ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 135: Til Udvalgets orientering fremsendes høringsbrev og udkast til forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning og lov om planlægning (Gennemsigtighed i varmeforsyningsvirksomheder), fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2023-24
ULØ Alm.del Bilag 135
Offentligt

UDKAST

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2023-24

ULØ Alm.del - Bilag 135

Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af lov om varmeforsyning og lov om planlægning

(Gennemsigtighed i varmeforsyningsvirksomheder)

§1

I lov om varmeforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 124 af 2. februar 2024,

som ændret ved § 4 i lov nr. 673 af 11. juni 2024, og […], foretages følgende

ændringer:

§ 2, stk. 1,

ændres »§ jf. dog stk. 2:« til: »jf. dog stk. 2, 4 og 5:«.

§ 2

indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

»Stk.

Kollektive varmeforsyningsanlæg som nævnt i stk. 1 omfatter ikke

anlæg til decentral produktion af opvarmet vand med varmepumper i de

tilsluttede bygninger.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

§ 2 b, stk. 1, nr. 1,

indsættes efter »§ 2, stk. 1,«: », hvis virksomheden

udøves i et aktie- eller anpartsselskab,«.

§ 2 b, stk. 1, nr. 1,

indsættes efter »jf. dog stk. 3«: »og § 2 h,«.

§ 2 b, stk. 3,

ændres »§§ 2 h og 2 i.« til: »§ 2 i.«

§ 2 c, stk. 3, 1. pkt.,

ændres »§ 2, stk. 5,« til: »§ 2, stk. 6,«.

§ 2 d, stk. 5, 1. pkt.,

ændres »§ 2, stk. 5,« til: »§ 2, stk. 6,«.

§ 2 f, stk. 1,

indsættes efter »tilknytning hertil«: »eller virksomhed

omfattet af stk. 7.«

§ 2 f

indsættes efter stk. 6 som nyt stykke:

»Stk.

Bestemmelserne i stk. 2-4 og 6 finder tilsvarende anvendelse, hvor

en kommune varetager eller deltager i virksomhed med decentral

produktion af opvarmet vand med varmepumper i de tilsluttede bygninger.«

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 135: Til Udvalgets orientering fremsendes høringsbrev og udkast til forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning og lov om planlægning (Gennemsigtighed i varmeforsyningsvirksomheder), fra klima-, energi- og forsyningsministeren

UDKAST

10.

§ 2 h, stk. 1,

indsættes før 1. pkt. som nyt punktum:

»For virksomhed, der var helt eller delvist kommunalt ejet den 1. januar

2025, skal § 2 b, stk. 1, nr. 1, være opfyldt senest den 1. januar 2027, jf. dog

2. pkt. og stk. 3-5.«

11.

§ 2 h, stk. 2,

ændres »affaldsforbrændingsanlæggets« til:

»virksomhedens«.

12.

§ 2 h, stk. 3,

ændres »affaldsforbrændingsanlægget« til:

»virksomheden«.

13.

§ 2 h, stk. 3,

ændres »fristen« til: »fristerne«.

14.

§ 2 h, stk. 4,

ændres »affaldsforbrændingsanlægget« til:

»virksomheden«.

15.

§ 2 h, stk. 5,

ændres »affaldsforbrændingsanlægget,« til:

»virksomheden«.

16.

§ 2 j

ændres »affaldsforbrændingsanlæg omfattet af § 2 b, stk. 3,« til:

»virksomhed omfattet af § 2 b, stk. 1, nr. 1,«.

17.

Efter § 2 j indsættes i kapitel 1 a:

»§ 2 k.

Det øverste ledelsesorgan i en virksomhed omfattet af § 2 b, stk. 1,

nr. 1, der er ejet af en eller flere kommuner i forening, skal bestå af mindst

2 uafhængige medlemmer.

Stk. 2.

Det øverste ledelsesorgan skal i indkaldelsen til generalforsamlingen

og i ledelsesberetningen oplyse, hvilke kandidater og medlemmer der anses

for uafhængige.

Stk. 3.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om

medlemmer af det øverste ledelsesorgan.«

18.

Efter § 14 b indsættes:

»§ 14 c.

Tilslutningspligt til et kollektivt varmeforsyningsanlæg omfattet af

§ 2, stk. 1, nr. 2, som er bestemt af kommunalbestyrelsen, er uden virkning

fire måneder efter tidspunktet for en afgørelse efter § 22 b, stk. 7 eller 8.

Straks efter udløbet af de fire måneder giver kommunalbestyrelsen skriftlig

meddelelse om retsvirkninger til ejerne af de ejendomme, hvor

tilslutningspligten er uden virkning. Kommunalbestyrelsen orienterer

offentligt om retsvirkningerne i det register, som ministeren for byer og

landdistrikter har oprettet i medfør af lov om planlægning.

UDKAST

Stk. 2.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler

om, hvorledes tilslutningspligt, som er uden virkning, skal meddeles eller

offentliggøres.«

19.

§ 20, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »§§ 20 b, 20 c og 20 e.« til: »§§ 20 b, 20 c,

20 e og 21 b.«

20.

§ 20 d

indsættes som

stk. 3:

»Stk. 3.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om

varmedistributionsvirksomheders beregning og opkrævning af en

godtgørelse ved udtræden af leveringsforholdet.«

21.

Efter § 21 a indsættes:

»§ 21 b.

Aftaler, som en varmeforsyningsvirksomhed omfattet af § 20, stk.

1, indgår med koncern- og interesseforbundne selskaber, skal indgås på

markedsmæssige vilkår.

Stk. 2.

Aftaler omfattet af stk. 1, skal foreligge i skriftlig form på

aftaletidspunktet. Varmeforsyningsvirksomheden skal tilvejebringe og

opbevare dokumentation for, hvordan priser og vilkår er fastsat.

Dokumentationen skal kunne danne grundlag for en vurdering af prisernes

og vilkårenes markedsmæssighed. Dokumentationen forelægges

Forsyningstilsynet efter anmodning.

Stk. 3.

Forsyningstilsynet kan fastsætte den markedsmæssige pris i tilfælde,

hvor Forsyningstilsynet finder, at en aftale, jf. stk. 1, ikke er indgået på

markedsmæssige vilkår. Forsyningstilsynet lægger den fastsatte

markedsmæssige pris til grund for afgørelser om, hvilket beløb

varmeforsyningsvirksomheden kan indregne i priserne efter § 20, stk. 1.

Stk. 4.

Forsyningstilsynet kan påbyde en varmeforsyningsvirksomhed at

afvikle beløb, der overstiger pris fastsat efter stk. 3, i tarifferne.

Stk. 5.

Forsyningstilsynet fører tilsyn med overholdelse af:

1) Reglerne i stk. 1-2.

2) Afgørelser efter stk. 3.

3) Påbud efter stk. 4.

Stk. 6.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler

om følgende:

1) Vurdering af markedsmæssige vilkår og om fastsættelse af den

markedsmæssige pris, herunder om metoder til fastsættelse af den

markedsmæssige pris.

2) Hvad der nærmere forstås ved koncern- og interesseforbundne selskaber.

3) Dokumentationspligtens indhold og rækkevidde, jf. stk. 2.

4) Indsendelse og offentliggørelse af oplysninger.«

UDKAST

22.

Efter § 22 a indsættes i kapitel 4:

»§ 22 b.

Forsyningstilsynet beregner og udmelder årligt omkostninger til

køb og anvendelse af individuel varmeforsyning baseret på vedvarende

energi. For kalenderåret 2025 foretages beregning og udmelding dog af

Energistyrelsen. Energistyrelsen udmelder beregningen for 2025 på

Energistyrelsens hjemmeside.

Stk. 2.

Forsyningstilsynet beregner og udmelder årligt en beregnet

forbrugerpris for varmeforsyningsvirksomheder, der leverer opvarmet vand

omfattet af § 20, stk. 1, til en slutkunde. Forsyningstilsynet offentliggør

grundlaget for den beregnede forbrugerpris.

Varmeforsyningsvirksomhederne

giver

uden

ugrundet

ophold

Forsyningstilsynet meddelelse, hvis Forsyningstilsynets beregning er

foretaget på et fejlagtigt grundlag.

Stk. 3.

Forsyningstilsynet beregner årligt et gennemsnit over de forudgående

tre års omkostninger efter stk. 1 og de forudgående tre års forbrugerpriser

efter stk. 2.

Stk. 4.

Forsyningstilsynet offentliggør årligt en oversigt over de

varmeforsyningsvirksomheder, der har en gennemsnitlig forbrugerpris over

den gennemsnitlige omkostning efter stk. 3.

Stk. 5.

Varmeforsyningsvirksomheder omfattet af stk. 4 skal orientere

varmeforbrugerne om, at varmeforsyningsvirksomheden fremgår af

oversigten.

Stk. 6.

Varmeforsyningsvirksomheder omfattet af stk. 4 skal udarbejde og

offentliggøre en plan, som beskriver varmeforsyningsvirksomhedens

planlagte og forventede tiltag for nedbringelse af forbrugerprisen. Planen

forelægges Forsyningstilsynet med dokumentation for, at planen er

offentliggjort. Indtil den treårige periode, jf. stk. 7, er udløbet, vil en

varmeforsyningsvirksomhed ikke skulle udarbejde en ny plan.

Stk.

Forsyningstilsynet

træffer

afgørelse

over

for

varmeforsyningsvirksomheder omfattet af stk. 6, hvis den gennemsnitlige

beregnede forbrugerpris overstiger den gennemsnitlige omkostning regnet

tre år fra tidspunktet for offentliggørelse nævnt i stk. 4, som har udløst, at

varmforsyningsvirksomheden skal udarbejde en plan, jf. stk. 6.

Forsyningstilsynet orienterer på afgørelsestidspunktet kommunal-

bestyrelsen i den eller de relevante kommuner, som har pålagt

tilslutningspligt til varmeforsyningsvirksomheden, jf. § 14 c, stk. 1.

Stk. 8.

En varmeforsyningsvirksomhed kan anmode Forsyningstilsynet om

at genoptage en sag efter stk. 7 inden 3 måneder efter, at afgørelsen i sagen

er truffet. Forsyningstilsynet kan kun genoptage sagen, hvis

varmeforsyningsvirksomheden kan dokumentere, at beregningen af den

UDKAST

beregnede forbrugerpris er foretaget på et fejlagtigt grundlag, som

varmeforsyningsvirksomheden grundet helt særlige omstændigheder ikke

har kunnet konstatere ved Forsyningstilsynets årlige udmelding, jf. stk. 2,

og at varmeforsyningsvirksomheden derfor ikke er omfattet af stk. 7.

Forsyningstilsynet orienterer straks kommunalbestyrelsen i den eller de

relevante kommuner, som har pålagt tilslutningspligt, om anmodningen om

genoptagelse. Forsyningstilsynet orienterer straks kommunalbestyrelsen om

Forsyningstilsynets afgørelse i genoptagelsessagen jf. § 14 c.

Stk. 9.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om

forhold omfattet af stk. 1-8.«

23.

§ 33, stk. 1,

indsættes efter »§ 21 a, stk. 3,«: »§ 21 b, stk. 4,«.

24.

§ 34, stk. 1, nr. 6,

udgår »eller«.

25.

§ 34, stk. 1,

indsættes efter nr. 6 som nyt nummer:

»7) indgår aftaler i strid med § 21 b eller«.

Nr. 7 bliver herefter nr. 8.

§2

I lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 572 af 29. maj 2024, som

ændret ved § 18 i lov nr. 614 af 11. juni 2024, foretages følgende ændring:

§ 15

indsættes som

stk. 17:

»Stk. 17.

Bestemmelser i lokalplaner, der medfører tilslutningspligt til

kollektive varmeforsyningsanlæg til fjernvarme, er uden virkning fire

måneder efter tidspunktet for en afgørelse efter § 22 b, stk. 7 eller 8, jf. § 14

c, stk. 1, i lov om varmeforsyning. Det samme gælder bestemmelser, der

medfører tilslutningspligt til kollektive varmeforsyningsanlæg til

fjernvarme, i servitutter, hvor kommunalbestyrelsen er eneste

påtaleberettigede. Kommunalbestyrelsen giver straks efter udløbet af de fire

måneder, der er nævnt i 1. pkt., skriftlig underretning om retsvirkninger efter

1. og 2. pkt. til ejerne af de ejendomme, der er omfattet af lokalplanen eller

servitutten. Kommunalbestyrelsen foretager offentlig bekendtgørelse om

retsvirkninger efter 1. og 2. pkt. i det register, som ministeren for byer og

landdistrikter har oprettet i medfør af § 54 b.«

§3

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2025.

UDKAST

Stk. 2.

Kommuner, der indtil den 1. januar 2025 har varetaget eller deltaget

i virksomhed med anlæg til decentral produktion af opvarmet vand med

varmepumper, skal senest den 1. januar 2027 overholde § 1, nr. 2, 8 og 9.

Stk. 3.

Varmeforsyningsvirksomhederne skal fra førstkommende valg til

bestyrelsen eller det tilsvarende ledelsesorgan efter den 1. januar 2025

overholde § 1, nr. 17.

Stk. 4.

Regler udstedt i medfør af § 2, stk. 5, i lov om varmeforsyning, jf.

lovbekendtgørelse nr. 124 af 2. februar 2024, forbliver i kraft, indtil de

ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af § 2, stk. 6, i lov om

varmeforsyning, jf. denne lovs § 1, nr. 2.

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Prisloft for opvarmet vand til slutkunder og beregnet forbrugerpris for

varmeforsyningsvirksomheder og afskæring af klageadgang

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

2.1.3. Den foreslåede ordning

2.2. Tilslutningspligt til kollektive varmeforsyningsanlæg

2.2.1. Gældende ret

2.2.1.1 lov om varmeforsyning

2.2.1.2 Planloven

2.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

2.2.3 Den foreslåede ordning

2.3. Udtrædelsesgodtgørelse

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

2.3.3. Den foreslåede ordning

2.4. Adskillelse af kommuner og drift og sammensætning af bestyrelsen

eller tilsvarende ledelsesorgan

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

2.4.3. Den foreslåede ordning

2.5. Tilsyn med koncern- og interesseforbundne aftaler

2.5.1. Gældende ret

2.5.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

2.5.3. Den foreslåede ordning

2.6. Kommunal varetagelse af decentral varmeproduktion med

varmepumper på samme vilkår som tilknyttet virksomhed

2.6.1. Gældende ret

2.6.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

2.6.3. Den foreslåede ordning

3. Regionale konsekvenser, herunder for landdistrikter

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

UDKAST

7. Klimamæssige konsekvenser

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

9. Forholdet til EU-retten

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

11. Sammenfattende skema

UDKAST

1. Indledning

Danmark står overfor at skulle udfase naturgas til opvarmning af boliger og

udrulle fjernvarme der, hvor det giver mening og er til gavn for forbrugerne

og samfundet som helhed. Fjernvarmen udgør en stor del af opvarmningen

i Danmark, idet knap 70 pct. af de danske hjem i dag er opvarmet med

fjernvarme. Dette tal forventes at stige til 73 pct. frem mod 2030.

Den daværende regering (Socialdemokratiet), Venstre, Socialistisk

Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti,

Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Alternativet og Kristendemokraterne

indgik den 25. juni 2022 klimaaftale om grøn strøm og varme (herefter

klimaaftalen 2022). Tiltagene i klimaaftalen 2022 har overordnet til formål

at give bedre vilkår for investeringer i den grønne omstilling, sikre en

hurtigere udrulning af grøn varme og øge forbrugerbeskyttelsen.

Moderaterne har efterfølgende tilsluttet sig aftalens dele om forlig.

Den 28. juni 2024 indgik regeringen Regeringen (Socialdemokratiet,

Venstre og Moderaterne), Liberal Alliance, Socialistisk Folkeparti, Det

Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti

og Alternativet opfølgende aftale ifm. klimaaftale om grøn strøm og varme

2022 og Rigsrevisionens beretning om tilsyn med aftaler i

forsyningssektoren (herefter den opfølgende aftale 2024).

Lovforslaget gennemfører den opfølgende aftale 2024.

Aftalen indeholder den konkrete udmøntning af en række tiltag fra

klimaaftale om grøn strøm og varme af 25. juni 2022 (herefter klimaaftalen

2022) samt følger op på Statsrevisorernes kritik af Forsyningstilsynet

manglende tilsyn med koncerninterne aftaler i forsyningssektoren.

Lovforslaget vil for det første indføre et prisloft for forbrugerpriser på

fjernvarme. Det foreslås, at prisloftets niveau sættes ud fra omkostninger til

køb og anvendelse af individuel varmeforsyning baseret på vedvarende

energi. Prisloftet har til hensigt at fremme gennemsigtighed i forbrugernes

varmepriser samt at give forbrugerne bedre mulighed for at vælge anden

varmekilde ved at gøre forbrugerbindinger i form af tilslutningspligt uden

virkning, såfremt varmeforsyningsvirksomheden ikke inden for en periode

på tre år kan holde den gennemsnitlige forbrugerpris under det

gennemsnitlige prisloft for samme periode.

UDKAST

Lovforslaget indeholder for det andet en bemyndigelse til klima-, energi- og

forsyningsministeren

til

fastsætte

nærmere

regler

udtrædelsesgodtgørelse i forbindelse med en grundejers udtræden af

kundeforholdet med en varmeforsyningsvirksomhed. Bemyndigelsen har til

hensigt at understøtte ensartethed og gennemsigtighed, herunder at

forbrugere i samme varmeforsyningsvirksomhed sidestilles i tilfælde af

udtrædelse. Bemyndigelsen vil ikke give mulighed for at afskære

varmeforsyningsvirksomhedernes adgang til at opkræve udtrædelses-

godtgørelse.

Lovforslaget indeholder for det tredje krav om, at varmeforsynings-

virksomheder med kommunale ejere vil skulle udskilles fra kommunerne og

organiseres i et aktie- eller anpartsselskab. Bestyrelsen eller det tilsvarende

ledelsesorgan vil skulle bestå af mindst to uafhængige medlemmer.

Formålet er at fremme organisatorisk gennemsigtighed, god selskabsledelse

og styrke kompetencer blandt medlemmerne af bestyrelsen eller det

tilsvarende organ.

Lovforslaget vil for det fjerde indføre, at anlæg til decentral produktion af

opvarmet vand med varmepumper, herunder termonet, ikke skal være

omfattet af reglerne om kollektive varmeforsyningsanlæg. Der indføres en

adgang for kommunerne til at kunne varetage denne type virksomhed på

samme vilkår som tilknyttet virksomhed. Det indebærer, at virksomheden

vil skulle udøves på kommercielle vilkår, som udgangspunkt i selskaber

med begrænset ansvar.

Endelig vil lovforslaget som opfølgning på Statsrevisorernes kritik af

Forsyningstilsynets manglende tilsyn med koncern- og interesseforbundne

aftaler i forsyningssektoren, indføre krav om, at aftaler, som en

varmeforsyningsvirksomhed indgår med koncern- og interesseforbundne

selskaber, skal indgås på markedsmæssige vilkår. Forsyningstilsynet vil

skulle føre tilsyn med disse aftalers markedsmæssighed.

UDKAST

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Prisloft for opvarmet vand til slutkunder og beregnet forbrugerpris

for varmeforsyningsvirksomheder og afskæring af klageadgang

2.1.1. Gældende ret

Udgangspunktet for prisreguleringen følger af § 20, stk. 1, i lov om

varmeforsyning. Prisreguleringen indebærer, at varmepriserne reguleres

efter princippet om nødvendige omkostninger

–

også kaldet den

omkostningsbestemte varmepris. Varmeforsyningsvirksomhederne kan

alene indregne nødvendige omkostninger i varmeprisen. Derudover må

prisen ikke være urimelig, jf. § 21, stk. 4, i lov om varmeforsyning.

Prisreguleringen i lov om varmeforsyning fastlægger, at en

varmeforsyningsvirksomheds indtægter via prisen på varme i et år skal

dække årets nødvendige omkostninger. Da varmeprisen på baggrund af

anmeldelsesreglerne i lov om varmeforsyning, jf. § 21, stk. 1, er fastsat på

baggrund af budgetterede priser, vil der som følge heraf normalt kunne opstå

henholdsvis en overdækning eller underdækning, når omkostninger og

indtægter for et varmeregnskabsår opgøres. Har varmeforsynings-

virksomheden ved årsafslutningen flere realiserede indtægter end

realiserede omkostninger, har virksomheden en overdækning. Har

varmeforsyningsvirksomheden færre realiserede indtægter end realiserede

omkostninger, har virksomheden en underdækning.

Klima-, energi- og forsyningsministeren har i medfør af § 20, stk. 2, i lov

om varmeforsyning, bemyndigelse til at fastsætte regler om afvikling af

over- eller underdækning. Bemyndigelsen er på nuværende tidspunkt ikke

udmøntet.

De såkaldte driftsmæssige ubalancer afvikles dermed fortsat i

overensstemmelse med den administrative praksis. Ubalancer skal som

udgangspunkt indregnes eller afvikles ved hhv. en forhøjelse eller

nedsættelse af varmepriserne for det år, der følger umiddelbart efter det år,

som ubalancen vedrører. Det tidligere Energitilsynet har udstedt vejledning

nr. 9297 af 1. juni 2009 om Energitilsynets praksis for afvikling af over-

eller underdækning.

Lov om varmeforsyning indeholder ingen definition af slutkunder. I

bekendtgørelse nr. 734 af 23. maj 2022 om energivirksomheder og

UDKAST

bygningsejeres oplysningsforpligtelser overfor slutkunder og slutbrugere

om energiforbrug og fakturering m.v. forstås ved en slutkunde en fysisk eller

juridisk person, der køber energi til egen slutanvendelse. Dvs. en fysisk eller

juridisk person, der køber energi til egen slutanvendelse, og som

varmeforsyningsvirksomheden har indgået et direkte kundeforhold med.

Det følger af § 26, stk. 1, i lov om varmeforsyning, at Energiklagenævnet

behandler klager over afgørelser truffet af blandt andet Forsyningstilsynet

efter lov om varmeforsyning eller efter regler udstedt i henhold til loven.

Afgørelserne kan ikke indbringes for domstolene, før den endelige

administrative afgørelse foreligger, jf. § 26, stk. 2.

Det følger af § 26 a, nr. 1, i lov om varmeforsyning, at klima-, energi- og

forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at adgangen til at klage over

afgørelser, der efter loven eller efter regler udstedt i henhold til loven træffes

af blandt andet Forsyningstilsynet, herunder at visse afgørelser ikke skal

kunne indbringes for Energiklagenævnet.

Ministerens bemyndigelse i § 26 a, nr. 1, er på nuværende tidspunkt ikke

udnyttet.

2.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

Det fremgår i klimaaftalen 2022, at der skal indføres et prisloft på

forbrugerpriser på fjernvarme. Formålet med indførelsen af et prisloft over

forbrugerpriserne er blandt andet at sikre gennemsigtighed i prisen på

fjernvarme sammenlignet med en alternativ og repræsentativ individuel

varmeforsyning.

Det er Klima-, Energi-, og Forsyningsministeriets vurdering, at prisloftet på

forbrugerpriser på fjernvarme skal have fokus på gennemsigtighed i priser,

og hvor konsekvensen ved, at forbrugerprisen overstiger omkostningen til

individuel varmeforsyning, i sidste ende vil være, at en eventuel kommunalt

pålagt tilslutningspligt vil være uden virkning. Der er således ikke tale om

et prisloft i traditionel forstand, og heller ikke sådan som det kendes fra

prisloftet på overskudsvarme og affaldsvarme efter lov om varmeforsyning.

Det er Klima-, Energi-, og Forsyningsministeriets vurdering, at det forhold,

at kommunalt pålagt tilslutningspligt vil være uden virkning, vil give

forbrugerne bedre mulighed for at skifte til alternativ varmekilde. Således

vil forbrugeren kunne træde ud af kundeforholdet med

UDKAST

varmeforsyningsvirksomheden under iagttagelse af det ulovregulerede

opsigelsesvarsel og eventuelt mod betaling af en udtrædelsesgodtgørelse.

Dermed vil der efter opsigelsesperioden ikke skulle foretages betaling af de

løbende faste bidrag, som anmeldt til Forsyningstilsynet, forudsat at

leveringsforholdet rent faktisk ophører.

Reglerne i lov om varmeforsyning giver varmeforsyningsvirksomhederne

en vis fleksibilitet i prisfastsættelsen. Budgettet skal balancere. Der er en

risiko for, at varmeforsyningsvirksomhederne fastsætter deres varmepris på

en sådan måde, at varmeforsyningsvirksomhederne ikke vil blive omfattet

af visse pligter efter loven, herunder for at komme under det foreslåede

prisloft. Varmeforsyningsvirksomhederne vil for eksempel i en periode

kunne fastsætte priserne lavere end det, der er nødvendigt af hensyn til at få

dækket de omkostninger, der er forbundet med levering af opvarmet vand,

eksempelvis ved at varmeforsyningsvirksomheden budgetterer med lavere

forventede nødvendige omkostninger eller med en underdækning.

For så vidt muligt at sikre, at varmeforsyningsvirksomhederne ikke vil

kunne spekulere i prisfastsættelsen, er det Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriets vurdering, at Forsyningstilsynet vil skulle beregne

forbrugerprisen

–

i første omgang - på baggrund af data fra

varmeforsyningsvirksomhedernes egne priseftervisninger, som opgør de

realiserede omkostninger og indtægter for det afsluttede varmeregnskabsår.

Det foreslås yderligere, at Forsyningstilsynet vil skulle beregne

forbrugerpriser for fjernvarme og prisloftet som et gennemsnit over en

treårig periode. Det er vurderingen, at dette blandt andet i højere grad kan

medvirke til at sikre, at varmeforsyningsvirksomhederne ikke vil blive

unødigt hårdt ramt i et år med for eksempel ekstraordinært høje

brændselspriser, og at de driftsmæssige ubalancer, der opstår som følge af

anmeldelsessystemet efter lov om varmeforsyning, så vidt muligt indgår i

forbrugerpriserne. Derudover er det vurderingen, at det kan bidrage til, at

prisloftets niveau bliver mere stabilt. Det vil alt andet lige gøre det generelle

niveau af prisloftet mere retvisende og sikre en forudsigelighed for

varmeforsyningsvirksomhederne, der skal forholde sig til prisloftet.

Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at grundejere

med pålagt tilslutningspligt vil skulle have mulighed for at kunne træde ud

af et kundeforhold med varmeforsyningsvirksomheder, der har priser, der er

højere end en alternativ individuel varmeforsyning, hurtigst muligt.

UDKAST

Det er ministeriets vurdering, at Forsyningstilsynets afgørelser om, at en

varmeforsyningsvirksomheds gennemsnitlige beregnede forbrugerpris over

tre år har oversteget det gennemsnitlige foreslåede prisloft, ikke skal kunne

påklages til Energiklagenævnet. Det er Klima-, Energi-, og

Forsyningsministeriets vurdering, at det ikke er forbundet med umiddelbare

betænkeligheder, at afgørelsen træffes endeligt i 1. instansen. Det skyldes,

at Forsyningstilsynets afgørelser vil være baseret på objektive kriterier, der

let

kan

konstateres

dokumenteres

på

baggrund

varmeforsyningsvirksomhedens løbende anmeldelser af egne data, den

årlige udmelding af prisloftet, og Forsyningstilsynets årlige offentliggørelse

af oversigten over varmeforsyningsvirksomheder, der har en beregnet

forbrugerpris over prisloftet. Der har således forud for den endelige

konstatering været en både lang tidsmæssig horisont og proces.

2.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i § 22 b i lov om varmeforsyning,

der vil have til formål at sikre øget gennemsigtighed om

varmeforsyningsvirksomhedernes priser, herunder gøre det lettere for

forbrugerne både at sammenligne varmeforsyningsvirksomhedens

forbrugerpris med en alternativ VE-varmekilde og fravælge fjernvarme som

varmekilde ved, at tilslutningspligt vil være uden virkning.

Det foreslås, at Forsyningstilsynet årligt fra og med kalenderåret 2026 vil

skulle beregne og udmelde både et prisloft og en forbrugerpris, som vil

skulle holdes op imod prisloftet, jf. forslaget til § 22 b, stk. 1 og 2. Det

foreslås, at det for første år, dvs. for kalenderåret 2025, er Energistyrelsen,

der beregner og udmelder prisloftet. Det skyldes, at Forsyningstilsynet ikke

vil kunne nå at beregne og udmelde prisloftet med virkning fra den 1. januar

2025, som er samme dato, som loven foreslås at træde i kraft.

Det foreslås, at der ved prisloft vil skulle forstås omkostninger til køb og

anvendelse af individuel varmeforsyning baseret på vedvarende energi. Det

foreslås, at forbrugerprisen vil være udtrykt som en beregnet forbrugerpris,

der vil skulle finde anvendelse for de varmeforsyningsvirksomheder, der

leverer opvarmet vand omfattet af § 20, stk. 1, til en slutkunde.

Det foreslås i § 22 b, stk. 4, at Forsyningstilsynet årligt vil skulle

offentliggøre en oversigt over de varmeforsyningsvirksomheder, der over

tre år gennemsnitligt har haft en beregnet forbrugerpris, som er højere end

det gennemsnitlige prisloft i samme periode, jf. den foreslåede §22 b, stk. 3.

UDKAST

Varmeforsyningsvirksomhederne vil skulle orientere sine forbrugere om, at

varmeforsyningsvirksomheden fremgår af oversigten, jf. den foreslåede §

22 b, stk. 5.

Varmeforsyningsvirksomheder med en gennemsnitlig beregnet

forbrugerpris over en treårig periode, som er højere end den gennemsnitlige

omkostning til individuel varmeforsyning i samme periode, vil skulle

udarbejde en plan for nedbringelse af varmeprisen, jf. den foreslåede § 22

b, stk. 6.

Det foreslås i § 22 b, stk. 7, at Forsyningstilsynet vil skulle beregne og træffe

afgørelse over for den varmeforsyningsvirksomhed, som er omfattet af stk.

6, og hvis gennemsnit af den beregnede forbrugerpris over en periode på tre

år, efter de bliver offentliggjort på oversigten, jf. den foreslåede § 22 b, stk.

4, overstiger omkostningen til den individuelle varmeforsyning i samme

periode. En afgørelse fra Forsyningstilsynet vil medføre, at en eventuel

kommunalt pålagt tilslutningspligt vil være uden virkning, jf. den foreslåede

§ 14 c i lov om varmeforsyning. Der foreslås i § 22 b, stk. 8, en begrænset

adgang for en varmeforsyningsvirksomhed til at kunne få genoptaget en

afgørelse fra Forsyningstilsynet.

Endelig foreslås det i § 22 b, stk. 9, at indføre en bemyndigelse for

ministeren til at ved bekendtgørelse at kunne fastsætte regler om forhold

omfattet af stk. 1-8. Det drejer sig blandt andet om prisloftet, den beregnede

forbrugerpris, tidsfrister for Forsyningstilsynets udmeldelser m.v. Den

foreslåede bemyndigelse vil have til formål at sikre den hensigtsmæssige og

nødvendige fleksibilitet, der er forbundet med at kunne fastsætte regler i

bekendtgørelse, herunder i takt med udvikling af teknologiske løsninger, de

bagvedliggende data, der anvendes til beregningerne.

Med henblik på at sikre, at konsekvensen i form af, at tilslutningspligt til det

kollektive varmeforsyningsanlæg er uden virkning efter den foreslåede § 14

c, vil få effekt hurtigst muligt, er det forventningen, at der samtidig med en

første udmøntning af ministerens bemyndigelser i § 22 b, stk. 9, vil blive

fastlagt, at Forsyningstilsynets afgørelser efter stk. 7 eller 8 ikke vil skulle

kunne påklages til anden administrativ myndighed, jf. den eksisterende

bemyndigelse i § 26 a, nr. 1, i lov om varmeforsyning.

2.2. Tilslutningspligt til kollektive varmeforsyningsanlæg

2.2.1. Gældende ret

UDKAST

2.2.1.1 Lov om varmeforsyning

Frem til vedtagelsen af lov nr. 1712 af 27. december 2018 om ændring af

lov om varmeforsyning og lov om planlægning (herefter ændringsloven fra

2018) havde kommunalbestyrelsen mulighed for at pålægge

forbrugerbindinger i form af tilslutnings- og forblivelsespligt for

eksisterende byggeri og nybyggeri, jf. de dagældende bestemmelser i § 11

og § 12 i lov om varmeforsyning.

pålagt

tilslutningspligt

indebærer,

det

kollektive

varmeforsyningsanlæg fra tilslutningstidspunktet, forudsat at der er

forsyningsmulighed, kan pålægge ejendommens ejer at betale det

tilslutningsbidrag og de faste bidrag, som det kollektive

varmeforsyningsanlæg har anmeldt til Forsyningstilsynet efter § 21, stk. 1,

i lov om varmeforsyning. Tilslutningspligt er en forpligtelse for en ejendom

til at være tilsluttet det kollektive varmeforsyningsanlæg i området.

pålagt

forblivelsespligt

indebærer,

det

kollektive

varmeforsyningsanlæg

fra

tilslutningstidspunktet

kan

pålægge

ejendommens ejer at betale de faste bidrag, som det kollektive

varmeforsyningsanlæg

har

anmeldt

til

Forsyningstilsynet.

Forblivelsespligten er en forpligtelse for en ejendom, der allerede er tilsluttet

det kollektive varmeforsyningsanlæg i området, til at forblive tilsluttet

anlægget.

Ændringsloven fra 2018 ophævede muligheden for kommunalbestyrelsen

for at pålægge nye forbrugerbindinger i form af tilslutnings- og

forblivelsespligt. Med ophævelsen af muligheden for at pålægge nye

forbrugerbindinger blev bestemmelsen i den dagældende § 13 om

kommunalbestyrelsens mulighed for at pålægge ejendomme bidragspligt til

kollektive varmeforsyningsanlæg, uden relevans, hvorfor § 13 også blev

ophævet.

Tilslutnings-, forblivelses- og bidragspligt til kollektive varmeforsynings-

anlæg, der er pålagt af kommunalbestyrelsen i et godkendt projektforslag

inden den 1. januar 2019, og som ikke er afløst af et senere godkendt projekt

uden tilslutningspligt, er fortsat gældende, jf. § 3, stk. 2, i ændringsloven fra

2018.

UDKAST

Det medfører, at ejere af ejendomme, der er omfattet af eksisterende pligter,

fortsat vil være forpligtede til at tilslutte sig med den af kommunen

besluttede frist (op til 9 år) samt at forblive tilsluttet og betale de ovennævnte

bidrag. Der kan således være ejere af ejendomme, der over en årrække kan

være forpligtet til at tilslutte sig det kollektive varmeforsyningsanlæg,

selvom muligheden for at pålægge tilslutningspligt er ophævet.

Kollektive varmeforsyningsanlæg er defineret i § 2, stk. 1, i lov om

varmeforsyning. Ved kollektive varmeforsyningsanlæg forstås virksomhed,

der driver en række anlæg med det formål at levere energi til bygningers

opvarmning og forsyning med varmt vand. Omfattet er blandt andet anlæg

til fremføring af opvarmet vand eller damp fra kraft-varme-værker,

affaldsforbrændingsanlæg, industrivirksomheder, geotermiske anlæg m.v.,

jf. § 2, stk. 1, nr. 2, som dette lovforslags del om tilslutningspligt vedrører.

Det følger af § 14 a i lov om varmeforsyning, at Klima-, energi- og

forsyningsministeren, efter forhandling med de kommunale organisationer,

kan fastsætte regler om tilslutningspligt, herunder om dispensation, når

tilslutningspligten er besluttet af kommunalbestyrelsen inden den 1. januar

2019.

Bestemmelsen i § 14 a i lov om varmeforsyning blev indsat med

ændringsloven fra 2018 som om en ny samlet bemyndigelsesbestemmelse.

Det fremgår af de specielle lovbemærkninger, jf. Folketingstidende 2018-

19 (1. samling), tillæg A, L 97, som fremsat den fremsat den 14. november

2018 af energi-, forsynings- og klimaministeren, at der herved blev indført

et krav om forhandling med de kommunale organisationer svarende til

gældende ret af varmeforsyningslovens §§ 11-13, som blev foreslået

ophævet. Kravet om forhandling gælder ikke ved en lovændring, herunder

en ophævelse af bestemmelsen, men alene ved ændring af de regler, som

ministeren efter bestemmelsen er bemyndiget til at udstede. Med

forhandling menes en præhøring og en eventuel drøftelse på

embedsmandsniveau mellem Energistyrelsen og den kommunale

organisation. Denne fremgangsmåde svarer til Energistyrelsens gældende

praksis for fastsættelse af regler i medfør af §§ 11-13.

Bemyndigelsen til at udstede regler om tilslutningspligt kan blandt andet

anvendes til at fastsætte regler om indholdet af eksisterende

forbrugerbindinger, procedureforskrifter og regler om dispensation.

Bemyndigelsen kan derimod ikke anvendes til at udstede regler om generel

UDKAST

ophævelse af eksisterende forbrugerbindinger. Det vil således kræve en

lovændring at ophæve eksisterende forbrugerbindinger.

Det følger af § 14 b i lov om varmeforsyning, at tilslutningspligt til

distributionsnet til fremføring af naturgas bestemt af kommunalbestyrelsen

er uden virkning.

En tilslutningspligt indebærer ikke en pligt til at aftage opvarmet vand fra

varmeforsyningsvirksomheden men en pligt til at betale de faste bidrag, som

virksomheden har anmeldt til Forsyningstilsynet efter § 21, stk. 1, i lov om

varmeforsyning.

Betalingspligten

finder

anvendelse

for

alle

varmeforbrugere, både lejere, andelshavere og ejere, som er i direkte

kundeforhold med det kollektive varmeforsyningsanlæg, og uanset om den

pågældende ejendom er tilsluttet frivilligt efter aftale eller som følge af

kommunalt pålagt tilslutningspligt til det kollektive varmeforsyningsanlæg.

En ejer af en ejendom, der er tilsluttet det kollektive varmeforsyningsanlæg,

kan allerede i dag som udgangspunkt vælge en anden varmeforsyning, hvis

det ønskes, herunder som følge af ophævelse af tilslutningspligt. De faste

bidrag, der skal betales til varmeforsyningsvirksomheden, kan afholde nogle

forbrugere fra at skifte varmeforsyningsløsning, selvom der findes en

alternativ varmeforsyningsløsning, der ville være billigere.

Det bemærkes dog, at kommunalbestyrelsen kan have nedlagt forbud mod

anvendelsen af visse opvarmningssystemer, jf. § 14 i lov om

varmeforsyning, jf. bekendtgørelse nr. 705 af 23. maj 2022 om pålagt

tilslutning til kollektive varmeforsyningsanlæg og forbud mod visse

opvarmningssystemer (tilslutningsbekendtgørelsen).

En grundejer, hvor ejendommen ikke er pålagt tilslutnings- og

forblivelsespligt, vil under visse forudsætninger og under iagttagelse af en

opsigelsesperiode samt mod en eventuel betaling af en såkaldt

udtrædelsesgodtgørelse, kunne træde ud af leveringsforholdet med det

kollektive varmeforsyningsanlæg. Det kan grundejer med pålagt

tilslutningspligt ikke. Der henvises for praksis for udtrædelsesgodtgørelse

til lovforslagets almindelige bemærkninger i afsnit 2.3.1.

2.2.1.2. Lov om planlægning (planloven)

Kommunalbestyrelsen fastlægger i kommuneplanen de overordnede mål,

retningslinjer og rammer for kommunens udvikling

–

herunder bl.a.

UDKAST

udlægning af nye områder til boligformål eller andre formål som f.eks.

erhverv.

Lokalplaner regulerer den konkrete og mere præcise anvendelse af typisk

mindre områder og er den eneste plantype, som er direkte bindende for

grundejere. Det følger således af planlovens § 18, at der ikke retligt eller

faktisk må etableres forhold i strid med bestemmelserne i en lokalplan,

medmindre der er meddelt dispensation fra lokalplanen. En hidtidig lovlig

anvendelse af et område eller en bebyggelse kan derimod fortsætte uanset

bestemmelser i en senere lokalplan.

Det fremgår af planlovens § 15, stk. 2

–

det såkaldte lokalplankatalog

–

der i en lokalplan kan optages bestemmelser om en række forskellige emner.

Opremsningen i § 15, stk. 2, af emner, der kan lokalplanlægges for, er

udtømmende.

Efter planlovens § 15, stk. 2, nr. 14, kan der i en lokalplan optages

bestemmelser om tilvejebringelse af fællesanlæg, herunder grønne arealer

og parkeringspladser eventuelt med tilhørende infrastruktur for alternative

drivmidler til transport, i det af planen omfattede område eller tilslutning til

fællesanlæg i eller uden for området som betingelse for ibrugtagen af ny

bebyggelse. Endvidere kan der efter planlovens § 15, stk. 2, nr. 20, optages

bestemmelser i en lokalplan om oprettelse af grundejerforeninger for nye

haveboligområder, erhvervsområder, områder for fritidsbebyggelse eller

byomdannelsesområder, herunder om medlemspligt og om foreningens ret

og pligt til at forestå etablering, drift og vedligeholdelse af fællesarealer og

fællesanlæg.

Fællesanlæg som nævnt i planlovens § 15, stk. 2, nr. 14 og 20, har tidligere

kunnet omfatte kollektive varmeforsyningsanlæg, herunder til opvarmning

med naturgas eller fjernvarme. Det har herunder været muligt at fastsætte

lokalplanbestemmelser om tilslutning til et kollektivt varmeforsynings-

anlæg som betingelse for ibrugtagen af ny bebyggelse uden angivelse af, om

opvarmningsformen er naturgas eller fjernvarme, idet dette blev fastlagt

efterfølgende i varmeplanlægningen.

Muligheden for at fastsætte lokalbestemmelser om tilslutningspligt til

kollektive varmeforsyningsanlæg blev afskaffet med ændringsloven fra

2018, der trådte i kraft den 1. januar 2019. Af planlovens § 15, stk. 12,

fremgår således bl.a., at fællesanlæg som nævnt i stk. 2, nr. 14 og 20, ikke

omfatter anlæg til kollektiv varmeforsyning.

UDKAST

I tilknytning hertil fremgår det af planlovens § 15, stk. 14, at bestemmelser

i lokalplaner, der medfører tilslutningspligt til kollektive varmeforsynings-

anlæg til fremføring af naturgas, er uden virkning. Det samme gælder

bestemmelser, der medfører tilslutningspligt til kollektive varmeforsynings-

anlæg til fremføring af naturgas, i servitutter, hvor kommunalbestyrelsen er

eneste påtaleberettigede. Bestemmelsen i § 15, stk. 14, blev indført med lov

nr. 573 af 10. maj 2022 om ændring af lov om varmeforsyning og lov om

planlægning, der trådte i kraft den 1. juli 2022.

Bestemmelser i gældende lokalplaner, der medfører tilslutningspligt til

kollektive varmeforsyningsanlæg til fjernvarme, skal overholdes,

medmindre kommunalbestyrelsen i det enkelte tilfælde meddeler

dispensation fra lokalplanen, jf. planlovens § 19.

Efter planlovens § 54 b, stk. 1, opretter ministeren for byer og landdistrikter

et landsdækkende digitalt register, der skal indeholde oplysninger om

planer, der er tilvejebragt efter planloven. Registeret kan indeholde

beslutninger, afgørelser og strategier for kommuneplanlægningen m.v., der

er tilvejebragt efter planloven, og planer m.v., der er opretholdt efter

planlovens § 68. Registeret kan endvidere indeholde oplysninger, der efter

anden lovgivning skal registreres i systemet, og oplysninger tilvejebragt til

brug for vurderingsmyndigheden. Af § 54 b, stk. 2, fremgår, at registeret er

offentligt tilgængeligt.

Med hjemmel i planlovens § 54 b er det digitale planregister Plandata.dk

oprettet.

Plandata.dk er det landsdækkende digitale register for fysisk planlægning i

Danmark. Registeret indeholder oplysninger om planer m.v., der er

tilvejebragt efter planloven, og sikrer, at plandata er entydige og digitalt

tilgængelige for alle.

Plan- og Landdistriktsstyrelsen under By-, Land- og Kirkeministeriet

varetager drift og vedligeholdelse af Plandata.dk, mens kommunerne

varetager den løbende opdatering og vedligeholdelse af registeret, herunder

ved indberetning af nye planer og opdatering af gamle planer.

Af planlovens § 54 b, stk. 4, fremgår bl.a., at ministeren for byer og

landdistrikter fastsætter regler for kommunalbestyrelsens registrering og

offentliggørelse i registeret af planforslag, endeligt vedtagne planer og

UDKAST

strategier for kommuneplanlægningen efter planloven, herunder hvilke

oplysninger der skal registreres. Sådanne regler findes i bekendtgørelse nr.

1191 af 24. september 2018 med senere ændringer om det digitale

planregister Plandata.dk.

2.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

Formålet med indførelsen af tilslutningspligten var at understøtte den

kollektive varmeplanlægning og dermed en optimering af

varmeproduktionen og -distributionen for at opnå besparelser i

energiforbruget samt erstatte olie med andre energikilder. Tilslutningspligt

har tilsvarende i praksis sikret de kollektive varmeforsyningsanlæg den

fornødne indtægt til dækning af blandt andet udgifter i forbindelse med

etablering af nye kollektive varmeforsyningsanlæg.

Siden vedtagelsen i 1979 af lov om varmeforsyning har energipolitikken

ændret sig. Der er i modsætning til dengang i dag et ønske om at stille

forbrugerne friere i forhold til valg af varmekilde.

Lovforslaget implementerer blandt andet den del af klimaaftalen 2022, der

omhandler, at forbrugerne skal have mulighed for at vælge anden

varmekilde, såfremt varmeforsyningsvirksomhedens forbrugerpris inden

for en rimelig periode ikke kan holde sig under det foreslåede prisloft.

Grundejere, som får fjernvarme, der er billigere end alternativet, anses som

udgangspunkt for at have et økonomisk incitament til at forblive tilsluttet

det kollektive varmeforsyningsanlæg. Det er Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriets vurdering, at varmeforbrugere ikke skal forblive

bundet til et kollektivt varmeforsyningsanlæg, der ikke har

konkurrencedygtige priser sammenlignet med omkostninger til en

individuel varmeforsyning.

2.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at indsætte nye bestemmelser i henholdsvis § 14 c, stk. 1, i lov

om varmeforsyning og planlovens § 15, stk. 17, om, at en kommunalt pålagt

tilslutningspligt til et kollektivt varmeforsyningsanlæg til fjernvarme vil

være uden virkning fire måneder efter tidspunktet for en afgørelse truffet af

Forsyningstilsynet efter en af de foreslåede bestemmelser i § 22 b, stk. 7

eller 8, i lov om varmeforsyning, jf. lovforslagets § 1, nr. 18 og 22, og § 2,

nr. 1, og bemærkningerne hertil. De foreslåede bestemmelser vil finde

UDKAST

anvendelse for tilslutningspligt til fjernvarme, som er enten pålagt af

kommunalbestyrelsen i medfør af planlægningsreglerne i lov om

varmeforsyning eller i kommunalt vedtagne varmeplaner fra før indførelsen

af projektsystemet i 1990, og som ikke er afløst af et senere godkendt projekt

uden tilslutningspligt, eller følger af lokalplanbestemmelser eller af

bestemmelser i servitutter, hvor kommunalbestyrelsen er eneste

påtaleberettigede.

Det foreslås i den sammenhæng, at kommunalbestyrelsen vil skulle give

skriftlig meddelelse (underretning) om retsvirkningerne, dvs. om den

virkningsløse tilslutningspligt, til ejerne af de ejendomme, der er omfattet

efter enten reglerne i lov om varmeforsyning eller reglerne i planloven.

Kommunalbestyrelsen vil desuden skulle foretage offentlig bekendtgørelse

om retsvirkningerne i det digitale planregister Plandata.dk.

Det bemærkes, at den foreslåede anvendelse af begreberne skriftlig

meddelelse (lov om varmeforsyning) og skriftlig underretning (planloven)

alene skyldes den i forvejen anvendte terminologi i de to love. Der er med

de foreslåede begreber ikke tiltænkt indholdsmæssige forskelle.

Det foreslås endelig at indsætte en bemyndigelse for klima-, energi- og

forsyningsministeren i § 14 c, stk. 2, i lov om varmeforsyning til at kunne

fastsætte nærmere regler om, hvorledes tilslutningspligt, som er uden

virkning, vil skulle meddeles eller offentliggøres. Der foreslås ikke indsat

en lignende bestemmelse i planloven.

De foreslåede bestemmelser i § 14 c i lov om varmeforsyning og planlovens

§ 15, stk. 17, vil medføre, at grundejere, som er i et direkte kundeforhold

med det kollektive varmeforsyningsanlæg, vil få mulighed for at træde ud

af kundeforholdet, herunder vælge en anden varmeforsyning for

ejendommen, da der ikke vil skulle betales faste bidrag efter

opsigelsesperiode. Opsigelsesperioden fremgår for nuværende af

varmeforsyningsvirksomhedens vedtægter eller leveringsbetingelser, der

anmeldes til Forsyningstilsynet. Den ejendomsejer, der træder ud af

kundeforholdet, vil dog i overensstemmelse med gældende praksis efter lov

om varmeforsyning kunne blive mødt af et krav om betaling af en

udtrædelsesgodtgørelse m.v. med henblik på, at ejeren rydder økonomisk op

efter sig selv.

UDKAST

Kommunalbestyrelsen vil ikke igen kunne pålægge en ejendom ny

tilslutnings- og forblivelsespligt til det kollektive varmeforsyningsanlæg, jf.

§ 14 a i lov om varmeforsyning og planlovens § 15, stk. 12.

Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at det forhold,

at tilslutningspligt vil være uden virkning, ikke i almindelighed vil indebære

ekspropriation omfattet af grundlovens § 73. Det kan dog ikke på forhånd

helt udelukkes, at enkelte ejere af varmeforsyningsvirksomheder under

særlige omstændigheder vil kunne blive ramt med en intensitet, så det vil

kunne få karakter af ekspropriation. Det må bero på en konkret vurdering,

om der i de enkelte tilfælde foreligger ekspropriation. Hvis der foreligger

ekspropriation, vil den pågældende virksomhedsejer have krav på

erstatning, jf. grundlovens § 73. Kan der ikke opnås enighed herom, må

spørgsmålet i givet fald indbringes for domstolene.

2.3 Udtrædelsesgodtgørelse

2.3.1. Gældende ret

Det følger af § 20 d, stk. 1, i lov om varmeforsyning, at varmedistributions-

virksomheder skal stille deres ydelser omfattet af § 20, stk. 1, til rådighed

for forbrugerne på gennemsigtige, objektive, rimelige og

ikkediskriminerende vilkår. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan, jf.

§ 20 d, stk. 2, 1. pkt., fastsætte regler om afbrydelse af varmeforsyning,

opsigelsesvarsel og bindingsperiode med henblik på at forpligte

varmedistributionsvirksomheder til at sikre forbrugerrettigheder i

forbindelse med aftaler om levering af ydelser omfattet af § 20, stk. 1,

mellem forbrugerne og disse virksomheder. Klima-, energi- og

forsyningsministeren kan, jf. § 20 d, stk. 2, 2. pkt., endvidere fastsætte regler

om varsling af ændringer af pris og betingelser for ydelser omfattet af § 20,

stk. 1, i lov om varmeforsyning.

Bestemmelserne omfatter alene varmedistributionsvirksomheder, som er

enhver fysisk eller juridisk person, der driver anlæg til fremføring af

opvarmet vand eller damp, som omfattet af § 2, stk. 1, nr. 2, i lov om

varmeforsyning.

Lov om varmeforsyning indeholder ikke en bemyndigelse for klima-,

energi- og forsyningsministeren til at kunne fastsætte regler om beregning

og opkrævning af en godtgørelse i forbindelse med en varmeforbrugers

udtræden af leveringsforholdet med en varmeforsyningsvirksomhed.

UDKAST

Det følger af § 22 a, 1. pkt., i lov om varmeforsyning, at energibranchens

organisationer kan udarbejde standardiserede vejledninger om fastsættelse

af tariffer og betingelser for de ydelser, der er omfattet af §§ 20 eller 20 b.

Forsyningstilsynet fører tilsyn med sådanne standardiserede vejledninger

efter regler fastsat af tilsynet, jf. § 22 a, 2. pkt.

Dansk Fjernvarme har senest i 2023 udarbejdet en vejledning, der blandt

andet indeholder regler om udtrædelsesgodtgørelse, som Dansk

Fjernvarmes medlemsvirksomheder kan anvende i deres vedtægter eller

leveringsbetingelser.

Det

følger

blandt

andet

heraf,

varmeforsyningsvirksomheden kan opkræve en godtgørelse af ejeren for

udtræden, hvis varmeforsyningsvirksomheden på tidspunktet for opsigelsen

ikke har aftaler om levering af tilsvarende varmekapacitet til nye

fjernvarmekunder. Godtgørelsen for udtrædelse svarer til ejerens andel af

varmeforsyningsvirksomhedens samlede anlægsudgifter som opgjort i den

seneste

anmeldte

priseftervisning

til

Forsyningstilsynet

på

udtrædelsestidspunktet med fradrag af de afskrivninger, der har været

indregnet i priserne frem til udtrædelsestidspunktet (tillige såkaldt andel af

restgæld).

Kravet om udtrædelsesgodtgørelse bygger på et princip om, at

varmeforbrugerne skal rydde op efter sig økonomisk, når de udtræder af

varmeforsyningen. Formålet er at undgå, at en varmeforbrugers udtræden

belaster de tilbageværende forbrugere økonomisk.

Det er grundejeren, der har ansvaret for, at oplysninger i BBR for

ejendommen til stadighed er korrekte, herunder til brug for beregningen af

udtrædelsesgodtgørelsen.

Forsyningstilsynet behandler ikke klager om civilretlige tvister, jf. § 3, stk.

3, i lov nr. 690 af 8. juni 2018 om Forsyningstilsynet. Konkrete klager om

civilretlige mellemværender mellem en energiforbruger og en

varmeforsyningsvirksomhed kan som udgangspunkt behandles ved det

private ankenævn, Ankenævnet på Energiområdet. Ankenævnet på

Energiområdet behandler blandt andet klager over krav om

udtrædelsesgodtgørelse. Der ses ikke at være behandlet sager efter Dansk

Fjernvarmes nye leveringsbetingelser.

Spørgsmålet om udtrædelse har været genstand for domstolsbehandling. En

varmeforsyningsvirksomhed kunne tidligere efter praksis opkræve

UDKAST

udtrædelsesgodtgørelse, hvis den ledige kapacitet, som opstår, når

forbrugeren udtræder, ikke kunne overtages af andre forbrugere, og

varmeforsyningsvirksomheden ikke var økonomisk veldrevet. Med Østre

Landsrets dom af 21. maj 2019, sag BS-27067/208-OLR, er det afgjort, at

det ikke er en absolut betingelse, at varmeforsyningsvirksomheden ikke er

økonomisk veldrevet, men at det vil som et moment i den overordnede

rimelighedsvurdering af krav om udtrædelsesgodtgørelse. Det centrale i

vurderingen er således fortsat, om kredsen af de tilbageværende forbrugere

vil kunne mærke en priseffekt som følge af el eller flere opsigelser fra

forbrugere.

Den gældende praksis på området for udtrædelse kan således indebære, at

der inden for et forsyningsområde kan være forskel på, om varmeforbrugere

opkræves udtrædelsesgodtgørelse.

Opkrævning af udtrædelsesgodtgørelse kan pålægges såvel andelshavere

som ikke andelshaver og dermed både i varmeforsyningsvirksomheder, der

er organiseret som forbrugerejede andelsselskaber, og i for eksempel

kommunale varmeforsyningsvirksomheder, forudsat, at der er etableret et

direkte kundeforhold.

Udtrædelsesgodtgørelse er kun ét af de beløb, der opkræves, når en

forbruger udtræder. Ud over udtrædelsesgodtgørelsen skal den udtrædende

forbruger også betale skyldige beløb i henhold til årsopgørelsen, eventuelle

skyldige bidrag, de faktiske omkostninger ved den fysiske fraskæring fra

fjernvarmenettet, nedtagning af måler mv. og omkostninger ved eventuel

fjernelse af ledninger på den udtrædende ejendom.

Varmeforsyningsvirksomhederne

skal

anmelde

vedtægter

leveringsbetingelser til Forsyningstilsynet, jf. § 21, stk. 1 og 3, i lov om

varmeforsyning, for at opnå gyldighed. Det drejer sig blandt andet om

bestemmelser vedrørende udtrædelsesgodtgørelse.

2.3.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

Lov om varmeforsyning indeholder ikke på nuværende tidspunkt en

bemyndigelse for klima-, energi- og forsyningsministeren til at kunne

fastsætte regler om varmedistributionsvirksomheders beregning og

opkrævning af en godtgørelse ved en varmeforbrugers udtræden af

leveringsforholdet til virksomheden.

UDKAST

Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at der i

forbindelse med udtrædelse af et kundeforhold bør sikres forudsigelighed,

herunder

ensartethed

transparens,

både

for

varmeforsyningsvirksomhederne og grundejerne. Dette skal også ses i lyset

af den igangværende store udrulning af fjernvarme, som vil indebære store

anlægsinvesteringer for varmeforsyningsvirksomhederne.

Hertil kommer, at manglende mulighed for at pålægge grundejere

tilslutningspligt til kollektive varmeforsyningsanlæg, opførelsen er

lavenergihuse og tilbud om varmepumper kan medføre, at en del fravælger

fjernvarme. Varmeforsyningsvirksomhederne har derfor ikke længere fuldt

kendskab til, om der er nye kunder på vej, hvorfor der kan være et yderligere

behov for, at der vil kunne fastsættes regler på området.

Det er på den baggrund Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets

vurdering, at en varmeforsyningsvirksomheds mulighed for at kunne

opkræve udtrædelsesgodtgørelse bør være den samme for alle deres kunder.

Det vil sige for de varmeforbrugere, der har et direkte kundeforhold med

den pågældende varmeforsyningsvirksomhed, og som ønsker og har

mulighed for at udtræde. Det følger i dag af gældende administrativ praksis,

at varmeforsyningsvirksomheder under visse betingelser vil kunne opkræve

en udtrædelsesgodtgørelse, dog ikke hvis den ledigblevne kapacitet i form

af boligens antal kvadratmeter vil kunne afsættes til anden side. Det er

ministeriets vurdering, at de samme regler bør gælde, uanset om ejeren er

den første eller sidste i en række af opsigelser, hvor det for sidstnævnte kan

vise sig vanskeligt at afsætte kapacitet.

Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at det ikke skal

kunne betale sig at komme først i forhold til udtrædelse, fordi den

ejendomsejer med et direkte kundeforhold, der kommer først, vil kunne

undlade at betale udtrædelsesgodtgørelse, mens den, der kommer

efterfølgende, kan risikere at blive mødt med kravet om

udtrædelsesgodtgørelse. Hertil kommer, at der vil kunne være flere

varmeforbrugere, der har fået deres tilslutning gratis, eksempelvis som følge

af særlige tilslutningskampagner, og hvor det risikeres, at de eksisterende

forbrugere ikke alene betaler omkostninger forbundet med denne forbrugers

tilslutning til fjernvarme, men også eventuelt

”rydder

økonomisk op” efter

denne forbruger, hvis varmeforsyningsvirksomheden ikke vil kunne

opkræve en egentlig udtrædelsesgodtgørelse.

UDKAST

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer det herudover

hensigtsmæssigt, at der kan fastsættes nærmere regler om forbrugeres

udtrædelsesgodtgørelse, når der indføres et prisloft. Ensartede regler

omkring forbrugers udtrædelsesgodtgørelse kan understøtte hensigten om,

at forbrugerne skal have bedre mulighed for at fravælge fjernvarme og

installere anden varmekilde, når eventuelle forbrugerbindinger bliver uden

virkning som konsekvens af det foreslåede prisloft.

Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurdering, at adgangen til

at opkræve en udtrædelsesgodtgørelse ikke skal afskæres. Muligheden for

at kunne opkræve en udtrædelsesgodtgørelse er blandt andet et hensyn til de

tilbageværende forbrugere.

2.3.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at indføre en bemyndigelse for klima-, energi- og

forsyningsministeren i § 20 d, stk. 3, i lov om varmeforsyning til at kunne

fastsætte regler om en varmeforbrugers udtrædelse af leveringsforholdet

med en varmeforsyningsvirksomhed, herunder regler om beregning af

opkrævning af en udtrædelsesgodtgørelse. De nærmere regler vil skulle

udmøntes i en bekendtgørelse.

Formålet med den foreslåede bemyndigelse er at kunne understøtte

ensartethed og gennemsigtighed, herunder at skabe mulighed for, at

varmeforbrugere, der er tilsluttet den samme varmeforsyningsvirksomhed,

sidestilles i tilfælde af udtrædelser.

Den foreslåede bemyndigelse vil kunne anvendes til at ensarte muligheden

for at opkræve udtrædelsesgodtgørelse hos forbrugere, der udtræder af

kundeforholdet med varmeforsyningsvirksomheder.

Det vil for eksempel kunne være i form af konkrete regler om proces for

opkrævning og målrettet oplysning til forbrugerne eller et krav om, at alle

varmeforsyningsvirksomheder vil skulle have klare regler for, hvordan

opkrævningen foregår.

Bemyndigelsen vil ikke kunne anvendes til helt at afskære

varmeforsyningsvirksomhedernes

mulighed

for

opkræve

udtrædelsesgodtgørelse, når en grundejer udtræder af leveringsforholdet,

hvis forudsætningerne for udtrædelsesgodtgørelse i øvrigt er opfyldt.

Bemyndigelsen vil heller ikke kunne anvendes til at fastsætte forskellige

UDKAST

regler for ejendomme, der er frivilligt tilsluttede, eller som er tilsluttede som

følge af en kommunalt pålagt tilslutningspligt.

2.4. Adskillelse af kommuner og drift og sammensætning af bestyrelsen

eller tilsvarende ledelsesorgan

2.4.1. Gældende ret

Kommuners hjemmel til at varetage varmeforsyning er udtømmende

reguleret i kapitel 1 a i lov om varmeforsyning. Den kommunale hjemmel

er som udgangspunkt begrænset til varetagelse af varmeforsyning i egen

kommune. Det fremgår af § 2 b, stk. 1, nr. 1, at en kommune med henblik

på varmeforsyning af kommunen alene eller sammen med andre kommuner

eller private virksomheder blandt andet kan drive kollektive

varmeforsyningsanlæg, jf. § 2, stk. 1. For kollektive varmeforsyningsanlæg

henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.1. ovenfor.

På nær affaldsforbrændingsanlæg med kommunal deltagelse fastsætter

bestemmelsen i § 2 b i lov om varmeforsyning ikke krav om en særlig

organiseringsform for kommunal virksomhed vedrørende varmeforsyning.

Kravet om, at en kommune som udgangspunkt kun må varetage

virksomhed, der driver affaldsforbrændingsanlæg omfattet af § 2, stk. 1, nr.

3, hvis virksomheden udøves på kommercielle vilkår i et aktie- eller

anpartsselskab, der alene driver affaldsforbrændingsanlæg, jf. § 2 b, stk. 3,

blev indført i lov om varmeforsyning ved lov nr. 745 af 13. juni 2023 om

ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om varmeforsyning, lov om

elforsyning

selskabsskatteloven.

Klima-,

energi-

forsyningsministeren kan efter anmodning fra den eller de kommuner, der

helt eller delvist ejer affaldsforbrændingsanlægget, i særlige tilfælde

forlænge fristen for selskabsgørelse 1. januar 2025, jf. § 2 h, stk. 3.

Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at aktie- eller anpartsselskabet skal

indtræde i samtlige eller enkelte af affaldsforbrændingsanlæggets

eksisterende lån til anlægsinvesteringer eller driftsaktiviteter, hvis

kommunen samtidig stiller garanti for lånet, jf. §§ 2 d og 2 e, jf. § 2 h.

En kommunes vederlag i forbindelse med udskillelse og stiftelse af

affaldsforbrændingsanlæg omfattet af § 2 b, stk. 3, i et aktie- eller

anpartsselskab, må udelukkende bestå af aktier eller anparter i selskabet, jf.

§ 2 j i lov om varmeforsyning.

UDKAST

Der er således på nuværende tidspunkt ikke regler i lov om varmeforsyning

om,

hvilken

form,

øvrige

kommunalt

ejede

varmeforsyningsvirksomheder, der ikke er affaldsforbrændingsanlæg, skal

være organiseret i. De kommunalt ejede anlæg kan således for eksempel

være organiseret som en del af den kommunale forvaltning, i kommunale

fællesskaber efter § 60 i lov om kommuners styrelse

(kommunestyrelsesloven), typisk i interessentskaber og i form af

privatretlige selskaber, herunder i aktie- og anpartsselskaber. De fleste

kommunalt ejede varmeforsyningsvirksomheder udøves allerede i dag

aktie- eller anpartsselskaber.

Kommunale fællesskaber anses for at være selvstændige offentlige

myndigheder, der kan betragtes som specialkommuner, og som er underlagt

den samme offentligretlige regulering som kommuner. I kommunale

fællesskaber hæfter deltagerkommunerne normalt direkte, solidarisk og

uden begrænsning for fællesskabets forpligtelser. Bestyrelsesmedlemmerne

i et kommunalt fællesskab er underlagt instruktionsbeføjelse fra den

kommunalbestyrelse, som det pågældende medlem er udpeget af. De

kommunale fællesskaber, der driver kollektive varmeforsyningsanlæg, er

typisk organiseret som interessentskaber, hvor kommunerne er

interessenter. Dermed undgås skattepligt. Skattepligt påhviler alene ejerne

af interessentskabet og ikke interessentskabet som sådan. Da kommuner

ikke er skattepligtige, betales der således ikke skat. De kommunale

fællesskaber er blandt andet omfattet af offentlighedsloven, budget- og

regnskabsregler, medmindre andet følger af lov eller fælleskabets

vedtægter. Et kommunalt fællesskab kan ikke have privat deltagelse.

I aktie- og anpartsselskaber er det udgangspunktet, at ejerne, som følge af

det begrænsede ansvar, alene hæfter for den kapital, som ejeren har indskudt

i selskabet. Ledelsen i et aktie- eller anpartsselskab har derimod blandt andet

en pligt til at påse, at kapitalselskabets kapitalberedskab til enhver tid er

forsvarligt, herunder at der er tilstrækkelig likviditet til at opfylde

kapitalselskabets nuværende og fremtidige forpligtelser, efterhånden som de

forfalder. Bestyrelsen er således til enhver tid forpligtet til at vurdere den

økonomiske situation og sikre, at det tilstedeværende kapitalberedskab er

forsvarligt, og at de dispositioner, som ledelsen foretager på selskabets

vegne, er i selskabets interesse. Det kan medføre erstatningsansvar for

ledelsen, hvis ledelsens pligter ikke overholdes.

Det følger af § 5, nr. 5, litra a-c, i lov nr. 1168 af 1. september 2023 af lov

om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven), hvad der forstås ved det

UDKAST

øverste ledelsesorgan. Det drejer sig om bestyrelsen i selskaber, der har en

direktion og en bestyrelse, jf. § 111, stk. 1, nr. 1, direktionen i selskaber, der

alene har en direktion, jf. § 111, stk. 1, nr. 2, og tilsynsrådet i selskaber, der

både har en direktion og et tilsynsråd, jf. § 111, stk. 1, nr. 2.

En kommunes etablering af et aktie- eller anpartsselskab kræver ikke

Ankestyrelsens godkendelse. Et kommunalt fællesskabs etablering af aktie-

eller anpartsselskaber kræver derimod efter tilsynspraksis Ankestyrelsens

godkendelse. Ophævelsen af et kommunalt fællesskab vil desuden kræve

Ankestyrelsens godkendelse af vilkårene herfor, ligesom Ankestyrelsen skal

godkende vedtægtsændringer, som følger af, at et kommunalt fællesskab

ændrer formål.

Lov om varmeforsyning indeholder på nuværende tidspunkt ikke regler om

medlemmer af bestyrelsen eller det tilsvarende ledelsesorgans

uafhængighed i kollektive varmeforsyningsanlæg med kommunale ejere.

Lov om varmeforsyning indeholder dog regler om, hvordan flertallet af

bestyrelsesmedlemmer i virksomheder, der ejer et anlæg til fremføring af

opvarmet

vand

eller

damp,

skal

vælges.

såkaldte

forbrugerindflydelsesregler fremgår af §§ 23 h-j, i lov om varmeforsyning.

Reglerne finder anvendelse for fremføringsanlæg, dvs. for transmissions- og

distributionsanlæg til fremføring af opvarmet vand eller damp, jf. § 2, stk.

1, nr. 2. Der skal være tale om en reel indflydelse. Bestyrelsen skal være

beslutningsdygtig.

Indflydelseskravet

ændrer

ikke

på,

bestyrelsesmedlemmerne skal varetage virksomhedens interesse og

forpligtelser i henhold til selskabslovgivningen.

Indflydelseskravet kan opfyldes på forskellige måder.

Udgangspunktet følger af § 23 h, stk. 1. Efter denne bestemmelse skal

flertallet af bestyrelsesmedlemmerne i en virksomhed, der ejer et anlæg til

fremføring af opvarmet vand eller damp, vælges af de forbrugere, hvis

ejendomme er tilsluttet virksomhedens anlæg, eller af en eller flere

kommunale bestyrelser i virksomhedens forsyningsområde i kraft af disses

udøvelse af deres ejerbeføjelser på virksomhedens generalforsamling eller

på anden måde. Bestemmelsen i § 23 h forudsætter, virksomheder, der ejer

fremføringsanlæg, i almindelighed vil have en bestyrelse. Hvis dette ikke er

tilfældet, vil bestemmelsen finde analog anvendelse på det tilsvarende

organ, der forestår virksomhedens overordnede ledelse.

UDKAST

Flertallet kan også vælges af forbrugere og en eller flere kommunale

bestyrelser i forening. Har forbrugere eller kommunale bestyrelser eller

disse i forening ikke den i § 23 h nævnte indflydelse i virksomheden, skal

der etableres et forbrugerrepræsentantskab, jf. §§ 23 i-j.

Forbrugerrepræsentantskabet vælger flertallet af virksomhedens

bestyrelsesmedlemmer.

Valget af disse bestyrelsesmedlemmer efter §§ 23 h-23 j, skal ske på en

sådan måde, at forbrugerindflydelsen i rimeligt omfang afspejler antallet af

forbrugere og det faktiske energiforbrug, jf. 23 k, stk. 2.

En virksomhed, der ejer et anlæg til fremføring af opvarmet vand eller

damp, der er ejet af forbrugere, kommuner eller en selvejende institution,

kan i stedet for de i stk. 2 nævnte valgregler anvende valgregler, der giver

enhver tilsluttet forbruger lige indflydelse uanset forbrug efter § 44, stk. 2, i

lov om elforsyning, jf. § 23 k, stk. 3.

Bestemmelsen i § 23 k, stk. 1, fastlægger, at vedtægterne for en virksomhed,

der ejer anlæg til fremføring af opvarmet vand eller damp, skal indeholde

nærmere

bestemmelser,

der

sikrer

gennemførelsen

forbrugerindflydelsesregler, som fremgår af §§ 23 h-j.

Det følger af § 23 k, stk. 4, at i tilfælde af uenighed mellem forbruger og

virksomhed om, hvorvidt vedtægterne i fremføringsvirksomheden opfylder

kravene i § 23 k, stk. 1-3, kan sagen indbringes for Forsyningstilsynet.

2.4.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

De fleste kommunale varmeforsyningsvirksomheder har foretaget

selskabsudskillelse fra den kommunale forvaltning. Det er hensigten med

den opfølgende aftale 2024, at de resterende kommunale

varmeforsyningsvirksomheder skal udskilles fra kommunerne og

selskabsgøres for at sikre gennemsigtighed og armslængde til kommunerne.

Derudover har den kommunale ejer en myndighedsrolle over for de

kommunale varmeforsyningsvirksomheder, hvilket øger behovet for

armslængde.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at eksisterende

kommunale anlægs organisering, herunder anlæg organiseret i kommunale

fællesskaber, bør ændres til en organisering i aktie- eller anpartsselskaber.

UDKAST

Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at en

selskabsgørelse vil bidrage til at skabe klarere skel mellem kommunernes

myndighedsbehandling og driften af varmeforsyningsvirksomheder,

herunder en klar adskillelse mellem den skattefinansierede

myndighedsbehandling og de brugerfinansierede driftsopgaver. Det vil

bidrage til at fremme fokus på driften af varmeforsyningsvirksomheder.

Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at

selskabsgørelsen af de resterende kollektive varmeforsyningsanlæg, der er

underlagt kommunalt ejerskab, så vidt muligt vil skulle svare til de

muligheder og pligter, der er gældende for de kommunale

affaldsforbrændingsanlæg, der som udgangspunkt vil skulle være

selskabsgjort den 1. januar 2025 i henhold til lov nr. 745 af 13. juni 2023

om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om varmeforsyning, lov om

elforsyning og selskabsskatteloven. Det drejer sig navnligt om muligheden

for tvunget debitorskifte og fristforlængelse for selskabsudskillelse for

anlæg med negativ egenkapital.

Det fremgår derudover af den opfølgende aftale 2024, at der skal være

mindst to uafhængige medlemmer af bestyrelsen eller af de tilsvarende

ledelsesorgan i varmeforsyningsvirksomheder med kommunale ejere. I

tilfælde, hvor bestyrelsen eller det tilsvarende ledelsesorgan ved sit arbejde

har særinteresser, vil der kunne sås tvivl om motivet for de beslutninger, der

tages. Det vil kunne svække tilliden. Det er Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriets vurdering, at uafhængighed hos mindst to af

medlemmerne alt andet lige vil bidrage til en mere professionel ledelse af

varmeforsyningsvirksomheden, hvilket forventes at medføre bedre

beslutninger, herunder for drift og investeringer.

Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at

medlemmernes uafhængighed i første omgang skal vurderes i

overensstemmelse med Anbefalinger for god selskabsledelse udarbejdet af

Komitéen for god Selskabsledelse og Finansministeriets publikation om

Statens Ejerskabspolitik, der er baseret på Anbefalinger for god

selskabsledelse udarbejdet af Komitéen for god Selskabsledelse.

2.4.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at det i § 2 b, stk. 1, lov om varmeforsyning fastsættes, at en

kommune kun må varetage virksomhed med kollektiv varmeforsyning, hvis

virksomheden udøves i et aktie- eller anpartsselskab.

UDKAST

Kommuner vil således fortsat kunne varetage virksomhed med kollektive

varmeforsyningsanlæg, men der stilles med lovforslaget krav om, at

virksomheden vil skulle udskilles fra kommunerne og selskabsgøres. De

eksisterende kommunale anlægs organisationsform må derfor ændres til en

organisering i et aktie- eller anpartsselskab. Dette vil sikre organisatorisk og

økonomisk gennemsigtighed og armslængde mellem kommunen som ejer

og selskabets ledelse, hvorved selskabet kan drives uafhængigt af

kommunen og ud fra, hvad der tjener selskabet bedst.

Den aktivitet, der vil skulle udskilles fra kommunen, er opgaven med at

drive kollektiv varmeforsyningsvirksomhed. Der er tale om selve det fysiske

anlæg og de aktiviteter, som er forbundet hermed, som den kommunale

varmeforsyningsvirksomhed allerede i dag varetager. Der vil således være

tale om de aktiviteter, der er omfattet af lov om varmeforsyning.

Aktiviteterne efter lov om varmeforsyning, der vil skulle selskabsgøres, vil

også skulle sikre, at kommunens opgaver med myndighedsbehandling på

varmeforsyningsområdet ikke overflyttes til kommunerne.

Kravet om organisering i et aktie- eller anpartsselskab vil betyde, at den

enkelte kommune, der bliver kapitalejer, i sin egenskab af aktionær eller

anpartshaver, som udgangspunkt kun vil komme til at hæfte med den

kapital, som kommunen har indskudt i selskabet. Endvidere vil der sikres en

klar adskillelse mellem kommunens myndighedsopgaver og opgaver med

drift af en forsyningsvirksomhed. Forslaget vil således indebære en klar

adskillelse af opgaven med at drive varmeforsyningsvirksomhed, og

kommunernes øvrige opgaver, organisering og økonomi, idet et aktie-

henholdsvis et anpartsselskab er en selvstændig juridisk person og

økonomisk enhed.

Ved organisering i et aktie- eller anpartsselskab vil det kommunalt ejede

aktie- eller anpartsselskab være underlagt selskabslovens regler samt øvrige

regler for aktie- og anpartsselskaber. Det vil blandt andet gælde ansvars- og

opgavefordelingen mellem ledelse og aktionærer eller anpartshavere.

Selskabsloven,

årsregnskabsloven,

selskabsskatteloven,

virksomhedsoverdragelsesloven, bogføringsloven m.v. vil således sætte

rammerne for den kommunale varmeforsyningsvirksomhed. Dette vil blandt

andet omfatte regler om udarbejdelse af åbningsbalance, krav til

UDKAST

årsregnskaber, bestyrelsesansvar, håndtering af udbytte, overskud,

afskrivninger, tab m.v.

Det kommunalt ejede aktie- eller anpartsselskab vil få sin egen selvstændige

økonomi,

der

vil

skulle

være

adskilt

fra

kommunens.

Varmeforsyningsvirksomheden vil desuden skulle betale selskabsskat i

henhold til reglerne i selskabsskatteloven.

Det foreslås i § 2 h, stk. 1, i lov om varmeforsyning, at udskillelsen fra den

kommunale forvaltning og stiftelsen af aktieselskabet eller anpartsselskabet

vil skulle ske senest den 1. januar 2027 af hensyn til, at kommunerne kan

gennemføre en god og sikker proces for selskabsgørelsen.

Det foreslås i § 2 h, stk. 2, i lov om varmeforsyning, at kommunalbestyrelsen

vil kunne beslutte, at der skal ske tvunget debitorskifte i forbindelse med

stiftelsen af selskaber, som udvides til også at omfatte de kollektive

varmeforsyningsanlæg, der med dette lovforslag foreslås selskabsgjort, og

ikke kun for affaldsforbrændingsanlæggene. Det vil medføre, at

kommunalbestyrelsen vil kunne beslutte at foretage et debitorskifte, således

at det ikke længere er kommunen eller det kommunale fællesskab, der, via

den solidariske hæftelse, hæfter for de indgåede lån, men derimod det

nyetablerede aktie- eller anpartsselskab med begrænset ansvar.

Det foreslås i § 2 j i lov om varmeforsyning, at kommunens vederlag i

forbindelse med udskillelse og stiftelse af det kollektive

varmeforsyningsanlæg i et aktie- eller anpartsselskab udelukkende må bestå

af aktier eller anparter i selskabet.

Det foreslås indført i en ny bestemmelse i § 2 k i lov om varmeforsyning, at

mindst to medlemmer af bestyrelsen eller af det tilsvarende ledelsesorgan i

en varmeforsyningsvirksomhed med kommunalt ejerskab vil skulle være

uafhængige. Det er forventningen, at der i bekendtgørelse fastsættes regler

om varmeforsyningsvirksomhedernes vurdering af uafhængighed i

bestyrelsen, og at denne vurdering i første omgang vil tage udgangspunkt i

de otte kriterier, der er opstillet af Komitéen for god Selskabsledelse. Det

foreslås, at varmeforsyningsvirksomheden i sin indkaldelse til

generalforsamling og i ledelsesberetningen vil skulle oplyse, hvilke

kandidater og medlemmer, der anses for uafhængige.

Det foreslås, at kravet om, at mindst to medlemmer af bestyrelsen eller af

det tilsvarende ledelsesorgan skal være uafhængige, vil skulle være opfyldt

UDKAST

ved

varmeforsyningsvirksomhedens

førstkommende

ordinære

generalforsamling ved valg til bestyrelsen efter lovens ikrafttræden og

herefter så længe varmeforsyningsvirksomheden er kommunalt ejet.

2.5. Tilsyn med koncern- og interesseforbundne aftaler

2.5.1. Gældende ret

Forsyningstilsynet er nedsat i medfør af lov nr. 690 af 8. juni 2018 om

Forsyningstilsynet. Forsyningstilsynet skal sikre et stærkt og effektivt tilsyn

med forsyningssektorerne. Forsyningstilsynet skal navnlig sikre

forbrugernes interesser i forsyningssektorerne ved at arbejde for høj

effektivitet, lavest mulige forbrugerpriser på kort og lang sigt, en sikker og

stabil forsyning samt en omkostningseffektiv teknologiudvikling og en

omkostningseffektiv grøn omstilling, jf. § 1, stk. 1.

På varmeområdet administrerer Forsyningstilsynet priskapitlet i lov om

varmeforsyning. Forsyningstilsynet fører tilsyn med, at de regulerede

varmeforsyningsvirksomheder ikke indregner mere end de nødvendige

omkostninger, jf. § 20, stk. 1, i lov om varmeforsyning, i sine varmepriser.

Det er Forsyningstilsynet, der i forbindelse med sit tilsyn med

varmepriserne, afgør, hvilke udgifter og omkostninger, der må anses for

nødvendige, og som derfor kan indregnes i varmepriser.

Forsyningstilsynet kan behandle og afgøre sager efter sektorlovgivningen

på eget initiativ eller på grundlag af en anmeldelse eller en klage, jf. § 3, stk.

2, i lov om Forsyningstilsynet. Forsyningstilsynet behandler ikke klager om

civilretlige tvister, § 3, stk. 3.

Det følger af § 21, stk. 4, i lov om varmeforsyning, at finder

Forsyningstilsynet, at tariffer, omkostningsfordeling på anlæg med forenet

produktion eller andre betingelser er urimelige eller i strid med

bestemmelserne i §§ 20, 20 b eller 20 c, § 28 b, stk. 4, eller regler udstedt i

henhold til loven, giver tilsynet, såfremt forholdet ikke gennem forhandling

kan bringes til ophør, pålæg om ændring af tariffer, omkostningsfordeling

på anlæg med forenet produktion eller betingelser, jf. dog stk. 6.

Gennem mangeårig praksis hos energimyndighederne, herunder

Energiklagenævnet, er bestemmelsen i § 21, stk. 4, blevet forstået og

anvendt således, at den regulatoriske efterregulering af priser m.v. sker som

en fremadrettet regulering, således at tidligere oppebårne overdækninger

UDKAST

ikke blot kan, men som udgangspunkt skal, udlignes i de fremtidige

varmepriser.

Det følger af § 23 b, stk. 5, i lov om varmeforsyning, at Forsyningstilsynet

hos en virksomhed, som ejer anlæg omfattet af loven, kan indhente de

oplysninger, som er nødvendige til varetagelsen af tilsynets opgaver.

Forsyningstilsynets hjemmel til at indhente oplysninger til varetagelsen af

tilsynsopgaven finder tilsvarende anvendelse på en virksomhed, der er

koncernforbunden med en virksomhed, som ejer anlæg omfattet af loven,

såfremt der har fundet en eller flere transaktioner sted mellem de nævnte

virksomheder. Forsyningstilsynet kan således indhente oplysninger hos

koncernforbundne virksomheder i tilfælde, hvor varmeforsynings-

virksomheden har indkøbt ydelser hos et koncernforbundet selskab.

Det følger af § 23 b, stk. 6, i lov om varmeforsyning, at Forsyningstilsynet

kan pålægge en virksomhed, der er omfattet af stk. 5, at tilvejebringe de

oplysninger, herunder at tilvejebringe dem i en bestemt form, som er

nødvendige til varetagelsen af tilsynets opgaver efter lov om

varmeforsyning eller efter regler fastsat i medfør af loven. Klima-, energi-

og forsyningsministeren kan fastsætte regler om tilvejebringelse af

oplysninger.

Bestemmelserne har til formål at sikre, at Forsyningstilsynet kan få de

nødvendige oplysninger til at vurdere efter § 21, stk. 4, i lov om

varmeforsyning, om priserne er baseret på nødvendige omkostninger, og

derudover ikke er urimelige.

Bestemmelserne i § 23 b, stk. 5 og 6, i lov om varmeforsyning, blev indsat

ved lov nr. 622 af 11. juni 2010 om ændring af lov om elforsyning, lov om

naturgasforsyning, lov om varmeforsyning og forskellige andre love samt

om ophævelse af lov om udnyttelse af vedvarende energikilder m.v. Det

fremgår blandt andet, at ”Baggrunden for

ændringerne er, at Energitilsynet

bør have samme mulighed for indsigt i regnskabsoplysninger, uanset

hvordan virksomhederne er organiseret. Dermed sikres det, at Energitilsynet

kan få de nødvendige oplysninger til at foretage en vurdering af, om priserne

er rimelige og i overensstemmelse med loven. På denne måde kan

Energitilsynet også i fremtiden påse, at varmeforbrugere ikke betaler mere

end nødvendigt, for eksempel som følge af koncerninterne transaktioner.”,

jf. Folketingstidende 2009-2010, tillæg A, L 154 som fremsat, afsnit 2.8.3.1.

UDKAST

Energiklagenævnet har i en afgørelse af 13. juni 2012 i sag nr. 1021-11-33-

124 udtalt sig om rammerne for Forsyningstilsynets efterregulering efter §

21, stk. 4. Energiklagenævnet udtalte, at en efterregulering, der vedrører en

10-årig periode, ikke som udgangspunkt kan anses for at være i strid med

varmeforsyningslovens regler.

Det følger af § 28 b, stk. 1, i lov om varmeforsyning, at

varmedistributionsvirksomheder skal sikre realiseringen af dokumenterbare

energibesparelser i overensstemmelse med regler fastsat efter stk. 2. Det

følger af § 28 b, stk. 4, at aftaler, der indgås med henblik på at sikre

realisering af dokumenterbare energibesparelser, som varmedistributions-

virksomheder indgår med andre virksomheder, herunder koncernforbundne

virksomheder, skal indgås på markedsbestemte vilkår. Forsyningstilsynet

fastsætter skønsmæssigt en markedsbestemt pris, der kan indregnes i

varmedistributionsvirksomhedens priser efter lovens kapitel 4, jf. dog stk.

10, hvis tilsynet finder, at en aftale ikke er indgået på markedsbestemte

vilkår.

Bortset fra på området for energibesparelser findes der ikke i lov om

varmeforsyning regler om, at varmeforsyningsvirksomheders indgåelse af

aftaler med andre virksomheder, herunder koncernforbundne selskaber, skal

ske på markedsmæssige vilkår.

Administrativ praksis for vurdering af priser m.v. ved koncernintern handel

er sparsom, men Energiklagenævnet har i en konkret sag af 11. marts 2011,

jf. 1021-13-233-64, udtalt, at det må antages, at varmeforsynings-

virksomheder lovligt kan indkøbe ydelser fra tredjemand, herunder fra

koncernforbundne selskaber forudsat, at de indkøbte ydelser efter deres art

og omfang kan anses for nødvendige i varmeforsyningslovens forstand, og

forudsat at priserne for ydelserne ikke er urimeligt høje.

Når der ikke i lov om varmeforsyning er regler, der begrænser

varmeforsyningsvirksomhedernes adgang til at indkøbe en del af deres

ydelser fra tredjemand, herunder koncernforbundne selskaber, vurderer

Energiklagenævnet, at det må antages, at sådanne indkøb skal ske på

markedsmæssige vilkår og samtidig kunne anses for nødvendige udgifter i

varmeforsyningslovens forstand. Forsyningstilsynet skal ligeledes sikre, at

der ikke sker ulovlig krydssubsidiering af koncernforbundne selskaber. Det

er overladt til Forsyningstilsynets almindelige administrative skøn, om de

aftalte priser kan anses for markedsmæssige.

UDKAST

Derudover har Forsyningstilsynet i en konkret afgørelse af 15. juni 2021,

sagsnr. 19/05454 om koncernintern långivning henvist til

Energiklagenævnets sag, herunder at koncerninterne aftaler må antages at

skulle indgås på markedsvilkår.

Det følger af § 33 i lov om varmeforsyning, at undlader nogen rettidigt at

efterkomme et påbud meddelt af Forsyningstilsynet i medfør af § 21, stk. 1,

4 eller 5, § 21 a, stk. 3, eller § 22, stk. 2, kan Forsyningstilsynet som

tvangsmiddel pålægge de pågældende daglige eller ugentlige bøder. Der er

udpantningsret for de i stk. 1 nævnte bøder, jf. stk. 2.

Det følger af § 34, stk. 1, nr. 7, i lov om varmeforsyning, at medmindre

højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der

meddeler blandt andet Forsyningstilsynet urigtige eller vildledende

oplysninger eller efter anmodning undlader at afgive eller tilvejebringe

oplysninger.

2.5.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

Tilsynsreglerne i lov om varmeforsyning hjemler ikke et generelt

markedsmæssighedstilsyn af varmeforsyningsvirksomhedernes aftaler. Lov

om varmeforsyning indeholder således ikke en særskilt bestemmelse for

overholdelsen af markedsmæssighed i forhold til generelle aftaler på samme

måde, som det er tilfældet for § 46 i lov om elforsyning og § 28 c i lov om

gasforsyning.

Statsrevisorerne har på baggrund af Rigsrevisionens Beretning om tilsyn

med aftaler i forsyningssektoren af 20. februar 2023 udtalt kritik af

Forsyningstilsynets manglende tilsyn med koncerninterne aftaler i

forsyningssektoren. Forsyningstilsynet har i den forbindelse påpeget

behovet for en dækkende, udtrykkelig hjemmel til at føre tilsyn med

markedsmæssighed i koncerninterne handler på varmeområdet.

I de senere år er der etableret flere multiforsyningsselskaber og

komplicerede koncernkonstruktioner i øvrigt. Dette kan have fordele både

for selskaberne og forbrugerne, men når der gennemføres koncerninterne

handler, er der en risiko for, at der sker en krydssubsidiering mellem de

enkelte selskaber i koncernen, hvis de priser, der ligger til grund for den

koncerninterne handel ikke er korrekt fastsat. Dette kan føre til højere priser

for forbrugerne.

UDKAST

På den baggrund, og på baggrund af Rigsrevisionens beretning om

Forsyningstilsynets

nuværende

tilsynspraksis

med

varmeforsyningsvirksomhederne,

det

Klima-,

Energi-

Forsyningsministeriets vurdering, at det er hensigtsmæssigt at skabe en klar

hjemmel til, at aftaler, som varmeforsyningsvirksomheder indgår med

koncern- og interesseforbundne selskaber skal ske på markedsmæssige

vilkår, og at Forsyningstilsynet skal føre tilsyn med dette, med henblik på at

skabe et højere niveau af forbrugerbeskyttelse, herunder understøtte lavest

mulige varmepriser.

Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at en

markedsmæssig prissætning af varer og tjenester vil bidrage til at reducere

omkostningerne i varmeforsyningsvirksomhederne, idet mulighederne for

krydssubsidiering via koncernintern- og interesseforbundne aftaler

begrænses. Dette vil understøtte lavest mulige priser for forbrugerne. På

længere sigt er det forventningen, at tilsynet vil medføre, at virksomhederne

forbedrer deres prissætning i koncern- og interesseforbundne aftaler, som

dermed vil medvirke til reducerede forbrugerpriser.

Det er endvidere Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at

det er hensigtsmæssigt at skabe en parallelitet mellem

tilsynsbestemmelserne i de forskellige sektorlovgivninger (el, gas, vand og

varme). Det vurderes, at en sådan ensretning af reglerne er til fordel for

varmeforsyningsvirksomhederne, der ofte vil kende reglerne fra de øvrige

sektorområder og for Forsyningstilsynet, som allerede fører

markedsmæssighedstilsyn på el- og gasområdet.

Det vurderes desuden, at der er behov for, at Forsyningstilsynet får mulighed

for at pålægge varmeforsyningsvirksomhederne at tilbageføre betalinger

eller foretage efterbetaling, hvis varmeforsyningsvirksomheden har betalt

for meget eller modtaget for lidt i henhold til en aftale. Dette er blandt andet

for at sikre, at forbrugerne ikke kommer til at betale unødige høje priser til

varmeforsyningsvirksomhederne. Dette følger hvad der i øvrigt gælder, når

Forsyningstilsynet fører tilsyn med at de regulerede varmeforsynings-

virksomheder ikke indregner mere end de nødvendige omkostninger, jf. §

20, stk. 1, i lov om varmeforsyning, i sine varmepriser.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har på den baggrund fundet det

hensigtsmæssigt at indføre en tydelig hjemmel i lov om varmeforsyning,

som det kendes fra hhv. el, vand- og gasforsyningslovene.

UDKAST

Forsyningstilsynet bør kunne målrette og prioritere tilsynet, så ressourcerne

bruges der, hvor effekten er størst, og Forsyningstilsynet bør derfor som

udgangspunkt, inden for de rammer som lovgivningen sætter, kunne vælge,

hvordan tilsynet og håndhævelsen af reglerne tilrettelægges.

2.5.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at indføre en ny bestemmelse i § 21 b i lov om varmeforsyning

som fastsætter, at aftaler, som en varmeforsyningsvirksomhed indgår med

koncern- og interesseforbundne selskaber, skal indgås på markedsmæssige

vilkår.

Formålet er at hindre, at varmeforsyningsvirksomhederne ved at købe for

dyrt, og potentielt ved at sælge for billigt, overfører midler fra forbrugerne

til koncern- og interesseforbundne selskaber.

Forslaget vil være afgrænset til de aftaler, som en varmeforsynings-

virksomhed indgår med koncern- og interesseforbundne selskaber og vil

således ikke finde anvendelse på tredjepartsaftaler, hvor en aftale er indgået

mellem to uafhængige parter. Hensynet med afgrænsningen er begrundet i,

at tredjepartsaftaler som udgangspunkt vil være indgået på markedsmæssige

vilkår, da der ikke er nogen økonomisk eller interessemæssig relation

mellem aftaleparterne.

Det foreslås endvidere at fastsætte regler om, at aftalen skal foreligge i

skriftlig form på aftaletidspunktet.

Formålet er at sikre, at Forsyningstilsynet lettere kan kontrollere de

pågældende transaktioner, når aftalen foreligger på skrift. Formålet er

derudover at sikre, at der foreligger en aftale med kendte og præcise

aftalevilkår, herunder priser, således varmeforsyningsvirksomheden selv

kan sikre sig, at priser og vilkår i aftalen er markedsmæssige på tidspunktet

for indgåelse af aftalen.

Det foreslås endvidere, at varmeforsyningsvirksomheden skal tilvejebringe

og opbevare dokumentation for, hvordan priser og vilkår er fastsat, og at

dokumentationen skal kunne danne grundlag for en vurdering af prisernes

og vilkårenes markedsmæssighed.

Formålet med reglerne er at sikre, at varmeforsyningsvirksomheden er i

stand til at dokumentere aftalens markedsmæssighed. Den foreslåede

UDKAST

bestemmelse vil medføre, at varmeforsyningsvirksomhederne skal

udarbejde en beskrivelse af den valgte metode for sikring af

markedsmæssigheden af prisfastsættelsen. Beskrivelsen vedlægges aftalen

som et bilag.

Det foreslås, at Forsyningstilsynet

–

i tilfælde, hvor det vurderes, at aftalen

ikke er indgået på markedsmæssige vilkår - kan fastsætte den

markedsmæssige pris og lægge prisen til grund for afgørelser om, hvilket

beløb varmeforsyningsvirksomheden kan indregne i priserne efter § 20, stk.

Formålet med reglerne er, at give Forsyningstilsynet mulighed for

skønsmæssigt at fastsætte den markedsmæssige pris i de tilfælde, hvor

aftalen ikke vurderes at være indgået på markedsmæssige vilkår.

Derudover foreslås det, at Forsyningstilsynet kan påbyde en

varmeforsyningsvirksomhed at afvikle det beløb, der overstiger den

markedsmæssige pris. Hensigten er at sikre, at forbrugerne ikke kommer til

at betale unødige høje priser for deres varmeforbrug, fordi

varmeforsyningsvirksomheden har indgået en aftale, der ikke er

markedsmæssig.

Det foreslås, at Forsyningstilsynet fører tilsyn med overholdelse af reglerne.

Formålet med bestemmelsen er, at Forsyningstilsynet fører et aktivt tilsyn

med reglerne i den foreslåede § 21 b, som overordnet har til formål at sikre,

at der ikke sker en ulovlig overførsel af midler fra

varmeforsyningsselskabet, og at forbrugerne ikke indirekte kommer til at

betale for en ydelse, de ikke modtager eller betaler for meget for en ydelse,

de modtager. Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at

Forsyningstilsynet

kan

kontrollere,

aftaler,

som

varmeforsyningsvirksomhederne

indgår

med

koncern-

interesseforbundne selskaber, er indgået på markedsmæssige vilkår.

Endelig foreslås det, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan

fastsætte nærmere regler om vurderingen af markedsmæssige vilkår og om

fastsættelse af den markedsmæssige pris, hvad der nærmere skal forstås ved

koncern- og interesseforbundne selskaber, dokumentationspligtens indhold

og indsendelse og offentliggørelse af oplysninger.

UDKAST

Det forventes, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil anvende

bemyndigelsen til at fastsætte nærmere regler om metoder til fastsættelse af

den markedsmæssige pris og virksomhedernes dokumentationspligt. Det

forventes i den forbindelse, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil

fastsætte regler om anvendelse af principper og regler om transfer pricing

på skatteområdet, herunder OECD’s guidelines og Skatteforvaltningens

vejledning om transfer pricing. Det forventes, at klima-, energi- og

forsyningsministeren vil fastsætte regler, der vil medføre en større

parallelitet mellem reglerne om transfer pricing på skatteområdet og

reglerne om markedsmæssighed på varmeområdet. Derudover er det

hensigten, at det vil skabe klarhed om sammenhængen mellem vurderingen

af markedsmæssigheden og OECD’s Transfer

Pricing Guidelines og

Skatteforvaltningens vejledning om transfer pricing. Endvidere er det

hensigten, at anvendelsen af principperne vil medføre en ensartet tilgang til

dokumentationen af, om en transaktion er markedsmæssig, hvilket vil skabe

en gennemsigtig regulering og medføre en mere hensigtsmæssig udførelse

af tilsynsopgaven i Forsyningstilsynet.

Derudover foreslås det, at klima-, energi- og forsyningsministeren gives

bemyndigelse til at fastsætte regler om, hvad der nærmere forstås ved

koncern- og interesseforbundne selskaber. Formålet med den foreslåede

bestemmelse er at skabe gennemsigtige og forudsigelige regler, og derved

gøre det lettere at forstå, hvilke aftaler, der er underlagt reglerne om

markedsmæssighed.

Derudover foreslås det, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan

fastsætte nærmere regler om, at varmeforsyningsvirksomhederne skal

indsende en oversigt over virksomhedernes aftaler med koncern- og

interesseforbundne selskaber til Forsyningstilsynet samt

–

hvis det vurderes

nødvendigt og hvis forretningshensyn tillader det

–

offentliggøre

oversigterne over aftaler indgået med koncern- og interesseforbundne

selskaber på selskabets hjemmeside. Det forventes, at ministeren fastsætter

regler om, at oversigten for eksempel vil skulle indeholde oplysninger om

aftalens parter, aftalens genstand og kontraktsum. Det vil medføre, at der

skabes en større gennemsigtighed i forhold til forbrugerne og samtidig

medvirke til et styrket tilsynsgrundlag.

Det foreslås endvidere, at Forsyningstilsynet kan pålægge

varmeforsyningsvirksomheden daglige eller ugentlige bøder ved manglende

efterlevelse af påbud om at overholde den markedsmæssige pris.

UDKAST

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med de gældende

regler i § 33 i lov om varmeforsyning, hvorefter Forsyningstilsynet har

mulighed for som tvangsmiddel at pålægge de pågældende daglige eller

ugentlige bøder, såfremt nogen undlader rettidigt at efterkomme et påbud

meddelt af Forsyningstilsynet i medfør af lov om varmeforsyning.

Derudover foreslås det, at en varmeforsyningsvirksomhed, der indgår aftaler

med koncern- og interesseforbundne selskaber, som ikke er på

markedsmæssige vilkår, vil kunne blive pålagt en bøde. Det vil være

anklagemyndigheden, der beslutter at rejse tiltale for domstolene og

domstolene, der afgør, om og i givet fald, hvor stor en bøde, der skal

idømmes den pågældende varmeforsyningsvirksomhed.

De foreslåede bestemmelser om bøder vil på samme måde som de gældende

bestemmelser om bøder i lov om varmeforsyning have til formål at sikre

overholdelse af den regulering, som lov om varmeforsyning med tilhørende

bekendtgørelser foreskriver.

2.6. Kommunal varetagelse af decentral varmeproduktion med

varmepumper på samme vilkår som tilknyttet virksomhed

2.6.1. Gældende ret

Kommuners hjemmel til at varetage varmeforsyning er udtømmende

reguleret i kapitel 1 a i lov om varmeforsyning. Dermed kan kommuner

alene varetage virksomhed på varmeforsyningsområdet, hvis det fremgår

direkte af lov om varmeforsyning.

Med henblik på varmeforsyning af kommunen kan en kommune alene eller

sammen med andre kommuner eller private virksomheder varetage

virksomhed omfattet af § 2, stk. 1, i lov om varmeforsyning.

En kommune kan varetage varmeforsyningsvirksomhed, der er beliggende

uden for kommunegrænsen, hvis udvidelsen af kommunens

forsyningsområde er sket som følge af gennemførelse af et projekt godkendt

efter § 4, i lov om varmeforsyning, eller som følge af overtagelse af en

virksomhed og der er fysisk forbindelse mellem varmedistributionsnettene

i og uden for kommunen, jf. § 2 b, stk. 2, i lov om varmeforsyning. Hvis der

er fysisk rørforbindelse over kommunegrænsen, vil kommunen således i

disse tilfælde kunne udøve kommunegrænseoverskridende aktivitet.

UDKAST

For forståelsen af, hvad kommuners varetagelse indebærer, henvises til

Folketingstidende 2014-15 (1. samling), tillæg A, L 177 som fremsat den

25. marts 2015, af klima-, energi- og bygningsministeren.

Bestemmelsen i § 2, stk. 1, i lov om varmeforsyning regulerer kollektive

varmeforsyningsanlæg. Ved kollektive varmeforsyningsanlæg forstås

virksomhed, der driver en række anlæg med det formål at levere energi til

bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand. Det drejer sig blandt

andet om anlæg til fremføring af opvarmet vand eller damp,

varmeproduktionsanlæg og blokvarmecentraler, jf. § 2, stk. 1, nr. 1-4.

Det følger af § 2, stk. 2, i lov om varmeforsyning, at kollektive

varmeforsyningsanlæg som nævnt i stk. 1 ikke omfatter anlæg til produktion

af opvarmet vand, damp eller gas, der har en varmekapacitet på under 0,25

MW, eller anlæg til fremføring af opvarmet vand, damp eller gas, hvor de

produktionsanlæg, der leverer til anlægget, sammenlagt har en

varmekapacitet på under 0,25 MW.

Kollektive varmeforsyningsanlæg omfatter heller ikke virksomhed, der er

reguleret i lov om anvendelse af Danmarks undergrund eller lov om

elforsyning bortset fra kraft-varme-anlæg med en eleffekt på 25 MW eller

derunder, jf. § 2, stk. 4.

Kollektive varmeforsyningsanlæg er således kendetegnet ved, at de drives

med det formål at levere energi til bygningers opvarmning og forsyning med

varmt brugsvand (rumvarmeformål), jf. § 2, stk. 1, i lov om varmeforsyning.

Det er derudover en betingelse, at der er installeret en varmekapacitet på

mere end 0,25 MW, jf. § 2, stk. 2. Ejerskab og rådighed over driften har ikke

betydning for, om et anlæg er et kollektivt varmeforsyningsanlæg.

Ifølge bemærkningerne til lov nr. 258 af 8. juni 1979 om varmeforsyning,

jf. Folketingstidende 1978-79, tillæg A, spalte 3417, L 206, som fremsat den

5. april 1979, forstås der ved levering af energi levering af gas, opvarmet

vand eller damp til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand.

Bemærkningerne nævner videre, at der herved forstås fjernvarmecentraler

med tilhørende ledningsnet, som leverer varme til forskellige ejendomme

med forskellige ejere.

Kollektive varmeforsyningsanlæg omfatter som nævnt blandt andet anlæg

til fremføring af opvarmet vand eller damp, jf. § 2, stk. 1, nr. 2. Oplistningen

UDKAST

er ikke udtømmende, men nævner blandt andet kraftvarmeværker,

affaldsforbrændingsanlæg m.v.

Ved fremføringsanlæg forstås varmedistributions- og transmissionsnet.

Varmedistributions- og transmissionsnettet er det anlæg, der fører blandt

andet opvarmet vand frem til de tilsluttede forbrugere eller til et

distributionsled. Lov om varmeforsyning indeholder ikke en nærmere

definition på net. Det er som udgangspunkt antaget, at der ved net forstås et

fast ledningssystem mellem produktionsanlæg og stikledning, som har til

formål eller er indrettet til at fremføre (transmittere eller distribuere)

opvarmet vand m.v. for at betjene en flerhed af varmeaftagere.

Om et anlæg kan anses for at være et kollektivt varmeforsyningsanlæg i

varmeforsyningslovens forstand har navnlig betydning for kommunerne.

Det skyldes, at kommuners engagement på varmeområdet er udtømmende

reguleret i lov om varmeforsyning, jf. lovens kapitel 1 a.

Om et anlæg kan anses for at være et kollektivt varmeforsyningsanlæg i

varmeforsyningslovens

forstand

har

også

betydning

for

kommunalbestyrelsens behandling og godkendelse af projekter for

kollektive varmeforsyningsanlæg. Det følger således af § 4, stk. 1, i lov om

varmeforsyning, at kommunalbestyrelsen godkender projekter for

etablering af nye kollektive varmeforsyningsanlæg eller udførelsen af større

ændringer i eksisterende anlæg.

En kommune kan med visse undtagelser og i overensstemmelse

med EU’s

statsstøtteregler stille garanti for lånoptagelse til finansiering af

anlægsinvesteringer eller driftsaktiviteter i en virksomhed som nævnt i § 2

b, jf. 2 d, stk. 1, i lov om varmeforsyning. Det drejer sig blandt andet om

kollektive varmeforsyningsanlæg omfattet af § 2, stk. 1, jf. § 2 b, stk. 1, nr.

1. Kommuner kan stille garanti for andre virksomheder, som kommunen

ikke selv ejer, når disse virksomheder udøver aktiviteter, som kommunen

selv lovligt vil kunne varetage, jf. § 2 d, stk. 2. Kommuner har ikke pligt til

at stille garanti. Kommunen kan således selv vælge, om den vil stille garanti

og i hvilket omfang.

Levering af opvarmet vand m.v. fra kollektive varmeforsyningsanlæg vil

som hovedregel blive omfattet af prisbestemmelserne i § 20, stk. 1,

anmeldelsespligten af priser og grundlaget for priser til Forsyningstilsynet

efter § 21, stk. 1 og 3, samt Forsyningstilsynets indgrebsbeføjelse i priser og

betingelser efter § 21, stk. 4, jf. lov om varmeforsyning.

UDKAST

En kommune, der varetager eller deltager i virksomhed med kollektive

varmeforsyningsanlæg nævnt i § 2 b (hovedvirksomhed) kan varetage eller

deltage i anden virksomhed, som har nær tilknytning hertil, jf. § 2 f, stk. 1,

i lov om varmeforsyning. Ved tilknyttet virksomhed forstås virksomhed, der

har

naturlig

snæver

sammenhæng

med

varmeforsyningsvirksomheden. Det drejer sig for eksempel om eventuelle

biprodukter fra kommunal virksomhed, udnyttelse af overkapacitet og

accessoriske opgaver.

Den tilknyttede virksomhed skal således udspringe af hovedvirksomheden.

En kommune må godt samarbejde med andre kommuner eller private

virksomheder om en tilknyttet virksomhed.

Den tilknyttede virksomhed skal som udgangspunkt udøves på

kommercielle vilkår i særskilte selskaber med begrænset ansvar, jf. § 2 f,

stk. 2, dvs. kapitalselskaber som aktie- eller anpartsselskaber. Kravet har til

formål at forebygge, at den kommunale tilknyttede virksomhed udsætter

eventuelle kommercielle virksomheder, der også vil kunne levere ydelsen,

for unfair konkurrence. Den tilknyttede virksomhed er i øvrigt ikke omfattet

af prisreguleringen og derfor er omkostninger hertil, inklusiv omkostninger

til udskillelsen af aktiviteten i et særskilt selskab, ikke

indregningsberettigede efter prisreguleringen i § 20, stk. 1. Den tilknyttede

virksomhed kan under visse forudsætninger udøves i samme selskab som

hovedvirksomheden, hvis der er regnskabsmæssig adskillelse fra

hovedvirksomheden, jf. § 2 f, stk. 3, og på kommercielle vilkår. Hensigten

hermed er at tillade udøvelse af tilknyttet virksomhed i samme selskab i

tilfælde, hvor aktiviteten har et meget begrænset omfang og er til fordel for

varmeforbrugere, eksempelvis fordi der udnyttes synergieffekter, og der

dermed spares på administrative omkostninger, som forbrugerne betaler

over deres varmepriser. Bestemmelsen skal fortolkes restriktivt. Der skal

foretages en konkret vurdering af den anden virksomhed og dens

sammenhæng med varmeforsyningsvirksomhed.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan i medfør af § 2 g, stk. 1, i lov

om varmeforsyning, fastsætte nærmere regler om kriterierne i §§ 2 b-2 f for

kommuners varetagelse af varmeforsyningsvirksomhed og hertil tilknyttet

virksomhed og for garantistillelse. Bemyndigelsen er udmøntet i

bekendtgørelse nr. 795 af 2. juni 2022 om kommuners deltagelse i anden

virksomhed, som har nær tilknytning til virksomhed efter

varmeforsyningsloven. Ministeren kan ikke stille yderligere kriterier for

UDKAST

kommunens udøvelse af varmeforsyningsvirksomhed efter de foreslående

bestemmelser i §§ 2 b-2 f, men alene kunne fastsætte nærmere regler, der

præciserer disse kriterier.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan dispensere fra betingelserne i

§§ 2 b-2 f i lov om varmeforsyning for kommuners varetagelse af

varmeforsyningsvirksomhed og hertil tilknyttet virksomhed og for

garantistillelse, hvis særlige hensyn tilsiger det, herunder træffe afgørelse

om, at en kommune må varetage andre former for varmeforsyning end dem

nævnt i § 2 b, jf. § 2 g, stk. 2. Bestemmelsen kan ikke anvendes til at give

en kommune adgang til at tilbyde forbrugere individuel forsyning som en

fast opgave.

2.6.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

Energistyrelsen har tidligere vejledende udtalt sig om, hvorvidt

varmeløsninger med decentral varmeproduktion med individuelle

varmepumper, herunder varmeløsningen termonet, efter Energistyrelsens

vurdering er kollektiv varmeforsyning og dermed omfattet af lov om

varmeforsyning.

Energistyrelsen udtalte i 2016, at termonet er omfattet af lov om

varmeforsyning, og at konceptet kan karakteriseres som kollektiv

varmeforsyning. I 2020 udtalte Energistyrelsen i høringssvar i forbindelse

med en revision af projektbekendtgørelsen, at virksomhed med termonet

ikke er omfattet af lov om varmeforsyning.

Kommuner og virksomheder har oplevet usikkerhed om retsstillingen, og

derfor fremkom Energistyrelsen med en ny vejledende udtalelse i 2022,

samt en supplerende vejledende udtalelse i 2024. I disse udtalte

Energistyrelsen igen, at termonet efter Energistyrelsens vurdering ikke er

omfattet af reglerne om kollektive varmeforsyningsanlæg efter lov om

varmeforsyning. Dette fremgik ligeledes af besvarelsen på KEF alm. del

spm. 373 fra 2022.

Energistyrelsens vurdering er ikke prøvet i det administrative klagesystem

eller ved domstolene.

Termonet, der er en jordvarmeløsning, hvor et antal væske/vand-

varmepumper, som typisk ikke adskiller sig fra dem, der anvendes til

individuel jordvarme, forbindes til jordslanger via et rørnet i den berørte

UDKAST

bebyggelse. Der indgår ikke et centralt varmeværk eller en varmecentral,

som forsyner hele nettet. Rørnettet er uisoleret og væsken i nettet har ikke

højere temperatur end jorden omkring det. Varmeforsyningen i et termonet

sikres derfor ikke via rørnettet, men decentralt via væske/vand-

varmepumper i de tilsluttede bygninger.

Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at der skal

indføres en bestemmelse i lov om varmeforsyning, som fastslår, at anlæg til

decentral produktion af opvarmet vand med varmepumper, som for

eksempel termonet, ikke er omfattet af lov om varmeforsyning som

kollektive varmeforsyningsanlæg. Det er Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriets vurdering, at der skal indføres en bestemmelse i lov

om varmeforsyning, som giver kommuner adgang til at kunne varetage eller

deltage i virksomhed med disse anlæg på samme vilkår, som kommuner i

dag kan for såkaldt tilknyttet virksomhed.

Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at indførelsen

af ovennævnte bestemmelser i lov om varmeforsyning endeligt vil fjerne

den usikkerhed og uklarhed, der ses opstået i praksis i forhold til

reguleringen af denne type anlæg.

2.6.3. Den foreslåede ordning

Det følger af den opfølgende politisk aftale af den 28. juni 2024, at

aftalepartierne er enige om, at termonet, ikke skal omfattes af reglerne om

kollektive varmeforsyningsanlæg i lov om varmeforsyning. Aftalepartierne

er ligeledes enige om, at kommunale varmeforsyningsvirksomheder skal

kunne etablere og drive virksomhed med disse anlæg på samme vilkår som

tilknyttet virksomhed. Dette vil som udgangspunkt skulle ske med

selskabsmæssig adskillelse fra varmeforsyningsvirksomheden. Hermed

øges kommuners mulighed for at bistå lokalsamfund med den

organisatoriske opgave med at etablere og drive anlæg til decentral

produktion af opvarmet vand med varmepumper, men uden mulighed for

kommunal garantistillelse.

Det foreslås at indføre en ny § 2, stk. 5, i lov om varmeforsyning, hvoraf det

vil fremgå, at kollektive varmeforsyningsanlæg, som reguleret i § 2, stk. 1,

ikke omfatter anlæg til decentral produktion af opvarmet vand med

varmepumper.

UDKAST

Forslaget vil medføre, at en varmeforsyningsvirksomhed ikke som

hovedvirksomhed vil kunne varetage eller deltage i varmeforsynings-

løsninger som termonet, hvor varmen produceres i varmepumper i de

enkelte bygninger. Det vil gælde for alle varmeforsyningsvirksomheder, det

vil sige både for varmeforsyningsvirksomheder med og uden kommunal

deltagelse.

Det foreslås dog indført i en ny § 2 f, stk. 7, at en kommune, der varetager

eller deltager i varmeforsyningsvirksomhed, vil kunne varetage og deltage i

virksomhed med anlæg til decentral produktion af opvarmet vand med

varmepumper på samme vilkår, som gælder for tilknyttet virksomhed.

Forslaget vil medføre, at en kommune vil kunne varetage og deltage i denne

type anlæg som tilknyttet virksomhed efter de regler, der gælder i dag for

tilknyttet virksomhed, jf. § 2 f, stk. 7, jf. § 2 f, stk. 2-4 og 6. Det vil sige på

kommercielle vilkår og som udgangspunkt mod selskabsmæssig adskillelse

fra hovedvirksomheden. En kommune vil under visse betingelser kunne

varetage og deltage i denne virksomhed mod regnskabsmæssig adskillelse.

En kommune vil ikke kunne stille garanti for den tilknyttede virksomhed.

Termonet vil derved være sidestillet med andre varmeforsyningsløsninger

baseret på individuelle varmepumper. Valg mellem termonet, individuelle

luft-til-vand- eller jordvarmepumper vil således ikke blive påvirket af

særligt gunstige lånevilkår for en bestemt varmeform. Det bemærkes dog,

at der med løsningen i et vist omfang vil være tale om offentlig

opgaveløsning på et kommercielt marked.

Forslaget vil skabe klarhed om, at kommunalbestyrelsen ikke vil skulle

godkende projekter for termonet som et kollektivt varmeforsyningsanlæg,

jf. § 4, stk. 1, i lov om varmeforsyning, ligesom kommuner ikke vil kunne

stille garanti for lån til finansiering af termonet, jf. § 2 d i lov om

varmeforsyning.

Forslaget vil medføre, at en kommune hverken alene eller sammen med

andre kommuner eller private virksomheder må varetage virksomhed med

termonet som en del af hovedvirksomheden, jf. § 2 b i lov om

varmeforsyning. En kommune, der i indtil lovforslagets ikrafttræden har

udøvet virksomhed med termonet, vil derfor skulle afhænde den eller

udskille den til videre varetagelse på samme vilkår som tilknyttet

virksomhed senest d. 1. januar 2027.

UDKAST

Forslaget vil ikke have betydning for forbrugerejede og privatejedes adgang

til at varetage virksomhed, der driver termonet, så længe det sker uden for

lov om varmeforsyning. Om det vil kunne ske som en sideordnet aktivitet

efter Forsyningstilsynets administrative praksis, er op til en konkret

vurdering ved Forsyningstilsynet. Forsyningstilsynet ses ikke at have taget

stilling til, om anlæg til decentral produktion af opvarmet vand med

varmepumper, såsom termonet, kan udøves som sideordnet aktivitet.

3. Regionale konsekvenser, herunder for landdistrikter

Lovforslaget vurderes ikke at have væsentlige regionale konsekvenser,

herunder landdistriktsrelaterede konsekvenser. Dette skyldes bl.a., at

varmeforsyningsvirksomhederne har en relativt lang periode til at tilpasse

sig prisloftet, at varmeforsyningsvirksomhederne ikke afskæres muligheden

for at opkræve priser, der er højere end prisloftet, og at der kan være en

betydelig omkostning forbundet med at skifte fra fjernvarme til andre typer

varmeforsyning

–

selv hvis forbrugerbindinger bliver uden virkning som

følge af prisloftet. Disse forhold bidrager til at begrænse konsekvenserne for

varmeforsyningsvirksomheder, som har begrænset mulighed for at

nedbringe deres priser, hvilket bl.a. kan være varmeforsyningsvirksomheder

i landdistrikter.

Forslaget om indførelsen af et prisloft for fjernvarme og ophævelse af

forbrugerbindingerne, i form af tilslutnings- og forblivelsespligt, som følge

af overskridelse af prisloftet, kan dog potentielt være en udfordring for nogle

af de mindre varmeforsyningsvirksomheder, som ofte er placeret i

landdistrikterne. I landdistrikterne er der typisk længere mellem husene,

hvilket er med til at øge omkostningerne for fjernvarme i de områder. Der

kan være varmeforsyningsvirksomheder i disse områder, som i praksis ikke

har mulighed for at nedbringe priserne markant, hvilket bl.a. kan skyldes

begrænsede ressourcer til investeringer i effektiviseringer til at nedbringe

priser.

Hvis tilstrækkeligt mange husstande i sådanne varmeforsynings-

virksomheder har både grund til og mulighed for at skifte til individuelle

varmeløsninger, kan det udgøre en risiko for varmeforsynings-

virksomhedens økonomiske grundlag. Det bemærkes, at forslaget

indeholder en relativ lang tilpasningsperiode, som vil give

varmeforsyningsvirksomhederne tid til at håndtere risikoen. Risikoen kan

dog potentielt føre til sammenlægninger af varmeforsyningsvirksomheder,

UDKAST

kontrollerede nedlukninger eller fortsat drift men med højere priser for de

tilbageværende kunder.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Lovforslaget vurderes at ville have begrænsede økonomiske konsekvenser

for stat og kommuner.

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser for regioner.

Det vurderes, at forslaget om indførslen af et prisloft for fjernvarme og

ophævelse af tilslutningspligt, som følge af overskridelse af prisloftet, vil

kunne medføre omkostninger i Forsyningstilsynet på 6,7 mio. kr. årligt, som

finansieres af gebyrindtægter fra fjernvarmevirksomhederne, dvs. fra

varmeforbrugerne.

Der vil være en kommunal opgave forbundet med implementeringen af et

prisloft, da kommunerne vil skulle give borgerne skriftlig meddelelse om,

at deres tilslutningspligt

–

såfremt der er kommunalt pålagt tilslutningspligt

- er uden virkning, hvis deres varmeforsyningsvirksomhed over en årrække

har ligget over prisloftet. Derudover vil kommunerne skulle registrere, at

tilslutningspligt er uden virkning på Plandata.dk. Det vurderes, at

omkostningerne for kommunerne vil være begrænsede. Der pågår DUT-

forhandlinger med KL.

Forslaget vedr. udtrædelsesgodtgørelse vurderes ikke at ville have

implementeringsomkostninger for stat eller kommuner.

Forslaget om adskillelse af kommuner og drift samt sammensætning af

bestyrelsen eller tilsvarende ledelsesorgan vurderes at kunne medføre

engangsomkostninger for kommunerne på grund af kravet om, at

kommunale varmeforsyningsvirksomheder skal udskilles i et aktie- eller

anpartsselskab. Omkostningen hertil forventes at blive afholdt af

varmeforsyningsvirksomheden og indgå i prisen på varme. Endvidere

forventes, at kommunerne, som er ejer eller medejer af varmeforsynings-

virksomhederne, vil have udgifter til administration. Disse udgifter

forventes i en vis grad at indgå som en del af de eksisterende

administrationsomkostninger. Dog bemærkes det, at der vil være tale om

meget få varmeforsyningsvirksomheder, der ikke på nuværende tidspunkt

er udskilt.

UDKAST

Forslaget vedr. tilsyn med markedsmæssighed vurderes ikke at ville have

implementeringsomkostninger for regioner og kommuner. Det vurderes

dog, at markedsmæssighedstilsynet vil have implementeringsmæssige

konsekvenser for det offentlige, idet Forsyningstilsynet vil skulle etablere et

nyt tilsyn, indsamle data mv. Forslaget om at indføre et tilsyn med

markedsmæssighed vurderes at ville medføre årlige omkostninger i

Forsyningstilsynet på 2 mio. kr. årligt, som ligeledes finansieres af

gebyrindtægter fra fjernvarmevirksomhederne, dvs. fra varmeforbrugerne.

Forslaget om et markedsmæssighedstilsyn vurderes dermed at have

begrænsede økonomiske konsekvenser for staten.

Forslaget om anlæg til decentral produktion af opvarmet vand med

varmepumper, herunder termonet, forventes at ville have meget begrænsede

implementeringsmæssige konsekvenser for det offentlige. Eventuelle

konsekvenser vedrører kun omstillingsomkostninger for et meget begrænset

antal kommuner, der indtil lovens ikrafttræden har varetaget virksomhed

med drift af anlæg til decentral produktion af opvarmet vand med

varmepumper, som en del af varmeforsyningsvirksomheden. Kommunerne

vil skulle ophøre hermed og afhænde virksomheden til anden side eller

fortsætte varetagelsen på samme vilkår som tilknyttet virksomhed.

Ved udarbejdelsen af lovforslaget har de syv principper for

digitaliseringsklar lovgivning været overvejet, og det har været vurderet, i

hvilken grad de forskellige dele af lovforslaget efterlever hvert af

principperne.

I forhold til prisloftet er det vurderingen at princippet om at muliggøre

automatisk sagsbehandling efterleves i form af, muligheden for at

automatiserede sagsgange hos Forsyningstilsynet, når de vil skulle udregne

den beregnede forbrugerpris for varmeforsyningsvirksomhederne og

sammenligne med prisloftet. Derudover er der i forbindelse med prisloftet

for eksempel taget højde for princippet om tryg og sikker datahåndtering,

igennem at Forsyningstilsynet vil have mulighed for at undlade oplysninger

m.v., hvis de vurderes at være fortrolige.

På den baggrund vurderes det, at lovforslaget efterlever principperne.

UDKAST

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget vurderes ikke at ville have direkte erhvervsøkonomiske

konsekvenser

for

erhvervslivet.

Dette

skyldes,

varmeforsyningsvirksomheder reguleres efter princippet om nødvendige

omkostninger og derfor ikke anses for at være en del af det

konkurrenceudsatte erhvervsliv. De erhvervsøkonomiske konsekvenser

opgøres alene for virksomheder, der berøres og opererer på markedsvilkår.

Varmeforsyningsvirksomheder er derfor ikke omfattet af denne

virksomhedsafgrænsning.

Indførelsen af prisloft forventes dog at ville medføre begrænsede positive

konsekvenser for de konkurrenceudsatte virksomheder, der modtager

fjernvarme i de dyreste områder.

Forslaget vedrørende tilsyn med markedsmæssighed vurderes at kunne have

en afledt betydning for varmepriserne og dermed for erhvervslivet generelt.

Innovations- og Iværksættertjekket vil ikke være relevant for lovforslaget,

fordi forslaget ikke påvirker virksomheders eller iværksætteres muligheder

for at teste, udvikle og anvende nye teknologier og innovation.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for

borgerne.

Lovforslaget skønnes samlet set at ville medføre mere gennemsigtighed og

konkurrence på varmemarkedet, herunder særligt gennem ophævelse af

forbrugerbindinger.

Lovforslaget skønnes at ville medføre en samlet forbrugergevinst på 9 mio.

kr. årligt som følge af prisloft og ophævelse af forbrugerbindinger. De

administrative omkostninger på 6,7 mio. kr. årligt for prisloftet samt 2 mio.

kr. årligt for markedsmæssighedstilsynet påhviler Forsyningstilsynet, og vil

blive dækket gennem en gebyrforhøjelse, der vil blive pålagt

varmeforsyningsvirksomhederne. Disse øgede gebyrer forventes at blive

overført til varmeforbrugerne som en del af varmeprisen. Prisloftet vil

primært komme forbrugere med de højeste priser til gavn, mens det er alle

varmeforbrugerne, der bidrager til finansieringen af prisloftet.

UDKAST

7. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have klimamæssige konsekvenser.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have miljø- og naturmæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 1. juli 2024 til den 22. august

2024 (52 dage) været sendt i høring hos følgende myndigheder og

organisationer m.v.:

3F - Fagligt Fælles Forbund, 92-gruppen, ABF Andelsboligforeningernes

Fællesrepræsentation, Advokatrådet

–

Advokatsamfundet, Akademikerne

Akademirådet, Akademisk Arkitektforening, Ankenævnet på

Energiområdet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdstilsynet,

Arkitektskolen i Aarhus, Asfaltindustrien, Billund Vand A/S, Biofos A/S,

Biogas Danmark, BL - Danmarks Almene Boliger, Blik- og

Rørarbejderforbundet, Brancheforeningen Dansk Luftfart,

Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme, Brancheforeningen for Små-

og Mellemstore Vindmøller, Brintbranchen, Brunata, Bryggeriforeningen,

Bornholms Energi og Forsyning (BEOF), Bopa Law, Bygge-, Anlægs- og

Trækartellet (BATT-kartellet), Byggecentrum, Byggeskadefonden,

Byggesocietet, Bygherreforeningen, Bygningskultur Ringsted,

Bæredygtigt Landbrug, Cerius, Center for Electric Power and Energy

(DTU), Clean Energy Invest ApS, CO-industri, COOP, Copenhagen

Merchants, COWI, CrossBridge Energy, CTR, Dana Petroleum,

DANAK (Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond), Danmarks

Almene Boliger (BL), Danmarks Idrætsforbund, Danmarks Jægerforbund,

Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks

Tekniske Universitet (DTU), Danoil Exploration A/S, Dansk

Affaldsforening

Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Biotek, Dansk Blindesamfund

Dansk Byggeri, Dansk Byplanlaboratorium, Dansk

Ejendomsmæglerforening, Dansk Erhverv, Dansk Facilities Management

(DFM), Dansk Fjernvarme, Dansk Fåreavl, Dansk Gartneri, Dansk

Gasteknisk Center (DGC), Dansk Industri, Dansk Journalistforbund,

Dansk Kyst- og Naturturisme, Dansk Metal, Dansk Miljøteknologi,

Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Solcelleforening, Dansk Standard,

UDKAST

Dansk Transport og Logistik (DLTL), Dansk Ungdoms Fællesråd

–

DUF,

Danske Advokater, Danske Arkitektvirksomheder

–

DANSKE ARK,

Danske Commodities, Danske Destinationer, Danske Halmleverandører,

Danske Handicaporganisationer, Danske Havne, Danske Juletræer - træer

& grønt, Danske Kloakmestre, Danske Landskabsarkitekter, Danske

Maritime, Danske Mediedistributører, Danske Regioner, Danske Tegl,

Danske Udlejere, DANVA (Dansk Vand- og Spildevandsforening),

DANVAK, Datatilsynet, Decentral Energi, De frie Energiselskaber, De

Samvirkende Købmænd, DELTA Dansk Elektronik, DENFO

–

Danske

Energiforbrugere, Det Centrale Handicapråd, Det finansielle ankenævn,

DGI, DHI, DI, Dommerfuldmægtigforeningen, Drivkraft Danmark, DTL

Danske Vognmænd, DTU

–

Institut for Vindenergi, DTU

–

Myndighedsbetjening, EA Energianalyse, E.ON Danmark A/S, Ejendom

Danmark, Elretur, Energi Danmark, Energi Fyn, Energiforum Danmark,

Energinet, Energiklagenævnet, Energisammenslutningen, Energycluster

Energisystemer ApS, Energnist, Energitjenesten, Erhvervsflyvningens

Sammenslutning, Erhvervslejernes Landsorganisation, European Energy,

Eurowind Energy A/S, Evida, EWE Energie AG, FAB - Foreningen af

byplanlæggere, Feriehusudlejernes Brancheforening, Finans Danmark,

Finansrådet, Fjernvarme Fyn, Fonden Kraka, Forbundet Arkitekter og

Designere (FAOD), Forbrugerrådet Tænk, Foreningen af fabrikanter og

importører af elektriske belysningsarmaturer (FABA), Foreningen af

fabrikanter og importører af elektriske husholdningsapparater (FEHA),

Foreningen Biogasbranchen, Foreningen af Lystbådehavne i Danmark,

Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), Foreningen Danske

Kraftvarmeværker, Fors A/S, Foreningen for Slutbrugere af Energi,

Forsyningstilsynet, Fredericia Spildevand A/S, Frederiksberg Forsyning,

Friluftsrådet, FSR Danske revisorer, Gaia Solar/ Solaropti/ Sunfactor,

Gammel Estrup - Danmarks Herregårdsmuseum, Gavnø Slot, GEUS - De

Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, Grakom

–

Kommunikationsindustrien, Green Gas Denmark, Green Power Denmark,

Greenpeace, GreenTech Advisor, Gentofte og Gladsaxe Fjernvarme,

Grundejernes Investeringsfond, GTS (Godkendt Teknologisk service),

Handelsflådens Arbejdsmiljø- og Velfærdsråd, Havarikommissionen,

Hedeselskabet, Hess Denmark ApS, Historiske Huse, HOFOR A/S,

HOFOR Fjernkøling A/S, HOFOR Vind A/S, HOFOR el og varme,

HORESTA, Hulgaard Advokater, Ingeniørforeningen i Danmark (IDA),

Institut for produktudvikling (IPU), Intelligent Energi, Ineos Danmark,

IT-Branchen, Kjærgaard A/S, Klimabevægelsen, KlimaEnergi A/S,

Kolonihaveforbundet, Komiteen Bæredygtig Kystkultur, Kommunernes

Landsforening, Kredsløb, Københavns Universitet, Københavns

UDKAST

Universitet - Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns

Universitet - Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns

Universitet - Professor Helle Tegner Anker, Landbrug & Fødevarer,

Landdistrikternes Fællesråd, Landinspektørforeningen,

Landsbyggefonden, Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur,

Landsforeningen Landsbyerne i Danmark, Landsforeningen Praktisk

Økologi, Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller, Landsforeningen

af Solcelleejere, LCA Center, Lederne Søfart, Lundsby Biogas,

Maskinmestrenes Forening, Mejeriforeningen, MOE Rådgivende

ingeniører, Moesgaard Museum, Middelgrundens Vindmøllelaug,

Maabjerg Energy Center

–

MEC, NEAS Energy A/S, NetVarme, Nature

Energy, Niras, NOAH Energi og Klima, Nordisk Folkecenter for

Vedvarende Energi, Noreco, Norlys, NRGi Renewables A/S, Olie Gas

Danmark, Oxfam IBIS, Planenergi, Plan og Projekt, Plastindustrien,

Rambøll, Realdania, Ren Energi Oplysning (REO), Rådet for Bæredygtigt

Byggeri, Rådet for Grøn Omstilling, Sammenslutningen af Danske Småøer

SEAS-NVE, SMV danmark, Siemens Gamesa, Solar Lightning

Consultants ApS, Sund & Bælt, Statens ByggeforskningsInstitut,

Syddansk Universitet, Synergi, TEKNIQ Arbejdsgiverne, Teknologisk

Institut, Total S.A., T-REGS, TREFOR/EWII, Træinformation,

Varmepumpefabrikantforeningen, Varmepumpeindustrien

–

VPI,

Vattenfall A/S, Vedvarende Energi, Vejle Spildevand, VELTEK

–

VVS-

og El-Tekniske Leverandørers Brancheforening, Verdens Skove, VEKS,

Verdo Randers, Vestforbrænding, Vestas Wind Systems A/S,

Vikingeskibsmuseet, Wind Denmark, Wind Estate A/S, WWF

Verdensnaturfonden, Ældresagen, Økologisk Landsforening, Ørsted,

Aalborg Energikoncern, Aalborg Portland A/S, Aalborg Universitet,

Aalborg Universitet - Institut for Kemi og Biovidenskab,

Aalborg Universitet - Institut for Planlægning, Aalborg Universitet - Build

Institut for byggeri, By og Miljø, Aarhus Universitet, Aarhus Universitet

–

Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet - Professor emerita Ellen

Margrethe Basse, Albertslund Kommune, Allerød Kommune, Aalborg

Kommune, Aarhus Kommune, Aabenraa Kommune, Assens Kommune,

Ballerup Kommune, Billund Kommune, Bornholms Regionskommune,

Brøndby Kommune, Brønderslev Kommune, Dragør Kommune, Egedal

Kommune, Esbjerg Kommune, Fanø Kommune, Favrskov Kommune,

Faxe Kommune, Fredensborg Kommune, Fredericia Kommune,

Frederiksberg Kommune, Frederikshavn Kommune, Frederikssund

Kommune, Furesø Kommune, Faaborg-Midtfyn Kommune, Gentofte

Kommune, Gladsaxe Kommune, Glostrup Kommune, Greve Kommune,

Gribskov Kommune, Guldborgsund Kommune, Haderslev Kommune,

UDKAST

Halsnæs Kommune, Hedensted Kommune, Helsingør Kommune, Herlev

Kommune, Herning Kommune, Hillerød Kommune, Hjørring Kommune,

Holbæk Kommune, Holstebro Kommune, Horsens Kommune, Hvidovre

Kommune, Høje-Taastrup Kommune, Hørsholm Kommune, Ikast-Brande

Kommune, Ishøj Kommune, Jammerbugt Kommune, Kalundborg

Kommune, Kerteminde Kommune, Kolding Kommune, Københavns

Kommune, Køge Kommune, Langeland Kommune, Lejre Kommune,

Lemvig Kommune, Lolland Kommune, Lyngby-Taarbæk Kommune,

Læsø Kommune, Mariagerfjord Kommune, Middelfart Kommune,

Morsø Kommune, Norddjurs Kommune, Nordfyns Kommune,

Nyborg Kommune, Næstved Kommune, Odder Kommune, Odense

Kommune, Odsherred Kommune, Randers Kommune, Rebild Kommune,

Ringkøbing-Skjern Kommune, Ringsted Kommune, Roskilde Kommune,

Rudersdal Kommune, Rødovre Kommune, Samsø Kommune, Silkeborg

Kommune, Skanderborg Kommune, Skive Kommune, Slagelse Kommune,

Solrød Kommune, Sorø Kommune, Stevns Kommune, Struer Kommune,

Svendborg Kommune, Syddjurs Kommune, Sønderborg Kommune,

Thisted Kommune, Tønder Kommune, Tårnby Kommune, Vallensbæk

Kommune, Varde Kommune, Vejen Kommune, Vejle Kommune,

Vesthimmerlands Kommune, Viborg Kommune, Vordingborg Kommune

og Ærø Kommune.

11. Sammenfattende skema

Positive

Negative

konsekvenser/mindreudgifter konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis (hvis ja, angiv omfang/Hvis

nej, anfør »Ingen«)

Økonomiske konsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Lovforslaget vurderes at ville

have begrænsede økonomiske

konsekvenser for stat og

kommuner.

Det vurderes at

omkostningerne forbundet med

orientering af borgerne om, at

tilslutningspligt er uden

virkning er begrænsede. Der

pågår DUT-forhandlinger med

KL.

Ingen

UDKAST

Lovforslaget vurderet ikke at

have økonomiske

konsekvenser for regioner.

Implementeringskonsekvenser

for stat, kommuner og

regioner

Ingen

Lovforslaget vurderes at ville

have begrænsede

implementeringskonsekvenser

for stat og kommuner.

Lovforslaget vurderet ikke at

have

implementeringskonsekvenser

for regioner.

Økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet m.v.

Lovforslaget vurderes ikke at

ville have direkte

Forslaget vedrørende

erhvervsøkonomiske

indførslen af et prisloft for

konsekvenser for erhvervslivet.

forbrugerpriser på fjernvarme Dette skyldes, at

kan medføre begrænsede

varmeforsyningsvirksomheder

positive konsekvenser for

reguleres efter princippet om

virksomheder, der modtager nødvendige omkostninger og

fjernvarme i de dyreste

derfor ikke anses for at være en

områder.

del af det konkurrenceudsatte

erhvervsliv.

Forslaget vedrørende tilsyn De erhvervsøkonomiske

med markedsmæssighed

konsekvenser opgøres alene

vurderes at kunne have en

for virksomheder, der berøres

afledt betydning for

og opererer på markedsvilkår.

varmepriserne og dermed for Varmeforsyningsvirksomheder

erhvervslivet generelt.

er derfor ikke omfattet af

denne

virksomhedsafgrænsning.

Ingen

Administrative konsekvenser

Ingen

for erhvervslivet m.v.

Administrative konsekvenser

for borgerne

De administrative

omkostninger på 6,7 mio. kr.

Skønnet forbrugergevinst på årligt for prisloftet samt 2 mio.

9 mio. kr. årligt som følge af kr. årligt for

prisloft og ophævelse af

markedsmæssighedstilsynet

forbrugerbindinger.

dækkes gennem en

gebyrforhøjelse, der forventes

at blive overført til

UDKAST

varmeforbrugerne som en del

af varmeprisen.

Klimamæssige konsekvenser Ingen

Miljø- og naturmæssige

konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Er i strid med de fem

principper for implementering

af erhvervsrettet EU-

regulering (der i relevant

omfang også gælder ved

implementering af ikke-

erhvervsrettet EU-regulering)

(sæt X)

Ingen

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

Nej

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Kollektive varmeforsyningsanlæg er reguleret i § 2, stk. 1, i lov om

varmeforsyning. Ved kollektive varmeforsyningsanlæg forstås virksomhed,

der driver en række anlægstyper med det formål at levere energi til

bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand.

Bestemmelserne i § 2, stk. 2 og 4, indeholder undtagelser til, hvad der forstås

ved kollektive varmeforsyningsanlæg.

Det følger af § 2, stk. 2, at kollektive varmeforsyningsanlæg, som nævnt i

stk. 1, ikke omfatter anlæg til produktion af opvarmet vand, damp eller gas,

der har en varmekapacitet på under 0,25 MW, eller anlæg til fremføring af

opvarmet vand, damp eller gas, hvor de produktionsanlæg, der leverer til

anlægget, sammenlagt har en varmekapacitet på under 0,25 MW.

Det følger af § 2, stk. 4, at kollektive varmeforsyningsanlæg, som nævnt i

stk. 1, heller ikke omfatter virksomhed, der er reguleret i lov om anvendelse

af Danmarks undergrund eller lov om elforsyning bortset fra kraft-varme-

anlæg med en eleffekt på 25 MW eller derunder.

Det foreslås i

§ 2, stk. 1, 1. pkt.,

at jf. dog stk. 2 ændres til jf. dog stk. 2, 4

og 5.

Den foreslåede henvisning til stk. 4 i § 2, stk. 1, i lov om varmeforsyning er

en rettelse af en fejl, idet bestemmelsen allerede i dag burde henvise til

undtagelsen i § 2, stk. 4. Efter bestemmelsen i § 2, stk. 4, omfatter kollektive

varmeforsyningsanlæg, som nævnt i stk. 1, ikke virksomhed, der er reguleret

i lov om anvendelse af Danmarks undergrund eller lov om elforsyning

bortset fra kraft-varme-anlæg med en eleffekt på 25 MW eller derunder.

Den foreslåede henvisning til stk. 5 i § 2, stk. 1, i lov om varmeforsyning er

en konsekvens af, at der foreslås en ny bestemmelse i § 2, stk. 5.

Den foreslåede ændring vil således sikre korrekt henvisning til stk. 4 og den

foreslåede nye bestemmelse i § 2, stk. 5, i lov om varmeforsyning.

UDKAST

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 2

Kollektive varmeforsyningsanlæg er virksomhed, der driver en række

anlægstyper med det formål at levere energi til bygningers opvarmning og

forsyning med varmt vand, jf. § 2, stk. 1, i lov om varmeforsyning.

Bestemmelserne i § 2, stk. 2 og 4, i lov om varmeforsyning, indeholder

undtagelser til, hvad der forstås ved kollektive varmeforsyningsanlæg.

Klima-, energi- og forsyningsministeren har i § 2, stk. 5, hjemmel til

fastsætte regler om, at visse former for kollektive varmeforsyningsanlæg

helt eller delvis ikke skal være omfattet af loven. Ministeren bemyndigelse

er udnyttet i bekendtgørelse nr. 1332 af 2. december 2010 om undtagelse af

biogasanlæg og blokvarmecentraler fra kapitel 4 i lov om varmeforsyning

(undtagelsesbekendtgørelsen).

Der findes på nuværende tidspunkt ikke en eksplicit bestemmelse i lov om

varmeforsyning om, at kollektive varmeforsyningsanlæg ikke omfatter

anlæg til decentral produktion af opvarmet vand med varmepumper, der er

opsat i hver af de tilsluttede bygninger.

Det foreslås i

§ 2,

at der efter stk. 4 som nyt

stk. 5

indsættes, at kollektive

varmeforsyningsanlæg som nævnt i stk. 1 ikke omfatter anlæg til decentral

produktion af opvarmet vand med varmepumper i de tilsluttede bygninger.

Den foreslåede bestemmelse i § 2, stk. 5, i lov om varmeforsyning, vil

indebære, at varmeforsyningsløsninger, hvor produktionen af det

opvarmede vand sker decentralt med varmepumper, ikke vil være kollektive

varmeforsyningsanlæg efter lov om varmeforsyning. Det drejer sig for

eksempel om termonet, som er en jordvarmeløsning, hvor varmen

produceres med en individuel jordvarme-pumpe i hver tilsluttet bygning,

ligesom ved individuel jordvarme, men hvor de enkelte varmepumper er

tilsluttet jordslanger via et fælles rørnet.

Den foreslåede bestemmelse i § 2, stk. 5, i lov om varmeforsyning, vil

medføre, at anlæg til decentral produktion af opvarmet vand med

varmepumper ikke vil være omfattet af lov om varmeforsyning i sin helhed.

Det betyder blandt andet, at kommunerne som udgangspunkt ikke vil kunne

varetage virksomhed, der driver anlæg til decentral produktion af opvarmet

UDKAST

vand med varmepumper i den enkelte bolig, som hovedvirksomhed.

Anlæggene vil ikke skulle godkendes af kommunalbestyrelsen efter lovens

kapitel 2, jf. de nærmere regler for godkendelse af projekter for kollektive

varmeforsyningsanlæg efter projektbekendtgørelsen, og der vil ikke være

mulighed for kommunal garantistillelse, jf. § 2 d i lov om varmeforsyning.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 8 og 9, og bemærkningerne hertil.

Det følger endvidere af den foreslåede ændring, at stk. 5 herefter bliver stk.

6. Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede indsættelse

af et nyt stykke i § 2, stk. 5, i lov om varmeforsyning. Der tilsigtes med

ændringen ikke foretaget materielle ændringer.

Undtagelsesbekendtgørelsen, der er udstedt i medfør af den gældende § 2,

stk. 5, forbliver i kraft, indtil den ophæves eller afløses af forskrifter udstedt

i medfør af § 2, stk. 6, i lov om varmeforsyning. Der henvises til

lovforslagets § 3, stk. 4, og bemærkninger hertil.

Til nr. 3

Kommuners adgang til at varetage varmeforsyningsvirksomhed er reguleret

i § 2 b i lov om varmeforsyning. Med henblik på varmeforsyning af

kommunen kan en kommune alene eller sammen med andre kommuner eller

private virksomheder blandt andet varetage virksomhed omfattet af § 2, stk.

1, jf. § 2 b, stk. 1, nr. 1, i lov om varmeforsyning.

Bestemmelsen i § 2, stk. 1, i lov om varmeforsyning regulerer kollektive

varmeforsyningsanlæg. Ved kollektive varmeforsyningsanlæg forstås

virksomhed, der driver en række anlæg med det formål at levere energi til

bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand. Det drejer sig blandt

andet om anlæg til fremføring af opvarmet vand eller damp og

varmeproduktionsanlæg, jf. § 2, stk. 1, nr. 2 og 3.

Derudover kan en kommune i medfør af § 2 b, stk. 2, i lov om

varmeforsyning varetage varmeforsyning i andre kommuner, hvis der er

fysisk rørforbindelse hen over kommunegrænsen.

For affaldsforbrændingsanlæg gælder, at en kommune som udgangspunkt

kun må varetage virksomhed, der driver affaldsforbrændingsanlæg omfattet

af § 2, stk. 1, nr. 3, hvis virksomheden udøves på kommercielle vilkår i et

UDKAST

aktie- eller anpartsselskab, der alene driver affaldsforbrænding, jf. §§ 2 b,

stk. 3, i lov om varmeforsyning.

Bestemmelsen i § 2 b i lov om varmeforsyning, fastsætter derudover ikke

krav om en særlig organiseringsform for kommunal virksomhed vedrørende

varmeforsyning. Der er således på nuværende tidspunkt ikke regler i lov om

varmeforsyning om, hvilken organisationsform de øvrige kommunalt ejede

kollektive varmeforsyningsanlæg, skal være organiseret i.

Det foreslås, at det i

§ 2 b, stk. 1, nr. 1,

efter § 2, stk. 1, indsættes, hvis

virksomheden udøves i et aktie- eller anpartsselskab.

Den foreslåede ændring i § 2 b, stk. 1, nr. 1, i lov om varmeforsyning, vil

medføre, at der indføres krav om, at en kommune kun vil kunne varetage

virksomhed, der driver kollektive varmeforsyningsanlæg omfattet af i § 2,

stk. 1, hvis det sker i et aktie- eller anpartsselskab. Herved sikres det, at

kommunernes hæftelse vil blive begrænset til den hæftelse, som kommunen

via fremtidig ejerandel indgår med, i aktie- eller anpartsselskabet.

Den foreslåede ændring vil medføre, at kommuner, der ved lovens

ikrafttræden den 1. januar 2025, ejer eller er medejer af et eksisterende

kollektivt varmeforsyningsanlæg, der ikke allerede er organiseret i et aktie-

eller anpartsselskab, vil skulle gennemføre en udskillelse af aktiviteter

forbundet med varmeforsyning fra i et selvstændigt aktie- eller

anpartsselskab til brug for den videre drift. Alle aktiver og passiver

vedrørende aktiviteter forbundet med eksisterende kollektive

varmeforsyningsanlæg vil regnskabsteknisk skulle være udskilt fra

kommunens forvaltning Den foreslåede bestemmelse vil finde anvendelse

for både fremtidige kollektive varmeforsyningsanlæg med kommunale ejere

og eksisterende kommunalt ejede kollektive varmeforsyningsanlæg, der er i

drift på tidspunktet, hvor loven træder i kraft.

Den

foreslåede

ændring

vil

således

medføre,

varmeforsyningsvirksomheder, der underlagt kommunalt ejerskab, vil

skulle udskilles fra kommunens forvaltning gennem etablering af enten et

aktieselskab eller et anpartsselskab, hvis kommunen fortsat ønsker at eje og

drive det kollektive varmeforsyningsanlæg.

Den foreslåede ændring vil ikke fastsætte begrænsninger i

organiseringsformen, hvis en kommune afstår virksomhed, som den

varetager, jf. § 2 b, stk. 1, til andre end kommuner, herunder til forbrugerne.

UDKAST

Forbrugere, der overtager det kollektive varmeforsyningsanlæg fra en

kommune, vil således kunne organisere sig som i eksempelvis et

andelsselskab (a.m.b.a.).

En kommunes afståelse af et fremføringsanlæg vil være omfattet af den

forkøbsret, der følger af § 23 f, stk. 1, i lov om varmeforsyning.

Bestemmelsen i § 23 f, stk. 1, fastsætter, at inden et anlæg til fremføring af

opvarmet vand eller damp, som ikke ejes af de forbrugere, hvis ejendomme

er tilsluttet det pågældende anlæg, kan afstås til andre end kommuner, skal

disse forbrugere tilbydes at købe anlægget til markedspris.

Loven foreslås at træde i kraft den 1. januar 2025, jf. lovforslagets § 3, stk.

1, og bemærkninger hertil. Det indebærer, at selskabsgørelsen, og dermed

stiftelsen af et eller flere aktie- eller anpartsselskaber, vil skulle foretages

med virkning fra denne dato. For nye kommunalt ejede kollektive

varmeforsyningsanlæg, der måtte blive etableret efter den 1. januar 2025,

vil den foreslåede bestemmelse indebære, at virksomheden vil skulle være

organiseret i et aktie- eller anpartsselskab med det samme. For eksisterende

kommunalt ejede virksomheder vil udskillelse og stiftelse af et aktie- eller

anpartsselskab, skulle være gennemført senest den 1. januar 2027. Der

henvises til den foreslåede § 2 h, stk. 1, 1. pkt., i lov om varmeforsyning, jf.

lovforslagets § 1, nr. 10, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 4

Kommuners adgang til at varetage varmeforsyningsvirksomhed er reguleret

i § 2 b i lov om varmeforsyning. Med henblik på varmeforsyning af

kommunen kan en kommune alene eller sammen med andre kommuner eller

private virksomheder blandt andet varetage virksomhed omfattet af § 2, stk.

1, jf. § 2 b, stk. 1, nr. 1, i lov om varmeforsyning.

Bestemmelsen i § 2, stk. 1, i lov om varmeforsyning regulerer kollektive

varmeforsyningsanlæg. Ved kollektive varmeforsyningsanlæg forstås

virksomhed, der driver en række anlæg med det formål at levere energi til

bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand.

Derudover kan en kommune i medfør af § 2 b, stk. 2, i lov om

varmeforsyning varetage varmeforsyning i andre kommuner, hvis der er

fysisk rørforbindelse hen over kommunegrænsen.

UDKAST

For affaldsforbrændingsanlæg gælder, at en kommune som udgangspunkt

kun må varetage virksomhed, der driver affaldsforbrændingsanlæg omfattet

af § 2, stk. 1, nr. 3, hvis virksomheden udøves på kommercielle vilkår i et

aktie- eller anpartsselskab, der alene driver affaldsforbrænding, jf. § 2 b, stk.

3, i lov om varmeforsyning.

Bestemmelsen i § 2 b, stk. 3, i lov om varmeforsyning, henviser til

bestemmelsen i § 2 h. Det følger af § 2 h, stk. 1, at

affaldsforbrændingsanlæg, der var helt eller delvis kommunalt ejede den 1.

juli 2023, som udgangspunkt skal være udskilt senest den 1. januar 2025.

Lov om varmeforsyning indeholder ikke en frist for, hvornår de øvrige

kollektive varmeforsyningsanlæg med kommunale ejere vil skulle være

udskilt i et aktie- eller anpartsselskab, der følger med dette lovforslag.

Det foreslås, at det i

§ 2 b, stk. 1, nr. 1,

efter jf. dog stk. 3 indsættes og § 2

Den foreslåede ændring af § 2 b, stk. 1, nr. 1, i lov om varmeforsyning, vil

medføre, at henvisningen til bestemmelsen i § 2 h flyttes fra § 2 b, stk. 3, til

§ 2 b, stk. 1, nr. 1. Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at samtlige

kollektive varmeforsyningsanlæg med kommunale ejere

–

og ikke kun

affaldsforbrændingsanlæg - fremover vil skulle varetages i et aktie- eller

anpartsselskab.

Den foreslåede ændring vil således sikre korrekt henvisning til frister for,

hvornår kommunalt ejede anlæg vil skulle udskilles i aktie- eller

anpartsselskab.

Der henvises til den foreslåede ændring af § 2 h, stk. 1, jf. lovforslagets § 1,

nr. 10, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 5

Det følger af § 2 b, stk. 3, i lov om varmeforsyning, at en kommune kun må

varetage virksomhed, der driver affaldsforbrændingsanlæg omfattet af § 2,

stk. 1, nr. 3, hvis virksomheden udøves på kommercielle vilkår i et aktie-

eller anpartsselskab, der alene driver affaldsforbrændingsanlæg, jf. dog stk.

4-6 og §§ 2 h og § 2 i.

UDKAST

Bestemmelsen i § 2 h, stk. 1, i lov om varmeforsyning indeholder fristen 1.

januar 2025 for, hvornår en eksisterende kommunalt ejet virksomhed, der

driver affaldsforbrændingsanlæg, som udgangspunkt senest vil skulle

udskilles i et aktie- eller anpartsselskab.

Det foreslås i

§ 2 b, stk. 3,

at §§ 2 h og 2 i ændres til § 2 i.

Den foreslåede ændring af § 2 b, stk. 3, i lov om varmeforsyning, er en

konsekvens af, at henvisningen til bestemmelsen i § 2 h flyttes fra § 2 b, stk.

3, til § 2 b, stk. 1, nr. 1. Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at

samtlige kollektive varmeforsyningsanlæg med kommunale ejere

–

og ikke

kun affaldsforbrændingsanlæg- fremadrettet vil skulle varetages i et aktie-

eller anpartsselskab. Der henvises til den foreslåede ændring af § 2 b, stk. 1,

nr. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, og bemærkningerne hertil.

Den foreslåede ændring vil medføre, at bestemmelsen i § 2 b, stk. 3, i lov

om varmeforsyning, alene vil indeholde en henvisning til bestemmelsen i §

2 i. Kravet i § 2 i om majoritetskontrol vil således som hidtil alene skulle

finde anvendelse for affaldsforbrændingsanlæg med kommunale ejere.

Bestemmelsen vil således ikke finde anvendelse på de øvrige

varmeforsyningsvirksomheder, der med dette lovforslag, foreslås

selskabsgjort.

Til nr. 6

Det følger af § 2 c, stk. 3, 1. pkt., i lov om varmeforsyning, at en kommune

ikke kan varetage virksomhed, der efter regler fastsat i medfør af § 2, stk. 5,

er undtaget fra §§ 20 og 20 b. Det følger af § 2, stk. 5, i lov om

varmeforsyning, at Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte

regler om, at visse former for kollektive varmeforsyningsanlæg helt eller

delvis ikke skal være omfattet af loven, herunder fra prisreguleringen i § 20.

Kommuner kan således ikke varetage varmeforsyningsvirksomhed, der er

undtages fra prisreguleringen. Det gælder dog ikke for kommuners

varetagelse af blokvarmecentraler, jf.

Det foreslås i

§ 2 c, stk. 3, 1. pkt.,

at § 2, stk. 5, ændres til § 2, stk. 6.

Den foreslåede ændring i § 2 c, stk. 3, 1. pkt., om, at kommuners varetagelse

af virksomhed undtaget fra prisreguleringen, er en konsekvens af den

foreslåede indsættelse af et nyt stykke i § 2, stk. 5, i lov om varmeforsyning,

UDKAST

hvorefter stk. 5 herefter bliver stk. 6. Der henvises til lovforslagets § 1, nr.

2, og bemærkninger hertil.

Til nr. 7

Det følger af § 2 d, stk. 5, 1. pkt., i lov om varmeforsyning, at kommunal

garantistillelse er betinget af, at den virksomhed, der stilles garanti for, ikke

efter regler i medfør af § 2, stk. 5, er undtaget fra §§ 20 og 20 b. Det følger

af § 2, stk. 5, i lov om varmeforsyning, at Klima-, energi- og

forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at visse former for kollektive

varmeforsyningsanlæg helt eller delvis ikke skal være omfattet af loven,

herunder fra prisreguleringen i § 20.

En kommune kan ikke stille garanti for virksomhed, der efter regler i medfør

af § 2, stk. 5, i lov om varmeforsyning, er blevet undtaget fra

prisreguleringen. Dette gælder dog ikke i tilfælde, hvor kommunen med

hjemmel i § 2 c, stk. 3, driver en blokvarmecentral, der er undtaget fra

prisreguleringen. Muligheden for kommunal garantistillelse for

lånoptagelse til finansiering af anlægsinvesteringer eller driftsaktiviteter i en

virksomhed, der ejer og driver en blokvarmecentral, der er undtaget fra

prisreguleringen, kan således kun anvendes i forhold til kommunes egne

blokvarmecentraler. Bestemmelsen i § 2 d, stk. 5, giver ikke adgang til, at

der stilles garanti for en virksomheds lånoptagelse i forbindelse med

ikkekommunale blokvarmecentraler, der er undtaget fra prisreguleringen.

Det foreslås i

§ 2 d, stk. 5, 1. pkt.,

at § 2, stk. 5, ændres til § 2, stk. 6.

Den foreslåede ændring i § 2 d, stk. 5, 1. pkt., om kommunal garantistillelse

er en konsekvens af den foreslåede indsættelse af et nyt stykke i § 2, stk. 5,

i lov om varmeforsyning, hvorefter stk. 5 herefter bliver stk. 6. Der henvises

til lovforslagets § 1, nr. 2, og bemærkninger hertil.

Til nr. 8

Det følger af § 2 f, stk. 1, i lov om varmeforsyning, at en kommune, der

varetager eller deltager i varmeforsyningsvirksomhed, som nævnt i § 2 b,

under visse betingelser kan varetage eller deltage i anden virksomhed, som

har nær tilknytning hertil. Ved tilknyttet virksomhed forstås virksomhed,

der

har

naturlig

snæver

sammenhæng

med

varmeforsyningsvirksomheden. Den tilknyttede virksomhed skal udspringe

af hovedvirksomheden.

UDKAST

Aktiviteter, der kan betragtes som tilknyttet virksomhed er blandt andet

biproduktion af hovedvirksomheden og accessoriske aktiviteter til

hovedvirksomheden. Den virksomhed, som den tilknyttede virksomhed

udspringer af, skal være virksomhed, som en kommune efter § 2 b i lov om

varmeforsyning har hjemmel til at varetage eller deltage i.

Bestemmelsen i § 2 f i lov om varmeforsyning indeholder ikke en hjemmel

for kommuner til at kunne varetage eller deltage i virksomhed med decentral

produktion af opvarmet vand med varmepumper i hver af de tilsluttede

bygninger på samme vilkår som tilknyttet virksomhed. Lov om

varmeforsyning indeholder således ikke en hjemmel, der giver adgang til at

varetage varmeforsyningsløsninger som termonet med fælles rørnet og

tilsvarende varmeløsninger.

Det foreslås, at det i

§ 2 f, stk. 1,

efter tilknytning hertil indsættes eller

virksomhed omfattet af stk. 7.

Den foreslåede ændring i § 2 f, stk. 1, i lov om varmeforsyning er en

konsekvens af, at der foreslås indsat en ny bestemmelse i § 2 f, stk. 7,

hvorefter kommune vil kunne varetage eller deltage i virksomhed med

decentral produktion af opvarmet vand med varmepumper i de tilsluttede

bygninger på samme vilkår som tilknyttet virksomhed.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 9, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 9

Bestemmelsen i § 2 f i lov om varmeforsyning regulerer en kommunes

adgang til at varetage eller deltage i anden virksomhed, der har nær

tilknytning til virksomhed nævnt i § 2 b.

Aktiviteter, der kan betragtes som tilknyttet virksomhed er blandt andet

biproduktion af hovedvirksomheden og accessoriske aktiviteter til

hovedvirksomheden. Den virksomhed, som den tilknyttede virksomhed

udspringer af, skal være virksomhed, som en kommune efter § 2 b i lov om

varmeforsyning har hjemmel til at varetage eller deltage i.

Bestemmelsen i § 2 f i lov om varmeforsyning indeholder ikke en hjemmel

for kommuner til at kunne varetage eller deltage i virksomhed med decentral

produktion af opvarmet vand med varmepumper i hver af de tilsluttede

UDKAST

bygninger på samme vilkår som tilknyttet virksomhed. Lov om

varmeforsyning indeholder således ikke en hjemmel, der giver adgang til at

varetage varmeforsyningsløsninger som termonet med fælles rørnet.

Den foreslåede bestemmelse er således ny.

Det foreslås i

§ 2 f,

at der efter stk. 6 som nyt

stk. 7

indsættes, at

bestemmelserne i stk. 2-4 og 6 tilsvarende finder anvendelse, hvor en

kommune varetager eller deltager i virksomhed med decentral produktion

af opvarmet vand med varmepumper i de tilsluttede bygninger.

Den foreslåede bestemmelse i § 2 f, stk. 7, i lov om varmeforsyning, foreslås

indsat af hensyn til at sikre, at en kommune vil kunne varetage og deltage i

virksomhed med termonet, på samme vilkår, som den i dag kan varetage

tilknyttet virksomhed. Den foreslåede bestemmelse er tiltænkt anvendt

restriktivt.

Bestemmelsen i § 2 f, stk. 7, vil medføre, at en kommunes varetagelse og

deltagelse i denne form for virksomhed vil skulle ske på samme vilkår som

for tilknyttet virksomhed, som en kommune er underlagt, efter de gældende

bestemmelser i § 2 f, stk. 2-4 og 6, jf. den foreslåede henvisning til stk. 2-4

og 6.

Det vil indebære, at virksomhed efter den foreslåede § 2 f, stk. 7, i lov om

varmeforsyning vil skulle udøves på kommercielle vilkår. Virksomheden vil

som udgangspunkt skulle udøves i særskilte selskaber med begrænset

ansvar, jf. § 2 f, stk. 2. Virksomhed med termonet vil under visse

forudsætninger dog kunne udøves i samme selskab som

hovedvirksomheden mod regnskabsmæssig adskillelse, jf. § 2 f, stk. 3, nr.

1-3.

En kommune vil ikke kunne yde tilskud til eller stille garanti for virksomhed

omfattet af den foreslåede § 2 f, stk. 7, jf. § 2 f, stk. 4.

Endelig vil beløbsgrænsen nævnt i § 2 f, stk. 3, nr. 2, omfatte virksomhed

efter den foreslåede § 2 f, stk. 7, som årligt vil blive reguleret, jf. § 2 f, stk.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2 og 8, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 10

UDKAST

Det følger af § 2 h, stk. 1, i lov om varmeforsyning, at for

affaldsforbrændingsanlæg, der var helt eller delvist kommunalt ejet den 1.

juli 2023, skal kravet om, at virksomheden skal udøves på kommercielle

vilkår i et aktie- eller anpartsselskab, der alene driver

affaldsforbrændingsanlæg, som udgangspunkt være opfyldt senest den 1.

januar 2025.

Bestemmelsen indeholder ikke nogen tidsfrist for, hvornår de øvrige

kommunalt ejede kollektive varmeforsyningsanlæg vil skulle udøves i et

aktie- eller anpartsselskab, der følger af dette lovforslag. Der skal derfor

indføres en bestemmelse i lov om varmeforsyning.

Det foreslås, at der i

§ 2 h, stk. 1,

efter 1. pkt. som nyt punktum indsættes,

at for virksomhed, der var helt eller delvist kommunalt ejet den 1. januar

2025, skal § 2 b, stk. 1, nr. 1, være opfyldt senest den 1. januar 2027, jf. dog

2. pkt. og stk. 3-5.

Den foreslåede bestemmelse i § 2 h, stk. 1, i lov om varmeforsyning, vil

medføre, at der indføres en frist for, hvornår en eksisterende kommunalt ejet

virksomhed, der driver kollektive varmeforsyningsanlæg, vil skulle

udskilles i et aktie- eller anpartsselskab.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre en pligt for kommunerne til inden

for den fastsatte frist at igangsætte den nødvendige proces og at sikre, at

denne er afsluttet med henblik på udskillelsen af driften af et eksisterende

kollektive varmeforsyningsanlæg, der ikke er affaldsforbrændingsanlæg

omfattet af § 2, stk. 1, nr. 3, i lov om varmeforsyning, i et aktie- eller

anpartsselskab. En kommunes udskillelse og stiftelse af et aktie- eller

anpartsselskab vil være omfattet af den gældende selskabsretlige regulering

m.v. herfor. Der henvises til afsnit 2.4.1 i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Eventuelle nye kommunalt ejede kollektive varmeforsyningsanlæg, der

måtte blive godkendt i medfør af § 4 i lov om varmeforsyning efter lovens

ikrafttræden, vil skulle stiftes som et aktie- eller anpartsselskab med det

samme. Den foreslåede frist vil således ikke finde anvendelse på nye anlæg.

Til nr. 11

UDKAST

Det følger af § 2 h, stk. 2, i lov om varmeforsyning, at kommunalbestyrelsen

kan beslutte, at aktie- eller anpartsselskabet, jf. stk. 1, skal indtræde i

samtlige eller enkelte af affaldsforbrændingsanlæggets eksisterende lån til

anlægsinvesteringer eller driftsaktiviteter, hvis kommunen samtidig stiller

garanti for lånet, jf. §§ 2 d og 2 e.

Det foreslås, at affaldsforbrændingsanlæggets i

§ 2 h, stk. 2,

ændres til

virksomhedens.

Den foreslåede ændring af § 2 h, stk. 2, i lov om varmeforsyning, er en

konsekvens af, at kravet om selskabsgørelse foreslås udvidet til at omfatte

samtlige kollektive varmeforsyningsanlæg med kommunale ejere, jf. den

foreslåede ændring af § 2 b, stk. 1, nr. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, og

bemærkningerne hertil.

Det vil derfor være nødvendigt at ændre i bestemmelsen, således at

bestemmelsen også omfatter de øvrige kommunale virksomheder, der driver

kollektive varmeforsyningsanlæg, der ikke er affaldsforbrændingsanlæg.

Den foreslåede bestemmelse vil sikre det finansielle grundlag for

varmeforsyningsvirksomheden efter udskillelsen til aktie- eller

anpartsselskab.

Samtidig

vil

transaktionsomkostningerne

ved

selskabsgørelsen kunne holdes nede.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at kommunerne vil kunne vælge

at gennemføre tvunget debitorskifte for lån, som det kommunalt ejede

affaldsforbrændingsanlæg har optaget. Lån, der måtte være ydet på

tidspunktet for ikrafttrædelse af denne lov, vil kunne videreføres under

forudsætning af, at det alene er lån til anlægsinvesteringer eller

driftsaktiviteter, der vedrører affaldsforbrænding, der overføres.

Med bestemmelsen foreslås det at indføre en mulighed for, at

kommunalbestyrelser vil kunne beslutte, at der skal ske tvunget

debitorskifte i forbindelse med stiftelsen af selskaber omfattet af den

foreslåede § 2 h, stk. 1, i lov om varmeforsyning. Dette vil medføre, at

kommunalbestyrelsen vil kunne beslutte at foretage et debitorskifte, således

at det ikke længere er kommunen eller det kommunale fællesskab, der, via

den solidariske hæftelse, hæfter for de indgåede lån, men derimod det

nyetablerede aktie- eller anpartsselskab med begrænset ansvar.

UDKAST

Kommunalbestyrelsen vil med bestemmelsen kunne foretage en vurdering

af hvert enkelt lån og individuelt tage stilling til, om det enkelte lån ønskes

overført og dermed omfattet af tvunget debitorskifte.

Bestemmelsen vil medføre, at i tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen

beslutter at benytte sig af muligheden for tvunget debitorskifte, vil

kreditorerne i affaldsforbrændingsanlægget skulle acceptere et debitorskifte

uden mulighed for at afslå dette. Den foreslåede bestemmelse er således en

afvigelse af det generelle udgangspunkt om, at et debitorskifte kræver

samtykke.

Det foreslåede betyder, at hvis kommunalbestyrelsen vælger at videreføre

et eksisterende lån ved tvunget debitorskifte, og hvis der ikke allerede er

stillet en kommunal garanti for lånet for anlægsinvesteringer eller

driftsaktiviteter, fordi kommunen hidtil har hæftet direkte for lånet, så vil

kommunen samtidig skulle stille garanti for lånet i overensstemmelse med

§§ 2 d og 2 e om kommunal garantistillelse. Herved sikres det, at den

eksisterende risikofordeling opretholdes, således at kreditor ikke samtidig

tvinges til at tåle en unødig forøget risiko. Det nyetablerede aktie- eller

anpartsselskab vil herefter skulle betale en markedskonform

garantiprovision til den eller de kommuner, der garanterer for lånet.

Ønsker kommunen ikke at anvende det tvungne debitorskifte, og derved

skulle stille en kommunal garantistillelse, vil kommunen i stedet kunne

anvende de almindelige obligationsretlige regler for debitorskifte.

Hvis kommunen vælger ikke at lade det nyetablerede aktie- eller

anpartsselskab overtage lånet, vil kommunen skulle tage stilling til, hvordan

lånet kan indfries, inden der sker en udskillelse af de kollektive

varmeforsyningsanlæg. Muligheden for at indfri lånet vil afhænge af

aftalen.

Til nr. 12

Det følger af § 2 h, stk. 3, i lov om varmeforsyning, at klima-, energi- og

forsyningsministeren efter anmodning fra den eller de kommuner, der helt

eller delvist ejer affaldsforbrændingsanlægget, i særlige tilfælde kan

forlænge fristen for selskabsgørelse i stk. 1. Som udgangspunkt skal

kommunerne have selskabsgjort deres affaldsforbrændingsanlæg senest den

1. januar 2025, jf. § 2 h, stk. 1.

UDKAST

Det foreslås, at affaldsforbrændingsanlægget i

§ 2 h, stk. 3,

ændres til

virksomheden.

Den foreslåede ændring af § 2 h, stk. 3, i lov om varmeforsyning, er en

konsekvens af, at kravet om selskabsgørelse i § 2 b, stk. 1, nr. 1, jf.

lovforslagets § 1, nr. 4, foreslås udvidet til at omfatte samtlige kollektive

varmeforsyningsanlæg med kommunale ejere.

Den foreslåede ændring vil medføre, at de øvrige kommunale virksomheder,

der

driver

kollektive

varmeforsyningsanlæg,

der

ikke

affaldsforbrændingsanlæg, også vil kunne forlænge frister for

selskabsgørelse efter stk. 1.

Der henvises til den foreslåede ændring af § 2 h, stk. 1, jf. lovforslagets § 1,

nr. 10, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 13

Det følger af § 2 h, stk. 3, at klima-, energi- og forsyningsministeren efter

anmodning fra den eller de kommuner, der helt eller delvist ejer

affaldsforbrændingsanlægget, i særlige tilfælde kan forlænge fristen for

selskabsgørelse i stk. 1. Som udgangspunkt skal kommunerne have

selskabsgjort deres affaldsforbrændingsanlæg senest den 1. januar 2025, jf.

§ 2 h, stk. 1.

Det foreslås, at fristen i

§ 2 h, stk. 3,

ændres til fristerne.

Den foreslåede ændring af § 2 h, stk. 3, i lov om varmeforsyning, er en

konsekvens af, at kravet om selskabsgørelse foreslås udvidet til at omfatte

samtlige kollektive varmeforsyningsanlæg med kommunale ejere. Det

foreslås derfor, at bestemmelsen i § 2 h, stk. 1, udvides til at indeholde to

frister for selskabsgørelse. Den foreslåede ændring vil medføre, at der vil

gælde en frist for selskabsgørelse for affaldsforbrændingsanlæggene og en

anden senere frist for selskabsgørelse for de øvrige kollektive

varmeforsyningsanlæg.

Den foreslåede ændring af § 2 h, stk. 3, i lov om varmeforsyning, vil

medføre, at ministerens hjemmel til at kunne forlænge fristen for

selskabsgørelse for affaldsforbrændingsanlæg vil blive udvidet til også at

gælde kollektive varmeforsyningsanlæg med kommunale ejere, der med

dette lovforslag foreslås selskabsgjort.

UDKAST

Det foreslåede bestemmelse vil således medføre, at ministeren vil kunne

forlænge fristen den 1. januar 2025 for affaldsforbrændingsanlæg og den

foreslåede frist den 1. januar 2027 for de øvrige kommunalt ejede kollektive

varmeforsyningsanlæg.

Ministeren vil

–

som det finder anvendelse for affaldsforbrændingsanlæg -

i særlige tilfælde - kunne forlænge fristen for selskabsgørelse til det tidligste

tidspunkt efter den 1. januar 2027, hvor en selskabsgørelse forventes mulig

for den pågældende virksomhed.

Det er forventningen, at de kommunalt ejede kollektive

varmeforsyningsanlæg, der ikke vil kunne gennemføre en selskabsgørelse

senest den 1. januar 2027, gennemfører selskabsgørelsen snarest muligt.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der vil skulle indsendes en

anmodning om fristforlængelse for at få forlænget fristen for

selskabsgørelse.

Anmodningen vil skulle indsendes af den eller de kommuner, der helt eller

delvist ejer det kollektive varmeforsyningsanlæg. I tilfælde af ændringer i

ejerkredsen, vil det være de nye kommunale ejere, der vil skulle indsende

en anmodning til ministeren.

Ministeren vil eksempelvis kunne anvende bestemmelsen i de situationer,

hvor det efter reglerne i selskabslovgivningen ikke er muligt at udskille og

stifte aktie- eller anpartsselskabet inden for fristen. Det vil være en

forudsætning for at kunne opnå en fristforlængelse, at virksomheden forud

for en anmodning om fristforlængelse har afsøgt og udelukket andre

løsningsmuligheder.

Med

fristforlængelse

vil

varmeforsyningsvirksomheden kunne få tid til at afskrive investeringer og

dermed få likviditet til gældsafvikling eller tage andre skridt til at øge

varmeforsyningsvirksomhedens likviditet, inden for de rammer som lov om

varmeforsyning

giver

mulighed

for.

Derved

vil

varmeforsyningsvirksomheden få mulighed for at selskabsgøre.

Bestemmelsen er tiltænkt anvendt restriktivt og udelukkende i situationer,

hvor en selskabsgørelse af saglige grunde ikke vil være muligt inden den 1.

januar 2027. Der vil i den enkelte sag på sædvanlig vis skulle foretages en

konkret vurdering af, om en anmodning om fristforlængelse vil kunne

meddeles.

UDKAST

Der henvises til den foreslåede § 2 h, stk. 1, 1. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr.

10, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 14

Det følger af § 2 h, stk. 4, at hvis der sker væsentlige ændringer i de

forudsætninger, der ligger til grund for en meddelt fristforlængelse efter stk.

3, indsender den eller de kommuner, der helt eller delvist ejer

affaldsforbrændingsanlægget, en ny anmodning til klima-, energi- og

forsyningsministeren med henblik på ministerens vurdering af, om

fristforlængelsen kan opretholdes.

Det foreslås, at affaldsforbrændingsanlægget i

§ 2 h, stk. 4,

ændres til

virksomheden.

Den foreslåede ændring af § 2 h, stk. 4, i lov om varmeforsyning, er en

konsekvens af, at kravet om selskabsgørelse foreslås udvidet til at omfatte

samtlige kollektive varmeforsyningsanlæg med kommunale ejere og ikke

kun de kommunale affaldsforbrændingsanlæg. Det vil derfor være

nødvendigt at ændre i bestemmelsen, således at bestemmelsen også omfatter

de øvrige kommunale virksomheder, der driver kollektive

varmeforsyningsanlæg, der ikke er affaldsforbrændingsanlæg.

Den foreslåede ændring vil medføre, at et kollektivt varmeforsyningsanlæg

med kommunale ejere, der har opnået en fristforlængelse efter § 2 h, stk. 3,

vil skulle indsende en ny anmodning til klima-, energi- og

forsyningsministeren, hvis der sker væsentlige ændringer i de

forudsætninger, der har ligget til grund for den meddelte fristforlængelse.

Klima-, energi- og forsyningsministeren vil skulle vurdere, om

fristforlængelsen vil kunne opretholdes.

Der henvises til den foreslåede § 2 b, stk. 1, nr. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 4,

og bemærkningerne hertil.

Til nr. 15

Det følger af § 2 h, stk. 5, at klima-, energi- og forsyningsministeren i helt

særlige tilfælde kan beslutte at lade en uafhængig revisor gennemgå

regnskaber m.v. til brug for ministerens vurdering efter stk. 3 og 4. Udgiften

UDKAST

til den uafhængige revisor afholdes af den eller de kommuner, der helt eller

delvist ejer affaldsforbrændingsanlægget.

Det foreslås, at affaldsforbrændingsanlægget i

§ 2 h, stk. 5,

ændres til

virksomheden.

Den foreslåede ændring af § 2 h, stk. 5, i lov om varmeforsyning, er en

konsekvens af, at kravet om selskabsgørelse foreslås udvidet til at omfatte

samtlige kollektive varmeforsyningsanlæg med kommunale ejere og ikke

kun de kommunale affaldsforbrændingsanlæg.

Det vil derfor være nødvendigt at ændre i bestemmelsen, således at

bestemmelsen også vil omfatte de øvrige kommunale virksomheder, der

driver

kollektive

varmeforsyningsanlæg,

der

ikke

affaldsforbrændingsanlæg.

Den foreslåede ændring vil medføre, at klima-, energi- og

forsyningsministeren i helt særlige tilfælde vil kunne beslutte at lade en

uafhængig revisor gennemgå regnskaber m.v. til brug for ministerens

vurdering af, om der foreligger et særligt tilfælde, der vil kunne begrunde

fristforlængelse

for

selskabsgørelse

kollektivt

varmeforsyningsanlæg med kommunale ejere efter § 2 h, stk. 3, og om

fristforlængelsen vil kunne opretholdes ved væsentlige ændringer efter § 2

h, stk. 4. Udgiften til den uafhængige revisor vil skulle afholdes af den eller

de kommuner, der helt eller delvist ejer det kollektive

varmeforsyningsanlæg.

Der henvises til den foreslåede § 2 b, stk. 1, nr. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 4,

og bemærkningerne hertil.

Til nr. 16

Det følger af § 2 j i lov om varmeforsyning, at en kommunes vederlag i

forbindelse med udskillelse og stiftelse af affaldsforbrændingsanlæg

omfattet af § 2 b, stk. 3, i et aktie- eller anpartsselskab, udelukkende må

bestå af aktier eller anparter i selskabet.

Det foreslås i

§ 2 j,

at affaldsforbrændingsanlæg omfattet af § 2 b, stk. 3,

ændres til virksomhed omfattet af § 2 b, stk. 1, nr. 1.

UDKAST

Den foreslåede ændring af § 2 j i lov om varmeforsyning er en konsekvens

af, at kravet om selskabsgørelse foreslås udvidet til at omfatte samtlige

kollektive varmeforsyningsanlæg med kommunale ejere og ikke kun de

kommunale affaldsforbrændingsanlæg.

Det vil derfor være nødvendigt at ændre i bestemmelsen, således at

bestemmelsen også vil omfatte de øvrige kommunale virksomheder, der

driver

kollektive

varmeforsyningsanlæg,

der

ikke

affaldsforbrændingsanlæg.

Den foreslåede ændring i § 2 b, stk. 3, vil medføre, at en kommunes vederlag

i forbindelse med udskillelse og stiftelse af et kollektivt

varmeforsyningsanlæg omfattet af § 2 b, stk. 1, nr. 1, i et aktie- eller

anpartsselskab, udelukkende må bestå af aktier eller anparter i selskabet.

Der henvises til den foreslåede § 2 b, stk. 1, nr. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 4,

og bemærkningerne hertil.

Til nr. 17

Regler om kapitalselskabers ledelsesstruktur findes i selskabslovens § 111.

Aktieselskaber skal efter reglerne have enten en bestyrelse eller et

tilsynsråd, mens anpartsselskaber kan ledes af en direktion, uden at der er et

tilsynsråd.

Der er på nuværende tidspunkt ikke regler i lov om varmeforsyning om,

hvordan bestyrelsen eller det tilsvarende ledelsesorgan skal være sammensat

i de kommunalt ejede varmeforsyningsvirksomheder.

Den foreslåede bestemmelse i § 2 k i lov om varmeforsyning er således ny.

Det foreslås i

§ 2 k, stk. 1,

at det øverste ledelsesorgan i en virksomhed

omfattet af § 2 b, stk. 1, nr. 1, der er ejet af en eller flere kommuner i

forening, skal bestå af mindst 2 uafhængige medlemmer.

Det foreslås, at to medlemmer af bestyrelsen eller det tilsvarende

ledelsesorgan, dvs. det øverste ledelsesorgan, vil skulle være uafhængige.

De vil således skulle kunne handle uafhængigt af særinteresser og af ejerne.

Formålet med forslaget er, at de uafhængige medlemmer skal kunne træffe

beslutning udelukkende på varmeforsyningsvirksomhedens vegne.

UDKAST

Den foreslåede bestemmelse i § 2 k, stk. 1, i lov om varmeforsyning vil

indebære et minimumskrav til antallet af uafhængige medlemmer af

bestyrelsen eller det tilsvarende ledelsesorgan. Den foreslåede bestemmelse

vil ikke i sig selv være til hinder for, at flere end to af medlemmerne vurderes

som uafhængige.

Bestyrelsen eller det tilsvarende ledelsesorgan vil ved vurderingen af

uafhængighed være tillagt et skøn. Det er forventningen, at der anlægges en

restriktiv tilgang i tilfælde af tvivl om den pågældende persons

uafhængighed.

For nærmere afgrænsning af begrebet uafhængighed henvises til den

foreslåede indsættelse af en bemyndigelse for ministeren i § 2 k, stk. 3, i lov

om varmeforsyning.

Den foreslåede bestemmelse i § 2 k, stk. 1, vil finde anvendelse på en

kommunalt ejet virksomhed omfattet af § 2 b, stk. 1, nr. 1, i lov om

varmeforsyning. Bestemmelsen i § 2 b, stk. 1, nr. 1, henviser til virksomhed,

der er omfattet af § 2, stk. 1, i lov om varmeforsyning. Den foreslåede

bestemmelse vil således finde anvendelse på de kommunalt ejede kollektive

varmeforsyningsanlæg. Ved kollektive varmeforsyningsanlæg forstås

virksomhed, der driver en række nærmere definerede anlæg med det formål

at levere energi til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand.

Det drejer sig blandt andet om anlæg til fremføring af opvarmet vand, jf. §

2, stk. 1, nr. 2, og varmeproduktionsanlæg, jf. § 2, stk. 1, nr. 5, i lov om

varmeforsyning.

Kravet om medlemmernes uafhængighed vil skulle være opfyldt, så længe

varmeforsyningsvirksomheden er helt eller delvist ejet af en kommune. Der

henvises i øvrigt til lovforslagets § 3, stk. 3, og bemærkningerne hertil.

Det foreslås i § 2 k,

stk. 2,

at det øverste ledelsesorgan i indkaldelsen til

generalforsamlingen og i ledelsesberetningen skal oplyse, hvilke kandidater

og medlemmer der anses for uafhængige.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at bestyrelsen eller det tilsvarende

ledelsesorgan sammen med indkaldelsen til generalforsamlingen, hvor valg

til virksomhedens bestyrelse eller tilsvarende ledelsesorgan er på

dagsordenen, vil skulle oplyse, hvilke nyopstillede kandidater, der er

uafhængige. Det vil for eksempel kunne være ved en oplistning af

UDKAST

kandidaterne. Bestyrelsen eller det tilsvarende ledelsesorgan vil også i

ledelsesberetningen skulle oplyse om medlemmers uafhængighed.

Bestemmelsen vil have til hensigt at sikre en større synlighed for den

kommunalt ejede varmeforsyningsvirksomheds tilsluttede varmeforbrugere

om virksomhedens medlemmer, herunder tydelighed om hvorvidt de

enkelte medlemmer er uafhængige. Det vil således blandt andet være

væsentligt for, at forbrugere med møderet og stemmeret så vidt muligt vil

kunne udøve deres stemmeret på generalforsamlingen.

Det foreslås i § 2 k,

stk. 3,

at klima-, energi- og forsyningsministeren kan

fastsætte regler om medlemmer af det øverste ledelsesorgan.

Den foreslåede bestemmelse indeholder en bemyndigelse for ministeren til

ved bekendtgørelse at kunne fastsætte regler om medlemmerne i bestyrelsen

eller

tilsvarende

ledelsesorgan

kommunale

varmeforsyningsvirksomheder. Ministeren vil med hjemmel i

bemyndigelsesbestemmelsen for eksempel kunne fastsætte regler for

kriterier for vurdering af medlemmers uafhængighed, jf. den foreslåede § 2

k, stk. 1, udpegning af medlemmer og krav til medlemmernes kompetencer.

Bemyndigelsesbestemmelsen vil for eksempel også kunne anvendes til at

fastsætte regler om andre krav til medlemmer, herunder i takt med en

eventuel udvikling inden for området for governance, som på sigt vurderes

relevante og hensigtsmæssige for medlemmer af bestyrelsen eller af det

tilsvarende ledelsesorgan i de kommunale varmeforsyningsvirksomheder.

Ministeren vil ved fastsættelsen af regler kunne tage hensyn til særlige

forhold i varmesektoren. Ministeren vil ved regelfastsættelsen kunne stille

forskellige krav til varmeforsyningsvirksomhedens ledelsesorganer,

herunder til henholdsvis direktion, bestyrelse og tilsynsråd.

Klima-, energi- og forsyningsministeren forventes i første omgang at

anvende den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse til at fastsætte regler

om uafhængighed for medlemmer af bestyrelsen eller tilsvarende

ledelsesorgan. Det er forventningen, at ministeren i første omgang vil

fastsætte regler med udgangspunkt i de 8 kriterier for uafhængighed, der

følger af anbefalinger fra Komitéen for god Selskabsledelse. Det følger

heraf, at der ved uafhængighed forstås, at den pågældende person blandt

andet ikke må:

1. være eller inden for de seneste 5 år have været medlem af

direktionen eller ledende medarbejder i selskabet, et datterselskab

eller et associeret selskab,

UDKAST

2. inden for de seneste 5 år have modtaget større vederlag fra

selskabet/koncernen, et datterselskab eller et associeret selskab i

anden egenskab end som medlem af bestyrelsen,

3. repræsentere eller have tilknytning til en kontrollerende aktionær,

4. inden for det seneste år have haft en forretningsrelation med

selskabet, et datterselskab eller et associeret selskab, som er

væsentlig for selskabet og/eller forretningsrelationen,

5. være eller inden for de seneste 3 år have været ansat eller partner i

samme selskab som selskabets generalforsamlingsvalgte revisor,

6. være direktør i et selskab, hvor der er krydsende

ledelsesrepræsentation med selskabet,

7. have været medlem af bestyrelsen i mere end 12 år, eller

8. være i nær familie med personer, som ikke er uafhængige, jf.

kriterierne i nr. 1-7.

Derudover vil bestyrelsen eller det tilsvarende ledelsesorgan, uanset at et

medlem ikke er omfattet af kriterierne, af andre grunde kunne beslutte, at

medlemmet ikke er uafhængigt. Ministeren vil tilsvarende kunne anvende

den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse til at kunne fastsætte regler om,

hvilke andre kriterier, det vil kunne være.

I takt med at området udvikler sig, vil ministeren med bemyndigelsen have

mulighed for at fastsætte andre eller yderligere krav, der kan understøtte

medlemmernes uafhængighed, kompetenceniveau mv.

Til nr. 18

Med lov nr. 1712 af 27. december 2018 om ændring af lov om

varmeforsyning og lov om planlægning blev muligheden for

kommunalbestyrelsen for at kunne pålægge nye forbrugerbindinger i form

af tilslutnings- og forblivelsespligt til kollektive varmeforsyningsanlæg

ophævet. Tilslutnings, forblivelses- og bidragspligt til kollektive

varmeforsyningsanlæg, der er pålagt af kommunalbestyrelsen i et godkendt

projektforslag inden den 1. januar 2019, og som ikke er afløst af et senere

godkendt projekt uden tilslutningspligt, er imidlertid fortsat gældende.

Det medfører, at ejere af ejendomme omfattet af eksisterende pligter fortsat

vil være forpligtede til at tilslutte sig med den af kommunen besluttede frist

samt forblive tilsluttet og betale de af kommunen pålagte bidrag. Der kan

således være ejere af ejendomme, der over en årrække kan være forpligtet

til at tilslutte sig et kollektivt varmeforsyningsanlæg, jf. § 2, stk. 1, nr. 2, i

lov om varmeforsyning.

UDKAST

Tilslutningspligt til distributionsnet til fremføring af naturgas blev afskaffet

med ændringslov nr. 573 af 10. maj 2022.

Lov om varmeforsyning indeholder ikke en bestemmelse om, at

tilslutningspligt til fjernvarme under visse betingelser er uden virkning.

Loven indeholder heller ikke en bemyndigelse for klima-, energi- og

forsyningsministeren til at fastsætte regler om, hvorledes de kommunalt

pålagte tilslutningspligter til et kollektivt varmeforsyningsanlæg skal

meddeles eller offentliggøres.

Den foreslåede bestemmelse i § 14 c er således ny.

Det foreslås i

§ 14 c, stk. 1, 1. pkt.,

at tilslutningspligt til et kollektivt

varmeforsyningsanlæg omfattet af § 2, stk. 1, nr. 2, som er bestemt af

kommunalbestyrelsen, er uden virkning fire måneder efter tidspunktet for

en afgørelse efter § 22 b, stk. 7 eller 8.

Den foreslåede bestemmelse i § 14 c, stk. 1, 1. pkt., i lov om varmeforsyning

vil medføre, at eksisterende tilslutnings- og forblivelsespligt til kollektiv

varmeforsyning, som er bestemt af kommunalbestyrelsen, vil være uden

virkning, når Forsyningstilsynet har truffet en afgørelse i medfør af § 22 b,

stk. 7 og 8. Den foreslåede bestemmelse vil også finde anvendelse, hvor

fristen for tilslutning, jf. kommunalbestyrelsens beslutning, endnu ikke er

udløbet. Bestemmelsen vil finde anvendelse for de anlæg, der fremgår af §

2, stk. 1, nr. 2, i lov om varmeforsyning, hvortil kommunalbestyrelsen kan

have pålagt tilslutningspligt.

Det vil være en forudsætning for bestemmelsens retsvirkning, at

Forsyningstilsynet har truffet en afgørelse, herunder evt. i en

genoptagelsessag, om, at varmeforsyningsvirksomhedens gennemsnitlige

beregnede forbrugerpris over en tre årig periode overstiger den af

Forsyningstilsynet udmeldte beregnede omkostning for en individuel

varmeforsyning gennemsnitligt for samme periode.

Det foreslås, at tilslutningspligten vil være uden virkning fire måneder efter

tidspunktet for Forsyningstilsynets afgørelse efter § 22 b, stk. 7 eller 8.

Det forhold, at en tilslutningspligt vil være virkningsløs, vil for nogle

varmeforsyningsvirksomheder kunne have en vis indgribende karakter.

Kommunalbestyrelsen vil ikke senere kunne pålægge nye tilslutningspligter

til den kollektive varmeforsyning, jf. § 14 a, i lov om varmeforsyning. Det

UDKAST

vil derfor så vidt muligt skulle sikres, at kommunalbestyrelsen ikke

iværksætter tiltag, herunder foretager orientering af berørte grundejer, før

udløbet af den i § 22 b, stk. 7, foreslåede frist for en

genoptagelsesanmodning

Forsyningstilsynets

afgørelse

genoptagelsessagen. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 22, og

bemærkningerne hertil. Samtidig sikres det, at berørte grundejere snarest

muligt modtager skriftlig meddelelse om retsvirkninger på et så tidligt

tidspunkt som muligt, som giver ejeren mulighed for at overveje det fortsatte

kundeforhold.

Det er ministerens vurdering, at det forhold, at tilslutningspligt vil være uden

virkning, ikke i almindelighed vil indebære ekspropriation omfattet af

grundlovens § 73. Det kan dog ikke på forhånd helt udelukkes, at enkelte

ejere af varmeforsyningsvirksomheder under særlige omstændigheder vil

kunne blive ramt med en intensitet, så det vil kunne få karakter af

ekspropriation. Det må bero på en konkret vurdering, om der i de enkelte

tilfælde foreligger ekspropriation. Hvis der foreligger ekspropriation, vil

den pågældende virksomhedsejer have krav på erstatning, jf. grundlovens §

73. Kan der ikke opnås enighed herom, må spørgsmålet i givet fald

indbringes for domstolene.

Det foreslås i § 14 c,

stk. 1, 2. pkt.,

at straks efter udløbet af de fire måneder

giver kommunalbestyrelsen skriftlig meddelelse om retsvirkninger til ejerne

af de ejendomme, hvor tilslutningspligten er uden virkning.

Den foreslåede bestemmelse i § 14 c, stk. 1, 2. pkt., i lov om varmeforsyning

vil medføre en pligt for kommunalbestyrelsen til på et skriftligt grundlag at

meddele berørte grundejere om, at pålagt tilslutningspligt er uden virkning.

Kommunalbestyrelsen vil skulle give meddelelse til grundejerne direkte.

Det vil i første omgang være op til kommunalbestyrelsen at beslutte,

hvordan den direkte meddelelse vil skulle ske. Det vil for eksempel kunne

være meddelelse ved elektronisk post. Ministeren vil på et senere tidspunkt

kunne fastsætte regler herom, jf. den foreslåede § 14 c, stk. 2, hvis det

vurderes nødvendigt.

Den foreslåede bestemmelse i § 14 c i lov om varmeforsyning vil medføre,

at det vil være muligt for den varmeforbruger, der måtte ønske det, at træde

ud af leveringsforholdet med det kollektive varmeforsyningsanlæg.

UDKAST

Da ejendommen ikke vil være omfattet af tilslutningspligt til anlæg, jf. § 2,

stk. 1, nr. 2, i lov om varmeforsyning, vil den ejer, der måtte ønske det,

herefter kunne opsige kundeforholdet med det kollektive

varmeforsyningsanlæg under iagttagelse af det gældende opsigelsesvarsel

og evt. øvrige betingelser, jf. varmeforsyningsvirksomhedens vedtægter

eller leveringsbetingelser. Grundejeren vil ved udløbet af opsigelsesvarslet

herefter ikke være bundet af pligten til at betale de faste bidrag, som

varmeforsyningsvirksomheden har anmeldt til Forsyningstilsynets register

forudsat, at grundejeren de facto ophører med leveringsforholdet.

Grundejeren vil endvidere kunne installere en anden individuel

varmeforsyning efter eget valg, medmindre kommunalbestyrelsen har

nedlagt forbud mod visse opvarmningssystemer.

Den udtrædende grundejer vil kunne blive mødt med et krav om betaling af

en udtrædelsesgodtgørelse, hvis betingelserne for udtrædelsesgodtgørelse er

opfyldt. Det er Ankenævnet på Energiområdet, som er et privat ankenævn,

der efter gældende ret behandler civilretlige klager om, hvorvidt

betingelserne for, at varmeforsyningsvirksomheden kan opkræve en

udtrædelsesgodtgørelse, herunder også vurderer størrelsen på godtgørelsen,

jf. § 3, stk. 3, i lov om Forsyningstilsynet, som bestemmer, at

Forsyningstilsynet ikke behandler klager om civilretlige tvister.

Der henvises til den foreslåede bestemmelse i § 20 d, stk. 3, jf. lovforslagets

§ 1, nr. 20, og bemærkningerne hertil.

Det foreslås i § 14 c, stk. 1,

3. pkt.,

at kommunalbestyrelsen offentligt

orienterer om retsvirkningerne i det register, som ministeren for byer og