ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 115: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om planlægning for lokal-planpligtige solcelleanlæg i det åbne land, fra ministeren for byer og landdistrikter

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2023-24
ULØ Alm.del Bilag 115
Offentligt

MAJ 2023

PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN

MILJØVURDERING

NY BEKENDTGØRELSE OM

PLANLÆGNING FOR SOLCELLEANLÆG

I DET ÅBNE LAND

MILJØRAPPORT

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 115: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om planlægning for lokal-planpligtige solcelleanlæg i det åbne land, fra ministeren for byer og landdistrikter ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 115: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om planlægning for lokal-planpligtige solcelleanlæg i det åbne land, fra ministeren for byer og landdistrikter

ADRESSE

COWI A/S

Visionsvej 53

9000 Aalborg

Danmark

TLF

FAX

WWW

+45 56 40 00 00

+45 56 40 99 99

cowi.dk

MAJ 2023

PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN

MILJØVURDERING

NY BEKENDTGØRELSE OM

PLANLÆGNING FOR SOLCELLEANLÆG

I DET ÅBNE LAND

MILJØRAPPORT

PROJEKTNR.

A253917

3. maj 2023

DOKUMENTNR.

VERSION

1.1

HSLY

LOJO

UDGIVELSESDATO:

UDARBEJDET:

KONTROLLERET:

GODKENDT:

HSLY

MILJØVURDERING AF NY SOLCELLEBEKENDTGØRELSE

INDHOLD

1.1

1.2

1.3

1.4

3.1

3.2

3.3

3.4

3.5

Indledning

Om solcellebekendtgørelsen

Afgrænsning af miljøvurderingens indhold

Alternativer, herunder referencescenariet

Metode

Ikke teknisk resumé

Miljøvurdering

Status og eksisterende forhold

Sammenhæng med anden planlægning og

lovgivning

Landskabelige og visuelle konsekvenser

Konsekvenser for jordarealer

Konsekvenser for befolkning og ejendomme

Materialeliste

MILJØVURDERING AF NY SOLCELLEBEKENDTGØRELSE

1.1

Indledning

Om solcellebekendtgørelsen

Plan- og Landdistriktsstyrelsen har på baggrund af en politisk aftale udarbejdet for-

slag til ny

Bekendtgørelse om planlægning for lokalplanpligtige solcelleanlæg i det

åbne land.

Bekendtgørelsen udstedes i medfør af § 3, stk. 1 i lov om planlægning

Der har ikke tidligere været en bekendtgørelse om dette emne.

Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser om, at kommunalbestyrelsen skal ved-

tage retningslinjer i kommuneplanen med principper for opstilling af lokalplanplig-

tige solcelleanlæg i det åbne land.

De kommunale retningslinjer skal indeholde et krav om mindst 100 meters afstand

fra byzone, sommerhusområder og landsbyer afgrænset i kommuneplanen til sol-

celleanlæggets grænse defineret som det første solpanel. Dette mindstekrav kan i

visse tilfælde fraviges på baggrund af en konkret vurdering af de stedsspecifikke

forhold, men afstandskravet kan ikke generelt øges med kommuneplanens retnings-

linjer.

Desuden skal de kommunale retningslinjer indeholde principper for:

›

afstand fra fritliggende boliger, eventuelt ved fastsættelse af afstandskrav på

mindst 100 meter,

eventuel afskærmende beplantning omkring solcelleanlæg, og

at placering af solceller ved landsbyer, spredt bebyggelse og fritliggende boli-

ger skal sikre, at de friholdes for opstilling af solceller i mindst én retning.

Der kan ikke fastsættes retningslinjer med generelle bestemmelser i kommunepla-

nen, der øger afstandskravet til fritliggende boliger, eller fastsættes retningslinjer

med generelle bestemmelser om solcelleanlægs største omfang.

Lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1157 af 1. juli 2020 med senere ændringer.

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 115: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om planlægning for lokal-planpligtige solcelleanlæg i det åbne land, fra ministeren for byer og landdistrikter

MILJØVURDERING AF NY SOLCELLEBEKENDTGØRELSE

Kommunalbestyrelsen kan desuden vælge at vedtage retningslinjer med principper

for udformningen af solcelleanlæg, herunder for panelernes opsætningshøjde og re-

fleksion, pleje af anlæggets jord, nødvendige serviceveje, varetagelse af biodiversi-

tetshensyn m.v. Kommuneplanens retningslinjer kan endvidere lægge vægt på, at

ansøger gør rede for mulighederne for tilslutning af solcelleanlægget til det kollek-

tive elforsyningsnet eller anden afsætning af energiproduktionen fra solcelleanlæg-

get.

Endelig indeholder bekendtgørelsen bestemmelser, der henviser til gældende ret,

som bl.a. fremgår af planlovens regler om kystnærhedszonen, varetagelse af natur-

og landskabsinteresser, hensynet til de jordbrugsmæssige interesser og borgerind-

dragelse.

1.2

Afgrænsning af miljøvurderingens indhold

Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)

(LBK nr. 4 af 03.01.2023) stiller, jf. § 2, stk. 1, krav om, at der skal foretages en

miljøvurdering, hvis en plan eller et program a) enten fastlægger rammerne for

fremtidige anlægstilladelser til projekter eller medfører krav om en vurdering af

virkningen på et internationalt naturbeskyttelsesområde under hensyntagen til om-

rådets bevaringsmålsætninger, og b) udarbejdes eller vedtages af en myndighed,

udarbejdes med henblik på Folketingets vedtagelse af planer/programmer via en

lovgivningsprocedure samt udarbejdes i henhold til love, administrative retsfor-

skrifter eller administrative beslutninger.

Høring af berørte myndigheder

Plan- og Landdistriktsstyrelsen har foretaget høring af berørte myndigheder i perio-

den 20. marts til 4. april 2023, herunder med et foreløbigt afgrænsningsnotat date-

ret 20. marts 2023.

Plan- og Landdistriktsstyrelsen har efterfølgende oplyst i mail til alle berørte myn-

digheder, at en påtænkt regel om et maksimalt afstandskrav på 300 meters afstand

fra byzone eller fra en landsby til solcelleanlæggets grænse, udgår.

I forbindelse med den afholdte høring af berørte myndigheder, er der er indkommet

i alt 18 høringssvar, herunder 10 med bemærkninger til afgrænsningen af miljøvur-

deringen:

›

Generelle bemærkninger

Miljøstyrelsen, Team Hav og Vandmiljø, gør opmærksom på, at ”den strategi-

ske miljøvurdering for solcellebekendtgørelsen skal redegøre for bekendtgø-

relses forhold til vandplanlægningen og Danmarks havstrategi II herunder be-

grundet vurdering af mulig påvirkning af vandforekomsters og danske havom-

råders miljøtilstand og miljømål. Vurderingerne skal fremgå af den strategiske

miljøvurdering uagtet om påvirkningen vurderes at være væsentlig eller ikke

væsentlig.”

Menneskers sundhed

Skanderborg Kommune foreslår, at miljøvurderingen også berører, hvorvidt

›

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 115: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om planlægning for lokal-planpligtige solcelleanlæg i det åbne land, fra ministeren for byer og landdistrikter

MILJØVURDERING AF NY SOLCELLEBEKENDTGØRELSE

eventuel afsmitning fra solcellepaneler mm. kan have betydning for fødevare-

produktion.

Herning Kommune anfører, at det kan overvejes at undersøge, om der er be-

hov for at fastsætte krav til støj og lavfrekvensstøj.

›

Landskab og visuelle forhold

Miljøstyrelsen, Skov og Landskab, har flere forslag til sproglige justeringer af

afgrænsningen og foreslår bl.a. specifikt, at miljøvurderingen omfatter: Land-

skab; påvirkning af det åbne land, herunder natur- og kulturgeografiske vær-

dier samt visuelle værdier.

Kulturarv

Aalborg Stift anbefaler, at der i miljørapporten tages stilling til, hvorvidt der

kan ske en påvirkning af kulturarven, herunder kirkerne og deres omgivelser.

Stevns Kommune anfører, at påvirkningen af kulturmiljøer og verdensarv også

bør vurderes og påpeger, at en udpegning til kulturmiljø i kommuneplanen

ikke automatisk udelukker, at der kan etableres solceller.

›

Jordarealer

Faxe Kommune bemærker, at det er uklart, hvorvidt ”Jordarealer” fortsat skal

indgå i miljørapporten, når afstandskravet på 300 meter udgår af bekendtgø-

relsen.

Vand

Faxe Kommune foreslår, at mulig påvirkning fra PFAS/tungmetaller tilføjes.

Stevns Kommune ønsker sikkerhed for, at der ikke sker nedsivning af farlige

stoffer fra solcellepaneler til grundvandet.

Herning Kommune påpeger, at miljøvurderingen bør indeholde en undersø-

gelse af, om nogle typer af solcelleanlæg indeholder miljøskadelige stoffer

som PFAS. Herudover bør det undersøges, om de miljøskadelige stoffer oplø-

ses fra solcellepanelerne og ender på jorden ved afvaskning og nedbør.

›

Ressourceeffektivitet

Faxe Kommune foreslår, at mulig påvirkning af ressourceforbrug tilføjes.

Befolkningen, levevilkår og materielle goder

Stevns Kommune påpeger, at tab af udsigt/herlighedsværdi og genskin fra sol-

cellerne må antages at have en væsentlig påvirkning på solcelleanlæggenes na-

boer.

Aalborg Kommune mener, at påvirkning af ejendomme med solcelleanlæg på

op til 3 sider af ejendommen bør medtages i miljøvurderingen.

Banedanmark anfører, at problematikken omkring muligt genskær fra solceller

bør indgå i miljøvurderingen, også i forhold til hvis solcelleanlæggene place-

res tæt på banen.

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 115: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om planlægning for lokal-planpligtige solcelleanlæg i det åbne land, fra ministeren for byer og landdistrikter

MILJØVURDERING AF NY SOLCELLEBEKENDTGØRELSE

›

Kumulative effekter

Stevns Kommune mener, at de kumulative effekter af den samlede koncentra-

tion af tekniske anlæg bør vurderes, f.eks. hvis solcellerne opstilles i et om-

råde, hvor der allerede står vindmøller, telemaster, højspænding mv.

Biologisk mangfoldighed

Viborg Kommune anfører, at yderhegnets påvirkning af det stedlige dyreliv,

især hvad angår pattedyr, bør vurderes, herunder om der skal stilles krav til

maskestørrelse. Herudover påpeger kommunen, at de trafiksikkerhedsmæssige

forhold bør vurderes, da hegningen kan tvinge især hjortevildt til at krydse

veje på steder, hvor oversigtsforholdene er dårlige. Endeligt mener kommu-

nen, at der bør laves en vurdering af påvirkningen af forskellige arter, hvis de-

res levesteder i form af at eksisterende læhegn mv. fjernes i forbindelse med

opsætning af solcelleanlæg.

›

Derudover har Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, Region Syddanmarks afde-

ling for Klima og Ressourcer, Bornholms Regionskommune, Odense Kommune,

Energistyrelsen, Aabenraa Kommune, Kystdirektoratet og Svendborg Kommune

oplyst, at de ingen bemærkninger har.

1.2.1 Endeligt afgrænsningsnotat

Plan- og Landdistriktsstyrelsen har gennemgået og vurderet de indkomne hørings-

svar med henblik på afgrænsning af miljøvurderingens indhold.

På baggrund af høringen af berørte myndigheder og herunder, at en påtænkt regel

om et maksimalt afstandskrav på 300 meters afstand fra byzone eller fra en landsby

til solcelleanlæggets grænse udgår, jf. afsnit 1.2, fastlægges den endelige afgræns-

ning af miljøvurderingens miljøfaktorer til følgende:

›

Landskab og visuelle forhold;

påvirkning af det åbne land, herunder natur-

geografiske og kulturmiljømæssige værdier samt visuelle værdier.

Jordarealer;

påvirkning på udnyttelsen af jorder til jordbrugsmæssige formål

over for anvendelse til solcelleanlæg.

Befolkning, levevilkår og materielle goder;

solcellepanelers påvirkning på

byer og beboelser.

1.3

Alternativer, herunder referencescenariet

I miljøvurderingen sammenholdes vurderingen af de nye bestemmelser med refe-

rencescenariet (0-alternativet), for at kunne sammenholde konsekvenserne af en

udvikling uden udstedelse af den nye bekendtgørelse.

Miljøvurderingens referencescenarie fastlægges som den situation, at kommune-

planlægning videreføres uden kravene i den nye bekendtgørelse.

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 115: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om planlægning for lokal-planpligtige solcelleanlæg i det åbne land, fra ministeren for byer og landdistrikter

MILJØVURDERING AF NY SOLCELLEBEKENDTGØRELSE

Udover referencescenariet inddrages ikke øvrige alternativer til de nye bestemmel-

ser, der behandles i miljøvurderingen.

1.4

Metode

Miljøvurderingen har til hensigt at belyse de miljømæssige konsekvenser af de nye

bestemmelser i solcellebekendtgørelsen, og vil derigennem udgøre en del af beslut-

ningsgrundlaget for indholdet af den nye bekendtgørelse.

1.4.1 Referencescenarie

I miljøvurderingen sammenholdes vurderingen af de nye bestemmelser med et re-

ferencescenarie (0-alternativ), for at kunne sammenholde konsekvenserne af en ud-

vikling uden udstedelse af den nye bekendtgørelse om lokalplanpligtige solcellean-

læg i det åbne land.

1.4.2 Geografisk afgrænsning

Den nye bekendtgørelse om lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land har in-

gen nærmere geografisk afgrænsning, men er gældende for hele landet. Af oplagte

grunde vil bekendtgørelsen imidlertid have mest relevans og indvirkning i de kom-

muner og i de dele af landet, hvor der er åben-land arealer med potentiel mulighed

for lokalplanpligtige solcelleanlæg.

Miljøvurderingen vil være af generel og kvalitativ karakter og vil vurdere de geo-

grafiske påvirkninger på et overordnet niveau.

1.4.3 Detaljeringsgrad

Ifølge miljøvurderingsloven skal miljørapporten kun indeholde de oplysninger,

som med rimelighed kan forlanges med hensyn til aktuelle og gængse vurderings-

metoder og til planens og programmets detaljeringsgrad. Der skal endvidere tages

hensyn til, på hvilket trin planen og programmet befinder sig i et beslutningsfor-

løb/planhierarki, og hvorvidt bestemte forhold vurderes bedre på et andet trin.

Realisering af bekendtgørelsens bestemmelser vil skulle følges op af kommune-

planlægning og lokalplanlægning af de enkelte store solcelleanlæg, hvor kommu-

nerne konkret vurderer, hvordan nye retningslinjer udmøntes.

I den konkrete kommune- og lokalplanlægning for det enkelte solcelleanlæg vil det

være op til kommunen at fastsætte det nærmere planlægningsmæssige indhold og

foretage en miljøvurdering af påvirkninger og afværgeforanstaltninger på et mere

konkret niveau. Derudover vil en række miljøpåvirkninger blive vurderet i forbin-

delse med den konkrete sagsadministration i henhold til lovgivningen, som f.eks.

byggetilladelser, naturbeskyttelsesloven, miljøbeskyttelsesloven mv.

I sagens natur vil konsekvensvurderingen af solcellebekendtgørelsen derfor være

afgrænset til vurderinger på et overordnet niveau, hvor den nærmere vurdering af

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 115: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om planlægning for lokal-planpligtige solcelleanlæg i det åbne land, fra ministeren for byer og landdistrikter

MILJØVURDERING AF NY SOLCELLEBEKENDTGØRELSE

de konkrete konsekvenser vil afhænge af den efterfølgende, mere detaljerede plan-

lægning og godkendelse i kommunerne.

1.4.4 Vurderingsmetode

Miljøvurderingen gennemføres som en kvalitativ vurdering af, hvorvidt og i hvilket

omfang der forventes at være væsentlige indvirkninger på de miljøfaktorer, som er

identificeret i afgræsningsrapporten for miljøvurderingen.

Vurderingen af de afgrænsede miljøemner omfatter samlet set de sekundære, ku-

mulative, synergetiske, kort-, mellem- og langsigtede, vedvarende og midlertidige

virkninger, positive som negative, jf. miljøvurderingslovens bilag 4, der stiller krav

til denne miljørapports indhold.

Miljøvurderingen genererer ikke i sig selv ny viden, men miljøpåvirkningerne vur-

deres ud fra den relevante tilgængelige viden, nationalt og internationalt. Denne vi-

den vurderes tilstrækkelig til at vurdere de miljømæssige konsekvenser på dette ni-

veau.

En vurdering af en konkret arealmæssig påvirkning kan først ske i forbindelse med

miljøvurdering af kommunernes retningslinjer for solcelleanlæg i kommunepla-

nerne og i forbindelse med konkret kommuneplanlægning og lokalplanlægning for

solcelleprojekter.

I miljøvurderingen anføres nogle af de relevante planlægningsmæssige og miljø-

mæssige hensyn, som kommunerne bær varetage i forbindelse med myndighedsbe-

handlingen og planlægningen af lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land.

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 115: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om planlægning for lokal-planpligtige solcelleanlæg i det åbne land, fra ministeren for byer og landdistrikter

MILJØVURDERING AF NY SOLCELLEBEKENDTGØRELSE

Ikke teknisk resumé

Samlet set er det for de afgrænsede emner i miljøvurderingen vurderet følgende:

Overordnet planlægning

Solcellebekendtgørelsens bestemmelser vurderes ikke i sig selv at have nogen ind-

virkning på Natura 2000-områder, Havstrategien og Vandområdeplanerne og mu-

lighederne for målopfyldelse, eller på landsplandirektiver, men alle disse skal iagt-

tages af kommunerne ved konkret planlægning for solcelleanlæg.

Landskab og visuelle konsekvenser

Samlet set vurderes det, at de direkte miljømæssige konsekvenser for landskabelige

og visuelle påvirkninger, herunder naturgeografiske og kulturmiljømæssige værdier

vil være af mindre omfang som følge af den nye solcellebekendtgørelse.

Den nye solcellebekendtgørelse fastsætter krav om, at nye kommunale retningslin-

jer skal indeholde et krav om mindst 100 meters afstand fra byzone, sommerhus-

områder og landsbyer afgrænset i kommuneplanen til solcelleanlæggets grænse,

defineret som det første solpanel. Desuden gives der mulighed for, at de kommu-

nale retningslinjer kan indeholde principper for udformningen af solcelleanlæg og

anlæggets højde m.v., som kan bidrage til at varetage landskabelige og visuelle

hensyn.

Det nuværende beskyttelsesniveau for landskabelige interesser opretholdes uæn-

dret, herunder de nationale beskyttelsesinteresser inden for kystnærhedszonen og i

forhold til geologiske og kulturhistoriske bevaringsværdier, jf. planlovens bestem-

melser. Bekendtgørelsen medfører heller ikke ændringer i anden lovgivning, som

f.eks. naturbeskyttelseslovens regler om gældende fredninger og bygge- og beskyt-

telseslinjer i forhold til strande, klitområder, søer, åer, skove, kirker og fortidsmin-

der, hvor der ligeledes varetages landskabelige og kulturhistoriske interesser mv.

Kommunerne skal foretage konkrete vurderinger af, hvordan disse interesser og

hensyn skal varetages konkret i den enkelte kommune inden for rammerne af det

gældende beskyttelsesniveau i lovgivningen.

Udnyttelse af jordarealer

Samlet set vurderes det, at de direkte konsekvenser for udnyttelse af jordarealer vil

være af mindre omfang som følge af den nye solcellebekendtgørelse.

Den nye solcellebekendtgørelse fastsætter krav om, at nye kommunale retningslin-

jer skal indeholde et krav om mindst 100 meters afstand fra byzone, sommerhus-

områder og landsbyer afgrænset i kommuneplanen til solcelleanlæggets grænse,

defineret som det første solpanel.

I denne 100 meter zone skal arealerne som udgangspunkt friholdes for solcellean-

læg, og kan dermed som udgangspunkt anvendes til jordbrugsmæssige formål af-

hængig af de konkrete forhold.

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 115: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om planlægning for lokal-planpligtige solcelleanlæg i det åbne land, fra ministeren for byer og landdistrikter

MILJØVURDERING AF NY SOLCELLEBEKENDTGØRELSE

Arealerne i det åbne land, herunder omkring de eksisterende byzoner, sommerhus-

områder og landsbyer, prioriteres gennem kommuneplanerne til f.eks. jordbrugs-

mæssige formål, skovrejsning, naturbeskyttelse, bevaring af landskabelige værdier

og kulturhistoriske interesser, grundvandsinteresser mv.

Det nuværende beskyttelsesniveau for udnyttelsen af jordarealer opretholdes med

bekendtgørelsens bestemmelser.

Kommunerne skal foretage konkrete vurderinger af, hvordan disse interesser og

hensyn skal varetages konkret i den enkelte kommune og ved det enkelte solcelle-

anlæg.

Befolkning og ejendomme

Samlet set vurderes det, at de direkte konsekvenser for omkringliggende befolk-

ning og ejendomme vil være af mindre omfang som følge af den nye solcellebe-

kendtgørelse.

Den nye solcellebekendtgørelse stiller krav til, at kommunerne skal vedtage ret-

ningslinjer i kommuneplanen med principper for opstilling af lokalplanpligtige sol-

celleanlæg i det åbne land. Disse retningslinjer skal indeholde et krav om en af-

stand på mindst 100 meter til byzone, sommerhusområder og landsbyer, der er af-

grænset i kommuneplanen. Desuden skal der fastsættes principper for bl.a. afstan-

den til fritliggende boliger, eventuelt ved fastsættelse af en minimumsafstand på

mindst 100 meter. Ved konkret kommunal planlægning for store solcelleanlæg bli-

ver det på den baggrund relevant at inddrage hensynet til omkringliggende ejen-

domme, og de miljømæssige påvirkninger, som kan påvirke befolkningens levevil-

kår i nærliggende ejendomme.

Bestemmelsen om, at landsbyer, spredt bebyggelse og fritliggende boliger skal fri-

holdes for opstilling af solceller i mindst én retning indebærer, at ejendomme i eller

på kanten af det åbne land i princippet sikres imod en ”indpakning” i et solcellean-

læg og bevarer en mulighed for friholdelse mod det åbne land.

Bekendtgørelsen medfører ikke ændringer i anden lovgivning, som f.eks. miljøsty-

relsens regler om støj i medfør af miljøbeskyttelsesloven. Bekendtgørelsen ændrer

heller ikke på de eksisterende ordninger i VE-loven for omkringboende. Det er

værd at bemærke, at VE-lovens regler om værditabserstatning mv træder i kraft,

når solcelleanlægget er opført. I praksis har bestemmelserne i solcellebekendtgørel-

sen dog formentlig en vis forebyggende effekt i forhold til at solcelleudviklere ved

planlægning af det enkelte anlæg søger at holde en vis afstand til nabobeboelser.

Kommunerne skal foretage konkrete vurderinger af, hvordan disse interesser og

hensyn skal varetages konkret i den enkelte kommune og ved det enkelte solcelle-

anlæg.

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 115: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om planlægning for lokal-planpligtige solcelleanlæg i det åbne land, fra ministeren for byer og landdistrikter

MILJØVURDERING AF NY SOLCELLEBEKENDTGØRELSE

3.1

Miljøvurdering

Status og eksisterende forhold

Nogle kommuneplaner indeholder allerede i dag gældende retningslinjer for solcel-

leanlæg, eventuelt i sammenhæng med andre tekniske anlæg, jf. planlovens § 11 a,

stk. 1, nr. 4.

Etablering af store solcelleanlæg forudsætter at kommunerne vedtager lokalplan for

anlægget. Vedtagelse af lokalplaner må ikke stride imod kommuneplanen, jf. plan-

lovens § 13, stk. 1, det vil sige kommuneplanens hovedstruktur, retningslinjer og

rammebestemmelser.

I Danmark er der i dag vedtaget omkring 110 lokalplaner for solcelleanlæg med et

samlet areal på ca. 9.200 hektar

. Herudover findes et mindre antal lokalplaner,

hvor solcelleanlæg indgår sammen med vindmøller eller anden anvendelse.

Solcelleanlæg er næsten udelukkende lokaliseret i landzone.

Solcelleanlæg omfatter forskellige typer paneler, der kan have forskellige højder og

visuel fremtoning:

›

Faste paneler, med højder på op til typisk mellem 1,5 meter og 3,5 meter over

terræn – enten sydvendte eller øst-vestvendte paneler.

”Tracker-modeller”, der bevæger sig og følger solen, med højder på op til ty-

pisk mellem 3 meter og 4,5 meter over terræn.

”Agri-modeller”, der bevæger sig og følger solen, samt muliggør jordbrugs-

produktion, med højder på op til typisk mellem 5 meter og 8,5 meter over ter-

ræn.

Andre typer paneler kan findes og/eller være under udvikling. Et solcelleanlæg om-

fatter desuden invertere og transformere.

3.2

Sammenhæng med anden planlægning og

lovgivning

I det følgende beskrives statslig planlægning, som kan have relevans for udmønt-

ning af solcellebekendtgørelsens krav til kommunale retningslinjer.

Det drejer sig om:

›

Natura 2000-planer.

Havstrategi og vandområdeplaner.

Landsplandirektiver.

Opgjort af COWI baseret på udtræk plandata april 2023.

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 115: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om planlægning for lokal-planpligtige solcelleanlæg i det åbne land, fra ministeren for byer og landdistrikter

MILJØVURDERING AF NY SOLCELLEBEKENDTGØRELSE

3.2.1 Natura 2000-planer

I Danmark er der udpeget 252 Natura 2000-områder

. For hvert af Natura 2000-

områderne er der i medfør af miljømålsloven

udarbejdet en statslig Natura 2000-

plan, som indeholder konkrete anvisninger på, hvordan man her skal behandle na-

turen, for at den kan udvikle sig positivt. Natura 2000-områderne omfatter fuglebe-

skyttelsesområder, habitatområder og Ramsarområder. Formålet er at sikre eller

genoprette en gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper, som områderne er

udpeget for.

De gældende Natura 2000-planer 2022-27 indeholder mål for naturtilstanden med

henblik på at sikre eller genoprette en gunstig bevaringsstatus, samt et indsatspro-

gram som indeholder bindende retningslinjer for de kommunale handleplaner.

På baggrund af Natura 2000-planerne udarbejder kommunerne handleplaner

, som

blandt andet indeholder de forvaltningsindsatser og initiativer, som kommunerne

vil tage for at implementere Natura 2000-planerne.

Inden myndighederne vedtager en plan eller meddeler en tilladelse i eller i nærhe-

den af et Natura 2000-område, skal der foretages en vurdering af om planen eller

projektet vil have en væsentlig påvirkning af Natura 2000-området

. Væsentlig-

hedsvurderingen i forhold til Natura 2000-områder skal foretages, før der træffes

afgørelse om tilladelse, det vil sige i forbindelse med udarbejdelsen af plangrundla-

get eller myndighedssagsbehandlingen af projektet, og tager udgangspunkt i at op-

retholde gunstig bevaringstilstand. Hvis myndigheden på baggrund af konsekvens-

vurderingen kan afvise, at planen eller projektet skader Natura 2000-området og ar-

ter på områdets udpegningsgrundlag, kan planen vedtages og projektet tillades.

Kan det ikke udelukkes at planen eller projektet kan påvirke Natura 2000-områder

væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering, hvori der skal re-

degøres for, om planen eller projektet direkte eller indirekte vil påvirke de arter og

naturtyper, som findes i udpegningsgrundlaget.

Bestemmelserne omkring Natura 2000-områder kan have betydning for planer og

projekter på baggrund af den nye solcellebekendtgørelse, da planer og projekter

ikke må være til hinder for, at der kan opretholdes en gunstig bevaringstilstand i de

enkelte Natura 2000-områder. Det vurderes, at bekendtgørelsens bestemmelser i

sig selv ikke har nogen indvirkning på Natura 2000-planerne og mulighederne for

målopfyldelse.

Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt

beskyttelse af visse arter, jf. bekendtgørelse nr. 2091 af 12. november 2021.

Bekendtgørelse af lov om miljømål, jf. lovbekendtgørelse nr. 119 af 26. januar 2017.

Bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens Natura 2000-handleplaner, jf. bekendtgørelse nr. 944 af

27. juni 2016.

Bekendtgørelse om administration af planloven i forbindelse med internationale naturbeskyttelses-

områder samt beskyttelse af visse arter, jf. bekendtgørelse nr. 1383 af 26. november 2016.

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 115: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om planlægning for lokal-planpligtige solcelleanlæg i det åbne land, fra ministeren for byer og landdistrikter

MILJØVURDERING AF NY SOLCELLEBEKENDTGØRELSE

3.2.2 Havstrategi og vandområdeplaner

I medfør af lov om havstrategi

skal Miljøstyrelsen udarbejde planer og miljømål

for Nordsøen, Kattegat og Østersøen med det overordnede formål, at fastlægge

rammerne for de foranstaltninger, der skal gennemføres for at opnå eller opretholde

god miljøtilstand i havets økosystemer. Dette er udmøntet i Danmarks Havstrategi

II med indsatsområder inden for 11 deskriptorer for havmiljøets tilstand.

Vandområdeplanerne er en samlet en plan for sikre renere vand i Danmarks kyst-

vande, søer, vandløb og grundvand, og derved forbedre det danske vandmiljø i

overensstemmelse med EU's vandrammedirektiv, der er implementeret i lov om

vandplanlægning.

Vandområdeplanerne fastsætter målsætninger for Danmarks kystvande, søer, vand-

løb og grundvand i planperioden.

De gældende vandområdeplaner

er:

›

"Vandområdeplan 2021-2027 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn"

"Vandområdeplan 2021-2027 for Vandområdedistrikt Sjælland"

"Vandområdeplan 2021-2027 for Vandområdedistrikt Bornholm"

"Vandområdeplan 2021-2027 for Internationalt Vandområdedistrikt"

Bestemmelserne i vandområdeplanerne kan have betydning for planer og projekter

på baggrund af den nye solcellebekendtgørelse, da planer og projekter ikke må

være til hinder for, at målene i vandområdeplanen for det givne område kan opnås

dvs. at den hertil knyttede tilstand opnås og opretholdes. Det vurderes, at bekendt-

gørelsens bestemmelser i sig selv ikke har nogen indvirkning på Havstrategien og

Vandområdeplanerne og mulighederne for målopfyldelse.

3.2.3 Landsplandirektiver

Landsplandirektiver omfatter statsligt vedtagne bekendtgørelser i medfør af § 3 i

lov om planlægning

, samt § 5j vedr. planlægning i hovedstadsområdet (Fingerpla-

nen).

Landsplandirektiver fastsætter bindende rammer for indholdet af den kommunale

planlægning, og omfatter en række strækningsanlæg og konkrete projekter i Dan-

mark, Fingerplanen for hovedstadsområdet m.fl.

I medfør af planlovens § 11, stk. 4, nr. 2 må kommuneplaner ikke stride imod of-

fentliggjorte forslag til landsplandirektiver.

Bestemmelserne i offentliggjorte landsplandirektiver kan have betydning for planer

og projekter på baggrund af den nye solcellebekendtgørelse, da planer ikke må

Bekendtgørelse af lov om havstrategi, jf. lovbekendtgørelse nr. 1161 af 25/11/2019.

Forslag til vandområdeplaner 2021-2027 har af Miljøstyrelsen været i høring i 6 måneder med hø-

ringsudløb den 22. juni 2022.

Lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1157 af 1. juli 2020.

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 115: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om planlægning for lokal-planpligtige solcelleanlæg i det åbne land, fra ministeren for byer og landdistrikter

MILJØVURDERING AF NY SOLCELLEBEKENDTGØRELSE

stride imod landsplandirektiver. Det vurderes, at bekendtgørelsens bestemmelser i

sig selv ikke har nogen indvirkning på landsplandirektiver.

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 115: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om planlægning for lokal-planpligtige solcelleanlæg i det åbne land, fra ministeren for byer og landdistrikter

MILJØVURDERING AF NY SOLCELLEBEKENDTGØRELSE

3.3

Landskabelige og visuelle konsekvenser

I dette afsnit vurderes bekendtgørelsens konsekvenser for landskabelige og visuelle

påvirkninger, herunder naturgeografiske og kulturmiljømæssige værdier.

Miljøfaktor

Landskab og visuelle

forhold

Vurderingskriterier

Mulig ændret landskabelig og

visuel påvirkning, herunder na-

turgeografiske og kulturmiljø-

mæssige værdier.

Indikatorer

Hvordan og i hvilket omfang

vil der kunne være en ændret

visuel påvirkning af bysam-

fund kontra det åbne land,

herunder på landskabelige,

naturgeografiske og kulturmil-

jømæssige værdier.

3.3.1 Miljømål

Det er planlovens overordnede formål at sikre en sammenhængende planlægning,

der forener de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen. Gennem planloven

varetages landskabelige hensyn gennem især kommune- og lokalplanlægningen

samt gennem landzoneafgørelser i medfør af lovens § 35.

Det er planlovens særlige formål at der bl.a. skabes og bevares værdifulde bebyg-

gelser, bymiljøer og landskaber og at de åbne kyster fortsat skal udgøre en væsent-

lig naturværdi og landskabelig værdi.

Det er en national interesse

, at kommuneplanerne jf. planlovens § 11 a, stk. 1, nr.

nr. 16, indeholder retningslinjer til sikring af:

›

Bevaringsværdige landskaber,

der i udgangspunktet skal søges friholdt for

byggeri og anlæg, og

Større sammenhængende landskaber,

der i udgangspunktet skal søges fri-

holdt for større byggerier og tekniske anlæg, der slører landskabssammenhæn-

gene, har konsekvenser for det karakteristiske og oplevelsesrige i naboland-

skaberne eller forringer mulighederne for at forbedre landskaberne.

Det er desuden en national interesse, at kommuneplanerne jf. planlovens § 11 a,

stk. 1, nr. nr. 15, indeholder retningslinjer til sikring af:

›

Kulturhistoriske bevaringsværdier,

herunder værdifulde kulturmiljøer, be-

skyttelsesområder omkring kirker og andre væsentlige kulturhistoriske beva-

ringsværdier, som fredede og bevaringsværdige bygninger.

Verdensarvssteder,

som UNESCO har udpeget, så udpegningsgrundlaget

ikke forringes.

›

Jf. gældende ”Oversigt over nationale interesser i kommuneplanlægning, Erhvervsstyrelsen, 2018.

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 115: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om planlægning for lokal-planpligtige solcelleanlæg i det åbne land, fra ministeren for byer og landdistrikter

MILJØVURDERING AF NY SOLCELLEBEKENDTGØRELSE

Planlovens § 5 b fastsætter bestemmelser for planlægningen for kystnærhedszonen,

bl.a. at der uden for udviklingsområder kun må planlægges for anlæg i landzone,

hvis der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær

lokalisering.

3.3.2 Myndighedsvurdering i forbindelse med konkret

planlægning

Den nye solcellebekendtgørelse indeholder bestemmelser om, at kommunalbesty-

relsen skal vedtage retningslinjer i kommuneplanen med principper for opstilling af

lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land.

Bekendtgørelsen regulerer planlægningen for lokalplanpligtige solcelleanlæg, det

vil sige anlæg, der vil medføre en væsentlig ændring af det bestående miljø, og

hvor kommunerne vil skulle gennemføre lokalplanlægning i henhold til planloven.

Vedtagelse af lokalplaner forudsætter, at der i kommuneplanerne er vedtaget ram-

mer for lokalplanlægningen.

Ved konkret kommunal planlægning for solcelleanlæg vurderes følgende forhold

relevante at inddrage:

Planlægningsmæssige hensyn

Kommuneplanerne skal, jf. planlovens § 11 stk. 2, indeholde en hovedstruktur, som

angiver de overordnede mål for udviklingen og arealanvendelsen i kommunen, ret-

ningslinjer for arealanvendelsen, jf. § 11 a, stk. 1 og rammer for lokalplanlægnin-

gen, jf. § 11 b.

Vedtagelse af lokalplaner må ikke stride imod kommuneplanen, jf. planlovens §

13, stk. 1, det vil sige kommuneplanens hovedstruktur, retningslinjer og rammebe-

stemmelser. Kommunerne skal ved ny kommuneplanlægning forholde sig til ret-

ningslinjer i gældende kommuneplan. Desuden må kommunernes planlægning ikke

stride imod en række statslige regler og beslutninger, f.eks. landsplandirektiver, jf.

planlovens § 11, stk. 4 og § 13, stk. 1, nr. 2 og 3.

Efter planlovens § 29 skal ministeren fremsætte indsigelse over for et forslag til

kommuneplan og ændringer til en kommuneplan, der ikke er i overensstemmelse

med nationale interesser i kommuneplanlægningen.

I forbindelse med den konkrete kommunale planlægning skal hensynet til de over-

ordnede planlægningsmæssige hensyn varetages.

Landzonetilladelse

Da etablering af solcelleanlæg som udgangspunkt vil ske i landzone, vil etablering

af ny bebyggelse, ændring i anvendelsen og eventuel udstykning kræve landzone-

tilladelse efter planlovens § 35, stk. 1.

Ved lokalplanlægning i landzone er det muligt at indarbejde en landzonetilladelse i

en lokalplan (bonusvirkning), jf. planlovens § 15 stk. 4.

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 115: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om planlægning for lokal-planpligtige solcelleanlæg i det åbne land, fra ministeren for byer og landdistrikter

MILJØVURDERING AF NY SOLCELLEBEKENDTGØRELSE

Det er muligt at stille vilkår i tilknytning til en landzonetilladelse (og dermed i lo-

kalplan med bonusvirkning), herunder f.eks. om fjernelse af anlægget, hvis det ikke

har været i drift i en periode.

I forbindelse med den konkrete kommunale planlægning må det vurderes, hvilke

vilkår der er relevante at stille af hensyn til varetagelse af relevante hensyn inden

for rammerne af planlovens landzonebestemmelser.

Generelle landskabspåvirkninger

Opstilling af større solcelleanlæg i det åbne land medfører landskabelige påvirknin-

ger når et teknisk element tilføjes landskabet. Påvirkningens omfang afhænger af

landskabets karakter og sårbarhed samt solcelleanlæggets karakter, størrelse og ud-

seende.

Generelt er der tale om tekniske anlæg med forholdsvis store arealmæssige udbre-

delser og store horisontale påvirkninger af landskabet, mens højden af anlæggene

er forholdsvis lav sammenlignet med andre elementer i det åbne land, f.eks. land-

brugets driftsbygninger og andre bebyggelser, læhegn og skovbeplantninger, samt

andre tekniske anlæg som f.eks. højspændingsledninger og vindmøller.

I solcelleanlæggene indgår dog også typisk mindre delområder til transformere,

koblingsudstyr og master mv. med større højder.

I forbindelse med den konkrete kommunale planlægning må det vurderes, hvilke

overordnede landskabelige hensyn i forhold til de generelle beskyttelsesinteresser i

det åbne land, samt i forhold til områder med særlige beskyttelsesinteresser, der

skal varetages.

Visuelle konsekvenser

Da solcelleanlæg typisk er forholdsvis lave tekniske anlæg, vil de væsentligste vi-

suelle konsekvenser typisk være relateret til nærområdet omkring det enkelte sol-

celleanlæg. Over større afstande vil de forholdsvise lave anlæg ofte være helt eller

delvist skjult af mellemliggende terræn, bebyggelser og beplantninger i landskabet,

f.eks. eksisterende læhegn og skovbeplantninger.

Solcelleanlæg kan desuden ofte visuelt sløres eller skjules ved etablering af nye af-

skærmende beplantninger.

I visse landskabstyper vil solcelleanlæg vanskeligere kunne skjules visuelt og have

risiko for større synlighed på større afstande fra omgivelserne. Det gælder f.eks. i

åbne, storskala landskaber, hvor solcelleanlæggenes horisontale udbredelser vil

kunne virke visuelt afgrænsende i landskabet eller i bølgede morænelandskaber,

hvor der kan være synlighed til anlæggene hen over eksisterende og nye beplant-

ninger.

Den visuelle og landskabelige påvirkning kan f.eks. mindskes ved nedbrydning af

anlæggene i mindre delområder eller ved at holde afstande til særlige karaktertræk

eller elementer i landskabet, eller til byer og veje, hvorfra anlægget opleves.

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 115: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om planlægning for lokal-planpligtige solcelleanlæg i det åbne land, fra ministeren for byer og landdistrikter

MILJØVURDERING AF NY SOLCELLEBEKENDTGØRELSE

Kumulative påvirkninger

Når solcelleanlæg opstilles i sammenhæng med andre tekniske anlæg, vil der skulle

foretages en vurdering af de kumulative visuelle og landskabelige påvirkninger.

Det kan f.eks. være i sammenhæng med andre solcelleanlæg, solvarmeanlæg, vind-

møller, højspændingsstationer, biogasanlæg, fjernvarmeværker, PtX-anlæg, er-

hverv og andre større bebyggelser.

I nogle sammenhænge vil landskaber, der allerede er præget af tekniske anlæg som

f.eks. højspændingsledninger og vindmøller, være mindre sårbare over for opstil-

ling af store solcelleanlæg. Dette skyldes bl.a. at solcelleanlægget vil kunne under-

ordne sig disse højere anlæg, der i højere grad er synlige over større afstande og vil

være mere dominerende i landskabet. Til gengæld vil solcelleanlægget ofte blokere

for horisontale kig over landskabet, og samlet set kunne medvirke til et sammensat,

og visuelt uroligt landskab, hvilket kan være uhensigtsmæssigt.

Med bekendtgørelsens afstandskrav skabes som udgangspunkt afstand til byzoner,

sommerhusområder og landsbyer, der er afgrænset i kommuneplanen, så f.eks. en

sammenhæng med erhverv eller forsyningsselskaber, der er beliggende i kanten af

sådanne bebyggelser, ikke umiddelbart kan etableres ved at samlokalisere dem di-

rekte med et solcelleanlæg. Dette vil generelt medføre at solcelleanlæg opfattes

mere i sammenhæng med det åbne land.

3.3.3 Vurdering af påvirkninger

Den nye solcellebekendtgørelse stiller krav til, at kommunerne skal vedtage ret-

ningslinjer i kommuneplanen med principper for opstilling af lokalplanpligtige sol-

celleanlæg i det åbne land.

Det fremgår af bekendtgørelsen, at:

›

Kommuneplanernes retningslinjer som udgangspunkt bør fastlægges på bag-

grund af en landskabsanalyse.

Ved planlægning for opstilling af solcelleanlæg i det åbne land skal kommu-

nalbestyrelsen sikre, at planlægningen ikke strider mod varetagelsen af natur-

og landskabsinteresser, jf. planlovens § 11, stk. 4, nr. 4 og 6, og § 11 a, stk. 1,

nr. 14 og 16, herunder sikre, at biodiversiteten omkring solcelleanlæg i det

åbne land fremmes mest muligt.

Bekendtgørelsen henviser således direkte til, at kommunernes nye retningslinjer for

store solcelleanlæg ikke må stride imod planlovens krav til retningslinjer for land-

skabshensyn.

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 115: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om planlægning for lokal-planpligtige solcelleanlæg i det åbne land, fra ministeren for byer og landdistrikter

MILJØVURDERING AF NY SOLCELLEBEKENDTGØRELSE

Bekendtgørelsens bestemmelser er desuden i overensstemmelse med gældende na-

tionale anbefalinger

, hvor det mere specifikt fremgår, at kommunerne bør an-

vende den såkaldte landskabskarakteranalyse til brug for udpegning, ændring og

eventuel reduktion af kommuneplanens udpegninger af bevaringsværdige landska-

ber og større sammenhængende landskaber. Metoden forholder sig til landskabs-

værdierne ved en analyse af de natur- og kulturgeografiske karaktertræk, samt visu-

elle værdier.

Kommuneplaner indeholder retningslinjer for landskaber med tilhørende geografi-

ske udpegninger. De geografiske udpegninger er imidlertid foretaget på varierende

grundlag, idet en del kommuner har foretaget udpegninger efter nyere landskabska-

rakteranalyser, mens andre kommuner har udpegninger på ældre og mere varie-

rende udpegningsgrundlag.

I forhold til

planlægning i kystnærhedszonen

fremgår det af bekendtgørelsen, at:

›

Ved planlægning for solcelleanlæg i kystnærhedszonen uden for udviklingsom-

råder, jf. planlovens § 5 a, stk. 1, skal kommunen, jf. planlovens § 11 e, stk. 1,

nr. 11, redegøre for den særlige planlægningsmæssige begrundelse for den

påtænkte lokalisering, og redegøre for, hvilke alternative placeringer uden for

kystnærhedszonen, der er undersøgt forud for planlægningen, jf. planlovens §

5 b, stk. 1, nr.1.

Hvis der ikke kan findes alternative placeringer uden for kystnærhedszonen,

skal solcelleanlæg placeres længst muligt væk fra kysten og fortrinsvis bag ek-

sisterende bebyggelse.

›

Bekendtgørelsen henviser således direkte til, at nye retningslinjer for store solcelle-

anlæg skal ske i henhold til planlovens krav om planlægning i kystnærhedszonen.

Bekendtgørelsen præciserer, at det er en national interesse, at den særlige begrun-

delse skal godtgøre behovet for kystnær beliggenhed, herunder belyse mulighe-

derne for placering uden for kystnærhedszonen. Hvis der ikke kan findes alterna-

tive placeringer uden for kystnærhedszonen, skal solcelleanlæg placeres længst

muligt væk fra kysten og fortrinsvis bag eksisterende bebyggelse, hvilket under-

støtter de nationale mål med kystnærhedszonen om at friholde åbne kyststræknin-

ger.

Samlet set vurderes det,

at de direkte miljømæssige konsekvenser for landskabe-

lige og visuelle påvirkninger, herunder naturgeografiske og kulturmiljømæssige

værdier vil være af mindre omfang som følge af den nye solcellebekendtgørelse.

Den nye solcellebekendtgørelse fastsætter krav om nye kommunale retningslinjer

skal indeholde et krav om mindst 100 meters afstand fra byzone, sommerhusområ-

der og landsbyer afgrænset i kommuneplanen til solcelleanlæggets grænse, define-

Bl.a. gældende ”Oversigt over nationale interesser i kommuneplanlægning”, Erhvervsstyrelsen,

2018.

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 115: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om planlægning for lokal-planpligtige solcelleanlæg i det åbne land, fra ministeren for byer og landdistrikter

MILJØVURDERING AF NY SOLCELLEBEKENDTGØRELSE

ret som det første solpanel. Desuden gives der mulighed for, at de kommunale ret-

ningslinjer kan indeholde principper for udformningen af solcelleanlæg og anlæg-

gets højde m.v., som kan bidrage til at varetage landskabelige og visuelle hensyn.