Udvalget for Landdistrikter og Øer 2023-24
ULØ Alm.del Bilag 142
Offentligt
Følgende er ekstraheret fra mail til MF´er fra en borger, der ønsker at være anonym. Folketingets
Administration er bekendt med borgerens identitet.
”Sagen kort.
Min kone og jeg er de glade ejere af en landbrugsejendom beliggende i landzone og inden for
strandbeskyttelseslinjen. Det betyder at eventuelle ændringer af bygninger mv. skal godkendes af
kystdirektoratet. Det er som sådan helt uproblematisk og det har vi været bevidste om siden vi købte
ejendommen.
Den nuværende bolig er 200 år gammel, stor og ikke særlig energieffektiv. Da vi står overfor et valg
om at modernisere eller rive ned har vi sammen med vores byggerådgivere besluttet at rive ned og
opføre en mindre og mere moderne bolig i klassisk landhus-stil. Kommunen godkendte projektet på
ca. 14 dage. I april (2024) sendte vi en komplet sagsfremstilling fra vores arkitekt til Kystdirektoratet
med henblik på deres godkendelse.
Udover en automatisk mail fra Kystdirektoratet har vi endnu ikke hørt fra dem. Gentagne gange har vi
sendt mails til dem med henblik på at få en status i sagen. Da vi ikke har hørt fra dem har vi haft
ringet til dem flere gange. Til vores store overraskelse er der endnu ikke fundet en sagsbehandler til
vores sag og meldingen er at det vil tage endog særdeles lang tid inden det sker. Når der er fundet en
sagsbehandler kommer der til at gå yderligere 9-12 måneder forinden det kan afsluttes. Altså ser vi
ind i en samlet sagsbehandlingstid på 3-4 år. Er det virkelig det vi ønsker for vores landdistrikter og
borgerne?
Hvad værre er, så fortolker myndighederne loven som en vis herre fortolker biblen. Myndighederne
fastholder nemlig at det er tilstanden på matriklen på det tidspunkt hvor de træffer afgørelse, der er
afgørende for om vi kan genopføre et nyt hus. Med andre ord tvinger de os til at bekoste vedligehold
og drift af bygningen i de måske 3-4 år hvor de "sagsbehandler". Jeg vil anslå at det kommer til at
koste os 200-300tks i forsikring og diverse vedligehold/overforbrug. Vi kan altså ikke rive
ejendommen ned og gøre klar til genopførsel førend de får taget sig sammen til at behandle sagen.
ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 142: Henvendelse fra borger om lange sagsbehandlingstider ved Kystdirektoratet
Kan det virkelig være rigtigt? som borger i en landzone er jeg rystet over Kystdirektoratets behandling
af borgere.”