ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 143: Henvendelse af 12/8-24 og præsentation fra foretræde 29/1-25 fra Poul Hvilsted om årsagssammenhæng mellem vindmøller og minkfarme

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2023-24
ULØ Alm.del Bilag 143
Offentligt

U.2024.5064V - TfL2024.56V - MAD2024.120V - FED2024.91V

U.2024.5064

TfL2024.56

MAD2024.120

FED2024.91

Retten i Hernings dom 5. december 2022, BS-

10153/2017-HER

Sagens baggrund og parternes påstande

Retten har modtaget sagen den 5. april 2017.

Sagen drejer sig om, hvorvidt en minkavler på grundlag af nabo-

retlige regler har krav på erstatning/kompensation for gener fra

lovligt opstillede vindmøller.

Sagsøgeren, A,

har fremsat endelig påstand om, at sagsøgte, Wind

Estate A/S, til ham skal betale 14.609.299 kr. med procesrente fra

sagens anlæg.

Påstanden er opgjort sådan:

Anslået tab af ejendomsværdi

Driftstab

I alt

9.000.000 kr.

5.609.299 kr.

14.609.299 kr.

Ikke erstatning i medfør af naboretlige regler for driftstab

i minkproduktion og for værditab på ejendom som følge af

støjpåvirkning fra vindmøller.

Erstatning uden for kontraktforhold 21.1 og 21.2 - Erstatningsret

(FED) 2.1 og 4.5 - Miljøret 3.2.

E opstillede i september 2013 nogle vindmøller i nærheden af

A’s ejendom, hvor han drev minkfarm. A nedlagde under en sag

mod E påstand om, at han i medfør af naboretlige regler skulle

tilkendes erstatning af E for driftstab i sin minkproduktion og for

værditab på sin ejendom som følge af støjpåvirkningen fra vind-

møllerne. A gjorde overordnet gældende, at minkene på hans

ejendom var blevet påvirket af støj fra vindmøllerne, og at

støjpåvirkningen havde medført en produktionsnedgang i årene

efter idriftsættelsen, og at minkproduktionen derfor måtte

indstilles i 2018 med

5065

værditab på ejendommen til følge. Det blev lagt til grund, at der

i regnskabsårene efter idriftsættelsen af vindmøllerne var en be-

tydelig produktionsnedgang sammenlignet med årene før idrift-

sættelsen, og at der efter idriftsættelsen forekom flere adfærdspro-

blemer hos minkene i besætningen, herunder i form af parrings-

vanskeligheder. Landsretten anførte, at et eventuelt erstatnings-

ansvar for E efter naboretlige regler i første række måtte forud-

sætte, at det kunne lægges til grund, at de nævnte forhold var

forårsaget af støjpåvirkning fra vindmøllerne. Da der ikke var

grundlag for omvendt bevisbyrde, var det A, der havde bevisbyr-

den for denne årsagssammenhæng. Vindmøllerne var ubestridt

etableret i overensstemmelse med lovgivningens krav herom,

herunder i henseende til bl.a. afstand til nærmeste nabobeboelse

og støj. Efter en skønsmands erklæring og forklaring lagde

landsretten til grund, at omfanget af støjbidraget fra vindmøllerne

var forbundet med betydelig usikkerhed, bl.a. som følge af bag-

grundsstøj fra andre støjkilder. Efter en anden skønsmands erklæ-

ring og forklaring blev det lagt til grund, at det på det nuværende

forskningsmæssige stade ikke var muligt at fastslå eller udelukke

en sammenhæng mellem opstillingen og/eller driften af vindmøller

og en forringelse af velfærden hos mink. Der kunne efter bevisfø-

relsen være en række forhold, som kan påvirke minks trivsel og

adfærd. Set over hele perioden fra idriftsættelsen af vindmøllerne

til indstillingen af minkproduktionen på ejendommen kunne der

være flere mulige forklaringer på de beskrevne problemer med

minkene. Det fremstod endvidere usikkert, i hvilket omfang pro-

blemerne med minkene havde været vedvarende til stede, indtil

minkproduktionen på ejendommen blev indstillet. A havde på

denne baggrund ikke godtgjort, at der forelå den fornødne årsags-

sammenhæng. E blev derfor frifundet.

V.L.D. 16. august 2024

i anke 8. afd. BS-162/2023-VLR

(Torben Geneser, Thomas Klyver og Anne Hedegaard Toft).

Wind Estate A/S

har fremsat påstand om frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Wind Estate opstillede i 2013 fire vindmøller tæt på A’s ejendom

beliggende …. Møllerne blev sat i drift den 5. september 2013. A

boede på ejendommen, indtil han fraflyttede i 2014. Han drev

desuden minkfarm på ejendommen. Driften heraf ophørte i 2018.

Sagen angår alene de to nordligst beliggende vindmøller, der er

tættest på A’s ejendom, og drejer sig om, hvorvidt driften af vind-

møllerne har påvirket minkene på minkfarmen på en måde, der kan

medføre ansvar for Wind Estate.

Efter at Wind Estate havde ansøgt Herning Kommune om tilladelse

til at opføre vindmøllerne, blev der i december 2011 udarbejdet en

VVM-redegørelse. I den daværende kommuneplan var området

udlagt til vindmøller op til 130 meter. Det fremgår af redegørelsen,

at projektforslaget omfattede et hovedforslag, et alternativ 1 og et

alternativ 2. Wind Estate fik senere tilladelse til alternativ 1, hvor

den enkelte mølle har en totalhøjde på 140 m.

Af VVM-redegørelsen fremgår desuden, at der ikke i forbindelse

med planlægningsarbejdet var lokaliseret nogen støjfølsomme

områder i umiddelbar nærhed af projektområdet. Der skulle tages

højde for, at der var en minkfarm beliggende lige nord for området.

Afstanden til nærmeste nabobolig skulle være mindst 560 m, hvilket

var opfyldt, da A’s bolig lå 561 m væk. Støjpåvirkningen her var

beregnet til 41,8 dB ved 6 m/s og 43,2 dB ved 8 m/s, hvilket lå in-

den for lovkravene på henholdsvis 42 dB og 44 dB.

Selvom arbejdsmiljøet på virksomheder ikke skulle indgå i rap-

porten var afstanden til beregningspunkt ved minkfarmen anført i

denne redegørelse og udgjorde 463 meter.

Om støjpåvirkning ved minkfarm hedder det bl.a.:

»Støjpåvirkningen ved minkfarmen ligger langt under det niveau,

som arbejdsmæssig støjudsættelse skal nå, før der observeres hel-

bredseffekter.«

Om øvrige miljøforhold hedder det om husdyr - mink bl.a.:

»I en afstand af ca. 400 m findes en minkfarm, og der er udtrykt

bekymring for, om vindmøllerne eventuelt vil kunne påvirke dyrene

negativt og dermed farmerens produktionsresultat. Der er imidlertid

intet, der tyder på, at minkene vil blive påvirket af vindmøllerne.

5066

Videncenter for landbrug har i et notat angivet, at der ikke findes

meldinger om negative påvirkninger af produktionen af mink selv

fra møller, der står ned til 200 meter fra en farm. I en sag fra Hvide

Sande Nordhavn afviste Taksationsmyndighederne et krav om er-

statning med den begrundelse, at der ikke kunne påvises negative

konsekvenser for en farm med en mindsteafstand til vindmøllerne

på 675 meter.«

side 1

A (adv. Poul Hvilsted, Hellerup)

mod

Wind Estate A/S (adv. Jan Hvarre v/adv. Mette Møller Pedersen,

Aarhus)

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 143: Henvendelse af 12/8-24 og præsentation fra foretræde 29/1-25 fra Poul Hvilsted om årsagssammenhæng mellem vindmøller og minkfarme

U.2024.5064V - TfL2024.56V - MAD2024.120V - FED2024.91V

I relation til lavfrekvent støj omtales en rapport, der fastslår, at

det ikke er påvist, at store vindmøller udgør et specielt problem i

forhold til lavfrekvent støjpåvirkning hos naboer til vindmøller.

Under »manglende viden« hedder det bl.a.:

»Der forekommer så vidt vides ingen systematiske undersøgelser

af vindmøllers eventuelle påvirkning af husdyr, herunder mink. På

den anden side foreligger der heller ikke meldinger om negative

påvirkninger selv fra nærtstående møller indtil 200 meter, ifølge

Videnscenter for Landbrug.«

I et notat fra Videncenter for landbrug, dateret februar 2011,

hedder det:

»Igennem de senere år er der etableret et stigende antal vindmøller

i det danske landskab. Det betyder samtidig, at såvel pelsdyravlere

og mink skal vænne sig til at have en vindmølle i nærheden af

minkfarmen.

Vi ved ikke meget konkret omkring vindmøllers indvirkning på

mink og deres produktionsresultater, men i det følgende forsøge

at komme med en form for historisk gennemgang af vores syn på

vindmøller i forhold til minkproduktion.

Da de første vindmøller blev etableret, var der megen diskussion

omkring støj og skyggevirkninger, og deres indvirkning på menne-

skers velbefindende. De lærde var uenige, og i diskussionen var

det ofte ikke fakta, der var afgørende for om en mølle var til gene

eller ikke for de nærmeste naboer, men formodninger, følelser og

for mølleejernes vedkommende var det økonomien. Støj og skyg-

gevirkninger kan dog måles, og der er ingen tvivl om, at i takt med

møllernes stigende størrelse, vil påvirkninger af naboerne også

blive større. Så en eller anden form for gene overfor mennesker er

der tale om.

Det næste spørgsmål er - er vindmøller til gene for mink og har

de en negativ effekt på produktionsresultaterne.

I forbindelse med de første sager omkring vindmøller i nærhed

af minkfarme var vi i rådgivningstjenesten lige så usikre som alle

andre. Vi valgte derfor dengang at rådgive ud fra et forsigtigheds-

princip, og skrev til en del avlere, at vi ikke var i stand til at sikre,

at en given mølle ikke ville indvirke negativt på produktionsresul-

tatet. Vores faktuelle viden var for mangelfuldt til at rådgive ander-

ledes på daværende tidspunkt.

Der er i siden kommet væsentlig flere vindmøller rundt i landska-

bet. Vi har ikke fået mange flere fakta på bordet, men erfarings-

grundlaget er blevet en del større. Der er i de senere år etableret

vindmøller relativt tæt på minkfarme, og vi har ikke fået meldinger

fra disse avlere om, at deres produktionsresultater er negativt påvir-

ket af dette.

Vi er derfor ikke længere så bekymret for påvirkningerne på pro-

duktionsresultatet, når der placeres en vindmølle tæt på en pelsdyr-

farm. Der er eksempler på vindmøller indenfor 200 meter til en

minkfarm, uden at det giver anledning til negativ påvirkning af

produktionen. Hvorvidt støj eller skyggevirkning på anden vis på-

virker dyrene eller dem der arbejder på farmen, ved vi stadig ikke

noget konkret om. Noget peger i retning af, at de generelle sikker-

hedsafstande for møller, også er tilstrækkelige i forhold til at undgå

gener på en minkfarm.«

Under den offentlige høring om planforslagene vedrørende vind-

møllerne indkom flere bemærkninger og indsigelser. Fra A kom

flere indsigelser, bl.a. indsigelse 2, hvor det hedder:

»Ad

Ejer (nabobolig 1) påpeger, at mink er meget følsomme

over for udefrakommende og pludselig støj i den periode, hvor de

får hvalpe. Hvis minkene bliver bange kan deres umiddelbare reak-

tion være, at de bider deres hvalpe ihjel eller at gøre skade på sig

selv. Ejer forlanger, at der hvert år skal være stille i perioden fra

d. 1. marts til 1. juni og at møllerne ikke må sættes i gang før efter

d. 1. juni for at tage de nødvendige hensyn til produktionen.

Forvaltningens kommentar:

I VVM-redegørelsen er støjpåvirkningen af minfarmen belyst i

afsnit 5.2 Støjpåvirkning. Ved vindhastigheden 6 m/s er det bereg-

net, at støjen vil være 44,1 dB(A) og ved 8 m/s er støjen beregnet

til at være 45,4 dB(A) ved alternativ 1, som der har været offentlig-

gjorte planer for. Videnskabelige undersøgelser viser, at arbejds-

mæssig støjudsættelse skal nå et ret højt niveau på 75 Db(A) og

derover før der observeres helbredseffekter. Vindmøllernes støjbe-

lastning ved minkfarmen - og naboboligerne - er på ingen måde i

nærheden af disse støjniveauer.

Videncenter for landbrug har i et notat angivet (Bilag 5), at der

ikke findes meldinger om negative påvirkninger af produktionen

af mink selv fra møller så tæt på farme som ned til 200 meter. Vi-

dencenter for landbrug har endvidere oplyst, at de nævnte generelle

sikkerhedsafstande i notatet svarer til grænseværdierne for støj i

forhold til Bekendtgørelse om støj fra vindmøller. Der vil i dette

tilfælde være en mindre overskridelse af støjgrænseværdier i forhold

til de beregninger, som der er foretaget for selve minkfarmen.

Baggrunden for beregning af støj og støjgrænseværdier for boliger

i det åbne land er, at grænseværdierne ved udendørsopholdsareal,

som kan ligge 15 meter fra beboelsen, ikke

5067

må overskride de 44 dB(A) ved en vindhastighed på 8 m/s og 42

dB(A) ved en vindhastighed på 6 m/s. Støjgrænseværdierne er

overholdt ved ejendommens stuehus. Det oplyses endvidere, at der

ikke er noget konkret viden om, hvordan støj og skyggekast påvirker

dyrene og derved produktionen.

Taksationsmyndigheden har i forbindelse med en konkret sag af-

gjort (Bilag 6), at en minkfarm ikke har lidt værditab, som følge

af et plangrundlag giver mulighed for opsætning af tre vindmøller

på 130 meter placeret henholdvis ca. 674 meter, ca. 775 meter og

ca. 1009 meter værk fra minkfarmen. Taksationsmyndigheden

lagde vægt på, at med det nuværende vidensniveau ikke kan påvises,

at støj fra vindmøller påvirker minks trivsel og produktion.

Den tætteste vindmølle i alternativ 1 er placeret ca. 463 meter fra

den sydligste minkhal. Indsiger er i dialog med Herning Kommune

vedr. flytning af de sydligste minkhaller, således at den minkhal,

som kommer til at ligge tættest på, kommer til at ligge ca. 525

meter fra vindmøllen.

Herning Kommune har aftalt med vindmølleopsætter, at vindmøl-

lerne først kan sættes op efter d. 19. maj for at tage hensyn til

minkene, deres hvalpe og produktionen. Dette vil endvidere blive

indskrevet som et vilkår i VVM-tilladelsen, at vindmøllerne først

kan sættes op efter den 19. maj. Det er blevet oplyst, at mink ikke

er så følsomme over kontinuerlig støj. Når først vindmøllerne er

igangsat vil støjen herfra være kontinuerlig, og der vil ikke opstå

pludselig støj, som evt. kan gøre mink bange. Derfor vurderes det,

at det ikke vil være nødvendig at stoppe vindmøllerne hvert år i

perioden 1. marts til 1. juni.«

Fra A kom også indsigelse 9, hvor det hedder:

»Ad

Ejer (nabobolig 1) gør opmærksom på, at han har været i

dialog med vindmølleopstiller vedrørende evt. indgåelse af et fri-

villigt forlig og bemærker, at der er tale om økonomisk assistance

til flytning af haller og ikke en erstatning, som svarer til de faktiske

omkostninger. Ejer oplyser, at han har været i kontakt med Videns-

centret i Århus, som har oplyst ham om, at der aldrig før er stillet

så store vindmøller op tæt på en minkfarm, og derfor betegnes den

pågældende situation som »et forsøg«. Ejer bemærker, at hvis

møllerne sættes op, så kan det blive en dyr fornøjelse for hans

virksomhed. Ejer bemærker, at man ikke ved, hvordan den lavfre-

kvente støj vil påvirke mennesker og derved kan det blive en dyr

fornøjelse for opstiller, hvis folk får skader af den lavfrekvente

støj. Vedhæftet indsigelsen er en udtalelse fra Aulum Vildbjerg

side 2

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 143: Henvendelse af 12/8-24 og præsentation fra foretræde 29/1-25 fra Poul Hvilsted om årsagssammenhæng mellem vindmøller og minkfarme

U.2024.5064V - TfL2024.56V - MAD2024.120V - FED2024.91V

Dyrlægerne - Vildbjerg Dyrehospital. I udtalelsen er det beskrevet,

at der ikke er blevet forsket i, hvordan dyrevelfærden påvirkes, når

der opstilles store vindmøller i nærheden. Dyrelægen er bekymret

for om minkene vil blive stresset pga. støj og skygge og konklude-

rer, at uden forskning kan man ikke udelukke at opstilling af vind-

møller vil påvirke minks trivsel og produktion og vil give en dårlig

dyrevelfærd.

Forvaltningens kommentar:

Frivilligt forlig.

Forvaltningen gør opmærksom på, at der har været forhandlinger

mellem ejer og opstiller (WindEstate A/S) om indgåelse af et frivil-

ligt forlig, men at der ikke er indgået frivilligt forlig mellem parter-

ne, da de ikke kunne blive enige.

Påvirkning af mink

Herning Kommune har modtaget et notat udarbejdet af Videncen-

ter for Landbrug Århus. Se i øvrigt forvaltningens kommentar under

bemærkning 2.

I det tilfælde, at ejer oplever evt. nedgang i hans produktion, som

følge af støj fra vindmøller, så har ejer mulighed for at anlægge et

civilt søgsmål mod opstiller om erstatning. I VVM-redegørelse er

det angivet, at der vil være op til godt 25 timer udendørs skyggekast

om året. VVM-redegørelsen konkluderer, at der ikke er noget, der

tyder på, at minkene vil blive påvirket af vindmøllerne.

Lavfrekvent støj

Genevirkninger fra støj, herunder lavfrekvent støj, bliver beskrevet

i VVM-redegørelsens afsnit 5.2 Bekendtgørelse om støj fra vind-

møller nr. 1284 af 15. december 2011 fastlægger, at den samlede

lavfrekvente støj fra vindmøller indendørs i beboelse i det åbne

land eller indendørs i områder til støjfølsom arealanvendelse ikke

må overstige 20 dB(A) ved en vindhastighed på 8 m/s og 6 m/s.

Opstilleren har i vindmølleprojektet taget højde for, at grænsevær-

dierne for den lavfrekvente støj kan overholdes.

I 2006 blev der igangsat et projekt, som skulle afklare, om støjen

fra moderne vindmøller har et væsentlig højere indhold af lave

frekvenser og infralyd end de mindre vindmøller. Projektet blev

gennemført i samarbejde mellem Risø DTU, DONG Energy, Aal-

borg Universitet (AAU) og DELTA. AAU er senere trådt ud af

projektet, og den lyttetest som AAU skulle bidrage med, blev i

stedet for udført af Salford University i England.

Den endelige rapport fra 2010 »EFP-06 project. Low Frequency

Noise from Large Wind Turbines« fastslår, at det ikke er påvist, at

store vindmøller udgør et specielt problem i forhold til lavfrekvent

støjpåvirkning hos naboer til vindmøller.

Støj og sundhed

Delta har for Sundhedsstyrelsen udarbejdet rapporten »Sammen-

hæng mellem vindmøllestøj og helbredseffekter«. Rapporten er

offentliggjort den 9. marts 2011. Rapporten konkluderer, at vind-

møllestøjens karakter ikke adskiller sig væsentlig fra andre støjkil-

der i vores dagligdag, og at hørbar infralyd ikke forekommer.

Støjniveauet er fastsat efter samme forudsætninger som for

5068

vejtrafikstøj, hvor man må forvente, at 10 % vil føle sig generet i

et eller andet omfang.

Støjgene er den væsentligste effekt af støj fra vindmøller. Støjge-

nen fra vindmøller er større end for vejtrafikstøj ved samme niveau.

Støjgenen er individuelt betinget, og vil opleves meget forskelligt

fra person til person. Hvis en person synes, møllerne skæmmer

naturen, forringer udsigten og ejendomsværdien og frygter helbreds-

effekter, vil personen opleve en større støjgene.

Der er ikke fundet en direkte sammenhæng mellem støj og stres-

sniveau. Derimod er der fundet signifikante sammenhænge mellem

stresssymptomer og støjgene. Der er ikke vist direkte sammenhæng

mellem helbredseffekter og vindmøllestøj.

Udtalelse fra Aulum Vildbjerg Dyrlægerne - Vildbjerg Dyrehos-

pital

Taget til efterretning. Se i øvrigt forvaltningens kommentar under

bemærkning 2.«

Fra A kom desuden indsigelse 12, hvor det hedder:

»Ad

12:

Advokatfirmaet Bliddal og Johansen har skrevet en ind-

sigelse på vegne af nabobolig 1. Nabobolig 1 er bekymret for

vindmøllernes påvirkning af hans grund i kraft af støj, skygge og

lysrefleksioner. Ejer er minkavler, og minkfarmen er placeret nær

de foreslåede vindmøller. I perioden fra januar til juli er minkene

særligt følsomme på grund af deres årlige cyklus, og stress som

følge af fx vindmøllestøj, skyggekast og lysrefleksioner vil kunne

medføre, at minkene ikke kan parres, at de aborterer ufødte hvalpe

eller at minktæven bider nyfødte hvalpe ihjel.

Der gøres derfor opmærksom på, at såfremt ejer efter etablering

af vindmølleparken oplever nedgang i produktionen, vil der blive

fremsat krav om erstatning hos vindmølleopstilleren. Der kan

fremlægges dokumentation for den aktuelle, gennemsnitlige pro-

duktion af minkhvalpe og minkskind.

Det foreslås, at der i stedet for det påtænkte projekt opstilles

møller på ca. 70 meter, og at der kun opstilles 2 møller i den syd-

ligste ende af grunden, så minkfarmen påføres mindst mulige gener.

Endelig gøres der opmærksom på at der i forvejen står mange

møller i området, heraf en del i Ringkøbing-Skjern Kommune,

hvorfor det ud fra landskabelige og kulturelle hensyn bør overvejes,

om området kan rumme flere vindmøller.

Forvaltningens kommentar:

Vindmøllernes støj påvirkning af mink.

Se forvaltningens kommentar under bemærkning 2 og 9.

Forslag til opstilling af to vindmøller på 70 meter

Et projekt omfattende 2 møller på ca. 70 meter er ikke realistisk

at gennemføre, da møller på den højde ikke længere er rentable at

sætte op. Det er Herning Kommunes holdning, at grupper af store

møller enkelte steder i landskabet er at foretrække frem for mange

små områder med færre og mindre møller. Af samme grund udlæg-

ger Herning Kommunes Vindmølleplan kun områder til minimum

tre vindmøller med en totalhøjde på minimum 100 meter. De udlag-

te vindmølleområder bør udnyttes så effektivt som muligt med

henblik på at skåne andre områder for møller.

Samspillet med eksisterende vindmøller

Se forvaltningens kommentar under bemærkning 10«

Den i indsigelse 9 omtalte dyrlægeattest er udarbejdet den 30.

december 2011 af nu afdøde dyrlæge D, Aulum Vildbjerg Dyrlæ-

gerne. Det hedder i attesten:

»På nuværende tidspunkt er der ikke blevet forsket i hvordan op-

stilling af kæmpe vindmøller i nærheden af minkfarme påvirker

dyrevelfærden. Jeg er bekymret for at minkene vil blive udsat for

stress ved opstilling af vindmøller pga. den kontinuerlige støjgene

og skyggekast. Uden forskning indenfor området kan man ikke

udelukke at opstilling af kæmpe vindmøller påvirker minks trivsel

og produktion og giver en dårlig dyrevelfærd.«

…, Kopenhagen Fur, har den 20. maj 2012 udarbejdet et notat fra

et besøg hos A den 16. maj 2012. Det hedder i notatet:

»Undertegnede besøgte A på …, onsdag den 16. maj 2012. Bag-

grunden for besøget er en planlagt opstilling af vindmøller ca. 400

meter syd for farmen. A er bekymret for vindmøllernes påvirkning

af minkproduktionen, især for produktionen i de minkhaller der

ligger nærmest de planlagte møller.

Efter besøget kørte A og undertegnede til vindmøllerne ved Vester

Barde, som er vindmøller af samme størrelse som de planlagte

møller syd for …. Nar man stod tæt ved vindmøllerne hørtes et ty-

deligt et skiftende lydniveau, når møllerne kørte. På en afstand af

side 3

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 143: Henvendelse af 12/8-24 og præsentation fra foretræde 29/1-25 fra Poul Hvilsted om årsagssammenhæng mellem vindmøller og minkfarme

U.2024.5064V - TfL2024.56V - MAD2024.120V - FED2024.91V

ca. 350 meter hørtes stadigt det skiftende lydniveau, men i mindre

omfang. Det var en rimelig kraftig vind ved besigtigelsen.

Det kan ikke med sikkerhed siges, om vindmøllerne har negativ

indflydelse på minkenes trivsel eller ikke. De kendte - og mindre

- møller kan stå forholdsvist tæt på minkfarme uden de påvirker

minkene negativt. Usikkerheden er, om de nye mølletyper har et

støjniveau og frekvens der påvirker minkene negativt, på de plan-

lagte 400 meter. Mink er især følsom for pludselig og ukendt støj,

som dog afhænger af årstiden. Mink er normalt mest følsom for

støj i drægtigheds- og diegivningsperioden (marts - maj).

Henvendelse til forskere indenfor minkproduktion, giver samme

usikre svar, idet der ikke er lavet undersøgelser specifik på vind-

møller og forskellige frekvenser i forhold til minkenes trivsel.«

Dyrlæge D har den 11. juni 2012 udarbejdet en besøgsrapport

vedrørende rådgivningsbesøg hos A, den 8.

5069

juni 2012. Det fremgår bl.a., at der havde været et udbrud af Salmo-

nella Dublin, og at der havde været loppeangreb tidligere på året.

Der havde været mange problemer med fødselsforløb og start på

diegivning.

Den 27. juni 2012 vedtog byrådet i Herning Kommune lokalplan

nr. 89.T 17.1 B, og herefter blev der givet tilladelse til opførelse

af vindmøllerne.

Den 4. december 2012 traf Taksationsmyndigheden afgørelse om,

at A ikke havde krav på erstatning for værditab på sin ejendom

som følge af opstillingen af vindmøllerne. Afgørelsen var begrundet

således:

»…

Taksationsmyndighedens afgørelse:

Efter § 6, stk. 1 og 3, i lov om fremme af vedvarende energi skal

den, der ved Opstilling af en eller flere vindmøller forårsager et

værditab på fast ejendom, Betale herfor, medmindre værditabet

udgør 1 procent eller derunder af ejendommens værdi. Hvis ejeren

af den faste ejendom har medvirket til tabet, kan beløbet nedsættes

eller bortfalde.

Efter lovens § 7, stk. 1, træffer Taksationsmyndigheden afgørelse

om, hvorvidt Opstilleren i medfør af lovens § 6 skal betale for

værditab til ejeren, på baggrund af en individuel vurdering.

Det er i lovens forarbejder forudsat, at Taksationsmyndigheden

foretager et konkret, individuelt skøn baseret på de konkrete lokale

forhold og herved bl.a. tager hensyn til områdets karakter og ejen-

domspriserne i området, om der i forvejen er opstillet vindmøller

i området, om der er andre tekniske anlæg i området samt vindmøl-

lernes afstand fra bebyggelsen, vindmøllernes højde og forventede

genevirkninger ved møllerne.

Taksationsmyndigheden har vurderet, at opstilling af vindmøller

i overensstemmelse med det fremlagte orienteringsmateriale vil

medføre et værditab på din ejendom på mindre end 90.000 kr.

Taksationsmyndigheden har ved denne vurdering lagt vægt på, at

afstanden fra boligen til nærmeste vindmølle i projektet er ca. 561

meter. Udsynet til vindmøllerne i projektet fra ejendommen skær-

mes i betydelig grad af bevoksning. Det er dog muligt, at møllerne

navnlig i vinterhalvåret vil kunne anes gennem bevoksningen. I

det omfang, som møllerne måtte være synlige gennem bevoksnin-

gen, vil der være udsyn fra de primære udendørs opholdsarealer,

herunder fra terrassen. Fra boligen vil der være udsyn (ligeledes

betydeligt skærmet af bevoksningen) fra flere stuevinduer, fra

soveværelset samt fra gildesalen på førstesalen. Opstillingen af

vindmøllerne i projektet medfører visse støjgener på ejendommen.

Den beregnede støjpåvirkning er 41,3 dB(A) ved en vindhastighed

på 6 m/s og 43,3 dB(A) ved 8 m/s. Den lavfrekvente støjpåvirkning

er beregnet til 15,0 dB ved 6 m/s og 17,8 dB ved 8 m/s. Det bereg-

nede årlige skyggekast fra vindmøllerne i projektet er 9 timer og

28 minutter udendørs og 7 timer og 41 minutter indendørs. Skyg-

gekastet vil forekomme i tidsrummet mellem kl. 13.30 og 17.30 i

perioden medio oktober til primo marts. Da møllerne som nævnt

ligger afskærmet bag bevoksning, vurderes de faktiske gener i form

af skyggekast på ejendommen at være yderst begrænsede.

Værditabet vil således ikke overstige 1 procent af ejendommens

værdi, som myndigheden har vurderet til 9.000.000 kr.

Som følge af, at værditabet ikke overstiger 1 procent at ejendom-

mens værdi, kan du ikke kræve værditabet erstattet efter lov om

fremme af vedvarende energi, jf. lovens § 6, stk. 3.

…«

Besætningsdyrlæge V har i en besøgsrapport af 24. maj 2013 bl.a.

vurderet, at minkfarmens besætning havde en lav dødelighed. I

hendes besøgsrapport af 26. juli 2013 er omtalt problemer med di-

arre. Den 10. september 2013 oprettede hun besætningsdiagnosen

bidsår. Dagen før - den 9. september 2013 - havde hun deltaget i

et møde angående opstart af vindmøllerne. Hun anførte i et brev

af samme dato herom, at det var umuligt på dette tidspunkt at sige,

hvor lang tid det ville tage for minkene at vænne sig til lydene fra

vindmøllerne.

Den 25. september 2013 blev der afholdt et møde hos A, hvor

også bl.a. M og K fra Wind Estate deltog. Af beslutningsreferat fra

mødet fremgår bl.a., at A oplyste, at minkene blev urolige om nat-

ten, når de vestligste vindmøller kørte ved lav vind. Parterne aftalte,

at vindmøllerne skulle indkøres gradvist i drift, indtil de sidste mink

var pelset omkring den 10. december 2013. Parterne anerkendte

ikke noget erstatningsansvar overfor hinandens eventuelle driftstab,

men Wind Estate udtrykte vilje til pr. kulance at kompensere A

ved eventuel ansættelse af en person til at overvåge minkene i nat-

tetimerne, når de vestligste møller var i drift.

I besøgsrapport af 23. oktober 2013 har besætningsdyrlæge E

omtalt problemer med bidsår, som hun forbandt med driften af

vindmøllerne. I en erklæring af 28. oktober 2013 har hun bl.a. be-

skrevet hendes besøg på minkfarmen den 29. september 2013,

herunder at møllerne næsten blev overdøvet af minkene inde på

farmen. I dyrlægens besøgsrapport af 2. februar 2014 har hun be-

skrevet sundhedstilstanden som god. Dyrlægen har endvidere udar-

bejdet et notat vedrørende en telefonsamtale med A den 12. marts

2014, hvor bl.a. fremgår, at mange tæver ikke var parret.

Besætningsdyrlæge R har afgivet besøgsrapport den 30. april 2014

vedrørende et rådgivningsbesøg den 29. april 2014. Heraf fremgår

bl.a. at det på daværende tidspunkt var umuligt at sige, om møllerne

havde haft en negativ indflydelse på minkenes reproduktion, men

at der var mange døde hvalpe, hvoraf flere så ud til at være misdan-

nede.

5070

Der er den 5. maj 2014 udarbejdet en håndskrevet besøgsrapport

af Kopenhagen Furs besøg på A’s minkfarm. Årsagen til besøget

er anført som »Store problemer med hvalpning sandsynligvis pga.

vindmøller«.

Af besætningsdyrlægens besøgsrapport af 14. maj 2014 fremgår

bl.a., at dyrlægen ikke kunne udelukke, at stress forårsaget af

vindmøllerne kunne være årsag til den relativt stor dødelighed hos

hvalpene i forhold til året før. Der ville være mulighed for at få

døde hvalpe undersøgt nærmere.

Nu afdøde dyrlæge B, Vestjyske Dyrlæger ApS, besøgte minkfar-

men den 5. juni 2014. I konklusionens for hendes rapport over be-

søget hedder det:

»Trods grundig gennemgang af farmen- incl. Forhåndenværende

statistisk materiale -er det ikke muligt at påpege kendte faktorer,

som kan forklare de forringede produktionsresultater.«

side 4

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 143: Henvendelse af 12/8-24 og præsentation fra foretræde 29/1-25 fra Poul Hvilsted om årsagssammenhæng mellem vindmøller og minkfarme

U.2024.5064V - TfL2024.56V - MAD2024.120V - FED2024.91V

Den 7. januar 2015 rettede Dansk Pelsdyravlerforening henven-

delse til Folketingets udvalg for landdistrikter og øer. Det hedder

bl.a.:

»Der

foreligger empiri, som dokumenterer, at almindelige små

vindmøller ikke påvirker mink (udeladt).

Der har således i en årræk-

ke været almindelige vindmøller i drift i umiddelbar nærhed af

minkfarme, uden at dette har givet anledning til produktions- eller

velfærdsmæssige problemer på minkfarmene.

Der foreligger dog

ingen forskning eller nærmere undersøgelser, som dokumenterer

dette (udeladt).

Der er ikke foretaget undersøgelser af store vindmøllers påvirkning

af minks velfærd, reproduktionsevne mv. Dansk Pelsdyravlerfore-

ning har kendskab til et enkelt tilfælde, hvor store vindmøller er

sat i drift i nærheden af en minkfarm (A’s minkfarm). Dansk Pels-

dyravlerforening er bekendt med, at den pågældende minkavler i

2014 har oplevet et atypisk lavt hvalperesultat samt øget forekomst

af stress og aggression hos minkene på farmen.

Der foreligger

desværre hverken undersøgelser, som bekræfter eller udelukker,

at disse problemer skyldes påvirkningen fra de nærliggende vind-

møller (omformuleret).

Ifølge Dansk Pelsdyravlerforening burde

den ansvarlige planlægningsmyndighed have sikret, at der forelå

fyldestgørende dokumentation for de dyrevelfærds- og produktions-

mæssige konsekvenser på minkfarme og evt. andre husdyrhold,

inden vindmølleprojektet blev godkendt (omformuleret).«

Under sagen har syns - og skønsmændene seniorspecialist og

akustiker René Hansen, maskiningeniør, ph.d. Henrik Gjellerup

og seniorforsker Jens Malmkvist hver især afgivet rapporter. Renè

Hansen og Jens Malmkvist er afhjemlet under hovedforhandlingen.

Parterne er enige om, at erklæring fra Henrik Gjellerup vedrørende

måling af vibrationer på

…

ikke har betydning for sagens afgørelse.

Jens Malmkvist har den 21. april 2021 afgivet et notat om påvirk-

ning af mink af lyd fra vindmøller. Det hedder i notatet bl.a.:

»Seniorforsker, Ph.d. Jens Malmkvist, Afdeling for Husdyrviden-

skab, Aarhus Universitet

Der er biologisk viden om farm minks (Neovison vison) hørevne,

om adfærd og stresspåvirkninger, samt kendskab til særlige perioder

(f.eks. parring, fødsel, dieperioden) hvor mink stiller særlige krav

for at opnå en god velfærd og et godt reproduktionsresultat.

Nyere undersøgelser har vist at hørelsen hos mink er bedre end

tidligere antaget (Brandt et al., 2013). Voksne hunners hørelse er

bekræftet i måleområdet fra 1 kHz til 70 kHz, med størst følsomhed

(tærskelværdi på 20 dB SPL) ved frekvensområdet 8-10 kHz (Figur

1). I modsætning til voksne mink er hvalpe funktionelt døve de

første 4 uger efter fødslen. Minkhvalpenes høreevne udvikles

gradvist med alderen efter den 4. leveuge, men er stadigvæk dårli-

gere end hos voksne mink ved hvalpenes fravænning og flytning

fra modertæven efter 7-8 uger (Brandt et al., 2013). Der er et vigtigt

samspil mellem mor og unger i fødselsperioden, hvor lyd spiller

en rolle for minks sociale kommunikation (Clausen et al., 2008;

Malmkvist and Palme, 2008; Svendsen et al., 2012; Brandt et al.,

2013; Malmkvist et al., 2016; Malmkvist, 2019). For eksempel

vokaliserer unge minkhvalpe en del - inklusive i frekvenser op til

50 kHz, hvilket overstiger menneskets høregrænse - rettet mod

modertæven. Der er mig bekendt ingen viden om minks respons i

frekvensområdet under 1000 Hz; det er dog sandsynligt at disse

frekvenser sanses af mink

…

Imidlertid er grundlæggende spørgsmål om påvirkning af farm

mink fra lyd og vibrationer specifikt fra vindmøller - udfra gældende

forskning - ikke belyst. Det er yderligere min vurdering - baseret

på mit nuværende kendskab til faglitteraturen - at der ikke er viden-

skabelige studier fra andre typer af eksponering, som med rimelig-

hed kan benyttes til en valid analyse af effekten vindmøller på mink

på farme. Studier fra andre dyr (f.eks. svin; Karwowska et al., 2015)

kan ikke direkte overføres til at gælde for farm mink i produktion.

Ydermere kan man ikke antage at menneskets komfortzone svarer

til minks komfortzone, uden konkret viden om validiteten af en

sådan generalisering. Sanseapparatet og den øvrige biologi varierer

en del mellem arter.

Det er således min opfattelse at der ikke er forskningsmæssig viden

om følgende relevante forhold hos mink:

(1) opfatter farm mink vindmølle lyde (dele heraf, lydprofiler og

niveauer) som negative (som de f.eks. vil arbejde for at undgå),

(2) påvirker længere tids eksponering til vindmøller farm minks

adfærdsmæssige og fysiologiske stressreaktioner, samt

5071

(3) påvirker vindmølle lyd den sociale (vokale) kommunikation

mellem farm mink, dvs. kan lyd fra vindmøllerne defineres som

en støjkilde fra dyrenes perspektiv. Det kunne fx være hvorvidt

elementer af minks ynglepleje eller hvile påvirkes.

Disse spørgsmål kan bedst belyses i biologiske eksperimenter,

hvor man i forsøg indsamler data om dyrenes adfærd, stressreaktio-

ner og andre indikatorer, med en kontrolleret vindmølle påvirkning

(eller dele af udvalgte lydprofiler/vibrationer/slagskygger). Herun-

der særligt måler direkte på dyrenes akutte reaktioner, ændringer

over tid (test for tilvænning eller sensitiverings effekter) samt ind-

flydelse på lang-tids stress (f.eks. nedgang i reproduktion, unormal

adfærd, stresshormoner) i forhold til en tilsvarende kontrolgruppe

af mink uden eksponering, med særlig fokus på sensitive perioder

i minkproduktionen.

Hovedtype af data indsamling ville være adfærd og fysiologiske

indikatorer koblet til motivation, positive og negative affektive til-

stande, frustration, stress og velfærd hos mink. Disse metoder er

tidligere validerede til brug hos farm mink (f.eks. Malmkvist and

Hansen, 2002; Hansen et al., 2007; Mormede et al, 2007; Malmkvist

et al, 2011).

Foreløbige konklusioner

• Mink forventes at kunne sanse påvirkningen, som i de akustiske

målerapporter henføres til vindmøller (yderlige gennemgået af

René Hansen, og Henrik Gjelstrup på møde 16-04-2021)

• Det er uvist hvor følsomme mink er for vibrationer, som dog

forekom i mindre grad ifølge rapport fra den pågældende farm. Det

vil være mest relevant at undersøge vibrationer i døgnets hvileperi-

oder, idet bevægelse hos aktive mink i forbundne bure i haller også

forventes at skabe burbevægelse under produktionsforhold.

• For dyrenes opfattelse og stress reaktioner kan det have betyd-

ning hvorvidt dyret kan forudsige mønstret og om påvirkningen er

koblet til en biologisk relevant hændelse eller ej. Dvs. dyrs respons

forventes at afhænge ikke blot af lydpåvirkningens intensitet og

varighed, men også af faktorer som forudsigelighed, kontrol og

mulighed for adfærdsregulering (f.eks. søge væk i redekasse) i

kombination med tidligere erfaring og øvrige belastning (inkl. dyrets

alderstrin, om det er udsat/sensitiv eller ej).

• Målinger af lydbillede og intensitet fra minkfarmens foderma-

skine og gyllepumpe (gennemgået i akustikrapporter) er i min op-

fattelse af mindre relevans i sammenhæng med at forstå de biolog-

iske effekter af vedvarende vindmøllepåvirkning på mink.

Maskinfodringen er en kortvarig, daglig, forudsigelig hændelse,

knyttet med belønning. Så jeg forventer at det opfattes som en tillært

’positiv’ lyd for farm mink. Det vides derimod ikke hvorledes mink

opfatter og værdisætter baggrundslyde som fra vindmøller, akut

eller over længere tid. Uden forsøg kan vi ikke sige om der sker

en tilvænning eller modsat en sensitivering/akkummulering af stress

reaktioner (målt f.eks. i minks adfærd, reproduktion, hormoner)

over tid.

side 5

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 143: Henvendelse af 12/8-24 og præsentation fra foretræde 29/1-25 fra Poul Hvilsted om årsagssammenhæng mellem vindmøller og minkfarme

U.2024.5064V - TfL2024.56V - MAD2024.120V - FED2024.91V

• Sporadiske observationer af farmens mink som ’nysgerrige’

(som rapporteret f.eks. i akustikrapport) er ifølge min vurdering af

mindre værdi, idet adfærden afhænger af flere forhold, herunder

tidspunkt på året (produktionsperiode, slankning) som påvirker

adfærden samt observatørenes kendskab til måling af temperament

(jf. Malmkvist & Hansen, 2002; Henriksen et al., 2020). Hertil

kommer behovet for en referenceramme fra andre minkfarme, for

at skønne om mink på den aktuelle farm er typiske eller afvigende

på observationstidspunktet. Såfremt man ønsker en vurdering af

dyrenes temperament vil det vil være mere relevant at få WelFur-

Mink rapporter (indeholder en systematisk velfærdsvurdering) til

gennemgang. Bag ved disse rapporter findes rådata, hvor tempera-

ment og en række andre forhold systematisk måles på den pågæl-

dende farm (stikprøve typisk 120 bure), foretaget af uafhængige

trænede observatører fra firmaet Baltic Control. Disse data kunne

anvendes for at se efter afvigende temperament og unormal adfærd

på farmen. Vi kender til gennemsnit og variation i disse parametre,

baseret på systematiske vurderinger indsamlet på samme måde på

over 2000 danske og europæiske minkfarme i perioden 2017-19

(Henriksen et al., 2021).

• Der forventes ikke et 1:1 forhold mellem påvirkning og respons,

hvorfor målinger på akustik ikke kan stå alene. Målinger på mink,

og særligt under kontrollerede forhold, er nødvendige for at etablere

denne sammenhæng som mangler for at kunne udelukke eller be-

kræfte en negativ kortvarig eller langtidseffekt på mink.

• Det er vanskeligt at skønne en effekt af de fremlagte lyd og vi-

brationsmålinger indsamlet på den aktuelle farm, fordi der ikke er

vidensgrundlag som specifik kobler eksponeringerne til minks re-

aktion, på kort eller lang tid.

• Jeg kan derfor ikke bekræfte eller udelukke at de forekommende

stimuli fra vindmøller over tid har forbigående eller vedvarende

effekt på farmens mink.

• Baseret fra rapport fra dyrlæge nævnes høje frekvenser (for det

menneskelige øre, voksne mink kan som beskrevet høre også høre

langt højere frekvenser) fra vindmøller som udløser af problematisk

minkadfærd. Baseret på målinger på den pågældende farm (akusti-

krapport), ser det umiddelbart ud til at det ville være mest relevant

at fokusere på de lavfrekvente påvirkninger (<1000 Hz), som po-

tentielt belastende.

Nærværende notat og foreløbige konklusioner er baseret på mit

kendskab til faglitteraturen om mink. En dybere granskning og

analyse af litteraturen kunne

5072

tilvejebringe nye resultater og viden, som jeg for nuværende ikke

har. Dette vil kræve et større tidsforbrug til litteratursøgning (f.eks

i databaser som Web of Science) og en sammenfatning af flere vi-

denskabelige artikler. Et evt. videre bidrag fra min side vil skulle

målrettes til de konkrete spørgsmål, som ønskes besvaret. Der er

endnu ikke (20. april 2021) stillet konkrete spørgsmål til mig som

skønsmand i sagen.«

René Hansen har afgivet et notat af 21. september 2021 om måling

af lyd fra vindmøller ved minkfarm. Det hedder i notatet bl.a.:

»Resumé:

103 ApS har for rekvirenten Retten i Herning udført målinger af

støj på ….

Baggrunden for målingen er, at rekvirenten ønsker at få udført et

syn og skøn mhp. støjmålinger fra vindmøller på minkfarm og inde

i bolig.

Målingerne er udført den 31-10-2018 og den 07-01-2020 af René

Hansen og Emil Ærenlund fra 103 ApS.

Der var et mindre regnvejr under udførelse af de sidste par målin-

ger. Det vurderes, at dette ikke har nogen betydning for målingerne.

I Bilag 1. Data over målt lydtrykniveau i bolig ses visse overskri-

delser af det lavfrekvente A-vægtet lydtrykniveau ind i lejlighed

jf. grænseværdierne i Figur 1. ved ca. 5-6 m/s og 10 m/s i P1.

Under udførelse af målinger af fodremaskine og gyllebrønd d.

31-10-2020, virkede minkene upåvirket af støjen fra disse. Deres

adfærd var mest nysgerrig, og målingerne blev udført mens måle-

teknikere ikke var i nærheden af måleudstyret, for ikke at forstyr-

re/påvirke minkenes adfærd.

Støjens Karakter:

- Støjen fra vindmøllerne under drift kunne tydeligt høres på

minkfarm ved alle målepositioner udenfor

- Støjen karakteriseres, som at være en moduleret/svingende susen

sammenlignelig med støj fra en lufthavn i det fjerne.

- Når møllerne var i drift, var det muligt at retningsbestemme ret

præcist, hvor støjen kom fra, og det vurderes uden tvivl at støjbidrag

stammer fra møllerne.

Andet baggrundsstøj

- Det vurderes, at baggrundsstøjen stammer fra vind og ’hvislen’

fra træer og buske mm.

- Der kunne ikke høres støj fra nærtliggende veje eller lufttrafik

og vurderes derfor til ikke at have indflydelse på målinger.

Der afviges fra Bekendtgørelsen 1736, 21/12/2015, da der ikke

kan korrigeres for det bredbåndet støj, og grænseværdier kan derfor

ikke udmeldes om overholdt eller ej.

Der er yderligere målt i målepunkter over 15 meter fra bolig,

hvilket også afviger fra Bekendtgørelse 1736, 21/12/2015.

Der afviges yderligere fra Bekendtgørelse 1736, 21/12/2015, da

målinger ikke er udført som lydeffektmålinger af vindmøllen og

derefter beregnet til boligen. Der er i stedet udført målinger ved

selve boligen med vindmøllen i drift.

Der er målt støjkilder på minkfarm som vurderes støjende, heri-

blandt fodremaskine og gyllebrønd. Gyllebrønd vurderes, ud fra

målinger ikke at have en signifikant betydning for det samlede

støjbidrag på minkfarm, da lydtrykniveauet fra gyllebrønden ligger

for tæt på baggrundsniveauet, til at der kan udføres en korrektion

af støjbelastningen.

Ang. fodremaskine, vurderes det, at maskinen ikke støjer signifi-

kant i punkterne P1 og P2 på minkfarm, når maskinen er i drift i

det store minkhus (punkt H1 og H2).

Det ses ud fra målingerne af forbi-kørsler af fodremaskinen, at

der er et toneindhold ved 50 og 100 Hz. Disse toner peaker begge

ved omkring 45-56 dB(A). Det samlet støjniveau 10-160 Hz er på

ca. 57-58 dB(A) (opgivet uden et referencetidsrum). Selve forbi-

kørslen ved et mink-bur varer ca. 30 sekunder. Ved punkt P1 og

P2 vurderes det at støjen fra fodremaskine ikke overstiger baggrunds-

niveauet og er derfor ikke signifikant i disse punkter.

Den beregnede lavfrekvente støj med reference-tidsrummet (10

min) i de 2 målepositioner i minkhal er 44,4 og 44,9 dB(A), hvilket

overstiger de givne grænseværdier for lavfrekvent støj jf. Miljøsty-

relsen Orientering nr. 9 - 1997 »Lavfrekvent støj, infralyd og vibra-

tioner i eksternt miljø«.

Det kan så diskuteres om »øvrige rum« anvendelsen passer til

minkhallen, som er et åbent miljø og ikke et lukket lokale, som

beskrevet i orienteringen.

Der er ikke målt støjkanon baseret på A’s udmelding, om at den

ikke er i brug. På baggrund af dette, uden nogen måling, frekvens-

fordeling, lydisolering af minkhallens tag mm. kan 103 ApS ikke

udføre hypotetiske beregninger af støjen fra støjkanonen.«

Jens Malmkvist har afgivet erklæring af 6. november 2021. Det

hedder i erklæringen bl.a.:

»Svar fra skønsmand Jens Malmkvist på spørgsmål i Blanket til

syn og skøn. Svaret er anført efter hvert af de stillede spørgsmål.

side 6

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 143: Henvendelse af 12/8-24 og præsentation fra foretræde 29/1-25 fra Poul Hvilsted om årsagssammenhæng mellem vindmøller og minkfarme

U.2024.5064V - TfL2024.56V - MAD2024.120V - FED2024.91V

Til sidst i dokumentet findes litteraturliste. Welfur Avlerrapport

modtaget fra Baltic Control er uploadet som bilag.

8. Spørgsmål fra rekvirenten

»På baggrund af Kortlægningen, herunder afrapporteringen af 20.

april 2021 fra skønsmændene Hansen og Gjelstrup, og på baggrund

af den i sagen fremlagte dokumentation om bl.a. sagsforløb og

driftsforhold på A’s minkfarm efter opstilling og idriftsættelse af

sagsøgtes vindmøller i september 2013, samt på baggrund af den

yderligere dokumentation, som skønsmanden har

5073

indhentet til brug for sin vurdering, anmodes skønsmanden at be-

svare følgende spørgsmål:

4.1

Idet skønsmanden bekræfter, at Kortlægningen og afrapporteringen

repræsenterer et for den zoologiske dimension af dette syn og skøn

relevant og fyldestgørende grundlag, anmodes skønsmanden om

at vurdere, om det sikkert, i høj eller mindre grad sandsynligt eller

usandsynligt eller med sikkerhed kan udelukkes, at mink, der indgik

i besætningen på A’s farm i september 2013 og indtil dennes luk-

ning med pelsning 2018 kunne og ville registrere den akustiske

og/eller seismiske emission, der blev påbegyndt fra vindmøllerne?

Skønsmanden bedes vurdere og beskrive, om den kortlagte emission

adskiller sig fra den emission, der udgår fra andre kilder.«

Det er min vurdering - uden at være fagekspert på emissionen og

de mange måletermer knyttet til feltet - at kortlægning og afrappor-

teringen af lyd/vibrationsmålinger er fyldestgørende for at få indblik

i typen af lyd/vibration emissionen, som mødte minkene på A’s

minkfarm. Målerapporternes resultater blev yderlige gennemgået

og forklaret af forfatterne René Hansen, og Henrik Gjelstrup på

møde med mig d. 16-04-2021.

Mit forbehold for et fyldestgørende grundlag går på, at grundlæg-

gende spørgsmål om påvirkning af farm mink fra lyd og vibrationer

ikke kendes - hvorfor det kan være svært at specificere yderligere

krav til kortlægningen. Ydermere kan man ikke antage at minks

komfortzone svarer til menneskets komfortzone, uden konkret viden

om validiteten af en sådan generalisering. Sanseapparatet og den

øvrige biologi varierer mellem arter. Der forventes ikke et 1:1 for-

hold mellem påvirkning og respons, hvorfor målinger på akustik

ikke kan stå alene. Målinger på minks adfærd og stress reaktioner,

og særligt under kontrollerede forhold, er nødvendige for at etablere

denne sammenhæng som mangler for at kunne udelukke eller be-

kræfte en negativ kortvarig eller langtidseffekt.

Den akustiske emissions karakter er beskrevet i den akustiske

rapport »Måling af lyd fra vindmøller fra minkfarm«. Her beskrives

en for mennesket hørbar susen fra møller under drift, som kan ret-

ningsbestemmes. Målingerne viser et tydeligt lavfrekvent (10-160

Hz) bidrag som kan henføres til møllerne. Støjniveauet bringes op

til et mere konstant niveau med møllerne tændt end når de er sluk-

ket.

Med min nuværende viden om minks sanser vurderer jeg at

voksne mink generelt - og dermed også mink som var til stede på

A’s farm i denne periode - var i stand til at sanse/registrere den

akustiske emission fra vindmøllerne. Baggrunden for min vurdering

følger.

Nyere undersøgelser har vist at hørelsen hos voksne mink er

bedre end tidligere antaget (Brandt et al., 2013). Voksne hunners

hørelse er bekræftet i måleområdet fra 1 kHz til 70 kHz, med størst

følsomhed (tærskelværdi på 20 dB SPL) ved frekvensområdet 8-

10 kHz (Figur 1), baseret på måling af den elektriske respons fra

hørenerven når dyret udsættes for lyd. Frekvenser under 1000 Hz

sanses af mink, baseret på ekstrapolering under det laveste måleom-

råde på Figur 1. Ældre undersøgelser har vist reaktion hos mink

(efter 30 dages alderen), på lyde i området 250-1000 Hz, dog kun

testet ved høje lydtryk (>100 dB SPL) til hvalpe (Flottorp and Foss,

1979). Hørelsen forbedres fra efter fire uger efter fødsel til voksen

hos mink.

…

Figur 1.

Auditory Brainstem Response (ABR) audiogrammer

(gennemsnit ± s.e.m) fra 12 voksne hunmink af to farvetyper (Sort,

Palomino), baseret på baseret på den elektriske respons fra hørener-

ven når dyret udsættes for lyd. Den mest følsomme hørefrekvens

var omkring 8-10 kHz for begge farvetyper. Mink viste høreevne

over hele det målte frekvensområde fra 1-70 kHz (Brandt et al,

2013).

Der kendes til hvide mink af typen Hedlund hvor hørelsen udvikles

for derefter at henfalde i en ung alder (Flottorp and Foss, 1979).

Det er mit indtryk at denne type var sjælden i dansk minkproduktion

- jeg har tidligere efterspurgt Hedlund-mink for at kunne udføre

forsøg med disse. Der findes også hvide mink som godt kan høre.

Der var hvide mink på A’s minkfarm, men det er ikke nævnt om

de er af typen Hedlund eller ej. Endvidere udgjorde den hvide far-

vetype en mindre del af bestanden (opgjort for parrede tæver) på

A’s minkfarm [14,6 %; Sagens bilag 26, Brev »Konklusion på

farmbesøg den 05.06.2014«]. Forekomst af eventuelt døvhed/nedsat

hørelse hos voksne mink vurderes derfor ikke at være relevant for

sagen.

Minks hørelse er ikke konstant med alderen. I modsætning til

voksne mink er hvalpe funktionelt døve de første ca. 4 uger efter

fødslen. Efter 30 dage kan minkhvalpe reagere på lyde i området

250-1000 Hz, testet ved høje lydtryk (Flottorp and Foss, 1979), der

overstiger niveauet målt på minkfarmen som bidrag fra vindmøller-

ne. Minkhvalpenes høreevne udvikles gradvist med alderen efter

den 4. leveuge, men er stadigvæk dårligere end hos voksne mink

ved hvalpenes fravænning og flytning fra modertæven efter 7-8

uger (Brandt et al., 2013). Jeg vurderer at unge mink under 4 uger

formentlig ikke hører lydemissionen fra møllerne. Stadig vokaliserer

minkhvalpe en del fra fødslen, rettet mod modertæven (fx Clausen

et al., 2008; Malmkvist, 2019). Hvalpene udsender mange lyde

som de ikke selv kan høre i de første uger af livet. Dvs. selvom

hvalpe i den unge alder måske ikke selv hører støj, kan de i teorien

påvirkes indirekte, da de er afhængig af yngelpleje fra minkmoderen

og at moderen reagerer hensigtsmæssigt (fx Malmkvist and Palme,

2008).

5074

Emission i form af vibrationer er beskrevet i det tekniske notat

»Måling af vibrationer fra vindmøller ved minkfarm«. Af rapporten

fremgår at der ikke var nogen markant effekt i vibrationer ude på

minkfarmen som henføres til vindmøllerne. Jeg har søgt og læst

litteratur om effekt af vindmøller, inklusive vibrationer. Der findes

undersøgelser som rapporterer ændret forekomst af dyreliv (mink

ikke undersøgt), som associeres med tilstedeværelse vs. fravær af

vindmøller, herunder hvorvidt ændringerne kan henføres til effekten

af vibrationer fra vindmøller. Denne viden er fra feltstudier, hvorfor

det kan det være svært at med sikkerhed at fastlægge en kausal

sammenhæng mellem vibrationer og dyreliv. Da rapporten viser

en begrænset vindmølle effekt på vibrationer målt ude på minkfar-

men, er det mit nuværende skøn, at den målte vibrations effekt

sandsynligvis var af mindre betydning. Helt kan det dog ikke ude-

lukkes, fordi der mig bekendt ingen konkrete undersøgelser findes

om minks komfortværdi/tolerance med hensyn til vibrationer.

4.2

»Hvis en registrering af emission i henhold til spørgsmål 4.1 ikke

er usandsynlig eller udelukket, anmodes skønsmanden om at kva-

lificere, hvorvidt minks registrering af den pågældende emission

vil kunne medføre adfærdsforandringer eller tab af velfærd eller

trivsel hos mink, herunder om følsomheden hos mink af den kort-

side 7

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 143: Henvendelse af 12/8-24 og præsentation fra foretræde 29/1-25 fra Poul Hvilsted om årsagssammenhæng mellem vindmøller og minkfarme

U.2024.5064V - TfL2024.56V - MAD2024.120V - FED2024.91V

lagte påvirkning vil være den samme eller forskellig hen over

døgnet og hen over året. Skønsmanden bedes oplyse, om følsomhed

kan reduceres over generationer.«

Det er uvist om minks registrering af pågældende emission kan

medføre adfærdsændringer eller tab af velfærd eller trivsel hos

mink.

Observationer i form af rapporter fra dyrlæger og konsulenter giver

indtryk af problemer med aggression, parring og nedgang i antallet

af hvalpe ved fravænning på farmen (sagens bilag 26). De involve-

rede fagpersoner, der kommer på farmen, beskriver så vidt jeg kan

se, ikke andre kendte grunde til den negative udvikling, som tids-

mæssigt er sammenfaldende med perioden efter vindmøllerne.

Hvorfor man efter udelukkelsesmetoden slutter, at det måske kan

skyldes stress på minkene som følge af emission fra vindmøllerne.

Såfremt der kan henføres en effekt til emissionen, vil jeg som

udgangspunkt forvente at effekten vil variere med døgn- og årsryt-

me. Begrundelsen herfor er at der forventes forskellig sensitivitet

i forskellige periode qua minkens årscyklus og naturlige døgnrytme,

med aktive og passive periode i løbet af døgnet (Hovland et al.,

2017).

Minkpopulationens sammensætning skifter over året, og forskel-

lige håndteringsprocedurer og naturlige biologiske processer er

koblet til visse årstider. Nogle udfordringer ved hold af mink op-

træder særligt knyttet til disse, f.eks. i forbindelse med slankning

om vinteren, parring i marts, fødsel og yngelpleje i april/maj, kul-

dets interaktioner inden flytning fra tæven og adskillelse fra resten

kuldet. I vækstsæsonen modnes mink, med deraf følgende mindre

tolerance for artsfæller i samme bur. Dette er kritiske perioder. Et

vist niveau af aggression vil forekomme på minkfarme, særligt i

visse perioder. Forekomsten af bid og sår/skader er under farmfor-

hold hyppigst om efteråret (fra efterårsjævndøgn i september og

frem), samt i store kuld mellem 6-8 uger efter fødslen (inden adskil-

lelse).

Endvidere ved man at visse driftsformer - f.eks. gruppeindhusning

af mink, som var lovlig at anvende i vækstsæsonen indtil pelsning

- øger forekomsten af aggression og bidmærker hos mink. Her er

parvis indhusning af en han- og en hunmink i vækstsæsonen det

optimale udgangspunkt med den laveste forekomst af bid under

normale farmforhold (Hansen et al., 2014; Møller et al., 2015;

Hansen & Møller, 2012).

Jeg mener ikke at det kan entydigt fastslås eller afvises en sam-

menhæng mellem opstilling og/eller drift af vindmøller og en for-

ringelse af velfærden hos mink baseret på gennemført videnskabe-

ligt arbejde. Der foreligger ikke videnskabelige undersøgelser af

hvorvidt mink varigt påvirkes adfærdsmæssigt af akustiske og sei-

smologiske emissioner fra vindmøller.

Vi ved at adfærd, herunder frygtsomhed hos mink (overfor men-

nesker, andre mink, ukendte objekter, i et nyt miljø) kan ændres

over generationer vha. avl (Malmkvist and Hansen, 2001; 2002;

Malmkvist et al., 2019; Thirstrup et al., 2019). Målrettet avl for

minks temperament og sundhedsfremmende egenskaber indgår

som minimumskrav ved hold af mink i Danmark (BEK nr. 1553

af 11/12/2015). Der foreligger imidlertid ikke forskning om tilpas-

ning eller ændringer over generationer/tid til akustisk emission fra

vindmøller, veje eller lignende hos mink.

Reduceret følsomhed over generationer vil formentlig kunne op-

træde, men vil kræve følgende: (1) en variation i respons hos dyre-

ne, (2) en arvelig komponent i denne variation, og (3) en naturlig

fordel/noget som driver selektion, fx at mindre sensitive dyr opnår

flere parringer og fører flere gener videre til næste generation. Til

en vis grad vil avlernes øgede indsats (fx flere parringsforsøg, aktivt

redde hvalpe fra belastede mødre, udvælge dyr efter andre egenska-

ber som pelskvalitet og størrelse) kunne modarbejde en sådan ’na-

turlig’ selektion. Hvis det er en økonomisk betydende egenskab

vil tabet hos den enkelte avler være stort inden en eventuel effekt

sætter ind. Desuden supplerer mange minkfarme også med mink

indkøbt udefra - dvs. dyr som ikke har været udsat for samme

emission. Derfor finder jeg det mindre sandsynligt om mink på få

generationer i praksis vil udvise ændret tilpasning overfor væsentlig

lydemission.

5075

4.3

»Skønsmanden anmodes om at vurdere, om de af sagsøger be-

skrevne forhold for minkbesætningen, herunder stævningen afsnit

3.2 med tilhørende bilag og bilag 26, som omfatter overdødelighed,

reduceret fertilitet og højt aggressionsniveau, kan udelukkes at

være en følge af minks registrering af den akustiske og/eller seis-

miske emission.«

Det kan jeg ikke udelukke. Jeg vil knytte følgende kommentarer

til materialet, på baggrund af sagens oplysninger (bilag 26 »Data

og oplysninger om driftsforhold 2012-2019, herunder dyrlægerap-

porter«)

Overdødelighed

Døde/aflivede mink i forekommer i praksis, normalvis i et lavt til

moderat antal, medmindre særlige sygdomme (fx plasmacytose,

lungebetændelse) eller forhold rammer (fx for tynde mink i en kold

vinterperiode). Sundhedstilstanden angives generelt at være god.

Ifølge opgørelse på farmen (fx Rådgivningsbesøg 17/10-2014; bilag

26) var der 0,35 % døde mink september-oktober 2012 (året inden

vindmøller) og ca. dobbelt så mange døde (0,76 %) i 2013 (hvor

vindmøller blev igangsat primo september). Samme periode året

efter var dødelighed faldet igen. Det er variation mellem farme og

mellem år, men et estimat er at dødelighed hos mink i løbet af

vækstsæsonen på veldrevne farme og under parvis indhusning er

omkring 1,1 % af de fravænnede hvalpe og 0,1 % af disse har

bidsår, ifølge Møller (2011).

Med hensyn til dødeligheden hos hvalpe, så bemærker jeg at an-

tallet af døde hvalpe på A’s farm er lavt april/maj 2013. Dette kan

skyldes en god parring og fødeperiode, tæver i passende huld og

med gode forhold for tæver og hvalpe (fx redemateriale mv).

Imidlertid afhænger antallet af døde hvalpe også af tilsyn og fx om

man gennemgår redekassen/buret/under buret på fødedagen og

tidligt herefter (Malmkvist et al., 2007; Malmkvist and Palme,

2008; Schou and Malmkvist, 2017). Derfor bør man overveje om

de højere antal døde hvalpe de følgende år til dels skyldes et højere

fokus og ændret procedure for tælling end i årene før opsætning af

vindmøllerne. Baseret på systematisk og grunding tælling af døde

hvalpe fra mink vil jeg forvente gennemsnitlige hvalpedødeligheder

i området 5-30 % fra fødsel til fravænning efter 7-8 uger (sammen-

fattet i Malmkvist et al., 2007). Tilsvarende procenter er ikke direkte

udregnet i materialet (bilag 26), men jeg estimerer (på baggrund

af antal avlstæver) at de oplyste dødeligheder for hvalpe efter fødsel

ikke er uden for dette normalområde for 2014 og fremefter.

Nedgangen i hvalperesultatet (antal hvalpe pr. tæve) er straks

mere tydeligt for årene efter 2013. Dette er også opgjort som en

produktionsnedgang på farmen (stævning afsnit 3.2). Så denne

rapportering vil jeg tillægge mere værdi, i forhold til fund og tæl-

linger af døde hvalpe, som er følsom for grundighed og timing for

indsamling efter fødsel.

Fertilitet

Procentdelen af tæver som ikke kan parres som angivet for 2014-

sæsonen er udsædvanlig høj. En ældre undersøgelse med systema-

tisk og grunding parring viste at minks temperament kan påvirke

hvor let parringen gennemføres. Meget frygtsomme mink er svæ-

rere at parre, men selv blandt disse ekstremt frygtsomme mink blev

ca. 80 % parret to gange, og mindre end 5 % blev ikke parret, dog

side 8

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 143: Henvendelse af 12/8-24 og præsentation fra foretræde 29/1-25 fra Poul Hvilsted om årsagssammenhæng mellem vindmøller og minkfarme

U.2024.5064V - TfL2024.56V - MAD2024.120V - FED2024.91V

med en vedvarende indsats i denne undersøgelse (hvor dyremateri-

alet bestod af 90 tillidsfulde mink, 91 kontrol mink, og 91

frygtsomme mink af samme farvetype; Malmkvist et al., 1997).

Jeg mener, at en del af nedgangen i hvalperesultatet og dermed et

dårligere produktionsresultat kan henføres til en dårlig parringssuc-

ces, inklusive en lav omparringsprocent.

Jeg kan ikke udelukke at den dårlige parringssucces kan være en

stress følge af vindmølle emission. For retvisende kunne sammen-

ligne parringssuccessen mellem de enkelte år kræver det at samme

procedure anvendes, og at population (type, aldersfordeling) er

sammenlignelig mellem år. Dette kan jeg ikke vurdere om er til-

fældet ud fra sagens materiale.

Højt aggressionsniveau

Bid og skader forekommer hos mink, særligt hos store kuld om-

kring 6-8 uge og i højere grad såfremt mink holdes i grupper om

efteråret. Observation af sår og skade (baseret på observation af

mere end 1000 danske farme 2017-19) viser at i gennemsnit 1,8 %

af bestanden på danske farme var ramt at dette om efteråret (Hen-

riksen et. al, 2021).

Det er på baggrund af bilaget vanskeligt at kvantificere antallet

og alvoren af de observerede bid/skader, hvorfor det er vanskeligt

at skønne om tallet er højt eller inden for normalområdet. Ifølge

ejer oplysninger er forekomsten forhøjet, og det udmønter sig ved

en øget dødelighed blandt minkene.

Møller (2011) angiver ca. 0,1 % døde mink med bidsår ved parvis

indhusning, stigende til 2,1 % med sår ved gruppeindhusning to

hanner og to hunner i vækstsæsonen. Så det er klart at indhusnings-

formen betyder en del for aggression og skader hos mink. Så vidt

jeg forstår fra materialet (bilag 26) anvendte minkfarmen ikke

gruppeindhusning, hvilket ellers er en kendt og væsentlig risikofak-

tor for aggression og sår hos mink (Alemu et al., 2014; Møller et

al, 2013). Jeg kan ikke udelukke at aggression mellem mink kan

påvirkes af ændret baggrundsstøj.

4.4

»Skønsmanden anmodes om at oplyse, hvorvidt der på grundlag

af den i sagen fremlagte dokumentation eller oplysninger, som

skønsmanden måtte have indhentet fra anden side, herunder Kopen-

hagen Fur og

5076

tidligere skønsmand Niels Enggaard, kan konstateres at være andre

forhold, som har eller kan have fremkaldt overdødelighed, tab af

fertilitet og højt aggressionsniveau.«

Der er i bilag 26 eller i to samtaler med Niels Enggaard Hansen

ikke kommet andre væsentlige forhold frem - fx tydelig sygdom

hos dyrene, skift til gruppeindhusning - som med høj sandsynlighed

kan have fremkaldt tab af fertilitet (parringsproblemer, dårligt

hvalperesultat) og forhøjet aggression, som beskrevet af ejeren.

Tidligere skønsmand Niels Enggaard Hansen bemærkede timingen

af møllernes igangsætning (primo september), som er inden det

tidspunkt hvor aggression begynder at optræde hos mink. Vi talte

også om betydningen af godt management, men han havde ikke

yderligere oplysninger om konkrete forhold, der havde ændret sig

på A’s farm i perioden fra før til efter vindmøllerne.

Desuden har jeg modtaget en WelFur avlerrapport fra Baltic

Control (bilag), som er vurdering af velfærd på farmen foretaget

efter en standardiserede metode udviklet til brug på Europæiske

minkfarme (Møller et al., 2015). WelFur blev udrullet på danske

farme i 2017, og rapporten sammenfatter målinger på farmen ved

et besøg dateret 22-05-2017. For at få udregnet en samlet score for

velfærd kræves mindst tre besøg fordelt på året, og der foreligger

dermed ikke en samlet velfærdsscore og vurdering på A’s farm,

hvorfor det er vanskeligt at sammenligne farmen med de kendte

gennemsnit for de ca. 1200 farme som opnåede fuld WelFur certi-

ficering i Danmark, baseret på målinger i 2017-19 (Henriksen et

al., 2021).

Flere forhold på farmen blev vurderet som velfærdsmæssigt i orden

ifølge alverrapport udarbejdet ved dette ene WelFur besøg, fx med

hensyn til berigelse af bure, og rigeligt med strøelse i redekasserne.

Som på flertallet af danske farme gøres brug af ekstra hvalpevand

i dieperioden.

Avleren svarer - ifølge WelFur-rapporten - at fravænning skete

ved 7 uger for 100 % af kuldene. Dette er ikke det anbefalede ved

hold af mink. Bekendtgørelsen om hold af mink § 24, stk. 2, fore-

skriver »Fravænning af hvalpe/unger må tidligst ske, når hvalpe-

ne/ungerne er otte uger gamle, medmindre moderens eller hvalpe-

nes/ungernes velfærd er truet på grund af ganske særlige omstæn-

digheder« (BEK nr. 1553 af 11/12/2015). Ifølge bilag 26, var deling

af kuld og tidligere fravænning da også angivet af farmens rådgivere

som en mulighed til at nedsætte aggression mellem hvalpe. Det

generelle råd er dog at fravænning tidligst bør ske ved 8 uger med

mindre der opstår problemer med bid der udgør risiko for tæver og

hvalpe. Her kan et samspil mellem ejerens frygt for effekt og reelle

problem være i spil, såfremt farmen bruger tidlig fravænning til at

forebygge problemer inden de eventuelt opstår.

Af problemer ved dette ene WelFur besøg i 2017, blev 12,5 % af

voksne mink vurderet som meget tynde (huld score 1), 50,8 % som

tynde (huld score 2) og de resterende 36,7 % som mellem (huld

score 3), allerede ca. 3,5 uge efter fødsel, såfremt besøgsdato står

til troende. Det er naturligt, at minkene i nogen udstrækning malker

af kroppen og taber sig i diegivningsperioden. Forekomsten af af

tynde og meget tynde mink forekommer højt på A’s farm i 2017 i

forhold til gennemsnittet for danske farme med WelFur besøg i

dieperioden (Henriksen et al., 2021). Meget tynde minktæver tidlig

i dieperioden er problematisk og kan forvente at nedbringe hvalpe-

resultatet og kan formentlig føre til tævedød, øget aggression hos

hvalpe, samt behov for tidlig fravænning. Der findes dog undersøg-

elser som viste et tilsvarende højt niveau af meget tynde tæver (15-

40 %) målt dag 25-56 efter fødsel på fire danske farme (Henriksen

& Møller, 2015). Dette svarer ganske godt til fundet på A’s farm

ved WelFur 2017-besøget. Så dette tegn på dårlig velfærd ser ikke

ud til at være et særkende for blot sagsøgers farm.

Problem med for tynde minktæver i dieperioden adresseres, så

vidt jeg kan se, ikke nævneværdigt i farmbesøg af de tilknyttede

fagpersoner (bilag 26). Den bedste praksis på minkfarme er indivi-

duel foder- og huldstyring, hvilket ikke anvendtes. I de foregående

perioder, inden parring, blev dyrene af dyrlægen vurderet til at

være i godt huld (fx Besætningsbesøg 27/2 2015: »Dyrene er i pænt

huld… dyrene ligger nu omkring 3.« Besætningsbesøg 18/2 2016:

»Ved dagens gennemgang blev en stor del af dyrene huldvurderet

og det syntes generelt meget ensartet og ligger nu omkring 3. I

drægtighedsperioden må hunnerne gerne komme sig en huldkarakter

og må ikke tabe sig«).

For redekasser, fandt man ved WelFur besøget i 2017 at 3,4 % af

redekasserne på minkfarmen var våde, hvilket er tæt på landsgen-

nemsnittet (4,0 % våde eller beskadigede redekasser; Henriksen et

al, 2021). Der blev kun set få dyr med sår og skader (0,2 % små

sår hos hvalpe, 0 % voksne). Det lave antal sår og skade ved dette

besøg kan skyldes at det blev foretaget 22/5, som er inden problemer

med sår og skader for alvor sætter ind under normale forhold. Der

angives i WelFur-rapporten en vis forekomst af diarre/fedtede

hvalpe (4,6 %), hvor det er svært at angive et normalt niveau. Dette

kan også bidrage til en hvalpedødelighed.

Med hensyn til unormal adfærd, udviste 1,7 % af farmens mink

stereotypi, hvilket er lidt, men ikke alarmerende, højere end gen-

nemsnittet på danske WelFur farme (1,0 %) (Henriksen et al., 2021).

Det er ikke muligt at udtale sig om pelsgnav eller minks tempera-

side 9

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 143: Henvendelse af 12/8-24 og præsentation fra foretræde 29/1-25 fra Poul Hvilsted om årsagssammenhæng mellem vindmøller og minkfarme

U.2024.5064V - TfL2024.56V - MAD2024.120V - FED2024.91V

ment på A’s farm, da dette ikke måles i WelFur på denne tid af

året.

9. Spørgsmål fra modpart 1

»Spørgsmål IC (Jens Malmkvist):

5077

a) Skønsmanden bedes oplyse, hvorvidt det - blandt andet på

baggrund af foreliggende videnskabelige undersøgelser eller andet

gennemført videnskabeligt arbejde - entydigt kan fastslås, at der

er sammenhæng mellem opstilling og/eller drift af vindmøller og

en forringelse af velfærden på minkfarme, der måtte ligge i nærhe-

den af de pågældende vindmøller, herunder at mink varigt påvirkes

adfærdsmæssigt negativt af akustiske og seismologiske emissioner

fra vindmøller.«

Jeg mener ikke at det entydigt kan fastslås eller afvises en sam-

menhæng mellem opstilling og/eller drift af vindmøller og en for-

ringelse af velfærden hos mink baseret på gennemført videnskabe-

ligt arbejde. Der foreligger ikke videnskabelige undersøgelser af

hvorvidt mink varigt påvirkes adfærdsmæssigt af akustiske og sei-

smologiske emissioner fra vindmøller. Der er mig bekendt ikke

systematiske opgørelser over velfærden på minkfarme i relation til

deres placering i forhold til vindmøller.

»b)

Såfremt skønsmanden helt eller delvist besvarer spørgsmål IC (a)

benægtende, bedes skønsmanden oplyse, hvilke studier, analyser,

undersøgelser eller lignende, der efter skønsmandens opfattelse er

nødvendige at gennemføre, før det med rimelig grad af sikkerhed

kan konstateres, om, hvordan og i hvilket omfang mink eventuelt

måtte blive påvirket varigt af akustiske og seismologiske emissioner

fra vindmøller.«

For med sikkerhed at kunne afgøre om, hvordan og i hvilket om-

fang mink måtte blive påvirket væsentligt af akustiske og sesmolo-

giske emissioner fra vindmøller er det efter min opfattelse nødven-

digt med målrettet forskning.

Jeg har sammen med kollegaer ved Aarhus Universitet og ingeni-

ører udarbejde en sådan projektansøgning. Her anbefaler vi at

følgende forhold undersøges:

A) opfatter farm mink vindmølle lyde (dele heraf, lydprofiler og

niveauer) som negative (som de f.eks. vil arbejde for at undgå i

arbejdstests, eller på anden måde undvige med adfærds reaktion),

B) påvirker længere tids eksponering til vindmøller farm minks

adfærdsmæssige og fysiologiske stressreaktioner, samt

C) påvirker vindmølle lyd den sociale (vokale) kommunikation

mellem farm mink, dvs. kan lyd fra vindmøllerne defineres som

en støjkilde fra dyrenes perspektiv. Det kunne fx være hvorvidt

elementer af minks ynglepleje, og andre sociale interaktioner påvir-

kes.

Disse spørgsmål kan bedst belyses i biologiske eksperimenter,

hvor man i forsøg indsamler data om dyrenes adfærd, stressreaktio-

ner og andre indikatorer, med en kontrolleret vindmølle påvirkning

(eller dele af udvalgte lydprofiler/vibrationer/slagskygger). En til-

svarende gruppe af mink bruges som kontrolgruppe, dvs. uden

emission. Herunder særligt måler direkte på dyrenes akutte reaktio-

ner, ændringer over tid samt indflydelse på lang-tids stress (f.eks.

nedgang i reproduktion, unormal adfærd, stresshormoner, nedsat

hvile, øget aggressioner) i forhold til en tilsvarende kontrolgruppe

af mink uden eksponering. Sådanne forsøg kunne med fordel have

særlig fokus på sensitive perioder i minkproduktionen, herunder

under forberedelse til parring, parringen, fødseldiegivningsperiode

og for socialt holdte mink sidst på efteråret.

Hovedtype af data indsamling ville være adfærd og fysiologiske

indikatorer koblet til motivation, positive og negative affektive til-

stande, frustration, stress og velfærd hos mink. Disse metoder er

tidligere validerede til brug hos farm mink (f.eks. Malmkvist and

Hansen, 2002; Hansen et al., 2007; Mormede et al., 2007; Malmk-

vist et al, 2011).

Et sådant projekt kræver særlige faciliteter, og et forsker team

med både adfærdsbiologisk og lydteknisk baggrund.

Som supplement, kunne man bestemme hvorvidt målinger af

minkvelfærd, fx ved brug af allerede indsamlede data i i WelFur,

undersøge hvorvidt der er systematiske forskelle på velfærd på

minkfarm som kan forklares ved afstand mv til vindmøller. Det vil

dog kræve tilladelse til at bruge positionsdata for undersøgte Euro-

pæiske minkfarme i WelFur, vindmølle positioner, og tage hensyn

til driftsdata (timing for igangsætning fx). En sådan undersøgelse

ville kunne frembringe korrelationelle data, som supplement til de

mere fundamentale og eksperimentelle dele af projektet med at

forstå effekter på mink. Denne del ville ikke være så kausal stærk

som kontrollerede forsøg A-C, i min optik.

Såfremt vi havde denne viden i dag, kunne placering af fremtidige

landbaserede vindmøller i højere grad ske på et oplyst grundlag.

I den aktuelle sag, ville observation af parringen i 2013 (før

vindmølle) og i 2014 (efter vindmølle), med indsamling af adfærd

og managementinformationer være til gavn. Ligeledes, en systema-

tisk indsamling af tegn på aggression mellem mink om efteråret i

årene før og i årene efter vindmøller ville være ønskværdigt til at

belyse sagens forhold på den akutelle farm, når vi nu mangler deci-

deret forskning på området.

»Spørgsmål IB

Skønsmanden bedes oplyse, hvorvidt og i hvilket omfang det på

baggrund af den alment tilgængelige viden om eventuelle påvirk-

ninger af mink fra akustiske og seismologiske emissioner fra

vindmøller generelt er forventeligt og/eller forudsigeligt, at mink

vil reagere som det ensidigt er påstået af sagsøger (herunder i

stævningens afsnit 3.2, der vedrører en tidsmæssigt afgrænset peri-

ode) som følge af emissioner som beskrevet i afrapporteringen af

20. april 2021 fra skønsmændene René Hansen og Henrik Gjel-

strup.«

5078

Se venligst mit svar på spørgsmål 4.1, 4.2, og 4.3. Jeg kan ikke

komme det nærmere.

Spørgsmål IE:

Skønsmanden bedes oplyse, i hvilken grad der foreligger viden-

skabeligt grundlag for at antage, at mink opfatter akustiske og sei-

smologiske emissioner fra vindmøller, herunder særligt de emissio-

ner, der er konstateret ved afrapporteringen af 20. april 2021 fra

skønsmændene René Hansen og Henrik Gjelstrup, som værende

negative.

Minks opfattelse af akustiske og seismologiske emissioner fra

vindmøller er mig bekendt endnu ikke undersøgt videnskabeligt.

Men det bør det absolut fremover, se svar på spørgsmål IC b.

Såfremt det lægges til grund, at mink helt eller delvist som ud-

gangspunkt vil opfatte de i spørgsmål IE (a) nævnte emissioner

som værende negative, bedes skønsmanden oplyse, hvilken betyd-

ning forudsigeligheden af sådanne påvirkninger har for minks

eventuelle adfærdsmæssige reaktioner, herunder om mink over tid

vil kunne tilpasse sig de nævnte emissioner.

Dette ikke er særskilt undersøgt. Derfor hviler det følgende svar

på mine antagelse og forventning.

Jeg vil forvente at minks adfærdsmæssige reaktioner over for

nogle former for emissioner vil falde over dyrets levetid. Dog med

det forbehold at baggrundstøj eventuelt kan fungere som en stressor

ved længere tids belastning - dvs. med en mulig forhøjelse af base-

line for stresshormoner (under hensyntagen til naturlige svingninger,

i forhold til ikke eksponeret kontrol gruppe). Ved indkøb af nye

side 10

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 143: Henvendelse af 12/8-24 og præsentation fra foretræde 29/1-25 fra Poul Hvilsted om årsagssammenhæng mellem vindmøller og minkfarme

U.2024.5064V - TfL2024.56V - MAD2024.120V - FED2024.91V

dyr skal disse tilvænnes det nye miljø igen, og jeg tror at potentialet

for at avle efter emmisionsresistente dyr derfor vil være svagt. Det

er muligt at avle efter og teste for tillidsfulde og ikke frygtsomme

mink (også for indkøbte), men en tilsvarende mulighed er ikke

undersøgt for lydemmissioner.

Uden observationelle studier kan jeg ikke med sikkerhed pege på

om der sker en tilvænning eller modsat en sensitivering/akkummu-

lering af stress (målt f.eks. i minks adfærd, reproduktion, hormoner)

over tid.

Skønsmanden bedes oplyse, i hvor høj grad mink vurderes at

være i stand til at adskille eventuelle emissioner fra vindmøller,

herunder særligt de emissioner, der er konstateret ved afrapporte-

ringen af 20. april 2021 fra skønsmændene René Hansen og Henrik

Gjelstrup med vindmøllerne i drift, fra eventuelle andre akustiske

og seismologiske kilder, der måtte afgive emissioner på minkfar-

men, herunder blandt andet de yderligere emissioner, der er konsta-

teret ved afrapporteringen af 20. april 2021 med vindmøllerne ude

af drift.

Det er mig bekendt ikke undersøgt videnskabeligt med hensyn til

minks opfattelse af akustiske og seismologiske emissioner fra

vindmøller. Så mit skøn er givet i svar på spørgsmål 4.1. Jeg for-

venter at voksne mink kan opfatte det akustiske vindmøllebidrag,

mens jeg er mere usikker på om de opfatter de målte vibrationer.

Det vil sige jeg forventer at de voksne avlsdyr under parring og

fødsel kan registrere vindmølle lyd. Hvalpene indtil ca. 4 uger kan

formentlig ikke, ældre hvalpe kan formentlig. Høreevner hos juve-

nile mink i perioden fra efter 52 dage indtil voksen (1 årig og ældre)

er ikke velundersøgt.

»Spørgsmål IF:

Skønsmanden bedes på baggrund af sin generelle viden om minks

temperament, stressniveauer, adfærd og påvirkelighed oplyse,

hvilke forhold, der kan medføre overdødelighed og andre adfærds-

ændringer hos mink på en minkfarm.«

Jeg har taget udgangspunkt i de for sagen mest relevante forhold.

Gennemgangen skal ses som et overblik - baseret på min viden om

mink - snarere end et fuldt dækkende videnskabeligt review, da

dette ville tage mange flere ressourcer.

Dødelighed hos mink:

Hvalpe fra fødsel til fravænning

Af kendte faktorer som kan give dødelighed hos hvalpe kan

nævnes:

* huld hos tæverne, hvor både lavt og højt huld, betragtes som en

risikofaktor for fødselsproblemer til følge (Malmkvist et al., 2007).

Sammenhænge mellem huld og hvalpeoverlevelser er også doku-

menteret i større på danske minkfarme.

* redebygningsmateriale (fx halm) til mink inden og efter fødslen.

Flere undersøgelser peger på at gode redeforhold inkl. redemateri-

ale til drægtige tæver er fordelagtig, med mindre stress, mere yn-

gelpleje og hvalpetilvækst/overlevelse til følge (Malmkvist and

Palme, 2008; Schou et al., 2018)

* store kuld ved fødsel udgør i sig selv en risikofaktor for overle-

velsen fra fødsel til fravænning (Schou and Malmkvist, 2017)

* tildeling af hvalpevand kan nedbringe dødelighed, hvorfor væ-

skemangel kan siges at frembringe dødelighed ved overgang fra

mælk til fastere føde, særligt ved store kuld og ved tynde tæver.

* af øvrige faktorer nævnes ofte: sygdomme hos tæven/hvalpe,

plasmacytose, hvalpes underafkøling, stressede tæver, og diarre

hos hvalpene. En undersøgelse har vist et større hvalpetab hos

frygtsomme mink, som også er kendetegnet ved at reagere med

højere stresshormoner.

* problemer med bid og sår omkring 6-8 uge, dvs. inden kuldet

adskilles.

* genetik, men af meget lille betydning for fertiliteten/hvalpeantal

i forhold til andre årsager, da arvelighed for antal hvalpe og fertilitet

er relativt lav.

5079

Arveligheden for fx temperament hos mink estimeres til 19 % mens

fertiliteten har en arvelighed på blot 8 % (Thirstrup et al., 2019).

Efter fravænning og voksne mink

Her er dødelighed typisk lav, og knyttet til sporadiske hændelser,

foderbetingede lidelser, sygdomme, hvilket er uden for mit fagfelt,

da jeg ikke er dyrlæge.

Aggression mellem mink, typisk efter medio september, kan føre

til aggression og en overdødelighed. Der forventes en overdødelig-

hed såfremt flere mink af samme køn holdes sammen (Møller et

al., 2013).

Fertilitet

Parringsproblemer

* Der er lavet få undersøgelser med dette. En undersøgelse fandt

mindre parringsvillighed og/eller forskudt parring hos frygtsomme

end hos tillidsfulde eller kontrolgrupper af mink (Malmkvist et al.,

1997). Frygtsomme mink er kendetegnet ved at flygte og reagerer

med en større udskillelse af stresshormoner end andre mink såfremt

de håndteres. Forventningen er at samspillet mellem ydre faktorer

(stressorer) og mink temperaments kan give problemer, som kræver

ekstra indsats såfremt mink skal parres succesfuldt.

Fødsel

* huld hos tæverne, hvor både lavt og højt huld, betragtes som en

risikofaktor for fødselsproblemer til følge (Malmkvist et al., 2007).

Sammenhænge mellem huld og hvalpeoverlevelser er også doku-

menteret på danske minkfarme. Hvorfor fokus er på huldstyring

inden parring og fødsel.

* stress hos tæver i drægtighedsperioden forventes at kunne

medfører fødselsproblemer. Stressorer kan formentlig komme i

flere former. Flytningsstress af drætige er til en vis grad dokumen-

teret (Malmkvist and Palme, 2015) samt i (Schou et al., 2018), og

kan have en mindre betydning for mink.

Aggression mellem mink

* Store kuld og sen fravænning kan medføre øget sår og bidskader

hos minkhvalpe

* fravær af adgang til hvalpevand kan øge aggressionsniveauet

hos minkhvalpe i dieperioden

Juvenile mink i vækstsæsonen

* Gruppeindhusning (flere mink af samme køn) giver markant

mere aggression end ved parvis indhusning (Møller et al., 2021).

Brug af flere foderpladser kan nedbringe aggressionen ved gruppe-

indhusning, men ikke ned på det lave niveau som ved parvis ind-

husning.

* evt. genetiske forhold. Man kan sandsynligvis avle efter mindre

aggressive mink under gruppehold (Alemu et al., 2014), men dette

anvendtes ikke målrettet i dansk produktion, så vidt jeg ved.

Spørgsmål IG:

Skønsmanden bedes oplyse, hvilken betydning en minkfarms ge-

nerelle driftsstandard har for minkenes generelle velfærd. Skøns-

manden bedes ved besvarelsen af dette spørgsmål særligt inddrage

sagens bilag A-G, samt de observationer, som den tidligere udmeld-

te skønsmand, Niels Enggaard Hansen, måtte have gjort sig ved

besigtigelsen af Sagsøgers minkfarm den 15. august 2018.

Minkfarmens generelle driftstandard har betydning for minks

velfærd, som beskrevet i yderligere deltaljer i baggrund for velfærds-

vurderingssystemet WelFur, der anvendes til mink (Mononen et

al., 2012; Møller et al., 2015). Heri måles managementprocedurer

(spørgsmål til avleren), observationer af dyrenes tilstand (fx huld,

adfærd, sår/skader) samt tilstedeværelsen af ressourcer (effektiv

side 11

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 143: Henvendelse af 12/8-24 og præsentation fra foretræde 29/1-25 fra Poul Hvilsted om årsagssammenhæng mellem vindmøller og minkfarme

U.2024.5064V - TfL2024.56V - MAD2024.120V - FED2024.91V

aflivningsudstyr, berigelse, gode bure) som man ved eller antager

er gavnlige for minks velfærd.

Jeg allerede inddraget sagens bilag 26 (Data og oplysninger om

driftsforhold 2012-2019, herunder dyrlægerapporter), samt samtale

med tidligere skønsmand om hans observationer i svaret på

spørgsmål 4.4. Jeg er tvivl om hvorvidt der henvises til andet ma-

teriale i spørgsmålet (A-G), regner med det drejer de bilag og do-

kumenter jeg har haft adgang til at læse.

»Spørgsmål IH:

Skønsmanden bedes på baggrund af sin indhentelse af eventuelle

WelFur-Mink Rapporter samt andre oplysninger, som skønsmanden

måtte finde relevante, om Sagsøgers minkfarm oplyse, hvordan

skønsmanden generelt vurderer temperamentet og velfærden hos

minkene på Sagsøgers minkfarm.«

Dette, inklusive WelFur mink rapport fra et besøg dateret 22. maj

2017, indgår i besvarelsen af spørgsmål 4.4. Det virker som en

farm med gennemsnitlig velfærd, med en høj forekomst af for

tynde tæver i dieperioden, hvilket trækker i en negativ retning.

Lovlige bure, rigeligt strøelse og god sundhed (pånær diarre)

trækker i en positiv retning. Management kvalitet (pasningen af

dyrene) har jeg ikke direkte kunne observere, og svært ved at vur-

dere, selvom dette også har betydning for dyrenes velfærd.

Det skal bemærkes, at WelFur besøget var i dieperioden 2017.

Der var - ifølge Baltic Control (telefon og email kontakt) - ikke

andre rapporter i deres system. Dermed har vi ikke WelFur data

før/efter igangsættelsen af vindmøllerne eller WelFur data i andre

perioder i løbet af produktionsåret på sagsøgers minkfarm.

Temperamentet bliver ikke målt i periode 2 i WelFur (kun i peri-

ode 1 og 3), hvorfor jeg ikke kan vurdere temperamentet hos min-

kene på A's minkfarm.«

Han modsatte sig opførelsen af vindmøller. Han var nervøs for,

om minkene ville blive stressede over støjen fra vindmøllerne. Han

læste om, at vindmøllerne kunne stresse dyrene. Der var ikke noget

forskning i støjen fra store vindmøller. Normalt er vindmøller ca.

60 meter høje, men de, der står ved hans ejendom, måler 140 meter.

Han tog rundt og så på store vindmøller og kunne høre en hylelyd

fra dem alle. Han prøvede at få Kopenhagen Fur til at undersøge

problematikken yderligere, men det turde de ikke.

Han var også bekymret for, hvad vindmøllerne ville gøre ved hans

helbred. Hans hus lå tættest på vindmøllerne og kun 560 [meter]

fra disse. Han fik efter ¾ år hjerteproblemer i 2014 og mener, at

det skyldtes støjen fra vindmøllerne. Han flyttede i sommerhus i

2014, og der har ikke boet nogen på ejendommen siden. Når han

havde gået på ejendommen en hel dag, begyndte det at snurre i

hans arme.

Hans indsigelser om vindmøllerne blev ikke hørt, og vindmøllerne

blev opført. I september 2013 startede vindmøllerne. Dyrlægen

skrev rapport 9. og 10. september 2013. Minkene blev stressede

om aften/natten, når de ikke kunne se, hvad der skete, men samtidig

kunne høre den brummende hyletone og vingesuset fra vindmøller-

ne. Minkene blev så stressede, at de begyndte at slås og bide hinan-

den. Det startede den dag, hvor møllerne blev tændt for første gang.

Den 25. september 2013 holdt han møde med K fra Wind Estate.

K var med inde på farmen og så de dyr, der var blevet bidt ihjel.

Han bad dem også om at komme om natten og høre, hvordan min-

kene larmede, men der kom ikke nogen.

I oktober måned bliver dyrene pelset. Pelsningen er færdig i starten

af december. Herefter er de tilbageværende dyr avlstæver og hanner

til brug for avl. Parringen varer fra 1. marts til 1. juni. Hunnerne

er drægtige ca. 6 uger fra ægget har sat sig fast. Hvalpene kan blive

fravænnet fra de er tolv uger. Det kan ske før, hvis moren er meget

afkræftet. Herefter går hvalpene sammen to og to.

Parringssæsonen i 2014 var et mareridt. Minkene ville ikke parres,

og de sloges. Det var ren dyremishandling. Der var flere, som ikke

ville parres, flere som aborterede, og flere som ikke kunne passe

de hvalpe, som de fik.

Han fik efter aftale med sin bedriftsdyrlæge en second opinion

fra dyrlæge B, som han ikke kendte i forvejen. Han var meget enig

i hendes konklusion, hvorefter problemerne hang sammen med, at

mink er meget støjfølsomme. Der er normalt ikke meget støj på en

minkfarm, og minkfarme skal helst ligge afsides, hvor der er fred

og ro. Han fik også besøg af dyrlæge L fra Kopenhagen Fur. Hun

mente, at dyrene var stressede. Det kunne man se på, at tæverne

ikke tog deres hvalpe med ind i redekasserne, men blot lod hvalpene

ligge i burene.

Han sørgede selv for, at dyrene fik rigeligt med mad og vand. Der

var ikke andet, som han kunne gøre for at forbedre trivslen. Det er

hans opfattelse, at der ikke var ændret på andre af dyrenes vilkår.

Det er rigtig nok, at han i 2016 fik en bøde på 10.000 kr., fordi

han ikke havde overdækket døde mink. Han havde selv fået store

helbredsmæssige problemer og måtte flere gange benytte en vikar

for at få passet dyrene. Det var altid kvalificeret personale, som

trådte til, når han ikke selv kunne. Han benyttede et vikarbureau.

Hans læge sagde, at han skulle flytte, før det endte med et dødsfald.

Han ville gerne have stoppet driften i 2017, men fortsatte efter råd

fra sin advokat til 2018 for at kunne nå at afholde syn og skøn. I

2018 stoppede han, og alle mink blev pelset Han har stadig land-

brugsjorden ved ejendommen. Han ville gerne have fortsat med at

arbejde med mink.

Vildbjerg dyrlæger var hans faste dyrlæge. D, V og R var på skift

hans bedriftsdyrlæger. Han skulle på et tidspunkt have et ekstra

tilsynsbesøg af en dyrlæge. Han husker ikke helt hvorfor, men det

var vist noget med antal af bidskader.

side 12

Forklaringer

Der er afgivet forklaringer af A, K, skønsmændene Rene Hansen

og Jens Malmkvist, dyrlæge R, dyrlæge V, N, P, C, J, G og H.

har forklaret, at han har været beskæftiget som landmand, siden

han var 20 år. Da han var 24 år, blev

5080

han minkavler. Han var glad for sit arbejde. Farmen på … startede

han i midten af 1970'erne. I begyndelsen var der 10 avlstæver. Siden

byggede han langsomt avlen op. Han byttede hanner og købte nye

hanner for at undgå indavl. En avlstæve får tre kuld hvalpe, så bliver

der købt nye dyr ind. Gradvist blev hans farm større. På et tidspunkt

var han godkendt til 4.500 avlstæver.

Når de påbegynder parring, har de altid 5 % ekstra tæver, da der

er nogle tæver, som ikke vil parres. Pr. 1. april må der kun være

det antal tæver, som man har godkendelse til. Overskydende tæver

bliver pelset forud for denne dato. Når de får kontrolbesøg/tilsyn,

skal de svare på, hvor mange avlstæver de har. Man får en bøde,

hvis antallet af tæver ikke passer med det antal, som man er god-

kendt til.

Der må gå to mink pr. bur. Det er et krav, at der skal være ledige

bure i tilfælde af sygdom/isolation af dyr. Den plads, der var på

farmen, passede med de 4500 tæver, som han var godkendt til. I

de haller, der var tættest på boligen, var to rækker med bure. Der

blev bygget nye haller, da han fik udvidet tilladelsen til flere tæver.

Han havde brug for samtlige haller til driften.

Der var tidligere en tilsynssag vedrørende en hal uden tilladelse.

Han havde kun fået tilladelse til 5 haller, men havde opført 6 haller.

Den sidste hal fik han efterfølgende lovliggjort.

Der har været stridigheder mellem ham og beboerne på … og …

i mange år. Naboerne har flere gange klaget over hans farm. Bl.a.

over fluegener, som han mener stammede fra naboens hundekennel

og ikke minkfarmen.

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 143: Henvendelse af 12/8-24 og præsentation fra foretræde 29/1-25 fra Poul Hvilsted om årsagssammenhæng mellem vindmøller og minkfarme

U.2024.5064V - TfL2024.56V - MAD2024.120V - FED2024.91V

5081

Når man udvider besætningen, sker det ved at beholde flere tæver.

Han byggede nye haller i forbindelse med udvidelsen til 4500 tæver.

Hallerne blev bygget i vinteren 2012/2013.

Han fik ikke sendt døde dyr til nærmere undersøgelse, da han ikke

kunne få oplyst, hvor han skulle sende dem hen. Han har stadig de

døde dyr liggende i fryseren.

har forklaret, at han er direktør for Wind Estate, og det har han

været siden 2008. Hans primære arbejdsområde består i projektud-

vikling. Projekterne starter med, at de finder en god placering for

mulige vindmøller. Det her projekt startede i 2009-2010. Det næste

de gør, er at spørge lodsejeren, om de er interesserede i at sælge

jord til projektet. Derefter kommer den »offentlige« fase, hvor de

søger om tilladelser.

Han holdt meget tidligt to-tre møder med A, der udtrykte bekym-

ringer ved vindmøllerne. De ville gerne have en dialog med ham.

Der var flere ordninger, så som køberet og værditabsordning, som

A kunne søge. A benyttede sig af fortrinsretten til at købe andele

i vindmøllerne til kostpris. Der var en god tone mellem dem og A.

Myndighedsprocessen består af en høring af naboerne/for-debatten

og den efterfølgende VVM-proces. VVM-processen blev betalt af

dem, men det var kommunen, som forestod processen. De er vant

til, at der er dyr omkring vindmøllerne, og det har ikke tidligere

givet problemer. De har flere gange tidligere lavet aftaler med

minkfarmere som lodsejere. Byrådet godkendte deres projekt.

Godkendelsen kunne påklages til et klagenævn, men det skete ikke.

I dag snakker de med alle naboer, før de starter et projekt op.

Tidligt i forløbet fik de at vide, at A kunne være vanskelig og

havde bekymringer om projektet i forhold til sine dyr, og de rettede

derfor henvendelse til ham. Kommunen havde fået en henvendelse

fra A, der ville vide, hvornår møllerne blev sat i gang. Så ville A

stå klar med en dyrlæge og en container til minkene. Han kan ikke

genkende, at der var en hyletone fra vindmøllerne. Han kan heller

ikke genkende, at der er meget støj fra vindmøllerne. De er meget

opmærksomme på at overholde alle gældende regler. Der var en-

kelte tilfælde, hvor en del i en vindmølle gik i stykker og måtte

repareres, hvilket de straks fik gjort. I den forbindelse kan der have

været en hyletone, indtil vindmøllen blev repareret.

Mødet 25. september 2013 blev afholdt som et forsøg på at finde

en dialogbaseret løsning med A. De tilbød at stoppe møllerne om

natten ved lav vind, hvor møllerne høres mest. Ved kraftig vind

larmede skoven mere end møllerne.

Det var blevet skrevet ind i tilladelsen, at de ikke måtte bygge fra

1, marts til 1. juni 2013, men i denne periode byggede A selv nye

minkhaller, hvilket byggeri støjede. Han syntes, at de har rakt

hånden frem til A. Han har ikke været uinteresseret i A’s udfordrin-

ger.

Kommunen kan lægge et område ud til vindmølleområde i en lo-

kalplan. Der måtte stå tre møller på hver 130 m. Grunden til, at han

skrev tre forskellige forslag var, at de mente, at de kunne udnytte

området bedre inden for lovens rammer ved at opføre 4 vindmøller

i stedet for 3 og med en højde på 140 m. De overholdt både støjkrav

og skyggekrav. De var ikke bekymrede for at anlægge vindmøllerne,

hvor de gjorde, fordi alle krav blev overholdt.

Skønsmand René Hansen

har forklaret, at han kan vedstå skønser-

klæringen. Han har set på akustisk emission, og han har lavet en

akustisk kortlægning af, hvordan lyd rammer A’s minkfarm og

beboelse. Hans målinger kan ikke umiddelbart sammenlignes med

støjberegninger i henhold til støjbekendtgørelsen, hvor man bereg-

ner sig frem til en støjbelastning på et teoretisk grundlag ved at

isolere støjbelastningen fra f.eks. vindmøller. Det er ikke muligt at

lave målinger svarende til denne beregning, da der er vegetation i

nærheden, som også bidrager til støjen. En sådan måling skulle i

øvrigt også være foretaget ved selve vindmøllen.

Den kortlægning, som han har lavet, er i stedet målinger af faktisk

støj på selve minkfarmen. Der er foretaget målinger på to halvåbne

områder og på to områder i de store haller. Der er desuden foretaget

målinger både hvor vindmøllerne var i drift, og hvor de ikke var.

Målingerne viste, at man nogle steder målte mere støj, når møllene

var slukkede, end når de kørte, hvilket skyldtes den flukturerende

baggrundsstøj. Han har målt de faktiske reaktioner, når møllen er

tændt henholdsvis, når den er slukket. Foreholdt ekstrakten side

246 og 247, forklarede han, at det er enkelte lydspektre, der vises.

Foreholdt ekstrakten side 250, forklarede han, at der vises, hvad

der sker, når møllerne er slukket ved det lyserøde område. Det blå

område viser, hvad der sker, når møllerne er stille. Foreholdt eks-

trakten side 254, forklarede han, at g-vægtet lyd kan mennesker

ikke høre. G-vægtet lyd kaldes også infralyd. Der blev målt g-

vægtet lyd på 74 DB.

VVM-processens beregninger er vanskelige at sammenligne med

hans målinger. I boligen har han umiddelbart målt en større støjbe-

lastning end det fremgår af VVM-beregningerne. Det fremgår af

vejledningen fra 1997, at når der er flere vindmøller på række, kan

der opstå modulerede lyde mellem vindmøllerne. Hans målinger

viser, at der var en impuls støj, men han ville ikke tildele et im-

pulstillæg til kunden, fordi impulsstøjen ikke overstiger 10 dB i

forhold til baggrundsstøjen. Vindmøllerne i dag er mere lavfrekven-

te. Han var på ejendommen af flere omgange. I alt brugte han 25

timer. Man var ikke i tvivl om, hvornår møllerne kørte.

5082

Der var - som målingerne også viser - et lavfrekvent bidrag fra

vindmøllerne, som man ikke kan høre, men kan føle.

Der er generelt usikkerhed ved målinger. Usikkerheden svarer til

5-7 dB. Forskellen på, om møllerne var tændt eller slukket, var

omkring 3-4 dB. Der er imidlertid lavet mange forskellige målinger,

der viser den samme forskel, så usikkerheden herom er lille.

De hørte en hyletone første gang, de var på minkfarmen. Den

kunne kun lige anes og kunne ikke høres, da de en senere dato fo-

retog målingerne.

Skønsmand Jens Malmkvist

har forklaret, at han har arbejdet med

mink i 25-26 år som forsker. Han har arbejdet med dyrenes stress,

adfærd og reproduktion. Han har lavet forsøg og har ikke haft

daglig nær kontakt til avlerne eller dyrlægerne. Han har været op-

taget af lyds påvirkning på mink. Der var behov for yderligere

forskning i lyds påvirkning på mink, men de nåede ikke at få god-

kendt en ansøgning, og nu er det for sent på grund af minkerhver-

vets nedlukning i Danmark.

Han kan ikke med sikkerhed udtale sig om påvirkningen på mink

af lyden, fordi der ikke er lavet kontrollerede forsøg. Han ved ikke,

om mink er særligt sårbare. Hvalpene bliver født døve. Som voksne

kan mink høre bedre end mennesker specielt i det højfrekvente

område. Der er ikke lavet mange undersøgelser af det lavfrekvente

område. Han kan ikke sige, at mink er det mest støjfølsomme dyr,

vi kender. Han kan ikke sige, om der er reaktioner hos mink på

støj.

Der er igennem avlen selekteret for rolige dyr, men han kan ikke

sige, om det kun gælder adfærd, eller om det også er rolighed i

forhold til baggrundsstøj. Parring, forberedelse til fødsel og fravæn-

ning i september er kritiske tidspunkter. I september kan der komme

aggression mellem kønnene, da hvalpene på dette tidspunkt er ved

at blive kønsmodne. Dyr kan enten tilvænne sig støj (habituere)

eller begynde at ignorere den. Han vil være skeptisk overfor, om

minkene kunne vænne sig til en baggrundsstøj. Dog er der ikke

lavet forsøg om dette, så han ved det ikke med sikkerhed.

side 13

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 143: Henvendelse af 12/8-24 og præsentation fra foretræde 29/1-25 fra Poul Hvilsted om årsagssammenhæng mellem vindmøller og minkfarme

U.2024.5064V - TfL2024.56V - MAD2024.120V - FED2024.91V

Han vurderede ikke, at aggressionsniveauet på farmen var højt.

Når han kigger på hvalpeoptælling ved fravænning og succesrate

på parring, så var der parringsproblemer og et lavt niveau i forhold

til antal fravænnede hvalpe i 2014. Det var stort set en gennemsnit-

lig farm på de fleste områder. Der var dog mange tynde tæver trods,

at der blev givet meget halm og foderberigelse. Der er også andre

forhold, der kan have betydning for antallet af hvalpe og succes på

parring. Loppeangreb kan have betydning for hvalpetallet, men det

er ikke noget, han ved meget om. Overbesætning kan have betyd-

ning for stress, bidskader. Specielt, hvis man sætter dyr af samme

køn i samme bur i september måned.

Han ved ikke, hvilken effekt kunstigt lys kan have på mink, man

må lysbehandle mink, men de skal have mørke perioder. Han har

ikke set billederne på ekstrakten side 744 og 745. Når han ser bil-

lederne, giver de ikke anledning til bemærkninger i forhold til

spørgsmålet om den almindelige drifts generelle indflydelse på

produktionen. Han ved mest om levende dyr.

har forklaret, at han arbejder som praktiserende dyrlæge og

tidligere har været bedriftsdyrlæge hos A. Han overtog opgaven

som bedriftsdyrlæge på 4 minkfarme, da V holdt. Han fik en

mundtlig orientering af hende. Mink var et nyt arbejdsområde for

ham som rådgivende dyrlæge. Der var andre problemer hos A end

på de andre farme, som han overtog. Som han har skrevet (ekstrak-

ten side 811), var det altoverskyggende problem døde og misdan-

nede hvalpe. A var god til at tage de dødfødte hvalpe fra, men han

har også selv set nogle af dem. Det var meningen, at døde/misdan-

nede tæver skulle sendes til DTU med henblik på yderligere diag-

nostik. Han ville gerne have flere øjne på, da han syntes, at det var

en speciel sag. Det blev undersøgt, om minkene led af plasmacytose,

men det gjorde de ikke. De andre undersøgelser hos DTU blev ikke

sat i værk. Måske skyldtes det prisen herpå. A mente, at problemer-

ne skyldtes vindmøllerne og ville ikke have lavet yderligere under-

søgelser. Han skrev selv, at det ikke kunne afvises, at årsagen var

stress. Det var A, der foretog registreringerne af de døde mink. Han

var ude på farmen i forbindelse med sine besøg og så døde mink

hver gang. Der var mange døde mink. Han var delvist med ved

mødet med dyrlæge B. Han var ikke med til selve gennemgangen,

da han havde et andet ærinde, men kom da de sad og drøftede det

efterfølgende. Han har ikke gennemgået de tal, som B har anført

om parringsprocenter og hvalperesultater i 2013 og 2014, men det

var hans fornemmelse, at tallene stemte meget godt. Han kendte

ikke B personligt, men vidste, at hun var en dygtig minkdyrlæge.

Han kunne dog være lidt i tvivl om, hvor objektiv hun kunne være

i en sådan sag. Han ville stadig gerne finde årsagen til de forringede

produktionstal og syntes, at de skulle arbejde videre for at se, om

der var noget, som blev overset. Han fandt dog ikke en årsag til

problemerne i løbet af 2015 og 2016. Der var ikke tegn på sygdom

eller loppeangreb, der kunne forklare problemerne.

Det er alt muligt, der kan stresse minkene - vindmøller eller ej.

Manglende reproduktiv succes eller døde hvalpe kan typisk forkla-

res med stress hos dyrene. Han har ikke kendskab til andre farme

med angivne problemer med lyd/støjpåvirkning. Han vil gerne ba-

sere sin rådgivning på evidens, og han var ikke overbevist om, at

problemet var støj fra vindmøllerne. Han kunne imidlertid heller

ikke afvise det. Han talte med flere kolleger om muligheden for,

at vindmøllerne kunne stresse

5083

minkene, men der var ingen, som kunne hjælpe ham. Der var heller

ikke andre, som havde oplevet misdannede hvalpe. Han mente helt

sikkert, at minkene var stressede, men han kunne ikke sige, hvordan

de blev stressede. Han har ikke erfaring med lavfrekvent støj.

har forklaret, at hun er uddannet dyrlæge, og det har hun været

siden 2005. Hun har beskæftiget sig med bl.a. mink og smådyrsprak-

sis. D var bedriftsdyrlæge for A, før hun overtog efter hende. Hun

har læst D’s rapporter. Den 24. maj 2013 var hendes første besøg.

Det hele gik stille og roligt på farmen. »Fedtede hvalpe« betyder,

at hvalpene havde diarré. Hun oprettede dette som en besætnings-

diagnose. Diagnoserne bliver nedlagt efterhånden, som de ikke

længere er relevante. Salmonella var ikke relevant i den periode,

hvor hun kom på farmen.

Hun deltog i et møde den 9. september 2013 på minkfarmen med

Wind Estate. Formålet med mødet var at få igangsat møllerne på

en måde, der tog hensyn til minkene. Der blev på mødet afspillet

et lydklip, hvor minkene skreg. Normalt er der ret stille, når man

besøger en minkfarm. Hendes næste besøg var søndag den 29.

september 2013. Dyrene var her mere skrigende, end de normalt

var. Det var ikke noget, som hun havde oplevet før. Hun var derude,

før det blev lyst, så hun kunne mest kun høre minkene og ikke se

dem.

Hun var på rådgivningsbesøg den 18. oktober 2013. Sygeafdelin-

gen var på dette tidspunkt blevet væsentligt udvidet som følge af,

at mink med bidsår var flyttet hertil. Sundhedstilstanden på farmen

var dog god, da alle minkene var blevet skilt ad, efter møllerne var

sat i drift.

Hun talte i telefon med A den 12. marts 2014 og lavede et notat

om de problemer, som A oplevede med parringen. Hun var ikke

selv ude på farmen på det tidspunkt. Hun fik herefter nyt arbejde.

Hun har ikke haft tilsyn på andre farme med kort afstand til vind-

møller.

har forklaret, at han bor ved Ikast. Han har tidligere igennem

15 år drevet en minkfarm. Farmen var ca. dobbelt så stor som A’s.

Han har lært A at kende via en lokal minkavlerforening. Han havde

selv en sag med vindmøller i nærheden af sin farm. Vindmøllerne

var ca. 125 meter høje. De havde problemer med vindmøllerne,

når det var hvalpesæson. De kunne ikke have hvalpe i den ende af

farmen, som var tættest på vindmøllerne. Generne fra vindmøllerne

var størst, når det var vindstille. Der har ikke været undersøgelser

på hans farm. Senere kom der et nyt projekt med vindmøller i hø-

ring, og de klagede over det, og projektet blev opgivet.

Han blev inviteret ud til A’s farm sammen med to konsulenter fra

Kopenhagen Fur og nogle avlere fra Nordjylland. Det var vist i

foråret 2018. Dyrene var meget urolige. Det var en unormal adfærd.

Det var lige efter parringssæsonen. Farmen bar tydeligt præg af, at

der manglede folk. A sagde, at han ikke kunne holde på sine folk.

Han stod og snakkede med A i den ende af hallen, som var tættest

på vindmøllerne. Han fik det virkelig skidt og fik åndenød. En af

de andre, der var med, fik det også dårligt og ville ud fra stedet.

Det var ikke en ordentlig måde at holde dyr på. Det var forkasteligt.

Det sagde de til A.

har forklaret, at han er selvstændig rådgiver inden for støj. Han

er certificeret og godkendt af miljøstyrelsen. Han rådgiver primært

industrivirksomheder. Han er godkendt til at behandle støj fra

vindmøller. Han kan koble sig på vindmøllen og trække data derfra

til beregning af støjen. A kontaktede ham, fordi han havde proble-

mer med støj fra vindmøllerne. Han hjalp i 2014-2016 A med at

måle lavfrekvent støj på minkfarmen. Der er ikke godkendte måle-

metoder eller grænseværdier, så han benyttede sig af det, der gælder

for industrivirksomheder. Han målte støjniveauet, men kunne ikke

slukke for vindmøllerne, så det var vanskeligt at skelne mellem

støjen fra vindmøllerne og baggrundsstøjen. Han var der ude 4-5

gange. Der var meget dybe lyde. Han prøvede at måle en hyletone,

men kunne ikke måle noget, som oversteg grænserne i industrien.

Han kunne dog subjektivt konstatere, at hyletonen var der. Han

følte ikke noget ubehag ved at være der. Han var der i ca. 1-1,5

time. Typisk skal han være der længere for at kunne mærke/høre

lavfrekvent støj. Det er ikke alle mennesker, som hører eller regi-

side 14

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 143: Henvendelse af 12/8-24 og præsentation fra foretræde 29/1-25 fra Poul Hvilsted om årsagssammenhæng mellem vindmøller og minkfarme

U.2024.5064V - TfL2024.56V - MAD2024.120V - FED2024.91V

strerer lavfrekvent støj. Han har oplevet situationer, hvor manden

i et ægtepar ikke kunne holde ud at være på ejendommen, hvorimod

konen ikke kunne mærke/høre noget. Han har målt støj på ejendom-

men uden for hallerne tættest ved vindmøllerne.

har forklaret, at han er ejendomsmægler og har været det siden

1988. Han har kontor i Ålborg, men sælger ejendomme i hele landet.

Han har speciale i landbrugsejendomme. Han har solgt mange

minkfarme igennem tiden. Han har lavet en salgsopstilling på A’s

ejendom, ekstrakten side 989. Vurderingen blev foretaget med

henblik på salg. Han kan ikke huske præcist, hvornår han foretog

vurderingen, men han oprettede sagen 3. juli 2012, og vurderingen

er foretaget umiddelbart herefter. Det var ikke ham selv, men en

kollega, der var ude på ejendommen, men han var inde over sagen

i forbindelse med udarbejdelse af salgsopstilling. Man vurderer

boligdelen og erhvervsdelen for sig. Tilladelsen/miljøgodkendelse

til at avle mink har en værdi, der er inkluderet i værdien af driftsin-

ventar og driftsbygninger. De har vurderet værdien på baggrund

af produktionsapparatet, hvor der var givet tilladelse til 4.500 tæver,

og ikke på baggrund af regnskaberne fra de foregående år. Hvis

der ikke kunne drives minkfarm på ejendommen, ville det have

haft en betydning for

5084

salgsprisen. Jorden ville man i den situation isoleret set kunne få

mere for, men driftsbygninger og -inventar og maskiner ville man

få væsentligt mindre for. Hvis man ikke kunne drive minkfarm,

vurderer han, at ejendommens samlede værdi ville være 7 mio. kr.

mindre, og at ejendommen således dengang kunne sælges for

13.650.000 kr.

har forklaret, at han har været selvstændig landmand i 33 år og

tidligere har drevet minkfarm. I dag driver han planteavl og svine-

farme. Han havde indtil 2020 en minkfarm med 13.000 avlstæver

i …. Hans minkfarm ligger tæt på nogle vindmøller og en flyvesta-

tion. 150 meter fra farmen ligger der en skydebane. Der er 14

vindmøller tæt på minkfarmen. Vindmøllerne er omkring 100 meter

høje. Ekstrakten side 924 viser et luftfoto af hans minkfarm. Den

midterste vindmølle ville kunne ramme minkfarmen, hvis den

væltede. Farmen er opført i 2008. De kan høre vindmøllerne både

udenfor og inde i hallerne. De kan også se vindmøllerne fra hallerne.

De kan høre, når møllerne tager af i fart eller sætter farten op. Det

er hans opfattelse, at minkene selvfølgelig også kunne høre støjen

fra vindmøllerne. Det havde imidlertid ingen betydning for hvalpe-

gennemsnittet på hans farm i …. Faktisk var det højere end på hans

andre farme, hvor der ikke var vindmøller i nærheden. Han opbyg-

gede først minkfarmen efter vindmøllerne var opstillet.

Han har været på A’s farm sammen med Wind Estate. A’s farm

var rodet og »hang lidt«. Der var meget snak om lopper og naboens

hunde. Hvis minkene har lopper, når hvalpene bliver født, så vil

det kunne påvirke hvalpedødeligheden. Han vil mene, at loppean-

greb er et tegn på dårligt management.

I 2012-13 var der højkonjunktur i minkbranchen. Derefter gik det

ned af bakke, indtil branchen blev lukket helt ned af staten i 2020.

I dårlige år var der ikke overskud i minkbranchen.

Wind Estate har han haft med at gøre, idet de har opstillet vind-

møller på hans grund. Han blev spurgt af dem, om han ville være

med til at se på A’s farm i forbindelse klager over støj. Han kendte

ikke A. Han kan ikke huske, om han skrev et debatindlæg om A i

et blad i 2014. Det kan han ikke afvise, men han husker det ikke.

har forklaret, at hun bor på …. Hun er nabo til A. Hun har ikke

direkte været plaget af gener fra minkfarmen. Der har været lidt

nabostridigheder mellem hende og A. Man var ikke i tvivl om, at

der lå en minkfarm. Der kunne i perioder være problemer med sø-

le/halm/afføring fra minkene foran gylletanken ude ved vejen. Hun

synes, at de gener oversteg, hvad man måtte acceptere fra en

minkfarm.

Da A’s ansøgning om udvidelse af antallet af tæver var i høring,

sendte hun en indsigelse herimod, idet hun vidste, at der allerede

var flere tæver end det tilladte. A havde selv fortalt om, hvor

mange dyr han havde, da hun tidligere havde været kommet sam-

men med han og hans daværende kone.

Der var opsat en skræmmekanon inde på minkfarmen for at holde

fugle, primært stære, væk fra ejendommen. Skræmmekanonen

kørte hele dagen. Hun kan ikke huske, om den var der i 2011, 2012

eller 2013. En anden nabo klagede over kanonen, og den kørte kun

få dage, så blev den slukket.

Hun kan ikke huske, hvornår A’s nye haller blev opført. Der blev

opført nye haller af to omgange. Hun kan ikke huske, hvornår på

året hallerne blev opført.

har forklaret, at han bor på den anden side af … i forhold til A.

Han har boet der i 19 år. Der opstod uenighed mellem ham og A

om en sø, som A drænede. Han var træt af, at der var mange mink,

som løb ud. Det har han påtalt over for A. Han var vant til lidt

lugtgener på landet, men på et tidspunkt ringede han til kommunen,

da der havde ligget døde minkkroppe i næsten 14 dage.

Han kom med kommentarer i forbindelse med høringen forud for

udvidelsen af A's farm. Der var et problem med fluer, som umulig-

gjorde, at de kunne spise ude fra 1. maj og indtil det blev koldt.

Det var små fluer, som han mener kom fra minkfarmen.

På et tidspunkt havde A en skræmmekanon, der affyrede et skud

i minuttet. A havde sagt, at opførslen af vindmøllerne var sat i bero,

fordi hvalpene skulle have ro. Han undrede sig over, at A i den

samme periode selv byggede nye haller. De kan høre vindmøllerne

ovre ved dem. De har aldrig selv været generet af vindmøllerne.

Han driver en hundepension. Han har ikke oplevet, at hundene re-

agerer på støj fra vindmøller.

Parternes synspunkter

har i sit påstandsdokument bl.a. anført:

»…

ANBRINGENDER

…

Om ansvarsgrundlaget

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at de gener,

Wind Estate’s vindmøller påfører A’s ejendom overstiger den na-

boretlige tålegrænse, for hvilket Wind Estate er ansvarlig på et

objektiveret og præsumptivt grundlag.

Det gøres gældende, at A’s bolig og minkfarm/landbrugsvirksom-

hed befandt sig i et landbrugsområde, der aldrig har været anvendt

til andet formål. Det gøres gældende, at placeringen af en er-

hvervsvirksomhed med skadelige emissioner ikke repræsenterer

en for A

’påregnelig’

udvikling.

Dette gælder, selv om det er et led i den almindelige samfundsud-

vikling, at der opstilles stadigt flere og

5085

større vindmøller både på havet og på land. Vindmøller på land

opstilles oftest i det åbne land, fortrinsvist langt fra bebyggelse, på

baggrund af en erkendelse af, at vindmøller medfører gener for de

omkringliggende. Det er en erkendelse, som Wind Estate skal hol-

des fast på i denne sag.

Ved at opstille vindmøller langt fra naboer begrænses kredsen af

de generede mest muligt. Det er samtidig bredt accepteret, at naboer

til vindmøller må tåle visse gener i form af udsigtsgener, moderate

støjgener og tabt ejendomsværdi. Sidstnævnte skal vindmølleopstil-

leren dog kompensere naboerne for.

I denne sag er der imidlertid tale om meget væsentlige og upåreg-

nelige gener, som afstedkom lukning af en indtil da velfungerende

side 15

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 143: Henvendelse af 12/8-24 og præsentation fra foretræde 29/1-25 fra Poul Hvilsted om årsagssammenhæng mellem vindmøller og minkfarme

U.2024.5064V - TfL2024.56V - MAD2024.120V - FED2024.91V

minkfarm, som A har drevet lydefrit siden 1996. Generne påvirkede

straks minkproduktionen meget voldsomt, og som det fremgår af

bilag 9-13 og bilag 27-37, samt oversigten bilag 38 var der tale om

en voldsom produktivitetsnedgang ved antallet af hvalpe pr. avlsdyr.

I det første produktionsår 2014 efter opstillingen af vindmøllerne

næsten halveres A’s produktivitet. Dette var en meget væsentlig

ulempe og - skulle det vise sig - fatal beskadigelse af A’s virksom-

hed og økonomi.

Det gøres gældende, at skadevirkningerne ligger markant over

den naboretlige tålegrænse.

Det gøres gældende, at generne for A’s erhvervsvirksomhed og

minkene, herunder disses krav på etisk forsvarlig velfærd, utvivl-

somt ikke er reguleret af offentligretlig regulering. Der er ikke

fastsat nogen form for grænseværdibeskyttelse af hverken medar-

bejdere eller besætningen, idet såvel støjgrænser som afstandskrav

alene er fastsat for boliger.

At der ikke er fundet anledning til at gennemføre en regulering

af den arbejdsmiljømæssige belastning, som medarbejdere i land-

brugsvirksomheder udsættes for, eller dyr understøtter ligeledes

A’s opfattelse, at arealanvendelseskonflikten, som vindmøller og

deres emission forårsager, er overladt til den almindelige naboret.

På denne baggrund gøres det derfor gældende, at dette spørgsmål

alene skal vurderes på baggrund af den naboretlige tålegrænse, der

er upåvirket af støjbekendtgørelsens regler.

Denne bekendtgørelse - der i øvrigt ikke var lovlig, da tilladelsen

til Wind Estate blev udstedt - var og er

’designet’

til at danne

grundlaget for en vurdering af påvirkningen af et menneskeligt øre

- vel at mærke et menneske, der befinder sig på stedet fordi ved-

kommende bor der. Reguleringen tager ikke højde for, hvad et

velfærdskrævende dyr påvirkes af, og den lader hånt om mennesker,

der arbejder på stedet, uanset dette foregår i fri luft og dagen lang.

Grænseværdierne er altså ikke et udtryk for faktiske støjpåvirknin-

ger, men et udtryk for det menneskelige øres evne til at opfatte en

given påvirkning. Da mink og andre dyr opfatter lyd i bestemte

frekvenser betydeligt anderledes end mennesker, kan de fastsatte

grænseværdier ikke udvides til at omfatte dyrehold, hvilket under-

streger, at der gælder altså ingen offentligretlig regulering på om-

rådet.

Det bestrides, når Wind Estate fortolker dette fravær af regulering

som et bevis på sin fuldstændige ansvarsfrihed. Det bestrides, at

Wind Estate kan fremføre et forsvar, der henviser til, at Wind

Estate fik tilladelse af Herning Kommune til at placere sine vind-

møller på A’s naboejendom. Wind Estate fik ikke

’tilladelse’

Herning Kommune til at beskadige A’s ejendom, virksomhed og

minkbesætningen.

Det gøres gældende, at lokaliseringen af vindmøllerne på det på-

gældende sted nok var et produkt af en kommunal planlægning,

men at det er Wind Estate’s bidrag, oplæg, projektbeskrivelser og

ansøgninger, der har leveret det afgørende grundlag for den kom-

munale beslutning. Wind Estate blev ikke

inviteret

til at realisere

et projekt. Wind Estate skabte projektet og drev eller medvirkede

til at drive den kommunale beslutningsproces.

Det gøres gældende, at denne manglende regulering tværtimod

understreger Wind Estate’s naboretlige ansvar for en tålegrænse,

der bl.a. tager hensyn til den skadelige aktivitets lokaliseringsmæs-

sige påregnelighed.

Vindmøllerne blev opført med en afstand til boligen på 561 meter,

hvor mindsteafstanden efter vindmøllecirkulæret var 4 gange

vindmøllernes totalhøjde eller 560 meter. Beslutningen om

’at gå

til grænsen’

var Wind Estate’s egen og Wind Estate’s risiko. Det

samme gælder Wind Estate’s beslutning om at acceptere, at der

mellem vindmøller og boligen fandtes en virksomhed, der bestod

af levende væsner. Tilstedeværelsen af medarbejdere med udendørs

ophold dagen lang og følsomme mink var for Wind Estate en ind-

kalkuleret risiko.

Det gøres gældende, at det på samme måde bidrager til Wind

Estate’s ansvar for beskyttelsen af sine naboer, at Wind Estate

sammen med andre i industrien har undladt at gennemføre et basalt

videnskabeligt arbejde for at fastslå konsekvenserne af sin virksom-

hed over for naboer, det være sig mennesker eller dyr. Det er nøj-

agtigt en

’påregnelig’

risiko, som Wind Estate derved har påtaget

sig, at det viser sig, at skadevirkninger forekommer uforudsete.

Wind Estate har som bilag T fremlagt Sundhedsministeriets orien-

tering om færdiggørelsen af Kræftens Bekæmpelses undersøgelse

af vindmøllestøj og helbredseffekter. Det bemærkes, at undersøgel-

seslederen, professor Mette Sørensen, offentligt har udtalt sig af-

standtagende fra denne udlægning.

Således har hun mail 3. april 2018 til et medlem af Landsforenin-

gen mod Kæmpevindmøller udtalt: »Vi

5086

mener ikke, at vores nyligt publicerede studie (…) afkræfter mistan-

ken om en sammenhæng mellem vindmøllestøj og hjertekarsygdom«.

Til avisen Nordjyske er hun citeret for udtalelsen: »jeg

ser ikke

vores studie som en frifindelse af lavfrekvent støj på nogen som

helst måde«.

Der findes i det offentlige rum flere udtalelser af tilsvarende ind-

hold fra professor Mette Sørensen om den undersøgelse, der

grundlæggende forekommer at være uden statistisk signifikant

værdi for hverken den ene eller anden konklusion.

Om årsagssammenhæng og bevisbyrde

Det gøres det gældende, at Wind Estate’s vindmøller er årsag til

produktionsnedgangen på minkfarmen såvel som ejendommens

værditab - både som minkfarm og som beboelse.

Erstatningspåstanden overfor Wind Estate er begrundet i konsta-

teringen af en klar tidsmæssig sammenhæng mellem opstillingen

af Wind Estate’s vindmøller og de fatale produktionsproblemer,

der blev konstateret på A’s minkfarm, som ultimativt havde den

virkning, at driften måtte indstilles. Der henvises bl.a. til afgørelsen

refereret i FED 2001.292V, der viser betydningen af denne konsta-

tering i tilfælde, hvor der kan antages at være tale om præsumptions-

ansvar som ved overskridelse af den naboretlige tålegrænse.

På trods af den almindelige erkendelse af genevirkninger ved

emissioner fra vindmøller og det entydige tidsmæssige sammenfald

mellem vindmøllernes opstilling og idriftsættelse i september 2013

og A’s konstatering af voldsomme problemer med opretholdelse

af en hidtil lydefri drift af minkfarmen, har Wind Estate afvist, at

der kan være en årsagssammenhæng. Wind Estate har henvist til

A’s bevisbyrde for en sådan årsagssammenhæng.

Det fremhæves overordnet, at der ikke i produktionsåret 2013 eller

senere skete (andre) ændringer på minkfarmen eller i driften heraf,

som kunne begrunde den meget markante produktionsnedgang.

Dette bekræftes af de fremlagte dyrlægerapporter, herunder bilag

26, men hvor særligt dyrlæge R’s rapport af 14. maj 2014 skal

fremhæves. Wind Estate har ikke godtgjort eller sandsynliggjort

tilstedeværelsen af andre konkurrerende årsagssammenhænge.

Der er nu gennemført syn og skøn på grundlag af det mellem

parternes med besvær udarbejdede skønstema.

A gør gældende, at den gennem syn og skøn tilvejebragte kortlæg-

ning af emissionspåvirkningen på A minkfarm og Jens Malmkvists

erklæring af 6. november 2021 på fyldestgørende måde dokumen-

terer tilstedeværelsen af en kausal sammenhæng mellem opstilling

og A’s vilkår og grundlag for fortsat opretholdelse af erhvervsakti-

vitet.

I Malmkvists erklæring konstateres det, at kortlægningen tilveje-

bringer en fyldestgørende belysning af de påvirkninger, der udgår

fra vindmøllerne mod minkfarmen.

side 16

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 143: Henvendelse af 12/8-24 og præsentation fra foretræde 29/1-25 fra Poul Hvilsted om årsagssammenhæng mellem vindmøller og minkfarme

U.2024.5064V - TfL2024.56V - MAD2024.120V - FED2024.91V

På grundlag af Malmkvists erklæring (side 3) kan det konstateres,

at vibrationer i henhold til kortlægningen ikke anses at være af en

karakter, der kunne give anledning til problemer på minkfarmen.

Årsagssammenhængen af skadelige virkninger af emissionen fra

vindmøllerne er herefter begrænset til akustiske påvirkninger.

Malmkvist konkluderer, at der ikke foreligger nogen generel vi-

denskabelig undersøgelse af konsekvenserne af en sådan akustisk

påvirkning, men lægger til grund (nederst side 1), at det forholder

sig således, at voksne mink generelt anses for at være i stand til at

sanse/registrere den akustiske emission fra vindmøllerne.

Denne konstatering underbygges af det videnskabelige grundlag,

som Malmkvist herefter refererer til.

Malmkvist konstaterer herefter, at der ikke foreligger generel do-

kumentation for, at en sådan emission af akustisk påvirkning kan

medføre bestemte adfærdsændringer eller tab af velfærd og trivsel

hos mink. Det skyldes, at der ikke er gennemført videnskabelige

undersøgelser af, hvorvidt mink varigt påvirkes adfærdsmæssigt

af akustiske emissioner fra vindmøller.

Malmkvist konstaterer, at der ikke er oplysninger om andre poten-

tielle årsager til den negative udvikling, der tidsmæssigt er sammen-

faldende med perioden efter vindmøllernes idriftsættelse og knytter

her en særlig bemærkning til, at idriftsættelsen fandt sted i septem-

ber 2013, som netop var det mest kritiske tidspunkt for minks på-

virkelighed.

Malmkvist erklærer således ikke at kunne udelukke, at der er en

følgevirkning af idriftsættelsen af vindmøllerne og den overdøde-

lighed og reduceret fertilitet og højt aggressions niveau, som A

konstaterede.

Malmkvist konstaterer, at dødelighed var stærkt forøget i produk-

tionsåret 2013, men ikke i senere år. Derimod var reduktionen i

fertilitet voldsom også i perioden efter 2013. Selv om oplysningerne

om forekomsten af aggressionsniveau ikke fremtræder tydelig for

skønsmanden, så konstaterer Malmkvist også, at forekomsten må

anses for at være over normalniveauet.

For alle tre fænomeners vedkommende konstateres det, at der ikke

kan udelukkes en årsagssammenhæng mellem ændret baggrundsstøj

og emission og de pågældende adfærdsmæssige fænomener.

I skønserklæringen (side 6) konstaterer Malmkvist på baggrund

af de foreliggende oplysninger og samtaler med den tidligere

skønsmand Niels Enggaard, at der ikke kan konstateres andre po-

tentielle årsager til de pågældende fænomener. Denne konstatering

understøttes af en i en helt anden sammenhæng objektiv vurdering

af trivselsforholdene hos A’s minkfarm, som blev afrapporteret

efter et besøg i 2017.

5087

A hæfter sig ved, at der i besvarelsen af Wind Estate’s spørgsmål

IE udtales, at der er et klart behov for, at der sker en videnskabelig

undersøgelse i sammenhæng opstilling af landbaserede vindmøller

for så vidt angår de påvirkninger, der udgår herfra på levende om-

givelser.

A gør gældende, at det med Malmkvists erklæring og den i øvrigt

i sagen fremlagte videnskabelige litteratur på kvalificeret måde er

godtgjort, at A blev udsat for en voldsom skadevirkning med tab

til følge på grund af Wind Estate’s opstilling og idriftsættelse af

vindmøllerne i 2013. Der findes ikke konstaterbare andre mulige

forklaringer på disse fænomener, der alle ud fra en videnskabelig

vurdering er sandsynlige effekter af stresspåvirkning, akustisk på-

virkning og forandringer i miljøet, som mink reagerer på.

Det fastholdes om bevisbyrde, at det påhviler vindmølleopstilleren

at godtgøre, at opstillingen af vindmøller

ikke

har skadevirkninger

i forhold til omgivelserne.

Det gør i denne sammenhæng ingen forskel, at vindmølleopstille-

ren - som i det foreliggende tilfælde - er udstyret med fornødne

offentligretlige tilladelser til opstillingen.

Skadevirkninger af den karakter, som A oplevede, ligger klart

uden for den naboretlige tålegrænse og i sammenhæng hermed

fremhæves Jens Malmkvists gentagne udtalelser om, at der burde

findes videnskabelige undersøgelser af de virkninger, som vindmøl-

ler har på omgivelserne, herunder fx mink.

Yderligere fremhæves det, at Byrådet i Herning Kommune den

27. juni vedtog 2012 lokalplan nr. 89.T17.1B, der muliggjorde

opførelsen af vindmøllerne, på baggrund af VVM-redegørelse fra

december 2011 (bilag 2).

Før vedtagelsen af lokalplanen indsendte A indsigelser til planen

med henvisning til minks særlige følsomhed over for støj. Indsigel-

serne og Herning Kommunes bemærkninger hertil fremgår af det

høringsnotat, der er fremlagt som bilag 3. A’s indsigelser er nr. 2,

7 og 9. A havde på dette tidspunkt ingen konkret viden om vind-

møller. Indsigelserne var udformet - blandt andet - på grundlag af,

at A’s dyrlæge Aulum Vildbjerg Dyrlæger (D) havde givet udtryk

for bekymring i en attest (bilag 4).

I Herning Kommunes bemærkninger henvises til et notat fra Vi-

dencenter for Landbrug, der tages til indtægt for, at støj fra vind-

møller ikke påvirker mink negativt (bilag 5).

Notatet anfører, at der ikke er

erfaringer

med vindmøller, der

påvirker minkfarme negativt. Der findes ingen videnskabelig

forskning, der be- eller afkræfter dette. De erfaringer, der henvises

til, kommer fra og vedrører mindre vindmøller.

Det gøres under denne sag gældende, at det pågældende notat er

blevet stærkt overfortolket i sammenhæng med planlægningen for

vindmøllerne, som sagen angår.

Dansk Pelsdyravlerforening har i en henvendelse til Folketingets

udvalg for landdistrikter og øer (bilag 6) rejst indsigelse mod denne

overfortolkning, der kan konstateres at være en systemisk mangel

ved planlægning for vindmøller. Det systemiske misbrug af notatet

begrænser ikke det ansvar, som den enkelte vindmølleopstiller har

for skadevirkninger af sin virksomhed.

Når Herning Kommune i bilag 2 i bemærkningerne til indsigelse

nr. 2 anfører, at mink ikke er så følsomme overfor kontinuerlig

støj, og at støjen fra de igangsatte vindmøller vil være kontinuerlig

og derfor ikke problematisk, er dette udtryk for en åbenlys misre-

præsentation. Støj og vibration fra vindmøller varierer - i sagens

natur - og kan ikke betegnes eller opfattes som kontinuerlig hverken

i fysisk eller retlig henseende.

Det gøres under sagen gældende, at Wind Estate med sin ekspertvi-

den burde have bragt Herning Kommune ud af den åbenlyse vild-

farelse, hvilket er en skærpende omstændighed for Wind Estate’s

ansvar.

Om A’s tab

Det gøres gældende, at Wind Estate’s vindmøller har forårsaget

et voldsomt tab i form af forøget dødelighed, reduceret fertilitet og

højt aggressionsniveau (jf. bilag 38) hos A’s minkfarm og tvunget

A til i 2018 at træffe beslutning om produktionsophør, hvorfor

Wind Estate skal erstatte de tab, som A er blevet påført.

Det gøres gældende, at A’s ejendom påføres et tab af ejendoms-

værdi, der - på det foreliggende grundlag til brug for sagens anlæg

- blev anslået til kr. 9 mio., jf. indhentet lånetilbud (bilag 20),

Taksationskommissionens afgørelse (bilag 21) og ejendomsmægler

C’s vurdering (bilag 22), samt omkostning kr. 5.2 mio. til at opføre

2 stålhaller til udnyttelse af miljøtilladelse til forøgelse af antallet

af avlsdyr.

Samlet havde ejendommen altså, uden flytbart driftsinventar mv.,

en værdi på kr. 13.2 mio. før vindmøllerne blev opstillet og ødelag-

de grundlaget for A’s virksomhed. Den værdi faldt til kr. 4.125

side 17

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 143: Henvendelse af 12/8-24 og præsentation fra foretræde 29/1-25 fra Poul Hvilsted om årsagssammenhæng mellem vindmøller og minkfarme

U.2024.5064V - TfL2024.56V - MAD2024.120V - FED2024.91V

mio., der svarer til værdien af ejendommen alene som ordinær

landbrugsjord.

Udover dette værditab indeholder den nedlagte samlede påstand

et erstatningskrav for det driftstab, A allerede ved sagens anlæg

havde lidt på grund af generne fra vindmøllerne.

Tabet er opgjort som det mindre antal skind, der blev produceret

i produktionsårene 2013-2016, ganget med den gennemsnitlige

salgspris i den efterfølgende salgssæson. Disse tal fremgår af bilag

10-14 og bilag 27-38. Det skal bemærkes, at der skete en udvidelse

af besætningen af avlsdyr imellem produktionsårene 2012 og 2013.

Tabet blev ved sagsanlægget opgjort til kr. 5.609.299 og den

samlede påstand om erstatning for de tab, som

5088

A mindst er blevet påført af Wind Estate, således til kr. 14.609.299

med tillæg af rente og omkostninger.

…«

Wind Estate A/S

har i sit påstandsdokument bl.a. anført:

»…

ANBRINGENDER

6. Til støtte for den nedlagte påstand gør Wind Estate overordnet

følgende gældende:

i. A har ikke dokumenteret, at minkdriften rent faktisk har været

påvirket som påstået og beskrevet under sagen.

ii. Der eksisterer ikke noget relevant ansvarsgrundlag. De naboret-

lige regler udgør ikke noget relevant ansvarsgrundlag, når Taksa-

tionsmyndigheden som led i VE-lovens værditabsordning allerede

har truffet afgørelse om værditab på A’s ejendom. Selv hvis dette

er tilfældet, udgør naboretten ikke noget objektivt ansvarsgrundlag,

og de subjektive betingelser for at pålægge Wind Estate ansvar er

ikke opfyldt. Under alle omstændigheder er den naboretlige tåle-

grænse ikke overskredet.

iii. Der er ikke årsagsforbindelse mellem hhv. opstilling og

ibrugtagning af vindmøllerne og den påberåbte produktionsnedgang

eller øvrige påståede gener. A har bevisbyrden for, at der er den

påståede årsagsforbindelse, og der gælder i øvrigt ikke noget

skærpet ansvar for Wind Estate som vindmølleopstiller.

iv. A har ikke dokumenteret at have lidt et erstatningsberettiget

tab svarende til de nedlagte påstande. Det bestrides, at dette er til-

fældet.

…

2.1 De påståede faktiske forhold er ikke dokumenteret af A

8. A har ikke dokumenteret, at hverken han selv eller hans mink-

farm de facto har været påvirket af støj fra de opstillede vindmøller

som påstået under sagen. Det er alene A selv, der har observeret

og vurderet de påståede gener på minkproduktionen.

9. De erklæringer, som A’s lokale dyrlæge har udarbejdet i

forbindelse med idriftsættelsen af vindmøllerne (Bilag 7 og Bilag

9), baserer sig alene på A’s egne observationer og vurderinger.

Dyrlægen har derimod ikke selv observeret de påståede gener. Det

samme gør sig gældende for besøgsrapporten fra maj 2014 (Bilag

40). Disse erklæringer og rapporter kan derfor ikke tillægges nogen

bevismæssig værdi.

10. Heller ikke de betydelige helbredsmæssige problemer, som

A påstår, at opstillingen og driften af vindmøllerne skulle have

medført, er dokumenteret. Den lægeerklæring, som A har fremlagt

(Bilag 19) omtaler ikke, at vindmøllestøjen skulle have ført til

hjertekarsygdomme eller andre kredsløbssygdomme. Sådanne

helbredsmæssige gener er heller ikke på anden vis dokumenteret.

2.2 Der eksisterer ikke noget relevant ansvarsgrundlag

2.2.1 Naboretten udgør ikke noget relevant ansvarsgrundlag

11. A har overordnet gjort gældende, at de opstillede vindmøller

påfører A’s ejendom gener, der overstiger den naboretlige tålegræn-

se, og at Wind Estate er ansvarlig for dette.

12. Taksationsmyndigheden har den 4. december 2012 i medfør

af VE-lovens værditabsordning truffet afgørelse om værditab på

A’s ejendom (Bilag 21). Taksationsmyndigheden vurderede, at

opstillingen af vindmøllerne ville medføre et værditab på under 1

% af ejendommens værdi. Der var derfor ikke grundlag for at

kræve værditabet erstattet.

13. VE-lovens værditabsordning regulerer udtømmende en nabos

mulighed for at kræve erstatning som følge af værditab på en

ejendom på grund af opstilling af vindmøller. Når Taksationsmyn-

digheden har truffet en sådan afgørelse, er det derfor udelukket at

tilkende værditabserstatning på naboretligt grundlag.

14. Naboretlige betragtninger udgør dermed ikke et relevant an-

svarsgrundlag i en sag, hvor Taksationsmyndigheden som relevant

og kompetent myndighed allerede har truffet afgørelse om værditab

på ejendommen. Både naboer og vindmølleopstiller må nødvendig-

vis kunne indrette sig i tillid til en sådan afgørelse.

2.2.2 Når den offentligretlige regulering er overholdt, spiller na-

boretten under alle omstændigheder en beskeden rolle

15. Uanset om VE-loven og lovens værditabsordning finder direkte

anvendelse i denne sag, spiller naboretten en ganske beskeden rolle,

når den offentligretlige regulering på området er overholdt.

16. Når alle offentligretlige forskrifter er overholdt, og når der i

overensstemmelse hermed er givet en offentligretlig tilladelse til

et givent forhold, må naboer til den pågældende aktivitet tåle, at

der ageres i overensstemmelse med den udstedte tilladelse. I sådan-

ne tilfælde vil der i praksis ikke være grundlag for at tilkende erstat-

ning på naboretligt grundlag.

17. De omtvistede vindmøller er netop opstillet og taget i brug på

lovligt plangrundlag og i overensstemmelse med de udstedte tilla-

delser og offentligretlige forskrifter, herunder afstandskrav. Der er

derfor under alle omstændigheder ikke »plads til« naboretlige be-

tragtninger.

18. Wind Estate gør gældende, at den på opstillingstidspunktet

gældende støjbekendtgørelse var gyldig, uanset at støjbekendtgø-

relsen på daværende tidspunkt ikke var miljøvurderet. Af Miljø-

og Fødevareklagenævnets afgørelse j.nr. NMK-34-00575 fremgår

det netop, at en separat miljøvurdering af støjbekendtgørelsen ikke

er en gyldighedsbetingelse. Under alle

5089

omstændigheder er den nugældende støjbekendtgørelse miljøvur-

deret, og grænseværdierne i denne bekendtgørelse er uændrede i

forhold til den på opstillingstidspunktet gældende bekendtgørelse.

19. De omtvistede vindmøller er desuden opstillet i overensstem-

melse med den af Herning Kommune udarbejdede VVM-redegø-

relse og miljørapport (Bilag N), hvor vindmøllernes støjpåvirkning

og andre mulige gener for naboerne blev vurderet. Forvaltningen

har vurderet og besvaret de indkomne bemærkninger (Bilag 3), og

der er ikke sket nogen fejl i forbindelse med den kommunale beslut-

ningsproces.

2.2.3 Naboretten udgør ikke noget objektivt ansvarsgrundlag, og

de subjektive ansvarsbetingelser er ikke opfyldt

20. Selv hvis naboretten vurderes at være et relevant ansvarsgrund-

lag, udgør naboretten under alle omstændigheder ikke et objektivt

ansvarsgrundlag. Det er en grundlæggende forudsætning for at

ifalde ansvar efter naboretlige regler, at den påberåbte ulempe enten

var eller burde være påregnelig for den, der er ansvarlig for den

forulempende aktivitet.

21. Det var netop ikke påregneligt for Wind Estate, at opstilling

af de omtvistede vindmøller i overensstemmelse med offentligret-

lige forskrifter og tilladelser ville medføre de gener, som A har

påstået. De subjektive betingelser for at pålægge ansvar på baggrund

af naboretten er altså under alle omstændigheder ikke opfyldt.

side 18

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 143: Henvendelse af 12/8-24 og præsentation fra foretræde 29/1-25 fra Poul Hvilsted om årsagssammenhæng mellem vindmøller og minkfarme

U.2024.5064V - TfL2024.56V - MAD2024.120V - FED2024.91V

22. Wind Estate har overholdt alle gældende afstands- og støjkrav,

og det må derfor være berettiget at lægge til grund, at potentielle

gener for omkringboende naboer alene ville være minimale - eller

i al fald tålelige.

23. Som det fremgår af Herning Kommunes høringsnotat (Bilag

3), inddrog man under den kommunale beslutningsproces blandt

andet et notat fra Videncentret for Landbrug (Bilag 5). Af dette

notat fremgår det blandt andet, at Videncentret for Landbrug ikke

var så bekymret for påvirkningerne på produktionsresultatet ved

placering af en vindmølle tæt på en pelsdyrfarm. Videncentret for

Landbrug er en forsknings- og udviklingsorganisation med særlig

ekspertise inden for dette område, og det er derfor berettiget at

inddrage og lægge vægt på deres udtalelser i forbindelse med pla-

cering og opstilling af vindmøller i nærheden af en minkfarm.

24. Der eksisterer ikke noget yderligere videnskabeligt grundlag,

der kunne gøre det påregneligt for Wind Estate, at opstillingen af

vindmøllerne kunne have de påståede negative konsekvenser for

driften på minkfarmen.

25. A har heller ikke selv henvist til hverken empiri eller viden-

skabelige undersøgelser, der kunne gøre det påregneligt for en

vindmølleopstiller, at vindmøllerne kunne have betydelige negative

konsekvenser. Dansk Pelsdyravlerforening har i en henvendelse

til Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer (Bilag 6) oplyst,

at foreningen havde kendskab til

et enkelt

tilfælde, hvor store

vindmøller var sat i drift i nærheden af en minkfarm. Det er A’s

egen minkfarm, der er omtalt. Der er ikke fremlagt dokumentation

for, at andre minkfarme har oplevet tilsvarende gener.

26. Selv en erfaren minkavler som A kunne formentlig ikke for-

udse de påståede gener. Havde generne været påregnelige, havde

A næppe udvidet produktionen og opført nye minkhaller på mink-

farmen, velvidende at vindmøllerne ville blive opstillet.

27. Heller ikke Kopenhagen Fur fandt i forbindelse med udarbej-

delsen af et besøgsnotat af maj 2012 (Bilag 39) anledning til at

udtale nogen bekymring for vindmøllernes eventuelle påvirkning

af minkproduktionen. Generne var altså heller ikke påregnelige for

Kopenhagen Fur.

28. Wind Estate er ikke ansvarlig for, hvorvidt der er iværksat

yderligere forskning af minks adfærd og påvirkelighed i forhold

til vindmøllestøj. Wind Estate har i det hele ageret i henhold til den

til enhver tid gældende lovgivning og de udtalelser, der forelå fra

landets specialister, og et fravær af yderligere forskningsmæssig

evidens vedrørende minks adfærd kan ikke have nogen betydning

for Wind Estates ansvar eller bevisbyrde i en efterfølgende retssag.

2.2.4 Den naboretlige tålegrænse er under alle omstændigheder

ikke overskredet

29. Selv hvis det lægges til grund, at naboretten finder anvendelser,

og at de påståede gener måtte være påregnelige for Wind Estate,

er den naboretlige tålegrænse under alle omstændigheder ikke

overskredet.

30. A har etableret sig på landet, og det er derfor påregneligt, at

der kan blive opstillet vindmøller (eller anden infrastruktur) i om-

rådet i overensstemmelse med de til enhver tid gældende forskrifter.

De påståede gener, som vindmøllerne forårsager, overstiger ikke,

hvad der med rimelighed kan påregnes som led i den samfundsmæs-

sige udvikling. En minkfarm er desuden i sig selv et godt eksempel

på, at man må tåle visse gener fra sine naboer, når man bosætter

sig på landet.

2.3 A har ikke løftet sin bevisbyrde i forhold til spørgsmålet om

årsagsforbindelse

2.3.1 Der er ikke årsagsforbindelse mellem opstilling og drift af

vindmøllerne og de påståede gener på minkfarmen

31. A har ikke dokumenteret, at der er årsagsforbindelse mellem

opstilling og drift af de omtvistede vindmøller og de påståede gener

på A’s minkproduktionen.

32. Det er i relation til spørgsmålet om årsagsforbindelse ikke

tilstrækkeligt, at A har påberåbt sig, at der er et vist tidsmæssigt

sammenfald mellem opstillingen af vindmøllerne og de påståede

gener på minkfarmen.

5090

Ligeledes er det i bevismæssig henseende ikke tilstrækkeligt, at A

har anført, at det ikke kan udelukkes, at der er den nødvendige år-

sagsforbindelse.

33. Der er under sagen gennemført syn og skøn, der netop havde

til formål at afdække, om der var årsagsforbindelse mellem opstil-

ling og drift af de omtvistede vindmøller og de påståede gener. De

udarbejdede skønserklæringer dokumenterer ikke en sådan årsags-

forbindelse.

34. Konklusionen i skønsrapporten vedrørende vibrationsmålinger

er, at der ikke er konstateret vibrationer fra vindmøllerne, der kan

medføre de påståede gener. Skønsrapporten vedrørende den lyd-

mæssige påvirkning indeholder ikke nogen klar konklusion, men

der er intet i rapporten, der indikerer, at vindmøllerne skulle forår-

sage væsentlige støjgener på A’s ejendom.

35. I skønsrapporten vedrørende minks adfærd er den overordnede

konklusion, at det er uvist, og at det ikke kan fastslås entydigt,

hvorvidt minks eventuelle registrering af akustiske emissioner fra

vindmøllerne kan medføre adfærdsændringer eller tab af velfærd

hos dyrene. Den generelle usikkerhed om vindmøllestøjs eventuelle

påvirkning af minks adfærd er også påpeget i skønsmandens notat

af 20. april 2021. Det fremgår derimod udtrykkeligt flere steder i

skønsrapporten vedrørende minks adfærd, at det ikke med sikkerhed

kan konkluderes, at den påståede ændrede adfærd hos A’s mink er

en følge af vindmølledriften.

36. I skønsrapporten vedrørende minks adfærd har skønsmanden

blandt andet påpeget følgende:

• at der ikke nødvendigvis har været overdødelighed på A’s

minkfarm i forbindelse med idriftsættelsen af vindmøllerne,

• at det ikke har været muligt at foretage en retvisende sammen-

ligning af parringssuccessen før og efter vindmølleopstillingen, og

• at det har været vanskeligt at skønne, om antallet af bid og skader

hos minkene er højt eller inden for normalområdet.

Skønsrapporten vedrørende minks adfærd dokumenterer altså ikke,

at der er den fornødne årsagsforbindelse.

37. De rapporter, som A’s dyrlæger har udarbejdet (herunder Bilag

15) udgør heller ikke dokumentation for, at der eksisterer den for-

nødne årsagsforbindelse. Disse dyrlægerapporter er alene udarbejdet

på baggrund af A’s egne observationer, og rapporterne gengiver

alene A’s egne vurderinger af årsagen til de påståede gener.

38. A er af sin dyrlæge blevet forelagt muligheden for at få fore-

taget yderligere diagnostik af de døde hvalpe med henblik på at

klarlægge årsagen til den relativt høje hvalpedødelighed, som dyr-

lægen konstaterede (Bilag 15). På trolds af Wind Estates op fordring

herom (opfordring 16) har A ikke oplyst, om en sådan diagnostik

er foretaget. Det må derfor lægges til grund, at A har valgt ikke at

undersøge årsagen til den af dyrlægen konstaterede hvalpedødelig-

hed nærmere. Dette må komme A bevismæssigt til skade.

39. Et udarbejdet teknisk notat om måling af lavfrekvent støj i 10

punkter i Jammerbugt og Brønderslev Kommuner (Bilag S) under-

støtter, at der ikke er den fornødne årsagsforbindelse mellem

vindmøllestøj og de påståede gener. Notatet fastslår, at den lavfre-

kvente støj ved en konkret minkfarm beliggende … generelt er

højere end ved de øvrige målepunkter. Ejeren af denne minkfarm,

J, vil afgive vidneforklaring om driften på hans minkfarm samt de

eventuelle gener, som J har oplevet som følge af de vindmøller,

side 19

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 143: Henvendelse af 12/8-24 og præsentation fra foretræde 29/1-25 fra Poul Hvilsted om årsagssammenhæng mellem vindmøller og minkfarme

U.2024.5064V - TfL2024.56V - MAD2024.120V - FED2024.91V

der er placeret ganske nær (under 100 meter fra) hans minkfarm,

og som giver anledning til den dokumenterede lavfrekvente støj.

2.3.2 Der eksisterer en lang række andre potentielle skadesarsager

40. Wind Estate gør gældende, at en eventuel nedgang i produk-

tionen på A’s minkfarm kan skyldes en lang række andre årsager

end opstilling og drift af de omtvistede vindmøller. Der eksisterer

en lang række konkurrerende skadeårsager. Dette understøtter, at

der ikke er den fornødne årsagsforbindelse mellem opstilling og

drift af vindmøllerne og de påståede gener.

41. Skønsrapporten vedrørende minks adfærd oplister en række

andre forhold, der kan have betydning for dødeligheden og andre

adfærdsforhold hos mink (spørgsmål IF). Ligeledes har skønsman-

den bekræftet, at den generelle driftstandard på en minkfarm har

betydning for minks velfærd (spørgsmål IG).

42. Eventuelle variationer i produktionen på A’s minkfarm kan

således skyldes en række andre forhold, herunder (i) uhensigtsmæs-

sig drift af farmen - særligt i forbindelse med avl, (ii) diverse syg-

domsudbrud på minkfarmen, manglende loppebekæmpelse og

eventuelle manglende vaccinationer, (iii) dårlig huldstyring før og

efter parring, (iv) forkert foderstyrke, (v) manglende opsyn i

forbindelse med diegivningsperioden, (vi) påvirkning af anden

betydelig ekstern støj end støj fra de omtvistede vindmøller, (vii)

betydelig overbesætning på minkfarmen i forhold til den gældende

miljøgodkendelse (Bilag H) samt (viii) tilfældige elementer og

udsving. Særligt forskellige sygdomsudbrud er beskrevet i flere af

de dyrlægerapporter, der er fremlagt som Bilag 26.

43. A har undladt at svare på en række opfordringer relateret til

disse andre mulige årsager til de påståede gener, herunder Wind

Estates opfordring (4) - (14) samt opfordring (17). Den manglende

besvarelse må komme A bevismæssigt til skade.

44. Wind Estate har dog kendskab til, A for eksempel i perioder

har anvendt en støjkanon i umiddelbar nærhed af minkfarmen, lige-

som A i samme periode som

5091

vindmøllerne blev opført selv opførte to stålhaller på ejendommen.

Wind Estate standsede i visse perioder opførelsen af vindmøllerne

af hensyn til de mest kritiske perioder af minkfarmens drift (Bilag

8). A’s eget byggeri blev ikke standset på tilsvarende vis.

45. Ligeledes har Herning Kommune i flere tilfælde påtalt ulovlige

forhold vedrørende A’s drift af minkfarmen (Bilag A - Bilag G).,

A’s drift af minkfarmen er altså ikke sket i overensstemmelse med

de regler, der gælder for minkdrift.

46. Forholdene vedrørende den generelle drift af A’s minkfarm,

brug af eksterne støjkilder samt opførelsen af de to stålhaller vil

blive dokumenteret ved parts- og vidneforklaringer, herunder fra

(tidligere) naboer til minkfarmen.

2.3.3 Årsagsforbindelse mellem vindmøllestøj og helbredsgener

er helt udokumenteret

47. A har gjort gældende, at de opstillede vindmøller skulle have

medført betydelige helbredsmæssige gener for A. Det er uklart,

hvilken relevans de påståede helbredsgener har for den nedlagte

påstand. For god ordens skyld fastholdes det, at enhver årsagsfor-

bindelse mellem opstilling og drift af vindmøllerne og de påståede

helbredsgener er helt udokumenteret, og at en sådan årsagsforbin-

delse ikke eksisterer.

48. Af Sundhedsministeriets orientering om resultaterne af

Kræftens Bekæmpelses undersøgelse af eventuelle helbredseffekter

af vindmøllestøj (Bilag T) fremgår det, at der i denne undersøgelse

ikke blev fundet afgørende bevis for en sammenhæng mellem

korttids- og langtidsudsættelse for vindmøllestøj og opståen af

blodprop i hjertet og slagtilfælde. Den nyeste forskning på området

understøtter altså, at der

ikke

eksisterer en sådan årsagsforbindelse.

2.3.4 Bevisbyrden for påståede gener påhviler A

49. Almindelige bevisbyrderegler, hvorefter bevisbyrden som

udgangspunkt påhviler den part, der gør et forhold gældende, finder

anvendelse i denne sag. Det er derfor A, der har bevisbyrden for,

at der er årsagsforbindelse mellem den påståede skadelige adfærd

og de påståede gener.

50. Wind Estate har efterlevet alle offentligretlige forskrifter og

øvrige krav i forbindelse med opstilling og drift af vindmøllerne,

og det er herefter op til en eventuel sagsøger at dokumentere, at

vindmøllerne måtte give anledning til yderligere gener, A er den

nærmeste til at dokumentere, hvad der er årsag til de påståede gener

på hans egen ejendom.

51. A’s anbringende om, at der skulle gælde en omvendt bevisbyr-

de, således at det er Wind Estate, der som vindmølleopstiller skal

dokumentere, at vindmøllerne

ikke

har skadevirkninger, er ganske

uhjemlet og må afvises som værende ubegrundet. Der er i øvrigt

ikke noget grundlag for at sætte lighedstegn mellem Wind Estate

og »vindmølleindustrien«. Wind Estate er naturligvis alene ansvarlig

for sin egen ageren.

52. A argumenterer i realiteten for, at der skulle gælde et

præsumptionsansvar, hvilket er en meget væsentlig skærpelse af

ansvarsgrundlaget i forhold til det almindelige culpaansvar. Et så-

dant skærpet ansvarsgrundlag anvendes i praksis typisk i sager,

hvor der er risiko for personskade, eller hvor den potentielt skade-

forvoldende virksomhed i øvrigt er forbundet med særlige faremo-

menter. Ingen af delene er tilfældet i denne sag, og der er derfor

ikke grundlag for at anvende et sådant skærpet ansvarsgrundlag.

2.4 A har ikke dokumenteret at have lidt et økonomisk tab

53. Det gøres under alle omstændigheder gældende, at A’s erstat-

ningskrav i det hele er udokumenteret. Allerede af den grund er

der ikke grundlag for at tilkende A erstatning i overensstemmelse

med den nedlagte påstand.

2.4.1 Det påståede værditab på A’s ejendom er udokumenteret

og må afvises

54. A har ikke dokumenteret, at A’s ejendom som følge af de

opstillede vindmøller er reduceret i værdi med 9.000.000 kr. A’s

krav på værditabserstatning må derfor afvises som værende udoku-

menteret.

55. A oplyste i sin stævning, at det påståede værditab er

anslået,

og at A ville foranstalte syn og skøn til dokumentation af ejendom-

mens værditab. Et sådant syn og skøn er ikke iværksat, og har heller

ikke på anden vis dokumenteret størrelsen af det værditab, der på-

stås at være indtrådt som følge af opførelsen af vindmøllerne. Det

fremlagte lånetilbud (Bilag 20) dokumenterer ikke den nuværende

værdi af ejendommen.

56. Taksationsmyndigheden har allerede taget stilling til, hvorvidt

vindmøllerne har medført et værditab på A’s ejendom (Bilag 21).

Taksationsmyndigheden vurderede, at værditabet ikke oversteg 1

% af ejendommens værdi. A har ikke påvist fejl eller mangler i

denne afgørelse. Der er derfor ikke noget grundlag for at tilkende

erstatning for værditab, og selv hvis retten finder grundlag herfor

bør Taksationsmyndighedens afgørelse under alle omstændigheder

lægges til grund, så værditabet fastsættes til maksimalt 1 % af

ejendommens værdi.

57. Under alle omstændigheder er Wind Estate ikke ansvarlig for

A’s dispositioner i tiden fra påbegyndelsen af opstillingen af vind-

møllerne eller i øvrigt fra det tidspunkt, hvor lokalplanen om

vindmøllerne blev vedtaget. A kan derfor ikke kræve erstatning for

et eventuelt værditab af de minkhaller, som A har opført efter dette

tidspunkt. De fremlagte Bilag 41 og Bilag 42 ændrer ikke på dette.

2.4.2 Det påståede driftstab er udokumenteret og må afvises

58. A har ikke dokumenteret at have lidt et driftstab på 5.609.299

kr. som følge af gener fra vindmøllerne.

5092

side 20

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 143: Henvendelse af 12/8-24 og præsentation fra foretræde 29/1-25 fra Poul Hvilsted om årsagssammenhæng mellem vindmøller og minkfarme

U.2024.5064V - TfL2024.56V - MAD2024.120V - FED2024.91V

A’s krav på erstatning for driftstab må derfor afvises som værende

udokumenteret.

59. A’s egen opgørelse af det påståede driftstab (Bilag 23) kan

ikke lægges til grund. Opgørelsen er alene baseret på A’s egen be-

regning af antal mistede skind i avlssæsonerne 2013-2016, og be-

regningen er alene foretaget på baggrund af resultaterne for avlssæ-

sonen 2012 som basistal, hvilket ikke er retvisende.

60. De fremlagte specifikationer fra A’s regnskabsaflæggelse

(Bilag 27-37) og den udarbejdede oversigt over produktionsårenes

udvikling (Bilag 38) ændrer ikke på dette. Det basistal, der er an-

vendt i Bilag 23 kan ikke genfindes i hverken oversigten i Bilag

38 eller i de fremlagte regnskabsspecifikationer (Bilag 27-37). Det

basistal, der danner udgangspunkt for beregningen i Bilag 23 kan

derfor ikke lægges til grund. Ligeledes kan de gennemsnitspriser,

der fremgår af Bilag 23 ikke lægges til grund. Disse gennemsnits-

priser er ikke i overensstemmelse med de gennemsnitspriser, der

fremgår af oversigten i Bilag 38, og det er på trods af Wind Estates

opfordringer (opfordring 19) ikke oplyst, hvordan de oplyste gen-

nemsnitspriser er opgjort. Opgørelsen i Bilag 23 kan derfor ikke

tillægges nogen bevismæssig værdi.

61. Det gøres under alle omstændigheder gældende, at den gen-

nemsnitlige pris pr. skind i visse perioder ikke væsentligt oversteg

produktionsomkostningerne pr. skind - og at gennemsnitsprisen

pr. skind endda i visse tilfælde var lavere end produktionsomkost-

ningerne. Allerede af den grund kan det opgjorte krav ikke lægges

til grund.

…«

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for

deres opfattelse af sagen.

Retten finder derimod ikke, at det er tilstrækkeligt godtgjort, at

årsagen hertil var den støj, som ubestridt kommer fra vindmøllerne.

Retten har herved lagt vægt på, at skønsmand Jens Malmkvist på

det nuværende forskningsmæssige stadie hverken entydigt har

kunnet fastslå eller udelukke en sammenhæng mellem opstillingen

eller driften af vindmøllerne og en forringelse af velfærden hos

minkene, og at A’s egen dyrlæge, R, også har været usikker på år-

sagen. Retten har desuden lagt vægt på, at minkenes trivselstilstand

i høj grad er afhængig af »godt management«, og at det ikke kan

udelukkes, at der skete ændringer heri i forlængelse af idriftsætnin-

gen af vindmøllerne. Det bemærkes i den forbindelse, at A kort

efter idriftsætningen fraflyttede ejendommen som følge af, at han

selv følte sig påvirket af vindmøllerne, og at han efter sin egen

forklaring på dette tidspunkt også havde svært ved at få arbejdskraft

til farmen.

Det ændrer ikke på vurderingen af årsagssammenhæng, at vind-

møllerne afstandsmæssigt blev opstillet til grænsen i forhold til de

gældende regler om afstande til boliger, eller at Wind Estate - som

det er sædvanligt - havde været involveret i arbejdet med udarbej-

delse af materiale til brug for den kommunale planlægningsfase.

Allerede som følge af, at der ikke er dokumenteret den nødvendige

årsagssammenhæng mellem opstillingen eller driften af vindmøl-

lerne og det relativt ringere resultat af A’s minkfarm, er der ikke

grundlag for at fastslå, at den naboretlige tålegrænse er overskredet,

hvorfor Wind Estate frifindes.

Da A har tabt sagen, skal han betale sagsomkostninger til Wind

Estate. Sagsomkostningerne er skønsmæssigt efter sagens værdi,

forløb, omfang, karakter og

5093

udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 400.000 kr. og

udgifter til syn og skøn med 130.000 kr., i alt 530.000 kr. Udgifter

til materialesamling og ekstrakt er indeholdt i udgiften til advokat.

Wind Estate er momsregistreret, og sagsomkostningerne er derfor

ikke tillagt moms.

Rettens begrundelse og resultat

Sagen drejer sig om støjmæssige naboulemper fra nogle vindmøller.

Efter dansk rets almindelige regler ydes der erstatning for værditab

som følge af varige naboulemper fra anlæg af almen samfundsmæs-

sig værdi i det omfang, at ulemperne overstiger, hvad der med ri-

melighed må påregnes som led i den samfundsmæssige udvikling

på det ulempeforvoldende område.

I overensstemmelse med den dagældende lov om fremme af ved-

varende energi har Taksationsmyndigheden forud for vindmøllernes

opstilling vurderet, at A ikke kunne kræve erstatning for værditab

på sin ejendom, da værditabet blev vurderet som mindre end 1

procent af ejendommens værdi. Ved afgørelsen heraf blev der bl.a.

lagt vægt på afstanden til boligen samt den beregnede støjpåvirk-

ning. Det fremgår ikke udtrykkeligt af afgørelsen, om der var taget

særskilt højde for støjpåvirkningens betydning for minkfarmen.

Det er ubestridt, at vindmøllerne blev opstillet i overensstemmelse

med alle offentligretlige regler, herunder afstandskrav til boliger

og støjværdier. Der fandtes derimod ikke regler om afstandskrav

eller støjværdier i forhold til minkfarme eller andet landbrug, og

det kan således ikke udelukkes, at den naboretlige tålegrænse i re-

lation hertil kan være overtrådt, hvis det godtgøres, at der er årsags-

sammenhæng mellem opstillingen af vindmøllerne og det forhold,

at der ikke længere drives minkfarm på stedet.

A var allerede forud for opstillingen af vindmøllerne meget be-

kymret for påvirkningen fra vindmøllerne på minkene. I umiddelbar

tidsmæssig forbindelse med idriftsættelsen iagttog han en ændret

adfærd hos minkene, som begyndte at slås, og i den efterfølgende

sæson konstaterede han også problemer med parringen, aborter,

misdannelser og højere dødelighed. På baggrund af denne forklaring

sammenholdt med besætningsdyrlægernes rapporter, notater og

forklaringer finder retten, at det kan lægges til grund, at minkene

efter opstillingen og idriftsætningen af vindmøllerne i højere grad

blev stressede og mistrivedes.

Thi kendes for ret

Wind Estate A/S frifindes.

Inden 14 dage skal A til Wind Estate A/S betale sagsomkostninger

med 530.000 kr.

Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.

Vestre Landsrets dom

Retten i Herning har den 5. december 2022 afsagt dom i 1. instans

(…).

Landsdommerne Torben Geneser, Thomas Klyver og Anne Hede-

gaard Toft har deltaget i ankesagens afgørelse.

Påstande

Appellanten, A,

har nedlagt påstand om, at indstævnte, Wind Estate

A/S, skal betale 11.050.646 kr. med procesrente fra sagens anlæg

den 5. april 2017.

Indstævnte, Wind Estate A/S,

har påstået dommen stadfæstet.

Supplerende sagsfremstilling

A’s påstand for landsretten er opgjort som følger:

Anslået tab af ejendomsværdi

Driftstab

I alt

7.000.000 kr.

4.050.646 kr.

11.050.646 kr.

Der er for landsretten fremlagt nye bilag i form af bl.a. opgørelser

udarbejdet af revisor U over producerede skind og stykomkostninger

side 21

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 143: Henvendelse af 12/8-24 og præsentation fra foretræde 29/1-25 fra Poul Hvilsted om årsagssammenhæng mellem vindmøller og minkfarme

U.2024.5064V - TfL2024.56V - MAD2024.120V - FED2024.91V

for A’s minkfarm i perioden 2008-2019, og et dokument med titlen

»Fakta om minkbranchen i Danmark« fra Danmarks Statistik.

5094

Wind Estate A/S fra 2008 og frem. Han har ikke længere praktisk

tilknytning til selskabet.

Det er normal praksis at opstille flere alternative løsninger, hvis

det er muligt. Det var kommunen, som bad om at få alternativerne.

Det var også kommunen, der valgte, hvad der skulle være hoved-

forslag henholdsvis alternativer. Det er normalt udvikleren, som

betaler for VVM-redegørelsen, men det er konsulenten, der udar-

bejder redegørelsen i samarbejde med kommunen. Kommunen

valgte alternativ 1.Alternativ 1 gav en større el-produktion og der-

med den bedst mulige udnyttelse af området.

Wind Estate A/S tog kontakt til A tidligt i processen. De havde

fået at vide, at A var en nabo, der skulle tages særligt hensyn til,

da han tidligere havde gjort indsigelser mod projekter. De valgte

derfor at tage et møde med A »up front« for at se, om de kunne

finde en løsning. Det skyldtes ikke, at de mente, at minkfarmen

kunne være et problem for projektets gennemførelse. De havde

ikke tidligere oplevet problemer med placering af vindmøller i

nærheden af husdyrhold. Det var A og ikke minkproduktionen,

som de så som en problematik. Påvirkningen af mink var således

ikke et tema. Wind Estate A/S ville ikke kunne iværksætte den

forskning, som skønsmand Jens Malmkvist har omtalt. Et sådant

forskningsprojekt ville være langt større, end selskabet kunne

håndtere. Wind Estate A/S blev ikke af denne sag afskrækket fra

at sætte vindmøller op i nærheden af minkfarme.

Under fordebatten om projektet fremkom A med nogle bekymrin-

ger. Disse bekymringer kom med i VVM-redegørelsen. Det var

muligt at tage hensyn til A’s bekymringer. Arbejdet med opstillin-

gen af vindmøllerne blev af den grund stoppet i en periode.

Dialogen med A var indledningsvist god. De havde nogle indle-

dende møder om planerne og påvirkningen som følge af planerne.

Der var bl.a. en værditabsordning i forhold til naboerne. Denne

gav bl.a. naboerne ret til en andel i vindmøllerne. A var også inte-

resseret heri, og de havde løbende dialog herom. A mente, at han

burde stilles bedre end naboerne længere væk. A havde en dialog

med Energistyrelsen om ændring af reglerne herom. Det endte med,

at A fik andel i vindmøllerne, dog ikke de andele, som han bød ind

på.

Dialogen ændrede sig, da A på et tidspunkt ønskede at få oplyst,

hvornår vindmøllerne skulle sættes i drift. A sagde bl.a. i den

forbindelse, at han så ville stå klar med nogle containere til minke-

ne. Det virkede som A's foruddiskontering af, hvad der ville ske.

A krævede senere vindmøllerne stoppet. Det sidste var, at der over

for Vestas-folkene blev fremsat trusler på livet rettet mod ham.

Han afbrød herefter dialogen med A.

Arbejdet med opstillingen af vindmøllerne lå stille i en periode

fra den 1. marts 2013 for at tage hensyn til A. I perioden byggede

A selv haller på minkfarmen. Folkene undrede sig over, at de

skulle stoppe arbejdet med møllerne, når der samtidigt blev bygget

lige op ad minkfarmen.

Wind Estate A/S betalte for VVM-redegørelsen, men det var

kommunen, der fik den lavet. Der var direkte dialog mellem kon-

sulenten og kommunen, og Wind Estate A/S havde ikke noget at

skulle have sagt i den forbindelse.

Mølletypen blev valgt efter, at det var afklaret, hvilken af de for-

skellige løsninger der blev valgt. Kildestøjen er faldende, jo større

vindmøllen er. Det skyldes, at rotoren på større møller kører lang-

sommere rundt, og vingesuset bliver dermed mindre. VVM-rede-

gørelsen blev lavet, inden mølletypen blev valgt. Der var kun få

mølletyper på markedet på det tidspunkt. Han mener, at beregnin-

gerne i redegørelsen er retvisende, da de er baseret på de to gængse

mølletyper på det tidspunkt. Om tabel 3.1 i ekstrakten side 353 har

han forklaret, at det er rotorstørrelsen på mølletypen, som er afgø-

side 22

Forklaringer

A, K, dyrlæge R, dyrlæge V, H, skønsmand René Hansen og

skønsmand Jens Malmkvist har afgivet supplerende forklaring.

Revisor U har endvidere afgivet forklaring.

har forklaret, at mink bliver pelset i november-december. De

var i 2013 færdige med at bygge de nye haller inden den 16.-20.

april 2013. Hallerne var brugsklare på det tidspunkt, og der var kun

lidt yderligere arbejde, som skulle laves færdig.

Han ville gerne have haft fire aflivede mink undersøgt for stress.

To af dem havde misdannede fostre. I en blodprøve på et menneske

kan man måle stress, og man må kunne gøre det samme på et dyr.

Undersøgelsen for stress blev ikke gennemført, for han vidste ikke,

hvor dyrene skulle sendes hen for at blive undersøgt. Han har stadig

de omhandlede døde mink.

Han var bekymret, inden vindmøllerne blev sat op. Mange sagde,

at den lavfrekvente lyd er farlig. Han var den første pelsdyrfarmer

i landet, der blev ramt af så store vindmøller. Han kunne ikke få

hjælp fra nogen, og ingen kunne svare på, hvordan det ville ende.

Han frygtede det værste. Notatet fra Kopenhagen Fur omhandler

en mølle med en højde på 50 meter. De møller, der skulle sættes

op hos ham, var 140 meter.

Han var på et tidspunkt i Folketinget for at tale om problemstillin-

gen. Herefter kom der ikke nye vindmøller i nærheden af minkfar-

me. Der var en mølle på vej i nærheden af en minkfarm ved Aulum.

Denne mølle var 130-140 meter høj. På grund af Corona-nedluk-

ningen af minkerhvervet blev møllen ikke blev placeret i nærheden

af en minkbesætning alligevel. Han fik oplyst, at ingen turde gå så

tæt på en minkfarm igen. Man kan ikke finde et tilsvarende tilfælde.

Ved de omtalte møller i Hvide Sande var der 650 meter til den

nærmeste minkfarm. Det var også store vindmøller i Hvide Sande,

men det var i nærheden af en meget lille minkfarm. Hans egen farm

var en stor farm.

Han husker episoden, som mundede i politianmeldelsen i 2013.

Da møllerne skulle sættes op, fik han at vide, at han bare kunne

tage hen for at tale med montørerne. Han truede ikke nogen.

Landbetjenten kom senere forbi hos ham og sagde, at han skulle

holde sig væk fra stedet.

Det går op og ned i minkbranchen. Der har lige været en auktion,

hvor der blev givet 43.000 kr. for et minkskind. Gennemsnitsprisen

er omkring 320 kr. pr. skind. Det er en rentabel forretning med den

pris. 500 kr. pr. skind er en god forrentning. I 2012-2013 solgte

han skindene for omkring 775 kr. pr. skind, så det var en rigtig god

forretning.

På ejendommen har han i dag 50 hektar, som bliver dyrket. Stue-

huset står tomt. Han har ikke fået en krone i erstatning for minkene

i forbindelse med nedlukningen af minkerhvervet. Han har fået

oplyst, at han vil kunne få en 1/3 af det, som andre minkavlere får.

Det skyldes, at han pelsede ned inden nedlukningen. Han ved ikke,

om det med 1/3 er rigtigt. Han stoppede med minkproduktionen,

da han ikke kunne tolerere, at dyrene led.

Han fik en bøde i 2010. Det skyldtes, at der ved en velfærdskontrol

blev fundet en hvalp med bidsår i nakken. Han skulle derfor have

ekstra kontroller.

Han har flere gange klaget til Herning Kommune. Der er indleveret

klager over planprocessen. Han fik ikke medhold. De var ligeglade.

Det er hans revisor, som har lavet opgørelsen i tillægsekstrakten

side 137 f. Han har ikke selv været inde over det.

har forklaret, at han stoppede ved Wind Estate A/S sidste som-

mer. Han arbejder nu med at etablere egen virksomhed, som foregår

i England. Han var ansat i

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 143: Henvendelse af 12/8-24 og præsentation fra foretræde 29/1-25 fra Poul Hvilsted om årsagssammenhæng mellem vindmøller og minkfarme

U.2024.5064V - TfL2024.56V - MAD2024.120V - FED2024.91V

rende for den større effekt ved alternativ 1-løsningen set i forhold

til de to andre løsninger. Møllerne i de tre løsninger har næsten

samme navhøjde, men teknikken har muliggjort en udvidelse af

rotoren på møllen i alternativ 1. Jo større rotor, jo bedre udnyttes

kapaciteten, og dermed fås en større effekt. Rotoren må ikke komme

for tæt på jorden, men der er ingen lovgivningsmæssige krav om,

hvor tæt den må komme på jorden.

Han kan ikke huske samtalen med dyrlæge R, som er omtalt i

ekstraktens side 809. Hans tålmodighed var på det tidspunkt op-

brugt. Wind Estate A/S havde tidligere strakt sig langt, men efter

at A havde fremsat trusler på livet, stoppede enhver form for sam-

arbejde. Truslerne var fremsat over for Vestas-folkene, men de var

rettet mod ham.

De spekulerede over, om A havde en anden agenda. De havde fra

naboer fået oplyst, at der var en forhistorik fra andre sager, og

rygterne gik på, at A forsøgte at udnytte omstændighederne til sin

egen fordel. Som følge heraf, og da de havde ikke oplevet lignede

problemer andre steder, tænkte de, at A kunne have en anden

agenda.

Dyrlæge R

har forklaret, at han var besætningsdyrlæge for A fra

den 29. april 2014 og til juni 2018. Han havde ikke haft noget med

A at gøre, inden han overtog opgaven, bortset en kort telefonsam-

tale med A under en vagt. Der gælder nogle udspecificerede

punkter i forhold til rådgivning på minkfarme, og det var derfor

ikke noget problem at overtage opgaven, selvom mink var et nyt

arbejdsområde for ham. Han skulle dog oparbejde erfaring med

mink. Mink er en anderledes produktionsform end kvægbrug, som

han tidligere havde beskæftiget sig med. Samarbejdet med A forløb

godt. Han kunne have frasagt sig hvervet, men det var der ingen

grund til.

5095

Der var problemer af større omfang end på andre minkfarme.

Antallet af bidsår og døde dyr var abnormt. Der blev ikke med

sikkerhed konstateret misdannede hvalpe. Det er svært at vurdere,

om hvalpe er misdannede. Hvis hvalpene er født for tidligt, kan det

ligne misdannede hvalpe. Han talte med andre dyrlæger om det.

Det, han kan sige, er, at der blev konstateret hvalpe som lignede

misdannede hvalpe. Det er ikke undersøgt patologisk, om der var

tale om misdannede hvalpe.

Han og A havde i 2016-2017 en samtale om fortsættelse af

minkproduktionen på ejendommen. Samtalen skyldtes ikke dyre-

velfærdsmæssige forhold. Der var mange døde dyr, og der var syge

dyr, som var taget fra, men der var ikke noget dyrevelfærdsmæssigt

uforsvarligt på minkfarmen.

Han husker kun lidt fra samtalen med K, som er omtalt i ekstrakten

side 809. Tidligere var det lykkedes at få vindmøllerne sat i bero,

og det forsøgte han igen under samtalen. Det lykkedes dog ikke.

Han kan ikke huske, hvad der blev sagt under samtalen.

Forevist tabellen i ekstrakten side 831 har han forklaret, at han

ikke kunne pege på noget på farmen, som kunne være årsag til

ændringerne i tallene for 2014 set i forhold til tallene for 2013. Det

var frustrerende, at de ikke kunne finde årsagen. A var ikke i tvivl

om, at årsagen var vindmøllerne. Der var ikke noget, der tydede

på dårligt management, sygdom i besætningen eller lignende. Han

har ikke det store kendskab til, om hvalperesultatet på 5,7 i 2013

er retvisende. Det bygger på A’s egne registreringer, som der er

pligt til at foretage efter lovgivningen. 5,7 er i den bedre ende uden

at være supergodt. Der blev lavet velfærdsregistreringer på farmen.

Kopenhagen Fur undersøgte stressniveauet hos dyrene. Kopenhagen

Fur syntes, at det så normalt ud. Der var ikke aggressive dyr eller

dyr med stereotyp adfærd. Han kan ikke sige, hvad der var årsagen

til ændringerne. Man kan tale om stress hos A og stress hos dyrene.

Stress hos A vil udmønte sig i dårligt management på farmen,

navnlig i kritiske perioder. A virkede ikke psykisk rask. Han så

skidt ud og var stresset. Der var medarbejdere på farmen, som var

udlændinge. Dem talte vidnet ikke med. Stress vil udmønte sig i

nogle længerevarende ting som f.eks. dårligt huld hos minkene.

Det så han ikke på farmen. Under hans besøg var der ikke noget

dyrevelfærdsmæssigt uforsvarligt. Han kom sommetider på ekstra-

besøg. Han har ikke lavet uanmeldte besøg hos A.

B, som har lavet notatet i ekstrakten side 816, var produktionsdyr-

læge og havde haft en del med mink at gøre. Han kendte ikke mere

end det til hende. Han havde ikke bedt om, at hun skulle være med

til det omtalte møde. Hans forklaring for byretten om, at han kunne

være i tvivl om, hvor objektiv hun kunne være i en sådan sag,

byggede på, at B sagde, at hun var imod vindmøller.

Han har i besøgsrapporterne i ekstrakten side 828 og 841 anvendt

udtryk som, at A passer dyrene efter bedste evne. Han kunne

mærke, at A var presset af hele situationen og kæmpede med pas-

ningen og indsatsen for dyrene. Han har ved sine besøg ikke kon-

stateret dårlige forhold på farmen.

Foreholdt, at han i besøgsrapporterne, ekstrakten side 841, 842

og 846, har omtalt sundhedstilstanden som »ganske fornuftig«,

»ok« og »i orden« har han forklaret, at der ikke ligger en differen-

tiering i anvendelsen af disse udtryk. Det er ikke usædvanligt at

konstatere gammelt foder på burene, som omtalt i besøgsrapporten

i ekstrakten side 842. Gammelt foder kan skyldes flere ting. Det er

normalt, at det gamle foder skrabes væk, når der gives nyt foder.

A's besætning er ham bekendt ikke blevet diagnosticeret med

plasmacytose. Sygdommen kan give nogle af de samme symptomer,

som var i A’s besætning. Det blev derfor undersøgt, og svaret fra

DTU var, at sygdommen ikke var på farmen.

Han mener ikke, at han talte med L, som har lavet notatet side

766.

Han kunne ikke få nogen til at lave en stressundersøgelse af de

døde mink. Det kræver særligt udstyr.

Dyrlæge V

har forklaret, at hun overtog dyrlægeopgaven på A's

minkfarm fra D og var dyrlæge på farmen fra maj 2013 til marts

2014. Det var en veldrevet farm, da hun overtog opgaven. Der var

nogle få besætningsdiagnoser, og der var ikke problemer i besæt-

ningen. Der var fire årlige besøg. Det fungerede normalt. Hun

husker ikke, om hun talte med D i forbindelse med overtagelsen

af opgaven, men hun har læst de rapporter, som D havde lavet.

Hun har også været dyrlæge på andre minkfarme. Alle landmænd

er forskellige, og de besætninger, som hun har været dyrlæge for,

er ikke blevet drevet ens. Nogle brugte f.eks. individuel huldstyring,

som indebærer, at hver mink gives en score for sin huld, mens andre

ikke gjorde det. Hun vil betegne A’s minkfarm som godkendt i

forhold til trivsel, produktion mv. Der var ikke problemer med, at

minkene havde for lidt huld om vinteren på minkfarmen. Det er

ikke et unormalt fænomen, at hvalpe har diarre - såkaldt fedtede

hvalpe. Det var på alle måder en veldrevet minkfarm, som hun

overtog dyrlægeopgaven for. Det kan man også se i rapporterne.

Alt var, som det skulle være.

Beskrivelsen i besøgsrapporten af 23. oktober 2013, ekstrakten

side 800, 4. sidste afsnit, hvoraf bl.a. fremgår, at »Farmen er præget

af det forløb der har været siden møllerne blev startet … De fraskilte

mink med bid findes i denne afdeling«, viser en besætning i krise.

Sygeafdelingen udgjorde ved besøget en side af halvdelen af

længden af en af de nye haller. Minkene var blevet bidt. Det er

normalt, at man finder en hvalp pr. uge,

5096

som er bidt. Dyr med lungebetændelse ville ikke være på sygeafde-

lingen. Lungebetændelse behandles som flok behandling.

Hun kunne ikke se, at der var andet, som havde forandret sig, end

at vindmøllerne var blevet igangsat. Andre farme ville også være

side 23

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 143: Henvendelse af 12/8-24 og præsentation fra foretræde 29/1-25 fra Poul Hvilsted om årsagssammenhæng mellem vindmøller og minkfarme

U.2024.5064V - TfL2024.56V - MAD2024.120V - FED2024.91V

blevet påvirket, hvis det f.eks. havde skyldtes ændringer i foderet.

Der var ikke andet end vindmøller, som kunne påvirke minkene så

meget. Hun var på farmen en tidlig morgen, hvor hun kunne høre

minkene skrige. Når hun stod udenfor, kunne hun høre vindmøller-

ne, selvom minkene skreg indenfor i hallen.

Hun husker ikke, hvorfor hun lavede sammendraget i ekstrakten

side 762 ff. Hun tror dog, at det blev lavet til brug for en byggetil-

ladelse til at flytte farmen længere væk fra vindmøllerne. Ansøg-

ningen om byggetilladelsen blev afvist.

Hun er stadig dyrlæge. Hun har ikke tidligere oplevet en sådan

abrupt forandring med hensyn til bid.

Revisor U

har forklaret, at han er uddannet agrarøkonom på

Vejlby Risskov Landbrugsskole. Han blev færdig for 24 år siden.

Han arbejder hos Vestjysk Landboforening som revisor. Foreningen

yder revisorhjælp til landbrug og andre småerhverv. Der er 100

ansatte i huset. Normalvis laver de bogføring, momsindberetning

og regnskabsopstilling. De udfører assistance til udarbejdelse af

regnskaber, men de reviderer ikke regnskaberne, som det kendes

fra selskaber.

Han overtog A’s regnskab i 2017, da A’s daværende revisor

stoppede på grund af sygdom. Han har lavet regnskaberne for 2017

og frem. Hans forgænger som revisor var en af hans kollegaer. Han

har derfor haft adgang til materialet fra forgængeren. A udarbejder

selv regnskabet, som herefter kommer ind til ham. Han gennemgår

det. Der er en checkliste herfor. Han går det hele igennem, inden

A selv foretager indberetningerne.

Han har lavet opgørelserne i tillægsekstrakten side 137 f. Opgø-

relserne er lavet til brug under sagen. Periodeangivelserne - eksem-

pelvis »2008/2009« - skyldtes, at der var forskudt regnskabsår,

som løb fra 1. oktober til 30. september. Regnskabsåret begyndte

dermed lige inden pelsningen. Indtjeningen for arbejdsindsatsen i

det forudgående regnskabsår faldt således i det efterfølgende

regnskabsår. Regnskabsåret er senere blevet lagt om til kalenderåret.

Opgørelsen for 2008/2009 i ekstrakten side 137 viser, at der blev

solgt 18.015 skind i perioden. Tallet bygger på fakturaer vedrørende

salg på pelsauktionerne i perioden. Betegnelserne »Solgte dyr« og

»Købte dyr« angår køb og salg af levende dyr i perioden. Der

kunne f.eks. være tale om køb af avlsdyr, hvis besætningen skulle

udvides. Betegnelserne »Dyr og skind primo« og »Dyr og skind

ultimo« angår antallet af levende dyr og skind. Det drejer sig om

de dyr, der var i besætningen, og de skind, der var på lager, hen-

holdsvis ved indgangen og udgangen af regnskabsåret. Skindene

lå på lager hos auktionshuset.

Tallene i opgørelsen for 2008/2009 er udregnet på baggrund af

tallene i ekstrakten side 930. Det fremgår heraf, at der er solgt

17.311 skind via Kopenhagen Fur og 704 skind via FFS, som ligger

i Finland. Det giver tilsammen 18.015 skind, som fremgår af opgø-

relsen. På ekstrakten side 930 kan man tillige se besætningsforskyd-

ningen fra regnskabsårets begyndelse til årets afslutning. Den

gennemsnitlige salgspris kan også udregnes på baggrund af tallene

i ekstrakten side 930. Tallene bygger på fakturaer. Det er den

samme kilde til information, som går igen i beregningerne for de

øvrige regnskabsår. Han har fået antallet af tæver oplyst. Det er et

tilnærmelsesvist antal, og antallet 2.700 er således et afrundet tal.

Tallet kan kontrolleres ud fra oplysninger om foderforbrug. De

øvrige tal i opgørelserne er faktiske tal, som bygger på fakturaer.

Skindene blev indleveret til Kopenhagen Fur. Man skulle ikke

indberette tal til Kopenhagen Fur. Man kunne dog få et hvalpe-

forskud, og tallene herfor skulle være håndgribelige og faste for at

få tilskuddet. Betegnelsen »Skind/tæve« i opgørelserne er de pro-

ducerede skind divideret med det anførte antal af tæver.

Det pludselige fald i hvalperesultatet mellem regnskabsårene

2012/2013 og 2013/2014 var større end på andre farme. Der bliver

som det første spurgt indtil, om der er sygdom på farmen. Så vidt

han ved, var der ikke større sygdomsudbrud i de omhandlede år.

Der blev også i øvrigt spurgt ind til, hvad der kunne være i vejen.

A havde tidligere leveret gode resultater. Det kan ses af A’s regn-

skaber for de tidligere år og af overførslerne til hans pensionsord-

ning. Der er tale om et usædvanligt fald i hvalperesultatet, også

over de efterfølgende år. Et normalt er resultat er 5-6 hvalpe pr.

tæve.

Opgørelserne i tillægsekstraktens side 138 viser stykomkostnin-

gerne. Der arbejdes løbende med, om produktionen kan betale sig.

Det gælder om at få et godt dækningsbidrag. Alle handelsomkost-

ningerne er med i opgørelsen. Kilden til tallene er de bagvedliggen-

de fakturaer - bl.a. på foder. Der er ingen statusforskydninger, og

tallene bygger dermed i det hele på fakturaer.

Der er ikke en revisionspåtegning på opgørelserne i tillægsekstrak-

tens side 137-138. Han har diskuteret opgørelserne med en kollega.

Det vil være muligt at få en revisorpåtegning på opgørelserne, da

alt materialet er der og er gennemgået. Det skal være en registreret

revisor, som laver påtegningen. Han vil derfor skulle have en kol-

lega til at lave påtegningen.

Kapacitetsomkostningerne er faste lige meget, hvilken produktion

der er tale om. Kapacitetsomkostninger kan være vedligehold af

farmen, revisorudgifter el, vand, varme og lønninger.

5097

Han har siddet med regnskaber for andre minkfarme. Der har i

årene 2014-2018 været store udsving i salgsprisen, mens stykom-

kostningerne ikke har ændret sig væsentligt. I årene fra 2015 til

2018-19 har der ikke været de bedste salgspriser. Der var dog

nogle minkavlere, som kunne tjene penge alligevel i de år. Der er

ikke stor forskel på, hvad den enkelte minkavler får for sine skind.

Grafen i tillægsekstrakten side 143 viser efter hans opfattelse de

udsving, der næsten altid har været i minkbranchen. Det ville være

nøjagtigt det samme, hvis man gik længere tilbage i tid.

har forklaret, at han er genbo til A. Hans ejendom ligger lige

nord for A’s ejendom. Han har boet på ejendommen i 21 år. Han

bor sammen med sin kone. De kunne tidligere se direkte ind til A’s

ejendom. Der er blevet plantet en hæk på deres ejendom, som gør,

at de ikke længere kan det. Det er nok inden for de sidste 3-4 år,

at de ikke har kunnet kigge direkte ind til A’s ejendom. A boede

allerede på sin ejendom og havde minkfarm, da vidnet flyttede ind

på sin ejendom. Han havde ikke bekymringer i forhold til at flytte

ind på en ejendom i nærheden af en minkfarm.

Uoverensstemmelserne med A har stået på over de sidste 10 år.

Den udløsende faktor var, at A begyndte at dræne en sø uden at

spørge om det. De var på god fod, da vindmølleprojektet kom på

tale. Han havde selv den indstilling, at de måtte lære at leve med

det. Det har også vist sig at være fint nok med møllerne, og det gik

ikke som frygtet.

Det er korrekt, at der har været problemer med fluer fra A’s

ejendom. Der har også været et tilfælde med lugtgener, da A havde

nogle døde mink til at ligge for længe. Der var endvidere mange

mink, der undslap fra A’s ejendom. Vidnets hund har taget omkring

65-70 mink. I et tilfælde var én af minkene helt levende af lopper.

Det kunne ses med det blotte øje.

Der er en hundepension på hans ejendom. Der har ikke været

problemer som følge støj fra vindmøllerne for hverken hans egne

hunde eller de hunde, der løbende kommer i pensionen. Hundene

har ikke reageret på støjen.

A’s management på minkfarmen har ikke været i top. F.eks.

glemte A minkene, når han var i marken. A har det meste tiden kun

haft én ansat, mens andre minkfarme som minimum har haft to

ansatte.

side 24

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 143: Henvendelse af 12/8-24 og præsentation fra foretræde 29/1-25 fra Poul Hvilsted om årsagssammenhæng mellem vindmøller og minkfarme

U.2024.5064V - TfL2024.56V - MAD2024.120V - FED2024.91V

I perioden, hvor arbejdet med vindmøllerne var indstillet, blev

der med gummiged gravet ud til de nye haller på A’s ejendom. Han

husker det, fordi A selv havde sagt til ham, at han havde fået stoppet

arbejdet på møllerne, så hvalpene kunne få ro.

Skønsmand René Hansen

har forklaret, at han har foretaget målin-

ger på de målepunkter, som er markeret i ekstrakten side 241.

Derudover har han foretaget målinger inde i beboelseshuset. Måle-

punkterne på farmen blev valgt ud fra, at fokus for undersøgelsen

var støjpåvirkning af farmen i forhold til kildestøj fra vindmøllerne.

I boligen blev målepunkterne valgt efter Miljøstyrelsens vejledning

herom. Hans målinger er udtryk for en kortlægning af støjen.

Ifølge vindmøllebekendtgørelsen skal der redegøres for støjbelast-

ning ved en vindstyrke på henholdsvis 6 og 8 m/s. Der foretages

en kildemåling, der er en måling af lydeffekten foretaget nær ved

vindmøllen. Ud fra målingen beregnes lydtrykket ved de nærliggen-

de boliger. Hvis man foretager målingen længere væk fra møllen,

vil man måle baggrundsstøj fra andre kilder. Det er derfor, at pro-

ceduren efter vindmøllebekendtgørelsen er som anført. Der laves

således en måling og derefter en beregning.

Ved hans kortlægning af støjen blev målingerne foretaget på

minkfarmen. Det er dermed virkeligheden på farmen, som han

målte. Han har også skullet korrigere for baggrundsstøj, og det er

gjort via anerkendte metoder. Mellem den beregnede effekt og den

kortlagte effekt kan der være en forskel i forhold til baggrundsstøj.

Det er træer og lignende, som kan skabe baggrundsstøj. Ved hans

kortlægning blev lydtrykket målt på målepositionen, dvs. der, hvor

lyden rammer. I forhold til vindmøllestøj er det atypisk at lave

målinger, som han har gjort det.

Han kan ikke på grundlag af sin kortlægning udtale sig om,

hvorvidt støjniveauet ligger højere end grænseværdierne. I forhold

til lavfrekvent støj - f.eks. figur 13 i ekstrakten side 251 - ligger

støjniveauerne i kurverne meget ens. Det er ikke muligt at korrigere

for baggrundsstøjen. Worst case var et af målepunkterne i huset,

som lå over grænseværdien. Det var en måling ved en terrassedør,

som blev foretaget i henhold til 1997-vejledningen. Han målte

lydtrykket ved sine målinger og skulle herefter finde ud af, om det

skyldtes vindmøllerne eller andet. Der var i den forbindelse mulig-

hed for at få standset vindmøllerne for at vurdere baggrundsstøjen.

Ved impulsstøj skal der efter 1997-vejledningen laves et tillæg

på 5 dB. Et sådant tillæg ville bringe resultaterne over grænsevær-

dien. Han anvendte ikke tillægget, da den impulsagtige støj ikke

opfyldte kravene i definitionen for en impuls. Definitionen findes

i orientering nr. 32 fra Miljøstyrelsen, hvori det beskrives, hvad

der skal til for, at der er tale om en impuls. Han havde subjektivt

vurderet, at der var en impulsagtig støj. Da han efterfølgende ana-

lyserede målingerne, opfyldte denne støj ikke kriterierne for impuls-

støj. Der skal et vist differenceniveau og en vis stejlhed i kurven

til for at kalde støjen en impuls. Det første kriterie om en niveaustig-

ning på 10 dB var ikke opfyldt. Ved anvendelse af tillægget bruger

man ikke sin subjektive vurdering, men

5098

en objektiv vurdering på grundlag af en analyse af måleresultaterne.

Orientering nr. 32 ændrer ikke 1997-vejledningen, men definerer

efter objektive kriterier, hvornår der er tale om en impuls.

Impulsagtig støj opstår, når møllevingen passerer tårnet. Sådan

en pulserende støj er mere generende end bredbåndet støj. Det

gælder, uanset om der er tale om en niveaustigning på 10 dB eller

ej. Der arbejdes derfor på at lave et gradueret støjtillæg. Han kan

ikke udtale sig om, hvorvidt pulserende, lavfrekvent støj er mere

generende end pulserende, højfrekvent støj. Som regel vil impulsstøj

være lavfrekvent.

Foreholdt ekstrakten side 238, 2. afsnit, hvoraf fremgår, at »Der

afviges fra Bekendtgørelsen 1736, 21/12/2015, da der ikke kan

korrigeres for det bredbåndet støj, og grænseværdier kan derfor

ikke udmeldes som overholdt eller ej«, har han forklaret, at dette

skyldes, at baggrundsstøjen ligger så tæt på kildestøjen. Resultaterne

ligger i en gråzone, og han kan derfor ikke udtale sig om, hvorvidt

grænseværdierne er overskredet.

Det målte lydtryk er virkelighed, og udfordringen er at fastlægge,

om det målte lydtryk kun kommer fra vindmøllerne. Man ville godt

kunne bruge målinger, som dem han har foretaget, til at vise, om

grænseværdierne er overskredet, hvis landskabet er lige så simpelt

som forudsat i vindmøllebekendtgørelsen. Der findes imidlertid

sjældent et sådant landskab. Det er derfor svært at måle, om kravene

er overholdt.

Vedrørende den beregnede støjpåvirkning i VVM-redegørelsen

har han forklaret, at når der er under 2 dB til grænseværdierne, er

der ikke tale om en signifikant overholdelse af grænseværdierne.

Støj måles og beregnes på forskellige måder landene imellem.

Det er svært at lave om på vejledningerne. Vejledningen for indu-

stristøj er f.eks. tilbage fra 1984 og gælder stadig.

Skønsmand Jens Malmkvist

har forklaret, at han ikke kan genken-

de, at han har brugt udtrykket »overbesætning« under sin forklaring

i byretten. Han har ikke grundlag for at sige, at der skulle have

været overbelægning i burene på minkfarmen.

Han er pr. 1. april 2024 blevet ansat på et universitet i Sverige

som professor i husdyrvidenskab. Han er dog stadig tilknyttet

Aarhus Universitet.

Han beskæftiger sig med husdyradfærd på tværs af dyrearter. Der

er stadig ingen konkret forskning i støjpåvirkning af mink. Der er

dog i 2022 kommet en artikel om støjpåvirkning af den truede eu-

ropæiske mink, som er anden minkart end i den foreliggende sag.

Undersøgelserne angik trafik- og menneskestøj og foregik i Spanien.

Undersøgelserne viste en adfærdspåvirkning af minkene. Minkenes

stressniveau kunne ikke kontrolleres ved undersøgelsen. Der er

ikke sket noget afgørende nyt i forskningen. Man ved således stadig

meget lidt om, hvad støj betyder for mink. Når han læser det, han

forklarede i byretten, kan han - også efter at have læst artiklen fra

Spanien - stadig stå inde for det.

Det er ikke detaljeret undersøgt, om vindmøllestøj udgør en be-

lastning for mink. Undersøgelsen af den europæiske mink i Spanien

viser, at mink bliver mindre aktive. Der var ved disse undersøgelser

tale om kortere lydpåvirkninger, og resultaterne kan derfor ikke

overføres til det foreliggende tilfælde.

Man ved, at mink kan sanse høje frekvenser. Tidligere antog man,

at de kunne høre frekvenser op til 40.000 Hz. Man har senere fundet

ud af, at de kan høre frekvenser op til 70.000 Hz., hvilket svarer

til en kats hørelse. Mink kan således høre meget mere, end man

tidligere troede.

Støj kan have flere effekter på mink. Der kan være tale om en di-

rekte påvirkning af dyret selv. Der kan også være tale om, at støjen

afbryder kommunikationen mellem mor og unge. Intet af dette er

undersøgt for så vidt angår mink. Han har været med til at lave et

oplæg til et forskningsprojekt om støjpåvirkning af mink, men det

gik ikke igennem.

Forsøgsdyr omfatter mange forskellige dyr, og han kan ikke svare

på hele den videnskabelige baggrund for forsøgsdyr. Pelsdyr må

efter § 14 i bekendtgørelse nr. 1553 af 11. december 2015 om be-

skyttelse af pelsdyr ikke unødvendigt udsættes for konstant eller

pludselig støj. Mink og fritter kan sanse høje frekvenser. Han kender

ikke noget til undersøgelser, der måtte ligge til grund for skræmme-

midler med lyd, som ligger uden for de frekvenser, som mennesker

kan høre. Når dette frekvensområde vælges i sådant udstyr, kan

det være for ikke at genere mennesker. Det behøver således ikke

være, fordi disse frekvenser særligt skræmmer dyr. Enhver forstyr-

side 25

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 143: Henvendelse af 12/8-24 og præsentation fra foretræde 29/1-25 fra Poul Hvilsted om årsagssammenhæng mellem vindmøller og minkfarme

U.2024.5064V - TfL2024.56V - MAD2024.120V - FED2024.91V

relse vil skræmme et dyr væk. Han ved ikke, hvor effektive sådanne

skræmmemidler er.

Dyrets mulighed for at forudsige lyden og knytte den til biologiske

hændelser har betydning for, hvordan dyret påvirkes af lyden. Det

må testes, før han kan sige noget om impulsstøjs påvirkning af dyr.

Tilfældige impulser må dog forventes at være værre for dyret end

anden lyd. Jo mere tilfældigt, jo mere stressende må lyden være.

Påvirkningen må også afhænge af, hvor meget lyden varierer i

forhold til baggrundsstøj. Mink er følsomme i parrings- og fødsels-

perioden. Det er også en følsom periode, når hvalpene er 5-6 uger,

og så igen, når de fravænnes. Han har talt med Niels Enggaard

Hansen om, at der i september er større risiko for aggressivitet hos

mink på grund af ungernes kønsmodning.

Der er ikke tale om et 1:1 forhold mellem påvirkning og respons,

jf. skønserklæringen, ekstrakten side 278. Det skyldes, at påvirk-

ningen afhænger af dyrets perception.

5099

Dyr kan have forskellig grad af påvirkelighed. Stress er noget, som

skal erkendes af individet. Det kan være svært at sige noget om

stresspåvirkningen uden at måle på selve dyret. Han har ikke set

de levende mink i denne sag.

Frygtsomme mink kan vanskeliggøre parring. Tallene fra A’s

minkfarm viste, at parringsresultaterne var lave. Det kan skyldes,

at dyrene var stressede, eller at man ikke har forsøgt nok på at få

dem til at parre sig. Normalt burde resultatet være bedre. Den dår-

lige parring kan måske skyldes stress. Han havde et møde med

Niels Enggaard Hansen, der ikke havde forklaringer på det. Niels

Enggaard Hansen er ekspert i ernæring og minksygdomme, mens

vidnet er i adfærdspsykologi.

I det tidligere omtalte forskningsprojekt om lydpåvirkning af

mink, som de søgte penge til, ville de bl.a. se på afstanden til

minkfarmen. Der er mange psykologiske faktorer, som kan spille

ind. Der kan derfor godt være forskellige erfaringer fra forskellige

minkfarme. Der kan f.eks. være en minkavler, som ikke noterer sig

en forskel i adfærden. Man skal derfor måle på dyrene. Forsknings-

projektet havde et totalbudget på omkring 12mio. kr. Det er efter

hans opfattelse en begrænset sum, når man sammenligner med andre

forskningsprojekter.

Mink sover i gennemsnit 16 timer i døgnet. De er aktive om

morgenen og aftenen. Hvis man fodrer minkene mindre, end dyrene

har lyst til, vil de også være aktive i forbindelse med fordringen,

der typisk foregår om formiddagen.

I Danmark er der ikke længere grundlag for at undersøge støjpå-

virkning af mink, da erhvervet er lukket ned. Det er fortsat relevant

at forske i støjpåvirkningen af andre dyr. Der er flere udegående

husdyr end tidligere.

Landsrettens begrundelse og resultat

Sagen angår, om A i medfør af naboretlige regler skal tilkendes

erstatning for driftstab i sin minkproduktion og for værditab på sin

ejendom som følge af støjvirkning fra vindmøller, som Wind

Estate A/S i september 2013 satte i drift i nærheden af ejendommen.

A har overordnet gjort gældende, at minkene på hans ejendom

blev påvirket af støj fra vindmøllerne, og at støjpåvirkningen

medførte en produktionsnedgang i årene efter idriftsættelsen, og

at minkproduktionen derfor måtte indstilles i 2018 med værditab

på ejendommen til følge.

Efter bevisførelsen lægger landsretten til grund, at der i regnskabs-

årene efter idriftsættelsen af vindmøllerne var en betydelig produk-

tionsnedgang sammenlignet med årene før idriftsættelsen, og at

der efter idriftsættelsen forekom flere adfærdsproblemer hos min-

kene i besætningen, herunder i form af parringsvanskeligheder.

Et eventuelt erstatningsansvar for Wind Estate A/S efter naboret-

lige regler må i første række forudsætte, at det kan lægges til grund,

at de nævnte forhold er forårsaget af støjpåvirkning fra vindmøller-

ne. Da der ikke er grundlag for omvendt bevisbyrde, er det A, der

har bevisbyrden for denne årsagssammenhæng.

Vindmøllerne blev ubestridt etableret i overensstemmelse med

lovgivningens krav herom, herunder i henseende til bl.a. afstand

til nærmeste nabobeboelse og støj. Efter skønsmand René Hansens

erklæring og forklaring lægger landsretten til grund, at omfanget

af støjbidraget fra vindmøllerne er forbundet med betydelig usik-

kerhed, bl.a. som følge af baggrundsstøj fra andre støjkilder. Det

lægges efter skønsmand Jens Malmkvists erklæring og forklaring

til grund, at det på det nuværende forskningsmæssige stade ikke

er muligt at fastslå eller udelukke en sammenhæng mellem opstil-

lingen og/eller driften af vindmøller og en forringelse af velfærden

hos mink.

Der kan efter bevisførelsen være en række forhold, som kan på-

virke minks trivsel og adfærd. Set over hele perioden fra idriftsæt-

telsen af vindmøllerne til indstillingen af minkproduktionen på

ejendommen kan der være flere mulige forklaringer på de beskrevne

problemer med minkene. Det fremstår endvidere usikkert, i hvilket

omfang problemerne med minkene har været vedvarende til stede,

indtil minkproduktionen på ejendommen blev indstillet.

A har på denne baggrund ikke godtgjort, at der foreligger den

fornødne årsagssammenhæng. Landsretten tiltræder derfor, at Wind

Estate A/S er frifundet.

Landsretten stadfæster herefter byrettens dom.

Efter sagens udfald skal A i sagsomkostninger for landsretten

betale 250.000 kr. til Wind Estate A/S til dækning af udgifter til

advokatbistand ekskl. moms. Ud over sagens værdi er der ved

fastsættelsen af beløbet taget hensyn til sagens omfang og forløb

samt hovedforhandlingens varighed.

5100

Anbringender

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byret-

ten.

har om de reducerede erstatningsposter anført, at ejendomsvær-

ditabet er dokumenteret med den vurdering, som ejendomsmægler

C fremkom med i sin forklaring for byretten, og hvorefter ejendom-

mens samlede værdi ville være 7 mio. kr. mindre, hvis der ikke

kunne drives minkfarm på ejendommen. Det opgjorte driftstab er

dokumenteret med de opgørelser, som revisor U har udarbejdet og

forklaret om for landsretten.

Wind Estate A/S

har heroverfor anført, at det opgjorte ejendoms-

værditab og driftstab fortsat er udokumenteret. C’s forklaring om

værditabet er ikke underbygget af dokumentbevis, og C har ikke

selv besigtiget ejendommen. A’s egne opgørelser af driftstabet kan

ikke lægges til grund.

Thi kendes for ret

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal A inden 14 dage betale

250.000 kr. til Wind Estate A/S. Beløbet forrentes efter rentelovens

§ 8 a.

side 26