Til medlemmer af Udvalget for Landdistrikter og Øer og Udvalget for Småøer
I forlængelse af vores brev til udvalget af 12. september vedr. spørgsmålet om støtte til unge under
uddannelse, så er der nu endnu et eksempel på, at støtten er i fare, idet Kalundborg Kommune nu
overvejer at spare støtten væk.
Det er bl.a. beskrevet i en artikel i Sjællandske medier fra den 18. september:
https://www.sn.dk/kalundborg-kommune/udsigt-til-sloejfet-stoette-bekymrer-oe-udvalg-besparelsen-
modsvarer-ikke-risikoen/
Dette understreger endnu engang behovet for at løfte støtten ud af §20 midlerne og i stedet etablere en
ordning for unge øboere under 18 år, der er nødt til at flytte hjemmefra for at kunne starte på en
ungdomsuddannelse.
Sammenslutningen af Danske Småøer mener, at der bør oprettes en støtteordning uafhængig af den
kommunale økonomi, så de unges mulighed for at starte på en ungdomsuddannelse på lige fod med
unge fra fastlandet sikres.
Vi ved fra tidligere forslag, at det ikke er muligt at etablere ordningen under de nuværende SU-regler, der
kun gælder for unge over 18 år.
Vi mener derfor, at der bør etableres en ordning et andet sted i finansloven, der sikrer unge under 18 år fra
de små øer et tilskud til forældrene fx svarende til SU-satsen for udeboende, hvis de unge øboere er
nødsaget til at fraflytte hjemmet for at starte på en uddannelse.
Vi står naturligvis til rådighed for en fortsat dialog om emnet.
Med venlig hilsen
Kirsten Sydendal
Formand
SAMMENSLUTNINGEN AF DANSKE SMÅØER
ASSOCIATION OF DANISH SMALL ISLANDS
Strynø Brovej 12 | 5943 Strynø | Danmark
www.danske-smaaoer.dk