ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 123: Orientering fra Klima- Energi og Forsyningsministeriet om at lovforslag sendes i høring

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2023-24
ULØ Alm.del Bilag 123
Offentligt

UDKAST

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2023-24

ULØ Alm.del - Bilag 123

Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af lov om gasforsyning

, lov om Energinet, lov om anvendelse af Danmarks un-

dergrund og lov om planlægning

(Tilslutningsregler for metan og brint, roller og ansvar i forhold til gasforsyningssikkerhed og

kommuneplanretningslinjer for beliggenheden af arealer til pyrolyseanlæg mv)

§1

I lov om gasforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1100 af 16. august 2023, som ændret ved § 2 i lov

nr. 1787 af 28. december 2023, foretages følgende ændringer:

Som

fodnote

til lovens titel indsættes:

»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets for-

ordning (EU) 2024/xxx af xx.xx.2024 om de indre markeder for vedvarende gas, naturgas og

brint,

om ændring af forordning (EU) nr. 1227/2011, (EU) 2017/1938, (EU) 2019/942 og (EU)

2022/869 og afgørelse (EU) 2017/684 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 715/2009, EU-Ti-

dende xx, nr. L xx, side xx.

Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Par-

lamentets og Rådets direktiv 2009/73/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre marked for

naturgas og om ophævelse af direktiv 2003/55/EF, EU-Tidende 2009, nr. L 211, side 94, som æn-

dret ved direktiv 2019/692/EU af 17. april 2019 om ændring af direktiv 2009/73/EF om fælles reg-

ler for det indre marked for naturgas, EU-Tidende

2019, nr. L 117, side 1, (…)

Loven gennemfø-

rer bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/2001/EU

af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (omarbejd-

ning), EU-Tidende 2018, nr. L 328, side 82.

§ 6

indsættes efter nr. 10, som nyt nummer:

»11) Gasforsyningssikkerhed: Sandsynligheden for, at der er den tilstrækkelige mængde gas til rå-

dighed, tilstrækkelig kapacitet og den nødvendige operationelle funktionalitet i gassystemet til at

sikre fuld forsyning af alle danske gasforbrugere under normale forhold, i situationer med usædvan-

lig høj efterspørgsel eller i krisesituationer.«

Nr. 11-14 bliver herefter nr. 12-15.

§ 6

indsættes efter nr. 14, der bliver nr. 15, som nyt nummer:

16) Ikke-beskyttet gaskunde: En gasforbruger, som har et gasforbrug over en årligt fastsat tærskel-

værdi, og som kan blive påbudt at reducere eller stoppe sit gasforbrug, hvis Danmark er i kriseni-

veauet nødsituation (emergency).«

Nr. 15 bliver herefter nr. 17.

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 123: Orientering fra Klima- Energi og Forsyningsministeriet om at lovforslag sendes i høring

UDKAST

I § 6 indsættes efter nr. 18, der bliver nr. 20, som nyt nummer:

»21) Lagersystemoperatør: Enhver fysisk eller juridisk person, der foretager oplagring af metanba-

seret gas, og som er ansvarlig for driften af en metanbaseret gaslagerfacilitet.«

Nr. 19-34 bliver herefter nr. 22-337.

§ 9, stk. 1, nr. 2,

ændres »gassikkerhed.« til: »gassikkerhed og gasforsyningssikkerhed.«

Efter

§ 10 c

indsættes:

»certificering af lagersystemoperatører

§ 10 d.

Forsyningstilsynet er den certificerende myndighed for lagersystemoperatører i Danmark.

Stk. 2.

Forsyningstilsynet certificerer lagersystemoperatører i henhold til de procedurer og krav til

certificering af lagersystemoperatører, som er fastsat i artikel 15 i Europa-Parlamentets og Rådets

forordning om de indre markeder for vedvarende gas, naturgas og brint.

Stk. 3.

Forsyningstilsynet fremsender kopi af afgørelser om certificering til klima-, energi- og for-

syningsministeren og orienterer løbende klima-, energi- og forsyningsministeren om forhold af be-

tydning for certificeringen.«

§ 12, stk. 1, nr. 1,

ændres »anlæg til opgradering af biogas (opgraderingsanlæg)« til: »system-

brugere«, »§ 35 a, stk. 1 og 2« ændres til: »§ 18, stk. 1-3«, og »distributionssystemer og forbrugere«

ændres til: »og andre infrastrukturselskaber«.

§ 12 a, stk. 3,

ændres »§ 20, stk. 1, § 35 a, stk. 2« til: »§ 18, stk. 1-3, § 20, stk. 1«.

§ 14, stk. 1, nr. 1,

ændres »anlæg til opgradering af biogas (opgraderingsanlæg)« til: »system-

brugere«, »§ 35 a, stk. 1,« ændres til: »§ 18, stk. 1-3«, og »og forbrugere« udgår.

10.

§ 18, stk. 1,

ændres »Enhver« til: »Systembrugere«, og »jf. dog stk. 3« ændres til: »jf. dog stk.

3-5«.

11.

§ 18,

indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk.

Der er ikke adgang til tilslutningsanlæg, medmindre der opstår ret til adgang.«

Stk. 4-5 bliver herefter stk. 5-6.

12.

§ 18,

indsættes efter stk. 5, der bliver stk. 6, som nyt stykke:

»Stk.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om forhold omfattet af stk. 1-

6, herunder omkostningsfordelingen mellem systembrugere og infrastrukturselskaber, om nægtelse

af adgang, om infrastrukturselskabernes behandling af anmodninger, og Forsyningstilsynets be-

handling af klager over afslag.

Side 2/153

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 123: Orientering fra Klima- Energi og Forsyningsministeriet om at lovforslag sendes i høring

UDKAST

13.

§ 20, stk. 1, 1. pkt., § 36 a, stk. 1,

§ 38, stk. 1,

indsættes efter »Priser«: », vilkår«.

14.

§ 20 a, stk. 2, 2. pkt.,

ændres »lager- og transmissionsselskabernes eller transmissionssystem-

ejernes og systemoperatørernes brugere« til: »de relevante systembrugere«.

15.

§ 23

affattes således:

»§

23.

Adgang til systemet er betinget af, at systembrugere lever op til og overholder:

1) tekniske krav og standarder, herunder leveringskvalitet,

2) vilkår og betingelser for benyttelse af systemet.

Stk. 2.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om de i stk. 1 nævnte

forhold, herunder bestemme, at visse tekniske krav og standarder for tilslutning til samt krav for

benyttelse af systemet skal fastsættes af gasselskaber, eller den der varetager systemansvarlig virk-

somhed.«

16.

Overskriften

før § 23 a udgår.

17.

»§

23 a

ophæves«.

18.

Efter § 23 a, som ophæves, indsættes som nyt kapitel:

»Kapitel 4

Gasforsyningssikkerhed

§ 24.

Gasforsyningssikkerheden i Danmark påhviler klima-, energi- og forsyningsministeren, gas-

selskaber og relevante myndigheder. Disse aktører udfører opgaver og bidrager til gasforsynings-

sikkerheden inden for deres respektive kompetence- og aktivitetsområder.

Stk. 2.

Klima-, energi- og forsyningsministeren udpeger den kompetente myndighed for Danmark

i medfør af artikel 3, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om foranstaltninger til

opretholdelse af gasforsyningssikkerheden (herefter gasforsyningssikkerhedsforordningen), som

skal sikre gennemførelsen af de opgaver, som er fastsat i denne forordning.

Stk. 3.

Klima-, energi- og forsyningsministeren har det overordnede ansvar for at vurdere gasforsy-

ningssikkerheden og fastsætte og koordinere foranstaltninger og samarbejde med danske myndig-

heder, gasselskaber og gaskunder for at sikre gasforsyningssikkerheden i Danmark jf. tillige stk. 2.

§ 25.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan påbyde gasselskaber, som forsyner danske gas-

forbrugere med gas, specifikke opgaver til sikring af gasforsyningssikkerheden i Danmark.

Stk. 2.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan påbyde forsyningskritiske gasinfrastruktursel-

skaber specifikke forebyggende eller afhjælpende foranstaltninger til sikring af gasforsyningssik-

kerheden, herunder nødvendige foranstaltninger for i en nødsituation at sikre gasforsyningen til be-

skyttede gaskunder eller foretage fysisk afbrud af ikke-beskyttede gaskunder, som uberettiget for-

bruger gas.

Side 3/153

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 123: Orientering fra Klima- Energi og Forsyningsministeriet om at lovforslag sendes i høring

UDKAST

Stk. 3.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan delegere operationelle og koordinerende opga-

ver til sikring af gasforsyningssikkerheden, herunder opgaver fastsat i gasforsyningssikkerhedsfor-

ordningen, til forsyningskritiske gasinfrastrukturselskaber.

Stk. 4.

Delegerede opgaver, jf. stk. 3, varetages under klima-, energi- og forsyningsministerens til-

syn.

Stk. 5.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om varetagelse af gasforsy-

ningssikkerheden og forhold omfattet af stk. 1-4, herunder regler om

1) gasselskabers og gasforbrugende virksomheders opgaver og oplysningsforpligtelser,

2) planlægning af forebyggende foranstaltninger, gennemførelse af risikovurderinger og fastsættelse

af beskyttelsesniveauer for gasforsyningssikkerhed,

3) håndtering af krisesituationer, herunder foranstaltninger for at sikre nødforsyning til beskyttede

gaskunder, prioritering og tildeling af gasforbrug inden for gruppen af ikke-beskyttede gaskunder

og afbrud af ikke-beskyttede gaskunders uberettigede gasforbrug i en nødsituation,

4) håndtering af anmodninger om solidaritet til og fra nabomedlemsstater og etablering af en kom-

pensationsordning i forbindelse med solidaritetsanmodninger.«

19.

Overskriften

til kapitel 6 a affattes således:

»Kapitel 6 a

Pristillæg til anvendelse af biogas«.

20Overskriften

før § 35 a ophæves.

21.

§ 35 a

ophæves.

22.

Overskriften

før § 35 b ophæves.

23.

§ 35 b

ophæves.

24.

Overskriften

til kapitel 7 affattes således:

»Kapitel 7

Gasselskabernes tariffer, priser, vilkår og betingelser«.

25.

§ 37, stk. 2,

ændres »de enkelte brugere af systemet og forbrugere« til: »systembrugerne«.

26.

§ 41, stk. 1,

ændres to steder »priser og betingelser« til: »priser, vilkår og betingelser«.

27.

§ 45 a, stk. 2,

ændres »brugerne af systemet« til: »systembrugerne«.

28.

§ 47 a,

indsættes efter »stk. 1«: » og § 9 a, stk. 1«.

29.

§ 51, stk. 3, 1. pkt.,

ændres »jf. § 10 c,« til: »jf. § 10 c og d,«.

Side 4/153

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 123: Orientering fra Klima- Energi og Forsyningsministeriet om at lovforslag sendes i høring

UDKAST

30.

§ 55, stk. 4,

ændres »opgraderingsanlæg« til: »systembrugere indtil sammenkoblingspunktet«,

»jf. § 35 a, stk. 1« ændres til: »jf. § 18, stk. 1«, og », og når der efter § 35 a, stk. 1, er opnået ret til

tilslutning,« udgår.

§2

I lov om Energinet, jf. lovbekendtgørelse nr. 271 af 9. marts 2023, foretages følgende ændringer:

§ 4, stk. 3, 1. pkt.,

ændres »stk. 9« til: »stk. 10«.

indsættes

efter

stk.

som

nyt

nummer:

»Stk.

Stk. 1, 1.-2. pkt., stk. 3, 1. pkt., stk. 4, og stk. 9, nr. 3, finder tilsvarende anvendelse på

etablering af nye anlæg til lagring af brændbare gasser og væsentlige ændringer i sådanne anlæg.«

Stk. 9 bliver herefter stk. 10.

§3

I lov om anvendelse af Danmarks undergrund jf. lovbekendtgørelse nr. 1461 af 29. november 2023,

foretages følgende ændringer:

Overskriften

til kapitel 6 c affattes således:

»Kapitel 6 c

Særlige bestemmelser om statsdeltagelse i tilladelser med eneret til efterforskning og anvendelse

af undergrunden til geologisk lagring af CO

, brint, trykluft, saltvand m.v.«.

§ 23 y, stk. 1,

indsættes efter »geologisk lagring af CO

«: », brint, trykluft, saltvand m.v.«.

§ 23 y, stk. 2,

indsættes efter »geologisk lagring af CO

«: », brint, trykluft, saltvand m.v.«.

§ 23 y, stk. 3,

ændres »statslig deltagelse« til: »statsdeltagelse«.

§4

I lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 223 af 1. marts 2024, foretages følgende ændring:

§ 11 a, stk. 1, nr. 5,

indsættes efter »til«: »pyrolyseanlæg og«.

§5

Loven træder i kraft den 1. januar 2025.

Side 5/153

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 123: Orientering fra Klima- Energi og Forsyningsministeriet om at lovforslag sendes i høring

UDKAST

Stk. 2.

Forhold og afgørelser i medfør af § 23, stk. 1-3, § 35 a, stk. 2, og § 35 b, forbliver i kraft,

indtil de afløses eller ophæves af afgørelser truffet efter denne lov, eller afløses af forskrifter udstedt

i medfør af reglerne i denne lov.

Stk. 3.

§ 4 finder ikke anvendelse på planforslag, der offentliggøres før lovens ikrafttræden. For

sådanne planforslag finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Side 6/153

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 123: Orientering fra Klima- Energi og Forsyningsministeriet om at lovforslag sendes i høring

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

2.1.

2.1.1.

2.1.2.

2.1.3.

2.1.4.

2.2.

2.2.1.

2.2.2.

2.2.3.

2.2.4.

2.3.

2.3.1.

2.3.2.

2.3.3.

2.4.

2.4.1.

2.4.2

2.4.3.

2.5.

2.5.1.

2.5.2.

2.5.3.

2.6.

2.6.1.

2.6.2.

2.6.3.

2.7.

2.7.1.

2.7.2.

2.7.3.

Indledning

Lovforslagets hovedpunkter

Sikring af tredjepartsadgangen i lov om gasforsyning

Gældende ret

Gennemførelse af EU-retten

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

Den foreslåede ordning

Omkostningsfordeling og proces for tredjeparters tilslut-

ning

Gældende ret

Gennemførelse af EU-retten

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

Den foreslåede ordning

Politisk kontrol med lagerudviklingen for brændbare gasser

Gældende ret

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

Den foreslåede ordning

Nyt kapitel om gasforsyningssikkerhed

Gældende ret

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

Den foreslåede ordning

Certificering af lagersystemoperatører

Gældende ret

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

Den foreslåede ordning

Statsdeltagelse ved lagring af brint, trykluft og saltvand

m.v.

Gældende ret

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

Den foreslåede ordning

Krav om kommuneplanretningslinjer for beliggenheden af

arealer til pyrolyseanlæg

Gældende ret

By-, Land- og Kirkeministeriets overvejelser

Den foreslåede ordning

Regionale konsekvenser, herunder for landdistrikter

Side 7/153

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 123: Orientering fra Klima- Energi og Forsyningsministeriet om at lovforslag sendes i høring

UDKAST

10.

11.

12.

Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekven-

ser for det offentlige

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-

livet m.v.

Administrative konsekvenser for borgerne

Klimamæssige konsekvenser

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Sammenfattende skema

1. Indledning

Lovforslaget handler først og fremmest om regelforenkling gennem sikring af adgang til den etab-

lerede metanbaserede og evt. kommende brintbaserede monopolinfrastruktur. Der er sket en tekno-

logiudvikling med flere nye former for producenter af vedvarende energi siden 2012, hvor de ind-

ledende regler om tilslutning af anlæg til opgradering af biogas kom ind i loven. Lovens regler om

tilslutning skal kunne rumme både kunder og producenter for metansystemet og for brintsystemet.

Det er afgørende, at der er teknologineutralitet for adgangen i forhold til netop forskellige typer af

producenter, men også mellem metan og brint. Samtidig er sektorerne i en rivende udvikling, hvilket

medfører et behov for agil fremtidssikret regulering. Derfor vil lovforslaget også give klima-,

energi- og forsyningsministeren bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om adgangen for ek-

sempel i forhold til proces for tilslutning og eller vedrørende fordelingen af omkostninger ved til-

slutningen. Lovforslaget har også i relation til samspillet mellem metan- og brintsektoren til formål,

at styrke den politiske kontrol med Energinets eventuelle engagement i lagring af brint.

Lovforslaget har endvidere til formål at fastsætte en samlet ramme (nyt kapitel) for regler om gas-

forsyningssikkerhed i lov om gasforsyning. Forsyningssikkerheden på gasområdet er kommet i fo-

kus - nationalt og internationalt - efter Ruslands invasion af Ukraine og den efterfølgende gaskrise

med høje gaspriser og et samlet europæisk mål om, at EU hurtigst muligt og senest i 2027 skal

kunne frigøre sig helt fra behovet for at importere gas fra Rusland. Rusland har før krigen i Ukraine

været den klart største eksportør af gas til EU. Gaskrisen har desuden gjort det tydeligt, at gasforsy-

ningssikkerheden i Danmark ikke kun kan udfordres af nedbrud af infrastruktur, f.eks. rørbrud, men

at en såkaldt volumenhændelse, hvor der over en længere periode er mangel på gas, også udgør en

stor risiko, som skal kunne håndteres effektivt.

Det foreslåede har til formål at fastsætte en sammenhængende lovramme for gasforsyningssikker-

hed i lov om gasforsyning. Det foreslåede har dermed også til formål at fremhæve gasforsynings-

sikkerhed som et særskilt og vigtigt reguleringsområde, ligesom det foreslåede har til formål at

Side 8/153

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 123: Orientering fra Klima- Energi og Forsyningsministeriet om at lovforslag sendes i høring

UDKAST

præcisere og styrke klima-, energi- og forsyningsministerens myndighedsrolle inden for gasforsy-

ningssikkerhed i lov om gasforsyning, herunder at styrke ministerens muligheder for at pålægge

opgaver inden for gasforsyningssikkerhed til en bredere kreds af aktører.

Myndighedernes ansvar og roller fremgår ikke af lov om gasforsyning i dag, men Energistyrelsen

er dog over for Europa-Kommissionen

udpeget til at være den ”kompetente myndighed” for Dan-

mark i forhold til de opgaver, som er fastsat i den europæiske gasforsyningssikkerhedsforordning.

Arbejdet med gasforsyningssikkerhed er således et tæt samspil mellem det nationale arbejde og det

fælleseuropæiske arbejde inden for rammerne af gasforsyningssikkerhedsforordningen. Målet med

lovforslaget er derfor også at kæde den nationale lovramme på forsyningssikkerhedsområdet sam-

men med den fælles europæiske ramme.

Lovforslaget har endvidere til formål at fastsætte rammen for certificering af lagersystemoperatører

i Danmark. Som et blandt flere forskellige instrumenter til at modvirke Ukraine-krigens trussel mod

EU's gasforsyningssikkerhed blev der i 2022 tilføjet en bestemmelse til den europæiske gasforord-

ning, som fastsætter, at nationale lagersystemoperatører skal certificeres for at kunne fungere som

lagersystemoperatør på de nationale gasmarkeder. De underjordiske naturgaslagre i EU spiller en

stor rolle for forsyningssikkerheden i Europa, og certificering af gaslagre har som hovedformål at

sikre, at ejerskab eller kontrol over naturgaslagre i EU ikke kan forhindre den fyldning af gaslagrene,

som er nødvendig særligt i krisesituationer, hvor gasforsyningen er truet, og hvor gaslagrene kan

spille en afgørende rolle.

Ifølge den europæiske gasforordning skal hver enkelt medlemsstat med underjordiske lagre udpege

en ”certificerende myndighed”, som skal forestå certificeringen af de nationale lagersystemopera-

tører. Det foreslås, at den ansvarlige myndighed for certificering af lagersystemoperatører i Dan-

mark skal være Forsyningstilsynet. Lovforslaget kobler i øvrigt certificeringen sammen med de ma-

terielle krav til certificering, som er indeholdt i gasforordningen. Kravet om certificering omfatter

kun lagersystemoperatører, som lagrer metanbaserede gasser, og ikke lagerselskaber, som lagrer

brint eller foretager anden form for underjordisk lagring.

Lovforslaget har herudover til formål at sikre, at staten selv, eller at staten gennem et statsejet sel-

skab kan deltage i tilladelser til anvendelse af undergrunden til efterforskning og geologisk lagring

af brint, trykluft, saltvand m.v. uden et forudgående offentligt udbud.

Statsdeltagelse kan blive relevant, hvis der er et politisk ønske om, at visse former for anvendelse

af undergrunden sker i statsligt regi. Det kan for eksempel være relevant, hvis anvendelse af under-

grunden sker på et område, hvor der enten ikke er et kommercielt marked, eller markedet ikke er

tilstrækkelig modent eller egnet til konkurrenceudsættelse. I forhold til den grønne omstilling kan

statsdeltagelse i tilladelser til for eksempel efterforskning og geologisk lagring af brint og trykluft

være en forudsætning for, at en væsentlig del af brintinfrastrukturen udvikles.

Side 9/153

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 123: Orientering fra Klima- Energi og Forsyningsministeriet om at lovforslag sendes i høring

UDKAST

Lovforslaget vil skabe de rammer for statsdeltagelse i tilladelser til efterforskning og anvendelse af

undergrunden til geologisk lagring af henholdsvis CO

og brint, trykluft, saltvand m.v.

Den danske klimapolitik er blandt andet drevet af de nationale mål for at nedbringe udledning af

drivhusgasser. Målene er fastsat i den danske klimalov fra 2020 (jf. lovbekendtgørelse nr. 2580 af

13. december 2021). Blandt målene er, at Danmark skal reducere udledningen af drivhusgasser i

2030 med 70 pct. sammenlignet med niveauet i 1990 og skal reducere udledningen af drivhusgasser

i 2025 med 50-54 pct. sammenlignet med niveauet i 1990. Dertil kommer, at Danmark skal opfylde

internationale klimaforpligtelser.

Der er derfor behov for teknologier til at optage og lagre CO

for at indfri Parisaftalen og Klimalo-

vens målsætninger. Regeringen arbejder derfor aktivt for at fremme nye teknologier, der kan lagre

kulstof. Pyrolyse er en sådan teknologi, da den gør det muligt at omdanne forskellige typer biomasse

til biokul, der kan lagres i landbrugsjorden og derved reducere CO

-koncentrationen i atmosfæren.

En yderligere gevinst ved pyrolyse er, at der samtidig bliver produceret pyrolysegas og -olie, som

kan bidrage til at fortrænge fossile brændstoffer.

Regeringen vil tilpasse planloven, så kommunerne fremover skal udarbejde retningslinjer for belig-

genheden af pyrolyseanlæg og dermed skabe større klarhed over placeringsmuligheder for pyroly-

seanlæg, ligesom det allerede er tilfældet for biogasanlæg i dag. Med lovforslaget indføres der derfor

i lov om planlægning (planloven) et obligatorisk krav om, at kommunalbestyrelsen i kommunepla-

nen fastsætter retningslinjer for beliggenheden af arealer til pyrolyseanlæg.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Sikring af tredjepartsadgangen i lov om gasforsyning

2.1.1. Gældende ret

[2.1.1.1. TREDJEPARTSADGANG OG RELEVANTE JURIDISKE PERSONER]

Retten til tredjepartsadgang er regler om systembrugeres ret til adgang til gassystemet, som er et

naturligt monopol. Systembrugerne omtales nogle gange som brugere af en bestemt type infrastruk-

tur. Eksempelvis som lagerkunder. Andre gange omtales de i branchen i forhold til deres funktion.

Eksempelvis omtales engroshandlere og transportører af energi ofte som shippere. Fællesbetegnel-

sen i lov om gasforsyning for alle typer brugere er: systembrugere.

Det følger således af § 6, nr. 28, i lov om gasforsyning, at en systembruger er enhver fysisk eller

juridisk person, der forsyner eller forsynes fra et system. Det bemærkes at der er tale om gennem-

førsel af en EU-definition, jf. artikel 2, nr. 23 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/73/EF

af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre marked for naturgas, som ændret ved direktiv

2019/692/EU af 17. april 2019 om ændring af direktiv 2009/73/EF om fælles regler for det indre

marked for naturgas (herefter gasdirektivet).

Side 10/153

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 123: Orientering fra Klima- Energi og Forsyningsministeriet om at lovforslag sendes i høring

UDKAST

I tilknytning hertil skal ordvalget i § 6, nr. 28, »forsynes«, i denne sammenhæng forstås toleddet.

For det første er der tale om den almindelige danske forståelse af ordet: at forsyne ved at fremskaffe

eller levere. For det andet er der også tale om den særlige EU-retlige definition af at forsyne (drive

handel med energi), som konkret dækker over handel med energi, og som selvstændigt er gennem-

ført.

Den særlige EU-retlige definition af at forsyne, »forsyning«, (drive handel med energi) er gennem-

ført i lovens § 6, nr. 9, som er en gennemførsel af gasdirektivets artikel 2, nr. 7. Det bemærkes, at

der inden for lovens terminologi ikke er en konsekvent anvendelse af den ene eller anden sproglige

opfattelse af at forsynes eller forsyne. Det er eksempelvis i forbindelse med lovens definition af et

gasselskab i § 5, nr. 12, hvor forsyning anvendes i henhold til at drive handel med energi. Det for-

holder sig modsat i eksempelvis lovens § 7 c, stk. 3, om forbud for en gasleverandør til blandt andet

at afbryde forsyningen på grund af manglende betaling for gas, som allerede er leveret. Anvendelsen

af ordet skal derfor inden for loven fortolkes konkret i forhold til den relevante sammenhæng, men

skal i henhold til definitionen i § 6, nr. 28, netop forstås som dækkende begge varianter.

Systembrugere skal i henhold til terminologien om at forsyne eller forsynes omfatte både fysiske

forhold (tilføre og aftage energi fra infrastrukturen), jf. den almindelige danske forståelse af ord,

men også handelsforhold gennem infrastrukturen, jf. den EU-retlige definition af forsyning. Det vil

sige kunder, som aftager energi fra systemet, producenter som tilfører energi til systemet, juridiske

personer som alene handler, transporterer eller på anden vis agerer i engrosleddet uden at være pro-

ducent eller kunde.

[2.1.1.2. GENEREL TREJDEPARTSADGANG]

Tredjepartsadgangen gælder uanset, om der er tale om brug af eller fysisk tilslutning til det eksiste-

rende metanbaserede eller det kommende brintbaserede gassystem.

Det følger således af § 18, stk. 1, i lov om gasforsyning, at enhver har ret til mod betaling at få

adgang til systemet og, hvis det er teknisk eller økonomisk nødvendigt for at yde effektiv system-

adgang, lagre, linepack og andre hjælpefunktioner, jf. dog stk. 3.

Retten er dog ikke ubetinget. Ifølge bemærkningerne til § 18, følger det af stk. 1, at enhver har ret

til at benytte systemet mod betaling, men retten til at benytte systemet er betinget af, at brugerne

opfylder de krav, som fastsættes, jf. Folketingstidende 2003-04, tillæg A, L 236, som fremsat, side

8268-8269. Det betyder, at infrastrukturselskaberne kan have behov for at nægte adgang, jf. § 18,

stk. 3, i lov om gasforsyning. Det kan eksempelvis være, hvis en systembruger (tredjepart) ikke

opfylder de tekniske krav, som er fastsat af infrastrukturselskaberne i medfør af § 23, i lov om

gasforsyning, eller hvis en tredjepart ikke ønsker at anvende adgangen mod betaling (inklusive de

til enhver tid gældende forhold for tarifering i medfør af §§ 20, 20 a, og 36 a).

Side 11/153

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 123: Orientering fra Klima- Energi og Forsyningsministeriet om at lovforslag sendes i høring

UDKAST

Til at sikre, at der kun er tale om saglige tilfælde af nægtelse, er langt de fleste begrænsende vilkår

udlagt til forhåndsgodkendelse hos den uafhængige regulerende myndighed, Forsyningstilsynet.

[2.1.1.3. SÆRLIGE REGLER OM KUNDERS ADGANG ]

Gasforsyningen har traditionelt været fokuseret på levering af energi til kunder. Derfor er der også

i lov om gasforsyning særligt fokus på forpligtelser til at tilslutte forbrugere. Forbrugere, eller afta-

gere af gas fra systemet skal forstås i henhold til lov om gasforsynings almindelige begrebsanven-

delse. Det vil sige, de betragtes både som husholdningsforbrugere og erhvervskunder.

Det følger om forbrugere af § 12, stk. 1, nr. 1, i lov om gasforsyning, at et transmissionsselskab, en

transmissionssystemejer og en systemoperatør i fornødent omfang skal tilslutte anlæg til opgrade-

ring af biogas (opgraderingsanlæg), jf. § 35 a, stk. 1, og distributionssystemer og forbrugere.

Det følger endvidere af § 14, stk. 1, nr. 1, i lov om gasforsyning, at et distributionsselskab i fornødent

omfang skal tilslutte anlæg til opgradering af biogas (opgraderingsanlæg), jf. § 35 a, stk. 1, og for-

brugere.

Selvom der er en eksplicit forpligtelse for tilslutning af forbrugere i enkelte bestemmelser (§§ 12 og

14), skal den generelle tredjepartsadgang i § 18, stk. 1, i lov om gasforsyning, forstås sådan, at den

navnlig også gælder forbrugere som en delmængde af systembrugerne. Tilsvarende skal forpligtel-

serne for infrastrukturselskaberne forstås sådan, at de også skal tilslutte producenter, jf. den gene-

relle tredjepartsadgang. Også selvom det ikke eksplicit fremgår af bestemmelserne om forpligtel-

serne for infrastrukturselskaberne.

[2.1.1.4. SÆRLIG REGLER OM PRODUCENTADGANG]

I forlængelse af Energiaftalen fra 22. marts 2012 om energipolitiske initiativer i perioden 2012-

2020, fastsatte lov nr. 576 af 18. juni 2012 (herefter 2012-ordningen) særlige regler om adgang for

en bestemt type producenter af metan

–

opgraderingsanlæg for biogas. Reglerne har blandt andet til

formål at skabe bedre rammebetingelser for biogas samt som noget nyt at tilføre den vedvarende

energi til gassystemet. Opgraderingsanlæg for biogas er også en delmængde af den samlede gruppe

af systembrugere, jf. pkt. 2.1.1.1.

Det følger således af § 35 a, stk. 1, i lov om gasforsyning, at i områder, som er forsynet fra det

sammenkoblede system, skal distributions- og transmissionsselskaber eller transmissionssystem-

ejere og systemoperatører efter anmodning fra ejeren af opgraderingsanlægget tilslutte anlæg til

opgradering af biogas til behørig kvalitet (opgraderingsanlæg) til distributionssystemerne eller

transmissionssystemet.

[2.1.1.5. INFRASTRUKTURSELSKABERNE OG TILSLUTNINGSANLÆGGENE]

Der er herudover også i 2012-ordningen om adgang for opgraderingsanlæg for biogas fastsat en

særlig ordning for ejerskab og drift af tilslutningsanlæggene. Ifølge bemærkningerne til § 35 a, jf.

Side 12/153

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 123: Orientering fra Klima- Energi og Forsyningsministeriet om at lovforslag sendes i høring

UDKAST

Folketingstidende 2011-12, tillæg A, L 182 som fremsat, side 23-25, ejes ledningen (foreslås med

nærværende lovforslag at blive kaldt tilslutningsanlæg) hen til forsyningsnettet (ændret med lov nr.

923 af 18. maj 2021 til transmissions- eller distributionssystemet) af distributions- eller transmissi-

onsselskabet. Det vil sige, at der i den gældende § 35 a, i lov om gasforsyning er hjemmel til at

infrastrukturselskaberne ejer og driver rør og tekniske anlæg, som alene har til funktion at sikre den

fysiske adgang til det metanbaserede gassystem, og hvor der ikke er tredjepartsadgang. Endelig

indeholder 2012-ordningen også en opdeling af tilslutningsomkostningerne i selve udgifterne til den

fysiske tilslutning og drift heraf, og så infrastrukturselskabernes tarifering af deres omkostninger.

Dermed holdes infrastrukturselskabernes almindelige økonomi adskilt fra det eventuelt at eje og

drive tilslutningsanlæggene.

[2.1.1.6. DEN SÆRLIGE PRODUCENTADGANG]

Ifølge de specielle bemærkninger til § 35 a, stk. 1, jf. Folketingstidende 2011-12, tillæg A, side 24,

er der med bestemmelsen en tilslutningsforpligtelse for infrastrukturselskaberne i områder, hvor der

er infrastruktur til transport af metan, mens der ikke er en forpligtelse til at udbygge til områder,

hvor der ikke er infrastruktur til transport af metan. Der blev således ved bestemmelsens indførsel

eksplicit taget stilling til, at infrastrukturselskaber ikke var forpligtede til at anlægge infrastruktur

til ethvert potentielt biogasområde i Danmark.

Det vil sige, at der på den ene side er en lovfæstet ret til adgang. På den anden side er der mulighed

for nægtelse af adgang, men inden for et begrænset rum for infrastrukturselskaberne.

Afvejningen mellem retten for tredjeparters adgang, her opgraderingsanlæg for biogas, i § 35 a, stk.

1, over til valg af tilslutningspunkt op mod den tekniske forståelse af, om der er den fornødne kapa-

citet, svarer indholdsmæssigt til afvejningen mellem den generelle tredjepartsadgang over til næg-

telse af adgang, i § 18, stk. 1, jf. stk. 3, jf. Energistyrelsens lovfortolkende notat af 22. november

2016 om principper for fordeling af omkostninger ved tilførsel af opgraderet biogas til naturgasnet-

tet (ændret til gassystemet med lov nr. 923 af 18. maj 2021). I notatet, indgår begrebet »teknisk

kapacitet« som er en forudsætning for tredjepartsadgangen i § 35 a, stk. 1, der herefter er underlagt

en begrænsning op i mod kapaciteten. De processuelle krav til opklaringen af, om tilslutningen skal

ske til transmissions- eller distributionsniveau i § 35 a, stk. 2-7, har til formål at søge spørgsmålet

om ledig kapacitet til rådighed oplyst. Bestemmelserne indeholder med andre ord en proces for

vurderingen af, om der er kapacitet til rådighed (teknisk kapacitet), med henblik på afklaring af, om

opgraderingsanlægget for biogas kan tilsluttes til enten transmissions- eller distributionsniveau.

Hverken »kapacitet« eller »teknisk kapacitet« fremgår dog af § 35 a, i lov om gasforsyning, men er

gennem det lovfortolkende notat indarbejdet som en del af gældende ret på grund af bestemmelsens

naturlige sammenhæng med den almindelige tredjepartsadgang i § 18, hvor nægtelse som følge af

manglende kapacitet er tilladt, jf. § 18, stk. 3, nr. 1. Tilfælde hvor der ikke er kapacitet til rådighed,

og der derfor nægtes adgang, sker kun i sagligt begrundede tilfælde.

Side 13/153

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 123: Orientering fra Klima- Energi og Forsyningsministeriet om at lovforslag sendes i høring

UDKAST

2.1.2. Gennemførelse af EU-retten

De gældende bestemmelser i omtalte ovenfor i beskrivelse af gældende ret i lov om gasforsyning,

er en gennemførelse af EU-regler om tredjeparters adgang til infrastrukturen. Med den foreslåede

ændring, vil der være tale om gengennemførelse af udvalgte artikler i relevante EU-regler. Væsent-

ligst er den grundlæggende tredjepartsadgang.

Det følger af § 18, stk. 1, i lov om gasforsyning, at enhver har ret til mod betaling at få adgang til

systemet og, hvis det er teknisk eller økonomisk nødvendigt for at yde effektiv systemadgang, lagre,

linepack og andre hjælpefunktioner, jf. dog stk. 3. Bestemmelsen gennemfører gasdirektivets artikel

32 om tredjeparters grundlæggende ret til adgang.

Det følger af § 18, stk. 2, 1. pkt., i lov om gasforsyning, at anmodningen om adgang efter stk. 1,

rettes til det relevante selskab inden for systemet, hvis infrastruktur ønskes benyttet. Bestemmelsen

gennemfører delvist gasdirektivets artikel 32 om tredjepartsadgang til både transmissionssystemet

og distributionssystemerne, uden der er bindinger på forhånd for systembrugerne til enten transmis-

sions- eller distributionsniveau.

Det følger af § 18, stk. 2, 2. pkt., i lov om gasforsyning, at selskaberne skal give adgang til systemet

på grundlag af objektive, gennemsigtige og ikkediskriminerende kriterier, jf. §§ 20, 20 a, 23 og 36

a. Bestemmelsen gennemfører kravene om adgang på objektive, gennemsigtige og ikkediskrimine-

rende vilkår og betingelser i gasdirektivets artikel 32 i sig selv. Henvisningerne til §§ 20, 20 a, 23

og 36 a sikrer dog også reference i forbindelse med den generelle tredjepartsadgang til de nærmere

materielle bestemmelser med regler om offentliggjorte tariffer, metodegodkendt på forhånd af den

regulerende myndighed samt tilhørende kontraktuelle vilkår og betingelser.

Det følger af § 35 a, stk. 1, i lov om gasforsyning, at i områder, som er forsynet fra det sammenkob-

lede system, skal distributions- og transmissionsselskaber eller transmissionssystemejere og system-

operatører efter anmodning fra ejeren af opgraderingsanlægget tilslutte anlæg til opgradering af bio-

gas til behørig kvalitet (opgraderingsanlæg) til distributionssystemerne eller transmissionssystemet.

Bestemmelsen gennemfører derfor sammen med § 18 også gasdirektivets artikel 32 om tredjeparters

adgang til infrastrukturen, men her konkret for producenter af vedvarende energi (opgraderet bio-

gas). Bestemmelsen gennemfører dog også reglen om transmissions- og distributionsselskabers for-

pligtelser i forhold til integration af vedvarende gasser i artikel 20, stk. 1, i Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2018/2001/EU af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra ved-

varende energikilder (herefter VEII-direktivet).

Til at supplere de grundlæggende regler om tredjeparters ret til adgang, indeholder lov om gasfor-

syning også bestemmelser om infrastrukturselskabernes forpligtelser til at tilslutte.

Det følger af § 12, stk. 1, nr. 1, i lov om gasforsyning, at et transmissionsselskab, en transmissions-

systemejer og en systemoperatør i fornødent omfang skal tilslutte anlæg til opgradering af biogas

Side 14/153

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 123: Orientering fra Klima- Energi og Forsyningsministeriet om at lovforslag sendes i høring

UDKAST

(opgraderingsanlæg), jf. § 35 a, stk. 1, og distributionssystemer og forbrugere. Bestemmelsen sup-

plerer reglerne om tredjeparters adgang ved at gennemføre forpligtelsen for medlemsstater i gasdi-

rektivets artikel 32 til at sikre et system for tredjepartsadgang. Modsat gasdirektivets eksplicitte

regler om distributionsselskabers krav i relation til tredjeparters adgang nedenfor, indeholder direk-

tivet alene implicit samme forpligtelse for transmissionsselskaber. Imidlertid er tredjepartsadgangen

et så væsentligt element i det liberaliserede energimarked, at bestemmelsen i § 12, stk. 1, nr. 1, i lov

om gasforsyning, navnlig også skal ses som et supplement til den implicitte forpligtelse indlejret i

transmissionsselskabers kerneopgaver, som det fremgår i gasdirektivets artikel 23, om ikkeejermæs-

sigt adskilte transmissionsselskabers forpligtelser til blandt andet at tilslutte visse systembrugere.

Det følger af § 14, stk. 1, nr. 1, i lov om gasforsyning, at et distributionsselskab i fornødent omfang

skal tilslutte anlæg til opgradering af biogas (opgraderingsanlæg), jf. § 35 a, stk. 1, og forbrugere.

Bestemmelsen supplerer reglerne om tredjeparters adgang ved at gennemføre forpligtelsen for med-

lemsstater i gasdirektivets artikel 32 til at sikre et system for tredjepartsadgang. Bestemmelsen gen-

nemfører dog også gasdirektivets artikel 25, stk. 4, om kravet til distributionsselskaber om at tilve-

jebringe et system for effektiv adgang

–

det vil sige tredjepartsadgang.

2.1.3. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

Til at sikre en klar retstilling for alle tredjeparters adgang inden for lov om gasforsyning, har mini-

steriet overvejet flere mulige løsninger. Nogle løsninger indbefatter større ændringer, andre indfør-

sel af flere nye regler.

Den mest gennemsigtige løsning vurderes at være en præcisering af den generelle tredjepartsadgang

i § 18, stk. 1. Det sker blandt andet under hensyn til at forenkle reglerne, og sikre ensartethed mellem

reglerne om tredjepartsadgang, sådan de ikke fremgår to steder i loven og med forskellig skrivning.

Samtidig vurderes der et behov for fremtidssikring. Der er gennem de seneste år sket en teknologi-

udvikling, som ikke har kunne rummes af den gældende ordlyd, som der gælder for biogasprodu-

center. Af hensyn til at sikre mere smidighed i reguleringsområdet, vil lovforslaget også indbefatte

en bemyndigelse til administrativt at fastsætte regler om de forskellige typer producenters særlige

forhold. Det vurderes navnlig, at der kan være forskel på, hvilke, administrative regler for tredje-

partsadgang, der er behov for til det metanbaserede gassystem eller brintbaserede gassystem.

Omdrejningspunktet for misforståelser inden for samspillet mellem adgang efter § 18 og § 35 a,

afstedkommer af eksplicit vægtning af kapacitet i § 18, men kun implicit i § 35 a. Der har navnlig

eksisteret en forkert opfattelse af, at retten til adgang efter § 35 a, stk. 1, i lov om gasforsyning er

ubetinget. Retten til tredjepartsadgang for opgraderingsejere af biogas har imidlertid aldrig skulle

ses som en ubetinget ret. § 35 a-adgangen afspejler ligesom § 18-adgangn på den ene side en ret,

men med saglige begrænsninger som blandt andet manglende kapacitet. Kapacitetshensynet i § 35

a, fremgår dog kun ved lovfortolkende udtalelser.

Side 15/153

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 123: Orientering fra Klima- Energi og Forsyningsministeriet om at lovforslag sendes i høring

UDKAST

Begrebet »teknisk kapacitet« har været anvendt i Energistyrelsens lovfortolkende notat af 22. no-

vember 2016 om principper for fordeling af omkostninger ved tilførsel af opgraderet biogas til na-

turgasnettet (ændret til gassystemet med lov nr. 923 af 18. maj 2021). Det vil sige i forhold til den

implicitte vægtig af kapacitet til rådighed i § 35 a, ligesom det eksplicit fremgår af § 18, stk. 1, jf.

stk. 3. Begrebet tager navnlig ikke hensyn til afvejningen mellem mulig teknisk kapacitet (rørenes

maksimale sikkerhedstryk) over for den sikkerhedsmæssigt forsvarlige, daglige, økonomiske drift

af infrastrukturen ved et givent tryk. Der skal forbruges energi til at opretholde et bestemt drifttryk

(kompression), og udgifterne til opretholdelsen af bestemte tryk skal grundlæggende være nødven-

dige omkostninger for at kunne viderekonteres af infrastrukturselskaberne til systembrugerne gen-

nem tarifferne.

Om spørgsmålet for infrastrukturselskaberne til at tilvejebringe (etablere) ny kapacitet eller opret-

holde et højere drifttryk end ellers for at sikre tredjepartsadgangen, bemærkes helt overordnet, at

der er tale om en afvejning af det generelt økonomiske rentable i investeringen over for at nægte

adgang på grund af manglede kapacitet. Nægtelse af adgang er altid væsentligt og skal behørigt

begrundes.

Men en ubetinget forpligtelse for infrastrukturselskaberne til altid at investere i mere kapacitet ville

være uforsvarligt. Infrastrukturselskaberne er løbende er forpligtede til at sikre tilstrækkelig kapa-

citet til at imødegå markedets behov, men det skal ske gennem forsvarlig økonomisk drift og udvik-

ling af infrastrukturen jf. blandt andet § 10 a, i lov om gasforsyning.

I Energistyrelsens vejledende udtalelse af 6. april 2021 om hensyn i forbindelse med afgørelse om

tilslutningspunkt for opgraderingsanlæg, udtalte Energistyrelsen sig blandt andet om forholdet mel-

lem aktuel kapacitet til rådighed over for beregnet, fremtidig kapacitet. Kapacitetsberegningerne

blev foretaget ud fra infrastrukturselskabernes fremskrivninger af forbrugsudviklingerne set i lyset

af blandt andet Klimaaftalen for energi og industri af 22. juni 2020, hvori det fremgår at der skulle

udarbejdes en analyse om mulighederne for udfasning af brugen af metan i husholdningers opvarm-

ning (både vedvarende og fossilt). Når forbruget i et område falder, mindskes behovet for at opret-

holde trykket i rørsystemerne. Her sænkes driftsomkostningerne ved, at der indkøbes mindre energi

(de nødvendige omkostninger mindskes) til at opretholde et lavere drifttryk - men samtidig mind-

skes kapaciteten også. Der kan i henhold til gældende ret ikke indregnes fremskrivninger i vurde-

ringen om kapacitet til rådighed. Det vil sige, at selvom Klimaftalen fra 2020 forudsætter væsentlige

ændringer i det metanbaserede gassystem, kan der ikke med ophæng i gældende ret nægtes adgang

på baggrund af ikkeoffentliggjorte planer og fremskrivninger. Dertil udtalte Energistyrelsen, at æn-

dringer i infrastrukturen som har betydning for kapaciteten, skal være tilstrækkeligt forestående og

konkrete ud fra gældende ret om adgang til infrastrukturen og/eller valg af tilslutningspunkt (fore-

slås benævnt sammenkoblingspunkt med nærværende lovforslag).

Side 16/153

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 123: Orientering fra Klima- Energi og Forsyningsministeriet om at lovforslag sendes i høring

UDKAST

Af betydning for infrastrukturselskabernes forpligtelser til at etablere yderligere kapacitet, indgår

også et andet element i Energistyrelsens vejledende udtalelse af 6. april 2021 om hensyn i forbin-

delse med afgørelse om tilslutningspunkt for opgraderingsanlæg. Spørgsmålet om etablering af nye

tekniske anlæg og/eller andre ændringer i gassystemet efter sammenkoblingspunktet med gassyste-

met (enten på distributions- eller transmissionsniveau), er også relevant. Energistyrelsen udtalte, at

der ved afgørelse om sammenkoblingspunkt ikke må tages højde for, om tilslutningen medfører

behov for etablering af ny eller ændring af den eksisterende kapacitet i det bagvedliggende (me-

tan)gassystem.

Ovenstående om, at der ikke må tages højde for om tilslutningen medfører behov for etablering af

ny eller ændring af den eksisterende kapacitet i det bagvedliggende (metan)gassystem afhænger dog

af, hvilken type etablering eller ændring der er brug for. Eksempelvis er etablering af tilbageførings-

anlæg fra distributionssystemerne til transmissionssystemet underlagt krav om myndighedsgodken-

delse efter § 4 i lov om Energinet. Det betyder, at der ikke kan medregnes etablering af et tilbage-

førelsesanlæg i spørgsmålet om tilgængelig kapacitet i distributionssystemerne - og dermed indgå i

afgørelsen om sammenkoblingspunkt. Dette står i kontrast til etablering og ændringer af forhold

inden for de enkelte dele af systemerne, som infrastrukturselskaberne i høj grad selv har bestem-

mende indflydelse på. I den sammenhæng er eksempelvis begrænsninger inden for et distributions-

system ikke noget, der kan medregnes i spørgsmålet om kapacitet. Det vil sige, at distributionssy-

stemernes interne opdeling i forskellige underkategorier (fordelings-, distributions- og stiklednin-

ger) er irrelevant for kapacitetsvurderingen for et distributionssystem, der dermed ikke kan under-

inddeles.

Opdelingen af distributionssystemer i underkategorier af rør blev i øvrigt korrigeret og forladt med

§ 1, nr. 12, jf. lov nr. 923 af 18. maj 2021. Ifølge bemærkningerne til punkt 3.5.2., jf. Folketingsti-

dende 2020-21, A, L 171, fremgår, at delen om lokalt eller regionalt naturgasforsyningsnet i den

tidligere definition af distributionsnet forlades til fordel for en italesættelse af en sondring mellem

de to grundlæggende niveauer, der findes inden for gassektoren

–

højtryk (transmission og opstrøm)

over for lavtryk (distribution). Af de samme bemærkninger fremgår, at der efter loven ikke er forskel

på henholdsvis lokale distributionsledninger eller regionale distributionsledninger, der anvendes til

at sondre mellem forskellige trykniveauer inden for distributionsystemerne. Endelig fremgår det

også konkluderende af de samme bemærkninger, at de såkaldte lokale og regionale ledninger til-

sammen konstituerer et distributionssystem i et givent område.

Den særlige regulering i kapitel 6 a, herunder i § 35 a, stk. 1, har på dette punkt medført tvivl om

såvel opgraderingsejeren for biogas’

muligheder for adgang, og for infrastrukturselskabernes for-

pligtelser til tilpasninger af infrastrukturen.

Andre bestemmelser vil fortsat kunne influere såsom ved fastsættelse af tekniske krav efter § 23 for

adgangen.

Side 17/153

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 123: Orientering fra Klima- Energi og Forsyningsministeriet om at lovforslag sendes i høring

UDKAST

For så vidt angår infrastrukturselskabernes hjemmelsophæng i lov om gasforsyning til at eje og

drive tilslutningsanlæg (i 2012-ordningen omtalt som tilslutningsledninger), hvor der ikke er tred-

jepartsadgang, har der været overvejelser om samspillet mellem gældende ret for henholdsvis den

metanbaserede del af loven og så brint. Der pågår væsentlige ændringer af det metanbaserede gas-

system, mens det brintbaserede er i sin opstartsfase. Det er fundet mest hensigtsmæssigt, at lade

hjemmelsophænget for metansiden fortsætte, mens der for brintsiden bør kunne fastsættes sådanne

regler med ophæng i blandt andet den foreslåede bemyndigelse.

2.1.4. Den foreslåede ordning

Overordnet foreslås den generelle tredjepartsadgang præciseret ved ordlydsmæssigt at omfatte alle

systembrugere.

Det foreslås præciseret ved, at ordet »enhver« i § 18, stk. 1, i lov om gasforsyning, ændres til »sy-

stembrugere«.

Den foreslåede ændring vil i første omgang medføre, at det præciseres, at den generelle tredjeparts-

adgang efter § 18, stk. 1, er gældende for alle systembrugere uanset aftagere eller producenter af

energi, og uanset fysisk tilslutning eller tredjepartsadgang gennem handelsforhold. Det foreslåede

vil også medføre, at der fremadrettet vil blive anvendt et juridisk defineret begreb, systembrugere,

frem for betegnelsen enhver. Dermed vil det det mere sprogligt almindelige begreb, enhver, ophøre

med at finde anvendelse for tredjeparters adgang. Det foreslåede vil dermed samlet set ikke medføre

materielle ændringer, da alle relevante tredjeparter fortsat vil kunne få adgang til infrastrukturen

mod betaling. Det foreslåede vil endelig medføre, at der vil være en bedre sammenhæng mellem

begreberne nationalt og EU-retligt.

Samtidig foreslås forpligtelserne for infrastrukturselskaberne til at tilslutte nogle udvalgte system-

brugere - én bestemt type producent og forbrugere - ændret til at omfatte alle systembrugere, som

netop skal forstås i medfør af den generelle tredjepartsadgang.

Generaliseringen foreslås konkret gennemført ved, at der for transmissionssystemet i § 12, stk. 1,

nr. 1, i lov om gasforsyning ændres sætningen »anlæg til opgradering af biogas (opgraderingsan-

læg)« til ordet »systembrugere«. Samtidig foreslås henvisningen til »§ 35 a, stk.1« ændret til »§ 18,

stk. 1-3«. Endelig foreslås sætningen »distributionssystemer og forbrugere« ændret til: »og andre

gasselskaber«.

Den foreslåede ændring til brug af systembrugere, og at forbrugere, som en eksplicit delmængde af

systembrugerne, udgår af bestemmelsen, vil medføre, at der i stedet for en selektiv opremsning af

udvalgte systembrugere - opgraderingsanlæg for biogas og forbrugere

–

generelt omtales system-

brugere som samlebegreb. Det foreslåede vil ikke medføre materielle ændringer for forpligtelserne

for infrastrukturselskaber omfattet af § 12, da den hidtidige eksplicitering af udvalgte systembrugere

ikke har indeholdt en begrænsning i forhold til tredjepartsadgangen efter § 18, stk. 1. Ændringen vil

Side 18/153

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 123: Orientering fra Klima- Energi og Forsyningsministeriet om at lovforslag sendes i høring

UDKAST

endvidere heller ikke medføre materielle ændringer for opgraderingsejere for biogasanlæg, da disse

netop er omfattet af begrebet, systembrugere. Tilsvarende gælder for de forbrugere, som er tilsluttet

transmissionssystemet og som ville kunne tilsluttes transmissionssystemet. Her vil det foreslåede

heller ikke medføre materielle ændringer, da alle disse også er omfattet af samlebegrebet, system-

brugere.

Endelig vil den foreslåede ændring af henvisningen fra § 35 a, stk. 1, til § 18, stk. 1-3, i lov om

gasforsyning, medføre, at der fremadrettet henvises til den generelle tredjepartsadgang som sikret

ved § 18, stk. 1-3. Det foreslåede vil således ikke medføre materielle ændringer, da der fortsat vil

være ret til tilslutning mod betaling i medfør af § 18, stk. 1-3, ligesom der har været det efter § 35

a, stk. 1.

Generaliseringen foreslås konkret også gennemført ved, at der for distributionssystemerne, i § 14,

stk. 1, nr. 1, i lov om gasforsyning, ændres sætningen »anlæg til opgradering af biogas (opgrade-

ringsanlæg)« til »systembrugere«. Samtidig foreslås henvisningen til »§ 35 a, stk. 1 og 2«, ændret

til »§ 18, stk. 1-3«. Endelig foreslås sætningen »og forbrugere« at udgå.

Den foreslåede ændring til brug af systembrugere, og at forbrugere eksplicit udgår af bestemmelsen,

vil medføre, at der i stedet for en selektiv opremsning af udvalgte systembrugere - opgraderingsan-

læg for biogas og forbrugere

–

alene omtales systembrugere som samlebegreb. Det foreslåede vil

ikke medføre materielle ændringer for opgraderingsejere for biogasanlæg, da disse netop er omfattet

af begrebet, systembrugere. Tilsvarende gælder for de forbrugere, som er tilsluttet distributionssy-

stemerne og som ville kunne tilsluttes distributionssystemerne. Her vil det foreslåede heller ikke

medføre materielle ændringer, da alle disse også vil være omfattet af samlebegrebet, systembrugere.

Herudover vil den foreslåede ændring af henvisningen fra § 35 a, stk. 1 og 2, til § 18, stk. 1-3, i lov

om gasforsyning, medføre, at der fremadrettet henvises til den generelle tredjepartsadgang sikret

ved § 18, stk. 1-3. Det foreslåede vil således ikke medføre materielle ændringer, da der fortsat vil

være ret til tilslutning mod betaling i medfør af § 18, stk. 1-3, ligesom der har været det efter § 35

a, stk. 1 og 2.

Endelig foreslås ensretningen af reguleringen om tredjepartsadgang også gennemført ved, at § 35 a,

i lov om gasforsyning generelt ophæves. For ensretning af processuelle regler omfattet i forbindelse

med tredjeparters adgang ved en foreslået ny bemyndigelse i § 18 se nedenfor i pkt. 2.2.

Den foreslåede ophævelse af § 35 a, i lov om gasforsyning, vil dog for opgraderingsanlæg for bio-

gas’

adgang til infrastrukturen ikke medføre materielle ændringer, da adgangen foreslås præciseret

i § 18.

Side 19/153

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 123: Orientering fra Klima- Energi og Forsyningsministeriet om at lovforslag sendes i høring

UDKAST

For så vidt angår infrastrukturselskabernes hjemmel i lov om gasforsyning til at eje og drive rør og

tekniske anlæg, som alene har til funktion at sikre den fysiske adgang til det metanbaserede gassy-

stem, og hvor der ikke er tredjepartsadgang, så vil den foreslåede ophævelse ikke ændre på den

materielle retstilling. Der vil således fortsat være hjemmel til i det metanbaserede gassystem, at

distributions- og transmissionsselskaber kan eje og drive tilslutningsanlæg med den foreslåede nye

§ 18, stk. 4, i lov om gasforsyning, om tredjeparters adgang til tilslutningsanlæg. Imidlertid vil der

ikke i lov om gasforsyning i sig selv være hjemmel til, at infrastrukturselskaber ejer og driver til-

slutningsanlæg for det brintbaserede gassystem, men den foreslåede bemyndigelse omtalt i punkt

2.2. vil kunne anvendes til at fastsætte regler om sådanne forhold for det brintbaserede gassystem.

Det foreslåede vil således på den ene side lade gældende ret fortsætte i det metanbaserde gassystem,

men på den anden side også fortsætte kravet om, at økonomi, ressourcer med videre til ejerskab og

drift af tilslutningsanlæg holdes adskilt fra den almindelige monopolinfrastrukturforretning. Det fo-

reslåede vil i relation til det brintbaserede gassystem ikke fastsætte hjemmel i lov om gasforsyning

til at distributions- eller transmissionsselskaberne engagerer sig som infrastrukturselskaber i ejer-

skab eller drift af tilslutningsanlæg. Det er en konsekvens af, at der ikke er tredjepartsadgang til

tilslutningsanlæg. Det bemærkes i den forbindelse, at eventuelle engagementer i ejerskab og drift af

tilslutningsanlæg for det brintbaserede gassystem vil blive betragtet som forhold, der hører til i an-

den eventuel regulering og/eller selskabsretlige forhold for brintsektoren. Det vil sige, at der ikke

inden for distributions- eller transmissionsselskabernes aktiviteter og de tilhørende selskaber kan

ejes og drives tilslutningsanlæg i det brintbaserede gassystem, hvilket vil stå i modsætning til gæl-

dende ret for det metanbaserede gassystem.

De foreslåede ændringer vil også medføre konsekvensændringer for steder i lov om gasforsyning,

hvor der henvises til § 35 a, stk. 1.

2.2. Omkostningsfordeling og proces for tredjeparters tilslutning

2.2.1. Gældende ret

[2.2.1.1. RELEVANTE JURIDISKE PERSONER]

For transmissions- og distributionsselskaber omfattet af lov om gasforsyning, gælder eksplicit, at

de ud over den generelle forpligtelse til at imødekomme tredjepartsadgang også har en særlig for-

pligtelse til at tilslutte opgraderingsanlæg for biogas. Deres eksplicitte forpligtelser til tilslutning af

udvalgte systembrugere i henholdsvis § 12, stk. 1, nr. 1, og § 14, stk.1, nr. 1, i lov om gasforsyning,

skal forstås som en eksplicitering af særlige hensyn

–

ikke fraværet af muligheden eller retten for

tilslutning af ikke omtalte systembrugere, jf. punkt 2.1.

Det følger af § 12, stk. 1, nr. 1, i lov om gasforsyning, at et transmissionsselskab, en transmissions-

systemejer og en systemoperatør i fornødent omfang skal tilslutte anlæg til opgradering af biogas

(opgraderingsanlæg), jf. § 35 a, stk. 1 og 2, distributionssystemer og forbrugere.

Side 20/153

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 123: Orientering fra Klima- Energi og Forsyningsministeriet om at lovforslag sendes i høring

UDKAST

Det fremgår af de specielle bemærkninger til transmissionsselskabers forpligtelse til at tilslutte op-

graderingsanlæg for biogas i § 12, stk. 1, at der forventedes i overvejende grad at ske henvendelse

til distributionsniveauet, jf. Folketingstidende 2011-12, A, L 182 som fremsat, side 23, hvilket også

er bekræftet af gældende praksis hidtil.

Det følger af § 14, stk. 1, nr. 1, i lov om gasforsyning, at et distributionsselskab i fornødent omfang

skal tilslutte anlæg til opgradering af biogas (opgraderingsanlæg), jf. § 35 a, stk. 1, og forbrugere.

Det bemærkes, at forpligtelsen til tilslutning og måden det i praksis gennemføres på af transmissi-

ons- og distributionsselskaberne med ophæng i § 12, stk. 1 og § 14, stk. 1, i lov om gasforsyning,

har betydning for, hvilke og hvor store omkostninger der ender med at være for tilslutningen samlet

set. Det vil sige at valget om, hvor i distributionssystemet eller hvor på transmissionssystemet op-

graderingsanlægget tilsluttes, eksempelvis vil medføre forskellige omkostninger. Om der sluttes til

ved nærmeste rør eller nærmeste tekniske anlæg er i den forbindelse afgørende for mængden af

stålrør og dermed længden af tilslutningen. Det samme gælder i forhold til en løsning med tilslutning

til transmissionssystemet eller til et distributionssystem, hvor det alt andet lige er dyrere på trans-

missionsniveau.

[2.2.1.2. TEKNISKE KRAV TIL SYSTEMBRUGEREN]

Enhver tilslutning skal leve op til de krav, der er fastsat herfor. Det kan være et bestemt leverings-

tryk, en bestemt kvalitet af gassen med videre.

Det følger således af § 23, stk. 1, i lov om gasforsyning, at for at få adgang til benyttelse af systemet

skal brugerne opfylde de krav, der er fastsat herfor. Endvidere følger det også af § 23, stk. 2, at for

at kunne blive tilsluttet systemet, skal anlæg og installationer opfylde fastsatte tekniske krav og

standarder.

Det følger også af § 35 b, i lov om gasforsyning, at distributions- og transmissionsselskaber eller

transmissionssystemejere og systemoperatører kan fastsætte nødvendige krav om, at opgraderet bio-

gas, der ønskes injiceret i distributions- eller transmissionssystemet, leveres ved et givet gastryk og

en given brændværdi.

I henhold til gældende ret vil fastsættelse af tekniske krav og standarder, som ikke blot gentager

eller direkte indarbejder gældende regler fra relevant lovgivning, være underlagt krav om notifika-

tion under Europa-Kommissionens og Rådets direktiv (EU) 2015/1535 af 9. september 2015 om en

informationsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssamfun-

dets tjenester.

[2.2.1.3. VALGFRIHED I FORBINDELSE MED TILSLUTNING]

Den generelle tredjepartsadgang i § 18, i lov om gasforsyning, indeholder ikke nogen fast regel om,

hvortil tilslutningen skal ske. Der er derimod en umiddelbar valgfrihed til, at systembrugeren kan

Side 21/153

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 123: Orientering fra Klima- Energi og Forsyningsministeriet om at lovforslag sendes i høring

UDKAST

vælge det infrastrukturselskab, hvor der ønskes en tilslutning, men med de begrænsninger som føl-

ger i forhold til nægtelse af adgang, jf. pkt. 2.1.

Det følger af § 18, stk. 2, 1. pkt. i lov om gasforsyning, at anmodningen om adgang efter stk. 1,

rettes til det det relevante selskab inden for systemet, hvis infrastruktur ønskes benyttet.

Den særlige regel om tilslutning af opgraderingsanlæg til enten transmissions- eller distributionssy-

stemerne efter § 35 a, i lov om gasforsyning, indeholder også en lignende valgfrihed for systembru-

geren, men med en eksplicit koordineringsforpligtelse for transmissions- og distributionsselska-

berne i forbindelse med anmodning om adgang.

Det følger af 35 a, stk. 2, 3. pkt., i lov om gasforsyning, at distributions- eller transmissionsselskabet

eller transmissionssystemejeren og systemoperatøren i fornødent omfang skal drøfte valg af tilslut-

ningspunktet med andre distributions- og transmissionsselskaber eller transmissionssystemejere og

systemoperatører, før der træffes afgørelse.

Det afgørende efter begge bestemmelser er systembrugerens forhold og betalingsvillighed over for

gennemsigtigheden i eventuelt to forskellige tilslutningsløsninger

–

men med forskellige omkost-

ningsniveauer og forskellige perspektiver i forhold til senere udvikling hos systembrugeren.

[2.2.1.4. OMKOSTNINGSBILLEDET VED TILSLUTNING]

Det følger af § 18, stk. 1, i lov om gasforsyning, at enhver har ret til mod betaling at få adgang til

systemet og, hvis det er teknisk eller økonomisk nødvendigt for at yde effektiv systemadgang, lagre,

linepack og andre hjælpefunktioner, jf. dog stk. 3.

Det følger af § 18, stk. 2, 2. pkt., i lov om gasforsyning, at selskaberne skal give adgang til systemet

på grundlag af objektive, gennemsigtige og ikkediskriminerende kriterier, jf. §§ 20, 20 a, 23 og 36

Det følger af § 35 a, stk. 1, i lov om gasforsyning, at i områder, som er forsynet fra det sammenkob-

lede system, skal distributions- og transmissionsselskaber eller transmissionssystemejere og system-

operatører efter anmodning fra ejeren af opgraderingsanlægget tilslutte anlæg til opgradering af bio-

gas til behørig kvalitet (opgraderingsanlæg) til distributionssystemerne eller transmissionssystemet.

Det følger af § 35 a, stk. 4, 1. pkt., i lov om gasforsyning, at ejeren af opgraderingsanlægget skal

afholde de direkte henførbare omkostninger forbundet med tilslutningen til det anviste tilslutnings-

punkt efter stk. 2 samt de efterfølgende driftsomkostninger ved tilførslen af den opgraderede biogas.

Side 22/153

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 123: Orientering fra Klima- Energi og Forsyningsministeriet om at lovforslag sendes i høring

UDKAST

Det følger af § 35 a, stk. 4, 2. pkt., i lov om gasforsyning, at øvrige omkostninger, herunder til

etablering og ændringer, afholdes af distributionsselskabet, hvis omkostningerne vedrører distribu-

tionssystemet, eller af transmissionsselskabet eller transmissionssystemejeren og systemoperatøren,

hvis omkostningerne vedrører transmissionssystemet.

Det vil sige, tredjepartsadgangen gives mod betaling. Imidlertid består omkostningerne ved tilslut-

ning af to overordnede forhold: henholdsvis den fysiske adgang og brugen af gassystemet. Uanset

hvilken type omkostning, gælder henvisningerne i § 18, stk. 2, til §§ 20 (reguleret adgang), 20 a

(forhandlet adgang), 23 (tekniske standarder og øvrige kontraktuelle forhold) og 36 a (fastsættelse

af tarifmetode samt øvrige kontraktuelle forhold), indholdsmæssigt også for omkostninger omfattet

af § 35 a, stk. 4.

Betaling for den fysiske adgang består i omkostninger, der grundlæggende ikke har noget med enten

transmissionssystemet eller distributionssystemet at gøre. Det kan være nødvendige etablering og

drift af rør og tekniske installationer fra systembrugeren hen til sammenkoblingspunktet (tilslut-

ningsanlæg). Sådanne omkostninger betegnes i § 35 a, stk. 4, 1. pkt., i lov om gasforsyning, som

direkte henførebare omkostninger, men har også været omtalt som stikledningsbidrag.

Ifølge de almindelige specielle bemærkninger til § 35 a, stk. 4, 1. pkt., i lov om gasforsyning, vil

anlægsejeren skulle betale for et stikledningsbidrag for selve ledningen hen til distributions- eller

transmissionssystemet, og herudover løbende drift omkostninger, jf. Folketingstidende 2011-12, til-

læg A, L 182 som fremsat, side 24.

Betaling for brugen af gassystemet handler derimod om de tariferings- og prissætningsforhold, som

reguleres i andre bestemmelser i loven, og som er underlagt metodegodkendelseskrav hos den uaf-

hængige regulerende myndighed, Forsyningstilsynet.

Ifølge de almindelige specielle bemærkninger til § 35 a, stk. 4, 2. pkt., i lov om gasforsyning, vil

omkostninger til eventuel etablering og ændring af gassystemet som følge af tilslutningen af et op-

graderingsanlæg påhvile det tilsluttede selskab, og omkostninger dækkes gennem selskabets tariffer,

jf. Folketingstidende 2011-12, tillæg A, L 182 som fremsat, side 24.

[2.2.1.5. FORVALTNINGSRETLIG AFGØRELSE VED TILSLUTNING]

Der er ikke taget eksplicit stilling i ordlyden i § 18, om afgørelse om adgang efter denne bestem-

melse er en forvaltningsretning afgørelse. Imidlertid er der tale om en forvaltningsretlig afgørelse,

der også kan påklages til Forsyningstilsynet.

Det følger af § 18, stk. 3, i lov om gasforsyning, at transmissionsselskaber, transmissionssystem-

ejere, systemoperatører og distributions-, lager- og LNG-selskaber kan nægte adgang til systemet i

henhold til stk. 1, hvis de ikke råder over den fornødne kapacitet, hvis adgangen til systemet ville

hindre dem i at opfylde de forpligtelser, som der er pålagt i § 12, stk. 1, nr. 2, 3 og 6, eller på grund

Side 23/153

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 123: Orientering fra Klima- Energi og Forsyningsministeriet om at lovforslag sendes i høring

UDKAST

af alvorlige økonomiske og finansielle problemer med kontrakter, der indeholder en mindsteaftage-

forpligtelse (take or pay-vilkår), jf. § 22.

Det følger af § 18, stk. 4, i lov om gasforsyning, at afslag på en anmodning om adgang til systemet,

jf. stk. 3, skal begrundes. Det vil sige skal følge de objektive, gennemsigtige og ikkediskriminerende

kriterier, der henvises til i § 18, stk. 2.

Det betyder, at der efter § 18, i lov om gasforsyning, forudsættes krav til oplysning af behovene for

systembrugeren set i relation til mulighederne hos infrastrukturselskabet. Den behandling, screening

eller oplysning af forholdene skal ske objektivt, gennemsigtigt og på en ikkediskriminerende måde.

Dermed supplerer de implicitte forudsætninger for processen i § 18, i lov om gasforsyning, den mere

eksplicitte proces for tilslutning efter § 35 a, stk. 2-3.

Det følger af § 35 a, stk. 2, 1. pkt., i lov om gasforsyning, at distributions- eller transmissionssel-

skabet eller transmissionssystemejeren og systemoperatøren fastlægger tilslutningspunktet efter

drøftelse med ejeren af opgraderingsanlægget og ud fra en økonomisk vurdering af de samlede om-

kostninger for tilslutningen og de løbende driftsomkostninger ved tilførslen af den opgraderede bio-

gas.

Det følger af § 35 a, stk. 2, 2. pkt., i lov om gasforsyning, at distributions- eller transmissionssel-

skabet eller transmissionssystemejeren og systemoperatøren i fornødent omfang skal drøfte valg af

tilslutningspunktet med andre distributions- og transmissionsselskaber eller transmissionssystem-

ejere og systemoperatører, før der træffes afgørelse.

Det følger af § 35 a, stk. 2, 3. pkt., i lov om gasforsyning, at afgørelsen om etablering af tilslutning

af et opgraderingsanlæg til distributionssystemerne eller transmissionssystemet, herunder om til-

slutningspunktet og om fordeling af omkostninger, træffes af det selskab, til hvis system det er ble-

vet besluttet at opgraderingsanlægget tilsluttes.

Det følger af § 35 a, stk. 3, i lov om gasforsyning, at forvaltningsloven gælder for distributions- og

transmissionsselskaber eller transmissionssystemejere og systemoperatører i det omfang, de træffer

afgørelse efter stk. 2.

Det fremgår af de almindelige bemærkninger i punkt 3.2.1 om § 35 a, i lov om gasforsyning, at

tilslutningen efter denne særlige nye ordning afgøres, herunder i forhold til tilslutningspunktet, efter

forudgående drøftelse mellem ejeren af opgraderingsanlægget, og hvis fornødent andre distributi-

onsselskaber og transmissionsselskaber, jf. Folketingstidende 2011-12, L, L 182 som fremsat, side

9. Endvidere fremgår det om ordningen, at det er det tilsluttende infrastrukturselskab, der træffer

afgørelsen.

Side 24/153

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 123: Orientering fra Klima- Energi og Forsyningsministeriet om at lovforslag sendes i høring

UDKAST

[2.2.1.6. KLAGEINSTANS VED AFSLAG PÅ TILSLUTNING]

Det følger af § 18, stk. 5, i lov om gasforsyning, at Forsyningstilsynet behandler klager over afslag

på anmodninger om adgang til systemet, jf. stk. 3

Det fremgår af § 35 a, stk. 6, i lov om gasforsyning, at afgørelser efter stk. 2 kan påklages til Forsy-

ningstilsynet. Klage skal være indgivet skriftligt, inden 4 uger efter at afgørelsen er meddelt. Klage

indgives til distributions- eller transmissionsselskabet eller transmissionssystemejeren og system-

operatøren, der inden 4 uger efter modtagelsen videresender klagen til tilsynet med en udtalelse og

de oplysninger, der har ligget til grund for afgørelsen.

Det vil sige, der er i bestemmelserne om tredjepartsadgang er fastsat regler om klageinstans for

afslag på anmodning om tredjepartsadgang.

[2.2.1.7. BEMYNDIGELSE TIL YDERLIGERE ELLER PRÆCISERNEDE REGLER]

Endelig er der i § 35 a også fastsat regler om bemyndigelse for klima-, energi- og forsyningsmini-

steren til at fastsætte nærmere regler for opgraderingsanlægs tilslutning.

Det følger af § 35 a, stk. 7, i lov om gasforsyning, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan

fastsætte nærmere regler om et opgraderingsanlægs tilslutning til distributionssystemerne eller

transmissionssystemet, herunder nærmere regler om fordelingen af omkostninger ved tilslutning og

ved at være tilsluttet distributionssystemerne eller transmissionssystemet mellem ejeren af opgrade-

ringsanlægget og distributions- eller transmissionsselskabet eller transmissionssystemejeren og sy-

stemoperatøren.

2.2.2 EU-rettens gennemførelse

De gældende bestemmelser i omtalt ovenfor i beskrivelse af gældende ret i lov om gasforsyning, er

en gennemførelse af EU-regler om et system for tredjeparters adgang til infrastrukturen. Med de

foreslåede ændringer, vil der være tale om gengennemførelse af udvalgte artikler i relevante EU-

regler.

Det følger af § 18, stk. 2, 2. pkt., i lov om gasforsyning, at selskaberne skal give adgang til systemet

på grundlag af objektive, gennemsigtige og ikkediskriminerende kriterier, jf. §§ 20, 20 a, 23 og 36

a. Bestemmelsen gennemfører kravene om adgang på objektive, gennemsigtige og ikkediskrimine-

rende vilkår og betingelser i gasdirektivets artikel 32 i sig selv. Henvisningerne til §§ 20, 20 a, 23

og 36 a sikrer dog også reference i forbindelse med den generelle tredjepartsadgang til de nærmere

materielle bestemmelser med regler om offentliggjorte tariffer, metodegodkendt på forhånd af den

regulerende myndighed samt tilhørende kontraktuelle vilkår og betingelser.

Det følger af § 35 a, stk. 4, i lov om gasforsyning, ejeren af opgraderingsanlægget skal afholde de

direkte henførbare omkostninger forbundet med tilslutningen til det anviste tilslutningspunkt efter

stk. 2 samt de efterfølgende driftsomkostninger ved tilførslen af den opgraderede biogas. Øvrige

Side 25/153

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 123: Orientering fra Klima- Energi og Forsyningsministeriet om at lovforslag sendes i høring

UDKAST

omkostninger, herunder til etablering og ændringer, afholdes af distributionsselskabet eller trans-

missionssystemejeren og systemoperatøren, hvis omkostningerne vedrører distributionssystemet,

eller af transmissionsselskabet, hvis omkostningerne vedrører transmissionssystemet. Bestemmel-

sen gennemfører implicit det samme system of objektive, gennemsigtige og ikkediskriminerende

kriterier fra gasdirektivets artikel 32, ved forudsætningsvist at forlade sig på de samme materielle

bestemmelser, som henvisningerne i § 18, stk. 2, 2. pkt., i forhold til §§ 20, 20 a, 23 og 36. Bestem-

melsen gennemfører dog også reglen om at medlemsstaterne pålægger transmissions- og distributi-

onssystemoperatører at offentliggøre tilslutningstarifferne i forbindelse med tilslutning af gas fra

vedvarende energikilder baseret på gennemsigtige og ikkediskriminerende kriterier i artikel 20, stk.

2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/2001/EU af 11. december 2018 om fremme af

anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (herefter VEII-direktivet).

Herved bemærkes, at hvor tariffer skal forstås bredt som infrastrukturselskabernes løbende omkost-

ninger, herunder afskrivninger, driftsomkostninger, forrentninger m.v., der skal fordeles blandt bru-

gerne af infrastrukturen i henhold til en metodegodkendt tariferingsmodel, som skal være gennem-

sigtig og ligebehandlende, er omkostninger ved tilslutning noget andet. Omkostninger forbundet

med tilslutning bredt set indbefatter under tiden omkostninger relateret til etablering af den fysiske

tilslutning, herunder eventuelle omkostninger relateret til tilslutningen for infrastrukturselskabet (el-

ler afkoblingen). Metoden for beregning af faste gebyrer i forbindelse med såvel tilslutning som

afkobling skal metodegodkendes som følge af, der er tale om fordeling af omkostninger for infra-

strukturselskaberne. Derimod optræder omkostninger til etablering og drift af anlæg til tilslutning

–

der er infrastrukturselskaberne fremmede

–

ikke som omkostninger for infrastrukturselskaberne, og

som der følgelig ikke skal ske metodegodkendelse for. At sådanne omkostninger i VEII-direktivet

er benævnt som tilslutningstariffer er uheldigt i relation til tarifbegrebet inden for monopolregule-

ringen i gasdirektivet. Imidlertid er det fortsat et krav, at omkostningerne ved tilslutning bredt set

skal være gennemsigtige og ikkediskriminerende, da netop valg af tilslutningspunkt (sammenkob-

lingspunkt) vil have betydning for de samlede omkostninger, som en systembruger bliver mødt af.

Det følger af § 35 a, stk. 5, i lov om gasforsyning, at distributions- og transmissionsselskaber eller

transmissionssystemejere og systemoperatører har pligt til at give enhver, der anmoder om tilslut-

ning af et opgraderingsanlæg, alle nødvendige oplysninger, herunder en rimelig og nøjagtig tidsplan

for modtagelse og behandling af ansøgningen om tilslutning, et detaljeret skøn over de samlede

omkostninger for tilslutningen og de løbende driftsomkostninger ved tilførslen af den opgraderede

biogas og en rimelig og vejledende tidsplan for tilslutningen. Bestemmelsen gennemfører strukturen

og kravene fra artikel 16, stk. 5, i det ophævede Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF

af 23. april 2009 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (herefter VEI-

direktivet).

2.2.3. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

Som følge af ministeriets overvejelser og forslag til præcisering af reglerne om tredjeparters adgang

til infrastrukturen

–

gassystemet

–

under punkt 2.1., har det været nødvendigt at overveje, hvordan

Side 26/153

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 123: Orientering fra Klima- Energi og Forsyningsministeriet om at lovforslag sendes i høring

UDKAST

spørgsmål om, hvordan de processuelle regler for infrastrukturselskabernes håndtering af henven-

delser om tilslutning og klageforholdene ved eksempelvis nægtelse af adgang fremadrettet skal

håndteres.

Det er i den forbindelse ministeriets opfattelse, at de hidtidige ordninger i henholdsvis § 18 og § 35

a, med fordel kan præciseres og ensrettes, sådan der ikke vil være brug for læsning af implicitte

forhold og forudsætninger.

Ministeriet er af den opfattelse, at gennemførelsen af en præcisering og forenkling bedst vil hånd-

teres ved at ophæve § 35 a, og fremadrettet lade spørgsmål om fordeling af tilslutningsomkostninger

mellem systembrugere og infrastrukturselskaber, processuelle regler om infrastrukturselskabernes

håndtering af anmodning om adgang, og klageinstans håndtere gennem udstedelse af bekendtgørel-

ser med hjemmel i en ny bemyndigelse i § 18. Dermed vil der bedre løbende kunne sikres en retvi-

sende beskrivelse af gældende ret, der navnlig i lyset af udviklingen af en ny brintsektor og tilpas-

ning af den eksisterende metansektor, kan kræve hyppigere opdatering af reglerne.

En udnyttelse af den foreslåede bemyndigelse i § 18, vil også kunne præcisere at afgørelser efter §

18 er forvaltningsretlige afgørelser, hvilket der ikke har været taget eksplicit stilling til som ved §

35 a.

Endvidere vil processerne for alle former for tredjepartsadgang efter § 18 bedre kunne sikres gen-

nemføres ensartet på grund af forankringen i én bestemmelse med tilhørende bemyndigelse til de-

tailregulering af processen for adgang.

Ministeriet er også af den opfattelse, at der skal iagttages forskellige hensyn mellem henholdsvis

det metanbaserede gassystem, der er i kraftig forandring på grund af udfasning af mange system-

brugere (husholdninger), og det kommende brintbaserede gassystem, der først skal til at etablere

sig.

Endelig er ministeriet af den opfattelse, at der også inden for systembrugere det metanbaserede

og/eller brintbaserede gassystem, kan vise sig hensyn, som vil nødvendiggøre forskellige regler af-

hængigt af hvilken type systembruger, der er tale om. Det vil kunne være mellem producenter og

kunder, mellem forskellige producentgrupper, mellem forskellige kundegrupper eller tilsvarende

kategoriseringer.

2.2.4. Den foreslåede ordning

Det foreslås at samle og forankre reglerne for systembrugeres tredjepartsadgang i den gældende §

18. Samtidig foreslås der indført en mere agil ordning for detailregulering af de nærmere regler for

systembrugernes tredjepartsadgang gennem muligheden for at fastsætte administrative forskrifter.

Side 27/153

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 123: Orientering fra Klima- Energi og Forsyningsministeriet om at lovforslag sendes i høring

UDKAST

Det foreslås konkret gennemført ved, at der indsættes en ny bemyndigelse i § 18, stk. 7, i lov om

gasforsyning. Klima-, energi- og forsyningsministeren vil herefter kunne fastsætte regler om forhold

omfattet af (§ 18), stk. 1-6, herunder omkostningsfordelingen mellem systembrugere og infrastruk-

turselskaber, om nægtelse af adgang, om infrastrukturselskabernes behandling af anmodning (om

tredjepartsadgang), og Forsyningstilsynets behandling af klager over afslag.

Den foreslåede bemyndigelse i § 18, stk. 7, vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren

vil kunne fastsætte regler om omkostningsfordelingen mellem systembrugere og infrastruktursel-

skaber i relation til adgangen mod betaling efter § 18, stk. 1, men dog ikke tariffer som er infrastruk-

turselskabernes kompetence og omfattet af kravet om metodegodkendelse efter §§ 20, 20 a, 23 og

36 a. Det betyder eksempelvis, at ministeren bliver bemyndiget til at fastsætte regler om proces og

krav til, hvordan sammenkoblingspunktet skal afgøres for kategorier af systembrugere og deres fy-

siske adgang til systemet. Det vil eksempelvis gælde for opgraderingsanlæg for biogas i relation til

det metanbaserede gassystem, eller for elektrolyseanlæg i relation til det brintbaserede gassystem.

Da afgørelse af sammenkoblingspunkt er afgørende for omkostningerne forbundet med tilslutningen

vil de kommende regler imidlertid efter omstændighederne i konkrete tilfælde forrykke på snittet

mellem betalingen for tilslutningsanlægget og tariffinansieringen. Det vil kunne opfattes som be-

byrdende, men regler om sammenkoblingspunktet skal ses op i mod dels den betingede tredjeparts-

adgang i dag, og dels det samlede hensyn til økonomistyring af infrastrukturselskaberne med hen-

blik på at balancere omkostninger til infrastrukturen og at systembrugerne skal afholde de omkost-

ninger, de giver anledning til. Der vil dermed ved andre hensyn for valg af sammenkoblingspunkt

ske en omfordeling af omkostninger fra tarifdelen mod betaling for tilslutningsanlægget eller om-

vendt.

Endvidere vil bemyndigelsen kunne anvendes til at fastsætte regler, der eventuelt differentierer mel-

lem grupper af systembrugere som eksempelvis mellem producenter og kunder, forskellige typer af

producenter og/eller forskellige typer kunder. Et hensyn vil i den forbindelse kunne være, hvor

omkostningstung en gruppe af systembrugere er. Herved vil der navnlig forudses at være tale om

mulighed for differentierede regler om forskel på tredjepartsadgang på havet over for på land. Så-

danne regler vil kun kunne fastsættes under iagttagelse af lovens og EU-reglernes generelle regler

om ligebehandling og gennemsigtighed. Tredjepartsadgang på havet forventes alt andet lige at være

mere omkostningstungt end på land som følge af de sværere operationelle forhold og de højere

risicibetonede investeringer. Det vil i den sammenhæng først og fremmest være en forudsætning for

udnyttelsen af bemyndigelsen på dette punkt, at regler udstedt i medfør af bemyndigelsen vil være

ligebehandlende, gennemsigtige og ikkediskriminerende. Men samtidig vil det også

–

henset det

føromtalte med forskellen i omkostningerne ved tredjepartsadgang på havet over for på land

–

være

forventeligt, at bemyndigelsen vil blive udnyttet til at sikre, at begrebet ligebehandling ikke misfor-

stås til at opfatte de faktiske omkostninger vil skulle være de samme for tredjepartsadgang på havet

som på land. Dertil ville ligebehandlingshensynet blive strukket for langt. Der vil dog fortsat altid

Side 28/153

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 123: Orientering fra Klima- Energi og Forsyningsministeriet om at lovforslag sendes i høring

UDKAST

inden for sammenlignelige undergrupper af systembrugere, som eksempelvis producenter af opgra-

deret biogas, skulle være tale om regler, der er ligebehandlende, gennemsigtige og ikkediskrimine-

rende.

Den foreslåede bemyndigelse vil også medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne

fastsætte regler om eksempelvis nægtelse af adgang. Den foreslåede bemyndigelse vil således kunne

præcisere eksempelvis kriteriet i § 18, stk. 3, nr. 1, om manglende fornøden kapacitet, og hvad der

nærmere ligger heri. Det bemærkes i den forbindelse, at den foreslåede bemyndigelse netop vil

kunne udnyttes til at fastsætte regler om, hvordan spørgsmålet om tilgængelig kapacitet skal forstås

i relation til tredjepartsadgangen, i overensstemmelse med praksis for de særlige regler om adgang

for opgraderingsanlæg for biogas i § 35 a. Det vil sige bemyndigelsen vil kunne udnyttes til at

fastsætte regler om, hvordan kapacitet til rådighed skal forstås i de enkelte distributionssystemer og

transmissionssystemet. Den foreslåede bemyndigelse vil kunne anvendes til at indregne fremskriv-

ninger for kapacitet til rådighed. Det vil kunne have betydning for valg af sammenkoblingspunkt,

hvor der kan fastsættes regler, som balancerer totalomkostningerne ved tilslutning. Forstået på den

måde, at der i dag er en begrænset adgang til at indregne fremskrivninger i infrastrukturen og kapa-

citeten til rådighed. Det kan føre til uhensigtsmæssige tilslutninger. På dette punkt vil bemyndigel-

sen dermed kunne anvendes til at ændre retstilstanden set i forhold til valg af sammenkoblingspunkt

i dag i det metanbaserede gassystem. I tilfælde af udnyttelse af bemyndigelsen til fastsættelse af

regler om sammenkoblingspunkt ud fra også fremskrivninger af kapacitet til rådighed i fremtiden,

vil den forventede ordning føre til et tilslutningsbillede, som samlet set vil være mere tråd med

lovens formål om at sikre en gasforsyning, der tilrettelægges og gennemføres i overensstemmelse

med lovens formål om blandt andet hensynet til forsyningssikkerhed og samfundsøkonomi, jf. § 1,

stk. 1. Spørgsmålet om tilgængelig kapacitet er altid relevant, da tredjepartsadgangen ikke er ube-

tinget, men skal ses i forhold til nødvendige investeringer og nødvendige driftsomkostninger for-

bundet med at opretholde et højere drifttryk end ellers.

Den foreslåede bemyndigelse vil med andre ord ikke i sig selv ændre på retstillingen for så vidt

angår opgraderingsanlæg for biogas’ tredjepartsadgang, men vil

overordnet give mulighed for at

fastsætte regler, som kan ændre på praksis for valg af sammenkoblingspunkt. Bemyndigelsen vil

give mulighed for at fastsætte regler, der vil forholde sig til udviklingen i såvel det metanbaserede

og det brintbaserede gassystem, herunder politiske strømninger som for eksempel energiaftaler om

udfasning af dele af systembrugerne (husholdninger).

Bemyndigelsen vil kunne anvendes til at fastsætte regler, som kan variere afhængigt af, om der er

tale om tredjepartsadgang til det metanbaserede gassystem eller det brintbaserede gassystem.

Den foreslåede bemyndigelse vil også medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne

fastsætte regler om processen for behandling af anmodninger om tredjepartsadgang, herunder infra-

Side 29/153

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 123: Orientering fra Klima- Energi og Forsyningsministeriet om at lovforslag sendes i høring

UDKAST

strukturselskabernes beføjelser og forpligtelser i relation til valg af sammenkoblingspunkt (tilslut-

ningspunkt). Det foreslåede vil således kunne udnyttes til at fastsætte regler om, at infrastruktursel-

skaberne vil være underlagt forvaltningsloven for så vidt angår både deres afgørelse om sammen-

koblingspunkt, men også tilfælde af nægtelse af anmodningen om tredjepartsadgang. Bemyndigel-

sen vil kunne udnyttes til at fastsætte, at infrastrukturselskaberne ligesom ved de hidtidige regler

fortsat vil skulle agere på tilsvarende vis som en myndighed i deres møde med tredjeparterne og

behandling af deres anmodninger om adgang. Dette vil navnlig stille krav til infrastrukturselska-

berne ved, at de dels vil skulle træffe afgørelse om sammenkoblingspunkt ud fra objektive, gennem-

sigtige og ikkediskriminerende kriterier. Men også at de vil skulle følge forvaltningsloven i behand-

lingen af anmodninger om tredjepartsadgang, samt at denne del af deres forretningsområde også vil

være underlagt reglerne om offentlighed i forvaltningen. Det vil med andre ord kunne blive stillet

krav til infrastrukturselskaberne ved, at de på trods af deres selskabsretlige natur, men som naturligt

monopol får til opgave at sikre gennemsigtighed og objektivitet blandt andet i forbindelse med til-

slutninger underlagt offentligretlige regler. Bemyndigelsen vil dermed kunne udnyttes til at delegere

afgørelsesvirksomhed til private (infrastrukturselskaberne). Ved udnyttelse af bemyndigelsen på

dette punkt, bemærkes at det ikke automatisk vil påvirke det resterende forretningsområde hos in-

frastrukturselskaberne

–

medmindre andet følger herom i anden regulering.

Den foreslåede bemyndigelse vil endelig også medføre, at klima-, energi og forsyningsministeren

vil kunne fastsætte regler om Forsyningstilsynets behandling af klager over afslag på tredjepartsad-

gang. Ved udnyttelse af bemyndigelsen i forhold til Forsyningstilsynet som klagemyndighed, vil

bemyndigelsen kunne udnyttes til at fastsætte regler om, at Forsyningstilsynet får til opgave at sikre

retstillingen og retssikkerheden for de systembrugere, som ønsker tredjepartsadgang, særligt for

dem som nægtes adgang. Dermed vil den foreslåede bemyndigelse supplere den gældende generelle

bemyndigelse i forhold til at fastsætte regler om Forsyningstilsynets opgaver i lovens § 41 a, stk. 1

og 2.

2.3. Politisk kontrol med lagerudviklingen for brændbare gasser

2.3.1. Gældende ret

Lagring af metan, hvad enten der er tale om naturgas (fossilt) eller biometan (vedvarende energi),

er reguleret i to regelsæt inden for klima-, energi- og forsyningsministerens ressort. Der er for det

første tale om regulering af tilladelser til anvendelse af undergrunden, etablering af nødvendige

overfladeanlæg og ekspropriation hertil omfattet af lov om anvendelse af Danmarks undergrund.

Der er for det andet tale om monopolregulering af lagring af metan gennem lov om gasforsyning og

lov om Energinet.

[2.3.1.1. UNDERGRUNDSLOVEN]

Det følger af § 23, stk. 1, 1. pkt., i lov om anvendelse af Danmarks undergrund, jf. lovbekendtgørelse

nr. 1461 af 29. november 2023, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan for en nærmere be-

stemt del af undergrunden på nærmere fastsatte vilkår meddele tilladelse med eneret til efterforsk-

ning og anvendelse af undergrunden til lagring eller andre formål end indvinding med undtagelse

Side 30/153

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 123: Orientering fra Klima- Energi og Forsyningsministeriet om at lovforslag sendes i høring

UDKAST

af geologisk lagring af CO

på under 100 kt med henblik på forskning, udvikling eller afprøvning

af nye produkter og processer.

Bestemmelsen omfatter dermed lagring af metan, men også brint på linje med lov om gasforsynings

dobbelte regulering af både metan og brint. Imidlertid ligger det uden for lov om anvendelsen af

Danmarks undergrunds formål at tage højde for eksempelvis forsyningssikkerhedsspørgsmål på det

metanbaserede gasmarked i Danmark.

[2.3.1.2. GASFORSYNINGSLOVEN OG FORSYNINGSSIKKERHED]

Det følger af § 1, stk. 1, i lov om gasforsyning, at lovens formål er at sikre, at landets gasforsyning,

herunder brintforsyning, tilrettelægges og gennemføres i overensstemmelse med hensynet til forsy-

ningssikkerhed, samfundsøkonomi, miljø, forbrugerbeskyttelse og opfyldelse af EU-retlige forplig-

telser vedrørende forsyningssikkerheden i EU.

Et af hovedformålene med lov om gasforsyning er dermed at håndtere spørgsmål om forsyningssik-

kerhed. Loven indeholder en række relevante bestemmelser i forhold til lagring og forsyningssik-

kerhed. Det drejer sig først og fremmest om lovens bevillingssystem i § 10.

[2.3.1.3. GASFORSYNINGSLOVEN OG BEVILLINGER]

Det følger af § 10, stk. 1, i lov om gasforsyning, at transmissions-, distributions-, lager- og LNG-

virksomhed, herunder virksomhed i klynger, kun kan udøves efter bevilling, der kan gives til sel-

skaber, som opfylder kravene i § 28, jf. dog stk. 3.

Det følger af § 10, stk. 3, i lov om gasforsyning, at virksomhed, der varetages af Energinet eller

Energinets helejede datterselskaber i medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet, udøves uden

bevilling.

Energinet er som noget særligt undtaget fra lovens bevillingssystem, fordi selskabet er ejet af staten

og særskilt reguleret i lov om Energinet. Dét er relevant i forbindelse med, at de danske (metan)

gaslagre er opkøbt af Energinet, hvorefter undtagelsen til bevillingskravet finder anvendelse.

Lagerselskabets aktiviteter på gasmarkederne er også reguleret i en række andre bestemmelser i

loven, mens de almindelige forretningsforhold konkret følger af § 15 om lagerselskabers opgaver.

Det følger af § 15, stk. 1, i lov om gasforsyning, at et lagerselskab skal måle leverancer af gas til og

fra lageret, give relevante systembrugere og sammenkoblede selskaber de nødvendige oplysninger

om måling af gas, der tilføres og udtrækkes fra lageret, og stille nødvendig lagerkapacitet til rådig-

hed for transmissionsselskabers eller systemoperatørers varetagelse af de i § 12, stk. 1, nr. 3, nævnte

opgaver.

Side 31/153

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 123: Orientering fra Klima- Energi og Forsyningsministeriet om at lovforslag sendes i høring

UDKAST

Det følger af § 15, stk. 2, i lov om gasforsyning, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan

fastsætte regler om gennemførelsen af bestemmelserne i stk. 1, herunder om afgrænsning af opga-

verne og den nødvendige lagerkapacitet, der skal stilles til rådighed til nødforsyningsformål.

[2.3.1.4. KRAV TIL BEVILLINGSANSØGERE]

Til at supplere lovens bevillingssystem i § 10, stiller § 28 krav til bevillingsansøgere. Bestemmelsen

indeholder mulighed for, at klima-, energi- og forsyningsministeren i bevillingerne kan fastsætte

vilkår som blandt andet hensynet til forsyningssikkerheden på gasmarkederne, jf. det overordnede

hensyn i lovens § 1.

Det følger af § 28, stk. 1, i lov om gasforsyning, at bevillinger i medfør af loven kun kan meddeles

til ansøgere, der skønnes at have den fornødne sagkundskab og økonomiske baggrund.

Det følger af § 28, stk. 2, i lov om gasforsyning, at der i bevillinger, ud over de vilkår, der er nævnt

i loven, kan fastsættes andre objektive og ikkediskriminerende vilkår, herunder vilkår, som er nød-

vendige af hensyn til overholdelse af EU-retten på området.

Lov om gasforsynings regler gælder også for Energinet og Energinets datterselskaber, bortset fra

hvor loven specifikt undtager Energinet og Energinets datterselskaber fra reglerne som i tilfældet

med bevillingssystemet.

En bevilling i henhold til lov om gasforsyning vil sædvanligvis behandle et bevillingspligtigt forhold

og/eller relationer til andre sammenkoblede infrastrukturselskaber. For Energinets fremgår opgaver

dog af selve lov om Energinet.

[2.3.1.5. LOV OM ENERGINET]

Det følger af § 2, stk. 2, 3. pkt. i lov om Energinet, at Energinet endvidere kan varetage gasdistribu-

tions-, gaslager- og gasopstrømsrørlednings- og gasopstrømsanlægsvirksomhed.

Endvidere findes der i lov om Energinet særlige regler om politisk kontrol gennem klima-, energi-

og forsyningsministerens krav til Energinet om udbygning og væsentlige ændringer af selskabets

kerneaktiviteter, ejerskab og drift den overordnede (transmissions)energiinfrastruktur.

Det følger af § 4, stk. 1, 1. pkt., i lov om Energinet, at etablering af nye eltransmissionsnet og

gastransmissionssystemer og væsentlige ændringer i bestående net og systemer kan ske, hvis der er

et tilstrækkeligt behov for udbygningen, herunder at udbygningen sker med sigte på øget forsy-

ningssikkerhed, beredskabsmæssige hensyn, skabelse af velfungerende konkurrencemarkeder eller

indpasning af vedvarende energi, eller hvis projektet er nødvendigt til opfyldelse af pålæg i medfør

af stk. 6.

Side 32/153

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 123: Orientering fra Klima- Energi og Forsyningsministeriet om at lovforslag sendes i høring

UDKAST

Etablering og ændringer af infrastrukturen omfattet af § 4 skal med andre ord tage højde for forsy-

ningssikkerheden, beredskabsmæssige hensyn, skabelsen af velfungerende konkurrencemarkeder

eller indpasning af vedvarende energi på blandt andet gasmarkederne. Bestemmelsen omfatter ikke

lager.

2.3.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

DONG’s

tidligere ejerskab og drift af gaslagrene var omfattet af lov om gasforsynings bevillings-

krav. Selvom lagrene i Danmark er drevet på kommercielle vilkår (i kraft af den forhandlede adgang

lagre i lov om gasforsynings, jf. § 20 a)

–

og derfor ikke så intensivt reguleret som eksempelvis

transmissionssystemet, har klima-, energi- og forsyningsministeren kunne stille krav om blandt an-

det forsyningssikkerhed, men også miljøforhold som har været administreret som også klimahensy-

net ved indpasning af vedvarende energi inden for lov om gasforsyning

–

men med ophæng i bevil-

lingerne.

Med Energinets opkøb i henholdsvis 2007 af Lille Torup og i 2014 af Stenlille blev lagrene undtaget

fra bevillingssystemet. Imidlertid var der på daværende tidspunkt ikke udsigt til et faldende gasfor-

brug (metan). Det var derfor opfattelsen, at den kommercielle drift af lagrene ville være tilstrække-

ligt i forhold til at sikre tilstrækkelig med lagerkapacitet til at håndtere forsyningssikkerheden på

det danske (metan) gasmarked.

Situationen er en anden i dag, og med reguleringen af brint med lov nr. 1787 af 28. december 2023,

hvorefter der i lov om gasforsyning og i lov om Energinet ved ordet

»gas«

fremadrettet skal forstås

både metan og brint. Dermed har Energinet blandt andet formelt set opnået hjemmel til at eje og

drive gaslagring (inklusive brint). Det er derfor mere aktuelt at hele eller dele af det metanbaserede

gassystem

kan

konverteres til brintforsyning. Det gælder også lagrene, navnlig Lille Torups indivi-

duelle kaverner. Det bemærkes at en hjemmel til Energinet ikke er det samme som en faktisk ud-

nyttelse, der foruden hjemmelskravet også kræver politisk godkendelse.

Der er en fast proces for væsentlige ændringer af (metan) gastransmissionssystemet. Det vil også

omfatte konvertering af hele eller dele af det til brint.

Der er også en fast proces gennem offentliggørelseskrav for Energinets langsigtede planer for trans-

missionssystemet i gassektoren og transmissionsnettet i elsektoren.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet finder det nyttigt, hvis der på tilsvarende måde skal ind-

sendes en ansøgning om konvertering af de eksisterende metanlagre til eksempelvis brint

–

men

også anden anvendelse

–

da det vil kunne påvirke blandt andet forsyningssikkerheden på (me-

tan)gasmarkedet ved at fjerne tilgængelig kapacitet.

Side 33/153

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 123: Orientering fra Klima- Energi og Forsyningsministeriet om at lovforslag sendes i høring

UDKAST

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer derfor, at det i første omgang er nødvendigt med

en ensretning mellem reguleringen af de underjordiske gaslagre og resten af Energinets infrastruk-

tur.

En sådan ensretning vil mest hensigtsmæssigt kunne indføres ved, at etablering af nye gaslagre af

Energinet eller væsentlige ændringer af eksisterende kræves behandlet efter § 4 i lov om Energinet

hos klima-, energi- og forsyningsministeren.

2.3.3. Den foreslåede ordning

For at sikre klima-, energi- og forsyningsministerens administration af blandt andet lov om gasfor-

synings formål som eksempelvis forsyningssikkerhed og miljø inklusive klimaformål, foreslås en

tilpasning af lov om Energinet. Det sker konkret ved, at der indsættes nye krav i bestemmelsen om

godkendelse for Energinets lageraktiviteter i lov om Energinets § 4. Der foreslås overordnet indsat

et nyt stykke, som omhandler etablering og ændringer af lagre til brændbare gasser samt konse-

kvensændring af henvisningen i forbindelse med rykning af stykker.

Konkret foreslås, at der i lov om Energinet § 4 efter stk. 8 som nyt stk. 9 indsættes, at »1, 1.-2. pkt.,

stk. 3, 1. pkt., stk. 4, og stk. 9, nr. 3, tilsvarende finder anvendelse for lagring af brændbare gasser

og væsentlige ændringer af sådanne anlæg«.

Det foreslåede vil medføre, at væsentlige ændringer i lagre og etablering af nye lagre for brændbare

gasser, for Energinet, kun kan ske, hvis der er tilstrækkeligt behov for udbygningen, som for ek-

sempel udbygningen sker med sigte på øget forsyningssikkerhed, beredskabsmæssige hensyn, ska-

belse af velfungerende konkurrencemarkeder eller indpasning af vedvarende energi. Det foreslåede

vil dermed medføre, at Energinet og datterselskaber ikke vil kunne foretage nyetablering af lagre til

brændbare gasser, uden klima-, energi- og forsyningsministerens tilladelse. Konvertering af en ka-

verne vil være en væsentlig ændring. Afvisningsgrunde vil kunne være hensynet til opretholdelsen

af et bestemt kapacitetsniveau i det metanbaserede gassystem af hensyn til forsyningssikkerheden.

Det foreslåede i § 4, stk. 9, i lov om Energinet, vil ikke i sig selv medføre, at Energinet automatisk

opnår hjemmel til nye aktiviteter relateret til lagring af brændbare gasser og væsentlige ændringer

af sådanne anlæg, da det fortsat vil gælde, at Energinet dels skal have hjemmel i lovens § 2, men

også dels kun inden for de angivne hjemler i loven, kan foretage sig dét, som der bagvedliggende er

politisk mandat til.

2.4. Nye bestemmelser (nyt kapitel) om gasforsyningssikkerhed

2.4.1. Gældende ret

Lov om gasforsyning indeholder ikke et særskilt kapitel eller sammenhængende bestemmelser om

gasforsyningssikkerhed, som loven ser ud i dag,

Side 34/153

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 123: Orientering fra Klima- Energi og Forsyningsministeriet om at lovforslag sendes i høring

UDKAST

I lov om gasforsyning er opgaven med at varetage gasforsyningssikkerheden i dag primært knyttet

til en mere generel bestemmelse i loven (§12) om de forskellige opgaver, som transmissionsselska-

ber og den, der varetager systemansvarlig virksomhed, skal udføre. Bestemmelsen om transmissi-

onsselskabers, transmissionssystemejeres og systemoperatørers opgaver fastsætter bl.a., at disse sel-

skaber skal ”varetage opgaver vedr. forsyningssikkerheden i Danmark”, jf. § 12, stk. 1, nr. 3. Det

bemærkes, at § 12 i lov om gasforsyning tidligere kun omfattede pligter for et ”transmissionssel-

skab”, men ved lov nr. 1594 af 28. december

2022 blev § 12 udvidet til også at omfatte pligter for

en ”transmissionssystemejer” og en ”systemoperatør”. Ændringen skyldtes en omorganisering i

Energinet, hvor Energinet bl.a. oprettede et særskilt datterselskab til at varetage systemansvaret for

el og gas. Tidligere var systemansvaret forankret i transmissionsselskabet.

Bestemmelsen (§ 12) fastsætter ikke nærmere, hvilke opgaver, der er tale om, eller hvordan opga-

verne bliver tildelt og gennemført men giver klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndigelse

til at fastsætte nærmere regler om gennemførelsen af bestemmelserne i stk. 1 samt at udstede påbud

om ændringer i forsyningssikkerheden, jf. § 12, stk. 3. Bemyndigelsesbestemmelsen skal tydelig-

gøre, at evt. supplerende regler til gasforsyningssikkerhedsforordningen, der omfatter transmissi-

onsselskabers forpligtelse til at varetage forsyningssikkerhed m.v., som udgangspunkt fortsat fast-

sættes efter § 12, stk. 3.

Lov om gasforsyning fastsætter i en tilsvarende generel bestemmelse om et lagerselskabs forplig-

telser (§ 15), at lagerselskaber skal stille nødvendig lagerkapacitet til rådighed for transmissionssel-

skabers eller systemoperatørers varetagelse af opgaver inden for gasforsyningssikkerhed i henhold

til § 12, stk. 1, nr. 3, i lov om gasforsyning, jf. lovens § 15, stk.1, nr. 3. Lagerselskaber skal altså

stille nødvendig lagerkapacitet til rådighed for systemoperatørers varetagelse af opgaver efter § 12,

stk. 1, nr. 3, når transmissionsselskaber er opdelt i henholdsvis en transmissionssystemejer og sy-

stemoperatør.

Det fremgår af lovbemærkningerne til L 1594/2022, som tilføjede ”systemoperatør”

i § 15, stk. 1, nr. 3, at det forudsættes, at opgaver om gasforsyningssikkerhed alene er en opgave,

som kan varetages af en systemoperatør, jf. Folketingstidende 2022-23, tillæg A, L 8 som fremsat,

side 53.

Lov om gasforsyning fastsætter i § 15, stk. 2, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-

sætte regler om gennemførelsen af bestemmelserne i stk. 1, herunder om afgrænsning af opgaverne

og den nødvendige lagerkapacitet, der skal stilles til rådighed til nødforsyningsformål.

Lov om gasforsyning fastsætter i en generel bestemmelse om et distributionsselskabs forpligtelser

(§ 14), at et distributionsselskab skal bistå transmissionsselskaber eller transmissionssystemejere

eller systemoperatører med opgaver vedrørende forsyningssikkerheden, jf. lovens § 14, stk. 1, nr. 3.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om gennemførelsen af be-

stemmelserne i stk. 1, jf. lovens § 14, stk. 2.

Side 35/153

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 123: Orientering fra Klima- Energi og Forsyningsministeriet om at lovforslag sendes i høring

UDKAST

Lov om gasforsyning indeholder endelig en bestemmelse (§ 23 a), som bemyndiger klima-, energi,

og forsyningsministeren til at fastsætte regler om bl.a. afgrænsning og inddeling af beskyttede kun-

degrupper, krav til selskabers udarbejdelse, opbevaring og videresendelse af oplysninger til myn-

digheder om beskyttede og ikkebeskyttede kundegrupper og deres gasforbrug eller udstedelse af

forbud mod forbrug af gas hos ikkebeskyttede kundegrupper. Bestemmelsen er knyttet direkte til

Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2017/1038 om foranstaltninger til opretholdelse af gas-

forsyningssikkerheden (herefter gasforsyningssikkerhedsforordningen) og giver mulighed for at

fastsætte regler for at håndtere gasforsyningsafbrydelser i en gasforsyningskrise inden for rammerne

af gasforsyningssikkerhedsforordningen. Bestemmelsen er altså afgrænset til de emneområder, som

er reguleret i gasforsyningssikkerhedsforordningen, jf. bestemmelsens formulering ”inden for ram-

merne af”.

Der er ikke bestemmelser om udøvelse af myndighedsansvaret i lov om gasforsyning. Energistyrel-

sen er udpeget til at være den ”kompetente myndighed” i forhold til gasforsyningssikkerhedsforord-

ningen, jf. kravet i forordningens artikel 3, stk. 2, om at hver medlemsstat udpeger en kompetent

myndighed. Gasforsyningssikkerhedsforordningen definerer ”kompetent myndighed” som ”en na-

tional offentlig myndighed på regeringsplan eller en national regulerende myndighed, der er udpeget

af en medlemsstat til at sikre gennemførelsen af de foranstaltninger, der er fastsat i denne forord-

ning”, jf. artikel 2, nr.

Det er således Energistyrelsen, som i praksis varetager arbejdet med gasforsyningssikkerhed både

på nationalt plan og i relation til det europæiske samarbejde om gasforsyningssikkerhed. Energisty-

relsen udfører sine opgaver i sektorlovene via delegation fra ministeren, jf. § 3, stk. 1, i bekendtgø-

relse om Energistyrelsens opgaver og beføjelser. I det foreslåede skal klima-, energi- og forsynings-

ministeren derfor generelt forstås som Energistyrelsen. Energistyrelsens rolle som kompetent myn-

dighed for Danmark i henhold til gasforsyningssikkerhedsforordningen forventes i forlængelse

heraf tydeliggjort i bekendtgørelsen om Energistyrelsens opgaver og beføjelser.

Gasforsyningssikkerhedsforordningen fastsætter bl.a. en gasforsyningsstandard for, hvor længe

medlemsstaterne som minimum skal kunne forsyne de gaskunder, som medlemsstaten har udpeget

som beskyttede gaskunder, jf. artikel 6. Medlemsstaternes kompetente myndigheder skal udarbejde

nationale og regionale risikovurderinger samt forebyggende handlingsplaner og nødplaner, jf. arti-

kel 7 til 10, og der er regler for, hvornår den kompetente myndighed kan erklære de tre kriseni-

veauer, jf. artikel 11.

Gasforsyningssikkerhedsforordningen fastsætter, at de nationale nødplaner skal beskrive ”de tekni-

ske eller retlige ordninger, der er etableret med henblik på at forhindre, at kunder, som er tilsluttet

et gasdistributions- eller transmissionsnet, men ikke er beskyttede kunder, uberettiget forbruger

gas”, jf. forordningens artikel 10, stk. 1, litra l. Det fremgår

allerede af den gældende danske nød-

plan, at de danske ikke-beskyttede gaskunder risikerer at blive afbrudt, hvis de aftager gas uberetti-

get.

Side 36/153

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 123: Orientering fra Klima- Energi og Forsyningsministeriet om at lovforslag sendes i høring

UDKAST

Endelig har gasforsyningssikkerhedsforordningen stor fokus på forpligtelserne for en medlemsstat

i situationer, hvor en nabomedlemsstat i en nødsituation anmoder medlemsstaten om solidaritet i

form af gas, hvis medlemsstaten kan levere gas ud over den gas, som medgår til at forsyne sine egne

beskyttede gaskunder, jf. artikel 13.

2.4.2 Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

Forsyningssikkerheden på gasområdet er kommet i fokus i kølvandet på Ruslands invasion af Ukra-

ine og den afledte gaskrise i Europa. Ekstremt høje gaspriser og markant reduktion af import af

russisk gas til EU har betydet, at EU i fællesskab og de enkelte medlemslande hver især er blevet

tvunget til at arbejde intensivt med gasforsyningssikkerhed for at skaffe gas fra alternative kilder og

for at sikre sine gasforbrugere bedst muligt i gaskrisen.

forbindelse med gaskrisen i Europa har Danmark også taget forskellige initiativer til at reducere

gasforbruget og sikre gasforsyningssikkerheden med afsæt i forskellige scenarier og risikovurderin-

ger for gasforsyningssikkerheden. I dette arbejde har klima-, energi- og forsyningsministeren (her-

efter ministeren) ved Energistyrelsen arbejdet tæt sammen med Energinet som udøver af systeman-

svarlig virksomhed, men også med det danske lagerselskab og distributionsselskabet og relevante

myndigheder. Ministeren er også gået ind i et meget tættere samarbejde med gasmarkedets aktører

såsom gasleverandører, interesseorganisationer og de største gasforbrugende virksomheder i Dan-

mark, som er ikke-beskyttede gaskunder.

I det løbende arbejde med gasforsyningssikkerhed og den danske nødplan mv., er det blevet klart,

at det vil være hensigtsmæssigt at opdatere de danske regler om gasforsyningssikkerhed. Lov om

gasforsyning har ikke samlede regler om gasforsyningssikkerhed men kun generelle bestemmelser

om enkelte aktørers rolle, jf. pkt. 2.4.1. om gældende ret.

Gasforsyningssikkerhedsforordningen regulerer ikke medlemsstaternes løbende arbejde med gas-

forsyningssikkerhed, samt nationale valg af foranstaltninger til at sikre gasforsyningssikkerheden

og hvilke aktører, som evt. skal have særlige ansvarsområder eller opgaver i forbindelse med vare-

tagelse af gasforsyningssikkerheden. Formålet med det foreslåede er også at fastsætte principielle

bestemmelser for dette. Der er heller ikke bestemmelser om myndighedsansvaret for gasforsynings-

sikkerhed i lov om gasforsyning, og der er ikke er regler om samarbejdet mellem myndigheder og

mellem myndigheder og aktører i gassektoren.

Lovforslaget har således også til formål at sætte en samlet, overordnet lovramme for ministerens

myndighedsrolle og klare regler for, hvorledes ministeren skal udøve sin myndighedsrolle over for

de forsyningskritiske gasinfrastrukturselskaber og gassektorens øvrige aktører som f.eks. gasleve-

randører og de største danske gasforbrugende virksomheder. De største gasforbrugende virksomhe-

der i Danmark kan ikke beskyttes fuldt ud inden for de muligheder for at beskytte gaskunder, som

Side 37/153

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 123: Orientering fra Klima- Energi og Forsyningsministeriet om at lovforslag sendes i høring

UDKAST

gasforsyningssikkerhedsforordningen rummer

–

dvs. de er ikke-beskyttede gaskunder - og det skal

derfor være muligt at afbryde deres gasforsyning i en nødsituation.

Det er vigtigt, at ministeren kan påbyde flere aktører i gassektoren roller og opgaver til sikring af

gasforsyningssikkerheden, som er en opgave af almenøkonomisk interesse.

En klar rollefordeling og klare mandater for påbud af opgaver og er også en forudsætning for at

kunne fastsætte sanktioner for manglende efterlevelse af påbud i medfør af loven eller af specifikke

pligter og ordninger fastsat på bekendtgørelsesniveau med hjemmel i lov om gasforsyning. Sådanne

pligter kan f.eks. være pligten for gasinfrastrukturselskaber til fysisk at afbryde gasforsyningen til

de ikke-beskyttede gaskunder, som uberettiget aftager gas fra gassystemet i en nødsituation, hvor

der mangler gas til de beskyttede gaskunder.

Påbud er en formel forvaltningsakt, og den gældende lov om gasforsyning giver mulighed for at

knytte bødestraf til den, der undlader at efterkomme påbud eller forbud efter loven, jf. § 49, stk. 1,

nr. 6.

Det vil være er et grundlæggende krav, at de påbudte opgaver skal være klart defineret i forhold til

forsyningssikkerhedsformålet, og opgaverne skal pålægges på en gennemsigtig og ikke-diskrimine-

rende måde, hvor der er flere aktører, som kan udføre opgaven. Det vil også være et krav, at de er

proportionale, dvs. de ikke går længere end formålet tilsiger, og at de som udgangspunkt er begræn-

set i tid.

Disse grundlæggende krav til opgaver af almenøkonomisk interesse fremgår også af gasdirektivet,

jf. direktivets artikel 3 om offentlige serviceforpligtelser. Artikel 3 tillader medlemsstater ud fra

almindelig økonomisk interesse at pålægge virksomheder i gassektoren offentlige serviceforpligtel-

ser, som kan omfatte leveringernes sikkerhed, herunder forsyningssikkerhed, regelmæssighed, kva-

litet og pris samt miljøbeskyttelse, herunder energieffektivitet, energi fra vedvarende energikilder

og klimabeskyttelse. Disse forpligtelser skal være klart definerede, og de skal være gennemsigtige,

ikke-diskriminerende og kontrollerbare, og de skal sikre naturgasvirksomheder i Fællesskabet lige

adgang til de nationale forbrugere.

Gasforsyningssikkerhedsforordningen fastlægger, at gasforsyningssikkerhed ikke er en enkelt ak-

tørs ansvar men et bredt ansvar, som påhviler både myndigheder og naturgasvirksomheder. Gasfor-

syningssikkerhedsforordningen henviser til gasdirektivets definition af naturgasvirksomhed (artikel

nr. 1), som svarer til den danske definition af ”gasselskab”

bortset fra at lov om gasforsyning

overalt anvender ordet ”gas” i stedet for ”naturgas”.

Et gasselskab er i lov om gasforsyning (§ 6, nr.

12)

defineret som ” Enhver fysisk eller juridisk person,

der varetager mindst én af følgende funkti-

oner: Produktion, transmission, distribution, forsyning, køb eller oplagring af gas, herunder LNG,

og som er ansvarlig for de kommercielle, tekniske eller vedligeholdelsesmæssige opgaver i forbin-

delse med disse funktioner,

men ikke er forbruger.”

Gasselskab dækker således flere forskellige

Side 38/153

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 123: Orientering fra Klima- Energi og Forsyningsministeriet om at lovforslag sendes i høring

UDKAST

typer aktører, og det foreslåede vil generelt bruge begrebet gasselskaber som samlebetegnelse for

de aktører, som vil være omfattet af det foreslåede om ansvar og opgaver inden for gasforsynings-

sikkerhed.

Gasforsyningssikkerhedsforordningen fastsætter en overordnet ramme for visse væsentlige forhold

som f.eks. fastsættelse af minimale beskyttelsesniveauer, krav om at der skal laves forebyggende

handlingsplaner og nødplaner og krav om, at medlemsstater skal udvise solidaritet nødsituationer,

dvs. de skal være parat til at levere gas til nabomedlemsstaters såkaldte solidaritetsbeskyttede gas-

kunder.

Men det er et nationalt prærogativ at udfylde rammen og vurdere risici og muligheder, herunder at

vælge nationale foranstaltninger og fastsætte hvilke aktører, der skal gøre hvad for at sikre det ni-

veau af gasforsyningssikkerhed, som vurderes at være det rigtige

–

dog således, at medlemsstaten

opfylder gasforsyningssikkerhedsforordningens overordnede ramme.

Det foreslås derfor, at der indføres et nyt, særskilt kapitel om gasforsyningssikkerhed i lov om gas-

forsyning, jf. lovforslagets nr. 18, som dels skal give en overordnet og samlet lovramme for opga-

vevaretagelsen med mulighed for at pålægge og delegere opgaver til flere typer gasselskaber og dels

fastlægge ved lov, at det overordnede myndighedsansvar for gasforsyningssikkerheden og opgaver

inden for gasforsyningssikkerhed ligger hos ministeren.

2.4.3. Den foreslåede ordning

Det bemærkes indledningsvist, at ”gasforsyningssikkerhed” i det foreslåede dækker gasforsynings-

sikkerhed ved både fossil gas og opgraderet biogas, men også den gasforsyningssikkerhed, som

brint evt. kan bidrage med i fremtiden. Ved L2022 1594 blev anvendelsesområdet for lov om gas-

forsyning udvidet til også at omhandle transmission, distribution og oplagring af brint. Brint betrag-

tes i den forbindelse som en brændbar gas på linje med metanbaseret gas, og hvor lov om gasforsy-

ning har regler om transport og lagring af gas og andre regler om gasforhold, så gælder disse regler

også for brint.

Det foreslås, at der indsættes indledende bestemmelse i

§ 24, stk. 1,

som fastsætter, at gasforsy-

ningssikkerheden i Danmark påhviler klima-, energi- og forsyningsministeren, gasselskaber og an-

dre relevante myndigheder. Disse aktører udfører opgaver og bidrager til gasforsyningssikkerheden

inden for deres respektive kompetence- og aktivitetsområder.

Den foreslåede bestemmelse vil fastlægge den helt grundlæggende regel om ansvaret for gasforsy-

ningssikkerheden i Danmark. Ansvaret for gasforsyningssikkerheden ligger hos ministeren, men de

nødvendige opgaver skal udøves i samarbejde med andre relevante myndigheder som f.eks. Bered-

skabsstyrelsen og Sikkerhedsstyrelsen, som varetager opgaver, som ligger tæt op ad de opgaver,

som specifikt vedrører gasforsyningssikkerhed. Den uafhængige regulerende myndighed, Forsy-

ningstilsynet, er også en relevant myndighed, idet Forsyningstilsynet bl.a. godkender den metode

Side 39/153

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 123: Orientering fra Klima- Energi og Forsyningsministeriet om at lovforslag sendes i høring

UDKAST

som ligger til grund for Energinets opkrævning af nødtarif. Nødtariffen finansierer indkøb af nød-

forsyningsydelser. Forsyningstilsynet fører også tilsyn med de danske gasinfrastrukturselskaber, og

tilsynet laver generel markedsovervågning. Hensynet til gasforsyningssikkerheden indgår naturligt

i disse opgaver, jf. at landets gasforsyning i det hele taget skal tilrettelægges og gennemføres i over-

ensstemmelse med bl.a. hensynet til gasforsyningssikkerhed, jf. § 1 i lov om gasforsyning.

Bestemmelsen vil ikke i sig selv afføde direkte handlepligter for de relevante aktører, men den

knæsætter et forsyningssikkerhedsmæssigt grundprincip om ansvaret og de relevante aktører, og

den fungerer som en rammesættende bestemmelse for det, som i øvrigt foreslås i kapitel 4.

Den foreslåede bestemmelse er udformet med inspiration fra en tilsvarende grundregel i gasforsy-

ningssikkerhedsforordningen (artikel 3(1)), som fastsætter, at

”gasforsyningssikkerheden

er et fæl-

les ansvar, som påhviler naturgasvirksomhederne, medlemsstaterne, navnlig gennem deres kompe-

tente myndigheder, og Europa-Kommissionen, inden for deres respektive aktivitets- og kompeten-

ceområder.”

Det foreslåede vil medføre, at det kommer til at fremgå direkte i den danske lov om gasforsyning -

som en indledende bestemmelse i det foreslåede nye kapitel om gasforsyningssikkerhed - at gasfor-

syningssikkerhed ikke blot er en myndighedsopgave eller Energinets ansvar, men at ansvaret for

gasforsyningssikkerheden inden for gassektoren er bredt og kan involvere forskellige aktører (gas-

selskaber) på gasmarkedet og medføre selvstændige handlepligter for flere aktører end blot Energi-

net som udøver af systemansvarlig virksomhed. Lov om gasforsyning (§

6, nr. 12) definerer et ”gas-

selskab” som ”enhver

fysisk eller juridisk person, der varetager mindst én af følgende funktioner:

Produktion, transmission, distribution, forsyning, køb eller oplagring af gas, herunder LNG, og som

er ansvarlig for de kommercielle, tekniske eller vedligeholdelsesmæssige opgaver i forbindelse med

disse funktioner, men ikke er forbruger”.

Det er dog vigtigt at fremhæve, at det foreslåede ikke vil ændre ved, at Energinet som udøver af

systemansvarlig virksomhed fortsat vil have en helt central rolle i forhold til at sikre gasforsynings-

sikkerheden. Det vil fortsat være Energinet, som har det overordnede overblik over det samlede

danske gassystem, og Energinet er den eneste aktør, som har mulighed for at balancere det samlede

gassystem i en krisesituation.

Det foreslås i § 24,

stk. 2,

at det kommer til at fremgå specifikt af lov om gasforsyning, at klima-,

energi- og forsyningsministeren udpeger den kompetente myndighed for Danmark i medfør af arti-

kel 3, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om foranstaltninger til opretholdelse af

gasforsyningssikkerheden (gasforsyningssikkerhedsforordningen) og skal sikre gennemførelsen af

de opgaver, som er fastsat i denne forordning.

Udpegelsen af Energistyrelsen til denne rolle forventes formelt at ske i bekendtgørelsen om Ener-

gistyrelsens opgaver og beføjelser. Også på dette punkt er der tale om en videreførelse af gældende

Side 40/153

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 123: Orientering fra Klima- Energi og Forsyningsministeriet om at lovforslag sendes i høring

UDKAST

ret, hvorefter Energistyrelsen også fremadrettet skal sikre gennemførelsen af de opgaver som kom-

petent myndighed, der er fastsat i gasforsyningssikkerhedsforordningen.

Energistyrelsen er administrativt udpeget til at være ”den kompetente myndighed” over for

Europa-

Kommissionen i medfør af gasforsyningssikkerhedsforordningens artikel 3, stk. 2, men det vurde-

res, at det også udadtil over for borgerne bør fastslås i reguleringen, at Energistyrelsen har denne

rolle og gennemfører de opgaver, som er fastsat i forordningen. Det vil give klarhed for alle aktører

i gassektoren. Der henvises til det anførte om den kompetente myndighed i pkt. 2.4.2 om ministeriets

overvejelser

Gasforsyningssikkerheden sikres som nævnt i et samspil mellem de fælleseuropæiske regler og for-

anstaltninger og de nationale regler og foranstaltninger. Forslaget vil i forlængelse heraf sikre et

klart nationalt regelgrundlag, som fastlægger rammen for det nationale arbejde omkring gasforsy-

ningssikkerhed.

Med henblik på at sikre klare nationale regler om rammen for det nationale arbejde omkring gasfor-

syningssikkerhed foreslås endvidere, at der tilføjes en bestemmelse i § 24,

stk. 3,

som giver klima-,

energi- og forsyningsministeren det overordnede ansvar for at vurdere gasforsyningssikkerheden og

fastsætte og koordinere foranstaltninger og samarbejde med danske myndigheder, gasselskaber og

relevante gaskunder for at sikre gasforsyningssikkerheden i Danmark i forlængelse af det foreslåede

§ 24, stk. 2.

Da Energistyrelsen udøver ministerens beføjelser efter lov om gasforsyning, jf. § 3, stk. 1, nr. 6, i

bekendtgørelse om Energistyrelsens opgaver og beføjelser, fastsættes herved, at Energistyrelsen har

det faglige ansvar for at vurdere gasforsyningssikkerheden i lyset af f.eks. nationale risikovurderin-

ger, scenarier og fremskrivninger for forsyningssituationen. Energistyrelsen vil kunne iværksætte

og styre de foranstaltninger, som styrelsen vurderer kan bidrage samfundsøkonomisk effektivt til at

sikre det niveau for gasforsyningssikkerhed generelt og for særlige grupper af gaskunder, som Ener-

gistyrelsen til enhver tid vurderer er nødvendigt i Danmark

–

dog inden for de mindstekrav til be-

skyttelse og forsyning, som gasforsyningssikkerhedsforordningen fastsætter.

Det er også afgørende for at kunne varetage gasforsyningssikkerheden, at der er et tæt samarbejde

mellem forskellige myndigheder og mellem myndigheder og markedets forskellige aktører, jf. om-

talen ovenfor om det tætte samarbejde under gaskrisen.

Det foreslåede vil være en fortsættelse af gældende ret blot med tydeliggørelse af Energistyrelsens

forpligtelser til at samarbejde tæt med både gasselskaber, herunder forsyningskritiske gasinfrastruk-

turselskaber, og relevante myndigheder, som har ansvaret for beslægtede opgaver, som f.eks. Sik-

kerhedsstyrelsen og Beredskabsstyrelsen. Der vil også være en samarbejdspligt i forhold til rele-

vante gaskunder, som typisk vil være de største danske gasforbrugende virksomheder, der ikke kan

få status som beskyttede gaskunder efter gasforsyningssikkerhedsforordningen.

Side 41/153

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 123: Orientering fra Klima- Energi og Forsyningsministeriet om at lovforslag sendes i høring

UDKAST

Ansvaret for gasforsyningssikkerheden påhviler som nævnt både myndigheder (og navnlig den

kompetente myndighed) samt gasselskaber inden for deres respektive områder. Det er derfor vigtigt,

at ministeren som myndighed kan påbyde flere forskellige aktører at udføre specifikke opgaver for

at sikre gasforsyningssikkerheden, hvis ministeren vurderer, at der er behov for det. Den foreslåede

§ 25 har til formål at fastsætte og præcisere myndighedsansvaret og give ministeren hjemmel til at

kunne pålægge forskellige gasselskaber forskellige pligter i relation til gasforsyningssikkerheden.

Formålet er desuden at give ministeren mulighed for at delegere opgaver til forsyningskritiske gasin-

frastrukturselskaber

–

både i forhold til opgaver efter gasforsyningssikkerhedsforordningen og lov

om gasforsyning.

Det foreslås i

§ 25, stk. 1,

at der tilføjes en ny bestemmelse, som giver mulighed for, at ministeren

kan pålægge gasselskaber, som forsyner danske gaskunder med gas, specifikke opgaver til sikring

af gasforsyningssikkerheden i Danmark.

Gasleverandører er som udgangspunkt kommercielle virksomheder, og de er ikke regulerede i for-

hold til deres økonomi og handelsmønstre mv. Det er dog gasleverandørerne, som skal forsyne alle

danske gaskunder med gas

–

også i krisesituationer

–

og det bør derfor være muligt også at kunne

pålægge gasleverandører særlige opgaver, hvis der opstår et behov herfor.

Gasleverandørerne kan sikre forsyning af deres gaskunder på forskellig vis, f.eks. ved at skulle have

gas på lager, som kan bidrage til at dække efterspørgslen blandt gaskunderne i situationer, hvor

gasmarkedet er presset. Gasleverandører kan f.eks. også få væsentlige opgaver i krisesituationer i

forhold til at levere markedsinformationer mv. til Energistyrelsen, som er nødvendige for at over-

våge og sikre gasforsyningssikkerheden i Danmark. Gasleverandører er kommercielle virksomhe-

der, og det er derfor vigtigt, at evt. pålagte opgaver inden for gasforsyningssikkerhed er forholds-

mæssige og bliver pålagt uden usaglig forskelsbehandling, jf. det anførte om opgaver af almenøko-

nomisk interesse i pkt. 2.4.2.

Andre infrastrukturselskaber end Energinet er afgørende (kritiske) for gasforsyningssikkerheden og

driften af gassystemet. Det vil sige, at de bør kunne pålægges at udføre specifikke opgaver, hvis det

er nødvendigt. Der tænkes på distributionsselskaber og lagerselskaber. Det danske distributionssel-

skab (Evida) distribuerer langt størstedelen af den gas, som slutkunderne forbruger, og det danske

lagerselskab (Gas Storage Denmark) lagrer både gas, som kommercielle aktører har købt og lagt i

gaslaget, og den nødgas, som Energinet har lagt på lager og kan råde over i nødsituationer, hvis

markedet ikke længere kan levere tilstrækkelig gas til at forsyne de gaskunder, som er kategoriseret

som beskyttede gaskunder i Danmark i henhold til gasforsyningssikkerhedsforordningen, jf. artikel

2, nr. 5. Både distributionsselskabet og lagerselskabet er statsejede selskaber.

Side 42/153

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 123: Orientering fra Klima- Energi og Forsyningsministeriet om at lovforslag sendes i høring

UDKAST

Det foreslås i § 25,

stk. 2,

at klima-, energi- og forsyningsministeren skal kunne påbyde forsynings-

kritiske gasinfrastrukturselskaber specifikke forebyggende eller afhjælpende foranstaltninger til sik-

ring af gasforsyningssikkerheden, herunder nødvendige foranstaltninger for i en nødsituation at

sikre gasforsyning til beskyttede gaskunder eller foretage fysisk afbrud af gaskunder, som uberetti-

get forbruger gas. Forsyningskritiske gasinfrastrukturselskaber er gasselskaber, som ejer eller vare-

tager driften af gasinfrastruktur, der har afgørende betydning for gasforsyningssikkerheden og drif-

ten af gassystemet.

Det foreslåede skal bl.a. forstås på baggrund af den gældende bestemmelse i § 12, stk. 1, nr. 3, i lov

om gasforsyning, som blot fastsætter, at et transmissionsselskab, en transmissionssystemejer og en

systemoperatør skal ”varetage opgaver vedrørende forsyningssikkerheden i Danmark”, dvs. det

fremgår ikke, hvilke opgavetyper, der er omfattet, og hvordan opgaver skal udføres eller pålægges.

Det foreslåede vil således præcisere, at det er ministeren, som pålægger opgaver, og ministeren vil

kunne pålægge opgaver til andre gasinfrastrukturselskaber end Energinet. Forsyningskritiske gasin-

frastrukturselskaber vil således også omfatte distributionsselskaber og lagerselskaber (lagersystem-

operatører).

Det er vigtigt at fremhæve, at Energinet som udøver af systemansvarlig virksomhed fortsat er til-

tænkt at være den primære aktør og samarbejdspartner for ministeren i forhold til at varetage gas-

forsyningssikkerheden i Danmark, idet Energinet har det overordnede overblik over det samlede

danske gassystem, og Energinet har som den eneste aktør mulighed for at balancere det samlede

gassystem i en krisesituation. Som et eksempel på en helt central opgave køber Energinet pt. nød-

forsyningsydelser (f.eks. nødlagerkapacitet og gas til nødlager) til forsyning af de danske beskyttede

gaskunder i en nødsituation, hvor markedet ikke længere kan levere tilstrækkelig gas til at dække

disse gaskunders forbrug. Det foreslåede sikrer bl.a., at ministeren formelt kan udstede påbud om

indkøb af disse ydelser eller andre foranstaltninger for at sikre nødforsyning.

Det foreslåede har således også til formål at gøre det muligt at pålægge gasdistributionsselskaber

specifikke og selvstændige handlepligter, idet gasdistributionsselskaber også vil være at betragte

som et forsyningskritisk gasinfrastrukturselskab. Dette skyldes ikke mindst, at andelen af opgraderet

biogas er stærkt stigende og forventes at dække hele det danske gasforbrug om få år. Næsten al

opgraderet biogas kommer ind i det danske gassystem via distributionssystemet i modsætning til

den fossile gas, som kommer ind i det danske gassystem fra den danske og norske del af Nordsøen

eller fra Tyskland, og de praktiske handlinger, som skal sikre gasforsyningssikkerheden i en krise-

situation, vil i fremtiden i høj grad skulle ske på distributionsniveau.

Det er også distributionsselskaber, som leverer gassen til og styrer forbrugsdata for næsten alle dan-

ske gaskunder, og i en ultimativ nødsituation er det distributionsselskabet, som skal tage ud for at

afbryde gasforsyningen fysisk hos de gaskunder, som aftager gas uberettiget. Hvis en ikke-beskyttet

Side 43/153

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 123: Orientering fra Klima- Energi og Forsyningsministeriet om at lovforslag sendes i høring

UDKAST

gaskunde ikke selv reducerer eller stopper sit gasforbrug efter en anmodning, kan det blive nødven-

digt, at transmissionssystemoperatøren eller distributionssystemoperatøren sender teknikere ud for

at afbryde forsyningen fysisk på virksomhedens adresse. At foretage et fysisk afbrud af gasforsy-

ningen på en privatadresse er et særdeles intensivt indgreb i forhold den berørte virksomhed, hvorfor

det foreslåede har til formål at sikre, at der er klar lovhjemmel for at kunne pålægge forsyningskri-

tiske gasinfrastrukturselskaber denne opgave.

De danske gaslagre og dermed gaslagerselskaber er dog også ekstremt vigtige for både den løbende

gasforsyningssikkerhed men især i en nødsituation, hvor der ikke er nok gas at købe i markedet, og

det foreslåede vil give hjemmel til at kunne pålægge gaslagerselskaber selvstændige opgaver inden

for gasforsyningssikkerhed. De underjordiske gaslagre er forsyningskritisk gasinfrastruktur, men

gaslagerselskaber har, jf. pkt. 2.4.1., i dag kun har pligt til at stille nødvendig lagerkapacitet til rå-

dighed for transmissionsselskabers eller systemoperatørers opgaver inden for gasforsyningssikker-

hed.

I det omfang et dansk gaslagerselskab efter det foreslåede vil blive pålagt at udføre selvstændige

opgaver af større økonomisk betydning, vil det som udgangspunkt skulle ske mod en særskilt beta-

ling til gaslagerselskabet, idet der er forhandlet adgang til lager i Danmark, jf. § 20 a i lov om

gasforsyning. Forhandlet adgang betyder bl.a., at der er ikke regulerede priser (tariffer) for adgang

til lager, og det er derfor ikke muligt for lagerselskaber at opkræve evt. omkostninger til pålagte

opgaver inden for gasforsyningssikkerhed via en godkendt tarifmetode, som det er tilfældet hos

Energinet. Det foreslåede har ikke til formål at ændre på de generelle regler for adgang til lager men

alene at give selvstændig hjemmel til at kunne pålægge lagerselskaber handlepligter i forhold til

gasforsyningssikkerhed.

Det foreslås i § 25,

stk. 3,

at klima-, energi- og forsyningsministeren skal kunne delegere operatio-

nelle og koordinerende opgaver til sikring af gasforsyningssikkerheden, herunder opgaver fastsat i

gasforsyningssikkerhedsforordningen, til forsyningskritiske gasinfrastrukturselskaber.

Forslaget har til formål at give ministeren mulighed for at delegere forskellige opgaver som f.eks.

at udarbejde scenarier eller udarbejde tekniske eller økonomiske modeller mv., som kan støtte mi-

nisterens opgavevaretagelse og strategiske valg.

Ministeren har ikke altid den viden eller kompetencer mv., som er nødvendig for at løse visse op-

gaver inden for gasforsyningssikkerhed, og der kan derfor være behov for at delegere særlige ope-

rationelle opgaver til de infrastrukturselskaber, som har den nødvendige viden og kompetencer til

at varetage opgaven.

Det foreslåede giver på denne baggrund grundlag for, at ministeren kan benytte de forsyningskriti-

ske infrastrukturselskabers viden og kompetencer og anmode disse om at udføre forskellige opgaver

på vegne af ministeren.

Side 44/153

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 123: Orientering fra Klima- Energi og Forsyningsministeriet om at lovforslag sendes i høring

UDKAST

Ministeren samarbejder allerede tæt med de gasselskaber, som har ansvaret for at drive den infra-

struktur, som er kritisk i forhold til at sikre gasforsyningssikkerheden, men det vurderes at være

hensigtsmæssigt at det kommer til at fremgå af lov om gasforsyning, at ministeren formelt kan de-

legere opgaver til de forsyningskritiske gasinfrastrukturselskaber. Ministeren vil dog fortsat have

det overordnede ansvar for gasforsyningssikkerheden, herunder de strategiske valg og vurderinger,

som nødvendigvis skal foretages.

Det vil efter det foreslåede fortsat være Energinet som udøver af systemansvarlig virksomhed, som

er tiltænkt at være den primære samarbejdspartner for ministeren, men ministeren arbejder i dag

tættere sammen med distributionsselskabet og gaslagerselskabet end tidligere, bl.a. som følge af den

grønne omstilling, hvor opgraderet biogas bliver født ind i distributionssystemet, og hvor der er nye

anvendelsesmuligheder for de underjordiske gaslagre, som også har betydning for gasforsynings-

sikkerheden fremadrettet. Det bør derfor være muligt også at delegere opgaver til disse selskaber,

som også bør betragtes som forsyningskritiske infrastrukturselskaber i forhold til gasforsyningssik-

kerhed.

Det foreslås som et led i bestemmelsen, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne dele-

gere opgaver, der er fastsat i gasforsyningssikkerhedsforordningen til forsyningskritiske gasinfra-

strukturselskaber.

Det foreslåede vil udnytte adgangen i gasforsyningssikkerhedsforordningens artikel 3, stk. 2, til at

give den udpegede kompetente myndighed i en medlemsstat mulighed for at uddelegere specifikke

opgaver, der er fastsat i forordningen, til andre organer. Organer er et vagt begreb, og det foreslås

derfor at præcisere begrebet i det foreslåede, således at det vil omfatte forsyningskritiske gasinfra-

strukturselskaber, som i praksis vil være de selskaber, det kan være relevant at delegere opgaver til.

I praksis vil det være Energistyrelsen (som udøver af beføjelserne som kompetent myndighed efter

gasforsyningssikkerhedsforordningen), der vil delegere opgaver til især Energinet som udøver af

systemansvarlig virksomhed. Det kan f.eks. være opgaver i forbindelse med den konkrete håndte-

ring af krisesituationer eller muligheden for øjeblikkelig beslutningstagen i særlige situationer som

f.eks. en beslutning om at erklære nødsituation ved en akut hændelse, hvis det er nødvendigt og ikke

kan afvente en afklaring hos myndighederne.

Det vil også kunne være relevant at delegere opgaver i relation til pligten for medlemsstater til at

udvise gensidig solidaritet i nødsituationer, som er omhandlet i gasforsyningssikkerhedsforordnin-

gen (artikel 13).

Hvis Danmark bliver nødt til at anmode en nabomedlemsstat om solidaritetsgas til Danmarks soli-

daritetsbeskyttede gaskunder i en ultimativ nødsituation, så vil en enhed (som udgangspunkt Ener-

ginet som udøver af systemansvarlig virksomhed) efter det foreslåede kunne få delegeret opgaven

Side 45/153

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 123: Orientering fra Klima- Energi og Forsyningsministeriet om at lovforslag sendes i høring

UDKAST

med at stå for det operationelle i forhold til nabomedlemsstaten som f.eks. at sørge for, at der er

kapacitet i gassystemet til at transportere gassen fra nabomedlemsstaten til Danmark. Solidaritets-

beskyttede gaskunder er husholdninger og væsentlige sociale tjenester såsom sundhedspleje, samt

fjernevarmeinstallationer, der leverer varme til privatkunder eller væsentlige sociale tjenester. I den

omvendte situation, hvor Danmark bliver anmodet om at levere solidaritetsgas, skal der ske en om-

fattende koordinering og laves en markedsafdækning mv. for at forsøge at skaffe gas i markedet,

som kan leveres til en nabomedlemsstat, som anmoder Danmark om solidaritet. Her vil det også

være hensigtsmæssigt og nødvendigt, at ministeren vil t kunne delegere operationelle opgaver i for-

hold til de solidaritetsforpligtelser, som Danmark (ved den kompetente myndighed) har over for den

anmodende medlemsstat, til selskaber, som i praksis kan varetage opgaverne.

Det foreslås i § 25,

stk. 4,

at delegerede opgaver efter stk. 3, skal varetages under klima-, energi- og

forsyningsministerens tilsyn.

Det foreslåede har til formål at fastslå, at ministeren som den, der overdrager en opgave til en anden

part, skal føre tilsyn med, at opgaven bliver udført på den tilsigtede måde. Ministeren vil også fortsat

have det endelige ansvar for opgavens udførelse.

Det foreslås i forlængelse af forslagene vedrørende nye§§ 24 og 25 ovenfor, at der bliver indsat en

bemyndigelse i § 25,

stk. 5,

som giver klima-, energi- og forsyningsministeren mulighed for at fast-

sætte nærmere regler om varetagelse af gasforsyningssikkerheden generelt og de forhold, som er

omfattet af den foreslåede § 25, stk. 1-4, herunder regler om visse vigtige men mere tekniske emner

som f.eks. 1) gasselskabers og gasforbrugende virksomheders opgaver og oplysningsforpligtelser,

2) planlægning af forebyggende foranstaltninger, gennemførelse af risikovurderinger og fastsættelse

af beskyttelsesniveauer for gasforsyningssikkerhed, 3) håndtering af krisesituationer, herunder for-

anstaltninger for at sikre nødforsyning til beskyttede gaskunder, prioritering og tildeling af gasfor-

brug inden for gruppen af ikke-beskyttede gaskunder og afbrud af gaskunders uberettigede gasfor-

brug i en nødsituation, 4) håndtering af anmodninger om solidaritet til og fra nabomedlemsstater og

etablering af en kompensationsordning i forbindelse med solidaritetsanmodninger.

Det foreslåede vil give en bred hjemmel til ministeren til at fastsætte mere detaljerede regler om

ansvar, roller og opgaver for flere forskellige aktører i gassektoren, herunder forsyningskritiske in-

frastrukturselskaber, gasleverandører og de største gasforbrugende virksomheder i Danmark. Den

vil også bemyndige ministeren til at kunne fastlægge de konkrete handlepligter eller nationale ord-

ninger, som vurderes at være nødvendige for at sikre gasforsyningssikkerheden i Danmark.

Det foreslåede skal forstås i sammenhæng med den foreslåede ophævelse af 23 a i lov om gasfor-

syning, jf. de specielle bemærkninger til lovforslagets nr. 17. Denne bestemmelse bemyndiger mi-

nisteren til at fastsætter nærmere regler om gasforsyningsafbrydelser inden for rammerne af gasfor-

syningssikkerhedsforordningen. Den er således knyttet til gasforsyningssikkerhedsforordningen og

Side 46/153

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 123: Orientering fra Klima- Energi og Forsyningsministeriet om at lovforslag sendes i høring

UDKAST

snævrere end det foreslåede. Det materielle indhold i den gældende § 23 a foreslås overført til den

foreslåede nye bemyndigelse i § 25, stk. 5.

Det forventes, at den foreslåede nye bemyndigelsesbestemmelse i lov om gasforsyning vil blive

anvendt til at fastsætte nye bestemmelser om opgaver og ansvar i den eksisterende gasforsynings-

sikkerhedsbekendtgørelse. Det kan for eksempel være ved at have principielle elementer fra de na-

tionale gasforsyningssikkerhedsplaner (nødplan eller forebyggende handlingsplan) suppleret i gas-

forsyningssikkerhedsbekendtgørelsen, og dermed sikre direkte hjemmel til at kunne udstede effek-

tive sanktioner til aktører, som ikke lever op til de krav, der stilles til dem. Det fremgår af den

gældende lov om gasforsyning, at der kan fastsættes bødestraf i regler, som udstedes i henhold

til loven, for overtrædelse af reglerne eller vilkår, forbud eller påbud udstedt i henhold til reglerne,

jf. § 50, stk. 1.

Lovforslaget indeholder desuden forslag til enkelte nye definitioner i den eksisterende § 2 om defi-

nitioner i lov om gasforsyning. De foreslåede nye definitioner knytter sig primært til de foreslåede

nye bestemmelser om gasforsyningssikkerhed og handler om at definere begreber, som er centrale

i arbejdet med gasforsyningssikkerhed - f.eks. hvad der skal forstås ved gasforsyningssikkerhed, og

ikke-beskyttede gaskunder. Der henvises til de specielle bemærkninger til de foreslåede definitioner

i lovforslagets nr. 2 og 3.

2.5. Certificering af lagersystemoperatører

2.5.1. Gældende ret

Der er ikke regler om certificering af lagersystemoperatører i den gældende lov om gasforsyning.

Der er en bestemmelse om certificering af naturgaslagersystemoperatører i artikel 15 i Europa-Par-

lamentets og Rådets forordning (EU) 2024/xxx om de indre markeder for vedvarende gas, naturgas

og brint (herefter gasforordningen). Bestemmelsen om, at naturlagersystemoperatører skal certifi-

ceres, blev tilføjet gasforordningen som en permanent bestemmelse ved den såkaldte lagerforord-

ning (Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2022/1032).

Lagerforordningen blev vedtaget i juni 2022 som led i en lang række tiltag for at håndtere den gas-

krise, der blev udløst af Ruslands invasion af Ukraine og den efterfølgende reduktion af russiske

gasleverancer til EU. Rusland stod i 2021 for ca. 40 pct. af den importerede gas til EU, og de euro-

pæiske gaslagre har tilsammen en lagringskapacitet på ca. 100 mia. m

gas svarende til ca. 25 pct.

af det årlige gasforbrug i hele EU. En række europæiske gaslagre med russisk (med)ejerskab havde

typisk en meget lavere fyldningsgrad end EU's øvrige underjordiske gaslagre op til og under Rus-

land-Ukraine krigens start. Det blev vurdereret, at det er nødvendigt at gribe ind over for denne

uacceptable situation via fælleseuropæisk lovgivning.

Det materielle indhold i artikel 15 går primært ud på, at den certificerende myndighed skal sikre, at

ejerskab eller kontrollerende indflydelse over underjordiske gaslagre ikke skal kunne hindre, at de

Side 47/153

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 123: Orientering fra Klima- Energi og Forsyningsministeriet om at lovforslag sendes i høring

UDKAST

gaslagrene bliver fyldt og udnyttet efter hensigten, således at den nationale eller europæiske forsy-

ningssikkerhed bliver truet.

Det fremgår af gasforordningens

artikel 15, stk. 1, at hver medlemsstat skal sikre, at en ”certifice-

rende myndighed” certificerer nationale

naturgaslagersystemoperatører. Kravet om certificering

omfatter således kun naturgaslagre, dvs. lagring af metanbaseret gas, og ikke brintlagring, CO2-

lagring eller andre former for underjordisk lagring. Det følger også af artikel 15, stk. 1, at den cer-

tificerende myndighed kan være enten den nationale regulerende myndighed, dvs. Forsyningstilsy-

net i Danmark, eller en anden myndighed, som medlemsstaten har udpeget til at være kompetent

myndighed i medfør af artikel 3, stk. 2, i gasforsyningssikkerhedsforordningen.

Det fremgår af artikel 15, stk. 2, at den certificerende myndighed skal udarbejde et udkast til afgø-

relse om certificering senest den 2. januar 2024 eller inden for 18 måneder fra datoen for modtagel-

sen af en underretning i henhold til stk. 8 eller 9. Stk. 8 og 9 handler om fornyet certificering, hvis

der f.eks. sker ændringer i ejerskabet/kontrollen over en lagersystemoperatør, som kræver en ny

vurdering. Den certificerende myndighed skal straks underrette Europa-Kommissionen om sit ud-

kast til afgørelse, og Europa-Kommissionen skal udtale sig om udkastet inden for 25 arbejdsdage

fra underretningen, jf. artikel 15, stk. 6. Den certificerende myndighed skal udstede endelig afgø-

relse inden for 25 arbejdsdage efter en sådan underretning, jf. artikel 15, stk. 7.

Når den certificerende myndighed vurderer risikoen for forsyningssikkerheden i Unionen skal den

bl.a. tage hensyn til risici for gasforsyningssikkerheden på EU-niveau eller på nationalt eller regio-

nalt niveau som følge af ejerskab, forsyning eller andre kommercielle forbindelser, der kan have en

negativ indvirkning på naturgaslagersystemoperatørens incitamenter og evne til at fylde den under-

jordiske naturgaslagerfacilitet, jf. artikel 15, stk. 3.

Den certificerende myndighed afviser certificeringen, hvis den konkluderer, at en person, der direkte

eller indirekte udøver kontrol over eller udøver rettigheder over lagersystemoperatøren, vil kunne

bringe gasforsyningssikkerheden eller andre væsentlige sikkerhedsinteresser på nationalt eller regi-

onalt niveau eller på EU-niveau i fare. Den certificerende myndighed kan alternativt træffe en afgø-

relse om certificering med vilkår, der afbøder evt. risici i forhold til at få tilstrækkelig lagerfyldning;

det kan

navnlig være et krav om, at lagersystemoperatøren (eller ejeren) ”overdrager forvaltningen

af naturgaslagersystemet”, jf. artikel 15, stk. 4.

Hvis den certificerende myndighed afviser at certificere en lagersystemoperatør, så har den beføjelse

til at pålægge enhver person at afhænde den kapitalandel eller de rettigheder, vedkommende har

over lagersystemets ejer eller lagersystemoperatøren, og til at fastsætte en tidsfrist for en sådan af-

hændelse. Den certificerende myndighed kan også pålægge foreløbige foranstaltninger for at sikre,

at den pågældende person ikke kan udøve nogen kontrol eller rettighed over den pågældende lager-

systemoperatør, jf. artikel 15, stk. 5.

Side 48/153

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 123: Orientering fra Klima- Energi og Forsyningsministeriet om at lovforslag sendes i høring

UDKAST

Den certificerende myndighed skal løbende overvåge, at naturgaslagersystemoperatøren overholder

certificeringskravene, og den skal genoptage certificeringsproceduren for at revurdere overholdel-

sen hvis den modtager en underretning fra naturgaslagersystemoperatøren om planlagte transaktio-

ner, som kræver en fornyet vurdering af, om kravene til certificering er opfyldt. Det samme gælder,

hvis den certificerende myndighed på eget initiativ får kendskab til, at en planlagt ændring i ret-

tigheder eller i indflydelse over en naturgaslagersystemoperatør ville kunne føre til manglende over-

holdelse af kravene

–

eller hvis der kommer en begrundet anmodning om genoptagelse fra Europa-

Kommissionen, jf. artikel 15, stk. 10.

Der er i øvrigt en række procedure- og tidskrav knyttet til certificeringen, herunder at den certifice-

rende myndighed skal underrette Europa-Kommissionen om sit udkast til afgørelse om certificering.

Europa-Kommissionen skal afgive en udtalelse om udkastet til afgørelse inden for 25 arbejdsdage

fra underretningen, som der skal tages størst muligt hensyn til, og den certificerende myndighed

skal udstede endelig afgørelse om certificering inden for 25 arbejdsdage fra modtagelsen af Europa-

Kommissionens udtalelse, jf. artikel 15, stk. 6 og 7.

2.5.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

Det følger af gasforordningens bestemmelse om certificering (artikel 15), at naturgaslagersystem-

operatører skal certificeres nationalt, og at det er ”den certificerende myndighed”, som skal stå for

certificeringen. Bestemmelsen fastlægger ikke entydigt, hvem der skal være den certificerende myn-

dighed, men overlader til den enkelte medlemsstat at fastsætte myndighedsansvaret for certificering.

Der er tale om en lovbunden opgave, som kan ligge hos enten den nationale regulerende myndighed

eller den myndighed, som er udpeget til at være den kompetente myndighed efter artikel 3, stk. 2, i

gasforsyningssikkerhedsforordningen.

I Danmark er Forsyningstilsynet udpeget til at være den regulerende myndighed i henhold til gasdi-

rektivet, og Energistyrelsen er udpeget til at være den kompetente myndighed i henhold til gasfor-

syningssikkerhedsforordningen. Der skal således tages stilling til, hvem der skal være den certifice-

rende myndighed for certificeringer af lagersystemoperatører i Danmark.

Forsyningstilsynet er allerede den myndighed, som ifølge lov om gasforsyning (§ 10 c) skal certifi-

cere transmissionssystemoperatører i forhold til at sikre, at transmissionssystemoperatører opfylder

kravene om ejermæssig adskillelse efter lov om gasforsyning (10 b). Bestemmelsen om certificering

af transmissionssystemoperatører blev indsat i lov om gasforsyning som led i den danske imple-

mentering af gasdirektivet i EU's tredje liberaliseringspakke fra 2009.

Ministeriet finder på den baggrund, at det vil være naturligt at samle bestemmelserne om certifice-

ring i lov om gasforsyning og placere ansvaret for certificeringer generelt hos Forsyningstilsynet.

Ministeriet har været i dialog med Forsyningstilsynet om opgaven, og Forsyningstilsynet finder

også, at det bør fremgå direkte af lov om gasforsyning, at Forsyningstilsynet er den myndighed, som

certificerer lagersystemoperatører i Danmark.

Side 49/153

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 123: Orientering fra Klima- Energi og Forsyningsministeriet om at lovforslag sendes i høring

UDKAST

Det bemærkes endvidere, at Forsyningstilsynet allerede har udarbejdet et udkast til en certificerings-

afgørelse for den danske lagersystemoperatør (Gas Storage Denmark). Dette er sket på baggrund af

en anmodning fra ministeren til Forsyningstilsynet om at udarbejde det udkast til afgørelse, som den

certificerende myndighed ifølge gasforordningen allerede skulle forelægge Europa-Kommissionen

til udtalelse senest den 2. januar 2024, jf. pkt. 2.5.1. Det kunne ikke nås at få ansvaret for opgaven

fastsat ved lov inden denne tidsfrist, men den administrative proces blev aftalt med Europa-Kom-

missionen og Forsyningstilsynet.

2.5.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse (§ 10 d) i lov om gasforsyning, som fastsætter

rammen for certificering af lagersystemoperatører i Danmark.

Det foreslåede i 10 d, stk. 1, vil fastsætte, at Forsyningstilsynet er den certificerende myndighed for

lagersystemoperatører i Danmark.

Det foreslåede har til formål at fastsætte ved lov, at det er den regulerende myndighed

–

dvs. For-

syningstilsynet - som vil varetage opgaven med at certificere lagersystemoperatører i Danmark.

Forsyningstilsynet har erfaring og kompetencer i forhold til certificering af transmissionssystem-

operatører, som kan udnyttes, hvis Forsyningstilsynet får ansvaret for opgaven med at certificere

lagersystemoperatører.

Bestemmelsen om certificering i gasforordningen indeholder en række procedurekrav og materielle

krav, som skal være opfyldt, for at den certificerende myndighed kan certificere en gaslagersyste-

moperatør, jf. pkt. 2.5.1.

Den foreslåede bestemmelse i § 10 d, stk. 2, vil fastsætte, at Forsyningstilsynet certificerer lagersy-

stemoperatører i henhold til de procedurer og krav til certificering af naturgaslagersystemoperatører,

som er fastsat i artikel 15 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om de indre markeder for

vedvarende gas, naturgas og brint. Det foreslåede henviser således til gasforordningens procedure-

krav og materielle krav til certificering, som den certificerende myndighed skal sikre, at naturgas-

lagersystemoperatøren lever op til.

Det foreslåede vil ikke knytte andre krav til certificeringen end de krav, som fremgår af gasforord-

ningen, som har umiddelbar retsvirkning i Danmark - bortset fra et krav om, at Forsyningstilsynet

vil skulle holde klima-, energi- og forsyningsministeren orienteret om forløbet i certificeringen og

sender kopi af afgørelser om certificering til klima-, energi- og forsyningsministeren, jf. forslaget

til § 10 d, stk. 3. Dette skyldes, at gasforsyningssikkerhed er et afgørende hensyn i afgørelser om

certificering af lagersystemoperatører, og klima-, energi- og forsyningsministeren varetager de pri-

mære opgaver forbundet med gasforsyningssikkerheden i Danmark.

Side 50/153

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 123: Orientering fra Klima- Energi og Forsyningsministeriet om at lovforslag sendes i høring

UDKAST

Ifølge gasforordningens artikel 15 er det ”naturgaslagersystemoperatører”, som skal certificeres.

Gasforordningen henviser generelt til definitionerne i gasdirektivet, og gasdirektivet (artikel 2, nr.

10)

definerer ”lagersystemoperatør” som ”enhver fysisk eller juridisk person, der foretager oplag-

ring og er ansvarlig for

driften af en lagerfacilitet”.

Termen

”lagerselskab” i den gældende lov om

gasforsyning dækker også selskaber, som lagrer brint, og det foreslås derfor, at der tilføjes en sær-

skilt definition af ”lagersystemoperatør” i lov om gasforsyning, og at

det foreslåede i § 10 d vedrører

lagersystemoperatører.

Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til den foreslåede definition af ”lagersystemope-

ratør”, jf. lovforslagets nr.

2.6. Statsdeltagelse ved lagring af brint, trykluft og saltvand m.v.

2.6.1. Gældende ret

De gældende regler om statsdeltagelse i eneretstilladelser efter undergrundsloven

fremgår af lovens § 8 og § 23 y.

Undergrundslovens § 8 vedrører statsdeltagelse i eneretstilladelser efter § 5 til efterforskning og

indvinding af råstoffer.

Undergrundslovens § 23 y, stk. 1, giver mulighed for, at tilladelser til efterforskning og anvendelse

af undergrunden til geologisk lagring af CO

efter lovens § 23 og tilladelser efter regler udstedt i

medfør af § 23 x kan meddeles til staten eller et af staten ejet selskab på nærmere angivne vilkår.

Undergrundslovens § 23 y, stk. 2, giver mulighed for, at det i tilladelser til efterforskning og anven-

delse af undergrunden til geologisk lagring af CO

efter § 23 og tilladelser efter regler udstedt i

medfør af § 23 x fastsættes, at staten eller et af staten ejet selskab på nærmere angivne vilkår skal

have ret til at indtræde i den af tilladelsen omfattede virksomhed.

Bestemmelsen i § 23 y blev indsat ved lov nr. 803 af 7. juni 2022 om ændring af undergrundsloven,

og understøtter dele af formålet med lov nr. 965 af 26. juni 2020 om klima (klimaloven), dele af

Aftale om fremtiden for olie- og gasindvinding i Nordsøen den 3. december 2020 (Nordsøaftalen),

Principaftale om køreplan for lagring af CO

første del af en samlet CCS-strategi (Principaftalen af

30. juni 2021), Aftale om en køreplan for fangst, transport og lagring af CO

samt Anden del af en

samlet CCS-strategi af 14. december 2021.

Undergrundslovens § 23 omfatter tilladelser med eneret til efterforskning og anvendelse af under-

grunden til lagring eller andre formål end indvinding. Disse tilladelser forudsætter, til forskel fra

tilladelser efter lovens § 5 og tilladelser til geologisk lagring af CO

, forudgående offentligt udbud.

Undergrundsloven indeholder således ikke bestemmelser, der regulerer statsdeltagelse i tilladelser

til efterforskning og anvendelse af undergrunden til geologisk lagring af brint, trykluft, saltvand

m.v., uden forudgående offentligt udbud.

Side 51/153

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 123: Orientering fra Klima- Energi og Forsyningsministeriet om at lovforslag sendes i høring

UDKAST

2.6.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at statsdeltagelse uden forudgående

offentlige udbud kan være relevant for andre tilladelser til udnyttelse af undergrunden, hvis anven-

delse af undergrunden sker på et område, hvor der enten ikke er et kommercielt marked, eller mar-

kedet ikke er tilstrækkelig modent eller egnet til konkurrenceudsættelse. I forhold til den grønne

omstilling kan statsdeltagelse i tilladelser til for eksempel efterforskning og geologisk lagring af

brint og trykluft være en forudsætning for, at en væsentlig del af brintinfrastrukturen udvikles.

Statsdeltagelse er også et middel til, at der i Danmark opbygges statslig viden om undergrunden, og

dermed forøge mulighederne for, at efterforskning og geologisk lagring sker på den mest hensigts-

mæssige måde. Endvidere kan statsdeltagelse i tilladelserne være et vigtigt led i at sikre det danske

samfund en rimelig andel i et eventuelt økonomisk afkast fra anvendelse af undergrunden.

Det er vanskeligt på forhånd at afgrænse, hvor statslig deltagelse i efterforskning og geologisk lag-

ring vil være relevant, da mulighederne for anvendelse af undergrunden løbende udvikler sig.

Det forventes, at statsdeltagelse uden forudgående offentligt udbud vil være relevant i forhold til

efterforskning og geologisk lagring af brint og trykluft i saltkavernerne ved Lille Torup, der i dag

drives af Gas Storage Denmark A/S. Saltkavernerne i Lille Torup forventes at være velegnede til

geologisk lagring af brint og trykluft efter ombygning. Derved kan lagrene indgå i den fremtidige

brintinfrastruktur og bidrage til en stabil forsyningssikkerhed af el og brint.

Efter de gældende regler i undergrundslovens § 23 b, stk. 1 og 2, skal eneretstilladelser efter § 23,

være tilgængelige for alle foretagender, der har den nødvendige kompetence. Som konsekvens heraf

skal eventuelle fremtidige tilladelser til brug af kavernerne til geologisk lagring af brint, trykluft,

saltvand m.v. konkurrenceudsættes. Det er ikke hensigtsmæssigt at gennemføre et offentligt udbud

i en situation, hvor der er politisk ønske om, at staten varetager opgaven. I forhold til efterforskning

og geologisk lagring af brint, trykluft, saltvand m.v., vil et offentligt udbud potentielt forsinke pro-

jekterne på et kritisk tidspunkt, og virke begrænsende på øvrige aktørers beslutningsprocesser og

overvejelser om investeringer.

Det er således ministeriets vurdering, at undergrundsloven bør ændres, så staten får mulighed for at

lagre brint, trykluft, saltvand m.v. uden forudgående udbud og deltage i eksisterende tilladelser, hvis

der er politisk ønske herom.

2.6.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at undergrundslovens § 23 y ændres, så staten uden forudgående offentligt udbud kan

deltage i tilladelser til efterforskning og geologisk lagring af brint, trykluft, saltvand m.v. efter § 23.

De pågældende tilladelser vil kunne meddeles direkte til staten eller til et af staten ejet selskab på

nærmere angivne vilkår. Den foreslåede ændring, vil desuden give mulighed for at fastsætte, at

staten eller et af staten ejet selskab på nærmere angivne vilkår skal have ret til at indtræde i den af

Side 52/153

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 123: Orientering fra Klima- Energi og Forsyningsministeriet om at lovforslag sendes i høring

UDKAST

tilladelsen omfattede virksomhed i tilladelser til efterforskning og anvendelse af undergrunden til

geologisk lagring af brint, trykluft, saltvand m.v.

Den foreslåede ordning vil være et supplement til de gældende regler, og det vil være op til klima-,

energi- og forsyningsministeren at træffe beslutning om, hvorvidt statsdeltagelse skal ske uden for-

udgående udbud. Tilladelser, der vil blive meddelt til staten eller til et af staten ejet selskab vil, efter

godkendelse i henhold til undergrundslovens § 29, kunne overdrages helt eller delvis uden forudgå-

ende udbudsproces til andre statslige myndigheder, helejede statslige aktieselskaber, offentlige selv-

ejende institutioner, selvstændige offentlige virksomheder og interessentskaber, hvor interessen-

terne er statsligt kontrollerede enheder. I disse tilfælde, hvor der er tale om en intern statslig over-

dragelse, er der således ikke behov for konkurrenceudsættelse.

Sker der overdragelse af tilladelser, der er meddelt til staten eller et af staten ejet selskab til enheder

med privat deltagelse, vil det bero på en konkret vurdering, hvorledes en sådan overdragelse vil

skulle ske.

Det kan ikke afvises, at der i tilknytning til efterforskning og geologisk lagring af brint, trykluft og

saltvand kan være behov for lagring af andre materialer. Det foreslås derfor, at bestemmelsen tilføjes

”m.v.”.

De foreslåede ændringer vil ikke medføre en ændring af reglerne om vurdering af konkrete ansøg-

ninger om tilladelse efter undergrundsloven. En eventuel statsdeltagelse i et konkret projekt vil

kræve særskilt hjemmel, eventuelt på baggrund af den politiske forhandlinger om økonomiske og

juridiske vilkår for statsdeltagelsen.

Det foreslås endvidere, at betegnelsen ”statslig deltagelse” i kapitel 6 c ændres til ”statsdeltagelse”.

Dermed sikres en ensartet begrebsanvendelse i undergrundsloven. Ændringen har ingen retlig be-

tydning.

2.7. Krav om kommuneplanretningslinjer for beliggenheden af arealer til pyrolyseanlæg

2.7.1. Gældende ret

Det fremgår af planlovens § 11, stk. 2, at kommuneplanen på grundlag af en samlet vurdering af

udviklingen i kommunen fastlægger en hovedstruktur, som angiver de overordnede mål for udvik-

lingen og arealanvendelsen i kommunen, retningslinjer for arealanvendelsen og rammer for lokal-

planernes indhold for de enkelte dele af kommunen, som er retningsgivende for den efterfølgende

lokalplanlægning.

Efter planlovens § 11 a, stk. 1 (også kaldet kommuneplankataloget), skal kommuneplanen indeholde

retningslinjer for en lang række emner. Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til emnerne i kom-

muneplankataloget og sikre, at retningslinjerne på en hensigtsmæssig måde dækker hele kommu-

nens areal og er så præcise, at der ikke kan være tvivl om indholdet.

Side 53/153

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 123: Orientering fra Klima- Energi og Forsyningsministeriet om at lovforslag sendes i høring

UDKAST

Det fremgår af planlovens § 11 a, stk. 1, nr. 5, at kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for

beliggenheden af tekniske anlæg, herunder arealer til fælles biogasanlæg. De tekniske anlæg, der

skal fastsættes retningslinjer for, omfatter bl.a. transport- og kommunikationsanlæg, forsyningsan-

læg og andre tekniske anlæg.

Af planlovens § 11 b, stk. 2, følger, at kommunalbestyrelsen tillige kan fastsætte retningslinjer i

kommuneplanen for andre forhold end dem, der udtrykkeligt er nævnt i kommuneplankataloget i §

11 a, stk. 1.

Det fremgår af planlovens § 11 e, at kommuneplanen skal ledsages af en redegørelse for planens

forudsætninger, som indeholder en forklaring og begrundelse for kommunalbestyrelsens vedtagelse

af kommuneplanforslaget og for kommunens valg mellem forskellige alternativer m.v. Kommune-

planens redegørelsen har karakter af et fortolkningsbidrag, der uddyber hensigten med retningslin-

jerne.

Det fremgår af planlovens § 11, stk. 3, at kommuneplanen skal indeholde kort, der knytter sig til

kommuneplanens retningslinjer og til kommuneplanens rammer. Retningslinjerne for arealanven-

delsen m.v. skal relateres til kortene, dvs. at de forskellige udpegede områder tydeligt skal fremgå

af kortet, og det skal angives, hvilke kortbilag der er grundlaget for retningslinjernes bestemmelser.

Det er kommunalbestyrelsen, der prioriterer emnerne i kommuneplanens retningslinjer, herunder

hvor detaljeret emnerne skal behandles.

Det fremgår af planlovens § 29, stk. 1, at ministeren for byer og landdistrikter skal fremsætte indsi-

gelse over for et forslag til kommuneplan og ændringer til en kommuneplan, der ikke er i overens-

stemmelse med nationale interesser vedrørende vækst og erhvervsudvikling, natur- og miljøbeskyt-

telse, klimabeskyttelse, kulturarvs- og landskabsbevarelse, hensyn til nationale og regionale anlæg

eller regler og beslutninger efter § 3. Pligten til at fremsætte indsigelse gælder dog ikke, hvis for-

holdet er af underordnet betydning.

Efter planlovens § 2 a offentliggør ministeren for landdistrikter hvert fjerde år en oversigt over

nationale interesser i kommuneplanlægningen, herunder de interesser, der er fastlagt i medfør af

planloven og lovgivningen i øvrigt. Oversigten er ikke udtømmende, men den sammenfatter de på

offentliggørelsestidspunktet gældende krav til kommunernes planlægning, der følger af lovgivnin-

gen.

2.7.2. By-, Land- og Kirkeministeriets overvejelser

Pyrolyse er betegnelsen for nedbrydning af materiale gennem opvarmning under iltfrie forhold. Når

organisk materiale behandles ved tilstrækkeligt høje temperaturer, produceres en energiholdig gas,

såkaldt pyrolysegas, hvoraf en del ved nedkøling kan blive til pyrolyseolie. Både pyrolysegas og -

Side 54/153

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 123: Orientering fra Klima- Energi og Forsyningsministeriet om at lovforslag sendes i høring

UDKAST

olie kan fortrænge fossile brændsler og kan derfor karakteriseres som grønne energiprodukter. Sam-

tidig bliver en del af biomassen omdannet til biokul, som er et fast materiale med et højt indhold af

kulstof, der kan lagres i århundreder, i modsætning til den oprindelige biomasse, der nedbrydes

hurtigere. Pyrolyseprocessen kan binde en del af biomassens kulstofindhold i biokul. Ved lagring

kan biokul således medvirke til drivhusgasreduktioner.

Regeringen ønsker at fremme pyrolyseteknologien, som er en teknologi, der muliggør lagring af

kulstof, og som derved kan bidrage til reduktion af CO

-koncentrationen i atmosfæren. For at skabe

større klarhed over, hvor der kan placeres pyrolyseanlæg, ønsker regeringen at tilpasse planloven,

så kommunerne fremover skal udarbejde retningslinjer for beliggenheden af pyrolyseanlæg, ligesom

det allerede er tilfældet for biogasanlæg i dag.

Kommuneplankataloget indeholder i planlovens § 11 a, stk. 1, nr. 5, krav om, at kommunalbesty-

relsen skal fastsætte retningslinjer for beliggenheden af tekniske anlæg. Pyrolyseanlæg til behand-

ling af organisk materiale som f.eks. træflis og halm er imidlertid en ny teknologi, som kun er taget

i anvendelse i få kommuner.

Da planloven ikke indeholder et udtrykkeligt krav om, at kommunalbestyrelsen i kommuneplanlæg-

ningen skal fastsætte retningslinjer for beliggenheden af arealer til pyrolyseanlæg, foreslås det, at

pyrolyseanlæg tilføjes i planlovens § 11 a, stk. 1, nr. 5, og dermed vil blive en udtrykkelig del af

kommuneplankataloget.

2.7.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at pyrolyseanlæg tilføjes i planlovens § 11 a, stk. 1, nr. 5, om retningslinjer for tekniske

anlæg.

Den foreslåede ændring vil medføre, at det vil blive obligatorisk for kommunalbestyrelsen at fast-

sætte retningslinjer i kommuneplanen for beliggenheden af arealer til pyrolyseanlæg og på kortbilag

udpege egnede arealer til formålet.

Fastsættelse af retningslinjer for beliggenheden af arealer til pyrolyseanlæg vil kunne medvirke til

at fremme udbredelsen af pyrolyseanlæg, da kommunalbestyrelsen i kommuneplanen på forhånd

vil skulle tage stilling til, hvor og efter hvilke retningslinjer der efter omstændighederne vil kunne

placeres pyrolyseanlæg i kommunen. Retningslinjerne vil kunne oplyse borgere, investorer og andre

interessenter om mulige placeringer af pyrolyseanlæg og vil efter omstændighederne kunne danne

grundlag for en hurtigere lokalplanlægning for et konkret pyrolyseanlæg samt en hurtigere behand-

ling af ansøgning om landzonetilladelse.

Da pyrolyseanlæg vil kunne medvirke til at fremme klimabeskyttelsen, vil kommunalbestyrelsens

fastsættelse af retningslinjer for beliggenheden af pyrolyseanlæg kunne være omfattet af den natio-

nale interesse vedrørende klimabeskyttelse efter planlovens § 29, stk. 1. Staten vil herefter kunne

Side 55/153

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 123: Orientering fra Klima- Energi og Forsyningsministeriet om at lovforslag sendes i høring

UDKAST

føre tilsyn med, at der i kommuneplanlægningen fastsættes retningslinjer for beliggenheden af py-

rolyseanlæg. Den nationale interesse vedrørende klimabeskyttelse vil blive beskrevet nærmere i

oversigten over nationale interesser i kommuneplanlægningen.

3. Regionale konsekvenser, herunder for landdistrikter

Lovforslagets del om tilslutning kan åbne for regional betydning. Særligt hvis der etableres flere

VE-metanproducerende anlæg ifm. eksisterende biogasanlæg. Sådanne biogasanlæg er i dag place-

ret i nærheden af biomasseressourcen, dvs. i landdistrikter.

Lovforslagets del om obligatorisk fastsættelse af retningslinjer i kommuneplanen for beliggenheden

af arealer til pyrolyseanlæg medfører ikke i sig selv positive regionale konsekvenser. I det omfang

den videre konkrete planlægning for pyrolyseanlæg realiseres, vil forslaget kunne have positive re-

gionale konsekvenser, herunder for landdistrikterne.

Lovforslaget har ikke i øvrigt regionale konsekvenser.

Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål

Lovforslagets del om klare rammer for tilslutning til brintsystemet forventes at understøtte verdens-

mål 7 om bæredygtig energi. I forhold til verdensmål 7 vurderes der at være positive konsekvenser

specifikt i forhold til delmål 7.2, hvorefter andelen af vedvarende energi i det globale energimix

skal øges væsentligt inden 2030.

Power-to-X kræver store mængder vedvarende energi, som anvendes til at producere grøn brint og

andre bæredygtige brændstoffer og produkter. Muligheden for etablering og tilslutning til en evt.

kommende brintinfrastruktur vurderes derfor at støtte anvendelse af el fra vedvarende energikilder

samt muligvis yderligere udbygning med vedvarende energi.

Såfremt Power-to-X produkter erstatter fossile alternativer, fremmes desuden den grønne omstilling

af de sektorer, som er svære at elektrificere direkte, bl.a. tung landtransport, skibs- og luftfart samt

nogle dele af den tunge industri.

Lovforslagets del om obligatorisk fastsættelse af retningslinjer i kommuneplanen for beliggenheden

af arealer til pyrolyseanlæg medfører ikke i sig selv positive konsekvenser

for opfyldelsen af FN’s

verdensmål. I det omfang den videre konkrete planlægning for pyrolyseanlæg realiseres, vil forsla-

get dog kunne understøtte verdensmål 7 om bæredygtig energi og verdensmål 13 om ansvarligt

forbrug og produktion, idet pyrolyseteknologien kan omdanne biomasse til grønne energiprodukter

(gas, olie) og til biokul, hvilket vurderes at have potentiale til at bidrage med væsentlige drivhus-

gasreduktioner.

Side 56/153

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 123: Orientering fra Klima- Energi og Forsyningsministeriet om at lovforslag sendes i høring

UDKAST

5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget har samlet set mindre økonomiske konsekvenser for staten fsva. gasforsyningssikker-

hed, certificering af lagersystemoperatør og myndighedsbehandling af tilladelser for lagre til brænd-

bare gasser samt kommunerne fsva. retningslinjer for pyrolyse anlæg.

Lovforslagets del om gasforsyningssikkerhed vurderes ikke at have væsentlige økonomiske konse-

kvenser eller implementeringskonsekvenser for det offentlige. Det bemærkes, at arbejdet med gas-

forsyningssikkerhed kan variere afhængigt af det aktuelle gasforsyningssikkerhedsniveau. Der er

tale om et lovforslag, som særligt har til formål at fastsætte en klar juridisk lovramme for gasforsy-

ningssikkerhedsopgaven med bemyndigelser til at kunne pålægge og delegere ansvar og opgaver til

en bredere kreds af aktører i gassektoren. Det foreslåede medfører ikke i sig selv nye opgaver for

klima-, energi- og forsyningsministeren (Energistyrelsen) eller andre myndigheder, men præciserer

og udbygger bestemmelser inden for et område (gasforsyningssikkerhed), hvor Energistyrelsen al-

lerede er den udøvende myndighed. Præciseringen og en mere klar opgavedeling kan dog give en

vis kvalitetsforventning til Energistyrelsens varetagelse af opgaver på gasforsyningssikkerhedsom-

rådet. Der forventes ikke nye opgaver, skønnet til under 0,1 mio. kr. årligt fra 2025 og frem, som

ikke kan afholdes inden for den eksisterende ramme.

Forsyningstilsynet får med det foreslåede til opgave at certificere lagersystemoperatører, hvilket er

en ny opgave. Det vurderes dog, at Forsyningstilsynet forventes at få yderst begrænsede omkost-

ninger (skønnet til 0,04 mio. kr. i 2024) ved at certificere den danske lagersystemoperatør. Der er i

dag kun en lagersystemoperatør (lagerselskab) i Danmark, som skal certificeres, og lagerselskabet

er et helejet datterselskab i Energinet koncernen, dvs. det er statsejet, hvilket formodningsvist gør

den danske certificering uproblematisk, idet certificering i høj grad handler om at sikre, at den, der

ejer eller kontrollerer et lagerselskab, ikke misbruger ejerskabet eller kontrollen til at bringe gasfor-

syningssikkerheden i fare. Det bemærkes i øvrigt, at Forsyningstilsynet allerede har udarbejdet et

udkast til afgørelse om certificering, idet der skulle foreligge et udkast til afgørelse senest den 2.

januar 2024, jf. pkt. 2.5. i de almindelige bemærkninger. I 2024 forventer Forsyningstilsynet at ud-

føre et opfølgende arbejde på baggrund af den udtalelse, som Europa-Kommissionen skal afgive i

forhold til udkastet til afgørelse. Dette har Forsyningstilsynet gjort inden for Forsyningstilsynets

eksisterende ramme. Der er tale om en enkeltstående afgørelse om certificering, og der forventes

ikke at blive tale om en tilbagevendende opgave. Den begrænsede opgave forventes afholdt inden

for rammen af lagerselskabets faste indbetaling af gebyr til Forsyningstilsynets omkostninger til

drift og opgavevaretagelse.

Lovforslagets del om politisk kontrol med investeringer i lagerudvikling vurderes at have har mindre

økonomiske konsekvenser for Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet som følge af forventet øget

myndighedsbehandling ved ansøgninger om godkendelse af investeringer i lagre til brændbare gas-

ser. Disse nye myndighedsopgaver foreslås gebyrfinansieret af ansøger. De øgede gebyromkostnin-

ger forventes overvæltet til lagerkunderne.

Side 57/153

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 123: Orientering fra Klima- Energi og Forsyningsministeriet om at lovforslag sendes i høring

UDKAST

Lovforslagets del om obligatorisk fastsættelse af retningslinjer i kommuneplanen for beliggenheden

af arealer til pyrolyseanlæg pålægger kommunerne nye opgaver i form af udarbejdelse af kommu-

neplanretningslinjer og udpegning af arealer på kort og har derfor økonomiske og implementerings-

mæssige konsekvenser for kommunerne. Forslaget forventes at medføre udgifter i kommunerne i

størrelsesordenen 1,4 mio. kr. årligt i den førstkommende fireårige planperiode og derefter ca. 0,2

mio. kr. årligt varigt.

De syv principper for digitaliseringsklar lovgivning vurderes grundlæggende iagttaget med den gæl-

dende § 44 b i lov om gasforsyning. Det følger heraf, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan

fastsætte regler om, at kommunikation om forhold, som er omfattet af denne lov, af bestemmelser

fastsat i henhold til loven eller af EU-retsakter om forhold omfattet af loven, skal ske digitalt.

For så vidt angår principperne for digitaliseringsklar lovgivning, er princip et relevant, to og seks

fundet begrænset relevante. Princip et er princippet om enkle og klare regler, princip to er princippet

om digital kommunikation, og princip seks er princippet om at anvendelse af offentlig (digital) in-

frastruktur.

Lovforslagets del om tydeliggørelse og opdatering af tilslutningsreglerne og præcisering og uddyb-

ning af reglerne af gasforsyningssikkerhed vil bidrage til opfyldelse af princip et. Opfyldelsen sker

dels ved skabes der regelforsimpling og ny hovedregel ved bemyndigelse til udmøntning af bekendt-

gørelser om tilslutningsregler i stedet for kun specifikke regler for kun en type teknologi. Det skaber

mulighed for harmonisering, idet tilslutningsreglerne bliver mere overskuelige og klare, som bran-

chen nemmere kan relatere sig til og reglerne nemmere tilpasses den teknologiske udvikling.

Endvidere sikres med en præcisering af ansvar/roller gasforsyningssikkerheden også entydige og

klare regler, som forbedrer retsstillingen og gennemsigtigheden.

Det bemærkes herudover i forhold til princip to og seks, at der allerede i dag sker digital kommuni-

kation mellem de relevante virksomheder og danske myndigheder.

De resterende principper for digitaliseringsklar lovgivning vurderes ikke at være relevante for lov-

forslaget.

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget forventes samlet set at medføre begrænsede positive og negative konsekvenser for

erhvervslivet.

Lovforslagets del om tilslutning forventes i princippet ikke at medføre økonomiske konsekvenser

for erhvervslivet, da det gældende princip om, at brugerne bærer omkostningerne ved deres tilslut-

Side 58/153

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 123: Orientering fra Klima- Energi og Forsyningsministeriet om at lovforslag sendes i høring

UDKAST

ning præciseres for andre teknologier. Det skyldes, at der er tale om fordeling af omkostninger re-

lateret til tilslutning, hvilket vil sige, at hvis det tilsluttede anlæg betaler mindre for tilslutningen vil

den senere producenttarif blive tilsvarende større.

Lovforslaget giver mulighed for at fastsætte nærmere regler om bl.a. omkostningsfordelingen mel-

lem systembrugere og infrastrukturselskaber. Der kan potentielt være omfordelingseffekter. De kon-

krete erhvervsøkonomiske konsekvenser forventes at afhænge af infrastrukturselskabernes tilslut-

ningsvilkår og den konkrete udmøntning af de nærmere regler. Der foretages en vurdering af de

erhvervsøkonomiske konsekvenser ved udarbejdelsen af de forventede bekendtgørelser om tilslut-

ning.

Der eksisterer allerede i dag regler for omkostningsfordeling mellem infrastrukturejer og anlæg, der

tilsluttes gassystemet med henblik på at levere opgraderet biogas, hvilket lovforslaget ikke ændrer

på. Det bemærkes, at omkostningens størrelse ved tilslutning ikke påvirkes af lovforslaget, men den

deles op i en monopolreguleringsdel og en nødvendig omkostning for selve tilslutningen. Dét gør

sig gældende uanset hvilken type gasart, der er tale om.

Lovforslaget tydeliggør og sikrer, at alene monopolinfrastrukturselskabernes omkostninger reelt

henregnes til reglerne om metodegodkendelse af fordelingen af monopolinfrastrukturomkostninger

til de forskellige systembrugere. Selve tilslutningsomkostningen bæres af systembrugerne, er i den

forbindelse fremmed for monopolinfrastrukturselskabet

–

og skal følgelig ikke blandes sammen.

Lovforslaget forenkler reglerne og gør tredjepartsadgang for tilslutning til systemet teknologineu-

tralt, således at eksempelvis også andre metanproducenter end biogasanlæg får en lovgivningsmæs-

sig ensartet ramme som biogasanlæg, og det samme vil også gælde for brintanlæg til brintsystemet.

Det vurderes, at lovforslagets del om roller og ansvar for gasforsyningssikkerhed medfører mindre

både positive og negative konsekvenser for erhvervslivet. Der forventes positive konsekvenser, da

gasforsyningssikkerheden styrkes for små- og mellemstore erhvervs-gaskunder ved at gøre det van-

skeligere for ikke-beskyttede gaskunder (store gasforbrugende virksomheder), ikke at efterleve et

påbud om reduktion af gasforbruget i det højeste kriseniveau ved en gasforsyningskrise. På den

anden side kan der være negative økonomiske konsekvenser for de forventede meget få ikke-be-

skyttede virksomheder, der med lovforslaget kan få afbrudt gasforsyningen, hvis de uberettiget

–

ulovligt - aftager gas i en nødsituation.

Det skal være muligt at afbryde ikke-beskyttede gaskunders gasforbrug for at sikre sårbare, beskyt-

tede gaskunders gasforbrug i en nødsituation. Dette følger af gasforsyningssikkerhedsforordningen

regler om beskyttelse. Gaskunder med størst forbrug er ikke-beskyttede gaskunder, og der skal kun

afbrydes få ikke-beskyttede gaskunder for at sikre forsyning til mange beskyttede gaskunder. Da

ikke-beskyttede gaskunder ikke er sikret fuld forsyning længere end 72 timer i det højeste kriseni-

Side 59/153

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 123: Orientering fra Klima- Energi og Forsyningsministeriet om at lovforslag sendes i høring

UDKAST

veau nødsituation (emergency), får de en rabat på nødtariffen. Modsat betaler de beskyttede gas-

kunder, herunder små- og mellemstore virksomheder, fuld nødtarif for at kunne modtage nødgas i

en nødsituation.

Det er således kun i en nødsituation, og udelukkende, hvis der ikke kan sikres fuld forsyning til alle

gaskunder, at ikke-beskyttede gaskunder skal reducere eller stoppe gasforbruget. Anmodningen om

at reducere eller stoppe gasforbruget vil blive givet med mindst 72 timers varsel. Ikke-beskyttede

gaskunder, som ikke efterlever et pålæg om at reducere eller stoppe deres gasforbrug, vil kunne få

deres gasforsyning fysisk afbrudt. Dette vil stille gaskunder, som har levet op til deres reduktions-

pligt, bedre, da disse så sikres deres tildelte forbrugsmulighed for gas.

Evt. nærmere regler om afbrud forventes at skulle fastsættes i bekendtgørelse. De erhvervsøkono-

miske konsekvenser beregnes i forbindelse med udmøntningen af bestemmelsen i bekendtgørelse.

Lovforslagets del om gasforsyningssikkerhed indeholder også en bemyndigelse til at pålægge for-

skellige aktører opgaver vedr. varetagelse af gasforsyningssikkerhed ved bekendtgørelse. Bliver

denne bemyndigelse brugt ud over de opgaver, som allerede bliver udført i dag, kan dette medføre

yderligere administrative eller økonomiske konsekvenser for disse aktører. Der er dog ikke konkrete

planer om at pålægge nye opgaver til nye aktører, som kan have væsentlige økonomiske eller admi-

nistrative konsekvenser for erhvervslivet.

Lovforslagets del om at udvide eksisterende gebyrordning for myndighedsbehandling af ansøgnin-

ger om lagre til brændbare gasser forventes at få mindre negative konsekvenser for erhvervslivet.

Det foreslås, at der indføres en hjemmel til at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte

regler om betaling til dækning af omkostningerne ved myndighedsbehandling forbundet med god-

kendelser af nyetablering eller væsentlige ændringer af lagre til brændbare gasser. Betalingen for

myndighedsbehandlingen forudsættes at ske ved opkrævning af et nyt timebaseret gebyr på bag-

grund af timer benyttet til myndighedsbehandlingen. Der forventes 1-2 ansøgninger akkumuleret,

og den samlede økonomiske konsekvens er deraf vurderet lille.

Da aktiviteterne for godkendelser er efterspørgselsreguleret, gives der adgang til merindtægter som

følge af øget aktivitet med flere ansøgninger kan anvendes til afledte driftsudgifter, herunder løn.

Gebyrbetalingen for myndighedsbehandlingen forventes overvæltet på lagerkunderne.

Lovforslagets del om obligatorisk fastsættelse af retningslinjer i kommuneplanen for beliggenheden

af arealer til pyrolyseanlæg medfører ikke i sig selv økonomiske og administrative konsekvenser

for erhvervslivet. I det omfang den videre konkrete planlægning for pyrolyseanlæg realiseres, vil

forslaget kunne have afledte positive økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

Side 60/153

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 123: Orientering fra Klima- Energi og Forsyningsministeriet om at lovforslag sendes i høring

UDKAST

Det vurderes, at lovforslaget samlet vil have mindre negative administrative konsekvenser for er-

hvervslivet og minimale positive konsekvenser for erhvervslivet.

Reguleringerne for tilslutning til gassystemerne og gasforsyningssikkerhed gøres enklere, harmoni-

seret og mere klare, hvilket fremmer en mere gennemsigtig regulering i en positiv retning.

Lovforslagets del om certificering af lagersystemoperatører forventes at få minimale administrative

konsekvenser for det danske gaslagerselskab, Gas Storage Denmark, som skal certificeres. Der er

ikke direkte erhvervsmæssige konsekvenser for Gas Storage Denmark, idet Gas Storage Denmark

allerede betaler et fast gebyr til Forsyningstilsynet, som ikke forventes justeret pga. denne opgave.

Konsekvenserne kan omfatte et behov for, at Gas Storage Denmark skal være i dialog med Forsy-

ningstilsynet og stille oplysninger til rådighed for Forsyningstilsynet i forbindelse med sagsbehand-

lingen vedr. certificering. Der er tale om en forventet ukompliceret og enkeltstående opgave, som

kun skal udføres for et enkelt selskab, som er statsejet. Der forventes minimale administrative om-

kostninger for Gas Storage Denmark, hvis Forsyningstilsynet anmoder om oplysninger for at kunne

føre løbende tilsyn med certificeringen.

Lovforslagets del om øget politisk kontrol med lagerudviklingen for lagre for brændbare gasser

giver anledning til administrative konsekvenser for de virksomheder (potentielt Energinets, Gas

Storage Denmark), som f.eks. søger om tilladelse til væsentlige ændringer af metangaslagring til

brint og trykluft.

Det forventes således, at en ansøger til en tilladelse vil skulle afholde visse administrative omkost-

ninger, som vil relatere sig til udarbejdelse af ansøgningsmateriale i forbindelse med en ansøgning

om tilladelse, samt opfølgning i forhold til f.eks. vilkår fastsat i tilladelsen m.v. Da lovforslaget

alene åbner for muligheden for at ansøge, vurderes der ikke at være omstillingsomkostninger for-

bundet hermed.

Det vil være frivilligt for selskaber, om de ønsker at søge om tilladelse. Da det er frivilligt, anses

det ikke som en byrde for erhvervslivet.

I forhold til Innovations- og Iværksættertjekket vurderes det, at et eller flere af tjekpunkterne i In-

novations- og Iværksættertjekket er relevante. I lovforslaget tydeliggøres tilslutningsregler, således

at gasser fra brintanlæg, metaniseringsanlæg og pyrolyseanlæg omfattes og sidestilles med andre

teknologier. Derfor understøtter lovforslaget teknologineutralitet i forhold til tredjepartsadgang.

Det vurderes dermed, at lovforslaget alene vil medføre omstillingsmæssige og løbende administra-

tive omkostninger under 4. mio. kr. årligt, og derfor vil der ikke ske en yderligere kvalificering af

de administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Side 61/153

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 123: Orientering fra Klima- Energi og Forsyningsministeriet om at lovforslag sendes i høring

UDKAST

7. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget præciserer krav om tredjepartsadgang til infrastrukturen, der følger EU-reguleringen.

I den forbindelse

kan

borgere opleve, at der vil ske ekspropriation for sådanne tilslutninger. Der er

tale om en ny ekspropriationsadgang, for samtlige typer tilslutninger omfattet af gasforsyningsloven

–

og ikke kun biogasanlæg. Der er i henhold til gældende ret i dag adgang til ekspropriation for

tilslutninger. Der kan være tale om borgere, der potentielt kan blive berørt af de nye ekspropriati-

onsforhold i forbindelse med tilslutninger af biogasanlæg til metangassystemet og evt. adgang til

brintsystemet . Evt. ekspropriation sker mellem borgere og infrastrukturselskab eller borgere og

producenter eller aftager. Retsvirkningen af evt. ekspropriation vil være, at de berørte vil være be-

rettiget til at få udbetalt kompensation. Staten er ikke involveret ud over evt. fastsættelse af kom-

pensationens størrelse.

Lovforslagets del om gasforsyningssikkerhed vurderes ikke at få administrative konsekvenser for

borgerne, men borgerne kan nyde godt af en høj gasforsyningssikkerhed, som bl.a. sikres ved at

have en klar lovramme for de forskellige aktørers roller og ansvar, herunder en ramme og forståelse

for klima-, energi- og forsyningsministerens (Energistyrelsens) myndighedsansvar og kompetencer

i forhold til gasforsyningssikkerhed.

Lovforslagets del om certificering påvirker heller ikke borgerne– ud over at formålet også her er at

sikre en høj gasforsyningssikkerhed for samfundet og dermed borgerne.

De øvrige dele har ikke konsekvenser for borgerne.

8. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have direkte klimamæssige konsekvenser.

Lovforslagets del om tilslutning kan understøtte, at der vil være adgang til den sammenhængende

eksisterende infrastruktur for metan, og den potentielle kommende infrastrukturfor brint, hvilket

kan komme producenter af vedvarende energi til gode. Dette er uanset, om der er tale om metanba-

serede eller brintbaserede producenter.

Lovforslagets del om obligatorisk fastsættelse af retningslinjer i kommuneplanen for beliggenheden

af arealer til pyrolyseanlæg medfører ikke i sig selv klimamæssige konsekvenser. I det omfang den

videre konkrete planlægning for pyrolyseanlæg realiseres, vil forslaget kunne have positive kli-

mamæssige konsekvenser, fordi pyrolyseteknologien kan omdanne biomasse til grønne energipro-

dukter (gas, olie) og til biokul, hvilket vurderes at have potentiale til at bidrage med væsentlige

drivhusgasreduktioner.

De øvrige dele af lovforslaget har ikke klimamæssige konsekvenser.

Side 62/153

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 123: Orientering fra Klima- Energi og Forsyningsministeriet om at lovforslag sendes i høring

UDKAST

9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslagets del om tilslutning vil sikre, at der vil være adgang til den eksisterende sammenhæn-

gende infrastruktur for metan, og den potentielle, kommende infrastruktur for brint. Det vil kunne

påvirke lokale miljø- og naturmæssige forhold i forbindelse med etablering af tilslutninger. Imid-

lertid vil tilslutningerne selvstændigt være underlagt blandt andet miljø- og plankrav i henhold til

anden lovgivning, da lov om gasforsyning ikke indeholder bestemmelser om miljø- eller plantilla-

delser. Der er dermed alene tale om en indirekte kvalitativ effekt.

Lovforslaget indebærer i sig selv ikke ændring af reglerne om vurdering af miljø- eller naturmæssige

konsekvenser ved tilslutning til infrastruktur. Eventuelle tilladelser til konkrete projekter truffet med

hjemmel i lovforslaget vil kunne medføre miljø- og naturmæssige konsekvenser.

Lovforslagets del om obligatorisk fastsættelse af retningslinjer i kommuneplanretningslinjer for be-

liggenheden af arealer til pyrolyseanlæg medfører ikke i sig selv miljø- og naturmæssige konse-

kvenser. I det omfang den videre konkrete planlægning for pyrolyseanlæg realiseres, vil forslaget

kunne have miljø- og naturmæssige konsekvenser. Miljø- og naturmæssige konsekvenser vil af-

hænge af evt. konkrete anlæg og deres placering. Miljølovgivningen sætter rammer op, der kræver,

at de miljø- og naturmæssige konsekvenser skal belyses i forbindelse med et eventuelt lokalplans-

forslag for udlæg af pyrolyseanlæg, samt i forbindelse med miljø-vurdering og miljøgodkendelse af

det konkrete pyrolyseanlæg.

Der gælder det generelle princip, at godkendelsesmyndigheden ikke må meddele miljøgodkendelse

medmindre den vurderer, at virksomheden har truffet de nødvendige foranstaltninger til at fore-

bygge og begrænse forureningen ved anvendelse af BAT, og virksomheden i øvrigt kan drives på

stedet uden at påføre omgivelserne forurening, som er uforlignelige med hensynet til omgivelsernes

sårbarhed og kvalitet, hvorfor de miljø- og naturmæssige konsekvenser ved etablering af pyrolyse-

anlæg er acceptable.

I forhold til anvendelse af biokul på landbrugsjord, vil biokullet enten skulle have en tilladelse fra

kommunen efter miljøbeskyttelseslovens § 19, eller kunne udbringes efter reglerne i ”affald til

jord”-bekendtgørelsen. Den regulering, der gælder, er afhængig af inputmaterialet. I forbindelse

med behandling af en ansøgning om en § 19-tilladelse vil kommunen vurdere, om biokullet kan

tillades udbragt på baggrund af indholdsstofferne i biokullet og arealet biokullet skal udbringes på.

De miljø- og naturmæssige påvirkninger vurderes derfor konkret af kommunen ved udbringningen

af biokullet på landbrugsjorden. Ved udbringning af biokul efter reglerne i ”affald til jord”-bekendt-

gørelsen skal udbringningen anmeldes til kommunen, forud for udbringning. Kommunen har såle-

des mulighed for at reagere, hvis de vurderer at biokullet på baggrund af indholdsstofferne ikke

miljømæssigt forsvarligt kan udbringes på det konkrete areal.

Side 63/153

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 123: Orientering fra Klima- Energi og Forsyningsministeriet om at lovforslag sendes i høring

UDKAST

De evt. miljømæssige og naturmæssige konsekvenser af pyrolyseanlæg vil således blive vurderet i

de konkrete tilfælde.

De øvrige dele af lovforslaget har ikke miljø- og naturmæssige konsekvenser.

10. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget og kommende tilhørende administrative forskrifter gengennemfører en række EU-reg-

ler. Der er i første omgang tale om regler fra det gældende EU-direktiv 2009/73/EF om fælles regler

for det indre marked for naturgas (gasdirektivet), og EU-direktiv 2018/2001/EU om fremme af an-

vendelsen af energi fra vedvarende energikilder (VEII-direktivet), der i første omgang gengennem-

føres i lov om gasforsyning.

I forhold til pkt. 2.1.-2.2. er der tale om gengennemførelse af gasdirektivets artikel 32 om tredjepar-

ters ret til adgang, ved at § 18, stk. 1, i lov om gasforsyning foreslås præciseret. Ved præciseringen

af § 18, stk. 1, og den foreslåede ophævelse af § 35 a, i lov om gasforsyning, vil der også ske

gengennemførelse af artikel 20, stk. 1, i VEII-direktivet om distributions- og transmissionsselska-

bers forpligtelser til indpasning af vedvarende energi. Endelig vil der ved eventuel udnyttelse af den

foreslåede bemyndigelse i § 18 til at fastsætte regler om tilslutning på administrativt forskriftsni-

veau, også vil indeholde gennemførelse af hele eller dele af de to direktiver.

Herudover er der ved de foreslåede ændringer til § 23 i lov om gasforsyning tale om gengennemfø-

relse af artikel 8 i gasdirektivet vedrørende tekniske forskrifter for blandt andet den generelle adgang

til infrastrukturen sammenholdt med artikel 20 i VEII-direktivet om samme emne: adgang til den

metanbaserede infrastruktur for producenter af vedvarende energi.

Lovforslagets bestemmelser om gasforsyningssikkerhed (nyt kapitel 4) refererer til og supplerer

visse bestemmelser om ansvar for gasforsyningssikkerhed mv. i gasforsyningssikkerhedsforordnin-

gen (forordning 2017/1938). Det foreslåede om ansvaret for gasforsyningssikkerhed og om, at mi-

nisteren kan pålægge opgaver til flere forskellige aktører, refererer f.eks. til gasforsyningssikker-

hedsforordningens bestemmelse (artikel 1) om, at ansvaret for gasforsyningssikkerhedsansvaret er

bredt og påhviler både Kommissionen, naturgasvirksomheder og medlemsstaterne, navnlig gennem

deres kompetente myndigheder. Og det foreslåede om at ministeren kan delegere opgaver til forsy-

ningskritiske gasinfrastrukturselskaber refererer til gasforsyningssikkerhedsforordningens bestem-

melse (artikel 3, stk. 2), som fastsætter, at medlemsstaterne kan give den kompetente myndighed

mulighed for at uddelegere specifikke opgaver efter forordningen til andre organer.

Der er dog ikke tale om, at lovforslaget som sådan implementerer gasforsyningssikkerhedsforord-

ningen.

Lovforslagets bestemmelser om certificering gennemfører et krav i artikel 15, stk. 1, i gasforordnin-

gen (forordning 2024/xxx) om, at hver medlemsstat skal sikre, at

en ”certificerende myndighed

skal

Side 64/153

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 123: Orientering fra Klima- Energi og Forsyningsministeriet om at lovforslag sendes i høring

UDKAST

certificere nationale naturgaslagersystemoperatører”. Den certificerende myndighed kan være enten

den nationale regulerende myndighed, dvs. Forsyningstilsynet i Danmark, eller en anden myndig-

hed, der er udpeget til at være den kompetente myndighed i henhold til artikel 3, stk. 2, i gasforsy-

ningssikkerhedsforordningen. Lovforslaget vil fastsætte, at Forsyningstilsynet skal være den certi-

ficerende myndighed i Danmark, og forslaget henviser i øvrigt til de materielle krav og procedure-

krav, som artikel 15 i gasforordningen fastsætter for certificeringen.

De øvrige dele af lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 31. maj 2024 til den 28. juni 2024 været sendt i høring

hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

abf Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation, Accura Advokatpartnerselskab, ADB(Associ-

ation Dansk Biobrændsel), Advokatrådet - Advokatsamfundet, Akademikerne , Akademirådet,

Aktive energiforbrugere, Albertslund Kommune, Allerød Kommune, Andel, Ankenævnet på

Energiområdet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arkitektskolen i Århus, Asfaltindustrien, As-

sens Kommune, Ballerup Kommune, Better Energy , Billund Kommune, Billund Vand A/S, Bio-

fos A/S, Biogas Danmark, BL

–

Danmarks almene Boliger, Bopa Law, Bornholms Energi og For-

syning (BEOF), Bornholms Regionskommune, Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme,

Brintbranchen, Brunata, Brøndby Kommune, Brønderslev Kommune, Byggeskadefonden, Bygge-

societetet, Bygherreforeningen, Bygningskultur Ringsted, Bygningssagkyndige & Energikonsu-

lenter, Bærebro A/S, Bæredygtigt Landbrug, C4

–

Carbon Capture Cluster Copenhagen , Camping

Outdoor Danmark, Center for Electric Power and Energy (DTU), Centrica Energy Trading A/S,

CEPOS, Cerius, Cevea, CO-industri, Concito, COOP, Copenhagen Infrastructure Partners

, COWI, Crossbridge Energy Fredericia, Crossbridge Energy Fredericia, Cyklistforbundet, Daka,

DAKOFA, Danmarks Almene Boliger (BL), Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Frie Autocam-

pere, Danmarks Idrætsforbund, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Naturfredningsforening, Dan-

marks Tekniske Universitet (DTU), DanPilot, Dansk Affaldsforening, Dansk Arbejdsgiverfor-

ening (DA), Dansk Arkitektur Center, Dansk Biotek, Dansk Blindesamfund, Dansk Byggeri,

Dansk Byplanlaboratorium, Dansk Camping Union, Dansk Design Center, Dansk Ejendomsmæg-

lerforening, Dansk Entomologisk Forening, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Fåreavl,

Dansk Gasteknisk Center (DGC), Dansk Industri, Dansk Journalistforbund, Dansk Kyst- og Na-

turturisme, Dansk Landbrugsrådgivning, Dansk Metal, Dansk Miljøteknologi, Dansk Ornitologisk

Forening , Dansk Producentansvarssystem, Dansk Sejlunion, Dansk Shell A/S, Dansk Solcellefor-

ening, Dansk Standard, Dansk Træinformation, Dansk Ungdoms Fællesråd - DUF, Danske Advo-

Side 65/153

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 123: Orientering fra Klima- Energi og Forsyningsministeriet om at lovforslag sendes i høring

UDKAST

kater, Danske Arkitektvirksomheder, DANSKE ARK, Danske Destinationer, Danske Energifor-

brugere (DENFO), Danske halmleverandører, Danske Handicaporganisationer, Danske Havne ,

Danske Juletræer - træer & grønt, Danske Kloakmestre, Danske Landskabsarkitekter , Danske

Maritime, Danske Regioner, Danske Shipping- og Havnevirksomheder, Danske Tegl, Danske Ud-

lejere, Danske Vandværker, DANVA (Dansk Vand- og Spildevandsforening), DANVAK, DCC

Energi Naturgas, De Samvirkende Købmænd, Decentral Energi, Det Centrale Handicapråd, Det

Danske Spejderkorps , Det finansielle ankenævn, DGI, DHI, DI, DOF BirdLife, Dommerforenin-

gen, Dragør Kommune, Drivkraft Danmark, DSB, DTL Danske Vognmænd , DTU

–

Myndig-

hedsbetjening, E.ON Danmark A/S, Egedal Kommune, Ejendom Danmark, Elretur, Energi Dan-

mark, Energiforum Danmark, Energiklagenævnet , Energisammenslutningen, Energisystemer

ApS, Energitjenesten, Erhvervsflyvningens Sammenslutning (ES-DAA), Erhvervslejernes Lands-

organisation , Esbjerg Kommune, European Energy , EUROPEAN GREEN CITIES, Eurowind

Energy A/S, Everfuel, Evida, EWE Energie AG, FAB

–

Foreningen af byplanlæggere, Fanø Kom-

mune, Favrskov Kommune, Faxe Kommune, F-Camping, Feriehusudlejernes Brancheforening,

Finans Danmark, Fjernvarme Fyn, Forbrugerrådet Tænk, Forbundet Arkitekter og Designere

(FAOD), Foreningen af Lystbådehavne i Danmark, Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI),

Foreningen Biogasbranchen, Forsyningstilsynet, Fredensborg Kommune, Fredericia Kommune,

Frederiksberg Forsyning, Frederiksberg Kommune, Frederikshavn Kommune, Frederikssund

Kommune, Friluftsrådet, FSR Danske revisorer, Furesø Kommune, Fyens Stift, Faaborg-Midtfyn

Kommune, GAFSAM, Gammel Estrup - Danmarks Herregårdsmuseum , Gas Storage Denmark

A/S, Gavnø Slot, Gaz-system, Gentofte Kommune, GEUS - De Nationale Geologiske Undersøgel-

ser for Danmark og Grønland, Gladsaxe Kommune, Glostrup Kommune, GRAKOM, Green Po-

wer Denmark , GreenTech Advisor, Greve Kommune, Gribskov Kommune, Grundejernes Inve-

steringsfond, Guldborgsund Kommune, H2 Energy Esbjerg , Haderslev Kommune, Haderslev

Stift , Halsnæs Kommune, Handelsflådens Arbejdsmiljø- og Velfærdsråd, Hedensted Kommune,

Hedeselskabet, Helsingør Kommune, Helsingør Stift, Herlev Kommune, Herning Kommune, Hil-

lerød Kommune, Historiske Huse, Hjørring Kommune, HOFOR A/S, HOFOR el og varme , Hol-

bæk Kommune, Holstebro Kommune, HORESTA, Horsens Kommune, Hvidovre Kommune,

Høje-Taastrup Kommune, Hørsholm Kommune, Ikast-Brande Kommune, Ineos Danmark, Intelli-

gent Energi, Ishøj Kommune, Jammerbugt Kommune, Kalundborg Kommune, Kerteminde Kom-

mune, Klimabevægelsen, KlimaEnergi A/S, Klimarådet, Kolding Kommune, Kolonihaveforbun-

det, Komiteen Bæredygtig Kystkultur, Københavns Kommune, Københavns Stift , Københavns

Universitet - Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet - Institut for

Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet - Professor Helle Tegner Anker,

Side 66/153

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 123: Orientering fra Klima- Energi og Forsyningsministeriet om at lovforslag sendes i høring

UDKAST

Køge Kommune, Landbrug & Fødevarer, Landdistrikternes Fællesråd , Landinspektørforeningen,

Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur, Landsforeningen Landsbyerne i Danmark ,

Landsforeningen Praktisk Økologi, Langeland Kommune, Lederne Søfart, Lejre Kommune, Lem-

vig Kommune, Lolland Kommune, Lolland-Falsters Stift, Lundsby Biogas, Lyngby-Taarbæk

Kommune, Læsø Kommune, Mariagerfjord Kommune, Maskinmestrenes Forening, Mejerifor-

eningen, Metroselskabet og Hovedstadens Letbane, Middelfart Kommune, Moesgaard Museum,

Morsø Kommune, Movia, Mærsk Drilling, Nationalpark Thy, sekretariatet, Nature Energy, Nep-

tune Energy Denmark ApS, NetVarme, Niras, NOAH Energi og Klima, Norddjurs Kommune,

Nordfyns Kommune, Nordisk Energirådgivning ApS, Noreco, Norlys, NRGi Renewables A/S,

Nuuday, Nyborg Kommune, Næstved Kommune, Nævnenes Hus, Odder Kommune, Odense

Kommune, Odsherred Kommune, Olie Gas DanmarkDansk Offshore, Planenergi, Plastindustrien,

Procesindustrien, Radius Elnet A/S, Rambøll, Randers Kommune, RealDania, Rebild Kommune,

Ren Energi Oplysning (REO), Ribe Stift, Ringkøbing-Skjern Kommune, Ringsted Kommune,

Roskilde Kommune, Roskilde Stift, Rudersdal Kommune, RWE Renewables Denmark A/S, Rød-

ovre Kommune, Rådet for Bæredygtigt Byggeri , Rådet for grøn omstilling, Rådet for Større

Bade- og Vandsikkerhed, Sammenslutningen af Danske Småøer, Samsø Kommune, SEAS-NVE,

SEGES, Siemens Gamesa, Silkeborg Kommune, Skanderborg Kommune, Skive Kommune, Sla-

gelse Kommune, SMV danmark, SMVdanmark, Solar Lightning Consultants ApS , Solaropti, Sol-

rød Kommune, Sorø Kommune, Stevns Kommune, Struer Kommune, Sund & Bælt, Svendborg

Kommune, Syddansk Universitet, Syddjurs Kommune, Synergi, Sønderborg Kommune, TDC Net

A/S , TEKNIQ Arbejdsgiverne, Tele Industrien, Thisted Kommune, Total S.A., Tønder Kom-

mune, Tårnby Kommune, Vallensbæk Kommune, Varde Kommune, Vattenfall A/S , Vejen Kom-

mune, Vejle Kommune, Vejle Spildevand, Vestas Wind systems A/S, Vestforbrænding, Vesthim-

merlands Kommune, Viborg Kommune, Viborg Stift, Vikingeskibsmuseet, Vindenergi Danmark,

Vindmølleindustrien, Vordingborg Kommune, Wind Denmark, Wind Estate A/S, Wintershall

Nordszee B.V., Ældre Sagen, Ærø Kommune, Økologisk Landsforening, Ørsted, Aabenraa Kom-

mune, Aalborg Kommune, Aalborg Portland A/S, Aalborg Stift, Aalborg Universitet, Aalborg

Universitet - Institut for Kemi og Biovidenskab , Aalborg Universitet - Institut for Planlægning,

Aalborg Universitet - Statens Byggeforskningsinstitut, Aarhus Kommune, Aarhus Stift, Aarhus

Universitet, Aarhus Universitet

–

Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet - Professor eme-

rita Ellen Margrethe Basse, 3F

–

Fagligt Fælles Forbund, 92-Gruppen.

Side 67/153

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 123: Orientering fra Klima- Energi og Forsyningsministeriet om at lovforslag sendes i høring

UDKAST

12. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør (hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør

»Ingen«)

Økonomiske

konsekvenser for

stat, kommuner

og regioner

0,15 mio. kr. i 2024 for nye myndig-

hedsopgaver i Energistyrelsen, som

vil blive gebyrfinansieret.

Lovforslagets del om obligatorisk

fastsættelse af retningslinjer i kom-

muneplanen for beliggenheden af

arealer til pyrolyseanlæg forventes at

medføre DUT i størrelsesorden på ca.

1,4 mio. kr. årligt i den førstkom-

mende fireårige planperiode og der-

efter ca. 0,2 mio. kr. årligt varigt.

Implemente-

ringskonsekven-

ser for stat, kom-

muner og regio-

ner

Lovforslagets del om obligatorisk

fastsættelse af retningslinjer i kom-

muneplanen for beliggenheden af

arealer til pyrolyseanlæg pålægger

kommunerne nye opgaver i form af

udarbejdelse af nye kommuneplan-

retningslinjer.

Økonomiske

gasforsyningssikkerheden styrkes for Klima-, energi-, og forsyningsmini-

konsekvenser for små- og mellemstore erhvervsgaskun- steren vil få øgede omkostninger,

erhvervslivet

der ved at gøre det vanskeligere for som vil blive dækket af de gebyrer,

m.v.

ikke-beskyttede gaskunder (store gas- som opkræves på gasområdet til fi-

forbrugende virksomheder), ikke at nansiering af Energistyrelsens myn-

efterleve et påbud om reduktion af dighedsbehandling af ansøgning for

gasforbruget i en nødsituation (det hø- lagre til brændbare gasser. De øgede

jeste kriseniveau ved en gasforsy- omkostninger forventes overvæltet

ningskrise).

til gaslagerkunderne.

Der kan potentielt være omforde-

lingseffekter for lovforslagets del om

tilslutning.

Administrative Reglerne for tilslutning til gassyste- Under 4 mio. kr.

konsekvenser for merne og gasforsyningssikkerhed gø-

res enklere, harmoniseret og mere

Side 68/153

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 123: Orientering fra Klima- Energi og Forsyningsministeriet om at lovforslag sendes i høring

UDKAST

erhvervslivet

m.v.

klare, hvilket fremmer en mere gen-

nemsigtig regulering.

Administrative Lovforslaget forventes ikke at få ad- Som følge af lovforslaget kan bor-

konsekvenser for ministrative konsekvenser for bor- gere opleve, at der vil ske ekspropri-

borgerne

gerne, men borgerne kan nyde godt af ation for sådanne tilslutninger. Der er

en høj gasforsyningssikkerhed

tale om en ny ekspropriationsadgang,

for samtlige typer tilslutninger om-

fattet af gasforsyningsloven

–

ikke kun biogasanlæg. Der er i hen-

hold til gældende ret i dag adgang til

ekspropriation for tilslutninger.

Klimamæssige

konsekvenser

Ingen

Miljø- og natur- Ingen

mæssige konse-

kvenser

Forholdet til EU- Lovforslagets del om tilslutning og kommende tilhørende administrative

retten

forskrifter gengennemfører en række EU-regler. Der er i første omgang tale

om regler fra det gældende gasdirektiv (direktiv 2009/73/EF om fælles reg-

ler for det indre marked for naturgas), og VE-direktivet (direktiv

2018/2001/EU om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energi-

kilder), der i første omgang gengennemføres i lov om gasforsyning.

Der er i anden omgang tale om, at udnyttelsen af lovforslagets bemyndigelse

til at fastsætte regler om tilslutning på administrativt forskriftsniveau, også

vil indeholde gennemførelse af hele eller dele af de to direktiver.

Lovforslagets del om gasforsyningssikkerhed refererer til og supplerer visse

bestemmelser om ansvar for gasforsyningssikkerhed mv. i gasforsynings-

sikkerhedsforordningen (forordning 2017/1938 om foranstaltninger til op-

retholdelse af gasforsyningssikkerheden). Der er dog ikke tale om, at lov-

forslaget implementerer bestemmelser i gasforsyningssikkerhedsforordnin-

gen.

Lovforslagets del om certificering fastsætter regler om ansvar og proces for

certificering af lagersystemoperatører i Danmark i medfør af nye regler om

certificering, som er blevet tilføjet gasforordningen ved lagerforordningen

(forordning 2022/1032) fra juni 2022.

Er i strid med de Ja

fem principper

Nej

Side 69/153

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 123: Orientering fra Klima- Energi og Forsyningsministeriet om at lovforslag sendes i høring

UDKAST

for implemente-

ring af erhvervs-

rettet EU-regule-

ring (der i rele-

vant

omfang

også gælder ved

implementering

af ikke-erhvervs-

rettet EU-regule-

ring) (sæt X)

[X]

Side 70/153

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 123: Orientering fra Klima- Energi og Forsyningsministeriet om at lovforslag sendes i høring

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 [om fodnote til lovens titel]

Det foreslås i

§ 1, nr. 1,

at der indsættes en fodnote til lovens titel, hvoraf

det fremgår, at loven indeholder bestemmelser, der supplerer (gennemfører)

dele af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/xxx af

xx.xx.2024 om de indre markeder for vedvarende gas, naturgas og brint

(gasforordningen).

Den foreslåede fodnote vil medføre, at det fremgår af loven, at den indehol-

der bestemmelser, der supplerer (gennemfører) elementer i gasforordnin-

gen.

I forhold til lovforslagets del om gasforsyningssikkerhed vi det foreslåede

om, at ministeren kan pålægge opgaver til flere forskellige aktører, f.eks.

referere til gasforsyningssikkerhedsforordningens bestemmelse (artikel 1)

om, at ansvaret for gasforsyningssikkerhedsansvaret er bredt og påhviler

både Kommissionen, naturgasvirksomheder og medlemsstaterne, navnlig

gennem deres kompetente myndigheder. Det foreslåede om, at ministeren

kan delegere opgaver til forsyningskritiske gasinfrastrukturselskaber refere-

rer til gasforsyningssikkerhedsforordningens bestemmelse (artikel 3, stk. 2),

som fastsætter, at medlemsstaterne kan give den kompetente myndighed

mulighed for at uddelegere specifikke opgaver efter forordningen til andre

organer. Gasforsyningssikkerhedsforordningen fastsætter dog specifikt om

erklæring af kriseniveauer (artikel 3, stk. 2), at hvis den kompetente myn-

dighed uddelegerer opgaven bestående i at erklære et af de i artikel 11, stk.

1, omhandlede kriseniveauer, kan de kun gøre dette til en offentlig myndig-

hed, en transmissionssystemoperatør eller en distributionssystemoperatør.

I forhold til lovforslagets del om certificering vil det foreslåede gennemføre

et krav i artikel 15, stk. 1, i gasforordningen om, at hver medlemsstat skal

sikre, at en ”certificerende myndighed

skal certificere nationale naturgasla-

gersystemoperatører”. Den certificerende myndighed kan være enten den

nationale regulerende myndighed, dvs. Forsyningstilsynet i Danmark, eller

en anden myndighed, der er udpeget til at være den kompetente myndighed

i henhold til artikel 3, stk. 2, i gasforsyningssikkerhedsforordningen. Lov-

Side 71/153

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 123: Orientering fra Klima- Energi og Forsyningsministeriet om at lovforslag sendes i høring

UDKAST

forslaget fastsætter, at Forsyningstilsynet skal være den certificerende myn-

dighed i Danmark, og forslaget henviser i øvrigt til de materielle krav og

procedurekrav, som artikel 15 i gasforordningen fastsætter for certificerin-

gen.

Til nr. 2 [om § 6 - definition af gasforsyningssikkerhed]

Der er ikke en definition af gasforsyningssikkerhed i den gældende lov om

gasforsyning.

Det foreslås i

§ 6, nr.12,

at der indsættes en definition af gasforsyningssik-

kerhed i lov om gasforsyning. Det foreslås at definere gasforsyningssikker-

hed som ”sandsynligheden for, at der er den tilstrækkelige mængde gas til

rådighed, tilstrækkelig kapacitet og den nødvendige operationelle funktio-

nalitet i gassystemet til at sikre fuld forsyning af alle danske gasforbrugere

under normale forhold, i situationer med usædvanlig høj efterspørgsel eller

i krisesituationer”.

Med definitionen vil det blivetydeliggjort, at forudsætningen for gasforsy-

ningssikkerhed er gasinfrastrukturen (kapacitet og funktionalitet i hele sy-

stemet fra produktion til forbrug) og tilgængelige gasmængder. Gasforsy-

ningssikkerhed skal kunne opnås i almindelige situationer og i situationer,

hvor infrastrukturen eller gasforsyningen er udfordret. Situationer med

usædvanlig høj efterspørgsel er bl.a. perioder i vinterhalvåret, hvor det har

været særlig koldt i flere uger. Her vil gasbehovet til opvarmning være på

sit højeste. Samtidig falder de særligt kolde perioder ofte i februar, hvor be-

holdningen i gaslagrene kan være lav, og priserne på gas kan være på vej

op. Situationer med usædvanlig høj efterspørgsel er ikke krisesituationer,

men det kan hurtigt udvikle sig til en egentlig krisesituation, hvis der samti-

dig sker alvorlige hændelser, der påvirker gassystemets kapacitet eller funk-

tionalitet m.v.

Når der er en definition på gasforsyningssikkerhed, bliver det også muligt

at sætte mål for, hvor høj gasforsyningssikkerheden skal være i særlige eller

ekstreme situationer, hvor gassystemet eller gasmarkedet er presset. Det vil

for eksempel være tilfældet i nødsituationer, hvor gasforsyningen til sårbare

gasforbrugere (især. husholdninger) skal prioriteres før andre typer gasfor-

brugere. Tilsvarende giver det også først mulighed for at vurdere, hvilke

foranstaltninger m.v. der skal indføres for at varetage gasforsyningssikker-

heden, når gasforsyningssikkerhed er defineret.

Side 72/153

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 123: Orientering fra Klima- Energi og Forsyningsministeriet om at lovforslag sendes i høring

UDKAST

Med definitionen bliver det dermed også muligt at vurdere

(”måle”),

foranstaltningerne i tilstrækkelig grad opnår det, de skal. Det vil være målet

for gasforsyningssikkerheden, at der sikres fuld forsyning til alle danske

gasforbrugere under normale forhold og i situationer med usædvanlig høj

efterspørgsel. I krisesituationer, hvor der er erklæret tidlig varsel (early war-

ning) og alarm (alert), kan gasforsyningssikkerheden være mere udfordret

end normalt, men det vil stadig være muligt at forsyne alle gasforbrugere. I

krisesituationer, hvor der er erklæret nødsituation (emergency), er det der-

imod ikke længere sandsynligt, at alle gasforbrugere får dækket hele deres

gasforbrug. Det er et krav i forordningen, at beskyttede gaskunders gasfor-

brug prioriteres og sikres før ikke-beskyttede gaskunders gasforbrug.

Til nr. 3 [definition af ikke-beskyttet gaskunde]

Der er ikke en definition af ikke-beskyttede gaskunder i lov om gasforsy-

ning.

Det foreslås i § 6,

nr. 17,

at der indføres en definition af ikke-beskyttede

gaskunder i lov om gasforsyning. Det foreslås, at en ikke-beskyttet gas-

kunde defineres som ”en

gasforbruger, som har et gasforbrug over en årligt

fastsat tærskelværdi, og som kan blive påbudt at reducere eller stoppe sit

gasforbrug, hvis Danmark er i kriseniveauet nødsituation (emergency) efter

Europa-Parlamentets og Rådets forordning om foranstaltninger til oprethol-

delse af gasforsyningssikkerheden”.

Det foreslåede vil medføre, at der kommer en ny definition af ikke-beskyt-

tede gaskunder i lov om gasforsyning. Begrebet ikke-beskyttede gaskunder

er centralt i forbindelse med arbejdet med gasforsyningssikkerhed, idet det

følger af den gældende gasforsyningssikkerhedsforordning, at visse gaskun-

der skal kunne afbrydes i en nødsituation for eksempel for at sikre de be-

skyttede gaskunders gasforbrug, hvis der ikke er nok gas til at dække hele

gasbehovet. Det fremgår af gasforsyningssikkerhedsforordningen (artikel 2,

nr. 5), at alle privatkunder skal være beskyttede gaskunder, men at en med-

lemsstat herudover kan beslutte, at små og mellemstore virksomheder og/el-

ler væsentlige sociale tjenester, som er tilsluttet et transmissions- eller di-

stributionssystem, også kan være beskyttede gaskunder forudsat, at deres

samlede gasforbrug ikke udgør mere end 20 pct. af det samlede årlige gas-

forbrug i den pågældende medlemsstat. Endelig kan en fjernvarmeinstalla-

tion opnå status som beskyttet gaskunde, hvis disse installationer ikke kan

Side 73/153

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 123: Orientering fra Klima- Energi og Forsyningsministeriet om at lovforslag sendes i høring

UDKAST

skifte til andre brændsler end gas. Det gælder dog kun i det omfang, at de

leverer varme til privatkunder, små eller mellemstore virksomheder eller

væsentlige sociale tjenester.

De største gasforbrugende virksomheder i Danmark kan ikke blive beskyttet

og får derfor status som ikke-beskyttede gaskunder.

Der er derfor særlig fokus på de ikke-beskyttede gaskunder og fordeling af

gas inden for denne gruppe i en nødsituation. Den danske nødplan beskriver

nærmere, hvordan gas skal fordeles inden for gruppen ikke-beskyttede gas-

kunder i en situation, hvor Danmark har erklæret nødsituation (emergency),

og hvor der ikke længere er gas nok til at dække alle danske gaskunders

gasforbrug.

For at kunne fastlægge, hvilke gaskunder, der får status som henholdsvis

beskyttede og ikke-beskyttede, fastsætter og offentliggør Energistyrelsen

hvert år en kubikmetergrænse. Kubikmetergrænsen er en fastsat tærskel-

værdi for gasforbrug i m

, der udregnes på baggrund af det beskyttelsesni-

veau, som er fastsat i Danmark i henhold til artikel 2, nr. 5, i gasforsynings-

sikkerhedsforordningen. De danske gaskunder, hvis gasforbrug er højere

end kubikmetergrænsen, kategoriseres som ikke-beskyttede gaskunder,

mens de gaskunder, hvis gasforbrug er lavere end kubikmetergrænsen, ka-

tegoriseres som beskyttede gaskunder. De nærmere regler om beregning af

kubikmetergrænsen m.v. fremgår af bekendtgørelse nr. 1349 af 27/11/2023

om varetagelse af gasforsyningssikkerheden.

Ved at indføre begrebet ikke-beskyttede gaskunde som en definition i lov

om gasforsyning, bliver det muligt at bruge begrebet aktivt i det foreslåede

nye kapitel om gasforsyningssikkerhed i lov om gasforsyning, herunder i

den bemyndigelsesbestemmelse i loven, der skal give hjemmel til at regu-

lere forpligtelserne mv. for denne særlige gruppe gaskunder på bekendtgø-

relsesniveau.

Til nr. 4 [om § 6 definition af lagersystemoperatør]

Der er ikke en definition af lagersystemoperatør i lov om gasforsyning. Lov

om gasforsyning har en definition af ”lagerselskab”, der er defineret som

”enhver fysisk eller juridisk person, der varetager oplagringsfunktionen”, jf.

lovens § 6, stk. 1, nr. 18.

Side 74/153

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 123: Orientering fra Klima- Energi og Forsyningsministeriet om at lovforslag sendes i høring

UDKAST

Det foreslås i § 6,

nr. 23,

at der indføres en definition af ”lagersystemope-

ratør” i lov om gasforsyning. Det foreslås at en lagersystemoperatør define-

res som ” enhver fysisk eller juridisk person, der foretager oplagring af

me-

tanbaseret gas, og som er ansvarlig for driften af en metanbaseret gaslager-

facilitet.”

Det foreslåede vil medføre, at der kommer en ny definition af lagersystem-

operatør i lov om gasforsyning, som er afpasset til den terminologi, som er

anvendt i gasforordningens artikel 15 om certificering af naturgaslagersy-

stemoperatører. Definitionen er således knyttet specifikt til den foreslåede

bestemmelse i § 10 d om certificering af lagersystemoperatører, jf. lov-

forslagets nr. 6.

Ifølge gasforordningens artikel 15 er det

”naturgaslagersystemoperatører”,

som skal certificeres. Gasdirektivet (artikel 2, nr. 10)

definerer ”lagersy-

stemoperatør” som ” enhver fysisk eller juridisk person, der foretager op-

lagring og er ansvarlig for driften af en lagerfacilitet”.

Det fremgår af gas-

direktivet (artikel 1, stk. 1), at direktivet fastsætter regler for transmission,

distribution, forsyning og oplagring af naturgas. Det fremgår endvidere af

direktivet (artikel 1, stk. 2), at direktivets regler om naturgas ligeledes gæl-

der for biogas og gas fra biomasse eller andre typer gas, i det omfang så-

danne gasser teknisk set og sikkert kan injiceres og transporteres gennem

naturgassystemet. Definitionen omfatter således ikke brint, selvom brint

også kan lagres i underjordiske lagre.

Det vurderes derfor, at der bør indsættes en separat definition af lagersy-

stemoperatør i lov om gasforsyning, som er knyttet til det foreslåede om

certificering af lagersystemoperatører. Lov om gasforsyning har allerede en

definition af ”lagerselskab”,

men definitionen (§ 6, nr. 18) (omfatter også

lagring af brint, idet det fremgår af lov om gasforsyning (§ 2, stk. 1), at

”loven finder anvendelse på transmission, distribution og oplagring af gas,

herunder brint…”.

I lov om gasforsyning har

ordet ”gas”

overalt i loven

erstattet ordet ”natur-

gas”.

Ændringen blev gennemført ved L 923 (2021) og har bl.a. til formål

at få lovens terminologi til at understøtte den grønne omstilling og fjerne

lovens fokus på fossil gas. Det foreslås derfor, at ordet

”naturgaslagersy-

stemoperatør” ikke anvendes direkte

i loven, men at der i stedet bruges ordet

”lagersystemoperatør” i tilknytning til ”metanbaseret gas”. Metanbaseret

Side 75/153

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 123: Orientering fra Klima- Energi og Forsyningsministeriet om at lovforslag sendes i høring

UDKAST

gas omfatter også opgraderet biogas, som fylder mere og mere i det danske

gassystem.

Til nr. 5 [I

§ 9, stk. 1, nr. 2,

ændres »gassikkerhed.« til: »gassikkerhed og

gasforsyningssikkerhed.«]

Lov om gasforsyning fastsætter i § 14, stk. 1, nr. 3, at et distributionsselskab

skal bistå transmissionsselskaber eller transmissionssystemejer og system-

operatører med opgaver vedrørende forsyningssikkerheden, jf. bestemmel-

sens henvisning til § 12, stk. 1, nr. 3, der fastsætter, at et transmissionssel-

skab, transmissionssystemejer eller systemoperatør skal varetage opgaver

vedrørende forsyningssikkerheden i Danmark. Men der er ikke selvstændige

bestemmelser om et distributionsselskabs opgaver i forhold til forsynings-

sikkerhed. Der er derfor heller ikke bestemmelser om betaling for de om-

kostninger, som et distributionsselskabs måtte få ved at varetage konkrete

opgaver i forhold til gasforsyningssikkerhed.

Det fremgår dog af den gældende bekendtgørelse om indtægtsrammer for

gasdistributionsselskaber (BEK nr. 577 af 25. maj 2023), at omkostninger

omfattet af § 9, stk. 1, nr. 2, i lov om gasforsyning

–

dvs. nødvendige om-

kostninger til et gasdistributionsselskabs offentlige forpligtelser

–

er omfat-

tet af begrebet ”driftsomkostninger”, som indgår i de omkostninger, som

indtægtsrammen for et gasdistributionsselskab skal dække, jf. bekendtgø-

relsens § 6, stk. 1, jf. § 2, nr. 7.

I forhold til transmission fastsætter lov om gasforsyning i § 9, stk. 1, nr. 1,

at transmissionsselskabernes eller transmissionssystemejernes og system-

operatørernes nødvendige omkostninger til dækning af de opgaver, disse

varetager i forhold til en række bestemmelser, herunder ovennævnte § 12,

stk. 1, nr. 3, om ”opgaver vedrørende forsyningssikkerheden i Danmark”

samt ”pålagte opgaver vedrørende gassikkerheden” skal

afholdes af alle for-

brugere, som er tilsluttet det sammenkoblede gassystem.

Efter det foreslåede

§ 9, stk. 1, nr. 2,

ændres

ordlyden ”gassikkerhed”

til

”gassikkerhed

og gasforsyningssikkerhed”.

Den foreslåede tilføjelse til § 9, stk. 1, nr. 2, vil medføre, at det kommer til

at fremgå af lov om gasforsyning, at de gaskunder, som er koblet på gassy-

stemet også vil skulle betale for de evt. opgaver inden for gasforsyningssik-

kerhed, som distributionsselskaber måtte blive pålagt at udføre.

Side 76/153

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 123: Orientering fra Klima- Energi og Forsyningsministeriet om at lovforslag sendes i høring

UDKAST

Der tænkes på særskilte og klart identificerbare omkostninger, som distri-

butionsselskaber måtte få ved at blive pålagt at udføre offentlige servicefor-

pligtelser som led i sikring af forsyningssikkerheden. Dette skal ses i lyset

af, at det er distributionsselskaberne

–

i praksis Evida

–

som i fremtiden

forventeligt kommer til at stå for transporten og fordelingen af langt største-

delen af den opgraderede biogas (eller brint), som Danmark producerer og

forbruger, og som derfor kommer til at udgøre et væsentligt bidrag til forsy-

ningssikkerheden i fremtiden.

Den foreslåede tilføjelse til § 9, stk. 1, nr. 2, vil dermed sidestille distributi-

onsselskaber med transmissionsselskaber og systemoperatører i forhold til

hvorledes selskaberne skal have dækket deres evt. omkostninger til gasfor-

syningssikkerhed som en offentlige serviceforpligtelse.

Det skal nævnes, at Energinet som udøver af systemansvarlig virksomhed

også i fremtiden forventes at være den aktør, der vil have ansvaret (og der-

med omkostningerne) for at stå for indkøb af de ydelser til nødforsyning,

som Energistyrelsen vurderer er nødvendige for at sikre, at de danske gas-

kunder kan få dækket deres gasforbrug i en nødsituation i overensstemmel-

ser med nationale strategier for nødforsyning og de obligatoriske standarder

for beskyttelse, som gasforsyningssikkerhedsforordningen fastsætter.

Til nr. 6 [§ 10 d - certificering af lagersystemoperatører]

Lov om gasforsyning har ikke bestemmelser om certificering af lagersy-

stemoperatører.

Gas- og brintforordningen har en bestemmelse om certificering af naturgas-

lagersystemoperatører (artikel 15), som blev tilføjet gasforordningen ved la-

gerforordningen fra juni 2022. Det fremgår af artikel 15 i gasforordningen,

at hver medlemsstat skal udpege ”en certificerende myndighed”, som skal

have ansvaret for at foretage nationale certificeringer af gaslagesystemope-

ratører. Det fremgår af artikel 15, stk. 1, at den certificerende myndighed

kan være den nationale regulerende myndighed eller en anden kompetent

myndighed udpeget af den pågældende medlemsstat i henhold til artikel 3,

stk. 2, i gasforsyningssikkerhedsforordningen. I Danmark er Forsyningstil-

synet udpeget til at være den nationale regulerende myndighed i medfør af

gasdirektivet fra 2009, og Energistyrelsen er udpeget til at være den kom-

petente danske myndighed for opgaver efter gasforsyningssikkerhedsfor-

ordningen.

Side 77/153

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 123: Orientering fra Klima- Energi og Forsyningsministeriet om at lovforslag sendes i høring

UDKAST

Det foreslås i

§ 10 d, stk. 1,

at Forsyningstilsynet er

”den certificerende myn-

dighed” for lagersystemoperatører i Danmark.

Det foreslåede vil medføre, at det kommer til at fremgå af lov om gasforsy-

ning, at Forsyningstilsynet vil være den myndighed, som har ansvaret for at

certificere (eller re-certificere) nationale lagersystemoperatører. Dermed

træffes et lovfikseret valg om, at Forsyningstilsynet vil være den kompe-

tente myndighed for certificering af lagersystemoperatører i Danmark, og

det foreslåede vil skabe parallelitet med reglerne om transmission i lov om

gasforsyning, hvor Forsyningstilsynet allerede er den kompetente myndig-

hed for certificering af gastransmissionssystemoperatører, jf. lovens § 10 c.

Forsyningstilsynet erfaring og tidligere afgørelser mv. inden for certifice-

ring kan således komme både tilsynet og de berørte aktører til gode, og cer-

tificering bliver fikseret som en kernekompetence hos tilsynet. At opgaven

er placeret hos tilsynet i henhold til lov vil også give transparens og klarhed

i forbindelse med evt. fremtidig tildeling af ressourcer til certificeringsop-

gaven.

Det foreslås i § 10 d,

stk. 2,

at Forsyningstilsynet certificerer lagersystem-

operatører i henhold til de procedurer og krav til certificering af lagersy-

stemoperatører, som er indeholdt i artikel 15 i gasforordningen.

Det foreslåede vil medføre, at Forsyningstilsynet vil skulle anvende de ma-

terielle krav til certificering af lagersystemoperatører, som fremgår af artikel

15 i gasforordningen.

I Danmark er der kun ét lagerselskab (gaslagersystemoperatør), som er et

helejet datterselskab i Energinet koncernen. Datterselskabet, Gas Storage

Denmark A/S, er således statsejet (Klima, Energi- og Forsyningsministeriet)

og har ikke udenlandske medejere, hvorfor certificering som udgangspunkt

ikke forventes at give særlige udfordringer i Danmark.

Det foreslås i § 10 d,

stk. 3,

at Forsyningstilsynet fremsender kopi af afgø-

relser om certificering til klima-, energi- og forsyningsministeren og lø-

bende orienterer klima-, energi- og forsyningsministeren om forhold af be-

tydning for certificeringen.

Det foreslåede vil medføre, at ministeren er fuldt orienteret om forhold, der

vedrører certificering. Underjordiske gaslagre er meget vigtige for både den

Side 78/153

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 123: Orientering fra Klima- Energi og Forsyningsministeriet om at lovforslag sendes i høring

UDKAST

europæiske og nationale gasforsyningssikkerhed, og en væsentlig årsag til

kravet om certificering er, at ejerskab til lagre ikke må bringe gasforsynings-

sikkerheden eller andre sikkerhedsinteresser i fare. Som ansvarlig myndig-

hed for gasforsyningssikkerheden er det derfor vigtigt, at ministeren vil

kunne følge processen, og vil blive orienteret om alle væsentlige forhold,

herunder knaster, vedr. certificering af lagersystemoperatører.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5. i lovforslagets almindelige bemærkninger

om certificering af lagersystemoperatører samt de specielle bemærkninger

til nr. 4 om den foreslåede definition af lagersystemoperatør.

Til nr. 7 [om § 12, stk. 1]

Det fremgår af § 12, stk. 1, nr. 1, i lov om gasforsyning, at et transmissions-

selskab, en transmissionssystemejer og en systemoperatør i fornødent om-

fang skal tilslutte anlæg til opgradering af biogas (opgraderingsanlæg), jf. §

35 a, stk. 1, og distributionssystemer og forbrugere.

§ 12, stk. 1, i lov om gasforsyning, indeholder regler om transmissionssel-

skabers, en transmissionssystemejers og en systemoperatørs eksplicitte for-

pligtelse til tilslutning af udvalgte systembrugere. Dog uden, at der er tale

om en begrænsning i forhold til at tilslutte enhver (systembruger), der mod

betaling skal have adgang til systemet, jf. § 18, stk. 1, i lov om gasforsyning.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1. - 2.2. i de

almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det fremgår af § 18, stk. 1, i lov om gasforsyning, at enhver har ret til mod

betaling at få adgang til systemet og, hvis det er teknisk eller økonomisk

nødvendigt for at yde effektiv systemadgang, lagre, linepack og andre hjæl-

pefunktioner, jf. dog stk. 3.

§ 18, stk. 1, i lov om gasforsyning indeholder regler om generel ret til tred-

jepartsadgang til både det metanbaserede og brintbaserede gassystem. For

en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1. - 2.2. i de

almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås i

§ 12, stk. 1, nr. 1,

i lov om gasforsyning, at sætningen »anlæg

til opgradering af biogas (opgraderingsanlæg)« ændres til »systembrugere«,

og at henvisningen til »§ 35 a, stk. 1 og 2« ændres til en henvisning til »§

Side 79/153

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 123: Orientering fra Klima- Energi og Forsyningsministeriet om at lovforslag sendes i høring

UDKAST

18, stk. 1-3«, og at sætningen »distributionssystemer og forbrugere« ændres

til »og andre infrastrukturer«.

Formålet med ændringen er regelforenkling, at undgå unødig tvivl om for-

pligtelserne til at tilslutte, og at sikre en retvisende henvisning i § 12, stk. 1,

nr. 1, i lov om gasforsyning, når eller hvis lovforslagets ændret model for

sikring af tredjepartsadgang gennemføres.

Den foreslåede ændring af sætningen om anlæg til opgradering af biogas til

det mere generelle begreb systembrugere, vil medføre, at forpligtelsen for

transmissionsselskaber i første omgang bedre afspejler den generelle ret for

tredjeparter til at få adgang efter § 18, i lov om gasforsyning. Herudover vil

ændringen medføre, at reguleringen ikke eksplicit fremhæver én type tred-

jepart (opgraderingsanlæg for biogas), men helt generelt italesætter, at trans-

missionsselskaber skal forholde sig til alle former for tredjeparter. Det fore-

slåede vil ikke medføre materielle ændringer, da ekspliciteringen af trans-

missionsselskabers forpligtelse til at tilslutte udvalgte systembrugere ikke

har skulle betyde, at der ikke har været adgang for andre systembrugere end

de eksplicit omtalte.

Den foreslåede ændring af henvisningen til retten til adgang for opgrade-

ringsanlæg for biogas i § 35 a, stk. 1 og 2, til i stedet en henvisning til den

generelle ret til tredjepartsadgang efter § 18, stk. 1-3, vil medføre, at hen-

visningen i § 12 følger lovforslagets model omkring at sikre en generel, uni-

versel tredjepartsadgang frem for særregler om enkelte typer af systembru-

gere. Det foreslåede vil ikke medføre materielle ændringer, da henvisnin-

gerne i bestemmelse fremadrettet mere retvisende vil følge lovens metodik

med en generel tredjepartsadgang for alle systembrugere.

Den foreslåede ændring af sætningen om transmissionsselskabers eksplici-

terede forpligtelse til at tilslutte udvalgte systembrugere, vil medføre, at §

12, stk. 1, nr. 1, på dette punkt mere hensigtsmæssigt følger lovens metodik.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. - 2.2. i lovforslagets almindelige bemærk-

ninger.

Til nr. 8 [om § 12 a, stk. 3]

Det fremgår af § 12 a, stk. 3, i lov om gasforsyning, at den, der varetager

systemansvarlig virksomhed, ud over det, der er nævnt i stk. 1 og 2, hvis det

Side 80/153

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 123: Orientering fra Klima- Energi og Forsyningsministeriet om at lovforslag sendes i høring

UDKAST

er nødvendigt og rimeligt, kan varetage den overordnede sammenhængende

koordinering for systemet, herunder opgaver på vegne af en eller flere juri-

diske personer efter § 10 a, § 15 a, stk. 1, § 20, stk. 1, § 35 a, stk. 2, og § 36

a, stk. 1.

§ 12 a. stk. 3, i lov om gasforsyning, indeholder regler om den der varetager

systemansvarlig virksomheds eventuelle forpligtelser til at løse faktiske op-

gaver på vegne af det danske metanbaserede eller brintbaserede gasmarked,

når eller hvis der eksempelvis opstår uoverkommelige udfordringer med in-

teroperabiliteten eller uoverstigelige uoverensstemmelser i forhold til ek-

sempelvis vilkår og betingelser for brug af infrastrukturen i Danmark. Ifølge

bemærkningerne til pkt. 3.1.3.1., er bemyndigelsen en mulighed for, at

klima-, energi- og forsyningsministeren kan varetage opgaver på tværs af

gassystemet og på vegne af andre infrastrukturselskaber ved at fastsætte reg-

ler om at samle opgavevaretagelsen hos den systemansvarlige juridiske per-

son for en række forhold, som principielt i dag skal varetages af det enkelte

infrastrukturselskab selv, jf. Folketingstidende 2020-21 (2. samling), tillæg

A, L171 som fremsat, side 20-21.

Det foreslås i

§ 12 a, stk. 3,

i lov om gasforsyning, at henvisningen til »§ 20,

stk. 1, § 35 a, stk. 2« ændres til en henvisning til »§ 18, stk. 1-3, § 20, stk.

1«.

Formålet med ændringen er at sikre en retvisende henvisning i § 12 a, stk.

3, i lov om gasforsyning, når eller hvis lovforslagets ændrede model for sik-

ring af tredjepartsadgang gennemføres.

Det foreslåede vil medføre, at der fremadrettet henvises til de generelle reg-

ler om tredjepartsadgang for alle systembrugere i henhold til reglerne i § 18,

stk. 1-3, i lov om gasforsyning, frem for den særlige tredjepartsadgang for

opgraderingsanlæg for biogas i henhold til § 35 a, stk. 2, i lov om gasforsy-

ning. Herudover vil den foreslåede ændring også sikre en numerisk korrekt

rækkefølge i forhold til henvisningen til § 20, stk. 1, og dens placering i §

12 a, stk. 3. Det foreslåede vil ikke medføre materielle ændringer, da tred-

jepartsadgangen indholdsmæssigt fortsat sikres også for opgraderingsanlæg

for biogas ligesom for alle andre systembrugere med ophæng i reglerne i §

18, stk. 1-3, i lov om gasforsyning.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. - 2.2. i lovforslagets almindelige bemærk-

ninger.

Side 81/153

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 123: Orientering fra Klima- Energi og Forsyningsministeriet om at lovforslag sendes i høring

UDKAST

Til nr. 9 [om § 14, stk. 1, nr. 1]

Det fremgår af § 14, stk. 1, nr. 1, i lov om gasforsyning, at et distributions-

selskab skal i fornødent omfang tilslutte anlæg til opgradering af biogas (op-

graderingsanlæg), jf. § 35 a, stk. 1, og forbrugere

§ 14, stk. 1, i lov om gasforsyning, indeholder regler om distributionssel-

skabers eksplicitte forpligtelse til tilslutning af udvalgte systembrugere. Dog

uden, at der er tale om en begrænsning i forhold til at tilslutte enhver (sy-

stembruger), der mod betaling skal have adgang til systemet, jf. § 18, stk. 1,

i lov om gasforsyning. For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises

til pkt. 2.1. - 2.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det fremgår af § 18, stk. 1, i lov om gasforsyning, at enhver har ret til mod

betaling at få adgang til systemet og, hvis det er teknisk eller økonomisk

nødvendigt for at yde effektiv systemadgang, lagre, linepack og andre hjæl-

pefunktioner, jf. dog stk. 3.

§ 18, stk. 1, i lov om gasforsyning indeholder regler om generel ret til tred-

jepartsadgang til både det metanbaserede og brintbaserede gassystem. For

en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1. - 2.2. i de

almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås i

§ 14, stk. 1, nr. 1,

i lov om gasforsyning, at sætningen »anlæg

til opgradering af biogas (opgraderingsanlæg) ændres til »systembrugere«,

og at henvisningen til »§ 35 a, stk. 1 og 2« ændres til en henvisning til »§

18, stk. 1-3«, samt at sætningen »og forbrugere« udgår.

Formålet med ændringen er regelforenkling, at undgå unødig tvivl om for-

pligtelserne til at tilslutte, og at sikre en retvisende henvisning i § 14, stk. 1,

nr. 1, i lov om gasforsyning, når eller hvis lovforslagets ændret model for

sikring af tredjepartsadgang gennemføres.

Den foreslåede ændring af henvisningen til retten til adgang for opgrade-

ringsanlæg for biogas i § 35 a, stk. 1 og 2, til i stedet en henvisning til den

generelle ret til tredjepartsadgang efter § 18, stk. 1-3, vil medføre, at hen-

visningen i § 14 følger lovforslagets model omkring at sikre en generel, uni-

versel tredjepartsadgang frem for særregler om enkelte typer af systembru-

Side 82/153

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 123: Orientering fra Klima- Energi og Forsyningsministeriet om at lovforslag sendes i høring

UDKAST

gere. Det foreslåede vil ikke medføre materielle ændringer, da henvisnin-

gerne i bestemmelsen fremadrettet mere retvisende vil følge lovens metodik

med en generel tredjepartsadgang for alle systembrugere.

Den foreslåede ændring af sætningen om distributionsselskabers eksplicite-

rede forpligtelse til at tilslutte udvalgte systembrugere, vil medføre, at § 14,

stk. 1, nr. 1, på dette punkt mere hensigtsmæssigt vil følge lovens metodik.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. - 2.2. i lovforslagets almindelige bemærk-

ninger.

Til nr. 10 [om § 18, stk. 1]

Det fremgår af § 18, stk. 1, i lov om gasforsyning, at enhver har ret til mod

betaling at få adgang til systemet og, hvis det er teknisk eller økonomisk

nødvendigt for at yde effektiv systemadgang, lagre, linepack og andre hjæl-

pefunktioner, jf. dog stk. 3.

§ 18, stk. 1, i lov om gasforsyning indeholder regler om generel ret til tred-

jepartsadgang til både det metanbaserede og brintbaserede gassystem. For

en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1. - 2.2. i de

almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås i

§ 18, stk. 1,

i lov om gasforsyning, at ordet »enhver« ændres

til »systembrugere«.

Formålet med ændringen er dels at præcisere lovens generelle regler om

tredjepartsadgang og dels at sikre en mere hensigtsmæssig anvendelse af

begreber inden for lovens systematik.

Det foreslåede vil medføre, at ordlyden af den generelle, universelle tredje-

partsadgang ændres fremadrettet til lovens almindelige terminologiske sy-

stematik. Det foreslåede vil ikke medføre materielle ændringer, da enhver

og systembruger materielt omfatter den eller de samme grupper af brugere.

Det foreslåede vil dermed også medføre, at det i forbindelse med den sprog-

lige systematisering præciseres, at tredjepartsadgangen gælder for alle bru-

gere af det danske metanbaserede eller brintbaserede gassystem.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. - 2.2. i lovforslagets almindelige bemærk-

ninger.

Side 83/153

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 123: Orientering fra Klima- Energi og Forsyningsministeriet om at lovforslag sendes i høring

UDKAST

Til nr. 11 [om § 18, nyt stk. 4]

Det fremgår af § 18, stk. 1, i lov om gasforsyning, at enhver har ret til mod

betaling at få adgang til systemet og, hvis det er teknisk eller økonomisk

nødvendigt for at yde effektiv systemadgang, lagre, linepack og andre hjæl-

pefunktioner, jf. dog stk. 3.

§ 18, stk. 1, i lov om gasforsyning indeholder regler om generel ret til tred-

jepartsadgang til både det metanbaserede og brintbaserede gassystem. For

en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1. - 2.2. i de

almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det fremgår af § 18, stk. 3, i lov om gasforsyning, at transmissionsselskaber,

transmissionssystemejere, systemoperatører og distributions-, lager- og

LNG-selskaber kan nægte adgang til systemet i henhold til stk. 1, hvis de

ikke råder over den fornødne kapacitet, hvis adgang til systemet ville hindre

dem i at opfylde de forpligtelser, som de er pålagt i § 12, stk. 1, nr. 2, 3 og

6, eller på grund af alvorlige økonomiske finansielle problemer med kon-

trakter, der indeholder en mindsteaftageforpligtelse (take or pay-vilkår), jf.

§ 22.

§ 18, stk. 3, i lov om gasforsyning indeholder regler om tilfælde, hvor der

alligevel ikke er adgang. I praksis er det i overvejende grad tilfælde, hvor

der ikke er tilstrækkelig kapacitet.

Det fremgår af § 18, stk. 4, i lov om gasforsyning, at afslag på en anmodning

om adgang til systemet, jf. stk. 3, skal begrundes.

Loven indeholder imidlertid ikke regler om den retlige status for tredjeparts-

adgang til de fysiske rør og tekniske anlæg, der bliver etableret mellem en

systembruger og det sammenhængende system

–

anlæg til sikring af den

fysiske adgang/tilslutning, men eksklusivt dimensioneret til én systembru-

gers behov. Tilslutninger er kun perifært omtalt ved eksempelvis adgangen

til ekspropriation for tilslutninger i lovens § 55, stk. 4 og 6, eller implicit

behandlet ved i praksis nødvendig infrastruktur til at sikre den fysiske ad-

gang i lovens § 18, stk. 1, og § 35 a, stk. 1, jf. § 12, stk. 1, og § 14, stk. 1.

Side 84/153

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 123: Orientering fra Klima- Energi og Forsyningsministeriet om at lovforslag sendes i høring

UDKAST

Det foreslås at indsætte et nyt stykke i

§ 18, stk. 4,

i lov om gasforsyning,

hvorefter »der er ikke adgang til tilslutningsanlæg, medmindre der opstår ret

til adgang.«

Formålet med ændringen er at præcisere retstillingen om tredjepartsadgang

til de dele af den samlede gasinfrastruktur, som juridisk ikke er en del af det

regulerede gassystem jf. § 6, nr. 26, og i praksis betegnes som såkaldte til-

slutningsanlæg (implicit uden tredjepartsadgang).

Det foreslåede vil medføre, at det fremadrettet bliver fastslået, at der ikke er

adgang til tilslutningsanlæg. Samtidig er formålet også, at sikre begrebet

ikke bliver en mulighed for at omgå tredjepartsadgang ved klassificering

som tilslutningsanlæg, hvorfor der kan opstå ret til tredjepartsadgang, hvor-

efter tilslutningsanlægget i stedet netop vil være almindelig monopolinfra-

struktur

–

en del af systemet - med tredjepartsadgang.

Ved tilslutningsanlæg vil der skulle forstås rør og nødvendige tekniske an-

læg, der etableres og drives af juridiske personer med henblik på at tilslutte

en systembruger til systemet. Dermed består tilslutningsanlæg principielt af

samme tekniske delkomponenter som enhver anden form for rørført energi-

transportsystem. I forhold til lov om gasforsynings kerneregulering, mono-

polinfrastrukturen med tredjepartsadgang, vil det foreslåede dog netop op-

træde som noget andet end det almindelige monopolregulerede system, fordi

der ikke er tredjepartsadgang til anlæggene. Det vil også med det foreslåede

være irrelevant til hvilken type infrastruktur, der sker tilslutning: transmis-

sion, distribution, lager eller LNG. Tilslutningsanlæggets udstrækning hører

op ved sammenkoblingspunktet med systemet, jf. § 6, nr. 26. Fra sammen-

koblingspunktet vil rørene og de tekniske nødvendige anlæg i stedet blive

klassificeret som almindelig distributions-, transmissions-, lager- eller

LNG-infrastruktur. Dermed vil en forudsætning være, at et tilslutningsanlæg

vil være dimensioneret til at servicere én systembruger. Der bør derfor netop

ikke kunne opstå ret til tredjepartsadgang som følge af eksempelvis uudnyt-

tet kapacitet, jf. § 18, stk. 1, jf. § 18, stk. 3, nr. 1.

Det foreslåede vil dog omvendt ikke medføre, at der ikke efter frivilligt øn-

ske fra systembrugeren kan designes et tilslutningsanlæg, som eksempelvis

tager højde for brugerens forventede fremtidige behov. Det vil sige i praksis

en ledig kapacitet. Imidlertid vil det eksponere tilslutningsanlægget for, at

Side 85/153

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 123: Orientering fra Klima- Energi og Forsyningsministeriet om at lovforslag sendes i høring

UDKAST

der vil opstå ret til tredjepartsadgang. Det vil føre til en nødvendig omklas-

sificering af hele eller dele af tilslutningsanlægget til monopolinfrastruktur,

hvor der vil være almindelig tredjepartsadgang, tarifregulering med videre.

Det foreslåede vil ikke medføre, at der kan designes løsninger, som reelt vil

omgå reglerne om tredjepartsadgang. Tredjepartsadgang vil altid være nor-

merende for, om der vil være tale om et tilslutningsanlæg. Selv hvis der ikke

fra starten vil være tredjepartsadgang, vil der kunne opstå ret til tredjeparts-

adgang et sted i et tilslutningsanlæg. Eksempelvis hvis der vil være en situ-

ation med uudnyttet kapacitet, hvor der bedes om adgang, men der nægtes

adgang af systembrugeren med tilslutningsanlægget. Efter en konkret vur-

dering kan de nærmere undersøgelser af forholdene føre til, at der ikke burde

være tale om et tilslutningsanlæg uden tredjepartsadgang. I sådanne tilfælde

vil sammenkoblingspunktet med systemet skulle flyttes. Det vil betyde, at

der dels vil skulle ske en omklassificering af hele eller dele af tilslutnings-

anlægget til almindelig distributions-, transmissions-, lager eller LNG-infra-

struktur, og der dels vil skulle tages stilling til såvel ejerskabs-, drifts- og

økonomiske forhold for den del af tilslutningsanlægget, der nødvendigvis

vil skulle omklassificeres.

Det vil sige, at der efter det foreslåede kan opstå ret til tredjepartsadgang,

hvis der viser sig uudnyttet kapacitet, som efter en konkret vurdering, burde

være en del af typisk enten transmissions- eller distributionssystemerne. I

sådanne tilfælde vil der enten skal ske frasalg af aktiverne som rør og tekni-

ske anlæg til et transmissionsselskab, en transmissionssystemejer, et distri-

butionsselskab, et lagerselskab eller et LNG-selskab, eller den pågældende

ejer skal efterleve reglerne for transmissionsselskaber, distributionsselska-

ber, lagerselskaber eller LNG-selskaber inklusive den monopolregulering,

som gasforsyningsloven er udtryk for.

I henhold til gældende politiske aftaler på metan- og brintområdet vil trans-

missions-, eller distributionsinfrastruktur alene kunne ejes og drives af enten

Energinet eller Evida. Imidlertid er der potentielt risiko for, at hverken Ener-

ginet eller Evida vil kunne eller ville overtage og eje samt drive den nyop-

ståede transmissions-, distributions-, lager- eller LNG-infrastruktur (ved

flytning af sammenkoblingspunktet). Klima-, energi- og forsyningsministe-

rens administrerer organiseringen af såvel metan- og brintforsyningen i hen-

hold til de gældende relevante politiske aftaler.

Side 86/153

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 123: Orientering fra Klima- Energi og Forsyningsministeriet om at lovforslag sendes i høring

UDKAST

Vedrørende spørgsmålet om særligt ledig kapacitet, vil det foreslåede ikke

medføre, at eksempelvis et øjebliks uudnyttet kapacitet vil fordre tredje-

partsadgang, og dermed ovenstående behov for ovenstående opretningspro-

ces. Hertil vil der fortsat kunne nægtes adgang under behørig begrundelse,

hvor Forsyningstilsynet vil være klageinstans. Vurderer Forsyningstilsynet,

at der er ret til tredjepartsadgang, vil ovenstående opretningsproces skulle

gennemføres.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 og 2.2. i lovforslagets almindelige bemærk-

ninger.

Til nr. 12 [om § 18, nyt stk. 7]

Det fremgår af § 18, stk. 1, i lov om gasforsyning, at enhver har ret til mod

betaling at få adgang til systemet og, hvis det er teknisk eller økonomisk

nødvendigt for at yde effektiv systemadgang, lagre, linepack og andre hjæl-

pefunktioner, jf. dog stk. 3.

Det fremgår af § 35 a, stk. 1, i lov om gasforsyning, at i områder, som er

forsynet fra det sammenkoblede system, skal distributions- og transmissi-

onsselskaber eller transmissionssystemejere og systemoperatører efter an-

modning fra ejeren af opgraderingsanlægget tilslutte anlæg til opgradering

af biogas til behørig kvalitet (opgraderingsanlæg) til distributionssyste-

merne eller transmissionssystemet.

§ 18, stk. 1, og § 35 a, stk. 1, i lov om gasforsyning indeholder regler om ret

til tredjepartsadgang. For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises

til pkt. 2.1. - 2.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Der findes ikke nogen bemyndigelse til klima-, energi- og forsyningsmini-

steren til at fastsætte generelle regler om tredjeparters adgang efter bestem-

melserne i § 18 i lov om gasforsyning.

Det fremgår dog af § 35 a, stk. 7, i lov om gasforsyning, at klima-, energi-

og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om et opgraderings-

anlægs tilslutning til distributionssystemerne eller transmissionssystemet,

herunder nærmere regler om fordelingen af omkostninger ved tilslutning og

ved at være tilsluttet distributionssystemerne eller transmissionssystemet

mellem ejeren af opgraderingsanlægget og distributions- eller transmissi-

onsselskabet eller transmissionssystemejeren og systemoperatøren.

Side 87/153

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 123: Orientering fra Klima- Energi og Forsyningsministeriet om at lovforslag sendes i høring

UDKAST

§ 35 a, stk. 7, i lov om gasforsyning indeholder en bemyndigelse til at fast-

sætte regler på administrativt forskriftsniveau om en særlig type producen-

ters adgang: opgraderingsanlæg for biogas. Bemyndigelsen er ikke blevet

udnyttet. Det bemærkes, at rækkevidden af bemyndigelsen er begrænset i

relation til forhold, som alene tilfalder den uafhængige regulator at regulerer

–

Forsyningstilsynet.

Det foreslås i

§ 18, stk. 7,

i lov om gasforsyning, at klima-, energi- og for-

syningsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om forhold omfattet af

stk. 1-6, herunder omkostningsfordelingen mellem systembrugere og infra-

strukturselskaber, om nægtelse af adgang, om infrastrukturselskabernes be-

handling af anmodninger, og Forsyningstilsynets behandling af klager over

afslag.

Formålet med ændringen er overordnet at sikre en bemyndigelse af klima-,

energi- og forsyningsministeren til at fastsætte detailregler på administrativt

forskriftsniveau om regler for tredjepartsadgang i form af tilslutning af sy-

stembrugere til det metanbaserede og brintbaserede gassystem. Det foreslå-

ede har dermed til formål at indarbejde den gældende bemyndigelse i § 35

a, stk. 7, i lov om gasforsyning, da den i øvrigt foreslås ophævet, men også

at sikre en bredere bemyndigelse på netop andre og flere forhold end efter §

35 a, stk. 7, i lov om gasforsyning.

Den foreslåede bestemmelse i § 18, stk. 7, i lov om gasforsyning, vil med-

føre, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om om-

kostningsfordelingen mellem systembrugere og infrastrukturselskaber i re-

lation til adgangen mod betaling efter § 18, stk. 1, men dog ikke tariffer som

omfattet af kravet om metodegodkendelse efter §§ 20, 20 a, 23 og 36 a. Det

betyder eksempelvis, at ministeren vil blive bemyndiget til at fastsætte reg-

ler for, hvordan sammenkoblingspunktet vælges mellem én type af system-

brugere og systemet. Det vil eksempelvis gælde for opgraderingsanlæg for

biogas i relation til det metanbaserede gassystem, eller for elektrolyseanlæg

i relation til det brintbaserede gassystem. Endvidere vil bemyndigelsen

kunne anvendes til at differentiere mellem grupper af systembrugere relativt

til, hvor omkostningstungt en gruppe af systembrugere er. Herved vil der

navnlig være tale om mulighed for differentierede regler henholdsvis tred-

jepartsadgang på havet og tredjepartsadgang på land, under iagttagelse af

lovens og EU-rettens generelle regler om ligebehandling og gennemsigtig-

Side 88/153

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 123: Orientering fra Klima- Energi og Forsyningsministeriet om at lovforslag sendes i høring

UDKAST

hed. Tredjepartsadgang på havet vil alt andet lige altid være mere omkost-

ningstungt end på land som følge af de sværere operationelle forhold og de

højere risicibetonede anlægsinvesteringer. Det vil således først og fremmest

være en forudsætning for udnyttelsen af bemyndigelsen, at de administrative

regler for omkostningsfordeling vil være ligebehandlende, gennemsigtige

og ikkediskriminerende. Samtidig vil det dog også

–

henset det føromtalte

med forskellen i omkostningerne ved tredjepartsadgang på havet over for på

land

–

være forventeligt, at bemyndigelsen udnyttes til at sikre, at begrebet

ligebehandling ikke misforstås til at opfatte de faktiske omkostninger vil

skulle være de samme for tredjepartsadgang på havet som på land. Dertil

ville ligebehandlingshensynet blive strukket for langt. Der vil dog fortsat

altid, inden for en undergruppe af systembrugere som eksempelvis produ-

center af opgraderet biogas, skulle være tale om regler der er ligebehand-

lende, gennemsigtige og ikkediskriminerende.

Den foreslåede bemyndigelse vil også medføre, at klima-, energi- og forsy-

ningsministeren vil kunne fastsætte regler om nægtelse af adgang. Den fo-

reslåede bemyndigelse vil således kunne supplere eksempelvis § 18, stk. 3,

nr. 1-kriteriet om manglende fornøden kapacitet, og hvad der nærmere vil

ligge heri. Det bemærkes i den forbindelse, at den foreslåede bemyndigelse

netop vil kunne udnyttes til at fastsætte regler om, hvordan spørgsmålet om

tilgængelig kapacitet skal forstås i relation til tredjepartsadgangen, i over-

ensstemmelse med Energistyrelsens fortolkning af de særlige regler om ad-

gang for opgraderingsanlæg for biogas i § 35 a, har været fortolket som,

hvor meget teknisk kapacitet, der er til rådighed i de enkelte distributions-

systemer og transmissionssystemet relativt til perioden. Spørgsmålet om til-

gængelig kapacitet vil altid være relevant. Den foreslåede bemyndigelse vil

ikke ændre på det materielle indhold for så vidt angår opgraderingsanlæg

for biogas’ tredjepartsadgang, men vil give mulighed for at fastsætte regler

på administrativt niveau, som vil kunne variere fra undergruppe af system-

brugere og kan variere afhængigt af, om der er tale om tredjepartsadgang til

det metanbaserede gassystem eller det brintbaserede gassystem.

Den foreslåede bemyndigelse vil også medføre, at klima-, energi- og forsy-

ningsministeren vil kunne fastsætte regler om behandlingen af anmodninger

om tredjepartsadgang, herunder infrastrukturselskabernes beføjelser og for-

pligtelser i relation til valg af sammenkoblingspunkt (tilslutningspunkt). Det

foreslåede vil således fortsat kunne udnyttes til at fastsætte regler om, at

infrastrukturselskaberne vil være underlagt forvaltningsloven for så vidt an-

går både deres afgørelse om sammenkoblingspunkt, men også tilfælde af

Side 89/153

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 123: Orientering fra Klima- Energi og Forsyningsministeriet om at lovforslag sendes i høring

UDKAST

nægtelse af anmodningen om tredjepartsadgang. Det forventes dermed, at

bemyndigelsen vil kunne udnyttes til at fastsætte regler om, at infrastruktur-

selskaberne ligesom ved de hidtidige regler om opgraderingsanlæg for bio-

gas, vil skulle agere på tilsvarende vis som en myndighed i deres møde med

tredjeparterne. Dette vil stille krav til infrastrukturselskaberne ved, at de vil

skulle træffe afgørelse om sammenkoblingspunkt ud fra objektive, gennem-

sigte og ikkediskriminerende kriterier. Men også at de skal følge forvalt-

ningsloven i behandlingen af anmodninger om tredjepartsadgang, samt at

denne del af deres forretningsområde også vil være underlagt reglerne om

offentlighed i forvaltningen. Ved udnyttelse af bemyndigelsen på dette

punkt, vil det med andre ord stille krav til infrastrukturselskaberne ved, at

de på trods af deres selskabsretlige natur, som naturligt monopol vil få til

opgave at sikre objektivitet, gennemsigtighed og objektivitet blandt andet i

forbindelse med tilslutninger af systembrugere til det metanbaserede og

brintbaserede gassystem. Det sikres bedst ved krav om afgørelsesvirksom-

hed for infrastrukturselskaberne. Det vil sige, at processen for tilslutnin-

gerne sidestilles med kravene for en offentlig myndighed, svarende til den

offentligretlig administration af en afgørelseskompetence. Denne konkrete

bemyndigelse til at delegere afgørelsesvirksomhed til private (infrastruktur-

selskaberne) vil ikke automatisk påvirke det resterende forretningsområde

hos infrastrukturselskaberne.

Den foreslåede bemyndigelse vil endelig også medføre, at klima-, energi og

forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om Forsyningstilsynets be-

handling af klager over afslag på tredjepartsadgang. Forsyningstilsynet der

efter det foreslåede vil være klagemyndighed for infrastrukturselskabernes

afgørelser vil skulle sikre retstillingen og retssikkerheden for de systembru-

gere, som ønsker tredjepartsadgang. Dermed vil den foreslåede bemyndi-

gelse supplere den gældende generelle bemyndigelse i forhold til at fastsætte

regler om Forsyningstilsynets opgaver i lovens § 41 a, stk. 1 og 2.

Til nr. [om § 20, stk. 1. 1. pkt., § 36 a, stk. 1, § 38, stk. 1]

Det fremgår af § 20, stk. 1, 1. pkt., i lov om gasforsyning, at priser og betin-

gelser for benyttelse af transmissionssystemer og distributionssystemer

samt LNG-faciliteter efter § 18, der udbydes af transmissionsselskabet,

transmissionssystemejeren, systemoperatøren og distributions- og LNG-sel-

skabet, fastsættes af transmissions-, distributions-, eller LNG-selskabet, jf.

kapitel 7.

Side 90/153

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 123: Orientering fra Klima- Energi og Forsyningsministeriet om at lovforslag sendes i høring

UDKAST

§ 20, stk. 1 indeholder regler om, at transmissionssystemer, distributionssy-

stemer og LNG-faciliteter er underlagt den såkaldte regulerede adgang.

Det fremgår af § 36 a, stk. 1, i lov om gasforsyning, at priser og betingelser

for anvendelse af transmissionssystemer og distributionssystemer samt

LNG-faciliteter fastsættes af transmissionsselskaber, transmissionssystem-

ejere, systemoperatører og distributions- og LNG-selskaber efter offentlig-

gjorte metoder, som er godkendt af Forsyningstilsynet.

§ 36 a, stk. 1 indeholder regler om, at transmissionsselskaber, transmissi-

onssystemejere, systemoperatører og distributions- og LNG-selskaber fast-

sætter deres tariffer efter offentliggjorte og godkendte metoder.

Det fremgår af § 38, stk. 1, i lov om gasforsyning, at priser og betingelser

for ydelser fra transmissionsselskaber, transmissionssystemejere, system-

operatører og LNG-selskaber skal fastsættes således, at der ikke diskrimi-

neres mellem systembrugere.

§ 38, stk. 1 indeholder regler om, at transmissionsselskaber, transmissions-

systemejere, systemoperatører og LNG-selskaber ikke må diskriminere mel-

lem systembrugere.

Det foreslås i

§ 20, stk. 1. 1. pkt., § 36 a, stk. 1,

§ 38, stk. 1,

i lov om

gasforsyning, at der efter ordet »priser« indsættes ordet »vilkår«.

Formålet med ændringen er at sikre en mere ensartet omtale af de kontrak-

tuelle forhold, der indgår i aftalerne mellem infrastrukturselskab og system-

bruger i forbindelse med adgangen. Der er i lov om gasforsyning konstateret

en uregelmæssighed i forhold til denne omtale, hvor det under tiden omtales

som betingelser eller vilkår.

Det foreslåede vil medføre, at der i § 20, stk. 1. 1. pkt., § 36 a, stk. 1, og §

38, stk. 1 fremadrettet vil være en eksplicitering af, at en del af adgangen til

systemet vedrører, en række kontraktuelle vilkår og betingelser. Det fore-

slåede vil ikke medføre materielle ændringer, da der er tale om en sproglig

præcisering ved, at der hidtil ved betingelser, indholdsmæssigt har skullet

forstås kontraktuelle vilkår og betingelser. Det foreslåede vil ikke medføre

ændringer i forhold til måden de kontraktuelle vilkår og betingelser frem-

bringes, godkendes og offentliggøres på. Infrastrukturselskaberne vil såle-

Side 91/153

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 123: Orientering fra Klima- Energi og Forsyningsministeriet om at lovforslag sendes i høring

UDKAST

des fortsat i dialog med markedet udarbejde betingelserne og vilkårene,li-

gesom Forsyningstilsynet fortsat vil skulle godkende de pågældende vilkår

og betingelser. Endelig vil der fortsat være krav om offentliggørelse af de

godkendte vilkår og betingelser.

Til nr. 14 [om § 20 a, stk. 2, 2. pkt.]

Det fremgår af § 20 a, stk. 2, i lov om gasforsyning, at lager- og transmissi-

onsselskaber eller transmissionssystemejere og systemoperatører offentlig-

gør en gang om året deres kommercielle hovedvilkår for adgang til lagerfa-

ciliteter, linepack og andre hjælpefunktioner. Inden fastsættelse af vilkårene

høres lager- og transmissionsselskabernes eller transmissionssystemejernes

og systemoperatørernes brugere herom.

§ 20 a, stk. 2, i lov om gasforsyning, indeholder processuelle regler om,

hvordan forhandlet adgang og de tilhørende vilkår og betingelser herfor,

fastsættes, hvor der stilles krav om, at brugerne skal høres forinden fastsæt-

telsen.

Det foreslås i

§ 20 a, stk. 2, 2. pkt.,

i lov om gasforsyning, at sætningen

»lager- og transmissionsselskabernes eller transmissionssystemejernes og

systemoperatørernes brugere« ændres til sætningen »de relevante system-

brugere«.

Formålet med ændringen er en ordlydsmæssig forsimpling af bestemmelsen

uden materielle ændringer. Dermed er der tale om en ordensmæssig æn-

dring.

Det foreslåede vil medføre, at hver enkelt systembrugergruppe ikke eksplicit

omtales i forbindelse med kravet om høring forinden fastsættelse af vilkår

og betingelser for forhandlet adgang. Den foreslåede ændring vil ikke med-

føre materielle ændringer, da der inden for det metanbaserede gassystem

fortsat alene vil være mulighed for forhandlet adgang til lager og linepack,

og dertil vil alene udvalgte grupper af systembrugerne være relevante hø-

ringsparter. Den foreslåede ændring vil ikke medføre materielle ændringer

for det brintbaserede gassystem, da spørgsmålet om adgangstype

–

forhand-

let eller reguleret

–

fastsættes andet steds som i lovens § 20, stk. 1, og § 20

a, stk. 1, samt den bagvedliggende EU-regulering.

Til nr. 15 [om § 23, stk. 1]

Side 92/153

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 123: Orientering fra Klima- Energi og Forsyningsministeriet om at lovforslag sendes i høring

UDKAST

Det fremgår af § 23, stk. 1, i lov om gasforsyning, at for at få adgang til

benyttelse af systemet skal brugerne opfylde de krav, der er fastsat herfor,

jf. stk. 3.

Det fremgår af § 23, stk. 2, i lov om gasforsyning, at for at kunne blive

tilsluttet systemet skal anlæg og installationer opfylde fastsatte tekniske

krav og standarder.

Det fremgår af § 23, stk. 3, i lov om gasforsyning, at klima-, energi- og

forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om de i stk. 1 og 2

nævnte forhold, herunder bestemme at visse tekniske krav og standarder for

tilslutning til samt krav for benyttelse af systemet skal fastsættes af trans-

missionsselskaber eller transmissionssystemejere og systemoperatører.

§ 23 i lov om gasforsyning, giver hjemmel til, at der kan fastsættes tekniske

krav og standarder for tilslutning og benyttelse af systemet. Bestemmelsen

er i sin nuværende form udarbejdet i forbindelse med den fulde markedsåb-

ning af gasmarkedet

–

liberalisering

–

i 2004 (2003-direktivet). Ifølge de

specielle bemærkninger til § 23, fastsatte transmissionsselskaber i samar-

bejde med distributions-, lager- og LNG-selskaber regler for benyttelse af

systemet (regler for gastransport) i medfør af den oprindelige § 23 i lov om

naturgasforsyning, jf. Folketingstidende 2003-04, tillæg A, side 8270-8271.

Det bemærkes, at det materielle indhold af § 23 og de tidligere regler for

gastransport er blevet videreført som et eksplicit krav til Energinet om fast-

sættelse af betingelser for gastransport, som landets transmissionsselskab og

den, der på gasområdet varetager systemansvarlig virksomhed, i medfør af

§ 5 i bekendtgørelse nr. 1818 af 28. december 2023 om systemansvarlig

virksomhed og anvendelse af gassystemet.

Hjemlen til at fastsætte tekniske krav og standarder, som omfattet af krav

om notifikation i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets di-

rektiv (EU) 2015/1535 af 9, september 2015 om en informationsprocedure

med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssamfun-

dets tjenester, fremgår udelukkende af § 23.

Hertil bemærkes dog netop, at regler for gastransport, altid har omfattet an-

det og mere end tekniske krav og standarder, som omfattet af krav om noti-

fikation i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

Side 93/153

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 123: Orientering fra Klima- Energi og Forsyningsministeriet om at lovforslag sendes i høring

UDKAST

(EU) 2015/1535 af 9, september 2015 om en informationsprocedure med

hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets

tjenester. Navnlig har regler for gastransport altid omfattet også vilkår og

betingelser (krav) for benyttelse af systemet. Det vil sige elementer, som

optræder som kontraktuelle privatretlige forhold, og dermed noget ud over

tekniske krav og standarder som omfattet af krav om notifikation i overens-

stemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1535 af

9, september 2015 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske

forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester.

Ifølge de specielle bemærkninger til § 23, er andre end transmissionsselska-

bers vilkår og betingelser reguleret andre steder i loven, jf. Folketingsti-

dende 2003-04, tillæg A, side 8270-8271. Det vil sige muligheden for at

fastsætte kontraktuelle vilkår og betingelser, som skal offentliggøres og som

skal påses af Forsyningstilsynet også følger af lovens § 20 og § 36 a, jf. §

40.

Det fremgår af § 35 b, i lov om gasforsyning, at distributions- og transmis-

sionsselskaber eller transmissionssystemejere og systemoperatører kan fast-

sætte nødvendige krav om, at opgraderet biogas, der ønskes injiceret i di-

stributions- eller transmissionssystemet, leveres ved et givet gastryk og en

given brændværdi. Ifølge de specielle bemærkninger til § 35 b, er det fast-

lagt at distributions- eller transmissionsselskaber kan fastsætte nødvendige

tekniske krav og standarder for den opgraderede biogas, der ønskes injiceret,

jf. Folketingstidende 2011-12, tillæg A, L 182 som fremsat, side 23-25.

§ 35 b, i lov om gasforsyning, optræder dermed som en eksplicit særregule-

ring af muligheden for at fastsætte tekniske krav og standarder for opgrade-

ringsanlæg for biogas til at blive tilsluttet og løbende benytte systemet - no-

get der ellers er mulighed for i medfør af lovens § 23, stk. 1 og 2.

Det foreslås at ændre

§ 23,

i lov om gasforsyning.

Det foreslås i § 23,

stk. 1,

i lov om gasforsyning, at »adgang til systemet er

betinget af, at systembrugere lever op til og overholder tekniske krav og

standarder, herunder leveringskvalitet, og vilkår og betingelser for benyt-

telse af systemet«.

Formålet med ændringen er en præcisering af anvendelsesområdet for § 23,

stk. 1, set i forhold til det gældende anvendelsesområde for § 35 b. Formålet

Side 94/153

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 123: Orientering fra Klima- Energi og Forsyningsministeriet om at lovforslag sendes i høring

UDKAST

er også, at videreføre og præcisere det materielle indhold efter § 35 b, som

foreslås ophævet. Det materielle indhold af § 35 b indeholdes allerede i dag

af den gældende § 23, stk. 1, hvorefter adgangen til og benyttelse af systemet

er betinget af, at systembrugerne opfylder blandt andet fastsatte tekniske

krav og standarder som et givent gastryk og en given brændværdi (leve-

ringskvalitet). Endelig er formålet også at forenkle lov om gasforsyning ved

at samle det materielle indhold af den gældende § 23, stk. 1-2 i et stykke,

særligt da dele, der skal notificeres i henhold til Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv (EU) 2015/1535 af 9, september 2015 om en informations-

procedure med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for informati-

onssamfundets tjenester, ikke nødvendigvis begrænser sig til det gældende

§ 23, stk. 2, men allerede i dag kan angå forhold omfattet af den gældende

§ 23, stk. 1.

Den foreslåede ændring af § 23, stk. 1, vil først og fremmest medføre en

forenkling af reglen, da det gældende stk. 2 foreslås indarbejdet i stk. 1.

Herudover vil det foreslåede indarbejde ordlyden fra den gældende § 35 b,

der foreslås ophævet, med henblik på at tydeliggøre omfanget af hjemlen til

at fastsætte såvel tekniske krav og standarder som vilkår og betingelser for

anvendelse af systemet generelt

–

også for opgraderingsanlæg for biogas og

andre typer producenter.

Det foreslåede vil også medføre, at der fortsat sondres mellem vilkår og be-

tingelser over for tekniske krav og standarder, hvor sidstnævnte kan kræve

notifikation i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direk-

tiv (EU) 2015/1535 af 9. september 2015 om en informationsprocedure med

hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets

tjenester. Hertil vil det foreslåede navnlig medføre, at det vil være op til

infrastrukturselskaberne og andre myndigheder i øvrigt, selvstændigt at fo-

retage en vurdering af, hvilke dele af samlede komplekser som betingelser

for gastransport, der dels er kontraktuelle vilkår og betingelser, og hvilke

der dels er tekniske krav og standarder, som kræver notifikation i overens-

stemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1535 af

9. september 2015 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske

forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester.

Det foreslås i § 23,

stk. 2,

i lov om gasforsyning, at der fastsættes en bemyn-

digelse, hvorefter

»klima-,

energi- og forsyningsministeren kan fastsætte

nærmere regler om de i stk. 1 nævnte forhold, herunder bestemme, at visse

Side 95/153

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 123: Orientering fra Klima- Energi og Forsyningsministeriet om at lovforslag sendes i høring

UDKAST

tekniske krav og standarder for tilslutning til samt krav for benyttelse af sy-

stemet skal fastsættes af gasselskaber, eller den der varetager systemansvar-

lig virksomhed.«

Formålet med det foreslåede er at videreføre den gældende bemyndigelse i

§ 23, stk. 3, i lov om gasforsyning, men med den foreslåede forenkling af §

23.

Den foreslåede bemyndigelse vil medføre, at klima-, energi- og forsynings-

ministeren vil kunne fastsætte regler om infrastrukturselskabernes kontrak-

tuelle vilkår og betingelser i forhold til hensyn ved udformning af dem som

skal iagttages. Det foreslåede vil ikke medføre ændring af, at infrastruktur-

selskabernes kontraktuelle vilkår og betingelser fortsat skal anmeldes til

Forsyningstilsynet, jf. 40, i lov om gasforsyning. Men det foreslåede vil

medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndiges til at fast-

sætte regler om, at infrastrukturselskaberne eksempelvis skal iagttage sær-

lige risikoforhold, som eksempelvis relateret til eventuelle statslige udbud

af arealer til energiproduktion og eventuel tilhørende tilslutning i forbin-

delse med udarbejdelse af udbudsmaterialet. Det vil også kunne være hen-

syn til risici forbundet med forsinkelser af projekter, proces for systembru-

gernes manglende overholdelse af de kontraktuelle vilkår og betingelser

Den foreslåede bemyndigelse vil også medføre, at klima-, energi- og forsy-

ningsministeren vil kunne fastsætte regler om, hvilke tekniske standarder,

herunder leveringskvalitet, som skal iagttages og gælde for henholdsvis det

metanbaserede og brintbaserede gassystem.

Den foreslåede bemyndigelse vil herudover også medføre, at klima-, energi-

og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om, hvilke kontraktuelle

vilkår og betingelser, tekniske krav og standarder, der skal notificeres i over-

ensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1535

af 9, september 2015 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske

forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester.

Det foreslåede vil endelig også medføre, at klima-, energi- og forsynings-

ministeren for gasselskabernes udarbejdelse af betingelser og vilkår samt

tekniske krav og standarder, vil kunne fastsætte regler om opgavevaretagel-

sen mellem gasselskaberne, herunder navnlig den juridiske person der vare-

tager systemansvarlig virksomhed. Det foreslåede vil dermed på linje med

blandt andet bemyndigelsen i § 2 a, stk. 2, og § 12 a, stk. 4, sikre, at klima-

Side 96/153

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 123: Orientering fra Klima- Energi og Forsyningsministeriet om at lovforslag sendes i høring

UDKAST

, energi- og forsyningsministeren kan iagttage lovens formål om at tilrette-

lægge landets gasforsyning, herunder brintforsyning, i overensstemmelse

med hensynet til forsyningssikkerhed, samfundsøkonomi, miljø, forbruger-

beskyttelse og opfyldelse af EU-retlige forpligtelser vedrørende forsynings-

sikkerheden i EU, jf. § 1.

Til nr. 16 [overskriften før § 23 a]

Overskriften til § 23 a i lov om gasforsyning hedder ”Gasforsyningsafbry-

delser”.

Det foreslås at

overskriften

før § 23 a udgår som følge af, at § 23 a i lov om

gasforsyning foreslås ophævet.

Til nr. 17 [§ 23 a ophæves]

Den gældende § 23 a i lov om gasforsyning er en bemyndigelsesbestem-

melse, som fastsætter, at klima- energi- og forsyningsministeren kan fast-

sætte regler for at håndtere gasforsyningsafbrydelser i en gasforsyningskrise

inden for rammerne af gasforsyningssikkerhedsforordningen,

herunder

bl.a. om afgrænsning og inddeling af beskyttede kundegrupper, krav til sel-

skabers udarbejdelse, opbevaring og videresendelse af oplysninger til myn-

digheder om beskyttede og ikkebeskyttede kundegrupper og deres gasfor-

brug eller udstedelse af forbud mod forbrug af gas hos ikkebeskyttede kun-

degrupper.

Bemyndigelsen er udnyttet som hjemmelsgrundlag for den gældende be-

kendtgørelse om varetagelse af gasforsyningssikkerheden (BEK nr. 1349 af

27. november 2023), som bl.a. indeholder kapitler om Energinets opgaver,

beskyttede gaskunder og gasselskabers oplysningsforpligtelser.

Bestemmelsen er således afgrænset til de emneområder, som er reguleret i

gasforsyningssikkerhedsforordningen, jf. bestemmelsens formulering ”in-

den for rammerne af”.

Bestemmelsen er den eneste selvstændige paragraf om gasforsyningssikker-

hed (gasforsyningsafbrydelser) i den gældende lov om gasforsyning, idet de

få øvrige forpligtelser vedr. gasforsyningssikkerhed er indeholdt i generiske

bestemmelser om visse infrastrukturselskabers forskellige opgaver, jf. om-

talen i pkt. 2.4.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Side 97/153

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 123: Orientering fra Klima- Energi og Forsyningsministeriet om at lovforslag sendes i høring

UDKAST

Det foreslås, at

§ 23 a

i lov om gasforsyning ophæves, og at det materielle

indhold i bestemmelsen i stedet indarbejdes i relevante bestemmelser i det

foreslåede nye kapitel 4 i lov om gasforsyning, herunder i den foreslåede

nye bemyndigelsesbestemmelse i § 25, stk. 5.

Det foreslåede vil medføre, at alle selvstændige bestemmelser om gasforsy-

ningssikkerhed vil blive samlet i et nyt selvstændigt kapitel 4 i lov om gas-

forsyning. Dette vil give større klarhed og gennemskuelighed i lovgrundla-

get for gasforsyningssikkerhed.

Til nr. 18 [om §§ 24-25 i nyt kapitel 4 om gasforsyningssikkerhed]

I lov om gasforsyning er der ikke et selvstændigt kapitel eller sammenhæn-

gende bestemmelser om gasforsyningssikkerhed.

Der er heller ikke bestemmelser om myndighedsansvaret eller myndigheds-

opgaver inden for forsyningssikkerhed i den gældende lov om gasforsyning.

De få bestemmelser i lov om gasforsyning, som vedrører gasforsyningssik-

kerhed, er indeholdt i mere generelle bestemmelser om visse markedsaktø-

rers forskellige opgaver.

Det fremgår således af lov om gasforsyning, jf. lovens § 12, at et transmis-

sionsselskab, en transmissionssystemoperatør og en systemoperatør skal va-

retage en række opgaver.

En af disse opgaver er at ”varetage opgaver ved-

rørende forsyningssikkerheden i Danmark”, jf. § 12, stk.

1, nr. 3. Denne be-

stemmelse erstattede en tidligere ordlyd i samme bestemmelse, som fastsatte

entydigt, at Energinet havde ansvaret for forsyningssikkerheden i Danmark.

Ændringen blev foretaget i 2019 ved L 1294, og det fremgår bl.a. af lovbe-

mærkningerne til bestemmelsen, at ændringen har til formål at gøre det klart,

at opgaver for et transmissionsselskab alene vedrører en delmængde af det

samlede antal opgaver i forbindelse med at varetage forsyningssikkerheden

i Danmark. Således skal et transmissionsselskab alene varetage visse opga-

ver og dermed ikke har eneansvar for den samlede gasforsyningssikkerhed.

Bestemmelsen suppleres af en bestemmelse (§ 12 a), som fastsætter, at den,

der varetager systemansvarlig virksomhed, skal bidrage til at sikre, at der

skabes de bedst mulige betingelser for konkurrence på markeder for gas

samt forsyningssikkerhed i Danmark. Bestemmelsen henviser til § 12.

Side 98/153

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 123: Orientering fra Klima- Energi og Forsyningsministeriet om at lovforslag sendes i høring

UDKAST

Det fremgår samtidig af lov om gasforsyning (§ 15, stk. 1, nr. 3), at et lager-

selskab skal stille nødvendig lagerkapacitet til rådighed for de opgaver, som

er nævnt i § 12, stk. 1, nr. 3. Denne bestemmelse er indeholdt i en bredere

bestemmelse (§ 15) om et lagerselskabs generelle opgaver. Lagerselskaber

har således kun en pligt til at stille sig til rådighed over for transmissions-

selskaber og systemoperatører, og der er ikke hjemmel i den gældende lov

om gasforsyning (eller en afledt bekendtgørelse) for en myndighed til at på-

lægge lagerselskaber særskilte forsyningssikkerhedsopgaver, selvom oplag-

ring af gas (og dermed underjordiske lagerfaciliteter) er centrale for gasfor-

syningssikkerheden.

Lov om gasforsyning indeholder endelig en bestemmelse (§ 23 a), som be-

myndiger klima-, energi, og forsyningsministeren til at fastsætte regler om

bl.a. afgrænsning og inddeling af beskyttede kundegrupper, krav til selska-

bers udarbejdelse, opbevaring og videreforsendelse af oplysninger til myn-

digheder om beskyttede og ikkebeskyttede kundegrupper og deres gasfor-

brug eller udstedelse af forbud mod forbrug af gas hos ikkebeskyttede kun-

degrupper.

Bestemmelsen er knyttet direkte gasforsyningssikkerhedsforordningen og

giver mulighed for at fastsætte regler for at håndtere gasforsyningsafbrydel-

ser i en gasforsyningskrise inden for rammerne af gasforsyningssikkerheds-

forordningen. Bestemmelsen er altså afgrænset til de emneområder, som er

reguleret i gasforsyningssikkerhedsforordningen, og er i dag en del af hjem-

melsgrundlaget for den gældende bekendtgørelse om varetagelse af gasfor-

syningssikkerheden, jf. de specielle bemærkninger til lovforslagets nr. 17.

Gasforsyningssikkerhedsforordningen (artikel 3) fastsætter i øvrigt,

at ”gas-

forsyningssikkerheden er et fælles ansvar, som påhviler naturgasvirksom-

hederne, medlemsstaterne, navnlig gennem deres kompetente myndigheder,

og Europa-Kommissionen, inden for deres respektive aktivitets- og kompe-

tenceområder”.

Termen ”naturgasvirksomheder” i gasforsyningssikkerhedsforordningen

svarer til ”gasselskaber” i lov om gasforsyning. I loven (§ 6, nr. 12)) er gas-

selskaber defineret som ”enhver fysisk eller juridisk person, der varetager

mindst én af følgende funktioner: Produktion, transmission, distribution,

forsyning, køb eller oplagring af gas, herunder LNG, og som er ansvarlig

Side 99/153

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 123: Orientering fra Klima- Energi og Forsyningsministeriet om at lovforslag sendes i høring

UDKAST

for de kommercielle, tekniske eller vedligeholdelsesmæssige opgaver i for-

bindelse med disse funktioner, men ikke er forbruger.” Gasselskaber i lov

om gasforsyning omfatter dog også virksomhed inden for brint.

Der er heller ikke nogen retlige bestemmelser, som fastslår, at Energistyrel-

sen er den kompetente myndighed i Danmark i forhold til de myndigheds-

opgaver, som fremgår direkte af gasforsyningssikkerhedsforordningen, eller

opgaver, som har ophæng i gasforsyningssikkerhedsforordningens mulighe-

der. Gasforsyningssikkerhedsforordningen fastsætter, at hver medlemsstat

skal udpege en kompetent myndighed og offentliggøre navnet på sin kom-

petente myndighed, jf. forordningens artikel 3, stk. 2 og 3. Energistyrelsen

er administrativt udpeget til at være den kompetente myndighed over for

Europa-Kommissionen.

Det foreslås, at der indsættes et

nyt kapitel 4 om gasforsyningssikkerhed

lov om gasforsyning.

Det foreslåede har til formål at fastsætte en sammenhængende lovramme for

gasforsyningssikkerhed i lov om gasforsyning, hvilket er nyt. Det foreslåede

kapitel 4 vil dermed også have til formål at fremhæve gasforsyningssikker-

hed som et særskilt og vigtigt reguleringsområde, ligesom kapitlet har til

formål at fremhæve og styrke Energistyrelsens centrale rolle inden for gas-

forsyningssikkerhed i lov om gasforsyning, herunder at styrke ministerens

kompetence til at pålægge og delegere opgaver inden for gasforsyningssik-

kerhed til en bredere kreds af aktører.

(Til § 24, stk. 1)

Efter det foreslåede

§ 24, stk. 1, 1. pkt.,

påhviler gasforsyningssikkerheden

i Danmark klima-, energi- og forsyningsministeren, gasselskaber og rele-

vante myndigheder.

Det foreslåede vil fastsætte en ramme for myndighedsansvaret, og det vil

desuden medføre, at det kommer til at fremgå direkte i den danske lov om

gasforsyning - som en indledende bestemmelse i det foreslåede nye kapitel

om gasforsyningssikkerhed - at ansvaret for forsyningssikkerheden inden

for gassektoren er bredt og kan involvere flere forskellige aktører på gas-

markedet. Det vil sige, at ansvaret ikke alene påhviler en kompetent myn-

dighed eller Energinet som udøver af systemansvarlig virksomhed.

Side 100/153

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 123: Orientering fra Klima- Energi og Forsyningsministeriet om at lovforslag sendes i høring

UDKAST

Det foreslåede vil ikke i sig selv afføde forpligtelser eller rettigheder for de

relevante aktører, men det knæsætter et forsyningssikkerhedsmæssigt

grundprincip om ansvaret og de relevante myndigheder og markedsaktører.

Det foreslåede vil fungere som en rammesættende bestemmelse for det, som

i øvrigt foreslås i kapitel 4.

Efter det foreslåede

§ 24, stk. 1, 2. pkt.,

udfører klima-, energi- og forsy-

ningsministeren, gasselskaber og relevante myndigheder opgaver og bidra-

ger til gasforsyningssikkerheden inden for deres respektive kompetence- og

aktivitetsområder.

Det foreslåede har til formål at fastsætte overordnet juridisk ramme, der kan

virke som grundlag for at fastsætte nærmere bestemmelser om forpligtelser

for forskellige aktører, herunder en bred bemyndigelse for ministeren til at

fastsætte mere detaljerede regler om konkrete opgaver og forpligtelser for

forskellige aktører i forskellige situationer.

Det foreslåede har et indhold, der er kalkeret over den indledende bestem-

melse i gasforsyningssikkerhedsforordningen (artikel 3), som fastslår, at

gasforsyningssikkerheden er et fælles ansvar, som både påhviler myndighe-

der (navnlig den kompetente myndighed) og naturgasvirksomheder samt

Europa-Kommissionen.

Det foreslåede vil medføre, at det kommer til at fremgå direkte af lov om

gasforsyning, at ansvaret for gasforsyningssikkerheden både påhviler gas-

selskaber og myndigheder

–

med fokus på klima-, energi- og forsyningsmi-

nisteren.

Tidligere lå ansvaret for gasforsyningssikkerheden i Danmark som nævnt

entydigt hos transmissionsselskabet i henhold til lov om gasforsyning, og

andre aktører har derfor ikke opfattet gasforsyningssikkerhed som deres an-

svarsområde. Det er vigtigt, at aktører i gasmarkedet kan læse og forstå di-

rekte fra lov om gasforsyning, at de kan blive pålagt handlepligter løbende

eller i krisesituationer for at bidrage til at sikre gasforsyningssikkerheden

som en offentlig serviceforpligtelse.

Et eksempel kunne være pligten (og rettigheden) for distributionsselskabet

til at gå ind fysisk og lukke for gasforsyningen hos de største danske gasfor-

brugende virksomheder, som er ikke-beskyttede gaskunder i en nødsitua-

tion, hvis disse virksomheder ikke efterkommer et påbud om, at reducere

Side 101/153

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 123: Orientering fra Klima- Energi og Forsyningsministeriet om at lovforslag sendes i høring

UDKAST

eller stoppe for deres gasforbrug. Dette kan være en nødvendig foranstalt-

ning i en nødsituation, men det er også en særdeles indgribende foranstalt-

ning, som kræver klar lovhjemmel.

Til § 24, stk. 2

Efter det foreslåede § 24,

stk. 2,

udpeger klima-, energi- og forsyningsmini-

steren den kompetente myndighed for Danmark i medfør af artikel 3, stk. 2,

i gasforsyningssikkerhedsforordningen. Den kompetente myndighed skal

sikre gennemførelsen af de opgaver, som er fastsat i denne forordning.

Det foreslåede vil medføre, at det vil komme til at fremgå direkte af lov om

gasforsyning, at ministeren udpeger den kompetente myndighed efter gas-

forsyningssikkerhedsforordningen, og at ministeren derfor har kompetencen

til at udføre alle de opgaver, som den kompetente myndighed skal eller kan

udføre med afsæt i gasforsyningssikkerhedsforordningen.

Det vurderes, at det er hensigtsmæssigt, at det kan læses og forstås direkte

af lov om gasforsyning, at ministeren udpeger den kompetente myndighed i

Danmark for de opgaver, som den nationalt udpegede kompetente myndig-

hed skal eller kan udføre med udgangspunkt i gasforsyningssikkerhedsfor-

ordningen. Der er således en tæt sammenhæng mellem gasforsyningssikker-

hedsforordningen og de opgaver, som skal udføres nationalt. Gasforsynings-

sikkerhedsforordningen fastsætter f.eks., at hver medlemsstat skal lave fo-

rebyggende handlingsplaner og nødplaner for at forebygge og håndtere nød-

situationer, og de enkelte aktørers opgaver skal beskrives. Men medlems-

staten fastsætter selv forpligtelser for forskellige aktører, og forpligtelserne

vil skulle have tilstrækkelig national hjemmel og i det hele taget spille sam-

men med nationale bestemmelser

Det forventes, at Energistyrelsen vil blive udpeget til den kompetente myn-

dighed, og at den formelle udpegning vil ske ved en revision af bekendtgø-

relsen om Energistyrelsens opgaver og (delegationsbekendtgørelsen), så det

kan læses og forstås direkte, at ministeren har udpeget Energistyrelsen, og

at Energistyrelsen har ansvaret for alle de opgaver, som den nationale kom-

petente myndighed skal eller kan udføre i henhold til gasforsyningssikker-

hedsforordningen.

Side 102/153

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 123: Orientering fra Klima- Energi og Forsyningsministeriet om at lovforslag sendes i høring

UDKAST

Det foreslåede vil således give sikkerhed hos gasmarkedets aktører og andre

myndigheder for, at Energistyrelsen har kompetence og legitimitet til at ud-

føre de myndighedsopgaver, som fremgår eller følger af gasforsyningssik-

kerhedsforordningen.

Der er ikke bestemmelser i den gældende lov om gasforsyning, som fast-

lægger ministerens ansvar og myndighedsopgaver over for gasmarkedets

aktører eller måden, som ministeren kan eller skal udøve sine beføjelser på.

De beføjelser, som ministeren udøver i dag, er således knyttet til det faktum,

at Energistyrelsen administrativt er udpeget til at være den kompetente myn-

dighed efter gasforsyningssikkerhedsforordningen og at ministeren (ved

Energistyrelsen) dermed har ansvaret for at gennemføre de opgaver, som

forordningen henlægger til den kompetente myndighed i medlemsstaten.

Til § 24, stk. 3

Efter det foreslåede § 24,

stk. 3,

har klima-, energi- og forsyningsministeren

det overordnede ansvar for at vurdere gasforsyningssikkerheden og fast-

sætte og koordinere foranstaltninger og samarbejde med danske myndighe-

der, gasselskaber og gaskunder for at sikre gasforsyningssikkerheden i Dan-

mark, jf. tillige stk. 2.

Det foreslåede vil medføre, at det vil fremgå af i lov om gasforsyning, at

ministeren har det faglige ansvar for at vurdere gasforsyningssikkerheden i

lyset af f.eks. risikovurderinger og scenarier for forsyningssituationen, og

for at fastlægge og koordinere det faglige arbejde med at sikre gasforsy-

ningssikkerheden i Danmark. Bestemmelsen vil således have et mere natio-

nalt sigte og fastlægge, at ministeren har myndighedsansvaret også for den

nationale planlægning og de nationale foranstaltninger og ordninger, som

ministeren vurderer, at der skal til for at sikre gasforsyningssikkerheden i

Danmark.

Ministeren vil skulle iværksætte de foranstaltninger, som ministeren vurde-

rer kan bidrage systemmæssigt og samfundsøkonomisk effektivt til at sikre

det niveau for gasforsyningssikkerhed, som ministeren til enhver tid vurde-

rer er nødvendigt. Det vil kunne være tiltag, som ministeren selv udfører,

eller det kan være tiltag, som kræver en indsats fra udvalgte gasselskaber

eller større gasforbrugende virksomheder, og som ministeren typisk koordi-

nerer og fastlægger rammerne for.

Side 103/153

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 123: Orientering fra Klima- Energi og Forsyningsministeriet om at lovforslag sendes i høring

UDKAST

Både fastlæggelse af de overordnede rammer for gasforsyningssikkerheden

og koordinering af foranstaltninger og valg af konkrete tiltag vil kræve et

solidt samarbejde mellem ministeren og markedets aktører, og den foreslå-

ede bestemmelse har derfor også til formål at gøre det klart, at ministeren

skal samarbejde bredt med gasselskaberne. Det vil naturligvis være i forhold

til Energinet som udøver af systemansvarlig virksomhed, som ministeren

allerede i dag samarbejder tæt med, men det vil også omfatte de øvrige for-

syningskritiske infrastrukturselskaber Det gælder ikke mindst det danske

distributionsselskab (Evida), hvis operationelle opgaver i forbindelse med

balancering af distributionssystemet og netplanlægning vil spille en stadig

vigtigere rolle for gasforsyningssikkerheden i takt med, at det danske gas-

forbrug overgår til at blive dækket med gas fra biogasanlæg, som producerer

og leverer opgraderet biogas til distributionssystemet

–

dvs. uden behov for

at dække de danske gaskunders forbrug med importeret gas eller gas fra de

danske nordsøfelter via det overordnede transmissionssystem.

Det forudsættes, at ministeren vil samarbejde tæt med de største gasforbrug-

ende virksomheder, som har status af ikke-beskyttede gaskunder, og som

kan blive påbudt at skulle reducere eller stoppe deres gasforbrug i en erklæ-

ret nødsituation (emergency).

et Det intense arbejde med gasforsyningssikkerhed under gaskrisen (2022)

har vist, at der er behov for et tættere samarbejde med gaskunderne. Det

gælder især de ikke-beskyttede gaskunder, som omfatter de største danske

gasforbrugende virksomheder, hvoraf mange producerer samfundskritiske

produkter. Den danske nødplan er derfor blevet ændret således, at visse

ikke-beskyttede gaskunder er kategoriseret som ikke-beskyttede gaskunder

med et samfundskritisk gasforbrug, og hvor en afbrydelse af disse gaskun-

ders gasforbrug i en nødsituation vil have en vidtrækkende og uacceptabel

påvirkning af det danske samfund. Denne kategorisering inden for denne

særlige gruppe af gaskunder (de største danske virksomheder) vil stedse

kræve en tæt dialog, hvor der vil være et stort behov for at kunne give infor-

mationer til og få informationer mv. fra virksomhederne om deres produk-

tion, produkter og produktionsapparat for bl.a. at kunne vurdere deres mu-

ligheder for at gå over til alternative brændsler i produktionen eller konse-

kvenserne for virksomheden, hvis deres gasforsyning bliver afbrudt.

Det vil også være afgørende, at der er et veletableret tydeligt samarbejde

med forskellige myndigheder

–

både i forbindelse med den generelle gas-

forsyningssikkerhed, men særligt i krisesituationer, hvor der både kan være

Side 104/153

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 123: Orientering fra Klima- Energi og Forsyningsministeriet om at lovforslag sendes i høring

UDKAST

en usikker gasforsyning og en øget risiko for sabotage mod den forsynings-

kritiske energiinfrastruktur. Disse sektormyndigheder vil for eksempel være

Beredskabsstyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen, Fødevarestyrelsen, Lægemiddel-

styrelsen, Miljøstyrelsen m.fl.

Energistyrelsen varetager i praksis ministerens ansvar for arbejdet med gas-

forsyningssikkerhed, og Energistyrelsen udfører rollen via delegation fra

ministeren, jf. omtalen i lovforslagets pkt. 2.4.1. Energistyrelsens rolle som

kompetent myndighed for Danmark i henhold til gasforsyningssikkerheds-

forordningen forventes i forlængelse heraf tydeliggjort i bekendtgørelsen

om Energistyrelsens opgaver og beføjelser.

Det foreslås, at forslaget til stk. 3 vil henvise til det foreslåede stk. 2 via

ordlyden ”jf. stk. 2”.

Stk. 2 handler om ministerens ansvar og opgaver i henhold til gasforsynings-

sikkerhedsforordningen, og henvisningen har til formål at præcisere den

tætte sammenhæng mellem ministerens tiltænkte ansvar i henhold til lov om

gasforsyning og det ansvar, som den kompetente myndighed har efter gas-

forsyningssikkerhedsforordningen. Gasforsyningssikkerhedsforordningen

har fokus på gasforsyningssikkerheden i Unionen, men de enkelte medlems-

lande har et stort nationalt råderum til at vælge nationale strategier og mo-

deller, samt tildele forskellige aktører forskellige roller i forhold til at leve

op til gasforsyningssikkerhedsforordningens fælles krav.

Meget af det praktiske arbejde med gasforsyningssikkerhed vil være knyttet

til planlægning og arbejde med forebyggende handlingsplaner og nødplaner

mv., som er opgaver, der er obligatoriske henhold til gasforsyningssikker-

hedsforordningen. Disse planer skal også dække regionale foranstaltninger

og samarbejder, ligesom gassolidaritet mellem medlemsstaterne i krisesitu-

ationer er blevet et vigtigt emne i lyset af gaskrisen og behovet for at fjerne

afhængigheden af enkelte gaskilde.. Gasforsyningssikkerhed vil således

hele tiden skulle betragtes som både et nationalt, regionalt og europæiske

anliggende.

Til § 25, stk. 1

I lov om gasforsyning er der enkelte bestemmelser om bl.a. transmissions-

selskabers/systemoperatørers forpligtelser til at varetage opgaver i forhold

til gasforsyningssikkerhed og distributionsselskabers/lagerselskabers for-

pligtelser til at bistå transmissionsselskaber/systemoperatører i forhold til

Side 105/153

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 123: Orientering fra Klima- Energi og Forsyningsministeriet om at lovforslag sendes i høring

UDKAST

gasforsyningssikkerhed, jf. pkt. 2.4.1. i lovforslagets almindelige bemærk-

ninger.

Der er ikke bestemmelser om andre aktører, og dermed ikke om de gassel-

skaber, som konkret forsyner gasforbrugere med gas..

En ”forbruger” er i lov om gasforsyning (§ 6, nr. 8) defineret som ”en kunde,

som køber gas til eget forbrug”, dvs. definitionen omfatter både virksomhe-

der og private gaskunder som slutkunder.

Gasselskaber, som forsyner forbrugere med gas, benævnes gasleverandører.

Gasleverandører er som udgangspunkt ikke reguleret eller kontrolleret i for-

hold til, hvordan de disponerer på energimarkederne, og der er ikke bestem-

melser i den gældende lov om gasforsyning, som giver mulighed for at på-

lægge gasleverandører særlige pligter eller opgaver i forhold til gasforsy-

ningssikkerhed.

Der er dog en bemyndigelse i § 23 a i lov om gasforsyning, som giver mi-

nisteren ret til at fastsætte regler med henblik på at håndtere gasforsynings-

afbrydelser i en gasforsyningskrise inden for rammerne af gasforsyningssik-

kerhedsforordningen. Bestemmelsen er knyttet til og afgrænset af gasforsy-

ningssikkerhedsforordningens ramme, og forordningen indeholder ikke

konkrete, materielle bestemmelser om konkrete forpligtelser for forskellige

typer gasselskaber. Der er derimod generelle krav om, at det forskellige ak-

tørers evt. forpligtelser skal være beskrevet i de nationale forebyggende

handlingsplaner og nødplaner. De nationale forebyggende handlingsplaner

og nødplaner er grundlæggende administrative og beskrivende planer, der

ikke er knyttet sanktionsmuligheder til. Gasforsyningssikkerhedsforordnin-

gen har heller ikke sanktionsbestemmelser eller krav til, hvordan sanktioner

i national ret skal gennemføres. Det fremgår dog af lov om gasforsyning, at

overtrædelser af gasforsyningssikkerhedsforordningen kan straffes med

bøde, jf. lovens § 49, stk. 2.

Den gældende lov om gasforsyning fastsætter, at medmindre højere straf er

forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde, den der undlader at ef-

terkomme påbud eller forbud efter loven, jf. § 49, stk. 1, nr. 6. Det betyder

at hvis der er hjemmel til at udstede påbud eller forbud til en given aktør, så

er der også hjemmel til at sanktionere manglende efterlevelse.

Side 106/153

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 123: Orientering fra Klima- Energi og Forsyningsministeriet om at lovforslag sendes i høring

UDKAST

Efter det foreslåede i

§ 25, stk. 1,

kan klima-, energi- og forsyningsministe-

ren pålægge gasselskaber, som forsyner danske gasforbrugere med gas, spe-

cifikke opgaver til sikring af gasforsyningssikkerheden i Danmark.

Det foreslåede vil give hjemmel til, at ministeren kan pålægge gasselskaber,

som forsyner forbrugere på det danske marked med gas, konkrete opgaver

for at bidrage til at sikre gasforsyningssikkerheden.

Det foreslåede vil give hjemmel i lov om gasforsyning til at kunne pålægge

specifikke pligter til gasleverandører og til at kunne fastsætte mere detalje-

rede regler om evt. handlepligter i en bekendtgørelse (gasforsyningssikker-

hedsbekendtgørelsen). Og det vil gøre det muligt at sanktionere overtrædel-

ser.

Det bemærkes, at gasforsyningssikkerheden til enhver tid skal sikres på den

mindst indgribende og mest omkostningseffektive måde, og både gasprodu-

center og gasleverandører skal have ret til at disponere og konkurrere frit i

det indre energimarked. Men de selskaber, der rent faktisk producerer gas-

sen eller forsyner de danske gaskunder med gas, bør dog kunne pålægges

særlige pligter, hvis det vurderes at være nødvendigt

–

enten som en fore-

byggende foranstaltning eller i en konkret krisesituation.

Til § 25, stk. 2Efter det foreslåede i § 25,

stk. 2,

kan klima-, energi- og for-

syningsministeren pålægge forsyningskritiske gasinfrastrukturselskaber

specifikke forebyggende eller afhjælpende foranstaltninger til sikring af

gasforsyningssikkerheden, herunder nødvendige foranstaltninger for i en er-

klæret nødsituation at sikre gasforsyningen til beskyttede gaskunder eller

foretage fysisk afbrud af ikke-beskyttede gaskunder, som uberettiget forbru-

ger gas.

Det foreslåede skal bl.a. forstås på baggrund af den gældende bestemmelse

i § 12, stk. 1, nr. 3, i lov om gasforsyning, som blot fastsætter, at et trans-

missionsselskab, en transmissionssystemejer og en systemoperatør skal ”va-

retage opgaver vedrørende forsyningssikkerheden

i Danmark.”

Det foreslåede vil præcisere, at forsyningskritiske gasinfrastrukturselskaber

ikke blot varetager opgaver på eget initiativ, men at de forsyningskritiske

infrastrukturselskaber også skal handle på baggrund af de faglige vurderin-

ger og strategiske beslutninger, som ministeren træffer på området. Det for-

ventes for eksempel, at ministeren fastsætter de scenarier og principper for

Side 107/153

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 123: Orientering fra Klima- Energi og Forsyningsministeriet om at lovforslag sendes i høring

UDKAST

forsyning og forsyningssikkerhed mv., som Energinet vil skulle lægge til

grund for sine indkøb af ydelser ( for eksempel nødlagerkapacitet og fysisk

gas til nødlager) for at sikre gasforsyning til de danske beskyttede gaskunder

i en nødsituation.

Det foreslåede har endvidere til formål at sikre, at ingen ikke-beskyttede

gaskunder forbruger gas uberettiget. Det foreslåede vil på denne baggrund

sikre det nødvendige hjemmelsgrundlag for afbrud af ikke-beskyttede gas-

kunder for at sikre forsyningen til de beskyttede gaskunder, som for eksem-

pel. husholdninger, hospitaler og plejehjem, der er de mest sårbare gasfor-

brugere.

Afbrydelse af ikke-beskyttede gaskunder vil efter det foreslåede ske ved, at

Energinet eller distributionsselskabet (Evida) sender teknikere ud for at af-

bryde forsyningen fysisk på virksomhedens adresse, såfremt den pågæl-

dende virksomhed ikke selv reducerer eller stopper sit gasforbrug efter at

have fået påbud om at gøre det. Stort set alle danske gasforbrugere er koblet

på distributionssystemet, så i praksis vil det være distributionsselskabet,

som vil skulle gennemføre det fysiske afbrud.

Fysisk afbrud på en privatadresse er et særdeles intensivt indgreb i forhold

den berørte virksomhed, og det vurderes derfor, at det er nødvendigt at sikre

direkte lovhjemmel i lov om gasforsyning for at kunne påbyde denne kon-

krete opgave. Der henvises i øvrigt til det omtalte i lovforslagets pkt. 2.4.1

om gasforsyningssikkerhedsforordningens krav (artikel 10, stk. 1) i forhold

til at forhindre, at ikke-beskyttede gaskunder uberettiget forbruger gas.

Der kan dog også være tilfælde, hvor et forsyningskritisk infrastruktursel-

skab selv kunne have interesse i at modtage et formelt påbud om at udføre

en særlig handling. Det kunne for eksempel være ved en særlig ressource-

krævende eller omkostningstung foranstaltning, hvor et påbud kan give sel-

skabet en større regulatorisk sikkerhed for opgavens nødvendighed og ud-

førelse i forhold til selskabets ejer eller ledelse eller i forhold til den natio-

nale regulerende myndighed. Den regulerende myndighed skal godkende

metoder for tariffastsættelse og betingelser for adgang hos bl.a. transmissi-

onsselskaber, systemoperatører og distributionsselskaber, jf. § 36 a, stk. 1, i

lov om gasforsyning. Som udgangspunkt er det forbrugerne, der betaler for

omkostningerne til gasforsyningssikkerhed via deres tariffer, og den natio-

nale regulerende myndighed skal godkende de metoder, som ligger til grund

for de tariffer, som de regulerede selskaber opkræver.

Side 108/153

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 123: Orientering fra Klima- Energi og Forsyningsministeriet om at lovforslag sendes i høring

UDKAST

Ministerens adgang til at give påbud er efter det foreslåede begrænset til

forsyningskritiske infrastrukturselskaber. Dette skal forstås på baggrund af,

at der inden for energi- og forsyningssektoren tales om forsyningskritiske

infrastrukturselskaber, og at disse selskaber har en særlig position

–

de er

forsyningskritiske

–

i forhold til at sikre gasforsyningssikkerheden som en

samfundsopgave. Ud over Energinet som udøver af systemansvarlig virk-

somhed vil andre infrastrukturselskaber efter omstændighederne kunne

være kritiske for gasforsyningssikkerheden, og vil kunne indgå formelt i

(sam)arbejdet om gasforsyningssikkerhed, ligesom de vil kunne få pålagt

konkrete opgaver efter behov.

Det vil være gaslagerselskaber (ansvarlig for driften af de underjordiske

gaslagre) , som er strategisk vigtige i en nødsituation, hvor der mangler gas

i markedet, men som i dag kun har pligt til at stille lagerkapacitet og udtræk

til rådighed for de gasforsyningssikkerhedsopgaver, som systemoperatøren

udfører, jf. § 15, stk. 1, nr. 3, i lov om gasforsyning, som henviser tilbage til

§ 12, stk. 1, nr. 3, om transmissionsselskabers/systemoperatørers opgaver

inden for gasforsyningssikkerhed.

Distributionsselskaber (ansvarlig for driften af distributionssystemet) vil

også være forsyningskritiske gasinfrastrukturselskaber.

Andelen af opgraderet biogas er steget kraftigt over de seneste få år og for-

ventes at kunne dække hele det danske gasforbrug allerede i 2029. Næsten

al opgraderet biogas kommer ind i det danske gassystem via distributions-

systemet i modsætning til den fossile gas, som kommer ind i det danske

gassystem fra Nordsøen eller Tyskland. De handlinger, som vil skulle sikre

gasforsyningssikkerheden i en krisesituation, vil i høj grad skulle ske på di-

stributionsniveau. Det er også distributionsselskabet, som distribuerer gas-

sen og har forbrugsdata og stamdata for næsten alle danske gaskunder. I en

ultimativ nødsituation er det også distributionsselskabet, som skal tage ud

for at afbryde forsyningen fysisk hos de ikke-beskyttede gaskunder, som

aftager gas uberettiget i en gaskrise, hvor Danmark formelt har erklæret en

nødsituation.

Til § 25, stk. 3

Der er ikke lovbestemte regler om delegation i lov om gasforsyning.

Side 109/153

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 123: Orientering fra Klima- Energi og Forsyningsministeriet om at lovforslag sendes i høring

UDKAST

Gasforsyningssikkerhedsforordningen fastsætter, at medlemsstaterne kan

give den kompetente myndighed i en medlemsstat mulighed for at uddele-

gere specifikke opgaver, der er fastsat i forordningen, til andre organer, jf.

artikel 3, stk. 2. Delegerede opgaver efter forordningen skal varetages under

den kompetente myndigheds tilsyn, og at de skal specificeres i den forebyg-

gende handlingsplan og i nødplanen, jf. artikel 3, stk. 2.

Det fremgår endvidere af gasforsyningssikkerhedsforordningen, at foran-

staltninger til opretholdelse af gasforsyningssikkerheden, der er beskrevet i

en forebyggende handlingsplan og en nødplan, skal være klart definerede,

gennemsigtige, forholdsmæssige, ikkediskriminerende og kontrollerbare,

og de må ikke uretmæssigt forvride konkurrencen eller den effektive funk-

tion af det indre gasmarked, og de og må ikke bringe gasforsyningssikker-

heden i andre medlemsstater eller i Unionen i fare, jf. artikel 8, stk. 1.

Efter det foreslåede i § 25,

stk. 3,

kan klima-, energi- og forsyningsministe-

ren delegere operationelle og koordinerende opgaver til sikring af gasforsy-

ningssikkerheden, herunder opgaver fastsat i gasforsyningssikkerhedsfor-

ordningen, til forsyningskritiske gasinfrastrukturselskaber.

Det foreslåede vil medføre, at det kommer til at fremgå af lov om gasforsy-

ning, at ministeren kan delegere ansvaret for visse konkrete opgaver til for-

syningskritiske infrastrukturselskaber.

Det forventes, at Energistyrelsen i praksis vil være den delegerende myn-

dighed, jf. det anførte om delegation i lovforslagets pkt. 2.4.1.

Ministeren (Energistyrelsen) samarbejder allerede i dag tæt med Energinet

som udøver af systemansvarlig virksomhed, og samarbejdet er i væsentlig

grad aftalebaseret. Forsyningskritiske gasinfrastrukturselskaber vil efter det

foreslåede omfatte Energinet og gaslagerselskaber, men også distributions-

selskaber, idet distributionsselskaber fremadrettet vil skulle arbejde med at

tilpasse distributionssystemet til en mere alsidig gasproduktion og et mere

svingende gasforbrug og i det hele taget tilpasse distributionssystemet til en

situation, hvor gas (og brint) vil blive brugt anderledes end i dag. Forslaget

vil kunne medvirke til at sikre, at gasforsyningssikkerhed bliver et integreret

element i dette arbejde.

Operationelle eller koordinerende opgaver vil for eksempel kunne være at

koordinere og styre de foranstaltninger, som er nødvendige i forbindelse

med køb af forskellige ydelser for at kunne forsyne beskyttede gaskunder i

en erklæret nødsituation i henhold til gasforsyningssikkerhedsforordningen.

Side 110/153

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 123: Orientering fra Klima- Energi og Forsyningsministeriet om at lovforslag sendes i høring

UDKAST

Det vil typisk kunne være indkøb af ydelser hos gaslagerselskaber (for ek-

sempel nødlagerkapacitet og gas til nødlager), som Energinet vil skulle ind-

købe med afsæt i en tæt dialog med ministeren, der vurderer det beskyttel-

sesniveau og risikoscenarier mv., som indkøbet skal baseres på. Nødforsy-

ningsydelser bruges i kriseniveauet nødsituation (emergency), hvis gasmar-

kedet er brudt sammen og det ikke længere er muligt for markedets aktører

at købe tilstrækkelige mængder gas på de kommercielle gasmarkeder (kal-

det volumenhændelse i den danske nødplan) eller hvis der sker et nedbrud

på gasinfrastrukturen (kaldet infrastrukturhændelse i den danske nødplan).

Det foreslåede skal forstås på baggrund af den eksisterende generiske be-

stemmelse i lov om gasforsyning (§ 12, stk. 1, nr. 3) om, at et transmissi-

onsselskab, en transmissionssystemejer eller systemoperatør varetager op-

gaver vedrørende gasforsyningssikkerheden. Denne bestemmelse siger ikke

noget om, hvilke opgaver, der er eller kan være tale om, ligesom bestem-

melsen ikke fastsætter, hvordan evt. opgaver bliver sat i værk og skal udfø-

res. Det foreslåede vil fastsætte, at der vil være tale om delegation af opera-

tionelle og koordinerende opgaver til forsyningskritiske gasinfrastruktursel-

skaber.

Det foreslåede bemyndiger også ministeren til at kunne delegere specifikke

operationelle og koordinerende opgaver specifikt i medfør af gasforsynings-

sikkerhedsforordningen til forsyningskritiske gasinfrastrukturselskaber, jf.

formuleringen ”herunder opgaver fastsat i gasforsyningssikkerhedsforord-

ningen, …”.

Det foreslåede gennemfører gasforsyningssikkerhedsforord-

ningens artikel 3, stk. 2, idet Energistyrelsen forventes at administrere ord-

ningen, jf. det anførte om delegation i lovforslagets pkt. 2.4.1. Energistyrel-

sen forventes efter det foreslåede § 24, stk. 2 at blive udpeget som den kom-

petente myndighed efter gasforsyningssikkerhedsforordningens artikel 3,

stk. 2.

Det foreslåede har således til formål at skabe grundlag for, at ministeren vil

kunne benytte de forsyningskritiske infrastrukturselskabers viden og kom-

petencer og delegere forskellige opgaver på vegne af ministeren til disse

selskaber. I praksis vil det være Energistyrelsen, der vil delegere opgaver til

især Energinet. Det kan f.eks. være opgaver i relation til konkret teknisk

krisestyring og mulighed for øjeblikkelig beslutningstagen under særlige

omstændigheder som f.eks. en beslutning om at erklære nødsituation ved en

akut hændelse, hvis det ikke kan afvente en myndighedsbehandling.

Side 111/153

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 123: Orientering fra Klima- Energi og Forsyningsministeriet om at lovforslag sendes i høring

UDKAST

Der vil også kunne være tale om mere tekniske opgaver, der skal gennem-

føres i henhold til gasforsyningssikkerhedsforordningen. Den kompetente

myndighed vil bl.a. skulle udarbejde forebyggende handlingsplaner og nød-

planer i henhold til gasforsyningssikkerhedsforordningens artikel 8, stk. 2.

Her vil de forsyningskritiske gasinfrastrukturselskabers indsigt i og overblik

over det samlede gassystem være af afgørende betydning for planernes kva-

litet, og det vil kunne give mening at delegere opgaver i forbindelse med

udarbejdelsen af disse planer til forsyningskritiske gasinfrastrukturselska-

ber.

Til § 25, stk. 4

Efter det foreslåede i § 25,

stk. 4,

skal delegerede opgaver, jf. stk. 3, vareta-

ges under klima-, energi- og forsyningsministerens tilsyn.

Det foreslåede har til formål at fastslå, at ministeren ved delegation af op-

gaver vil skulle føre tilsyn med, at opgaven bliver udført på den tilsigtede

måde. Det selskab, som får delegeret en opgave, vil have de samme pligter

og beføjelser, som ministeren har som delegerende myndighed, men mini-

steren vil fortsat have ansvaret for opgavens udførelse.

Gasforsyningssikkerhedsforordningen fastsætter direkte, at delegerede op-

gaver efter forordningen skal varetages under den kompetente myndigheds

tilsyn, jf. artikel 3, stk. 2.

Til § 25, stk. 5

I den gældende lov om gasforsyning er der en bemyndigelse for klima-,

energi- og forsyningsministeren til at fastsætte nærmere regler om et trans-

missionsselskabs, en transmissionssystemejers og en systemoperatørs vare-

tagelse af opgaver vedrørende forsyningssikkerheden i Danmark, jf. § 12,

stk. 3, jf. § 12, stk. 1, nr. 3. Den, der varetager systemansvarlig virksomhed,

skal bidrage til at sikre, at skabes de bedst mulige betingelser for forsynings-

sikkerhed i Danmark, jf. § 12 a, stk. 1, nr. 2, og ministeren kan fastsætte

nærmere regler om dette forhold, jf.§ 12 a, stk. 4.

Ministeren er desuden bemyndiget til at fastsætte nærmere regler om lager-

selskabers pligt til at stille nødvendig lagerkapacitet til rådighed for trans-

missionsselskabers eller systemoperatørers varetagelse af de i § 12, stk. 1,

nr. 3, nævnte opgaver (dvs. opgaver vedrørende forsyningssikkerheden i

Danmark) , jf. § 15, stk. 2, i lov om gasforsyning,

Side 112/153

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 123: Orientering fra Klima- Energi og Forsyningsministeriet om at lovforslag sendes i høring

UDKAST

Ministeren er endvidere bemyndiget til at fastsætte nærmere regler om et

distributionsselskabs pligt til at bistå transmissionsselskaber eller transmis-

sionssystemejere og systemoperatører med opgaver vedrørende forsynings-

sikkerheden, jf. § 14, stk. 2, jf. § 14, stk. 1, nr. 3, i lov om gasforsyning.

Alle tre bemyndigelsesbestemmelser er således knyttet specifikt til bestem-

melsen om, at et transmissionsselskab, en transmissionssystemejer og en sy-

stemoperatør skal varetage opgaver vedrørende forsyningssikkerheden i

Danmark, jf.§ 12, stk. 1, nr. 3, i lov om gasforsyning

§ 23 a i lov om gasforsyning bemyndiger klima-, energi- og forsyningsmi-

nisteren til at fastsætte nærmere regler om håndtering af gasforsyningsaf-

brydelser i en gasforsyningskrise inden for rammerne af forsyningssikker-

hedsforordningen. De nærmere regler kan bl.a. vedrøre afgrænsning af be-

skyttede kundegrupper, krav til selskabers udarbejdelse og videregivelse af

oplysninger til myndigheder om kundegrupper og deres gasforbrug, samt

udstedelse af forbud til ikke-beskyttede gaskunder mod forbrug af gas eller

fjernvarme, samt etablering af en kompensationsordning, der finder anven-

delse ved en solidaritetskrise.

Bemyndigelsen i § 23 a er begrænset til at vedrøre forhold, som er omfattet

af gasforsyningssikkerhedsforordningen og som vedrører håndtering af gas-

forsyningsafbrydelser. Det foreslås derfor at ophæve bemyndigelsen i § 23

a, således at indholdet i § 23 a i relevant omfang bliver skrevet ind i en

bredere bemyndigelse i det foreslåede kapitel 4 om gasforsyningssikkerhed.

Det vil således fortsat være relevant, at ministeren vil kunne fastsætte regler

om afgrænsning og inddeling af beskyttede gaskunder, idet dette er nødven-

digt for at kunne opfylde forpligtelserne i gasforsyningssikkerhedsforord-

ningen, herunder artikel 6, stk. 1, som fastsætter en minimum gasforsynings-

standard

Det vil endvidere fortsat være relevant, at ministeren vil kunne fastsætte

regler om gasselskabers pligt til at give oplysninger

om beskyttede og ikke-

beskyttede kundegrupper og deres gasforbrug til myndigheder, og nær-

mere regler om reduktion eller forbud for

ikke-beskyttede gaskunders for-

brug af gas eller fjernvarme. Oplysningerne om gaskundernes gasforbrug

anvendes i dag og vil fremadrettet skulle anvendes til at definere kubikme-

tergrænsen, som angiver hvilke gaskunder der er hhv. beskyttede og ikke-

Side 113/153

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 123: Orientering fra Klima- Energi og Forsyningsministeriet om at lovforslag sendes i høring

UDKAST

beskyttede. Gaskunder med et forbrug over kubikmetergrænsen er ikke-be-

skyttede. Oplysninger om forbrug vil også konkret skulle anvendes til at

håndtere end gasforsyningskrise, hvor det er nødvendigt at monitorere gas-

forbruget. Regler om reduktion eller forbud mod gaskunders forbrug af gas

eller fjernvarme vil også fremadrettet være nødvendige for at kunne hånd-

tere en gasforsyningskrise, hvor det det samlede gasforbrug skal reduceres

for at sikre gasforsyningen tilbeskyttede gaskunder, jf. bestemmelserne i

gasforsyningssikkerhedsforordningen.

Endelig vil det være relevant, at der fortsat er mulighed for, at ministeren

kan fastsætte regler om etablering af en kompensationsordning, der finder

anvendelse i en solidaritetskrise. Denne bestemmelser vil være relevant i en

situation, hvor Danmark bliver bedt om solidaritet og skal afgive solidari-

tetsgas, og hvor virksomheder kan lide et økonomisk tab.

Efter det foreslåede i § 25,

stk. 5,

kan klima-, energi- og forsyningsministe-

ren fastsætte nærmere regler om varetagelse af gasforsyningssikkerheden og

forhold omfattet af § 25, stk. 1-4, herunder særligt, men ikke udelukkende,

inden for de områder, som er omtalt nedenfor som nr. 1-4.

Det foreslåede vil give hjemmel til klima-, energi- og forsyningsministeren

til at fastsætte mere detaljerede regler om ansvar, roller og opgaver for for-

skellige aktører i gassektoren, herunder forsyningskritiske gasinfrastruktur-

selskaber, gasleverandører og de største gasforbrugende virksomheder i

Danmark. Det foreslåede vil også bemyndige ministeren til at kunne fast-

lægge de konkrete handlepligter for forskellige aktører og de nationale ord-

ninger, som vurderes at være nødvendige for at sikre gasforsyningssikker-

heden i Danmark.

Til § 25, stk. 5, nr. 1

Efter det foreslåede i stk. 5,

nr. 1,

kan ministeren i forlængelse af stk. 5

blandt andet fastsætte nærmere regler om gasselskabers og gasforbrugende

virksomheders opgaver og oplysningsforpligtelser.

Bestemmelsen skal forstås i lyset af bl.a. den nationale nødplan, som beskri-

ver forskellige pligter for gasselskaber, herunder gasleverandørerne men

også de største gasforbrugende virksomheder (ikke-beskyttede gaskunder),

som f.eks. skal reducere eller stoppe deres gasforbrug, hvis de får pålæg om

det i en nødsituation.

Side 114/153

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 123: Orientering fra Klima- Energi og Forsyningsministeriet om at lovforslag sendes i høring

UDKAST

Det er vigtigt, at ministeren kender det samlede gasforbrug og gasforbruget

fordelt på forskellige kundegrupper

–

specielt for at kunne koordinere og

styre deciderede nødsituationer. Derfor skal ministeren kunne fastsætte reg-

ler om krav til gasselskabers udarbejdelse, opbevaring og videresendelse af

oplysninger om forskellige kundegrupper og deres gasforbrug til myndig-

hederne.

Oplysninger om gaskunder, der behandles og videresendes af selskaberne,

er omfattet af databeskyttelsesforordningen (Europa-Parlamentets og Rå-

dets forordning 2016/679). Det forventes ikke, at der vil blive behandlet føl-

somme oplysninger omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel 9. og

databeskyttelsesforordningen vil i øvrigt blive taget i betragtning i forbin-

delse med den konkrete udmøntning af bestemmelsen.

Til § 25, stk. 5, nr. 2

Efter det foreslåede i stk. 5,

nr. 2

kan ministeren i forlængelse af stk. 5 blandt

andet fastsætte nærmere regler om planlægning af forebyggende foranstalt-

ninger, gennemførelse af risikovurderinger og fastsættelse af beskyttelses-

niveauer for gasforsyningssikkerhed.

Planlægningen af forebyggende foranstaltninger sker henholdsvis i form af

egentlige overordnede, rammesættende planer (for eksempel nødplaner),

henholdsvis i form af en mere konkret, operationaliserende udmøntning af

enkeltinitiativer. Planlægning af forebyggende foranstaltninger har først og

fremmest til formål at undgå en krisesituation, hvor der ikke er fuld gasfor-

syning af alle gaskunder. Dette kan for eksempel gøres ved at indføre for-

anstaltninger, der afbøder mindre hændelser, som dermed ikke udvikler sig

og forårsager en egentlig krisesituation. Dernæst bør der planlægges for,

hvilke foranstaltninger der kan og skal bringes i anvendelse i de tre kriseni-

veauer tidlig varsel (early warning), alarm (alert) og nødsituation (emer-

gency). I kriseniveauet nødsituation (emergency) er det ekstra vigtigt, at for-

anstaltningerne kan håndtere og afbøde konsekvenserne, hvis der bliver be-

hov for at reducere eller stoppe ikke-beskyttede gaskunders gasforbrug.

Risikovurderingerne kan gennemføres med udgangspunkt i scenarier for

den fremtidige forsyningssituation, samt med inddragelse af en række risi-

koparametre som kan være politiske, teknologiske, markedsrelaterede, sam-

fundsmæssige eller naturskabte jf. bilag V i gasforsyningssikkerhedsforord-

ningen. Relevante risikoparametre kan.for eksempel være stop for import af

Side 115/153

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 123: Orientering fra Klima- Energi og Forsyningsministeriet om at lovforslag sendes i høring

UDKAST

russisk gas til EU, tekniske nedbrud i systemet som for eksempellækager og

rørbrud samt cyberangreb eller for eksempel. tredjelandes kontrol med in-

frastruktur, prissvingninger, tyveri eller oversvømmelser. Risikovurderin-

ger kan for eksempel foretages for at vurdere, hvad konsekvenserne er for

gasforsyningssikkerheden, hvis centrale dele af den danske infrastruktur

ikke længere fungerer eller hvis gasmarkedet ikke kan opfylde gasforbru-

gernes behov for gas.

Risikovurderingerne anvendes som udgangspunkt for valg af forebyggende

og afhjælpende foranstaltninger, og som grundlag for udarbejdelse nationale

nødplaner.

Gasforsyningssikkerhedsforordningen fastsætter et mindstekrav til beskyt-

telsesniveauet for beskyttede gaskunder, jf. gasforsyningssikkerhedsforord-

ningens artikel 6. Det fremgår heraf, at der skal træffes foranstaltninger, der

skal sikre gasforsyningen til de beskyttede gaskunder i nærmere definerede

tilfælde, bl.a. i en periode på 30 dage med usædvanlig stor gasefterspørgsel,

der forekommer med en statistisk sandsynlighed én gang hvert 20 år. Gas-

forsyningssikkerhedsforordningen giver dog mulighed for at fastsætte et

forhøjet beskyttelsesniveau, der går ud over perioden på 30 dage, hvis sær-

lige betingelser er opfyldt.

Foranstaltninger, der skal anvendes i en krisesituation, kan kun iværksættes

og være effektive, hvis gaskunderne og deres respektive beskyttelsesniveau

er fastlagt før nødsituationen opstår. Det følger af gasforsyningssikkerheds-

forordningen (artikel 2, nr. 5 og 6), at privatkunder (husholdninger) er be-

skyttede gaskunder i alle situationer, herunder også hvis der skal ydes soli-

daritet til anden medlemsstat. Dertil kan medlemsstaterne fastsætte regler

om beskyttelse af andre gaskunder i såvel en national nødsituation som i en

situation, hvor en anden medlemsstat anmoder om solidaritetsgas. Små og

mellemstore virksomheder og væsentlige sociale tjenester kan for eksempel

også være beskyttede gaskunder.

Den foreslåede vil medføre, at ministeren kan fastsætte omfanget af beskyt-

tede gaskunder i en nødsituation inden for rammerne af gasforsyningssik-

kerhedsforordningen. Danmark har hidtil opretholdt det højst tilladte be-

skyttelsesniveau i forhold til antal beskyttede gaskunder. I forhold til hvor

længe disse gaskunder skal kunne forsynes i en nødsituation, er der som

udgangspunkt mulighed i forordningen til at øge det danske beskyttelsesni-

veau.

Side 116/153

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 123: Orientering fra Klima- Energi og Forsyningsministeriet om at lovforslag sendes i høring

UDKAST

Til § 25, stk. 5, nr. 3

Efter det foreslåede i stk. 5,

nr. 3

kan ministeren fastsætte nærmere regler

om håndtering af krisesituationer, herunder foranstaltninger for at sikre nød-

forsyning til beskyttede gaskunder, prioritering og tildeling af gasforbrug

inden for gruppen af ikke-beskyttede gaskunder og afbrud af ikke-beskyt-

tede gaskunders uberettigede gasforbrug i en nødsituation.

Efter det foreslåede vil der kunne fastsættes nærmere regler om, hvordan en

krisesituation konkret vil skulle håndteres. Bestemmelsen vil være målrettet

en krisesituation, hvor gasmarkedet ikke i tilstrækkelig grad vil kunne

dække alle gaskunders behov for gas, eller hvor gasinfrastrukturen er udfor-

dret på grund af rørbrud eller tilsvarende, og det derfor vil være nødvendigt

at tage ikke-markedsmæssige foranstaltninger i anvendelse. I en sådan situ-

ation, hvor der enten på grund af en volumenhændelse eller en infrastruk-

turhændelse er erklæret kriseniveauet nødsituation (emergency), vil forsy-

ningen af beskyttede gaskunder skulle sikres.

De ikke-markedsmæssige foranstaltninger vil kunne være frigivelse af nød-

forsyningsgas fra gaslageret, påbudt reduktion af gasforbruget blandt ikke-

beskyttede gaskunder og afbrud af ikke-beskyttede gaskunder, der uberetti-

get aftager gas fra gassystemet, selv om disse gaskunder er blevet påbudt at

reducere eller stoppe deres gasforbrug.

Det er i den forbindelse bl.a. også afgørende, at en reduktion af gasforbruget

ikke skal kunne medføre tekniske usikre situationer. Det er derfor hensigten,

at der vil kunne fastsættes regler, der vil give mulighed for at meddele for-

bud afhængigt af den konkrete situation.

I forhold til efter det foreslåede at kunne fastsætte regler om fysisk afbrud

af ikke-beskyttede gaskunders uberettigede gasforbrug er det hensigten, at

denne bestemmelse udmøntes i gasforsyningssikkerhedsbekendtgørelsen. I

bekendtgørelsen er der allerede en bestemmelse om, at ikke-beskyttede gas-

kunder efter anmodning skal reducere eller stoppe deres gasforbrug i krise-

niveauet nødsituation (emergency). Hvis ikke-beskyttede gaskunder ikke ef-

terkommer denne anmodning, skal det af hensyn til gasforsyningen til be-

skyttede gaskunder være muligt hurtigt at gribe ind, så bl.a. husholdningers,

hospitalers og beredskabets nødvendige gasforbrug ikke kompromitteres i

en nødsituation.

Side 117/153

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 123: Orientering fra Klima- Energi og Forsyningsministeriet om at lovforslag sendes i høring

UDKAST

Til § 25, stk. 5, nr. 4

Efter det foreslåede § 25, stk. 5,

nr. 4

kan ministeren i forlængelse af stk. 5,

blandt andet fastsætte nærmere regler om håndtering af anmodninger om

solidaritet til og fra nabomedlemsstater og etablering af en kompensations-

ordning i forbindelse med anmodninger om solidaritet.

Det foreslåede knytter sig til gasforsyningssikkerhedsforordningens be-

stemmelse om solidaritet (artikel 13), som fastsætter, at en medlemsstat kan

anmode en nabomedlemsstat om at levere solidaritet i form af gas, hvis med-

lemsstaten ikke længere kan forsyne sine egne solidaritetsbeskyttede gas-

kunder. Der skal så vidt muligt anvendes markedsbaserede løsninger i en

gasforsyningsafbrydelse, og markedets aktører skal så vidt muligt have ad-

gang til at reagerer på situationen med markedsbaserede eller frivillige for-

anstaltninger. Kun hvis de markedsbaserede foranstaltninger ikke er til-

strækkelige, skal medlemsstaterne anvende ikkemarkedsbaserede foran-

staltninger for at yde solidaritet, jf. gasforsyningssikkerhedsforordningens

artikel 11, stk. 1, litra c, jf. artikel 13, stk. 5.

Den medlemsstat, der anmoder om solidaritet, skal betale en omgående og

rimelig kompensation til den medlemsstat, der yder solidaritet. Medlems-

staterne skal aftale kompensationen, og aftalen kan omfatte kategorier af

omkostninger, som skal dækkes af en rimelig kompensation, som kan om-

fatte erstatning for indskrænkninger i industrien, og en metode, der kan bru-

ges til at beregne en rimelig kompensation, jf. artikel 13, stk. 8, i gasforsy-

ningssikkerhedsforordningen. Den medlemsstat, som bliver anmodet om at

yde solidaritet, kan nemlig blive nød til at stoppe forsyningen til visse virk-

somheder, som i en erklæret nødsituation (emergency) uden anmodning om

solidaritet ellers ville være beskyttede gaskunder, og kun beskytte sine egne

såkaldte solidaritetsbeskyttede gaskunder.

Efter det foreslåede vil der kunne fastsættes regler for en kompensations-

ordning i de tilfælde, hvor Danmark skal afgive solidaritetsgas. Efter det

foreslåede vil ministeren kunne fastsætte regler for en ordning, hvor virk-

somheder mv., der lider et økonomisk tab som følge af en anmodning om

solidaritet, skal modtage den relevante kompensation. Det er også hensigten,

at ministeren for eksempel skal kunne fastsætte nærmere regler om, hvilke

omkostninger, der kan ydes kompensation for, og betingelserne for at opnå

kompensation. Eller der kan blive tale om regler om afslag, dokumentation

Side 118/153

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 123: Orientering fra Klima- Energi og Forsyningsministeriet om at lovforslag sendes i høring

UDKAST

eller tilbagebetaling af kompensation for eksempelved manglende efterle-

velse af bestemmelser om oplysningspligt. Bestemmelsen indebærer, at

mellemstatslige aftaler om en kompensation kan udmøntes i konkrete kom-

pensationsordninger for virksomheder mv., der lider tab.

Til nr. 19 [om overskriften til kapitel 6 a]

Det fremgår af overskriften til kapitel 6 a, at kapitlet vedrører levering af

opgraderet biogas til systemet og renset biogas til bygasnet.

I kapitlet indgår blandt andet bestemmelser om opgraderingsanlæg for bio-

gas’ ret til adgang til systemet, proces for tilslutning, omkostningsfordeling

med mere. For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt.

[2.1.] i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås, at

overskriften

affattes med følgende ordlyd »pristillæg til an-

vendelse af biogas«.

Formålet med nyaffattelsen er, at sikre kapitlet mere retvisende angiver det

materielle indhold set i forhold til lovforslagets forslag om ophævelse af

reglerne i kapitlet om tredjepartsadgang (adgang) for opgraderingsanlæg for

biogas.

Det foreslåede vil medføre, at kapiteloverskriften ikke indeholder henvis-

ning til regler i kapitlet som foreslås ophævet. Det foreslåede vil dermed

sikre bedre overensstemmelse mellem kapiteloverskrift og indhold i kapit-

let.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1-2.2. i lovforslagets almindelige bemærk-

ninger.

Til nr. 20 [om overskriften før § 35 a]

Det fremgår af overskriften før § 35 a, i lov om gasforsyning, at bestemmel-

sen vedrører tilslutning af biogasopgraderingsanlæg m.v.

Det fremgår af § 35 a, stk. 1, i lov om gasforsyning, at i områder, som er

forsynet fra det sammenkoblede system, skal distributions- og transmissi-

onsselskaber eller transmissionssystemejere og systemoperatører efter an-

modning fra ejeren af opgraderingsanlægget tilslutte anlæg til opgradering

Side 119/153

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 123: Orientering fra Klima- Energi og Forsyningsministeriet om at lovforslag sendes i høring

UDKAST

af biogas til behørig kvalitet (opgraderingsanlæg) til distributionssyste-

merne eller transmissionssystemet.

§ 35 a i lov om gasforsyning, handler generelt om netop retten til adgang til

infrastrukturen for opgraderingsanlæg for biogas (stk. 1), og processen her-

for i forhold til omkostningsfordeling med mere (stk. 2-6). For en nærmere

beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. [2.1.] i de almindelige bemærk-

ninger til lovforslaget.

Det foreslås, at

overskriften

før § 35 a, i lov om gasforsyning, ophæves.

Formålet med ophævelsen er at sikre overskriften i sig selv ikke længere vil

fremgå af lov om gasforsyning i relation til lovforslagets del om forslag til

ophævelse af blandet andet § 35 a.

Det foreslåede vil medføre, at overskriften til bestemmelsen ikke vil fremgå.

Ophævelsen vil sikre bedre overensstemmelse mellem overskrift og indhold

i kapitlet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1-2.2. i lovforslagets almindelige bemærk-

ninger.

Til nr. 21 [om § 35 a]

Det fremgår af § 35 a, stk. 1, i lov om gasforsyning, at i områder, som er

forsynet fra det sammenkoblede system, skal distributions- og transmissi-

onsselskaber eller transmissionssystemejere og systemoperatører efter an-

modning fra ejeren af opgraderingsanlægget tilslutte anlæg til opgradering

af biogas til behørig kvalitet (opgraderingsanlæg) til distributionssyste-

merne eller transmissionssystemet.

Det fremgår af § 35 a, stk. 2, i lov om gasforsyning, at distributions- eller

transmissionsselskabet eller transmissionssystemejeren og systemoperatø-

ren fastlægger tilslutningspunktet efter drøftelse med ejeren af opgrade-

ringsanlægget og ud fra en økonomisk vurdering af de samlede omkostnin-

ger for tilslutningen og de løbende driftsomkostninger ved tilførslen af den

opgraderede biogas. Distributions- eller transmissionsselskabet eller trans-

missionssystemejeren og systemoperatøren skal i fornødent omfang drøfte

valg af tilslutningspunktet med andre distributions- og transmissionsselska-

Side 120/153

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 123: Orientering fra Klima- Energi og Forsyningsministeriet om at lovforslag sendes i høring

UDKAST

ber eller transmissionssystemejere og systemoperatører, før der træffes af-

gørelse. Afgørelsen om etablering af tilslutning af et opgraderingsanlæg til

distributionssystemerne eller transmissionssystemet, herunder om tilslut-

ningspunktet og om fordeling af omkostninger, træffes af det selskab til hvis

system, det er blevet besluttet, at opgraderingsanlægget tilsluttes.

Det fremgår af § 35 a, stk. 3, i lov om gasforsyning, at forvaltningsloven

gælder for distributions- og transmissionsselskaber eller transmissionssy-

stemejere og systemoperatører i det omfang, de træffer afgørelse efter stk.

Det fremgår af § 35 a, stk. 4, i lov om gasforsyning, at ejeren af opgrade-

ringsanlægget skal afholde de direkte henførbare omkostninger forbundet

med tilslutningen til det anviste tilslutningspunkt efter stk. 2 samt de efter-

følgende driftsomkostninger ved tilførslen af den opgraderede biogas. Øv-

rige omkostninger, herunder til etablering og ændringer, afholdes af distri-

butionsselskabet eller transmissionssystemejeren og systemoperatøren, hvis

omkostningerne vedrører distributionssystemet, eller af transmissionssel-

skabet, hvis omkostningerne vedrører transmissionssystemet.

Det fremgår af § 35 a, stk. 5, i lov om gasforsyning, at distributions- og

transmissionsselskaber eller transmissionssystemejere og systemoperatører

har pligt til at give enhver, der anmoder om tilslutning af et opgraderings-

anlæg, alle nødvendige oplysninger, herunder en rimelig og nøjagtig tids-

plan for modtagelse og behandling af ansøgningen om tilslutning, et detal-

jeret skøn over de samlede omkostninger for tilslutningen og de løbende

driftsomkostninger ved tilførslen af den opgraderede biogas og en rimelig

og vejledende tidsplan for tilslutningen.

Det fremgår af § 35 a, stk. 6, i lov om gasforsyning, at afgørelser efter stk.

2 kan påklages til Forsyningstilsynet. Klage skal være indgivet skriftligt,

inden 4 uger efter at afgørelsen er meddelt. Klage indgives til distributions-

eller transmissionsselskabet eller transmissionssystemejeren og systemope-

ratøren der inden 4 uger efter modtagelsen videresender klagen til tilsynet

med en udtalelse og de oplysninger, der har ligget til grund for afgørelsen.

Det fremgår af § 35 a, stk. 7, i lov om gasforsyning, at klima-, energi- og

forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om et opgraderingsan-

lægs tilslutning til distributionssystemerne eller transmissionssystemet, her-

under nærmere regler om fordelingen af omkostninger ved tilslutning og ved

Side 121/153

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 123: Orientering fra Klima- Energi og Forsyningsministeriet om at lovforslag sendes i høring

UDKAST

at være tilsluttet distributionssystemerne eller transmissionssystemet mel-

lem ejeren af opgraderingsanlægget og distributions- eller transmissionssel-

skabet eller transmissionssystemejeren og systemoperatøren.

§ 35 a i lov om gasforsyning, handler generelt retten til adgang til infrastruk-

turen for opgraderingsanlæg for biogas (stk. 1), og processen herfor i for-

hold til omkostningsfordeling med mere (stk. 2-6), samt en bemyndigelse

for klima-, energi- og forsyningsministeren (stk. 7). For en nærmere beskri-

velse af gældende ret henvises til pkt. [2.1.] i de almindelige bemærkninger

til lovforslaget.

Det foreslås, at

§ 35 a,

i lov om gasforsyning ophæves.

Formålet med ophævelsen er at ensrette og samle bestemmelser om adgang

til infrastrukturen, herunder processen herfor, mens der samtidig foreslås

indført et mere agilt regime for detailregulering gennem bemyndigelse til

klima-, energi- og forsyningsministeren gennem forslagets ændringer til §

18 i lov om gasforsyning.

Det foreslåede vil ikke medføre materielle ændringer. Lovforslagets del om

tredjepartsadgang generelt, proces herfor og detailregulering umiddelbart

forventes at ville implementere samme model for tilslutning af opgrade-

ringsanlæg for biogas som den § 35 a, i lov om gasforsyning, er udtryk for.

Forskellen vil blot være regler på administrativt forskriftsniveau gennem

udnyttelsen af den foreslåede bemyndigelse frem for detailregulering på

lovniveau. Enhver udnyttelse af den foreslåede bemyndigelse vil være om-

fattet af kravet om offentlig høring, hvilket vil sikre høring af parter, som

hidtil har anvendt og indrettet sig i henhold til reglerne i § 35 a, i lov om

gasforsyning.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1-2.2. i lovforslagets almindelige bemærk-

ninger.

Til nr. 22 [om overskriften før § 35 b]

Det fremgår af overskriften før § 35 a, i lov om gasforsyning, at bestemmel-

sen vedrører leveringskvalitet.

Side 122/153

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 123: Orientering fra Klima- Energi og Forsyningsministeriet om at lovforslag sendes i høring

UDKAST

Det fremgår af § 35 b, i lov om gasforsyning, at distributions- og transmis-

sionsselskaber eller transmissionssystemejere og systemoperatører kan fast-

sætte nødvendige krav om, at opgraderet biogas, der ønskes injiceret i di-

stributions- eller transmissionssystemet, leveret ved et givent gastryk og en

given brændværdi.

Det foreslås, at

overskriften

før § 35 b, i lov om gasforsyning, ophæves.

Formålet med ophævelsen er at sikre overskriften i sig selv ikke længere vil

fremgå af lov om gasforsyning, i relation til lovforslagets del om forslag til

ophævelse af blandet andet § 35 b.

Det foreslåede vil medføre, at overskriften til bestemmelsen ikke vil fremgå.

Ophævelsen vil sikre bedre overensstemmelse mellem overskrifter og ind-

hold i kapitlet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1-2.2. i lovforslagets almindelige bemærk-

ninger.

Til nr. 23 [om § 35 b]

Det fremgår af § 35 b i lov om gasforsyning, at distributions- og transmissi-

onsselskaber eller transmissionssystemejere og systemoperatører kan fast-

sætte nødvendige krav om, at opgraderet biogas, der ønskes injiceret i di-

stributions- eller transmissionssystemet, leveres ved et givent gastryk og ved

en given brændværdi.

§ 35 b i lov om gasforsyning indeholder regler om, at der kan fastsættes krav

for at en delmængde af systembrugerne (opgraderingsanlæg for biogas) kan

få adgang til systemet. Reglen supplerer dermed og overlapper § 23, i lov

om gasforsyning, som også indeholder denne mulighed. For en nærmere be-

skrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1-2.2. i de almindelige bemærk-

ninger.

Det foreslås, at

§ 35 b,

i lov om gasforsyning, ophæves.

Formålet med ophævelsen er at ensrette bestemmelser og undgå overlap-

pende regulering, der dermed skal ses i sammenhæng med lovforslagets del

om ændringer af § 23 i lov om gasforsyning.

Side 123/153

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 123: Orientering fra Klima- Energi og Forsyningsministeriet om at lovforslag sendes i høring

UDKAST

Det foreslåede vil medføre, at § 35 b ikke længere vil fremgå af lov om

gasforsyning. Det foreslåede vil ikke medføre materielle ændringer, da der

også efter § 23 i lov om gasforsyning kan fastsættes krav om krav til sy-

stembrugerne for at få adgang til systemet. Der vil med andre ord ikke ske

nogle materielle ændringer for så vidt angår krav om levering ved et givent

trykniveau og ved en given brændværdi, når eller hvis sådanne krav vil over-

holde procedurekravene i direktiv 2015/1535/EU om en informationsproce-

dure med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for informations-

samfundets tjenester (informationsproceduredirektivet).

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.-2.2. i lovforslagets almindelige bemærk-

ninger.

Til nr. 24 [om overskriften til kapitel 7]

Det fremgår af overskriften til kapitel 7, at kapitlet vedrører gasselskabernes

priser og betingelser.

I kapitlet indgår blandt andet bestemmelser om infrastrukturselskabernes

fastsættelse af priser (tariffer og tarifmetoder) og betingelser (betingelser og

vilkår for blandt andet brug af infrastrukturen), samspillet med Forsynings-

tilsynet i forhold til metodegodkendelse af tariffer og godkendelse af vilkår

og betingelser, økonomisk regulering af infrastrukturselskaberne, gasleve-

randørernes forpligtelser over for kunder, og Forsyningstilsynets adgang til

påbud om ændring af priser og betingelser.

Det foreslås, at

overskriften

affattes med følgende ordlyd »gasselskabernes

tariffer, priser, vilkår og betingelser«.

Formålet med nyaffattelsen er, at sikre kapitlet indholdsmæssigt bedre føl-

ger det materielle indhold, kapitlet vedrører.

Det foreslåede vil medføre, at kapiteloverskriften vil indeholde en omtale af

infrastrukturselskabernes tariffer, priser, vilkår og betingelser. Det foreslå-

ede vil dermed sikre bedre overensstemmelse mellem kapiteloverskrift og

indhold i kapitlet ved at omtale de væsentligste materielle emner i kapitlet.

Det foreslåede vil ikke medføre materielle ændringer.

Til nr. 25 [om § 37, stk. 2]

Side 124/153

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 123: Orientering fra Klima- Energi og Forsyningsministeriet om at lovforslag sendes i høring

UDKAST

Det fremgår af § 37, stk. 1, i lov om gasforsyning, at priser for ydelser fra

distributionsselskaber fastsættes under hensyntagen til selskabernes om-

kostninger til indkøb af energi, lønninger, tjenesteydelser, administration,

vedligeholdelse, andre driftsomkostninger og afskrivninger samt forrent-

ning af kapital.

Det fremgår af § 37, stk. 2, i lov om gasforsyning, de i stk. 1 nævnte priser

skal fastsættes efter rimelige, objektive, gennemsigtige og ikkediskrimine-

rende kriterier i forhold til, hvilke omkostninger de enkelte brugere af sy-

stemet og forbrugere giver anledning til.

Det foreslås i

§ 37, stk. 2,

i lov om gasforsyning, at sætningen »de enkelte

brugere af systemet og forbrugere« ændres til ordet »systembrugerne«.

Formålet med ændringen er en ordlydsmæssig forenkling af lovteksten,

samtidig med at fastdefinerede samlebegreber anvendes.

Det foreslåede vil medføre, at der ikke i § 37, stk. 2, i lov om gasforsyning,

længere vil fremgå en eksplicit omtale af både aftagere af energi og øvrige

brugere, men i stedet vil samlebetegnelsen systembruger fremgå. Det fore-

slåede vil ikke medføre materielle ændringer, da systembrugerbegrebet er

fællesbetegnelsen for enhver fysisk eller juridisk person, der forsyner eller

forsynes fra et system. Det foreslåede vil medføre, at der i bestemmelsen

anvendes en begrebssystematik vedrørende systembrugere, som lovforsla-

get generelt foreslår gennemført.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.-2.2. i lovforslagets almindelige bemærk-

ninger.

Til nr. 26 [§ 41, stk. 1]

Det fremgår af § 41, stk. 1, i lov om gasforsyning, at hvis Forsyningstilsynet

finder, at priser og betingelser må anses for at være i strid med bestemmel-

serne i denne lov, kan tilsynet give påbud om ændring af priser og betingel-

ser.

§ 41 i lov om gasforsyning handler om Forsyningstilsynets beføjelser til at

påbyde ændringer i forholdet mellem infrastrukturselskaberne og system-

brugerne. Bestemmelsen er oprindelig fra skrivningen af hovedloven i år

Side 125/153

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 123: Orientering fra Klima- Energi og Forsyningsministeriet om at lovforslag sendes i høring

UDKAST

2000, og angik historisk tilsynets mulighed for at påbyde ændringer i for-

handlede priser og betingelser. Ifølge de specielle bemærkninger til § 41

angår Forsyningstilsynets beføjelser blandt andet at påse markedets praksis

for aftaler varighed og omfang, jf. Folketingstidende 1999-00, tillæg A, side

6579-6580.

Det foreslås i

§ 41, stk. 1,

i lov om gasforsyning, at sætningen »priser og

betingelser« ændres til sætningen »priser, vilkår og betingelser«.

Formålet med ændringen er at opdatere bestemmelsen til en terminologi,

som er mere opdateret i forhold til Forsyningstilsynets opgaver i henhold til

loven, navnlig i forhold til kompetencerne for Forsyningstilsynet til at efter-

prøve spørgsmålet om tredjepartsadgang, herunder eventuelle tekniske stan-

darder og krav fastsat for adgang, og/eller vilkår og betingelser fastsat for

anvendelse af systemet.

Den foreslåede ændring vil medføre, at der i stedet for priser og betingelser

i § 41, stk. 1, også fremgår vilkår. Den foreslåede ændring vil ikke medføre,

at der materielt sker en udvidelse af bestemmelsens omfang, da Forsynings-

tilsynets beføjelser til at slå ned på tekniske standarder og krav og/eller vil-

kår og betingelser fastsat af infrastrukturselskaberne i øvrigt omfatter hele

lovens anvendelsesområde med de beføjelser, som er Forsyningstilsynet til-

lagt, og i henhold til de respektive infrastrukturtypers nationale og EU-ret-

lige reguleringsramme.

Til nr. 27 [§ 45 a, stk. 2]

Det fremgår af § 45 a, stk. 2, i lov om gasforsyning, at transmissionsselska-

ber, transmissionssystemejere, systemoperatører og distributions-, lager- og

LNG-selskaber skal give brugerne af systemet de oplysninger, der er nød-

vendige for at få effektiv adgang til at og sikre en effektiv udnyttelse af sy-

stemet.

§ 45 a, stk. 2, i lov om gasforsyning, indeholder en forpligtelse til infrastruk-

turselskaberne om at levere og stille den nødvendige information til rådig-

hed, som dels sikrer tredjepartsadgangen for brugerne, og dels sikrer en ef-

fektiv udnyttelse blandt andet gennem brugernes mulighed for at handle

med metan eller brint.

Side 126/153

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 123: Orientering fra Klima- Energi og Forsyningsministeriet om at lovforslag sendes i høring

UDKAST

Det foreslås, at der i

§ 45 a, stk. 2,

i lov om gasforsyningen, ændres i sæt-

ningen »brugere af systemet« til »systembrugerne«.

Formålet med det foreslåede er at forsimple og ensrette terminologien ved-

rørende brugerne af infrastrukturen.

Det foreslåede vil medføre, at ordet systembruger anvendes i stedet for sæt-

ningen brugere af systemet, der indholdsmæssigt dækker over det samme.

Det foreslåede vil ikke medføre materielle ændringer.

Til nr. 28 [om § 47 a]

Det fremgår af § 47 a, i lov om gasforsyning, at klima-, energi- og forsy-

ningsministeren kan fastsætte regler om udøvelse af tilsyn og kontrol i for-

bindelse med opkrævning og anvendelsen af beløb, der betales af forbrugere

efter § 9, stk. 1.

Det foreslås, at der i

§ 47 a,

i lov om gasforsyning, efter henvisningen »stk.

1« indsættes en henvisning til »§ 9 a, stk. 1«.

Formålet med det foreslåede er at sikre en effektiv kontrol med administra-

tion af beløb til offentlige forpligtelser i klynger. Det vil ske ved at udvide

bemyndigelsen for klima-, energi- og forsyningsministeren til også at om-

fattet offentlige forpligtelser i medfør af reglerne om offentlige forpligtelser

i klynger omfattet af § 9 a. I forbindelse med indsættelsen af § 9 a, blev

bemyndigelsen i § 47 a ved en fejl ikke blev tilsvarende udvidet.

Det foreslåede vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil

kunne fastsætte regler om, at selskaber omfattet af § 9 a, skal opgøre og

indberette de opkrævede beløbsstørrelser og andre relevante forhold. Der vil

endvidere kunne opstilles krav til dokumentation og regnskabsføring i for-

bindelse med anvendelsen af de opkrævede midler.

Til nr. 29 [om § 51, stk. 3 - klageadgang for afgørelser om certificering]

Kapitel 11 i lov om gasforsyning har regler om klageadgang til Energikla-

genævnet.

Side 127/153

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 123: Orientering fra Klima- Energi og Forsyningsministeriet om at lovforslag sendes i høring

UDKAST

Det fremgår af § 51, stk. 3, 1, pkt., i lov om gasforsyning, at Forsyningstil-

synets afgørelser om certificering, jf. § 10 c, ikke kan indbringes for Ener-

giklagenævnet.

Det fremgår af § 51, stk. 3, 2. pkt., at dette dog ikke gælder afgørelser, som

Forsyningstilsynet træffer i en certificeringsprocedure indledt efter § 10 c,

stk. 4, og hvor Forsyningstilsynet afslår certificeringen. Certificering efter §

10 c, stk. 4, handler om tilfælde, hvor der skal ske en recertificering som

følge af nye omstændigheder som f.eks. transaktioner, der kan have betyd-

ning for certificeringen i forhold til kravet om ejermæssig adskillelse efter

§ 10 b i lov om gasforsyning.

Baggrunden for, at klageadgangen som hovedregel afskæres er, at direkti-

vets bestemmelse om certificering af transmissionssystemoperatører (artikel

71) sammen med direkte gældende bestemmelser i gasforordningen (artikel

14) fastlægger en nøjagtig defineret proces for certificeringen med faste

tidsrammer.

Det foreslås i

§ 51, stk. 3, 1. pkt.,

at der tilføjes

”og d” til ordlyden ”jf. § 10

c”.

Dette vil medføre, at der som udgangspunkt heller ikke er klageadgang til

Energiklagenævnet over Forsyningstilsynets afgørelser om certificering af

lagersystemoperatører i henhold til den foreslåede § 10 d, jf. lovforslagets

nr. 6,

Det foreslåede har til formål at have samme tilgang til klageadgang for hhv.

afgørelser om certificering af transmissionssystemoperatører (efter § 10 c i

lov om gasforsyning) og afgørelser om certificering af lagersystemoperatø-

rer efter den foreslåede § 10 d.

Begge bestemmelser om certificering bygger på EU-regler i hhv. gasdirek-

tivet (artikel 10 vedr. transmissionssystemoperatører) og gasforordningen

(artikel 14 vedr. transmissionssystemoperatører og artikel 15 vedr. lagersy-

stemoperatører). Begge EU-regelsæt er baseret på en proces, hvor der er

specifikke tidsfrister, og hvor Europa-Kommissionen skal forholde sig til og

udtale sig om de nationale afgørelser.

Side 128/153

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 123: Orientering fra Klima- Energi og Forsyningsministeriet om at lovforslag sendes i høring

UDKAST

Det foreslås dog ikke, at der bliver tilføjet en klageadgang, der svarer til

klageadgangen i § 51, stk. 3, 2. pkt., vedr. evt. recertificering, som Forsy-

ningstilsynet træffer i en certificeringsprocedure indledt efter § 10 c, stk. 4,

og hvor Forsyningstilsynet afslår certificeringen.

Dette skyldes, at Europa-Kommissionen ved certificeringer af lagersystem-

operatører har beføjelser også ved re-certificeringer svarende til den almin-

delige procedure for certificeringer.

Det bemærkes, at det foreslåede ikke begrænser adgangen til almindelig

domstolsprøvelse af afgørelser om certificering i overensstemmelse med

grundlovens (§ 63) beskyttelse af retten til at få efterprøvet lovligheden af

offentlige forvaltningsmyndigheders afgørelser.

Til nr. 30 [om § 55, stk. 4]

Det fremgår af § 55, stk. 4, i lov om gasforsyning, at til etablering og drift

af de nødvendige tilslutninger af opgraderingsanlæg til distributionssyste-

merne eller transmissionssystemet, jf. § 35 a, stk. 1, kan klima-, energi- og

forsyningsministeren for tilslutning til transmissionssystemet eller kommu-

nalbestyrelsen for tilslutning til distributionssystemet, når almenvellet kræ-

ver det, og når der efter § 35 a, stk. 1, er opnået ret til tilslutning, tillade, at

der iværksættes ekspropriation vedrørende fast ejendom.

§ 35 a, stk. 4, i lov om gasforsyning, indeholder regler om, at der i praksis

kan sikres de nødvendige arealer til tilslutninger, som netop ellers ikke pro-

jektgodkendes efter enten reglerne i lov om Energinet (Energinets infra-

struktur), lov om gasforsyning (Evidas infrastruktur efter § 14 a) eller lov

om varmeforsyning (Evidas infrastruktur, som falder uden for § 14 a i lov

om gasforsyning). Selvom der er ikke er tale om infrastruktur med tredje-

partsadgang, er der tale om nødvendig infrastruktur til at tilvejebringe ad-

gang for energiproducenter til det sammenhængende system.

Det foreslås i

§ 55, stk. 4,

i lov om gasforsyning, at ordet »opgraderingsan-

læg« ændres til sætningen »systembrugere indtil sammenkoblingspunktet,

og at henvisningen »jf. § 35 a, stk. 1« ændres til en henvisning til »§ 18, stk.

1«, og at sætningen »og når der efter § 35 a, stk. 1, er opnået ret til tilslut-

ning« udgår.

Side 129/153

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 123: Orientering fra Klima- Energi og Forsyningsministeriet om at lovforslag sendes i høring

UDKAST

Det foreslåede vil ikke medføre ændringer i forhold til adgangen til ekspro-

priation for tilslutninger for opgraderingsanlæg for biogas, da denne ret til

tilslutning i henhold til lovforslagets del herom, indholdsmæssigt vil fremgå

af ændringerne til § 18 i stedet for § 35 a.

Det foreslåede vil medføre materielle ændringer for tilslutning af andre ty-

per producenter af eller aftagere af energi. Der vil navnlig kunne iværksæt-

tes ekspropriationsforretninger for de til enhver tid gældende producenter

og aftagere, som vil skulle have adgang til systemet.

Til § 2

Til nr. 1 [om § 4, stk. 3, 1. pkt., ændring af henvisning]

Det fremgår af § 4, stk. 3, 1 pkt., i lov om Energinet, at Energinet skal ansøge

klima-, energi- og forsyningsministeren om godkendelse af projekter eller

godkendelse af indmeldelse af projekter til EU, der er omfattet af godken-

delsespligt, jf. stk. 9, nr. 3.

Det foreslås at ændre henvisningen i

§ 4, stk. 3, 1. pkt.,

i lov om Energinet,

til »stk. 10«.

Formålet med ændringen er, at sikre en korrekt henvisning til bemyndigel-

sen i den gældende stk. 9, med den ændrede nummerering efter den foreslå-

ede ordning med et nyt stk. 9, jf. de almindelige bemærkninger pkt. 2.3.

Det foreslåede vil ikke medføre materielle ændringer i forhold til gældende

ret. Det foreslåede vil medføre, at der fremadrettet vil være den rette hen-

visning til den relevante bemyndigelse for fastsættelse af nærmere regler om

§ 4 i lov om Eneringet.

Til nr. 2 [om nyt stk. 9 i § 4]

Der findes ikke regler i lov om Energinet om godkendelse af etablering eller

væsentlige ændringer af lagre brændbare gasser.

Det fremgår af § 4, stk. 1, i lov om Energinet, at etablering af nye eltrans-

missionsnet og gastransmissionssystemer og væsentlige ændringer i bestå-

ende net og systemer kan ske, hvis der er et tilstrækkeligt behov for udbyg-

ningen, herunder at udbygningen sker med sigte på øget forsyningssikker-

hed, beredskabsmæssige hensyn, skabelse af velfungerende konkurrence-

markeder eller indpasning af vedvarende energi, eller hvis projekter er nød-

vendigt til opfyldelse af pålæg i medfør af stk. 6. Hvis et projekt har regional

Side 130/153

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 123: Orientering fra Klima- Energi og Forsyningsministeriet om at lovforslag sendes i høring

UDKAST

betydning på tværs af landegrænser, skal dette indgå i behovsvurderingen. I

særlige tilfælde kan ændringer i bestående eltransmissionsnet ske alene af

hensyn til forskønnelse.

Det fremgår af § 4, stk. 3, i lov om Energinet, at Energinet skal ansøge

klima-, energi- og forsyningsministeren om godkendelse af projekter eller

godkendelse af indmeldelse af projekter til EU, der er omfattet af godken-

delsespligt, jf. stk. 9, nr. 3. Det ansøgte skal være belyst i den langsigtede

udviklingsplan efter stk. 2.

Det fremgår af § 4, stk. 4, i lov om Energinet, at klima-, energi- og forsy-

ningsministeren kan i en godkendelse efter stk. 3 fastsætte vilkår, herunder

om indberetning, foretagelse af undersøgelser, indretning, drift og bortskaf-

felse eller sanering af anlæg.

Det foreslås at indsætte et nyt

§ 4, stk. 9,

i lov om Energinet, hvorefter »stk.

1, 1.-2. pkt., stk. 3, 1. pkt., stk. 4, og stk. 9, nr. 3, finder tilsvarende anven-

delse på etablering af nye anlæg til lagring af brændbare gasser og væsent-

lige ændringer i sådanne anlæg«.

Formålet med indsættelsen er at sikre klima-, energi- og forsyningsministe-

ren får lejlighed til at behandle Energinets, i praksis Energinets datterselskab

Gas Storage Denmarks, eventuelle ansøgninger om etablering eller væsent-

lige ændringer af lagre med brændbare gasser. Dog uden at lade sådanne

forhold omfattet af eksempelvis plankravene i § 4 i lov om Energinet.

Det foreslåede vil medføre, at Energinet skal søge klima-, energi- og forsy-

ningsministeren om tilladelse efter § 4 i lov om Energinet for etablering af

eller væsentlige ændringer af lagre med brændbare gasser. Det foreslåede

vil finde anvendelse for lagre med brændbare gasser som i dag metanbase-

rede lagre (Lille Torup og Stenlille gaslagre), brintbaserede lagre (nye loka-

tioner eller konvertering af metanlagre til brintlagre), samt sådanne lagres

konvertering til anden anvendelse som eksempelvis lagring af atmosfærisk

luft.

Det foreslåede vil i relation til anvendelsen af § 4, stk. 1, 1.-2. pkt., i lov om

Energinet, medføre, at Energinet vil skulle dokumentere et tilstrækkeligt be-

hov for etableringen eller ændringen (udbygningen). Det foreslåede vil i den

forbindelse medføre, at der skal redegøres for formålet som en øget forsy-

Side 131/153

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 123: Orientering fra Klima- Energi og Forsyningsministeriet om at lovforslag sendes i høring

UDKAST

ningssikkerhed, iagttagelse af beredskabsmæssige hensyn, skabelsen af vel-

fungerende konkurrencemarkeder eller indpasningen af vedvarende energi,

men dog ikke forhold relateret til § 4, stk. 6, i lov om Energinet, der eksplicit

ikke foreslås at finde anvendelse for lagre med brændbare gasser. Det fore-

slåede vil i denne forbindelse medføre, at Energinet for sådanne projekter

skal udarbejde et forretningsgrundlag til klima-, energi- og forsyningsmini-

sterens oplysning om såvel de samfundsøkonomiske forhold ved projektet i

relation som ressortminister, som det selskabsøkonomiske i relation til

klima-, energi- og forsyningsministeren som ejer af Energinet. Det foreslå-

ede vil i den forbindelse bevirke, at Energinet ved konvertering af eksiste-

rende lagre af brændbare gasser dels vil skulle redegøre for påvirkningerne

af hensynene i § 4, stk. 1, 1.-2. pkt. ved konvertering væk fra eksempelvis

metanlagring til brintlagring, og dels for påvirkningerne for brintsektoren

ved hensynene omfattet af § 4, stk. 1, 1.-2. pkt.

Det foreslåede vil i relation til anvendelsen af § 4, stk. 3, 1. pkt., i lov om

Energinet, medføre, at Energinet skal ansøge klima-, energi- og forsynings-

ministeren om godkendelse af projekter eller godkendelse af indmeldelse af

projekter til EU, der er omfattet af godkendelsespligt, jf. stk. 9, nr. 3. Det

foreslåede vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne

foretage en kvalificering af væsentligheden af et givent projekt med henblik

på, om ministeren finder det nødvendigt, at der gennemføres en ansøgnings-

proces efter § 4 i lov om Energinet, af Energinet. Det foreslåede vil indbe-

fatte, at ministeren også for lagre med brændbare gasser i henhold til gæl-

dende ret vil kunne træffe beslutning om, hvorvidt et projekt skal behandles

af ministeren. Det foreslåede vil også medføre, at indmeldelse af projekter

til EU, der er omfattet af godkendelsespligt, jf. stk. 9, nr. 3, også skal god-

kendes af klima-, energi- og forsyningsministeren.

Det foreslåede vil i relation til anvendelsen af § 4, stk. 4, i lov om Energinet,

medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren ved en godkendelse ef-

ter § 4, stk. 3, vil kunne fastsætte vilkår, herunder om indberetning foreta-

gelse af undersøgelser, indretning, drift og bortskaffelse eller sanering af

anlæg.

Det foreslåede vil i relation til anvendelsen af bemyndigelsen i § 4, stk. 9,

nr. 3, i lov om Energinet, medføre, at klima-, energi- og forsyningsministe-

ren bemyndiges til at fastsætte regler om godkendelse efter stk. 3, herunder

hvilke projekter og indmeldelser af projekter til EU, der kræver godkendelse

efter stk. 3.

Side 132/153

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 123: Orientering fra Klima- Energi og Forsyningsministeriet om at lovforslag sendes i høring

UDKAST

Til § 3

Til nr. 1

Det fremgår af overskriften til undergrundslovens kapitel 6 c, at kapitlet om-

handler statslig deltagelse i CO

-lagringstilladelser.

Det foreslås, at

overskriften

til kapitel 6 c ændres til

Særlige bestemmelser

om statsdeltagelse i tilladelser med eneret til efterforskning og anvendelse

af undergrunden til geologisk lagring af CO

, brint, trykluft, saltvand m.v.

Det foreslåede vil medrøre, at kapitlet vil indeholde særlige bestemmelser

om statsdeltagelse i tilladelser med eneret til efterforskning og anvendelse

af undergrunden til geologisk lagring af CO

, brint, trykluft, saltvand m.v.

Den foreslåede overskrift til kapitel 6 c skal ses i sammenhæng med den i

lovforslaget foreslåede udvidelse af § 23 y, der også vil sikre mulighed for

statsdeltagelse i tilladelser til efterforskning og geologisk lagring af brint,

trykluft, saltvand m.v. på tilsvarende vis som ved tilladelser til efterforsk-

ning og geologisk lagring af CO

, der kan meddeles efter § 23 og efter regler

udstedt i medfør af § 23 x.

Den foreslåede ændring vil således være en konsekvens af den foreslåede

ændring af § 23 y, jf. lovforslagets § 3, nr. 2-4.

Til nr. 2

Det fremgår af undergrundslovens § 23 y, stk. 1, at tilladelser til efterforsk-

ning og anvendelse af undergrunden til geologisk lagring af CO

efter § 23

og tilladelser efter regler udstedt af § 23 x kan meddeles til staten eller et af

staten ejet selskab på nærmere vilkår.

Det foreslås i

§ 23 y, stk. 1,

at der efter ”geologisk lagring af CO

” indsættes

”, brint, trykluft, saltvand m.v.”.

Den foreslåede ændring i § 23 y, stk. 1, vil medføre, at tilladelse til efter-

forskning og anvendelse af undergrunden til geologisk lagring af CO

, brint,

trykluft, saltvand m.v. efter § 23 og tilladelser efter regler udstedt i medfør

af § 23 x kan meddeles til staten eller et af staten ejet selskab uden forudgå-

ende offentligt udbud på nærmere angivne vilkår.

Side 133/153

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 123: Orientering fra Klima- Energi og Forsyningsministeriet om at lovforslag sendes i høring

UDKAST

Den foreslåede ordning vil være et supplement til de gældende regler, hvor-

efter tilladelser til efterforskning og anden anvendelse af undergrunden kan

meddelelse efter gennemførelse af offentligt udbud.

Den foreslåede ændring af § 23 y, stk. 1, vil ikke ændre ved, at andre enheder

end staten kan meddeles tilladelse til efterforskning og anvendelse af under-

grunden efter § 23 eller efter regler udstedt i medfør af § 23 x.

De nærmere vilkår for statsdeltagelse vil, som det er tilfældet i dag i forhold

til statsdeltagelse i tilladelser til lagring af CO

, for eksempel kunne fastsæt-

tes i den pågældende tilladelse eller i regler fastsat i medfør af § 23 y, stk.

Til nr. 3

Det fremgår af undergrundslovens § 23 y, stk. 2, at det i tilladelser til efter-

forskning og anvendelse af undergrunden til geologisk lagring af CO

efter

§ 23 og tilladelser efter regler udstedt i medfør af § 23 x kan fastsættes, at

staten eller et af staten ejet selskab på nærmere angivne vilkår skal have ret

til at indtræde i den af tilladelsen omfattede virksomhed.

Det foreslås i

§ 23 y, stk. 2,

at der efter ”geologisk lagring af CO

” indsættes

”, brint, trykluft, saltvand m.v.”.

Den foreslåede ændring i § 23 y, stk. 2, vil medføre, at det i tilladelser til

efterforskning og anvendelse af undergrunden til geologisk lagring af CO

brint, trykluft, saltvand m.v. efter § 23 og i tilladelser efter regler udstedt i

medfør af § 23 x vil kunne fastsættes, at staten eller et af staten ejet selskab

på nærmere angivne vilkår skal have ret til at indtræde i den af tilladelsen

omfattede virksomhed.

Den foreslåede ændring i § 23 y, stk. 2, vil medføre, at det vil kunne fast-

sættes, at staten eller et af staten ejet selskab skal have ret til at indtræde i

tilladelser til efterforskning og anvendelse af undergrunden til geologisk

lagring af CO

, brint, trykluft, saltvand m.v. efter § 23 eller tilladelser efter

regler udstedt i medfør af § 23 x. Det forudsættes med forslaget, at statens

rolle vil kunne være forskellig i flere forskellige tilladelser.

Side 134/153

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 123: Orientering fra Klima- Energi og Forsyningsministeriet om at lovforslag sendes i høring

UDKAST

Forslaget vil medføre, at staten eller et af staten ejet selskab, vil kunne ind-

træde i en eksisterende tilladelse til efterforskning og anvendelse af under-

grunden til geologisk lagring af CO

, brint, trykluft, saltvand m.v., hvis der

er fastsat vilkår herom i udbudsmaterialet og i tilladelserne.

Hvis en tilladelse er meddelt til flere deltagere i forening, er det fast praksis

på undergrundslovens område, at den pågældende tilladelse indeholder vil-

kår om, at deltagerne skal udarbejde en samarbejdsaftale, der skal godken-

des af Energistyrelsen. Samarbejdsaftalen kan blandt andet indeholde be-

stemmelser om koncerninterne overdragelser og eventuel forkøbsret for de

øvrige deltagere i en tilladelse, hvis en deltager ønsker at afhænde sin andel.

Såfremt staten deltager i en tilladelse, og overdragelse af andele er reguleret

i den for tilladelsen gældende samarbejdsaftale, vil dette efter omstændig-

hederne kunne betyde, at de øvrige deltagere vil få forkøbsret til statens an-

del.

Til nr. 4

Det fremgår af undergrundslovens § 23 y, stk. 3, at klima-, energi- og for-

syningsministeren kan fastsætte regler om vilkår for statslig deltagelse i til-

ladelser som nævnt i stk. 1, og for statslig indtræden i tilladelser som nævnt

i stk. 2.

Det foreslås i

§ 23 y, stk. 3,

at ”statslig deltagelse” ændres til ”statsdelta-

gelse”.

Den foreslåede ændring vil ikke medføre, at det retlige indhold i bestem-

melsen ændres, men sikrer ensretning af begrebsanvendelsen i undergrunds-

loven.

Bemyndigelsen er ikke udnyttet.

Til § 4

Til nr. 1

Efter planlovens § 11 a, stk. 1 (også kaldet kommuneplankataloget), skal

kommuneplanen indeholde retningslinjer for en lang række emner. Kom-

munalbestyrelsen skal tage stilling til emnerne i kommuneplankataloget og

Side 135/153

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 123: Orientering fra Klima- Energi og Forsyningsministeriet om at lovforslag sendes i høring

UDKAST

sikre, at retningslinjerne på en hensigtsmæssig måde dækker hele kommu-

nens areal og er så præcise, at der ikke kan være tvivl om indholdet.

Det fremgår af planlovens § 11 a, stk. 1, nr. 5, at kommuneplanen skal in-

deholde retningslinjer for beliggenheden af tekniske anlæg, herunder arealer

til fælles biogasanlæg. De tekniske anlæg, der skal fastsættes retningslinjer

for, omfatter bl.a. transport- og kommunikationsanlæg, forsyningsanlæg og

andre tekniske anlæg.

Af planlovens § 11 b, stk. 2, følger, at kommunalbestyrelsen tillige kan fast-

sætte retningslinjer i kommuneplanen for andre forhold end dem, der ud-

trykkeligt er nævnt i kommuneplankataloget i § 11 a, stk. 1.

Det fremgår af planlovens § 11, stk. 3, at kommuneplanen skal indeholde

kort, der knytter sig til kommuneplanens retningslinjer og til kommunepla-

nens rammer. Retningslinjerne for arealanvendelsen m.v. skal relateres til

kortene, dvs. at de forskellige udpegede områder tydeligt skal fremgå af kor-

tet, og det skal angives, hvilke kortbilag der er grundlaget for retningslinjer-

nes bestemmelser.

Det er kommunalbestyrelsen, der prioriterer emnerne i kommuneplanens

retningslinjer, herunder hvor detaljeret emnerne skal behandles.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret om kommuneplanlægning hen-

vises til pkt. 2.7.1 i lovforslaget.

Det foreslås, at der i

§ 11 a, stk. 1, nr. 5,

efter ordet ”til”

indsættes

”pyroly-

seanlæg og”.

Det foreslåede vil medføre, at det vil blive obligatorisk for kommunalbesty-

relsen at fastsætte retningslinjer i kommuneplanen for beliggenheden af are-

aler til pyrolyseanlæg og på kortbilag udpege egnede arealer til formålet.

Fastsættelse af retningslinjer for beliggenheden af arealer til pyrolyseanlæg

vil kunne medvirke til at fremme udbredelsen af pyrolyseanlæg, da kommu-

nalbestyrelsen i kommuneplanen på forhånd vil skulle tage stilling til, hvor

og efter hvilke retningslinjer der efter omstændighederne vil kunne placeres

pyrolyseanlæg i kommunen. Retningslinjerne vil kunne oplyse borgere, in-

vestorer og andre interessenter om mulige placeringer af pyrolyseanlæg og

Side 136/153

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 123: Orientering fra Klima- Energi og Forsyningsministeriet om at lovforslag sendes i høring

UDKAST

vil efter omstændighederne kunne danne grundlag for en hurtigere lokal-

planlægning for et konkret pyrolyseanlæg samt en hurtigere behandling af

ansøgning om landzonetilladelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7.2-2.7.3. i lovforslagets almindelige be-

mærkninger.

Til § 5

Det foreslås i

stk. 1,

at loven skal træde i kraft den 1. januar 2025.

Det foreslås i

stk. 2,

at forhold og afgørelser i medfør af § 23, stk. 1-3, § 35

a, stk. 2, og § 35 b, i lov om gasforsyning, forbliver i kraft, indtil de afløses

eller ophæves af afgørelser truffet efter denne lov, eller afløses af forskrifter

udstedt i medfør af reglerne i denne lov.

Det foreslåede vil medføre, tekniske krav og standarder, samt vilkår og be-

tingelser, fastsat i medfør af § 23, stk. 2, og § 35 b, i lov om gasforsyning,

forbliver i kraft indtil de afløses eller ophæves af nye vilkår og betingelser,

fastsat i medfør af § 23, stk. 1, nr. 1, og/eller tekniske krav og standarder,

fastsat i medfør af § 23, stk. 1, nr. 2, i lov om gasforsyning.

Det foreslåede vil medføre, at afgørelser truffet i medfør af § 35 a, stk. 2, i

lov om gasforsyning, forbliver i kraft, indtil de afløses eller ophæves af af-

gørelser truffet efter denne lov, eller afløses eller ophæves af afgørelser truf-

fet i medfør af forskrifter udstedt i medfør af reglerne i denne lov.

Det foreslås i

stk. 3,

at loven ikke finder anvendelse på planforslag, der of-

fentliggøres før lovens ikrafttræden. For sådanne planforslag finder de hidtil

gældende regler anvendelse.

Det foreslåede vil blandt andet medføre, at det statslige tilsyn efter planlo-

vens § 29 i forhold til et planforslag, der er offentliggjort før denne lovs

ikrafttrædelse, vil ske efter de bestemmelser i planloven, som var gældende

på tidspunktet for kommunalbestyrelsens beslutning om planforslaget.

Side 137/153

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 123: Orientering fra Klima- Energi og Forsyningsministeriet om at lovforslag sendes i høring

UDKAST

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om gasforsyning, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 1100 af 16. august

2023, som ændret ved § 2 i lov nr.

1787 af 28. december 2023, foreta-

ges følgende ændringer:

§ 6.

I denne lov forstås ved føl-

I § 6 indsættes efter nr. 10, som

gende:

nyt nummer:

1)-34) ---

»11) Gasforsyningssikkerhed:

Sandsynligheden for, at der er den

tilstrækkelige mængde gas til rå-

dighed, tilstrækkelig kapacitet og

den nødvendige operationelle

funktionalitet i gassystemet til at

sikre fuld forsyning af alle danske

gasforbrugere under normale for-

hold, i situationer med usædvanlig

høj efterspørgsel eller i krisesitua-

tioner.«

Nr. 11-14 bliver herefter nr. 12-15.

I § 6 indsættes efter nr. 14, der

bliver nr. 15, som nyt nummer:

16) Ikke-beskyttet gaskunde: En

gasforbruger, som har et gasforbrug

over en årligt fastsat tærskelværdi,

og som kan blive påbudt at reducere

eller stoppe sit gasforbrug, hvis

Danmark er i kriseniveauet nødsi-

tuation (emergency).«

Side 138/153

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 123: Orientering fra Klima- Energi og Forsyningsministeriet om at lovforslag sendes i høring

UDKAST

Nr. 15 bliver herefter nr. 17.

I § 6 indsættes efter nr. 18, der

bliver nr. 20, som nyt nummer:

»21) Lagersystemoperatør: Enhver

fysisk eller juridisk person, der fo-

retager oplagring af metanbaseret

gas, og som er ansvarlig for driften

af en metanbaseret gaslagerfacili-

tet.«

Nr. 19-34 bliver herefter nr. 22-37.

§ 9.

Følgende omkostninger til of-

I § 9, stk. 1, nr. 2, ændres »gas-

fentlige forpligtelser skal afholdes sikkerhed.« til: »gassikkerhed og

af alle forbrugere tilsluttet det sam- gasforsyningssikkerhed.«

menkoblede system:

1) ---

2) Distributionsselskabernes nød-

vendige omkostninger til dækning

af de opgaver, disse er pålagt efter

bestemmelserne i § 11, stk. 3, og §

14, stk. 1, nr. 6, samt pålagte opga-

ver vedrørende gassikkerhed.

Stk. 2-3. ---

Efter § 10 c indsættes:

»certificering af lagersystemopera-

tører

§ 10 d. Forsyningstilsynet er den

certificerende myndighed for lager-

systemoperatører i Danmark.

Stk. 2.

Forsyningstilsynet certifice-

rer lagersystemoperatører i henhold

til de procedurer og krav til certifi-

cering af lagersystemoperatører,

som er fastsat i artikel 15 i Europa-

Side 139/153

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 123: Orientering fra Klima- Energi og Forsyningsministeriet om at lovforslag sendes i høring

UDKAST

§ 12.

Et transmissionsselskab, en

transmissionssystemejer og en sy-

stemoperatør skal

1) i fornødent omfang tilslutte an-

læg til opgradering af biogas (op-

graderingsanlæg), jf. § 35 a, stk. 1

og 2, distributionssystemer og for-

brugere,

2)-8) ---

Stk. 2-4.

---

§ 12 a

---

Stk. 1-2. ---

Stk. 3.

Den, der varetager system-

ansvarlig virksomhed, kan ud over

det, der er nævnt i stk. 1 og 2, hvis

det er nødvendigt og rimeligt, va-

retage den overordnede sammen-

hængende og helhedsorienterede

koordinering for systemet, herun-

der opgaver på vegne af en eller

flere juridiske personer efter § 10

a, § 15 a, stk. 1, § 20, stk. 1, § 35

a, stk. 2, og § 36 a, stk. 1.

Stk. 4. ---

Parlamentets og Rådets forordning

om de indre markeder for vedva-

rende gas, naturgas og brint.

Stk. 3.

Forsyningstilsynet fremsen-

der kopi af afgørelser om certifice-

ring til klima-, energi- og forsy-

ningsministeren og orienterer lø-

bende klima-, energi- og forsy-

ningsministeren om forhold af be-

tydning for certificeringen.«

I § 12, stk. 1, nr. 1, ændres »an-

læg til opgradering af biogas (op-

graderingsanlæg)« til: »systembru-

gere«, »§ 35 a, stk. 1 og 2« ændres

til: »§ 18, stk. 1-3«, og »distributi-

onssystemer og forbrugere« ændres

til: »og andre infrastrukturselska-

ber«.

I § 12 a, stk. 3, ændres »§ 20, stk.

1, § 35 a, stk. 2« til: »§ 18, stk. 1-3,

§ 20, stk. 1«.

Side 140/153

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 123: Orientering fra Klima- Energi og Forsyningsministeriet om at lovforslag sendes i høring

UDKAST

I § 14, stk. 1, nr. 1, ændres »an-

læg til opgradering af biogas (op-

1) i fornødent omfang tilslutte an- graderingsanlæg)« til: »systembru-

læg til opgradering af biogas (op- gere«, »§ 35 a, stk. 1,« ændres til:

graderingsanlæg), jf. § 35 a, stk. 1, »§ 18, stk. 1-3«, og »og forbrugere«

og forbrugere,

udgår.

2)-9) ---

Stk. 2-9. ---

§ 14.

Et distributionsselskab skal

§ 18.

Enhver har ret til mod betaling

10.

I § 18, stk. 1, ændres »Enhver«

at få adgang til systemet og, hvis til: »Systembrugere«, og »jf. dog

det er teknisk eller økonomisk nød- stk. 3« ændres til: »jf. dog stk. 3-5«.

vendigt for at yde effektiv system-

adgang, lagre, linepack og andre

hjælpefunktioner, jf. dog stk. 3.

Stk. 2-5. ---

11.

I § 18, indsættes efter stk. 3 som

nyt stykke:

»Stk. 4. Der er ikke adgang til til-

slutningsanlæg, medmindre der op-

står ret til adgang.«

Stk. 4-5 bliver herefter stk. 5-6.

12.

I § 18, indsættes efter stk. 5, der

bliver stk. 6, som nyt stykke:

»Stk. 7. Klima-, energi- og forsy-

ningsministeren kan fastsætte reg-

ler om forhold omfattet af stk. 1-6,

herunder omkostningsfordelingen

mellem systembrugere og infra-

strukturselskaber, om nægtelse af

adgang, om infrastrukturselskaber-

nes behandling af anmodninger, og

Side 141/153

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 123: Orientering fra Klima- Energi og Forsyningsministeriet om at lovforslag sendes i høring

UDKAST

Forsyningstilsynets behandling af

klager over afslag.

§ 20.

Priser og betingelser for be-

13.

I § 20, stk. 1, 1. pkt., § 36 a,

nyttelse af transmissionssystemer stk. 1, og § 38, stk. 1, indsættes ef-

og distributionssystemer samt ter »Priser«: », vilkår«.

LNG-faciliteter efter § 18, der ud-

bydes af transmissionsselskabet,

transmissionssystemejeren,

sy-

stemoperatøren og distributions- og

LNG-selskabet, fastsættes af trans-

missions-, distributions- eller

LNG-selskabet, jf. kapitel 7. Trans-

missionsselskaber, transmissions-

systemejere, systemoperatører og

distributions- og LNG-selskaber

skal offentliggøre tariffer og betin-

gelser for benyttelse af transmissi-

onssystemer og distributionssyste-

mer samt LNG-faciliteter efter §

18.

Stk. 2-4. ---

§ 20 a.

---

Stk. 2.

Lager- og transmissionssel-

skaber eller transmissionssystem-

ejere og systemoperatører offent-

liggør en gang om året deres kom-

mercielle hovedvilkår for adgang

til lagerfaciliteter, linepack og an-

dre hjælpefunktioner. Inden fast-

sættelse af vilkårene høres lager-

og transmissionsselskabernes eller

transmissionssystemejernes og sy-

stemoperatørernes brugere herom.

Stk. 3. ---

14.

I § 20 a, stk. 2, 2. pkt., ændres

»lager- og transmissionsselskaber-

nes eller transmissionssystemejer-

nes og systemoperatørernes bru-

gere« til: »de relevante systembru-

gere«.

Side 142/153

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 123: Orientering fra Klima- Energi og Forsyningsministeriet om at lovforslag sendes i høring

UDKAST

§ 23.

For at få adgang til benyttelse

af systemet skal brugerne opfylde

de krav, der er fastsat herfor, jf. stk.

Stk. 2.

For at kunne blive tilsluttet

systemet skal anlæg og installatio-

ner opfylde fastsatte tekniske krav

og standarder.

Stk. 3.

Klima-, energi- og forsy-

ningsministeren kan fastsætte nær-

mere regler om de i stk. 1 og 2

nævnte forhold, herunder be-

stemme, at visse tekniske krav og

standarder for tilslutning til samt

krav for benyttelse af systemet skal

fastsættes af transmissionsselska-

ber.

15.

§ 23

affattes således:

»§

23.

Adgang til systemet er be-

tinget af, at systembrugere lever op

til og overholder:

1) tekniske krav og standarder, her-

under leveringskvalitet,

2) vilkår og betingelser for benyt-

telse af systemet.

Stk. 2.

Klima-, energi- og forsy-

ningsministeren kan fastsætte nær-

mere regler om de i stk. 1 nævnte

forhold, herunder bestemme, at

visse tekniske krav og standarder

for tilslutning til samt krav for be-

nyttelse af systemet skal fastsættes

af gasselskaber, eller den der vare-

tager systemansvarlig virksom-

hed.«

Gasforsyningsafbrydelser

16.

Overskriften før § 23 a udgår.

§ 23 a.

Med henblik på håndtering

17.

»§ 23 a ophæves«.

af gasforsyningsafbrydelser i en

gasforsyningskrise inden for ram-

merne af Europa-Parlamentets og

Rådets forordning om foranstalt-

ninger til opretholdelse af gasforsy-

ningssikkerheden kan klima-,

energi- og forsyningsministeren

fastsætte regler, herunder på føl-

gende områder:

1) Afgrænsning og inddeling af be-

skyttede kundegrupper.

2) Krav til selskabers udarbejdelse,

opbevaring og videresendelse af

oplysninger til myndigheder om be-

skyttede og ikkebeskyttede kunde-

grupper og deres gasforbrug.

Side 143/153

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 123: Orientering fra Klima- Energi og Forsyningsministeriet om at lovforslag sendes i høring

UDKAST

3) Udstedelse af forbud til kunder

omfattet af ikkebeskyttede kunde-

grupper mod forbrug af gas eller

fjernvarme.

4) Etablering af en kompensations-

ordning, der finder anvendelse i

forbindelse med en solidaritets-

krise.

18.

Efter § 23 a, som ophæves, ind-

sættes som nyt kapitel:

»Kapitel 4

Gasforsyningssikkerhed

§ 24.

Gasforsyningssikkerheden i

Danmark påhviler klima-, energi-

og forsyningsministeren, gassel-

skaber og relevante myndigheder.

Disse aktører udfører opgaver og

bidrager til gasforsyningssikkerhe-

den inden for deres respektive kom-

petence- og aktivitetsområder.

Stk. 2.

Klima-, energi- og forsy-

ningsministeren udpeger den kom-

petente myndighed for Danmark i

medfør af artikel 3, stk. 2, i Europa-

Parlamentets og Rådets forordning

om foranstaltninger til oprethol-

delse af gasforsyningssikkerheden

(gasforsyningssikkerhedsforord-

ningen) og skal sikre gennemførel-

sen af de opgaver, som er fastsat i

denne forordning.

Stk. 3.

Klima-, energi- og forsy-

ningsministeren har det overord-

nede ansvar for at vurdere gasforsy-

ningssikkerheden og fastsætte og

Side 144/153

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 123: Orientering fra Klima- Energi og Forsyningsministeriet om at lovforslag sendes i høring

UDKAST

koordinere foranstaltninger og

samarbejde med danske myndighe-

der, gasselskaber og gaskunder for

at sikre gasforsyningssikkerheden i

Danmark jf. tillige stk. 2.

§ 25.

Klima-, energi- og forsy-

ningsministeren kan påbyde gassel-

skaber, som forsyner danske gas-

forbrugere med gas, specifikke op-

gaver til sikring af gasforsynings-

sikkerheden i Danmark.

Stk. 2.

Klima-, energi- og forsy-

ningsministeren kan påbyde forsy-

ningskritiske gasinfrastruktursel-

skaber specifikke forebyggende el-

ler afhjælpende foranstaltninger til

sikring af gasforsyningssikkerhe-

den, herunder nødvendige foran-

staltninger for i en nødsituation at

sikre gasforsyningen til beskyttede

gaskunder eller foretage fysisk af-

brud af ikke-beskyttede gaskunder,

som uberettiget forbruger gas.

Stk. 3.

Klima-, energi- og forsy-

ningsministeren kan delegere ope-

rationelle og koordinerende opga-

ver til sikring af gasforsyningssik-

kerheden, herunder opgaver fastsat

i gasforsyningssikkerhedsforord-

ningen, til forsyningskritiske gasin-

frastrukturselskaber.

Stk. 4.

Delegerede opgaver, jf. stk.

3, varetages under klima-, energi-

og forsyningsministerens tilsyn.

Stk. 5.

Klima-, energi- og forsy-

ningsministeren kan fastsætte reg-

ler om varetagelse af gasforsy-

ningssikkerheden og forhold om-

fattet af stk. 1-4, herunder regler om

Side 145/153

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 123: Orientering fra Klima- Energi og Forsyningsministeriet om at lovforslag sendes i høring

UDKAST

»Kapitel 6 a

Pristillæg til anvendelse af bio-

gas«.

Tilslutning af biogasopgraderings-

20.

Overskriften før § 35 a ophæ-

anlæg m.v.

ves.

§ 35 a.

I områder, som er forsynet

21.

§ 35 a ophæves.

fra det sammenkoblede system,

skal distributions- og transmissi-

onsselskaber eller transmissionssy-

stemejere og systemoperatører efter

anmodning fra ejeren af opgrade-

ringsanlægget tilslutte anlæg til op-

gradering af biogas til behørig kva-

Kapitel 6 a

Levering af opgraderet biogas til

systemet og renset biogas til by-

gasnet

1) gasselskabers og gasforbrugende

virksomheders opgaver og oplys-

ningsforpligtelser,

2) planlægning af forebyggende

foranstaltninger, gennemførelse af

risikovurderinger og fastsættelse af

beskyttelsesniveauer for gasforsy-

ningssikkerhed,

3) håndtering af krisesituationer,

herunder foranstaltninger for at

sikre nødforsyning til beskyttede

gaskunder, prioritering og tildeling

af gasforbrug inden for gruppen af

ikke-beskyttede gaskunder og af-

brud af ikke-beskyttede gaskunders

uberettigede gasforbrug i en nødsi-

tuation,

4) håndtering af anmodninger om

solidaritet til og fra nabomedlems-

stater og etablering af en kompen-

sationsordning i forbindelse med

solidaritetsanmodninger.«

19.

Overskriften til kapitel 6 a affat-

tes således:

Side 146/153

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 123: Orientering fra Klima- Energi og Forsyningsministeriet om at lovforslag sendes i høring

UDKAST

litet (opgraderingsanlæg) til distri-

butionssystemerne eller transmissi-

onssystemet.

Stk. 2.

Distributions- eller trans-

missionsselskabet eller transmissi-

onssystemejeren og systemoperatø-

ren fastlægger tilslutningspunktet

efter drøftelse med ejeren af opgra-

deringsanlægget og ud fra en øko-

nomisk vurdering af de samlede

omkostninger for tilslutningen og

de løbende driftsomkostninger ved

tilførslen af den opgraderede bio-

gas. Distributions- eller transmissi-

onsselskabet eller transmissionssy-

stemejeren og systemoperatøren

skal i fornødent omfang drøfte valg

af tilslutningspunktet med andre di-

stributions- og transmissionssel-

skaber eller transmissionssystem-

ejere og systemoperatører, før der

træffes afgørelse. Afgørelsen om

etablering af tilslutning af et opgra-

deringsanlæg til distributionssyste-

merne eller transmissionssystemet,

herunder om tilslutningspunktet og

om fordeling af omkostninger,

træffes af det selskab, til hvis sy-

stem det er blevet besluttet at op-

graderingsanlægget tilsluttes.

Stk. 3.

Forvaltningsloven gælder

for distributions- og transmissions-

selskaber eller transmissionssy-

stemejere og systemoperatører, i

det omfang de træffer afgørelse ef-

ter stk. 2.

Stk. 4.

Ejeren af opgraderingsan-

lægget skal afholde de direkte hen-

førbare omkostninger forbundet

Side 147/153

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 123: Orientering fra Klima- Energi og Forsyningsministeriet om at lovforslag sendes i høring

UDKAST

med tilslutningen til det anviste til-

slutningspunkt efter stk. 2 samt de

efterfølgende driftsomkostninger

ved tilførslen af den opgraderede

biogas. Øvrige omkostninger, her-

under til etablering og ændringer,

afholdes af distributionsselskabet

eller transmissionssystemejeren og

systemoperatøren, hvis omkostnin-

gerne vedrører distributionssyste-

met, eller af transmissionsselska-

bet, hvis omkostningerne vedrører

transmissionssystemet.

Stk. 5.

Distributions- og transmis-

sionsselskaber eller transmissions-

systemejere og systemoperatører

har pligt til at give enhver, der an-

moder om tilslutning af et opgrade-

ringsanlæg, alle nødvendige oplys-

ninger, herunder

1) en rimelig og nøjagtig tidsplan

for modtagelse og behandling af

ansøgningen om tilslutning,

2) et detaljeret skøn over de sam-

lede omkostninger for tilslutningen

og de løbende driftsomkostninger

ved tilførslen af den opgraderede

biogas og

3) en rimelig og vejledende tidsplan

for tilslutningen.

Stk. 6.

Afgørelser efter stk. 2 kan

påklages til Forsyningstilsynet.

Klage skal være indgivet skriftligt,

inden 4 uger efter at afgørelsen er

meddelt. Klage indgives til distri-

butions- eller transmissionsselska-

bet eller transmissionssystemejeren

og systemoperatøren, der inden 4

uger efter modtagelsen videresen-

Side 148/153

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 123: Orientering fra Klima- Energi og Forsyningsministeriet om at lovforslag sendes i høring

UDKAST

der klagen til tilsynet med en udta-

lelse og de oplysninger, der har lig-

get til grund for afgørelsen.

Stk. 7.

Klima-, energi- og forsy-

ningsministeren kan fastsætte nær-

mere regler om et opgraderingsan-

lægs tilslutning til distributionssy-

stemerne eller transmissionssyste-

met, herunder nærmere regler om

fordelingen af omkostninger ved

tilslutning og ved at være tilsluttet

distributionssystemerne eller trans-

missionssystemet mellem ejeren af

opgraderingsanlægget og distribu-

tions- eller transmissionsselskabet

eller transmissionssystemejeren og

systemoperatøren.

Leveringskvalitet

22.

Overskriften før § 35 b ophæ-

ves.

§ 35 b.

Distributions- og transmis-

23.

§ 35 b ophæves.

sionsselskaber eller transmissions-

systemejere og systemoperatører

kan fastsætte nødvendige krav om,

at opgraderet biogas, der ønskes in-

jiceret i distributions- eller trans-

missionssystemet, leveres ved et gi-

vet gastryk og en given brænd-

værdi.

Kapitel 7

24.

Overskriften til kapitel 7 affat-

Gasselskabernes priser og betin-

tes således:

gelser

»Kapitel 7

Gasselskabernes tariffer, priser,

vilkår og betingelser«.

§ 37. ---

25.

I § 37, stk. 2, ændres »de en-

Stk. 2.

De i stk. 1 nævnte priser skal kelte brugere af systemet og forbru-

fastsættes efter rimelige, objektive, gere« til: »systembrugerne«.

gennemsigtige og ikkediskrimine-

rende kriterier i forhold til, hvilke

omkostninger de enkelte brugere af

Side 149/153

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 123: Orientering fra Klima- Energi og Forsyningsministeriet om at lovforslag sendes i høring

UDKAST

systemet og forbrugere giver anled-

ning til.

§ 41.

Hvis Forsyningstilsynet fin-

26.

I § 41, stk. 1, ændres to steder

der, at priser og betingelser må an- »priser og betingelser« til: »priser,

ses for at være i strid med bestem- vilkår og betingelser«.

melserne i denne lov, kan tilsynet

give påbud om ændring af priser og

betingelser.

Stk. 2. ---

§ 45 a.

---

27.

I § 45 a, stk. 2, ændres »bru-

Stk. 2.

Transmissionsselskaber, gerne af systemet« til: »systembru-

transmissionssystemejere, system- gerne«.

operatører og distributions-, lager-

og LNG-selskaber skal give bru-

gerne af systemet de oplysninger,

der er nødvendige for at få effektiv

adgang til og sikre effektiv udnyt-

telse af systemet.

Stk. 3-4. ---

§ 47 a.

Klima-, energi- og forsy-

ningsministeren kan fastsætte reg-

ler om udøvelse af tilsyn og kontrol

i forbindelse med opkrævning og

anvendelse af beløb, der betales af

forbrugerne efter § 9, stk. 1.

§ 51.

---

Stk. 1-2. ---

Stk. 3.

Forsyningstilsynets afgørel-

ser om certificering, jf. § 10 c, kan

ikke indbringes for Energiklage-

nævnet. Dette gælder dog ikke af-

gørelser, som Forsyningstilsynet

træffer i en certificeringsprocedure

indledt efter § 10 c, stk. 4, og hvor

Forsyningstilsynet afslår certifice-

ringen.

28.

I § 47 a, indsættes efter »stk. 1«:

» og § 9 a, stk. 1«.

29.

I § 51, stk. 3, 1. pkt., ændres »jf.

§ 10 c,« til: »jf. § 10 c og d,«.

Side 150/153

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 123: Orientering fra Klima- Energi og Forsyningsministeriet om at lovforslag sendes i høring

UDKAST

Stk. 4-5. ---

§ 55.

---

Stk. 1-3. ---

Stk. 4.

Til etablering og drift af de

nødvendige tilslutninger af opgra-

deringsanlæg til distributionssyste-

merne eller transmissionssystemet,

jf. § 35 a, stk. 1, kan klima-, energi-

og forsyningsministeren for tilslut-

ning til transmissionssystemet eller

kommunalbestyrelsen for tilslut-

ning til distributionssystemet, når

almenvellet kræver det, og når der

efter § 35 a, stk. 1, er opnået ret til

tilslutning, tillade, at der iværksæt-

tes ekspropriation vedrørende fast

ejendom.

Stk. 5-6. ---

30.

I § 55, stk. 4, ændres »opgrade-

ringsanlæg« til: »systembrugere

indtil

sammenkoblingspunktet«,

»jf. § 35 a, stk. 1« ændres til: »jf. §

18, stk. 1«, og », og når der efter §

35 a, stk. 1, er opnået ret til tilslut-

ning,« udgår.

§ 4.

---

Stk. 1-2. ---

Stk. 3.

Energinet skal ansøge

klima-, energi- og forsyningsmini-

steren om godkendelse af projekter

eller godkendelse af indmeldelse af

projekter til EU, der er omfattet af

godkendelsespligt, jf. stk. 9, nr. 3.

Det ansøgte skal være belyst i den

langsigtede udviklingsplan efter

stk. 2.

Stk. 4-9. ---

§2

I lov om Energinet, jf. lovbekendt-

gørelse nr. 271 af 9. marts 2023, fo-

retages følgende ændringer:

I § 4, stk. 3, 1. pkt., ændres »stk.

9« til: »stk. 10«.

I § 4, indsættes efter stk. 8 som

nyt nummer: »Stk. 9. Stk. 1, 1.-2.

Side 151/153

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 123: Orientering fra Klima- Energi og Forsyningsministeriet om at lovforslag sendes i høring

UDKAST

pkt., stk. 3, 1. pkt., stk. 4, og stk. 9,

nr. 3, finder tilsvarende anvendelse

på etablering af nye anlæg til lag-

ring af brændbare gasser og væ-

sentlige ændringer i sådanne an-

læg.«

Stk. 9 bliver herefter stk. 10.

§3

I lov om anvendelse af Danmarks

undergrund, jf. lovbekendtgørelse

nr. 1461 af 29. november 2023, fo-

retages følgende ændringer:

Kapitel 6 c

Særlige bestemmelser om statslig

deltagelse i CO

-lagringstilladel-

ser.

Overskriften

til kapitel 6 c affat-

tes således:

»Kapitel 6 c

Særlige bestemmelser om statsdel-

tagelse i tilladelser med eneret til

efterforskning og anvendelse af

undergrunden til geologisk lagring

af CO

, brint, trykluft, saltvand

m.v.«.

§ 23 y.

Tilladelse til efterforskning

§ 23 y, stk. 1,

indsættes efter

og anvendelse af undergrunden til »geologisk lagring af CO

«: »,

geologisk lagring af CO

efter § 23 brint, trykluft, saltvand m.v.«.

og tilladelser efter regler udstedt i

medfør af § 23 x kan meddeles til

staten eller et af staten ejet selskab

på nærmere angivne vilkår.

Stk. 2.

Det kan i tilladelser til efter-

§ 23 y, stk. 2,

indsættes efter

forskning og anvendelse af under- »geologisk lagring af CO

«: »,

grunden til geologisk lagring af brint, trykluft, saltvand m.v.«.

efter § 23 og tilladelser efter

regler udstedt i medfør af § 23 x

fastsættes, at staten eller et af staten

ejet selskab på nærmere angivne

Side 152/153

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 123: Orientering fra Klima- Energi og Forsyningsministeriet om at lovforslag sendes i høring

UDKAST

vilkår skal have ret til at indtræde i

den af tilladelsen omfattede virk-

somhed.

Stk. 3.

Klima-, energi- og forsy-

§ 23 y, stk. 3,

ændres »statslig

ningsministeren kan fastsætte reg- deltagelse« til: »statsdeltagelse«.

ler om vilkår for statslig deltagelse

i tilladelser som nævnt i stk. 1 og

om vilkår for statslig indtræden i

tilladelser som nævnt i stk. 2.

§4

I lov om planlægning, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 223 af 1. marts

2024, foretages følgende ændring:

§ 11 a.

Kommuneplanen skal inde-

§ 11 a, stk. 1, nr. 5,

indsættes

holde retningslinjer for

efter »til«: »pyrolyseanlæg og«.

1-4) ---

5) beliggenheden af tekniske an-

læg, herunder arealer til fælles bio-

gasanlæg,

6-30 ---

Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2009/73/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre marked for naturgas og

om ophævelse af direktiv 2003/55/EF, EU-Tidende 2009, nr. L 211, side 94, som ændret

ved direktiv 2019/692/EU af 17. april 2019 om ændring af direktiv 2009/73/EF om fælles

regler for det indre marked for naturgas, EU-Tidende 2019, nr. L 117, side 1

Side 153/153