Kære Jan Bendix
Tak for jeres gode projektforslag til at skabe mere udvikling i landdistrikterne
og på de mindre øer. Det er fantastisk, at der er så stor virkelyst i de danske
landdistrikter og engagement i at skabe ny udvikling.
Jeres forslag har sammen med 16 andre gode projekter været udvalgt til en
nærmere gennemgang blandt i alt 25 endelige forslag, der er indkommet i
arbejdet med at afdække interessen for en forsøgsordning med frilandsbyer og
-øer. Afdækningen var et element i den politiske aftale om
Mere liv i bymidter
og landdistrikter
af 29. november 2021.
Den nærmere gennemgang viser dog, at mange projekter i betydelig grad kan
realiseres, uden at der er behov for ny lovgivning. For en række projektforslags
vedkommende er der således allerede i den nuværende lovgivning en række
muligheder for, at landsbyernes og øernes projekter kan realiseres gennem
konkrete dispensationer eller ø-udviklingsplaner. For andre projektforslags
vedkommende er der ny lovgivning på vej eller under overvejelse, som åbner
for nye muligheder. Det gælder fx taxiloven og planloven.
Det gælder dog på tværs af projektforslagene, at ønsker om fritagelse fra EU-
lovgivning, fx ift. naturbeskyttelse, ikke kan imødekommes, hvilket vi også
tidligere har tilkendegivet.
Vi har drøftet mulighederne for at realisere mest muligt af projekterne bedst og
hurtigst muligt i aftalekredsen. På den baggrund indleder By-, Land- og
Kirkeministeriet nu en målrettet vejledning af alle initiativtagerne bag de 17
projekter om mulighederne for at realisere projekterne, frem for at etablere en
ny, særskilt forsøgslovgivning om frilandsbyer og -øer.
Ministeriet vil inden 1. marts 2024 følge op med en konkret tilbagemelding og
gennemgang af de regler, I har ønsket fritagelse fra. Når I har modtaget dette,
er I velkomne til at stille spørgsmål, hvis der er noget, der uklart.
Jeg vil ligeledes opfordre jer til at gå i dialog med jeres kommune, hvis det er
relevant for projektet. Det er vigtigt at understrege, at der i By-, Land- og
Kirkeministeriets gennemgang af jeres projekt ikke har fundet en egentlig
sagsbehandling af projektet sted, men alene en faglig gennemgang af
lovbarrierer og -muligheder med inddragelse af de relevante
ressortministerier.
I aftalekredsen er vi enige om, at vi gerne vil følge projekternes fremdrift tæt,
og jeg vil derfor sætte stor pris på, om I vil holde By-, Land- og Kirkeministeriet
opdateret om netop jeres projekt, og hvordan det udvikler sig. I aftalekredsen
er vi også enige om, at vi i relevant omfang vil inddrage de projektidéer og
Ministeren for byer og
landdistrikter
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
www.km.dk
Telefon 3392 3390
e-post
Akt nr.: 370033
Dette akt nr. bedes oplyst ved
henvendelse til ministeriet
Dato: 4. februar 2024