Udvalget for Landdistrikter og Øer 2023-24
ULØ Alm.del Bilag 132
Offentligt
2882627_0001.png
Dato
17.06.24
Sagsnr.
2023 - 6345
Doknr.
186323
Sagsbehandler.
Hanber/ufras
Vejledningsnotat om autocampere
1. INDLEDNING ............................................................................................................................. 3
2. CENTRALE BEGREBER OG REGLER ................................................................................... 5
3. RAMMER FOR AUTOCAMPERING....................................................................................... 8
3.1. Campingpladser ................................................................................................................................... 8
3.1.1. Generelt om campingpladser ............................................................................................................ 8
3.1.2. Ændring af eksisterende campingpladser
.......................................................................................... 9
3.1.3. Kommunens tilsyn med campering
.................................................................................................... 9
3.1.4. Øvrig relevant lovgivning..................................................................................................................
10
3.2. Lystbådehavne ................................................................................................................................... 11
3.2.1. Campingreglementet
........................................................................................................................ 11
3.2.2. Øvrig relevant lovgivning..................................................................................................................
12
3.3. Bondegårdscampering ....................................................................................................................... 12
3.3.1. Undtaget fra campingreglementets regler
...................................................................................... 12
3.3.2. Øvrig relevant lovgivning..................................................................................................................
13
3.4. Ophold på parkeringsarealer og veje ................................................................................................. 13
3.4.1. Færdselslovens regler om parkering
................................................................................................ 13
3.4.2. Fastsættelse af lokale parkeringsbestemmelser
............................................................................. 13
3.4.3. Vejlovgivningens bestemmelser om særlig råden over vejareal på offentlige veje og privat
fællesveje i byer og bymæssigt område
..................................................................................................... 15
3.4.4. Øvrig relevant lovgivning..................................................................................................................
15
3.5. Ophold på grønne arealer, f.eks. strande, i skove og parker samt ved museer, naturcentre o. lign. og
på naturområder ...................................................................................................................................... 16
3.5.1 Mark- og vejfredsloven m.v.
............................................................................................................. 16
1
 ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 132: Orientering om offentliggørelse af vejledningsnotat Orientering om offentliggørelse af vejledningsnotat
3.5.2. Øvrig relevant lovgivning..................................................................................................................
17
4. PLANLÆGNING FOR AREALER TIL AUTOCAMPERE ................................................. 18
4.1. Planlovens regler om planlægning for arealer til autocampere m.v. ................................................. 18
5. INFORMATION TIL AUTOCAMPERE ............................................................................... 20
2
 ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 132: Orientering om offentliggørelse af vejledningsnotat Orientering om offentliggørelse af vejledningsnotat
2882627_0003.png
1. Indledning
Under en høring om campingerhvervet, der afholdtes i Folketingets ”Udvalg for Landdistrikter og
Øer” den 13. september 2023, omtalte flere interessenter uklarhed om de gældende regler og rammer
for autocamperes parkering, ophold og campering rundt om i landet. Den daværende minister for
landdistrikter nedsatte derfor efterfølgende en tværministeriel arbejdsgruppe, som fik til opgave at
se nærmere på og evt. opdatere og uddybe det eksisterende vejledningsnotat fra 2021 om autocam-
peres færdsel, parkering og campering.
Arbejdsgruppens drøftelser er resulteret i denne opdatering af det eksisterende vejledningsnotat fra
2021, som er udarbejdet i samarbejde mellem de relevante ressortmyndigheder. Arbejdsgruppen har
således bestået af Plan- og Landdistriktsstyrelsen, Kystdirektoratet, Miljøstyrelsen, Naturstyrelsen,
Vejdirektoratet, Erhvervsministeriets Departement og By-, Land- og Kirkeministeriets Departement.
Muligheder for campering
Sommerhusloven
1
har bl.a. til formål at medvirke til at tilvejebringe alternativer til den traditionelle
sommerhusbebyggelse langs landets kyster
2
– herunder campingpladser. Campingreglementet
3
, der
har hjemmel i sommerhusloven, regulerer området nærmere. Hovedformålet med campingregle-
mentet er at sikre, at campingpladserne har en tilfredsstillende standard og ikke udvikler sig til som-
merhuslignende områder eller til helårsbeboelse samt at skabe gode rammebetingelser for camping-
erhvervet under hensyn til de planlægningsmæssige og natur- og landskabsmæssige interesser.
4
Autocamperturismen som ferieform bliver stadig mere udbredt både i Danmark og i resten af Eu-
ropa. Siden 2019 er antallet af autocampere indregistreret i Danmark steget med 16,1% og ifølge tal
fra VisitDenmark var antallet af autocamperovernatninger i Danmark 2,3 mio. i 2022, hvoraf langt
størstedelen var udenlandske gæster. Stigningen i autocamperturismen kan ses som en del af en
større international tendens, hvor flere og flere turister og borgere vælger naturnære oplevelser og
overnatningsformer til.
Autocampere kan på linje med andre campingenheder som telte og campingvogne benytte eksiste-
rende campingpladser. Autocampernes indretning muliggør imidlertid, at de også kan danne ramme
for ophold med overnatning på mange andre arealer end på campingpladser, hvilket flere brugere af
autocampere benytter sig af.
Det indebærer, at autocampering også bevæger sig uden for rammerne af campingreglementet og
over i flere andre regelområder, der regulerer ophold mv. på andre arealer end campingpladser, lige
fra strande og skove til parkeringspladser og lystbådehavne samt andre både offentligt og privatejede
områder.
I forhold til, hvilke regler og rammer der gælder for autocamperes ophold, er det afgørende, hvilken
type areal autocampere har taget ophold på. Notatet er derfor inddelt efter netop opholdsarealet. Det
medfører nogle gentagelser i de enkelte afsnit, men det vurderes at skabe en lettere indgang i notatet
til de regler, kommuner og andre har behov for at vide mere om i de konkrete situationer.
Notatet har til formål at give et overblik over de regler og rammer, der er relevante i forhold til kor-
tere- eller længerevarende ophold med autocampere på forskellige arealer. Notatet er således til-
1
2
3
Lovbekendtgørelse nr. 400 af 12. april 2024: Bekendtgørelse af sommerhusloven
ft.dk/samling/20222/lovforslag/L35/bilag/1/2659568/index.htm
Bekendtgørelse nr. 319 af 28. marts 2019 om tilladelse til udlejning af arealer til campering og om indretning og benyttelse
af campingpladser med senere ændringer.
4
Campingvejledningen afsnit 1.1.
3
 ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 132: Orientering om offentliggørelse af vejledningsnotat Orientering om offentliggørelse af vejledningsnotat
tænkt som vejledning målrettet kommunernes overvejelser og planlægning i forhold til autocampe-
ring og til brug for organisationer for autocampere. Kapitel 5 er er en kort opsummering af det sam-
lede notat målrettet til autocampister o.l.
4
 ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 132: Orientering om offentliggørelse af vejledningsnotat Orientering om offentliggørelse af vejledningsnotat
2882627_0005.png
2. Centrale begreber og regler
De væsentligste begreber, der anvendes på området:
Autocamper:
En autocamper er en campingbil indrettet til beboelse, jf. køretøjsart i bekendtgø-
relse om detailforskrifter. Det gælder biler med en totalvægt på såvel over som under 3500 kg.
Campingpladser:
Arealer, som erhvervsmæssigt eller for et længere tidsrum end seks uger årligt
udlejes eller fremlejes til dag- og natophold i campingenheder. En campingplads forudsætter kom-
munens tilladelse til udlejning eller fremleje (campingtilladelse).
Campingenheder:
Telte, campingvogne eller andre transportable konstruktioner, f.eks. camping-
biler o.l., herunder autocampere samt campinghytter, herunder campingværelser og trætophytter.
Autocamperplads/stellplads:
Er ikke defineret i hverken campingreglementet, færdselsloven
eller vejlovgivningen. Begreberne dækker i praksis over en blanding mellem en parkeringsplads og
en campingplads, hvor de fysiske rammer kan minde om en parkeringsplads, serviceydelserne er
begrænsede, og hvor autocampere bl.a. overnatter, og hvor grundejer kan tage betaling for overnat-
ning.
En autocamperplads/stellplads vil være omfattet af campingreglementets regler, hvis den reelt set
benyttes som en campingplads og opfylder definitionen på en sådan. I dette notat anvendes begre-
bet autocamperplads.
Vej:
En vej er i færdselsloven defineret som en vej, gade, cykelsti, fortov, plads, bro, tunnel, pas-
sage, sti eller lignende, hvad enten den er offentlig eller privat.
Offentlige veje:
Efter vejloven defineres offentlige veje som veje, gader, broer og pladser, der er
åbne for almindelig færdsel, og som administreres af stat eller kommune efter vejloven. De offent-
lige veje inddeles i statsveje og kommuneveje. Vejdirektoratet henholdsvis kommunerne er myn-
dighed på området.
Private fællesveje:
Efter privatvejsloven defineres disse som veje, gader, broer eller pladser, der
ikke er offentlige veje, og som fungerer som færdselsareal for en anden ejendom end den ejendom,
som færdselsarealet ligger på, når ejendommene ikke har samme ejer. Disse veje inddeles efter by-
reglerne (i byzone, sommerhusområder og i Københavns Kommune) og landreglerne (i landzone).
Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at byreglerne skal finde anvendelse i afgrænsede områder i
landzone, når disse områder har bymæssig karakter eller er planlagt hertil. Kommunerne er myn-
dighed på området, men med indskrænkede myndighedsrammer for private fællesveje på landet.
(Rent) Private veje:
Alle andre veje end offentlige og private fællesveje. Det er uden betydning for
vejens vejretlige status af rent privat vej om selve den ejendom, hvorpå vejen ligger, ejes af staten,
kommunen eller en anden offentlig myndighed.
I den centrale vej- og stifortegnelse (se
Den centrale vej- og stifortegnelse (CVF) (vejdirektora-
tet.dk))
findes der oplysninger om alle danske offentlige veje samt i et vist omfang øvrige vejes og
stiers vejretlige status.
Parkering:
Parkering er i færdselsloven
5
(i en kort version) defineret som enhver hensætning af et
køretøj med eller uden fører. Parkering kan foregå på kørebanen langs med kantstenen, på en par-
keringsplads, på en rasteplads, på et havneareal, på en strand m.v.
5
Læs den fulde version af definitionen på parkering i færdselslovens § 2, nr. 18.
5
 ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 132: Orientering om offentliggørelse af vejledningsnotat Orientering om offentliggørelse af vejledningsnotat
2882627_0006.png
Raste:
Rastepladser kendes fra motorveje mv., hvor man i henhold til skiltning kan parkere og
hvile for at kunne køre sikkert videre. Raste er derimod ikke reguleret i hverken campingreglemen-
tet, færdselsloven eller vejlovgivningen. I relation til de nævnte regler har raste derfor heller ikke
betydning for, om opholdet i autocampere skal vurderes som en parkering eller en campering, og
hvilke regler opholdet er omfattet af. Raste berøres derfor ikke yderligere i dette vejledningsnotat.
Centrale love, bekendtgørelser og vejledninger, der regulerer området:
Campingreglementet:
Bekendtgørelse nr. 319 af 28. marts 2019 med senere ændringer udstedet
med hjemmel i sommerhusloven
6
. Reglementet gælder for campingpladser. Kommunen er myndig-
hed for afgørelser efter campingreglementet. Planklagenævnet er klagemyndighed.
Campingvejledningen:
Vejledning nr. 9426 af 02. juli 2020. Vejledningen uddyber camping-
reglementets regler.
Planloven:
Lovbekendtgørelse nr. 223 af 1. marts 2024, der bl.a. regulerer arealanvendelse, regler
for kommunernes planlægning samt indeholder bestemmelser om landzoneadministration.
Mark- og vejfredsloven:
Lovbekendtgørelse nr. 812 af 13. juni 2023. Mark- og vejfredsloven in-
deholder dansk rets hovedregel om færdsel på fremmed ejendom. Ifølge bestemmelsen i § 17 er det
ikke tilladt at færdes på
anden mands grund,
med mindre man har fået lov af ejeren eller på anden
måde, f.eks. en lov eller deklaration.
Omvendt må man færdes på
anden mands vej eller sti,
med mindre det er gjort forbudt, f.eks. gen-
nem lov, bekendtgørelse eller skiltning.
Naturbeskyttelsesloven:
Lovbekendtgørelse nr. 1392 af 4. oktober 2022 sætter rammen for,
hvordan man må benytte sin ejendom på en måde, så naturen beskyttes, og borgerne sikres adgang
til naturen. Blandt bestemmelserne kan nævnes:
Adgangsreglerne:
Naturbeskyttelseslovens kapitel 4 samt adgangsbekendtgørelsen nr. 852 af
27. juni 2016 om offentlighedens adgang til at færdes i naturen giver borgerne ret til adgang til visse
naturområder (strande, skove, udyrkede arealer og klitfredede arealer). Reglerne fastsætter, hvad
en ejer skal tåle på disse arealer. Reglerne giver ikke adgang til at anvende motorkøretøjer de på-
gældende steder – det kræver ejers tilladelse.
Man må til gengæld på veje og stier i det åbne land – dvs. veje og stier uden for skove og bymæssige
og tæt bebyggede sommerhusområder - færdes med motorkøretøjer, hvor vejen/stien er egnet til
motorkørsel, og det ikke er gjort forbudt. Myndigheder eller vejejer kan f.eks. have reguleret motor-
kørsel på offentlige veje hhv. private veje.
Strandbeskyttelseslinje og klitfredning:
Naturbeskyttelseslovens bestemmelser om strand-
beskyttelse eller klitfredning gælder på de fleste kystnære arealer, hvor der ikke må foretages æn-
dringer af tilstanden. Kystdirektoratet er myndighed for bestemmelserne og kan dispensere fra for-
buddet i særlige tilfælde. Læs mere herom på kyst.dk. Miljø- og Fødevareklagenævnet er klagemyn-
dighed.
Færdselsloven:
Lovbekendtgørelse nr. 168 af 14. februar 2023, som ændret ved lov nr. 491 af 15.
maj 2023 og lov nr. 1570 af 12. december 2023. Særligt relevante er de almindelige standsnings- og
parkeringsregler i §§ 28-29, samt § 92, stk. 1, som omhandler vejmyndighedens adgang til at træffe
færdselsmæssige bestemmelser, herunder om parkering.
6
 ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 132: Orientering om offentliggørelse af vejledningsnotat Orientering om offentliggørelse af vejledningsnotat
Vejloven:
Lov om offentlige veje m.v., lovbekendtgørelse nr. 435 af 24. april 2024. Særligt § 80
om råden over vejarealet.
Privatvejsloven:
Lov om private fællesveje, lovbekendtgørelse nr. 422 af 25. april 2023, som æn-
dret ved § 38 i lov nr. 679 af 3. juni 2023 og § 1 i lov nr. 1568 af 12. december 2023. Særligt § 57,
stk. 1-2, som omhandler vejmyndighedens og grundejernes adgang til at træffe færdselsmæssige
bestemmelser, herunder om parkering.
7
 ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 132: Orientering om offentliggørelse af vejledningsnotat Orientering om offentliggørelse af vejledningsnotat
2882627_0008.png
3. Rammer for autocampering
3.1. Campingpladser
3.1.1. Generelt om campingpladser
Efter de gældende regler vil ejeren eller brugeren (typisk en forpagter) af en autocamperplads, jf.
beskrivelsen nedenfor, skulle have en campingtilladelse, hvis arealet erhvervsmæssigt eller for et
længere tidsrum end seks uger årligt udlejes eller fremlejes til campering.
7
Udgangspunktet er, at campering foregår på campingpladser i overensstemmelse med campingreg-
lementets regler.
8
Her kan autocampere campere på linje med andre campingbiler, campingvogne
m.v.
Kommunen kan meddele campingtilladelse til en campingplads, hvis pladsen har en kapacitet på
mindst 100 campingenheder.
9
Sådanne campingpladser vil kunne indrettes alene eller fortrinsvis til
autocampere i overensstemmelse med campingreglementets regler.
Der kan i de enkelte kommuner være et behov for, at mindre campingpladser imødekommer efter-
spørgslen fra bl.a. autocampister.
Kommuner har mulighed for at meddele tilladelse til campingpladser med færre end 100 enheds-
pladser, hvis campingpladsen var i lovligt drift den 6. februar 2000, hvis campingpladsen ligger på
små øer, eller hvis der foreligger
ganske særlige omstændigheder,
der gør det ubetænkeligt at tillade
en mindre kapacitet.
Ganske særlige omstændigheder kan ifølge campingvejledningen f.eks. være, at campingpladsen lig-
ger i tilknytning til en lystbådehavn eller til et vandrerhjem, hvor de eksisterende faciliteter som toi-
letter og bad kan udnyttes. Sådanne mindre campingpladser vil f.eks. kunne indrettes alene eller
fortrinsvis til autocampere i overensstemmelse med campingreglementets regler.
Ganske særlige omstændigheder kan også være mindre campingpladser inde i landet i visse områder,
hvor der ikke er basis for en stor campingplads (med minimum 100 enheder). Ved meddelelse af
tilladelse forudsættes det, at det kan sandsynliggøres, at der er tale om helt særlige omstændigheder,
der kan begrunde, at det i den konkrete sag er ubetænkeligt at tillade en mindre kapacitet end 100
enheder i netop det område af kommunen, og dels at der ikke herved sker en spredning af små cam-
pingpladser i det åbne land.
Autocamperpladser
De seneste år er der – i lighed med eksempelvis i Tyskland – blevet etableret såkaldte stellpladser
rundt om i Danmark. En stellplads er i relation til dette notats anvendelsesområde ofte karakterise-
ret ved at være et areal, hvor autocampere eventuelt mod betaling kan parkere eller campere med
overnatning. Som anført under afsnit 2 anvendes betegnelsen
autocamperpladser
i dette notat. De
fysiske rammer kan minde om en parkeringsplads, og serviceydelserne er begrænsede i forhold til
en typisk campingplads.
Folketingstidende A, folketingsåret 1971-72, spalte 1963: Formålet med at lade arealer, der udlejes for et længere tidsrum
end seks uger årligt uanset om det har en erhvervsmæssig karakter omfattes af tilladelseskravet, er at give de planlæggende
myndigheder kontrol med arealers anvendelse til campering, og sikre at myndighederne får et samlet overblik over camping-
pladsernes antal og beliggenhed og derigennem over behovet for at sikre yderligere arealer til dette formål.
8
Visse former for campering er undtaget fra campingreglementets regler. Disse fremgår af § 1, stk. 10 og omhandler spejder-
lejre, primitive overnatningssteder i sheltere, bondegårdsferie og festivals.
9
Reglen har ifølge campingvejledningen til formål at forhindre en mere tilfældig spredning af små campingpladser rundt
omkring i landskabet, idet en sådan udvikling harmonerer dårligt med sommerhuslovens intentioner om at søge udlejningen
af rekreative arealer begrænset for at undgå, at presset på det åbne land forøges i utilsigtet grad.
7
8
 ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 132: Orientering om offentliggørelse af vejledningsnotat Orientering om offentliggørelse af vejledningsnotat
2882627_0009.png
Autocamperpladser er ikke særskilt reguleret i Danmark eller defineret i campingreglementet eller
anden lovgivning og vil være omfattet af campingreglementets regler, hvis pladsen reelt set benyttes
som en campingplads og opfylder definitionen på en sådan
10
.
Efter de gældende regler vil ejeren/bruger af en autocamperplads således skulle have campingtilla-
delse, hvis arealet erhvervsmæssigt eller for et længere tidsrum end seks uger årligt udlejes eller
fremlejes til campering.
Kommunen er tilladelses- og tilsynsmyndighed. Planklagenævnet er klagemyndighed.
3.1.2. Ændring af eksisterende campingpladser
Inden for campingreglementets regler er der gode muligheder for, at eksisterende campingpladser
kan indrettes, så der er plads til flere autocampere end i dag.
En campingpladsejer/-forpagter har f.eks. mulighed for at søge kommunen om en ændring af en
eksisterende campingtilladelse, hvis dele af pladsens indretning ønskes målrettet autocampernes be-
hov på en måde, der ikke kan rummes inden for den eksisterende tilladelse. Det kan f.eks. være en
ændret indretning, der tager højde for, at flere enhedspladser i størrelse og underlag skal tilpasses
autocampere, der ofte er større og tungere end biler og visse campingvogne.
En campingpladsejer/-forpagter har også mulighed for at ansøge kommunen om en udvidelse af et
eksisterende campingareal, sådan at udvidelsen indrettes særskilt til autocamperes ophold i udkan-
ten af selve campingpladsen. Autocamperne vil herved let kunne ankomme og forlade campingplad-
sen, og de tilgængelige services vil kunne målrettes autocampere herunder f.eks. drikkevandsfacili-
teter og spildevandstømning.
Det er kommunen, der på baggrund af en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde tager stilling til,
om en ansøgning kan imødekommes efter campingreglementets regler.
Anden relevant lovgivning i relation til campingpladser skal også være opfyldt, jf. afsnit 3.1.4 neden-
for.
3.1.3. Kommunens tilsyn med campering
Hvis kommunen bliver opmærksom på et areal, herunder en autocamperplads, der udlejes til cam-
pering uden en påkrævet tilladelse efter campingreglementet, har kommunen pligt til at søge det
ulovlige forhold lovliggjort, medmindre der er tale om forhold af ganske underordnet betydning.
11
En retlig lovliggørelse i form af udlejningstilladelse meddelt af kommunen efter campingreglemen-
tet vil som udgangspunkt forudsætte en ansøgning fra en ejer eller forpagter af arealet, der ønsker
at drive arealet som en campingplads. En tilladelse vil også forudsætte, at campingreglementets
ufravigelige krav som f.eks. afstand mellem campingenheder, brandslukningsudstyr, informations-
materialer og registrering af campingenheder overholdes.
En fysisk lovliggørelse kan ske ved, at kommunen påbyder ejer eller forpagter af arealet at ophøre
med at udleje eller fremleje et areal til campering.
VisitDenmark beskriver autocamperpladser/stellpladser i et notat sendt fra EM til arbejdsgruppen for autocampere, såle-
des:
”Selvom begrebet ikke findes i reguleringsmæssig forstand i Danmark, dækker det i praksis over en blanding mellem
en parkeringsplads og en campingplads, hvor de fysiske rammer kan minde om en parkeringsplads, serviceydelserne be-
grænsede, men hvor det er tilladt at campere, og hvor grundejer kan tage betaling for overnatning., jf. Dansk Kyst- og
Naturturisme: Idékatalog - Autocampere på lystbådehavne, 2022”
11
Læs mere i campingvejledningens afsnit 16 om kommunens tilsynspligt.
10
9
 ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 132: Orientering om offentliggørelse af vejledningsnotat Orientering om offentliggørelse af vejledningsnotat
2882627_0010.png
Påbud om overtrædelse af campingreglementet for manglende tilladelse til at drive campingplads
på stedet skal rettes mod ejer eller forpagter af arealet.
12
Som tilsynsmyndighed efter campingreglementet er det kommunen, der vurderer, om udlejningen
af - og aktiviteten på arealet er omfattet af campingreglementets regler. Det vil afhænge af en kon-
kret vurdering i hvert enkelt tilfælde, hvor der blandt andet kan lægges vægt på en samlet vurdering
af forholdene, herunder om der betales for opholdet og længden af opholdet.
3.1.4. Øvrig relevant lovgivning
Planloven
Eksisterende campingpladser vil ofte være omfattet af kommuneplanens rammer og en lokalplan,
og mulighed for autocampering vil i sådanne tilfælde som udgangspunkt ikke forudsætte ny plan-
lægning af kommunen eller ny landzonetilladelse.
Se nærmere om forholdet til planloven i afsnit 4 nedenfor.
Naturbeskyttelsesloven, EU's naturbeskyttelsesdirektiver, skovloven m.v.
Etablering af nye campingpladser kan også kræve tilladelse efter anden lovgivning. F.eks. skal en
udvidelse eller ændring af eksisterende campingpladser ske i respekt for naturbeskyttelseslovens reg-
ler, herunder, beskyttelse af naturtyper som f.eks. § 3-natur, beskyttelseslinjer, fredninger mv.
Andre eksempler på regler, der kan være relevante i konkrete sager er miljømålsloven, EU's natur-
beskyttelsesregler (Natura 2000, fuglebeskyttelsesdirektiv m.fl.), skovloven og museumsloven.
Det fremgår af de pågældende love, hvem der er henholdsvis førsteinstans og klagemyndighed.
Anlæggelse af en ny camping- eller autocamperplads eller udvidelse af en eksisterende campingplads
forudsætter Kystdirektoratets dispensation, hvis de arealer, der inddrages, er omfattet af strandbe-
skyttelseslinje eller klitfredning, jf. naturbeskyttelsesloven. Det samme gælder, hvis der foretages ny-
anlæg på eksisterende pladser, f.eks. hvis der opsættes ladestandere, opsættes affaldsbeholdere,
brandslukningsudstyr, opslagstavler, ændres belægning eller plantes afskærmende hække. Det for-
udsætter ikke Kystdirektoratets dispensation at reservere et areal på en eksisterende parkerings- el-
ler campingplads til autocampere, når dette sker ved almindelig skiltning
13
. Det kan dog kræve Kyst-
direktoratets dispensation, hvis det samlede antal enheder på pladsen derved øges.
For eksisterende campingpladser i beskyttelseszonen fra 0-100 meter er dispensationspraksis re-
striktiv, og der kan normalt kun dispenseres i særlige tilfælde, hvor dispensationen vil være uden
konsekvenser for den fremtidige administration af beskyttelseslinjen.
Campingpladser i den udvidede beskyttelseszone (100-300 meter) på mindre end 75 enheder får
normalt ikke dispensation til kapacitetsudvidelser og kun i særlige tilfælde til nybyggeri eller nye
faste anlæg med undtagelse af bygningsmæssige tilpasninger for opretholdelse af den aktuelle bran-
cheklassifikation.
For campingpladser der havde mere end 75 enheder i 1994, da den udvidede beskyttelseszone fra
(100-300 meter) blev indført ved lov, vil ofte kunne få dispensation inden for den udvidede zone til
nybyggeri m.v., som er nødvendig for, at virksomheden kan tilpasse sig den sædvanlige udvikling.
”Udgangspunktet er, at parkeringspladser ikke er omfattet af campingpladsbegrebet. Hvis ophold eller overnatning får
karakter af et campingophold, kan der efter omstændighederne være tale om en overtrædelse af § 2, stk. 1, nr. 1.”, jfr. cam-
pingvejledningens afsnit 2.
13
Som oftest er ”almindelig skiltning” en skiltning, der følger vejafmærkningsbekendtgørelsen, men kan f.eks. også være et
hjemmelavet skilt på en campingplads.
12
10
 ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 132: Orientering om offentliggørelse af vejledningsnotat Orientering om offentliggørelse af vejledningsnotat
2882627_0011.png
Der vil også kunne dispenseres til en øget kapacitet, hvis den arealmæssige udvidelse i videst muligt
omfang foretages landværts i pladsens eksisterende bredde og ikke står i et urimeligt forhold til hver-
ken kapaciteten for den eksisterende campingplads eller størrelsen af de allerede afholdte investe-
ringer i virksomheden. Udvidelsen må ikke stride afgørende imod hensynet til landskab og naturbe-
skyttelse.
Kystdirektoratet er tilsynsmyndighed for bestemmelserne om strandbeskyttelseslinjen og klitfred-
ningen og kan dispensere fra forbuddet mod ændringer i tilstanden af de beskyttede arealer. Miljø-
og Fødevareklagenævnet er klagemyndighed.
3.2. Lystbådehavne
3.2.1. Campingreglementet
Autocampere kan campere på en lystbådehavns areal, hvis kommunen har meddelt en udlejningstil-
ladelse i henhold til campingreglementet til ejer eller forpagter af arealet.
Der kan meddeles tilladelse til en mindre kapacitet end 100 campingenheder, hvis der foreligger
ganske særlige omstændigheder, der gør det ubetænkeligt at tillade
14
. Ifølge campingvejledningen
kan ganske særlige omstændigheder f.eks. være, hvis campingpladsen ligger i tilknytning til en lyst-
bådehavn, hvor de eksisterende faciliteter som toiletter og bad kan udnyttes.
En kommune har således mulighed for – på baggrund af en ansøgning herom - at meddele tilladelse
til en mindre campingplads i tilknytning til lystbådehavn i henhold til campingreglementets regler.
Kommunen er tilladelses- og tilsynsmyndighed. Planklagenævnet er klagemyndighed.
Det er en forudsætning, at anden relevant lovgivning i relation til campingpladsen også er opfyldt, jf.
afsnit 3.3.2 nedenfor.
Campingplads eller parkeringsareal
Hvis der i en konkret sag opstår tvivl om, hvorvidt et areal ved en lystbådehavn er en campingplads
eller et parkeringsareal, skal kommunen som tilsynsmyndighed efter campingreglementet tage stil-
ling til arealets reelle anvendelse, og dermed hvilke regler det er underlagt.
Planklagenævnet har i en konkret sag afgjort, at et areal i tilknytning til en lystbådehavn var en par-
keringsplads og lagde blandt andet vægt på, at der ikke var betaling for ophold på arealet. At der var
betaling for benyttelse af lystbådehavnens faciliteter førte i den konkrete sag ikke til et andet resul-
tat.
15
Ved ophold på parkeringsarealer og veje er autocampere omfattet af regler herfor, se mere i afsnit
3.4 nedenfor. Hvis kommunen vurderer, at der reelt er tale om en campingplads, der drives uden en
campingtilladelse, har kommunen som tilsynsmyndighed pligt til at søge det ulovlige forhold lovlig-
gjort i henhold til campingreglementets regler, se afsnit 3.1.3 ovenfor.
Jf. § 2, stk. 2, nr. 3 i campingreglementet.
Sag
20/14110,
Afgørelse | Planklagenævnet (naevneneshus.dk)
– I den konkrete sag fastslog nævnet, at der var tale om en
parkeringsplads og lagde bl.a. vægt på, at der ikke var betaling for ophold på arealet, og at ophold på pladsen erfaringsmæs-
sigt var under 24 timer, samt at det var fastlagt ved skiltning at opholdet ikke måtte få karakter af campering (f.eks. at det
ikke er tilladt at lægge tæpper på jorden og at hegn, markiser, borde og stole skal pakkes ned for natten).
14
15
11
 ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 132: Orientering om offentliggørelse af vejledningsnotat Orientering om offentliggørelse af vejledningsnotat
2882627_0012.png
3.2.2. Øvrig relevant lovgivning
Planloven
Etablering af autocamperpladser i tilknytning til lystbådehavne kan kræve kommuneplantillæg og
lokalplan, såfremt kommunen som planmyndighed vurderer, at det ikke kan rummes inden for gæl-
dende planlægning, eller det er nødvendigt med ny planlægning for anvendelsen.
Hvis arealet er landzone, forudsætter udlæg af areal til parkering, herunder for autocampere, som
udgangspunkt landzonetilladelse, medmindre der er tale om eksisterende parkeringsarealer, og der
ikke bliver tale om en campingplads.
Kommunen er landzonemyndighed. Planklagenævnet er klagemyndighed.
Naturbeskyttelsesloven, EU's naturbeskyttelsesdirektiver, skovloven m.v.
Hvis havnearealet er omfattet af strandbeskyttelseslinjen, forudsættes normalt Kystdirektoratets di-
spensation til at opsætte anlæg til at understøtte autocampister, f.eks. ladestandere, affaldsbehol-
dere, opslagstavler, ændret belægning eller lignende. Det forudsætter ikke Kystdirektoratets dispen-
sation at reservere et parkeringsareal på en havn til parkering af autocampere ved almindelig skilt-
ning.
Se i øvrigt afsnit 3.1.4 ovenfor.
Kystdirektoratet er tilsynsmyndighed for bestemmelserne om strandbeskyttelseslinjen og klitfred-
ningen og kan dispensere fra forbuddet mod ændringer i tilstanden af de beskyttede arealer. Miljø-
og Fødevareklagenævnet er klagemyndighed.
3.3. Bondegårdscampering
3.3.1. Undtaget fra campingreglementets regler
Campingvejledningen beskriver bondegårdscampering som udlejning af et mindre areal i tilknytning
til en beboelsesbygning på en landbrugsejendom med henblik på feriegæsters opstilling af maksimalt
tre campingenheder. Udlejningen skal være et supplement til landbrugsdriften. Bondegårdscampe-
ring omfatter alene telte, campingvogne, autocampere og lignende transportable campingenheder.
Autocampere kan benytte sig af bondegårdscampering.
Bondegårdscampering er undtaget fra campingreglementets regler
16
, og bondegårdscampering som
udlejningsvirksomhed kan således foregå uden en forudgående udlejningstilladelse fra kommunen,
hvis man opfylder de nævnte kriterier nævnt umiddelbart ovenfor.
Der således mulighed for at etablere bondegårdscamping i henhold til campingreglementets undta-
gelsesbestemmelse og dermed imødekomme et ønske fra autocampere om at campere på mindre
pladser.
Anden relevant lovgivning i relation til bondegårdscampering skal dog også være opfyldt, jf. afsnit
3.3.2 nedenfor.
Kommunen er tilsynsmyndighed. Planklagenævnet er klagemyndighed.
16
Jf. 1, stk. 10, nr. 3 i campingreglementet.
12
 ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 132: Orientering om offentliggørelse af vejledningsnotat Orientering om offentliggørelse af vejledningsnotat
2882627_0013.png
3.3.2. Øvrig relevant lovgivning
Planloven
Hvis et areal i tilknytning til en beboelsesbygning på en landbrugsejendom anvendes kortvarigt til
autocampering (dvs. under 6 uger), kræver det ikke landzonetilladelse.
17
Hvis der er tale om tilbage-
vendende anvendelse af arealet til autocampering, kræves landzonetilladelse, selv om det er under 6
uger. Det er den ændrede anvendelse af arealet, der kræver landzonetilladelse, og således ikke par-
kering af den enkelte autocamper i sig selv – medmindre autocamperen opstilles permanent og der-
med må sidestilles med en bygning.
Kommunen er landzonemyndighed. Planklagenævnet er klagemyndighed.
Naturbeskyttelsesloven, EU's naturbeskyttelsesdirektiver, skovloven m.v.
Anvendelse af et areal til bondegårdscampering forudsætter Kystdirektoratets dispensation, hvis det
sker på arealer, der er omfattet af strandbeskyttelseslinjen eller klitfredning. Det samme gælder for
eventuelle anlæg, der opsættes for at understøtte anvendelsen af arealet til bondegårdscampering,
f.eks. skraldespande, borde, bænke, bålpladser mv.
Se i øvrigt afsnit 3.1.4 ovenfor.
Kystdirektoratet er dispensationsmyndighed. Miljø- og Fødevareklagenævnet er klagemyndighed.
3.4. Ophold på parkeringsarealer og veje
3.4.1. Færdselslovens regler om parkering
Færdselslovens regler om parkering gælder for al færdsel på vej, som benyttes til almindelige færdsel
af en eller flere færdselsarter.
Hvis færdselsloven finder anvendelse på et areal, skal man ved hensættelse af sin autocamper over-
holde færdselslovens almindelige standsnings- og parkeringsregler
18
. Hvis en autocamper er hensat
i overensstemmelse med disse regler og evt. lokalt fastsatte parkeringsrestriktioner, er der intet i
færdselsloven, som begrænser køretøjets adgang til at forblive hensat (parkeret). Det er i den forbin-
delse underordnet, om hensættelsen sker på kørebanen langs med kantstenen, på en parkerings-
plads, på en rasteplads, på et havneareal, ved museer, på en samkørselsplads mv. Det afgørende er,
om færdselsloven finder eller ikke finder anvendelse.
3.4.2. Fastsættelse af lokale parkeringsbestemmelser
For så vidt angår spørgsmålet om, hvem der kan fastsætte parkeringsbestemmelser for et givent areal
og efter hvilke regler, er den afgørende sondring, hvilken vejretlig status arealet har.
For
offentlige veje
og
private fællesveje i by og bymæssigt område
kan vejmyndigheden – dvs. kom-
munerne for kommuneveje og private fællesveje og Vejdirektoratet for statsveje – med politiets sam-
tykke fastsætte parkeringsbestemmelser
19
.
Vejmyndigheden kan eksempelvis træffe bestemmelse om, at parkeringspladser skal være forbeholdt
en given køretøjstype, bestemmelser om parkeringsforbud evt. i et givent tidsrum, bestemmelser om
Se Vejledning om landzoneadministration, bl.a. afsnit 1.2.2 om bagatelgrænser for ændret anvendelse. Det fremgår også af
Planklagenævnets praksis, se f.eks.
Planklagenævnsafgørelse
af 12/6 2022, sag 22/03723.
18
Disse regler fremgår af lovens §§ 28-29.
19
Samtykkekravet følger for så vidt angår offentlige veje af færdselslovens § 92, stk. 1 og for så vidt angår private fællesveje i
byer af privatvejslovens § 57, stk. 2, jf. færdselslovens § 92, stk. 1.
17
13
 ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 132: Orientering om offentliggørelse af vejledningsnotat Orientering om offentliggørelse af vejledningsnotat
2882627_0014.png
tidsbegrænset parkering m.v. Vejmyndigheden vil dermed kunne bestemme, såfremt politiet giver
samtykke dertil, at en parkeringsplads skal være forbeholdt eksempelvis autocampere, og kan f.eks.
bestemme, at parkering er forbudt fra kl. 23.00 til kl. 7.00. Bestemmelsen markeres ved skiltning
ved parkeringspladsen.
En sådan skiltning kan medvirke til, at der ikke foregår campering på arealer, der reelt er indrettet
til parkering og ikke til campering.
Sådanne bestemmelser skal sagligt begrundes i lovlige hensyn. Dette vil typisk være færdselsmæssige
hensyn, herunder hensyn til færdselsreguleringen, færdselsafviklingen og færdselssikkerheden.
Herudover kan der tillige varetages hensyn af mere almen karakter, så som f.eks. sikkerhedsmæssige
hensyn i bred forstand, miljømæssige hensyn og hensyn til lokale næringsdrivende
20
.
Parkeringsbestemmelserne skal som udgangspunkt afmærkes lokalt (eksempelvis ved færdselstavler
eller afmærkning på selve vejen) i henhold til reglerne i bekendtgørelse om vejafmærkning og be-
kendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning. Sådan afmærkning betegnes også autoriseret af-
mærkning.
I visse tilfælde kan vejmyndigheden i stedet for ved afmærkning fastsætte parkeringsbestemmelser i
en lokal bekendtgørelse, som skal offentliggøres på kommunens egen hjemmeside samt Vejdirekto-
ratets hjemmeside. Vejmyndigheden kan dog ikke fastsætte indskrænkende parkeringsbestemmelser
for autocampere (under 3.500 kg) i en bekendtgørelse.
Hvad angår
private fællesveje i by og bymæssigt område,
kan grundejerne også søge om kommu-
nens og politiets tilladelse til at etablere parkeringsforanstaltninger. En sådan tilladelse skal medde-
les, hvis det vurderes, at der ikke er almene offentligretlige hensyn, der taler imod foranstaltningen.
Om den offentligretlige tilladelse i øvrigt kan udnyttes, er et privatretligt spørgsmål.
For så vidt angår
private fællesveje på landet
og
private veje
21
har vejmyndigheden ingen kompe-
tence til at træffe færdselsmæssige bestemmelser.
Hvis en vejejer af en privat fællesvej på landet eller en rent privat vej ønsker at fastsætte en færdsels-
regulering, f.eks. parkeringsregulering med
autoriseret
afmærkning underlagt offentligretlig hånd-
hævelse i henhold til færdselslovens regler, kræver det politiets samtykke.
Politiets samtykke til afmærkningen og den færdselsregulering, som afmærkningen er en angivelse
af, har alene karakter af en offentligretlig tilladelse. Tilladelsen er således et udtryk for, at politiet
ikke vil modsætte sig ejerens ønske om regulering, men det er i øvrigt et privatretlig spørgsmål, om
tilladelsen kan udnyttes. Om tilladelsen kan udnyttes vil altså f.eks. afhænge af, om der foreligger
vejretsaftaler, servitutter eller lignende, som begrænser vejejers adgang til at fastsætte færdselsmæs-
sige bestemmelser.
Det kræver ikke politiets samtykke, hvis en vejejer af en privat fællesvej på landet eller en rent privat
vej ønsker at regulere færdslen med
uautoriseret
22
afmærkning. Politiet kan dog, hvor færdselsmæs-
sige grunde taler for det, forlange sådan afmærkning fjernet.
Dette følger af færdselslovens § 92, stk. 1, nr. 1. Vurderingen af, hvilke hensyn der kan varetages, bygger på lovforarbejder
og retspraksis, og gælder kun offentlige og private fællesveje i by og bymæssigt område. Se særligt s. 43:
Rapport 27 juni
2013.pdf (justitsministeriet.dk)
21
Jf. definitionen af ”private veje” i afsnit 2.
22
Inden for færdselslovgivningen betegnes den vejafmærkning, som følger vejafmærkningsbekendtgørelsens regler som ”au-
toriseret afmærkning”, mens en afmærkning, som ikke følger vejafmærkningsbekendtgørelsen, betegnes som ”uautoriseret.”
20
14
 ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 132: Orientering om offentliggørelse af vejledningsnotat Orientering om offentliggørelse af vejledningsnotat
Færdselsregulerende foranstaltninger på disse veje afmærket med uautoriseret afmærkning vil efter
omstændighederne kunne blive håndhævet af politiet i medfør af mark- og vejfredslovens § 17 eller
naturbeskyttelseslovens § 89 i f.eks. skove.
For så vidt angår private fællesveje - både i by og på landet - og rent private veje, bemærkes det, at
parkeringsbestemmelser også vil kunne være fastsat og blive håndhævet på et privatretligt grundlag
i henhold til reglerne i bekendtgørelse om indgåelse af visse aftaler om parkering og udstedelse af
kontrolafgifter på private parkeringsområder. Dette er kendetegnet ved brugen af de sorte parke-
ringstavler, og hvor håndhævelsen varetages af private parkeringsselskaber. En sådan privat parke-
ringsordning kan for private fællesveje i by alene etableres med tilladelse fra vejmyndigheden og po-
litiet.
Håndhævelse af færdselslovens regler om standsning og parkering samt lokalt fastsatte parkerings-
bestemmelser afmærket med autoriseret afmærkning eller fastsat i en lokal bekendtgørelse vareta-
ges af politiet og evt. et kommunalt parkeringskorps eller Færdselsstyrelsen for statsvejene.
3.4.3. Vejlovgivningens bestemmelser om særlig råden over vejareal på offentlige veje og
privat fællesveje i byer og bymæssigt område
Det kræver vejmyndighedens tilladelse at anbringe materiel, løsøregenstande som f.eks. camping-
stole, borde, grill og lignende varigt eller midlertidigt på offentlige veje.
Bestemmelsen er udtryk for en anerkendelse af vejmyndighedens ejendomsret til vejarealet. Den skal
først og fremmest sikre, at vejarealet kan anvendes til trafikale og andre alment anerkendte formål.
Reglerne omhandler den særlige - altså ikke trafikale - råden over vejarealet. Reglen er i praksis med
til at understøtte, at opholdet ikke får karakter af campering.
Hvis man f.eks. i forbindelse med en parkering af en autocamper ønsker at opstille bord- og bænke-
sæt, grill, opslåede fortelte eller andre større indretninger o. lign. på det offentlige vejareal, skal man
formelt søge vejmyndigheden om tilladelse, før man påbegynder disse aktiviteter. Vejmyndigheden
kan udstede påbud om fjernelse af genstande mv., hvis disse er anbragt på vejarealet uden tilladelse,
og der ikke efterfølgende kan meddeles tilladelse.
I privatvejsloven findes tilsvarende bestemmelser for private fællesveje i by og bymæssigt område.
Læs også afsnit 3.1.2 ovenfor om campering på parkeringsarealer.
3.4.4. Øvrig relevant lovgivning
Planloven
Hvis arealet er landzone, forudsætter anvendelse af et areal til parkering af autocampere som ud-
gangspunkt landzonetilladelse, medmindre der er tale om eksisterende parkeringsarealer, og der
ikke bliver tale om en campingplads.
Hvis et areal anvendes kortvarigt til autocampering (dvs. under 6 uger), kræver det ikke landzonetil-
ladelse. Hvis der er tale om tilbagevendende anvendelse af arealet til autocampering, kræves landzo-
netilladelse, selv om det er under 6 uger. Det er den ændrede anvendelse af arealet, der kræver land-
zonetilladelse, og således ikke parkering af den enkelte autocamper i sig selv – medmindre autocam-
peren opstilles permanent og dermed må sidestilles med en bygning.
Kommunen er landzonemyndighed. Planklagenævnet er klagemyndighed.
15
 ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 132: Orientering om offentliggørelse af vejledningsnotat Orientering om offentliggørelse af vejledningsnotat
2882627_0016.png
Campingreglementet
Campering i overensstemmelse med campingreglementets regler vil som udgangspunkt betyde, at
det skal ske på en campingplads
23
med en forudgående meddelt udlejningstilladelse fra kommune.
Ifølge campingreglementet er kommunen tilsynsmyndighed, og det er op til kommunen at vurdere,
om et areal – herunder en autocamperplads – reelt set udlejes til campering uden en påkrævet tilla-
delse efter campingreglementet. Når en kommune bliver opmærksom på et muligt ulovligt forhold,
har kommunen pligt til at søge det ulovlige forhold lovliggjort, med mindre der er tale om forhold af
ganske underordnet betydning
24
, jf. afsnit 3.1.3 ovenfor.
3.5. Ophold på grønne arealer, f.eks. strande, i skove og parker samt ved museer,
naturcentre o. lign. og på naturområder
3.5.1 Mark- og vejfredsloven m.v.
Mark- og vejfredsloven indeholder dansk rets hovedregel om færdsel på anden mands ejendom.
Det følger af mark- og vejfredslovens § 17, stk. 1, at ”Den,
som uden ejerens tilladelse eller anden
hjemmel færdes på anden mands grund eller som færdes ad en privat vej, hvor det ved færdsels-
tavle eller andet lovligt opslag er tilkendegivet, at færdsel eller færdsel af den pågældende art er
forbudt, straffes med bøde”.
Naturbeskyttelseslovens adgangsregler
25
gælder for strande, skove, udyrkede arealer, klitfredede
arealer og veje og stier i det åbne land. Adgangsreglerne modificerer reglen i § 17 i mark- og vejfreds-
loven og er et udtryk for, hvad en ejer, uanset om ejeren er offentlig, som f.eks. Naturstyrelsen eller
kommunerne, en juridisk person, f. eks. fonde, eller personligt ejede, skal tåle på sine arealer.
Adgangsreglerne giver ikke adgang til færdsel med motorkøretøjer
på strande, i skove, på udyrkede
arealer og på klitfredede arealer. Men man må gerne køre med motorkøretøjer på veje og stier igen-
nem strande, udyrkede arealer og klitfredede arealer, hvis vejene og stierne er egnet til færdsel med
f.eks. et motorkøretøj, og det i øvrigt ikke er gjort forbudt, f.eks. gennem skilte, piktogrammer, fred-
ninger o.a. – se også om parkeringsbestemmelser i afsnit 3.4.2.
For strande, som fra gammel tid har fungeret som en almen vej, gælder færdselslovens regler
26
. (Læs
desuden kort herom i afsnit 3.4). Det er f.eks. tilfældet ved Vejers, Løkken og på Fanø. Her er kom-
munerne myndighed efter privatvejsloven.
For øvrige grunde, som f.eks. dyrkede arealer, græsmarker/græsplæner, haver, parker mv. herunder
indkørsler til de pågældende arealer, gælder mark- og vejfredslovens § 17. Dermed er udgangspunk-
tet, at det kræver grundejers tilladelse til at køre og parkere for f.eks. autocampere på disse arealer.
Visse former for campering er undtaget fra campingreglementets regler. Disse fremgår af § 1, stk. 10 og omhandler spej-
derlejre, primitive overnatningssteder i sheltere, bondegårdsferie og festivals
24
Læs mere i campingvejledningens afsnit 16 om kommunens tilsynspligt.
25
Jf. naturbeskyttelseslovens kapitel 4 og bekendtgørelse nr. 852 af 27. juni 2016 om offentlighedens adgang til at færdes og
opholde sig i naturen (adgangsbekendtgørelsen).
26
Hvad der gælder for disse strande, se Transportministerens svar til Trafikudvalget 2010-11 på L 48 Spørgsmål 16 om lov
om ændring af lov om private fællesveje, https://www.ft.dk/samling/20101/lov-
forslag/l48/spm/16/svar/764050/931123.pdf.
23
16
 ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 132: Orientering om offentliggørelse af vejledningsnotat Orientering om offentliggørelse af vejledningsnotat
For så vidt angår
private fællesveje på landet
og
rent private veje
har vejmyndigheden ingen kom-
petence til at træffe færdselsmæssige bestemmelser, som det f.eks. er tilfældet i medfør lov om pri-
vate fællesveje i byerne. Derimod kan en grundejer (privat eller offentlig) - i det omfang det ikke
strider mod andre bestemmelser - give tilladelse til adgang i videre omfang end det, der følger af
naturbeskyttelseslovens kapitel 4 og adgangsbekendtgørelsens § 25, stk. 2.
Det betyder, at en grundejer – uanset om denne er offentlig, f.eks. Naturstyrelsen eller kommunerne,
er en juridisk person, f.eks. fonde, eller er personligt ejet - kan give lov til parkering på private veje
igennem strande, klitfredede arealer, udyrkede arealer og i skove, hvis det ikke er i strid med andre
bestemmelser eller regler (f. eks. hvis det fremgår af en fredning), og uden at det nødvendigvis frem-
går af et parkeringsskilt. Grundejer kan dog ikke give tilladelse til campering, da det vil forudsætte
en tilladelse fra kommunen efter campingreglementet, se afsnit 3.1 ovenfor.
En grundejer kan desuden f.eks. bestemme, at der på
private fællesveje på landet og rent private
veje
i henhold til reglerne i bekendtgørelse om indgåelse af visse aftaler om parkering og udstedelse
af kontrolafgifter på private parkeringsområder, se afsnit 3.4.2 ovenfor, kan fastsættes parkerings-
bestemmelser om en parkeringsafgift, der er fastsat og bliver håndhævet på et privatretligt grundlag.
Private fællesveje på landet og private veje
kan f.eks. være på parkeringspladser, ved besøgscentre
i naturområder og på og ved strande. Her er der ofte tale om private veje, hvor kun ejeren kan be-
slutte, hvad der kan ske.
Man må som autocamper på de nævnte veje ikke indtage et vejareal til andet end kørsel og parkering.
Derfor må man på parkerings- eller vejarealet ikke f.eks. opslå telte/fortelte, åbne teltlignende kon-
struktioner på taget, opstille bord- og bænkesæt, grill o. lign. eller andre større indretninger.
3.5.2. Øvrig relevant lovgivning
Planloven
Hvis arealet er landzone, forudsætter anvendelse af et areal til parkeringsplads for f.eks. autocampere
som udgangspunkt landzonetilladelse, medmindre der er tale om eksisterende parkeringsarealer, og
der ikke bliver tale om en campingplads.
Hvis et areal anvendes kortvarigt til autocampering (dvs. under 6 uger), kræver det ikke landzonetil-
ladelse. Hvis der er tale om tilbagevendende anvendelse af arealet til autocampering, kræves landzo-
netilladelse, selv om det er under 6 uger. Det er den ændrede anvendelse af arealet, der kræver land-
zonetilladelse, og således ikke parkering af den enkelte autocamper i sig selv - medmindre autocam-
peren opstilles permanent og dermed må sidestilles med en bygning.
Kommunen er landzonemyndighed. Planklagenævnet er klagemyndighed.
Naturbeskyttelsesloven, EU's naturbeskyttelsesdirektiver, skovloven m.v.
Etablering af nye parkeringsarealer kan også kræve tilladelse efter anden lovgivning, f.eks. skal etab-
lering af parkeringspladser ske i respekt for naturbeskyttelseslovens regler, herunder, beskyttelse af
naturtyper som f.eks. § 3 natur, beskyttelseslinjer, fredninger mv.
Andre eksempler på regler, der kan være relevante i konkrete sager er miljømålsloven, EU's natur-
beskyttelsesregler (Natura 2000, fuglebeskyttelsesdirektiv m.fl.), skovloven og museumsloven.
Arealer, der er omfattet af strandbeskyttelse eller klitfredning må ikke udlægges til parkeringsplads
uden Kystdirektoratets dispensation.
17
 ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 132: Orientering om offentliggørelse af vejledningsnotat Orientering om offentliggørelse af vejledningsnotat
2882627_0018.png
4. Planlægning for arealer til autocampere
4.1. Planlovens regler om planlægning for arealer til autocampere m.v.
Kommuneplanlægning for campingpladser
Planloven regulerer arealanvendelsen. Det er kommunen, der i kommuneplanen fastlægger anven-
delsen af arealer, herunder udlæg af arealer til ferie og fritidsformål og dermed også campingpladser.
Det sker i form af retningslinjer og rammer for lokalplanlægningen.
Kommunens planlægning må ikke være i strid med de nationale interesser.
27
Der gælder særlige regler for planlægning i kystnærhedszonen Der må kun inddrages nye arealer i
den kystnære zone, hvis der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kyst-
nær placering.
For planlægning for arealer til ferie- og fritidsanlæg i kystnærhedszonen gælder herudover, at anlæg-
gene skal lokaliseres efter sammenhængende turistpolitiske overvejelser og kun i forbindelse med
eksisterende bysamfund eller større ferie- og fritidsbebyggelse. Dette gælder også i udviklingsområ-
der. Kystnærhedszonen er en ca. 3 km bred zone, som er konkret fastlagt i planloven.
Uden for kystnærhedszonen gælder planlovens almindelige principper for arealanvendelse. Et af de
grundlæggende principper er, at der ikke skal ske spredt bebyggelse i det åbne land. Også her er det
derfor udgangspunktet, at udlæg af nye arealer til ferie- og fritidsformål, herunder etablering af nye
campingpladser, skal placeres i forbindelse med eksisterende bysamfund eller større bebyggelse.
Lokalplanlægning
Udlæg af nyt areal til campingplads eller udvidelse af eksisterende campingplads vil som udgangs-
punkt forudsætte lokalplanlægning.
Om lokalplanlægning henvises til
Vejledning om lokalplanlægning.
28
Planlovens landzonebestemmelser
I landzone kræves som udgangspunkt landzonetilladelse fra kommunen til udstykning, byggeri og
ændring i anvendelsen af bestående bebyggelse og ubebyggede arealer. Hovedformålet er at forhin-
dre spredt bebyggelse i det åbne land. Områder i landzone skal således som udgangspunkt friholdes
for anden spredt bebyggelse m.v. end den, der er nødvendig for driften af landbrug, skovbrug og
fiskeri.
Udlæg af nyt areal til campingplads i landzone kræver landzonetilladelse, medmindre kommunen
har valgt at give bonusvirkning i lokalplan for anvendelsen. Det betyder, at lokalplanen erstatter den
ellers nødvendige landzonetilladelse.
Udlæg af arealer til parkeringsformål, herunder til parkering for autocampere kræver landzonetilla-
delse.
Kortvarig parkering uden for udlagte parkeringspladser anses ikke som ændret anvendelse, og kræ-
ver derfor ikke landzonetilladelse.
Jf. planlovens § 29, stk. 1. De nationale interesser fremgår af
Oversigt over nationale interesser i kommuneplanlægning,
Plan- og Landdistriktsstyrelsen 2023.
28
VEJ nr. 9922 af 28/09/2009. Se på Retsinformation:
https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2009/9922
eller på Planinfo.dk:
https://planinfo.dk/Media/637915963709392540/vejledning_om_lokalplanlaegning_hwu%20(1).pdf
27
18
 ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 132: Orientering om offentliggørelse af vejledningsnotat Orientering om offentliggørelse af vejledningsnotat
Hvis der er tale om tilbagevendende anvendelse af et areal til autocampering, kræves landzonetilla-
delse, selv om det er under 6 uger. Det er den ændrede anvendelse af arealet, der kræver landzone-
tilladelse, og således ikke parkering af den enkelte autocamper i sig selv - medmindre autocamperen
opstilles permanent og dermed må sidestilles med en bygning.
Sammenfatning
Kommunerne har mulighed for at planlægge for etablering af campingpladser og udvidelse af eksi-
sterende campingpladser. Kommunen har desuden mulighed for at planlægge for arealer til parke-
ringsformål og for i landzone at meddele landzonetilladelse hertil ud fra en afvejning af de hensyn,
der ligger bag planlovens landzoneregler.
19
 ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 132: Orientering om offentliggørelse af vejledningsnotat Orientering om offentliggørelse af vejledningsnotat
2882627_0020.png
5. Information til autocampere
Til brug for dig, der fører en autocamper, er her i kort form beskrevet hovedregler for campering og
parkering. Vær altid opmærksom på lokal skiltning m.v.
Med mindre andet fremgår af skiltning eller regler, så er en autocamper omfattet af de samme regler,
som gælder for motorkøretøjer det pågældende sted.
Campingpladser
Du må campere, herunder f.eks. opstille bord- og bænkesæt m.v. og overnatte på en campingplads
på linje med andre campinggæster på campingpladsen.
Lystbådehavne
Du må campere, herunder f.eks. opstille bord- og bænkesæt m.v. og overnatte, hvis der er tale om
en campingplads. At der er tale om en campingplads på eller i tilknytning til lystbådehavnen, vil i
givet fald fremgå tydeligt af skilte eller anden form for markering på pladsen.
Du kan som autocamper parkere på arealer ved en lystbådehavn som på andre parkeringspladser,
hvis der ikke er opsat skilte med parkeringsforbud. Reglerne for parkering er beskrevet i afsnittet
nedenfor om ”Veje og parkeringsarealer i byer og bymæssigt område.”
Veje og parkeringsarealer i byer og bymæssigt område
I byer og bymæssigt område kan du som autocamper køre og parkere på alle veje, så længe du over-
holder færdselslovens generelle regler for kørsel og parkering med motorkøretøjer. Det er også tilladt
at hvile sig i autocamperens sovekabine.
Er der derimod etableret særskilte regler for motorkørsel og parkering det konkrete sted, så skal du
rette dig efter dette. Reglerne kan enten ske gennem en lokal parkeringsbekendtgørelse
29
(udarbejdet
af vejmyndigheden med samtykke fra politiet), som man skal kende, eller gennem skiltning på stedet.
Skiltning kan rette sig f.eks. mod tiden man må parkere eller arten af køretøjet. Dvs. at hvis det f.eks.
er angivet, at man ikke må parkere i tidsrummet fra kl. 23.00 – 7.00, skal dette respekteres.
Det er ikke tilladt i forbindelse med en parkering af en autocamper eller andre motorkøretøjer at
opstille bord- og bænkesæt, gril, opslå fortelte, o. lign, uden at have søgt vejmyndigheden om tilla-
delse.
Grønne arealer, f.eks. strande, skove og parker og i andre naturområder
Kørsel og parkering med motorkøretøjer på private fællesveje på landet og rent private veje er tilladt,
med mindre det er gjort forbudt.
Autocampere må som andre motorkøretøjer som udgangspunkt hverken køre eller parkere på
strande, i skove og parker, ved naturcentre o. lign. og i naturområder, med mindre motorkørsel er
gjort tilladt.
Motorkørsel på strande er dog tilladt, hvor det fra gammel tid har været tilladt, fordi stranden har
været en almen vej. Det gælder f.eks. ved Vejers og Løkken og på Fanø.
29
Man kan søge parkeringsbekendtgørelser via dette link:
Love og regler | Vejdirektoratet
20
 ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 132: Orientering om offentliggørelse af vejledningsnotat Orientering om offentliggørelse af vejledningsnotat
Det er ikke tilladt i forbindelse med en parkering af en autocamper eller andre motorkøretøjer at
opstille bord- og bænkesæt, grill, opslå fortelte, opslå tagluer, som muliggør overnatning o. lign, uden
at det er tilladt, enten gennem skiltning eller anden form for meddelt tilladelse fra grundejeren.
21