ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 124: Orientering vedr. vejledning om strategisk planlægning for bymidter, fra ministeren for byer og landdistrikter

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2023-24
ULØ Alm.del Bilag 124
Offentligt

Notat

Dato: 12. april 2024

UDKAST til

Høringsnotat for vejledning om strategisk planlægning for bymidter

Indholdsfortegnelse

1. Høringen........................................................................................................................................ 1

2. Høringssvarene .......................................................................................................................... 2

2.1. Generelle bemærkninger til vejledningen

...................................................................... 2

2.2. Bemærkninger til de enkelte punkter i vejledningen

............................................ 2

2.2.1. Byer omfattet af krav om strategisk planlægning

......................................... 2

2.2.2. Inddragelse af lokale interessenter

..................................................................... 4

2.2.3. Metode

............................................................................................................................ 5

2.2.4. Tværkommunal koordinering

............................................................................... 6

2.2.5. Ressourcer

.................................................................................................................... 7

2.2.6. Inddragelse af specifikke hensyn og interesser

............................................... 7

2.2.7. Øvrige bemærkninger

............................................................................................ 10

3. Hørte myndigheder og organisationer m.v.................................................................. 12

1. Høringen

Udkast til vejledning om strategisk planlægning for bymidter har i perioden 16.

februar 2024 til 18. marts 2024 været i høring hos en række myndigheder, or-

ganisationer m.v., som fremgår sidst i høringsnotatet og derudover været offent-

liggjort på høringsportalen.

Følgende høringsparter har tilkendegivet, at de ikke har bemærkninger til ud-

kast til vejledning: Erhvervsflyvningens Sammenslutning, Byggeskadefonden,

Rigsrevisionen, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Københavns Byret.

Følgende høringsparter har ikke ønsket at afgive bemærkninger til udkast til vej-

ledning: Vestre Landsret og Forbrugerrådet Tænk.

Følgende høringsparter har haft bemærkninger til udkast til vejledning: Ba-

nedanmark, BL

–

Danmarks almene Boliger, Landsforeningen for Bygnings- og

Landskabskultur, Coop, Dansk Erhverv, DANVA, DSB, Haderslev Stift og Rønnow

arkitekter, KL, Odense Kommune, Region Syddanmark, Ribe Stift, Solrød Kom-

mune, Varde Kommune, Viborg Stift, Aalborg Stift, Aarhus Kommune og Aarhus

Stift.

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 124: Orientering vedr. vejledning om strategisk planlægning for bymidter, fra ministeren for byer og landdistrikter

Notat

2. Høringssvarene

I høringsnotatet er de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar gengivet.

Plan- og Landdistriktsstyrelsens bemærkninger til høringssvarene, herunder

om der er foretaget ændringer i vejledningen i anledning af høringssvarene, er

skrevet i kursiv.

2.1. Generelle bemærkninger til vejledningen

Dansk Erhverv

mener, at der er et klart behov for en samlet og opdateret stra-

tegisk planlægning og retning for dette område. Udviklingen har været og er

fortsat hastig i de seneste år. Dansk Erhverv hilser derfor generelt initiativet og

lovgivningen velkommen, og kan tilslutte sig mange af de initiativer og overve-

jelser, som vejledningen rummer.

DSB

ser frem til den nye vejledning. DSB ser især positivt på, at der i vejlednin-

gen står beskrevet, at private og civile aktører skal inddrages i processen.

ser det som en vigtig opgave for kommunerne at sikre levende bymidter i

landets byer og et varieret udbud i detailhandlen. Det har mange kommuner al-

lerede i dag igangsat initiativer for at understøtte og fastholde, og har således

det fokus, der tilskyndes med lovforslagets krav om strategisk bymidteplan-

lægning.

Region Syddanmark

ser positivt på udkastet til Vejledning om strategisk plan-

lægning for bymidter.

Viborg Stift

Aarhus Stift

har særligt noteret sig, at kirker samt kulturmil-

jøer, der repræsenterer den fælles kulturhistorie, nævnes i udkastet til vejled-

ningen som en del af de forhold, der karakteriserer en levende bymidte, og som

det er ønsket at sætte fokus på med kravet om strategisk planlægning for by-

midten. Stiftet sætter pris på, at kirker og kulturmiljøer nævnes udtrykkeligt i

denne sammenhæng. Stiftet har ikke i øvrigt bemærkninger til udkastet til vej-

ledningen.

Haderslev Stift og Rønnow

hilser planændringen velkommen.

Kommentar

Plan- og Landdistriktsstyrelsen har ingen bemærkninger til ovenstående.

2.2. Bemærkninger til de enkelte punkter i vejledningen

2.2.1. Byer omfattet af krav om strategisk planlægning

Dansk Erhverv

finder det problematisk, at man har valgt at afgrænse bymid-

terne til byer med 4.000-20.000 indbyggere. Udfordringen for bymidterne er

ikke begrænset til denne størrelse, men er universel i Danmark, selv på Strøget,

og der er et behov for strategisk planlægning selv i større byer. Med denne af-

grænsning risikerer man at udelukke byer, hvor planlægningen er nødvendig,

samtidig med at man kan overse behovet for planlægning i byer med over

20.000 indbyggere. Ca. 60% af Danmarks befolkning bor i byer med over

10.000 indbyggere.

bemærker, at der af vejledningen fremgår, at kravet om at udarbejde en

strategisk bymidteplan omfatter ca. 120 byer. KL bemærker i den forbindelse,

Side 2

Akt nr. 347448

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 124: Orientering vedr. vejledning om strategisk planlægning for bymidter, fra ministeren for byer og landdistrikter

Notat

at udviklingen af byer med indbyggertal mellem 2.500 og 4.000 kan tyde på, at

der over tid vil komme flere byer som vil være omfattet af kravet. Dermed vil

der kontinuerligt skulle udarbejdes nye strategiske bymidteplaner ved hver

kommuneplanrevision. Dette mener KL bør afspejles i de ressourcer som af-

sættes til fra statens side til at løfte opgaven.

Odense Kommune

noterer, at formålet med udarbejdelse af strategiske by-

midteplaner er at styrke små og mellemstore bymidter. I Odense Kommune er

det alene forstaden Bellinge, der er omfattet af det nye krav, selvom den har en

begrænset oplandseffekt for nabocentre. Det kan forekomme at være ude af

kontekst med den samlede centerstruktur i Odense, at udarbejde en solitær

strategisk bymidteplan for forstaden Bellinge efter planlovens regler. Det kan

evt. tages med i videre betragtning, om vejledningen kan adressere den særlige

problematik om kravet om strategiske bymidteplaner for forstæder til de

større byer. Vejledningen må evt. også gerne anvise mulige løsninger og ni-

veauet for disse.

Aarhus Kommune

bemærker, at der i vejledningens bilag 2 indgår oversigt

over byer, omfattet af krav om strategisk planlægning ved lovens ikrafttræ-

delse. Aarhus Kommune kan konstatere, at oversigten ikke stemmer overens

med Aarhus Kommunes vurdering af hvilke bysamfund, der vil være omfattet

af planlovsændringen om planlægning for bymidter.

Kommentar

Afgrænsningen af de byer, der er omfattet af kravet om strategisk planlægning for

bymidten, tager udgangspunkt i en analyse fra Partnerskab fra levende bymidter.

I dag oplever mange bymidter i hele Danmark udfordringer med at opretholde et

varieret butiksliv og med at tiltrække nye forretningsdrivende, beboere og investo-

rer. Den negative udvikling finder sted i alle bystørrelser og forventes at fortsætte

de kommende år. Ifølge analysen er det i de små byer fra 1.000 indbyggere og op

til 2.000-3.000 indbyggere muligt at fastholde en forholdsvis god dagligvareforsy-

ning, men svært at opretholde et større udbud af udvalgsvarebutikker. I flere af

disse byer er der ikke længere basis for et byliv med både butikker og andre former

for privat og offentlig service. De store byer med over 20.000 indbyggere oplever

også tomme butikslokaler, men kan ofte pga. deres indbyggertal fastholde et pænt

udbud af både privat og offentlig service. Herimellem findes en række mindre og

mellemstore byer fra 4.000-5.000 indbyggere og op til 15.000-20.000 indbyggere,

hvor det er realistisk, med de rette indsatser, at kunne fastholde en række private

og offentlige servicefunktioner samt et idræts-, kultur og foreningsliv, der tilsam-

men kan danne grundlag for et egentligt byliv.

De specifikke byer, som er omfattet af kravet om strategisk planlægning for bymid-

ter, defineres på baggrund af Danmarks Statistiks tabel BY1, som opgør indbyg-

gertallet i de danske byer. Afgrænsningen af hvad der defineres som selvstændige

byer og hvad der er byområder, beror derfor også på Danmarks Statistiks definiti-

oner. Eksempelvis er Stavstrup og Tranbjerg af Danmarks Statistik defineret som

bydele tilhørende Aarhus by.

Plan- og Landdistriktsstyrelsen anerkender, at den afgrænsning, der følger af Dan-

marks Statistik kan virke uhensigtsmæssig for kommuner med en stor hovedby og

en række mindre byer, som fx Aarhus og Odense Kommuner. Som det fremgår af

Side 3

Akt nr. 347448

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 124: Orientering vedr. vejledning om strategisk planlægning for bymidter, fra ministeren for byer og landdistrikter

Notat

udkast til vejledning kan kommunerne vælge også at foretage en strategisk plan-

lægning for andre af kommunens byer. Det kan være byer med færre end 4.000

indbyggere, som betjener et stort opland med privat og offentlig service og kultur-

tilbud, eller som udgør en vigtig attraktion for turismen i kommunen, og hvor det

derfor er afgørende at fastholde en levende og attraktiv bymidte. Det kan også

være byer med flere end 20.000 indbyggere, hvor bymidten gradvis tømmes for

funktioner, og der derfor er behov for at samle de kommunale, private og civile

aktører i en fælles strategisk indsats for at fastholde en levende bymidte.

Plan- og Landdistriktsstyrelsen bemærker derudover, at kommunerne har stor

grad af metodefrihed i den strategiske planlægning, og vil kunne prioritere den

strategiske planlægning og indsatser højere i nogle af kommunens bymidter end

andre.

Plan- og Landdistriktsstyrelsen bemærker, at de ovennævnte bemærkninger ikke

giver anledning til ændringer i vejledningen.

2.2.2. Inddragelse af lokale interessenter

Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur

bemærker, at vejled-

ningen indeholder nogle gode eksempler på erfaringer med dialog og inddra-

gelse, men selve vejledningsteksten omfatter alene inddragelse af offentlighe-

den i forbindelse med revisionen af kommuneplanen. Landsforeningen for Byg-

nings- og Landskabskultur finder, at interessegrupper

–

f.eks. lokale foreninger

der arbejder med bygningskultur

–

bør inddrages i hele den proces, der fører

frem til den strategiske plan for bymidten. Ligeledes bør de lokale museer ind-

drages på et tidligt tidspunkt i planlægningen for at sikre, at den store viden

om kulturværdier, som findes her, udnyttes fuldt ud. Dette vil medvirke til, at

hensynet til vores bygningsarv indgår fuldt ud i planlægningen af bymidterne.

–

Danmarks almene Boliger

bemærker, at der i vejledningen stilles krav

om, at målsætninger og virkemidler udarbejdes i dialog med private og civile ak-

tører. Her kan det med fordel nævnes eksplicit, at boligorganisationerne bør

indgå i dialogen. Boligorganisationerne har tæt kontakt med beboerne i deres

område. De kender de lokale udfordringer og behov og deres indsigter kan bi-

drage til mere målrettede strategier. Ligesom der kan være stor fordel i at ind-

tænke evt. Landsbyggefonds støttede helhedsplaner og potentielle omdannelser

af boligområdets udearealer, infrastruktur mv. med de overordnede målsætnin-

ger for bymidterne.

Dansk Erhverv

bemærker, at der er tydeligt behov for at inddrage byens er-

hvervsliv i den kommunale erhvervsstrategi, da byerne udgør betydelige er-

hvervsområder i en kommune.

Aalborg Stift

bemærker, at det fremgår af vejledningen, at planlægningen for

bymidter skal udarbejdes i dialog med private og civile aktører i byen. Dette gø-

res for at sikre en bred forankring af målsætninger og virkemidler for bymidten.

Det er i den forbindelse vigtigt at understrege, at der med fordel kan indledes en

dialog og skabes et samarbejde med de kirkelige myndigheder for en sikre en

styrkelse af bymidter i byerne. Dette vil også være med til at sikre, at der udar-

bejdes en helhedsorienteret strategisk planlægning for bymidten.

Side 4

Akt nr. 347448

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 124: Orientering vedr. vejledning om strategisk planlægning for bymidter, fra ministeren for byer og landdistrikter

Notat

Kommentar

Det fremgår af udkast til vejledning, at planlægningen for bymidterne skal udar-

bejdes i dialog med private og civile aktører i byen, der fx vil kunne være erhvervs-

liv, idræts-, kultur og foreningsliv, uddannelsesinstitutioner samt ejendomsejere og

borgere.

Det er op til kommunen at vurdere, hvilke lokale interessenter, det er relevant at

inddrage og hvordan.

Det er allerede et krav, at kommunerne som led i den strategiske planlægning ta-

ger stilling til bevaring af kulturmiljøer og bygninger. Det indgår endvidere som

led i redegørelsen for den strategiske planlægning, at kommunen inddrager rele-

vante strategier og planer, herunder eventuelle erhvervsstrategier.

Plan- og Landdistriktsstyrelsen vurderer, at det kan tilføjes som præciserende ek-

sempler i vejledningens afsnit 3.2, at dialog med byens private og civile aktører kan

omfatte lokale museer, boligorganisationer og kirkelige myndigheder.

2.2.3. Metode

bemærker, at de beskrevne procestrin for bymidtestrategier giver god me-

ning for arbejdet med udviklingen i en række byer, men at det ikke er hensigts-

mæssigt at stille enslydende krav til alle kommuner herom. Derudover bemær-

kes det at muligheden for at den siddende ressortminister kan udstede bekendt-

gørelser, der pålægger kommunerne flere nye specifikke opgaver i regi af stra-

tegiarbejdet for levende bymidter, kan bidrage yderligere til en uhensigtsmæs-

sig detailregulering af kommunernes varetagelse af planlægningen og den res-

sourcemæssige prioritering.

Processen omfatter en række analyser og vurderinger og ikke mindst inddra-

gelse af private og civile aktører samt inddragelse af nabokommuner. Trods om-

fattende bemærkninger i loven, konstaterer KL, at vejledningen i høj grad åbner

op for mere metodemæssig frihed på flere områder. Dette finder KL positivt.

Solrød Kommune

finder det positivt, at kommunerne har frihed i valg af både

grundlag og metode i forhold til, hvordan kommunerne mest hensigtsmæssigt

kan arbejde med den strategiske planlægning for de omfattede bymidter. Lige-

ledes er det positivt, at kommunerne kan vælge at benytte allerede eksisterende

grundlag som udgangspunkt, fx eksisterende strategier eller lignende. Dette er

også i overensstemmelse med det høringssvar, som Solrød Kommune sendte

den 23. juni 2023 i forbindelse med høring om forslag til lov om ændring af plan-

loven og forskellige andre love.

Coop

ønsker, at strategiske bymidteplaner ikke bare kan, men skal afsted-

komme en tilpasning af detailhandelsstruktur og rammebestemmelser for bu-

tiksudlæg, jf. vejledningens afsnit 5.2. Dette så der er sammenhæng mellem visi-

oner og handlinger. Coop ønsker desuden, at strategiske bymidteplaner skal

være bindende for den efterfølgende planlægning for nye butikker. Dette kræver

præcise retningslinjer også i forhold til, hvad der må etableres og ikke etableres

uden for bymidten.

Side 5

Akt nr. 347448

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 124: Orientering vedr. vejledning om strategisk planlægning for bymidter, fra ministeren for byer og landdistrikter

Notat

Kommentar

Som det fremgår af udkast til vejledning er ministerens mulighed for at fastsætte

regler om grundlaget for den strategiske planlægning for bymidter ikke udnyttet

ved lovens ikrafttræden. Der er dermed ikke fastlagt specifikke krav til grundlaget

for den strategiske planlægning for bymidter. Plan- og Landdistriktsstyrelsen be-

mærker, at hensigten med at give metodefrihed i den strategiske planlægning for

bymidter er at undgå at detailstyre kommunernes strategier, da de lokale behov

og muligheder vil variere for de forskellige bymidter.

Som det fremgår af udkast til vejledning skal kommunerne redegøre for, hvordan

kommuneplanlægningen understøtter den ønskede udvikling af bymidterne, dvs.

hvordan den strategiske planlægning udmøntes i kommuneplanlægningen i øvrigt.

Dette betyder, at kommunerne skal forholde sig til sammenhængen mellem den

strategiske planlægning og den fysiske planlægning for byen og bymidten i plan-

strategien, i kommuneplanen og i lokalplaner. Det vil fx være særligt relevant at

sikre sammenhæng med kommuneplanlægningen for detailhandel.

Da den strategiske planlægning bliver en del af kommuneplanen, vil den ikke være

direkte bindende for borgerne som en lokalplan. Kommunalbestyrelsen skal dog

efter planloven virke for kommuneplanens gennemførelse, og er som udgangs-

punkt forpligtet til at inddrage kommuneplanen, herunder kommuneplanens ret-

ningslinjer, ved stillingtagen til konkrete tilladelser m.v.

Plan- og Landdistriktsstyrelsen bemærker, at de ovennævnte bemærkninger ikke

giver anledning til ændringer i vejledningen.

2.2.4. Tværkommunal koordinering

Solrød Kommune

bemærker i forlængelse af planlovens krav om tværkommu-

nal koordinering, jf. planlovens § 5 e, stk. 2, at det ikke er hensigtsmæssigt, at

ansvaret for at koordinere den strategiske planlægning for bymidter på tværs

af kommunegrænser ligger hos kommunerne alene. Solrød Kommune stiller sig

tvivlende over for, at kommunerne på egen hånd kan blive enige om fordelin-

gen af vækst- og udviklingsmuligheder indbyrdes

–

især ud fra den betragtning

at lokale vækst- og udviklingsmuligheder ofte er forbundet med stor politisk,

lokal og økonomisk interesse. Solrød Kommune ser derfor gerne, at Plan- og

Landdistriktsstyrelsen tager ansvaret for planlægningen i et større perspektiv

på sig ved at gå ind i denne dialog med kommunerne.

Varde Kommune

opfordrer til, at man uddyber vejledningen i forhold til kapi-

tel 2b, planlovens §5 e, som omhandler den helhedsorienterede strategiske

planlægning for bymidter i mindre og mellemstore byer. Dette skal specielt ses

i forhold til kravet om koordinering af den strategiske planlægning for bymid-

ter i nabokommunerne. Hvad indebærer koordineringen med nabokommu-

nerne specifikt, er det også emner, som ikke omhandler detailhandel, så som:

bosætning, turisme, erhverv, offentlig transport, som også kunne have indvirk-

ning på levende bymidter eller hvor går grænsen? Ved sammenligning med na-

bokommunerne kan må stå i den situation, at koordineringen i forhold til nabo-

kommunen, giver bedst mening ved nogle af de byer, som ikke er omfattet af

det lovpligtige krav, da byen er for stor. Ligeledes kan man stå i en situation,

Side 6

Akt nr. 347448

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 124: Orientering vedr. vejledning om strategisk planlægning for bymidter, fra ministeren for byer og landdistrikter

Notat

hvor de byer, som er omfattet af den strategiske planlægning i en nabokom-

mune geografisk, historisk og stilmæssigt ikke er relevante at inddrage.

Kommentar

Det fremgår af udkast til vejledning, at kommunalbestyrelsen skal koordinere den

strategiske planlægning for bymidter med nabokommuner, hvis mulighederne for

udvikling af bymidter også er afhængig af udviklingen af bymidter i disse kommu-

ner.

Plan- og Landdistriktsstyrelsen bemærker, at planloven ikke fastsætter nærmere

krav til koordineringen med nabokommuner. Det er den enkelte kommune der har

ansvaret for den tværkommunale koordinering, og det er op til den enkelte kom-

mune at vurdere behovet for og omfanget af koordineringen på baggrund af de

lokale forhold.

Hvad angår afgrænsningen af byer omfattet af krav om strategisk planlægning

henvises til høringsnotatets afsnit 2.2.1. Afgrænsning af byer.

Plan- og Landdistriktsstyrelsen bemærker, at de ovennævnte bemærkninger ikke

giver anledning til ændringer i vejledningen.

2.2.5. Ressourcer

opfatter kravene som omfattende administrative proceskrav, men samtidig

kan KL konstatere, at der ikke afsættes yderligere midler til at understøtte kon-

krete virkemidler og indsatser. Afsættes de fornødne ressourcer ikke fra sta-

tens side eller gennem kommunal nedprioritering af andre serviceopgaver, må

resultatet af strategien forventes at være virkningsløst. Uanset omfanget af res-

sourcer, der lægges i udarbejdelsen af de strategier, der stilles krav om med lo-

ven, vil en realisering af strategien forudsætte, at der er virkemidler til realise-

ring af strategien

–

enten finansiering eller lovmæssige redskaber til at sikre en

forankring. Ses der bort fra de byer, hvor kommunen allerede har planer om at

finansiere nye initiativer og byggerier, vil de mange strategier således være i

fare for alene at blive udtryk for et dyrt administrativt krav, mere end de vil

skabe forandring og forbedrede levevilkår.

Kommentar

Som det fremgår af udkast til vejledning, afsnit 6.2 Puljer til levende bymidter, er

der under byfornyelsesloven afsat 180 mio. kr. i alt i perioden 2022-2027 til forny-

else af bymidter og placering af lokale velfærdscentre, og under regionalfond-

sprogrammet er der afsat 140 mio. kr. i perioden 2021-2027 målrettet byudvikling.

Derudover er der afsat 130 mio. kr. til 14 udvalgte byer under forsøgsordning for

frie bymidter i perioden 2024-2027. Der er således samlet set afsat 450 mio. kr. i

statslige midler og EU-midler til kommunernes indsatser i bymidterne i de byer,

som er omfattet af krav om strategisk planlægning.

Plan- og Landdistriktsstyrelsen bemærker, at de ovennævnte bemærkninger ikke

giver anledning til ændringer i vejledningen.

2.2.6. Inddragelse af specifikke hensyn og interesser

Region Syddanmark

bemærker, at der på side 18 i udkastet anvendes ordet

”klimasikring” i oversigten over eksempler på virkemidler. Region Syddanmark

Side 7

Akt nr. 347448

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 124: Orientering vedr. vejledning om strategisk planlægning for bymidter, fra ministeren for byer og landdistrikter

Notat

skal hertil bemærke, at ordet ”klimasikring” typisk anvendes i forbindelse

med

stormflodssikring. Region Syddanmark foreslår derfor at man i stedet anven-

der ordet ”klimatilpasning” i forbindelse med virkemidler i en bymidte. På side

26 i udkastet står der følgende under overskriften ”Bæredygtigheds-

og biodi-

versitetsstrategier”: ”Derudover kan det være

relevant at inddrage bæredygtig-

hedsstrategier, klimahandlingsplaner og klimatilpasningsplaner…”. Region

Syddanmark foreslår at formuleringen skærpes, således:

”Det er relevant at

inddrage bæredygtighedsstrategier, klimahandlingsplaner og klimatilpasnings-

planer…”.

Region Syddanmark noterer sig med tilfredshed, at der på nogle punkter alle-

rede er fokus på klimatilpasning og klimaplaner i vejledningen. Region Syddan-

mark kunne dog ønske, at bæredygtig mobilitet og infrastruktur også indgik i

vejledningen, såvel som genbrug af byggematerialer, både i forbindelse med

det offentliges indretning af veje, fortove, pladser mv, samt cirkulær økonomi i

form af genbrug af byggematerialer og ansvarligt forbrug af ressourcer også

bør være bærende elementer i planlægning, indretning og udførsel af bymidte-

rene.

DANVA

vil gerne plædere for, at de lokale forsyninger indtænkes fra starten

bl.a. med henblik på at bidrage med konkret viden og sikre koordinering samt

optimering af investeringer i infrastrukturen, og vi opfordrer til, at dette frem-

går eksplicit i udmeldinger fra centralt hold. Derudover vil DANVA gerne, at det

overvejes at ændre signalet fra styrelsen, således at det fremgår, at såfremt der

findes bæredygtighedsstrategier, klimahandlingsplaner eller klimatilpasnings-

planer, så skal de integreres i den strategiske planlægning af bymidter.

DSB

ser gerne, at der i vejledning om strategisk planlægning for bymidter også

indtænkes muligheder for styrket mobilitet via kollektiv transport, hvor det er

muligt. I den sammenhæng er Stationsnær Byudvikling, hvor det er muligt, helt

centralt for både, at sikre borgerne lettere adgang til kollektiv transport og der-

igennem bedre mobilitet og reduceret trængsel. Stationsnær Byudvikling bi-

drager derigennem til et bedre miljø og klima samtidig med, at det skaber ram-

mer for trygge og levende byområder for borgerne.

Banedanmark

bemærker, at der i det vedlagte udkast tages hensyn til de nati-

onale interesseområder og den begrænsning, der ligger i at bygge boliger tæt

ved områder med miljøklasse 6-7. Ligeledes skal sikkerheden omkring jernba-

nen vægtes i det kommende arbejde med bymidterne.

Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur

er i princippet enig i, at

der kræves en særlig planlægningsindsats for at opretholde bymidterne i vore

gamle købstæder som aktive dele af byen. De store bygningskulturelle værdier

som findes i vore bymidter bevares bedst, hvis de fortsat indgår på en levende

måde i byens liv og derfor benyttes og vedligeholdes. Men det kræver at bymid-

terne udvikles i respekt for de kulturmiljøer, som bymidterne udgør og at dette

hensyn ikke underordnes en kommerciel udvikling. Landsforeningen finder det

således alt for begrænset, hvis udpegningen af bymidten i den strategiske plan-

lægning alene skal tage udgangspunkt i den detailhandelsmæssige afgrænsning

af bymidten i kommuneplanen.

Side 8

Akt nr. 347448

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 124: Orientering vedr. vejledning om strategisk planlægning for bymidter, fra ministeren for byer og landdistrikter

Notat

Landsforeningen hilser det velkomment, at vejledningen fastlægger det som

obligatorisk at tages stilling til bevaring af kulturmiljøer og

–

bygninger i for-

bindelse med den strategiske planlægning. I vejledningen henvises til kravene

til kommuneplanerne om at indeholde retningslinjer til sikring af kulturhistori-

ske bevaringsværdier og kommunerne opfordres i vejledningen til at foretage

en vurdering af, hvordan de kulturhistoriske værdier understøtter en levende

bymidte. Landsforeningen skal i denne sammenhæng minde om, at der fortsat

er mange kommuner, hvor registreringen af bevaringsværdige bygninger er

mangelfulde, ikke omfatter hele kommune eller bygger på forældet materiale.

Det bør være obligatorisk, at der redegøres for status for denne registrering i

redegørelsen for den del af kommuneplanen, som indeholder strategisk plan-

lægning for bymidter. Landsforeningen savner desuden, at hele spørgsmålet

om bymidternes sammenhæng med havneområder - områder, som findes i næ-

sten alle vore købstæder

–

behandles i vejledningen i forbindelse med arbejdet

for mere liv i bymidterne.

–

Danmarks almene Boliger

fremhæver, under afsnit 3.3 Målsætninger og

virkemidler for udviklingen af Bymidter, at Boligorganisationerne kan bidrage

ved fx at omdanne tomme erhvervsarealer i bymidterne til almene boliger og at

almene fælleshuse med fordel kan sammentænkes med kommunale velfærds-

centre, således at der skabes kvarterhuse. Ved at indtænke boligafdelingerne

med kulturtilbud, erhverv og rekreative områder kan man skabe levende og at-

traktive bymidter.

Haderslev Stift

kan i det hele tilslutte sig den kgl. bygningsinspektørs udta-

lelse, og herunder at der i vejledningen og dermed i de kommende kommune-

planer indbygges en opmærksomhed på kirkens betydning i bybilledet og som

samlingspunkt.

Ribe Stift

bemærker, at kirkerne i Danmark er en væsentlig del af kulturhisto-

rien, og mange af dem ligger som væsentlige kendingsmærker i landskabet. Kir-

kerne og deres omgivelser skal søges bevaret på en sådan måde, at harmonien

mellem kirke og omgivelser opretholdes. Stifterne og kommunerne skal derfor

sikre indsynet til og udsynet fra kirkerne, og skal gennem de udpegede kirke-

beskyttelsesområder bidrage til at sikre, at kirkerne bevares som tydelige ken-

dingsmærker i landskabet og respekteres i den kommunale planlægning. Især

skal der lægges vægt på de eventuelle bykirkegårde, som bør udstråle den nød-

vendige værdighed. Det er hertil vigtigt at påpege, at det for biskoppen er væ-

sentligt, at der fortsat findes fred og ro på kirkegården. Det forventes, at kom-

munen i sin planlægning tager mest muligt hensyn i forhold til støj ved kirken

og ved kirkelige handlinger og fortsat inddrager de kirkelige myndigheder i det

videre planlægningsarbejde og i eventuelle ændringer i planlægningen.

Kommentar

Plan- og Landdistriktsstyrelsen bemærker samlet til ovenstående, at vejledningen

om strategisk planlægning for bymidter har til formål at fortolke og uddybe plan-

lovens nye regler om strategisk planlægning for bymidter. Det er ikke sigtet med

vejledningen, at foretage en nærmere gennemgang af interesser og fokusområder,

Side 9

Akt nr. 347448

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 124: Orientering vedr. vejledning om strategisk planlægning for bymidter, fra ministeren for byer og landdistrikter

Notat

som kan være relevante at inddrage i den strategiske planlægning som fx bære-

dygtighed og klimatilpasning, mobilitet og kollektiv transport, kulturmiljøer, kir-

ker og havneområder eller almene boliger.

Plan- og Landdistriktsstyrelsen bemærker, at det indgår som led i redegørelsen for

den strategiske planlægning, at kommunen inddrager relevante strategier og pla-

ner, som fx bæredygtighedsstrategier, bolig- og bosætningsstrategier, kultur- og

fritidsstrategier. Planloven fastsætter ikke krav om, at nærmere bestemte strate-

gier skal inddrages.

For så vidt angår afgrænsningen af bymidten henvises til bemærkningerne til lov-

forslag om ændring af lov om planlægning og forskellige andre love (Opfølgning

på evaluering af planloven m.v.) (L62), hvor det fremgår:

”Med ”bymidten” menes

det centrale område i byen, hvor der er en tæthed og variation af en række bymid-

tefunktioner, som f.eks. butikker, kulturtilbud, privat og offentlig service. Den stra-

tegiske planlægning skal ikke (nødvendigvis) begrænse sig til samme område som

den detailhandelsmæssige afgrænsning af bymidten, men bør omfatte den funkti-

onelle bymidte, hvor der er en tæthed og variation af bymidtefunktioner inden for

korte indbyrdes afstande.”

For så vidt angår klimatilpasning er Plan- og Landdistriktsstyrelsen enig i, at vej-

ledningen ændres, så ”klimasikring” erstattes med ”klimatilpasning”.

Plan- og Landdistriktsstyrelsen bemærker, at de øvrige bemærkninger ikke giver

anledning til ændringer i vejledningen.

2.2.7. Øvrige bemærkninger

Coop

efterspørger flere statslige krav til den strategiske planlægning for by-

midter. Det fremgår af vejledningen, at der ikke på nuværende tidspunkt gøres

brug af ministerens mulighed for at stille indholdsmæssige krav til den fysiske

udvikling i bymidterne. Coop foreslår, at der gøres brug af denne mulighed og

stilles konkrete krav om, at kommunerne skal tilpasse detailhandelsstrukturen

for hele kommunen, så den understøtter

–

fremfor modvirker

–

udviklingen af

bymidten. Coop foreslår, at der ligeledes bør gøres brug af ministerens mulig-

hed for at stille indholdsmæssige krav til den strategiske planlægning, så man

kan fastsætte krav om metoden for redegørelsen. På den måde kan man stille

krav om, at der redegøres for, hvordan detailhandelsplanlægningen støtter op

om den positive udvikling i bymidterne.

Det er Coops opfattelse og erfaring, at den mest afgørende faktor for et forsat

handelsliv og deraf følgende byliv i bymidterne, er en begrænsning af mulighe-

derne for at placere butikker udenfor bymidterne. Derfor mener Coop, at der

skal være mod til at sætte de krav og begrænsninger til kommunerne omkring

udlæg af aflastningsområder. Disse krav er nødvendige for at skabe mere liv i

bymidterne.

Det er Coops oplevelse, at det nærmest er umuligt at indklage kommunernes

detailhandelsplanlægning på baggrund af detailhandelsanalysernes beregnin-

ger og konklusioner. Planklagenævnet forholder sig ikke til validiteten af hver-

ken opland eller omsætningstal, idet kommunerne er overladt en meget bety-

delig skønsmargin. Det opleves ofte, at der opgives alt for lave forventede om-

Side 10

Akt nr. 347448

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 124: Orientering vedr. vejledning om strategisk planlægning for bymidter, fra ministeren for byer og landdistrikter

Notat

sætningstal for en ny butik og at metodefriheden til at definere oplandets stør-

relse betyder, at man i en analyse kan få beregningen af forbrugspotentiale til

at gå op med ønsker til arealudlæg. Coop mener, at der skal være konkrete krav

til redegørelsen, så planklagenævnet fremadrettet kan tage stilling til om ny de-

tailhandelsplanlægning i et opland til en bymidte er i strid med den strategiske

planlægning for bymidten. Derfor bør man også her gøre brug af ministerens

mulighed for at stille indholdsmæssige krav til den strategiske planlægning for

bymidten, så det bliver muligt at indklage misvisende detailhandelsplanlæg-

ning, som kan have uheldige følger for bymidterne.

Kommentar

Plan- og Landdistriktsstyrelsen bemærker, at de ovennævnte bemærkninger ved-

rører forhold, der ligger uden for vejledningens indholdsmæssige afgrænsning. Be-

mærkningerne behandles derfor ikke yderligere i dette høringsnotat.

Side 11

Akt nr. 347448

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 124: Orientering vedr. vejledning om strategisk planlægning for bymidter, fra ministeren for byer og landdistrikter

Notat

3. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Beskæftigelsesministeriet, Børne- og Undervisningsministeriet, Digitaliserings-

og Ligestillingsministeriet, Erhvervsministeriet, Finansministeriet, Forsvarsmi-

nisteriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Justitsministeriet, By-, Land- og

Kirkeministeriet, Klima- Energi- og Forsyningsministeriet, Kulturministeriet,

Miljøministeriet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Skatteministe-

riet, Social-, Bolig- og Ældreministeriet, Statsministeriet, Transportministeriet,

Uddannelses- og Forskningsministeriet, Udenrigsministeriet, Udlændinge- og

Integrationsministeriet, Økonomiministeriet, Arbejdstilsynet, Ankestyrelsen ,

Banedanmark, Beredsskabsstyrelsen, Bygningsstyrelsen, DanPilot, Danmarks

Statistik, Dansk Arkitektur Center, Dansk Design Center, Datatilsynet, Det Natio-

nale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Digitaliseringsstyrelsen, Energistyrel-

sen, Erhvervsstyrelsen, Finanstilsynet, Forsvaret

–

Forsvarskommandoen, For-

svarsministeriet Ejendomsstyrelsen, Forsyningstilsynet, Geodatastyrelsen,

GEUS, Kystdirektoratet, Kommissarius ved Statens Ekspropriationer i Jylland,

Kommissarius ved Statens Ekspropriationer på Øerne, Konkurrence- og Forbru-

gerstyrelsen, Landbrugsstyrelsen, Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, Mil-

jøstyrelsen, Miljø- og Fødevareklagenævnet, Naturstyrelsen, Nævnenes Hus,

Planklagenævnet, Rigsadvokaten, Rigsrevisionen, Sikkerhedsstyrelsen, Slots- og

Kulturstyrelsen, Social- og Boligstyrelsen, Styrelsen for Arbejdsmarked og Re-

kruttering, Styrelsen for dataforsyning og infrastruktur, Styrelsen for Forsy-

ningssikkerhed, Styrelsen for It og Læring, Styrelsen for Undervisning og Kvali-

tet, Sundhedsstyrelsen, Søfartsstyrelsen, Trafikstyrelsen, Uddannelses- og

Forskningsstyrelsen, Udlændingestyrelsen, Vejdirektoratet, Økonomistyrelsen,

Rigspolitiet, Domstolsstyrelsen, alle regioner, alle kommuner, alle stifter, alle by-

retter, 3F

–

Fagligt Fælles Forbund, 92-gruppen, abf Andelsboligforeningernes

Fællesrepræsentation, Akademikerne, Akademirådet, Arkitektforeningen, As-

faltindustrien, Biogas Danmark, BL

–

Danmarks almene Boliger, Byggeskadefon-

den, Byggesocietetet, Bygherreforeningen, Bygningskultur Ringsted, Bæredyg-

tigt Landbrug, Camping Outdoor Danmark, CO-industri (Centralorganisationen

af industriansatte i Danmark), COOP, COWI, Cyklistforbundet, Danmarks Fiske-

riforening PO, Danmarks Frie AutoCampere, Danmarks Idrætsforbund, Dan-

marks Naturfredningsforening, Dansk Affaldsforening, Dansk Blindesamfund,

Dansk Byplanlaboratorium, Dansk Camping Union, Dansk Ejendomsmæglerfor-

ening, Dansk Entomologisk Forening, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk

Fåreavl, Dansk Industri, Dansk Journalistforbund, Dansk Ungdoms Fællesråd

–

DUF, Danmarks Jægerforbund, Dansk Kyst- og Naturturisme, Dansk Metal,

Dansk Miljøteknologi, Dansk Sejlunion, Dansk Standard, Dansk Træinformation,

Danske Advokater, Danske Arkitektvirksomheder, Danske Destinationer, Dan-

ske Handicaporganisationer, Danske Havne, Danske Juletræer - træer & grønt,

Danske Kloakmestre, Danske Landskabsarkitekter, Danske Maritime, Danske

Shipping- og Havnevirksomheder, Danske Tegl, Danske Udlejere, DANVA -

Dansk Vand- og Spildevandsforening, De Samvirkende Købmænd, Det Centrale

Handicapråd, Det Danske Spejderkorps, Det finansielle ankenævn, DGI, DHI,

Dommerforeningen, Drivkraft Danmark, DTL Danske Vognmænd, Ejendom Dan-

mark, Elretur, Erhvervsflyvningens Sammenslutning, Erhvervslejernes Landsor-

ganisation, FAB

–

Foreningen af byplanlæggere, F-Camping, Feriehusudlejernes

Brancheforening, Finans Danmark, Forbrugerrådet Tænk, Forbundet Arkitekter

Side 12

Akt nr. 347448

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 124: Orientering vedr. vejledning om strategisk planlægning for bymidter, fra ministeren for byer og landdistrikter

Notat

og Designere (FAOD), Foreningen af Lystbådehavne i Danmark, Foreningen af

Rådgivende Ingeniører, Friluftsrådet, FSR - Danske Revisorer, Gammel Estrup -

Danmarks Herregårdsmuseum, Gavnø Slot, Grakom

–

Kommunikationsindu-

strien, Green Power Denmark, Grundejernes Investeringsfond, Handelsflådens

Arbejdsmiljø- og Velfærdsråd, Hedeselskabet, Historiske Huse, HOFOR, HORE-

STA, Klimabevægelsen, Kolonihaveforbundet, Komiteen Bæredygtig Kystkultur,

Landbrug & Fødevarer, Landdistrikternes Fællesråd, Landinspektørforeningen,

Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur, Landsforeningen Landsby-

erne i Danmark, Landsforeningen Praktisk Økologi, Lederne Søfart, Maskinme-

strenes Forening, Mejeriforeningen, Metroselskabet og Hovedstadens Letbane,

Moesgaard Museum, Movia, NOAH Friends of the Earth Denmark, Nuuday A/S,

RealDania, Rådet for Større Bade- og Vandsikkerhed, Rådet for Bæredygtigt Byg-

geri, Sammenslutningen af Danske Småøer, SMVdanmark, Sund & Bælt, TDC Net

A/S, TEKNIQ Arbejdsgiverne, Tele Industrien, Vikingeskibsmuseet, Økologisk

Landsforening, Ørsted, DSB, Energinet Eltransmission A/S, Energinet Gastrans-

mission A/S, Energinet Myndighedsenheden, Aalborg Universitet, Aalborg Uni-

versitet - Institut for Kemi og Biovidenskab, Aalborg Universitet - Institut for

Planlægning, Aalborg Universitet - Statens Byggeforskningsinstitut, Aarhus Uni-

versitet, Aarhus Universitet

–

Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet -

Professor emerita Ellen Margrethe Basse, Arkitektskolen i Århus, Danmarks

Tekniske Universitet, Københavns Universitet - Institut for Geovidenskab og Na-

turforvaltning, Københavns Universitet - Institut for Fødevare- og Ressource-

økonomi, Københavns Universitet - Professor Helle Tegner Anker, Syddansk

Universitet, GEUS - De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og

Grønland.

Side 13

Akt nr. 347448