Udvalget for Landdistrikter og Øer 2023-24
ULØ Alm.del Bilag 26
Offentligt
2775704_0001.png
Lokalafdelingerne:
Brøndby, Greve, Hvidovre, Vallensbæk-Ishøj
Til landdistriktsminister Louise Schack Elholm
Ministeriet for Landdistrikter, [email protected]
Plan- og Landdistriktsstyrelsen, [email protected]
Folketingets udvalg for Landdistrikter og Øer, [email protected]
Cc: Brøndby, Greve, Hvidovre, Ishøj og Vallensbæk kommuner
Vedr. anlægslov for Køge Bugt Strandpark
Sammenfatning
Brøndby, Greve, Ishøj, Hvidovre og Vallensbæk kommuner har til ministeriet afleveret fælles ønsker
til anlægslov for Køge Bugt Strandpark. Danmarks Naturfredningsforenings afdelinger i de nævnte
kommuner er bekymrede over visse elementer i kommunernes planer. Det redegør vi for i denne
henvendelse til de involverede parter.
Baggrunden for aftalen mellem den daværende regering og kommunerne er både behov for
modernisering af Strandparken og behov for øget kystbeskyttelse. Kystbeskyttelsen er imidlertid
fraværende i kommunernes fælles input til regeringen. DN mener, at de to elementer skal ses i
sammenhæng og at der sikres samtidighed i bygge- og anlægsarbejderne. Det vil sikre, at naturen
ikke lider overlast mere end højst nødvendigt. Samtidig mener DN, at det vil være uansvarligt at
opføre nye faciliteter på havneområderne,
uden
der er truffet beslutning om, hvordan man vil sikre
havnene mod forhøjet vandstand fra havet.
DN’s overordnede forslag er derfor, at der
ikke
på det foreliggende grundlag udarbejdes en
anlægslov. Et sådant arbejde bør afvente, at kommunerne i fællesskab har udarbejdet og vedtaget
en plan for beskyttelse af såvel kyst som havne langs hele strækningen.
Derudover finder DN, at naturen vægtes for lavt i kommunernes ønsker. Tiderne har ændret sig
siden Strandparkens grundlæggelse, og i dag kræver borgerne mere natur og færre indgreb end
dengang. Derfor bør alle nye anlæg begrænses mest muligt og være fulgt af en klar og præcis
motivation og argumentation for det behov, man ser i de ønskede anlæg. DN peger flere steder på,
at angivne ønsker synes overflødige eller medfører unødvendigt store indgreb i områdets natur og
landskab.
Det er i øvrigt DN’s holdning, at
En anlægslov bør gøres tidsbegrænset og kun gælde for en kort årrække for at modvirke at
Strandparken bliver byggeplads i årtier
En anlægslov udpeger også områder, hvor naturen ubetinget beskyttes og hvor der ikke
planlægges for fritidsaktiviteter
Der ikke bør bygges på ydersiden af diget, bortset fra badebroer og lignende
Nye bygninger og faciliteter især koncentreres omkring de eksisterende servicehuse, hvor
der allerede er gode adgangsforhold og parkering
Den maksimale bygningshøjde reduceres til fem meter.
 ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 26: Henvendelse af 6/11-23 fra Danmarks Naturfredningsforening om anlægslov for Køge Bugt Strandpark
Indledning
Der er mellem det daværende Indenrigs- og Boligministeriet og Brøndby, Greve, Hvidovre, Ishøj og
Vallensbæk kommuner 7. september 2022 indgået principaftale om modernisering og klimasikring
af Køge Bugt Strandpark ved brug af anlægslov. De fem kommuner har i mellemtiden udarbejdet
og færdiggjort deres ønsker til anlægsloven.
Kommunernes ønsker er samlet i dokumentet ”Modernisering af Køge Bugt Strandpark – input til
en anlægslov”, som er vedtaget af kommunalbestyrelserne i de fem kommuner de seneste par
måneder.
På den baggrund har Danmarks Naturfredningsforenings lokalafdelinger i Brøndby, Greve, Hvidovre
og Vallensbæk-Ishøj (i det følgende kaldet DN) i fællesskab udarbejdet nedenstående kommentarer
forud for udarbejdelse af anlægslov.
Allerførst vil DN udtrykke forståelse for, at de fem ejerkommuner finder behov for modernisering
og opgradering af de eksisterende faciliteter omkring de såkaldte støttepunkter. Der er absolut
behov for opgradering af toiletbygningerne til helårsbrug, og i et vist omfang også behov for
faciliteter til et voksende friluftsliv. Der er også brug for forbedret kystbeskyttelse i form af højere
ydre dige og beskyttelse af havnene imod stormflod.
DN er derimod ikke enig med regeringen og de fem kommuner i, at en fornuftig modernisering og
kystsikring ikke ville kunne gennemføres uden en anlægslov. En anlægslov er et voldsomt redskab
at bringe i anvendelse i forbindelse med fornyelse og etablering af nye faciliteter i et eksisterende
område. Det er, med al respekt, ikke en motorvej eller ny jernbane, der skærer gennem
eksisterende natur. Baggrunden for at gennemføre en anlægslov er at frigøre sig fra eksisterende
lovgivning, i dette tilfælde uden tvivl ikke mindst naturbeskyttelsesloven. Samtidig fratager det
offentlighed og civilsamfund muligheden for at klage over eksempelvis indgreb i naturen.
Lidt historie
Formålet med etableringen af Køge Bugt Strandparken i den sidste del af 1970’erne var todelt: På
den ene side at skabe et storstilet rekreativt område med gode bademuligheder tæt på storbyen
og på den anden at sikre de bagvedliggende lavtliggende tætte bebyggelser mod oversvømmelse.
Det har derfor været en sejlivet myte, at der ikke var tanke for naturen, da Strandparken blev
etableret. Det er imidlertid ikke rigtigt. De lavvandede og sumpede områder, der blev inddraget for
at etablere Strandparken, var et vigtigt fourageringsområde for tusindvis af trækfugle. Det vidste
man godt, da projektet planlagdes, og derfor tog udformningen af Strandparken også sigte på at
etablere kompensationsområder til det fugleliv, som førhen benyttede kyststrækningen. Derfor
etableredes der blandt andet flere fugleøer i de nye indsøer.
I et digert værk udgivet i 1986 om Køge Bugt Strandparks tilblivelse skriver daværende
amtsborgmester Per Kaalund - Københavns Amt var dengang med 37,3 procent den største ejer og
2
 ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 26: Henvendelse af 6/11-23 fra Danmarks Naturfredningsforening om anlægslov for Køge Bugt Strandpark
bidragyder - om ”Strandparken – nu og i fremtiden”: ”Strandparken har brug for megen tid og
omsorg, før den kan opleves som et selvgroet naturområde. Især er det vigtigt, at den del af parken,
der er udlagt som naturområde, får lov til at udvikle sig. Strandparken har karakter af et åbent
landskab med store varierede flader, der domineres af søer og engstrækninger. Skal landskabet
bevare det åbne præg, skal det friholdes for bygninger og anlæg, der kan ødelægge den oplevelse
af landskabets karakter, der møder de besøgende, når de kommer ud i området”, skriver den
daværende amtsborgmester. Og et sidste citat fra Per Kaalunds sammenfatning af Strandparken i
fremtiden: ”Allerede fra starten, var der enighed om, at Strandparken skulle have lov til at udvikle
sig som naturområde og ikke blive gøgl a la Dyrehavsbakken”.
Her er masser af natur
Vi kan i dag, 43 år efter Strandparkens indvielse og 37 år efter Per Kaalunds sammenfatning af
ønskerne til Strandparkens natur, konstatere, at Strandparken
har
udviklet sig til et ganske
enestående naturområde. Der er indvandret en række spændende og sjældne blomster og planter,
blandt andet en række fredede orkidearter, som ikke findes mange andre steder i Danmark. Greve
Strandeng udgør således Danmarks største gøgeurteng og er i topklasse blandt Danmarks
orkideområder. Samtidig har fuglelivet taget godt imod de forandringer, som blev skabt med
inddæmningen og de bagvedliggende lagunesøer. På fugleøerne i Holmesø findes således kystens
eneste hættemågekoloni og Sjællands største koloni af ynglende splitterne. Tidligere ynglede også
klyde på fugleøerne i Jægersø. Lagunesøerne er samtidig meget vigtige rasteområder for tusindvis
af fugle, ikke mindst ænder, gæs og svaner.
Ikke mindst de ynglende fugle er meget sårbare over for menneskelig aktivitet tæt på rederne.
Forbuddet mod sejlads tæt på øerne respekteres ikke. Det gælder kajakroere, roere og
paddleboardere. Sejlads med motorbåd er også konstateret. De menneskelige forstyrrelser betyder,
at fuglene flyver fra deres reder, hvor æg og små unger bliver let føde for større måger eller
kragefugle. Også de rastende fugle har brug for ro, når de efterår og vinter bruger søerne til at
samle kræfter.
En såkaldt modernisering af Strandparken kan derfor ikke, mener DN, gennemføres ved alene at
have fokus på nye faciliteter for friluftslivet. Der er brug for at se Strandparken som et
naturområde og som en helhed. En anlægslov bør derfor også udpege områder, der kan friholdes
for menneskelig aktivitet – i det mindste i visse perioder af året.
Ikke bare Strandparken har udviklet sig siden etableringen for 43 år siden. Det har befolkningen
ønsker til god natur også. Der er kommet et meget større fokus på nødvendigheden af at skabe
mere og bedre natur, ikke mindre. Ikke mindst de allerseneste år er skabt en bred bevidsthed om
behovet for at beskytte den natur vi allerede har, og ikke mindst få skabt ny natur.
Ordet ’biodiversitet’ er kommet ind i det folkelige vokabularium: Rigtig mange mennesker ønsker,
at vi passer bedre på vores flora og fauna og at vi få standset arternes tilbagegang.
3
 ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 26: Henvendelse af 6/11-23 fra Danmarks Naturfredningsforening om anlægslov for Køge Bugt Strandpark
Derfor er det DN’s påstand, at det ikke er i modstrid med befolkningens ønsker og interesser, hvis
den ønskede modernisering af Strandparken sker på naturens præmisser.
Manglende hensyn til naturen i ønskerne
I principaftalen af 7. september 2022 beskrives anlægslovens formål at sikre ”faciliteter og
stiforbindelser til brug for det almene friluftsliv og andre rekreative formål, der knytter sig til
kysten og havet”. Videre hedder det, at ”kommunerne vil samarbejde tæt om at varetage
naturbeskyttelsen i strandparken”, ligesom det fremgår, at kommunerne beslutter, hvilke
naturarealer – fugleøerne i indsøerne nævnt som eksempel – der skal friholdes for aktivitet.
Principaftalen bærer imidlertid præg af, at det er kommunernes ønske om nye, større og flere
faciliteter til friluftslivet, der er baggrund for, at der overhovedet er brug for en anlægslov. Det er
ikke hensynet til naturen.
I stedet lægges der op til en nedprioritering af Strandparkens natur i forhold til friluftsinteresserne.
Naturbeskyttelse har kun fået en enkelt side af de 62 siders input til anlægslov. Teksten er generelt
positiv set med naturens øjne, idet kommunerne i fællesskab blandt andet ønsker ”at udvikle
naturen i Strandparken og tage hensyn til de beskyttede §3-naturtyper” – straks efterfulgt at
ønsket om, ”at anlægsloven vil undtage moderniseringsprojekterne i Strandparken fra de relevante
bindinger i naturbeskyttelsesloven”. Så meget for det hensyn.
Af de fem kommuners ønskeseddel til en anlægslov er der kun to input under det tema, man
kalder ”Udvikling af natur”. Det er Brøndby Kommune, der ønsker undersøgt, hvordan
friluftsaktiviteter på Holme Sø kan begrænses, og Hvidovre Kommune, der i et område mellem
dæmningen ved Holme Sø og Stamholmen lægger op til at omdanne et grønt område med
hundetræning og boldspil til et grønt naturareal med større biodiversitet.
Andre områder i Strandparken bør som minimum beskrives særskilt i anlægsloven med henblik på
beskyttelse; det kan være visse dele af Jægersø og Lille Vejlesø samt ikke mindst Hundige
Strandeng.
Derudover har vi noteret, at der ofte er afsat ganske voldsomme områder såvel til søs som på land
til anvendelse, men uden en nøjere beskrivelse af årsagen til reserveringen af disse områder. Det
vil sige, at det flere steder er uklart, hvor stort indgrebet er overfor naturen. Vi mener,
kommunerne bør undlade at afsætte områder uden at angive et præcist formål, der begrunder at
inddrage det angivne areal til mulige aktiviteter.
Samtidighed med kystbeskyttelse
Af principaftalen fremgår, at modernisering af faciliteter til friluftsliv skal koordineres med
kommunernes samarbejde om kystbeskyttelse.
Kystbeskyttelsen har imidlertid, ligesom naturbeskyttelse, blot fået en enkelt side i inputtet til
anlægslov. Her hedder det, at ”det skal sikres, at moderniseringen af Strandparkens rekreative
4
 ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 26: Henvendelse af 6/11-23 fra Danmarks Naturfredningsforening om anlægslov for Køge Bugt Strandpark
anlæg og faciliteter ikke kommer til at modarbejde en effektiv kystbeskyttelse eller væsentlige
hensyn til beskyttelse af naturen. Der skal derfor ske en koordinering mellem de tre områder”. Det
hedder desuden, at kommunerne er opmærksomme på, at ”projekterne for modernisering,
kystbeskyttelse og naturbeskyttelse skal drives frem i parallelle, sammentænkte spor, så der kan
ske en synergi.
DN er helt enig i, at etablering af nye anlæg og forhøjelse af klitten/diget ikke kan ses som adskilte
forhold. Snarere tværtimod. Der er brug for at skabe samtidighed i de bygge- og anlægsaktiviteter,
som er en følge af nye faciliteter, og digeforhøjelsen for at skåne naturen mod at blive belastet
mere end nødvendigt og for at sikre de bygninger, man har ønsker om.
Kommunerne har således ønsker om at bygge nye store faciliteter på områder inde i havnene. Det
drejer sig blandt andet et såkaldt vandvandrerhjem, mødelokaler og faciliteter til undervisning på
tilsammen 3.500 kvadratmeter i Ishøj Havn og restaurant, vinterbad, sauna med mere på i alt
1.560 kvadratmeter på Dykanden i Greve Marina. Fælles for områderne, hvor de ønskede
faciliteter skal etableres er, at de alle blev oversvømmet ved stormfloden 20.-21. oktober 2023.
Køge Bugt blev i modsætning til sydligere lokationer heldigvis ikke så hårdt ramt, og vandstanden
nåede ved målestationen i Hundige Havn/Greve Marina ”kun” 168 cm over daglig vande.
Selv om vandstanden i Køge Bugt (denne gang) ikke nåede ødelæggende højder, bør stormfloden
alligevel få den konsekvens, at der ikke planlægges for nye faciliteter i havnene, før kommunerne
har vedtaget en samlet plan for kystbeskyttelse, som også sikrer havnene, eventuelt i form af
havneporte.
Det fremgår, at de fire kommuner, der er kystmyndighed i Strandparken, har et samarbejde om
forundersøgelser af et fælles kystbeskyttelsesprojekt i Strandparken og at det forventes, at
den ”indledende politiske behandling starter i efteråret 2023”. Med andre ord er kommunerne ikke
klar med deres ønsker til kystbeskyttelse.
DN er enig med kommunerne i, at modernisering af faciliteter og kystbeskyttelse skal ske parallelt.
Forholdene, det vil sige både nye faciliteter, og de indgreb man måtte vælge for at sikre kysten
mod højere vandstande, skal derfor naturligvis indgå i en eventuel anlægslov. Når kommuner
endnu ikke er klar med deres ønsker til kystbeskyttelse, mangler et meget væsentligt element i en
anlægslov.
DN anbefaler derfor, at arbejdet med at igangsætte udarbejdelse af anlægslov ikke sker, før der
foreligger et besluttet samlet kystbeskyttelsesprojekt for Strandparkskommunerne.
Tidsbegrænsning
I det afsluttende afsnit i input til anlægslov giver kommunerne udtryk for deres ønsker om
fleksibilitet i anlægsloven. Det gælder også tidsrammen for, hvornår anlæg og byggerier kan
etableres. Det begrundes med hensynet til anlægsrammer og kommunernes økonomi.
5
 ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 26: Henvendelse af 6/11-23 fra Danmarks Naturfredningsforening om anlægslov for Køge Bugt Strandpark
Det fremgår af principaftalen ikke, hvor længe anlægsloven skal være gældende. Af
aftalen ”Opfølgning på evaluering af planloven m.v.” af 15. juni 2022, som er grundlaget for den
efterfølgende principaftale, er aftalepartierne imidlertid enige om, at anlægsloven skal have en
tidsbegrænsning. Det hedder: ”Loven udformes således, at bl.a. strandbeskyttelseslinjen som
udgangspunkt kun ophæves i en nærmere fastlagt årrække i forbindelse med realisering af de tiltag,
som en anlægslov skal muliggøre, for derefter at blive genindført.” Aftalepartierne – den
daværende socialdemokratiske regering samt Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti – gør det
med andre ord klart, at ophævelsen af den naturbeskyttende lovgivning skal tidsbegrænses.
DN mener, at det er helt afgørende, at anlægsloven gøres tidsbegrænset. I modsat fald kan man
befrygte, at Strandparken bliver én stor byggeplads gennem mange, mange år. Visse af
strandparkskommunerne er særdeles pressede rent økonomisk og har direkte givet udtryk for, at
man ikke i øjeblikket har anlægsmidler til rådighed til de faciliteter, som man melder ind til
anlægsloven.
Naturen bliver naturligvis presset, når der kommer store entreprenørmaskiner til bygge- og
anlægsaktiviteter. Derfor bør anlægslovens gyldighed gøres relativt kort, så bygge- og
anlægsaktiviteterne ikke spredes over mange år og for at naturen hurtigst muligt får mulighed for
at retablere sig.
Modernisering omkring servicehusene
DN har, som nævnt i indledningen, forståelse for kommunernes behov for modernisering og
udvidelse af servicehusene.
Det giver også god mening, at byggeaktiviteterne koncentreres i de områder, hvor der i forvejen er
skabt faciliteter så som cafeer og legepladser og i nærhed af parkeringspladser, og hvor der derfor
heller ikke er skabt sårbar natur.
De eksisterende servicehuse er ensartede og enkle og falder i dag naturligt ind i klitlandskabet. Det
ensartede udtryk er en konsekvens af, at der dengang så åbenlyst kun var én bygherre. Med
anlægsloven bliver det de enkelte kommuner, der bliver bygherre. Man kan derfor frygte, at
ensartetheden og harmonien går tabt. DN opfordrer derfor til, at kommunerne gennem
anlægsloven forpligtes til at fastholde et ensartet og enkelt præg, som passer godt til
klitlandskabet, og at bæredygtighed indtænkes i alle nye faciliteter og byggerier.
Mere overordnet om kommunernes fælles dokument, mener DN:
Byggefelterne bør generelt afspejle det reelle behov for bygningsmodernisering og ikke
tænkes som en ”blanco check” til eventuelle senere ønsker.
Der bør ud over badebroer og lignende ikke tillades byggeri på ydersiden af diget.
Den ønskede maksimale bygningshøjde på 8,5 meter bør reduceres til maksimum 5 meter
6
 ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 26: Henvendelse af 6/11-23 fra Danmarks Naturfredningsforening om anlægslov for Køge Bugt Strandpark
Kommunernes ønsker om fleksibilitet til efterfølgende anlæg af stier bør tilføjes afsnit med
retningslinjer for stianlæg, for eksempel at der ikke anlægges befæstede stier på
digekronen.
I det efterfølgende kommenterer DN kort de enkelte, temainddelte ønsker til anlægsloven.
Tema A, indgange til Strandparken og vandet
A1. Klithuse
Området er i dag ubebygget og består af strand, dige og strandeng på landsiden af diget. Her
ønskes etableret op til 1.600 kvm byggeri med grejbank, sauna, toiletter, cafe, restaurant og
maritime butikker. DN finder, at der er tale om et endog meget voldsomt indgreb i naturen og ser
intet behov for de ønskede faciliteter, ikke mindst i lyset af, at der er stort set tilsvarende ønsker for
det umiddelbart nærliggende område Dykanden, tema E1, Greve Marina. DN anbefaler, at ønsket
om nye faciliteter under A1 afvises, eventuelt undtaget modernisering af toiletbygningerne.
Maritime butikker henvises til Greve Marina.
A2. Lynghuse
Ingen kommentarer.
A3. Skovhuse
Der ønskes etableret en anløbsbro ved Jægersø, uden tvivl med det formål at intensivere brugen af
Jægersø til friluftsaktiviteter, herunder udlejning af paddleboards til besøgende. Allerede den
eksisterende aktivitet på Jægersø med kajakker og ikke mindst paddleboards er i perioder stærkt
forstyrrende for fuglelivet. Mange af de ikke regelmæssige brugere, som udlejning af paddleboards
jo henvender sig til, er desværre uden forståelse og respekt for fuglelivet. DN anbefaler derfor, at
der ikke gives tilladelse til etablering af anløbsbro ved Skovhuse. Der er i stedet, som nævnt
andetsteds, behov for stop for sejlads i Jægersø i det mindste delvis.
A4. Stenhuse
Den ønskede anvendelse er relativt bredt formuleret med blandt andet ønske om en ”kunstzone
på land og i hav med en snorkelhave”. Det lyder tilforladeligt, men af andet materiale fra Ishøj
Kommune anvendt i den politiske proces fremgår, at der er ønske om en forlængelse af den
såkaldte Arkenwalk, således ”at man ledes ned til Køge Bugt med lamper og ved at tilføje
kunstværker i vandet således at der også bliver kunst under vandet som man kan snorkle eller
dykke ud til”. I sin redegørelse for ønsket skriver Ishøj Kommune, at ”der er behov for at skabe en
synlig sammenhæng mellem kunstmuseum og strandparkens natur”. Det fremgår ikke, hvem der
har det behov. Hvis besøgende på Arken vil på stranden, finder de uden tvivl derhen uden hjælp af
lamper og kunst på vejen. Kommunen vurderer, at projektet er foreneligt med naturinteresser. Det
er DN ikke enig i. Etablering af lamper og kunstværker både på stranden og under vandet kan kun
betragtes som et indgreb i naturen. Derudover anerkender DN behovet for, at der visse steder kan
7
 ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 26: Henvendelse af 6/11-23 fra Danmarks Naturfredningsforening om anlægslov for Køge Bugt Strandpark
være behov for nye former for oplevelse. Ved som ønsket at anlægge et udsigtspunkt på
digekronen med fast belægning og rampe, kan man skåne og beskytte diget andre steder.
A5. Tanghuse
På området ligger i dag to bygninger med toiletter og én med cafe i et område ud til Ringebæk Sø.
På det enormt store byggefelt ønsker Vallensbæk Kommune mulighed for at bygge i alt 1300 kvm.
Et såkaldt strandhus med cafe, foreningslokaler, grejhuse mv. med tilhørende terrasser og faste
belægninger på 2350 kvm tænkes placeret på ydersiden af diget. Der vil blive tale om et endog
meget alvorligt indgreb i kystlandskabet og kan næppe have været tanken med principaftalens
pragmatiske formulering om ”modernisering”. Ud over at strandhuset vil blive et voldsomt indgreb
i kystlandskabet, kan man også stille spørgsmål ved, om det er bæredygtigt og forsvarligt at placere
en bygning på ydersiden at diget og dermed udsat for stormflod og hævet vandstand. Kystsikring er
som nævnt andet ben i principaftalen, og det forekommer derfor ulogisk og økonomisk såvel som
politisk uklogt at bygge et sted, hvor man ved, at havet med mellemrum vil udsætte bygningen for
ødelæggelse. De ønskede faciliteter i strandhuset bør derfor i mindre skala indarbejdes i
modernisering og udvidelse af Tanghuse på indersiden af diget.
A6. Gyvelhuse
Der er ansøgt om et stort byggefelt. DN anbefaler, at eventuelt byggeri koncentreres omkring de
eksisterende servicehuse.
A7. Holmehuse
Arealet ligger på Avedøre Holme og tænkes udviklet som et outdoorsportsområde. DN gør
opmærksom på, at bakken, jorddepotet, har udviklet sig til et spændende botanisk spot, som
derfor bør beskyttes i forbindelse med udvikling af området.
A8. Perlemolen
Arealet omfatter et stort område nord for Brøndby Havn samt området omkring molearmen. Der
er beskrevet ønsker for 420 kvm nyt byggeri umiddelbart nord for havnen med toiletter,
omklædning, grejbank og shelterplads. Området mellem havnebassinet og stien på digekronen er
ubetinget Strandparkens bedste lokalitet for ynglende nattergale i kraft af tæt vegetation og fugtigt
miljø. Den enestående sangfugl er desværre i voldsom tilbagegang, og det er derfor afgørende, at
fuglenes yngleområder ikke ødelægges i forbindelse med byggeønskerne.
Tema B, Støttepunkter
B1 Sælhuse
Sælhuse er beliggende på den vestlige side af Greve Marina og beliggende på Hundige Strandeng.
Her ønsker Greve Kommune mulighed for at opføre 300 kvm byggeri i form af cafe, foreningsrum,
8
 ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 26: Henvendelse af 6/11-23 fra Danmarks Naturfredningsforening om anlægslov for Køge Bugt Strandpark
toiletter, sauna og grejbank. Desuden ønskes 1500 kvm landskabsbearbejdning. Det skitserede
område er beliggende både foran og bag diget. Det er beliggende umiddelbart op til
blomsterengen, der betragtes som det fineste gøgeurteområde i Danmark og er blandt de fineste
af alle orkideområder. Området med gøgeurter er beskyttet af lov, da gøgeurter er fredede. Denne
fredning er uforenelig med at skabe et aktivitetsområde på klos hold. Desuden er klitområdet
meget følsomt for aktiviteter og bør heller ikke inddrages som aktivitetsområde. Området forsynes
trafikalt af Sælstien, der er gang- og cykelsti. Der er cirka 1 km til Hundige Havnevej og cirka 800
meter til P-pladsen ved Hundigeparken. Derfor bør fremtidige aktiviteter kunne foregå ved færdsel
til fods og på cykel. Et naturvejlederkontor med tilhørende grejbank kan eventuelt etableres i
forbindelse med eksisterende servicefaciliteter. DN anmoder om, at øvrige ønsker til byggeri i
området afvises og ikke medtages i anlægsloven og at man i stedet koncentrerer byggeaktiviteten
på Greve Marina og på Dykanden. Herom under E1.
B2. Pilehuse
Ingen kommentarer.
B3. Grønnehuse
Ingen kommentarer.
B4. Hyldehuse
Ingen kommentarer.
Tema C, Undervisning og formidling
C1. Havhytten
Det giver god mening at benytte områder omkring eksisterende bygninger samt tilknytning til
havnebassiner til formidlingsindsats.
C2. Sejlerhuset
Ingen kommentarer.
Tema D, Arken
D1. Arken
Ingen kommentarer.
Tema E, Rekreativt byggeri i havnebassiner
E. 1 Dykanden
Dykanden er en halvø i havnebassinet ved Greve Marina, og er udpeget til at tilføre Strandparken
nogle moderne, maritime fritidsfaciliteter. Selv om Dykanden er skabt ved opfyld har det udviklet
sig til beskyttet §3 natur. DN anerkender imidlertid kommunens og havnens ønsker og finder
9
 ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 26: Henvendelse af 6/11-23 fra Danmarks Naturfredningsforening om anlægslov for Køge Bugt Strandpark
området mere egnet til de ønskede maritime fritidsfaciliteter, servicebygninger og cafe end de
tidligere omtalte områder Sælhunden og Klithuse. For at friholde disse sårbare områder for byggeri
og voldsom øget aktivitet, giver det mening at koncentrere byggerier for vinterbad, søsport mv. på
Dykanden. DN anmoder ministeriet om, at der med loven præciseres, at der skal udpeges
erstatningsnatur andre steder i Greve Kommune.
E2. Ishøj havnebassin
Hvis der vurderes at være behov for de ønskede faciliteter som vandvandrerhjem, toiletter, bad mv
betragtes arealet i forbindelse med havnen som velegnet. Der ønskes inden for området mulighed
for at etablere byggeri på i alt 3.000 kvm, ud over vandvandrerhjem og mødefaciliteter. DN stiller
sig tvivlende overfor, om der er behov for de mange kvadratmeter til de skitserede formål, da
behovet for overnatningsmulighed for personer med ankomst i kajakker og kanoer næppe er stort.
Gemmer der sig bag ønsket om de mange kvadratmeter et ønske om et helt nyt vandrerhjem til
erstatning for det eksisterende Ishøj Vandrerhjem på Ishøj Strandvej, bør man melde det klart ud,
så offentligheden kan forholde sig til de reelle ønsker og planer.
Tema F, Ekstensive aktiviteter
F1. Piletange
Ingen kommentarer.
F2. Ishøj Strand
Ingen kommentarer.
F3. Vallensbæk havnebassin
Det kan give god mening at benytte havnebassin til formidling og undervisning til ikke mindst børn.
Kommunens placering af grejskur vil imidlertid være et indgreb i den beskyttede bagvedliggende
strandeng. DN anbefaler derfor en anden placering, hvis der er behov for byggeri.
F4. Aktiviteter på p-areal
Ingen kommentarer.
Tema G, Udvikling af natur
Naturen i Strandparken har gennem årene udviklet sig med et varieret og rigt liv i vandet, på land
og i luften. Det skal vi passe på, for hvis der ikke opretholdes gode vilkår for de ønskede dyr og
planter i Strandparken, risikerer vi, at de forsvinder igen. Det skriver kommunerne i inputtet, og DN
er enig. Derfor er det også skuffende, at der er så lidt fokus på naturen. DN har tidligere
argumenteret for, at processen omkring nye faciliteterne burde have været vendt om, så man først
havde udpeget de områder, der på grund af sårbar natur, helt friholdes for friluftsaktivitet, endsige
10
 ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 26: Henvendelse af 6/11-23 fra Danmarks Naturfredningsforening om anlægslov for Køge Bugt Strandpark
2775704_0011.png
nybyggeri. At fremgangsmåden desværre blev en anden, udelukker imidlertid ikke, at man i
anlægsloven udpeger områder, hvor menneskelig aktivitet skal begrænses eller helt forbydes. Ud
over de to indmeldte områder til dette tema, anbefaler DN, at man i anlægsloven som minimum
specifikt udpeger Jægersø og Lille Vejlesø samt ikke mindst Hundige Strandeng som områder af
væsentlig naturinteresse og derfor i behov for beskyttelse.
G1. Holme Sø
De to øer i søen er i fuglenes yngletid en af de vigtigste lokaliteter for ynglende hættemåger og
den bilag IV-beskyttede splitterne. Fuglene er meget sårbare overfor forstyrrelser, ikke mindst fra
både og paddleboards, der kommer for tæt på øerne. Der er derfor brug for en indsats for at
beskytte de ynglende fugle ved mere end blot den eksisterende skiltning. Vi foreslår, at
man
friholder vandfladerne for sejlads og vandaktivitet hele året og anlægger en permanent sejlrende
langs den sydlige kystlinje, med det formål at beskytte de ynglende og truede fuglearter på øerne
samt sikre rastende fugle i vinterhalvåret fred og ro.
G2. Vandhul til tudser
Hvidovre Kommune ønsker et område med græs omdannet til et grønt naturareal med større
biodiversitet, herunder mindre vandhuller. DN bifalder og anbefaler forslaget.
Afslutning
En anlægslov er som nævnt et voldsomt planlægningsredskab. Og det er også voldsomme indgreb i
naturen, vi har udsigt til med visse af forslagene fra kommunerne.
Vi håber derfor selvsagt, at ministeriet og udvalget tager vores betragtninger med i det videre
arbejde. Er der behov for afklaring eller uddybning, står vi naturligvis til rådighed. Det være sig
telefonisk, på mail eller ved fremmøde.
Med venlig hilsen
Mikkel Eising, DN Brøndby,
[email protected],
28804001
Lars Bjarne Nielsen, DN Greve,
[email protected],
21775913
Søren Jønsson, DN Hvidovre,
[email protected],
50509620
Torben Kragh, DN Vallensbæk-Ishøj,
[email protected],
21759704
11
 ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 26: Henvendelse af 6/11-23 fra Danmarks Naturfredningsforening om anlægslov for Køge Bugt Strandpark
12