Til medlemmerne af Udvalget for Landdistrikter og Øer
Realdania har netop udgivet bogen ’Livskvalitet på landet – mennesker, steder og fællesskaber’, som vi her
deler, da vi mener, den er meget relevant for lige præcis jer. Nedenfor er link til en digital version, mens
fysiske eksemplarer er på vej til omdeling hos medlemmerne af udvalget.
I bogen har vi samlet viden fra et stort forskningsprojekt om, hvad der giver folk på landet livskvalitet. Måler
man på objektive faktorer som indkomst, sundhed og uddannelsesniveau, er det danskerne bosat i byerne,
der har den højeste levestandard. Men beder man danskerne selv om at vurdere deres livskvalitet, ja, så er
det dem, der bor i landdistrikterne, der selv oplever at have den højeste livskvalitet.
Det fænomen er i forskerkredse kendt som 'landdistrikternes lykkeparadoks'. Men hvad er det, som gør
danskerne på landet lidt mere lykkelige end gennemsnitsdanskeren? Det spørgsmål giver bogen nye svar
på. Den formidler resultater og indsigter fra et Realdania-finansieret forskningsprojekt, hvor en række
forskere med fire forskellige metoder har undersøgt livskvaliteten på landet.
Læs pressemeddelelsen om bogen her.
Læs ’Livskvalitet på landet’ (digital udgave) på realdania.dk
Kreditering: Emma Line Sejersen
Kontaktinformation
Simon Harbo
Projektchef i Realdania
Tlf. 22 38 29 57