ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 124: Orientering vedr. vejledning om strategisk planlægning for bymidter, fra ministeren for byer og landdistrikter

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2023-24
ULØ Alm.del Bilag 124
Offentligt

Vejledning om strategisk

planlægning for bymidter

Maj 2024

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 124: Orientering vedr. vejledning om strategisk planlægning for bymidter, fra ministeren for byer og landdistrikter

Titel:

Vejledning om strategisk planlægning for bymidter

Udgivet:

Maj 2024

Ophavsret:

Forside samt foto på s.17 og s.31 fra Colourbox.com.

Andre er Plan- og Landdistriktsstyrelsens egne fotos.

Udgiver:

Plan- og Landdistriktsstyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

T: 3330 7010

M: [email protected]

W: plst.dk

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 124: Orientering vedr. vejledning om strategisk planlægning for bymidter, fra ministeren for byer og landdistrikter

Forord

Lov nr. 1790 af 28. december 2023 om ændring af lov om planlægning trådte i kraft den

1. januar 2024 og gælder for forslag til kommuneplaner, der offentliggøres efter den 1.

januar 2024. Ændringen af planloven medfører, at alle landets kommuner fremover skal

tage stilling til udvikling af levende bymidter i kommunens mindre og mellemstore byer.

At fastholde levende bymidter er en opgave, der kræver politisk fokus og en god dialog

samt involvering på tværs af administration, myndigheder, organisationer, virksomheder

og borgere. Den strategiske planlægning skal fremme udviklingen af levende bymidter

og styrke den kommunalpolitiske dialog med borgere, erhvervsliv, foreninger og frivilli-

ge omkring bymidtens udvikling.

Vejledningen har til formål at give et overblik over og uddybning af bestemmelserne om

strategisk planlægning for bymidter.

Som supplement til vejledningen vil der blive udarbejdet et inspirationskatalog med

gode eksempler på strategisk planlægning for bymidter, metoder, der kan anvendes i

planlægningen og indsatser, der kan understøtte levende bymidter.

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 124: Orientering vedr. vejledning om strategisk planlægning for bymidter, fra ministeren for byer og landdistrikter

Indholdsfortegnelse

Forord �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ 3

1�½ Baggrund �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½

1.1 Partnerskab for levende bymidter og aftale om ”Mere liv i bymidter

og landdistrikter”

1.2 Evaluering af planloven og aftale om ”Opfølgning på evaluering af

planloven”

1.3 Læsevejledning

2�½ Nyt krav om strategisk planlægning for bymidter�½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½

2.1 Byer omfattet af krav om strategisk planlægning for bymidter

2.2 Tværkommunal koordinering

2.3 Ministerens bemyndigelse og metodefrihed

3�½ Indhold i den strategiske planlægning for bymidter �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½

3.1 Udvikling af levende bymidter

3.2 Dialog med byens private og civile aktører

3.3 Målsætninger og virkemidler for udviklingen af bymidter

3.4 Placering af offentlige funktioner og bevaring af kulturmiljøer og

bygninger i bymidterne

4�½ Retningslinjer for udviklingen af bymidter �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ 21

5�½ Krav om redegørelse �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ 23

5.1 Grundlaget for den strategiske planlægning og sammenhæng med

andre relevante strategier og planer

5.2 Hvordan understøtter kommuneplanlægningen den ønskede

udvikling af bymidter

5.3 Sammenhæng med detailhandelsplanlægning i kommuneplanen 27

6�½ Øvrige indsatser for levende bymidter �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½

6.1 Forsøgsordning for frie bymidter

6.2 Puljer til levende bymidter

6.3 Ekspertudvalg til udpegning af nationale kulturmiljøer

Bilag 1�½ Tjekliste �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ 32

Bilag 2�½ Oversigt over byer, omfattet af krav om strategisk planlægning ved

lovens ikrafttrædelse �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ 35

VEJLEDNING OM STRATEGISK PLANLÆGNING FOR BYMIDTER I

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 124: Orientering vedr. vejledning om strategisk planlægning for bymidter, fra ministeren for byer og landdistrikter

PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN

VEJLEDNING OM STRATEGISK PLANLÆGNING FOR BYMIDTER I

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 124: Orientering vedr. vejledning om strategisk planlægning for bymidter, fra ministeren for byer og landdistrikter

PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN

1. Baggrund

Kravet om strategisk planlægning for bymidter er indført i planloven på baggrund af

to politiske aftaler: ”Mere liv i bymidter og landdistrikter” af 29. november 2021 og

”Opfølgning på evaluering af planloven m.v.” af 15. juni 2022. Kravet om strategisk

planlægning for bymidter er endvidere baseret på rapporten og anbefalingerne fra

Partnerskab for levende bymidter og på evalueringen af planloven. Disse politiske

aftaler og rapporter opsummeres i det følgende.

1.1 Partnerskab for levende bymidter og aftale om ”Mere

liv i bymidter og landdistrikter”

Partnerskab for levende bymidter blev nedsat af erhvervsministeren i august 2020 med

deltagelse af Kulturministeriet, KL, Frederikshavn, Syddjurs, Varde, Assens og Guld-

borgsund kommuner, Den filantropiske forening Realdania, De Samvirkende købmænd,

Danske Handelsbyer, Dansk Erhverv, Lokale og Anlægsfonden og Landdistrikternes

Fællesråd under ledelse af det daværende Indenrigs- og Boligministerium.

Partnerskabet afleverede i maj 2021 en række anbefalinger til, hvordan man kan fremme

levende bymidter i mindre og mellemstore byer. Partnerskabets rapport og anbefalinger

findes på planinfo.dk.

Partnerskab for levende bymidter havde i sin rapport følgende opsummering på den

udvikling, der ses i bymidten i de mindre og mellemstore byer:

”

De danske bymidter har historisk set haft en væsentlig rolle som byernes sociale mø-

dested og som adgangspunkt til handel, service og som vigtige transportpunkter. Men

mange mindre og mellemstore byer oplever i dag, at bymidten er udfordret, og at der er

begyndende krisetegn med flere tomme butikker og færre kunder. De udfordringer, som

bymidterne står over for, er store og komplekse og hverken ejendomsejere, butiksindeha-

vere, kommuner eller borgere kan løse dem alene.

Der er tale om grundlæggende forandringer i familie og hverdagsliv, der sammen med

øget e-handel og konkurrence fra butikker og butikscentre uden for bymidten, fordrer en

løbende og omfattende omstilling af bymidten til i højere grad at møde de nye behov for

oplevelser, fritidsliv og gode mødesteder.

”

Partnerskabet formulerede 12 anbefalinger for at fastholde og understøtte levende

bymidter. To af anbefalingerne er centrale for det nye krav om strategisk planlægning

for bymidter:

■

Helhedsorienteret strategi for levende bymidter. For at sikre langsigtet lokalpo-

litisk fokus på bymidten bør kommunerne sikre en helhedsorienteret strategi

VEJLEDNING OM STRATEGISK PLANLÆGNING FOR BYMIDTER I

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 124: Orientering vedr. vejledning om strategisk planlægning for bymidter, fra ministeren for byer og landdistrikter

PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN

for bymidten med henblik på at styrke dialog og koordinering af bymidteind-

satsen i kommunen. Det kan fx ske i form af et fælles strategisk ophæng for de

eksisterende erhvervs- og turismestrategier og planlægningen for detailhandel

i form af en strategisk udviklingsplan eller gennem en større samtænkning af

de eksisterende strategier og planer.

■

Flere offentlige bylivsskabende funktioner i bymidterne. Levende bymidter skal

styrkes ved at fremme beslutninger om placering af offentlige bylivsskabende

funktioner i bymidten, fx uddannelsesinstitutioner, bibliotek, sundhedshus eller

kultur-, fritids- og foreningsfunktioner.

På den baggrund besluttede en bred kreds af Folketingets partier i november 2021 en

række indsatser i aftalen ”Mere liv i bymidter og landdistrikter”. Aftalepartierne ønskede

med aftalen at understøtte stærke lokalsamfund, hvor bymidterne kan være det lokale

samlingspunkt og mødested, idet bymidterne i mange af de mindre og mellemstore

byer er præget af butiksdød.

Aftalen indeholder følgende indsatser for ”velfungerende provinsbyer med levende

bymidter”:

■

Krav om strategisk planlægning for bymidter.

Forsøgsordning med frie bymidter, og 130 mio. kr. målrettet frie bymidter.

Byfornyelsesmidler målrettet bymidter på 180 mio. kr.

Indsatserne i aftalen uddybes i afsnit 6.

1.2 Evaluering af planloven og aftale om ”Opfølgning på

evaluering af planloven”

Krav om strategisk planlægning for bymidter indgik endvidere i den politiske aftale fra

15. juni 2022 om ”Opfølgning på evaluering af planloven m.v.”.

Den 29. marts 2021 blev der offentliggjort en evaluering af planloven. Evalueringen

indeholder bl.a. en evaluering af de ændringer af planlovens detailhandelsregler, der

blev gennemført i 2017.

Det fremgår af evalueringen, at de nye muligheder i planloven for at skabe plads til

større butikker og aflastningsområder uden for bymidterne betyder, at der skabes en

mere effektiv butiksstruktur. Det vurderes bl.a., at muligheden for større butikker og de

nye udlæg til aflastningsområder bidrager til bedre konkurrencevilkår for de fysiske

butikker over for e-handlen. På den anden side vurderes det, at den stigende e-handel

VEJLEDNING OM STRATEGISK PLANLÆGNING FOR BYMIDTER I

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 124: Orientering vedr. vejledning om strategisk planlægning for bymidter, fra ministeren for byer og landdistrikter

PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN

og de forholdsvis mange arealudlæg til butikker uden for bymidterne kan medføre, at

der bliver flere tomme lokaler i bymidterne, især i de mindre og mellemstore byer, og at

der er risiko for, at der udlægges mere areal, end der bliver behov for i fremtiden, og at

konsekvenserne for bymidterne og oplandsbyerne undervurderes.

Det fremgår af den politiske aftale fra 15. juni 2022 om ”Opfølgning på evaluering af

planloven m.v.”, at der skal indføres krav om, at kommunerne i kommuneplanen skal

foretage en strategisk planlægning for levende bymidter med angivelse af målsætnin-

ger for levende bymidter, herunder placering af offentlige, bylivsskabende funktioner i

bymidter som fx bibliotek, sundhedshus, rådhus, uddannelsesinstitutioner og offentlig

transport og bylivsskabende elementer som bevaring af kulturmiljøer og bygninger.

1.3 Læsevejledning

I kapitel 2 gennemgås lovændringen med fokus på, hvilke krav der stilles til kommu-

nerne.

I kapitel 3 gennemgås kravene til indholdet i og processen for udar-

bejdelsen af den strategiske planlægning samt kravet om retningslinjer.

I kapitel 4 gennemgås retningslinjer for udviklingen af bymidter.

I kapitel 5 gennemgås redegørelseskravene.

I kapitel 6 gives der et overblik over statslige indsatser og puljer til bymidter.

Grå bokse gengiver planlovens bestemmelser om strategisk planlægning.

Grønne bokse beskriver inspirationspunkter eller eksempler.

Bilag 1 og 2 indeholder en tjekliste og en oversigt over byer omfattet af krav om

strategisk planlægning.

VEJLEDNING OM STRATEGISK PLANLÆGNING FOR BYMIDTER I

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 124: Orientering vedr. vejledning om strategisk planlægning for bymidter, fra ministeren for byer og landdistrikter

PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN

2. Nyt krav om strategisk planlægning for

bymidter

I dette kapitel gennemgås lovændringen med fokus på, hvilke krav, der stilles til kom-

munerne, og hvilke valg, kommunerne selv skal træffe i arbejdet med den strategiske

planlægning for bymidter.

Pr. 1. januar 2024 er der indført nye bestemmelser i planloven om strategisk planlæg-

ning for bymidter:

Planlovens § 5 e. Kommuneplanlægningen skal under hensyn til lokal

forhold indeholde en helhedsorienteret strategisk planlægning for bymid-

ter i mindre og mellemstore byer, jf. § 5 f.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen skal koordinere den strategiske planlægning

for bymidter med nabokommuner, hvis udviklingen af bymidter også er

afhængig af udviklingen af bymidter i disse kommuner.

Stk. 3.

Ministeren for byer og landdistrikter kan fastsætte regler om grund-

laget for kommunalbestyrelsens strategiske planlægning for bymidter, jf.

stk. 1.

Kravet medfører, at der i kommuneplanlægningen skal foretages en helhedsorienteret

strategisk planlægning for bymidter. Hermed menes en helhedsorienteret stillingtagen

til udvikling og omstilling af bymidten, der kan danne grundlag for at fokusere på den

kommunale planlægning for bymidten.

Den strategiske planlægning skal bidrage til at sætte et nødvendigt og vedvarende

fokus på udviklingsmuligheder og planlægningen for bymidterne. Den strategiske

planlægning skal understøtte en udvikling af levende bymidter i kommunens mindre og

mellemstore byer. Planlægningen for bymidterne skal udarbejdes i dialog med private

og civile aktører i byen. Dermed sikres en bred forankring af målsætninger og virkemid-

ler for bymidten, hvor kommunale, private og civile indsatser understøtter hinanden og

bidrager til samme mål. Kravet gælder for forslag til revision af kommuneplanen, der

offentliggøres efter den 1. januar 2024.

VEJLEDNING OM STRATEGISK PLANLÆGNING FOR BYMIDTER I

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 124: Orientering vedr. vejledning om strategisk planlægning for bymidter, fra ministeren for byer og landdistrikter

PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN

2.1 Byer omfattet af krav om strategisk planlægning for

bymidter

Planlovens § 5 e, stk. 1. Kommuneplanlægningen skal under hensyn til

lokale forhold indeholde en helhedsorienteret strategisk planlægning for

bymidter i mindre og mellemstore byer, jf. § 5 f.

Kravet gælder for bymidten i byer med mellem 4.000 og 20.000 indbyggere samt

bymidten i den største by i hver af de fire ø-kommuner (Fanø, Læsø, Samsø, Ærø),

også selvom den største by har færre end 4.000 indbyggere. Indbyggertallet opgøres

af Danmarks Statistik. Der er aktuelt ca. 120 byer i Danmark, der er omfattet af kravet.

I bilag 2 findes en liste over de byer, som i januar 2024 er omfattet af kravet. Med de

nye regler er kommunerne forpligtet til at foretage en strategisk planlægning for og

forholde sig til udviklingen af bymidterne i de til enhver tid omfattede byer.

Med ”bymidten” menes det centrale område i byen, hvor der er en tæthed og variation

af en række bymidtefunktioner, som fx butikker, kulturtilbud, privat og offentlig service.

Bymidten har typisk udgangspunkt i den historiske del af den oprindelige by. Bymidten

er oftest karakteriseret ved, at der foruden butikker er eksempelvis caféer, restauranter,

biografer, spillesteder, hoteller, stationer og busterminaler, lægekonsultationer, banker,

forretningsservice, rådhus, bibliotek, skole, sundhedsvæsen og offentlig administration

mv. inden for korte indbyrdes afstande. I de større byer er butikkerne ofte placeret

omkring en hovedgade og et eller flere butiksstrøg. Sidegaderne udgør ofte sekundære

butiksstrøg.

Afgrænsningen af den strategiske planlægning for bymidten kan tage udgangspunkt i

den detailhandelsmæssige afgrænsning af bymidten i kommuneplanen jf. planlovens §

5 m, hvorefter beliggenheden og afgrænsningen af bymidter og bydelscentre skal tage

udgangspunkt i tilstedeværelsen og koncentrationen af en række funktioner, herunder

butikker, kulturtilbud, privat og offentlig service. Det vil dog også være muligt at arbejde

med et større eller mindre område for den strategiske planlægning for bymidten.

Den eksisterende detailhandel og detailhandelsplanlægningen for bymidten vil ofte

være et naturligt udgangspunkt for den strategiske planlægning for bymidten, men da

den strategiske planlægning skal være helhedsorienteret, har den et bredere fokus end

detailhandel, jf. kapitel 3. For en uddybning af planlovens regler om planlægning for

detailhandel, henvises til Vejledning om detailhandelsplanlægning 2017.

VEJLEDNING OM STRATEGISK PLANLÆGNING FOR BYMIDTER I

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 124: Orientering vedr. vejledning om strategisk planlægning for bymidter, fra ministeren for byer og landdistrikter

PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN

Bymidtens sammenhæng med andre områder i byen kan indgå i strategien. Det vil fx

være relevant, hvis der er væsentlige funktioner eller attraktioner, der er placeret uden

for bymidtens historiske centrum, som har en strategisk betydning for bymidtens udvik-

ling. Den strategiske planlægning for bymidter skal foretages under hensyn til de lokale

forhold. Det betyder bl.a., at detaljeringsgraden af den strategiske planlægning kan

variere fra kommune til kommune, og fra by til by, og at kommunerne med forbehold

for regler fastsat i medfør af § 5 e, kan beslutte, på hvilket grundlag, og efter hvilken

metode den strategiske planlægning foretages.

Kommunens bymønster

Det overordnede politiske valg af hovedby eller hovedbyer i kommunen

har stor betydning for kommunens efterfølgende prioritering og plan-

lægning. Mange kommuner udpeger et bymønster i kommunen, der

definerer byernes roller, hvilket danner et hensigtsmæssigt grundlag for

prioriteringer i planstrategien og kommuneplanen og for andre indsatser.

Kommunerne kan vælge at foretage en strategisk planlægning også for

andre af kommunens byer. Det kan være byer med færre end 4.000 ind-

byggere, som betjener et stort opland med privat og offentlig service og

kulturtilbud, eller som udgør en vigtig attraktion for turismen i kommu-

nen, og hvor det derfor er afgørende at fastholde en levende og attraktiv

bymidte. Det kan også være byer med flere end 20.000 indbyggere, hvor

bymidten gradvis tømmes for funktioner, og der derfor er behov for

at samle de kommunale, private og civile aktører i en fælles strategisk

indsats for at fastholde en levende bymidte.

2.2 Tværkommunal koordinering

Planlovens § 5 e, stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal koordinere den strate-

giske planlægning for bymidter med nabokommuner, hvis udviklingen af

bymidter også er afhængig af udviklingen af bymidter i disse kommuner.

VEJLEDNING OM STRATEGISK PLANLÆGNING FOR BYMIDTER I

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 124: Orientering vedr. vejledning om strategisk planlægning for bymidter, fra ministeren for byer og landdistrikter

PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN

Hensigten med koordineringsforpligtelsen er at sikre, at den strategiske planlægning for

bymidterne sammentænkes på tværs af kommunegrænser, hvor dette måtte være rele-

vant. Kommunen skal vurdere, om funktioner som fx offentlig og privat service, kultur- og

foreningsliv eller transportinfrastrukturen har betydning på tværs af kommunegrænserne,

og om der derfor er behov for at koordinere den strategiske planlægning for bymidten

med nabokommunerne. En koordinering med nabokommunerne vil bl.a. kunne have som

formål at drøfte og fastlægge en arbejdsdeling mellem byerne og de større centerområder

i kommunerne, så der sikres en hensigtsmæssig synergi mellem funktionerne i den enkel-

te bymidte samtidig med, at der er udviklings- og vækstmuligheder i begge kommuner.

De fleste kommuner er bekendt med byernes oplande fra detailhandelsplanlægningen

og eventuelle detailhandelsanalyser. Kravet om, at kommunalbestyrelsen skal koordine-

re den strategiske planlægning for bymidter med nabokommuner, hvis udviklingen af

bymidter også er afhængig af udviklingen af bymidter i disse kommuner, er i tråd med

planlovens regler om, at der i redegørelsen til kommuneplanen skal angives planens

sammenhæng med kommuneplanlægningen i nabokommunerne.

Bymidtens opland

En bymidte betjener ofte et større opland i form af omkringliggende

landdistrikter og mindre byer, der benytter de funktioner, der findes i

bymidten i form af offentlig og privat service, sundhedsfunktioner samt

kultur-, fritids- og foreningsliv, ligesom byen rummer større eller mindre

arbejdspladser. Afhængigt af byens placering i kommunen kan bymidtens

naturlige opland dermed gå på tværs af kommunegrænser.

Kommuner kan med fordel indgå i strategiske partnerskaber om tiltag

og indsatser i bymidterne på tværs af kommunegrænser. Fx kan opret-

holdelse af faciliteter og funktioner med fordel ske mellem bymidter i

forskellige kommuner.

2.3 Ministerens bemyndigelse og metodefrihed

Planlovens § 5 e, stk. 3. Ministeren for byer og landdistrikter kan fastsætte

regler om grundlaget for kommunalbestyrelsens strategiske planlægning

for bymidter, jf. stk. 1.

VEJLEDNING OM STRATEGISK PLANLÆGNING FOR BYMIDTER I

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 124: Orientering vedr. vejledning om strategisk planlægning for bymidter, fra ministeren for byer og landdistrikter

PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN

Ministeren for byer og landdistrikter har mulighed for at fastsætte regler om grundlaget

for den strategiske planlægning for bymidter. Bemyndigelsen er ikke udnyttet ved

lovens ikrafttræden.

Der er dermed ikke fastlagt specifikke krav til grundlaget for den strategiske planlæg-

ning for bymidter. Det er derfor op til kommunalbestyrelsen at beslutte, på hvilket

nærmere grundlag den strategiske planlægning skal udføres. Det er endvidere op til

kommunalbestyrelsen, under hensyn til de lokale forhold, at beslutte, i hvilket omfang

den strategiske planlægning skal udføres på grundlag af konkrete vurderinger eller

mere generelle analyser.

Kommunerne har således frihed i valg af både grundlag og metode i forhold til, hvor-

dan kommunen mest hensigtsmæssigt kan arbejde med den strategiske planlægning

for de omfattede bymidter, dog med forbehold for regler, der måtte blive udstedt om

grundlaget og metode for den strategiske planlægning i medfør af § 5 e.

Kommunerne har dermed også mulighed for i høj grad at tilpasse metoden til de lokale

forhold og de metoder, der anvendes af kommunen i forbindelse med kommuneplan-

lægningen i øvrigt. Kommunerne vil i arbejdet med den strategiske planlægning kunne

bygge videre på den planlægning m.v., som kommunerne hidtil måtte have foretaget i

relation til at sikre levende bymidter.

VEJLEDNING OM STRATEGISK PLANLÆGNING FOR BYMIDTER I

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 124: Orientering vedr. vejledning om strategisk planlægning for bymidter, fra ministeren for byer og landdistrikter

PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN

3. Indhold i den strategiske planlægning

for bymidter

Planlovens § 5 f. Den strategiske planlægning for bymidter skal

understøtte en udvikling af levende bymidter i kommunens mindre og

mellemstore byer,

udarbejdes i dialog med byens private og civile aktører,

angive overordnede målsætninger og virkemidler for udviklingen af

bymidterne og

tage stilling til placering af offentlige funktioner og bevaring af kultur-

miljøer og bygninger i bymidterne.

Formålet med og de indholdsmæssige krav til den strategiske planlægning uddybes i

dette kapitel.

Kravet om strategisk planlægning for bymidter pålægger kommunerne at styrke det

strategiske fokus på bymidterne i kommuneplanlægningen. Det centrale i kravet er, at

der formuleres målsætninger og virkemidler, som understøtter en udvikling af levende

bymidter, og at disse målsætninger og virkemidler udarbejdes i dialog med byens

private og civile aktører.

Der stilles ikke nærmere bestemte indholdsmæssige krav til den fysiske planlægning for

bymidterne, og reglerne vil således ikke mindske kommunalbestyrelsens planlægnings-

mæssige råderum.

VEJLEDNING OM STRATEGISK PLANLÆGNING FOR BYMIDTER I

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 124: Orientering vedr. vejledning om strategisk planlægning for bymidter, fra ministeren for byer og landdistrikter

PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN

Kommunalbestyrelsens råderum

Det er kommunalbestyrelsen, der prioriterer emnerne i kommuneplanen,

herunder hvor detaljeret den strategiske planlægning for bymidter skal

behandles. Opgaven må ses i forhold til, hvilken situation kommunens

bymidter befinder sig i. Behovet for særlig opmærksomhed vil selvsagt

være større, hvis der er store udfordringer, fx i form af udflytning af funk-

tioner, tomme butikslokaler og manglende tilflytning.

Den strategiske planlægning skal være et svar på de lokale udfordringer

og et udtryk for det politiske valg i den enkelte kommune. Det er op

til kommunalbestyrelsen, under hensyn til de lokale forhold og i dialog

med lokalsamfundet, at vurdere, hvad der nærmere har betydning for,

om der kan ske en udvikling af levende bymidter i kommunens mindre

og mellemstore byer.

Overvejelser om, hvordan de enkelte bymidter bedst kan understøttes,

kan tages med udgangspunkt i en analyse af, hvilke forhold, der har

betydning for bymidten og de lokale borgere. En levende bymidte kan

fremmes ved at udvikle på de forhold, hvor bymidten er udfordret, eller

der kan sættes ind på yderligere at udvikle de forhold, der allerede er en

styrke for bymidten.

3.1 Udvikling af levende bymidter

Planlovens § 5 f, stk. 1, nr. 1. Den strategiske planlægning for bymidter

skal understøtte en udvikling af levende bymidter i kommunens mindre og

mellemstore byer.

Formålet med den strategiske planlægning i kommuneplanen er at styrke det strategiske

fokus på bymidterne og understøtte en udvikling af levende bymidter i kommunernes

mindre og mellemstore byer. Den strategiske planlægning skal bidrage til at sætte

et nødvendigt og vedvarende fokus på udviklingsmuligheder og planlægningen

for bymidterne, og sikre et tættere samspil mellem kommunen og erhvervs- og

VEJLEDNING OM STRATEGISK PLANLÆGNING FOR BYMIDTER I

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 124: Orientering vedr. vejledning om strategisk planlægning for bymidter, fra ministeren for byer og landdistrikter

PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN

foreningslivet i byen. På baggrund af rapporten fra Partnerskab for levende bymidter

og de politiske aftaler, som danner baggrund for kravet om strategisk planlægning, kan

der sammenfattes en række forhold, der karakteriserer en levende bymidte, og som

det er ønsket at sætte fokus på med kravet om strategisk planlægning for bymidten:

■

Offentlige bylivsskabende funktioner som fx bibliotek, sundhedshus, rådhus,

uddannelsesinstitutioner og musikskole.

Private bymidteerhverv som detailhandel, restauration, liberale erhverv samt

service- og sundhedsfunktioner som læger, fysioterapeuter og frisører.

Kultur-, fritids-, idræts-, forenings- og oplevelsesfunktioner som fx teatre,

museer, kirker og forsamlingslokaler.

Bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer, der repræsenterer den fælles

kulturhistorie.

Sociale mødesteder i form af torve, pladser, grønne arealer og legepladser.

Offentlig transport i form af station eller busholdeplads.

De nævnte forhold behøver ikke alle at være til stede og kan være til stede i større

eller mindre grad, ligesom andre forhold kan have væsentlig betydning. Det er op

til kommunalbestyrelsen under hensyn til de lokale forhold at vurdere, hvad der har

betydning for udvikling af en levende bymidte i den enkelte by.

Partnerskabets vision for levende bymidter

Partnerskab for levende bymidter formulerede en fælles vision om at

udvikle og fremme levende og bæredygtige bymidter i de mindre og

mellemstore byer. Levende bymidter er ifølge Partnerskabet kendetegnet

ved:

•

At bymidterne tilbyder en tæthed og variation af tilbud inden for

handel samt øvrig privat og offentlig service, kultur, fritid, rekreation

mv. En stor variation af funktioner medfører en samlet set større

kundestrøm og dermed synergieffekt, ligesom en stor variation vil

gøre bymidtens samlede udbud mindre sårbart over for fremtidige

forandringer i forbrugs- og adfærdsmønstre.

At bymidterne tilbyder attraktive by- og kulturmiljøer og dermed

udfylder en vigtig funktion som mødested for alle byens borgere

og fungerer understøttende for den lokale sammenhængskraft. Et

attraktivt by- og kulturmiljø i bymidten understøtter desuden byens

mulighed for at tiltrække bosætning, erhverv og turisme.

•

VEJLEDNING OM STRATEGISK PLANLÆGNING FOR BYMIDTER I

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 124: Orientering vedr. vejledning om strategisk planlægning for bymidter, fra ministeren for byer og landdistrikter

PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN

3.2 Dialog med byens private og civile aktører

Planlovens § 5 f, stk. 1, nr. 2. Den strategiske planlægning for bymidter skal

udarbejdes i dialog med byens private og civile aktører.

Planlægningen for bymidterne skal udarbejdes i dialog med private og civile aktører

i byen, der fx vil kunne være erhvervsliv, idræts-, kultur og foreningsliv, uddannelses-

institutioner, lokale museer, kirkelige myndigheder, boligforeninger, ejendomsejere og

borgere.

Formålet med dialogen er at opnå en bred forankring af målsætninger og virkemidler

for bymidten, hvor kommunale, private og civile indsatser understøtter hinanden og

bidrager til samme mål.

Hvis der allerede er udarbejdet en udviklingsplan eller strategi for bymidten, som er

bredt forankret og baseret på inddragelse af bymidtens aktører, kan det indledningsvist

overvejes, om denne skal udgøre fundamentet for den strategiske planlægning for

bymidten. Hvis dette ønskes, vil der ikke være krav om at gennemføre en ny inddragel-

sesproces.

Det kan også overvejes, hvordan kommunens allerede planlagte borgerinddragelse i for-

bindelse med revision af kommuneplanen kan tilpasses eller suppleres, så der sikres dialog

med byens aktører om det særlige tema vedrørende strategisk planlægning for bymidten.

Kommunalbestyrelsen har frihed til at vælge processen for dialog med byens borgere,

foreninger og andre aktører, så dialogmetoden passer til de lokale forhold.

VEJLEDNING OM STRATEGISK PLANLÆGNING FOR BYMIDTER I

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 124: Orientering vedr. vejledning om strategisk planlægning for bymidter, fra ministeren for byer og landdistrikter

PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN

Erfaringer med lokal inddragelse

I 2022 er Partnerskabets anbefalinger blevet testet i fem danske bymidter:

Ringsted, Vordingborg, Lemvig, Vojens og Rødekro. De fem testbyer har

haft til opgave at opnå erfaringer med to af Partnerskabets anbefalinger:

At styrke de lokalt forankrede bymidtesamarbejder og at sætte fokus på

den strategiske udvikling af bymidten. Testbyerne har derudover opnået

erfaringer med inddragelse af forskellige målgrupper i bymidtesamarbej-

det som fx ejendomsejerne og unge.

Erfaringerne fra testbyerne viser blandt andet, at det lokale samarbejde

om bymidten kan bidrage med lokal viden og afklaring, ligesom det er

et nødvendigt skridt for at sikre en lokal forankring af prioriteringer og

indsatser. Det giver de bedste resultater, hvis der i bymidtesamarbejdet

kan sættes fokus på et konkret projekt eller et fælles mål, så der er en

konkret opgave, som skal løses i fællesskab. Den politiske forankring af

bymidtesamarbejdet betyder endvidere meget for gennemslagskraften

af projekterne. Derudover er der i forløbet opnået en række af andre

erfaringer. Testbyernes erfaringer er samlet i en erfaringsopsamling, som

også findes på planinfo.dk.

Eksempler på dialog og inddragelse

De fem testbyer under Partnerskab for levende bymidter havde positive

erfaringer med at styrke det privat-offentlige bymidtesamarbejde. Det

kommunale engagement og styring gav anledning til lokal gejst og

opbakning blandt byens aktører. Engagementet førte til lokal forankring

af prioriteringer og identifikation af nye fokusområder og åbnede for

nye muligheder og løsninger, som den kommunale fysiske planlægning

kunne følge op på.

Testbyerne havde derudover gode erfaringer med at benytte alternative

og utraditionelle inddragelsesmetoder som supplement til de mere tra-

ditionelle borgermøder. Det kan give lokalt ejerskab og øget transparens,

hvis et bymidtesamarbejde inddrages i procesvalg, så som at udvikle

indholdet i scenarier eller afklaring af indholdet fra åbne borgermøder.

Dette kan fx ske i et fast mødeforløb med de konsulenter eller arkitekter,

der er tilknyttet opgaven. Den kommunale projektleders rolle bliver i det-

te tilfælde at designe processen for inddragelsen og at sikre den faglige

robusthed af de lokale løsningsforslag undervejs. Inddragelse kan også

ske via workshops, arrangementer eller midlertidige afprøvninger.

VEJLEDNING OM STRATEGISK PLANLÆGNING FOR BYMIDTER I

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 124: Orientering vedr. vejledning om strategisk planlægning for bymidter, fra ministeren for byer og landdistrikter

PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN

3.3 Målsætninger og virkemidler for udviklingen af

bymidter

Planlovens § 5 f, stk. 1, nr. 3. Den strategiske planlægning for bymidter

skal angive overordnede målsætninger og virkemidler for udviklingen af

bymidterne.

Kommunalbestyrelsen skal i den strategiske planlægning angive overordnede målsæt-

ninger og virkemidler for udviklingen af bymidter. De overordnede målsætninger og

virkemidler skal indgå som en del af grundlaget for kommunalbestyrelsens fastsættelse

af retningslinjer for udvikling af levende bymidter.

Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til de overordnede målsætninger og virkemidler

på baggrund af den samlede stillingtagen til muligheder for udvikling af bymidten og

under hensyn til formålet om at understøtte en udvikling af levende bymidter. Målsæt-

ninger og virkemidler skal angives for hver af de bymidter i kommunen, der er omfattet

af kravet.

Målsætninger kan angives som en overordnet strategisk retning for bymidten, eller som

flere mål, der er uafhængige af hinanden. Se eksempler på målsætninger i boksen på

næste side.

Virkemidler er de indsatser, der skal bidrage til at nå de overordnede målsætninger.

Virkemidlerne vil ofte bestå af tiltag inden for bymidtens eksisterende fysiske rammer

dvs. uden at gennemføre større anlægsprojekter. Omstilling og tilpasning i form af

ændret anvendelse af eksisterende bygninger, områdefornyelse eller gennemførelse af

aktiviteter og events kan være relevante virkemidler. Virkemidler er ikke nødvendigvis

kommunale indsatser. Det kan også være indsatser, som gennemføres af lokale eller

civile aktører eller handelstandsforeningen.

Der kan tages udgangspunkt i den eksisterende planlægning og de eksisterende

strategier for bymidten, hvis det vurderes, at de kan bidrage til at nå de overordnede

målsætninger.

Hvis der allerede er udarbejdet en strategi for byen eller bymidten, kan målsætninger

og virkemidler måske udledes heraf. Det kan fx være, at der allerede er identificeret

udviklingspotentialer i byen og bymidten, som skal understøttes i den strategiske

planlægning for bymidten. Dog skal kommunen holde sig for øje, at den strategiske

planlægning for bymidten udarbejdes i dialog med byens private og civile aktører. Så

det skal vurderes, om den eksisterende strategi lever op til dette krav.

VEJLEDNING OM STRATEGISK PLANLÆGNING FOR BYMIDTER I

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 124: Orientering vedr. vejledning om strategisk planlægning for bymidter, fra ministeren for byer og landdistrikter

PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN

Eksempler på målsætninger

Som eksempler fra testbyerne under Partnerskab for levende bymidter er

følgende visioner eller målsætninger for bymidten:

•

I Lemvig blev der i strategi for handel og turisme formuleret mål-

sætninger om at udvikle Lemvig som handelsby for at sikre gode

indkøbsmuligheder, og hele kommunen som turistdestination. Stra-

tegien indeholder bl.a. konkrete mål for udvikling af detailhandlen i

Lemvig, og mål om at udvide turistsæsonen.

I Rødekro blev der i samarbejdet mellem aktørerne nået til enighed

om visionen ”Den grønne stationsby”, og dermed målsætninger om

at udvikle bymidten med mere bynatur.

I Vordingborg indeholder strategien for bymidten en målsætning om,

at den gamle købstad skal være fremtidens ”mødestad”. Dette vil fx

kunne udmøntes i mere konkrete virkemidler i form af, at der skal

etableres attraktive mødesteder i bymidten og at tomme butiksloka-

ler omdannes til boligformål.

•

VEJLEDNING OM STRATEGISK PLANLÆGNING FOR BYMIDTER I

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 124: Orientering vedr. vejledning om strategisk planlægning for bymidter, fra ministeren for byer og landdistrikter

PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN

Eksempler på virkemidler

Partnerskab for levende bymidter pegede bl.a. på følgende virkemidler i

arbejdet med at skabe levende bymidter:

•

Et centralt virkemiddel til at sikre et langsigtet og helhedsorienteret

fokus på bymidten er at etablere et privat-offentligt bymidtesamar-

bejde, eller styrke et allerede eksisterende samarbejde ved at gøre det

bredere eller mere formelt. Bredt forankrede, formaliserede bymidte-

samarbejder er en central nøgle til fremtidssikring af bymidterne.

Konkrete virkemidler på kort sigt kan være markedsføring, byliv-events,

udsmykning, fundraising, branding- og kommunikationsindsatser,

aktivering af tomme lokaler, byvandringer, netværksarrangementer

og vidensdeling.

I det længere perspektiv kan der gennemføres større investeringer og

fysiske forandringer i byrummet. Det kan fx være ændringer i byrum-

mets anvendelse, øget sikkerhed og tilgængelighed, forskønnelse og

begrønning eller klimatilpasning.

Virkemidler kan også bestå af indsatser for at tiltrække virksomheder

og udvikling af nye forretningsmodeller, kompetenceudvikling af

bymidtens aktører (fx øget digitalisering eller kundeservice) eller at

samle aktørernes data og viden i en fælles videns- og statistikbank.

•

VEJLEDNING OM STRATEGISK PLANLÆGNING FOR BYMIDTER I

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 124: Orientering vedr. vejledning om strategisk planlægning for bymidter, fra ministeren for byer og landdistrikter

PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN

To andre virkemidler, som kan bidrage til at skabe levende bymidter, er placering af

offentlige funktioner og bevaring af kulturmiljøer og -bygninger. Disse to virkemidler

er obligatorisk for kommunalbestyrelsen at tage stilling til som led i den strategiske

planlægning, og de gennemgås i afsnit 3.4.

3.4 Placering af offentlige funktioner og bevaring af

kulturmiljøer og bygninger i bymidterne

Planlovens § 5 f, stk. 1, nr. 4. Den strategiske planlægning for bymidter skal

tage stilling til placering af offentlige funktioner og bevaring af kulturmiljøer

og bygninger i bymidterne.

Placering af offentlige funktioner

Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til placering af offentlige funktioner i bymidter-

ne. Formålet med kravet er at sikre, at beslutninger vedrørende offentlige funktioner

i kommunens forskellige forvaltninger sammentænkes med udviklingen af bymidten.

Offentlige funktioner er i denne sammenhæng funktioner, der bidrager til bylivet, som

fx bibliotek og borgerservice, sundhedshus eller velfærdsfunktioner, rådhus, uddannel-

sesinstitutioner, ungdomsskole, musikskole og offentlig transport.

Der kan tages udgangspunkt i retningslinjerne i kommuneplanen for beliggenheden af

områder til forskellige byformål, herunder offentlige institutioner og serviceformål, og

i eksisterende kommunale beslutninger om offentlige funktioner i kommunen. I denne

forbindelse kan der ses på sammenspillet mellem kommunens by- og ejendomsstrate-

giske indsats, og hvordan de kommunale ejendomme og anlægsmidler kan anvendes

til at skabe liv i bymidten. Derudover kan der foretages en vurdering af, om de eksiste-

rende offentlige funktioner kan udvides eller på anden måde udvikles for at understøtte

en levende bymidte og om det er muligt og kunne være hensigtsmæssigt at placere

yderligere offentlige funktioner i bymidten, der kan bidrage til en levende bymidte.

Det er ikke hensigten med kravet, at kommunen skal træffe nye beslutninger om

placering af offentlige funktioner i form af fx åbning eller lukning af folkeskoler i den

strategiske planlægning for bymidter.

Bevaring af kulturmiljøer og bygninger

Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til bevaring af kulturmiljøer og bygninger

i bymidterne. Det er i forvejen et krav, at kommuneplanen indeholder retningslinjer

VEJLEDNING OM STRATEGISK PLANLÆGNING FOR BYMIDTER I

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 124: Orientering vedr. vejledning om strategisk planlægning for bymidter, fra ministeren for byer og landdistrikter

PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN

for sikring af kulturhistoriske bevaringsværdier, herunder beliggenheden af værdifulde

kulturmiljøer og andre væsentlige kulturhistoriske bevaringsværdier. Bevaringsværdige

bygninger optages i kommuneplanen eller i en lokalplan og er bygninger med særlige

arkitektoniske, kulturhistoriske eller miljømæssige kvaliteter. Kommunalbestyrelsen kan

tage stilling til de allerede udpegede værdifulde kulturmiljøer og bevaringsværdige

bygninger i bymidten. Der kan således med fordel tages udgangspunkt i de eksisterende

udpegninger i kommune- og lokalplanlægningen, som er beliggende i bymidten og

foretages en vurdering af, hvordan de understøtter en levende bymidte.

Kommunalbestyrelsen kan derudover tage stilling til, om der bør udpeges yderligere

værdifulde kulturmiljøer eller bevaringsværdige bygninger i bymidten. Det kan fx være,

at det vurderes, at bygninger eller kulturmiljøer, som ikke er udpeget i dag, er vigtige at

bevare, da de skaber attraktive steder eller miljøer i bymidten, som bidrager til udviklin-

gen af en levende bymidte.

Bevaringen af kulturmiljøer eller bygninger medfører ikke nødvendigvis, at kulturmiljø-

erne og bygninger skal udpeges som bevaringsværdige. Der kan være tilfælde, hvor

det ikke ønskes at udpege et kulturmiljø eller en bygning som bevaringsværdig, selvom

det vurderes, at kulturmiljøet eller bygningen bidrager positivt til bymiljøet.

Bygningsarv og kulturmiljøer

Et kulturmiljø defineres almindeligvis som et geografisk afgrænset om-

råde, der ved sin fremtræden afspejler væsentlige træk af den samfunds-

mæssige udvikling.

Bygningsarven er med til at adskille byerne fra hinanden og give dem

identitet. Flere danske byer, der er kendt som attraktive turistdestinatio-

ner, er defineret ved deres bygningskulturarv og strukturer. Byer som Ribe

og Skagen er gode eksempler herpå. De gamle bydele har en skala, der

gør dem rare at være i. Bygningsarven har en helt særlig tiltrækningskraft

på mennesker og bidrager til bymiljøet ved at skabe rare væresteder,

identitet, nærvær og fællesskab.

Der findes flere forskellige metoder til at vurdere og afgrænse kultur-

miljøer. Det kan generelt anbefales at inddrage det lokale, statsaner-

kendte museum i arbejdet med at identificere og udpege kulturmiljøer.

Hvis bevaringsværdige bygninger står tomme, kan det undersøges, om

der er mulighed for at give dem en ny anvendelse. I andre tilfælde kan der

være behov for fornyelse eller forskønnelse af gader, torve eller pladser

omkring bevaringsværdige bygninger for at styrke det samlede kultur-

miljø.

VEJLEDNING OM STRATEGISK PLANLÆGNING FOR BYMIDTER I

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 124: Orientering vedr. vejledning om strategisk planlægning for bymidter, fra ministeren for byer og landdistrikter

PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN

4. Retningslinjer for udviklingen af bymidter

Planlovens § 11 a, stk. 1, nr. 25. Kommuneplanen skal indeholde retningslin-

jer for udviklingen af bymidter.

Bestemmelsen betyder, at kommunalbestyrelsens sammenhængende stillingtagen til

muligheder for udvikling af kommunens bymidter i mindre og mellemstore byer skal

udmøntes i retningslinjer i kommuneplanen. Retningslinjerne skal understøtte en udvik-

ling af levende bymidter.

De overordnede målsætninger og virkemidler for udviklingen af bymidter, jf. afsnittet

ovenfor, skal indgå som en del af grundlaget for kommunalbestyrelsens fastsættelse af

retningslinjer for udvikling af bymidter.

Det er kommunalbestyrelsen, der vurderer, hvorledes retningslinjer for udviklingen af

bymidter skal formuleres. Bl.a. om de skal fastsættes som konkrete retningslinjer for

bestemte områder og projekter i bymidten, eller som mere generelle retningslinjer for

udvikling af bymidten.

Retningslinjer i kommuneplanen

Retningslinjerne udgør et grundlag for kommunens administration

af planloven og for kommunens administration i henhold til anden

lovgivning, bl.a. miljø-, naturbeskyttelseslovgivningen samt bygge-, og

vejlovgivningen.

Retningslinjerne oplyser om, hvilke hensyn kommunalbestyrelsen lader

indgå i afvejningen af en ansøgning om tilladelse eller dispensation efter

lovgivningen samtidig med, at behandlingen af ansøgninger om tilladelse

eller dispensation også vil foregå på baggrund af et konkret skøn, når der

er pligt til at fortage et sådant efter lovgivningen.

VEJLEDNING OM STRATEGISK PLANLÆGNING FOR BYMIDTER I

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 124: Orientering vedr. vejledning om strategisk planlægning for bymidter, fra ministeren for byer og landdistrikter

PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN

VEJLEDNING OM STRATEGISK PLANLÆGNING FOR BYMIDTER I

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 124: Orientering vedr. vejledning om strategisk planlægning for bymidter, fra ministeren for byer og landdistrikter

PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN

5. Krav om redegørelse

Planlovens § 11 e, stk. 7. Redegørelsen for den del af kommuneplanen,

som indeholder strategisk planlægning for bymidter, jf. § 5 e, stk. 1, skal

indeholde

oplysninger om grundlaget for den strategiske planlægning for by-

midter, herunder sammenhæng med andre relevante strategier og

planer, og

en redegørelse for, hvordan kommuneplanlægningen understøtter

den ønskede udvikling af bymidter.

Planlovens § 11 e, stk. 7, indeholder særlige krav til indholdet af redegørelsen for den

strategiske planlægning for bymidter.

Kommuneplanen skal ledsages af en redegørelse for kommuneplanens forudsætninger.

Redegørelsen udgør baggrunden og begrundelsen for kommunalbestyrelsens vedta-

gelse af kommuneplanforslaget og er vigtig for den efterfølgende forståelse og fortolk-

ning af kommuneplanen. Redegørelsen er det sted, hvor kommuneplanens indhold og

baggrund forklares.

Kommuneplanens redegørelse

Redegørelsen udgør en del af kommuneplanen, hvilket betyder, at den

skal fremlægges for kommunalbestyrelsen og for offentligheden. Rede-

gørelsesdelen er vigtig for borgeres, virksomheders, nabokommuners

og andre myndigheders forståelse og fortolkning af kommuneplanen,

samt deres mulighed for reelt at kunne komme med kommentarer eller

indsigelser. Redegørelsen vil også efter den endelige vedtagelse være

en vigtig kilde til forståelse og fortolkning af kommuneplanen. Hvorvidt

planlovskravene til redegørelsen er opfyldt, er et retligt spørgsmål, der

kan påklages til Planklagenævnet.

VEJLEDNING OM STRATEGISK PLANLÆGNING FOR BYMIDTER I

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 124: Orientering vedr. vejledning om strategisk planlægning for bymidter, fra ministeren for byer og landdistrikter

PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN

5.1 Grundlaget for den strategiske planlægning og

sammenhæng med andre relevante strategier og planer

Planlovens § 11 e, stk. 7. Redegørelsen for den del af kommuneplanen,

som indeholder strategisk planlægning for bymidter, jf. § 5 e, stk 1, skal

indeholde oplysninger om grundlaget for den strategiske planlægning

for bymidter, herunder sammenhæng med andre relevante strategier og

planer.

Kommunalbestyrelsen skal oplyse om grundlaget for den strategiske planlægning for

bymidterne, herunder sammenhængen med andre relevante strategier og planer.

Oplysninger om grundlaget for den strategiske planlægning kan omfatte oplysninger

om metodevalg og den gennemførte proces og dialog med bymidtens forskellige

aktører samt andre væsentlige forhold, som kommunen inddrager i den strategiske

planlægning for bymidter.

Den strategiske planlægning skal sikre et fælles strategisk ophæng for de eksisterende

strategier og planer i kommunen, som har betydning for udviklingen af bymidten. For

at sikre en klar sammenhæng mellem de forskellige strategier og planer, som har be-

tydning for udvikling af bymidten, og en større koordinering af bymidteindsatsen, skal

der redegøres for den strategiske planlægnings sammenhæng med andre relevante

strategier og planer.

I det følgende beskrives en række eksempler på strategier og planer, som kommunerne

ofte udarbejder, og som kunne være relevante at sikre sammenhæng med, som en del

af grundlaget for den strategiske planlægning for bymidten. Nedenstående gives en

kort opsummering af de relevante strategier og planer.

Erhvervs- og turismestrategier

Partnerskab for levende bymidter konstaterede, at de fleste kommuner udarbejder

udviklingsstrategier og erhvervsstrategier for erhvervsudviklingen i kommunen. Stra-

tegierne omhandler ofte erhverv som fx industri, bygge og anlæg samt vækstområder

som offshore, tech eller life-science, men detailhandelserhvervet og de øvrige private

serviceerhverv, der ofte findes i bymidten, indgår sjældent. Det overses dermed ge-

nerelt, hvor stor betydning servicesektoren og detailhandelserhvervet har i form af

private arbejdspladser samt for tiltrækning af bosætning og turisme. Det kan betyde, at

detailhandels- og serviceerhvervet dermed ikke prioriteres i de forskellige indsatser for

erhverv og turisme i kommunen.

VEJLEDNING OM STRATEGISK PLANLÆGNING FOR BYMIDTER I

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 124: Orientering vedr. vejledning om strategisk planlægning for bymidter, fra ministeren for byer og landdistrikter

PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN

Partnerskab for levende bymidter anbefalede, at bymidtens detailhandel og øvrige

erhverv bør spille en større rolle i kommunernes erhvervs- og turismeudviklingsstra-

tegier. Det kan derfor med fordel være et særligt fokus i den strategiske planlægning

for bymidten at sikre sammenhæng med erhvervs- og turismestrategier. Det kan fx

overvejes, om de eksisterende erhvervs- og turismestrategier skal revideres, så de fx

får et større fokus på bymidteerhvervene. Det kan i denne sammenhæng også være

relevant at se på beskæftigelsesstrategier eller arbejdsmarkedsstrategier.

Bolig- og bosætningsstrategier

Mange kommuner udarbejder bolig- eller bosætningsstrategier. En boligstrategi eller

boligpolitik vil ofte kortlægge den eksisterende boligmasse i kommunens byer, evt.

opdelt på mindre områder, og indeholde mål for udvikling af boligmassen, mens en

bosætningsstrategi kan være en strategi for at tiltrække bosætning til kommunen, her-

under bestemte segmenter, samt tiltag for at tiltrække nye borgere. Sådanne strategier

kan i forvejen indeholde analyser af og mål for udvikling af bymidten, som kan indgå

i den strategiske planlægning. Det kan også overvejes, om strategierne bør suppleres

med mål for bymidten, som kan understøtte udviklingen af boligmassen eller ønsket om

at tiltrække bosætning.

Kultur- og fritidsstrategier

På kultur- og fritidsområdet udarbejdes der også typisk en række strategier eller politik-

ker i kommunerne. Det kan fx være strategi for idræt og sundhed, civilsamfundsstrategi,

kulturpolitik eller strategi for fritid og foreninger. Ofte vil det være relevant tidligt i pro-

cessen at kortlægge de eksisterende fritidstilbud og foreninger i byen, dels med sigte på

at inddrage dem i den strategiske planlægning, og dels for at vurdere, hvordan de kan

understøtte udviklingen af en levende bymidte. Hvis der er større, velbesøgte halfacilite-

ter og fritidsinstitutioner, som ligger uden for bymidten, kan det indgå i overvejelserne,

hvordan de på trods af afstanden kan understøtte bymidten.

Facilitets- og ejendomsstrategier

Som led i strategier på kultur- og fritidsområdet udarbejdes der ofte en kortlægning af

kommunens faciliteter. Det kan også være, at der udarbejdes en særskilt facilitetsstrategi

eller ejendomsstrategi. En ejendomsstrategi indeholder ud over en kortlægning af kom-

munale ejendomme typisk også målsætninger for, hvordan de kommunale ejendomme

skal forvaltes og en prioritering af kommende investeringer i ejendommene. Dette vil

være relevant i den strategiske planlægning for bymidten, og særligt i forhold til kravet

om, at der skal tages stilling til placering af offentlige funktioner i bymidten.

VEJLEDNING OM STRATEGISK PLANLÆGNING FOR BYMIDTER I

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 124: Orientering vedr. vejledning om strategisk planlægning for bymidter, fra ministeren for byer og landdistrikter

PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN

Bæredygtigheds- og biodiversitetsstrategier

Derudover kan det være relevant at inddrage bæredygtighedsstrategier, klimahand-

lingsplaner eller klimatilpasningsplaner i overvejelserne om den strategiske planlæg-

ning for bymidten. Der kan eventuelt være konkrete klimatilpasningsprojekter i selve

bymidten, som indeholder nye rekreative muligheder. Strategier for bytræer, bynatur

eller biodiversitetsstrategier kan indeholde mål og indsatser for mere grønt i bymidten,

eller den strategiske planlægning kan i sig selv føre til nye indsatser for bynatur og

biodiversitet i bymidten.

Planer og strategier for det fysiske miljø

Endelig vil det som regel være relevant at inddrage kommunens planer og strate-

gier for det fysiske miljø. Som eksempler kan nævnes arkitekturpolitik, kunstpolitik,

designmanual, byrumsstrategi, facadepolitik, skiltepolitik og belysningsstrategi,

strategi for bevaringsværdige og fredede bygninger eller et kulturmiljøatlas, som

er særligt relevant at inddrage, når der skal tages stilling til bevaringsværdige

kulturmiljøer og bygninger. Mobilitetsstrategi, tilgængelighedspolitik og parkerings-

strategi kan desuden være relevante for den strategiske planlægning for bymidten.

Det skal understreges, at det ikke er hensigten med redegørelseskravet, at der skal

udarbejdes nye strategier eller ændres i de eksisterende. Kravet handler om at sikre

sammenhængen mellem den strategiske planlægning og de eksisterende strategier og

planer. Der kan fx foretages en gennemgang af de eksisterende strategier og planer ud

fra bymidtens perspektiv og en opsummering af de elementer, der har relevans for den

strategiske planlægning for bymidten.

I nogle tilfælde vil denne øvelse kunne føre til et behov for at revidere en eksisterende

strategi – fx fordi nye indsatser i bymidten bidrager positivt til de mål, som fremgår af

strategien, eller fordi der identificeres nye indsatser, som supplerer strategien. Det vil

være op til kommunen at prioritere ressourcerne og beslutte eventuelle ændringer af

eksisterende strategier og planer som følge af arbejdet med den strategiske planlæg-

ning for bymidten.

5.2 Hvordan understøtter kommuneplanlægningen den

ønskede udvikling af bymidter

Planlovens § 11 e, stk. 7. Redegørelsen for den del af kommuneplanen,

som indeholder strategisk planlægning for bymidter, jf. § 5 e, stk. 1, skal

indeholde en redegørelse for, hvordan kommuneplanlægningen under-

støtter den ønskede udvikling af bymidter.

VEJLEDNING OM STRATEGISK PLANLÆGNING FOR BYMIDTER I

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 124: Orientering vedr. vejledning om strategisk planlægning for bymidter, fra ministeren for byer og landdistrikter

PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN

Kommunalbestyrelsen skal derudover redegøre for, hvordan kommuneplanlægningen

understøtter den ønskede udvikling af bymidterne, dvs. hvordan den strategiske plan-

lægning udmøntes i kommuneplanlægningen i øvrigt.

Dette betyder, at kommunerne skal forholde sig til sammenhængen mellem den strate-

giske planlægning og den fysiske planlægning for byen og bymidten i planstrategien, i

kommuneplanen og i lokalplaner.

Planstrategien og kommuneplanens hovedstruktur vil ofte indeholde en overordnet

stillingtagen til kommunens bymønster og rollefordelingen mellem byerne, som kan

danne rammen for den strategiske planlægning for bymidten.

Det eksisterende plangrundlag danner udgangspunktet for den strategiske planlægning,

men det kan overvejes, om plangrundlaget er hensigtsmæssigt og kan understøtte den

ønskede udvikling af bymidten, eller om det bør ændres for bedre at kunne understøtte

den ønskede udvikling. Det vil fx være særligt relevant at sikre sammenhæng med

kommuneplanlægningen for detailhandel.

5.3 Sammenhæng med detailhandelsplanlægning i

kommuneplanen

Det kan være særligt relevant at sikre en samlet stillingtagen til den strategiske plan-

lægning for bymidten og planlægningen for detailhandel i kommuneplanen, herunder

planlægningen for aflastningsområder og andre områder til detailhandel uden for

bymidten. I forbindelse med udarbejdelse af den strategiske planlægning for bymidter

kan kommunen tage stilling til om den planlægning, der allerede er foretaget for detail-

handel i kommuneplanen, fortsat er relevant og realistisk.

Planloven indeholder bestemmelser om kommunernes planlægning for arealer, hvor

der må etableres detailhandel. Planlægningen til butiksformål skal

1. fremme et varieret butiksudbud i mindre og mellemstore byer samt i de enkelte

bydele i de større byer,

2. sikre, at arealer til butiksformål udlægges, hvor der er god tilgængelighed for alle

trafikarter, og så transportafstandene i forbindelse med indkøb er begrænsede, og

3. skabe gode rammer for velfungerende markeder med en effektiv butiksstruktur.

Arealer til butiksformål skal som hovedregel udlægges i den centrale del af en by, dvs.

bymidten, eller i bydelscentre, som kan udlægges i byer med over 20.000 indbyggere.

Detailhandelsplanlægningen skal sikre bymidter med varierede og koncentrerede pub-

likumsorienterede bymidtefunktioner, herunder butikker, kulturtilbud, privat og offentlig

VEJLEDNING OM STRATEGISK PLANLÆGNING FOR BYMIDTER I

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 124: Orientering vedr. vejledning om strategisk planlægning for bymidter, fra ministeren for byer og landdistrikter

PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN

service. Dette er udgangspunktet for afgrænsningen af bymidten i kommuneplanen.

Uden for bymidter og bydelscentre kan der udlægges arealer til lokalcentre, som betje-

ner et lokalområde med de mest almindelige dagligvarer, områder til butikker, der alene

forhandler særligt pladskrævende varer, samt aflastningsområder.

Planlægning for aflastningsområder

Planloven giver mulighed for at udlægge aflastningsområder i byer, hvor der er et

tilstrækkeligt kundegrundlag.

Et aflastningsområde kan aflaste bymidten ved at give plads til butikker, som ikke uden

videre kan indplaceres i bymidten – eksempelvis store udvalgsvarebutikker – ligesom

det kan rumme nye butikstyper og -koncepter, der f.eks. kombinerer fysiske butikker

og e-handel. For at fastholde handlen og livet i bymidten bør det altid overvejes, om

et område til nye større butikker kan placeres i tilknytning til bymidten, evt. ved en

udvidelse af selve bymidten.

Aflastningsområder kan ikke udlægges til en enkelt dagligvarebutik eller udelukkende

dagligvarebutikker.

Der skal redegøres for det kundegrundlag, som etableringen af nye butikker baseres på

og for det opland, som aflastningsområdet henvender sig til. Det skal desuden vurderes:

1. Hvordan det planlagte aflastningsområde kan styrke konkurrencen med et større

vareudvalg og lavere priser til fordel for forbrugerne,

2. hvordan det planlagte aflastningsområde kan forventes at påvirke butiksforsynin-

gen i bymidten, i de mindre oplandsbyer og i landdistrikterne samt

3. hvordan det planlagte aflastningsområde, bl.a. set i forhold til kommunens størrelse,

forventes at påvirke byens samlede oplandseffekt i forhold til nabokommuner.

Derudover skal der som altid i forbindelse med detailhandelsplanlægningen redegøres

for behovet for nyt butiksareal og for tilgængeligheden for forskellige trafikarter.

For en nærmere gennemgang af planlovens regler om planlægning for detailhandel,

henvises til

Vejledning om detailhandelsplanlægning 2017.

Ændring af detailhandelsplanlægningen for at understøtte bymidten

Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for den kommunale detailhandels-

struktur, herunder afgrænsning af bymidter, bydelscentre, lokalcentre, områder til

særlig pladskrævende varer og eventuelle aflastningsområder samt fastsættelse af

VEJLEDNING OM STRATEGISK PLANLÆGNING FOR BYMIDTER I

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 124: Orientering vedr. vejledning om strategisk planlægning for bymidter, fra ministeren for byer og landdistrikter

PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN

det maksimale bruttoetageareal til butiksformål for det enkelte område og maksimale

bruttoetagearealer for de enkelte butikker i de enkelte områder.

Med afsæt i den strategiske planlægning kan kommunerne fx understøtte udviklingen

af levende bymidter gennem nedenstående planlægningsmæssige greb:

1. Kommunerne kan justere afgrænsningen af bymidten i kommuneplanen.

2. Kommunerne kan ændre rammerne til detailhandel i bymidten

3. Kommunen kan ændre de øvrige udlagte områder til butiksformål i byen og kom-

munen, herunder de fastsatte butiksstørrelser og den samlede ramme til butiksfor-

mål i de udlagte områder.

Ad 1)

Kommunen kan inddrage nye områder i bymidten. Det kan fx være områder, der

i kommuneplanen er udpeget som byomdannelsesområder. Eventuelle udvidelser skal

ske indefra og ud, og udvidelsen skal være begrundet i et opgjort behov for yderligere

detailhandelsarealer, herunder til betjening af eventuelle nye byområder i forbindelse

med en byomdannelse. Det kan også være opførelsen af et nyt kulturhus, bibliotek

eller museum i et område, der grænser op til bymidten, som kan være med til at øge

attraktionen af bymidten. Området behøver ikke nødvendigvis kun at skulle inddrages

til detailhandel, men det skal styrke bymidtens funktion som helhed.

Ad 2)

Kommunerne kan justere kommuneplanens rammer for bymidten. Der vil kun-

ne gives byggetilladelse til byggeri m.v. i overensstemmelse med rammerne – op til

lokalplanpligten, som udløses, hvis et byggeri vil medføre en væsentlig ændring i det

bestående miljø.

Ad 3)

Kommunen kan ændre de øvrige udlagte områder til butiksformål i byen og

kommunen. Det kan fx være, at den ønskede udvikling af bymidten medfører behov for

at begrænse udlægget af arealer til detailhandel uden for bymidten.

Der kan som følge af den strategiske planlægning for bymidten vise sig behov for at

revidere eller udarbejde nye kommuneplanrammer og lokalplaner. Der kan også være

forældede lokalplaner, der med fordel kan ophæves

For yderligere information om lokalplanlægning henvises til Vejledning om lokalplan-

lægning, Vejledning vedr. fleksibel planlægning - lokalplaner af mindre betydning og

Vejledning om Lokalplanlægning for bevaringsværdige miljøer i byer og på landet.

Vær opmærksom på reglerne for ophævelse af en lokalplan jf. planlovens § 33

VEJLEDNING OM STRATEGISK PLANLÆGNING FOR BYMIDTER I

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 124: Orientering vedr. vejledning om strategisk planlægning for bymidter, fra ministeren for byer og landdistrikter

PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN

6. Øvrige indsatser for levende bymidter

6.1 Forsøgsordning for frie bymidter

Som led i den politiske aftale ”Mere liv i bymidter og landdistrikter” af 29. november

2021 afsatte et bredt politisk flertal 130 mio. kr. til etablering af en forsøgsordning for

frie bymidter, hvor et antal mindre og mellemstore byer skulle få mulighed for at blive

sat fri af eksisterende regler og lovgivning for at finde nye veje til mere liv i bymidten,

hvor der kan være udfordringer, fordi danskernes handelsmønstre ændrer sig.

I juni 2022 blev 14 byer prækvalificeret til at udarbejde en kvalificeret ansøgning og pege

på de lovgivningsområder, som de ønskede fritagelse fra. På baggrund af kvalificerede

ansøgninger fra de 14 kommuner har aftalekredsen valgt, at alle 14 byer skal indgå i

forsøgsordningen:

Assens, Faaborg, Grindsted, Hornslet, Ikast, Nordborg, Nykøbing Sjælland, Od-

der, Otterup, Rødekro, Rønne, Sakskøbing, Støvring, Vamdrup.

På baggrund af ønsker fra kommunerne har aftalekredsen besluttet, hvilke lovfritagelser,

byerne skal have mulighed for at afprøve i deres bymidteforsøg. Byerne, der er omfattet

af forsøgsordningen får bl.a. mulighed for at indrette velfærdscentre, hvor kommunale

lokaler kan udlejes til private erhverv på markedsvilkår, og dispensere fra principperne

i lokalplaner med henblik på at afprøve midlertidige aktiviteter eller mindre projekter i

bymidten.

Lovforslaget, der giver hjemmel til forsøgene, forventes at træde i kraft den 1. juli 2024.

Forsøgene løber derefter i fem år fra 2024 til 2029.

Der vil blive foretaget en evaluering af forsøgsordningen, så de erfaringer, de 14 byer

har opnået, kan blive udbredt til resten af landet. Der foretages som minimum en midt-

vejsevaluering i 2026 og en slutevaluering efter forsøgsordningens afslutning i 2029.

Evalueringerne vil blive offentliggjort på planinfo.dk.

6.2 Puljer til levende bymidter

Som led i den politiske aftale ”Mere liv i bymidter og landdistrikter” af 29. november

2021, er der under byfornyelsesloven afsat 180 mio. kr. i alt i perioden 2022-2027 til

fornyelse af bymidter og placering af lokale velfærdscentre.

Midlerne til fornyelse af bymidter kan blandt andet anvendes til fysiske forbedringer af

bygninger, torve og gågader mv. Derudover kan midlerne anvendes til bygningsforny-

VEJLEDNING OM STRATEGISK PLANLÆGNING FOR BYMIDTER I

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 124: Orientering vedr. vejledning om strategisk planlægning for bymidter, fra ministeren for byer og landdistrikter

PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN

else, områdefornyelse, nedrivning og etablering af velfærdscentre i bymidterne. Staten

refunderer 60 procent af kommunalbestyrelsens udgifter. Læs mere på Social- og

Boligstyrelsens hjemmeside.

I 2021-2027 er 140 mio. kr. fra regionalfondsprogrammet målrettet byudvikling. Midler-

ne vil blive udmøntet gennem flere ansøgningsrunder.

Et særligt udvalg - Indstillingsudvalget for bæredygtig byudvikling – vil få ansvar for at

udvælge, hvilke byprojekter der skal have støtte fra Regionalfonden. Den første ansøg-

ningsrunde åbner forventeligt primo 2024. Læs mere på Erhvervsstyrelsens hjemmeside.

6.3 Ekspertudvalg til udpegning af nationale kulturmiljøer

Kulturministeren har i 2023 nedsat et ekspertudvalg, der skal komme med forslag

til udpegning af særligt værdifulde kulturmiljøer i byer, der er opstået eller anlagt i

perioden fra middelalderen til midten af 1800-tallet, med hovedvægt på bykerner i de

middelalderlige købstæder. Den endelige udpegning vil komme til at indgå i de nati-

onale interesser i kommuneplanlægningen og skal understøtte kommunernes arbejde

med at sikre kulturmiljøernes bevaringsværdier.

VEJLEDNING OM STRATEGISK PLANLÆGNING FOR BYMIDTER I

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 124: Orientering vedr. vejledning om strategisk planlægning for bymidter, fra ministeren for byer og landdistrikter

PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN

Bilag 1. Tjekliste

I udarbejdelsen af strategisk planlægning for bymidten kan kommunen støtte sig til

denne tjekliste.

Der skal udarbejdes strategisk planlægning for:

1. Bymidten i byer med mellem 4.000 og 20.000 indbyggere jf. Danmarks Statistik.

2. Den største by i ø-kommunerne Fanø, Læsø, Samsø og Ærø.

Hvilket grundlag står kommunen på forud for den strategiske planlægning?

1. Er der allerede udarbejdet en strategisk udviklingsplan for bymidten, og kan den

danne grundlag for den strategiske planlægning for bymidten?

2. Har kommunen eksisterende kortlægninger og analyser, som kan danne udgangs-

punkt for den strategiske planlægning? Se boks med inspiration.

3. Hvilke eksisterende relevante strategier og planer findes i kommunen og i den fysi-

ske planlægning (planstrategi, kommuneplan og lokalplaner), som bør inddrages i

den strategiske planlægning? Se boks med inspiration.

4. Hvilke eksisterende samarbejdsfora findes i bymidten, som fx handelsstandsforening

eller udviklingsforum, og deltager kommunen i disse fora?

5. Tages der udgangspunkt i den detailhandelsmæssige afgrænsning af bymidten

i kommuneplanen, eller skal den strategiske planlægning omfatte en anden af-

grænsning af bymidten?

Hvordan inddrages de forskellige aktører i den strategisk planlægning for by-

midten?

1. Hvilke af byens private og civile aktører skal inddrages i den strategiske planlægning

for bymidten, og hvordan skal inddragelsen ske?

2. Hvordan skal kommunalbestyrelsen deltage i udarbejdelsen af den strategiske

planlægning for bymidten?

3. Hvordan, og hvornår sikres den tværkommunale koordinering, hvis udviklingen af

bymidten også er afhængig af udviklingen af bymidter i andre kommuner?

VEJLEDNING OM STRATEGISK PLANLÆGNING FOR BYMIDTER I

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 124: Orientering vedr. vejledning om strategisk planlægning for bymidter, fra ministeren for byer og landdistrikter

PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN

4. Hvordan sikres den kommunale koordinering på tværs af afdelinger/forvaltninger,

så øvrige kommunale strategier tænkes ind i den strategiske planlægning for le-

vende bymidter?

Lever den strategiske planlægning for bymidten op til planlovens krav?

1. Er der udarbejdet en helhedsorienteret strategisk planlægning, som understøtter

udvikling af levende bymidter?

2. Er den strategiske planlægning for bymidten udarbejdet i dialog med byens private

og civile aktører?

3. Er der formuleret overordnede målsætninger og virkemidler for udviklingen af

bymidten?

4. Er der taget stilling til placering af offentlige funktioner og bevaringsværdige kultur-

miljøer og bygninger i bymidten?

5. Er den strategiske planlægning for bymidter koordineret med nabokommuner,

hvis udviklingen af bymidter også er afhængig af udviklingen af bymidter i disse

kommuner?

6. Er der udarbejdet retningslinjer i kommuneplanen for udviklingen af bymidten?

7. Er der i kommuneplanen redegjort for grundlaget for den strategiske planlægning

og sammenhængen med andre relevante strategier og planer?

8. Er der i kommuneplanen redegjort for, hvordan kommuneplanlægningen, under-

støtter den ønskede udvikling af bymidten?

VEJLEDNING OM STRATEGISK PLANLÆGNING FOR BYMIDTER I

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 124: Orientering vedr. vejledning om strategisk planlægning for bymidter, fra ministeren for byer og landdistrikter

PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN

Eksisterende kortlægninger og analyser af bymidter

Kommunerne kan tage afsæt i eksisterende kortlægninger og analyser,

udarbejde et nyt datagrundlag som afsæt for den strategiske planlæg-

ning for bymidter eller gøre brug af en kombination. Til inspiration kan

nævnes en række kortlægninger, analyser og planlægning, som kom-

munen typisk allerede har foretaget og som det vil være oplagt at tage

udgangspunkt i:

•

Kommunens bymønster i kommuneplanen

Planlægningen for detailhandel i kommuneplanen, herunder bymid-

tens afgrænsning og retningslinjer for detailhandel

Detailhandelsanalyser

Kommuneplanes retningslinjer for sikring af kulturhistoriske beva-

ringsværdier, herunder beliggenheden af værdifulde kulturmiljøer og

andre væsentlige kulturhistoriske bevaringsværdier

Kortlægning af kommunale ejendomme og eksisterende beslutnin-

ger vedr. kommunale ejendomme

•

VEJLEDNING OM STRATEGISK PLANLÆGNING FOR BYMIDTER I

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 124: Orientering vedr. vejledning om strategisk planlægning for bymidter, fra ministeren for byer og landdistrikter

PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN

Bilag 2. Oversigt over byer, omfattet af

krav om strategisk planlægning ved lovens

ikrafttrædelse

Den 1. januar 2023 var der ifølge oplysninger fra Danmarks Statistik 120 byer med mel-

lem 4.000 og 20.000 indbyggere, hvortil kommer den største by i de fire ø-kommuner.

De 124 byer, som er omfattet af krav om strategisk planlægning for bymidten, er fordelt

på 73 kommuner. De 124 byer fremgår af tabel 1, som også viser byernes indbygger-

tal pr. 1. januar 2023 samt beliggenhedskommune. De 124 byer har sammenlagt ca.

973.000 indbyggere.

De til enhver tid omfattede byer af kravet om strategisk planlægning for bymidter er

byer med mellem 4.000 og 20.000 indbyggere pr. 1. januar for det gældende år, hvor en

kommuneplan vedtages. Såfremt Danmarks Statistik ikke har offentliggjort statistik om

indbyggertal for det indeværende år, skal afgræsningen bero på forrige års indbygger-

tal for byer. Nedenstående liste er derfor kun et eksempel på omfattede byer ved lovens

ikrafttrædelse og ikke en varigt gældende liste.

Tabel 1 Byer med mere end 4.000 men færre end 20.000 indbyggere samt største

by i de fire ø-kommuner Læsø, Samsø, Ærø og Fanø

Kommune

Dragør

Høje-Taastrup

Furesø

Allerød

Fredensborg

Bynavn

Dragør

Hedehusene

Værløse

Lynge

Lillerød

Humlebæk

Nivå

Fredensborg

Helsingør

Frederikssund

Hellebæk

Slangerup

Jægerspris

Frederikssund

Greve

Køge

Halsnæs

Tune

Borup

Frederiksværk

Hundested

Indbyggertal pr�½by

12.327

14.868

13.203

4.162

16.836

9.855

8.325

8.960

5.816

6.824

4.083

17.135

5.347

4.833

12.815

8.520

VEJLEDNING OM STRATEGISK PLANLÆGNING FOR BYMIDTER I

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 124: Orientering vedr. vejledning om strategisk planlægning for bymidter, fra ministeren for byer og landdistrikter

PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN

Roskilde

Svogerslev

Jyllinge

Viby

4.313

10.701

4.814

17.382

4.392

8.906

6.778

5.049

4.315

12.280

4.189

16.486

4.359

14.418

6.394

4.984

4.057

8.271

4.340

12.456

5.734

5.217

16.927

4.590

11.957

13.798

16.546

4.858

6.061

6.898

6.607

4.250

5.535

6.034

4.293

17.900

5.826

4.074

5.258

4.622

2.119

Solrød

Gribskov

Odsherred

Holbæk

Faxe

Kalundborg

Slagelse

Stevns

Sorø

Lejre

Lolland

Næstved

Guldborgsund

Vordingborg

Bornholm

Middelfart

Assens

Faaborg-Midtfyn

Solrød Strand

Havdrup

Helsinge

Gilleleje

Nykøbing S

Jyderup

Haslev

Faxe

Kalundborg

Høng

Korsør

Skælskør

Strøby Egede

Dianalund

Sorø

Kirke Hvalsø

Nakskov

Maribo

Fensmark

Nykøbing F

Sakskøbing

Vordingborg

Rønne

Middelfart

Strib

Assens

Faaborg

Ringe

Årslev

Kerteminde

Munkebo

Kerteminde

Langeskov

Nyborg

Odense

Nordfyn

Langeland

Ærø

Nyborg

Bellinge

Bogense

Otterup

Rudkøbing

Marstal

VEJLEDNING OM STRATEGISK PLANLÆGNING FOR BYMIDTER I

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 124: Orientering vedr. vejledning om strategisk planlægning for bymidter, fra ministeren for byer og landdistrikter

PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN

Haderslev

Billund

Sønderborg

Tønder

Esbjerg

Fanø

Varde

Vejen

Aabenraa

Vojens

Billund

Grindsted

Nordborg

Gråsten

Tønder

Bramming

Ribe

Nordby

Varde

Brørup

Vejen

Rødekro

Aabenraa

Padborg

7.480

7.049

9.771

5.759

4.365

7.574

7.171

8.365

2.738

14.108

4.593

10.206

5.972

16.685

4.325

4.005

4.836

6.353

4.682

4.299

4.033

6.827

10.112

7.289

6.328

14.179

8.351

8.345

7.019

12.914

5.223

4.593

857

9.177

7.382

8.474

5.162

10.213

8.651

4.710

9.228

Horsens

Kolding

Vejle

Herning

Lemvig

Struer

Syddjurs

Norddjurs

Favrskov

Brædstrup

Vamdrup

Børkop

Give

Sunds

Vildbjerg

Lemvig

Struer

Ebeltoft

Hornslet

Grenaa

Hinnerup

Hadsten

Hammel

Odder

Silkeborg

Samsø

Skanderborg

Odder

Kjellerup

Sejs-Svejbæk

Tranebjerg

Galten

Hørning

Århus

Mårslet

Lystrup

Løgten

Solbjerg

Beder-Malling

VEJLEDNING OM STRATEGISK PLANLÆGNING FOR BYMIDTER I

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 124: Orientering vedr. vejledning om strategisk planlægning for bymidter, fra ministeren for byer og landdistrikter

PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN

Ikast-Brande

Ringkøbing-Skjern

Ikast

Brande

Skjern

Tarm

Ringkøbing

Videbæk

16.215

7.521

7.840

4.104

9.975

4.256

12.680

4.023

9.068

13.534

7.524

12.884

4.385

7.547

8.836

8.657

450

9.190

4.983

12.191

6.559

4.821

5.158

5.539

7.754

5.538

Hedensted

Morsø

Thisted

Viborg

Brønderslev

Frederikshavn

Vesthimmerland

Læsø

Rebild

Mariagerfjord

Jammerbugt

Aalborg

Hedensted

Juelsminde

Nykøbing M

Thisted

Bjerringbro

Brønderslev

Hjallerup

Skagen

Sæby

Aars

Byrum

Støvring

Hadsund

Hobro

Aabybro

Vodskov

Klarup

Nibe

Svenstrup

Hjørring

Hirtshals

Anm.: Byerne Smørumnedre og Hørsholm, som begge er fordelt over flere

kommuner, indgår ikke i opgørelsen, da de hver især har mere end 20.000 indbyg-

gere. Kilde: Danmarks Statistik (tabellen BY1)

VEJLEDNING OM STRATEGISK PLANLÆGNING FOR BYMIDTER I

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 124: Orientering vedr. vejledning om strategisk planlægning for bymidter, fra ministeren for byer og landdistrikter