Udvalget for Landdistrikter og Øer 2023-24
ULØ Alm.del Bilag 166
Offentligt
2912352_0001.png
Fremtidens færgedrift på ruten Sælvig-Hou
Fra PRINSESSE ISABELLA, diesel/LNG drevet stålfærge,
til FLEX-95, eldrevet batteri aluminiumfærge
ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 166: Supplerende materiale fra Samsø Kommune ifbm. foretræde for udvalget den 11. september 2024
2912352_0002.png
Fremtidens færgedrift på ruten Sælvig-Hou
Side
2
af
5
Samsø Rederi forbinder Samsø med Jylland, dels med en bilfærge til Hou med plads til 600
passagerer og 160 biler, dels med en hurtigfærge til Aarhus med plads til 300 passagerer og 85
cykler.
Færgefarten står for 30 pct. af CO2-udledningen på Samsø og er derfor et vigtigt
indsatsområde i den grønne omstilling. PRINSESSE ISABELLA, der sejler mellem Sælvig og
Hou, står for 70 pct. af det kommunale rederis CO2-udledning, og med nedenstående
færgeprojekt vil færgedriften på ruten både blive CO2-neutral og næsten halvere
energiforbruget pr. tur.
Dette kvantespring i grøn omstilling af færgefart sker ved at bygge en ny færgetype. Med
samarbejdspartnere arbejdes der på at få tilladelse fra EU til at bygge en færge, der sejler med
samme fart som den nuværende færge, men ellers i øvrigt bygges efter ’High Speed Code’
regelværket i et meget lettere materiale. Den nuværende og den fremtidige færge
sammenlignes i tabellen herunder.
Vægt
Kapacitet
Fart
Energiforbrug pr. tur
Drivmiddel
Materiale
PRINSESSE ISABELLA
FLEX-95
2.500 tons
Cirka 1.000 tons
160 biler, 600 passagerer
130 biler, 450 passagerer
15 knob
15 knob
2.000 kW
< 1.100 kW
Diesel (gas)
El
Stål
Aluminium
Den lidt mindre kapacitet er tilstrækkelig på langt de fleste overfarter. Til gengæld er den
nuværende kapacitet allerede udfordret, særligt i højsæsonen, og sigtet er således at erstatte
den nuværende færge med to FLEX-95, hvoraf den ene kun sejler i sommerhalvåret. Det giver
ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 166: Supplerende materiale fra Samsø Kommune ifbm. foretræde for udvalget den 11. september 2024
2912352_0003.png
Fremtidens færgedrift på ruten Sælvig-Hou
Side
3
af
5
mulighed for en højere kapacitet og større fleksibilitet. Ligeledes undgås energiforbrug til at
sejle med en meget stor og tung færge i de mange måneder om året, hvor der ikke er brug for
kapaciteten.
Den lette færgekonstruktion er mulig, fordi der primært etableres batterikapacitet på land,
hvorfra færgen lader hver gang, den lægger til. Ved at etablere batterikapacitet til en dags
sejladser i hver havn er det muligt at hente el på elnettet på tidspunkter, hvor forbruget
generelt er lavt, og belastningen af elnettet vil således minimeres. Nedenstående illustration
gengiver batterikapacitet henholdsvis på land og på færgerne.
Da Samsø Rederi blev etableret for ti år siden og overtog ruten mellem Sælvig og Hou, blev
PRINSESSE ISABELLA bygget, og havnene blev ombygget. Havneombygningerne på det
tidspunkt blev foretaget, så de var fremtidssikrede til også at kunne betjene andre færger.
Denne fremtidssikring og designet af FLEX-95 gør, at der ikke grundlæggende skal ændres på
færgelejerne.
I Sælvig er der behov for at etablere et leje, hvor den ene færge kan ligge, når den ikke sejler;
og så begge færger kan ”overnatte” på Samsø. Derudover er de primære omkostninger i land
de udgifter, der er til at etablere lade infrastruktur, hvilket er en anseelig del af det samlede
budget for etablering af fremtidens færgefart på ruten.
Havneomkostningerne kan blive markant forhøjede, hvis havnen i Jylland flyttes fra Hou.
Samsø Kommune har flere gange været i dialog med Odder Kommune om den mulighed, da
der er potentiale til en yderligere reduktion i energiforbruget (og cirka ti minutter i sejltiden),
hvis der etableres en ny havn. Odder Kommune har indtil videre ikke været interesseret i den
løsning, da det vil være forbundet med høje omkostninger, men dialogen fortsætter.
ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 166: Supplerende materiale fra Samsø Kommune ifbm. foretræde for udvalget den 11. september 2024
2912352_0004.png
Fremtidens færgedrift på ruten Sælvig-Hou
Side
4
af
5
Herunder er illustreret de to havne med landbatterier og to færgelejer på Samsø.
ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 166: Supplerende materiale fra Samsø Kommune ifbm. foretræde for udvalget den 11. september 2024
2912352_0005.png
Fremtidens færgedrift på ruten Sælvig-Hou
Side
5
af
5
Den samlede økonomi i projektet er:
De to færger koster 509.000.000 kr., hvilket er 156.000.000 kr. mere end køb af to
dieseldrevne stålfærger med tilsvarende kapacitet
Ladeinfrastrukturen i de to havne koster 190.000.000 kr.
1
De øvrige havneanlægsudgifter er 28.000.000 kr.
De samlede anlægsudgifter er således 727.000.000 kr., hvoraf 346.000.000 kr. er merudgifter
til grøn omstilling af færgedriften.
Etablering af en ny havn i Jylland som alternativ til den nuværende i Hou vil betyde en
merudgift på godt 100.000.000 kr. til etablering af havnen; derudover vil der være udgifter til
vejanlæg.
Samsø Kommune har et ønske om, som en del af projektet, at etablere egenproduktion af el,
så det er kommunens egen grønne strøm, der lader batterierne op; trods
etableringsomkostninger vil det kunne bidrage som medfinansiering af det samlede projekt.
Hvis dette ønske skal indfries, forudsætter det en tilladelse til kommunal elproduktion til
dette formål.
Beløbet er de samlede omkostninger i projektlevetiden på 30 år og inkluderer udskiftning af batterierne hver
tiende år; batterierne skal skiftes hvert tiende år og en udskiftning koster cirka 35 mio.kr.
1