ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 118: Materiale til repræsentanter fra 6 øer (Anholt, Fejø, Fur, Omø, Venø og Aarø), Sammenslutningen af Danske Småøer og Landdistrikternes Fællesråds foretræde om forsøgsordningen med frilandsbyer og -øer

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2023-24
ULØ Alm.del Bilag 118
Offentligt

FORSØGSORDNING MED FRILANDS-

BYER OG -ØER

SMÅØER

SAMMENSLUTNINGEN AF DANSKE SMÅØER

APRIL 2023

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 118: Materiale til repræsentanter fra 6 øer (Anholt, Fejø, Fur, Omø, Venø og Aarø), Sammenslutningen af Danske Småøer og Landdistrikternes Fællesråds foretræde om forsøgsordningen med frilandsbyer og -øer

FORSØGSORDNING MED FRILANDSBYER OG -ØER

NDHOLDSFORTEGNELSE

Oversigt over de småøer, der indgår i forsøgsordningen

.......................................................... 1

Beskrivelse af interessetilkendegivelserne fra de indstillede småøer

...................................... 2

Udviklingsønsker samt begrænsende regler og lovgivning for småøerne

............................... 4

3.1.

3.2.

Generelle karakteristika for småøer ..................................................................................... 4

Boliger ................................................................................................................................. 5

Planlov og naturbeskyttelseslov ................................................................................... 5

Regler for helårsbeboelse af sommerhuse.................................................................... 6

Almenboligloven samt regler ifm. pulje til almene boliger på småøer .......................... 6

3.3.

Mulighed for at crowdfunde til almene boliger .......................................................... 6

Godkendelse af lokal boligforening ........................................................................... 6

Kombination af maksimumsbeløb og puljetilskud ..................................................... 6

3.2.1.

3.2.2.

3.2.3.

Turisme/erhverv (- og gode levevilkår, natur og miljø) ......................................................... 7

Planlov, naturbeskyttelseslov mm. .............................................................................. 7

Regler vedr. oprensning af havneløb ............................................................................ 8

3.3.1.

3.3.2.

3.4.

Mobilitet .............................................................................................................................. 8

Taxaloven..................................................................................................................... 8

Fortrinsret for øboere til færge ..................................................................................... 8

3.4.1.

3.4.2.

3.5.

Energitiltag .......................................................................................................................... 9

Planloven, naturbeskyttelsesloven og energiforsyningsloven ...................................... 9

3.5.1.

Sammenfatning af de love og regler, som øerne har peget på

................................................. 9

Afsluttende bemærkninger......................................................................................................

Denne afdækning af småøerne er udarbejdet af Sammenslutningen af Danske Småøer og bør ses i sam-

menhæng med den afdækning Landdistrikternes Fællesråd har udarbejdet i forsøgsordningen med fri-

landsbyer af de samlede indsendte interessetilkendegivelser fra i alt 25 landsbyer og øer.

Sammenslutningen af Danske Småøer, april 2023

FORSØGSORDNING MED FRILANDSBYER OG -ØER

SMÅØER

Afdækning af interessen for deltagelse i en forsøgsordning med frilandsbyer

i perioden 2021-2023

I henhold til aftale med Plan- og Landdistriktsstyrelsen følger her:

•

En oversigt over samtlige endelige interessetilkendegivelser fra småøerne

•

En beskrivelse af interessetilkendegivelserne fra de indstillede småøer samt af en række alternati-

ver, der opfylder kriterierne for at kunne indgå i en eventuel forsøgsordning

•

En opsamling på hvad der for småøerne er fremkommet af udviklingsønsker, og hvad der er peget

på som begrænsende regler og lovgivning på småøerne.

Desuden er der i afsnit 4 lavet en sammenfatning af de love og regler, som øerne har peget på i deres

interessetilkendegivelser.

1. Oversigt over de småøer, der indgår i forsøgsordningen

Følgende otte småøer har indsendt endelige interessetilkendegivelser til ordningen:

Ø-navn

Anholt

Drejø

Fejø

Fur

Omø

Orø

Venø

Årø

Tema

Boliger, mobilitet

Mobilitet, turisme

Miljø, turisme,

energi, boliger

Boliger, erhverv

Boliger

Boliger, erhverv,

turisme, energi

Boliger, turisme,

mobilitet, energi

2. Beskrivelse af interessetilkendegivelserne fra de indstillede småøer

samt alternative småøer

Blandt de ti indstillede landsbyer og øer i forsøgsordningen, er der tre småøer: Venø, Årø og Fejø.

Herunder listes i kort form indholdet af de tre øers interessetilkendegivelser.

Derefter listes de alternative småøer, der har indsendt interessetilkendegivelser, som alle opfylder kri-

terierne for at kunne indgå i en eventuel forsøgsordning.

Småøer indstillet til ordningen

Ø-navn

Venø

Struer

Kommune

Beskrivelse af projekt

•

Gennemførelse af plan og strategi for

Venø Energiomstilling (øen skal være

CO2-neutral i 2050): Udvikling af øens

energiinfrastruktur ift. vindkraft, lag-

ring, elnetudvikling.

•

Etablering af boliger og erhverv i eksi-

sterende bygninger i det åbne land.

Årø

Haderslev

Kommune

•

Udvikling af turismeinfrastruktur:

Etablering af stiforbindelse fra havnen

til byen.

•

Etablering af nænsomme opholdsmu-

ligheder i forbindelse med genopret-

ningen af vådområde.

•

Etablering af termonet og anden grøn

energiforsyning i forbindelse med op-

førelsen af ti almene lejeboliger på

Aarø.

Ønske til dispensationer

Ønske om dispensation fra planloven, naturbeskyt-

telsesloven § 15 (strandbeskyttelseslinjen), habitat-

direktivets bilag IV, museumsloven og elforsynings-

loven.

Ønske om dispensation fra planloven og naturbe-

skyttelsesloven §15 (strandbeskyttelseslinjen).

To første projekter:

Ønske om dispensation fra naturbeskyttelsesloven

§3 (søer, strandenge mv.) og §15 (strandbeskyttel-

seslinjen), §18 (fortidsmindebeskyttelseslinjen), §19

(kirkebyggelinjen) og reglerne for Natura 2000 (ha-

bitatbekendtgørelse).

Ønske om dispensation fra energiforsyningsloven,

der p.t. ikke anerkender termonet som fjernvarme.

Ønsker mulighed for at kunne overskride maksi-

mumsbeløbet og samtidig opnå tilskud fra puljen til

almene boliger på småøer.

Ønske om dispensation fra planloven §34, §35, miljø-

målsloven natura 2000 habitatbekendtgørelse,

vandområdeplaner, naturbeskyttelsesloven §15

(strandbeskyttelseslinjen), slots- og kulturstyrelsen

2021b (kulturhistorisk klassifikation af havbunden),

VVM bekendtgørelse.

Som ovenfor samt byggeloven og campingregle-

mentet afsnit 8.

Fejø

Lolland

Kommune

•

Opgradering af Dybvig Havn, etable-

ring af nye faciliteter samt ombygning

af eksisterende bygninger på havnen.

•

Udvikling af naturcampingplads, der

er både økonomisk og miljømæssig

bæredygtig, herunder bl.a. opførelse

af fem hytter, sauna og badebro.

Fejø,

fortsat

•

Etablering af energifællesskab med el-

produktion via vindmøller.

Ønske om dispensation fra planloven §11, §35, na-

tura 2000 habitatbekendtgørelse, vandområdepla-

ner, naturbeskyttelsesloven §15 (strandbeskyttel-

seslinjen), VVM bekendtgørelse, VE-loven.

Ønske om dispensation fra planloven §34, §35.

•

Bosætning: Opførelse af nye boliger

og/eller ombygning af eksisterende

bygninger til blandet bolig og erhverv

i ” tiny house” skala.

Etablering af leje-

boliger i tidl. slagteri.

•

Konvertering af sommerhuse til hel-

årshuse.

Ønske om dispensation fra planloven §34, §35

Alternative interessetilkendegivelser fra fem øvrige småøer

Ø-navn

Omø

Slagelse

Kommune

Beskrivelse af projekt

•

Mulighed for at ejere af sommerhuse

kan benytte dem til helårsbrug.

•

Mulighed for at øens egen forenings-

drevne boligforening kan søge puljen

til almene boliger.

•

Mulighed for at kunne crowdfunde til

byggeriet af almene boliger.

Anholt

Norddjurs

Kommune

•

Mulighed for at crowdfunde til bygge-

riet af almene boliger.

•

Mulighed for at kunne overskride

maksimumsbeløbet og samtidig opnå

tilskud fra puljen til almene boliger på

småøer.

•

Etablere regler for taxakørsel på øen,

der i lighed med tidligere er tilpasset

de reelle ø-vilkår.

•

Etablere mulighed for at reservere

pladser på færgen til øboere.

Fur

Skive

Kommune

•

Fur som modelsamfund og forsøgs-

område for bosætning og boligbyg-

geri gennem optimering af øens bolig-

masse.

Ønske til dispensationer

Ønske om dispensation fra planlovens §40a og 41a.

(P.t. må kun

lejere

på småøerne benytte sommer-

huse til helårsbrug).

Ønske om dispensation fra almenboliglovens be-

kendtgørelse om engangstilskud til almene boliger

på småøer.

Ønske om dispensation fra almenboligloven

Ønske om dispensation fra almenboliglovens be-

kendtgørelse om engangstilskud til almene boliger

på småøer.

Ønske om dispensation fra taxaloven, fra krav om

taxameter på hvert sæde og fra krav om kørselskon-

tor.

Ønske om dispensation fra EU-forordning.

Ønske om dispensation fra planloven, flexboligreg-

ler og naturbeskyttelsesloven §15 (strandbeskyttel-

seslinjen).

Orø

Holbæk

Kommune

•

Mulighed for at crowdfunde til bygge-

riet af almene boliger

•

Mulighed for at kunne overskride

maksimumsbeløbet og samtidig opnå

tilskud fra puljen til almene boliger på

småøer.

•

Mulighed for at oprensning af havne-

løb ved Drejø Gl. Havn kan foretages

som hidtil.

Ønske om dispensation fra almenboligloven

Ønske om dispensation fra bekendtgørelse om en-

gangstilskud til almene boliger på småøer.

Drejø

Svendborg

Kommune

Ønske om dispensation fra nye regler i miljøloven,

så oprensning kan foretages som hidtil.

3. Udviklingsønsker samt begrænsende regler og lovgivning for småøerne

Det er først og fremmest bemærkelsesværdigt, at der ud af de 25 indsendte interessetilkendegivelser

fra landsbyer og øer er hele otte fra de små øer. Det kan tolkes som et udtryk for, at netop småøerne er

særligt udfordrede af regler og lovgivning, når øboerne ønsker at gennemføre udviklingsplaner, udvikle

projekter, der vedrører nye boliger eller energitiltag - eller som i et enkelt tilfælde blot fortsætte et åre-

langt vedligehold af et mindre havneløb.

Småøerne har nogle særegne, fælles karakteristika som særligt gør sig gældende ift. planloven og na-

turbeskyttelsesloven. De beskrives i næste afsnit.

Herefter beskrives de otte småøers ønsker til udvikling i forhold til temaerne:

•

Boliger

Turisme/erhverv (- og gode levevilkår, natur og miljø)

Mobilitet

Energitiltag

Samtidig redegøres for, hvilke begrænsende regler og lovgivning småøerne har peget på.

3.1. Generelle karakteristika for småøer

Småøerne har i kraft af deres naturbestemte, geografiske udformning en kystlinje rundt om hele deres

areal. Det medfører at regler for kyst- og strandbeskyttelse i naturbeskyttelsesloven i mange tilfælde

pr. automatik forhindrer øerne i at gennemføre udviklingsplaner og tiltag, der har øernes fremtidige

overlevelse som helårssamfund for øje.

Det betyder også, at småøer på dette område er forholdsmæssigt mere udfordrede end øvrige landdi-

striktsområder og landsbyer. Alle småøer er mindre end 3 km i diameter og er derfor omfattet af kyst-

nærhedszonen på hele deres areal. På en småø har man desuden

–

set i forhold til øens samlede areal

–

forholdsmæssigt meget kystlinje. Dermed er der på en småø også et forholdsmæssigt temmelig stort

areal, der så at sige er sat ud af spillet, når der lægges udviklingsplaner, fordi arealerne fra 0-300 meter

er omfattet af strandbeskyttelseslinjen. Afhængig af den enkelte øs udformning, kan dette være ekstra

udfordrende: Fx ender lange, smalle øer med kun at have et meget lille areal, der ikke er berørt af

strandbeskyttelseslinjen, og hvor der kan etableres fysiske projekter. Dette forhold er stærkt begræn-

sende for øernes udviklingsmuligheder.

Et andet karakteristikum for en småø er naturligvis, at den ikke har en fast forbindelse, men er af-

hængig af en færgeforbindelse eller tidevand. Det er et grundvilkår, man har som øbo, men det har

også en betydning for omkostningerne ved eksempelvis boligbyggeri, der fordyres på en ikke brofast ø.

Dette spiller fx ind i forhold til reglerne ved alment boligbyggeri.

3.2. Boliger

Flere af de indkomne interessetilkendegivelser fra småøerne omhandler etablering af boliger til helårs-

beboelse. Det er i de seneste år et fælles træk for flere småøer, at der i kølvandet på en øget interesse

for småøerne er opstået mangel på helårsboliger, i særdeleshed på lejeboliger.

3.2.1.

Planlov og naturbeskyttelseslov

Fur, Venø

Fejø

adresserer i deres interessetilkendegivelser problematikker, der vedrører etablerin-

gen af boliger og anvendelse af bygninger som helårshuse overfor dels planlovens bestemmelser, dels

naturbeskyttelseslovens restriktioner:

Fur

ønsker at optimere den eksisterende boligmasse på øen for at opnå flere helårshuse og ønsker di-

spensation fra bl.a. planlovens §35. De foreslår, at flexboligordningen (planloven §41a) udvides, så ejen-

domme på de 27 danske småøer, der oprindeligt er bygget som helårshuse, men senere anvendt som

fritidshuse i en årrække, igen kan anvendes som helårshuse uden zonetilladelse og byggetilladelse, da

der ikke er tale om ændret anvendelse, men en tilbagevenden til den oprindelige anvendelse som hel-

årshus.

De ønsker endvidere, at der skal kunne gives dispensation for ændret anvendelse inden for kystnær-

hedszonen på de 27 danske småøer, hvis det kan fremme udviklingen på øerne (planlovens §35, §37).

Samt at strandbeskyttelseslinjen skal forvaltes mere lempeligt ift. ejendomme på de små øer, der op-

rindeligt er bygget til helårsbrug, end den administrative praksis Kystdirektoratet har i dag.

På

Fejø

ønsker man at opføre nye boliger, og på

Fejø

Venø

ønsker man at ombygge eksisterende

bygninger, som tidligere har været anvendt til andet end bolig, men dette støder på hindringer i landzo-

nereglerne i planlovens §34 og §35.

Det er kendetegnende for småøerne, at den overordnede lovgivning i planloven og naturbeskyttelses-

loven i dag i den grad forhindrer en bæredygtig udvikling på småøerne ift. bosætning. Reglerne, som

blev lavet for snart 50 år siden blandt andet for at sikre, at det åbne land blev disponeret til de primære

erhverv (landbrug, gartneri, fiskeri og skovdrift), udgør i dag en barriere for en ændret anvendelse af

den eksisterende boligmasse og blokerer dermed for tilflytning, som er afgørende for småøerne i disse

år.

Der bør for alle 27 småøer ske en lempelse af reglerne om anvendelse af den eksisterende bygningsmasse

(boliger såvel som tidligere drifts- eller erhvervsbygninger) både i forhold til planlovens bestemmelser og ift.

naturbeskyttelsesloven (strandbeskyttelseslinjen).

Det vil kunne ske uden at det ændrer væsentligt på

karakteren af det åbne land eller de åbne kyster, da der er tale om allerede eksisterende bygninger. I

bedste fald vil det betyde, at der ikke henstår ubrugte bygninger og forfalder.

3.2.2.

Regler for helårsbeboelse af sommerhuse

Omø, Fur

Fejø

rejser i deres interessetilkendegivelser ønske om, at man som ejer af et sommerhus

kan få tilladelse til at benytte det som helårsbeboelse. Der findes allerede en undtagelse for de 27 små-

øer i sommerhusloven (planlovens §40a), der giver

lejere

af sommerhuse på småøerne lov til at bebo et

sommerhus hele året. Det er ulogisk, at man ikke som ejer har samme mulighed (men gerne må leje

nabosommerhuset og bebo det hele året).

Dette bør ændres for alle 27 småøers vedkommende, og ikke

blot for de øer, der eventuelt måtte blive udvalgt som friøer, og efter samme regler i forhold til boligens eg-

nethed osv., som gælder for lejere af et sommerhus, der bebos hele året.

Det er en let tilgængelig måde at

udvide helårsboligmassen på småøerne.

3.2.3.

Almenboligloven samt regler ifm. pulje til almene boliger på småøer

Der er i Boligministeriet oprettet en pulje til støtte til etableringen af lejeboliger på småøerne. Det er et

særdeles positivt tiltag, der forhåbentlig vil komme mange småøer til gode. Interessetilkendegivelserne

peger dog på nogle udfordringer i udformningen af reglerne for tildeling af støtte fra puljen, samt regler

i almenboligloven, der ligeledes spænder ben for etablering af almene lejeboliger på øerne. Således

indgår der i tre af interessetilkendegivelserne ønsker om undtagelser fra regler på boligområdet:

Mulighed for at crowdfunde til almene boliger

Anholt, Omø

Orø

søger alle tre om mulighed for at kunne crowdfunde midler i forbindelse med

etablering af almene lejeboliger. Det er p.t. ikke muligt ift. almenboligloven. På en lille ø er det vanske-

ligt at få en boligforening (oftest fra fastlandet) til at finde det økonomisk forsvarligt og interessant at

etablere almene boliger. Der er ofte tale om relativt få boligenheder og det er som ovenfor nævnt dy-

rere at bygge på en ikke-brofast ø. Puljen hjælper et godt stykke ad vejen, men muligheden for lokalt at

crowdfunde til lejeboliger på en småø, vil gøre det mere attraktivt for en boligforening at forpligte sig til

projektet.

Det er et vilkår for små øsamfund, at de ikke er økonomisk attraktive for investorer, herunder

boligforeninger, hvorfor det generelt, og ikke blot for de øer, der eventuelt måtte blive udvalgt som friøer,

bør gives mulighed for at man lokalt på en småø kan crowdfunde til alment boligbyggeri.

Godkendelse af lokal boligforening

Omø

søger i sin i sin interessetilkendegivelse desuden om, at øens egen foreningsdrevne boligforening

kan blive betragtet som almenboligforening og få andel i puljen til almenboliger på øer. Som ovenfor

nævnt kan det være vanskeligt at få en større boligforening på fastlandet til at fatte interesse for bolig-

byggeri på en småø. Derfor er det på Omø lykkedes lokalt og på andelsbasis at etablere en forenings-

ejet boligforening på Omø. Men denne opfylder ikke reglerne for en almennyttig boligforening, og har

som lille foreningsejet boligforening ikke mulighed for dette.

Reglerne bør ændres, så også en lokal øba-

seret, boligforening kan få andel i puljemidlerne. Dette bør gælde generelt, og ikke blot for de øer, der even-

tuelt måtte blive udvalgt som friøer.

Det vil give incitament for at flere øer indgår i arbejdet med at

danne lokale boligforeninger og dermed hjælper til at løse boligproblematikken.

Kombination af maksimumsbeløb og puljetilskud

Anholt, Årø

Orø

søger i deres interessetilkendegivelse om dispensation til, at en boligforening kan

kombinere muligheden for at opnå tilskud fra puljen med muligheden for samtidig at overskride maksi-

mumsbeløbet for almenboligbyggeri. Maksimumsbeløbet sætter en grænse for udgifterne for at sikre

at de almene boliger ikke bliver for dyre at leje. Men på en ikke-brofast ø fordyres boligbyggeriet af fær-

geoverfarten (dels billetafgift, dels ventetid imellem afgange). Dette anerkendes, i det der i bekendtgø-

relsen for almene boliger til småøer faktisk er indskrevet en mulighed for at søge dispensation for

maksimumsbeløbet. Men der gives ikke mulighed for at man samtidig med en dispensation fra maksi-

mumsbeløbet også kan opnå tilskud fra puljen.

Dette er uhensigtsmæssigt, og bør ændres generelt og

ikke blot for de øer, der eventuelt måtte blive udvalgt som friøer.

3.3. Turisme/erhverv (- og gode levevilkår, natur og miljø)

Turisme spiller en stor rolle for flere af småøerne. Mange tilflyttere har opdaget øerne som turister og

fået mod på ølivet derigennem. Turisme er også et levebrød for mange øboere og bidrager til færger-

nes og dagligvarebutikkernes indtægter. Endelig betyder turisme også, at der etableres faciliteter og

afholdes aktiviteter på småøer som ikke mindst kommer de fastboende til gode og bidrager til bedre

levevilkår, fx fritidsliv, som øbo. Naturen er i fokus for turister så vel som øboere og gode adgangsfor-

hold mm. spiller derfor også en stor rolle, ligesom faciliteter og trafikal infrastruktur kan være nødven-

dige for at turister optræder hensigtsmæssigt både i forhold til egen sikkerhed (og velvære) og også i

forhold til øboerne og naturen.

3.3.1. Planlov, naturbeskyttelseslov mm.

Fejø og Årø

søger i deres interessetilkendegivelser om mulighed for at udvikle øerne ift. turisme og øn-

sker bl.a. at

opgradere havne- og andre turistmæssige faciliteter:

På

Fejø

ønsker man i Dybvig Havn, som er kommunalt ejet, som en del af et større havneudviklingspro-

jekt bl.a. at genetablere nogle læmoler og stenrev, som udover at forhindre tilsanding af havnen også

vil skabe bedre vilkår for dyrelivet. Men bl.a. landzoneregler (planlovens §34 og 35) står i vejen.

Desuden

ønsker man at opgradere Dybvig Havns servicebygning, moler, sejlerfacilliter, legeplads, opholdssteder

og strandfaciliteter og forbedre anvendelsesmulighederne af de eksisterende bygninger på havnen.

Den eksisterende campingplads ønskes udviklet i en mere grøn og bæredygtig retning, bl.a. ved at

etablere hytter fremfor campingvognspladser samt faciliteter, der fokuserer på vandet (sauna, bade-

bro).

Naturbeskyttelsesloven §15 (strandbeskyttelseslinjen) og planlovens landzoneregler er de største

hindringer for de nævnte projekter, der alle indvirker på Fejøs turistmæssige potentiale og desuden har

stor betydning for de fastboendes muligheder for at opholde sig i naturen og ved havet.

Fejøs

camping-

plads støder desuden med sine udviklingsplaner også mod hindringer i campingbekendtgørelsen (afsnit

8) og byggereglementet.

Årø

har udarbejdet en fysisk-strategisk udviklingsplan, der blandt flere projekter peger på at den nuvæ-

rende adgangsvej fra havnen til landsbyen skal forbedres ift. trafiksikkerhed og til fordel for både

øboere og turister. Samtidig indtænkes kystsikring og formidling af den særegne natur på øen. Sam-

men med Naturstyrelsen og Dansk Kyst- og Naturturisme arbejder man også på at genetablere et

større vådområde på Aarø. Alternativt frygter man at jorden opkøbes til fjerneje og bruges til jagt og

braklægning og uden adgang for offentligheden. Projektet er et eksempel på at natur, miljø, turisme og

bosætning spiller sammen i en positive kombination. Men det kræver at området bliver tilgængeligt og

formidlet. Der er derfor ønsker om at etablere nænsomme toiletforhold, stiforbindelser og ophold i til-

knytning til vådområdet, og at den nuværende pumpestation transformeres til et udsigtstårn. Både for

adgangsvejen fra havn til by og for vådområdeprojektet er naturbeskyttelseslovens §3 (søer, strand-

enge mv.), §15 (strandbeskyttelseslinjen), §18 (fortidsmindebeskyttelseslinjen), §19 (kirkebyggelinjen)

og reglerne for Natura 2000 en hindring.

Venø

Fur

ønsker muligheder for at man

–

i lighed med problematikken vedr. boliger

–

kan tage eksi-

sterende bygninger i brug til erhvervsformål, uanset at de måtte ligge i det åbne land eller inden for

strandbeskyttelseslinjen.

Interessetilkendegivelserne giver gode eksempler på at naturbeskyttelsesreglerne på småøerne ikke er

tidssvarende og ofte blokerer for mere naturvenlige løsninger, der kan fremme bosætningen uden at

kystområderne ødelægges, ved fx blot at udnytte eksisterende bygninger og etablere nænsomme ad-

gangsveje.

Planloven og reglerne for naturbeskyttelse bør gennemgås med henblik på at indtænke bære-

dygtige muligheder for småøerne ift. miljø, natur, bosætning, erhverv osv. fremfor at fastlåse øerne i en

forældet tilstand, der ikke er til fordel for hverken mennesker eller natur.

3.3.2. Regler vedr. oprensning af havneløb

Drejø og Fejø

søger begge om mulighed for at oprense havneløb. Det har en endog stor betydning for

de små øer, at de eksisterende infrastrukturanlæg kan vedligeholdes uden hindring af (nye) regler og

love. På

Drejø

er der tale om en lille foreningsejet jollehavn, hvor sejlrenden på 800 meter tilsander.

Hidtil har man kunne oprense løbet og ”klappe” materialet op på østsiden af havneløbet. Dette er med

nye miljøregler ikke længere tilladt uanset at materialet ikke er væsentligt forurenet, og ifølge reglerne

nu i stedet enten skal sejles væk og dumpes på en klapplads i havet eller nyttiggøres på land. Udefra set

er der

”blot” tale om en lille jollehavn, men havnen har stor betydning for øens turisme og er en betyde-

lig del af øens kulturhistorie. De nye regler medfører i realiteten at det er en økonomisk umulig opgave

for den lille haveforening.

Det bør være muligt at opnå tilladelse til at videreføre den hidtidige praksis.

På begge øer er der tale om en sekundær havn til færgeanløbshavnen, men ikke desto mindre er begge

havne af stor kulturhistorisk betydning, og begge havne er vigtige og meget besøgte af øernes gæster.

Havnene er afgørende for attraktiviteten af øerne som turistmål så vel som for levevilkårene for

øboerne selv, der benytter havnene til bl.a. fritidsgøremål.

For begge projekter gælder det, at der bør

være mulighed for at afhjælpe tilsanding af en eksisterende havn.

3.4.Mobilitet

3.4.1. Taxaloven

Anholt

ønsker med sin interessetilkendegivelse at opnå mulighed for at bibeholde den tidligere mulig-

hed for at køre taxa på øen uden at skulle etablere kørselskontor og taxameter på hvert sæde. Øens be-

grænsede vejnet og lave færgefrekvens gør, at det ikke giver mening at drive taxa på vanlig vis. Færgen

kommer én gang om dagen og alle skal med på samme tidspunkt og skal samme vej og sættes af lø-

bende. Ny taxalov har betydet at den hidtidige praksis ikke længere er mulig.

Der bør i taxaloven indskri-

ves en mulighed, begrænset til ikke-brofast småøer, for at kunne køre taxa uden taxameter på hvert sæde

og uden at oprette kørselskontor.

3.4.2. Fortrinsret for øboere til færge

Anholt

ønsker med sin interessetilkendegivelse at opnå mulighed for at reservere et antal pladser (fem

stk.) på Anholtfærgen specifikt til øboere for at sikre, at øboer altid kan få en færgebillet til og fra fast-

landet. Med de meget få afgange til Anholt kan det være af stor betydning at et antal billetter friholdes

fra det ordinære bookingsystem, og dermed ikke kan bookes flere måneder i forvejen af turister. For-

tolkning af en EU-regler muliggør ikke dette.

Der bør skabes mulighed for, i dialog mellem færge og øens

repræsentanter, at nå en praktisk løsning for den enkelte færgeoverfart.

3.5. Energitiltag

3.5.1. Planloven, naturbeskyttelsesloven og energiforsyningsloven

Venø, Fejø

Årø

har alle tre ønsker og planer for energiomstilling, men støder på en række forhin-

dringer i bl.a. planloven, naturbeskyttelsesloven og energiforsyningsloven.

Venø

ønsker at øen skal være CO

-neutral i 2050 og har planer om, at der skal etableres CO2 neutral

energiforsyning i form af solceller og vindmøller samt energilagringssystemer. Planerne støder på hin-

dringer især i planloven (landzoneregler) og naturbeskyttelsesloven (strandbeskyttelseslinjen), men

også energiforsyningsloven (bekendtgørelse om VE-fællesskaber og borgerenergifællesskaber), muse-

umslovens (bekendtgørelsen om beskyttede sten- og jorddiger) samt habitatdirektivet i Natura 2000

områder (begrænser mulighederne for den fysiske placering af energianlæg) står i vejen.

Fejø

ønsker at etablere et energifællesskab baseret på en til to vindmøller, med henblik på at blive

CO2-neutral, men støder ligeledes på hindringer i bl.a. planloven (landzoneregler) og naturbeskyttel-

sesloven (strandbeskyttelseslinjen) foruden en række andre regler.

Årø

ønsker i forbindelse med opførelse af ti nye lejeboliger at etablere en eller flere alternative grønne

energiforsyningsløsninger, bl.a. et lokalt termonet. Energiforsyningsloven spænder ben idet den ikke

anerkender termonet som værende fjernvarme.

Det bør

–

også for småøer

–

være muligt at etablere fælles energiproduktionsanlæg og infrastruktur.

Småøerne er som ovenfor nævnt ekstra udfordrede i kraft af deres geografiske udformning, men i spørgs-

målet om etablering af anlæg til fossilfri energiproduktion skal småøerne også have mulighed for at udvikle

sig.

Regler der er skabt til at bevare kyster, natur og landskab må ikke blive så rigide at resultatet bliver

det modsatte: at øernes

efterlades som ”sorte” anakronismer i en

verden, der i øvrigt omstiller sig til

både mere bæredygtigt og billigere energiforbrug. Det er hverken rimeligt eller ønskeligt for øerne og

det resterende samfund.

4. Sammenfatning af de love og regler, som øerne har peget på

Blandt de otte interessetilkendegivelser er der flere, der har fælles udfordringer i forhold til en række

love og regler. Det er således ikke overraskende, at planlovens landzoneregler (§ 34 og §35) går igen,

ligesom naturbeskyttelseslovens §15, der vedrører strandbeskyttelseslinjen, påpeges som en hindring

for øernes udviklingsplaner. Også natura 2000 habitatbekendtgørelsen påpeges i flere interessetilken-

degivelser.

Reglen for benyttelse af sommerhus som helårsbeboelse (planlovens §40a), hvor man må leje sit som-

merhus ud som helårsbolig, men som ejer ikke selv må bebo det som helårshus, er også en hindring for

flere øer, der mangler helårsboliger.

Ligeledes er der flere øer, der ønsker fritagelse for de regler i almenboligloven, der forhindrer crowdfun-

ding til alment boligbyggeri, og dispensation fra almenboliglovens bekendtgørelse om engangstilskud

til almene boliger på småøer, så det bliver muligt at overskride maksimumsbeløbet og samtidig opnå

tilskud fra puljen.

Her følger en oversigt over de regler og love, der er er nævnt i interessetilkendegivelser fra småøerne:

Regler og love, der hindrer udviklingsprojekter på småøerne

Lov/regel

Hindring ift. følgende projekter

Øer, der påpeger pro-

blematikken

Venø, Fejø, Fur

Planlov (§34, §35, § 37 stk. 3)

Naturbeskyttelsesloven §15

(Strandbeskyttelseslinjen),

•

Etablering af boliger og erhverv i

eksiste-

rende

bygninger i det åbne land samt in-

den for strandbeskyttelseslinjen (dvs. æn-

dret anvendelse af bygningerne)

•

Etablering af nye boliger

i ” tiny house”

skala (nybyggeri)

Fejø

Planlov, § 35, 41a

•

Helårsbeboelse af oprindeligt helårshus,

der har været anvendt til fritidshus i en år-

række

•

Mulighed for at

ejere

af sommerhuse kan

benytte dem til helårsbrug. (P.t. må kun

lejere på småøerne benytte sommerhuse

til helårsbrug).

Fur

Planlov §40a og §41 (sommer-

husregler)

Omø, Fur

•

Konvertering af sommerhuse til helårshuse Fejø

Almenboligloven

•

Crowdfunde til alment boligbyggeri

•

Anerkendelse af lokal foreningsejet bolig-

forening som almennyttig boligforening

•

Mulighed for at kunne overskride maksi-

mumsbeløbet og samtidig opnå tilskud fra

puljen til almene boliger på småøer

•

Opgradering af havn, etablering af nye fa-

ciliteter og ombygning af eksisterende

bygninger på havn.

Anholt, Omø, Orø

Omø

Almenboliglovens bekendtgø-

relse om engangstilskud til al-

mene boliger på småøer

Planlov (§34, §35)

Vandområdeplaner,

Miljømålsloven (Natura 2000

habitatbekendtgørelse)

Slots- og kulturstyrelsen 2021b

(Kulturhistorisk klassifikation af

havbunden),

VVM bekendtgørelse

Anholt, Årø, Orø

Fejø

Planlov (§34, §35),

Naturbeskyttelsesloven:

§15 (Strandbeskyttelseslinjen),

§18 (fortidsmindebeskyttelses-

linjen, § 19 (kirkebyggelinjen),

Natura 2000 habitatbekendtgø-

relse

Planlov (§34, §35),

Naturbeskyttelsesloven §15

(strandbeskyttelseslinjen)

Byggeloven,

Campingreglementet afsnit 8

(campinghytter)

Miljøloven

Taxaloven

•

Udvikling af turismeinfrastruktur: Etable-

ring af stiforbindelse fra havnen til landsby

•

Etablering af nænsomme opholdsmulighe-

der i forbindelse med genopretningen af

vådområde.

Årø

•

Udvikling af naturcampingplads, der er

både økonomisk og miljømæssig bære-

dygtig, herunder bl.a. opførelse af fem

hytter, sauna og badebro

Fejø

•

Mulighed for at oprensning af havneløb

•

Regler for taxakørsel på øer tilpasset de re-

elle ø-vilkår (i lighed med tidligere): di-

spensation fra krav om taxameter på hvert

sæde og fra krav om kørselskontor.

•

Mulighed for at reservere et antal pladser

på færgen til øboere.

•

Energiomstilling, etablering af fossilfri

energiinfrastruktur og fælles energipro-

duktion fx vindkraft, lagring, elnetudvik-

ling, termonet.

Drejø, Fejø

Anholt

EU forordning

Anholt

Energiforsyningsloven,

Planloven §11, §35

Venø, Fejø, Årø

5. Afsluttende bemærkninger

Det er ikke nyt, at de nævnte regler spænder ben for øernes ønsker til udviklingsprojekter. Interessetil-

kendegivelserne peger på og understreger et behov for at revurdere planloven og reglerne for naturbe-

skyttelse. En revurdering skal sikre, at love og regler ikke begrænser nye og mere tidssvarende udvik-

lingsplaner, der, med en bevidsthed om bæredygtighed både ift. natur, miljø og kultur, ønsker at ud-

vikle turistfaciliteter, der passer ind i de små øers kultur og natur.

Som reglerne er nu, kan man ofte kun slavisk gentage konventionelle muligheder for fx fastliggerplad-

ser til campingvogne eller bibeholdelse af uhensigtsmæssige adgangsveje, frem for at etablere

infrastruktur og opholdssteder, der tager hensyn til kyst, natur, kultur og biodiversitet samtidig med at

turister ledes af hensigtsmæssige ruter og motiveres til mere nænsomme ophold i naturen og ved ha-

vet.

Afdækningen i denne forsøgsordning viser desuden tydeligt, at der meget ofte er tale om, at projekter

udfordres af flere love og regler. Tingene hænger sammen, og reglerne fletter sig ind i hinanden. Det er

meget ofte en stor udfordring for de initiativtagere på øerne, der står med udviklingsprojekterne og op-

lever, at det er en jungle at finde rundt imellem love og regler

–

og ikke mindst hvor disse hører til i for-

skellige styrelser.

Et projekt på en småø ligger altid i kystnærhedszonen (fastsat i planlovens §5a og b, og omfatter alle 27

småøers fulde arealer) og ofte også i landzonen, der berøres af planlovens paragraffer 34 og 35. Ligger

det ydermere i strandbeskyttelseslinjen, der pga. småøernes geografi dækker forholdsmæssigt store

dele af småøernes arealer, er det også begrænset af naturbeskyttelseslovens §15. Flere af småøerne er

desuden enten helt eller delvist omfattet af natura 2000 habitatbekendtgørelsen.

Det er værd at bemærke, at til trods for, at det i vejledningen til 300 m strandbeskyttelse- og klitfred-

ningszone

fremgår, at ”den udvidede strandbeskyttelseslinje forudsættes administreret mere lempe-

ligt på små øer, når forholdene og hensynet til øens erhvervsmæssige udvikling kræver det”, så er

denne lempelse kun meget sjældent benyttet. Den administrative praksis er meget restriktiv og ofte

modtager man på småøerne afslag på disse dispensationsansøgninger med den begrundelse, at Kystdi-

rektoratet frygter et tilsagn til et projekt eller en aktivitet i strandbeskyttelseslinjen på en småø kan

danne præcedens på andre småøer.

På småøerne er det (i kraft af deres naturlige geografiske udformning og beliggenhed) således ofte me-

get vanskeligt overhovedet at iværksætte udviklingsprojekter, der ellers kunne være med til at udvikle

øerne i en bæredygtig retning. Hvad enten det er i forhold til fossilfri energiproduktion, turisme, der

samtidig tager hensyn til naturen og kulturen på øen og det omgivende hav, eller genanvendelse af ek-

sisterende bygninger til erhverv og bosætning, som er en forudsætning for at øerne også i fremtiden

eksisterer som helårssamfund.

Afdækningen i forsøgsordningen understreger at dette er en problematik, som bør behandles politisk

og løses fx ved at bløde op for nogle af de restriktive praksisser, der i dag bremser mulighederne for ud-

vikling.

Sammenslutningen af Danske Småøer

April 2023

https://naturstyrelsen.dk/media/nst/attachments/81194/vejledningom300mstrandbeskyttelsesogklitfrednongsz.pdf