ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 114: Henvendelse af 06/05-24 fra De Samvirkende Købmænd (DSK) om et katalog med forslag, der kan styrke detailhandelen i landdistrikterne

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2023-24
ULØ Alm.del Bilag 114
Offentligt

Stærke købmænd

giver liv på landet

De Samvirkende Købmænd

Islands Brygge 26

2300 København S

[email protected]

April 2024

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 114: Henvendelse af 06/05-24 fra De Samvirkende Købmænd (DSK) om et katalog med forslag, der kan styrke detailhandelen i landdistrikterne

Indholdsfortegnelse

Stærke købmænd skaber liv i Danmarks lokalsamfund ................................................................................................. 4

Den lokale planlægning skal sikre liv i byerne ....................................................................................................................... 8

Bedre adgang til finansiering .............................................................................................................................................................. 12

Gør op med den skæve konkurrence .......................................................................................................................................... 15

Samspillet mellem myndigheder, forsyningsselskaber og det lokale erhvervsliv skal være

bedre ....................................................................................................................................................................................................................... 19

Gør det nemmere for købmanden at samle folk ................................................................................................................22

Giv det lokale arbejdsmarked et boost .......................................................................................................................................25

Ryd op i de regler, der spænder ben i dagligdagen ....................................................................................................... 28

Samfundets lokale funktioner og infrastruktur bør prioriteres højere ............................................................... 31

Opsummering: 34 konkrete forslag............................................................................................................................................... 34

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 114: Henvendelse af 06/05-24 fra De Samvirkende Købmænd (DSK) om et katalog med forslag, der kan styrke detailhandelen i landdistrikterne

Stærke købmænd skaber liv i Danmarks lokalsamfund

Udkantsdanmark. Vandkantsdanmark. Provinsen.

Kært barn har mange navne, men ingen af dem er rammende. For danskerne kan godt lide

provinsen: Det åbne landskab, den lokale købmand, de aktive foreninger og den frie luft. Den

danske folkesjæl er rundet af dette landskab.

Landdistrikterne i Danmark har det imidlertid ikke så godt, som de kunne have. Flere steder i

landet oplever man f.eks. både butiksdød og fraflytning.

Heldigvis er der også masser af muligheder

–

også for at gøre noget ved udfordringerne.

Købmanden er et samlingspunkt for lokalsamfundet

Den lokale købmand spiller en afgørende rolle for det lokale samfund. Både som leverandør af

dagligvarer, som pakkecentral, som udleveringssted for medicin, som socialt samlingspunkt

og som bidragsyder til lokalsamfundets sociale liv og meget andet. Med andre ord: Stærke

købmænd hjælper lokalsamfundet på vej.

Skal de selvskabte udfordringer i landdistrikterne derfor håndteres

–

skal landdistrikterne

udvikles og ikke afvikles

–

så spiller den lokale købmand en rolle. Men købmændenes vilkår

kunne godt være bedre.

Vi må også erkende, at selvom købmanden er vigtig, skal der også mere til. En stærk købmand

kan ikke alene holde liv i et lokalsamfund, hvis alle de offentlige institutioner er lukket, bussen

ikke kører, og der ikke er nogen internetadgang i den egn. Købmanden kan gøre meget

–

men

ikke alt.

Otte indsatsområder og 34 konkrete forslag

Skal Danmarks landdistrikter udvikles og ikke afvikles, må vi derfor også se på, hvordan vi

skaber bedre rammer for den lokale købmand

–

både de helt nære forretningsmæssige

rammer og de mere overordnede samfundsmæssige rammer.

DSK peger på otte indsatsområder med i alt over 30 konkrete forslag, der kan forbedre

vilkårene for Danmarks lokale købmænd og dermed for de danske lokalsamfund:

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 114: Henvendelse af 06/05-24 fra De Samvirkende Købmænd (DSK) om et katalog med forslag, der kan styrke detailhandelen i landdistrikterne

Indsatsområde nr. 1: Den lokale planlægning skal sikre liv i byerne

Dagligvarebutikker skal generelt placeres i byområder. Rammerne for kommunernes

planlægning skal derfor sikre, at de små lokalsamfund ikke drænes. Der skal f.eks.

sættes en stopper for etableringen af nye og udvidelser af eksisterende såkaldte

aflastningsområder, så man dermed undgår, at der udlægges alt for store

dagligvarebutikker uden for bymidterne. Der skal generelt være ro om planlovens

detailhandelsbestemmelser.

Indsatsområde nr. 2: Bedre adgang til finansiering

Hvis ikke den lokale købmand har adgang til reel finansiering, er der ingen mulighed for

at udvikle butikken, og den nye købmand kan ikke etablere sig. Derfor skal der kigges

nærmere på bl.a. rammerne for værdiansættelse af dagligvareforretninger, ligesom

puljen for støtte til etablering og udvikling af borgerdrevne dagligvarebutikker i

landdistrikter skal videreføres.

Indsatsområde nr. 3: Gør op med den skæve konkurrence

Grænsehandel er en reel udfordring for dagligvarehandelen i visse landdistrikter. Det er

en udfordring, der skal tages seriøst

–

og det kræver, at der kigges på afgifterne.

Samtidig er mange selvstændige købmænd uden for de store byer organiseret i

frivillige kæder, og derfor har de svært ved at samarbejde om f.eks. markedsføring og

arbejdsmiljø. Det skal gøres nemmere.

Indsatsområde nr. 4: Samspillet mellem myndigheder, forsyningsselskaber

og det lokale erhvervsliv skal være bedre

Kommunikationen fra myndigheder mm. skal være bedre, når det lokale erhvervsliv

generes af f.eks. anlægsarbejder

–

og mulighederne for kompensation skal styrkes.

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 114: Henvendelse af 06/05-24 fra De Samvirkende Købmænd (DSK) om et katalog med forslag, der kan styrke detailhandelen i landdistrikterne

Indsatsområde nr. 5: Gør det nemmere for købmanden at samle folk

Rammerne for, at den lokale købmand kan bidrag til lokalsamfundets liv skal være

bedre. Det bør f.eks. gøres lettere at arrangere markedsdage eller lignende, og mere

overordnet bør man allerede nu reservere midler til en fortsættelse af en tilpasset

udgave af forsøgsordningen med frie bymidter, så man undgår ”stop-and-go”.

Indsatsområde nr. 6: Giv det lokale arbejdsmarked et boost

De små, lokale virksomheder

–

som købmanden

–

er ofte arbejdsgivere for grupper, der

ikke har store muligheder for at pendle. Det gælder f.eks. unge og fleksjobbere. For de

unge er arbejdet i den lokale købmand endda ofte deres indgang til og oplæring på

arbejdsmarkedet. Derfor skal både fritidsjobberi og fleksansættelser gøres nemmere.

Indsatsområde nr. 7: Ryd op i det regler, der spænder ben i dagligdagen

Komplekse regler og administrative byrder rammer tungere i mindre virksomheder som

f.eks. den lille købmand. Derfor er regelforenkling og oprydning i administrative byrder i

almindelighed vigtigt.

Indsatsområde nr. 8: Samfundets lokale institutioner og infrastruktur

bør prioriteres højere

Købmanden er vigtig for lokalsamfundet

–

men købmanden kan ikke stå alene. Også

samfundets institutioner og infrastruktur er afgørende for, om lokalsamfundene trives.

Derfor skal f.eks. udbredelsen af bredbånd og offentlig transport og lokale, offentlige

institutioner prioriteres højere

–

og gerne i samarbejde med det lokale erhvervsliv.

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 114: Henvendelse af 06/05-24 fra De Samvirkende Købmænd (DSK) om et katalog med forslag, der kan styrke detailhandelen i landdistrikterne

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 114: Henvendelse af 06/05-24 fra De Samvirkende Købmænd (DSK) om et katalog med forslag, der kan styrke detailhandelen i landdistrikterne

Den lokale planlægning skal sikre liv i byerne

I Danmark har vi været gode til at erkende, at rammerne for den lokale planlægning har stor

betydning for det lokale liv. Ønsker man liv i landsbyen eller i hovedgaden, kræver det, at der

er butikker i og tæt omkring byen, så forbrugerne kan handle dagligvarer tæt på boligen eller

jobbet.

Men udviklingen går den modsatte vej, og

der er generelt blevet færre

dagligvarebutikker i Danmark.

Aflastningsområder presser både

bymidterne og omegnen

Med ændringer af planlovens

detailhandelsbestemmelse i 2017 fik

kommunerne nye muligheder for at

etablere og udvide såkaldte

”aflastningsområder” uden for bymidterne.

Vurderingen dengang var, at det var

relevant et mindre antal steder, hvor

bymidten skulle aflastes

–

men områder

skulle ikke konkurrere med bymidterne.

Virkeligheden har imidlertid vist sig at

være en ganske anden, og siden 2017 er

der blevet udlagt ganske store arealer

som aflastningsområder.

Stadig færre dagligvarebutikker

På de ti år, der gik 2012 til 2022 kom der stadig færre

dagligvarebutikker i Danmark.

Det gælder ikke mindst uden for de større byer.

I byområderne længere væk fra de større byer var

der i 2012 725 dagligvarebutikker

–

ti år senere var

der 680. I landdistrikterne længere væk fra de større

byer var der i 2012 688 dagligvarebutikker

–

i 2022

var der 578.

Men også landdistrikterne tættere på de større byer

oplever en tilbagegang. Har var der i 2012 452

dagligvarebutikker, men det var i 2022 faldet til 398.

Kilde:

Folketinget (2023): Regional- og landdistriktspolitisk redegørelse 2023.

Redegørelse nr. R2, folketingsåret 2023-2024, s. 34

Der er ingen tvivl om, at kommunernes

udlægning af store arealer til detailhandel uden for bymidterne ofte presser butikslivet

–

dels i

den pågældende kommunes egen bymidte, dels i butikslivet i de mindre byer og landdistrikter

i kommunen og tilgrænsende kommuner.

Administrationen af aflastningsområderne bør strammes

Samtidig kan administrationen af reglerne for udlægning af nye aflastningsområder og

udvidelse af aflastningsområder godt strammes.

Det er en national interesse at sikre, at kommuneplanen ved udlæg af aflastningsområder

indeholder en fyldestgørende redegørelse. Det vil sige, at Plan- og Landdistriktsstyrelsen kan

tage en sag op, hvis der i kommunens planlægning ikke er redegjort tilstrækkeligt for

aflastningsområdet.

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 114: Henvendelse af 06/05-24 fra De Samvirkende Købmænd (DSK) om et katalog med forslag, der kan styrke detailhandelen i landdistrikterne

Kommunerne udlægger stadig flere arealer

som aflastningsområder

Da kommunerne i 2017 fik nye muligheder for at

udlægge og udvide aflastningsområder, var det

myndighedernes uformelle vurdering, at der ville

blive udlagt relativt få af sådanne områder.

Da Indenrigs- og Boligministeriet i 2021 udgav en

redegørelse for udviklingen i kommunernes

detailhandelsplanlægning, kunne man konstatere, at

der på få år var udlagt 630.000 m2 til

aflastningsområder, siden muligheden blev indført.

DSK er bekendt med, at der siden redegørelsen i 2021

er udlagt stadig flere områder som

aflastningsområder.

Kilde:

Indenrigs- og Boligministeriet (2021): Redegørelse for udviklingen i

kommunernes Detailhandelsplanlægning, s. 9.

Noget tyder dog på, at Plan- og

Landdistriktstyrelsen primært har fokus på,

om formalia er overholdt, og ikke så

meget på en kvalitativ vurdering af de

udførte analyser, der skal ligge til grund

for beslutningen om etablering eller

udvidelse af et aflastningsområde.

Det samlede billede er altså, at de

nuværende regler skaber situationer, der

skader det bymiljø, som vi ønsker.

Det bør der rettes op på

–

ligesom det af

samme årsag skal sikres, at de nuværende

regler med forbud mod

”hypermarkedslignende konstruktioner”

opretholdes.

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 114: Henvendelse af 06/05-24 fra De Samvirkende Købmænd (DSK) om et katalog med forslag, der kan styrke detailhandelen i landdistrikterne

DSK foreslår

•

Kommunernes mulighed for at udlægge nye aflastningsområder og udvidelse af

eksisterende aflastningsområder bør fjernes, så man dermed undgår, at der

udlægges alt for store dagligvarebutikker uden for bymidterne. Alternativt bør der

indføres et flerårigt stop for udlægning af nye og udvidelse af eksisterende

aflastningsområder. Hvis dette ikke kan gennemføres, bør der som minimum

(gen)indføres

et regionalt ”overopsyn”, der ud fra en samlet vurdering skal se på, om

der er behov for nye butikskvadratmeter i et aflastningsområde og i givet fald hvor

mange.

Plan- og Landdistriktsstyrelsens administration bør skærpes således, at der i højere

grad foretages en kvalitativ vurdering af de analyser, der ligger til grund for

kommunernes udlægning af nye aflastningsområder eller udvidelse af eksisterende

aflastningsområder.

Definitionen af hvilke plansager, der har ”national interesse”, bør

udvides, så det også

gælder på andre områder vedrørende større detailhandelsarealer.

Der bør sikres generel ro om planlovens detailhandelsbestemmelser for at fjerne

usikkerheder for både den enkelte butik og for planlægning og udvikling af

dagligvarehandlen i almindelighed.

•

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 114: Henvendelse af 06/05-24 fra De Samvirkende Købmænd (DSK) om et katalog med forslag, der kan styrke detailhandelen i landdistrikterne

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 114: Henvendelse af 06/05-24 fra De Samvirkende Købmænd (DSK) om et katalog med forslag, der kan styrke detailhandelen i landdistrikterne

Bedre adgang til finansiering

”Money makes the world go round”.

Og det gælder også ude i de danske lokalsamfund: Hvis

der ikke er økonomisk grundlag for at investere i lokalsamfundets udvikling, så finder denne

udvikling slet ikke sted

–

og alternativet er afvikling.

Skal der liv i landdistrikterne i Danmark, skal der derfor også være adgang til finansiering.

Det er en problemstilling, som den lokale købmand kender alt til, da købmandens vej til

finansiering af f.eks. en ny butik eller til forbedring af en eksisterende butik kan være både

byrdefuld og omkostningstung.

Regler for værdiansættelse spænder ben

For mange butikker uden for de større byer og boligområder kan det nemlig være vanskeligt

at finde finansiering på traditionel vis.

Særligt reglerne om værdiansættelse kan spænde ben for mange købmænds ønsker om

enten at etablere en ny butik eller at forbedre eller udvide en eksisterende.

Realkreditinstitutterne ser bl.a. på, hvordan butikken

–

ejendommen

–

kan bruges til noget

andet og værdiansætter den ud fra det. Dette princip om alternativ anvendelse er et problem

for flere, da en købmandsbutik sjældent har ret mange andre alternative anvendelser. Derfor

værdiansætter realkreditinstitutterne den kunstig lavt, og så bliver finansieringen sværere at

finde.

Samtidig opleves flere realkreditinstitutter generelt som tilbageholdende med udlån i visse

geografiske dele af landet.

Borgerfinansiering kan være en vej frem

Derfor må mange kigge andre veje

–

og en vej frem kan nogle steder f.eks. være

borgerfinansiering. Men også her er der udfordringer: Hvis det lykkes et lokalsamfund at skabe

den opbakning og begejstring, der skal til for at sikre borgerfinansiering af en butik, kan det

nemlig betyde en lav husleje, der sikrer, at butikken kan være en levedygtig forretning. Det er

naturligvis som udgangspunkt et gode

–

men det betyder også, at butikken får en lavere

belåningsgrad. Sådan er reglerne nemlig også for værdiansættelse.

Svaret er selvfølgelig at gøre adgangen til finansiering nemmere, mere sikker og mere

fleksibel

–

uanset om der er tale om traditionel finansiering via et realkreditinstitut eller

alternativ finansiering f.eks. via crowdfunding eller anden borgerfinansiering. Derfor bør den

eksisterende pulje til støtte til etablering af borgerbutikker i landdistrikter også videreføres i de

kommende år.

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 114: Henvendelse af 06/05-24 fra De Samvirkende Købmænd (DSK) om et katalog med forslag, der kan styrke detailhandelen i landdistrikterne

DSK foreslår

•

Der skal ses nærmere på realkreditinstitutternes praksis med at værdiansætte

ejendomme til dagligvarehandel ud fra deres alternative anvendelse. Dette princip

bør lempes, f.eks. i sager hvor der vurderes at være tilstrækkelig sikkerhed med

baggrund i andre faktorer. Det kunne f.eks. være i sager med nybyggeri, hvor der er

indgået en flerårig huslejegaranti eller lignende.

Værdiansættelsesbekendtgørelsens regler om værdiansættelse på baggrund af

huslejen bør ændres, så man ikke unødigt straffer f.eks. butikker, der er sikret en høj

egenkapital og lav husleje f.eks. via borgerfinansiering. En lav husleje er en klar

fordel for butikkens økonomi, men reglerne trækker i den modsatte retning.

Det skal sikres, at der er adgang til realitetsbehandling af låneansøgninger i hele

Danmark. På boligområdet har man bl.a. indført mulighed for en statsgaranti på de

yderste dele af et boliglån. En lignende ordning bør indføres for erhvervsdrivende,

herunder ikke mindst lokale købmænd, der ønsker at etablere sig.

Den eksisterende pulje til støtte til etablering af etablering og udvikling af

borgerdrevne dagligvarebutikker i byer, hvor der ikke er andre dagligvarebutikker,

bør videreføres.

Der skal indføres en mulighed for equity crowdfunding for anpartsselskaber

–

altså

en mulighed for udbud af anparter til offentligheden. Dette vil kræve en ændring af

selskabsloven.

•

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 114: Henvendelse af 06/05-24 fra De Samvirkende Købmænd (DSK) om et katalog med forslag, der kan styrke detailhandelen i landdistrikterne

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 114: Henvendelse af 06/05-24 fra De Samvirkende Købmænd (DSK) om et katalog med forslag, der kan styrke detailhandelen i landdistrikterne

Gør op med den skæve konkurrence

En sund konkurrence

–

også på dagligvarer

–

er et kæmpe plus. Både for de danske

forbrugere og for økonomien som helhed.

Men konkurrence skal være både sund og ligeværdig. Og det er den ikke altid i Danmark, og

det rammer desværre hårdere i butikker, der ligger uden for de større byer.

Skatter og afgifter presser danskerne til grænsehandel og illegal handel

Den danske moms er blandt Europas højeste, og alle Danmarks nabolande har en særlig

reduceret momssats for fødevarer. I Sverige er fødevaremomsen 12 pct., i Norge 15 pct.

–

og i

Tyskland er den kun 7 pct. I Danmark har vi derudover en række punktafgifter på bl.a.

chokolade, is, kaffe, øl og vin.

Det betyder, at mange dagligvarer er

betydeligt billigere i Danmarks nabolande

end i Danmark, og derfor er der for mange

danskere privatøkonomiske fordele ved at

grænsehandle.

Derudover er det et selvstændigt problem,

at tyske butikker ikke opkræver pant ved

salg til skandinaviske kunder. Denne

mulighed for at køb øl og sodavand på

dåse uden tysk dåsepant gælder

udelukkende skandinaviske forbrugere i

tyske grænsebutikker. Samtlige andre

kunder

–

også ved Tysklands otte øvrige

landegrænser

–

betaler tysk pant.

EU-domstolen har afgjort, at der ikke er

tale om statsstøtte til de tyske

grænsebutikker, når panten ikke bliver

opkrævet. Derfor bør der arbejdes for en

politisk løsning på denne skævvridning.

Danskerne grænsehandler for milliarder

Skatteministeriet har anslået, at den traditionelle

grænsehandel i 2022 beløb sig til mere end 14,7 mia.

kroner

–

og DSK har i en analyse endda vist, at

Skatteministeriet skønner mindst 1,5 mia. kroner for

lavt.

Nydelsesmidler

–

såsom chokolade, øl, vin og

cigaretter

–

udgør den største gruppe.

Skatteministeriet har anslået, at der i 2022 blev

grænsehandlet for ca. 4,5 mia. kroner af disse varer.

Langt de fleste nydelsesmidler, som indgår i

danskernes grænsehandel i udlandet, er

afgiftsbelagte ved køb i Danmark

–

f.eks. når der

handles hos den lokale købmand.

Kilde:

Skatteministeriet (2023): Skatteøkonomisk redegørelse, s. 122, 124. DSK

(2024): Danskernes grænsehandel.

Grænsehandlen er et stort problem på

flere måder. For dagligvarebutikkerne i

grænselandet

–

og også længere væk

–

giver det en skæv og ulige konkurrence med

dagligvarebutikkerne lige på den anden side af grænsen. Og det betyder i anden række, at

den danske dagligvarehandel og de danske købmænd ikke står så stærkt i lokalsamfundene,

som de ellers kunne gøre. Der ville være mere dagligvarehandel i Danmark og dermed mere

liv i de små byer, hvis grænsehandelen ikke var så omfattende.

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 114: Henvendelse af 06/05-24 fra De Samvirkende Købmænd (DSK) om et katalog med forslag, der kan styrke detailhandelen i landdistrikterne

Illegal handel er måske mere udbredt, end

man skulle tro

I 2019 anslog Dansk Erhverv, at illegal handel koster

den danske statskasse ca. 400-600 mio. kroner om

året. Dansk Erhverv har også vist, at ca. 12 pct. af de

danske husstande havde indkøbt ulovligt indførte

nydelsesmidler i løbet af det første halvår af 2023.

En undersøgelse foretaget af WSPM Group i fjerde

kvartal af 2023 viste, at næsten 19 pct. af alle

tobakspakker i Danmark enten udenlandske eller

forfalskninger. I København og Århus er andelen

endnu større.

Kilde:

Dansk Erhverv (2019): Mange danskere snyder stadig med moms og

afgifter. Dansk Erhverv (2023): Næsten 340.000 husstande køber illegalt

indførte nydelsesmidler. WSPM (2023): WSPM Group. Empty Packs

Survey. Denmark Q4 2023.

Af samme årsag er der også en vis handel

med illegale varer i Danmark

–

dvs. varer,

der importeres, uden at der svares f.eks.

afgifter eller told overhovedet.

Det er bl.a. et problem, når det kommer til

cigaretter og i forbindelse med videresalg

af dagligvarer, der er handlet syd for den

dansk-tyske grænse.

Løsningen på problemet med både

grænsehandel og illegal handel er at få

gjort noget ved det, der presser danskerne

til at gå over grænsen både i bogstavelig

og metaforisk forstand. Derfor skal det

danske moms- og afgiftstryk på

dagligvarer ned.

Bedre rammer for frivillige kæder

Den skæve konkurrence kommer dog ikke

kun fra grænsehandlen: Rigtig mange

dagligvarebutikker i de danske

landdistrikter er købmænd. Det betyder, at de er selvstændige erhvervsdrivende, der ejer

deres egen butik eller driver den som franchise. Det er med til at skabe ejerskab og lokal

tilknytning

–

og det er vigtigt for lokalsamfundet.

Mange af disse købmænd samarbejder i frivillige kæder. Det er nødvendigt for at kunne

konkurrere med de store, landsdækkende kapitalkæder, men det skaber også udfordringer:

Fordi købmændene er selvstændige, skal der ikke så meget til, før de uforvarende kommer i

konflikt med reglerne om ”samordnet praksis”,

hvis man i regi af den frivillige kæde ønsker at

samarbejde om f.eks. levering eller webshops. Det samme gælder reglerne om

prismarkedsføring: Frivillige kæder med selvstændige købmænd har ringere muligheder for at

markedsføre f.eks. tilbud end kapitalkæder, hvor alle priser styres centralt.

Et andet område er arbejdsmiljø. Fordi de frivillige kæder består af selvstændige købmænd,

kan de ikke samarbejde på dette område; de skal derimod have hver sin lille

arbejdsmiljøorganisation. Og det medfører dårligere vilkår for videndeling og en generelt

svagere organisering af arbejdsmiljøindsatsen.

Disse udfordringer hæmmer den lokale købmand og derved det lokale samfund

–

og stiller

forbrugerne i lokalsamfundene ringere.

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 114: Henvendelse af 06/05-24 fra De Samvirkende Købmænd (DSK) om et katalog med forslag, der kan styrke detailhandelen i landdistrikterne

DSK foreslår

•

Der bør nedsættes en ekspertgruppe, der kan udarbejde et forslag til en model for

differentieret moms for fødevarer i Danmark

–

evt. blot på frugt og grønt til at

begynde med.

De danske punktafgifter bør saneres grundigt, ikke mindst på

grænsehandelsfølsomme varer som f.eks. slik, chokolade og vin. Kaffeafgiften,

chokoladeafgiften og tillægsafgiften på mousserende vin bør derfor afskaffes.

Den danske regering bør fastholde en politisk prioriteret indsats i EU for at få stoppet

den tyske særbehandling af skandinaviske kunder, når det kommer til opkrævning af

tysk dåsepant.

Myndighedsindsatsen for bekæmpelse af ulovlig import / illegalt salg bør

intensiveres, og straframmen for denne slags kriminalitet bør forøges.

Rammerne for de frivillige kæder bør gøres mere smidige, så der bl.a. bliver bedre

plads til f.eks. samarbejde om arbejdsmiljø, levering, markedsføring m.m.

•

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 114: Henvendelse af 06/05-24 fra De Samvirkende Købmænd (DSK) om et katalog med forslag, der kan styrke detailhandelen i landdistrikterne

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 114: Henvendelse af 06/05-24 fra De Samvirkende Købmænd (DSK) om et katalog med forslag, der kan styrke detailhandelen i landdistrikterne

Samspillet mellem myndigheder, forsyningsselskaber og det

lokale erhvervsliv skal være bedre

Alle erhvervsdrivende i Danmark er afhængige af et godt samarbejde med det offentlige og

forsyningsselskaberne.

Det gælder ikke mindst de små virksomheder som f.eks. de små, lokale købmænd. Her kan en

pludselig forandring eller forstyrrelse af den normale hverdag betyde temmelig meget, da

butikken sjældent er rustet til den slags.

Derfor kan en så simpel ting som en

forsinket tilladelse eller et vejarbejde

betyde rigtig meget. Den lille butik er i høj

grad afhængig af, at planer og

udmeldinger er til at stole på.

Det betyder mindst lige så meget, at

samarbejdet er fleksibelt og smidigt. Det

indebærer bl.a., at man f.eks. kan sætte

ordentlige skilte op, der reelt kan hjælpe

kunder m.m. på vej.

På den anden side

–

hos de offentlige

myndigheder og forsyningsselskaberne

–

er man omvendt ikke på samme måde

afhængig af f.eks. den lokale købmand. Og

det betyder, at det i et vist omfang er

konsekvensfrit, hvis eller når f.eks.

vejarbejdet forsinkes.

Skilte bruges sjældent til at vise vej til

konkrete butikker

Når der gennemføres vejarbejder, der medfører

omdirigering af trafikken, må der gerne opsættes

skilte, der viser vej til f.eks. ”butikker” eller

”dagligvarehandel”, hvis vejen dertil er omlagt.

Men selvom det ville gøre forbrugernes forståelse

nemmere, er det vanskeligt at få tilladelse til at

opsætte skilte, der viser vej til den konkrete butik ved

at nævne butikkens navn.

Kilde:

DSK

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 114: Henvendelse af 06/05-24 fra De Samvirkende Købmænd (DSK) om et katalog med forslag, der kan styrke detailhandelen i landdistrikterne

DSK foreslår

•

Planlæggende myndigheder, forsyningsselskaber m.m. skal i forbindelse med

offentlige arbejder pålægges at give klare og entydige udmeldinger til

lokalsamfundet, når dette påvirkes fysisk af arbejderne

–

f.eks. vejarbejde, større

byggerier, renoveringer m.m. Dette skal også ske i forbindelse med ændringer,

forsinkelser mm. af de oprindeligt udmeldte planer.

Offentlige myndigheder og forsyningsselskaber bør underlægges krav om i højere

grad at inddrage lokale, berørte virksomheder i den konkrete forberedelse af

arbejder m.m., der kan få forstyrrende virkning for virksomheden.

Mulighederne for at lokale erhvervsdrivende kan få kompensation i forbindelse med

f.eks. generende vejarbejder og lignende bør udvides.

Der skal indføres bedre muligheder og bedre praksis for, at der ved omlægning af

trafik kan skiltes direkte til de berørte butikker ved navns nævnelse.

•

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 114: Henvendelse af 06/05-24 fra De Samvirkende Købmænd (DSK) om et katalog med forslag, der kan styrke detailhandelen i landdistrikterne

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 114: Henvendelse af 06/05-24 fra De Samvirkende Købmænd (DSK) om et katalog med forslag, der kan styrke detailhandelen i landdistrikterne

Gør det nemmere for købmanden at samle folk

Når lokalsamfundet skal samles og mødes, er den lokale købmand ofte involveret. Enten som

bidragsyder eller som et decideret omdrejningspunkt. Med andre ord: Når byfesten skal

holdes, er købmanden ofte med.

Men selvom lokalsamfundet er aktivt, og selvom købmanden er både initiativrig og gerne vil

bidrage til livet i lokalområdet, er der en række regler, der spænder ben.

Bedre plads til lokale arrangementer

Reglerne for afholdelse af enkeltstående

arrangementer varierer afhængig af

arrangementets form og indhold, hvorfor

det kan være svært at finde rundt i.

Eksempelvis er det

–

efter underretning af

politiet

–

tilladt at afholde lokale

arrangementer, hvor der kan serveres øl

og vin. Men det skal foregå indendørs, og

der må højest deltage 150 personer. Ellers

kræver det en lejlighedstilladelse fra

politiet. Den købmand, der f.eks. lægger

parkeringsplads til en markedsdag,

sommerfest eller lignende, hvor der kan

serveres øl og vin, skal altså ikke bare stå

for arrangementet. Købmanden skal også

skaffe en tilladelse

–

hver gang.

Det er administration, der ikke opleves

som værdiskabende, og det burde kunne

gøres mere smidigt, så der bliver bedre

plads til lokale initiativer.

Forsøgsordning med frie bymidter skulle

sætte liv i de mindre byer

I 2021 indgik man en politisk aftale om at afsætte 130

mio. kroner til en forsøgsordning, hvor 14 danske byer

kunne få friere rammer og økonomisk støtte til at

skabe mere liv i lokalsamfundene.

Forsøgsordningen indeholder bl.a. muligheder for at

gennemføre forsøg med såkaldte ”business

improvement districts”, og friere juridiske rammer for

udnyttelse af tomme erhvervsejendomme. Ordningen

indeholder også midler til medfinansiering af

placering af lokale velfærdsfunktioner i bymidterne.

Forsøgsordningen løber i perioden 2024 til 2027.

Kilde:

Indenrigs- og Sundhedsministeriet (2022): 14 byer går videre i

forsøgsordningen for frie bymidter. Pressemeddelelse, 13. juni 2022.

Senest lokaliseret 11. januar 2024 på:

https://im.dk/nyheder/nyhedsarkiv/2022/jun/14-byer-gaar-videre-i-

forsoegsordningen-for-frie-bymidter- samt Indenrigs- og

Sundhedsministeriet (2021): Bilag vedrørende forsøgshjemler. Senest

lokaliseret 11. januar 2024 på:

https://www.km.dk/fileadmin/share/dokumenter/Bilag_vedr._forsoegs

hjemler.pdf.

Forsøgsordning med frie bymidter

bør evalueres

Og erfaringerne viser, at der er politisk vilje

til at skabe mere smidige rammer for livet i de mindre bymidter: Da man i 2021 indgik en

politisk aftale om friere bymidter, var man f.eks. villig til at se nærmere på at lade kommunerne

lempe bestemmelser om lokaleanvendelser mm. Erfaringerne herfra bør man høste, så hele

landet kan drage nytte af dem.

Og så bør man være villig til at inddrage nye områder i ordningen

–

som f.eks. muligheder for

undtagelser fra reglerne om lejlighedstilladelser.

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 114: Henvendelse af 06/05-24 fra De Samvirkende Købmænd (DSK) om et katalog med forslag, der kan styrke detailhandelen i landdistrikterne

DSK foreslår

•

Restaurationsloven skal ændres, så man som købmand har lov til at afholde f.eks. op

til fem udendørs arrangementer

–

det kunne være en markedsdag, en sommerfest

eller noget lignende

–

hvor der kan serveres øl og vin uden hver gang at skulle søge

om en lejlighedstilladelse hertil.

Der bør allerede nu aftales en systematisk og grundig evaluering af

forsøgsordningen med frie bymidter, og der bør reserveres midler til, at ordningen i

en tilpasset form kan fortsætte eller udbredes, så snart det nuværende forsøg

ophører, så der ikke opstår en ”stop-and-go”-situation.

•

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 114: Henvendelse af 06/05-24 fra De Samvirkende Købmænd (DSK) om et katalog med forslag, der kan styrke detailhandelen i landdistrikterne

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 114: Henvendelse af 06/05-24 fra De Samvirkende Købmænd (DSK) om et katalog med forslag, der kan styrke detailhandelen i landdistrikterne

Giv det lokale arbejdsmarked et boost

I mange mindre byer er den lokale købmand en afgørende arbejdsgiver. Både fordi

købmanden måske har et par lokalt ansatte, men ikke mindst fordi købmanden ofte har andre

typer af lokalt ansatte end mange andre virksomheder

–

ikke mindst den slags ansatte, der

ikke altid har de store muligheder for at pendle.

Bedre rammer for fritidsjob og fleksjob

Det gælder ikke mindst de unge: Dagligvarehandlen er således den absolutte topscorer, når

det kommer til ansættelse af unge i et fritidsjob. Rigtig mange danskere har således deres

første ”rigtige” job hos den lokale købmand.

Og det gælder ikke mindst i de mindre byer og i

landdistrikterne.

For mange unge er det oplagt at finde det

første job helt lokalt. Derfor har den lokale

købmand en afgørende betydning for

unge menneskers dannelse til arbejdslivet

–

og den betydning er så meget desto

større i de mindre lokalsamfund.

Det samme kan man sige om

medarbejdere i mere fleksible ansættelser

–

f.eks. fleksjobbere. Den lokale

ansættelse kan også være utrolig vigtig og

givende her, men for købmanden kan det

være forbundet med megen

administration, der ikke opleves som

værdiskabende.

Unge i mindre byer og på landet er langt

mere tilbøjelige til at få sig et fritidsjob

I 2020 var der omkring 36.000 13-17-årige ansat i de

danske købmænd, supermarkeder og varehuse. Det

er over tre gange så mange som i den branche

–

restaurationsbranchen

–

hvor de unge næstoftest

finder sig et fritidsjob.

Samtidig har unge uden for de større byer langt

oftere et fritidsjob end andre unge. I 2020 havde over

40 pct. af de 13-17-årige i Ringkøbing-Skjern, Varde

og Tønder kommuner et job; i Københavns kommune

var det færre end hver fjerde.

Kilde:

Wanscher, H.M. (2022): Andelen af børn og unge med fritidsjob faldt i

2020. Danmarks Statistik Bag Tallene, 9. juni 2022, senest lokaliseret 8.

januar 2024 på: https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-

publ/bagtal/2022/2022-06-09-unge-med-fritidsjob.

F.eks. betyder EU’s totimersregel for

ungarbejdere, at fritidsjobbere ikke må

arbejde mere end to timer på skoledage.

Det gør det unødigt ufleksibelt at ansætte

de unge, der jo i forvejen er beskyttet af en

effektiv regel om, at de maksimalt må arbejde 12 timer om ugen. De regler bør der derfor

arbejdes for at gøre mere fleksible. Og reglerne om G-dage

–

der er arbejdsgiverens betaling

af lediges to første ledighedsdage

–

betyder, at fleksible ansættelser i

spidsbelastningsperioder som f.eks. op til jul bliver dyrere og mere besværlige.

Denne slags administrative udfordringer kan få nogle købmænd til at holde sig tilbage med

ansættelser af bl.a. unge og fleksjobbere, hvilket er ærgerligt både for den enkelte og for det

lokale arbejdsmarked

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 114: Henvendelse af 06/05-24 fra De Samvirkende Købmænd (DSK) om et katalog med forslag, der kan styrke detailhandelen i landdistrikterne

DSK foreslår

•

Den danske regering bør arbejde

for en afskaffelse af EU’s totimersregel for

ungarbejdere, så den enkelte butik får lettere ved at ansætte ungarbejdere mere

fleksibelt

Der bør nedsættes et udvalg, der skal se på, hvordan reglerne for ansættelse af

ungarbejdere kan gøres mere smidige og fleksible, og hvordan unges fritidsarbejde

kan styrkes og opmuntres. Dette kan evt. ske i samarbejde med kommunerne og

skolevæsenet.

Reglerne for ansættelse af fleksjobbere og lignende bør være mere overskuelige, så

denne slags ansættelser bliver mere attraktive og mindre byrdefulde for den

enkelte købmand.

G-dagene bør afskaffes.

•

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 114: Henvendelse af 06/05-24 fra De Samvirkende Købmænd (DSK) om et katalog med forslag, der kan styrke detailhandelen i landdistrikterne

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 114: Henvendelse af 06/05-24 fra De Samvirkende Købmænd (DSK) om et katalog med forslag, der kan styrke detailhandelen i landdistrikterne

Ryd op i de regler, der spænder ben i dagligdagen

Dansk erhvervsliv er et meget reguleret erhvervsliv. Det gælder ikke mindst i

dagligvarehandlen, hvor den enkelte købmand skal holde styr på alt fra detaljerede

fødevareregler og arbejdstidsbestemmelser til regler for salg af håndkøbsmedicin.

For den enkelte købmand kan arbejdet med at overholde

–

ja, i det hele taget holde styr på

–

alle disse regler være ganske omfattende. Dette rammer særligt de mindre

købmandsforretninger, der sjældent har omfattende stabsfunktioner at trække på.

Selvom regelforenkling og opgør med

administrative byrder er et gode for alle

dele af dansk erhvervsliv, er der dog tale

om noget, der påvirker visse grupper af

danske virksomheder mere end andre.

F.eks. vil iværksættere og mindre

virksomheder ofte være dem, der har

størst gavn af regelforenkling og reduktion

af administrative byrder, da de dermed

kan koncentrere sig mere om

forretningens udvikling. Dette gælder

selvsagt også de små, selvstændige

købmænd.

Derfor bør netop arbejdet med

regelforenkling prioriteres stærkere

–

både i form af faktiske byrdelettelser og

ved at indføre en højere grad af

eftertænksomhed i vedtagelsen af nye

regler, krav og byrder for erhvervslivet.

Reguleringen af dansk erhvervsliv er vokset

støt i omfang gennem årene

Siden 1980’erne har danske regeringer haft

forskellige målsætninger om at reducere

erhvervslivets administrative byrder.

Trods disse politiske målsætninger er omfanget af

love og regler i Danmark vokset støt gennem årene. I

2023 opgjorde tænketanken CEPOS den samlede

lov- og regelmængde i Danmark til at omfatte ca.

19-20 mio. ord, hvilket er nogenlunde en fordobling

siden 1990’erne.

Kilde:

CEPOS (2023): Sådan indføres et bureaukratiloft i praksis. Senest

lokaliseret 8. november 2023 på: https://cepos.dk/artikler/saadan-

indfoeres-et-bureaukratiloft-i-praksis/.

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 114: Henvendelse af 06/05-24 fra De Samvirkende Købmænd (DSK) om et katalog med forslag, der kan styrke detailhandelen i landdistrikterne

DSK foreslår

•

Der skal generelt ryddes op i fødevarelovgivningen, så reglerne i højere grad

afspejler købmændenes faktiske dagligdag. DSK har tidligere samlet en række

forslag til, hvordan dette præcist kan gøres.

Kontantpligten skal justeres, så det bliver muligt for købmanden at afvise at tage

imod kontanter i tidsrummet 18.00 til 08.00.

Reglerne for salg af håndkøbsmedicin bør forenkles f.eks. ved en afskaffelse af

reglen om, at salg af håndkøbsmedicin er forbundet med et krav om et

basissortiment.

Der bør indføres et generelt byrdestop og en målsætning om at reducere

erhvervslivets administrative byrder med 25 pct.

Der skal skabes rammerne for en politisk kultur med større tilbageholdenhed; dette

kan f.eks. understøttes etableringen af et uafhængigt lovråd eller lignende, der kan

vurdere kvaliteten af og byrderne ved nye regler og ved at arbejde for en bedre og

mere systematisk evalueringskultur i den offentlige sektor. Alle lovforslag skal i dag

konsekvensvurderes, men mange konsekvensvurderinger kan ikke genkendes

blandt fagfolk eller ude hos den berørte købmand.

•

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 114: Henvendelse af 06/05-24 fra De Samvirkende Købmænd (DSK) om et katalog med forslag, der kan styrke detailhandelen i landdistrikterne

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 114: Henvendelse af 06/05-24 fra De Samvirkende Købmænd (DSK) om et katalog med forslag, der kan styrke detailhandelen i landdistrikterne

Samfundets lokale funktioner og infrastruktur bør prioriteres

højere

Ingen erhvervsdrivende er en isoleret ø. Det gælder også den lokale købmand, der i høj grad

er en væsentlig del af det omkringliggende samfund. Få lokalsamfund ville være det samme,

hvis ikke det var for den nære dagligvarehandel.

Men der skal mere til, hvis et lokalsamfund skal sprudle. Dagligvarehandlen er mange steder

en nødvendig, men ikke tilstrækkelig forudsætning, og derfor må man også erkende, at skal

der liv i landdistrikterne, kræver det et bredere blik.

De lokale institutioner er vigtige

Når en skole, en børnehave, et kommunekontor, en politistation, et bibliotek eller en helt femte

offentlig institution lukker, påvirker det alle dele og grene af et lokalsamfund både direkte og

indirekte.

Direkte fordi lokalområdet tømmes for liv og arbejdspladser

–

og indirekte fordi lokalområdet

fremstår mindre attraktivt for andre at gøre forretning og liv i.

Selvom købmanden spiller en væsentlig

rolle for at holde liv i lokalsamfundet, kan

den lokale dagligvarehandel ikke til fulde

kompensere for den aktivitet og det liv og

de muligheder, der fjernes, når

samfundets institutioner trækker sig

tilbage til de større byer. En levende

købmand overlever sjældent i en ellers

død by.

Derfor skal kommunerne og staten også

overveje det ganske nøje, når de lokale

samfundsinstitutioner lukkes eller

centraliseres

–

for den slags beslutninger

kan have konsekvenser, der rækker ud

over den konkrete, offentlige institution,

der lukkes eller flyttes.

Eksempel: Stadig færre skoler

I nyere tid har skolesammenlægninger og -lukninger

præget billedet mange steder i Danmark ikke mindst

uden for de større byer.

I 2007 var der næsten 2.100 grundskoler i Danmark.

Ca. 24 pct.

–

næsten 500

–

var frie og private

grundskoler. I 2022 var der under 1.900 grundskoler i

Danmark, og de frie og private grundskoler udgjorde

næsten 30 pct.

Børne- og Undervisningsministeriet (2023): Antal grundskoler. Senest

lokaliseret 11. december 2023 på:

https://www.uvm.dk/statistik/grundskolen/personale-og-skoler/antal-

grundskoler og egne beregninger.

Infrastruktur skal prioriteres

Danmark er et lille land

–

men det kan forekomme stort, hvis der fra den ene egn til den næste

er en afgrund til forskel i infrastrukturen og de muligheder, denne understøtter.

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 114: Henvendelse af 06/05-24 fra De Samvirkende Købmænd (DSK) om et katalog med forslag, der kan styrke detailhandelen i landdistrikterne

Infrastruktur handler naturligvis om offentlig transport, men det handler også om alt muligt

andet. Det handler f.eks. også om adgangen til internet og mobildækning og mulighederne for

at forbedre ejendomsmassen og gøre den grønnere

–

herunder også erhvervsbygninger,

butikker og lignende.

Købmanden kan spille en endnu stærkere rolle som det lokale omdrejningspunkt

Denne slags skal man prioritere, hvis man ønsker at udvikle de danske landdistrikter. Og det

kan man gøre på flere måder. Den oplagte er naturligvis finansiering

–

men man kan også

kigge i andre retninger, hvor købmanden måske kunne hjælpe udviklingen på vej:

Der har i årevis været et velkendt og godt samarbejde mellem de lokale købmænd og

fragtselskaberne om udlevering af pakker, og dagligvarehandlen supplerer apotekernes salg

af håndkøbsmedicin. Begge ting skaber især i landdistrikter en bedre tilgængelighed af visse

ydelser og varer. Og det skaber grundlag for at overveje muligheder for, om og hvordan

købmanden kan bidrage endnu mere til at holde liv i lokalsamfundet.

Men det kræver, at der tænkes lidt ud af boksen, hvis købmanden skal udfylde hullerne. F.eks.

kan man godt forestille sig flere samarbejder mellem offentlige institutioner og den lokale

dagligvarehandel. Eller en forbedring af den offentlige transport i Danmark, hvis flere private

udbydere

–

f.eks. i samarbejde med købmændene som formidlere

–

fik nemmere ved at

udbyde lokal og regional persontransport. Eller man kan forestille sig, at det blev nemmere for

små, lokale virksomheder

–

evt. i samarbejde

–

at agere som leverandør til de lokale, offentlige

institutioner.

Mulighederne er mange, og potentialet er stort for udvikling af de danske landdistrikter

–

det er en udvikling, som den lokale købmand er og bør være en naturlig del af.

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 114: Henvendelse af 06/05-24 fra De Samvirkende Købmænd (DSK) om et katalog med forslag, der kan styrke detailhandelen i landdistrikterne

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 114: Henvendelse af 06/05-24 fra De Samvirkende Købmænd (DSK) om et katalog med forslag, der kan styrke detailhandelen i landdistrikterne

Opsummering: 34 konkrete forslag

Indsatsområde nr. 1: Den lokale planlægning skal sikre liv i byerne

1. Afskaffelse eller flerårigt stop for kommunernes mulighed for udlægning af nye og udvidelser

af eksisterende aflastningsområder, så man derved også undgår, at der udlægges alt for

store dagligvarebutikker uden for bymidterne.

Skærpelse af Plan- og Landdistriktstyrelsens administration af kommunernes planlægning

med et skærpet fokus på en

kvalitativ vurdering af de analyser, der ligger til grund for

kommunernes planlægning.

Udvidelse af definitionen af hvilke plansager, der har ”national interesse”.

Der skal generelt sikres ro om planlovens detailhandelsbestemmelser for at fjerne

usikkerheder fra planlægning og udvikling af dagligvarehandlen.

Indsatsområde nr. 2: Bedre adgang til finansiering

5. Serviceeftersyn af realkreditinstitutternes praksis

med at værdiansætte ejendomme til

dagligvarehandel ud fra deres alternative anvendelse.

Tilpasning af værdiansættelsesbekendtgørelsen, så butikker med lav husleje

–

f.eks. pga.

borgerfinansiering

–

ikke værdiansættes kunstigt lavt.

Statsgaranti skal sikre realitetsbehandling af låneansøgninger til etablering af virksomheder i

hele landet.

Fortsættelse af puljen til støtte til etablering og udvikling af borgerdrevne dagligvarebutikker i

landdistrikter i perioden 2025-2027.

Indførelse af en mulighed for equity crowdfunding for anpartsselskaber

–

altså en mulighed

for udbud af anparter til offentligheden.

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 114: Henvendelse af 06/05-24 fra De Samvirkende Købmænd (DSK) om et katalog med forslag, der kan styrke detailhandelen i landdistrikterne

34 konkrete forslag (fortsat)

Indsatsområde nr. 3: Gør op med den skæve konkurrence

10. Nedsættelse af en ekspertgruppe, der skal udarbejde en model for fødevaremoms i Danmark.

11. Afskaffelse eller reduktion af punktafgifterne på særlige grænsehandelsfølsomme varer.

12. Den danske regering bør iværksætte en politisk prioriteret indsats

for at få stoppet den tyske

særbehandling af skandinaviske kunder, når det kommer til opkrævning af tysk dåsepant.

13.

Myndighedsindsatsen for bekæmpelse af ulovlig import / illegalt salg bør intensiveres, og

strafferammen for denne slags kriminalitet bør øges.

14.

Rammerne for frivillige kæder skal gøres mere smidige, så de frivillige kæder får nemmere

ved at samarbejde om f.eks. markedsføring, webshops m.m.

Indsatsområde nr. 4: Samspillet mellem myndigheder, forsyningsselskaber og det lokale

erhvervsliv skal være bedre

15. Udvidet informations- og oplysningspligt til myndigheder, forsyningsselskaber m.m. i

forbindelse med offentlige arbejder som f.eks. vejarbejde, større byggerier, renoveringer m.m.

16. Krav om øget inddragelse af lokale, berørte virksomheder i forbindelse med den konkrete

planlægning af offentlige arbejder, der kan få forstyrrende virkning på virksomhederne.

17. Udvidede muligheder for kompensation til virksomheder, der generes af vejarbejder og

lignende.

18. Indførelse af bedre muligheder og bedre praksis for, at der ved omlægning af trafik kan

skiltes direkte til de berørte butikker ved navns nævnelse.

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 114: Henvendelse af 06/05-24 fra De Samvirkende Købmænd (DSK) om et katalog med forslag, der kan styrke detailhandelen i landdistrikterne

34 konkrete forslag (fortsat)

Indsatsområde nr. 5: Gør det nemmere for købmanden at samle folk

19. Indførelse af en undtagelse i reglerne om lejlighedstilladelser, så det bliver muligt for den

lokale købmand at afholde f.eks. op til fem årlige, udendørs arrangementer med servering af

øl og vin

–

f.eks. en markedsdag, sommerfest eller lignende

–

uden at der hver gang skal

indhentes lejlighedstilladelse hertil.

20. Reservation af finanslovsmidler til en tilpasset fortsættelse af forsøgsordningen for frie

bymidter allerede fra 2028, når ordningen ophører, så der undgås en ”stop-and-go”-situation.

Derfor bør evalueringen af ordningen også allerede nu aftales.

Indsatsområde nr. 6: Giv det lokale arbejdsmarked et boost

21. Den danske regering bør arbejde

for en afskaffelse af EU’s totimersregel

for ungarbejdere, så

den enkelte butik får lettere ved at ansætte ungarbejdere mere fleksibelt

22. Etablering af en arbejdsgruppe, der skal se på, hvordan reglerne for ansættelse af

ungarbejdere kan gøres mere smidige og fleksible, og hvordan unges fritidsarbejde kan

styrkes og opmuntres. Dette kan evt. ske i samarbejde med kommunerne og skolevæsenet.

23. Gennemgang af reglerne for ansættelse af fleksjobbere og lignende med henblik på, at

reglerne skal være mere overskuelige, så denne slags ansættelser bliver mere attraktive og

mindre byrdefulde for den enkelte købmand.

24. Afskaffelse af G-dagene.

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 114: Henvendelse af 06/05-24 fra De Samvirkende Købmænd (DSK) om et katalog med forslag, der kan styrke detailhandelen i landdistrikterne

34 konkrete forslag (fortsat)

Indsatsområde nr. 7: Ryd op i de regler, der spænder ben i dagligdagen

25. Oprydning i fødevarelovgivningen, så reglerne i højere grad afspejler købmændenes faktiske

dagligdag. DSK har tidligere samlet en række forslag til, hvordan dette præcist kan gøres.

26. Justering af kontantpligten, så det bliver muligt for købmanden at afvise at tage imod

kontanter i tidsrummet 18.00 til 08.00.

27. Forenkling af reglerne for salg af håndkøbsmedicin f.eks. ved en afskaffelse af reglen om, at

salg af håndkøbsmedicin er forbundet med et krav om et basissortiment.

28. Indførelse af et generelt byrdestop og en målsætning om at reducere erhvervslivets

administrative byrder med 25 pct.

29. Skabelse af en politisk kultur med større tilbageholdenhed f.eks. gennem etablering af et

uafhængigt lovråd, der kan vurdere kvaliteten af og byrderne ved nye regler og ved at

arbejde for en bedre og mere systematisk evalueringskultur i den offentlige sektor. Alle

lovforslag skal i dag konsekvensvurderes, men mange konsekvensvurderinger kan ikke

genkendes blandt fagfolk eller ude hos den berørte købmand.

Indsatsområde nr. 8: Samfundets lokale funktioner og infrastruktur bør prioriteres højere

30. Udarbejdelse af en særlig handleplan for kommunernes og statens opretholdelse og

udvikling af lokale samfundsinstitutioner som f.eks. skoler, daginstitutioner m.m.

31. Bredbåndspuljen bør udvides og styrkes

–

eller gentænkes.

32. Udarbejdelse af et best practice-katalog med forslag til og beskrivelse af muligheder for,

hvordan kommunerne og andre offentlige myndigheder kan styrke deres lokale

tilstedeværelse i samarbejde med lokale virksomheder som f.eks. den lokale købmand.

33. Udvikling af en mere holdbar finansieringsmodel for den offentlige transport også i

yderområder suppleret med en liberalisering af reglerne for persontransport.

34.

Den offentlige sektor bør i langt højere grad end i dag tilrettelægge udbud så mindre og

lokale virksomheder

–

evt. i samarbejder

–

kan byde.

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 114: Henvendelse af 06/05-24 fra De Samvirkende Købmænd (DSK) om et katalog med forslag, der kan styrke detailhandelen i landdistrikterne

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 114: Henvendelse af 06/05-24 fra De Samvirkende Købmænd (DSK) om et katalog med forslag, der kan styrke detailhandelen i landdistrikterne

De Samvirkende Købmænd har eksisteret i over 100 år som

brancheorganisation for Danmarks selvstændige købmænd.

Vi repræsenterer i dag over 1.500 supermarkeder, discountbutikker,

nærbutikker og convenience-butikker i Danmark.