ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 122: Landdistrikternes Fællesråds Årsberetning 2023

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2023-24
ULØ Alm.del Bilag 122
Offentligt

ÅRSBERETNING 2023

PLADS TIL

AT LEVE

Landdistrikternes Fællesråd

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 122: Landdistrikternes Fællesråds Årsberetning 2023

Hovedaktiviteter og indsater i 2023

Årsberetning 2023

DANMARK DEJLIGST

I Danmark bor der samlet

set flere mennesker i

de mindre landsbyer og

landdistrikter, end der bor

i hele Hovedstadsområdet.

Per 1. januar 2022 boede

der i mindre landsbyer

og landdistrikter

ca. 1,4 mio. mennesker

mod 1,35 mio. mennesker

i Hovedstadsområdet.

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 122: Landdistrikternes Fællesråds Årsberetning 2023

Kernefortælling:

ET HELT LIV I HELE DANMARK

PROJEKTER OG

ARRANGEMENTER

Interview med landdistrikternes minister

MORTEN DAHLIN

Formandens beretning :

PLADS TIL AT LEVE

POLITISKE FOKUSOMRÅDER

ÅRETS LANDSBY 2023

FÆLLESRÅDETS ORGANISERING

– OVERBLIKKET

POLITISKE INDSATSER

DEN GRØNNE OMSTILLING SKAL

SKE MED LOKAL OPBAKNING

NIMBY

MEDLEMSOVERSIGT OG ØKONOMI

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 122: Landdistrikternes Fællesråds Årsberetning 2023

Hovedaktiviteter og indsater i 2023

Årsberetning 2023

FORMANDENS BERETNING

Spændingen var stor, da en ny

flertalsregering til manges overras-

kelse blev en realitet og fra starten

af 2023 trak i arbejdstøjet. Og der

var mere end nok at tage fat på.

Krigen i Ukraine fortsatte uden

tøven. I efteråret kunne vi føje

konflikten i Mellemøsten til listen af

fuldbårne kriser. Klimaet satte nye

varme-, nedbørs- og stormflods-

rekorder, der fik panderynkerne

frem hos de fleste.

Overraskelserne fortsatte, da en

fast bastion og samlingspunkt for

danskerne på land og i by gennem

mere end 50 år, Hendes Majestæt

Dronning Margrethe II, på årets

PLADS TIL

AT LEVE

ikke et år.

sidste dag sprang en regulær

nytårsbombe og meddelte sin

abdikation.

Det var også et år, hvor jobtallet var

én af de positive overraskelser. For

første gang nogensinde rundede

antallet af lønmodtagere 3 millioner

og understreger, at trods en ustabil

verdenssituation, så står vi på man-

ge måder et godt sted i Danmark

med en stor eksport og en bom-

stærk nationaløkonomi.

Ja, 2023 har budt på lidt af hvert.

Vi kan glæde os over de frivillige,

ildsjælene og foreningslivet i land-

distrikterne, over Årets Landsby

2023, Sparkær, som symbolet på

mange levedygtige landsbyer, og

Årets Ø 2023, Omø, som viser

vejen for levedygtige små øer.

Ikke desto mindre er der fortsat

mange steder i vores land, hvor

man mærker mindre til frem-

gangen end andre, og nogle

steder en direkte tilbagegang.

Alt for ofte har man kunnet læse

om dårlig lægedækning, nedskæ-

ring i sundhedstilbud, lukningstru-

ede skoler og dagligvarebutikker,

samt busruter, der er reduceret

eller nedlagt. Det understreger,

at muligheden for at leve et helt

liv på landet eller i landsbyerne,

mange steder er en daglig kamp.

Kampen finder også sted i mange

centerbyer, og generelt i landdi-

striktskommuner, hvor økonomien

er så presset, at man har store

udfordringer med at sikre den mest

grundlæggende velfærd for vores

børn og ældre.

Det vidner om, at balancen mellem

land og by er skævvredet. Ja, nogle

steder er den ved at knække over.

Og det virker paradoksalt, når

Danmarks økonomi er bomstærk

og beskæftigelsen højere end

nogensinde.

Kampen om pladsen

Man kunne frygte, at mange derfor

ville vælge at opgive livet på landet,

og det er der også nogen der gør,

men på trods af udfordringerne,

er der fortsat meget, der knytter

os til landdistrikterne. Tusindvis af

“

understreger, at

Det

STEFFEN DAMSGAARD

FORMAND

LANDDISTRIKTERNES

FÆLLESRÅD

muligheden for at

leve et helt liv på

landet eller i lands-

byerne, mange steder

er en daglig kamp.

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 122: Landdistrikternes Fællesråds Årsberetning 2023

danskere - børnefamilier, seniorer

og ældre - vælger hvert år

landdistrikterne til. Hvad enten

det er de stærke fællesskaber,

arbejdet, familien, den smukke

natur eller bare følelsen af at have

masser af plads omkring sig, der

tiltrækker dem.

Det går igen, når man taler med

tilflyttere, der er rykket på landet

eller til en mindre by. Ofte vil de

fortælle, at de drømte om flere

boligkvadratmeter, en større have,

længere mellem husene, højt til

himlen og luft i budgettet. Kort sagt

plads til at leve.

Men i de senere år er der blevet

kamp om pladsen. Den urørte

natur skal som følge af landspoli-

tiske aftaler fylde langt mere. Den

uundgåelige grønne omstilling bul-

drer derudaf, og regeringen samt

aftalepartierne arbejder intenst på

at firedoble produktionen af vedva-

rende energi på land. Det betyder,

at vi i de kommende år forventeligt

ser flere solcelleparker, vindmøller

og andre energianlæg skyde op af

den landlige muld. Med markante

ændringer af det danske landskab

til følge.

Ingen kan i dag være i tvivl om, at

den grønne omstilling er nødven-

dig. Men der hviler et stort politisk

ansvar for at gøre det med omtan-

ke og sikre, at de nye energianlæg

bidrager til en positiv udvikling –

og ikke en afvikling – af land-

distrikterne.

Det har været en vigtig sag for

Fællesrådet i 2023, og som fortsat

vil være højt på dagsorden i de

kommende år.

Politiske kampe og sejre

Året har budt på flere politiske

kampe og sejre, hvor jeg gerne vil

fremhæve følgende:

Vi har fået indført ”et fuldt lande-

vejsprincip” på finansloven, der

sikrer billigere færgefart til øerne, et

tiltag som også Sammenslutningen

af Danske Småøer har kæmpet for.

Vi har skabt politisk opbakning til,

at der på ejendomsbeskatnings-

området udvikles en ny kategori

for naturejendomme, der skal

sikre en fortsat rimelig beskatning

af mange små landejendomme,

som ellers så ind i store stigninger

som følge af omkategoriseringen

af landejendomme. Målet er at

ejendomsbeskatningen ikke afviger

fra det, vi har kendt gennem mange

år. Ejendomsskatterne har været en

vigtig dagsorden for os i 2023, og

kampen fortsætter. Det er dybt for-

uroligende, at mere end hver anden

ejendomsvurdering rammer skævt i

mange land- og yderkommuner.

Vi har kæmpet for en finanslov

med fokus på landdistrikterne,

som kunne ses i aftalen med bl.a.

penge til at bevare det midlertidige

udkantstilskud til voksen- og ung-

domsuddannelser i landdistrikter-

ne. Til akutberedskaber målrettet

yderområderne, ekstra midler til

landsby- og byfornyelse samt en

række andre gode landdistriktsini-

tiativer. Men der er fortsat nok at

tage fat på.

Et Danmark

i geografisk balance

Vi har som nævnt en bred regering,

der bygger en central del af sit

politiske grundlag på, citat: ”at

skabe et Danmark i bedre geo-

grafisk balance”. Det er en god

ambition og absolut nødvendigt.

Men vi må også minde regeringen

om, at der er ingen nemme greb for

at nå i mål med denne dagsorden.

Det kræver politisk vilje og hand-

ling, hvis vi skal tage livtag med de

udfordringer, der holder ø-, land- og

yderkommuner tilbage, og holder

dem i en økonomisk spændetrøje.

Derfor ser vi frem mod endnu et

år, hvor vi først og fremmest skal

fastholde det politiske fokus på et

land i geografisk balance. Vi står

klar til at bidrage med at finde de

gode og varige løsninger, som kan

mærkes i årtier frem. Vi ser frem til

regeringens kommende ”Landdis-

triktsudspil” som forhåbentlig på

en lang række områder, herunder

planlovsområdet, skal give meget

bedre plads til at leve, bo og drive

virksomhed i landdistrikterne og i

de kystnære områder. Vi ser også

frem til anbefalingerne fra Sund-

hedsstruktur-kommissionen, anbe-

falingerne fra ekspertudvalget for

bedre kollektiv mobilitet, anbefalin-

gerne fra ”Den Grønne Trepart” om

Klimatiltagene på landbrugsområ-

det, og resultatet af de kommende

politiske forhandlinger af før-

nævnte, samt af Frigast-udvalgets

bekymrende erhvervsstøtte-anbe-

falinger på landdistriktsområdet.

Jeg vil gerne takke medlemmer,

samarbejdspartnere og hele det

politiske Danmark for det gode

samarbejde i 2023. Jeg ser frem til

at fortsætte det kommende år med

konstruktive dialoger på tværs,

hvor vi sammen kan skabe et bedre

Danmark end i går.

Det kræver politisk

vilje og handling, hvis

vi skal tage livtag

med de udfordringer,

der holder ø-, land-

og yderkommuner

tilbage, og holder

dem i en økonomisk

spændetrøje.

“

Årsberetning 2023

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 122: Landdistrikternes Fællesråds Årsberetning 2023

Årsberetning 2023

OVERBLIKKET

FÆLLESRÅDETS

ORGANISERING

Landdistrikternes Fællesråd anses

som den overordnede landdi-

striktsorganisation i Danmark og er

praktisk ekspert i at samle, dele og

kommunikere viden og erfaring til

gavn for Danmarks landdistrikter.

Ved udgangen af 2023 tæller vi 55

kommuner og fire regioner, der til-

sammen repræsenterer 4 millioner

danskere. Tillige udgør medlem-

merne en lang række landsdæk-

kende organisationer, de lokale

aktionsgrupper samt et større antal

landsbyer og landdistriktsråd.

Landdistrikternes Fællesråd har

en mål- og resultatplan, der i 2023

tilhørte Plan- og Landdistriktssty-

relsen under det daværende Inden-

rigs- og Boligministerium.

Landdistrikternes Fællesråd ledes

af en bestyrelse med repræsentan-

ter valgt fra alle medlemskategori-

er. Bestyrelsen konstituerer sig selv

årligt umiddelbart efter general-

forsamlingen. Formandskabet

fungerer som den daglige politiske

ledelse og består for nuværende

af formand Steffen Damsgaard og

næstformand Marcel Meijer.

Betjeningen af bestyrelsen og

udførelse af de daglige opgaver

varetages af sekretariatet, der bl.a.

udfører opgaver inden for admini-

stration, presse, politikudvikling og

projekter og ledes af sekretariats-

chef Rasmus Katholm.

Bestyrelsens

sammensætning

Landdistrikternes Fællesråds

bestyrelse består af:

•

Steffen Damsgaard,

opstillet af Lemvig Kommune

og direkte valgt til formand på

generalforsamlingen

(B-medlem)

Marcel Meijer,

næstformand og opstillet af

Samsø Kommune

(B-medlem)

Brian Videbæk,

opstillet af De Samvirkende

Købmænd

(A-medlem)

Hanne Lene Haugaard,

opstillet af DGI

(A-medlem)

Peter Kock,

opstillet af LandboUngdom

(A-medlem)

Bo Hansen,

opstillet af Svendborg

Kommune

(B-medlem)

John Brædder,

opstillet af Guldborgsund

Kommune

(B-medlem)

Morten Flæng,

opstillet af regionerne

(C-medlem)

Lone Kastberg,

opstillet af Viborg Landsby-

sammenslutning, VibLand,

(D-medlem)

Frode Thule Jensen,

opstillet af LAG Nord

(E-medlem)

Gunnar Landtved,

opstillet af Ryslinge Lokalråd

(F-medlem)

•

Presseindsats 2023

I løbet af året markerer Land-

distrikternes Fællesråd sig på

flere forskellige måder i nationale,

regionale og lokale medier oftest

repræsenteret af formand Steffen

Damsgaard. Således har Fælles-

rådet i løbet af 2023 fastholdt en

proaktiv og opsøgende presseind-

sats gennem medieoptrædener,

debatindlæg, pressemeddelelser

og kronikker om aktuelle politiske

sager – i fællesskab med medlem-

mer eller eksterne samarbejdspart-

nere såvel som soloindsatser.

Udover at sørge for kontinuerlig

tilstedeværelse i medierne omkring

sager, der vedrører de danske land-

distrikter, er presseteamet fortsat

med at udvikle organisationens

kommunikationsindsats. Det er en

del af den strategiske kommuni-

kationsindsats at veksle mellem at

markere sig på landdistriktsdagsor-

dener, der kræver politisk handling,

og fremhæve og producere gode

cases og eksempler, som er med

til at nuancere mediebilledet af

de danske landdistrikter. Konkret

ønsker Fællesrådet at være med til

at inspirere lokalsamfund og land-

distriktsaktører til positiv handling

til gavn for udviklingen i landdi-

strikterne, ligesom man gennem en

proaktiv medieindsats er med til at

pege på de barrierer, som spænder

ben herfor.

Samtidig er sekretariatet fortsat

med at producere egne cases,

interviews og artikler, der for fleres

vedkommende har fundet vej ind

på siderne og sendefladerne hos

lokale, regionale og nationale

medier.

•

Vores vision

Vi ønsker et Danmark i balance, hvor

det er attraktivt at bo, leve og arbejde

i alle dele af landet.

Vores mission

Landdistrikternes Fællesråd arbejder

for et decentralt og sammenhængende

Danmark. Vi samler og formidler viden

om landdistrikter og arbejder politisk

for at skabe udviklingsmuligheder i

hele landet.

•

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 122: Landdistrikternes Fællesråds Årsberetning 2023

Årsberetning 2023

det er vores mål i Landdistrikternes

Fællesråd: At skabe en bæredygtig

udvikling i hele Danmark. Land og

by har altid været og vil altid være

hinandens forudsætninger. Derfor

ønsker vi at binde landet sammen.

For at gøre os alle sammen rigere.

Landdistrikternes Fællesråd består

af mange stemmer med dybe

klangbunde overalt i landdistrikter-

ne. Vi forener dem alle i én samlet

tale. Selvom vores rødder er plantet

i landsbyerne, rækker vores grene

helt ind på Christiansborg. Fra

landsbyerne har vi lært, at der ikke

er langt fra tanke til handling. Vi

indsamler viden og erfaringer fra

hele landet. Og på den baggrund

føder vi idéerne, før politikerne har

tænkt dem. Når idéerne er modne,

sender vi dem ud i verden, men

slipper ikke taget, før de har båret

frugt og skabt forandring.

HELT KONKRET,

HELT LOKALT.

I Landdistrikternes Fællesråd dvæler

vi ikke ved landdistrikternes fortid,

men arbejder for deres fremtid.

For vores fælles fremtid.

ET HELT LIV I

HELE DANMARK

DANMARK ER ET LILLE LAND. ALLIGEVEL ER DET

PRÆGET AF STORE FORSKELLE.

måde giver vi vores bidrag til en

mere bæredygtig verden.

For os er en nedlagt gård et

potentielt bofællesskab, mens

grøn energiproduktion er et nyt

erhvervseventyr, der skal gøre hele

Danmark grønnere samtidig med,

at det skaber lokalt ejerskab, værdi

og arbejdspladser – med respekt

for naboerne.

I Landdistrikternes Fællesråd

dvæler vi ikke ved landdistrikter-

nes fortid, men arbejder for deres

fremtid. For vores fælles fremtid.

Og der er så mange steder i

Danmark, som vi kan bygge

fremtiden på.

Der er steder, hvor man skaber ting

sammen og ejer i fællesskab.

Steder, hvor der altid er lys i

forsamlingshusenes vinduer, og

omsorg er noget, man giver. Der er

steder, hvor man ikke kun taler om

bæredygtighed, men hvor føde-

varerne i køleskabet er dyrket på

naboens marker, og hvor naturen

og dens ressourcer giver energi.

På alle de steder venter man ikke

på, at udviklingen kommer, man

skaber den selv.

Vi i Landdistrikternes Fællesråd

arbejder for disse steder. For at se

dem lykkes. For at få endnu flere

mennesker til at søge livet

på landet.

Landdistrikternes Fællesråd ar-

bejder for mennesker. For at gøre

det muligt at leve et helt liv i hele

Danmark.

ogle steder i Danmark bor

vi omringet af klitter og

blæst. Andre steder lever

vi nær frodige skove eller langs

bløde kyster. Jorden er fed og rig

nogle steder i Danmark, mens det

andre steder har været en kamp

gennem generationer at få jorden

til at bære frugt. Der er nogle af os,

som cykler på arbejde, mens andre

af os tilbagelægger store afstande

for at møde ind. Vi er nogle, der bor

i lag og andre, der kører til vores

nabo. Nogle af os lever i takt til

byens puls, mens andre af os elsker

lyden af stilhed.

ALLE DISSE FORSKELLE

GØR OS RIGERE.

Det er de forskelle, Landdistrikter-

nes Fællesråd er sat i verden for at

gøre mindre.

Forskellene kommer allertydeligst

til udtryk i alle de ting, vi tager for

givet i hverdagen. Og det er helt

forskelligt på tværs af landet.

Hvis det står til os, skal der være en

større lighed i dagligdagens selvføl-

geligheder.

Over hele landet skal forældre og

børn kunne regne med, at der er

en skole eller børnehave inden for

rækkevidde. At man har en prakti-

serende læge, og at mobiltelefonen

kan ringe op, når man har brug for

det. Iværksættere og virksomheder

i hele landet skal tage det for givet,

at de kan vokse sig større og indfri

deres ambitioner. Og ligesom hele

Danmarks ungdom skal kunne

forløse deres potentialer på lokale

uddannelsesinstitutioner, skal

Danmarks ældste ikke være i tvivl

om, at det er muligt at blive gam-

mel med værdighed i hele landet.

Alle mennesker i Danmark bør

kunne regne med at have en hurtig

og stabil bredbåndsforbindelse –

så man både kan game og arbejde

hjemmefra. Vi skal alle sammen

kunne stole på, at infrastrukturen

hjælper os til vores næste desti-

nation – hvad end vi bevæger os

på vejnettet eller krydser vandet.

Dagligdagens fornødenheder skal

kunne købes i dagligvarebutikker

over hele landet, ligesom fællesska-

ber i hele Danmark skal kunne løbe

efter en bold eller samle sig under

ét tag for at dyrke deres interesser

og være sammen om det gode liv.

Sådan lyder nogle af dagligdagens

selvfølgeligheder. De er fundamen-

tet for en bæredygtig udvikling. Og

Fra vores perspektiv handler det

om at se muligheder. Vi vender

os både indad og ud mod verden

i jagten på at finde og realisere de

muligheder, samfundsudviklingen

tilbyder landdistrikterne. På den

Men vores lille land rummer også

forskelle, som gør os fattigere. Det

er forskelle, der forhindrer, at man

kan leve et helt liv i hele Danmark.

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 122: Landdistrikternes Fællesråds Årsberetning 2023

Hovedaktiviteter og indsater i 2023

Årsberetning 2023

POLITISKE FOKUSOMRÅDER

Vækst og arbejdspladser

i hele Danmark

Landdistrikternes Fællesråd arbejder for at

skabe udvikling, vækst og arbejdspladser

uden for de største byer. Virksomheder og

iværksættere i landdistrikterne skal sikres

gode vilkår, hvad angår infrastruktur, finan-

siering og andre erhvervsmæssige tiltag.

Uddannelse og kerne-

velfærd i nærheden

Landdistrikternes Fællesråd arbejder for at

styrke de nære velfærdstilbud, så det ikke er

postnummeret, der afgør tilgængeligheden

og kvaliteten af velfærden. Det kræver gode

vilkår for decentrale uddannelser samt sund-

heds – og børnepasningstilbud.

Grøn omstilling

i landdistrikterne

Landdistrikternes Fællesråd arbejder for at

skabe udvikling, vækst og arbejdspladser

uden for de største byer. Virksomheder og

iværksættere i landdistrikterne skal sikres

gode vilkår, hvad angår infrastruktur, finansie-

ring og andre erhvervsmæssige tiltag.

Attraktive landdistrikter

med flere udviklings-

muligheder

Landdistrikternes Fællesråd arbejder for

at gøre det attraktivt at bosætte sig i hele

Danmark. Det kræver bedre udviklingsmu-

ligheder i form af byfornyelsesmidler og en

mere lempelig planlov, ligesom vi bidrager til

udviklingen af det gode liv i landdistrikterne

med et aktivt foreningsliv og flere kulturtilbud.

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 122: Landdistrikternes Fællesråds Årsberetning 2023

Hovedaktiviteter og indsater i 2023

Årsberetning 2023

HOVED-

AKTIVITETER

OG INDSATSER

2023

Landdistrikternes Fællesråd arbejder for at gøre det

muligt at leve et helt liv i hele Danmark. Sammen med

vores medlemmer og samarbejdspartnere har vi iværksat

forskellige tiltag i 2023, der skal bidrage til at fremme den

geografiske balance i Danmark.

Vi arbejder med landdistriktsudvikling på to niveauer.

Et overordnet politisk niveau, der skal sikre bedre ramme-

vilkår – og et borgernært niveau, som skal motivere de

enkelte lokalsamfund til selv at skabe udvikling.

På de følgende sider beskrives vores aktiviteter og

indsatser i 2023.

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 122: Landdistrikternes Fællesråds Årsberetning 2023

Årsberetning 2023

POLITISKE

INDSATSER

Vores politiske interessevaretagelse tager udgangspunkt i at

styrke grundlaget for, at borgere kan bo, leve og arbejde i alle

landsdele, og at virksomheder kan etableres, drives og udvik-

les i hele Danmark. Det gør vi dels gennem en konkret politisk

indsats overfor politikere og embedsmænd på Christiansborg

og i ministerier og styrelser, og dels ved at sætte dagsordenen

i den offentlige debat via medierne for at sikre en bred folkelig

opbakning og anerkendelse af landdistrikternes kvaliteter,

muligheder og udfordringer.

Ejendomsvurderinger og

omkategorisering af

landejendomme

Omkring 15.000 ejendomme fik i

2023 besked på, at de skulle skifte

kategori fra skov- og landbrug til

almindelig ejerbolig eller er-

hvervsejendom. I april kontaktede

Landdistrikternes Fællesråd derfor

medlemskommunerne og 37 kom-

muner gav opbakning til et fælles

opråb om de nye ejendomsvurde-

ringer af landejendomme. For man-

ge ville en omkategorisering nemlig

få afgørende betydning for deres

fremtid, fordi overgangen til ejer-

bolig eller erhvervsejendom kunne

medføre voldsomme stigninger i

grundskylden og beskatningen. En

mindre gruppe kunne muligvis se

en fordel, hvis de ville sælge ejen-

dommen inden for kort tid. Efter

stor kritik fra blandt andre Landdi-

strikternes Fællesråd, besluttede

skatteministeren og forligskredsen

at ændre i ejendomsvurderinger

for landejendomme, og gav tilsagn

om at oprette en ny kategori for

naturejendomme.

Naturejendomskategori

Det var en glædens dag, da en

forligskreds bestående af Socialde-

mokratiet, Venstre, Moderaterne,

Liberal Alliance, Konservative, Ra-

dikale Venstre og Dansk Folkeparti

valgte at ændre i de ellers planlagte

omkategoriseringer af landejen-

domme. Konkret besluttede man i

stedet at oprette en ny kategori for

naturejendomme, så boligbeskat-

ningen er fair overfor små land-

ejendomme med landbrugsdrift,

og ikke tilskynder ejendomsejere

på landet, der har naturarealer

eller ekstensive arealer, til at sælge

eller omlægge arealerne til intensiv

landbrugsdrift. Samtidig arbejdes

der i skrivende stund på en mere

bred og fleksibel overgangsord-

ning. Landdistrikternes Fællesråd

deltager sammen med en række

andre organisationer i et udvalgsar-

bejde under Skatteministeriet, som

skal undersøge om naturejendom-

skategorien fortsat er den mest

hensigtsmæssige i forhold til vores

ønsker, eller om der kan etableres

ændringer i den nye ejendoms-

beskatning og ”styresignalet”, så

ønsket om en fair og nogenlunde

enslydende ejendomsbeskatning

kan sikres på en u-bureaukratisk

måde. Med det rette indhold vil

begge løsninger være en sejr for

Landdistrikternes Fællesråd, og de

mange berørte ejendomsejere.

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 122: Landdistrikternes Fællesråds Årsberetning 2023

Årsberetning 2023

landdistrikterne grønnere. Blandt

forslagene er indførelsen af et

grønt håndværkerfradrag til ener-

gibesparende håndværksydelser

i landdistrikterne, flere midler til

nedrivning af faldefærdige huse og

grønne screeninger af huse uden

fjernvarme.

Energiudspil: Grønne og

sunde boliger i hele landet

Landdistrikternes Fællesråd lance-

rede i august 2023 et fælles udspil

med SYNERGI, Tekniq-arbejdsgi-

verne, Cevea og Dansk El-forbund

om grønne og sunde boliger i hele

landet. Bygningsdirektivet fra EU

betyder, at der kommer endnu

større fokus på samt behov for

energirenoveringer af landets

boliger. Der er dog flere barrierer

for energirenoverende tiltag i huse

i landdistrikterne end i byerne.

Derfor har vi blandt andet foreslået,

at der skal ske en målretning af de

eksisterende statslige tilskudspul-

jer til udskiftning af energikilde og

målretning af midlerne i bygnings-

renoveringspuljen. Der bør desuden

være et grønt renoveringsfradrag

målrettet bygninger, som er un-

derlagt renoveringskrav, styrket

rådgivning og information om mu-

lighederne for energirenoveringer.

Landdistrikternes Fællesråd havde

efter lanceringen af udspillet fore-

træde for boligudvalget sammen

med SYNERGI, Cevea og Dansk

El-forbund.

Input til landdistrikts-

udspillet

Regeringen kunne i slutningen af

2023 offentliggøre de indledende

planer om et landdistriktsudspil, der

forventes at udkomme i 2024. Som

optakt til udspillet har vi løbende

været i dialog med By-, Land- og

Kirkeministeriet, ligesom vi har

bidraget med 32 konkrete forslag,

som understøtter landdistriktsud-

vikling bredt på tværs af temaer

som erhvervsudvikling, planlov,

uddannelse, mobilitet med mere. Vi

fortsætter den politiske dialog om

landdistriktsudspillet og ser frem til

regeringens bud på, hvordan vi kan

skabe en bedre geografisk balance

i Danmark gennem de politiske

initiativer.

Uddannelse udenfor

større byer

I 2023 kunne Uddannelses- og

Forskningsministeriet annoncere

godkendelsen af 19 nye uddannel-

sesudbud, hvoraf 9 var placeret

udenfor de fire største byer. De

nye uddannelser bidrager til at øge

uddannelsessøgendes muligheder

rundt i landet samt opkvalificere

arbejdskraften lokalt. En under-

søgelse udarbejdet af BUILD ved

Aalborg Universitet viser, at for

næsten 70 pct. af de unge, som

flytter fra land- og yderkommuner,

er den primære årsag til flytningen

påbegyndt uddannelse og deres

studies placering. Det er derfor

afgørende med uddannelser, der er

geografisk spredt og gerne mere

end én uddannelse hvert sted, for

at skabe både et uddannelses- og

studiemiljø. Velfærdsuddannelser

og erhvervsrettede uddannelser i

hele landet kan med fordel være

målrettet lokale styrkepositioner og

tage hensyn til lokale og regionale

behov. For en betydelig gruppe af

unge, er det netop vigtigt, at de har

adgang til relevante uddannelser

tæt på deres hjem, fordi de gerne

vil blive lokalt fremover, og ikke kan

eller ønsker at flytte til de større

byer for at studere.

Åbent brev: Kollektiv trans-

port i landdistrikterne

Mange steder i landdistrikterne

er det i dag ikke muligt at passe

Landdistrikternes

Fællesråd vil i løbet af

2024 fortsat arbejde

for at forbedre den

kollektive transport

i landdistrikterne ...

et arbejde eller uddannelse, hvis

ikke man har en bil. Den kollekti-

ve transport er i løbet af året kun

blevet mere udfordret. Stigende ud-

gifter til busdrift for hver køreplan-

time, passagertal, der stadig ikke er

helt tilbage på niveau med før Co-

vid-19, og ingen kompensation fra

staten til kommuner og regioner,

har betydet, at kommunerne og

regionerne via trafikselskaberne har

været nødt til at nedlægge afgange

og hele ruter og samtidig sætte

billetprisen op. Landspolitikernes

svar er, at vi venter på Transportmi-

nisteriets nedsatte ekspertudvalg

for kollektiv mobilitets anbefalinger,

men de forventes først fremlagt i

slutningen af 2024. Det kan vi ikke

vente på.

Derfor gik Landdistrikternes Fæl-

lesråd sammen med Trafikselska-

berne, Ældresagen, Forbrugerrådet

Solceller og

vindmøller på land

Den grønne omstilling har opta-

get meget plads på den politiske

dagsorden i 2023. Der er ambitio-

ner om at firedoble produktionen

af vedvarende energi (VE) på land

inden 2030, og i december landede

en politisk aftale, der viser de første

skridt på vejen mod firedoblingen.

Regeringen og aftalepartierne

foreslog bl.a. at øge eksisterende

kompensationsordninger (Grøn

Pulje og VE-bonus) og effektivisere

sagsbehandlingen af nye VE-pro-

jekter, hvor staten inddrages i

planlægningen, gennem såkaldte

”Energiparker”, der på udvalgte

områder får mere lempelige vilkår.

Landdistrikternes Fællesråd har

løbende været meget aktive på den

grønne dagsorden. Det står klart, at

udvidelsen af VE på land kommer

til at sætte et mærkbart aftryk

mange steder i landdistrikterne,

hvis der skal opnås en firedobling

af vindmøller og solceller på land.

Derfor bør den grønne omstilling

bidrage til en positiv lokal udvik-

ling, hvor lokalsamfund og naboer

til de nye VE-anlæg inddrages i

planlægningen helt fra start og

kommunerne kompenseres i langt

højere grad, end der lægges op til

fra Christiansborg.

I løbet af 2024 skal flere af elemen-

terne i klimaaftalen vedtages af Fol-

ketinget. Landdistrikternes Fælles-

råd følger den politiske behandling

tæt og fortsætter arbejdet med

at sikre, at den grønne omstilling

bidrager til en positiv udvikling i

landdistrikterne.

Green New Deal:

En grøn helhedsplan

for landdistrikterne

Landdistrikternes Fællesråd sam-

lede sine anbefalinger i klima-ud-

spillet ”Green New Deal”, der blev

lanceret på årsmødet i maj 2023.

Udover at opfordre til lokal inddra-

gelse og bedre kompensationsord-

ninger, opfordres der i udspillet til

at sikre mulighed for lokalt med-

ejerskab af VE-anlæg. Samtidig bør

det ved etablering af nye VE-anlæg

blive muligt at omplacere boliger

i det åbne land, så indbyggertallet

i landdistrikterne og det enkelte

lokalsamfund kan fastholdes og at

der skabes bedre boliger.

Grønnere boliger

i landdistrikterne

Hvis det skal lykkes Danmark at

blive uafhængig af Ruslands ener-

gikilder og leve op til Paris-aftalen

og klimamålet om 70 pct. CO2-re-

duktion i 2030, er der behov for at

sætte mere skub i energirenovering

af den danske bygningsmasse.

I samarbejde med Finans Danmark

præsenterede vi i starten af året

13 forslag, som skal gøre boliger i

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 122: Landdistrikternes Fællesråds Årsberetning 2023

Årsberetning 2023

Tænk, Danske Handicaporganisa-

tioner, DI Transport, IDA og Dansk

Persontransport om et åbent brev

til transportministeren med et

opråb om, at politikerne er nødt til

at finde en midlertidig finansiering

af trafikselskabernes underskud, så

vigtige busruter ikke lukker, mens vi

venter på ekspertudvalget.

Landdistrikternes Fællesråd vil i

løbet af 2024 fortsat arbejde for

at forbedre den kollektive trans-

port i landdistrikterne og bidrage

til, hvordan fremtidens mobilitet i

landdistrikterne kan inddrage nye

mobilitetsløsninger i en sammen-

hængende pallette af løsninger

lokalt.

Støtte til regionale

lufthavne

I slutningen af 2023 landede en

politisk aftale, der indebærer, at

lufthavnene Midtjylland, Esbjerg,

Sønderborg og Bornholm kan se

frem til en økonomisk saltvands-

indsprøjtning på næsten 50 mio.

kr. årligt fra 2025. Støtten er et nyt

fast tilskud, som gør, at man kan

fastholde ruteflyvning og indenrigs-

flyvning regionalt. Det er helt afgø-

rende for erhvervslivet, turismen,

beskæftigelsen og befolkningen

lokalt, at der er mulighed for at fly-

ve indenrigs mellem landsdelene og

hovedstaden. Det er især vigtigt i

yderkommunerne, som flere steder

ikke har et reelt alternativt for at

kunne komme frem og tilbage sam-

me dag uden indenrigsflyene. Der

er desuden en politisk målsætning

om, at indenrigsluftfarten skal gøres

klimaneutral over de kommende

år. For Fællesrådet er det vigtigt, at

den grønne omstilling af indenrigs-

luftfarten kan ske på en måde, så

indenrigslufthavnene opretholdes

og fortsat binder Danmark bedre

sammen og skaber et grønnere

Danmark i geografisk balance.

Levende bymidter

Landdistrikternes Fællesråd har i

flere år arbejdet målrettet med at

forbedre vilkårene for levende by-

midter, bl.a. gennem Partnerskabet

for Levende Bymidter, der tilbage

i 2021 præsenterede sine anbefa-

linger til at understøtte levende

bymidter.

I slutningen af 2023 fremsatte

ministeren for landdistrikter lov-

forslag om forsøgsordningen for

frie bymidter, hvor 14 udvalgte byer

fritages fra en række love og regler

med henblik på at fjerne barrierer

for den lokale udvikling. Byerne i

forsøgsordningen får bl.a. mulighed

for at yde tilskud til erhvervsdriven-

de, der vil leje sig ind i de tomme

lokaler for at understøtte det lokale

erhvervsliv.

Landdistrikternes Fællesråd kom-

mer til at følge forsøgsordningen

tæt og ser frem til, at forsøgsord-

ningen kan vise potentialet ved at

sætte bymidter fri. Desuden vil Fæl-

lesrådet i 2024 fortsætte arbejdet

med levende bymidter gennem et

udspil om detailhandlens betyd-

ning for livet i både landsbyer og

centerbyer.

Vejafgift for lastbiler

I 2023 blev der vedtaget en vejaf-

gift for lastbiler. Afgiften vil gælde

fra 2025 og betyder, at lastbiler

fremover skal betale omkring 1,3 kr.

per kørt kilometer. Landdistrikter-

nes Fællesråd har kritiseret afgiften

for at gøre det dyrere og mere

besværligt at drive virksomhed i

yderområder, både transportvirk-

somhed, men også transportkræ-

vende virksomhed, som har behov

for at få fragtet råvarer og fær-

digvarer med mere. Afgiften giver

således en økonomisk fordel til at

virksomheder og erhvervsdrivende

skal flytte deres aktiviteter til større

byer eller tættere på transport-

centrene samt knudepunkterne på

motorvejssystemet. Fællesrådet vil

fortsat arbejde for at finde en mere

lempelig model for land- og yder-

kommuner, der kan holde hånden

under lokale arbejdspladser. Det

kunne være ved en lavere kilome-

terafgift i yderområder, tilskud til

el-lastbiler og en fuldt udbygget

lade-infrastruktur til el-lastbiler.

Landdistrikterne på

finanslovsaftalen

I november 2023 blev finanslovsaf-

talen for 2024 fremlagt med bred

opbakning fra partierne. Foruden

regeringen indgår aftalepartierne

i form af Danmarksdemokraterne,

Socialistisk Folkeparti, Liberal Alli-

ance, De Konservative, De Radikale,

Dansk Folkeparti, Alternativet og

Nye Borgerlige.

Aftalen indeholder et helt afsnit

med gode landdistriktsinitiativer,

som Landdistrikternes Fællesråd

har kæmpet for. Heriblandt fast-

holdelse af helt essentielle midler

målrettet ungdomsuddannelses-

institutioner og voksenuddannelser

i landdistrikterne, midler til akutbe-

redskaber, der skal dække læge-

biler og præ-hospitale initiativer,

som regionerne forinden havde

reduceret, fastholdelse af midler til

landsby og byfornyelse, som ellers

var blevet beskåret, samt midler til

en række andre mindre initiativer

målrettet landdistrikterne.

På finansloven blev Landdistrikter-

nes Fællesråd desuden bevilliget

0,5 mio. kr., som kan bidrage til

organisationens arbejde med at

belyse landdistrikternes udviklings-

vilkår og informere om udviklings-

mulighederne udenfor de største

byer.

Højere befordringsfradrag

i yderkommuner

Privatbilismen er fortsat uundværlig

for mange menneskers mobilitet

uden for de større byer. Af den år-

sag har Landdistrikternes Fællesråd

gentagne gange opfordret til, at

der skulle afsættes flere midler til

det forhøjede befordringsfradrag

i yderkommuner. Det var derfor

glædeligt, at der på finanslovsafta-

len for 2024 blev afsat 100 mio. kr.

årligt de næste fire år til et forhøjet

befordringsfradrag i yderkommu-

nerne. Der er nu mulighed for, at

det forhøjede befordringsfradrag,

som gælder ud over de første 120

kørte km til/fra arbejde pr dag, kan

sættes op. Det bør dog først ske ef-

ter, at ministeriet har givet antallet

af yderkommuner, der er inkluderet

i ordningen, et servicetjek, så alle

de relevante kommuner er med.

Her kan man nemlig undres over,

at nogle kommuner ikke er med i

ordningen.

UDPLUK AF LANDDISTRIKTSINITIATIVER PÅ

FINANSLOVEN 2024

•

Øget befordringsfradrag i en række yderkommuner:

100 mio. kr. årligt i 2024-2027

Indførelsen af et “fuldt landevejsprincip”:

51,9 mio. kr. årligt i 2024-2027

Landsby- og byfornyelse:

100 mio. kr. i 2024 (faldende til 80 mio. kr. årligt i 2025-2027)

Akutberedskaber og præhospitale initiativer i yderområder:

50 mio. kr. i 2024 (stigende til 75 mio. kr. i 2025-2027)

Uddannelser i landdistrikterne, herunder finansiering af det

midlertidige udkantstilskud:

31,5 mio. kr. i 2024

Etårig pulje til mindre initiativer, herunder i landdistrikterne:

82 mio. kr.

•

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 122: Landdistrikternes Fællesråds Årsberetning 2023

Årsberetning 2023

Landevejsprincippet

De høje færgepriser er en betalings-

ring omkring øerne og hæmmer

dermed vækst og udvikling. Derfor

har Landdistrikternes Fællesråd i en

årrække sammen med Sammen-

slutningen af Danske Småøer og

ø-kommunerne Læsø, Samsø, Ærø,

Fanø og Langeland arbejdet for at

skabe politisk flertal for at indføre

trafikal ligestilling i form af et lande-

vejsprincip.

Landevejsprincippet er et trafikpo-

litisk princip, der indebærer, at det

skal koste det samme at sejle med

færge som at køre en tilsvarende

strækning i bil på landevejen. Der er

siden 2015 på baggrund af finans-

lovsbevillinger kommet takstned-

sættelser på bestemte tidspunkter af

året, men i 2023 gav flere års indsats

pote, og landevejsprincippet kom på

finansloven. Der er afsat 204 mio.

kr. til det fulde landevejsprincip over

en fireårig periode fra 2024-2027. Vi

ønsker i forlængelse af beslutnin-

gen en opdateret beregning på, om

det fulde landevejsprincip nu også

opnås med det afsatte beløb.

Bredbåndspulje

Landdistrikternes Fællesråd har

2023 kontinuerligt fremhævet

vigtigheden af at fastholde og styrke

bredbåndspuljen, der siden 2016

har været med til at sikre adgang til

hurtigt internet i hele landet. Denne

gang måtte vi ikke kæmpe for at få

puljen ind i den endelige finanslov,

som vi plejer, men vi havde håbet på

at kunne fastholde niveauet i finans-

loven fra de tidligere år. Desværre

blev puljen beskåret til kr. 50 mio. i

2024.

I 2023 blev der givet tilsagn om

tilskud til i alt 1.706 adresser fra den

ordinære ordning, og derudover

har 291 adresser fået tilskud fra den

særlige ordning for enkeltstående

adresser. Sammenlagt har 1.997

adresser fået tilskud. Det er positivt,

at alle der levede op til betingel-

serne har fået tilskud, dog rammer

bredbåndspuljen fortsat skævt og

Region Hovedstaden er fortsat den

region, hvor der er størst tilskud pr.

adresse.

Landdistrikternes Fællesråd har

løbende møder med tele- og digita-

liseringsordførere for at fremhæve

vigtigheden af, at bredbåndspuljen

er målrettet land- og yderområ-

derne, hvor der er længst mellem

husene og hvor der er markeds-

svigt - ikke blot dér, hvor der er

konkurrencesvigt. Landdistrikter-

nes Fællesråd foreslår bl.a. en ny

pointmodel, som stiller adresser i

landzone i land- og yderkommuner

bedre end adresser i byzone, samt

at minimumskravet for udbydernes

egenbetaling hæves til 20.000 kr.

pr. adresse.

Udkantstilskud til mindre

udkantsgymnasier

I forbindelse med forhandlinger-

ne om finansloven for 2024 så

udkantstilskuddet ud til at forsvin-

de. Landdistrikternes Fællesråd

har kæmpet hårdt for at mindre

ungdoms- og voksenuddannelser

i yderområderne ikke kom til at

miste det forhøjede udkantstilskud.

I værste fald ville det betyde luk-

ninger af uddannelsesinstitutioner

flere steder, hvilket kan få store

negative konsekvenser for et om-

råde. Landdistrikternes Fællesråd

mødtes med Børne- og Undervis-

ningsministeren for at gøre det

klart, at det er nødvendigt at sikre

bedre økonomiske rammer for

gymnasier- og erhvervsuddannel-

ser i yderområder, i første omgang

via fastholdelse af det midlertidige

udkantstilskud, indtil en ny taksa-

meter-reform bliver gennemført.

Heldigvis lykkedes det at fastholde

de seneste års midler på finanslo-

ven 2024, men det var efter stor

kamp, og på finansloven 2024-

2027 er der nu afsat 31,5 mio. kr. til

ungdomsuddannelser og voksen-

uddannelser til bl.a. at dække det

midlertidige udkantstilskud.

Sideløbende med økonomi, så har

vi udtrykt bekymring for at et fore-

stående karakterkrav til gymnasiet

vil gå hårdt ud over de små gymna-

sier i landdistrikterne.

Landdistriktsbarometer

2023

For tredje gang udgav Landdistrik-

ternes Fællesråd og Landbrug &

Fødevarer det årlige Landdistrikts-

barometer, der måler holdningerne

blandt danskere bosat i land og by.

Undersøgelsen blev gennemført

af analyseinstituttet Epinion. En af

hovedpointerne fra det seneste

landdistriktsbarometer er, at hver

tredje dansker bosat i landdistrik-

terne oplever, at adgangen til

sundhedstilbud er gået tilbage over

de seneste 10 år, hvilket er markant

flere end i byerne. Barometeret tog

også temperaturen på den grønne

omstilling og VE-udvikling. Her viste

tallene, at et flertal i landdistrikter-

ne ønsker økonomisk kompensati-

on for solcelle- og vindmølleprojek-

ter. Endelig viste barometret også,

at der generelt er opbakning til

dansk landbrug og fødevareerhver-

vet på tværs af befolkningen i land

og by. Med landdistriktsbarome-

teret lykkedes det de to organisa-

tioner at sætte fokus på, hvad der

fremkalder panderynker mellem

land og by, både mediemæssigt og

politisk.

Inflationshjælp

Regeringen og et bredt flertal af

Folketingets partier præsenterede

i starten af februar 2023, mens

der stadig var dønninger efter de

meget høje energipriser, en politisk

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 122: Landdistrikternes Fællesråds Årsberetning 2023

Årsberetning 2023

I Landdistrikternes

Fællesråd glæder vi

os over at have en stor

tilslutning af Lokale

Aktionsgrupper (LAG)

og Lokale Aktions-

grupper i Fiskeri-

områder (FLAG), der

yder et vigtigt bidrag

til at skabe vækst i

landdistrikter og

fiskeriområder.

aftale om inflationshjælp til borgere

og virksomheder. Landdistrikternes

Fællesråd bød håndsrækningen

velkommen, selv om aftalen med

fordel kunne være kommet tidlige-

re. Fællesrådet roste flere elemen-

ter af aftalen, som inkluderede

økonomisk støtte til små dagligva-

rebutikker og omstillingsstøtte til

grønnere energiløsninger. Desuden

udskød aftalen betalingsfrister for

virksomheder, og der blev afsat

200 mio. kr. til afkoblingsordning

og fjernvarmepuljen.

Landdistrikternes Fællesråd sav-

nede dog fokus på de landsbyer,

hvor det ikke er en mulighed at

blive koblet på fjernvarmenettet.

Fællesrådet var også skeptisk over,

at der ikke var en hjælpende hånd

til foreningsliv og civilsamfundsor-

ganisationer, der også oplevede et

stort økonomisk pres som følge af

de høje energipriser. Landdistrikter-

nes Fællesråd har tidligere foreslået

en lånepulje til civilsamfundets

selvejende institutioner såsom

friskoler, efterskoler og højskoler,

samt en økonomisk håndsrækning

til forsamlingshusene.

Særtilskudspuljen

I disse år er økonomien i særligt

ø-, land- og yderkommuner hårdt

presset. Derfor har Landdistrik-

ternes Fællesråd gentagne gange

kritiseret den seneste reform af

tilskuds- og udligningssystemet fra

2020, der desværre har vist sig at

have store mangler ift. at kom-

pensere for sociale og geografiske

skævheder mellem land og by.

Dette var også en del af budska-

bet i det fælles debatindlæg, som

Landdistrikternes Fællesråd skrev

med 25 borgmestre, hvor man også

argumenterede for at særtilskuds-

puljen skulle hæves til 1 mia. kr.

I økonomiaftalen mellem Kom-

munernes Landsforening (KL) og

regeringen, der fastsætter kom-

munernes økonomiske rammer for

2024, blev særtilskudspuljen hævet

til i alt 734 mio. kr., hvilket Fæl-

lesrådet anser som et skridt i den

rigtige retning. Der er dog fortsat

behov for at sikre bedre økonomi-

ske rammer, hvis de mest udsatte

kommuner skal kunne opretholde

deres borgernære kernevelfærd og

deres decentrale servicefunktioner

som skoler, daginstitutioner og

plejehjem på et ordentligt niveau.

Ny aftale for demokratiske

virksomheder

I december 2023 blev der indgå-

et en bred politisk aftale mellem

regeringen, Socialistisk Folkeparti,

Danmarksdemokraterne, Liberal Al-

liance, Det Konservative Folkeparti,

Enhedslisten, Radikale Venstre,

Nye Borgerlige, Alternativet og

Dansk Folkeparti om bedre vilkår

for demokratiske virksomheder.

Med aftalen ønsker man at styrke

forholdene og øge kendskabet til

demokratiske virksomheder.

Landdistrikternes Fællesråd er

glade for aftalen, da det nu bliver

nemmere for medarbejdere at

overtage og drive virksomheder

videre medarbejderejet og det

gøres nemmere at opnå finansie-

ring til disse virksomheder. Dette

har stor betydning for erhvervslivet

i landdistrikterne.

Ny filmaftale

I november indgik regeringen

(Socialdemokratiet, Venstre og

Moderaterne) og Socialistisk Folke-

parti, Det Konservative Folkeparti,

Enhedslisten, Radikale Venstre,

Dansk Folkeparti og Alternativet

en ny filmaftale for 2024-2027.

Aftalen betyder, at der afsættes 54

mio. kr. årligt de næste fire år til de

regionale filmfonde FilmFyn og Den

Vestdanske Filmpulje. Det er meget

positivt for landdistrikterne, da de

regionale filmfonde både leverer

arbejdspladser, omsætning, lokale

fortællinger og regional stolthed til

landdistrikterne.

En ny postaftale

Regeringen (Socialdemokratiet,

Venstre og Moderaterne), Liberal

Alliance, Det Konservative Folke-

parti, Det Radikale Venstre, Alter-

nativet og Nye Borgerlige blev i juni

2023 enige om en ny postaftale.

Med aftalen sættes postmarkedet

frit, og befordringspligten, hvor

staten har skulle sikre udbringning

af breve og pakker i hele landet,

ophører. Umiddelbart kunne man

frygte, at det ville gå ud over land-

distrikterne.

Landdistrikternes Fællesråd har

fulgt forløbet op til postaftalen tæt

og har kæmpet for, at det ikke kom

til at betyde, at det bliver sværere

at modtage post i landdistrikterne.

En af kritikpunkterne fra Fællesrå-

dets side er, at vi løbende skal have

valide tal på, om alle borgere og

virksomheder modtager deres post

og til en enslydende pris uanset

geografi, samt at post-aktørerne er

Derfor havde Fællesrådet rosende

ord til finanslovsaftalen for 2023,

hvor der i april blev afsat midler til

en pulje til ugeaviserne. Ugeaviser-

ne, som også er lokalaviser, er med

til at sikre, at den demokratiske

samtale holdes i live i hele landet,

og vi bør også i fremtiden holde

hånden under de lokalt forankrede

ugeaviser.

Definition af en

iværksætter

Som optakt til iværksætterifor-

handlingerne har vi sammen med

SMVdanmark sat fokus på, hvorfor

vi ikke bør opdele iværksættere i et

A- og B-hold. For i regeringsgrund-

laget står der, at man overvejer at

definere, hvad en ”rigtig” iværk-

sætter er. Men denne tilgang kan

faktisk underminere konkurren-

cevilkårene og udelukke mange

dygtige iværksættere fra at få del

i vigtige udviklingsmidler, som

kan være startskuddet til næste

vækstrejse. Derfor har vi brug for

en bred forståelse af iværksætteri,

der omfavner både de progressive

iværksættere og de vigtige, lokalt

funderede iværksættere, der skaber

arbejdspladser og innovation

rundt om i hele landet. Skulle man

desuden gøre noget for iværksæt-

tere i hele Danmark, kunne man

allokere puljer eller fradrag for at

starte og udvikle virksomheder i

bestemte postnumre i landet. Eller

understøtte fysiske cowork-miljøer

eller micro-iværksættermiljøer Det

vil understøtte en udvikling, der kan

bidrage til sammenhængskraften

mellem land og by, for det kan ofte

være svært at starte som iværksæt-

ter i landdistrikterne. Til gengæld

har iværksætterne i landdistrikterne

generelt en større overlevelsesevne

efter de første 5 år, hvilket viser en

stor levedygtighed, når først man er

kommet i gang.

landsdækkende og at postkassen,

medmindre man af helbredsmæssi-

ge årsager bliver fritaget for kravet,

fremover skal placeres længere

væk fra boligen end de nuværende

50 meter. Det er konkrete service-

forringelser for landdistrikter og

sommerhusområder.

Landdistrikternes Fællesråd kæm-

per fortsat for, at det ikke skal give

serviceforringelser i landdistrikterne

og har blandt andet sammen med

Danske Medier, Grakom, Fagbevæ-

gelsens Hovedorganisation, Danske

Handicaporganisationer, Danske

Patienter og Civilsamfundets Bran-

cheorganisation sendt et fælles

brev til Folketingets postordførere,

samt indsendt vores høringssvar

med en række bemærkninger.

LAG/FLAG

I Landdistrikternes Fællesråd

glæder vi os over at have en stor

tilslutning af Lokale Aktionsgrupper

(LAG) og Lokale Aktionsgrupper

i Fiskeriområder (FLAG), der yder

et vigtigt bidrag til at skabe vækst

i landdistrikter og fiskeriområ-

der. I 2023 har Landdistrikternes

Fællesråd arbejdet med at frem-

me LAG- og FLAG’erne i flere

sammenhænge. Med en plads i

Indstillingsudvalget har vi bidraget

med input til udarbejdelsen af de

lokale aktionsgruppers udviklings-

strategier frem til 2027. På LAG-

kick-off konferencen i maj deltog

formand Steffen Damsgaard i en

paneldebat om LAG’ernes betyd-

ning for den fremtidige udvikling af

landdistrikterne. Dertil har vi i 2023

sendt høringssvar til bekendtgø-

relse om LAG-tilskud til projekter,

hvor vi udtrykte bekymring for, at

ændringerne i bekendtgørelsen kan

medføre lange sagsbehandlings-

tider på projekter, som modtager

LAG-tilskud.

Ugeavis pulje

Landdistrikternes Fællesråd har

længe understreget behovet for at

styrke det nære og lokale medie-

perspektiv – både i de lokale og

regionale nyhedsmedier samt den

lokale og regionale film- og tv-

produktion.

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 122: Landdistrikternes Fællesråds Årsberetning 2023

Årsberetning 2023

PROJEKTER OG

ARRANGEMENTER

For at styrke udviklingen i landdistrikterne deltager Landdistrik-

ternes Fællesråd i samarbejde med organisationer, kommuner

og lokalsamfund i konkrete projekter og tværgående indsatser,

der fremmer beskæftigelse, erhvervsudvikling samt lokale kul-

tur- og fritidsaktiviteter i landdistrikterne.

Forsøgsordningen blev oprinde-

ligt indgået på baggrund af den

politiske aftale ”Mere liv i bymidter

og landdistrikter” fra november

2021. I 2022 blev Landdistrikternes

Fællesråd af det daværende Bolig-

& Planstyrelsen tildelt opgaven

med at screene og modne de an-

søgende landsbyer og øer. Derved

understøttede og sparrede Landdi-

strikternes Fællesråd, assisteret af

Sammenslutningen af Danske Små-

øer, de 39 ansøger-landsbyerne og

ansøger-småøerne med henblik på

kvalificering af deres forsøgspro-

jekter.

Ud af disse indgav 25 kandidater

ved nytåret 2022 deres endeli-

ge ansøgninger om at komme i

betragtning. På de mange lokal-

samfunds forsøgs-ønskeseddel

stod fritagelse fra blandt andet

Planloven, Naturbeskyttelsesloven,

Bygningsreglementet og Varmefor-

syningsloven. Alt sammen lovgiv-

ning og regelsæt, der har forhindret

udviklingen af fx tidssvarende

boliger, erhverv og grønne energi-

fællesskaber.

I samarbejde med Sammenslut-

ningen af Danske Småøer vurde-

rede Fællesrådet kandidaterne og

indstillede 17 landsbyer og småøer

til forsøgsordningen. Efterfølgende

valgte forligskredsen bag den poli-

tiske aftale om ”Mere liv i bymidter

og landdistrikter” at prioritere de

17 landsbyer og øer til at deltage

i Frilandsby-ordningen, hvor der i

starten kun var lagt op til 10 lands-

byer og småøer.

Afrapporteringen og indstillingen

blev endeligt overdraget til By,

Land og Kirkeministeriet 1. maj

2023 med henblik på politisk be-

slutningstagen og videre proces.

Lejeboliger på landet

Efterspørgslen efter lejeboliger på

landet er stor. Det viste den over-

vældende interesse fra landsbybor-

gere, boligselskabsfunktionærer og

kommunefolk, da Landdistrikternes

Fællesråd formidlede resultaterne

fra Projekt ”Lejeboliger på landet”

på en afslutningskonference i før-

ste kvartal af 2023.

Behovet er stort, for mange

landsbyborgere vil gerne flytte til

en mindre lejebolig, når børnene

flytter hjemmefra. Men generelt

er der for få risikovillige investorer,

der vil bygge boliger i landdistrik-

terne, og det medfører mangel på

lejeboliger. Det betyder igen, at folk

ofte bliver boende og har svært ved

at overkomme, vedligeholde og

energirenovere deres alt for store

boliger.

Heldigvis er der lys forude, så der

kan komme flere lejeboliger på

landet. Projektet har udviklet nye

muligheder for både kommuner

og landsbyer. De findes i et digitalt

inspirationskatalog på

www.landdistrikterne.dk

Projektet er bevilget af By-, Land og

Kirkeministeriets Landdistriktspulje

og gennemført i et samarbejde

mellem Landdistrikternes Fællesråd

og det sociale arkitektfirma Hele

Landet.

Projektet dannede inspiration til det

efterfølgende projekt, Grøn Boligro-

tation i landdistrikterne.

Grøn Boligrotation

i Landdistrikterne

I mange landsbyer stiger andelen af

seniorer, hvilket skaber en mangel

på senioregnede boliger. Dette re-

sulterer i, at seniorer bliver boende

i deres store boliger, selv om de

gerne ville flytte i noget mindre og

mere seniorvenligt. Samtidig står

unge og børnefamilier som poten-

tielle tilflyttere, og mangler de store

boliger og parcelhuse som senio-

rerne bor i. Det forhindrer dem i at

finde en bolig, der passer til dem.

Sideløbende kræver seniorernes

boliger ofte stor vedligeholdelse og

energioptimering. Dermed går bo-

ligrotationen i stå, og det hæmmer

udviklingen i landsbyerne.

For at imødegå udfordringerne

skabte Landdistrikternes Fællesråd

og vores medlem Forenet Kredit i

2023 projekt ”Grøn Boligrotation i

Landdistrikterne”. Projektet satte

fokus på udfordringer og mulighe-

der for at fremme boligrotationen

i landsbyerne med fokus på at

forbedre boligernes energiprofil,

skabe flere senior-egnede boliger

og frigøre seniorernes fraflyttede

store boliger til nye familier. Målet

er at sikre, at landsbyernes grønne

profil forbedres og der skubbes til

den lokale udvikling og den svære

fysiske boligrotation understøttes.

I projektet deltog tre pilotlandsby-

er; Givskud i Vejle Kommune, Asaa

i Brønderslev Kommune og Ejby i

Lejre Kommune, som har bidraget

til at målrette viden til andre lands-

byer, der drømmer om at skabe en

borgerdrevet, grøn boligrotation.

Resultatet af projektet består af

fem udgivelser: En publikation med

konkrete anbefalinger til centrale

aktører, en vejledningspublikation

til landsbyer og kommuner, samt

guides til de tre pilotlandsbyer, som

alle kan findes på www.landdistrik-

terne.dk.

Forsøgsordningen for

frilandsbyer og fri-øer

I løbet af første halvår i 2023

behandlede Landdistrikternes

Fællesråd de endelige ansøgninger

fra landsbyer og småøer, der var

interesserede i at blive en del af

forsøgsordningen for frilandsbyer

og -øer.

Det var først i 2024, efter lang ven-

tetid, at forligskredsen bag aftalen

og Landdistriktsministeren traf en

beslutning, som desværre ikke var

godt nyt for de landsbyer og øer,

som berettiget havde sat forvent-

ningen højt til at blive fri-landsby

og fri-ø.

Generelt er der for få

risikovillige investorer,

der vil bygge boliger

i landdistrikterne, og

det medfører mangel

på lejeboliger.

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 122: Landdistrikternes Fællesråds Årsberetning 2023

Årsberetning 2023

Sundhedslandsbyer

I 2023 startede vi projekt Sund-

hedslandsbyer, der er et partner-

skab mellem Landdistrikternes

Fællesråd, Region Syddanmark,

Region Nordjylland og Region

Sjælland. Projektet er støttet af

Nordea-fonden med 3.375.000 kr.

samt en medfinansiering fra de tre

regioner.

Gennem pilotprojekter i seks

landsbyer (Nysted i Guldborgsund

Kommune, Bisserup i Slagelse

Kommune, Bagenkop i Langeland

Kommune, Ommel i Ærø Kommu-

ne, Nørager i Rebild Kommune og

Asaa i Brønderslev Kommune) skal

nye initiativer udvikles og afprøves

for at modvirke den sociale og geo-

grafiske ulighed i sundhed.

Et nyt og stort forskningsprojekt

fra Aarhus Universitet og Danske

Regioner peger på en stor social

og geografisk ulighed i sundhed.

Faktisk viser tallene, at tre af de

seks deltagende landsbyer i projekt

Sundhedslandsbyer er placeret i de

hårdest ramte sogne, hvor beboer-

ne har højere risiko for at dø tidligt,

inden de bliver 75 år og samtidig

også går sjældnere til læge end

gennemsnittet.

Det vil de seks landsbyer forsøge

at rette op på. Byerne skal gennem

vejledning fra Landdistrikternes

Fællesråd bygge oven på deres i

forvejen stærke fællesskabskultur.

De skal lokalt fremme fællesskabet

for alle borgere og styrke de sociale

relationer, som man fra forskningen

ved giver et bedre fysisk, psykisk og

mentalt helbred.

Samtidig skal landsbyerne hjælpes

til at række ud til de fagprofessio-

nelle. De er vigtige som vejvisere til

fællesskaber fx den praktiserende

læge, den kommunale samværsko-

ordinator eller projektlederen

indenfor sundhedsfremme, men

også private såsom frisøren, fodple-

jeren og apotekspersonalet har en

betydning for den enkelte borgers

arbejde med egen sundhed.

Projektet løber frem til februar

2026.

Netværk for landdistrikts-

koordinatorer

I samarbejde med Kommunernes

Landsforening (KL) driver Landdi-

strikternes Fællesråd et netværk

for kommunernes landdistriktsko-

ordinatorer eller andre kommunale

medarbejdere, der arbejder med

landdistriktsudvikling. Netværket

skal give medlemmerne mulig-

hed for at få ny viden, tilegne sig

nye kompetencer og opbygge et

netværk til ansatte i andre kom-

muner samt andre aktører, der har

landdistriktsudvikling som omdrej-

ningspunkt i deres arbejde.

I 2023 har der været fokus på ved-

varende energi og lokal forankring,

LAG-midler og Landdistriktspuljen,

synliggørelse af lokalsamfund,

civilsamfundets betydning for

udviklingen i landdistrikterne og

arbejdet med sociale indsatser i

landdistrikterne. Værtskommu-

nerne har i 2023 været Aabenraa

Kommune, Nordfyns Kommune og

Aalborg Kommune.

Webinarer

I det seneste år har Landdistrikter-

nes Fællesråd afholdt fem webina-

rer, hvilket er en stigning sammen-

lignet med tidligere år.

Det første webinar markerede

lanceringen af projekt ”Lejeboliger

på landet”, som var et samarbejde

med virksomheden Hele Landet -

Sociale Arkitekter.

På det efterfølgende webinar

præsenterede vi vores nyetab-

lerede Landsbynetværk, hvor vi

drøftede helhedsplaner for lands-

byer, fællesskaber som en form for

medicin og etableringen af energi-

fællesskaber.

Det udgjorde startskuddet for vores

samarbejde med Region Midtjyl-

land, hvor vi i løbet af sensomme-

ren og efteråret afholdt yderligere

tre webinarer med fokus på emner

som: ”Hvordan sikrer vi lokalt vand i

fremtiden?”, ”Nye veje i landdistrik-

terne?” og ”Fællesskabsorienterede

boformer”.

Alle vores webinarer blev mødt

med stor opbakning og deltagelse

fra mellem 60-110 landsbyborgere,

centrale aktører og kommunalt

ansatte. Du kan finde optagelser af

webinarerne på vores hjemmeside.

Analyse af tilflytterboliger

I 2023 færdiggjorde Landdistrik-

ternes Fællesråd en undersøgel-

se af tilflytterboliger i Danmark.

Undersøgelsen blev udarbejdet på

baggrund af en rundspørge blandt

vores medlemskommuner. Formå-

let med den nærværende undersø-

gelse var at afsøge, hvor mange til-

flytterboliger, der findes i Danmark,

og hvilke former for tilflytterboliger,

der findes i Danmark, samt hvilke

udfordringer, der eventuelt måtte

være i forbindelse med opstart og

drift af tilflytterboligerne.

Undersøgelsens interviews viste,

at der generelt er stor tilfredshed

med tilflytterboligerne. Dog kan

der i forbindelse med etablering af

tilflytterboligerne være problemer

med at finde finansiering til pro-

jekterne. Dertil oplever nogle af de

frivillige, at tilflytterboligen mister

lidt af sin tiltrækningskraft, fordi det

kan være vanskeligt for lejere at

finde fast bolig i området efterføl-

gende. Det overvejes at udarbejde

en mere dybdegående opfølgning

indenfor de næste par år.

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 122: Landdistrikternes Fællesråds Årsberetning 2023

Årsberetning 2023

mellem landsbyer for at fremme

udviklingen i landdistrikterne.

Netværket tilbyder landsbyernes

frivillige inspiration og mulighed for

at lære af hinandens erfaringer.

Et centralt element i netværket er

facebookgruppen Landsbynetvær-

ket, hvor medlemmerne deler viden

indenfor en bred vifte af områder

relateret til landsbyudvikling, såsom

energifællesskaber og tilflytterboli-

ger. Medlemmer kan både bidrage

med deres ekspertise og lære nyt

fra andre. Derudover har Landdi-

strikternes Fællesråd sammen med

Region Midtjylland stået for fire we-

binarer om landdistriktsudvikling,

hvor nogle af emnerne har været

fællesskabsorienteret boformer,

fremtidens rene drikkevand og

mobilitet.

Interesserede kan blive medlem af

landsbynetværket ved at deltage

i Facebook-gruppen Landsbynet-

værket, der fungerer som platfor-

men for videndeling og sparring

samt for lancering af fremtidige

arrangementer.

Partnerskab for Dansk

Ø-turisme

Partnerskabet for Dansk Ø-turisme

har til formål at styrke opmærk-

somheden omkring de danske øer

for derigennem at fremme forud-

sætningerne for turisme, vækst og

udvikling. Partnerskabet fungerer

også som sparringspartner for

udviklingen af Ø-PAS brandet.

Partnerskabet består af Landdi-

strikternes Fællesråd, De Samvir-

kende Købmænd, Danske Rederier,

Sammenslutningen af Danske S

måøer, Færgesekretariatet,

FOOD Organisation of Denmark

og Danske Destinationer og mø-

des flere gange årligt og drøfter

retningen for aktiviteterne i det

kommende år.

Videncenter for

Landdistrikter

Videncenter for Landdistrikter har

til formål at formidle viden, give

bedre overblik over rapporter og

skabe grobund for mere vidende-

ling mellem forskere og praktikere

inden for landdistriktsområdet.

Videncenter for Landdistrikter

administrerer Vidensbanken,

som kan findes på

www.landdistrikterne.dk, som

opdateres løbende og er stedet,

hvor interesserede kan finde infor-

mation og ny forskning på land-

distriktsområdet.

Videncenter for Landdistrikter blev

etableret i 2019 for at knytte tæt-

tere bånd med og mellem forsk-

nings- og vidensinstitutioner, og

personificeres af et Advisory Board

med repræsentanter fra Center for

Landdistriktsforskning ved Syd-

dansk Universitet, Center for Regi-

onal- og Turismeforskning, Center

for Forskning i Regional Dynamik

og Ulighed ved Aalborg Universi-

tet, Institut for Geovidenskab og

Natur-forvaltning ved Københavns

Universitet, Danmarks Statistik,

Folkekirkens Uddannelses- og

Videnscenter, Nordregio – det

førende nordiske vidensinstitu-

tion, og VIVE – Det Nationale

Forsknings- og Analysecenter for

Velfærd, som mødes 2-3 gange om

året.

Videncenter for Landdistrikters

Advisory Board bidrager også til

programmet for Landdistriktsforsk-

ningens Dag.

Landdistriktsforskningens

dag 2023

På vegne af Videncenter for

Landdistrikter og i samarbejde med

Region Midtjylland og Randers

Kommune inviterede Landdistrik-

ternes Fællesråd den 1. november

2023 endnu en gang til Landdi-

striktsforskningens Dag. Denne

gang i Cepheus Park i Randers.

Omdrejningspunktet for dagen var

spørgsmålet: Hvordan sikrer vi, at

den grønne omstilling og kampen

om arealerne skaber udvikling i

landdistrikterne?

Dagen bød bl.a. på flere spænden-

de oplæg fra forskere og praktikere,

heriblandt Simon Lex, forsker i

borgerinddragelse ved Københavns

Universitet; Finn Arler, professor

emeritus ved Aalborg Universi-

tet om prioritering af fremtidens

arealanvendelse; Hilma Salonen,

research fellow ved NordRegio om

muligheder og udfordringer ved

den grønne omstilling i Norden; Eva

Sørensen, professor ved institut for

Samfundsvidenskab og Erhverv på

RUC om samskabelse i den grønne

omstilling; Søren Møller, tidligere

formand for Collective Impact om

multifunktionel jordfordeling og

Jørgen Jørgensen, projektleder i

Viborg Kommune om landskabs-

strategien for Nørreådalen.

Landsbynetværket

I første halvdel af 2023 lancerede

Landdistrikternes Fællesråd et

nyt initiativ: Landsbynetværket.

Formålet er at styrke videndelingen

Ø-PAS®

De danske øers evne til at brande

sig selv har afgørende betydning

for ø-turismen – og heraf også

bosætning og erhvervsaktivitet. Via

Ø-PAS® har tusindvis af danskere

i årets løb fået øjnene op for de

danske øer som rejsedestination og

udflugtsmål – og det har skabt stor

travlhed på øerne i højsæson og

”skuldersæsoner”. Ø-PAS rummer

40 små og store øer i Danmark.

Siden 2018 har Ø-PAS® og de

dertilhørende digitale platforme,

www.oepas.dk, samt på Facebook

(Øhop med Ø-PAS) og Instagram

(Ø-hop med Ø-pas) hørt til i regi af

Landdistrikternes Fællesråd, som

har lavet gode samarbejder med

blandt andet Ø-hopperne (Oehop-

perne på Instagram), som har lavet

konkurrencer i årets løb, og lavet

”ø-take-overs” af profilerne på so-

ciale medier, samt Partnerskab for

Dansk Ø-turisme. Dette samarbej-

de har fortsat gennem hele 2023.

Ud over det Danske Ø-PAS, er der

også en tysk/engelsk udgave af

Ø-PAS.

Årets Ø

Prisen som Årets Ø bliver uddelt af

Forenet Kredit, Landdistrikternes

Fællesråd og Sammenslutningen af

Danske Småøer. Med prisen ønsker

partnerskabet at fejre lokalsamfun-

dene på de små øer, støtte udvik-

lingen og øge kendskabet til øerne

i Danmark. Prisen blev uddelt første

gang i 2020. I 2023 var temaet for

Årets Ø ”Udvikling af øen gennem

lokale ressourcer”.

Vinderen blev Omø, som impo-

nerede med deres forbilledlige

fighterånd og fællesskab, der har

reddet både øens kyster, skole,

købmand og færgedrift.

De øvrige nominerede til Årets Ø

2023 var Fur og Hjarnø. Hovedpri-

sen i Årets Ø er på 50.000 kr., mens

2. og 3. pladsen modtager 25.000

kr. Alle danske øer uden fast

broforbindelse har mulighed for

at ansøge om at vinde titlen som

Årets Ø, der uddeles igen i 2024.

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 122: Landdistrikternes Fællesråds Årsberetning 2023

Hovedaktiviteter og indsater i 2023

Årsberetning 2023

Alliancen mod social

ulighed i sundhed

Landdistrikternes Fællesråd har

sammen med 107 aktører deltaget

i Alliancen mod social ulighed i

sundhed. Alliancen har en fælles

vision om sammen at bidrage til

at nedbringe de sundhedsmæs-

sige konsekvenser af ulighed for

borgere og patienter - uanset social

baggrund og position. Arbejdet i

Alliancen ophørte med udgangen

af 2023. Den endte bl.a. ud med

seks anbefalinger, heriblandt en an-

befaling om at målrette og tilpasse

sundhedsindsatser til den enkelte

borgers behov og tage udgangs-

punkt i den lokale population samt

at arbejde med at fremme sundhed

og lighed indenfor og på tværs af

sektorområder.

Den grønne vækstmotor

(Google)

Landdistrikternes Fællesråd skød

Den Grønne Vækstmotor i gang

med et brag af et event på Brøndby

Stadion i maj 2023 sammen med

Google, Danmarks Eksport - og

Investeringsfond, Mandag Morgen,

DISIE og Erhvervshus Midtjylland.

Den Grønne Vækstmotor er et 6

ugers undervisningsprogram, hvis

formål er at give små virksomhe-

der kompetencer til at drive den

dobbelte omstilling i form af både

digitalisering og grøn omstilling. 50

udvalgte danske virksomheder var

med i undervisningsprogrammet

og har fået redskaber til at navige-

re deres digitale og bæredygtige

indsatser samtidig med, at de har

fundet frem til deres digitale og

grønne potentiale.

Ungerådet og medier

I samarbejde med DR og Dansk

Ungdoms Fællesråd (DUF) har

Landdistrikternes Fællesråd

etableret et ungeråd, der i 2023

skulle tilvejebringe anbefalinger

til, hvordan public service frem-

tidssikres både lokalt og nationalt.

Ungerådet bestod af 12 udvalgte

unge i alderen 18 til 28, der re-

præsenterede et bredt udsnit af

børne- og ungdomsorganisationer.

Ungerådet mødtes flere gange i lø-

bet af foråret 2023 med henblik på

at drøfte udviklingen, ungdommens

behov for public service og fremti-

dens muligheder. Det kom der en

række anbefalinger ud af, som blev

præsenteret på en ungekonferen-

ce i sommeren 2023, hvor unge,

repræsentanter fra mediebranchen

og politiske aktører var inviteret til

et kig ind i ungdommens ønsker.

Landdistrikternes Fællesråd lagde

i forbindelse med lancering af

anbefalingerne vægt på, at lokalt

forankret public service-indhold

kan være med til at øge lokalkend-

skabet og sikre, at de unge føler sig

inddraget og anerkendt i mediebil-

ledet. Desuden kan public service

bygge bro mellem unge på landet

og i byerne, hvilket ungerådet også

påpegede i sine anbefalinger.

Folkemødet 2023

Folkemødet i Allinge på Bornholm

er en vigtig begivenhed for Land-

distrikternes Fællesråd og en anled-

ning til at skabe opmærksomhed

om vores politiske budskaber og

indsatser, såvel som de samfunds-

mæssige udfordringer og mulighe-

der for landdistrikterne. I 2023 var

der flere end 100.000 deltagere på

Folkemødet.

Dagene på Bornholm er desuden

en mulighed for at styrke vores

netværk til medlemmer og samar-

bejdspartnere, både før, under og

efter debatterne. Derfor var vi også

med på Folkemødet i 2023, hvor

primært formand Steffen Dams-

gaard deltog i en masse debatter

og arrangementer og bidrog til at

sætte fokus på, hvordan vi skaber

et land i bedre geografisk balance.

Klimafolkemødet Middelfart

Landdistrikternes Fællesråd deltog

i Klimafolkemødet 2023 i Mid-

delfart, hvor 34.000 mennesker

lagde vejen forbi. Der var mange

spændende debatter om klima

og grøn omstilling. Næstformand

Marcel Meijer deltog i en debat om

potentialer og udfordringer ved

det kommende bygningsdirektiv

sammen med bl.a. Bendt Bendtsen,

formand for SYNERGI.

Internationale netværk

I 2023 har vi siddet med i en række

internationale netværk, hvor vi

bl.a. kan fremhæve Hela Norden

Ska Leva, hvor vi deltog i general-

forsamlingen og har bidraget til

arbejdet med at knytte stærkere

bånd i det nordiske samarbej-

de. Vi har desuden været en del

af European Rural Community

Alliance (ERCA), der er et netværk

for landdistriktsorganisationer. Her

deltog vi ligeledes i generalforsam-

lingen og deltager i indsatsen med

at erfaringsudveksle samt styrke de

internationale forbindelser.

Mål og resultatplan

Landdistrikternes Fællesråd har et

fast samarbejde med By-, Land- og

Kirkeministeriet i form af en mål-

og resultatplan, der i 2023 hørte un-

der Plan- og Landdistriktsstyrelsen.

Opgaverne i mål- og resultatplanen

har fokus på generel udvikling af

landdistrikterne samt videndeling

om udviklingsmuligheder og -vilkår.

CEVEA Ulighedens Topmøde

Landdistrikternes Fællesråd deltog

i november 2023 i CEVEAs Ulighe-

dens Topmøde. Her præsenterede

Cevea deres analyse, som bl.a. viste,

at velstand vs. velfærd ser for-

skelligt ud, alt efter hvor man bor

i landet. I landdistrikterne scorer

man ofte lavt på velstand, til gen-

gæld scorer man højt på velfærd.

Det modsatte er tilfældet i byer-

ne. Formand, Steffen Damsgaard

deltog i en spændende debat om

”Skal velfærden besluttes lokalt?”

sammen med Sigurd Agersnap (SF),

Rosa Lund (Ø), Kristian Vendelbo

(KL), Niels Jørgen Jørgensen (DLF)

og Mads Samsing (HK).

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 122: Landdistrikternes Fællesråds Årsberetning 2023

Hovedaktiviteter og indsater i 2023

Årsberetning 2023

2023

/ Interview med minister: Morten Dahlin

/ Den grønne omstilling skal ske med lokal opbakning

/ Årets Landsby 2023

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 122: Landdistrikternes Fællesråds Årsberetning 2023

Hovedaktiviteter og indsater i 2023

Årsberetning 2023

MORTEN

DAHLIN

november 2023 blev du ud-

nævnt til minister for byer og

landdistrikter, kirkeminister og

minister for nordisk samarbejde.

Kan du sætte nogle ord på dit

eget forhold til de danske land-

distrikter?

Først og fremmest kommer

jeg jo ind i rollen med mine politi-

ske holdninger. Og de er helt klare:

Der er brug for en bedre balance

i Danmark. Vi er for lille et land, til

at dele af samfundet bliver hægtet

af. Det ligger i mit partis DNA at gå

ind for decentralisering, så det er

jo først og fremmest den holdning

jeg tager med mig i min minister-

gerning.

INTERVIEW MED MINISTER

de lokales hverdag. Jeg læste for

noget tid siden også om et udtryk

”landdistrikternes lykkeparadoks”,

som viser, at det er borgerne i

landdistrikterne, som angiver, at de

har det bedst og er lykkeligst. Man

kan selvfølgelig ikke kun pege på

en enkeltstående forklaring på det

resultat, men jeg vil alligevel vove

den påstand, at det er det stærke

civilsamfund, som spiller ind her.

Det skal vi selvfølgelig værne om.

byerne og på landet. For mig er det

også vigtigt at slå fast, at jeg ikke

har lyst til at spille folk ud mod hin-

anden, alt efter hvor de bor. Jeg tror

sådan set på, at Christiansborg har

nok politisk kapacitet til at kunne

udvikle god politik til gavn for hele

Danmark.

Landdistrikterne er for mig ken-

detegnet ved en stor virkelyst, og

derfor er det også vigtigt for mig

som minister for bl.a. landdistrikter,

at systemet skal træde et skridt

tilbage, så vi kan fjerne nogle af

snærende bånd og gøre det muligt

for lokalsamfundene at udvikle sig,

så deres lokalsamfund passer til

Din ministertitel er blevet ud-

videt ift. din forgængers, så du

nu også er minister for byerne.

Hvilken betydning har det for

balancen mellem land og by i dit

ministerium?

Jeg vil arbejde for, at det skal

være lettere at leve, bo og arbejde

i alle dele af Danmark. Jeg er derfor

glad for, at ”By” er blevet en del af

titlen. Det nye navn på ministeriet

spiller ind i, at der er forskellige

opgaver der skal løses i henholdsvis

Regeringen har et større land-

distriktspolitisk udspil på vej.

Hvad håber du konkret at opnå

på landdistrikternes vegne med

dette udspil?

Jeg håber, at vi med landdi-

striktsudspillet kan skabe bedre og

mere lige forhold for de menne-

sker, der ønsker at leve i landdistrik-

terne. Jeg ser landdistriktsudspillet

som et værktøj til at slippe skaber-

trang og initiativ mere fri, så der

kan blive skabt vækst og udvikling

nedefra. Derfor kan bedre forhold

i landdistrikterne ikke skabes med

penge alene. Det kræver også en

ny tilgang og ændringer indenfor

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 122: Landdistrikternes Fællesråds Årsberetning 2023

“

Årsberetning 2023

Jeg håber, at vi med det kommende

landdistriktsudspil kan tegne et

Danmarkskort, hvor der er muligheder

og udvikling. Som minister for byer og

landdistrikter vil jeg ikke acceptere, at

der er visse landsdele eller områder,

som bliver koblet af udviklingen.

MORTEN DAHLIN

MINISTER FOR BYER

OG LANDDISTRIKTER,

KIRKEMINISTER OG MINISTER

FOR NORDISK SAMARBEJDE

vores eksisterende lovgivning –

eksempelvis planloven. Jeg ønsker

et klart fokus på, hvilke rammer vi

sætter for udviklingen i landdistrik-

terne. Både i forhold til erhverv og

turisme, men også i forhold til boli-

ger og foreningsliv. Vi er nødt til at

se på lovgivningen med friske øjne.

Jeg håber, at vi med det kommende

landdistriktsudspil kan tegne et

Danmarkskort, hvor der er mulig-

heder og udvikling. Som minister

for byer og landdistrikter vil jeg ikke

acceptere, at der er visse landsdele

eller områder, som bliver koblet af

udviklingen.

Hvordan ser du på udviklingen

for de danske landdistrikter, når

vi ser 10-15 år frem i tid?

Jeg håber, at vi i den næste år-

række kan ophæve nogle statslige

bånd og få ændret rigid central lov-

givning, som står i vejen for, at der

kan blive skabt vækst og udvikling i

vores lokale samfund. Skabertrang

og virkelyst findes allerede i vores

lokalsamfund, både i byerne og

på landet. Vi skal blot give bedre

muligheder for, at det kan udfoldes.

En af mine vigtigste prioriteter som

minister er, at vi hele tiden udvikler

og indretter vores storbyer, byer

og landdistrikter til gavn for alle

danskere med en hverdag, et job,

en familie og et aktivt foreningsliv.

På landet kræver det eksempelvis,

at vi gør en indsats for at få lægen

tættere på, at holde den lokale

skole i live og sikre, at der er gode

velbetalte jobs at få. Det kræver

en aktiv politisk indsats, for ellers

risikerer vi, at udviklingen går den

forkerte vej.

Min grundholdning er, at systemer

og regler ikke må spænde ben for

vores liv og muligheder. Jeg håber,

at vi i de næste 10-15 år ser, at

noget af den nationale beslutnings-

kraft fra os politikere på Christians-

borg bliver givet videre til lokalsam-

fundene.

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 122: Landdistrikternes Fællesråds Årsberetning 2023

Årsberetning 2023

DEN GRØNNE OMSTILLING SKAL

SKE MED LOKAL OPBAKNING

I Landdistrikternes Fællesråd arbej-

der vi generelt for, at den grønne

omstilling skal bidrage til en positiv

udvikling i de lokalområder, hvor

vindmølle- og solcelleanlæggene

skal stå. Det indebærer særligt, at

der er nogle ordentlige rammer for

kompensation og en større grad af

lokalt ejerskab, hvor naboer, kom-

mune og lokalsamfund inddrages i

planlægningen af nye energianlæg.

I flere kommuner findes der gode

eksempler på energiprojekter, hvor

lokal opbakning har været et cen-

tralt omdrejningspunkt. Omvendt

må vi også konstatere, at dårlige

rammer for VE-kompensation og

manglende inddragelse af lokal-

samfund er en væsentlig hindring

for at udrulle mere vind- og

solenergi på land, for det medfører

ofte lokal modstand.

Not in my backyard

Den lokale modstand har fået sit

eget begreb, NIMBY, som er en

forkortelse for Not In My Backyard.

NIMBY-spøgelset betegnes som en

modstand mod fremmed og uøn-

sket udvikling i lokalsamfundet, hvor

alt fra fængsler, affaldsdepoter og

vindmøller står centralt. Modstande-

re ser udviklingen som nødvendig,

dog ”ikke i min baghave”.

Ofte vil NIMBY være et resultat af,

at der ikke er en fair fordeling mel-

lem gevinster og gener for naboer

og lokalsamfund, når nye projekter

er på vej.

For at nå i mål med de politiske

ambitioner om en firedobling af

strøm fra sol og vind på land frem

mod 2030, er det derfor afgørende,

at der skabes nogle fair rammer for

kompensation samt en større grad

af inddragelse og lokalt ejerskab,

så den grønne omstilling kan være

med til at udvikle landdistrikterne

frem for at afvikle dem.

NIMBY-ABC

Til Landdistriktsforskningens dag 2023 satte vi skarpt

fokus på, hvordan lokal opbakning til den grønne

omstilling kan opnås. Her gjorde Simon Lex, der er

lektor i antropologi ved Københavns Universitet,

os bl.a. klogere på NIMBY (Not In My Backyard).

Under præsentationen fik Simon Lex os til at trække

på smilebåndet, da han leverede en række alternative

forkortelser for begrebet NIMBY.

•

LULU - Locally Unwanted Land Use

NIABY - Not In Anybody’s Backyard

NUMBY - Not under My Backyard.

NOPE - Not On Planet Earth

BANANA - Build Absolutely Nothing Anywhere

Near Anything – or Anyone

Den grønne omstilling fylder meget i lokalsamfundene,

og emnet vil også præge os i 2024, hvor Landdistrikternes

Fællesråd går i gang med projektet ”Lokal opbakning til

vedvarende energi - Drejebog til god borgerinddragelse

ved etablering af energianlæg”.

Her vil vi i tæt samarbejde med lokale og kommuner

forsøge at finde den bedste løsning på, hvordan kommu-

nerne skaber den bedste borgerinddragelse i forbindelse

med etableringen af vedvarende energianlæg.

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 122: Landdistrikternes Fællesråds Årsberetning 2023

Årsberetning 2023

historie, som kommer til at få kæm-

pe betydning for byens udvikling,

mobiliteten og klimaet. Mange

kan nu udskifte den ene bil med et

togkort, og ung som gammel kan

hurtigt komme rundt. Desuden har

Sparkær arbejdet målrettet med at

transformere byen fra gas til fjern-

varme, hvilket er lykkedes til fulde

- samtidig med, at de arbejder på

etablering af solceller i et vådområ-

de tæt på byen. Alle gode og grøn-

ne initiativer, som vi har lagt stor

vægt på, fortalte Helene Simoni

Thorup i forbindelse med offentlig-

gørelsen af vinderlandsbyen.

Med sine 625 indbyggere var Spar-

kær den mindste af de tre finalist-

landsbyer, men det har ikke været

en hindring for byens udvikling.

- Sparkær har på mange måder

overrasket os. Det er en mindre

landsby, og ligesom mange andre

landsbyer i Danmark har de kæm-

pet fra tue til tue for at beholde

købmanden, skolen og børneha-

ven. Alligevel fremstår Sparkær

som et smørhul med et fantastisk

fællesskab, skønne grønne områ-

der, tilbud på alle hylder til børn

og unge samt et friplejehjem. Og

nu er de tilmed også i gang med

at få bygget mindre, almennyttige

lejeboliger af en god kvalitet, som

SPARKÆR

der i dén grad også er behov for på

landet, uddybede Helene Simoni

Thorup.

De tre finalistlandsbyer Borris,

Bolderslev og Sparkær formåede

på hver deres måde at imponere

dommerkomitéen.

- Vi mødte tre landsbyer med

imponerende og stærke fællesska-

ber, en høj grad af frivillighed og

masser af viljestyrke. Det var meget

lærerigt og inspirerende, og jeg ved,

at alle tre finalistlandsbyer vil være

en inspiration for mange landsbyer

rundt omkring. I Sparkær bruger

man humlebien som logo, fordi den

burde ikke kunne flyve, men den

gør det alligevel. Det er et sjovt,

men godt eksempel på, at med vilje

er der vej, afslutter Helene Simoni

Thorup med et smil.

Kåringsfesten af Årets Landsby

2023 blev afholdt i Sparkær den

23. september 2023, hvor byen

fejrede sejren med hoppeborg,

taler og besøg af den daværende

landdistriktsminister, Louise Schack

Elholm.

ÅRETS LANDSBY 2023

EN LANDSBY, HVOR MAN STOD SAMMEN GENNEM ENERGIKRISEN

et særdeles tæt felt dystede

landsbyerne Bolderslev,

Borris og Sparkær om den

hædersfulde titel som Årets

Landsby 2023. I sidste ende var

det Sparkær, der fejede benene

væk under dommerne, og dermed

kunne løbe med sejren, titlen og

præmien på 50.000 kr.

Denne gang var dommerne på

udkig efter en landsby, der stod

sammen gennem energikrisen.

Det fandt de i Sparkær, da de

besøgte byen den 20. august 2023.

Komitéformand Helene Simoni

Thorup havde mange rosende ord

til vinderen:

- Gennem stærke og utrættelige

kræfter har Sparkær fået etable-

ret et trinbræt i byen. Noget der

nærmest er umuligt for en lille

landsby. Det er en utrolig stærk

Det er en mindre

landsby, og ligesom

mange andre lands-

byer i Danmark har

de kæmpet fra tue

til tue for at beholde

købmanden, skolen

og børnehaven.

FAKTA OM ÅRETS LANDSBY

•

Årets Landsby er en historisk pris, som blev oprettet i 1995 af

Landsforeningen Landsbyerne i Danmark. I 2023 blev den uddelt

for 27. gang. Med titlen følger ikke blot æren, men også en check

på 50.000 kroner til vinderlandsbyen, mens 2. og 3. pladsen hver

honoreres med 25.000 kroner.

Prisen uddeles af Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen

Landsbyerne i Danmark og Forenet Kredit, foreningen bag

Nykredit og Totalkredit.

•

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 122: Landdistrikternes Fællesråds Årsberetning 2023

Hovedaktiviteter og indsater i 2023

Årsberetning 2023

MEDLEMSOVERSIGT

OG ØKONOMI

2023

Landdistrikternes Fællesråd ønsker at sikre et højt

aktivitetsniveau via en solid økonomi skabt ved hjælp af

medlemsindtægter, projektaktiviteter, faste offentlige

bidrag samt indtægtsdækkede aktiviteter.

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 122: Landdistrikternes Fællesråds Årsberetning 2023

Hovedaktiviteter og indsater i 2023

Årsberetning 2023

MEDLEMSOVERSIGT

A-MEDLEMMER

Brancheforeningen af Danske

Distributionsvirksomheder

COOP

Daginstitutionernes Landsorganisation

Danmarks Apotekerforening

Dansk Akvakultur Producent-

organisation

Dansk Friskoleforening

Danske Akvakultur Producent-

organisation

Danske Rederier

Danske Vandværker

Den Vestdanske Filmpulje

DGI

DSK

Efterskoleforeningen

Feriehusudlejernes Brancheforening

FilmFyn

Finans Danmark

Forenet Kredit

LandboUngdom

Landbrug & Fødevarer

Kalundborg Kommune

Lemvig Kommune

Langeland Kommune

Lejre Kommune

Lolland Kommune

Læsø Kommune

Mariagerfjord Kommune

Morsø Kommune

Norddjurs Kommune

Nordfyns Kommune

Nyborg Kommune

Næstved Kommune

Odder Kommune

Odsherred Kommune

Randers Kommune

Rebild Kommune

Ringkøbing-Skjern Kommune

Ringsted Kommune

Samsø Kommune

Silkeborg Kommune

Skive Kommune

Slagelse Kommune

Struer Kommune

Svendborg Kommune

Syddjurs Kommune

Sønderborg Kommune

Thisted Kommune

Tønder Kommune

Varde Kommune

Vejen Kommune

Vesthimmerlands Kommune

Viborg Kommune

Vordingborg Kommune

Ærø Kommune

ÅRSREGNSKAB

E-MEDLEMMER

LAG/FLAG Bornholm

LAG/FLAG Djursland

LAG Faaborg, Midtfyn, Svendborg, Ny-

borg (SØM)

LAG Fanø-Varde

LAG Haderslev-Tønder

LAG/FLAG Halsnæs Gribskov

LAG Himmerland

LAG Ikast Brande

FLAG Jammerbugt

LAG Jammerbugt-Vesthimmerland

LAG/FLAG Langeland, Læsø,

Samsø, Ærø (LLSÆ)

LAG Lemvig, Ringkøbing-Skjern

LAG Lolland-Falster

LAG/FLAG Middelfart, Assens, Nordfyn,

Kerteminde (MANK)

LAG Midt-Nordvestsjælland

FLAG Nord

LAG NORD

LAG Odder-Hedensted

LAG Randers-Favrskov

LAG Skive Viborg

LAG/FLAG Småøerne

LAG Sydsjælland

LAG Sønderborg Aabenraa

LAG/FLAG Thy-Mors

LAG Vejen-Billund

FLAG Vestjylland

RESULTATOPGØRELSE 1. JANUAR –– 31. DECEMBER

2023

REALISERET

Nettoomsætning

Projektomkostninger

Bruttofortjeneste I

Personaleomkostninger

Bruttofortjeneste II

Andre eksterne omkostninger

(salg-, lokale- og administrationsomkostninger)

Resultat før af- og nedskrivninger

Af- og nedskrivninger af materielle anlægsaktiver

Resultat af primær drift

Finansielle indtægter

Finansielle omkostninger

Finansielle poster i alt

Årets resultat

6.954.393,81

-1.336.668,64

5.617.725,17

-4.324.522,61

1.293.202,56

-829.482,86

463.719,70

-1.808,67

461.911,03

16.052,99

-18,04

16.034,95

477.945,98

2023

BUDGET

6.048.000,00

-770.000,00

5.278.000,00

-4.316.000,00

962.000,00

-775.000,00

187.000,00

2021

REALISERET

6.059.054,00

-1.126.757,00

4.932.297,00

-3.467.872,00

1.464.425,00

-845.594,00

618.831,00

-22.027,00

596.804,00

-23.952,00

572.852,00

B-MEDLEMMER

Aabenraa Kommune

Aalborg Kommune

Assens Kommune

Billund Kommune

Bornholms Regionskommune

Brønderslev Kommune

Esbjerg Kommune

Faaborg-Midtfyn Kommune

Fanø Kommune

Favrskov Kommune

Faxe Kommune

Frederikshavn Kommune

Guldborgsund Kommune

Haderslev Kommune

Hedensted Kommune

Herning Kommune

Hjørring Kommune

Holbæk Kommune

Holstebro Kommune

Ikast-Brande Kommune

Jammerbugt Kommune

F-MEDLEMMER

C-MEDLEMMER

Et større antal lokalråd, landsbylaug,

borgerforeninger og lign.

Region Syddanmark

Region Midtjylland

Region Nordjylland

Region Sjælland

D-MEDLEMMER

Fynsland

Landsbyrådet i Brønderslev

Kommune

Landsbyforum Ringsted

Viborg Landsbysammenslutning

Derudover har Landdistrikternes

Fællesråd en række erhvervspartnere

og enkeltmedlemmer, som bidrager til

organisationens arbejde.

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 122: Landdistrikternes Fællesråds Årsberetning 2023

Hovedaktiviteter og indsater i 2023

Årsberetning 2023

FOTOKREDITERING

SIDE 1

SIDE 14

Varde Kommune

SIDE 2

Varde Kommune,

SIDE 6

Mads Krabbe,

SIDE 9

Mads Krabbe,

SIDE 10

Tobias Nørgaard Pedersen/Herning Kommune,

SIDE 13

Esbjerg Kommune,

Peter Prik, Lejre Kommune,

SIDE 15

Esbjerg Kommune, Herning Kommune

, SIDE 16

Varde Kommune,

SIDE 19

Skatteministeriet,

SIDE 20

By-, Land & Kirkeministeriet,

SIDE 21

Esbjerg Kommune,

SIDE 23

Peter Prik,

SIDE 24

Omø,

SIDE 27

Guldborgsund Kommune,

SIDE 29

Peter Prik,

SIDE 30

Esbjerg Kommune,

SIDE 31

Holbæk Kommune,

SIDE 32

Region Midtjylland,

SIDE 33

Lea Mommer / Øhopperne,

SIDE 34

Landdistrikternes Fællesråd,

SIDE 36

Herning Kommune,

SIDE 38

By-, Land & Kirkeministeriet,

SIDE 41

By-, Land & Kirkeministeriet,

SIDE 42

Esbjerg Kommune,

SIDE 43

Region Midtjylland,

SIDE 44

Mads Krabbe,

SIDE 45

Mads Krabbe,

SIDE 46

Esbjerg Kommune,

SIDE 50

Peter Prik

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 122: Landdistrikternes Fællesråds Årsberetning 2023

Landdistrikternes Fællesråd

arbejder for et decentralt og

sammenhængende Danmark

Landsdistrikternes Fællesråd

Rådhusgade 100

Videnscenter for Landsdistrikterne

Tybovej 2

8300 Odder

6131 3636

6040 Egtved

[email protected]