endvidere beskrevet en række ønsker til

fritagelse fra eksisterende lovgivning eller nye lovhjemler.

På baggrund af de kvalificerede forsøgsansøgninger besluttede aftalepartierne i oktober 2023 at

udvælge alle 14 byer til forsøgsordningen. Aftalepartierne besluttede endvidere hvilke regler, der skal

gives frihed fra og hvilke nye lovhjemler, der skal tilvejebringes. Lovforslaget er således en

forsøgslov, der giver forsøgskommunerne en række lovfritagelser og nye lovhjemler til at gennemføre

forsøg i perioden 2024-2029. Forsøgsbestemmelserne vil alene kunne anvendes i forsøgsperioden,

dvs. indtil den 31. december 2029, idet ministeren for byer og landdistrikter dog efter ansøgning fra

den enkelte kommunalbestyrelse vil kunne forlænge forsøgsperioden indtil senest den 31. december

2031.

Formålet med lovforslaget er at give kommunalbestyrelserne i forsøgskommunerne mulighed for i de

konkrete bymidter at kunne afprøve forskellige indsatser, som kommunerne har peget på vil kunne

understøtte bylivet i bymidten. Ophævelse af fredskovspligt vil dog kun blive relevant for konkrete

arealer med fredskov i Rødekro og Støvring.

Lovforslaget indeholder følgende forsøg:

1) Udvidet adgang til dispensationer fra lokalplaner: Det foreslås, at forsøgskommunerne i

særlige tilfælde vil kunne dispensere fra en lokalplans principper.

2) Tilskud til leje af ubenyttede erhvervslejemål: Det foreslås, at forsøgskommunerne vil kunne

yde tilskud til leje af erhvervslejemål på markedsvilkår, når lejemålet har været ubenyttet i

mindst 90 dage.

3) Erhvervelse eller leje af bebyggede ejendomme til velfærdsfunktioner: Det foreslås, at

forsøgskommunerne vil kunne erhverve eller leje bebyggede ejendomme på markedsvilkår

til brug for velfærdsfunktioner.

4) Planlægning for overskudskapacitet og udlejning af lokaler i velfærdscentre: Det foreslås, at

forsøgskommunerne dels vil kunne planlægge for overskudskapacitet på op til 40 % af det

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 40: Lovudkast til lov om forsøgsordning for frie bymidter

UDKAST, 04.12.2023

samlede areal i bygninger, der indeholder velfærdsfunktioner, dels vil kunne udleje lokaler

i sådanne bygninger på markedsvilkår.

5) Uddeling af adfærdsfremmende gaver: Det foreslås, at forsøgskommunerne vil kunne uddele

adfærdsfremmende gaver til borgere med henblik på at understøtte bylivet i bymidten.

6) Ophævelse af fredskovspligt i Rødekro og Støvring bymidter: Det foreslås, at

miljøministeren efter ansøgning ophæver fredskovspligten på nærmere angivne arealer i

henholdsvis Rødekro bymidte (Aabenraa Kommune) og Støvring bymidte (Rebild

Kommune) og samtidig fastsætter vilkår om bl.a. erstatningsskov.

2. Lovforslagets baggrund

I januar 2020 lancerede regeringen Vækstplan for handel og logistik. Et af initiativerne var oprettelsen

af et bredt sammensat partnerskab bestående af repræsentanter fra erhvervslivet, detailhandelen,

interesseorganisationer, ejendomsejerne, foreninger, stat og kommuner. På den baggrund blev

Partnerskab for levende bymidter nedsat i august 2020. Baggrunden for partnerskabet var, at alt for

mange danske bymidter oplever en funktionsudtømning bl.a. på grund af affolkning, ændrede

handelsmønstre og nye mobilitets- og pendlingsmønstre. Der er tale om komplekse problemstillinger,

der kun kan løses med fælles og innovative indsatser.

Det var partnerskabets overordnede vurdering, at bymidterne i de mindre og mellemstore byer må

udvikles til at være multifunktionelle aktivitets- og mødesteder, hvis de skal overleve. Det vil kræve

et tæt samarbejde mellem bymidtens forskellige aktører (offentlige, private og civile), en omstilling

af detailhandels- og serviceerhvervet samt attraktive kulturmiljøer og mødesteder, hvis det skal lykkes

at fastholde så mange fysiske butikker som muligt og sikre, at tomme lokaler udnyttes af nye erhverv,

kulturtilbud, idræts- og foreningsliv eller bynære boliger. Der er brug for alliancer mellem alle

relevante aktører og mod til at afprøve nye løsninger.

Partnerskabet drøftede en række temaer, der gav anledning til at rette anbefalinger til både staten og

kommuner og til de mange aktører, der dagligt arbejder med at skabe levende bymidter rundt om i

landet. Der kunne ikke peges på nogle nemme løsninger eller løsninger, der passer i alle byer. Derfor

mente partnerskabet, at det centrale greb vil være at udbrede de formaliserede og bredt forankrede

lokale bysamarbejder.

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 40: Lovudkast til lov om forsøgsordning for frie bymidter

UDKAST, 04.12.2023

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Lovens formål og anvendelsesområde samt forlængelse, offentliggørelse, indberetning og

evaluering af forsøg

3.1.1. Gældende ret

Kommunerne er omfattet af det almindelige legalitetsprincip, som betyder, at kommunernes

opgavevaretagelse er betinget af, at der er hjemmel i lovgivningen, og at opgavevaretagelsen ikke

strider mod lovgivningen.

Hvis en kommune skal have mulighed for at varetage en ny opgave eller varetage en opgave på anden

måde end fastlagt i eksisterende lovgivning, er det således nødvendigt at etablere hjemmel hertil.

Kommunerne kan herudover i et vist omfang få dispensation til at fravige gældende regler i medfør

af eksisterende forsøgsbestemmelser i lovgivningen. Forvaltningen heraf er baseret på en

forudsætning om lighed, således at lovgivning gælder lige for alle landets kommuner.

Efter planlovens § 11 a, stk. 1, skal kommuneplanen indeholde retningslinjer for bl.a. afgrænsning af

bymidter og bydelscentre.

Af planlovens § 5 m, stk. 1, følger, at arealer til butiksformål skal udlægges i den centrale del af en

by (bymidten). I byer med 20.000 indbyggere og derover kan der udlægges arealer til butiksformål i

den centrale del af en bydel (bydelscenter).

Efter planlovens § 5 m, stk. 2, skal beliggenheden og afgrænsningen af bymidter og bydelscentre tage

udgangspunkt i tilstedeværelsen og koncentrationen af en række funktioner, herunder butikker,

kulturtilbud, privat og offentlig service. Der skal således tages udgangspunkt i, at der i områderne er

stor mangfoldighed i de kunde- og publikumsorienterede funktioner, og at funktionerne er placeret

tæt på hinanden, så der kan opnås en synergi mellem de forskellige aktiviteter. Følgende funktioner

kan indgå i udpegningen af bymidten: Detailhandel, hoteller, restauranter, stationer/busterminaler,

banker, forretningsservice, kulturtilbud, sundhedsvæsen og offentlig administration.

Ved bymidten forstås det centrale område i en by, som typisk tager udgangspunkt i den historiske del

af byen. Bymidten er oftest karakteriseret ved, at der foruden butikker er eksempelvis caféer,

restauranter, biografer, spillesteder, hoteller, stationer og busterminaler, lægekonsultationer, banker,

forretningsservice, kulturtilbud, rådhus, bibliotek, skole, sundhedsvæsen og offentlig administration

inden for ret korte, indbyrdes afstande. I de større byer er butikkerne ofte placeret omkring en

hovedgade og et eller flere butiksstrøg, mens sidegaderne udgør sekundære butiksstrøg. Butikkerne i

bymidten er en blanding af dagligvarebutikker og udvalgsvarebutikker, og det er ofte i bymidten, at

specialiserede butikker inden for dagligvarer og udvalgsvarer er beliggende. I bymidten i de mindre

byer er der typisk en eller flere butikker, der både sælger daglig- og udvalgsvarer.

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 40: Lovudkast til lov om forsøgsordning for frie bymidter

UDKAST, 04.12.2023

Ændringer i afgrænsningen af en bymidte forudsætter en ændring af kommuneplanen. En ændring af

bymidten skal følges af en redegørelse, som begrunder, at et givet område eller flere områder

inddrages i bymidten. Begrundelser kan f.eks. være, at der mangler rummelighed til udbygning af

butiksforsyningen, at detailhandel kan medvirke til at fremme en omdannelse i et

byomdannelsesområde, et ønske om at skabe sammenhæng mellem bymidten og andre områder med

bymidtefunktioner og behov for arealer med god tilgængelighed. Desuden kan hensyn til et

bevaringsværdigt bymiljø, historiske bygninger, pladser og kulturmiljøer samt mulighed for at

trafikbetjene et område være væsentlige argumenter. Det afgørende er, at bymidten udvikles inde fra

og ud som en sammenhængende bymidte. De områder, der kan inddrages i bymidten, skal derfor

være områder, der støder op til den nuværende afgrænsning. En udvidelse skal være med til at styrke

den eksisterende bymidte, og det skal derfor undgås at skabe todelte eller usammenhængende

bymidter.

3.1.2. By-, Land- og Kirkeministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.1.2.1. Lovens formål og anvendelsesområde

Forsøgsordningen for frie bymidter har til hensigt at give kommunalbestyrelserne i de udvalgte

forsøgskommuner frihed til at afprøve nye løsninger og tiltag i praksis med henblik på at understøtte

bylivet i forsøgsbyernes bymidter. Lovforslaget tager sigte på at etablere lovgivningsmæssige rammer

herfor. Lovforslaget vil samtidig give hjemmel til at fravige den almindelige forudsætning om lighed

ved forvaltningen af landets kommuner og borgere.

Det foreslås således, at kommunalbestyrelserne i følgende 14 kommuner får mulighed for indtil den

31. december 2029 at iværksætte forsøg med afprøvning af tiltag, der kan understøtte bylivet i

bymidterne i de angivne byer: Rødekro, Aabenraa Kommune; Assens, Assens Kommune; Grindsted,

Billund Kommune; Rønne, Bornholms Regionskommune; Faaborg, Faaborg-Midtfyn Kommune;

Sakskøbing, Guldborgsund Kommune; Ikast, Ikast-Brande Kommune; Vamdrup, Kolding

Kommune; Nordborg, Sønderborg Kommune; Otterup, Nordfyns Kommune; Odder, Odder

Kommune; Nykøbing Sjælland, Odsherred Kommune; Støvring, Rebild Kommune; Hornslet,

Syddjurs Kommune. Dog vil det foreslåede forsøg om ophævelse af fredskovspligt alene vedrøre de

nærmere angivne arealer i henholdsvis Rødekro bymidte (Aabenraa Kommune) og Støvring bymidte

(Rebild Kommune).

Endvidere foreslås det, at afgrænsningen af bymidterne i Rødekro, Assens, Grindsted, Rønne,

Sakskøbing, Ikast, Vamdrup, Otterup og Odder vil svare til afgrænsningen i kommuneplanen, mens

afgrænsningen af bymidterne i Faaborg, Nordborg, Nykøbing Sjælland, Støvring og Hornslet vil

fremgå af lovforslagets kortbilag 1.

Fokus i forsøgsordningen er at skabe levende bymidter gennem en styrkelse af den nære velfærd,

hvorfor det har været et krav ved udvælgelsen af forsøgsbyerne, at der etableres lokale

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 40: Lovudkast til lov om forsøgsordning for frie bymidter

UDKAST, 04.12.2023

velfærdsfunktioner i bymidten. Der er endvidere fokus på at understøtte stærke lokalsamfund, hvor

bymidterne kan være lokale samlingspunkter, hvorfor det har været et krav ved udvælgelsen af de

frie bymidter, at der arbejdes med at styrke det lokale engagement gennem inddragelse af lokale

private og civile aktører, f.eks. lokale ildsjæle og foreninger, i et bredt samarbejde med kommunen.

3.1.2.2. Forlængelse, offentliggørelse, indberetning og evaluering af forsøg

Det vil efter By-, Land- og Kirkeministeriets vurdering være hensigtsmæssigt, at der skabes mulighed

for, efter ønske fra den enkelte kommunalbestyrelse i en forsøgskommune, i et vist omfang at

forlænge forsøgsperiodens afslutning til et senere tidspunkt end den 31. december 2029.

By-, Land- og Kirkeministeriet vurderer endvidere, at forsøgskommunernes særlige adgang til at

iværksætte forsøg på en række områder i bymidten medfører behov for, at oplysninger om de forsøg,

der vil blive iværksætte i de enkelte bymidter, bliver lettilgængelige for borgere, myndigheder m.fl.,

og at det sikres, at de enkelte forsøg følges op af en god og systematisk evaluering.

Det foreslås derfor, at ministeren for byer og landdistrikter efter ansøgning fra kommunalbestyrelsen

vil kunne forlænge forsøgsperioden med op til to år, dvs. indtil senest den 31. december 2031. Den

foreslåede bestemmelse vil således også give ministeren mulighed for en forlængelse af kortere

varighed end to år, f.eks. indtil den 31. december 2030.

Endvidere foreslås det, at ministeren for byer og landdistrikter fastsætter nærmere regler om

forlængelse, offentliggørelse, indberetning og evaluering af forsøg, der gennemføres efter denne lov.

Det er hensigten med bemyndigelsen, at ministeren for byer og landdistrikter vil fastsætte

minimumskrav til offentliggørelse og evaluering af de forsøg, der gennemføres med hjemmel i dette

lovforslag, som kommunalbestyrelserne beslutter at iværksætte, ændre eller afbryde i de udvalgte

bymidter. Derudover er det hensigten at fastsætte krav om indberetning af iværksættelsen af forsøg

og den gennemførte evaluering til By-, Land- og Kirkeministeriet.

Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse omfatter alene de forsøg, som kommunalbestyrelserne i

forsøgskommunerne vil træffe beslutning om at gennemføre fra lovens ikrafttræden og frem til

forsøgsordningens afslutning.

Det forventes, at ministeren for byer og landdistrikter bl.a. vil anvende bemyndigelsen til at fastsætte

regler om minimumskrav til kommunalbestyrelsens ansøgning om forlængelse, om ansøgningsfrist

og om de kriterier, som ministeren vil skulle anvende ved bedømmelsen af en ansøgning om

forlængelse.

En eventuel forlængelse vil give mulighed for, at forsøgskommunerne ikke skal afvikle forsøg, som

der evt. træffes beslutning om at videreføre generelt for alle kommuner. Det vil således kunne bidrage

til en mere smidig og mindre bureaukratisk overgang ved forsøg, der måtte give anledning til ændret

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 40: Lovudkast til lov om forsøgsordning for frie bymidter

UDKAST, 04.12.2023

regulering for alle 98 kommuner. Der kan også være forsøg, som det ikke vil være hensigtsmæssigt

at afvikle ved forsøgsperiodens udløb, uden at der er tale om, at forsøget giver anledning til ændret

regulering for alle 98 kommuner.

Det forventes endvidere, at ministeren for byer og landdistrikter vil anvende bemyndigelsen til at

fastsætte regler om minimumskrav til forsøgskommunernes offentliggørelse af beslutninger om at

iværksætte forsøg, herunder indholdet heraf, og regler om, at kommunalbestyrelserne i

forsøgskommunerne underretter By-, Land- og Kirkeministeriet om sådanne beslutninger. Det vil

desuden kunne fastsættes, at kommunalbestyrelsen skal offentliggøre de iværksatte forsøg på

kommunens hjemmeside.

Kommunalbestyrelsen i den enkelte forsøgskommune vil ud over offentliggørelse af forsøg på

kommunens hjemmeside generelt eller i forhold til konkrete forsøg kunne træffe beslutning om, at

der i tillæg til offentliggørelse på kommunens hjemmeside skal ske offentliggørelse af forsøg ved

f.eks. annoncering i den lokale presse, informationsmøder eller særskilt henvendelse til den af

forsøget berørte personkreds.

Bemyndigelsen forventes tillige anvendt til at bestemme, at kommunalbestyrelsen snarest muligt vil

skulle orientere By-, Land- og Kirkeministeriet om forsøg, som iværksættes, ændres eller afbrydes.

Ved fastsættelsen af nærmere regler om offentliggørelse og indberetning af de forsøg,

kommunalbestyrelsen træffer beslutning om at iværksætte osv., vil der blive lagt vægt på hensynet

til, at reglerne giver borgerne m.fl. lettilgængelige og sikre oplysninger om de forsøg, som er eller

har været iværksat i den pågældende forsøgsbymidte, uden at reguleringen bliver uforholdsmæssigt

administrativ tung for forsøgskommunen.

Formålet med forsøgsordningen med frie bymidter er dels at styrke levende bymidter og den nære

velfærd i de udvalgte byer, dels at opnå erfaringer med forskellige indsatser for at skabe levende

bymidter. Forsøgsordningen giver mulighed for regelfritagelser og stiller en pulje på 130 mio. kr. til

rådighed for byerne.

Der vil blive gennemført en evaluering af forsøgsordningen i form af en erfaringsopsamling af

indsatserne. Evalueringen vil kunne danne grundlag for eventuelle videre politiske beslutninger om

levende bymidter. Desuden vil evalueringen kunne udbrede erfaringerne til en bredere kreds af

kommuner og bymidteaktører. Det er derfor hensigten, at evalueringen vil skulle bidrage med viden

om virkningssammenhænge og resultater for de forskellige indsatser i forsøgsordningen.

Ved fastlæggelsen af de nærmere regler om forsøgskommunernes evaluering vil der blive lagt vægt

på hensynet til, at evalueringen dels skal kunne give et hensigtsmæssigt grundlag for at træffe

beslutning om, hvorvidt et givent forsøg skal udbredes til alle landets kommuner, dels skal kunne

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 40: Lovudkast til lov om forsøgsordning for frie bymidter

UDKAST, 04.12.2023

bidrage med viden om, hvorvidt de gennemførte forsøg og øvrige indsatser i bymidterne har

medvirket til at skabe mere liv i bymidterne.

Ministeren for byer og landdistrikter forventes på denne baggrund at anvende bemyndigelsen til at

fastsætte regler om krav til evalueringen, herunder indhold og offentliggørelse heraf, samt regler om,

at evalueringen vil skulle indsendes til By-, Land- og Kirkeministeriet.

Der forventes bl.a. at blive fastsat krav om, at forsøgskommunerne vil skulle gennemføre en ”formativ

virkningsevaluering” af deres indsatser. Med en virkningsevaluering genereres der viden om, hvad

virkningen af en indsats er, og hvad det er, der virker, i stedet for alene at fokusere på målopfyldelse

eller effekt. At evalueringen er formativ betyder, at den er designet til løbende at generere viden, så

indsatserne kan tilpasses undervejs.

Kravene til forsøgskommunernes virkningsevaluering vil f.eks. kunne omfatte en beskrivelse af

forsøgsprojektets vigtigste aktiviteter og indsatser, forventede effekter og resultater samt en

beskrivelse af evalueringsmetoden. Ud over en evaluering af, hvordan de gennemførte forsøg efter

denne lov bidrager til at skabe liv i bymidten, vil der blive stillet krav om evaluering af hvordan de

nye velfærdsfunktioner, det offentlig-private samarbejde og den generelle forskønnelse eller

renovering af bymidten bidrager til at skabe liv i bymidten. Derudover vil forsøgskommunerne skulle

vurdere effekten af forsøgene samt oplyse metoden til denne dokumentation af udviklingen af liv i

bymidten. Forsøgskommunerne vil skulle vælge de områder, hvor vurderingerne gennemføres, ud fra

en vurdering af, hvad der kan lade sig gøre, er relevant og er mest retvisende.

Evalueringsdesignet vil som minimum skulle indeholde systematisk dataindsamling i starten af

forsøgsordningen (baseline), midtvejs i forløbet (forventeligt i 2026) og til slut i 2029. Målingerne af

byliv vil som minimum skulle foretages to gange om året i hele forsøgsperioden.

By-, Land- og Kirkeministeriet vil på baggrund på forsøgskommunernes lokale evalueringer foretage

en tværgående evaluering af forsøgsordning med frie bymidter og sikre formidling af læring og

resultater til alle landets kommuner og byer.

For så vidt angår forsøget i Rødekro bymidte vil der med hjemmel i færdselslovens § 92 c, stk. 3, jf.

§ 92 a, stk. 2, blive fastsat en lavere hastighedsgrænse til 30 km i timen på udvalgte kommuneveje

uden væsentlig betydning for den generelle trafikafvikling med det stedlige politis mellemkomst.

Dette forsøg vil være omfattet af § 11, stk. 2, for så vidt angår den del, hvor der opnås viden om,

hvorvidt forsøget har medvirket til at skabe mere liv i Rødekro bymidte. Transportministeriet vil i

tillæg hertil levere bidrag til evalueringen i forhold til særligt færdselssikkerhedsmæssige og

mobilitetsmæssige aspekter, herunder ulykkesbillede, de trafikale mønstre, mv.

Idet forsøget imidlertid kun omhandler én kommune, og der er tale om yderst begrænsede

vejstrækninger, vil datagrundgrundlaget for at evaluere muligheden for at fastsætte en landsdækkende

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 40: Lovudkast til lov om forsøgsordning for frie bymidter

UDKAST, 04.12.2023

ordning være meget sparsom, ligesom evalueringen derudover ikke vil kunne anses for repræsentativ

for resten af landet.

3.2. Forsøg efter lov om planlægning

3.2.1. Gældende ret

Kommunalbestyrelsen fastlægger i kommuneplanen de overordnede mål, retningslinjer og rammer

for kommunens udvikling.

Lokalplaner regulerer den konkrete og mere præcise anvendelse af typisk mindre områder og er den

eneste plantype, som er direkte bindende for grundejere. Det følger således af planlovens § 18, at der

ikke retligt eller faktisk må etableres forhold i strid med bestemmelserne i en lokalplan, medmindre

der er meddelt dispensation fra lokalplanen. Dispositioner, der er i overensstemmelse med

lokalplanen, er umiddelbart tilladte. Dog kan der være krav om andre tilladelser, f.eks.

byggetilladelse. Dispositioner, der ikke er i overensstemmelse med lokalplanen, forudsætter derimod,

at kommunalbestyrelsen kan og vil dispensere fra den eller de relevante bestemmelser i lokalplanen.

En hidtidig lovlig anvendelse af et område eller en bebyggelse kan derimod fortsætte uanset

bestemmelser i en senere lokalplan.

Efter planlovens § 19, stk. 1, kan kommunalbestyrelsen dispensere fra bestemmelser i en lokalplan

m.v., hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen, eller hvis dispensationen

tidsbegrænses til maksimalt 3 år, dog 10 år for studieboliger.

Principperne i en lokalplan er planens formålsbestemmelser og de anvendelsesbestemmelser, som er

fastsat ud fra formålet med planen. Derudover omfatter principperne også den planlagte struktur, dvs.

fordelingen mellem friarealer og bebyggede arealer. Principperne omfatter derimod som hovedregel

ikke de lokalplanbestemmelser, der mere detaljeret regulerer bebyggelsens omfang, udformning og

placering, medmindre disse bestemmelser netop er fastlagt for at fastholde en særlig udformning af

bebyggelsen. Dette kan f.eks. følge af en detaljeret formålsbestemmelse, der specifikt henviser til den

pågældende bebyggelsesregulerende bestemmelse, eller af karakteren og detaljeringsgraden af

lokalplanbestemmelsen eller lokalplanen som helhed. Den nærmere afgrænsning af en lokalplans

principper afhænger således i alle tilfælde af en konkret vurdering af lokalplanen og det ønskede

projekt m.v.

Det fremgår af planlovens § 19, stk. 2, at videregående afvigelser end omhandlet i § 19, stk. 1, kun

kan foretages ved tilvejebringelse af en ny lokalplan.

Hvis et ønsket projekt er i strid med principperne i en lokalplan, kan det således kun gennemføres,

hvis der tilvejebringes en ny lokalplan, som muliggør projektet, jf. planlovens § 19, stk. 2, eller hvis

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 40: Lovudkast til lov om forsøgsordning for frie bymidter

UDKAST, 04.12.2023

der kan meddeles en tidsbegrænset dispensation efter planlovens § 19, stk. 1. En tidsbegrænset

dispensation må ikke stride mod uforenelige hensyn, f.eks. i forhold til støj eller nærhed til

risikovirksomheder.

Efter planlovens § 13, stk. 2, skal der tilvejebringes en lokalplan, før der gennemføres større

udstykninger eller større bygge- eller anlægsarbejder, herunder nedrivning af bebyggelse. Ved

vurderingen af, om et byggeprojekt skal betragtes som et større bygge- eller anlægsarbejde, er det

afgørende kriterium, om projektet vil medføre væsentlige ændringer i det bestående miljø. Selve

omfanget af projektet har stor betydning, men hertil kommer projektets konkrete visuelle,

funktionelle og miljømæssige konsekvenser bedømt i forhold til områdets karakter. Kriteriet om

væsentlige ændringer i det bestående miljø skal ses på baggrund af formålet med bestemmelsen om

lokalplanpligt. Formålet er at sikre, at større projekter bliver vurderet i en planmæssig sammenhæng

og at give borgere, virksomheder, myndigheder m.fl. mulighed for at få indflydelse på planlægningen.

Hvis et ansøgt projekt er lokalplanpligtigt, jf. planlovens § 13, stk. 2, kan kommunalbestyrelsen ikke

meddele dispensation efter planlovens § 19, stk. 1.

Efter planlovens § 20, stk. 1, kan en dispensation efter lovens § 19 som hovedregel først meddeles,

når der er forløbet 2 uger, efter at kommunalbestyrelsen har givet skriftlig orientering om ansøgningen

til bl.a. ejere og brugere i det område, der er omfattet af planen, naboerne til den omhandlede ejendom

og andre, som efter kommunalbestyrelsens vurdering har interesse i sagen, herunder det lokale

kulturmiljøråd. Kommunalbestyrelsen kan efter § 20, stk. 2, i visse tilfælde undlade at foretage denne

såkaldte ”naboorientering”, bl.a. hvor en forudgående orientering efter kommunalbestyrelsens skøn

er af underordnet betydning for de personer m.v., der er nævnt i stk. 1.

Af planlovens § 21, stk. 1, fremgår, at kommunalbestyrelsen kan bemyndige en grundejerforening

eller med de pågældende grundejeres samtykke en beboerforening til at meddele dispensationer som

omhandlet i lovens § 19, stk. 1. Grundejer- eller beboerforeningen skal foretage orientering og

underretning efter reglerne i lovens § 20.

Efter planlovens § 56, stk. 1, bortfalder en tilladelse eller dispensation efter planloven, hvis den ikke

er udnyttet, inden 3 år efter den er meddelt.

3.2.2. By-, Land- og Kirkeministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Planlovens § 19 giver i dag ikke kommunalbestyrelsen mulighed for at meddele tidsubegrænsede

dispensationer fra en lokalplans principper.

By-, Land- og Kirkeministeriet vurderer på baggrund af tilkendegivelser i de kvalificerede

forsøgsansøgninger, at kommunalbestyrelserne i forsøgskommunerne bør gives udvidet adgang til, i

overensstemmelse med forsøgsordningen formål om understøttelse af bylivet i forsøgsbyernes

bymidter, at dispensere fra lokalplaners principper med henblik på at kunne arbejde mere fleksibelt

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 40: Lovudkast til lov om forsøgsordning for frie bymidter

UDKAST, 04.12.2023

med f.eks. at omdanne ubenyttede lokaler i bymidten. By-, Land- og Kirkeministeriet vurderer

endvidere, at en udvidet dispensationsadgang vil kunne have positive konsekvenser for bymiljøet.

Det foreslås derfor, at kommunalbestyrelsen i særlige tilfælde vil kunne anvende

dispensationskompetencen efter planlovens § 19, stk. 1, selvom dispensationen er i strid med

principperne i den pågældende plan. I tilknytning hertil foreslås det, at kommunalbestyrelsen ikke vil

kunne bemyndige en grundejer- eller beboerforening til at meddele dispensationer efter den

foreslåede, udvidede dispensationskompetence, jf. herved planlovens § 21, stk. 1.

Den foreslåede, udvidede dispensationsadgang vil gøre det muligt for kommunalbestyrelsen at

dispensere til, at et område eller en bygning kan udnyttes på en for bylivet i bymidten hensigtsmæssig

måde, selvom det strider mod den anvendelse, der oprindeligt er lokalplanlagt for.

Lokalplanlægning sikrer bl.a. inddragelse af offentligheden og gør det muligt for borgere og andre at

forudse, hvilke dispositioner der kan foretages på den enkelte ejendom. Ved dispensation fra en

lokalplan er det således heller ikke muligt for kommunalbestyrelsen at afveje de forskellige hensyn

på samme måde som ved udarbejdelse af en (ny) lokalplan.

På den baggrund indgår det i den foreslåede ordning, at kommunalbestyrelsen alene vil kunne

anvende den udvidede dispensationsadgang i særlige tilfælde. Kommunalbestyrelsen vil således være

forpligtet til i hvert enkelt tilfælde, hvor anvendelse af den udvidede dispensationsadgang kommer

på tale, at overveje, om det af hensyn til inddragelsen af offentligheden og forudsigeligheden for

grundejere m.fl. vil være mest hensigtsmæssigt at tilvejebringe en ny lokalplan.

Ved særlige tilfælde skal også forstås, at kommunalbestyrelsen ikke vil kunne meddele dispensation,

hvis dette vil stride mod uforenelige hensyn som f.eks. virksomhedsstøj, luftforurening eller nærhed

til risikovirksomheder. Den udvidede dispensationsadgang må således bl.a. ikke føre til nye

miljøkonflikter mellem eksisterende produktionsvirksomheder og borgere, der benytter ejendomme

til boligformål.

Kommunalbestyrelsen vil dog få mulighed for efter en konkret vurdering at dispensere til f.eks.

ændret anvendelse af stueetagen i en ejendom, der er belastet af trafikstøj, fra butik eller liberalt

erhverv til boligformål. Dette vil forudsætte, at der i forvejen findes boliger i den pågældende

ejendom eller de tilstødende ejendomme, og at den nye bolig ikke vil blive mere støjbelastet end disse

eksisterende boliger. Det forudsættes også, at kommunalbestyrelsen vil administrere denne mulighed

med tilbageholdenhed.

Det vil, som for øvrige dispensationer, være overladt til kommunalbestyrelsen at vurdere, om der i

den enkelte sag kan og skal meddeles dispensation efter planlovens § 19, stk. 1. I den forbindelse vil

kommunalbestyrelsen endvidere kunne vurdere, om der i bekræftende fald bør meddeles en

tidsbegrænset eller tidsubegrænset dispensation. Det bemærkes herved, at en tidsubegrænset

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 40: Lovudkast til lov om forsøgsordning for frie bymidter

UDKAST, 04.12.2023

dispensation også vil være gældende efter forsøgsperiodens udløb. Kommunalbestyrelsen vil ikke

være forpligtet til at anvende dispensationsmuligheden.

Den foreslåede ordning indeholder ikke i øvrigt – bortset fra undtagelsen af reglen i planlovens § 21,

stk. 1, om bemyndigelse til grundejer- og beboerforeninger – ændringer af bestemmelser i planloven

eller den tilhørende praksis. Dette indebærer bl.a., at bestemmelserne i planlovens § 20 om

”naboorientering” også vil gælde ved kommunalbestyrelsens anvendelse af den foreslåede, udvidede

dispensationskompetence, og at kommunalbestyrelsen vil være afskåret fra at dispensere til et projekt,

der er omfattet af lokalplanpligt efter planlovens § 13, stk. 2.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 3 og bemærkningerne hertil.

3.3. Forsøg på erhvervsområdet

3.3.1. Gældende ret

3.3.1.1. Lov om erhvervsfremme

Det fremgår af § 14, stk. 1, i lov om erhvervsfremme, at kommunerne kan varetage lokale

erhvervsfremmeaktiviteter, der omfatter erhvervsservice og erhvervsudvikling. Derudover fremgår

det af § 14, stk. 4 og 5, at sådanne erhvervsfremmeaktiviteter skal være bredt tilgængelige for

virksomhederne og ikke må virke konkurrenceforvridende i forhold til det private erhvervsliv,

herunder at der ikke må ydes direkte finansiel støtte til enkelte erhvervsvirksomheder.

Det følger af lovens forarbejder, jf. Folketingstidende 2018-19, A, L 73 som fremsat, side 41 ff., at

både erhvervsservice og erhvervsudvikling er erhvervsfremme, idet begrebet erhvervsfremme i loven

bruges som en samlet betegnelse for alle erhvervsrettede aktiviteter, der har til formål at understøtte

virksomheders og iværksætteres muligheder for vækst i bred forstand.

Erhvervsservice kan være information og vejledning om start, drift og udvikling af virksomhed samt

virksomhedsoverdragelse. Der kan også som led i erhvervsservicen afholdes netværksmøder, kurser

og lignende kollektive arrangementer, i det omfang tilsvarende ikke udbydes af private aktører.

Erhvervsudvikling omfatter udviklingen af gode rammevilkår for iværksættere og virksomheder med

henblik på at styrke væksten, den internationale konkurrenceevne og globaliseringen samt

turismeudvikling.

Erhvervsudvikling omfatter på lokalt niveau aktiviteter, der har direkte betydning for udviklingen af

det lokale erhvervslivs vækstvilkår, og som fremmer tilpasningen af erhvervsstrukturen til

konkurrenceforhold m.v. Der er med andre ord kun adgang til kommunal medfinansiering af

initiativer, som direkte fremmer lovens målsætning om at styrke udviklingen i dansk erhvervsliv

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 40: Lovudkast til lov om forsøgsordning for frie bymidter

UDKAST, 04.12.2023

gennem en sammenhængende erhvervsfremmeindsats på tværs af hele Danmark.

Erhvervsudviklingsaktiviteterne skal rettes mod at understøtte udviklingen af det private erhvervsliv.

Erhvervsfremmeaktiviteter skal være kollektive og bredt tilgængelige for virksomhederne.

Erhvervsudviklingsaktiviteterne skal være indrettet således, at de vil kunne benyttes af alle

virksomheder i kommunen, som har en potentiel interesse heri. Det betyder dog ikke, at alle tiltag

skal udformes, så det kommer alle tænkelige brancher og erhverv til gavn.

Erhvervsudviklingsaktiviteterne kan f.eks. rettes mod særlige grupper af virksomheder, såsom lokale

vækstsektorer, vigtige lokale enkeltbrancher eller eksporterhverv. Det afgørende er, at

erhvervsudviklingsaktiviteten stilles til rådighed for alle virksomheder inden for de pågældende

brancher, sektorer eller erhverv, at ingen virksomhed eller virksomheder, der kan henføres til en sådan

gruppe, på forhånd er afskåret fra at kunne drage nytte af den pågældende erhvervsudviklingsaktivitet,

samt at aktiviteten ikke eksklusivt retter sig mod en enkelt virksomhed.

Derudover må kommunernes erhvervsfremmeaktiviteter ikke virke konkurrenceforvridende i forhold

til det private erhvervsliv, herunder må der ikke ydes direkte finansiel støtte til enkelte

erhvervsvirksomheder.

Dels må man ikke fra offentlig side påføre private leverandører konkurrence. Det indebærer, at hvor

der er et privat marked for løsning af aktiviteterne, skal opgaveløsningen varetages af de private

leverandører med udgangspunkt i gældende udbudsregler, bortforpagtning m.v. Dels må man ikke fra

offentlig side begunstige bestemte virksomheder på de øvrige virksomheders bekostning. Dette

undgås for det første ved, at aktiviteterne skal være bredt tilgængelige for virksomhederne – og for

det andet ved, at virksomhederne skal betale markedsprisen for de ydelser, de måtte modtage fra

offentlig side, f.eks. markedsleje i udlejningssituationer. Dermed sikres, at der ikke er noget

subsidieelement i forhold til virksomhederne.

Dette udelukker dog ikke, at visse erhvervsudviklingsaktiviteter kan stilles gratis til rådighed for

virksomhederne, f.eks. kommunalt ansatte projektkoordinatorer på forskellige fagområder. Men det

forudsætter, at erhvervsudviklingsaktiviteterne er generelt virkende og ikke indholdsmæssigt

omfatter aktiviteter, som den enkelte virksomhed alternativt selv skulle foretage eller betale for, f.eks.

almindelige revisionsopgaver. Det er således særligt fremhævet, at der ikke må ydes direkte finansiel

støtte til enkelte erhvervsvirksomheder.

Lov om erhvervsfremme indeholder ikke en udtømmende opregning af, hvad der udgør

erhvervsfremmeaktiviteter i lovens forstand, og det vil bero på en konkret vurdering, bl.a. under

hensyn til lovens formål og uddybningen i lovbemærkningerne, om en given aktivitet udført af en

kommune er hjemlet i og dermed reguleret af lov om erhvervsfremme.

3.3.1.2. Konkurrenceloven

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 40: Lovudkast til lov om forsøgsordning for frie bymidter

UDKAST, 04.12.2023

Konkurrenceloven og EU-statsstøttereglerne indeholder en række overordnede principper, der skal

sikre, at der ikke forekommer konkurrenceforvridninger som følge af offentlig støtte.

Det fremgår af konkurrencelovens § 11 a, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan udstede påbud

om, at støtte, der er ydet ved hjælp af offentlige midler til fordel for bestemte former for

erhvervsvirksomheder, skal bringes til ophør eller skal tilbagebetales. Det forudsætter imidlertid, at

støtten ikke er lovlig i henhold til offentlig regulering, jf. konkurrencelovens § 11 a, stk. 2, nr. 2.

En række betingelser skal være opfyldt for, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i medfør af § 11

a, stk. 1, kan udstede påbud om, at ydet støtte enten skal bringes til ophør eller tilbagebetales. Der

skal være tale om, at der i) er anvendt offentlige midler, som udgør ii) en økonomisk fordel iii) for

bestemte former for iv) erhvervsvirksomhed, og som v) er konkurrenceforvridende og vi) ikke er

lovlig støtte i henhold til offentlig regulering, jf. konkurrencelovens § 11 a, stk. 1 og stk. 2. Samtlige

betingelser skal være opfyldt, før styrelsen kan udstede påbud.

Afgørelsen af, om støtte er lovlig i henhold til offentlig regulering, træffes ikke af Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen, men af vedkommende minister eller den kommunale tilsynsmyndighed, jf. § 11

a, stk. 3, 1. pkt. Ordningen er inspireret af konkurrencelovens § 2, stk. 2 og stk. 4, hvorefter

konkurrencereglerne ikke finder anvendelse på konkurrencebegrænsninger, hvis ressortministeren

har truffet afgørelse om, at konkurrencebegrænsningen er en direkte eller nødvendig følge af offentlig

regulering.

3.3.1.3. Kommunalfuldmagtsregler

Efter almindelige kommunalretlige grundsætninger om kommuners opgavevaretagelse på

ulovbestemt grundlag, de såkaldte kommunalfuldmagtsregler, er det som udgangspunkt ikke en

kommunal opgave at varetage erhvervsvirksomhed, herunder handel, håndværk, industri og finansiel

virksomhed. Udgangspunktet om, at en kommune ikke kan varetage erhvervsvirksomhed, gælder

også for kommuners erhvervelse, opførelse, ombygning og udleje (og salg) af fast ejendom, herunder

bygninger og lokaler, og det er således som udgangspunkt ikke lovligt for en kommune uden

lovhjemmel at varetage disse opgaver.

Det antages dog i de kommunale tilsynsmyndigheders praksis og i den juridiske litteratur, at der i

visse tilfælde anses for at være sådanne særlige hensyn til enten det kommunale fællesskabs behov

eller almindelige samfundsmæssige opgaver, at det ovenfor nævnte forbud mod kommunal

erhvervsvirksomhed modificeres.

Det antages således i de kommunale tilsynsmyndigheders praksis og i den juridiske litteratur, at en

kommune som en modifikation til det nævnte udgangspunkt har en generel adgang til at forsyne sig

selv med varer og tjenesteydelser samt fast ejendom, som er nødvendige eller hensigtsmæssige i

løsningen af kommunale opgaver, det være sig lovbestemte opgaver som opgaver efter

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 40: Lovudkast til lov om forsøgsordning for frie bymidter

UDKAST, 04.12.2023

kommunalfuldmagtsregler. En kommune kan således erhverve eller leje fast ejendom, herunder

bygninger og lokaler, med henblik på at varetage kommunale opgaver.

Det antages endvidere i de kommunale tilsynsmyndigheders praksis og i den juridiske litteratur, at en

kommune som en modifikation til det nævnte udgangspunkt under visse betingelser – for at undgå

værdispild – i et vist omfang lovligt kan udnytte overkapacitet. Efter de kommunale

tilsynsmyndigheders praksis er det blandt andet en betingelse for udnyttelsen af overkapacitet, at

overkapaciteten skal være et resultat af varetagelse af lovlige kommunale opgaver, at den pågældende

opgave ikke er dimensioneret med det formål at opnå mulighed for at varetage opgaver, der normalt

ikke er kommunale, samt at overkapaciteten af hensyn til løsningen af den kommunale opgave ikke

kan afskaffes. Ved afgørelsen af, om en kommune lovligt kan sælge overkapacitet, indgår det efter

de kommunale tilsynsmyndigheders praksis endvidere som et element i afvejningen, om opgaven i

forvejen varetages på rimelig måde af private erhvervsdrivende. Det er en betingelse, at

overkapaciteten sælges til markedspris for at undgå konkurrenceforvridning. Salg kan dog ikke ske

til under kostprisen.

Det er endvidere almindeligt antaget i de kommunale tilsynsmyndigheders praksis og i den juridiske

litteratur, at en kommune ikke er afskåret fra at erhverve en ejendom, når kommunen herved varetager

en kommunal interesse i at sikre sig rådigheden over ejendommen og dermed dens anvendelse, uden

at kommunen samtidig har konkrete planer med den pågældende ejendoms anvendelse, når der er en

vis mulighed for, at kommunen på et tidspunkt skal anvende ejendommen med henblik på at varetage

en kommunal interesse. Det er i sådanne tilfælde særligt påset af tilsynsmyndigheden, at kommunen

ved erhvervelsen ikke (også) varetog et ulovligt formål. En kommune kan derimod ikke opføre et

byggeri uden et konkret kommunalt formål.

En kommune kan med hjemmel i kommunalfuldmagtsregler stille kommunale lokaler til rådighed for

borgerne i kommunen og lokale foreninger m.v. til varetagelse af kommunale opgaver, f.eks.

mødevirksomhed og kulturelle opgaver. Baggrunden herfor er kommunernes almene interesse i at

stille fysiske rammer til rådighed for borgernes kulturelle og politiske liv. En kommune kan også

stille kommunale lokaler, f.eks. forsamlingshuse til rådighed for borgerne til sammenkomster af mere

privat karakter. I den forbindelse kan en kommune stille lokalerne vederlagsfrit til rådighed eller

kræve et beløb, der højst må svare til de af kommunens samlede omkostninger, der er forbundet med

lånet.

I de kommunale tilsynsmyndigheders praksis antages på baggrund af de ovenfor nævnte

overkapacitetsbetragtninger endvidere, at kommuner med hjemmel i kommunalfuldmagtsregler

under visse betingelser i et vist omfang kan udleje ledige lokaler, bygninger og grunde og dermed

varetage erhvervsvirksomhed. Det er en forudsætning, at der er tale om ejendom, som kommunen for

en kortere eller længere periode ikke skal benytte til kommunale formål. Hvis der blot er en vis

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 40: Lovudkast til lov om forsøgsordning for frie bymidter

UDKAST, 04.12.2023

mulighed for, at kommunen på et tidspunkt skal anvende ejendommen for at varetage en kommunal

interesse, er kommunen ikke forpligtet til at afhænde ejendommen uden et konkret formål. Det er

endvidere et krav, at udlejning sker på markedsvilkår.

En kommune, der ejer en ejendom, som den for en kortere eller længere periode ikke skal benyttes til

normale kommunal formål, kan således udleje denne på markedsvilkår, jf. vejledning nr. 9175 af 3.

marts 2021 om offentligt udbud ved salg af kommunens og regionens faste ejendomme.

I praksis er det antaget, at en kommune, som på grundlag af synspunkter om overskudskapacitet

udlejer fast ejendom, kan udbyde og/eller ombygge den pågældende faste ejendom, herunder i

overensstemmelse med lejers ønsker, i det omfang den pågældende udvidelse eller ombygning tillige

tilgodeser en anvendelse af bygningen til kommunale formål.

Det antages endvidere i de kommunale tilsynsmyndigheders praksis og i den juridiske litteratur, at

kommuner med hjemmel i kommunalfuldmagtsregler – ud over den adgang, der er hertil i

lovgivningen om erhvervsfremme – kan varetage opgaver, der understøtter den generelle

erhvervsudvikling i kommunen. Det er afgørende, at der er tale om generelt erhvervsfremmende

aktiviteter, og at en støtte afspejler lokale fællesbehov og ikke enkelte virksomheders behov.

3.3.1.3.1. Uddeling af adfærdsfremmende gaver

Det antages efter kommunalfuldmagtsreglerne, at en kommune kun kan påtage sig en opgave, hvis

denne er af almennyttig karakter. Dette kriterie indebærer, at kommunens foranstaltninger skal have

et generelt sigte og skal være rettet til borgerne i almindelighed. De kommunale foranstaltninger skal

imødekomme relevante behov hos det fællesskab af borgere, som kommunen udgør, ligesom der skal

være fri og lige afgang til de pågældende foranstaltninger (ydelser).

Kommuner kan som udgangspunkt ikke uden lovhjemmel begunstige enkelte borgere eller grupper

af borgere.

Efter tilsynsmyndighedernes praksis gælder der dog den modifikation til forbuddet mod kommunal

støtte til enkelte borgere/grupper af borgere, at økonomisk støtte kan gives i særlige tilfælde, hvis der

varetages en kommunal interesse.

3.3.1.4. Folkeoplysningsloven

Folkeoplysningsloven (lov om støtte til folkeoplysende voksenundervisning, frivilligt folkeoplysende

foreningsarbejde og daghøjskoler samt om Folkeuniversitetet) forpligter kommunerne til at stille

egnede, ledige lokaler til rådighed for den frie folkeoplysende virksomhed, herunder idrætshaller og

andre haller samt udendørsanlæg, som tilhører kommunen eller er beliggende i denne. Loven gælder

for alle folkeoplysende foreninger og ikke kun foreninger med medlemmer under 25 år. Det fremgår

af § 21 i folkeoplysningsloven, at kommunalbestyrelsen anviser egnede ledige lokaler til den frie

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 40: Lovudkast til lov om forsøgsordning for frie bymidter

UDKAST, 04.12.2023

folkeoplysende virksomhed. Kommunalbestyrelsen skal, i prioriteret rækkefølge, anvise kommunale

lokaler, herefter lokaler der anvendes af almengymnasiale uddannelser, almen voksenuddannelse,

uddannelse på social- og sundhedsområdet m.m., derefter regionale lokaler og endelig statslige

lokaler. Kommunalbestyrelsens pligt til anvisning af lokaler til den frie folkeoplysende virksomhed,

samt prioriteringen af anviste lokaler, forhindrer ikke, at ledige kommunale lokaler anvendes til

øvrige formål eller stilles til rådighed for aktører, der ikke er organiseret som en folkeoplysende

forening.

Det bemærkes, at den frie folkeoplysende virksomhed i henhold til folkeoplysningsloven skal forstås

som oplysende virksomhed, der er etableret af en folkeoplysende forening med vedtægter som

overholder en række formalia, jf. lovens §§ 4 og 5, og som enten tilbyder folkeoplysende

voksenundervisning eller frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde. Af lovens § 5, stk. 3, fremgår

tillige, at en folkeoplysende forening ikke må oprettes eller drives i kommercielt øjemed.

3.3.2. By-, Land- og Kirkeministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.3.2.1. Tilskud til fysiske og juridiske personer til leje på markedsvilkår af erhvervslejemål, som har

været ubenyttede i mindst 90 dage

I de kvalificerede forsøgsansøgninger har to kommuner ønsket mulighed for at give kommunal støtte

til erhvervsdrivende, foreninger og kunstnere med henblik på midlertidig leje af tomme butikslokaler

til markedsleje. Formålet med forsøget vil være at understøtte det lokale erhvervs- og foreningsliv

m.v. ved at aktivere tomme butikker i bymidten, som uden et sådant tiltag kan virke skæmmende i

bybilledet.

Tiltaget vil efter Erhvervsministeriets vurdering – afhængig af de konkrete omstændigheder – kunne

karakteriseres som en erhvervsfremmeaktivitet omfattet af lov om erhvervsfremme. Der lægges

herved vægt på, at aktiviteten vil kunne karakteriseres som erhvervsudvikling, da tiltaget vurderes at

være rettet mod virksomheder generelt, bl.a. i forhold til de virksomheder, som modtager støtte til

husleje, og fordi det kan være fremmende for andre erhvervsdrivende i bymidterne, at der skabes liv.

Tiltagets hovedformål er således en aktivitet, der udnyttes til erhvervsformål i overensstemmelse med

lov om erhvervsfremmes formål.

En sådan støtte kan endvidere sidestilles med direkte finansiel støtte til erhvervsvirksomheder, og

tiltaget kan potentielt indebære, at kun enkelte virksomheder vil drage nytte af den, eller at aktiviteten

retter sig eksklusivt mod en enkelt virksomhed.

For at sikre kommunerne klar hjemmel til det ønskede tiltag indeholder lovforslaget en bestemmelse,

der vil give kommunalbestyrelsen i en forsøgskommune mulighed for at yde en fysisk eller juridisk

person tilskud til leje af erhvervslejemål på en række nærmere betingelser, som har til formål at

begrænse konkurrenceforvridende effekter. Forslaget vil også sikre, at der ikke er tvivl om

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 40: Lovudkast til lov om forsøgsordning for frie bymidter

UDKAST, 04.12.2023

hjemmelsgrundlaget, idet lov om erhvervsfremme ikke indeholder en udtømmende liste over

erhvervsudviklingsaktiviteter, som kommunerne kan varetage i medfør af lov om erhvervsfremme.

I tilknytning hertil foreslås det, at tilskud ydet af kommunalbestyrelsen efter den foreslåede ordning

vil være fritaget for kravene om, at erhvervsfremmeaktiviteter ikke må ydes som direkte finansiel

støtte til enkelte erhvervsvirksomheder, og at aktiviteterne skal være bredt tilgængelige for

virksomheder i kommunen, jf. § 14, stk. 4 og 5, i lov om erhvervsfremme. Fritagelsen vil kun finde

anvendelse i forbindelse med forsøgsordningen og vil således ikke indebære en fritagelse for alle

andre regler, som gælder for kommunerne, og heller ikke i forhold til andre

erhvervsfremmeaktiviteter, som kommunerne varetager.

Den foreslåede ordning vil give kommunalbestyrelserne i forsøgskommunerne mulighed for at yde

finansielle tilskud til erhvervsdrivende, foreninger, privatpersoner m.v., herunder f.eks. en kunstner

uden cvr.nr., til leje af ubenyttede erhvervslejemål i forsøgsperioden.

Afgørende for kommunalbestyrelsens anvendelse af tilskudsmuligheden vil være, om tilskuddet til

huslejen vil kunne bidrage til at få aktiveret ubenyttede lokaler i bymidten. Ved bedømmelsen af den

enkelte ansøgning vil kommunalbestyrelsen kunne lægge vægt på, om den pågældende lejer med et

tilskud vil kunne bidrage til at skabe liv i bymidten. Det kan f.eks. være i form af publikumsvendte

aktiviteter, eller hvis der er tale om aktiviteter eller målgrupper, der ikke findes i bymidten i forvejen.

Det skal også indgå i kommunalbestyrelsens vurdering, om lejeren fremadrettet kan betale huslejen

uden tilskud.

Det vil være en betingelse for ydelse af tilskud, at der er tale om erhvervslejemål, som reelt har været

ubenyttet i mindst 90 dage. Det vil således ikke være tilstrækkeligt, at aktiviteter blot indstilles i en

periode med henblik på efterfølgende at opnå tilskud til huslejen.

Det vil endvidere være en betingelse for ydelse af tilskud, at der er tale om leje på markedsvilkår.

Dette betyder, at huslejen til udlejer skal svare til markedslejen, og at udlejer ikke må stilles bedre,

end hvis udlejning var sket uden kommunalt tilskud. Det kommunale tilskud skal således også reelt

tilfalde den erhvervsdrivende, foreningen, kunstneren m.v., som skal leje lokalerne.

Det kan ikke udelukkes, at kommunalbestyrelsens ydelse af tilskud efter den foreslåede ordning vil

kunne medføre konkurrencebegrænsninger. Det vil være en forudsætning for ydelse af tilskud, at der

ikke er konkurrencemæssige betænkeligheder forbundet hermed. Det vil være

konkurrencebegrænsende, hvis virksomheder ikke har lige mulighed for at opnå tilskud. En eventuel

forskelsbehandling kan bidrage til en skævvridning af konkurrencen mellem de virksomheder der

modtager tilskud, og de virksomheder som ikke modtager (eller som får tildelt mindre) tilskud.

Kommunalbestyrelsen skal derfor sikre, at ydelse af tilskud sker på baggrund af objektive,

gennemsigtige og ikke-diskriminerende vilkår.

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 40: Lovudkast til lov om forsøgsordning for frie bymidter

UDKAST, 04.12.2023

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 4 og bemærkningerne hertil.

3.3.2.2. Erhvervelse eller leje af bebyggede ejendomme til velfærdsfunktioner, planlægning for

overskudskapacitet og udlejning af lokaler i velfærdscentre

Det indgår i forsøgsordningen for frie bymidter, at der i bymidterne etableres lokale velfærdscentre –

indeholdende velfærdsfunktioner med nye tilbud og funktioner, der kan skabe nærhed og understøtte

bylivet, som f.eks. borgerservice, sundhedsfunktioner, kulturskoler, fritidsaktiviteter og biblioteker.

Formålet med velfærdsfunktionerne er at skabe bedre service og lokalmiljøer for borgerne, da der kan

være langt til nærmeste større by. Velfærdsfunktionerne sammentænkes og lokaliseres sammen med

bymidtens øvrige funktioner og byliv i et samarbejde med byens øvrige parter. Velfærdstilbuddene

skal udspringe af lokale behov og opretholde samme kvalitet som andre velfærdstilbud i kommunen.

Mange mindre og mellemstore byer er udfordrede af, at mange af byernes hidtidige funktioner lukker

og flytter. Offentlige og private velfærdsfunktioner som f.eks. skoler, biblioteker, borgerservice og

sundhedsklinikker er flyttet til de større byer som følge af kommunalreformen og den generelle

urbanisering.

Placering af lokale velfærdsfunktioner og offentlige institutioner i bymidterne kan bidrage til mere

nærhed i den lokale velfærdsservice og vil samtidig understøtte bylivet og aktiviteten i bymidten, så

det i højere grad kan blive et socialt mødested. Det vil også kunne skabe et øget kundegrundlag for

detailhandlen i bymidten. Partnerskabet for levende bymidter anbefalede derfor bl.a. også, at der

sikres flere offentlige bylivsskabende funktioner i bymidterne som f.eks. uddannelsesinstitutioner,

bibliotek, sundhedshus eller kultur-, fritids- og foreningsfunktioner.

Fire kommuner har i de kvalificerede forsøgsansøgninger søgt om mulighed for at kunne planlægge

for overskudskapacitet i lokale velfærdscentre med henblik på kommerciel udlejning på

markedsvilkår til privatpersoner eller erhvervsdrivende, som kan indgå i husets drift og fremtidige

udvikling. I de fire konkrete forsøg er der tale om, at kommunen ønsker at opkøbe eksisterende

ejendomme eller tomme lokaler og ombygge dem til velfærdsfunktioner, der både skal rumme

offentlige og private funktioner.

Tre kommuner har i de kvalificerede forsøgsansøgninger ønsket mulighed for at kunne udleje eller

udlåne lokaler i de kommende velfærdscentre til grupper, som falder uden for folkeoplysningens

formål (enkeltpersoner, grupper eller private erhvervsdrivende).

By-, Land- og Kirkeministeriet vurderer, at kommunalbestyrelserne i forsøgskommunerne bør have

mulighed for at eksperimentere med samlokalisering af forskellige velfærdsfunktioner i bymidten,

således at offentlige og private funktioner kan findes i samme bygning eller kan være samlokaliseret

i bygninger med kort indbyrdes afstand. Der bør desuden gives mulighed for forsøg med planlægning

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 40: Lovudkast til lov om forsøgsordning for frie bymidter

UDKAST, 04.12.2023

af overskudskapacitet i velfærdscentre, som etableres i eksisterende byggeri, med henblik på

udlejning på markedsvilkår, herunder også til grupper, som falder uden for folkeoplysningens formål.

Det foreslås på den baggrund, at kommunalbestyrelsen får mulighed for at erhverve eller leje

bebyggede ejendomme i en forsøgsbymidte til brug for velfærdsfunktioner – hvorved forstås

borgernære funktioner såsom borgerservice, sundhedsfunktioner, kulturskoler, fritidsaktiviteter,

biblioteker mv. Velfærdsfunktionerne vil kunne være kommunale, private mv. og vil kunne være

samlet i én bygning i bymidten eller være fordelt på flere bygninger i bymidten.

Dernæst foreslås det, at kommunalbestyrelsen med henblik på udlejning af lokaler på markedsvilkår

vil kunne planlægge for overskudskapacitet på op til 40 % af det samlede areal i bygninger, der

indeholder velfærdsfunktioner – herunder bygninger på de ejendomme, som kommunalbestyrelsen

vil kunne erhverve eller leje efter den foreslåede ordning.

Det foreslås desuden, at kommunalbestyrelsen vil kunne udleje lokaler på markedsvilkår i bygninger,

der indeholder velfærdsfunktioner – herunder bygninger på de ejendomme, som

kommunalbestyrelsen vil kunne erhverve eller leje efter den foreslåede ordning. I tilknytning hertil

foreslås det, at sådan udlejning også vil kunne ske til lejere, der ikke tilbyder folkeoplysende

virksomhed.

Den foreslåede ordning vil samlet set give kommunalbestyrelsen mulighed for, i nærmere angivet

omfang og på nærmere angivne betingelser, at drive erhvervsvirksomhed i forsøgsperioden.

For at reducere konkurrencebegrænsning vil den foreslåede ordning kun give kommunalbestyrelsen

mulighed for at planlægge for overskudskapacitet i form af overtagelse (køb eller leje) af bebyggede

ejendomme eller eksisterende lokaler i bymidten, som ombygges til velfærdsfunktioner.

Kommunalbestyrelsen vil således ikke kunne planlægge for overskudskapacitet gennem nybyggeri,

da det i højere grad ville kunne føre til øget udbud af udlejningslokaler i bymidten og dermed påvirke

det private udlejningsmarked.

For at reducere konkurrencebegrænsende virkninger indgår det også i den foreslåede ordning, at

kommunalbestyrelsens mulighed for med henblik på udlejning af lokaler på markedsvilkår at

planlægge for overskudskapacitet begrænses til højst 40 % af det samlede areal i de omhandlede

bygninger i velfærdscentrene.

At udlejningen vil skulle ske på markedsvilkår betyder, at kommunalbestyrelsen vil skulle opkræve

en leje, der svarer til markedslejen i området. Hvis kommunalbestyrelsen agerer som markedsaktør,

f.eks. som udlejer af erhvervslejemål, vil kommunalbestyrelsen desuden være forpligtet til at sikre,

at aftaler indgås på markedsvilkår for at undgå konkurrenceforvridning. Det indebærer, at priser og

øvrige aftalevilkår vil skulle fastsættes i overensstemmelse med, hvad der kan opnås i en forhandling

mellem uafhængige aftaleparter.

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 40: Lovudkast til lov om forsøgsordning for frie bymidter

UDKAST, 04.12.2023

Efter forsøgsperioden vil forsøgskommunerne fortsat kunne bruge lokalerne til lovlige kommunale

formål. Den planlagte overskudskapacitet, som er udlånt eller udlejet til andet end lovlige kommunale

formål, vil som udgangspunkt skulle afvikles. Der henvises til pkt. 3.3.1.3.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets §§ 5-7 og bemærkningerne hertil.

3.3.2.3. Uddeling af adfærdsfremmende gaver

En kommune har i den kvalificerede forsøgsansøgning ønsket mulighed for at afprøve incitaments-

modeller med adfærdsfremmende gaver (nudging-gaver) til borgere, der kan understøtte bylivet i en

bymidte. Som eksempler på sådanne gaver kan nævnes, at borgere modtager gavekort til den lokale

biograf, tilskud til offentlig transport eller en kop kaffe i bymidten.

Erhvervsministeriet vurderer, at selve den direkte uddeling af adfærdsfremmende gaver umiddelbart

ikke vil være omfattet af konkurrencelovens § 11 a, da det er en betingelse, at støtten gives til en

virksomhed. Adfærdsfremmende gaver kan dog udgøre indirekte støtte til bestemte former for

erhvervsdrivende. Eksempelvis vil et gavekort i almindelighed kun kunne indløses hos udvalgte

virksomheder, herunder bestemte biografer, bestemte caféer, bestemte parkeringsselskaber m.v.

Disse virksomheder vil få en økonomisk fordel i forhold til konkurrerende virksomheder, hvor

gavekortene ikke kan bruges. En sådan fordel vil kunne indebære, at der foreligger

konkurrenceforvridende støtte efter konkurrencelovens § 11 a. By-, Land- og Kirkeministeriet

bemærker, at de eventuelle konkurrenceforvridende effekter ved støtten skal være meget begrænsede.

Derfor vurderer By-, Land- og Kirkeministeriet, at kommunalbestyrelserne i forsøgskommunerne kan

få mulighed for at understøtte bylivet og erhvervsaktiviteten i forsøgsbyernes bymidter ved i et vist

omfang at uddele adfærdsfremmende gaver til borgere.

Det foreslås derfor, at kommunalbestyrelsen vil kunne uddele adfærdsfremmende gaver til borgere

med henblik på at understøtte bylivet i en forsøgsbymidte.

I tilknytning hertil foreslås det, at der ved en adfærdsfremmende gave forstås en gave til en værdi af

maksimalt 150 kr., der har til formål at fremme en adfærd, der understøtter bylivet i bymidten.

Desuden foreslås det, at kommunalbestyrelsen i forsøgsperioden må uddele adfærdsfremmende gaver

til en samlet værdi af maksimalt 250.000 kr. (løbende priser).

Det vil ikke være et krav, at borgerne, der modtager adfærdsfremmende gaver, er bosat i den

pågældende kommune.

Det forudsættes, at kommunalbestyrelsen vil administrere adgangen til at uddele adfærdsfremmende

gaver på en sådan måde, at eventuelle konkurrenceforvridende virkninger af gaverne får et beskedent

omfang. Eksempelvis bør kommunalbestyrelsen undlade at uddele gratis kaffe til borgerne, hvis det

kan påføre eksisterende cafeer m.v. i det pågældende område væsentlige skadevirkninger.

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 40: Lovudkast til lov om forsøgsordning for frie bymidter

UDKAST, 04.12.2023

Efter forsøgsperiodens udløb vil kommunalbestyrelsen ikke længere have hjemmel til at uddele

adfærdsfremmende gaver.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 8 og bemærkningerne hertil.

3.4. Forsøg om ophævelse af fredskovspligt efter lov om skove

3.4.1. Gældende ret

Lov om skove, jf. lovbekendtgørelse nr. 690 af 26. maj 2023 (skovloven), indeholder bl.a.

bestemmelser om fredskovspligt og anvendelsen af fredskovspligtige arealer.

Skovlovens §§ 3 og 4 beskriver fredskovspligtige arealer. Fredskovspligten omfatter bl.a. al offentligt

ejet skov. I nogle tilfælde indtræder fredskovspligten dog først 20 år efter, at et skovareal erhverves

af en offentlig myndighed, eller efter at skov etableres på et offentligt areal, jf. § 3, stk. 4 og 5.

Skovlovens kapitel 3 indeholder bestemmelser om anvendelsen af fredskovspligtige arealer. Det

følger bl.a. af § 8, at fredskovspligtige arealer skal holdes bevokset med træer, og af § 11, stk. 1, at

der ikke må opføres bygninger, etableres anlæg, gennemføres terrænændringer eller anbringes affald

på fredskovspligtige arealer.

Når særlige grunde taler for det, kan miljøministeren ophæve fredskovspligten på et areal, som ønskes

anvendt til andet formål, jf. skovlovens § 6, stk. 1. Endvidere kan miljøministeren dispensere fra

reglerne om anvendelse af fredskovspligtige arealer, herunder § 11, stk. 1, når særlige grunde taler

for det, jf. skovlovens § 38, stk. 1. Miljøministerens beføjelser efter bl.a. §§ 6, stk. 1, og 38, stk. 1, er

delegeret til Miljøstyrelsen, jf. § 27, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1514 af 25. juni 2021 om delegation

af opgaver og beføjelser til Miljøstyrelsen.

Det er forudsat i forarbejderne til skovloven, at der kun gives tilladelse til ophævelse af

fredskovspligten eller dispensation fra reglerne om anvendelse af fredskovspligtige arealer, hvis den

ønskede ændrede anvendelse af arealet eller det ansøgte projekt ikke kan ske uden for fredskov, og

hvis andre samfundsmæssige hensyn er vigtigere end hensynet til, at arealet bevares med

fredskovspligt. jf. Folketingstidende [2003-4], L 145 som fremsat, side 5315. Det fremgår af

bemærkningerne til skovlovens § 11, at der ved ”samfundsmæssige hensyn” tænkes bl.a. på etablering

af vejanlæg og ledningsanlæg til forsyning med el, gas og vand, jf. Folketingstidende [2003-4], L 145

som fremsat, side 5322. Byudvikling er ikke et hensyn, som skovloven varetager, jf.

formålsbestemmelsen i lovens § 1.

Det fremgår ligeledes af lovbemærkningerne, at det er den aktivitet, som arealet ønskes anvendt til,

der er afgørende for, om fredskovspligten skal vige. Derefter tages stilling til, om det skal ske ved en

dispensation fra fredskovspligten efter § 11 eller ved ophævelse af fredskovspligten efter § 6. Hvis

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 40: Lovudkast til lov om forsøgsordning for frie bymidter

UDKAST, 04.12.2023

der er tale om mindre eller midlertidige foranstaltninger eller foranstaltninger, der vedrører en enklave

i skoven, bør der som udgangspunkt gives dispensation efter § 11. Derved bevares fredskovspligten,

og der kan stilles vilkår om, at arealet skal retableres efter lovens formål, når dispensationen ikke

længere er aktuel. Omvendt bør fredskovspligten ophæves efter § 6, hvis der er tale om

foranstaltninger, som indebærer, at arealet ikke mere skal anvendes efter lovens formål, jf.

Folketingstidende [2003-4], L 145 som fremsat, side 5315.

Ved afgørelse om ophævelse af eller dispensation fra fredskovspligt skal de forpligtelser, der følger

af EU’s naturdirektiver (habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet), iagttages. Det betyder bl.a.,

at det ved ansøgning om ophævelse eller dispensation skal undersøges, om der på de pågældende

arealer findes arter, som er oplistet på habitatdirektivets bilag IV, litra a og b, samt fugle, der i vild

tilstand har deres naturlige ophold på medlemsstaternes område i Europa, hvor EUF-traktaten finder

anvendelse.

Såfremt dette er tilfældet, er det er nødvendigt at iagttage forpligtelserne i medfør af habitatdirektivets

artikel 12, hvorefter medlemsstaterne skal træffe de nødvendige foranstaltninger til at indføre en

streng beskyttelsesordning i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er omfattet af bilag

IV, litra a, med forbud mod bl.a. alle former for forsætlig indfangning eller drab af enheder af disse

arter i naturen, forsætlig forstyrrelse af disse arter, i særdeleshed i perioder, hvor dyrene yngler,

udviser yngelpleje, overvintrer eller vandrer, og beskadigelse eller ødelæggelse af yngle- og

rasteområder. En tilsvarende forpligtelse gælder efter artikel 13 for så vidt angår de plantearter, der

er omfattet af bilag IV, litra b, og en tilsvarende beskyttelsesordning gælder efter

fuglebeskyttelsesdirektivets artikel 5 og 9 for så vidt angår fugle, der i vild tilstand har deres naturlige

ophold på medlemsstaternes område i Europa, hvor EUF-traktaten finder anvendelse.

Skovloven indeholder desuden bestemmelser om vilkår om erstatningsskov. Det følger af § 39, at

miljøministeren kan fastsætte vilkår om erstatningsskov, når der træffes afgørelse om ophævelse af

eller dispensation fra fredskovspligten efter skovlovens § 6, stk. 1, og § 38, jf. § 11, stk. 1. Nærmere

regler om erstatningsskov er fastsat i bekendtgørelse nr. 60 af 21. januar 2019 om erstatningsskov og

særlige regler vedrørende kystbeskyttelse på fredskovspligtige arealer m.v.

3.4.2. Miljøministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

I Aabenraa Kommunes kvalificerede forsøgsansøgning er det angivet, at kommunen ønsker at binde

de eksisterende knudepunkter – bymidten, stationen, Hærvejsparken, et kommende bibliotek og

kulturhus samt området ved en eksisterende dagligvarebutik og et eksisterende hotel – bedre sammen

på tværs af hovedgaderne. Her omhandler en af indsatserne et stykke fredskov i bymidten, som ved

at blive indskrænket bl.a. vil kunne give plads til en ny forbindelse mellem stationsområdet,

dagligvarebutikken og hotellet og omdanne en central og uudnyttet grusplads til en integreret del af

bymidten.

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 40: Lovudkast til lov om forsøgsordning for frie bymidter

UDKAST, 04.12.2023

I Rebild Kommunes kvalificerede forsøgsansøgning er det angivet, at kommunen ønsker at få

mulighed for at koble midtbyen sammen på tværs af jernbanen. Kommunen ønsker derfor mulighed

for at rydde et område med fredskov langs jernbanen for at etablere funktioner som parkering,

cykelparkering, streetmiljø mv. i tilknytning til jernbanestationen og den kommende broforbindelse

over banen mellem øst og vest.

Begge kommuner har tidligere ansøgt Miljøstyrelsen om dispensation fra skovloven til at gennemføre

projekterne og fået afslag. For så vidt angår projektet i Aabenraa Kommune blev Miljøstyrelsens

afslag stadfæstet af Miljø- og Fødevareklagenævnet i 2019. Nævnet lagde vægt på, at der ikke var

tale om et samfundsmæssigt hensyn, der opvejer hensynet til bibeholdelse af fredskoven. Afgørelsen

i Rebild Kommunes sag blev ikke påklaget.

Miljøministeriet vurderer, at de to projekter i Aabenraa Kommune og Rebild Kommune ikke kan

gennemføres efter de gældende regler i skovloven og den tilhørende praksis.

For at muliggøre projekterne foreslås det, at miljøministeren efter ansøgning fra

kommunalbestyrelsen ophæver fredskovspligten på dels de arealer i Aabenraa Kommune, der er

nødvendige for, at der i Rødekro bymidte kan skabes et byrum mellem stationsområdet og den øvrige

bymidte, dels de arealer i Rebild Kommune, der er nødvendige for, at der i Støvring bymidte kan

skabes et byrum med forskellige funktioner i tilknytning til jernbanestationen.

Ophævelse af fredskovspligten på et areal medfører bl.a., at skovlovens bestemmelser om

fredskovspligtige arealer ikke længere finder anvendelse på det pågældende areal. Miljøministeriet

vurderer, at lovforslaget bør sikre, at fredskovspligten ophæves på de omhandlede arealer i Aabenraa

Kommune og Rebild Kommune, frem for at der dispenseres fra skovlovens § 11 om bebyggelse m.v.

på fredskovspligtige arealer. Det skyldes, at de konkrete projekter vil indebære, at de pågældende

arealer ikke længere skal være skovbevoksede og således ikke vil blive anvendt efter skovlovens

formål. Ophævelse af fredskovspligten vil derfor være i overensstemmelse med det i skovlovens

forarbejder anførte om valget mellem ophævelse af fredskovspligt og dispensation fra

fredskovspligten, som beskrevet i pkt. 3.4.1.

Den foreslåede adgang for miljøministeren til at ophæve fredskovspligten er begrænset til at omfatte

de to konkrete projekter, som er medtaget i henholdsvis Aabenraa Kommunes og Rebild Kommunes

kvalificerede forsøgsansøgning. Såfremt kommunerne ønsker at disponere over andre

fredskovspligtige arealer, vil skovlovens almindelige regler finde anvendelse.

Derudover foreslås det, at miljøministeren i afgørelserne vil fastsætte vilkår om etablering af

erstatningsskov, at størrelsen af erstatningsskoven vil skulle udgøre mindst 200 % af det areal, hvor

fredskovspligten ophæves, og at bekendtgørelse om erstatningsskov og særlige regler vedrørende

kystbeskyttelse på fredskovspligtige arealer m.v. vil finde anvendelse ved fastsættelse af øvrige vilkår

vedrørende erstatningsskoven.

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 40: Lovudkast til lov om forsøgsordning for frie bymidter

UDKAST, 04.12.2023

Det foreslås desuden, at miljøministeren i afgørelserne vil fastsætte vilkår om, at fredskovspligten

genindtræder på arealerne, hvis det projekt, der nødvendiggør ophævelse af fredskovspligten, ikke er

igangsat inden udløbet af forsøgsperioden.

Det bemærkes, at kommunalbestyrelsen ved udvikling af aktiviteter tæt på jernbanen er forpligtet til

at træffe de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger (f.eks. opsætning af hegn el.lign.) for at

opretholde sikkerheden. Den foreslåede ordning ændrer ikke ved, at udviklingsprojekter med

grænseflader til jernbanen og jernbanearealer altid skal godkendes af Banedanmark, jf. processerne

for tredjepartsprojekter ved jernbanen.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 9 og bemærkningerne hertil.

3.5. Tilskud til forsøgsbyerne

3.5.1. Gældende ret

Regeringen og KL indgår hvert år en aftale om kommunernes økonomi. I denne økonomiaftale, der

gælder for kommunerne under ét, udstikkes de overordnede økonomiske rammer for det følgende år.

Som en hovedbestanddel indgår der i økonomiaftalen et niveau for kommunernes serviceudgifter og

anlægsudgifter i det følgende år. Aftalen indeholder desuden tilkendegivelser og målsætninger på de

store sektorområder,

som

socialområdet,

folkeskoleområdet,

sundhedsområdet

beskæftigelsesområdet. Da aftalen gælder for kommunerne under ét, tillader den kommunerne samlet

set at tilpasse udgiftsniveauet til lokale præferencer og behov.

I økonomiaftalen indgår også en beregning af det statslige bloktilskud, der skal tilgå kommunerne i

det følgende år for at sikre fuld finansiering til det aftalte serviceniveau. Med udgangspunkt i aftalen

godkender Folketinget (Finansudvalget) størrelsen af bloktilskuddet. Herefter meddeler Indenrigs- og

sundhedsministeren inden 1. juli alle kommuner deres tilskuds- og udligningsbeløb for det kommende

år.

3.5.2. By-, Land- og Kirkeministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Under forsøgsordningen afsættes 25 mio. kr. årligt i 2024-2027 (2022-pl) til medfinansiering af

fornyelse af bymidter og 30 mio. kr. i 2024 (2022-pl) til medfinansiering af placering af lokale

velfærdsfunktioner i bymidten. Der er krav om 40 % kommunal medfinansiering. Midlerne til

fornyelse af bymidter vil også kunne anvendes til velfærdsfunktioner, mens midlerne til

velfærdsfunktioner er øremærket hertil.

Det foreslås, at ministeren for byer og landdistrikter efter ansøgning fra de enkelte

kommunalbestyrelser i forsøgskommunerne vil kunne yde tilskud til etablering af velfærdsfunktioner,

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 40: Lovudkast til lov om forsøgsordning for frie bymidter

UDKAST, 04.12.2023

fornyelse af bymidten og andre bylivsskabende projekter. I tilknytning hertil foreslås det, at

ministeren vil fastsætte nærmere regler om udmøntning og anvendelse af sådanne tilskud.

Ministeren for byer og landdistrikter vil anvende den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse til at

fastsætte nærmere regler om midlernes anvendelse, tildeling og hjemtagning, overførsel af ubrugte

midler og brug af administrative systemer.

Der forventes således bl.a. fastsat regler om, at midlerne til etablering af velfærdsfunktioner vil kunne

anvendes til bl.a. ombygninger og drift, f.eks. tilskud til løn, og at midlerne til fornyelse af bymidten

vil kunne anvendes til forsøgskommunernes indsatser og aktiviteter i bymidterne, f.eks.

områdefornyelse, bygningsfornyelse, friarealforbedring, projektledelse og evaluering.

By-, Land- og Kirkeministeriet forventer, at alle forsøgsprojekterne vil have et omkostningsniveau,

der overstiger den gennemsnitlige andel af puljen til den enkelte forsøgskommune. Efter ministeriets

vurdering vil der ikke være grundlag for at tildele nogle af de udvalgte byer flere midler end andre.

Ministeren for byer og landdistrikter forventes derfor også at fastsætte regler om, at midlerne vil blive

fordelt ligeligt mellem de udvalgte bymidter, og at eventuelle overskydende beløb – for det tilfælde,

at nogle af forsøgskommunerne ikke gør brug af hele deres andel – vil blive fordelt ligeligt mellem

de øvrige byer.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 10 og bemærkningerne hertil.

4. Regionale konsekvenser, herunder for landdistrikter

Lovforslaget vil give forsøgskommunerne mulighed for at afprøve nye indsatser for at skabe liv i de

14 udvalgte bymidter med henblik på at skabe stærke lokalsamfund, hvor bymidterne kan være lokale

samlingspunkter – og dermed bedre muligheder for at leve i landdistrikterne. Forslaget forventes

dermed at have positive konsekvenser i de omfattede bymidter, herunder positive regionale

konsekvenser for landdistrikterne omkring bymidterne.

Lovforslaget vil kunne fremme vækst og udvikling i landdistrikterne omkring de udvalgte bymidter

som følge af, at forsøgskommunerne får mulighed for 1) i særlige tilfælde at iværksætte indsatser og

aktiviteter, der kræver dispensation fra lokalplaners principper, f.eks. til indretning af boliger i

eksisterende bebyggelse udlagt til butik eller liberalt erhverv, 2) at yde tilskud til leje af ubenyttede

erhvervslejemål i bymidten, 3) at erhverve eller leje bebyggede ejendomme til brug for

velfærdsfunktioner, 4) dels at planlægge for overskudskapacitet i velfærdscentre, dels at udleje

lokaler i velfærdscentre på markedsvilkår – herunder til (private) lejere, der ikke tilbyder

folkeoplysende virksomhed, og 5) at uddele adfærdsfremmende gaver til borgere med henblik på at

understøtte bylivet i bymidten.

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 40: Lovudkast til lov om forsøgsordning for frie bymidter

UDKAST, 04.12.2023

Lovforslaget vil endvidere kunne fremme vækst og udvikling i henholdsvis Rødekro bymidte

(Aabenraa Kommune) og Støvring bymidte (Rebild Kommune) som følge af, at miljøministeren efter

ansøgning vil ophæve fredskovspligten på nærmere angivne arealer i de to bymidter, hvilket bl.a. vil

give mulighed for at skabe nye forbindelser og etablere nye bylivsskabende funktioner.

Undervejs i forsøgsperioden og afslutningsvis vil forsøgskommunernes indsatser blive evalueret, så

erfaringerne vil kunne komme alle landets byer til gode. Det forventes derfor, at lovforslaget også vil

kunne have positive regionale konsekvenser for landets øvrige bymidter og landdistrikter.

5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslagets forsøgsordning vil gælde i de udvalgte bymidter i de 14 forsøgskommuner, som har

søgt om at deltage i ordningen. Der er afsat 130 mio. kr. (2022-pl) under forsøgsordningen. Staten vil

kunne yde tilskud til de deltagende kommuner inden for rammerne af de afsatte midler, der forventes

fordelt med en ligelig andel til hver kommune. Der er krav om 40 % kommunal medfinansiering.

Det vil blive overladt til kommunalbestyrelserne i forsøgskommunerne at tage stilling, i hvilken

udstrækning de ønsker at anvende de forskellige muligheder i forsøgsordningen. Der vil være

implementeringskonsekvenser for forsøgskommunerne i den udstrækning, de vælger at gøre brug af

disse muligheder. Der vil være mulighed for at anvende de statslige midler til projektledelse i

forbindelse med kommunernes implementering af forsøgsordningen.

Det forventes, at forslaget om at give forsøgskommunerne mulighed for i særlige tilfælde at

iværksætte indsatser og aktiviteter, der kræver dispensation fra lokalplaners principper, vil medføre

administrative lettelser for forsøgskommunerne.

Der vil være implementeringskonsekvenser for staten, som skal administrere ordningen.

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Det forventes, at lovforslaget på længere sigt vil fremme vækst og udvikling i de omfattede bymidter

og dermed vil have positive økonomiske konsekvenser for erhvervslivet i de omfattede bymidter.

Forslaget om at give forsøgskommunerne mulighed for at yde tilskud til leje af ubenyttede

erhvervslejemål i bymidten vil have direkte erhvervsøkonomiske konsekvenser i form af støtte til

erhvervsdrivende.

En del af forslagene vil kunne have adfærdsvirkninger pga. øget konkurrence. Det drejer sig om de

foreslåede muligheder for forsøgskommunerne til at erhverve eller leje bebyggede ejendomme til

brug for velfærdsfunktioner, at planlægge for overskudskapacitet i velfærdscentre, at udleje lokaler i

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 40: Lovudkast til lov om forsøgsordning for frie bymidter

UDKAST, 04.12.2023

velfærdscentre på markedsvilkår, herunder til (private) lejere, der ikke tilbyder folkeoplysende

virksomhed, og at uddele adfærdsfremmende gaver til borgere med henblik på at understøtte bylivet

i bymidten.

Forslagent om at give forsøgskommunerne mulighed for i særlige tilfælde at iværksætte indsatser og

aktiviteter, der kræver dispensation fra lokalplaners principper, vil kunne have afledte positive

økonomiske konsekvenser for erhvervslivet i form af hurtigere sagsbehandling.

Forslaget om miljøministerens ophævelse, efter ansøgning, af fredskovspligten på nærmere angivne

arealer i henholdsvis Rødekro bymidte og Støvring bymidte, der bl.a. vil give mulighed for at skabe

nye forbindelser og etablere nye bylivsskabende funktioner, vil kunne have afledte positive

økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR) vurderer, at lovforslaget ikke medfører

administrative konsekvenser for erhvervslivet og har dermed ikke yderligere kommentarer.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

8. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke i sig selv klimamæssige konsekvenser.

Forslaget om miljøministerens ophævelse, efter ansøgning, af fredskovspligten på nærmere angivne

arealer i henholdsvis Rødekro bymidte og Støvring bymidte, der bl.a. vil give mulighed for at skabe

nye forbindelser og etablere nye bylivsskabende funktioner, vil efter omstændighederne kunne have

positive eller negative konsekvenser for klimaet.

9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Når miljøministeren træffer afgørelse om ophævelse af fredskovspligt på de nærmere angivne arealer

i henholdsvis Rødekro bymidte og Støvring bymidte, der er omfattet af den foreslåede § 9, vil de

skovbevoksede arealer ikke længere være omfattet af skovlovens regler, som har til formål at værne

om og bevare fredskov. Lovforslaget forventes at medføre, at der vil blive ryddet skovbevoksede

arealer i de to bymidter for at gennemføre de projekter under forsøgsordningen, der er nævnt i § 9.

I forbindelse med ophævelse af fredskovspligten på arealerne i Rødekro bymidte og Støvring bymidte

vil der blive fastsat vilkår om etablering af mindst 200 % bynær erstatningsskov. Det bemærkes

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 40: Lovudkast til lov om forsøgsordning for frie bymidter

UDKAST, 04.12.2023

herved, at nyetableret erstatningsskov typisk har en lavere grad af biodiversitet end den skov, der

fældes i forbindelse med, at fredskovspligten ophæves.

Lovforslaget har ikke derudover miljø- eller naturmæssige konsekvenser.

10. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder bl.a. en hjemmel til, at kommunerne kan yde tilskud til leje på markedsvilkår

af erhvervslejemål, der har været ubenyttede i mindst 90 dage. Lovforslaget indeholder desuden en

hjemmel for ministeren for byer og landdistrikter til at yde kommunerne tilskud til en række

aktiviteter. Hertil kommer, efter omstændighederne, den foreslåede adgang for kommunerne til at

uddele adfærdsfremmende gaver til borgere med henblik på at understøtte bylivet i bymidten. Disse

initiativer vurderes potentielt at kunne udgøre statsstøtte i EU-retlig forstand.

Det EU-retlige statsstøttebegreb, som fremgår af artikel 107, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske

Unions funktionsmåde (TEUF), tilsiger, at statsstøtte eller støtte, som ydes ved hjælp af statsmidler

under enhver tænkelig form (herunder også kommunale midler), og som fordrejer eller truer med at

fordreje konkurrencevilkårene ved at begunstige visse virksomheder eller visse produktioner, er

uforenelig med det indre marked, i det omfang den påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne,

bortset fra de i traktaterne hjemlede undtagelsestilfælde.

Såfremt de enkelte initiativer i lovforslaget vurderes at udgøre statsstøtte i EU-retlig forstand, skal

støtten tildeles i overensstemmelse med de EU-retlige statsstøtteregler. Dette kunne f.eks. være efter

reglerne i Kommissionens forordning (EU) nr. 1407/2013 af 18. december 2013 om anvendelse af

artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på de minimis-støtte (de

minimis-forordningen) med senere ændringer.

Ved miljøministerens afgørelse om ophævelse af fredskovspligt, jf. den foreslåede § 9, skal de

forpligtelser, der følger af EU’s naturbeskyttelsesdirektiver iagttages. Det betyder bl.a., at der ved

ansøgning om ophævelse af fredskovspligt, jf. den foreslåede § 9, stk. 1, skal undersøges, om der på

de pågældende arealer i Rødekro bymidte og Støvring bymidte findes arter, som er oplistet på

habitatdirektivets bilag IV, litra a og b, samt fugle, der i vild tilstand har deres naturlige ophold på

medlemsstaternes område i Europa, hvor EUF-traktaten finder anvendelse.

Såfremt dette er tilfældet, er det er nødvendigt at iagttage forpligtelserne i medfør af habitatdirektivets

artikel 12, hvorefter medlemsstaterne skal træffe de nødvendige foranstaltninger til at indføre en

streng beskyttelsesordning i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er omfattet af bilag

IV, litra a, med forbud mod bl.a. alle former for forsætlig indfangning eller drab af enheder af disse

arter i naturen, forsætlig forstyrrelse af disse arter, i særdeleshed i perioder, hvor dyrene yngler,

udviser yngelpleje, overvintrer eller vandrer, og beskadigelse eller ødelæggelse af yngle- og

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 40: Lovudkast til lov om forsøgsordning for frie bymidter

UDKAST, 04.12.2023

rasteområder. En tilsvarende forpligtelse gælder efter artikel 13, for så vidt angår de plantearter, der

er omfattet af bilag IV, litra b, og en tilsvarende beskyttelsesordning gælder efter

fuglebeskyttelsesdirektivets artikel 5 og 9 for så vidt angår fugle, der i vild tilstand har deres naturlige

ophold på medlemsstaternes område i Europa, hvor EUF-traktaten finder anvendelse.

Disse forpligtelser er gennemført i dansk ret i en række bestemmelser, herunder

naturbeskyttelseslovens § 29 a og jagt- og vildtforvaltningslovens §§ 6 a og 7, som ikke fraviges ved

dette lovforslag.

11. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den … til den … været sendt i høring hos følgende

myndigheder og organisationer m.v.:

…

Positive

Negative

konsekvenser/mindreudgifter konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis (hvis ja, angiv omfang/Hvis

nej, anfør »Ingen«)

Økonomiske konsekvenser for Ingen

stat, kommuner og regioner

Der er afsat 130 mio. kr.

(2022-pl) under

forsøgsordningen. Staten vil

kunne yde tilskud til de

deltagende kommuner inden

for rammerne af de afsatte

midler, der forventes fordelt

med en ligelig andel til hver

kommune. Der er krav om 40

% kommunal medfinansiering.

Der vil være

implementeringsmæssige

konsekvenser for kommunerne

i den udstrækning, de vælger at

gøre brug af mulighederne.

Der vil være

implementeringsmæssige

konsekvenser for staten.

Implementeringskonsekvenser Muligheden for dispensation

for stat, kommuner og regioner fra lokalplaners principper

kan medføre administrative

lettelser for kommunerne.

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 40: Lovudkast til lov om forsøgsordning for frie bymidter

UDKAST, 04.12.2023

Økonomiske konsekvenser for Forslaget om at give

Ingen

mulighed for at yde tilskud til

erhvervslivet

leje af ubenyttede

erhvervslejemål vil have

direkte erhvervsøkonomiske

konsekvenser i form af støtte

til erhvervsdrivende.

Det forventes, at lovforslaget

på længere sigt vil fremme

vækst og udvikling i de

omfattede bymidter og

dermed vil have positive

konsekvenser.

Administrative konsekvenser Muligheden for dispensation Ingen

fra lokalplaners principper vil

for erhvervslivet

kunne have afledte positive

økonomiske konsekvenser i

form af hurtigere

sagsbehandling.

Administrative konsekvenser Ingen

for borgerne

Klimamæssige konsekvenser Ingen

Miljø-

konsekvenser

naturmæssige Ingen

Ingen

Lovforslaget forventes at

medføre, at der fældes

fredsskov på to konkrete

arealer, og stilles krav om

erstatningsskov. Erstatnings-

skov har typisk en lavere grad

af biodiversitet.

Forholdet til EU-retten

Enkelte af lovforslagets muligheder vurderes potentielt at

kunne udgøre statsstøtte i EU-retlig forstand.

Ved miljøministerens afgørelse om ophævelse af

fredskovspligt skal de forpligtelser, der følger af EU’s

naturbeskyttelsesdirektiver iagttages.

Er i strid med de fem

principper for implementering

erhvervsrettet

EU-

regulering/ Går videre end

Nej

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 40: Lovudkast til lov om forsøgsordning for frie bymidter

UDKAST, 04.12.2023

minimumskrav

regulering (sæt X)

EU-

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 40: Lovudkast til lov om forsøgsordning for frie bymidter

UDKAST, 04.12.2023

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til kapitel 1

Formål og anvendelsesområde

Til §§ 1 og 2

Efter planlovens § 11 a, stk. 1, skal kommuneplanen indeholde retningslinjer for bl.a. afgrænsning af

bymidter og bydelscentre.

Af planlovens § 5 m, stk. 1, følger, at arealer til butiksformål skal udlægges i den centrale del af en

by (bymidten). I byer med 20.000 indbyggere og derover kan der udlægges arealer til butiksformål i

den centrale del af en bydel (bydelscenter).

Efter planlovens § 5 m, stk. 2, skal beliggenheden og afgrænsningen af bymidter og bydelscentre tage

udgangspunkt i tilstedeværelsen og koncentrationen af en række funktioner, herunder butikker,

kulturtilbud, privat og offentlig service.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 3.1.1 i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Det følger af den foreslåede

§ 1,

at loven skal give kommunalbestyrelserne i de kommuner, der er

nævnt i § 2, stk. 1, mulighed for indtil den 31. december 2029, jf. dog § 11, stk. 1, at iværksætte

forsøg med afprøvning af tiltag, der kan understøtte bylivet i bymidterne i de byer, der er nævnt i §

2, stk. 1.

Af den foreslåede

§ 2, stk. 1,

følger, at loven finder anvendelse inden for bymidterne i følgende byer,

jf. dog § 9: Rødekro, Aabenraa Kommune; Assens, Assens Kommune; Grindsted, Billund Kommune;

Rønne, Bornholms Regionskommune; Faaborg, Faaborg-Midtfyn Kommune; Sakskøbing,

Guldborgsund Kommune; Ikast, Ikast-Brande Kommune; Vamdrup, Kolding Kommune; Nordborg,

Sønderborg Kommune; Otterup, Nordfyns Kommune; Odder, Odder Kommune; Nykøbing Sjælland,

Odsherred Kommune; Støvring, Rebild Kommune; Hornslet, Syddjurs Kommune. Dog vil det

foreslåede forsøg om ophævelse af fredskovspligt alene vedrøre de nærmere angivne arealer i

henholdsvis Rødekro bymidte (Aabenraa Kommune) og Støvring bymidte (Rebild Kommune).

Desuden følger det af den foreslåede § 2,

stk. 2,

at bymidterne i de byer, der er nævnt i stk. 1, nr. 1-

4, 6-8, 10 og 11, er afgrænset i kommuneplanen, jf. § 11 a, stk. 1, nr. 3, i lov om planlægning.

Af den foreslåede § 2,

stk. 3,

følger, at bymidterne i de byer, der er nævnt i stk. 1, nr. 5, 9 og 12-14,

er afgrænset i lovens kortbilag 1.

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 40: Lovudkast til lov om forsøgsordning for frie bymidter

UDKAST, 04.12.2023

De foreslåede bestemmelser i kapitel 1 vil, sammen med de foreslåede bestemmelser i kapitel 2-5,

give kommunalbestyrelserne i de udvalgte forsøgskommuner frihed til at afprøve nye løsninger og

tiltag i praksis med henblik på at understøtte bylivet i forsøgsbyernes bymidter.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til kapitel 2

Forsøg efter lov om planlægning

Til § 3

Det følger af planlovens § 18, at der ikke retligt eller faktisk må etableres forhold i strid med

bestemmelserne i en lokalplan, medmindre der er meddelt dispensation fra lokalplanen.

Efter planlovens § 19, stk. 1, kan kommunalbestyrelsen dispensere fra bestemmelser i en lokalplan

m.v., hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen, eller hvis dispensationen

tidsbegrænses til maksimalt 3 år, dog 10 år for studieboliger. Principperne i en lokalplan er planens

formålsbestemmelser og de anvendelsesbestemmelser, som er fastsat ud fra formålet med planen.

Derudover omfatter principperne også den planlagte struktur, dvs. fordelingen mellem friarealer og

bebyggede arealer. Principperne omfatter derimod som hovedregel ikke de lokalplanbestemmelser,

der mere detaljeret regulerer bebyggelsens omfang, udformning og placering, medmindre disse

bestemmelser netop er fastlagt for at fastholde en særlig udformning af bebyggelsen.

Det fremgår af planlovens § 19, stk. 2, at videregående afvigelser end omhandlet i § 19, stk. 1, kun

kan foretages ved tilvejebringelse af en ny lokalplan.

Hvis et ønsket projekt er i strid med principperne i en lokalplan, kan det således kun gennemføres,

hvis der tilvejebringes en ny lokalplan, som muliggør projektet, jf. planlovens § 19, stk. 2, eller hvis

der kan meddeles en tidsbegrænset dispensation efter planlovens § 19, stk. 1.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 3.2.1 i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i

§ 3, 1. pkt.,

at kommunalbestyrelsen i særlige tilfælde kan

anvende dispensationskompetencen efter § 19, stk. 1, jf. stk. 2, i lov om planlægning, selvom

dispensationen er i strid med principperne i den pågældende plan.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at kommunalbestyrelsen i en forsøgskommune vil kunne

dispensere efter planlovens § 19, stk. 1, til udnyttelse af et område eller en bygning på en for bylivet

i bymidten hensigtsmæssig måde, selvom det strider mod den anvendelse, der oprindeligt er

lokalplanlagt for.

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 40: Lovudkast til lov om forsøgsordning for frie bymidter

UDKAST, 04.12.2023

Kommunalbestyrelsen vil alene kunne anvende den foreslåede, udvidede dispensationskompetence i

særlige tilfælde. Kommunalbestyrelsen vil således være forpligtet til i hvert enkelt tilfælde, hvor

anvendelse af den udvidede dispensationskompetence kommer på tale, at overveje, om det af hensyn

til inddragelsen af offentligheden og forudsigeligheden for grundejere m.fl. vil være mest

hensigtsmæssigt at tilvejebringe en ny lokalplan.

Ved særlige tilfælde forstås også, at kommunalbestyrelsen ikke vil kunne meddele dispensation, hvis

dette vil stride mod uforenelige hensyn som f.eks. virksomhedsstøj, luftforurening eller nærhed til

risikovirksomheder. Den udvidede dispensationskompetence efter planlovens § 19, stk. 1, må således

bl.a. ikke føre til nye miljøkonflikter mellem eksisterende produktionsvirksomheder og borgere, der

benytter ejendomme til boligformål.

Kommunalbestyrelsen vil dog få mulighed for efter en konkret vurdering at dispensere til f.eks.

ændret anvendelse af stueetagen i en ejendom, der er belastet af trafikstøj, fra butik eller liberalt

erhverv til boligformål. Dette vil forudsætte, at der i forvejen findes boliger i den pågældende

ejendom eller de tilstødende ejendomme, og at den nye bolig ikke vil blive mere støjbelastet end disse

eksisterende boliger. Det forudsættes også, at kommunalbestyrelsen vil administrere denne mulighed

med tilbageholdenhed.

Det vil være overladt til kommunalbestyrelsen at vurdere, om der i den enkelte sag kan og skal

meddeles dispensation efter den foreslåede, udvidede dispensationskompetence. I den forbindelse vil

kommunalbestyrelsen endvidere kunne vurdere, om der i bekræftende fald bør meddeles en

tidsbegrænset eller tidsubegrænset dispensation. Det bemærkes herved, at en tidsubegrænset

dispensation også vil være gældende efter forsøgsperiodens udløb.

Af den foreslåede bestemmelse i § 3,

2. pkt.,

følger, at § 21, stk. 1, i lov om planlægning ikke finder

anvendelse ved kommunalbestyrelsens afgørelse efter 1. pkt.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at kommunalbestyrelsen ikke i henhold til planlovens § 21,

stk. 1, vil kunne bemyndige en grundejer- eller beboerforening til at meddele dispensationer efter den

med lovforslagets § 3, 1. pkt., foreslåede, udvidede dispensationskompetence efter planlovens § 19,

stk. 1.

Der foreslås ikke andre ændringer af bestemmelser i planloven eller den tilhørende praksis.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til kapitel 3

Forsøg på erhvervsområdet

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 40: Lovudkast til lov om forsøgsordning for frie bymidter

UDKAST, 04.12.2023

Til §§ 4, 5, 6, 7 og 8

Det fremgår af § 14, stk. 1, i lov om erhvervsfremme, at kommunerne kan varetage lokale

erhvervsfremmeaktiviteter, der omfatter erhvervsservice og erhvervsudvikling. Derudover fremgår

det af lovens § 14, stk. 4 og 5, at kommunernes erhvervsfremmeaktiviteter skal være bredt

tilgængelige for virksomhederne, og at kommunernes erhvervsfremmeaktiviteter ikke må virke

konkurrenceforvridende i forhold til det private erhvervsliv, herunder at der ikke må ydes direkte

finansiel støtte til enkelte erhvervsvirksomheder. Loven indeholder ikke muligheder for at undtage

fra § 14, stk. 4 og 5.

Efter konkurrencelovens § 11 a, stk. 1, kan Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udstede påbud om,

at støtte, der er ydet ved hjælp af offentlige midler til fordel for bestemte former for

erhvervsvirksomheder, skal bringes til ophør eller skal tilbagebetales. Påbud efter stk. 1 kan udstedes,

når støtten direkte eller indirekte har til formål eller til følge at forvride konkurrencen og ikke er lovlig

i henhold til offentlig regulering, jf. lovens § 11 a, stk. 2, nr. 2.

Efter almindelige kommunalretlige grundsætninger om kommuners opgavevaretagelse på

ulovbestemt grundlag, de såkaldte kommunalfuldmagtsregler, er det som udgangspunkt ikke en

kommunal opgave at varetage erhvervsvirksomhed, herunder handel, håndværk, industri og finansiel

virksomhed. Dette gælder også for kommuners erhvervelse, opførelse, ombygning og udleje (og salg)

af bygninger/lokaler, og det er således som udgangspunkt ikke lovligt for en kommune uden

lovhjemmel at varetage disse opgaver.

Det antages dog i de kommunale tilsynsmyndigheders praksis og i den juridiske litteratur, at en

kommune som en modifikation til det nævnte udgangspunkt under visse betingelser – for at undgå

værdispild – i et vist omfang lovligt kan udnytte overkapacitet.

Desuden er det almindeligt antaget i de kommunale tilsynsmyndigheders praksis og i den juridiske

litteratur, at en kommune kan erhverve fast ejendom med henblik på at varetage kommunale opgaver

– herunder at kommunen ikke er afskåret fra at erhverve en ejendom, når kommunen herved varetager

en kommunal interesse i at sikre sig rådigheden over ejendommen og dermed dens anvendelse, uden

at kommunen samtidig har konkrete planer med ejendommens anvendelse, når der er en vis mulighed

for, at kommunen på et tidspunkt skal anvende ejendommen med henblik på at varetage en kommunal

interesse.

I de kommunale tilsynsmyndigheders praksis antages det endvidere, at kommuner med hjemmel i

kommunalfuldmagtsregler under visse betingelser i et vist omfang på markedsvilkår kan udleje ledige

lokaler, bygninger og grunde og dermed varetage erhvervsvirksomhed.

Efter kommunalfuldmagtsreglerne antages det også, at en kommune kun kan påtage sig en opgave,

hvis denne er af almennyttig karakter, hvilket indebærer, at kommunens foranstaltninger skal have et

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 40: Lovudkast til lov om forsøgsordning for frie bymidter

UDKAST, 04.12.2023

generelt sigte og skal være rettet mod borgerne i almindelighed. Kommuner kan som udgangspunkt

ikke uden lovhjemmel begunstige enkelte borgere eller grupper af borgere. Efter de kommunale

tilsynsmyndigheders praksis kan økonomisk støtte dog gives i særlige tilfælde, hvis der varetages en

kommunal interesse.

Folkeoplysningsloven forpligter kommunerne til at stille egnede, ledige lokaler til rådighed for den

frie folkeoplysende virksomhed, herunder idrætshaller og andre haller samt udendørsanlæg, som

tilhører kommunen eller er beliggende i denne. Loven gælder for alle folkeoplysende foreninger.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 3.3.1 i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Det følger af den foreslåede

§ 4, stk. 1,

at kommunalbestyrelsen kan yde en fysisk eller juridisk person

tilskud til leje af erhvervslejemål på markedsvilkår, når lejemålet har været ubenyttet i mindst 90

dage.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at kommunalbestyrelsen i en forsøgskommune vil få

mulighed for at yde et finansielt tilskud til erhvervsdrivende, foreninger, privatpersoner m.v.,

herunder f.eks. en kunstner uden cvr.nr., til leje af ubenyttede erhvervslejemål i forsøgsperioden.

Det vil være afgørende for kommunalbestyrelsens anvendelse af tilskudsmuligheden, om tilskuddet

til huslejen vil kunne bidrage til at få aktiveret ubenyttede lokaler i bymidten. Ved bedømmelsen af

den enkelte ansøgning vil kommunalbestyrelsen kunne lægge vægt på, om den pågældende lejer med

et tilskud vil kunne bidrage til at skabe liv i bymidten. Det vil f.eks. kunne være i form af

publikumsvendte aktiviteter, eller hvis der er tale om aktiviteter eller målgrupper, der ikke findes i

bymidten i forvejen. Det vil også skulle indgå i kommunalbestyrelsens vurdering, om lejeren

fremadrettet kan betale huslejen uden tilskud.

Det vil være en betingelse for ydelse af tilskud, at der er tale om erhvervslejemål, som reelt har været

ubenyttet i mindst 90 dage. Dette vil indebære, at lokalerne skal være fraflyttede, at der ikke har været

udøvet erhvervsaktiviteter i lokalerne i perioden, og at udlejer ikke må have oppebåret lejeindtægter

i perioden. Det vil ikke være tilstrækkeligt, at aktiviteter blot indstilles i en periode med henblik på

efterfølgende at opnå tilskud til huslejen.

Endvidere vil det være en betingelse for ydelse af tilskud, at der er tale om leje på markedsvilkår.

Dette indebærer, at lejen vil skulle svare til markedslejen, og at udlejer ikke må blive stillet bedre,

end hvis udlejning var sket uden kommunalt tilskud. Det kommunale tilskud vil således også reelt

skulle tilfalde lejeren, dvs. den erhvervsdrivende, foreningen, kunstneren m.v. Betingelsen vil

ligeledes indebære, at lejeren ikke – ud over lejetilskuddet – gives mere favorable vilkår end

markedsvilkårene, f.eks. i forhold til vedligeholdelse og skiltning.

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 40: Lovudkast til lov om forsøgsordning for frie bymidter

UDKAST, 04.12.2023

Det kan ikke udelukkes, at kommunalbestyrelsens ydelse af tilskud efter den foreslåede bestemmelse

vil kunne medføre konkurrencebegrænsninger. Det vil være en forudsætning for ydelse af tilskud, at

der ikke er konkurrencemæssige betænkeligheder forbundet hermed.

Kommunalbestyrelsen vil derfor skulle sikre, at ydelse af tilskud sker på baggrund af objektive,

gennemsigtige og ikke-diskriminerende vilkår.

Det følger af den foreslåede § 4,

stk. 2,

at § 14, stk. 4 og 5, i lov om erhvervsfremme ikke finder

anvendelse for tilskud, som kommunalbestyrelsen yder i medfør af stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at tilskud ydet af kommunalbestyrelsen efter den foreslåede

bestemmelse i § 4, stk. 1, vil være fritaget for kravene om, at erhvervsfremmeaktiviteter ikke må ydes

som direkte finansiel støtte til enkelte erhvervsvirksomheder, og at aktiviteterne skal være bredt

tilgængelige for virksomheder i kommunen, jf. § 14, stk. 4 og 5, i lov om erhvervsfremme.

Formålet med bestemmelsen er, at lov om erhvervsfremme ikke vil komme til at udgøre en hindring

for kommunalbestyrelsens ydelse af tilskud efter den foreslåede bestemmelse i § 4, stk. 1, idet

sådanne tiltag – afhængig af de konkrete omstændigheder – vurderes at kunne være

erhvervsfremmeaktiviteter, som dermed vil falde ind under rammerne i § 14.

Bestemmelsen i § 4, stk. 2, vil kun finde anvendelse i forbindelse med forsøgsordningen og vil ikke

indebære en fritagelse for alle andre regler, som gælder for kommunerne, herunder de øvrige

bestemmelser i § 14 i lov om erhvervsfremme – i det omfang de måtte være relevante for

kommunalbestyrelsens ydelse af tilskud efter den foreslåede bestemmelse i § 4, stk. 1 – og lov om

erhvervsfremme vil uændret gælde i sin helhed for alle andre erhvervsfremmeaktiviteter, som

kommunerne varetager. Bestemmelsen vil således alene udgøre særregulering i forhold til § 14, stk.

4 og 5, i lov om erhvervsfremme, og bestemmelsen vil eksempelvis ikke give kommunalbestyrelsen

adgang til at udøve konkurrenceforvridende aktiviteter, hvor andre regler er til hinder herfor.

I forbindelse med kommunalbestyrelsens anvendelse af den foreslåede § 4, stk. 1, vil således bl.a. de

almindelige regler for offentlig myndighedsudøvelse være gældende – herunder forvaltningsloven og

god forvaltningsskik, almindelige forvaltningsretlige grundsætninger om ligebehandling og

saglighed, udbudsloven og EU’s statsstøtteregler.

Det følger af den foreslåede

§ 5, stk. 1,

at kommunalbestyrelsen kan erhverve eller leje bebyggede

ejendomme på markedsvilkår til brug for velfærdsfunktioner.

Af den foreslåede § 5,

stk. 2,

følger, at der ved velfærdsfunktioner forstås borgernære funktioner

såsom borgerservice, sundhedsfunktioner, kulturskoler, fritidsaktiviteter, biblioteker mv.

Velfærdsfunktionerne kan være kommunale, private mv. Velfærdsfunktionerne kan være samlet i én

bygning i bymidten eller være fordelt på flere bygninger i bymidten.

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 40: Lovudkast til lov om forsøgsordning for frie bymidter

UDKAST, 04.12.2023

De foreslåede bestemmelser i § 5 vil medføre, at kommunalbestyrelsen vil kunne erhverve eller leje

bebyggede ejendomme i forsøgsbyernes bymidte til brug for velfærdsfunktioner, der etableres som

led i forsøgsordningen. Velfærdsfunktionerne kan være kommunale, private eller have enhver anden

ejerskabsform. Bestemmelsen vil ikke give kommunalbestyrelsen mulighed for at opføre nye

bygninger til brug for velfærdsfunktioner.

Dernæst følger det af den foreslåede

§ 6,

at kommunalbestyrelsen med henblik på udlejning af lokaler

på markedsvilkår kan planlægge for overskudskapacitet på op til 40 % af det samlede areal i

bygninger, der indeholder velfærdsfunktioner, herunder bygninger på de ejendomme som

kommunalbestyrelsen kan erhverve eller leje efter § 5, stk. 1.

Det følger desuden af den foreslåede

§ 7, 1. pkt.,

at kommunalbestyrelsen kan udleje lokaler på

markedsvilkår i bygninger, der indeholder velfærdsfunktioner, herunder bygninger på de ejendomme

som kommunalbestyrelsen kan erhverve eller leje efter § 5, stk. 1.

Af den foreslåede § 7,

2. pkt.,

følger, at udlejning efter 1. pkt. også kan ske til en lejer, der ikke

tilbyder folkeoplysende virksomhed.

De foreslåede bestemmelser i §§ 6 og 7 vil medføre, at kommunalbestyrelsen vil kunne planlægge

for overskudskapacitet på op til 40 % af det samlede areal i de lokale velfærdscentre, der vil omfatte

lokale velfærdsfunktioner, med henblik på kommerciel udlejning.

At udlejningen vil skulle ske på markedsvilkår betyder, at kommunalbestyrelsen vil skulle opkræve

en leje, der svarer til markedslejen i området. Desuden vil kommunalbestyrelsen for at undgå

konkurrenceforvridning være forpligtet til at sikre, at aftaler indgås på markedsvilkår, hvilket

indebærer, at priser og øvrige aftalevilkår vil skulle fastsættes i overensstemmelse med, hvad der kan

opnås i en forhandling mellem uafhængige aftaleparter.

Begrænsningen på op til op til 40 % af det samlede areal i velfærdscentre vil eksempelvis indebære,

at en kommune vil kunne erhverve en ejendom med en eksisterende bygning på 1.000 m2, hvis der

er brug for mindst 60 % af arealet, svarende til 600 m2, til kommunale velfærdsfunktioner – mens op

til 40 % af arealet, svarende til 400 m2, kan være planlagt overskudskapacitet, der kan udlejes til

ikke-kommunale velfærdsfunktioner.

Den foreslåede bestemmelse i § 7 vil medføre, at kommunalbestyrelsen vil kunne udleje lokaler på

markedsvilkår til velfærdsfunktioner i en forsøgsbymidte, selvom lejerne ikke tilbyder

folkeoplysende virksomhed, jf. herved folkeoplysningsloven.

Efter forsøgsperioden vil forsøgskommunerne fortsat kunne bruge lokalerne til lovlige kommunale

formål. Den planlagte overskudskapacitet, som er (udlånt eller) udlejet til andet end lovlige

kommunale formål, vil som udgangspunkt skulle afvikles.

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 40: Lovudkast til lov om forsøgsordning for frie bymidter

UDKAST, 04.12.2023

Det følger af den foreslåede

§ 8, stk. 1,

at kommunalbestyrelsen kan uddele adfærdsfremmende gaver

til borgere med henblik på at understøtte bylivet i bymidten.

Af den foreslåede § 8,

stk. 2,

følger, at der ved en adfærdsfremmende gave forstås en gave til en værdi

af maksimalt 150 kr., der har til formål at fremme en adfærd, der understøtter bylivet i bymidten.

Efter den foreslåede § 8,

stk. 3,

må kommunalbestyrelsen uddele adfærdsfremmende gaver til en

samlet værdi af maksimalt 250.000 kr. i forsøgsperioden.

De foreslåede bestemmelser i § 8 vil medføre, at kommunalbestyrelsen med henblik på at understøtte

bylivet i en forsøgsbymidte vil kunne uddele adfærdsfremmende gaver til borgere – herunder borgere,

der færdes i den pågældende forsøgsbymidte. Det vil ikke være en betingelse for

kommunalbestyrelsens anvendelse af § 8, at borgerne, der modtager adfærdsfremmende gaver, er

bosat i den pågældende kommune. Beløbsgrænsen på 250.000 kr. vil være i løbende priser.

Det forudsættes, at kommunalbestyrelsen vil administrere adgangen til at uddele adfærdsfremmende

gaver på en sådan måde, at eventuelle konkurrenceforvridende virkninger af gaverne får et beskedent

omfang. Eksempelvis bør kommunalbestyrelsen undlade at uddele gratis kaffe til borgerne, hvis det

kan påføre eksisterende cafeer m.v. i det pågældende område væsentlige skadevirkninger.

Efter forsøgsperiodens udløb vil kommunalbestyrelsen ikke længere have hjemmel til at uddele

adfærdsfremmende gaver.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til kapitel 4

Forsøg om ophævelse af fredskovspligt efter lov om skove

Til § 9

Lov om skove, jf. lovbekendtgørelse nr. 690 af 26. maj 2023 (skovloven), indeholder bl.a.

bestemmelser om fredskovspligt og anvendelsen af fredskovspligtige arealer.

Det fremgår af skovlovens § 6, stk. 1, at miljøministeren, når særlige grunde taler for det, kan ophæve

fredskovspligten på et areal, som ønskes anvendt til andet formål.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 3.4.1 i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Det følger af den foreslåede

§ 9, stk. 1, nr. 1,

at miljøministeren efter ansøgning fra

kommunalbestyrelsen ophæver fredskovspligten på arealer i Aabenraa Kommune, der er nødvendige

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 40: Lovudkast til lov om forsøgsordning for frie bymidter

UDKAST, 04.12.2023

for, at der i Rødekro, jf. § 2, stk. 1, nr. 1, kan skabes et byrum mellem stationsområdet og den øvrige

bymidte, jf. kortbilag 2.

Af den foreslåede § 9, stk. 1,

nr. 2,

følger, at miljøministeren efter ansøgning fra

kommunalbestyrelsen ophæver fredskovspligten på arealer i Rebild Kommune, der er nødvendige

for, at der i Støvring, jf. § 2, stk. 1, nr. 13, kan skabes et byrum med forskellige funktioner i tilknytning

til jernbanestationen, jf. kortbilag 2.

De foreslåede bestemmelser vil medføre, at miljøministeren bemyndiges til at træffe afgørelse om

ophævelse af fredskovspligt på de arealer, der er nødvendige for at gennemføre de to konkrete

projekter, der er omfattet af henholdsvis Aabenraa Kommunes og Rebild Kommunes kvalificerede

forsøgsansøgning. Den foreslåede adgang for miljøministeren til at ophæve fredskovspligten vil være

begrænset til at omfatte disse to projekter. Såfremt kommunerne ønsker at disponere over andre

fredskovspligtige arealer, vil skovlovens almindelige regler finde anvendelse.

Det vil være en forudsætning for ophævelse af fredskovspligt efter § 9, stk. 1, at dette kan ske i

overensstemmelse med EU-retten, herunder forpligtelser vedrørende beskyttede arter, naturtyper og

fugle, som følger af EU’s habitatdirektiv og fuglebeskyttelsesdirektiv.

Ophævelse af fredskovspligt vil bl.a. medføre, at skovlovens regler om anvendelse af

fredskovspligtige arealer ikke længere finder anvendelse på de arealer. Det vil således blive muligt at

rydde skovbevoksning, etablere anlæg og byggeri mv. Anvendelsen af arealerne vil fortsat skulle ske

under

iagttagelse

EU-retlige

forpligtelser,

herunder

habitatdirektivet

fuglebeskyttelsesdirektivet.

Det forventes, at miljøministerens beføjelse til at træffe afgørelser efter § 9, stk. 1, vil blive delegeret

til Miljøstyrelsen. Afgørelser efter § 9, stk. 1, vil ikke kunne påklages til anden administrativ

myndighed.

Det følger af den foreslåede § 9,

stk. 2,

at miljøministeren fastsætter vilkår for afgørelser efter stk. 1,

herunder om 1) at et andet areal bliver fredskovspligtigt (erstatningsskov) og 2) at fredskovspligten

genindtræder på arealerne, hvis det projekt, der nødvendiggør ophævelse af fredskovspligten, jf. stk.

1, nr. 1 og 2, ikke er igangsat inden udløbet af forsøgsperioden, jf. § 1.

Den foreslåede § 9, stk. 2, nr. 1, svarer til skovlovens § 39, stk. 1, nr. 5, hvorefter miljøministeren kan

fastsætte vilkår om erstatningsskov i afgørelser om ophævelse af fredskovspligt efter lovens § 6, stk.

1, eller om dispensation efter lovens § 38, jf. § 11, stk. 1.

Desuden følger det af den foreslåede § 9,

stk. 3,

at ved fastsættelse af vilkår efter stk. 2, nr. 1, skal

størrelsen af erstatningsskoven udgøre mindst 200 % af det areal, hvor fredskovspligten ophæves.

Ved fastsættelse af øvrige vilkår efter stk. 2, nr. 1, finder bekendtgørelse om erstatningsskov og

særlige regler vedrørende kystbeskyttelse på fredskovspligtige arealer m.v. anvendelse.

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 40: Lovudkast til lov om forsøgsordning for frie bymidter

UDKAST, 04.12.2023

De foreslåede bestemmelser i § 9, stk. 2, nr. 1, og § 9, stk. 3, vil medføre, at der i miljøministerens

afgørelser efter den foreslåede § 9, stk. 1, om ophævelse af fredskovspligt vil blive fastsat vilkår om

erstatningsskov. Størrelsen på erstatningsskoven vil skulle udgøre mindst 200 % af det areal, hvor

fredskovspligten ophæves. Øvrige vilkår om erstatningsskov vil svare til de vilkår, der normalt bliver

fastsat i afgørelser truffet efter skovlovens § 39, stk. 1, nr. 5, i overensstemmelse med bekendtgørelse

om erstatningsskov og særlige regler vedrørende kystbeskyttelse på fredskovspligtige arealer m.v.

Den foreslåede bestemmelse i § 9, stk. 2, nr. 2, vil bidrage til at sikre, at ophævelse af fredskovspligten

udelukkende vil ske med henblik på at tilvejebringe de to projekter i henholdsvis Rødekro bymidte

og Støvring bymidte, og at fredskovspligten således genindtræder, hvis projekterne ikke iværksættes

inden forsøgsperiodens udløb.

Det bemærkes, at kommunalbestyrelsen ved udvikling af aktiviteter tæt på jernbanen er forpligtet til

at træffe de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger (f.eks. opsætning af hegn el.lign.) for at

opretholde sikkerheden. De foreslåede bestemmelser ændrer ikke ved, at udviklingsprojekter med

grænseflader til jernbanen og jernbanearealer altid skal godkendes af Banedanmark, jf. processerne

for tredjepartsprojekter ved jernbanen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til kapitel 5

Tilskud til forsøgsbyerne

Til § 10

Regeringen og KL indgår hvert år en aftale om kommunernes økonomi, der gælder for kommunerne

under ét. Som en hovedbestanddel indgår der i denne økonomiaftale et niveau for kommunernes

serviceudgifter og anlægsudgifter i det følgende år.

I økonomiaftalen indgår også en beregning af det statslige bloktilskud, der skal tilgå kommunerne i

det følgende år for at sikre fuld finansiering til det aftalte serviceniveau. Med udgangspunkt i aftalen

godkender Folketinget (Finansudvalget) størrelsen af bloktilskuddet.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 3.5.1 i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Det følger af den foreslåede

§ 10, stk. 1,

at ministeren for byer og landdistrikter efter ansøgning fra

kommunalbestyrelsen kan yde tilskud til etablering af velfærdsfunktioner, fornyelse af bymidten og

andre bylivsskabende projekter.

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 40: Lovudkast til lov om forsøgsordning for frie bymidter

UDKAST, 04.12.2023

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at kommunalbestyrelserne i forsøgskommunerne vil få

mulighed for at ansøge ministeren for byer og landdistrikter om tilskud til etablering af

velfærdsfunktioner, fornyelse af bymidten og andre bylivsskabende projekter, og at ministeren vil

kunne imødekomme sådanne ansøgninger inden for rammerne af de midler, der er afsat under

forsøgsordningen.

Det følger dernæst af den foreslåede § 10,

stk. 2,

at ministeren for byer og landdistrikter fastsætter

nærmere regler om udmøntning og anvendelse af tilskud efter stk. 1.

Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse vil medføre, at ministeren for byer og landdistrikter vil

fastsætte nærmere regler om bl.a. anvendelse, tildeling og hjemtagning af de midler, der er afsat under

forsøgsordningen, og regler overførsel af ubrugte midler og brug af administrative systemer. Der

forventes således bl.a. fastsat regler om, at midlerne til etablering af velfærdsfunktioner vil kunne

anvendes til bl.a. ombygninger og drift, f.eks. tilskud til løn, og at midlerne til fornyelse af bymidten

vil kunne anvendes til forsøgskommunernes indsatser og aktiviteter i bymidterne, f.eks.

områdefornyelse, bygningsfornyelse, friarealforbedring, projektledelse og evaluering.

Ministeren for byer og landdistrikter forventes også at fastsætte regler om, at midlerne vil blive fordelt

ligeligt mellem de udvalgte bymidter, og at eventuelle overskydende beløb – for det tilfælde, at nogle

af forsøgskommunerne ikke gør brug af hele deres andel – vil blive fordelt ligeligt mellem de øvrige

byer.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.5.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til kapitel 6

Forlængelse, offentliggørelse, indberetning og evaluering af forsøg

Til § 11

Kommunerne er omfattet af det almindelige legalitetsprincip, som betyder, at kommunernes

opgavevaretagelse er betinget af, at der er hjemmel i lovgivningen, og at opgavevaretagelsen ikke

strider mod lovgivningen.

Kommunerne kan herudover i et vist omfang få dispensation til at fravige gældende regler i medfør

af eksisterende forsøgsbestemmelser i lovgivningen. Forvaltningen heraf er baseret på en

forudsætning om lighed, således at lovgivning gælder lige for alle landets kommuner.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 3.1.1 i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 40: Lovudkast til lov om forsøgsordning for frie bymidter

UDKAST, 04.12.2023

Det følger af den foreslåede

§ 11, stk. 1,

at ministeren for byer og landdistrikter efter ansøgning fra

kommunalbestyrelsen kan forlænge forsøgsperioden indtil senest den 31. december 2031.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at ministeren for byer og landdistrikter efter ansøgning fra

kommunalbestyrelsen i en forsøgskommune vil kunne forlænge forsøgsperioden med op til to år, dvs.

indtil senest den 31. december 2031. Ministeren vil dermed også få mulighed for at meddele en

forsøgskommune en forlængelse af kortere varighed end to år, f.eks. indtil den 31. december 2030.

Det følger dernæst af den foreslåede § 11,

stk. 2,

at ministeren for byer og landdistrikter fastsætter

nærmere regler om forlængelse, offentliggørelse, indberetning og evaluering af forsøg, der

gennemføres efter denne lov.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at ministeren for byer og landdistrikter forventeligt vil

fastsætte regler om minimumskrav til kommunalbestyrelsens ansøgning om forlængelse, om

ansøgningsfrist og om de kriterier, som ministeren vil skulle anvende ved bedømmelsen af en

ansøgning om forlængelse.

Ministeren for byer og landdistrikter forventes endvidere at anvende bemyndigelsen til at fastsætte

regler om minimumskrav til forsøgskommunernes offentliggørelse af beslutninger om at iværksætte

forsøg, herunder indholdet heraf, og regler om, at kommunalbestyrelserne i forsøgskommunerne

underretter By-, Land- og Kirkeministeriet om sådanne beslutninger. Ministeren vil desuden kunne

fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen skal offentliggøre de iværksatte forsøg på kommunens

hjemmeside.

Bemyndigelsen forventes tillige anvendt til at bestemme, at kommunalbestyrelsen snarest muligt vil

skulle orientere By-, Land- og Kirkeministeriet om forsøg, som iværksættes, ændres eller afbrydes.

Ministeren for byer og landdistrikter forventes dernæst at anvende bemyndigelsen til at fastsætte

regler om krav til evalueringen, herunder indhold og offentliggørelse heraf, samt regler om, at

evalueringen vil skulle indsendes til By-, Land- og Kirkeministeriet.

Der forventes bl.a. at blive fastsat krav om, at forsøgskommunerne vil skulle gennemføre en ”formativ

virkningsevaluering” af deres indsatser. Sådanne krav vil f.eks. kunne omfatte en beskrivelse af