ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 115: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om planlægning for lokal-planpligtige solcelleanlæg i det åbne land, fra ministeren for byer og landdistrikter

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2023-24
ULØ Alm.del Bilag 115
Offentligt

Notat

Notat om ekstern høring over udkast til forslag til bekendtgørelse om

planlægning for lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land (samt mil-

jøvurdering)

Plan- og Landdistriktsstyrelsen hørte i perioden 3. maj

–

29. juni 2023 en

række myndigheder, organisationer, foreninger m.fl. over ovennævnte udkast

til bekendtgørelse samt miljøvurdering af bekendtgørelsen.

Forslaget til bekendtgørelse følger af

aftale af 15. juni 2022 om ”Opfølgning

på

evaluering af planloven mv.”

indgået mellem Socialdemokratiet, Venstre, Det

Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti og siden tiltrådt af Moderaterne.

Aftalen indeholder bl.a. ønske om en bekendtgørelse om opstilling af store sol-

celleanlæg i det åbne land, herunder om de særlige regler i kystnærhedszonen

og bestemmelser i forhold til kommuneplanens retningslinjer for lokalplanlæg-

ning m.v.

Plan- og Landdistriktsstyrelsen modtog i alt 46 høringssvar.

Følgende 7 myndigheder, organisationer m.fl. har afgivet høringssvar og har

ikke haft bemærkninger til lovforslaget: Byggeskadefonden, Danske Kloakme-

stre, DSB, Erhvervsflyvningens Sammenslutning, FRI Foreningen af Rådgivende

Ingeniører, Metroselskabet og Hovedstadens Letbane, Vikingeskibsmuseet.

39 myndigheder, organisationer m.fl. har afgivet høringssvar med bemærknin-

ger. I høringsnotatet er de væsentligste synspunkter i de modtagne høringssvar

gengivet og efterfulgt af afsnit i kursiv med By-, Land- og Kirkeministeriets be-

mærkninger.

Synspunkter af generel politisk karakter samt forslag og bemærkninger, der

ikke vedrører emnerne i udkastet til bekendtgørelse, indgår som udgangspunkt

ikke i høringsnotatet. Ud over de ændringer af udkastet til bekendtgørelse, som

er angivet i bemærkningerne til høringssvarene nedenfor, er der foretaget æn-

dringer af redaktionel og lovteknisk karakter.

De modtagne høringssvar offentliggøres på Høringsportalen ved bekendtgørel-

sens udstedelse.

Nedenfor følger de væsentligste synspunkter i høringssvarene og By-, Land- og

Kirkeministeriets bemærkninger:

1. Formålsbestemmelsen

European Energy foreslår, at det specificeres i bekendtgørelsen, at vedvarende

energi har samfundsmæssig interesse og bør vægtes højt set i forhold til andre

lokale interesser.

Green Power Denmark (GPD) hilser bekendtgørelsen velkommen og bemær-

ker, at meget tyder på, at de mange ambitiøse danske kommuner rent faktisk

kan levere de grønne energiprojekter, der skal til for at sikre fremtidens energi.

GPD foreslår, at formålsbestemmelsen afspejler, at klima er en væsentlig, sam-

fundsmæssig interesse.

Dato: 8. april 2024

Akt nr. 387341

Sagsbehandler

Elizabeth Lee Garner

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 115: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om planlægning for lokal-planpligtige solcelleanlæg i det åbne land, fra ministeren for byer og landdistrikter

Notat

Landinspektørforeningen foreslår, at det indgår i bekendtgørelsens formål, at

bekendtgørelsen ud over planlovens formål særligt tilsigter, at planlægningen

af solcelleanlæg i det åbne land sker på grundlag af en intelligent og helhedsori-

enteret anvendelse af data om stedets egenskaber og muligheder og fremmer

en multifunktionel anvendelse af arealerne.

Kommentar

By-, Land- og Kirkeministeriet bemærker samlet til høringssvarene, at de giver

anledning til at udbygge formålsbestemmelsen, så det af § 1 fremgår, at vareta-

gelse af klimahensyn er et lovligt hensyn i planlægningen, jf. planlovens § 1, stk. 1

og 2, og er en national interesse i den kommunale planlægning, jf. planlovens §

29, stk. 1, ligesom hensyn til klimabeskyttelse kan varetages efter planlovens § 29,

stk. 3. Endvidere fremgår, at det er en national interesse i den kommunale plan-

lægning, at der sikres arealer til udbygning med solcelleanlæg, og at der kan ske

den nødvendige tilslutning til og udbygning af infrastrukturen til transmission af

energi.

Den foreslåede § 1 bliver herefter § 2.

2. Afstandskrav

KL (Kommunernes Landsforening) bemærker, at der med bekendtgørelsen gi-

ves præciseringer af, hvilke krav og hensyn der med rimelighed kan indgå i

planlægningen for solceller, hvad der har været behov for. Der mangler dog fo-

kus på at der kan være forskel på områdetyper f.eks. boligområder, erhvervs-

områder, grønne områder i byzone mv. Det vurderes, at der vil være behov for

mange fravigelser, hvorfor afstandskravet bør revurderes. Eksempelvis kan det

i mange tilfælde give god mening at planlægge for solceller umiddelbart op til

byzone ved erhvervsområder

–

bl.a. til lokalforsyning af el-forbrugende virk-

somheder og på erhvervsarealer i byzone, som af andre grunde ikke var egnet

til erhvervsmæssig udnyttelse. Det bør generelt være op til byråd og kommu-

nerne at fastlægge retningslinjer for solceller og i den konkrete planlægning at

fastlægge, om der skal være et mindstekrav til afstand. Præcise statslige prin-

cipper for kommunernes planlægning på dette tidspunkt, kan således være i

modstrid med det arbejde, der allerede er gennemført i kommunerne, og vil

kunne medføre forsinkelser af den igangværende planlægning for vedvarende

energi.

Aabenraa Kommune bemærker, at planlovens bestemmelser grundlæggende

rummer de redskaber, der skal til, for at lave gedigen arealplanlægning for

store solcelleanlæg. Det er uhensigtsmæssigt med ultimative afstandskrav til

byzone, f.eks. ved erhvervsområder.

Faxe Kommune foreslår, at afstandskravet i § 2, stk. 2, ændres til en mindste af-

stand på 200 meter til byzone, sommerhusområder og afgrænsede landsbyer

begrundet med, at de pågældende områder skal have mulighed for en fremtidig

udvikling, der også går mere end 12 år frem i tiden. Der bør tilføjes en mindste

afstand på f.eks. 500 meter fra ejendommens beboelsesbygninger til et andet

solcelleanlæg ud for en friholdt strækning før der igen kan opstilles solceller,

da der ellers kan opføres solceller 105 meter fra den friholdte strækning. Både

definitionen af

”ejeren

af solcelleanlægget”

og ”egen

beboelse” bør præciseres.

Akt nr. 387341

Side: 2

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 115: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om planlægning for lokal-planpligtige solcelleanlæg i det åbne land, fra ministeren for byer og landdistrikter

Notat

Haderslev Kommune og Kolding Kommune bemærker i et fælles høringssvar,

at bekendtgørelsen er overflødig. Bekendtgørelsen bibringer ikke rammer og

værktøjer, der hjælper eller bringer kommunerne videre i realiseringen af den

grønne omstilling, og planloven indeholder de rammer og bestemmelser, som

kan medvirke til at sikre, at der kan etableres solcelleanlæg i det åbne land. De

to kommuner finder afstandskravet uhensigtsmæssigt. Afstande til bysamfund

og beboelse håndteres gennem dialog med interessenterne, og generelt vurde-

res hensigtsmæssige afstande konkret gennem planlægningen. Afstandskravet

kan være en barriere, der vil stå i vejen for en god arealudnyttelse. Bekendtgø-

relsens bestemmelser i forhold til landskab og jordbrugsmæssige interesser er

unødvendige, da disse forhold vurderes og håndteres gennem planlægning og

miljøvurdering.

Kerteminde Kommune støtter et afstandskrav på 100 meter fra første solpanel

til fritliggende boliger.

Ringkøbing- Skjern Kommune ser positivt på, at bekendtgørelsen indeholder

bestemmelser, der skal sikre hensynet til byer, landsbyer og naboboliger i det

åbne land, men bemærker, at et fast afstandskrav ikke tager hensyn til lokale

og geografiske forskelle, herunder muligheder for multifunktionalitet, hvor sol-

celleanlæg kombineres med andre klimatiltag, herunder udtagning af lav-

bundsjorde. Byrådet lægger stor vægt på at have frihed til kunne udforme ret-

ningslinjer, der sikrer hensynet til borgerne.

Stevns Kommune finder det problematisk, at solcelleanlæggets afgrænsning

defineres som første solcellepanel, da det betyder, at øvrige anlæg som trans-

formerstationer, lynafledere, skure, vejanlæg m.m. i tilknytning til solcellerne i

realiteten kan etableres nærmere end 100 meter fra nærmeste bebyggelse. Af-

standskravet til byzone forhindrer, at der kan opstilles solceller på erhvervs-

områder. Kommunen finder det problematisk, at der ikke må fastsættes gene-

relle bestemmelser i kommuneplanen, der øger afstandskravet på 100 meter til

bebyggelse eller angiver solcelleanlæggets største omfang, da det reducerer

kommunalbestyrelsens råderum betragteligt. Kommunen bemærker endvi-

dere, at placering af solceller ved landsbyer, spredt bebyggelse og fritliggende

boliger, der sikrer, at de friholdes for opstilling af solceller i mindst én retning,

bør ændres til mindst to retninger, da det er voldsomt at blive omkranset af en

solcellepark på tre sider af sin ejendom.

Varde Kommune ønsker præciseret, hvordan afstandskrav udmåles.

Aalborg Stift på vegne af alle stifter hæfter sig særligt ved, at ved etablering af

solcelleanlæg, skal hensynet til og bevarelsen af f.eks. kulturhistoriske værdier,

herunder kirkernes placering som et monument i landskabet, tillægges tilsva-

rende betydning. Det fremgår af udkastet, at kommuneplanens retningslinjer,

skal indeholde et krav om mindst 100 meters afstand fra byzone, sommerhus-

områder og landsbyer afgrænset i kommuneplanen til solcelleanlæggets

grænse defineret som det første solpanel. Ligeledes skal det ved placering af

solceller ved landsbyer, spredt bebyggelse og fritliggende boliger sikres, at de

friholdes for opstilling af solceller i mindst én retning. Aalborg Stift forudsæt-

ter, at også kirkerne, falder ind under disse to hensyn. Aalborg Stift

Akt nr. 387341

Side: 3

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 115: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om planlægning for lokal-planpligtige solcelleanlæg i det åbne land, fra ministeren for byer og landdistrikter

Notat

understreger, at det er vigtigt, at kommunerne inddrager de kirkelige myndig-

heder i den konkrete planlægning.

Better Energy bemærker, at afstandskravet på 100 meter fremstår uklart, og at

der bør være adgang til at dispensere fra kravet om, at kommuneplanens ret-

ningslinjer sikrer friholdelse for opstilling af solceller i mindst én retning, her-

under for solcelleejeres egen beboelse, da forslaget ellers vil medføre en unødig

hindring for udbygningen af solcelleanlæg, fordi solcelleansøgere risikerer at

skulle friholde arealer grundet boliger, som, jf. VE-loven eller frivillig aftale om

salgsoption, efterfølgende forsvinder. Uden en dispensationsadgang, vil det

ikke længere være muligt for en lodsejer at udleje areal til opsætning af solcel-

ler på alle fire sider af ejendommen efter eget ønske, som det i dag er tilfældet

flere steder. Det er uklart, hvorledes projekter fra forskellige ansøgere håndte-

res, hvis en VE-udvikler eksempelvis ansøger på nord- og østsiden af en by, og

anden VE-udvikler søger syd og vest for byen. Det er uklart, hvor lang afstand

der skal være til landsbyer, spredt bebyggelse og fritliggende boliger førend

man kan tale om en friholdt side

Birkende Borgerforening henviser til et eksempel i Kerteminde Kommune,

hvor en lodsejer forsøger at anlægge et solcelleanlæg på et areal, hvor der midt

gennem projektarealet befinder sig et Natura 2000-område og foreslår, at der

fastsættes et afstandskrav på 200 meter alternativt 100 meter for afstanden

mellem Natura-2000 områder og solcelleparker.

CO-industri foreslår, at afstandskravet øges til 200 meter for at mindske gener

fra solcelleparker, der bl.a er meget dominerende i landskabet og gør ejen-

domme sværere at sælge. Det er muligt at ansøge om erstatning for ejen-

domme, som er placeret 100 meter væk, men med gebyr er det også muligt at

søge om erstatning ved en afstand på 200 meter. Afstandskravet bør ikke

kunne fraviges uanset lokale forhold og omkringboendes indstilling.

Danske Landskabsarkitekter foreslår, at der sondres imellem byzone, sommer-

husområder og landsbyer for at vise størst muligt hensyn til lokalsamfundets

interesser og oplevelsen af landskabets skala. Byzone må kunne tåle en større

grad af urbanisering end sommerhusområder og landsbyer. Foreningen fore-

slår derfor, at afstandskravet øges til mindst 200 meter ved landsbyer og som-

merhusområder, da der jo er mulighed for at reducere i mindstekrav til af-

stand, hvis der er lokal opbakning til projektet. Foreningen foreslår endvidere,

at det præciseres, at kommuneplanens retningslinjer som minimum skal inde-

holde principper for placering af solceller ved landsbyer, spredt bebyggelse og

fritliggende boliger, der sikrer bevarelse af landskabelig tilknytning, ved frihol-

delse for solceller eller andre tekniske anlæg i mindst én retning.

DLA Piper Denmark Advokatpartnerselskab efterspørger, om bekendtgørelsen

alene regulerer anlæg uden for byzone, eller om bekendtgørelsen de facto med-

fører et forbud mod solcelleanlæg i byzone, og foreslår, at begrebet ”det åbne

land” defineres, herunder om begrebet er sammenfaldende med landzone.

DLA

spørger desuden, om bekendtgørelsen gælder solceller på taget af bygninger og

i så fald uanset anlæggets størrelse, og efterspørger klarhed over, hvad der me-

nes med ”fritliggende boliger”.

Akt nr. 387341

Side: 4

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 115: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om planlægning for lokal-planpligtige solcelleanlæg i det åbne land, fra ministeren for byer og landdistrikter

Notat

European Energy bemærker, at der allerede er taget hensyn til afstanden til

nærmeste naboer i lov om vedvarende energi, eftersom naboer inden for 200

meter er dækket af VE-bonus, værditabsordning og salgspuljeoptionen, og for-

står derfor indførelsen af et minimumskrav på 100 meter til nærmeste bolig el-

ler byzone som en skærpelse af de aktuelle regler for etablering af solceller i

det åbne landskab, hvilket generelt set er uhensigtsmæssigt set i lyset af det

akutte behov for at etablere mere vedvarende energikapacitet. European

Energy bemærker, at der kan være andre hensyn i erhvervsområder i byzonen,

hvor der kan være erhvervsmæssige årsager til at etablere solcelleanlægget

tættere på end 100 meter fra byzonen, hvorfor det kan overvejes at undtage er-

hvervsarealer for afstandsbegrænsningen på 100 meter.

Green Power Denmark foreslår, at afstandskravet til fritliggende boliger lem-

pes eller fjernes, hvis ejeren opfylder objektive kriterier om naboer og beplant-

ning og er indenfor et udpeget område, at det defineres, hvad der forstås ved en

landsby, at betegnelsen byzonearealer ændres til boligområder og centerområ-

der i byzone, at grænsen mod solcelleanlægget måles til lokalplangrænsen, at

det bør nærmere defineres, hvad friholdelse for solceller i mindst én retning

betyder, og at der bør kunne dispenseres herfra, at bygninger i stedet defineres

som boliger, jf. BBR, at muligheden for at fravige afstandskrav skal skrives ind i

kommunens retningslinjer, at afstandskravet ikke bør gælde for udlejere af

jord, hvor der skal opstilles solceller eller dertil relaterede komponenter, og at

forslagets § 2, stk. 6, udgår, da kommunerne allerede har mulighed for at ved-

tage retningslinjer om udformning af anlæggene. GPD er enig i, at det er et vig-

tigt princip, at man i kommuneplanen undgår alternative mindstekrav til af-

stand eller indfører særkrav til størrelsen af solcelleparker.

HOFOR foreslår, at afstandskravet skal gælde fra byggefeltet og bemærker, at

forslaget om, at der ikke må fastsættes retningslinjer med generelle bestem-

melser i kommuneplanen, der øger afstandskravet til fritliggende boliger ikke

giver mening, når det er kommunen selv, som fastsætter grænsen til fritlig-

gende boliger, eventuelt ved fastsættelse af afstandskrav på mindst 100 meter.

Topsil GlobalWafers A/S henviser til en konkret, igangværende lokalplanlæg-

ning og foreslår, at afstandskravet ikke gælder i nærværende og lignende til-

fælde og foreslår at ændre formuleringen vedr. egen beboelse eller erstatte/ud-

vide begrebet med en bredere formulering som f.eks. virksomhed eller bebyg-

gelse. Alternativt foreslås, at man undlader afstandskravet for arealer, der er

udlagt til byzone, og som ikke må anvendes til boliger og beboelse eller lig-

nende anvendelse. Virksomheden foreslår, at det præciseres, hvad der forstås

som

”omkringboendes opbakning til planlægning”.

Kommentar

By-, Land og Kirkeministeriet bemærker, at bekendtgørelsen ikke omhandler sol-

celler på bygninger.

Høringssvarene giver anledning til en række dels substantielle dels redaktionelle

ændringer af den foreslåede § 2

om ”Planlægning for lokalplanpligtige solcellean-

læg i det åbne land”,

der nu bliver § 3.

Akt nr. 387341

Side: 5

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 115: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om planlægning for lokal-planpligtige solcelleanlæg i det åbne land, fra ministeren for byer og landdistrikter

Notat

Da en betragtelig del af kommunerne i de seneste år har fastsat retningslinjer i

kommuneplanen for solcelleanlæg i det åbne land, er indledningen til bestemmel-

serne i § 3, stk. 2, ændret sådan, at der ikke er tale om obligatoriske bestemmelser

men en angivelse af, hvilke hensyn kommuneplanens regningslinjer bør varetage.

Endvidere er bestemmelserne om afstand differentieret yderligere i forhold til ka-

rakteren af den konkrete bebyggelse, ligesom kravet om at undgå, at en beboelse

bliver omkranset af solceller er ændret til differentierede anbefalinger om, hvor-

dan der kan planlægges

–

herunder planlægges i flere omgange over årene.

Anbefalingerne vedrørende afstandsforhold har nu følgende indhold:

”§ 3.

Kommunalbestyrelsen fastsætter retningslinjer for opstilling af lokalplanpligtige solcelleanlæg

i det åbne land, jf. planlovens § 11 a, stk. 1, nr. 5.

Stk. 2. Kommuneplanens retningslinjer, jf. stk. 1, bør varetage følgende hensyn:

Planlægning for opstilling af lokalplanpligtige solcelleanlæg bør altid ske på baggrund af

en konkret vurdering af forholdene på den pågældende lokalitet.

Der bør sikres en minimumsafstand på 150 meter fra landsbyer, sommerhusområder og

kolonihaveområder.

Der bør sikres en minimumsafstand på 150 meter målt fra bygninger, der er registreret

som beboelse i Bygnings- og Boligregistret, hvis der alene planlægges for opstilling af sol-

celler på én side af beboelsen.

Der bør sikres en minimumsafstand på 300 meter målt fra bygninger, der er registreret

som beboelse i Bygnings- og Boligregistret, hvis der planlægges for opstilling af solceller

på to sider af beboelsen eller på yderligere én side af beboelsen, jf. nr. 3.

Der bør sikres en minimumsafstand på 750 meter målt fra bygninger, der er registreret

som beboelse i Bygnings- og Boligregistret, hvis der planlægges for opstilling af solceller

på tre eller flere sider af beboelsen eller på yderligere én eller flere sider af beboelsen, jf.

nr. 4.

(…..)

Stk. 3. Afstanden mellem nabobeboelse og et solcelleanlæg, jf. stk. 2, nr. 3-5, kan være mindre end

henholdsvis 150 meter, 300 meter eller 750 meter på baggrund af en konkret vurdering af de lokale

forhold, herunder hvor ejeren og en eventuel lejer af beboelsen er indforstået med den kortere af-

stand, eller hvor der er indgået aftale om opkøb med henblik på nedlæggelse af beboelsen, eller hvor

f.eks. andre bygninger, terrænforhold eller skov udgør en permanent visuel barriere. Staten ejer

store arealer langs de statslige jernbane- og vejstrækninger, og det bør særligt overvejes, om af-

standskravet kan fraviges på disse arealer.

Stk. 4. Der bør ikke fastsættes retningslinjer, der generelt øger afstandskravet til nabobeboelse, jf.

stk. 2, nr. 3-5, eller fastsættes generelle retningslinjer om solcelleanlægs maksimale størrelse eller

om det samlede omfang af solcelleanlæg i kommunen.

Til brug for beregning af afstanden til et solcelleanlæg fremgår det af § 2, stk. 2, at ved et solcellean-

læg forstås paneler, stivere, invertere og transformere, herunder en eventuel teknikbygning, et

eventuelt hegn og eventuel afskærmning, herunder beplantningsbælter, som opstilleren etablerer i

forbindelse med et solcelleanlæg.

Akt nr. 387341

Side: 6

Herudover giver høringssvarene ikke anledning til at ændre bekendtgørelsen.

3. Beplantning, landskabsanalyse og andre hensyn

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 115: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om planlægning for lokal-planpligtige solcelleanlæg i det åbne land, fra ministeren for byer og landdistrikter

Notat

Better Energy bemærker, at i forhold til afskærmende beplantning er det

uklart, om der ’skal’ være bestemmelser om beplantningsbælter,

eller om det

er kommunen, der bestemmer dette, herunder hvorvidt kommunen bestem-

mer dette for det enkelte projekt.

By og Land Danmark - Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur fore-

slår, at afskærmende beplantning samt placering af teknikbygninger og tråd-

hegn skal indtænkes i solcelleanlægget fra start og indgå i helhedsvurderingen

af den mest hensigtsmæssige placering af det samlede tekniske anlæg. Forenin-

gen foreslår endvidere bl.a., at historiske kulturmiljøer, bevaringsværdige land-

skaber og kyster bliver friholdt for solcelleanlæg og at solcelleparker altid pla-

ceres på baggrund af en landskabsfaglig vurdering. Foreningen foreslår, at sol-

celleanlæg, der allerede er opført og placeret uhensigtsmæssigt i forhold til

landskabsværdierne, nedtages når de er udtjente og det grønne areal reetable-

res.

CO-industri foreslår, at der skal være krav om beplantning på alle sider af sol-

celleanlæg og særligt mod boliger, og at en landskabsanalyse skal være et krav

uanset, at det måtte være tidskrævende.

Danske Landskabsarkitekter finder det helt afgørende, at retningslinjerne fast-

lægges på baggrund af en landskabsanalyse.

DIF Danmarks Idrætsforbund udtrykker tilfredshed med, at der i bekendtgørel-

sens formålsafgrænsning beskrives, at der ud over hensynet til energiforsynin-

gen også skal inddrages en række andre samfundshensyn ikke mindst offentlig-

hedens adgang til naturen. DIF er ligeledes tilfreds med, at bekendtgørelsen an-

giver, at kommunalbestyrelsen ved planlægning for solcelleanlæg skal sikre, at

den ikke strider mod varetagelsen af natur- og landskabsinteresser.

European Energy er kritisk over for, at kommunalbestyrelsen skal varetage

hensynet til jordbrugsmæssige interesser, da denne henvisning kan bruges

som løftestang for i fødevareproduktionens navn helt at modsætte sig solcelle-

anlæg og opfordrer til, at ordet

skal

erstattes med ordet

kan

for at muliggøre

hensynet uden at give det uforholdsmæssig stor vægt samlet set.

Feriehusudlejernes Brancheforening støtter intentionerne i bekendtgørelsen

og finder det vigtigt, at de nævnte afskærmende beplantninger overholdes, når

der anlægges solcelleanlæg, da anlæggene er meget dominerende i landskabet

og skal afskærmes med høj beplantning.

Friluftsrådet noterer med tilfredshed, at det i udkast til bekendtgørelse frem-

hæves i formålsafgrænsningen, at der foruden, at der skal lægges mest mulig

vægt på hensynet til muligheden for at udbygge energiforsyningen, også skal

inddrages en række andre samfundshensyn ikke mindst offentlighedens ad-

gang til naturen. Friluftsrådet noterer ligeledes med tilfredshed, at bekendtgø-

relsen også angiver, at kommunalbestyrelsen ved planlægning for opstilling af

solcelleanlæg i det åbne land skal sikre, at planlægningen ikke strider mod va-

retagelsen af natur- og landskabsinteresser og skal sikre, at biodiversiteten om-

kring solcelleanlæg i det åbne land fremmes mest muligt.

Akt nr. 387341

Side: 7

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 115: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om planlægning for lokal-planpligtige solcelleanlæg i det åbne land, fra ministeren for byer og landdistrikter

Notat

HOFOR bemærker, at kommuneplanens retningslinjer som udgangspunkt bør

fastlægges på baggrund af en landskabsanalyse, hvis der udpeges områder til

solceller.

Landdistrikternes Fællesråd bemærker om natur- og landskabsinteresser, at

det er vigtigt at energiløsningerne spiller sammen med oplevelser i naturen,

herunder brugen af og adgangen til naturen og biodiversitet og er derfor posi-

tive over, at kommunalbestyrelsen ved planlægning for opstilling af solcellean-

læg i det åbne land skal sikre, at planlægningen ikke strider mod varetagelsen

af natur- og landskabsinteresser. Landdistrikternes Fællesråd er ligeledes posi-

tive over, at bekendtgørelsen lægger op til, at kommunalbestyrelsen i planlæg-

ningen af opstilling af solcelleanlæg i det åbne land skal tage hensyn til at sikre

offentlighedens adgang til den omgivende natur.

Solrød Kommune ønsker metodefrihed, så bekendtgørelsen ikke automatisk

pålægger kommunerne en ekstra udgift til udarbejdelse af en egentlig land-

skabsanalyse.

Varde Kommune bemærker, at der altid er forventning om afskærmende be-

plantning omkring solcelleanlæg.

Sønderborg Kommune bemærker, at der altid bør ligge en landskabsanalyse til

grund for kommunens retningslinjer for placering af solcelleparker, og foreslår

at tilføje hensyn til kulturhistoriske værdier og geologiske interesser.

Kommentar

By-, Land og Kirkeministeriet bemærker vedrørende beplantning, at høringssva-

rene giver anledning til en ændring, så det fremgår af § 3, stk. 2, nr. 6, at der som

altovervejende hovedregel bør etableres afskærmende beplantning, hvis solcelle-

anlæg placeres i nærheden af beboelse, medmindre f.eks. andre bygninger, ter-

rænforhold eller skov udgør en permanent visuel barriere, eller der er indgået af-

tale om opkøb med henblik på nedlæggelse af sådanne beboelser.

By-, Land- og Kirkeministeriet bemærker til bestemmelsen om landskabsanalyse,

at høringssvarene giver anledning til at justere ordlyden, så det af § 3, stk. 5,

fremgår, at kommuneplanens retningslinjer, jf. stk. 2, så vidt muligt udarbejdes

på baggrund af en landskabsanalyse.

By-, Land- og Kirkeministeriet bemærker vedrørende kommuneplanens vareta-

gelse af andre hensyn i retningslinjerne, at høringssvarene giver anledning til, at

bekendtgørelsen i § 3, stk. 2, tilføjes varetagelse af følgende interesser:

ulturhi-

storiske værdier, herunder f.eks. kirkers placering i landskabet, Forsvarets inte-

resser, geologiske interesser, jordbrugsmæssige, herunder skovbrugsmæssige in-

teresser, hvor det ikke er lodsejer selv, der ønsker at opstille solcelleanlæg, og mu-

ligheder for multifunktionel arealanvendelse.

Endvidere tilføjes som § 3, stk. 2, nr. 7, ”At

planlægningen for solcelleanlæg tager

hensyn til, at solcelleanlægget ikke hindrer udbygning af eksisterende el- og

gastransmissionsanlæg, herunder højspændingsstationer, eller hindrer adgangen

hertil for øvrige tekniske anlæg”, og i § 3, stk. 3, tilføjes, at staten ejer store area-

ler langs de statslige jernbane- og vejstrækninger, og det bør særligt overvejes,

om afstandskravet kan fraviges på disse arealer.

Akt nr. 387341

Side: 8

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 115: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om planlægning for lokal-planpligtige solcelleanlæg i det åbne land, fra ministeren for byer og landdistrikter

Notat

Herudover giver høringssvarene ikke anledning til at ændre udkastet til bekendt-

gørelse.

4. Nettilslutning

Green Power Denmark foreslår, at forslagets § 2, stk. 9, om ansøgers redegø-

relse for mulig nettilslutning udgår, da den har begrænset værdi i praksis, fordi

tilslutningspunktet normalt først endeligt fastlægges, når planlægningen er

vedtaget, og ansøger derfor sjældent kan gøre andet end at komme med et bud

på mulighederne for nettilslutning.

HOFOR bemærker, at developer kan give en indikator for, hvor der kan tilslut-

tes, men tilslutningspunktet kan ændre sig undervejs, jo længere man kommer

i planprocessen. Netselskabet har brug for oplysninger om samlet kapacitet, før

der kan laves en nettilslutningsaftale. Denne kendes reelt ikke, før man står

med en godkendt lokalplan i hånden. Ved ansøgning kan developer antage en

kapacitet og et tilslutningspunkt.

Kommentar

By-, Land- og Kirkeministeriet har vedrørende nettilslutning indhentet Energisty-

relsens bemærkninger til høringssvarene.

Energistyrelsen bemærker, at formålet med bestemmelsen er, at kommunerne hos

ansøger indhenter en overordnet redegørelse om mulighederne for nettilslutning

til det kollektive elnet i det pågældende område. Det er derfor ikke forventningen,

at ansøger skal kunne redegøre for det konkrete nettilslutningspunkt, men blot

give en tidlig indikation af mulighederne for nettilslutning, eksempelvis en indika-

tion om spændingsniveau og oplysning om evt. ledig kapacitet.

Ved tidlig redegørelse om mulighederne for nettilslutning sikres, at hensynet til

netforhold tidligt kan inddrages i grundlaget for kommunens udarbejdelse af

plangrundlag og myndighedsbehandling af solcelleprojektet. Netforhold er et re-

levant hensyn, der kan have stor betydning for, hvor lang tid det tager at tilslutte

solcelleanlægget til det kollektive net. Desuden kan en redegørelse bidrage til at

kvalificere ansøgninger om opstilling af solcelleprojekter, da netforhold kan være

udslagsgivende for, om solcelleprojekter kan gennemføres i området. Udarbejdel-

sen af en tidlig redegørelse fra ansøger kan sikre, at ansøgere tidligst muligt

overvejer netforhold. Derfor er det forsat Energistyrelsens vurdering, at kommu-

nalbestyrelsen tidligt i planlægningen bør bede ansøger om at redegøre for mu-

lighederne for tilslutning til elnettet.

På den baggrund præciseres bekendtgørelsen, så det fremgår af § 3, stk. 6, at

kommunalbestyrelsen tidligt i planlægningen bør bede ansøger om at redegøre

for mulighederne for tilslutning af solcelleanlægget til det kollektive elforsynings-

net eller anden afsætning af energiproduktionen fra solcelleanlægget, herunder

ved at ansøger indhenter udtalelse fra ejeren af det kollektive elforsyningsnet,

som solcelleanlægget skal tilsluttes. Endvidere tilføjes, at kommunalbestyrelsen

kan bede ansøger om udtalelse om, hvorvidt projektet vil kunne fordre planlæg-

ning i samarbejde med andre kommuner.

5. Andre emner

Akt nr. 387341

Side: 9

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 115: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om planlægning for lokal-planpligtige solcelleanlæg i det åbne land, fra ministeren for byer og landdistrikter

Notat

Norddjurs Kommune, Randers Kommune, European Energy og L&F ønsker en

mere lempelig adgang til at placere solceller i kystnærhedszonen, og at solind-

strålingen i de kystnære områder kan anerkendes som en funktionel begrun-

delse for placering af solcelleanlæg her.

Danske Landskabsarkitekter foreslår i forhold til kystnærhedszonen, at ordet

”fortrinsvis” slettes, da det til alle tider vil være uønsket at have solceller imel-

lem bebyggelse og kyststrækning omfattet af kystnærhedszonen, og da solcelle-

anlæg ingen funktionel afhængighed har til kysten.

Tårnby Kommune finder bekendtgørelsens krav om planlægning for solcellean-

læg i alle kommuner uhensigtsmæssigt, da der i Tårnby Kommune kun i meget

begrænset omfang er arealer, og de er fragmenterede og ligger bl.a. i umiddel-

bar nærhed til lufthavnen og direkte i lufthavnens indflyvningszoner. Køben-

havns Lufthavn har tidligere tilkendegivet, at lufthavnen af sikkerhedsmæssige

årsager ikke ønsker større solcelleanlæg i indflyvningszonen.

Varde Kommune foreslår, at der medtages hensyn om brug af materialer/miljø-

skadelige stoffer, der forebygger forurening, og at der foretages lys- og støj-

dæmpende foranstaltninger for at nedbringe gener for de nærmeste omgivel-

ser.

Feriehusudlejernes Brancheforening finder det vigtigt, at den nævnte borger-

inddragelse også omfatter ejere af sommerhuse, der ligger i nærheden af kom-

mende solcelleanlæg.

Kommentar

By-, Land- og Kirkeministeriet bemærker samlet til disse høringssvar, at forslaget

til bekendtgørelse følger af aftale af 15. juni 2022 om ”Opfølgning

på evaluering

af planloven mv.” indgået mellem

Socialdemokratiet, Venstre, Det Konservative

Folkeparti og Dansk Folkeparti og siden tiltrådt af Moderaterne. Aftalen indehol-

der bl.a. ønske om en bekendtgørelse om opstilling af store solcelleanlæg i det

åbne land, herunder om de særlige regler i kystnærhedszonen. Der har ikke været

ønske om at ændre de gældende regler i planloven om planlægning i kystnær-

hedszonen.

Til Tårnby Kommunes høringssvar bemærkes, at bekendtgørelsen alene stiller

krav om, at kommunalbestyrelsen fastsætter retningslinjer for opstilling af lokal-

planpligtige solcelleanlæg i det åbne land, jf. planlovens § 11 a, stk. 1, nr. 5, og

hvilke hensyn sådanne retningslinjer bør varetage. Til Varde Kommunes hørings-

svar bemærkes, at materialer/miljøskadelige stoffer og lys- og støjdæmpende for-

anstaltninger er reguleret i miljølovgivningen.

Høringssvarene giver ikke anledning til at ændre udkastet til bekendtgørelse.

6. Ikrafttræden

KL bemærker, at planprocesser for VE-anlæg er langvarige og komplicerede, og

konsekvensen kan være, at der er planlægning for solceller, hvor kommunerne

er langt i planlægningen, som skal opgives eller startes forfra, hvis projekterne

ikke overholder bekendtgørelsens afstandskrav. KL finder det væsentligt at be-

mærke, at kravet om vedtagelse af nye retningslinjer i kommuneplanen inden

for et år vil være ressourcekrævende og i de fleste tilfælde være ude af takt

Akt nr. 387341

Side: 10

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 115: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om planlægning for lokal-planpligtige solcelleanlæg i det åbne land, fra ministeren for byer og landdistrikter

Notat

med den øvrige kommuneplanlægning, hvormed der lægges et øget pres på de

medarbejdere der søger at fremme planlægningen for opstillingen af vedva-

rende energi. KL foreslår, at kravet om vedtagelse af nye retningslinjer inden

for et år erstattes af krav om indarbejdelse i kommuneplanens retningslinjer

ved den førstkommende revision af kommuneplanen.

Aabenraa Kommune er ikke enig i, at retningslinjer skal vedtages inden et år,

da det fører til generelle retningslinjer i stedet for kommunespecifikke ret-

ningslinjer.

Faaborg-Midtfyn Kommune ønsker, at kommunerne får en længere frist til at få

vedtaget den nye, påkrævede planlægning. Ét år er en meget stram frist for ud-

arbejdelse og vedtagelse af al planlægning, da der ønskes en overordnet plan-

lægning, der skal afveje de mange hensyn i det åbne land, og det er en proces,

som kræver tid.

Haderslev Kommune og Kolding Kommune foreslår i et fælles høringssvar, at

retningslinjer først skal være udarbejdet ved førstkommende kommuneplanre-

vision.

Herning Kommune er ikke enig i, at kommunerne senest et år efter bekendtgø-

relsens ikrafttræden skal have udarbejdet retningslinjer for lokalplanpligtige

solcelleanlæg i det åbne land, da det vil få konsekvenser for de vedvarende

energianlæg, hvor planlægningen er sat i gang, og dermed vil forsinke den nu-

værende igangsatte planlægning, hvilket vil forsinke muligheden for at tilslutte

anlægget til energinettet og også kan sætte en begrænsning for at tænke flere

indsatser sammen og udarbejde retningslinjer, der tilgodeser et helhedsorien-

teret syn på arealanvendelsen.

Hjørring Kommune foreslår, at retningslinjer først skal indarbejdes ved først-

kommende kommuneplanrevision ligesom andre krav til kommunernes kom-

muneplanlægning. Kommunen spørger, hvad de jordbrugsmæssige interesser

er i de tilfælde, hvor landmanden selv ansøger om solceller.

Randers Kommune foreslår, at bekendtgørelsens indhold først indarbejdes i

den førstkommende kommuneplanrevision og ikke inden for et år fra bekendt-

gørelsens ikrafttræden.

Rebild Kommune er uforstående overfor, hvorfor retningslinjerne skal vedta-

ges inden for et år fra vedtagelsen af bekendtgørelsen og ikke i forbindelse med

den kommende kommuneplanrevision, da det ville være i overensstemmelse

med, hvordan andre nye emner til kommuneplanen skal indarbejdes.

Skanderborg Kommune bemærker, at tidsfristen på et år for nye retningslinjer

vil forsinke igangværende planlægning for konkrete VE-anlæg i kommunen og

anbefaler, at ikrafttrædelsen af bekendtgørelsen udskydes væsentlig, da gode

retningslinjer for VE kræver ordentlig borgerinddragelse, og den kan ikke for-

ceres, hvis beslutningerne skal have bred opbakning fremadrettet.

Solrød Kommune foreslår, at nye retningslinjer indarbejdes via den igangvæ-

rende proces med kommuneplanrevision, som forventes inden udgangen af

2025. Bekendtgørelsens forslag om, at de nye retningslinjer for solcelleanlæg

skal være indarbejdet i kommuneplanen og vedtaget inden for et år, udløser en

særskilt proces med forudgående idéindkaldelse og kommuneplantillæg.

Akt nr. 387341

Side: 11

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 115: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om planlægning for lokal-planpligtige solcelleanlæg i det åbne land, fra ministeren for byer og landdistrikter

Notat

Stevns Kommune foreslår, at kravet til vedtagelse ændres til, at de nye ret-

ningslinjer skal vedtages senest ved godkendelse af kommende kommuneplan-

revision.

Syddjurs Kommune foreslår, at kommuneplanens retningslinjer vedtages se-

nest med indeværende kommuneplanrevision.

Vejle Kommune bemærker, at man bør kunne vente med at revidere retnings-

linjen til revisionen af kommuneplanen i 2025.

Dansk Erhverv støtter fuldt op om formålet med at fremme solcelleanlæg un-

der hensyntagen til naboer, natur, landskab, kulturhistoriske værdier, jord-

brugsinteresser og offentlighedens adgang til naturen. Dog noterer Dansk Er-

hverv, at udkastet indeholder relativt mange undtagelser, anbefalinger og mu-

ligheder til kravene og frygter derfor, at der samlet set skabes større uklarhed.

Bekendtgørelsen kan få betydning for ansøgte projekter, hvor kommuneplan-

forslag endnu ikke er offentliggjort både i forhold til reduktioner af ansøgte

projekter pga. nye afstandskrav og tidsmæssigt, hvis kommunerne beslutter, at

retningslinjer skal tilvejebringes inden behandling af nye solcelleprojekter.

Dansk Erhverv foreslår derfor, at det i bekendtgørelsen tydeliggøres, at tilveje-

bringelsen af retningslinjerne ikke må forsinke igangværende planlægning.

European Energy udtrykker bekymring for, at solcellebekendtgørelsen risike-

rer unødigt at obstruere solcelleprojekter, som på nuværende tidspunkt er på

vej gennem den kommunale beslutningsproces og foreslår, at tilvejebringelsen

af retningslinjerne i kommunerne ikke må forsinke ansøgte projekter, hvor der

endnu ikke er offentliggjort planforslag.

Green Power Denmark foreslår, at det tydeliggøres, at tilvejebringelsen af ret-

ningslinjer ikke må forsinke ansøgte projekter.

Topsil GlobalWafers A/S bemærker, at bestemmelsen om ikrafttrædelsen ska-

ber usikkerhed, da reglerne ikke gælder for kommuneplanforslag, der offentlig-

gøres før forslagets ikrafttræden, mens kommunens retningslinjer skal vedta-

ges senest 1 år efter forslagets ikrafttræden.

Kommentar

By-, Land- og Kirkeministeriet bemærker samlet til høringssvarene, at de giver

anledning til ændring af udkastet til bekendtgørelse således, at forslaget om, at

kommuneplanens retningslinjer vedtages senest 1 år efter bekendtgørelsens

ikrafttræden udgår. I stedet fremgår af § 7, stk. 2, at kommuneplanens retnings-

linjer, jf. § 3, vedtages første gang senest ved førstkommende revision af kommu-

neplanen, jf. planlovens § 23 a.

Akt nr. 387341

Side: 12