Udvalget for Landdistrikter og Øer 2023-24
ULØ Alm.del Bilag 123
Offentligt
2876889_0001.png
Til høringsparterne på vedlagte liste
Center i departementet
Varme, affald og gas
Kontor
Gas, PtX og beredskab
Dato
31. maj 2024
J nr.
2023-3248
/ ANVSV
Høring over forslag til Lov om ændring af lov om gasforsyning, lov om Energinet, lov
om anvendelse af Danmarks undergrund og lov om planlægning
(Tilslutningsregler
for
metan og brint, roller og ansvar i forhold til gasforsyningssikkerhed og
kommuneplanretningslinjer for arealer til pyrolyseanlæg m.v.)
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet sender hermed vedlagte lovforslag om ændring af
lov om gasforsyning, lov om Energinet, lov om anvendelse af Danmarks undergrund og lov
om planlægning (Tilslutningsregler for metan og brint, roller og ansvar i forhold til
gasforsyningssikkerhed og kommuneplanretningslinjer for beliggenhed af arealer til
pyrolyseanlæg m.v.) i høring.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet skal venligst anmode om at modtage eventuelle
høringssvar senest fredag den 28. juni 2024.
Høringssvaret bedes sendes til [email protected] med kopi til [email protected] samt angivelse af
journalnummer 2023-14434.
Baggrund og indhold
Lovforslaget indebærer en tilpasning af reglerne til den teknologiudvikling og grønne
omstilling, som foregår på bl.a. gas- og brintområdet. Desuden er det lovforslagets
formål at skabe klarhed om roller og ansvar ift. gasforsyningssikkerhed. Lovforslaget
indeholder følgende hovedpunkter:
a)
b)
c)
d)
e)
Tilslutningsregler for metan og brint
Øget politisk kontrol med ansøgninger om lagre til brændbare gasser
Præcisering af roller og ansvar for gasforsyningssikkerhed
Statsdeltagelse ved lagring af brint, trykluft, saltvand m.v.
Krav om kommuneplanretningslinjer for beliggenhed af arealer til
pyrolyseanlæg
Kontor i styrelse
Gas og Biogas
J nr.
2023-14434
Ad pkt. a Tilslutningsregler for metan og brint
Lovforslagets del om tilslutning indebærer, at tilslutningsreglerne i gasforsyningsloven
opdateres for at tydeliggøre tredjepartsadgangen for producenter og kunder. Det gælder
både for metan og brint. Klarhed om rammerne for tilslutning er særlig vigtig for den
verserende brugertilsagnsproces for evt. kommende brintinfrastruktur. Baggrunden er bl.a. at
lovforslagets del om tilslutningsregler understøtter 1. delaftale: ejerskab og drift af fremtidens
danske, rørbundne brintinfrastruktur (regeringen (S, V og M), SF, LA, KF, EL, RV, DF og
ALT). Denne del af lovforslaget understøtter også 2. delaftale om rørbunden
brintinfrastruktur (regeringen (S, V og M), SF, LA, KF, RV, DF og ALT).
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
Side 1/4
www.kefm.dk
 ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 123: Orientering fra Klima- Energi og Forsyningsministeriet om at lovforslag sendes i høring
Ændringen simplificerer desuden regler for tilslutning til metansystemet, dvs. produktion af
opgraderet biogas. Samtidig udvides den eksisterende ordning for ekspropriation af
biogastilslutninger til at omfatte alle tilslutninger.
Ad pkt. b - Øget politisk kontrol med ansøgninger om lagre til brændbare gasser
Lovforslaget udvider det generelle og eksisterende ansøgningsværktøj med aktiviteten lagre
til brændbare gasser. Det betyder øget politisk kontrol med bl.a. Energinets investeringer i
lagre til brændbare gasser, som der gælder i dag for Energinets el- og
gastransmissionsaktiviteter, hvilket giver større indblik i både økonomi og
forsyningssikkerhedsmæssige konsekvenser ved større ændringer i eksisterende lagre.
Ad pkt. c - Roller og ansvar for gasforsyningssikkerhed
Lovforslaget har desuden til formål at præcisere regler om roller og ansvar ift. varetagelse af
dansk gasforsyningssikkerhed og giver udvidet hjemmel til at kunne fastsætte nærmere
regler i bekendtgørelse om særligt Energistyrelsens myndighedsansvar samt relevante
myndigheders og aktørers individuelle ansvar og opgaver. Desuden placeres ansvaret for
certificering af lagersystemoperatører (metanbaseret gas), som følger af EU-krav i relation til
forsyningssikkerhed, hos Forsyningstilsynet (FSTS).
Ad pkt. d - Statsdeltagelse ved lagring af brint, trykluft, saltvand m.v.
Lovforslaget giver mulighed for statsdeltagelse i tilladelser til geologisk lagring af brint,
trykluft, saltvand m.v. uden forudgående udbud, såfremt der er politisk ønske herom.
Ad pkt. e - Krav om kommuneplanretningslinjer for beliggenhed af arealer til pyrolyseanlæg
Lovforslaget har til formål at udmønte regeringens ønske om at skabe større klarhed over,
hvor der kan placeres pyrolyseanlæg. Med lovforslaget indføres der derfor i lov om
planlægning et obligatorisk krav om, at kommunalbestyrelsen i kommuneplanen fastsætter
retningslinjer for beliggenheden af arealer til pyrolyseanlæg.
Konsekvenser og tidsperspektiv for ikrafttrædelse
Lovforslaget forventes samlet set at indebære begrænsede positive og negative
konsekvenser for erhvervslivet. Erhvervsstyrelsen har modtaget lovudkastet i præhøring og
vurderer, at lovudkastet samlet set medfører administrative konsekvenser under 4,0 mio. kr.
årligt. De bliver derfor ikke kvantificeret yderligere. Nedenfor uddybes de hovedpunkter, som
forventes at have begrænsede positive og negative erhvervsøkonomiske konsekvenser for
erhvervslivet efterfulgt af lovforslagets forventede konsekvens for kommunerne.
Lovforslagets del om tilslutning forventes som udgangspunkt ikke at medføre
erhvervsøkonomiske konsekvenser for erhvervslivet, da det gældende princip om at
brugerne bærer omkostningerne ved deres tilslutning præciseres for andre teknologier ift.
tilslutningsregler for både metan og brint. Det skyldes, at der er tale om fordeling af
omkostninger relateret til tilslutning, hvilket vil sige, at hvis det tilsluttede anlæg betaler
mindre for tilslutningen vil den senere producenttarif blive tilsvarende større. Lovforslaget
giver mulighed for at fastsætte nærmere regler om bl.a. omkostningsfordelingen mellem
systembrugere og infrastrukturselskaber. Der kan potentielt være omfordelingseffekter.
Side 2/4
 ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 123: Orientering fra Klima- Energi og Forsyningsministeriet om at lovforslag sendes i høring
Lovforslagets del om gasforsyningssikkerhed vurderes at medføre mindre positive og
negative erhvervsøkonomiske konsekvenser for erhvervslivet i en nødsituation. Der
forventes mindre positive konsekvenser, da det forventes at gasforsyningssikkerheden
styrkes for beskyttede erhvervsgaskunder ved at gøre det vanskeligere for ikke-beskyttede
gaskunder, der ikke ønsker at overholde reglerne i højeste kriseniveau ved en
gasforsyningskrise. Delen om certificering vurderes at give minimale konsekvenser for det
danske metanlagerselskab, idet lagerselskabets rolle alene vil være at være i dialog med
Forsyningstilsynet (FSTS) og kun evt. at skulle stille yderligere oplysninger til rådighed for
FSTS i forbindelse med tilsynets certificeringsafgørelser. Det forventes heller ikke, at der
skal ske en re-certificering eller nye certificeringer i de kommende år, da der kun er ét
metanlagerselskab i Danmark, og dette selskab er statsejet.
Lovforslagets del om at øget politisk kontrol med ansøgninger om lagre til brændbare gasser
forventes at få mindre negative konsekvenser for erhvervslivet. Det forventes, at en ansøger
til en tilladelse vil skulle afholde visse administrative omkostninger, som vil relatere sig til
udarbejdelse af ansøgningsmateriale i forbindelse med en ansøgning om tilladelse, samt
opfølgning ift. f.eks. vilkår fastsat i tilladelsen m.v. Myndighedsbehandlingen af ansøgninger
foreslås gebyrfinansieret. De øgede omkostninger forventes overvæltet til gaslagerkunderne.
Der forventes mindre positive erhvervsøkonomiske konsekvenser for erhvervslivet ved at
reglerne for tilslutning til gassystemerne og gasforsyningssikkerhed generelt gøres enklere,
harmoniseret og mere klare, hvilket fremmer en mere gennemsigtig regulering.
Lovforslagets del om krav om kommuneplanretningslinjer for beliggenheden af arealer til
pyrolyseanlæg pålægger kommunerne nye opgaver i form af udarbejdelse af kommune-
planretningslinjer og udpegning af arealer på kort og har derfor økonomiske og
implementeringsmæssige konsekvenser for kommunerne. Forslaget forventes at medføre
udgifter i kommunerne i størrelsesordenen 1,4 mio. kr. årligt i den førstkommende fireårige
planperiode og derefter ca. 0,2 mio. kr. årligt varigt.
Lovforslaget vurderes ikke at have direkte klimamæssige konsekvenser. Såfremt lovforslaget
(herunder lovforslagets del om tilslutning) medfører, at fossile brændsler bliver fortrængt i
Danmark, kan det dog være forbundet med positive klimamæssige konsekvenser. På
samme vis vil forslaget kunne have positive klimamæssige konsekvenser, hvis planlægning
for pyrolyseanlæg realiseres, og dette bidrager til opførelse af pyrolyseanlæg.
EU-retlige konsekvenser
Lovforslagets del om tilslutning og kommende tilhørende administrative forskrifter
gengennemfører en række EU-regler. Der er i første omgang tale om regler fra det
gældende gasdirektiv (direktiv 2009/73/EF om fælles regler for det indre marked for
naturgas) og VE-direktivet (direktiv 2018/2001/EU om fremme af anvendelsen af energi fra
vedvarende energikilder), der i første omgang gengennemføres i lov om gasforsyning.
Der er i anden omgang tale om, at udnyttelsen af lovforslagets bemyndigelse til at fastsætte
regler om tilslutning på administrativt forskriftsniveau, også vil indeholde gennemførelse af
hele eller dele af de to direktiver.
Lovforslagets del om gasforsyningssikkerhed refererer til og supplerer visse bestemmelser
om ansvar for gasforsyningssikkerhed mv. i gasforsyningssikkerhedsforordningen
(forordning 2017/1938 om foranstaltninger til opretholdelse af gasforsyningssikkerheden).
Side 3/4
 ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 123: Orientering fra Klima- Energi og Forsyningsministeriet om at lovforslag sendes i høring
2876889_0004.png
Der er dog ikke tale om, at lovforslaget implementerer bestemmelser i
gasforsyningssikkerhedsforordningen.
Lovforslagets bestemmelser om certificering fastsætter regler om ansvar og proces for
certificering af lagersystemoperatører (metangaslagre) i Danmark i medfør af nye regler om
certificering, som er blevet tilføjet til den europæiske gasforordning ved lagerforordningen
(forordning 2022/1032) fra juni 2022.
Øvrigt
Lovforslaget er sendt i høring hos de høringsparter, der fremgår af vedlagte høringsliste.
Eventuelle spørgsmål til lovforslaget kan rettes til: Maria Lundgren Jacobsen på
[email protected] eller 3392 6701, eller til Jonathan Griffon Bøgh Stanek, [email protected] eller
2931 6836 for så vidt angår pyrolyse.
Det foreslås, at loven skal træde i kraft d. 1. januar 2025.
De modtagne høringssvar vil blive offentliggjort på Høringsportalen. Ved afgivelse af
høringssvar samtykkes til offentliggørelse af høringssvaret, herunder afsenders navn og
mailadresse. Det bemærkes, at høringssvar vil blive oversendt til Folketingets Klima-,
Energi- og Forsyningsudvalg.
Med venlig hilsen
Maria Lundgren Jacobsen
[email protected],
3392 6701
Side 4/4