Udvalget for Landdistrikter og Øer 2023-24
ULØ Alm.del Bilag 146
Offentligt
2898354_0001.png
”Hvis ikke vi gør noget, ender vi der,
hvor vi er på vej hen”
Udvalget for Landdistrikter og Øer 2023-24
ULØ Alm.del - Bilag 146
Offentligt
N
æsborg
T
olstrup
ERKLÆRINGEN
 ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 146: Henvendelse af 26/8-24 fra Folkemøde Næsborg-Tolstrup om landdistrikternes udvikling
2898354_0002.png
Næsborg-Tolstrup-erklæringen
Udgivet af Næsborggruppen
som består af:
Christian Mejdahl
Bent Hjort Knudsen
Niels Dalgaard
Jacob Tvergaard
Susanne Tvergaard
Rene Lund Hansen
Gunnar Villumsen
Folkemødet og dokumentet
er udgivet med støtte fra:
Nordea Fonden
Spar Nord Fonden
Landbrug og Fødevarer
Nibefestival
Eurowind
Agri Nord
Vesthimmerlands Kommune
Lokalt Indblik
Fra venstre borgmester Per Bach Lauersen fra Vesthimmerlands
kommune, Folketingsmedlem Bjarne Laustsen
fra
Socialdemokratiet valgt i Frederikshavnskredsen,
Digitaliserings- og Ligestillingsminister Marie Bjerre valgt i
Himmerlandskredsen for Venstre og formanden for Landdistrikternes
Fællesråd Steffen Damsgaard.
ISBN :
978-87-972078-7-1
Forlag: Løgstør Lokalarkiv, Østergade 5E, 9670 Løgstør
Forsiden: Foto af Næsborg Kirke fotograferet 2022
Tryk: Lasertryk
 ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 146: Henvendelse af 26/8-24 fra Folkemøde Næsborg-Tolstrup om landdistrikternes udvikling
Forord
Den 15. juni 2023 stod der en gruppe personer på samlingspladsen i Næsborg.
Gruppen havde lige gennemført en byvandring i Næsborg, hvor tidligere formand for
Folketinget Chr. Mejdahl var gået i spidsen for en gruppe på ca. 40 personer og levende
fortalt historien om Næsborg og dens udvikling f
ra
midt 1940erne og frem til 2023 med
historiske blik tilbage til Næsborgs ældre historie.
Baggrunden for byvandringen var, at man i Vesthimmerlands Kommune havde
”Kultur
måned
”. Næsborgs bidrag til kultur
måneden
var en byvandring. Tanken om en
byvandring i Næsborg opstod på vej hjem fra en møde på Års
Lokalhistoriske Arkiv. På dette møde fremførte repræsentanter fra Vesthimmerlands
Kommunes lokalarkiver deres bidrag til Kulturmåneden. Jeg
ha
vde ikke noget godt bidrag
at byde ind med på dette møde, men mødet havde igangsat en
tanke
.
Vi laver en byvandring i Næsborg.
Næsborggruppen, som blev etableret i forbindelse med udarbejdelsen af ”Næsborgbogen”,
blev sammenkaldt igen. Der blev nikket ja til byvandring.
Planen for byvandringen blev udarbejdet – annonceret specielt igennem vores helt
lokale medie ”Lokalt Indblik”.
Der var tilmelding til byvandringen - gruppen havde besluttet, at der maximalt kunne
deltage 40 personer. Der tilmeldte sig næsten 60 personer. Her gjaldt først til mølle
princippet. Så der blev i næsten 20 tilfælde sagt beklager – vi kan ikke på en fornuftig
måde rumme mere end 40 personer. Vi kan ikke holde sammen på mere end max 40
personer, for at deltagerne kan få
optimalt
udbytte.
Der blev bagt kage, lavet kaffe, arrangeret med borde og stole. Vejret var med os - et
fint solskinsvejr med ingen vind. Stort set alle kendte hinanden – der blev lyttet – der
blev kommenteret og fortalt levende næsborghistorie.
Efter 1�½ times vandring med en levende fortælling af Chr. Mejdahl, som selv i egen
person
er
en del af udviklingen af Næsborg og på mange måder også sat
fingeraftryk, var der rum til borgerforeningens kaffe og kage og en god social snak
- small talk m.v.
Kl. ca. 21.30
på
denne Valdemars dag 2023 stod repræsentanter fra Næsborggruppen
samlet ved huset på Samlingspladsen.
Alle var glade for det fine arrangement – man kiggede på hinanden – så kom spørgsmålet
– hvad tænker vi nu ? En sådan succes forpligter. Der blev sagt - ”vi laver et Folkemøde”.
Ordene der herefter faldt, husker jeg tydeligt – vi laver Folkemøde - ja hvorfor ikke – man
laver jo Folkemøder mange steder.
Så var ideen om Folkemødet i Næsborg født. Næsborggruppen blev sammenkaldt til det
1. møde med henblik på at realisere projektet.
Nu er Folkemødet gennemført, og vi sidder tilbage med en oplevelse af, at vi
skabte et arrangement til glæde for mange og forhåbentlig sat pejlemærke for
landdistrikternes udvikling.
Gunnar Villumsen
 ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 146: Henvendelse af 26/8-24 fra Folkemøde Næsborg-Tolstrup om landdistrikternes udvikling
Næsborg-Tolstrup-erklæringen
Der bør i ny lovgivning altid indtænkes, hvilke konsekvenser det har for
landdistrikternes udvikling; der skal etableres et landdistriktsfilter, som
betyder, at væsentlige virkninger på landdistrikterne skal fremgå af
lovforslag.
Som afslutning på Folkemødet har arbejdsgruppen udarbejdet
”Næsborg-Tolstrup-erklæringen”, som beskriver opmærksomhedspunkter for
landdistrikternes udvikling.
Begrundelsen for, at Næsborggruppen tager fat i temaet om landdistrikternes
udvikling, er, at vi ser nogle værdifulde bæredygtige grønne tiltag i landdistrik-
terne, hvor man har øje for landdistrikternes mange ressourcer; fødevarer og
grøn energi. Alle disse tiltag vil bidrage til, at vi i fremtiden vil se et meget
større antal arbejdspladser i landdistrikterne. Vil der ligefrem blive mangel på
beboelser i landdistrikterne? På en del områder ser vi en tendens til, at det er
ressourcestærke personer, der bosætter sig i landdistrikterne – det er ofte perso-
ner, der er meget bevidste om de mange muligheder, det giver at bo i landlige
omgivelser. Der foretages et valg.
Folkemødet i Næsborg satte den 8. juni 2024 fokus på landdistrikternes
udvikling. I mødet deltog:
- MF og Digitaliserings- og Ligestillingsminister Marie Bjerre (V)
- MF Bjarne Laustsen (S)
- Borgmester Per Bach Lauersen (V), Vesthimmerlands Kommune
- Formand for Landdistrikternes Fællesråd Steffen Damsgaard
”Næsborg-Tolstrup-erklæringen” er udarbejdet med baggrund i oplægsholdernes
indlæg samt den efterfølgende debat på Folkemødet.
Attraktive landdistrikter
Landdistrikternes udvikling tager udgangspunkt i samfundets kulturelle- og
erhvervsmæssige udvikling. Danmark består af mange mindre kulturelle enheder,
som i sin helhed udgør den danske kultur.
I den processuelle udvikling af landbokulturen, bykulturen og erhvervsstrukturen
er målet, at der skabes optimale erhvervsvilkår og levevilkår for beboerne.
Den enkelte borger skal have frie muligheder for at agere inden for samfunds-
mæssige besluttede rammer.
4
 ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 146: Henvendelse af 26/8-24 fra Folkemøde Næsborg-Tolstrup om landdistrikternes udvikling
Landdistrikterne er ressourcestærke områder, hvor der gives brede udviklings-
muligheder – produktionsgårde, fritidslandsbyer, andelsgårde, bæredygtige
grønne tiltag, produktion af fødevarer og grøn energi m.v.
Landdistrikternes udvikling udgør en del af den samlede udvikling af det
danske samfund, erhvervsudvikling og boligudvikling.
Landdistrikterne er produktionsområder, naturområder og beboelsesområder,
som giver muligheder for unikke levevilkår. Den primære landbrugsproduktion
er naturligt placeret i disse områder.
Danmark skal være et land i balance. Ideen med mennesket i centrum skal i
praksis erstatte regnearket. I små enheder/institutioner tager man hånd om den
enkelte. Regnearket må ikke hindre udviklingen.
Næsborggruppen:
Christian Mejdahl, Jacob Tvergaard, Susanne Tvergaard, Bent Hjort Knudsen,
Niels Dalsgaard, Rene Lund Hansen og Gunnar Villumsen
Forslag til ny lovgivning:
Ved ny lovgivning og ved lovændring skal følgende spørgsmål være adresseret:
Er disse tiltag fremmende for:
1. Sammenhængskraften i Danmark?
2. Bosætning i landdistrikterne?
3. Erhvervsudviklingen i landdistrikterne?
4. Den grønne omstilling i landdistrikterne?
5. Infrastrukturen i landdistrikterne?
6. Landdistrikternes foreningsliv?
5
 ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 146: Henvendelse af 26/8-24 fra Folkemøde Næsborg-Tolstrup om landdistrikternes udvikling
2898354_0006.png
Fremtiden:
Hvis vi ikke gør noget, ender vi der, hvor vi er på vej hen.
Derfor forslår vi nedenstående, som det politiske system bør arbejde på:
At der er naturlige bosætningsmuligheder i landdistrikterne.
At der er uddannelsesmuligheder.
At finansieringen af boliger i landdistrikterne normaliseres.
At der er transport til skoler.
At der er transportmuligheder generelt.
At øge kørselsfradragene i landdistrikterne.
At der er en tilfredsstillende lægedækning.
At der sker en revision af planloven med lidt friere rammer til fremme
af bosætning og erhverv.
At kompensere beboerne, når der planlægges energiplanlægning i
landdistrikterne i forbindelse med den grønne omstilling.
At bredbåndspuljen bibeholdes indtil hele landet får mulighed for fibernet.
At nedrivningspuljen forbedres.
At minimere vejafgiften på lastbiler.
At postbesøgelsen er ens i hele landet.
At ejendomsbeskatningen ikke belaster fritidslandbrug.
At bibeholde finansieringen af kirke- og kirkegårdsvedligeholdelse.
At der laves forsøg med frilandsbyer og landsbynetværk.
At andelsgårde bliver en mulighed i en tid, hvor generationsskiftet i
landbruget bliver sværere og sværere.
Arbejdsmøde i Næsborggruppen.
6
 ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 146: Henvendelse af 26/8-24 fra Folkemøde Næsborg-Tolstrup om landdistrikternes udvikling
2898354_0007.png
Debatindlæg på Folkemødet
Næsborggruppen havde inviteret Digitaliserings- og Ligestillingsminister
Marie Bjerre, som er valgt i Himmerlandskredsen for Venstre, borgmester i
Vesthimmerlands Kommune Per Bach Laursen valgt af Venstre, folketingsmed-
lem Bjarne Laustsen valg af Socialdemokratiet i Frederikshavnkredsen samt
formanden for Landdistrikternes Fællesråd Steffen Damsgaard til at udgøre
Folkemødets debatpanel.
Steffen Damsgaard fik 30 minutter til et indlæg. De øvrige paneldeltagere fik
hver 10 minutter, inden debatten tog fat.
Debatten blev styret af en erfaren mødeleder – Christian Mejdahl, forhen-
værende formand for Folketinget og valgt for Venstre.
Bjarne Laustsens indlæg er bragt i Nordjyske den 4. juli 2024 og bringes her i
sin fulde form.
Referatet af borgmester Per Bach Lauersens indlæg er godkendt af journalist
ved Vesthimmerlands Kommune Mike Bunde.
Referatet af Steffen Damsgaards oplæg og referatet af Digitalisering- og
Ligestillingsminister Marie Bjerres oplæg er udarbejdet efter notater fra mødet.
Folkemødedebatten indledes med ” Jeg elsker de grønne lunde ...”
7
 ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 146: Henvendelse af 26/8-24 fra Folkemøde Næsborg-Tolstrup om landdistrikternes udvikling
2898354_0008.png
Steffen Damsgaard
Steffen Damsgaard,
Formand for Landdistrikternes Fællesråd
Steffen Damsgård roste indledningsvis
initiativet til at arrangere folkemøde med et
meget centralt emne – ”Landdistrikternes
udvikling” og appellerede til, at man også
andre steder i landet burde gøre noget lig-
nende. Steffen bemærkede bl.a. helheden i
folkemødets program – opstart i kirken med en
morgenandagt – efterfølgende en fortælling om
sognets udvikling og afsluttende med frem-
tidsvisionerne for landdistrikternes udvikling
generelt.
Der er en sammenhængskraft i programmet.
Udviklingen i landdistrikterne skal komme
nedefra – den skal komme fra basis.
Steffen Damsgaard
”Uanset hvad der kommer udefra, skal man tænke over, hvad der gør en
landsby synlig i omgivelsernes øjne. Og jo mere virkelyst og livskraft I viser,
desto bedre står I på den lange bane”
sagde Steffen Damsgaard.
Foreningslivet i landdistrikterne er alfa og omega for udviklingen. Forenings-
livet skaber sammenhold og drift. I landdistrikterne er der driftige folk til at
bære denne udvikling frem. Foreningslivet er dybt forankret i landdistrikterne
– det skaber fællesskab, sammenhold og nærvær.
Herefter berørte Steffen mange af de udfordringer, som landdistrikterne ser ind i:
Den kollektive trafik – her arbejdes der på nytænkning.
Belåning af huse i landdistrikterne er en udfordring – udfordringer, som man
har svært ved vinde gehør for.
Der er i landdistrikterne som andre steder ”trætte” huse, som af og til er synlige
i landskabet – ja måske mere synlige end i mere tæt bebyggede områder. Det
et nødvendigt at disse trætte huse enten fjernes eller renoveres/energirenoveres
– trætte huse tiltrækker ikke nye beboere. Løsningen på denne opgave er både
en kommunal - og en statslig opgave.
Lejeboliger kan enkelte steder i landdistrikterne være en mangelvare.
Landdistrikterne er oplagte lokaliteter for energicentre – i fremtiden vil vi se
store energianlæg skyde op landskabet – og der er plads til disse anlæg. Der er
landsbyer, der har stor befolkningstilbagegang, men der er også landdistrikter,
hvor det ser anderledes ud, det er der, hvor der er driftige personer, som ser nye
8
 ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 146: Henvendelse af 26/8-24 fra Folkemøde Næsborg-Tolstrup om landdistrikternes udvikling
2898354_0009.png
perspektiver. Enkelte landdistrikter har befolkningsfremgang, det er der, hvor
foreningslivet blomstrer, det er der, hvor der tages nye erhvervsmæssige tiltag,
det er der, hvor der åbnes op for nye initiativer, det er der, hvor landdistriktet
tales op. I landdistrikterne er der plads til alternative beboelsesformer.
Spørgsmålet er, kan vi gøre mere?
I dag ser vi folk flytte fra urban bebyggelse til de mere landdistriktsagtige
områder – begrundelsen for denne mobilitet er bl.a. spørgsmålene - er det
mentalt sundere at bo i et landdistrikt end i en bymæssig bebyggelse?
Hvor er det mest klimabelastende at bo – er det i landdistrikterne eller er det i
urban bebyggelse?
Også spørgsmål som lægedækning i landdistrikterne blev berørt.
Hvad med udflytning af statsarbejdspladser? Ja, der er masser af ting at tage
fat på, men det, der er meget vigtigt, er at være bevidst om, at land og by er
hinandens forudsætninger. Steffen Damsgård sluttede sin indlæg af med at
fortælle, at Landdistrikternes Fællesråd har et godt samarbejde med det poli-
tiske system både på det kommunale plan og på det landspolitiske plan.
Endelig appellerede Steffen Damsgaard til, at man i landdistrikterne
udarbejdede en lokal udviklingsplan.
Folkemødets 2. punkt på dagsordenen var en historisk 25 km.
bustur rundt i Næsborg Sogn med lokale guider.
Her er det Limfjordsmuseets bus der har førertrøjen.
9
 ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 146: Henvendelse af 26/8-24 fra Folkemøde Næsborg-Tolstrup om landdistrikternes udvikling
2898354_0010.png
Marie Bjerre
Marie Bjerre,
Digitaliserings-
og Ligestillingsminister
Marie Bjerre er opvokset i Rød-
kærsbro og har været valgt til
Folketinget siden 5. juni 2019.
Marie Bjerre tog i sit indlæg fat på
lykkebegrebet – hvor er befolk-
ningen mest lykkelig – er det på
landet eller er det i bymæssig
bebyggelse?
Landdistrikterne er noget særligt –
på en del parameter er man mest
lykkelig på landet.
Hvad er årsagen?
Det er ikke entydigt.
Marie Bjerre
En af de ting, der virkelig blomstrer i landdistrikterne, er foreningslivet, men
vi har en udfordring i regeltyraniet, som kan være bremsende for tiltag som
byfester m.v. Når man laver disse lokale arrangementer, bør det være sådan,
at der kun skal fremsendes en ansøgning. GDPR-reglerne (databeskyttelses-
forordningen) bør man kunne dispensere fra. Det administrative bøvl ved
foreningslivet kan være hæmmende for foreningsudviklingen.
Kan man undtage foreninger for GDPR-reglerne?
Regeringen har ikke glemt landdistrikterne - der vil i efteråret 2024 komme
et landdistriktsudspil bl.a. indeholdende lempelser vedr. bosætning i land-
distrikterne herunder at store beboelser på landet kan opdeles i flere beboelser.
I disse sager skal vi have en decentral beslutningskompetence.
Studiepladser uden for de store byer er ikke eftertragtet af de studerende og
giver bl.a. udfordringer i relation til transport herunder den kollektive trafik.
Den kollektive trafik er svær at optimere i landdistrikterne og skal nytænkes.
Marie Bjerre stillede spørgsmål ved om taxalovgivningen burde justeres.
10
 ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 146: Henvendelse af 26/8-24 fra Folkemøde Næsborg-Tolstrup om landdistrikternes udvikling
2898354_0011.png
En erfaren mødeleder klarer myndigt opgaven som ordstyrer.
Bjarne Laustsen
Bjarne Laustsen,
folketingsmedlem,
valgt af Socialdemokratiet
Når Christian Mejdahl ringer, så er
det med at lytte.
Jeg var lige ankommet til bane-
gården i Århus forleden, da
Christian ringede og spurgte, om
jeg ville deltage i Folkemødet i
Næsborg.
Det havde jeg godt nok aldrig hørt
om før, men selvfølgelig skal
Næsborg da også have sit
Folkemøde, når nu der både er
naturmøde i Hirtshals og folke-
Bjarne Laustsen
møde på Bornholm. Så det var da en
god ide, og jeg sagde straks ja. Nu er både det store folkemøde på Bornholm
11
 ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 146: Henvendelse af 26/8-24 fra Folkemøde Næsborg-Tolstrup om landdistrikternes udvikling
slut, og det mindste i Næsborg.
Det regnede det meste af dagen, men hvad gør det, for vi startede med guds-
tjeneste i Næsborg Kirke. Tre busser holdt klar til at køre rundt i hele sognet, og
så var der ellers frikadeller og kartoffelsalat, kaffe og kage og det hele var
selvfølgelig hjemmelavet i forsamlingshuset. Her blev debatten om livet i land-
distrikterne også holdt.
Målt i procent kan jeg godt garantere, det var det folkemøde med den største
lokale opbakning. Vi satte fokus på livet i landdistrikterne, og hvordan vi får
folk til at bosætte sig og nye virksomheder til at etablere sig. Det store
spørgsmål er jo: Hvad gør vi for at vende udviklingen?
For at svare på det spørgsmål er vi nødt til at gå tilbage til gamle dage.
Jeg er født i Skivum, som også ligger i Vesthimmerland. Mine forældre havde
ikke bil, så hvis vi ville nogen steder, måtte vi gå eller cykle. På et tidspunkt var
der en daglig busrute imellem Vegger og Aars, selv i den bette by Skivum, var
der både købmand, brugs, et mejeriudsalg, en smedje og et tømmerværksted
samt en automekaniker og en cykelhandler.
De kommer næppe tilbage
Alt det er væk, og det kommer næppe tilbage. Jeg kan huske, vi i Folketinget
diskuterede lukkelov og butiksdød, hvor Christian Mejdahl sagde, at hvis vi
ville bevare vores butikker lokalt, bliver de lokale også nødt til at handle i dem.
Anderledes står det til med den kollektive trafik. Et hav af busruter er blevet
nedlagt, og derfor bliver vi nødt til at finde ud af, hvordan de folk, som ikke er
mobile, alligevel kan komme til og fra arbejde og uddannelse eller komme hen
og handle i den nærmeste butik.
Et ekspertudvalg under Transportministeriet er netop barslet med et forslag til,
hvordan en anden form for kollektiv trafik kan få det til at fungere i land-
distrikterne: Øget samkørsel. Hvis naboen ligger bil til, kan han så få betalt
billetten?
Fælles busser med frivillige lokale chauffører og både delecykler og delebiler.
Sagen er nemlig den, at hvis vi behandler folk ens, er vi nødt til at behandle
dem forskelligt, og derfor har vi også indført et større fradrag til en række
pendlerkommuner. Det gør jo, at mobiliteten bliver større, hvis man skal til
arbejdspladsen i nabobyen.
Nok at tage fat på
Men der er ingen grund til at skjule, at der er mange fordele ved at bo på landet
– der er natur, miljø og fuglefløjt, men der er heller ingen grund til at skjule, at
12
 ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 146: Henvendelse af 26/8-24 fra Folkemøde Næsborg-Tolstrup om landdistrikternes udvikling
2898354_0013.png
der kan være langt, når der skal handles.
Hvad endnu værre er børnene, der ofte skal bruge rigtig lang tid i skolebussen,
fordi så mange små folkeskoler også er lukket. Der er nok at tage fat på, så jeg
er glad for Folkemødet i Næsborg den lørdag og ikke mindst de udsagn, som
blev bragt op på mødet.
Forandringer skal komme nede fra. Vi kan ikke forvente, at folk på
stenbroen i København kommer med brugbare forslag, dem skal vi selv
levere. Vi kan i Folketinget vedtage nok så mange love og regler, men hvis
der ikke er lokal opbakning og engagement, bliver det sjældent til noget.
Jeg vil gerne være med til at give landdistrikterne bedre vilkår, for det er
vigtigt at have et land i balance. Danmark er for lille til store forskelle mellem
by og land.
Folkemødet blev indledt med en morgenandagt i Næsborg Kirke med
sognepræst Torben Haahr, som også deltog i dagens øvrige events.
Torben Haahr ses stående bagerst i billedet.
13
 ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 146: Henvendelse af 26/8-24 fra Folkemøde Næsborg-Tolstrup om landdistrikternes udvikling
2898354_0014.png
Per Bach Lauersen
Per Bach Lauersen,
borgmester i Vesthimmerland,
valgt af partiet Venstre.
Borgmester Per Bach Laursen kom
som den sidste oplægsholder ind
på meget centrale temaer, som
vedrører landdistrikterne.
Per kender bedre end nogen anden
de udfordringer, der i 2024 berører
landdistrikterne.
Han har selv været en del af denne
udvikling og oplevet udviklingen i
egen person.
Per berørte forsyningspligten til
Per Bach Lauersen
alle beboere i Vesthimmerlands
Kommune. Det gælder vandforsyningspligt og varmeforsyningspligt. Varme og
vand til alle beboerne i kommunen giver ikke de store udfordringer længere –
kollektiv varmeforsyning i landdistrikterne er ikke realistisk, men der er i dag
gode økonomiske individuelle løsninger på dette felt - varmepumper
eksempelvis.
Per fokuserede meget på den kollektive trafik og gav udtryk for, at der kræves
nytænkning på dette felt. Han nævnte, at man havde taget et skridt - gratis
transport til alle skoleelever. På dette felt skal man som altid være
omstillingsparat. Den ideelle løsning på kollektiv trafik i landdistrikterne er
endnu ikke fundet.
Befolkningen i Vesthimmerlands Kommune er i tilbagegang - der et sket en
tilbagegang på ca. 3000 personer siden etableringen af Vesthimmerlands
Kommune 1. januar 2007.
Hvad er årsagen/årsagerne? Her gav Per udtryk for, at det bl.a. skyldes mang-
lende uddannelsesmuligheder.
En anden årsag er, at der fjernes/nedrives beboelser uden, at der bygges nye.
Det er meget positivt, at de nedrivningsværdige huse fjernes, men når der ikke
opføres nye, bliver konsekvensen færre beboelser. Det ses tydeligt i
landdistrikterne. Når der ikke bygges nye huse, er det en potentiel faktor, der
resulterer i befolkningstilbagegang.
14
 ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 146: Henvendelse af 26/8-24 fra Folkemøde Næsborg-Tolstrup om landdistrikternes udvikling
2898354_0015.png
Når der fjernes huse i landdistrikterne, bør der være mulighed for at opføre nye
huse på andre parceller i landdistrikterne. Faldefærdige huse skal naturligvis
fjernes – det har høj prioritet.
Vi ser også en naturlig centralisering i Vesthimmerlands Kommune – en
centralisering, der primært sker omkring Aars, men også omkring Farsø,
Aalestrup og Løgstør - fra land til by.
Etablering af nye grønne energicentre i Kommunen kan på sigt vende dele af
udviklingen. Omstilling til grøn energi kan skabe ekstraordinære arbejdspladser
i landdistrikterne og dermed også behov for flere beboelser uden for de 4
byområder i Vesthimmerland.
Som afslutning på sit indlæg fortalte Per, at Vesthimmerlands Kommune har en
acceptabel økonomi og er klar til at støtte op om alternative tiltag i kommunen,
og vi er klar til at ”pløje til skel”.
På Folkemødet
blev der lyttet
intenst.
Fridebat
Efter de fire indlæg blev debatten givet fri. Her blev der bl.a. spurgt ind til
motorvejsforbindelsen fra Viborg til Aars. Per Bach kunne her meddele, at dette
projekt ikke p.t. var opprioriteret. Der blev også spurgt ind til temaer som
delebiler, samkørsel, flexbusser og deleøkonomi.
Der blev udtrykt bekymring for, at velfærdssamfundet var ved at udvikle sig
til et regelsamfund.
En del af debatten omkring belåning af fast ejendom i landdistrikterne blev
også taget op. Bjarne Laustsen fremførte spørgsmålet om, hvor kredit-
institutionerne taber flest penge - er det i byområderne, hvor huspriserne er
betydelig højere, eller er det i landdistrikterne? Vi har ikke svaret, sagde Bjarne
Laustsen.
15
 ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 146: Henvendelse af 26/8-24 fra Folkemøde Næsborg-Tolstrup om landdistrikternes udvikling
2898354_0016.png
”Hvis ikke vi gør noget, ender vi der,
hvor vi er på vej hen”
N
æsborg
T
olstrup
ERKLÆRINGEN