ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 109: Til udvalgets orientering den underretning om kompenserende foranstaltninger i forbindelse med tilpasning af Testcenter Høvsøre, der er sendt til Europa-Kommissionen i medfør af habitatdirektivets artikel 6, stk. 4., fra ministeren for byer og landdistrikter

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2023-24
ULØ Alm.del Bilag 109
Offentligt

Basisanalyse 2022-27

Udgiver: Miljøstyrelsen

Redaktion:

Miljøstyrelsen Midtjylland

Forsidefoto:

Nissum Fjord og Fjandø set mod nordøst

Fotograf: Miljøstyrelsen Midtjylland

ISBN: 978-87-7038-806-1

Baggrundskort: © Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering

Basisanalyse 2022-27

Indhold

Natura 2000-basisanalyse (planperiode 2022-2027) ............................................................ 4

1.1 Basisanalysens indhold .................................................................................................... 4

1.2 Natura 2000-planprocessen ............................................................................................. 5

1.3 Udpegningsgrundlag ........................................................................................................ 5

1.4 Naturtilstandssystem ........................................................................................................ 6

1.5 Datagrundlaget ................................................................................................................. 7

1.5.1

Særligt om arter ................................................................................................. 8

1.6 Foreløbig vurdering af områdets trusler ........................................................................... 9

Nissum Fjord ..........................................................................................................................10

2.1 Områdebeskrivelse .........................................................................................................11

2.2 Udpegningsgrundlag for Natura 2000-området ...............................................................12

2.3 Opsummering ..................................................................................................................13

Områdets naturtyper .............................................................................................................14

3.1 Områdets terrestriske natur .............................................................................................15

3.1.1

Lysåbne terrestriske naturtyper .........................................................................17

3.1.2

Skovnaturtyper ..................................................................................................35

3.2 Områdets sø-natur ..........................................................................................................43

3.2.1

Søer under 5 ha ................................................................................................43

3.2.2

Foreløbig vurdering af negative påvirkninger (trusler mod

naturtilstanden) .................................................................................................44

3.2.3

Søer over 5 ha ..................................................................................................45

3.3 Områdets vandløbsnatur .................................................................................................46

3.4 Områdets marine natur ...................................................................................................47

3.4.1

Foreløbig vurdering af negative påvirkninger (trusler mod

naturtilstanden) .................................................................................................47

Områdets habitatarter ...........................................................................................................51

Områdets fuglearter ..............................................................................................................56

5.1 Ynglefugle .......................................................................................................................56

5.2 Trækfugle ........................................................................................................................69

Indsatser i området ................................................................................................................77

6.1 Indsatser på marine arealer.............................................................................................79

6.2 Indsatser i vandplaner .....................................................................................................79

Litteratur .................................................................................................................................80

7.1 Anvendte EU-direktiver, love og bekendtgørelser ...........................................................80

7.2 Anvendt faglitteratur ........................................................................................................80

Bilag 1 .....................................................................................................................................83

Bilag 2 .....................................................................................................................................84

Basisanalyse 2022-27

1. Natura 2000-basisanalyse

(planperiode 2022-2027)

EU’s Natura 2000-direktiver (fuglebeskyttelsesdirektivet og habitatdirektivet) forpligter Danmark til

at gøre den nødvendige indsats for at sikre eller genoprette en række sjældne, truede eller

karakteristiske naturtyper og arter af europæisk betydning.

Danmark har valgt at gøre dette ved en systematisk og tilbagevendende Natura 2000-planlægning,

der på grundlag af direktivforpligtelsen og den nationale naturovervågning for 6-årige planperioder

(dog 12-årige for skovbevoksede fredskovpligtige arealer) prioriterer den krævede indsats.

Planperioden 2022-27 dækker også de fredsskovspligtige arealer. På det akvatiske område bygger

indsatsen i vid udstrækning på den, der fremgår af vandområdeplanerne, som har til formål at

forbedre vandmiljøet i retning af god økologisk tilstand. Dette vil samtidig tilvejebringe forbedringer i

vandkvaliteten og fysiske forhold i vandløb (fx fjernelse af spærringer), som er nødvendig for at

opnå god naturtilstand for de vandområder, der også er udpeget som Natura 2000-områder.

Natura 2000-planlægningen sker efter reglerne i miljømålsloven og skovloven med tilhørende

bekendtgørelser. En Natura 2000-plan består af mål for naturtilstanden i Natura 2000-området og

et indsatsprogram. Indsatsprogrammet for det enkelte Natura 2000-område udarbejdes på

baggrund af en basisanalyse og foreliggende overvågningsdata.

Basisanalysen, som præsenterer datagrundlaget, skal indeholde følgende elementer:



Kortlægning af habitatnaturtyper og levesteder for arter, som områderne er udpeget for.



Vurdering af tilstand og foreløbig vurdering af trusler.



Et resumé, som på kortbilag angiver beliggenheden af de kortlagte arealer og tilstanden.

Der er udpeget 269 habitatområder og 124 fuglebeskyttelsesområder i Danmark.

Fuglebeskyttelses- og habitatområder kan være sammenfaldende eller ligge i umiddelbar

tilknytning til hinanden, hvorfor der i alt er 257 Natura 2000-områder i Danmark.

1.1

Basisanalysens indhold

Basisanalysen er grundlaget for målfastsættelse og indsatsprogram i Natura 2000-planen for de

enkelte, udpegede Natura 2000-områder. Basisanalysen fokuserer på Natura 2000-forpligtelser og

dermed på de arter og naturtyper, som området er udpeget for at beskytte.

Basisanalysen er udarbejdet på grundlag af de nationalt indsamlede og kvalitetssikrede data, der

indhentes gennem det nationale overvågningsprogram for vand og natur - NOVANA. Data er

offentligt tilgængelige på Danmarks Miljøportal. Miljøstyrelsen har i årene 2016-19 gennemført en

fornyet kortlægning af de enkelte habitatnaturtyper og visse arters levesteder, og data herfra udgør

sammen med andre data fra NOVANA-overvågningen omdrejningspunktet for basisanalysen.

For de marine naturtypers vedkommende, foretages der som udgangspunkt én kortlægning af

udbredelsen af naturtypen. Områderne overvåges dog løbende i NOVANA-programmet.

Natura 2000-planlægningen 2022-27 vedrører både de arealer, der er omfattet af miljømålsloven

og de arealer, der er omfattet af skovloven.

Basisanalysen, som er udarbejdet inden afslutning af anden planperiode for Natura 2000-planen

Basisanalyse 2022-27

(2016-2021), vil for hvert område indeholde en status for indsatser i første planperiode (2010-2015)

og den del af anden planperiode (2016-2021), der er gået. Status bygger primært på tilgængelig

viden om tilsagn om tilskud efter landdistriktsstøtteordningerne og godkendte EU-projekter (LIFE).

1.2

Natura 2000-planprocessen

Planprocessen for de statslige Natura 2000-planer er fastsat i miljømålsloven og i bekendtgørelse

om Natura 2000-skovplanlægning.

Natura 2000-planen udarbejdes efter forudgående drøftelse med de berørte statslige, kommunale

og regionale myndigheder og med inddragelse af nationalparkbestyrelser, foreninger,

organisationer og lodsejere, som har en væsentlig interesse i planen. De tværgående, overordnede

drøftelser foregår på nationalt niveau. På regionalt niveau præsenterer Miljøstyrelsen de relevante

basisanalyser, og et muligt planindhold drøftes. Basisanalyserne offentliggøres senest samtidig

med, at drøftelser med de berørte interessenter indledes.

Forslag til Natura 2000-planer for 2022-2027 skal offentliggøres senest 1 år efter offentliggørelsen

af basisanalyserne. Planforslagene sendes herefter i mindst 12 ugers offentlig høring, hvorefter de

endelige planer udgives. Der gælder særlige høringsregler, hvis det offentliggjorte planforslag

ændres væsentligt.

1.3

Udpegningsgrundlag

For hvert Natura 2000-område findes et udpegningsgrundlag, der ud fra de af EU fastsatte regler

rummer væsentlige forekomster af arter og naturtyper, der er omfattet af naturdirektiverne. For

disse dyr, fugle, planter og naturtyper er der inden for de udpegede Natura 2000-områder en særlig

forpligtelse. Det er de arter og naturtyper, der er på områdernes udpegningsgrundlag, som

behandles i denne basisanalyse. Indsatsen for Natura 2000-områdets udpegede naturtyper og arter

vil dog i mange tilfælde betyde, at forholdene også forbedres for en lang række både almindelige,

sjældne og rødlistede arter, der findes inden for området, men som ikke er grundlag for områdets

udpegning som Natura 2000-område.

Naturen er dynamisk, og nogle arter og naturtyper indvandrer til nye områder, mens andre af

naturlige grunde forsvinder fra områder, hvor de tidligere var kendt. Endvidere forbedres

vidensgrundlaget om arternes og naturtypernes forekomst inden for områderne yderligere i

forbindelse med systematisk kortlægning, overvågning og andre undersøgelser. Derfor opdateres

udpegningsgrundlaget for de enkelte Natura 2000-områder med mellemrum. Dette vil typisk ske

hvert 6. år forud for udarbejdelse af nye statslige Natura 2000-basisanalyser og Natura 2000-

planer. Miljøstyrelsen har i 2019 haft opdateret udpegningsgrundlag for såvel

fuglebeskyttelsesområderne som habitatområderne i offentlig høring.

Basisanalyserne er udarbejdet på baggrund af det opdaterede udpegningsgrundlag.

Udpegningsgrundlaget er opdateret i perioden 2018-2021. Opdateringen er sket på baggrund af

dokumenteret og kvalitetssikret data indsamlet i det nationale overvågningsprogram NOVANA. Det

opdaterede udpegningsgrundlag består af de arter, fugle og naturtyper, der findes i væsentlig

forekomst i området. I forbindelse med opdateringen er en række arter, fugle og naturtyper hhv.

tilføjet og udtaget fra udpegningsgrundlaget. I forhold til ændringer i udpegningsgrundlaget skal de

ny tilføjede arter, fugle og naturtyper beskyttes. De arter, fugle og naturtyper, der udtages, skal

også beskyttes, indtil EU-Kommissionen har accepteret det opdaterede udpegningsgrundlag. Det

vil sige, at det nuværende udpegningsgrundlag både indeholder de naturtyper, arter og fugle, der

forventes udtaget fra udpegningsgrundlaget og dem, der er tilføjet.

Basisanalyse 2022-27

1.4

Naturtilstandssystem

Overvågningen og kortlægningen af naturtyperne og levesteder for arter viser, at mange af disse i

forskelligt omfang bliver påvirket af en række faktorer, som kan have betydning for naturtypernes

og levestedernes tilstand og indhold af dyre- og plantearter.

Der er ikke udviklet et tilstandsvurderingssystem for de marine naturtyper.

Vurdering af de fleste naturtypers naturtilstand bygger på et system, der inddeler forekomster af

Habitatdirektivets naturtyper i 5 tilstandsklasser, hvor I (høj) er bedst og V (dårlig) er værst.

Tilstandssystemet er nærmere beskrevet i DCE Aarhus Universitets faglige rapport ”Vurdering af

naturtilstand”, der indgår i Bekendtgørelse om klassificering og fastsættelse af mål for

naturtilstanden i internationale naturbeskyttelsesområder. Som led i beregningen af tilstanden

beregnes både et artsindeks, baseret på indholdet af plantearter i en cirkel med radius på 5 m, og

et strukturindeks, der i de lysåbne naturtyper er baseret på vegetationshøjden, opvækst af

vedplanter, forekomst af drængrøfter m.m. Artsindeks for søer er beregnet ud fra alle fundne arter i

både rørsump og sø.

Struktur- og artsindeks for den enkelte naturtype vægtes sammen til naturtypens tilstandsklasse på

arealet. Et højt strukturindeks kombineret med et lavt artsindeks viser, at naturarealet har

forudsætninger for et højt naturindhold, men at artspotentialet endnu ikke er til stede. Et højt

artsindeks kombineret med et lavt strukturindeks kan anvendes som et redskab til at lokalisere

artsrige forekomster med højt artspotentiale (eller potentiale for høj naturtilstand, men med stort

behov for pleje eller anden indsats).

Tilstandsklasser for naturtyper

Kortlægningen af de lysåbne naturtyper og levestederne i habitatområderne gentages med 6 års

mellemrum. Skovnaturtyper med fredskovspligt kortlægges med 12 års mellemrum. Kortlægningen

af de små søer er foregået løbende siden 2007. Der er således gennemført tre kortlægninger af de

fleste terrestriske, lysåbne naturtyper og to kortlægninger af skovnaturtyperne.

Natura 2000-områdernes lysåbne, terrestriske naturtyper blev første gang systematisk kortlagt i

2004-06. Her blev 23 lysåbne naturtyper kortlagt. De 10 skovnaturtyper blev kortlagt første gang i

2005-12. I 2010-12 blev de 23 lysåbne naturtyper genkortlagt. Yderligere 10 lysåbne terrestriske

naturtyper blev inddraget i kortlægningen. De 10 skovnaturtyper og alle 34 lysåbne naturtyper er

genkortlagt i perioden 2016-19. I 2018 blev Natura 2000-områdernes områdegrænser justeret, og

der blev udpeget en række nye områder. I 2019 blev der gennemført en første kortlægning af de

nye arealer.

Den nye kortlægning af de lysåbne naturtyper og skovnaturtyperne er mere detaljeret og giver

dermed et mere finmasket billede af områdets habitatnatur. En sammenligning af resultaterne fra

kortlægningerne kan derfor vise udsving, både i antallet af naturtyper, deres arealer og deres

Basisanalyse 2022-27

tilstand, som er et resultat af denne større detaljeringsgrad samt mindre metodemæssige

ændringer i kortlægningen. For hvert Natura 2000-område er udsving i kortlagt naturareal og

beregnet naturtilstand vist og kommenteret. Det er vigtigt at være opmærksom på, at kortlægningen

er et øjebliksbillede, og kan være påvirket af fx årstidsvariation som den meget tørre sommer i

2018, og at ændringer i fx hydrologiske forhold eller tilgroning kan have betydning for hvilke arter,

der registreres i området. Naturen er langsom og stabile forbedringer af tilstanden kan tage lang tid,

fx er plejekrævende naturtyper afhængig af vedvarende pleje.

Lige som for de lysåbne habitatnaturtyper og de mindre søer er der udviklet systemer for at kunne

beregne tilstanden af levesteder for en række arter. Det drejer sig om arterne klokkefrø, stor

vandsalamander og eremit samt 16 arter af ynglefugle.

Systemet inddeler arternes levested i 5 tilstandsklasser, som beskrevet under naturtypernes

tilstandssystem. Beregningen af tilstanden er baseret på en række nøglefaktorer, der er specielt

vigtige for, at levestederne kan fungere optimalt for de pågældende arter. Se de tekniske

anvisninger til kortlægning af levesteder for klokkefrø, stor vandsalamander, eremit og ynglefugle.

For arter og naturtyper uden et bekendtgørelsesfastsat naturtilstandssystem vil udviklingen i

naturtilstanden blive beskrevet på grundlag af betydende naturparametre. Det kan fx være

parametre som bestandstal, udbredelse og forekomst af sårbare arter, store træer, eutrofiering eller

tilsvarende, hvor der er indsamlet ensartede landsdækkende data. Miljøstyrelsen vurderer på den

baggrund, om der er tale om fremgang, tilbagegang eller stabil tilstand. En stabil tilstand eller

fremgang anses for at være i overensstemmelse med direktivforpligtigelsen om at sikre eller

genoprette en række sjældne, truede eller karakteristiske naturtyper og arter af europæisk

betydning.

1.5

Datagrundlaget

I hver enkelt basisanalyse præsenteres aktuelle overvågningsdata for naturtyper og arter, der er

medtaget på det pågældende Natura 2000-områdes udpegningsgrundlag. Naturtyper, arter og/eller

fugle, der forventes udtaget fra udpegningsgrundlaget, er ikke behandlet i basisanalysen.

Data, der anvendes og præsenteres i basisanalyserne, er ensartede, kvalitetssikrede og

landsdækkende data, der er offentligt tilgængelige. Det vil i helt overvejende grad dreje sig om data

indsamlet og kvalitetssikret i forbindelse med gennemførelse af det statslige overvågningsprogram -

NOVANA. Den konkrete, praktiske gennemførelse af overvågningen og efterfølgende

databehandling for de enkelte arter og naturtyper er beskrevet i de tekniske anvisninger, som kan

findes på DCE Aarhus Universitets hjemmeside og for arternes vedkommende i de årlige

NOVANA-rapporter.

De fleste data stammer fra den terrestriske del af overvågningsprogrammet, men derudover

inddrages data indsamlet i de øvrige NOVANA delprogrammer, fx kortlægning og

tilstandsvurderinger i søer, kortlægning af marine naturtyper og vandløb samt artsdata fra de

akvatiske overvågningsprogrammer i NOVANA fx data til belysning af forekomst af lampretter, fisk,

insekter og havpattedyr.

Naturtype- og artsdata, der anvendes i basisanalyserne, kan findes på Miljøministeriets

MiljøGIS

Danmarks Naturdata.

Overvågning og kortlægning af naturtyper, arter og fugle er i NOVANA-programmet foretaget

gennem hele overvågningsperioden, og er gennemført på forskellige tidspunkter og med forskellige

intervaller.

Den marine habitatnatur er kortlagt i perioden 2011-2018. Miljøstyrelsen er fortsat i gang med

Basisanalyse 2022-27

kortlægning af udbredelsen af de marine naturtyper, hvor der hidtil har været særligt fokus på rev,

boblerev og sandbanke. De marine naturtyper kortlægges først ved en geologisk akustisk

kortlægning af området. Dette gøres ved, at der indsamles sejldata i området med såkaldt sidescan

sonar, som giver et billede af havbundens ruhed, dette er sammenholdt med ortofoto, satellitfotos

samt tidligere data fra geologiske boringer og andre sejldata. Efterfølgende er den geologiske

kortlægning verificeret med videoundersøgelser på udvalgte lokaliteter og evt. dykker, hvor flora og

fauna samtidig registreres og sammenholdes med evt. tidligere data fra NOVANA.

Grænserne for en hel række terrestriske Natura 2000-områder er justeret i 2018. For at kunne

præsentere en fuldt dækkende kortlægning af også de nye arealer (ca. 31.000 ha) er der

gennemført en supplerende kortlægning af naturtyperne, levesteder for arter og fugle samt

overvågning af ynglefugle i de nye områder og udvidelserne i 2019.

Der findes andre data om naturen i Natura 2000-områderne. Disse er dog ikke tilstrækkeligt

ensartede og landsdækkende til, at Miljøstyrelsen har inddraget dem i de statslige basisanalyser,

som blandt andet skal danne grundlag for en national prioritering af indsatsen i 3. planperiode

(2022-2027). Mange af disse data vil med fordel kunne indgå i senere faser af planlægningen, ikke

mindst i forbindelse med fastsættelse af konkrete forvaltningstiltag.

1.5.1

Særligt om arter

I basisanalysen præsenteres data om arter, der indgår i udpegningsgrundlaget for området, og som

dermed er en del af Natura 2000-forpligtelsen.

For en række arter er der i de terrestriske overvågningsprogrammer indsamlet data til belysning af

deres forekomst og udbredelse især i men også i et vist omfang udenfor Natura 2000-områderne.

For en række arter medtages og præsenteres der artsdata fra de akvatiske

overvågningsprogrammer under NOVANA. Der inddrages således data fra vandløbs-, sø- og den

marine overvågning i forbindelse med vurdering af relevante arters forekomst inden for de

udpegede Natura 2000-områder.

Fuglenes udbredelse, antal og bestandsudvikling beskrives på baggrund af data indsamlet og

kvalitetssikret i forbindelse med gennemførelse af NOVANA-programmerne i perioden. Princippet

for overvågning af både ynglefugle og trækfugle er, at alle arter, som indgår i et eller flere Natura

2000-områders udpegningsgrundlag overvåges i de områder, hvor de indgår i områdernes

udpegningsgrundlag. Overvågningen er tidligere gennemført med forskellige frekvenser, men med

udarbejdelse af en nyt overvågningsprogram gældende fra 2017, vil der som udgangspunkt

fremadrettet blive gennemført overvågning af yngle- og trækfuglene hvert andet år - for enkelte

arter dog hvert tredje år. Overvågningsdata til vurdering af fuglenes forekomst er for ynglefuglenes

vedkommende helt overvejende indsamlet af Miljøstyrelsen. For trækfuglene er de data, der

præsenteres for perioden 2010-2017, indsamlet og bearbejdet af DCE Aarhus Universitet. For

nogle få af de sjældne ynglefugle suppleres der med data fra Dansk Ornitologisk Forening. Disse

data kvalitetssikres af Miljøstyrelsen og er efterfølgende anvendt i forbindelse med udarbejdelse af

basisanalyserne.

For fuglearterne på Natura 2000-områdernes udpegningsgrundlag er resultaterne fra NOVANA-

programmet beskrevet i de videnskabelige rapporter fra DCE Aarhus Universitet.

For 16 af de mest truede danske ynglefugle er der – i lighed med tidligere – desuden sket en

kortlægning af de pågældende arters levesteder i de områder, hvor de pågældende arter indgår i

fuglebeskyttelsesområdernes udpegningsgrundlag.

Overvågnings- og kortlægningsmetoderne for de enkelte fuglearter er beskrevet i de tekniske

anvisninger for NOVANA-programmet.

Basisanalyse 2022-27

1.6

Foreløbig vurdering af områdets trusler

Basisanalysen indeholder en foreløbig vurdering af de trusler, der kan forvaltes på i det enkelte

område og for hver enkelt art/naturtype. Der er andre og typisk mere diffuse forhold, som kan have

en negativ betydning for naturtilstanden. Disse forhold bliver i NOVANA-programmet overvåget

indirekte via forekomsten af plantearter, der er sårbare, henholdsvis robuste, overfor

næringsstoffer, udtørring, jordbrugsmæssig drift eller klimaændring. Tilsvarende kan prædation kun

undtagelsesvist måles direkte.

Vurdering af betydningen af forstyrrelser af arter bygger i udgangspunktet på de vurderinger, som

DCE Aarhus Universitet udarbejdede, da forstyrrelser og behov for justeringer af vildtreservaternes

geografiske afgrænsning og adgangsforhold blev vurderet i 2013.

Havterne yngler jævnligt i området på Fjandø. Foto: Frits Rost

Basisanalyse 2022-27

2. Nissum Fjord

Kortet viser Natura 2000-områdets afgrænsning. Natura 2000-område N65 Nissum Fjord består af habitatområde H58

Nissum Fjord (vandret grøn skravering) og fuglebeskyttelsesområde F38 Nissum Fjord (lodret orange skravering).

Basisanalyse 2022-27

2.1

Områdebeskrivelse

Natura 2000-området nr. N65 Nissum Fjord har et samlet areal på 11.061 ha. hvoraf de 6.313 ha er

selve Nissum Fjord og 250 ha er vandflade i de store søer. Området er afgrænset som vist på

kortet. Natura 2000-området er udpeget som habitatområde nr. H58 Nissum Fjord og

fuglebeskyttelsesområde nr. F38 Nissum Fjord.

Kun ca. 3% af arealet er statsejet, hvilket svarer til ca. 10% af landarealet. Området ligger i Lemvig

og Holstebro Kommune og inden for vandområdedistrikt Jylland og Fyn.

Dette Natura 2000-område er specielt udpeget for at beskytte Nissum Fjord og de

store forekomster af vandfugle herunder en række arter af svaner, gæs, ænder og vadefugle samt

naturtyperne strandeng og kystnære naturtyper som havtornklit og området er primært

karakteriseret ved de store lysåbne arealer med disse naturtyper. Nissum Fjord rummer mere end

5% af de samlede areal af strandeng og havtornklit og desuden ca. 18 % af den marine naturtype

kystlagune og strandsøer inden for Natura 2000-områderne i den marin atlantiske region. Af arter i

området bør nævnes bæver som er ny på områdets udpegningsgrundlag. Der findes store

mængder af rastende trækfugle som bram- og kortnæbbet gås i området, og der yngler en stor

bestand af rørskovstilknyttede arter som rørdrum og rørhøg og til dels blåhals.

Nissum Fjord ligger som en lavvandet brakvandslagune bag den smalle klittange, Bøvling Klit.

Fjorden er opdelt i tre bassiner, Ydre Fjorde (Ydre Fjord og Bøvling Fjord), Mellemfjord og Felsted

Kog, der afviger i økologiske kår og biologi. Især Bøvling Fjord har en meget svingende

vandstand, der påvirkes kraftigt af vindens retning og styrke. Ved Thorsminde har Nissum Fjord

forbindelse til Nordsøen via en afvandingssluse. De lavtliggende områder på tangen nord og syd for

Thorsminde fremtræder i dag som en mosaik af saltpåvirkede græsningsarealer, høslet-arealer

samt ubenyttede områder, der henligger med højt græs, rørskov eller strandrørsump. Langs

fjordens nord- og østside findes rørsump og strandrørsump i varierende bredde. Indfjorden og

Felsted Kog er omgivet af udstrakte rørskove. Spredt på tangen findes mindre partier med klitnatur.

Mere samlet klitnatur findes mellem Nørre Fjand og Felsted Odde. Syd for Bøvlingbjerg ligger fire

større søer, Indfjorden, Tangsø, Byn og Søndersund omgivet af ferske enge og rørsump. Arterne i

søerne er i tilbagegang, men de fire søer huser i danske sammenhænge stadig en meget artsrig

undervandsflora med mellem 22 og 37 registrerede undervandsplanter. Specielt Byn har en unik og

meget beskyttelsesværdig undervandsvegetation, hvor nogle af Danmarks mest sjældne

undervandsplanter fra den danske rødliste er registreret.

Nissum Fjords beliggenhed på trækruten langs Vestkysten betyder, at en lang række fuglearter

benytter fjorden som rasteplads. De mest synlige er knopsvane, bramgås og kortnæbbet gås, der

forår og efterår kan ses raste i store antal på engene i området og de bruger i perioder fjorden som

overnatningsplads. På vandfladen er der periodisk store antal ænder, herunder især krikand og i

noget mindre omfang pibeand, spidsand og stor skallesluger. I de lavvandede områder, herunder

primært Bøvling Fjord og på strandengene ved Bøvling og ved Gørding på østsiden af Felsted Kog

ses mængder af rastende vadefugle især i træktiden. Talrigest er lille kobbersneppe og hjejle. Efter

at græsningen er genoptaget på Gørdingdæmningen er dette engområde ved udløbet af Storåen

blevet et meget værdifuldt område for vadefugle, herunder også områdets eneste yngleplads for

brushane. Fjandø er i visse år en meget vigtig yngleplads for kolonirugende arter som klyde, split-,

hav- og fjordterne og en vigtig foruragerings- og rasteplads for lysbuget knortegås i vinterhalvåret.

Forekomsten af ynglefugle er dog meget afhængig af om der er rovdyr på øen. Rundt langs hele

fjorden vokser der meget store områder med rørskov og dette favoriserer arter som rørdrum og

rørhøg og en nytilkommet ynglefugl som blåhals ses i stigende omfang. På de dyrkede arealer

primært syd for fjorden ses hvert forår pomeransfugle, der i nogle dage raster før de trækker videre

mod de nordskandinaviske ynglepladser.

Nissum Fjord og Indfjorden er beskyttet som vildreservat, som har til formål at sikre området som

Basisanalyse 2022-27

raste-, fouragerings-og yngleområde for vandfugle. Reservatbestemmelserne sætter

begrænsninger for jagt, motorbådssejlads, brætsejlads og færdsel i visse områder og perioder af

året. Indenfor natura 2000-området er der fire fredede områder. Det drejer sig

om landskabsmæssige fredninger, beskyttelse mod yderligere afvanding og beskyttelse af

arkæologiske værdier.

2.2

Udpegningsgrundlag for Natura 2000-området

Hvert Natura 2000-område er udpeget for at beskytte bestemte arter og/eller naturtyper, der er

sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene. Disse udgør områdets udpegningsgrundlag.

Nedenfor ses de naturtyper og/eller arter, der udgør dette Natura 2000-områdes

udpegningsgrundlag. Udpegningsgrundlaget indeholder både de arter, naturtyper og fugle, der

forventes udtaget fra udpegningsgrundlaget og dem, der er tilføjet, jf. processen med opdatering af

udpegningsgrundlaget gennemført i perioden 2018-2021.

Udpegningsgrundlaget er opdelt efter de habitat- og/eller fuglebeskyttelsesområder, som Natura

2000-området består af. Hver habitatnaturtype og -art har en talkode, der er angivet i parentes (jf.

habitatdirektivets bilag 1 og 2). Derudover er det angivet med *, om der er tale om en prioriteret

naturtype jf.

habitatdirektivet.

For fuglearterne er det angivet, hvorvidt der er tale om ynglefugle (Y)

eller trækfugle (T).

Udpegningsgrundlag for Habitatområde nr. 58

Naturtyper:

Lagune* (1150)

Enårig strandengsvegetation

(1310)

Grå/grøn klit* (2130)

Havtornklit (2160)

Visse-indlandsklit (2310)

Lobeliesø (3110)

Kransnålalge-sø (3140)

Vandløb (3260)

Tør hede (4030)

Tidvis våd eng (6410)

Rigkær (7230)

Skovbevokset tørvemose* (91D0)

Vandranke (1831)

Flodlampret (1099)

Laks (1106)

Odder (1355)

Strandvold med enårige planter

(1210)

Strandeng (1330)

Klithede* (2140)

Klitlavning (2190)

Græs-indlandsklit (2330)

Søbred med småurter (3130)

Næringsrig sø (3150)

Våd hede (4010)

Surt overdrev* (6230)

Hængesæk (7140)

Stilkege-krat (9190)

Elle- og askeskov* (91E0)

Bæklampret (1096)

Havlampret (1095)

Stavsild (1103)

Bæver (1337)

Arter:

Tabellen viser naturtyper og/eller arter på udpegningsgrundlag for Natura 2000-området. Tal i parentes henviser til de

talkoder, som benyttes for naturtyper og arter fra habitatdirektivets bilag 1 og 2. * angiver, at der er tale om en prioriteret

naturtype jf. habitatdirektivet.

Udpegningsgrundlaget er gennemgået i 2018-21. Strandvold med enårige planter (1210) er ikke tilstede i

habitatområde H58. Den nævnte naturtype gennemgås derfor ikke yderligere

Udpegningsgrundlag for Fuglebeskyttelsesområde nr. 38

Fugle:

Rørdrum (Y)

Knopsvane (T)

Pibesvane (T)

Sangsvane (T)

Kortnæbbet gås (T)

Bramgås (T)

Lysbuget knortegås (T)

Spidsand (T)

Pibeand (T)

Krikand (T)

Toppet skallesluger (T)

Stor skallesluger (T)

Basisanalyse 2022-27

Rørhøg (Y)

Klyde (TY)

Pomeransfugl (T)

Brushane (Y)

Dværgterne (Y)

Fjordterne (Y)

Blåhals (Y)

Plettet rørvagtel (Y)

Hvidbrystet præstekrave (Y)

Almindelig ryle (Y)

Lille Kobbersneppe (T)

Splitterne (Y)

Havterne (Y)

Ved fuglearterne er det angivet, om der er tale om ynglefugle (Y) eller trækfugle (T).

Udpegningsgrundlaget er gennemgået i 2018-21. Hvidbrystet præstekrave (Y) og dværgterne (Y) er ikke tilstede i

fuglebeskyttelsesområde F38. De nævnte fugle gennemgås derfor ikke yderligere.

2.3

Opsummering

Natura 2000-område nr. 65 Nissum Fjords terrestriske natur er primært karakteriseret ved de store

arealer med strandeng samt kystnære naturtyper som grå/grøn klit, klithede og havtornklit, men

også betydelige arealer med surt overdrev og tidvis våd eng. Derudover er der mindre arealer med

naturtyper som fx. rigkær, tør- og våd hede, der flere steder er af høj naturmæssig værdi. Området

rummer over 5% af det samlede areal af strandeng og havtornklit i den atlantiske region.

Området rummer to større søer, to store kystlaguner, heriblandt Nissum Fjord, og en række

småsøer, hvoraf en del er levesteder for fx. odder. Ved områdets store og små vandløb og

omkringliggende arealer findes desuden bestande af laks og bæver, hvoraf sidstnævnte er ny på

områdets udpegningsgrundlag.

Blandt en lang række arter i området bør desuden nævnes vandranke, som er en vestjysk

specialitet. Af trækfugle ses store mængder af rastende gæs som bram- og kortnæbbet gås, og af

ynglefugle bør nævnes en stor bestand af rørskovstilknyttede arter som rørdrum og rørhøg og

tildels blåhals. Fuglebeskyttelsesområdet rummer desuden velegnede levesteder for ynglefuglene

klyde, fjordterne og havterne.

Naturtilstanden for de lysåbne naturtyper er kun god-høj for lidt under halvdelen af det samlede

kortlagte areal. Det er især tilstanden på de store arealer med tagrørsbevokset strandeng

(strandrørsump), der trækker naturtilstanden ned samlet set. Generelt udgør dårlig hydrologi ikke

det store problem i området og der er drift på store dele af arealerne med strandeng, surt overdrev

og rigkær. De overordnede trusler mod de lysåbne naturtyper i området er tilgroning i høj

vegetation, vedplanter og invasive arter (især rynket rose og bjerg/klit-fyr).

Når det gælder skovene, er alle strukturparametre vurderet til at være stabile-stigende.

På Nissum Fjord er der registreret erhvervsmæssigt fiskeri med bundslæbende redskaber, hvilket

kan hindre opnåelse eller opretholdelse af gunstig bevaringsstatus for områdets marine

habitatnaturtype.

Der vurderes at være gode forudsætninger for stabile bestande af bæklampret, laks, odder og

vandranke og der vurderes ikke at være de store trusler for disse arter i området.

Der vurderes at være gode forudsætninger for lokale bestande af ynglefugle. Den helt overordnede

trussel mod ynglefuglene er risikoen for prædation fra landlevende rovdyr. For alm. ryle og

brushane er det formentlig en kombination af flere trusler, herunder også periodisk for lav

vandstand på engene.

Der vurderes at være gode forudsætninger for forekomster af rastende og fouragerende trækfugle.

De eneste trusler for trækfuglene er den forringede vandkvalitet i Nissum Fjord, der kan påvirke

fødegrundlaget for flere af arterne.

Basisanalyse 2022-27

3. Områdets naturtyper

Natura 2000-områdets indhold af habitatnaturtyper fremgår af områdets udpegningsgrundlag, der

kan ses i afsnit 2.2. I ”Danske Naturtyper i det europæiske Natura 2000-netværk” og i DCE Aarhus

Universitets NOVANA-rapporter findes en beskrivelse af de enkelte naturtyper og nogle af deres

typiske arter.

Oversigtskort over Natura 2000-området. På kortet vises områdets kortlagte habitatnaturtyper. Der er flere søer over 5

ha i området. Naturtypen kendes ikke for alle søer over 5 ha, men alle er omfattet af vandområdeplanen.

I figuren ovenfor er oversigtligt vist udstrækningen af de kortlagte habitatnaturtyper, der udgør en

del af områdets udpegningsgrundlag. Kortet viser udbredelsen af de lysåbne naturtyper,

skovnaturtyperne, vandløbsnaturtyperne og sø-naturtyperne (søer over og under 5 ha) samt de

marine naturtyper. For en mere detaljeret visning af naturtypens udbredelse henvises til

Miljøstyrelsens hjemmeside.

Basisanalyse 2022-27

3.1

Områdets terrestriske natur

I området er der ved seneste kortlægning (2016-2019) kortlagt 12 lysåbne naturtyper og 3

skovnaturtyper.

De fleste lysåbne naturtyper har været kortlagt tre gange (2004-06, 2010-12 og 2016-19) andre kun

i forbindelse med de seneste to kortlægninger. Skovnaturtyperne har været kortlagt to gange

(2005-12 og 2016-19). I grafen er første kortlægning af skov vist i søjlen for 2004-06.

I nedenstående grafer ses det samlede areal for hver naturtype i Natura 2000-området. Graferne

viser desuden den historiske udvikling i naturtypernes areal og tilstand.

For de naturtyper, hvor der er et bekendtgørelsesfastsat tilstandssystem, er naturtypernes tilstand

ligeledes angivet. Derved ses både den arealmæssige udvikling samt udviklingen i naturtypernes

tilstand. For skovene og de to lysåbne naturtyper ”urtebræmmer” og ”indlandsklipper” er der ikke

tilstandssystemer, og tilstanden vises derfor som ”ej vurderet".

Grafen viser de kortlagte terrestriske naturtypers areal. Kortlægningsperioden er angivet ved skraveringen af de enkelte

søjler og tilstandsklasserne vises med en farveskala. Første kortlægning af skovnaturtyper er vist i søjlen for 2004-06.

Basisanalyse 2022-27

Grafen viser de kortlagte terrestriske naturtypers areal. Kortlægningsperioden er angivet ved skraveringen af de enkelte

søjler og tilstandsklasserne vises med en farveskala. Første kortlægning af skovnaturtyper er vist i søjlen for 2004-06.

Grafen viser de kortlagte terrestriske naturtypers areal. Kortlægningsperioden er angivet ved skraveringen af de enkelte

søjler og tilstandsklasserne vises med en farveskala. Første kortlægning af skovnaturtyper er vist i søjlen for 2004-06.

Basisanalyse 2022-27

Grafen viser de kortlagte terrestriske naturtypers areal. Kortlægningsperioden er angivet ved skraveringen af de enkelte

søjler og tilstandsklasserne vises med en farveskala. Første kortlægning af skovnaturtyper er vist i søjlen for 2004-06.

3.1.1

Lysåbne terrestriske naturtyper

I området er kortlagt en række lysåbne, terrestriske naturtyper, og i det følgende gives en generel

beskrivelse af de enkelte typer.

Langs mere beskyttede kyster, hvor vind- og bølgeenergien er reduceret på grund af en lavere

vanddybde og læ, dannes strandengstyper præget af salttolerante græsser og urter, typisk betinget

af tidvise oversvømmelser med saltvand. Her findes den egentlige strandeng og strandrørsump

(1330) med en mere eller mindre stærk zonering.

De mere stabile klitter findes lidt væk fra den eksponerede kyst, længere inde i landet.

Vegetationstypen er afhængig af sandets kalkindhold, fugtighed og forstyrrelsesgrad. Grå/grøn klit

(2130) består af et mere eller mindre lukket plantedække med græsser, urter, mosser og laver.

Typen dækker over to undertyper, hvor den ofte artsrige grønsværsklit findes, hvor sandet er mere

kalkholdigt, mens grå klit er de mest udvaskede og sure klitter med en særlig rig mos- og lavflora.

Ved en yderligere udvaskning og stabilisering af sandet dannes klithede (2140) med dominans af

dværgbuske. Uden naturlige forstyrrelser, der holder vegetationen åben, vil klitterne gro til i mere

eller mindre åbne krat med forskellige træer og buske. På mere kalkrig bund dannes havtornklit

(2160) ofte med islæt af havtorn. Visse-indlandsklit (2310), er præget af dværgbuske og findes ofte

i mosaik med græs-indlandsklit (2330), som omfatter åben græs- eller urtevegetation, ofte med

laver, hvor sandet fortsat er synligt mellem planterne.

Hederne findes på sandede, næringsfattige jorder typisk med mordannelse. På højere liggende

arealer findes tør hede (4030) præget af dværgbuske som hedelyng, revling, tyttebær og hede-

melbærris. I lavninger findes våd hede (4010) præget af dværgbuske og/eller lave pors, ofte med

stort indslag af blåtop, klokkelyng og stedvist en rig urte-, mos- og lavflora. Surt overdrev (6230)

omfatter stedvis meget artsrige græs-urtesamfund på kalkfattig, tør bund. Naturtypen findes i

mange varianter og overgangsformer der er afhængig af jordbundsforholdene. Tidvis våd eng

(6410) et næringsfattigt græs-urte-samfund på bund, som tidvis er fugtig, våd eller oversvømmet.

På kalkrig bund udvikles artsrige samfund med arter fælles med bl.a. rigkær, mens der på kalkfattig

bund er tale om mere eller mindre fugtig mager græs-urtevegetation med færre arter. Typen danner

Basisanalyse 2022-27

ofte overgangen mellem vådbundstyper og overdrev eller hede, idet de er for fugtige til at være

overdrev og for tørre til at være mose eller kær. Hængesæk (7140) er en variabel naturtype, der

starter eller er endt som et flydende plantedække i vand, langs søer og vandløb, i forbindelse med

kildevæld eller i lavninger i kær og heder. I visse tilfælde er vandet kommet til sekundært grundet

øget vandtilførsel. I en lang årrække gynger eller synker plantesamfundet, når man går på det –

den fase kaldes hængesæk. Efterhånden kan hængesækken vokse sig så tyk på grund af

tørvedannelse, at den ikke længere gynger. På mere eller mindre kalkrig og næringsfattig bund

med konstant høj grundvandstand – typisk betinget af en opadgående grundvandsstrøm – udvikles

den ofte artsrige naturtype rigkær (7230), som særligt kan være rig på karplanter og mosser.

Inden for området er der i alt i den seneste naturtypekortlægning (2016-19) kortlagt ca. 907 ha

lysåbne naturtyper. I den forrige kortlægning af de lysåbne naturtyper (2010-12) blev

der kortlagt ca. 744 ha. Forskellen skyldes primært en mere detaljeret kortlægning af

habitatnaturtyperne i området.

Naturtilstanden for de lysåbne naturtyper er god-høj for ca. 44% af det kortlagte areal. Dette er en

lidt højere andel end i sidste kortlægningsrunde (2010-12), hvor kun ca. 28% af arealet var i god-

høj naturtilstand. Der er helt overordnet set drift i form af græsning eller høslæt på omkring 70% af

det samlede areal med lysåbne naturtyper. Der er problemer med tilgroning i vedplanter på ca. 1/4

af arealet og med tilgroning i høje urter på ca. 38% af arealet. Der er stort set ikke registreret

problemer med afvanding på områdets lavbundsnaturtyper eller med invasive arter eller påvirkning

med næringsstoffer f.eks. fra nærliggende dyrkede arealer.

Strandeng (1330) er kortlagt hele vejen rundt langs fjorden. Der er fundet en del flere arealer med

naturtypen denne gang i forhold til kortlægningen 2010-2012. Arealet er således ændret fra ca. 623

ha til nu ca. 782 ha ved den seneste kortlægning. Forskellen skyldes en justering af naturtypens

afgrænsning samt en mere detaljeret kortlægning i den seneste kortlægningsrunde. Ca. 305 ha.

(svarende til ca. 39%) er i god naturtilstand (mod ca. 23% ved kortlægningen i 2010-12), mens

resten er moderat-ringe tilstand. Den overvejende moderat-ringe tilstand skyldes, at en stor andel

af arealet er dækket af højt tagrør.

Krikand benytter områdets store vandarealer til rast og fouragering. Foto: Peter Bundgaard

Basisanalyse 2022-27

Surt overdrev (6230) er kortlagt spredt mange steder i området. Arealet på ca. 53 ha er lidt større

end ved kortlægningen 2010-2012, hvor der blev kortlagt ca. 45 ha. Forskellen skyldes primært en

mere detaljeret kortlægning i den sidste kortlægningsrunde. Næsten hele det kortlagte areal (98%)

er i god naturtilstand pga. at der er drift (afgræsning) på hele arealet og deraf kun begrænsede

problemer med tilgroning.

Tidvis våd eng (6410) er fortrinsvis fundet i den sydvestlige del af området nær Fjand. Arealet på

ca. 27 ha er noget større end ved kortlægningen 2010-2012, hvor der blev kortlagt ca. 20 ha.

Forskellen skyldes primært en mere detaljeret kortlægning i den sidste kortlægningsrunde. Næsten

hele det kortlagte areal (93%) er i god-høj naturtilstand da hovedparten af arealet er i drift og der

kun er begrænsede problemer med tilgroning og hydrologi.

Klithede (2140) er kortlagt med fem polygoner i den sydvestlige del af området. Arealet er stort set

uændret i forhold til forrige kortlægning 2010-12. Ca. 61% af det kortlagte areal er beregnet til at

være i god tilstand, mens resten er beregnet til moderat naturtilstand. Den overvejende gode

tilstand skyldes, at strukturen overordnet set er god og der kun lokalt er problemer med invasive

arter og tilgroning.

Grå/grøn klit (2130) er kortlagt med seks polygoner spredt i den sydlige og vestlige del af området.

Der er i alt kortlagt ca. 13 ha i seneste kortlægningsrunde mod ca. 17 ha ved kortlægningsrunden i

2010-12. Arealændringen skyldes bl.a., at et areal lige syd for Thorsminde denne gang er blevet

vurderet til at tilhøre naturtypen havtornklit (2160). Arealet blev i 2010-12 kortlagt som grå/grøn klit.

Desuden er der fundet nye arealer i området.

Kun ca. 29% af det kortlagte areal for naturtypen er beregnet til at være i god tilstand, mens resten

er beregnet til moderat-ringe naturtilstand. Den overvejende moderat-ringe naturtilstand skyldes

strukturelle problemer især med tilgroning i invasive arter og vedplanter.

Havtornklit (2160) er kortlagt med et enkelt areal på knap 11 ha beliggende lige syd for Thorsminde

(se under grå/grøn klit). I forrige kortlægningsrunde i 2010-12 blev der også kun kortlagt et enkelt

polygon (på ca. 12,5 ha) i det samme område. Arealændringen skyldes primært en justering af

naturtypens afgrænsning samt en mere detaljeret kortlægning i den seneste kortlægningsrunde.

Hele det kortlagte areal er i moderat naturtilstand pga. af et lavt artsindhold.

Rigkær (7230) er kortlagt med syv mindre arealer, der alle ligger i den nordøstlige del af området.

Arealet er noget større end ved kortlægningen 2010-2012, hvilket skyldes en mere detaljeret

kortlægning, hvorved der er dukket flere nye arealer op. Under forrige kortlægningsrunde i 2010-12

blev der fundet 1,6 ha med denne naturtype, og under den seneste kortlægning i 2016-19 er der

fundet 4,4 ha. Ca. 85% af det samlede kortlagte areal beregnes til at være i god-høj naturtilstand,

hvilket overvejende skyldes, at den overvejende del af arealet er i drift (afgræsning/slåning) og

således er der kun i begrænset omfang problemer med tilgroning i høj vegetation.

Basisanalyse 2022-27

Lysbuget knortegås benytter områdets store vandarealer til rast og fouragering. Foto: Frits Rost

Hængesæk (7140), der er ny på områdets udpegningsgrundlag, er kortlagt med to arealer hhv. ved

sydenden af Nissum Fjord ved Fjand og nordøst for Tangsø. Tilsammen udgør arealerne 1,4 ha.

Arealerne er fundet ifm. en mere detaljeret kortlægning 3. kortlægningsrunde. Størstedelen af

arealet er beregnet til at være i god naturtilstand, hvilket skyldes en god hydrologi og at der ikke er

konstateret invasive arter eller vedplanter i betydende omfang.

Våd hede (4010) er i den seneste runde kortlagt med et enkelt ganske lille polygon på ca. 1 ha

beliggende i den østlige del af området nær Bækmarksbro. I forrige kortlægningsrunde i 2010-12

blev der kortlagt ca. det dobbelte areal. Arealændringen skyldes primært en mere detaljeret

kortlægning i den seneste kortlægningsrunde. Hele det kortlagte areal er beregnet til at være i god

naturtilstand idet der kun er begrænsede problemer med tilgroning i høj vegetation og vedplanter.

Græs-indlandsklit (2330) er i den seneste runde kortlagt med et enkelt ganske lille polygon på 0,4

ha beliggende nær Fjand i den sydlige del af området. Arealet er uændret i forhold til det kortlagte

areal i 2010-12. Hele det kortlagte areal er beregnet til at være i ringe naturtilstand, hvilket det også

blev i sidste kortlægningsrunde. Tilstanden skyldes problemer med tilgroning i høje græsser og

urter og at artsindholdet er ringe.

Tør hede (4030) er i den seneste runde kortlagt med et enkelt ganske lille polygon på 0,2 ha

beliggende i den sydlige del af området. I sidste kortlægningsrunde i 2010-12 blev der kortlagt et

noget større areal (ca. 2 ha). Arealændringen skyldes primært en mere detaljeret kortlægning i 3.

kortlægningsrunde. Hele det kortlagte areal er beregnet til at være i moderat naturtilstand, hvilket

overvejende skyldes, at der kun er fundet meget begrænsede partier med veludviklet

hedevegetation. Manglende pleje vurderes overordnet set ikke på nuværende tidspunkt at være en

større trussel mod områdets tørre hede.

Visse-indlandsklit (2310) er i den seneste runde kortlagt med et enkelt ganske lille polygon på 0,1

ha beliggende nær Fjand i den sydlige del af området. Arealet er uændret i forhold til det kortlagte

areal i 2010-12. Hele det kortlagte areal er beregnet til at være i moderat naturtilstand, hvilket det

også blev i sidste kortlægningsrunde. Tilstanden skyldes problemer med tilgroning i høje græsser

og urter.

Naturtyperne enårig strandengsvegetation (1310) og klitlavning (2190), der ved sidste kortlægning i

2010-12 udgjorde hhv. 1,9 og 0,5 ha er ikke genfundet under den seneste kortlægningsrunde.

Basisanalyse 2022-27

3.1.1.1 Foreløbig vurdering af trusler mod naturtilstanden

Vurdering af en række væsentlige trusler har indgået konkret i kortlægning og tilstandsvurdering af

naturtyper inden for det gennemførte NOVANA-program. Der er tale om kendte og aktuelle trusler

med fokus på de forhold, som det er muligt at håndtere forvaltningsmæssigt.

Omfanget af disse trusler for dette områdes lysåbne naturtyper er vist nedenfor, og betydningen er

konkret beskrevet og vurderet. Det drejer sig om truslerne tilgroning, uhensigtsmæssig hydrologi,

direkte påvirkning fra landbrugsdrift og forekomst af invasive arter.

Tilgroning af lyskrævende naturtyper med høje urter eller vedplanter

De fleste lysåbne naturtyper er afhængige af fortsat græsning eller høslæt – oftest som et led i

ekstensiv landbrugsdrift. Ved ophør af græsning eller høslæt vil naturarealet gro til i høje urter og

vedplanter, og de lyskrævende, lavtvoksende arter, der er karakteristiske for naturtyperne, bliver

udkonkurreret.

Ved naturtypekortlægningen er dækningsgraden af forskellige strukturelementer registreret, bl.a.

dækningsgraden af middelhøj græs-/urtevegetation (15 – 50 cm), dækningsgraden af høj græs-

/urtevegetation (over 50 cm) og kronedækket af træer og buske. Dækningsgraden er registreret på

en skala fra 1-5. Omfanget og betydningen af tilgroningstruslen er vurderet for de enkelte

naturtyper ved at sammenholde de indsamlede oplysninger om tilgroning med middelhøje urter,

høje urter samt med træer og buske.

Dækningsgraden for de enkelte parametre er registreret ud fra nedenstående skala:

Uhensigtsmæssig hydrologi i vådbundsnaturtyper

Kunstig afvanding med grøfter, dræn eller pumper forandrer naturen og kan føre til ændring i

vegetationen, så den naturlige, naturtype-karakteristiske vådbundsvegetation erstattes af en

vegetation, der i højere grad præges af mere almindelige, konkurrence-stærke tørbundsarter.

Ved naturtypekortlægningen er det på lavbundsarealer registreret, hvor stor effekt afvanding har på

vegetationens sammensætning af arter. Effekten er angivet på en skala fra 1-5.

Afvanding er registreret ud fra en skala fra 1-5 inddelt som nedenstående:

Basisanalyse 2022-27

Direkte påvirkning fra landbrugsdrift på tilstødende arealer

Intensiv landbrugsdrift på arealer, der grænser lige op til naturarealer, kan indebære en negativ

påvirkning af naturindholdet i randområdet som følge af afdrift/udskylning af overskud af gødning

eller sprøjtemidler. Forøget næringsindhold kan medføre, at naturtypens karakteristiske arter

udkonkurreres af højtvoksende arter, der favoriseres af det forøgede næringsindhold. Direkte

tilførsel af næringsstoffer på naturarealet har samme effekt.

Ved naturtypekortlægningen er det samlede omfang af tydelige tegn på randpåvirkning

fra gødskning eller sprøjtning af naboarealer samt direkte gødskning eller tilskudsfodring på arealet

registreret.

Den påvirkede arealandel er angivet på en skala fra 1-5 inddelt som nedenstående:

Forekomst af invasive arter

Invasive plantearter er ikke-hjemmehørende arter, der fortrænger naturlig vegetation. Forekomst af

invasive arter er en trussel, fordi arterne breder sig ekspansivt og udkonkurrerer de arter, der er

karakteristiske for naturtyperne. Invasive arter er særlig et problem i kyst- og klitnaturtyperne samt

på hederne.

Ved naturtypekortlægningen er det registreret, på hvor stor en andel af det samlede areal, der

forekommer en eller flere af de invasive arter, der er opført i Appendiks 2 til den tekniske anvisning

for kortlægningen.

Arealandelen, hvor der forekommer invasive arter, er angivet på en skala fra 1-5 inddelt som

nedenfor:

Arealandel med drift

Basisanalyse 2022-27

For de driftsafhængige, lysåbne naturtyper er det registreret, om arealet på kortlægningstidspunktet

(2016-19) var i drift/pleje til sikring af lysåbne forhold. Drift er registreret som det totale andel af

arealet, der enten græsses, tages høslæt (det afslåede materiale fjernes) eller foretages slåning

(det afslåede materiale efterlades). Dette er opgjort ud fra en skala fra 1 til 5.

Manglende pleje er en trussel mod flere lysåbne naturtyper. For plejekrævende lysåbne naturtyper

vil naturtilstanden normalt/ofte være afhængig af, at den hensigtsmæssige drift videreføres.

Negative påvirkninger på naturtyper

I nedenstående afsnit gennemgås de enkelte naturtyper i forhold til hvilke parametre, der påvirker

dem negativt, og hvor meget naturtypen samlet set bliver påvirket af den enkelte parameter. De

enkelte parametres påvirkning afbilledes grafisk ud fra en skala på 1-5, hvor 1 generelt angiver den

mindste værdi fx mindst tilgroning, mindst arealandel der er påvirket af gødskning, bedst hydrologi

osv. og 5 generelt angiver den største værdi fx størst tilgroning, størst areal andel der er påvirket af

gødskning, mest påvirket af uhensigtsmæssig hydrologi. Se afsnittets indledende gennemgang af

de enkelte parametre for en mere detaljeret redegørelse.

Figuren viser naturtypens strukturelle parametre, der blev registreret ved kortlægningen. For alle parametre går skalaen

fra 1 til 5, hvor 1 generelt angiver den mindste grad af negativ påvirkning, fx mindst tilgroning, mindst arealandel, der er

påvirket af gødskning, bedst hydrologi osv. Værdien 5 angiver den største grad af negativ påvirkning, fx størst

tilgroning, størst arealandel, der er påvirket af gødskning, mest påvirket af uhensigtsmæssig hydrologi. Se afsnittets

indledende gennemgang af de enkelte parametre for en mere detaljerede redegørelse.

Strandeng (1330)

er først og fremmest betinget af saltpåvirkning og uforstyrret hydrologi, og er

typisk afhængig af den konstante dynamik, som jævnlige oversvømmelser skaber, og som kan

medføre dannelse af lo-systemer og saltpander. Strandengene er i deres artsrige, lavtvoksende

Basisanalyse 2022-27

form helt afhængig af en passende græsning med fravær af gødskning, der begunstiger

strandengens karakteristiske planter og fugle og muliggør, at der kan udvikles positive

strukturelementer som f.eks. tuer af gul engmyre og en artsrig urtevegetation. I den ugræssede

form udvikler de våde dele af strandengen sig til strandsumpe med især tagrør og strand-kogleaks.

I dette Natura 2000-område er mere end halvdelen af de kortlagte arealer med strandeng mere

eller mindre tilgroet med høj vegetation (strandrørsump domineret af tagrør). Dette er den

afgørende faktor og primære årsag til naturtypens overvejende dårlige tilstand i dette område, idet

der ikke er konstateret andre væsentlige trusler for naturtypen. Områder med højt tæt tagrør

bortskygger meget af den øvrige vegetation og hæmmer den naturlige dynamik således at mange

af disse områder ender med et lavt artsindeks og dermed trækker den samlede naturtilstand ned.

Figuren viser naturtypens strukturelle parametre, der blev registreret ved kortlægningen. For alle parametre går skalaen

fra 1 til 5, hvor 1 generelt angiver den mindste grad af negativ påvirkning, fx mindst tilgroning, mindst arealandel, der er

påvirket af gødskning, bedst hydrologi osv. Værdien 5 angiver den største grad af negativ påvirkning, fx størst

tilgroning, størst arealandel, der er påvirket af gødskning, mest påvirket af uhensigtsmæssig hydrologi. Se afsnittets

indledende gennemgang af de enkelte parametre for en mere detaljerede redegørelse.

Surt overdrev (6230)

rummer en græsningsbetinget, urtedomineret vegetation udviklet på relativt

sur, veldrænet bund uden anden kulturpåvirkning end græsning. De ofte meget artsrige

plantesamfund, der udvikler sig på gamle sure overdrev, er stærkt afhængige af en lang, stabil

udvikling med konstant afgræsning og fravær af gødskning og uden isåning af kulturplanter. Under

disse forhold udvikles positive strukturelementer som en urterig flora, myretuer, nedbidte træer og

buske som evt. har fodposer. Et moderat indslag af vedplanter er således naturligt og ønskeligt på

naturtypen.

Eneste konstaterede trussel på de kortlagte sure overdrev i dette område er tilgroning i høje

græsser og urter, hvilket er registreret på lidt under halvdelen (ca. 44%) af det kortlagte areal. Der

er til gengæld drift på hele det kortlagte areal med naturtypen, hvilket kan tyde på, at driften er

utilstrækkelig på nogle af arealerne.

Basisanalyse 2022-27

Figuren viser naturtypens strukturelle parametre, der blev registreret ved kortlægningen. For alle parametre går skalaen

fra 1 til 5, hvor 1 generelt angiver den mindste grad af negativ påvirkning, fx mindst tilgroning, mindst arealandel, der er

påvirket af gødskning, bedst hydrologi osv. Værdien 5 angiver den største grad af negativ påvirkning, fx størst

tilgroning, størst arealandel, der er påvirket af gødskning, mest påvirket af uhensigtsmæssig hydrologi. Se afsnittets

indledende gennemgang af de enkelte parametre for en mere detaljerede redegørelse.

Tidvis våd eng (6410)

er først og fremmest betinget af næringsfattige forhold og en fluktuerende

vandstand, og udvikles bedst hvor der er intakt hydrologi og fravær af gødskning. Naturtypen er

græs- og urtedomineret og således afhængig af drift i form af høslæt eller græsning, men et

moderat indslag af vedplanter kan være naturligt og ønskeligt på naturtypen.

I dette Natura 2000-område er ca. 2/3 (ca. 65%) af de kortlagte arealer med naturtypen truet af

tilgroning med høj græs og urtevegetation og godt halvdelen truet af tilgroning i vedplanter (ca.

54%). Resten af de registrerede parametre vurderes ikke umiddelbart at udgøre nogen trussel for

naturtypen. På ca. 2/3 af det kortlagte areal er der drift (afgræsning).

Basisanalyse 2022-27

Figuren viser naturtypens strukturelle parametre, der blev registreret ved kortlægningen. For alle parametre går skalaen

fra 1 til 5, hvor 1 generelt angiver den mindste grad af negativ påvirkning, fx mindst tilgroning, mindst arealandel, der er

påvirket af gødskning, bedst hydrologi osv. Værdien 5 angiver den største grad af negativ påvirkning, fx størst

tilgroning, størst arealandel, der er påvirket af gødskning, mest påvirket af uhensigtsmæssig hydrologi. Se afsnittets

indledende gennemgang af de enkelte parametre for en mere detaljerede redegørelse.

Klithede (2140)

er afhængig af naturlig dynamik og er meget følsom overfor eutrofiering, der skader

mos- og lavforekomsterne og øger tilgroning med græsser og vedplanter. Våd klithede er afhængig

af naturlig hydrologi. Klitheden er normalt betinget af græsning, og bekæmpelse af invasive arter

som bjerg-fyr og rynket rose kan være nødvendig for at sikre naturtypen.

I dette Natura 2000-område er ca. 10% af de kortlagte arealer med naturtypen truet af tilgroning

med høj græs og urtevegetation og ca. 1/3 er truet af tilgroning med vedplanter. To af de kortlagte

polygoner (ca. 1/4 af det samlede kortlagte areal af naturtypen) er desuden stærkt truet af invasive

arter som rynket rose, glansbladet hæg og bjerg-fyr.

Basisanalyse 2022-27

Figuren viser naturtypens strukturelle parametre, der blev registreret ved kortlægningen. For alle parametre går skalaen

fra 1 til 5, hvor 1 generelt angiver den mindste grad af negativ påvirkning, fx mindst tilgroning, mindst arealandel, der er

påvirket af gødskning, bedst hydrologi osv. Værdien 5 angiver den største grad af negativ påvirkning, fx størst

tilgroning, størst arealandel, der er påvirket af gødskning, mest påvirket af uhensigtsmæssig hydrologi. Se afsnittets

indledende gennemgang af de enkelte parametre for en mere detaljerede redegørelse.

Grå/grøn klit (2130)

er afhængig af næringsfattige forhold, og især grå klit er meget følsom overfor

eutrofiering, der skader mos- og lavforekomsterne. Naturtypen kan være betinget af naturlig

dynamik, idet den udvikles ved naturlig succession af hvid klit. Især grøn klit vil normalt være

driftsbetinget, og desuden kan bekæmpelse af invasive arter som rynket rose være nødvendig for

at sikre naturtypen.

I dette Natura 2000-område er ca. 1/4 af de kortlagte arealer med naturtypen truet af tilgroning med

høj græs og urtevegetation samt invasive arter som bjerg-fyr, glansbladet hæg og rynket rose og

ca. 1/3 af arealet er desuden truet af tilgroning med vedplanter, som tildels er de samme arter, som

dem der er invasive. Ca. 11% af det kortlagte areal har problemer med næringsstofbelastning fra

nærliggende dyrkede arealer. Der er drift på lidt over halvdelen af det kortlagte areal.

Basisanalyse 2022-27

Figuren viser naturtypens strukturelle parametre, der blev registreret ved kortlægningen. For alle parametre går skalaen

fra 1 til 5, hvor 1 generelt angiver den mindste grad af negativ påvirkning, fx mindst tilgroning, mindst arealandel, der er

påvirket af gødskning, bedst hydrologi osv. Værdien 5 angiver den største grad af negativ påvirkning, fx størst

tilgroning, størst arealandel, der er påvirket af gødskning, mest påvirket af uhensigtsmæssig hydrologi. Se afsnittets

indledende gennemgang af de enkelte parametre for en mere detaljerede redegørelse.

Havtornklit (2160)

er bedst udviklet, når der er en høj andel af hjemmehørende buske (ene og

gråris undtaget), en forholdsvis lav andel af græsser og urter og ingen forekomst af invasive arter.

Naturtypen er ikke græsningsbetinget. Bekæmpelse af invasive arter som bjerg-fyr og rynket rose

kan være nødvendig for at sikre naturtypen.

Det ene areal, der er kortlagt med denne naturtype i området er hårdt presset af tilgroning i høj

vegetation og invasive arter som hvid-gran, rynket rose og glansbladet hæg.

Basisanalyse 2022-27

Figuren viser naturtypens strukturelle parametre, der blev registreret ved kortlægningen. For alle parametre går skalaen

fra 1 til 5, hvor 1 generelt angiver den mindste grad af negativ påvirkning, fx mindst tilgroning, mindst arealandel, der er

påvirket af gødskning, bedst hydrologi osv. Værdien 5 angiver den største grad af negativ påvirkning, fx størst

tilgroning, størst arealandel, der er påvirket af gødskning, mest påvirket af uhensigtsmæssig hydrologi. Se afsnittets

indledende gennemgang af de enkelte parametre for en mere detaljerede redegørelse.

Rigkær (7230)

er først og fremmest betinget af intakt hydrologi med en tilstrækkelig mængde rent,

baserigt fremsivende grundvand, der medfører mere eller mindre permanent vandmættet jordbund.

Grundvandets indhold af jern og kalk binder fosfor i forbindelser, der ikke kan optages af planter, og

der skabes gode vækstforhold for såkaldte nøjsomhedsplanter. Naturtypen er afhængig af

vedvarende græsning, og under fravær af gødskning kan der udvikle sig knoldstrukturer med

mulighed for udvikling af en artsrig vegetation af lavtvoksende urter og en rig mosflora.

På lidt under halvdelen (ca. 45%) af det kortlagte areal med naturtypen er der problemer med

tilgroning i høj græs og urtevegetation. Der er drift på 4/5 (ca. 81%) af det kortlagte areal.

Manglende drift vurderes derfor ikke på nuværende tidspunkt at være en væsentlig trussel mod

områdets rigkær.

Basisanalyse 2022-27

Figuren viser naturtypens strukturelle parametre, der blev registreret ved kortlægningen. For alle parametre går skalaen

fra 1 til 5, hvor 1 generelt angiver den mindste grad af negativ påvirkning, fx mindst tilgroning, mindst arealandel, der er

påvirket af gødskning, bedst hydrologi osv. Værdien 5 angiver den største grad af negativ påvirkning, fx størst

tilgroning, størst arealandel, der er påvirket af gødskning, mest påvirket af uhensigtsmæssig hydrologi. Se afsnittets

indledende gennemgang af de enkelte parametre for en mere detaljerede redegørelse.

Mosetypen hængesæk (7140)

er betinget af stabil, høj vandstand af næringsfattigt vand, og

opretholdelse af naturtypen under upåvirkede forhold er normalt ikke afhængig af drift eller pleje.

Naturtypen kan dog være driftsbetinget i visse, særlige naturgivne situationer. Det gælder fx, hvor

hængesæk er dannet ved at gro ud over kildevæld, og hvor fravær af drift på længere sigt vil

resultere i tilgroning med høje urter og vedplanter.

I dette område er kun en meget lille andel af det kortlagte areal truet af tilgroning med vedplanter,

mens hele arealet er under tilgroning med høj græs- og urtevegetation pga. manglende pleje. Den

arealmæssigt langt største af de to kortlagte arealer er en mesotrof hængesæk, hvor høj vegetation

er en mere eller mindre naturligt parameter, der ikke vurderes som udpræget negativt. Den mindste

af de kortlagte hængesække tilhører derimod den næringsfattige type, hvor det optimale er lav

vegetation. Her vurderes dækningen af høj græs- og urtevegetation samt vedplanter at være en

trussel.

Basisanalyse 2022-27

Figuren viser naturtypens strukturelle parametre, der blev registreret ved kortlægningen. For alle parametre går skalaen

fra 1 til 5, hvor 1 generelt angiver den mindste grad af negativ påvirkning, fx mindst tilgroning, mindst arealandel, der er

påvirket af gødskning, bedst hydrologi osv. Værdien 5 angiver den største grad af negativ påvirkning, fx størst

tilgroning, størst arealandel, der er påvirket af gødskning, mest påvirket af uhensigtsmæssig hydrologi. Se afsnittets

indledende gennemgang af de enkelte parametre for en mere detaljerede redegørelse.

Våd hede (4010)

med klokkelyng og andre dværgbuske eller lave pors findes på fugtige og våde

hedearealer og kan indeholde en rig urte- og mosvegetation. Naturtypen er afhængig af

næringsfattige forhold og naturlig hydrologi samt drift eller pleje, hvis ikke den skal gro til i græsser

som blåtop, der helt kan udkonkurrere dværgbuskene og ændre naturtypen til degraderet våd hede.

Den mest relevante trussel mod det ene kortlagte areal med denne naturtype er tilgroning i høj

vegetation samt problemer med tilgroning i vedplanter, hvoraf nogle er de invasive arter hvid-gran

og bjerg-fyr.

Basisanalyse 2022-27

Figuren viser naturtypens strukturelle parametre, der blev registreret ved kortlægningen. For alle parametre går skalaen

fra 1 til 5, hvor 1 generelt angiver den mindste grad af negativ påvirkning, fx mindst tilgroning, mindst arealandel, der er

påvirket af gødskning, bedst hydrologi osv. Værdien 5 angiver den største grad af negativ påvirkning, fx størst

tilgroning, størst arealandel, der er påvirket af gødskning, mest påvirket af uhensigtsmæssig hydrologi. Se afsnittets

indledende gennemgang af de enkelte parametre for en mere detaljerede redegørelse.

Græs-indlandsklit (2330)

findes på flyvesandsaflejringer fra sidste istid, og den åbne urtevegetation

er betinget af de specielle tørre, varme, næringsfattige og sure forhold. Græs-indlandsklitterne er

normalt afhængige af naturlig dynamik og græsning, og naturtypen er meget følsom overfor

eutrofiering. Bekæmpelse af invasive arter som bjerg-fyr kan desuden være nødvendig for at sikre

naturtypen.

Den eneste væsentlige trussel der er konstateret for det meget lille kortlagte areal med denne

naturtype er tilgroning i høje græsser og urter. Der er desuden registreret invasive arter, men kun

med en meget lav dækning.

Basisanalyse 2022-27

Figuren viser naturtypens strukturelle parametre, der blev registreret ved kortlægningen. For alle parametre går skalaen

fra 1 til 5, hvor 1 generelt angiver den mindste grad af negativ påvirkning, fx mindst tilgroning, mindst arealandel, der er

påvirket af gødskning, bedst hydrologi osv. Værdien 5 angiver den største grad af negativ påvirkning, fx størst

tilgroning, størst arealandel, der er påvirket af gødskning, mest påvirket af uhensigtsmæssig hydrologi. Se afsnittets

indledende gennemgang af de enkelte parametre for en mere detaljerede redegørelse.

Tør hede (4030)

er afhængig af dynamik i form af græsning, afbrænding, tørveskrælning eller slæt,

der vedligeholder lyngvegetationen, da den ellers naturligt gror til og omdannes til skovtyper på

næringsfattig bund. Herudover er næringsfattige forhold en afgørende forudsætning for, at

dværgbuskene ikke udkonkurreres af græsser og vedplanter, og det kan også være nødvendigt at

bekæmpe tilgroning med invasive arter som glansbladet hæg, bjerg-fyr og andre arter af nåletræer.

I dette Natura 2000-område er det meget lille kortlagte areal med tør hede kun i begrænset omfang

truet af tilgroning med høje græsser og urter, vedplanter og invasive arter. Manglende pleje

vurderes derfor overordnet set ikke på nuværende tidspunkt at være en større trussel mod

områdets tørre heder.

Basisanalyse 2022-27

Figuren viser naturtypens strukturelle parametre, der blev registreret ved kortlægningen. For alle parametre går skalaen

fra 1 til 5, hvor 1 generelt angiver den mindste grad af negativ påvirkning, fx mindst tilgroning, mindst arealandel, der er

påvirket af gødskning, bedst hydrologi osv. Værdien 5 angiver den største grad af negativ påvirkning, fx størst

tilgroning, størst arealandel, der er påvirket af gødskning, mest påvirket af uhensigtsmæssig hydrologi. Se afsnittets

indledende gennemgang af de enkelte parametre for en mere detaljerede redegørelse.

Visse-indlandsklit (2310)

findes på flyvesandsaflejringer fra sidste istid, og den

dværgbuskdominerede vegetation er betinget af de specielle tørre, varme, næringsfattige og sure

forhold. Indlandsklitterne er normalt afhængige af naturlig dynamik og græsning, og naturtypen er

meget følsom overfor eutrofiering. Bekæmpelse af invasive arter som bjerg-fyr kan være nødvendig

for at sikre naturtypen.

Den eneste væsentlige trussel der er konstateret for det meget lille kortlagte areal med denne

naturtype er tilgroning i høje græsser og urter. Der er desuden registreret invasive arter, men kun

med en meget lav dækning.

Basisanalyse 2022-27

3.1.2

Skovnaturtyper

I området er kortlagt en række skovnaturtyper, og i det følgende gives en generel beskrivelse af de

enkelte typer. I egeskove på mager, sur bund med dominans af stilkeg findes stilkege-krat (9190),

der ofte har artsrig træsammensætning og et rigt bunddække af bregner og andre

nøjsomhedsplanter. Skovbevokset tørvemose (91D0) er domineret af birk, skovfyr eller rødgran, og

forekommer på relativt næringsfattig, sur bund med højt grundvandsspejl. Elle- og askeskov (91E0)

findes på naturlig næringsrige og fugtige til våde arealer i tilknytning til vandløb, eller af anden

grund med en vis vandbevægelse og er domineret af de vådbundstolerante træarter el og/eller

ask. For alle skovnaturtyper gælder, at plantet skov uden plantagekarakter, dvs. ensaldrende træer

i rækker, og med enten oprindelig karakteristisk bundflora, sjældne arter eller EU-beskyttede arter,

er omfattet.

Inden for området er der i alt i den seneste naturtypekortlægning (2016-19) kortlagt ca. 4,6

ha skovnaturtyper. I den første kortlægning af skovnaturtyperne (2005-12) blev der kortlagt ca. 4

ha. Forskellen skyldes primært, at der er foregået en mere detaljeret kortlægning af

habitatnaturtyperne i området. Områdets skovnatur domineres af små og spredte bevoksninger i

den østlige del af området øst for Indfjorden. For alle tre skovnaturtyper gælder, at det overordnet

set er næsten de samme arealer, der er genkortlagt ift. første skovkortlægning i 2005-12.

Stilkege-krat (9190) er kortlagt med to små arealer beliggende sydøst for Tangsø. Der er samlet set

kun kortlagt 2,6 ha i den nyeste kortlægning i 2016-19 mod 1,8 ha i første kortlægningsrunde 2005-

12. Arealændringen skyldes, at der er foregået en mere detaljeret kortlægning af

habitatnaturtyperne i området.

Elle- og askeskov (91E0)er kortlagte med tre små arealer øst for Tangsø på tilsammen 1,6 ha.

Arealet er ændret lidt fra 1,9 ha ha fra kortlægningen i 2005-2012, hvilket skyldes en ændret

afgrænsning af de kortlagte arealer.

Skovbevokset tørvemose (91D0) er kortlagt med et enkelt ganske lille areal. Der er samlet set kun

kortlagt 0,3 ha. Arealmæssigt er der sket et mindre fald i forhold til 0,5 ha fra kortlægningen i 2005-

2012, hvilket skyldes en ændret afgrænsning af det kortlagte areal.

Det er valgt at præsentere skovenes tilstand med parametrene

huller eller råd, store træer,

liggende dødt ved, stående dødt ved

hydrologi,

som anses for centrale for at kunne vurdere

udviklingen i skovnaturtyperne.

Træer med huller eller råd

I forbindelse med kortlægningen af skovhabitatnaturen kortlægges bl.a. træer med huller eller råd.

Ved første kortlægning af skov i 2005-12 blev der kortlagt træer med huller. Ved anden kortlægning

af skov i 2016-2019 blev der kortlagt træer med enten huller eller råd.

Ved første kortlægning blev der kortlagt i tre kategorier: under 1 træ/ha, 1-5 træer/ha og over 5

træer/ha. Ved anden kortlægning blev der tilføjet en ekstra kategori, således at man kortlagde i fire

kategorier: under 1 træ/ha, 1-5 træer/ha, 6-10 træer/ha og over 10 træer/ha.

Basisanalyse 2022-27

Figuren viser strukturparameteren "Træer med huller" registreret ved første kortlægning. Parameteren inddeles i tre

kategorier: Under 1 træ/ha, 1-5 træer/ha og over 5 træer/ha

Figuren viser strukturparameteren Træer med huller eller råd registreret ved anden kortlægning. Parameteren inddeles

i fire kategorier: Under 1 træ/ha, 1-5 træer/ha, 6-10 træer/ha og over 10 træer/ha.

For hele det kortlagte areal med skovbevokset tørvemose og for ca. 1/3 af arealet med stilkege-krat

er arealandelen med træer med huller eller råd stabilt mellem første og anden kortlægning. Der er

fortsat under 1 træ pr. ha med huller eller råd. På de resterende 2/3 af arealet med stilkege-krat er

andelen steget fra under 1 træ pr. ha i første kortlægningsrunde til 1-5 træer pr. ha i anden

kortlægningsrunde. Samlet set vurderer Miljøstyrelsen derfor, at andelen af huller eller råd er stabil

for naturtypen skovbevokset tørvemose og stabil-stigende for stilkege-krat.

Det fremgår af figuren, at der er kortlagt 1-5 træer pr. ha med huller eller råd på for hele arealet

med elle- og askeskov (91E0) i anden kortlægningsrunde. Ved første kortlægning var der kortlagt

under 1 træ pr. ha med huller på hele arealet.

Ud fra kendskab til naturtypen og driftsforholdene vurderer Miljøstyrelsen, at andelen med denne

Basisanalyse 2022-27

parameter overvejende er stabil-stigende i elle- og askeskov.

Store træer

I forbindelse med kortlægningen af skovhabitatnaturen kortlægges bl.a. store træer som udtryk for

gammel skov med en lang kontinuitet. Definitionen af store træer er ændret fra første til anden

kortlægning. Store træer defineres ud fra stammediameter, og ændringerne i stammediameter fra

første til anden periode afhænger af både art og naturtype. Derudover blev der ved første

kortlægning af skov registreret antallet af store træer/ha for 4 artsgrupper. Ved anden kortlægning

blev der registreret et samlet antal store træer/ha. Da der således er sket en udvikling i

kortlægningsmetoden, kan resultaterne af de to kortlægninger ikke sammenlignes direkte.

Ved første kortlægning blev der kortlagt i tre kategorier: under 1 træ/ha, 1-5 træer/ha og over 5

træer/ha. Ved anden kortlægning blev der tilføjet en ekstra kategori, således at man kortlagde i fire

kategorier: under 1 træ/ha, 1-5 træer/ha, 6-10 træer/ha og over 10 træer/ha.

Figuren viser strukturparameteren "Store træer" registreret ved første kortlægning. Parameteren inddeles i tre

kategorier Under 1 træ/ha, 1-5 træer/ha og over 5 træer/ha.

Basisanalyse 2022-27

Figuren viser strukturparameteren "Store træer" registreret ved anden kortlægning. Parameteren inddeles i fire

kategorier: Under 1 træ/ha, 1-5 træer/ha, 6-10 træer/ha og over 10 træer/ha

For naturtyperne elle- og askeskov (91E0), skovbevokset tørvemose (91D0) og for ca. 1/3 af

arealet med stilkege-krat (9190) er der i begge kortlægningsrunder kortlagt mindre end 1 stort træ

pr. ha og arealandelen med store træer vurderes derfor at være stabilt.

For ca. 2/3 af arealet med naturtypen stilkege-krat er andelen af store træer steget til 1-5 store

træer pr. ha i anden kortlægningsrunde. Dermed vurderer Miljøstyrelsen, at andelen af store træer

samlet set er stabil-stigende for naturtypen stilkege-krat.

Stående dødt ved

I forbindelse med kortlægningen af skovhabitatnaturen kortlægges bl.a. stående dødt ved højere

end 2 m. De enkelte stykker af dødt ved skulle ved første kortlægning have en diamater på over 25

cm og ved anden kortlægning en diameter på over 20 cm.

Ved første kortlægning blev der kortlagt i tre kategorier: under 1 stk./ha, 1-5 stk./ha og over 5

stk./ha. Ved anden kortlægning blev der tilføjet en ekstra kategori, således at man kortlagde i fire

kategorier: under 1 stk./ha, 1-5 stk./ha, 6-10 stk./ha og over 10 stk./ha.

Basisanalyse 2022-27

Figuren viser strukturparameteren "Stående dødt ved" registreret ved første kortlægning. Parameteren inddeles i tre

kategorier: Under 1 træ/ha, 1-5 træer/ha og over 5 træer/ha

Figuren viser strukturparameteren "Stående dødt ved" registreret ved anden kortlægning. Parameteren inddeles i fire

kategorier: Under 1 træ/ha, 1-5 træer/ha, 6-10 træer/ha og over 10 træer/ha

I første kortlægningsrunde var der 1-5 træer pr. ha stående døde stammer på ca. 1/3 af arealet

med elle- og askeskov (91E0). Denne andel er i 2. kortlægningsrunde øget til ca. 4/5. Miljøstyrelsen

vurderer derfor, at andelen af stående dødt ved er stabilt/stigende for elle- og askeskov (91E0).

For skovbevokset tørvemose (91D0) er andelen af stående dødt ved uændret under 1 træ pr. ha på

hele det kortlagte areal og dermed stabil fra første til anden kortlægningsrunde.

Andelen af stående døde stammer for naturtypen stilk-egekrat (9190) er faldet fra mere end 5 træer

pr. ha til 1-5 træer pr. ha på ca. 1/3 af det kortlagte areal, men den til gengæld er andelen stabil for

den resterende del. Samlet set vurderes andelen at være stabil-faldende for denne naturtype.

Liggende dødt ved

I forbindelse med kortlægningen af skovhabitatnaturen kortlægges bl.a. liggende dødt ved. I første

kortlægning var kriterierne, at de enkelte stykker af dødt ved skulle være længere end 5 m og have

en diamater på over 25 cm. Ved anden kortlægning var kriterierne, at det døde ved skulle være

længere end 2 m og have en diameter på over 20 cm.

Basisanalyse 2022-27

Ved første kortlægning blev der kortlagt i tre kategorier: under 1 træ/ha, 1-5 træer/ha og over 5

træer/ha. Ved anden kortlægning blev der tilføjet en ekstra kategori, således at man kortlagde i fire

kategorier: under 1 træ/ha, 1-5 træer/ha, 6-10 træer/ha og over 10 træer/ha.

Figuren viser strukturparameteren "Liggende dødt ved" registreret ved første kortlægning. Parameteren inddeles i tre

kategorier: Under 1 stk./ha, 1-5 stk./ha og over 5 stk./ha

Figuren viser strukturparameteren "Liggende dødt ved" registreret ved anden kortlægning. Parameteren inddeles i tre

kategorier: Under 1 træ/ha, 1-5 træer/ha og over 5 træer/ha

Andelen af liggende dødt ved er steget fra under 1 træ pr. ha til mere end 1 træ pr ha for ca. 3/4 af

arealet med elle- og askeskov (91E0) og for hele arealet med stilk-egekrat (9190). Miljøstyrelsen

vurderer at andelen er stabil-stigende for de to naturtyper.

For naturtypen skovbevokset tørvemose (91D0) gælder, at der under begge kortlægninger er

registreret under 1 liggende dødt træ pr. ha og denne parameter vurderes derfor at værre stabil.

Basisanalyse 2022-27

Hydrologi, afvanding

I forbindelse med kortlægningen af skovhabitatnaturen registreres bl.a. den hydrologiske parameter

afvanding, der dækker grøftning og dræning. Ved første kortlægning blev effekten af afvanding

registreret i 5 kategorier, og ved anden kortlægning blev der registreret i 6 kategorier, da man ved

anden kortlægning også registrerede, om der var tale om højbundsjord. Bortset fra det ekstra

niveau, er der ikke sket nogen ændring af kortlægningsmetoden fra første til anden kortlægning.

Effekten af grøftning og dræning er ved kortlægningen registreret i én af nedenstående kategorier:

Figuren viser strukturparameteren "Afvanding" registreret ved første kortlægning. Parameteren inddeles i fem

kategorier, hvor laveste kategori svarer til mindst påvirkning af afvanding

Basisanalyse 2022-27

Figuren viser strukturparameteren "Afvanding" registreret ved anden kortlægning. Parameteren inddeles i seks

kategorier, hvor laveste kategori svarer til mindst påvirkning af afvanding

Stilkege-krat (9190) er en skovnaturtype på tør bund og er derfor ikke direkte afhængige af

hydrologiske forhold.

Til gengæld er naturtyperne elle- og askeskov (91E0) og skovbevokset tørvemose (91D0)

naturtyper knyttet til områder med høj grundvandsstand og dermed naturlig hydrologi.

Miljøstyrelsen vurderer, at resultatet af første og anden kortlægning af skov viser, at naturtypen

skovbevokset tørvemose tilsvarende første kortlægning kun i mindre omfang er påvirket af

afvanding (ikke fungerende grøfter) og derfor er stabil.

For naturtypen elle- og askeskov vurderes, at der fortsat er lokale problemer med afvanding. Især i

ét af de kortlagte arealer er grøfterne vedligeholdte og dermed aktive.

3.1.2.1 Foreløbig vurdering af negative påvirkninger (trusler mod naturtilstanden)

Skovene i Danmark er generelt unge, således er ca. 80% af de danske skove under 200 år gamle

og 25% af landets skovareal er yngre end 55 år. Da man i sin tid udpegede habitatområderne,

fokuserede man på at udpege skove, der var selvsåede eller selvforyngende og med en naturnær

skovdrift. Det forventes derfor, at der går lang tid, før man vil kunne se en udvikling i de udvalgte

parametre, og man fx får flere store træer og mere dødt ved i skovene. Det vurderes, at man ikke

kan forvente at se en stor udvikling inden for det relativt korte tidsinterval, der er mellem de to

kortlægningsperioder af skov. Det væsentlige vurderes derfor at være, at man ikke ser en

tilbagegang i de enkelte parametre.

For alle de tre skovnaturtyper på områdets udpegningsgrundlag er der samlet set kortlagt ca. det

samme areal i den seneste kortlægningsrunde som i første runde. De ændringer, der trods alt ses

skyldes primært en ændret afgrænsning af de kortlagte arealer i forbindelse med en mere detaljeret

kortlægning af naturtyperne. Samlet set vurderer Miljøstyrelsen, at arealerne af skovnaturtyperne er

nogenlunde stabile.

For stilkege-krat vurderes den overvejende del af parametrene at være stabil/stigende.

I skovbevokset tørvemose (91D0) vurderes alle parametre at være stabile, og skovnaturtypen

vurderes derfor samlet set at være stabil.

Basisanalyse 2022-27

I elle- og askeskov (91E0) vurderes den overvejende del af parametrene at være stabil/stigende og

skovnaturtypen vurderes derfor samlet set at være stabil/stigende.

I tabellen ses vurderingen af strukturparametrenes udvikling fra første til anden kortlægning af habitatskovnaturtyperne.

3.2

Områdets sø-natur

Ved overvågning af søer i NOVANA-programmet skelnes der mellem store søer over 5 ha og

mindre søer og vandhuller under 5 ha. De store søer overvåges i forbindelse med programmets sø-

overvågning, og for denne gruppe er der endnu ikke udviklet et tilstandssystem i forhold til

naturtilstand. Der er således alene foretaget en bestemmelse af naturtypen for de store søer. De

mindre søer og vandhuller under 5 ha overvåges i NOVANA-programmets naturovervågning, og for

de mange søer i denne gruppe er der ud over en bestemmelse af de enkelt søers naturtype også

foretaget en beregning af søernes naturtilstand.

For de sø-naturtyper der er kortlagt i området, er naturtyperne generelt karakteriseret ved at søbred

med småurter (3130) er ret næringsfattige søer og vandhuller med små amfibiske planter ved

bredden. Kransnålalge-sø (3140) er kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger, der typisk er

ganske rene eller kun lidt eutrofierede. Næringsrig sø (3150) er næringsrige søer og vandhuller,

typisk med flydeplanter eller store vandaks. Kystlaguner og strandsøer (1150) er brakvandssøer

afsnøret fra havet, og udgør dermed en overgangszone mellem de indenlandske søer og

kysthabitaterne.

3.2.1

Søer under 5 ha

Søer under 5 ha kortlægges og der foretages en beregning af søernes tilstand i forbindelse med

NOVANA-programmets kortlægning af vandhuller og småsøer.

Søer under 5 ha er naturtypekortlagt og på baggrund af vegetation og en kombination af en række

strukturparametre i og omkring søen er de enkelt søers tilstand beregnet. Metoden er beskrevet i

den tekniske anvisning, der kan ses på DCE Aarhus universitets hjemmeside. I de Natura 2000-

områder, hvor der er foretaget kortlægning af levesteder for vandhulsarterne stor vandsalamander

og klokkefrø, er der samtidig foretaget kortlægning af de pågældende søers naturtype og tilstand.

For et mindre antal søer kortlagt i perioden 2007-2012 er der ikke foretaget en beregning af

naturtilstanden.

I en række Natura 2000-områder er alle eller stort set alle småsøerne blevet kortlagt og søernes

tilstand er blevet beregnet. I andre områder, typisk de meget store områder med et stort antal

småsøer, er kortlægningen ikke fuldt dækkende. Der vil i disse områder således være et antal søer,

der ikke er undersøgt. Der er sket et skift i vurderingen af småsøernes naturtype mellem denne og

den tidligere kortlægning. Tidligere kunne en enkelt eller nogle få planter være afgørende for

fastsættelse af naturtypen. I den seneste kortlægningsrunde er det valgt, at

naturtypebestemmelsen foretages på baggrund af den samlede sø-tilknyttede flora og de fysiske

forhold i og omkring søerne. Det præsenterede datamateriale i figuren nedenfor vil især være

Basisanalyse 2022-27

indsamlet i perioden 2013-2018, men vil også kunne indeholde kortlægningsdata fra tidligere år for

de småsøer, der ikke er blevet genkortlagt i denne overvågningsperiode.

Figuren viser antal og tilstand af de kortlagte småsøer under 5 ha i området. Tilstandsklasserne er angivet med en

farveskala.

I Natura 2000-området er der kortlagt 3 småsøer med habitatnaturtypen søbred med småurter

(3130) i god tilstand. Søerne er generelt præget af artsrige bredzoner med en spredt dækning af

karakteristiske amfibiske planter, næringsfattige forhold uden opblomstringer af trådalger og en lav

påvirkning fra jordbrugsdrift. Derudover har søerne en artsrig udbredt undervandsvegetation.

I området er der yderligere kortlagt en småsø med habitatnaturtypen kransnålalge-sø (3140) i

moderat tilstand. Søen er i mindre grad påvirket af næringsstoftilførsel.

I området er der yderligere kortlagt 20 småsøer med habitatnaturtypen næringsrig sø (3150). De er

tilstandsvurderet med hhv. 8 i høj tilstand, 11 i god tilstand og 1 i moderat tilstand. Søerne i høj og

god tilstand er generelt præget af en artsrig udbredt undervandsvegetation, næringsfattige forhold

med en lav forekomst af trådalger samt en lav påvirkning fra jordbrugsdrift. Søerne i moderat

tilstand er i større grad påvirket af forhold som indikerer næringsstoftilførsel.

I området er der yderligere kortlagt 8 søer med den marine naturtype kystlaguner og strandsøer

(1150). Disse saltpåvirkede, kystnære strandengssøer er ikke tilstandsvurderet.

3.2.2

Foreløbig vurdering af negative påvirkninger (trusler mod

naturtilstanden)

Langt størstedelen af søerne i området er beregnet til god-høj naturtilstand, og der vurderes ikke

umiddelbart at være trusler imod en fastholdelse af naturtilstanden i hhv. søbred med småurter

(3130) og næringsrig sø (3150). Sø-naturtypen kransnålalge-sø (3140) i moderat tilstand i dette

område, og det vurderes, at sønaturtypen generelt er truet af næringsstofbelastning.

Basisanalyse 2022-27

3.2.3

Søer over 5 ha

I forbindelse med Miljøstyrelsens overvågning af miljøtilstanden som grundlag for

vandområdeplanerne indsamles der for de store søer en lang række miljødata. Der er således i alle

større søer gennem flere overvågningsperioder systematisk indsamlet data om søernes

miljøtilstand og naturindhold. Det drejer sig bl.a. om udvikling i sigtdybde, indhold af klorofyl a, total-

fosfor og total-kvælstof, og undersøgelser af søernes undervandsvegetation. På baggrund af data

er der i forbindelse med vandplanlægningen foretaget en vurdering af miljøtilstand og målopfyldelse

for søerne. På baggrund af den registrerede plantevækst i søerne er der endvidere foretaget en

identifikation af søernes naturtypeindhold. Oplysninger herom kan findes på Miljøstyrelsens

hjemmeside i de basisanalyser, der udarbejdes forud for vandområdeplanerne.

I dette område er der 5 søer over 5 ha. Søerne er naturtypebestemt med hhv. to søer som

kystlaguner og strandsøer (1150) og 2 søer som søbred med småurter (3130). For den sidste sø er

naturtypen ukendt (rørskovssø ved fjorden). Alle søer over 5 ha er omfattet af vandplanerne og

man kan læse mere om dem på Miljøstyrelsens hjemmeside.

De 4 store søer med en naturtypebestemmelse beskrives kort nedenfor:

Indfjorden

Søen tilhører naturtypen kystlaguner og standsøer (1150) og er på 209 ha. Indfjorden er en

lavvandet brakvandssø med en maxdybde på 2,2 meter, beliggende syd for Bøvlingbjerg i Lemvig

Kommune. Dens status som brakvandssø skyldes, at søen har forbindelse til Nissum fjord via

afløbet "Færgen". Indfjorden ligger i et relativt fladt landskab og dens opland domineres af

landbrugsarealer. Områderne umiddelbart omkring søen er domineret af eng- og

sumparealer. Undervandsvegetationen er meget artsrig bl.a. med meget sjældne arter som

vandpeber-bækarve og lav kogleaks, og undervandsvegetationen betegnes generelt som værdifuld

for Danmark. Fiskebestanden med både marine- og ferskvandsarter afspejler tydeligt, der er tale

om brakvand. Aborre og skalle er de dominerende arter. Miljømålet for Inderfjorden er en god

økologisk tilstand. I basisanalysen for vandområdeplaner 2021-2027 er søen vurderet til at have en

god økologisk tilstand på grund af vurderingen af fytoplankton.

Våd eng v. Nissum Fjord

Søen tilhører naturtypen kystlaguner og standsøer (1150) og er på 5,4 ha. Den våde eng på

østsiden af Nissum Fjord er meget lavvandet og ligger i umiddelbart tilknytning til Nissum Fjord.

Miljømålet for Våd eng v. Nissum Fjord er en god økologisk tilstand. I basisanalysen for

vandområdeplaner 2021-2027 er søen vurderet til at have en god økologisk tilstand på grund af

vurderingen af fytoplankton.

Tangsø

Søen tilhører naturtypen søbred med småurter (3130) og er på 22 ha. Tangsø er en stor lavvandet

sø (maxdybde 1,8 meter) beliggende i et relativt fladt landskab, som hovedsageligt består af

landbrugsarealer. De omkringliggende arealer udgøres primært af eng- og overdrevsarealer, hvor

der mange steder findes græssende kreaturer. Undervandsvegetationen er meget artsrig med i alt

31-35 arter af undervandsplanter, hvoraf mange er sjældne. Dækningsgraden af

undervandsvegetation var ved den seneste undersøgelse 33 % af søarealet. Aborre og i mindre

grad skalle er de dominerende fiskearter med indslag af gedder. Miljømålet for Tangsø er en god

økologisk tilstand. I basisanalysen for vandområdeplaner 2021-2027 er søen vurderet til at have en

moderat økologisk tilstand.

Byn

Søen tilhører naturtypen søbred med småurter (3130) og er på 7 ha. Byn er en lavvandet sø

(maxdybde 1,4 meter), der er omgivet af smalle engarealer. Søen er beliggende lidt nordvest for

Nees. Byn er en svagt næringsrig og en vigtig lokalitet i Danmark for en række sjældne danske

Basisanalyse 2022-27

undervandsplanter. Byn har ændret sig fra at være en næringsfattig lobeliesø til at være en svagt

næringsrig sø med flere langskudsarter og betegnes nu som værende af naturtypen søbred med

småurter. Søen er stadigvæk efter dansk målestok en unik sø med en meget veludviklet

undervandsvegetation. Vegetationen i søen er præget af et bemærkelsesværdigt højt antal sjældne

undervandsplantearter og dækningsgraden er 17 %. Byn er den ene af kun 2 kendte lokaliteter i

Danmark, hvor sylblad er fundet, og den er en vigtig lokalitet for de danske forekomster af

vandpeber-bækarve. Fiskebestanden er relativ beskeden i Byn. De dominerende fiskearter er

skalle og rudskalle både i forhold til biomasse og antal. Miljømålet for Byn er en god økologisk

tilstand. I basisanalysen for vandområdeplaner 2021-2027 er søen vurderet til at have en moderat

økologisk tilstand.

3.3

Områdets vandløbsnatur

I Danmark findes der to vandløbshabitatnaturtyper: ”Vandløb med vandplanter” og ”Vandløb med

tidvis blottet mudder med enårige planter”. Specielt den første naturtyper er vidt udbredt i de

danske vandløb, og langt de fleste vandløbsstrækninger vil kunne henføres til denne naturtype.

Den anden naturtype er meget sjældent forekommende, og naturtypen vil oftest kun registreres på

korte vandløbsstrækninger, normalt i perioder med lav vandstand, hvor naturtypens karakteristiske

arter vil kunne etablere sig langs de mudrede vandløbsbredder. I år med dårlige vækstbetingelser

eller høj vandstand kan naturtypen helt mangle.

I NOVANA-programmet er de to vandløbsnaturtyper kortlagt i vandløb i de habitatområder, hvor

naturtyperne indgår i de pågældende områders udpegningsgrundlag. Der er endnu ikke i NOVANA-

programmet udviklet et tilstandssystem til vandløbsnaturtyperne. Der vil således alene blive omtalt

naturtypernes aktuelle forekomst på de kortlagte vandløbsstationer i områderne. Det er på

nuværende tidspunkt ikke muligt at udtale sig om vandløbsnaturtypernes udbredelse i vandløbene.

Kortlægningen er foretaget i de vandløb, der er omfattet af vandområdeplanerne, hvor der også kan

findes flere oplysninger om vandløbenes økologiske tilstand.

Tabellen viser længden af kortlagt vandløbsnaturtype i området.

I dette område findes der 22 km vandløb, der er omfattet af vandområdeplanen for Jylland og Fyn.

Habitatnaturtypen vandløb med vandplanter (3260) er registreret på 18 km i Fåre Mølleå, Flynder Å

og Damhus Å.

Basisanalyse 2022-27

3.4

Områdets marine natur

I Danmark forekommer 8 marine habitatnaturtyper. De fem typer, bugter og vige (1160), rev (1170),

sandbanke (1110), laguner og strandsøer (1150) og vadeflader (1140) forekommer i flere Natura

2000-områder i Danmark, mens boblerev (1180), flodmundinger (1130) og havgrotte (8330) kun

forekommer i få Natura 2000-områder.

Den marine naturtype, der er kortlagt i området, er kystlaguner og strandsøer (1150).

For den marine naturtype, der er kortlagt i området, er naturtypen generelt karakteriseret ved, at

kystlaguner og strandsøer (1150) er brakvandssøer afsnøret fra havet og udgør dermed en

overgangszone mellem de indenlandske søer og kysthabitaterne.

De marine naturtyper er på nuværende tidspunkt kortlagt én eller to gange. Resultatet af

kortlægningen af områdets marine naturtyper ses af nedenstående tabel.

Tabellen viser arealet af områdets kortlagte marine naturtyper og kortlægningsåret.

Områdets marine naturtype er ikke kortlagt. Arealfordelingen er baseret på en teoretisk kortlægning

fra 2004 opdateret frem til 2011 på baggrund af specifikke projekter. I den forbindelse blev der

fundet én marin naturtype i form af kystlaguner og strandsøer (1150) på 6284 ha i Nissum Fjord.

Naturtypen

kystlagune og strandsøer (1150)

rummer kystlagunen Nissum Fjord samt strandsøerne

Indfjorden, våd eng ved Nissum Fjord og en række mindre søer. Søerne beskrives nærmere under

afsnittene ”Søer under 5 ha” og ”Søer over 5 ha”. Nissum Fjord er én stor, lavvandet kystlagune,

som er delvist afskåret fra havet af de terrestriske naturtyper strandenge, klithede og grå/grøn-klit.

Fjorden er opdelt i tre dele, Ydre Fjord (som består af Ydre Fjord og Bøvling Fjord), Mellemfjord og

Felsted Kog. I Bøvling Fjord står ålegræs ud til 1,6 meters dybde på en enkelt lokalitet. Bøvling

Fjord er generelt så lavvandet, at den ved stærk blæst kan forekomme tørlagt. Nissum Fjord har

forbindelse til havet igennem slusen ved Thorsminde, hvorfra fjordens vandstand og saltindhold kan

reguleres.

3.4.1

Foreløbig vurdering af negative påvirkninger (trusler mod

naturtilstanden)

Generelt er mange af de marine naturtyper påvirket af næringsstofbelastningen, hvor indsatser for

denne påvirkning varetages i Vandområdeplanerne. Ligeledes kan der være påvirkning fra

menneskelige forstyrrelser fx i form af fiskeri og sejllads. I nedenstående behandles data for to

grupper af fiskeri:



Fiskeri med bundslæbende redskaber (bundtrawl, bomtrawl, snurrevod og

muslingeskrabere)

Fiskeri med ikke bundslæbende fiskeriredskaber (garn, pelagiske redskaber, som er

pelagisktrawl og not, samt andre passive redskaber)

Fiskeri med bundslæbende redskaber (bundtrawl, bomtrawl, snurrevod og muslingeskrabere)

vurderes generelt at have en påvirkning på havbundens tilstand, herunder på bundvegetationen og

dyreliv.

Fiskeri med ikke bundslæbende redskaber som fx med pelagiske trawl og not (fiskeri målrettet

organismer i de frie vandmasser) kan i sjældne tilfælde have bifangster af havfugle og marine

havpattedyr (primært sæler). Pelagiske trawl og not kan skade boblerev, der rejser sig fra

Basisanalyse 2022-27

havbunden og op i vandsøjlen. I garnredskaber kan der forekomme bifangster af både havpattedyr

og fugle. Omfanget af bifangster afhænger af, hvilke redskaber der anvendes, hvor der fiskes, samt

hvilke dybder, der fiskes på.

Nedenstående kort illustrerer registrerede positioner for danske fartøjer, som fisker med

henholdsvis bundslæbende redskaber og ikke bundslæbende fiskeriredskaber (pelagisk trawl og

not, garn og andre passive redskaber) fra 2013 til 2018 i området. De viste positioner på kortene er

de positioner, der logges, når et fartøj sejler med en given hastighed, hvor det antages, at fiskeriet

kan foregå. Således viser figurerne ikke nødvendigvis fiskeri, idet der kan det være punkter, hvor

der sejles ved denne hastighed, men hvor der ikke foretages fiskeri fx ved havneindsejlinger.

Datapunkter over fx rev og boblerev kan udtrykke fiskeri på figurerne, men hvor der reelt ikke er

tale om fiskeri. Det har ikke været muligt at frasortere de datapunkter, hvor der ikke foregår fiskeri.

Data viser ikke områdets eventuelle fiskeritryk fra udenlandske fiskere eller eventuel anden fiskeri

fra både uden positionsloggere.

Området er beliggende indenfor 3 sømilegrænsen, hvor det kun er tilladt for danske fiskefartøjer at

udøve fiskeri.

For positionsdata for fiskerifartøjer med bundslæbende redskaber (bundtrawl, bomtrawl, snurrevod

og muslingeskrabere) er data til fiskeriintensitet fremkommet ved positionslogning vha. enten AIS

(Automatic Identification System) data, VMS data (Vessel Monitoring System) data eller Black Box-

data (BB) samt logbøger i perioden fra 2013-2018. Forskellen mellem de tre data typer er primært

det tidsinterval, hvormed fiskefartøjets position og hastighed registreres og dermed, hvor præcist

man kan kortlægge de potentielle havbundspåvirkninger fra redskaberne.



BB data er de mest præcise, da de sendes hver 10. sekund. Disse anvendes kun af

muslingefiskere.

VMS er et obligatorisk fiskerikontrolsystem for alle fartøjer over 12 meter, som skal sende

én gang i timen.

AIS er et obligatorisk sikkerhedssystem for alle fartøjer over 15 meter, dog anvender flere

fartøjer under 15 meter også AIS sikkerhedssystemet, som sender i real tid dog med

variabel intervaller.

Der kan forekomme fiskeri fra fartøjer under 12 m, som ikke har nogen af disse datasystemer, og

dermed kan potentielt fiskeri ikke vises for disse fartøjer.

For bundslæbende fiskeriredskaber er arealet af den havbund, der kan påvirkes ved hver enkelt

bundslæbende fiskeriindsats (’swept area’ eller aftrykket per trawltræk), estimeret ved brug af

metoder udviklet af Eigaard et al. (2016, 2017), hvor informationer om de enkelte fartøjers

fiskeriaktivitet fra BB, AIS eller VMS kobles med informationer om de anvendte redskaber (type,

antal og størrelse af redskab) fra logbøger. I denne analyse er det potentielle aftryk for Natura

2000-området vist i kvadrater af 100 x 100 m for perioden 2013-2018, og viser hvor mange gange

kvadraten kan være påvirket. En fiskeriintensitet på 2 betyder således, at hele kvadraten kan være

påvirket af bundslæbende redskaber to gange i løbet af perioden. I praksis kan en fiskeriintensitet

på 2 også opnås ved, at eksempelvis halvdelen af kvadraten kan være påvirket, hvad der svarer til

fire gange.

Basisanalyse 2022-27

Kort over potentiel fiskeriintensitet med bundslæbende fiskeriredskaber og de kortlagte marine habitatnaturtyper. På

kortet ses den potentielle fiskeriintensitet af bundslæbende fiskeriredskaber i 100 x 100 meter felter i en 6 årig periode

(2013-2018). Kortet viser endvidere afgrænsningen af de kortlagte marine habitatnaturtyper, som forekommer i Natura

2000-området.

Fiskeri med ikke bundslæbende redskaber er opgjort for garn, pelagisk trawl inklusiv notfiskeri og

andre passive redskaber, så som ruser, tejner, liner og bundgarn. Denne type af fiskeri er vist på

nedenstående kort med AIS og VMS data. VMS data fremgår mindre hyppigt i forhold til AIS data,

da disse kun skal sendes én gang i timen fra fartøjer over 12 meter. AIS data er vist med

varierende hyppighed, da de kan sendes helt ned til hvert andet sekund. De viste punkter på kortet

er de positioner, der logges, når et fartøj sejler med en given hastighed, hvor det antages, at

fiskeriet kan foregå. Således kan der være punkter, hvor der sejles ved denne hastighed, men hvor

der ikke foretages fiskeri fx ved havneindsejlinger. Datapunkter over fx boblerev kan udtrykke fiskeri

på figurerne, men hvor der reelt ikke er tale om fiskeri. Det har ikke været muligt at frasortere de

datapunkter, hvor der ikke foregår fiskeri.

Basisanalyse 2022-27

Kort over fiskerifartøjer med ikke bundslæbende fiskeriredskaber med garn, pelagiske redskaber, som er pelagisktrawl

og not, samt andre passive redskaber, og de kortlagte marine habitatnaturtyper i Natura 2000-området i en 6 årig

periode (2013-2018).

I perioden 2013-2018 er der positionsdata for fiskerifartøjer med bundslæbende fiskeriredskaber i

Natura 2000-området. Der er positionsdata for fiskerifartøjer med bundslæbende redskaber på

mindre dele af den udpegede habitatnaturtyper kystlagune og strandsøer. Der er ikke registreret

positionsdata for fiskerifartøjer med ikke bundslæbende fiskeriredskaber i området. Dette udelukker

ikke, at der kan forekomme fiskeri fra fartøjer uden VMS- eller AIS-sender samt fritidsfiskeri. Fiskeri

med bundslæbende redskaber kan hindre opnåelse eller opretholdelse af gunstig bevaringsstatus

for områdets kystlagune og strandsøer.

Området er omfattet bekendtgørelsen om trawl- og vodfiskeri i området, som blev opdateret i 2019.

Se afsnittet om gennemførte indsatser i området.

Basisanalyse 2022-27

4. Områdets habitatarter

I NOVANA-programmet overvåger Miljøstyrelsen forekomst og udbredelse af en lang række arter.

Forekomst af de overvågede arter i dette habitatområde er beskrevet nedenfor.

Overvågningsmetoderne er tidligere beskrevet i basisanalysens afsnit om datagrundlag. Inden for

området er der desuden foretaget kortlægning af egnede levesteder for enkelte arter. For de arter,

der lever i søer, er kortlægningen foretaget ved registrering af relevante biologiske og strukturelle

forhold i områdets småsøer. Artskortlægning kan findes på Miljøministeriets

MiljøGIS

og i

Danmarks Naturdata.

Vandranke

Vandranke er i NOVANA-programmet registreret på en række vidt forskellige lokaliteter, fra større

vandløb og kanaler til vandhuller og store søer som fx Stadil Fjord. Arten har tidligere været angivet

fra omkring 25 lokaliteter i Vestjylland fra Nissum Fjord i nord til Ribe i syd indenfor den atlantiske

region. I 2008 kendes vandranke fra i alt 13 lokaliteter, som alle ligger i den atlantiske region. I

perioden 2014-2015 er den i NOVANA-programmet eftersøgt på 72 lokaliteter med positive fund på

32 af disse. Ud fra fundene på de lokaliteter, som er undersøgt i både 2008 og i perioden 2014-

2015 ser udbredelsen overordnet ud til at være stabil. Udviklingen i artens bestandsstørrelser på de

enkelte stationer udviser nogen år til år variation.

Vandranke er ved den seneste overvågning i 2014 registreret i en kanal ved Felsted Kog på en

strækning på ca. 700 meter. Forekomsten er forholdsvis stabil, da arten blev registreret i samme

område under den nationale overvågning i 2008. Der vurderes ikke at være trusler mod artens

fortsatte forekomst i området.

Fund af vandranke i området.

Basisanalyse 2022-27

Bæklampret

Bæklampret lever udelukkende i vandløb, og gennemfører hele sin livscyklus uden det parasitiske

stadium, der kendes fra de to øvrige lampretter, der vandrer til havet, hvor de i en årrække lever

som parasitter på andre fiskearter, inden de vender tilbage til vandløbene for at gyde. Bæklampret

lever af fint organisk materiale og alger. Gydningen foregår på vandløbsbunden, hvor der er sand

og grus. Artens beskedne krav til leve- og gydested er givetvis en del af forklaringen på artens

forholdsvis store udbredelse i Danmark. Den er udbredt i langt de fleste jyske vandløb, både i de

fysisk set bedste vandløb, men også i ensartede, kanalagtige vandløb med langsom strøm og blød

bund. I resten af landet forekommer den i en række vandløb på Fyn. Den er bl.a. udbredt i Odense

Å-systemet. På Sjælland er der noget længere mellem bestandene, men der er fund i Nordsjælland

omkring Esrum Sø og sporadisk i nogle få andre vandløb. Overordnet set vurderes arten og dens

udbredelse i Danmark at være stabil, og der vurderes at være stabile og levedygtige bestande i

mange danske vandløb. I NOVANA-programmet overvåges bæklampret både i forbindelse med

programmets vandløbsovervågning, men arten er også specifikt eftersøgt i flere habitatområder.

Bæklampret er registreret 2 gange i området på 2 forskellige lokaliteter i perioden 2014-2015. Arten

er registreret i Damhus Å og Flynder Å som begge har udløb i Nissum Fjord. Arten trives godt i de

middelstore vandløb i dette Natura 2000-område, og da artens krav til vandkvalitet, fouragering og

gydning generelt er opfyldt, vurderes der at være gode forudsætninger for en forekomst af

bæklampret. Der vurderes således ikke at være trusler for artens fortsatte forekomst i området.

Fund af bæklampret i området.

Basisanalyse 2022-27

Flodlampret

Flodlampret er en vandrefisk, der yngler i vandløb og vokser op i havet. Efter 1-2 år i havet, hvor

flodlampretten lever parasitisk på andre fisk, vandre de voksne lampretter op i vandløbene for at

gyde. Gydning sker i vandløb, hvor vandløbsbunden består af småsten og grus. De nyklækkede

laver opholder sig på vandløbsstrækninger med blød bund, hvor de graver sig ned i bundsubstratet,

hvor de lever af fint organisk materiale og alger. De voksne lampretter dør efter gydningen.

Flodlampretten er forholdsvis sjælden i Danmark, og er kun registreret i større antal ganske få

steder. Der ses årlig optrækkende flodlampretter i Ribe Vesterå, hvor de gyder. Arten kendes ikke

fra fynske vandløb, og fra Sjælland er der kun gjort ganske få fund. Som for alle andre fisk der

opvokser i havet og som gyder i vandløb er det vigtigt, at arternes frie vandring sikres. I NOVANA-

programmet er der foretaget overvågning i vandløb i de habitatområder, hvor arten er medtaget på

områdernes udpegningsgrundlag. På landsplan er arten kun registreret i ganske få vandløb.

Flodlampret er overvåget i området i perioden 2014-2015, men ikke fundet. Der foreligger derfor

begrænset viden om artens eventuelle forekomst i området. Trusselsvurderingen er derfor på

samme måde ukendt for området.

Havlampret

Havlampretten opvokser i havet som parasit på andre fisk, og vandre i sommerperioden ind i større

vandløb for at gyde. Den gyder på vandløbsstrækninger med god strøm, og hvor vandløbsbunden

består at sten og grus. De nyklækkede larver vandrer mod områder med blød bund, hvor de som

de øvrige lampretarter ernærer sig af fint organisk materiale, alger og mikroorganismer.

Havlampretten er forholdsvis sjælden i Danmark, og men ved på nuværende tidspunkt ikke ret

meget om artens reelle udbredelse i de danske vandløb. Som for alle andre fisk der opvokser i

havet og som gyder i vandløb er det vigtigt, at arternes frie vandring sikres. I NOVANA-programmet

er arten overvåget i vandløb i de habitatområder, hvor arten er medtaget på områdernes

udpegningsgrundlag.

Havlampret er overvåget i området i perioden 2014-2015, men ikke fundet. Der foreligger derfor

begrænset viden om artens eventuelle forekomst i området. Trusselsvurderingen er derfor på

samme måde ukendt for området.

Laks

Laksen har en begrænset udbredelse i Danmark og er tilknyttet de store vestjyske vandløb Skjern

Å, Storå, Varde Å, Kongeå, Sneum Å og Ribe Å. De naturlige laksebestande i de danske vandløb

var tæt på udryddelse, og bestandene er fortsat afhængige af årlige udsætninger. Eneste

undtagelse fra dette er Storå, hvor udsætninger af laks er ophørt i 2018. Da bestanden nu vurderes

at være selvreproducerende. Laksen stiller store krav til levested, hvad angår vandkvalitet, fysiske

forhold og vandtemperatur, og betragtes i udpræget grad som en rentvandskrævende vandløbsfisk.

En forudsætning for at opnå gode, selvreproducerende laksebestande i de store jyske vandløb er,

at der skabes fripassage til og fra gydepladserne, således det sikres at de voksne fisk kan gyde og

laksesmoltens vandring til havet kan foregå uhindret. Endvidere er det afgørende, at de fysiske

forhold i de pågældende vandløb tilfredsstiller laksens store krav til gydepladserne.

Laksen benytter Nissum Fjord på dens vandring fra havet til gydepladserne i Storå og de store

tilløb: Råsted Lilleå, Gryde Å og Vegen Å. Bestanden af laks i Storå-systemet, og dermed også laks

på vandringe gennem Nissum Fjord, er undersøgt af Danmarks Tekniske Universitet - DTU Aqua

fire gange fra 2005 til 2015. Bestanden af vandrende laks er øget markant i denne periode fra ca.

400 fisk i 2005 til næsten 6000 fisk ved den seneste undersøgelse i 2015. Storå-systemet huser

således den største danske bestand af laks. I Nissum Fjord er det væsentligt for opretholdelse af

en god laksebestand, at der sikres fri vandring fra havet til gydepladserne især i forbindelse med

passage af slusen i Thorsminde. Storå laksen passerer talrigt igennem området under artens

gydetræk, og der vurderes således umiddelbart ikke at være trusler for artens forekomst i området.

Basisanalyse 2022-27

Stavsild

Stavsilden er en vandrefisk, der yngler i ferskvand og vokser op i havet. Der er ikke sikkert

kendskab til, at arten nogensinde har ynglet i de danske vandløb. Herhjemme træffes den som en

gæst fra landene syd for Danmark, hvor den gyder i de store mellemeuropæiske vandløb. Efter

gydning vandrer den mod nord og træffes bl.a. langs de danske kyster. Stort set alle de

registreringer der sker stavsild herhjemme gøres i havet, og kun ganske få individer er truffet i

vandløb. Derfor betragtes den blot som en strejfer. Af samme grund har de danske vandløbs

tilstand ingen direkte betydning for artens forekomst herhjemme. I Danmark er arten truffet i størst

antal langs vestkysten, hvor arten sammen med andre fiskearter samler sig omkring havneanlæg fx

ved sluserne i Hvide Sande og Thorsminde. I NOVANA-programmet er arten eftersøgt i de

vandløb, hvor arten indgår i de pågældende habitatområdernes udpegningsgrundlag.

Der er ikke foretaget overvågning af stavsild i området. Det er derfor ikke muligt at give en nærmere

beskrivelse af artens forekomst i området på nuværende tidspunkt. Det er samtidig heller ikke

muligt at give en trusselsvurdering for arten i området.

Odder

Odderen lever i tilknytning til vandområder, og findes i såvel stillestående som i rindende vand.

Arten kan findes i både saltvand og ferskvand, og foretrækker især uforstyrrede vandløb, søer,

moser og fjordområder, med gode skjulesteder i form af tæt vegetation. Odderens udbredelse i

Danmark er blevet overvåget på landsplan i det nationale overvågningsprogram i 2004, 2011-2012

og seneste igen i 2017. Arten blev i 2017 fundet i 332 10x10 km kvadrater mod hhv. 293 og 251 i

2011-2012 og 2004. Samlet set har odderen øget sin udbredelse markant over de ca. 15 år den er

overvåget i NOVANA-programmet, og har nu etableret en egentlig ynglebestand både på Fyn og i

Vestsjælland. Hvis bestanden på Sjælland på lang sigt skal sikres er det afgørende, at arten formår

at genkolonisere de egnede levesteder mod sydøst.

Der er fundet spor/ekskrementer fra odder på alle 10 undersøgte stationer i området, hvor der ved

forrige overvågningsperiode 2011-12 blev fundet spor/ekskrementer af odder på de 9 stationer med

stort den samme udbredelse. Som det fremgår af kortet nedenfor, har arten en forekomst langs

hele fjorden samt i de to vandløb Flynder Å og Damhus Å. På baggrund heraf samt områdets

karakter med fjorde, vandløb og uforstyrrede skjulesteder, vurderes der at være en stabil forekomst

af odder i området. Der vurderes således umiddelbart ikke at være trusler for artens forekomst i

området.

Basisanalyse 2022-27

Fund af odder i området.

Bæver

Bæveren lever altid i tilknytning til ferskvand, og foretrækker vandløbssystemer med sumpområder

og søer. Bæveren bygger dæmninger for at hæve vandstanden omkring boet, og for at sikre at

åbningen til boet kan stå under vand. Bæverbo er ofte underjordiske huler som bæveren graver i

jorden tæt på vandkanten af en å eller søbrink. I 1999 blev 18 bævere sat ud i Flynder Å-systemet

ved Klosterheden og i 2009, 2010 og 2011 blev yderligere 23 bævere sat ud i Nordsjælland på fem

forskellige lokaliteter omkring Arresø. Arten har siden bredt sig fra udsætningsområderne, og i

foråret 2017 var bæveren i Jylland udbredt i hele Flynder Å -systemet. Der var endvidere etableret

yngleterritorier i de andre vandløb omkring Nissum Fjord, i Karup Å-systemet, i Himmerland og

senest i Thy. Desuden har der været spredte forekomster i vandløb og vådområder fra Vejlerne i

Hanherred i nord til Varde Å-systemet i syd. På Sjælland har bestanden spredt sig i områderne

omkring Arresø. Arten er ikke tidligere blevet overvåget i NOVANA, men vil fremadrettet indgå i det

nationale overvågningsprogram. Bæverbestanden er dog siden udsættelsen mangedoblet, og

efterhånden som bæverne etablerer yngleforekomster i flere vandløbssystemer vil

bestandsstigningen fortsætte.

Bæver er ny på områdets udpegningsgrundlag og der er ikke i NOVANA sammenhæng indsamlet

data på bæver, der kan understøtte en vurdering af den aktuelle bestandsudvikling. Der er samtidig

heller ikke lavet en trusselsvurdering for arten i området.

Basisanalyse 2022-27

5. Områdets fuglearter

De fuglearter, der indgår i fuglebeskyttelsesområdernes udpegningsgrundlag, er kort beskrevet

nedenfor. Overvågningsmetode er beskrevet tidligere under basisanalysens dataafsnit.

Resultaterne fra NOVANA-programmets fugleovervågning ses i tabellerne under henholdsvis

yngle- og trækfuglene neden for. For mere detaljeret beskrivelse af overvågningsmetode og

resultater for de enkelte arter henvises til de tekniske anvisninger på DCE Aarhus Universitets

hjemmeside. Artskortlægning kan findes på Miljøministeriets

MiljøGIS

og i

Danmarks Naturdata.

5.1

Ynglefugle

Fuglebeskyttelsesområde 38 - Nissum Fjord

Ynglefugle 2004-2012

2004

Rørdrum

Rørhøg

Plettet rørvagtel

Klyde

Almindelig ryle

Brushane

Splitterne

Fjordterne

Havterne

Blåhals

Ynglefugle 2013-2019

Rørdrum

Rørhøg

Plettet rørvagtel

Klyde

Almindelig ryle

Brushane

Splitterne

Fjordterne

Havterne

Blåhals

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

114

305

275

Forekomst af ynglefugle på udpegningsgrundlaget. Antal ynglepar optalt ved NOVANA-overvågningen 2004–2019.

Årene 2017-19 indgår i det igangværende overvågningsprogram. Der er alene medtaget data indsamlet af

Miljøstyrelsens NOVANA-program.

Basisanalyse 2022-27

Figuren viser antal og tilstand af de kortlagte levesteder for ynglefugle. Tilstandsklasserne er angivet med en

farveskala.

Rørdrum

Rørdrum er tæt knyttet til lokaliteter med store vanddækkede rørskove ved søer, fjorde og vandløb.

Arten er overvejende standfugl, men kan trække mod sydvest i forbindelse med strenge vintre. I

begyndelsen af 1970'erne ynglede der 10-20 par i Danmark, men sidenhen er såvel

ynglebestanden som udbredelsen øget markant. Ynglebestanden blev midt i 1990'erne opgjort til

maksimalt 200 ynglepar, og bestanden har været stigende siden da. Rørdrum findes nu ynglende

over hele Danmark. I NOVANA-programmet overvåges rørdrum af Miljøstyrelsen nu hvert andet år i

de fuglebeskyttelsesområder, hvor den indgår i områdernes udpegningsgrundlag. Rørdrum er

senest overvåget i 2017 og 2019.

Rørdrum. Foto: Jeppe Bundgaard

I forbindelse med gennemførelse af overvågningen i 2019 blev der registreret 17 paukende fugle

(ynglefugle), hvilke er en stigning i forhold til den tidligere overvågning i 2017, hvor der blev

Basisanalyse 2022-27

registreret 12 ynglefugle. I dette område forekommer ynglefuglene forholdsvis talrigt især i de store

sammenhængende rørskovsarealer på østsiden af Bøvling Fjord, ved Indfjorden og omkring

Feldsted Kog. De registrerede ynglefugle høres ofte i umiddelbar nærheden af redesteder for

rørhøg, og de to rørskovsarter synes i et vist omfang at foretrække de samme ynglelokaliteter.

I området er der kortlagt syv levesteder for rørdrum. Disse er udpeget langs Bøvling Fjord,

Indfjorden, rundt langs randen af Felsted Kog og ved Fjand. I alle disse er tilstanden beregnet til

høj. Den høje tilstand skyldes primært, at levestederne udgøres af store sammenhængende

rørskove med god hydrologi som sikrer, at de rugende fugle har gode yngleforhold i form af stor

sikkerhed for eventuelle prædatorer.

Med en fast stor ynglebestand af rørdrum i området og udbredte, våde rørskovsområder vurderes

der ikke at være aktuelle trusler for artens fortsatte yngleforekomst i dette Natura 2000-område.

Tilstand af kortlagte levesteder for rørdrum. Tilstanden er angivet med en farveskala: mørkegrøn= høj, lysegrøn= god,

gul= moderart, orange= ringe, rød= dårlig og grå= ej vurderet. Den orange streg angiver fuglebeskyttelsesområdets

grænse.

Rørhøg

Rørhøg yngler primært i vådområder med veludviklede rørskove og fouragerer desuden ofte over

dyrkede marker, enge og græsarealer. Den samlede danske ynglebestand blev i 1980’erne opgjort

til ca. 600 ynglepar. Ynglebestanden er siden vokset en smule, og det vurderes at den danske

ynglebestand er nogenlunde stabil. Arten er trækfugl og den danske bestand overvintrer i

Middelhavsområdet og i Afrika syd for Sahara. Rørhøg er almindeligt forekommende i store dele af

landet, hvor den kan finde egnede ynglelokaliteter. Der er næppe større trusler mod rørhøg

herhjemme, og artens bestandsudvikling og udbredelse synes at være i en mindre fremgang. I

NOVANA-programmet overvåges rørhøg af Miljøstyrelsen nu hvert andet år i de

fuglebeskyttelsesområder, hvor arten indgår i de pågældende områders udpegningsgrundlag.

Yngleforekomsten af rørhøg blev senest overvåget i 2019.

Basisanalyse 2022-27

I forbindelse med gennemførelse af overvågningen i 2019 blev der registreret 9 ynglepar, hvilke er

på samme niveau som den tidligere overvågning i 2017, hvor der blev registreret 8 ynglepar. I dette

område forekommer yngleparrene forholdsvis talrigt især i de store sammenhængende

rørskovsarealer omkring Indfjorden og Feldsted Kog. De registrerede ynglepar ses ofte i

umiddelbar nærhed af paukende rørdrummer, og de to rørskovsarter synes i et vist omfang at

foretrække de samme ynglelokaliteter.

I området er der kortlagt syv levesteder for rørhøg. Disse er udpeget langs Bøvling Fjord,

Indfjorden, rundt langs randen af Felsted Kog og ved Fjand. I seks af disse er tilstanden beregnet til

høj og et enkelt levested er beregnet til god tilstand. Den helt overordnede høje eller gode tilstand

skyldes primært, at levestederne udgøres af store sammenhængende og våde rørskovsarealer

hvor der samtidig stort set ikke forekommer menneskelige forstyrrelse. Dette sikrer tilsammen gode

yngleforhold for arten i området.

Med en fast stor ynglebestand af rørhøg i området og udbredte, våde, uforstyrrede

rørskovsområder vurderes der ikke at være aktuelle trusler for artens fortsatte yngleforekomst i

dette Natura 2000-område.

Tilstand af kortlagte levesteder for rørhøg. Tilstanden er angivet med en farveskala: mørkegrøn= høj, lysegrøn= god,

gul= moderart, orange= ringe, rød= dårlig og grå= ej vurderet. Den orange streg angiver fuglebeskyttelsesområdets

grænse.

Plettet rørvagtel

Plettet rørvagtel yngler i ferske sumpområder, hvor vanddybden ikke overstiger 30 cm. Arten synes

at foretrække vandområdernes starzone, men er også registreret i ukultiverede engområder i ådale

med tidvise oversvømmelser. Arten har altid haft en stærkt fluktuerende forekomst i Danmark, og

der findes kun ganske få lokaliteter i landet med en fast årlig ynglebestand. Nogle år registreres kun

ganske få ynglepar og i andre år i et væsentligt højere antal. I 2019 blev der i NOVANA-

programmet konstateret en stor forekomst af plettet rørvagtel i Danmark. Arten er trækfugl, der

overvintrer i Afrika og til dels i Indien. Den danske bestand suppleres med trækfugle fra Østeuropa,

Basisanalyse 2022-27

der i perioder med østenvind i april-maj og igen i juni-juli høres på velegnede lokaliteter i Danmark.

Det vides dog ikke med sikkerhed om dette invasionsagtige supplement af østeuropæiske fugle

resulterer i danske yngleforsøg. I NOVANA-programmet registreres plettet rørvagtel af

Miljøstyrelsen nu hvert andet år i de fuglebeskyttelsesområder, hvor arten indgår i de pågældende

områders udpegningsgrundlag. Yngleforekomsten af plettet rørvagtel blev senest overvåget i 2019.

I forbindelse med gennemførelse af overvågningen i 2019 blev arten flere gange eftersøgt om

natten. Der blev dog ikke registreret syngende fugle i området. I NOVANA-programmet blev arten

senest registreret med to fugle i 2017. Den lave forekomst er på niveau med tidligere år, hvor der

hver gang er registreret 0-2 syngende fugle. Forekomsten af plettet rørvagtel i dette

fuglebeskyttelsesområde har gennem årene haft en mere eller mindre tilfældig karakter og på

baggrund af overvågningsresultaterne vurderes det at arten næppe har en fast ynglebestand inden

for området.

I området er der kortlagt to levesteder for plettet rørvagtel. Et i rørskoven rundt om Indfjorden og et

ved østsiden af Bøvling Fjord. I begge disse områder er tilstanden beregnet til god. Den gode

tilstand skyldes primært, at levestederne udgøres af store sammenhængende og permanent

sumpede områder med passende vegetationshøjde samt vanskelig adgang for rovdyr som fx. ræv.

Med en så lav antalsmæssig og fluktuerende forekomst vurderes ynglebestanden af plettet

rørvagtel i dette område fortsat at være helt afhængig af tilførsel af fugle fra områder med større,

faste bestande evt. uden for landets grænser. Lokalt vurderes der ikke at være trusler for artens

forekomst i området.

Tilstand af kortlagte levesteder for plettet rørvagtel. Tilstanden er angivet med en farveskala: mørkegrøn= høj,

lysegrøn= god, gul= moderart, orange= ringe, rød= dårlig og grå= ej vurderet. Den orange streg angiver

fuglebeskyttelsesområdets grænse.

Basisanalyse 2022-27

Klyde

Klyden yngler hovedsageligt i kolonier primært langs lavvandede fjordkyster og i salte eller brakke

kystlaguner, hvor der findes slikvader og åbne enge med kort vegetation. I sjældne tilfælde træffes

den også ynglende på egnede lokaliteter ved ferskvand. Klyde findes udbredt over hele landet med

undtagelse af Bornholm. Rederne placeres ofte på småøer, gerne hvor de er i sikkerhed for ræve

og andre rovdyr. Arten er trækfugl, der overvintrer i Sydvesteuropa og i Vestafrika. Klyden blev

totalfredet i Danmark i 1922, hvorefter bestanden var i fremgang i gennem en lang årrække. De

seneste år har den dog igen været i tilbagegang. I NOVANA-programmet overvåges klyde af

Miljøstyrelsen nu hvert andet år i de fuglebeskyttelsesområder, hvor arten indgår i de pågældende

områders udpegningsgrundlag. Endelig overvåges artens ynglebestand landsdækkende én gang i

hver overvågningsperiode. Yngleforekomsten af klyde blev senest overvåget i 2019 og der er

gennemført landsdækkende overvågning af alle de kolonirugende arter i hele landet i 2019.

I forbindelse med gennemførelse af overvågningen i 2019 blev der registreret 40 ynglepar i dette

fuglebeskyttelsesområde. Antallet er ca. på samme niveau som den tidligere overvågning i 2017,

hvor der blev registreret 45 ynglepar. Antallet er ynglepar er noget svingende over de seneste 15 år

og med det største antal på 114 par i 2004. Næsten samtlige ynglefugle er gennem tiden registreret

på Fjandø, men enkelte år har en mindre delmængde startet op på en lille ø i en kunstig sø ved

Holmen syd for Thorsminde. Her bliver ynglefuglene dog hver gang præderet, da søen oftest tørrer

ud meget tidligt på foråret og dermed ikke yder ynglefuglene nogen beskyttelse. På Fjandø er

yngleforekomsten og succesen også meget påvirkelig af tidvis forekomst af rovdyr og deraf

følgende prædation.

Klyde med unge på Fjandø. Foto: Frits Rost

I området er der kortlagt to levesteder for klyde. Det ene område er ved Holmen syd for

Thorsminde. Dette levested er beregnet til at være i moderat tilstand, hvilket overvejende skyldes at

området er præget af for høj vegetation og af søen i området (som ovenfor beskrevet) oftest tørrer

ud før klyderne er færdige med ynglesæsonen og dermed er udsat for prædation.

Det andet levested er to delområder af Fjandø, som er beregnet til at være i god tilstand. Den gode

tilstand skyldes primært, at der overordnet set er en god vegetationsstruktur med mosaik af bart

sand/sten og lav vegetation. Levestedet har en minimal risiko for prædation pga. en strømrende

mellem lokaliteten og fastlandet, hvilket yder ynglefuglene en vis form for beskyttelse mod adgang

og dermed prædation fra landlevende rovdyr som fx ræv.

Basisanalyse 2022-27

Der findes forsat velegnede ynglelokaliteter for klyde i området. Et levested vurderes dog, at være

negativt påvirket af tilgroning og prædation fra ræve og andre landlevende rovdyr.

Tilstand af kortlagte levesteder for klyde. Tilstanden er angivet med en farveskala: mørkegrøn= høj, lysegrøn= god,

gul= moderart, orange= ringe, rød= dårlig og grå= ej vurderet. Den orange streg angiver fuglebeskyttelsesområdets

grænse.

Almindelig ryle

Almindelig ryle er som ynglefugl i Danmark repræsenteret af den underart, der ofte omtales som

engryle. Arten yngler nu overvejende på kortgræssede strandenge. Tidligere ynglede den også

udbredt på ferske enge. Ynglebestanden af almindelig ryle er i løbet af 1900-tallet gået tilbage, og

den samlede danske ynglebestand i dag er formodentlig kun på omkring 140 ynglepar. Som andre

almindelige ryler overvintrer også engrylen i Vesteuropa. Arten har gennem en længere årrække

været i tilbagegang og forekommer nu kun regelmæssigt på enkelte store strandengsområder i

Vestdanmark og på Læsø. Med Vejlerne og Tipper-halvøen som de to klart vigtigste yngleområder,

samt en lille bestand i Vadehavet og på Agger Tange. Den er derud over konstateret

uregelmæssigt og med meget små isolerede og uregelmæssigt forekommende yngleforekomster

andre steder. Det vurderes, at de største trusler mod ynglende almindelig ryle er prædation samt

tab af ynglehabitat pga. dens krav til vegetationshøjde og hensigtsmæssig hydrologi. I NOVANA-

programmet overvåges almindelig ryle af Miljøstyrelsen nu hvert andet år i de

fuglebeskyttelsesområder, hvor arten indgår i de pågældende områders udpegningsgrundlag.

Yngleforekomsten af almindelig ryle blev senest overvåget i 2018.

Engene omkring Nissum Fjord har tidligere huset en mindre ynglebestand af almindelig ryle. Som

det fremgår af ynglefugletabellen har bestandene dog været udsat for et markant fald igennem den

samlede overvågningsperiode, og den seneste registrerede yngleforekomst var i 2010 ved det

områder der kaldes "Holmen" syd for Thorsminde. Den markante nedgang for denne, men også for

andre ynglefuglearter tilknyttet engene i området, skyldes givetvis en kombination af flere negative

faktorer, hvor mangelfuld pleje (afgræsning), periodisk uhensigtsmæssig lav vandstand på engene

og ikke mindst prædation fra rovdyr samlet set vurderes at have påvirket ynglebestanden af

Basisanalyse 2022-27

almindelig ryle negativt i området.

Omkring Nissum Fjord er der kortlagt fire levesteder for almindelig ryle. Områderne er udpeget dels

langs vestsiden af Bøvling Fjord, på østsiden af Bøvling Fjord, ved Holmen syd for Thorsminde og

ved Gørding. I alle fire områder er tilstanden beregnet til god. Levestederne er karakteriseret ved at

engarealerne har naturlige og veludviklede lo-systemer, der sikrer gode vandstandsforhold langt ind

på engene. Tilstedeværelsen af vand er dog helt naturligt meget afhængigt af de enkelt års nedbør

før og under ynglesæsonen, af de lokale vindforhold og i dette tilfælde også af, at der sikres en

tilfredsstillende vandstand i Nissum Fjord via slusedriften i Thorsminde. De to levesteder på tangen

syd og nord for Thorsminde er meget påvirkelige af lokale vindforhold idet vandstanden svinger en

del med vindretningen. Engene på levestederne er pt. fint afgræssede og vegetationshøjden

opfylder generelt set artens krav. I hele området vurderes den væsentligste negative faktor, at være

områdets tilgængelighed for ræv og andre rovdyr. Når ynglebestanden bliver så lav, som den har

været før arten helt forsvandt fra området, kan prædation påvirke ynglebestandene og dens

ynglesucces katastrofalt. På de to kortlagte levesteder på østsiden af Nissum Fjord vurderes de

hydrologiske forhold at være mere stabile og afgræsningen er tilfredsstillende, men også her

vurderes prædation at være af stor betydning for den beregnede tilstand af levestedet.

På trods af at arten gennem en årrække ikke har ynglet i området findes det forsat en række

egnede ynglelokaliteter på enge og strandenge langs fjorden. En ynglebestand vurderes dog, at

være negativt påvirket af periodisk lav vandstand i Nissum Fjord og dermed øget risiko for

prædation fra ræve og andre rovdyr.

Tilstand af kortlagte levesteder for alm. ryle. Tilstanden er angivet med en farveskala: mørkegrøn= høj, lysegrøn= god,

gul= moderart, orange= ringe, rød= dårlig og grå= ej vurderet. Den orange streg angiver fuglebeskyttelsesområdets

grænse.

Basisanalyse 2022-27

Brushane

Brushane yngler på forholdsvis kortgræssede ferskere dele af strandengene. Arten er trækfugl og

overvintrer i Sydeuropa og Vestafrika. Arten er gået kraftigt tilbage gennem en længere årrække,

og forekommer i dag kun i enkelte fuglebeskyttelsesområder hovedsageligt i Vest- og Nordjylland,

hvor Tipper-halvøen i Ringkøbing Fjord i dag er kernelokaliteten for arten. Antallet af ynglepar af

brushane er således faldet med 90-95 % over de seneste 30 år, og den samlede danske

ynglebestand vurderes nu at være på ca. 50 ynglepar. De største trusler mod brushane er

prædation samt tab af ynglehabitat pga. dens krav til vegetationshøjde og hydrologi. I NOVANA-

programmet overvåges brushane af Miljøstyrelsen nu hvert andet år i de fuglebeskyttelsesområder,

hvor arten indgår i de pågældende områders udpegningsgrundlag. Yngleforekomsten af brushane

blev senest overvåget i 2018.

Brushane har i hele overvågningsperioden været meget fåtallig omkring Nissum Fjord. Den seneste

registrerede yngleforekomst var i 2018 med en enkelt ynglefugl på engarealerne ved Gørding nær

udløbet af Storåen. Den meget lave bestand af denne, men også for andre ynglefuglearter tilknyttet

engene i dette fuglebeskyttelsesområde, skyldes givetvis en kombination af flere negative faktorer.

Mangelfuld pleje (afgræsning), periodisk uhensigtsmæssig lav vandstand på engene og prædation

fra rovdyr vurderes samlet set at have påvirket ynglebestanden af brushane negativt i området.

Omkring Nissum Fjord er der samlet set kortlagt fem levesteder for brushane. Områderne er

udpeget dels langs nordvestsiden af Bøvling Fjord, på østsiden af Bøvling Fjord, ved Holmen syd

for Thorsminde og ved Gørding. I fire af områderne er tilstanden beregnet til at være god. Disse

levesteder er karakteriseret ved at engarealerne har naturlige og veludviklede lo-systemer, der

sikrer gode vandstandsforhold med lav salinitet langt ind på engene. Det sidste levested længst

mod nord ved Bøvling Fjord er beregnet til at være i moderat tilstand. Her er det primært

manglende fugtighed på engene der er problemet. Tilstedeværelsen af vand er helt naturligt meget

afhængigt af de enkelt års nedbør før og under ynglesæsonen, af de lokale vindforhold og i dette

tilfælde også af, at der sikres en tilfredsstillende vandstand i Nissum Fjord via slusedriften i

Thorsminde. De tre levesteder på tangen syd og nord for Thorsminde er meget påvirkelige af lokale

vindforhold idet vandstanden svinger en del med vindretningen. Engene på levestederne er pt. fint

afgræssede og vegetationshøjden opfylder generelt set artens krav. I hele området vurderes en

negativ faktor at være områdets tilgængelighed for ræv og andre rovdyr. Når ynglebestanden er så

lav som den er, kan prædation påvirke ynglebestandene og dens ynglesucces katastrofalt. På de to

kortlagte levesteder på østsiden af Nissum Fjord vurderes de hydrologiske forhold at være bedre

og mere stabile og afgræsningen er tilfredsstillende, men også her vurderes prædation at være af

betydning for den beregnede tilstand af levestedet.

På trods af at arten gennem en årrække kun har ynglet meget sporadisk i området findes det forsat

en række egnede ynglelokaliteter på enge og strandenge langs fjorden. En ynglebestand vurderes

dog, at være negativt påvirket af periodisk lav vandstand i Nissum Fjord og dermed øget risiko for

prædation fra ræve og andre rovdyr.

Basisanalyse 2022-27

Tilstand af kortlagte levesteder for brushane. Tilstanden er angivet med en farveskala: mørkegrøn= høj, lysegrøn= god,

gul= moderart, orange= ringe, rød= dårlig og grå= ej vurderet. Den orange streg angiver fuglebeskyttelsesområdets

grænse.

Splitterne

Splitterne yngler i Danmark på oftest på mindre øer og holme med lavere vegetation, ofte i

tilknytning til hættemågekolonier. Ynglebestanden af splitterne har siden slutningen af 1990’erne

fluktueret en hel del med flest i midten af 2000’erne, siden da er ynglebestanden faldet en smule,

men udviser store år til år variationer. Arten er trækfugl, som overvintrer langs Afrikas vestkyst.

Splitterne har altid forekommet i få ofte store kolonier spredt over hele landet på nær Bornholm. De

støres ynglebestande ses på Hirsholm, Hjarnø og Sprogø. Arten findes desuden i flere lidt mindre

kolonier i Jylland, på Fyn og Sjælland. Arten er forsvundet fra de tidligere talstærke kolonier som fx

Klægbanken i Ringkøbing Fjord, Langli i Vadehavet og Treskelbakkeholm i Mariagerfjord. Største

trussel for den danske ynglebestand vurderes at være prædation fra rovdyr og konkurrence og

prædation fra store måger. I NOVANA-programmet overvåges splitterne af Miljøstyrelsen nu hvert

andet år i de fuglebeskyttelsesområder hvor arten indgår i de pågældende områders

udpegningsgrundlag. Endelig overvåges artens landsdækkende én gang i hver

overvågningsperiode. Yngleforekomsten af splitterne blev senest overvåget i 2017 og der er

gennemført landsdækkende overvågning af alle de kolonirugende arter i hele landet i 2019.

Der blev ikke registreret ynglepar i dette fuglebeskyttelsesområder under overvågningen i 2019.

Antallet er ynglepar er voldsomt varierende over de seneste 15 år med de største ynglefugletal i

2015 med 275 par og i 2017 med 305 par. Samtlige ynglefugle i området er gennem tiden

registreret på Fjandø, hvor yngleforekomsten og succesen er meget påvirkelig af tidvis forekomst af

rovdyr og deraf følgende prædation. Splitterne er desuden meget afhængig af at kunne yngle

sammen med andre terner og især hættemåger. Splitternekolonier i Vestjylland her det med at flytte

en del rundt mellem årene afhængig af forekomst af velegnede yngleøer uden rovdyr samt

forekomst af andre terner eller hættemåger.

Basisanalyse 2022-27

I området er der kortlagt et enkelt levested for splitterne. Levestedet er to delområder af Fjandø,

som er beregnet til at være i god tilstand. Den gode tilstand skyldes primært, at der overordnet set

er en god vegetationsstruktur med mosaik af bart sand/sten og lav vegetation.

Levestedet har kun en begrænset risiko for prædation pga. en strømrende mellem øen og

fastlandet, hvilket yder ynglefuglene en vis form for beskyttelse mod adgang og dermed prædation

fra landlevende rovdyr som fx ræv.

Lokalt vurderes der ikke at være trusler mod artens forekomst i området.

Tilstand af kortlagte levesteder for splitterne. Tilstanden er angivet med en farveskala: mørkegrøn= høj, lysegrøn= god,

gul= moderart, orange= ringe, rød= dårlig og grå= ej vurderet. Den orange streg angiver fuglebeskyttelsesområdets

grænse.

Fjordterne

Fjordterne yngler i kolonier på øer og holme langs kysten ofte i selskab med havterne eller

hættemåge. Arten ses også ynglende på indlandslokaliteter, og også her ofte i selskab med

hættemåge. Arten er trækfugl og overvintre langs Vestafrikas kyster. Den danske bestand af

fjordterne blev i slutningen af 1980’erne vurderet til ca. 1500 ynglepar, herefter gik bestanden

gradvist tilbage, og den samlede bestand vurderes nu til ca. 1/3 af bestanden i slutfirserne. De

seneste år er der dog konstateret en svag fremgang i antallet af ynglepar. Største trussel for den

danske ynglebestand vurderes at være prædation på ynglepladserne samt tilgroning at de

rovdyrsfrie yngleøer. I NOVANA-programmet overvåges fjordterne af Miljøstyrelsen nu hvert andet

år i de fuglebeskyttelsesområder, hvor arten indgår i de pågældende områders

udpegningsgrundlag. Endelig overvåges artens landsdækkende én gang i hver

overvågningsperiode. Yngleforekomsten af fjordterne blev senest overvåget i 2017 og der er

gennemført landsdækkende overvågning af alle de kolonirugende arter i hele landet i 2019.

I forbindelse med gennemførelse af overvågningen i 2019 blev der registreret 15 ynglepar i dette

fuglebeskyttelsesområde. Antallet er det største i en længere årrække, men dog noget lavere det

Basisanalyse 2022-27

det største år i NOVANA overvågningsperioden i 2004 med 56 ynglepar. Antallet er ynglepar er

noget svingende over de seneste 15 år, men dog med en faldende tendens. Samtlige ynglefugle i

området er gennem tiden registreret på Fjandø, hvor yngleforekomsten og succesen er meget

påvirkelig af tidvis forekomst af rovdyr.

I området er der kortlagt et enkelt levested for fjordterne. Levestedet er to delområder af Fjandø,

som er beregnet til at være i god tilstand. Den gode tilstand skyldes primært, at der overordnet set

er en god vegetationsstruktur med mosaik af bart sand/sten og lav vegetation.

Levestedet har kun en begrænset risiko for prædation pga. en strømrende mellem øen og

fastlandet, hvilket yder ynglefuglene en vis form for beskyttelse mod adgang og dermed prædation

fra landlevende rovdyr som fx ræv.

Lokalt vurderes der ikke at være trusler mod artens forekomst i området.

Tilstand af kortlagte levesteder for fjordterne. Tilstanden er angivet med en farveskala: mørkegrøn= høj, lysegrøn= god,

gul= moderart, orange= ringe, rød= dårlig og grå= ej vurderet. Den orange streg angiver fuglebeskyttelsesområdets

grænse.

Havterne

Havterne yngler i Danmark overvejende på små ubeboede øer og sandrevler med sparsom

vegetation. Arten er trækfugl, som overvintrer i åbentvandsbæltet omkring Antarktis. Havternen er

Danmarks almindeligst ynglende terneart og forekommer i kolonier spredt langs de danske kyster

og fjorde undtagen på Bornholm. Den danske ynglebestand har både i antal og i udbredelse været

for nedadgående siden 1990’erne, og arten er forsvundet fra flere tidligere kendte ynglepladser.

Største trussel for den danske ynglebestand vurderes at være prædation fra rovdyr på

ynglepladserne samt bortskylning af reder i forbindelse med ekstreme højvander i yngletiden. I

NOVANA-programmet overvåges havterne af Miljøstyrelsen hvert andet år i de

fuglebeskyttelsesområder hvor arten indgår i de pågældende områders udpegningsgrundlag.

Endelig overvåges artens landsdækkende én gang i hver overvågningsperiode. Yngleforekomsten

Basisanalyse 2022-27

af havterne blev senest overvåget i 2017 og der er gennemført landsdækkende overvågning af alle

de kolonirugende arter i hele landet i 2019.

I forbindelse med gennemførelse af overvågningen i 2019 blev der registreret 11 ynglepar i dette

fuglebeskyttelsesområde. Antallet er noget lavere end det det største år i NOVANA

overvågningsperioden i 2012 med 76 ynglepar. Antallet er ynglepar er meget svingende over de

seneste 15 år. Samtlige ynglefugle i området er gennem tiden registreret på Fjandø, hvor

yngleforekomsten og succesen er meget påvirkelig af tidvis forekomst af rovdyr.

I området er der kortlagt et enkelt levested for havterne. Levestedet er to delområder af Fjandø,

som er beregnet til at være i god tilstand. Den gode tilstand skyldes primært, at der overordnet set

er en god vegetationsstruktur med mosaik af bart sand/sten og lav vegetation.

Levestedet har kun en begrænset risiko for prædation pga. en strømrende mellem øen og

fastlandet, hvilket yder ynglefuglene en vis form for beskyttelse mod adgang og dermed prædation

fra landlevende rovdyr som fx ræv.

Lokalt vurderes der ikke at være trusler mod artens forekomst i området.

Tilstand af kortlagte levesteder for havterne. Tilstanden er angivet med en farveskala: mørkegrøn= høj, lysegrøn= god,

gul= moderart, orange= ringe, rød= dårlig og grå= ej vurderet. Den orange streg angiver fuglebeskyttelsesområdets

grænse.

Blåhals

Blåhals genindvandrede i 1992 som ynglefugl i Danmark efter ca. 100 års fravær. Siden starten af

1990’erne har bestanden af ynglende blåhals spredt sig fra Sønderjylland til store dele af Jylland,

og de seneste år også til Fyn og Sjælland. Artens bestandsudvikling har således været meget

positiv, hvilket har haft den konsekvens, at arten nu er medtaget på udpegningsgrundlaget for en

lang række fuglebeskyttelsesområder. Den kraftige ekspansion i udbredelsen af den danske

ynglebestand vurderes, at skulle ses med baggrund i artens beskedne krav til ynglehabitat, der ofte

Basisanalyse 2022-27

udgøres af større eller mindre rørskovsområder med indslag af pil langs grøfter og kanaler og ofte i

nærhed af mere elle mindre intensivt dyrkede arealer. I NOVANA-programmet overvåges blåhals af

Miljøstyrelsen nu hvert andet år i de fuglebeskyttelsesområder, hvor arten indgår i de pågældende

områders udpegningsgrundlag. Yngleforekomsten af blåhals blev i NOVANA-programmet for første

gang overvåget i 2018 og 2019.

Arten er ny på områdets udpegningsgrundlag og blev i NOVANA-programmet for første gang

overvåget i dette område i 2019, hvor der blev registreret 8 ynglepar. På baggrund af artens

forholdsvis beskedne krav til en ynglehabitat vurderes der at være store arealer med velegnede

levesteder med våd rørsump og pilekrat langs kanaler og grøfter i dette fuglebeskyttelsesområde.

Som det er tilfældet for arten på nationalt plan vurderes der at være gode muligheder for at arten

fremover kan ekspandere og øge ynglebestanden yderligere i området. Der vurderes på den

baggrund ikke at være trusler for artens fortsatte forekomst i dette område.

5.2

Trækfugle

Fuglebeskyttelsesområde 38 - Nissum Fjord

Trækfugle 2004-2017

Knopsvane

Pibesvane

Sangsvane

Kortnæbbet gås

Bramgås

Lysbuget knortegås

Spidsand

Pibeand

Krikand

Toppet skallesluger

Stor skallesluger

Klyde

Pomeransfugl

Lille Kobbersneppe

2004 - 2009

500

428

561

6170

10000

636

251

2800

4245

942

966

10990

2010

261

584

1610

270

383

480

2650

2011

174

214

5870

3353

1388

2912

329

212

670

2012

2920

2315

535

1870

2013

120

3900

450

110

136

3057

619

101

253

2014

115

738

1220

180

154

3225

2015

286

820

1550

426

3471

2016

156

2100

6025

279

3412

199

1762

2017

337

168

2829

1330

224

546

2884

219

Trækfugle på udpegningsgrundlaget i dette fuglebeskyttelsesområde. Trækfuglearterne antal er optalt i NOVANA-

programmet. I perioden 2004-2009 vises den største forekomst gennem perioden. For perioden 2010-2017 vises der

årlige data.

Knopsvane

Knopsvane er både som fælde- og trækfugl almindelig over hel landet. Den optræder som trækfugl

i Danmark primært i lavvandede fjorde og vige med udbredt undervandsvegetation. De

overvintrende knopsvaner er fordelt overalt langs Danmarks beskyttede kystområder og i mange

søer. Knopsvane optælles årligt i januar, dette suppleres med en optælling i fældeperioden hvert 6.

år. Set gennem et længere perspektiv vurderes bestanden af rastende og overvintrende

knopsvaner i Danmark at være stabil, med de udsving der naturligt ses i bestandene. I NOVANA-

programmet overvåges arten af DCE Aarhus Universitet. Der foretages optælling af bestandene

mindst tre gange i hver overvågningsperiode i de fuglebeskyttelsesområder hvor knopsvane som

trækfugle indgår i de pågældende områders udpegningsgrundlag.

Knopsvane har en noget fluktuerende forekomst som trækfugl i dette område, men overordnet set

har artens forekomst i området været stabil i overvågningsperioden 2004-17. I dette område

fouragerede arten i træk- og vintertiden førhen overvejende på vandplanter i selve Nissum Fjord,

men i og med at vandplanternes udbredelse er betydeligt reduceret pga. tidligere tiders eutrofiering

af fjorden, ses arten nu overvejende på engarealer og dyrkede arealer omkring fjorden. Derved er

artens lokale forekomst blevet mere ustabil. Vigtigst for knopsvanes fortsatte forekomst i området er

Basisanalyse 2022-27

sikre og uforstyrrede raste- og overnatningslokaliteter. Vandfladerne især i Bøvling Fjord, Felsted

Kog og Indfjorden derfor fortsat vigtige overnatningslokaliteter for arten, men andre større

vandflader, der måske ligger nærmere et velegnet fourageringsareal, kan også anvendes.

Områdets karakter med enge og store lavvandede fjordområder tilgodeser generelt artens krav til

føde, og dens krav om sikre og uforstyrrede raste- og overnatningslokaliteter. En sikring af

vandkvaliteten i Nissum Fjord og dermed grundlag for etablering af tidligere tiders udbredte

undervandsvegetation, vil givetvis på længere sigt bidrage positivt til knopsvanens forekomst i

området. Der vurderes i øvrigt ikke at være trusler for artens fortsatte forekomst i området.

Pibesvane

Pibesvane trækker mellem ynglepladserne på den arktiske tundra til og fra overvintringspladserne

især i Holland gennem Danmark. Førhen forekom arten primært ved lavvandede fjorde eller søer

med en udbredt undervandsvegetation. I dag ses pibesvane hyppigere på agerjord, hvor den ofte

ses fouragerende i selskab med sangsvaner. Pibesvane ankommer til Danmark i oktober måned,

og nogle trækker hurtigt videre, mens andre bliver i landet indtil det bliver vinter eller evt. hele

vinteren. Antallet af overvintrende fugle er naturligvis meget afhængig af vinterens hårdhed. Artens

forekomst overvåges hvert år ved tællinger i januar og hvert andet år suppleres disse med en

tælling i november. I NOVANA-programmet overvåges arten af DCE Aarhus Universitet. Der

foretages optælling af bestandene mindst tre gange i hver overvågningsperiode i de

fuglebeskyttelsesområder, hvor pibesvane som trækfugl indgår i de pågældende områders

udpegningsgrundlag.

Forekomsten af pibesvane i dette område er meget fluktuerende i overvågningsperioden 2004-17

og arten er gennem det seneste årti blevet fåtallig i området. Det er ikke muligt med tilstrækkelige

sikkerhed at udtale sig om bestandsdynamikken i området. Som for de andre svaner gælder, at

arten i træk og vintertiden førhen overvejende fouragerede på vandplanter i selve Nissum Fjord,

men i og med at vandplanternes udbredelse er betydeligt reduceret pga. tidligere tiders eutrofiering

af fjorden, ses arten nu overvejende på dyrkede arealer med vintersæd omkring fjorden. Dermed er

den ikke i samme grad som tidligere tilknyttet vandarealerne til fouragering inden for afgrænsningen

af fuglebeskyttelsesområdet. Områdets karakter med enge og store lavvandede fjordområder

tilgodeser generelt artens krav til føde, og dens krav om sikre og uforstyrrede raste- og

overnatningslokaliteter. En sikring af vandkvaliteten i Nissum Fjord og dermed grundlag for

etablering af tidligere tiders udbredte undervandsvegetation, vil givetvis på længere sigt bidrage

positivt til artens forekomst i området. Der vurderes i øvrigt ikke at være trusler for artens fortsatte

forekomst i området.

Sangsvane

Sangsvane yngler i det nordlige Europa og i det nordlige Rusland. Fuglene overvintrer i

Nordvesteuropa med tyngdepunkt i Danmark. Sangsvanen optræder som træk- og vintergæst i

områder med gode fødemuligheder. Tidligere fouragerede sangsvane primært på vandplanter i

lavvandede fjordområder, men de seneste årtier ses arten næsten udelukkende i større antal på

landbrugsarealer, hvor især høstede majsmarker byder på gode fourageringsmuligheder for arten.

Den overvintrende bestand af sangsvaner i Danmark optælles årligt ved midvinter i januar måned,

og bestanden er firdoblet siden 1992. I NOVANA-programmet overvåges arten af DCE Aarhus

Universitet. Der foretages optælling af bestandene mindst tre gange i hver overvågningsperiode i

de fuglebeskyttelsesområder, hvor sangsvane som trækfugle indgår i de pågældende områders

udpegningsgrundlaget.

Sangsvane har en ret fluktuerende og ustabil forekomst som trækfugl i dette område og i

overvågningsperioden 2004-17 ser antallet umiddelbart ud til at være faldet lidt. I dette område

fouragerede arten i træk og vintertiden førhen overvejende på vandplanter i selve Nissum Fjord,

men i og med at vandplanternes udbredelse nu er betydeligt decimeret pga. tidligere tiders

eutrofiering af fjorden, ses arten nu overvejende på dyrkede arealer med vintersæd omkring

fjorden. Derved er artens lokale forekomst blevet mere ustabil.

Basisanalyse 2022-27

Vandfladen især i Bøvling Fjord og Felsted Kog anvendes fortsat til overnatning for arten, men

andre større vandflader, der måske ligger nærmere et velegnet fourageringsareal, kan også

anvendes.

Områdets karakter med mange strandenge, dyrkede marker og store lavvandede fjordområder

tilgodeser generelt artens krav til fourageringsområder, og dens krav til sikre og uforstyrrede raste-

og overnatningslokaliteter. En sikring af vandkvaliteten i Nissum Fjord og dermed grundlag for

etablering af tidligere tiders udbredte undervandsvegetation, vil givetvis på længere sigt bidrage

positivt til artens forekomst i området. Der vurderes i øvrigt ikke at være trusler for artens fortsatte

forekomst i området.

Kortnæbbet gås

Kortnæbbet gås yngler på Svalbard og overvintrer i Nordvesteuropa bl.a. Danmark, hvor den ofte

ses fouragerende på marker og enge, overvejende i Vest- og Nordjylland, men de seneste år er

arten i stigende grad registreret i Østdanmark, bl.a. på Sydfalster. Antallet af kortnæbbet gås er

gennem en lang årrække blevet optalt ved midvintertællinger i januar og fra 2004 også om foråret i

marts. Bestanden af kortnæbbet gås har set i et længere perspektiv været stigende. De betydelige

år-til-år udsving skyldes givetvis især forskelle mellem vinterens hårdhed og snefald. I NOVANA-

programmet overvåges arten af DCE Aarhus Universitet. Der foretages optælling af bestandene

mindst tre gange i hver overvågningsperiode i de fuglebeskyttelsesområder, hvor kortnæbbet gås

som trækfugle indgår i de pågældende områders udpegningsgrundlag.

Kortnæbbet gås har en stabil forekomst i området i overvågningsperioden 2004-17, og arten raster

og fouragerer på græsarealer, strandenge og dyrkede marker i området. Vandfladen i Bøvling Fjord

og Felsted Kog anvendes i et vist omfang til overnatning for arten og vigtigst for kortnæbbet gås

fortsatte forekomst i området er sikre og uforstyrrede raste- og overnatningslokaliteter. Tidligere

fodrede bl.a. Naturstyrelsen arten om foråret ved de vestjyske fjorde, herunder Bøvling Fjord, for at

holde gæssene væk fra nysåede dyrkede arealer. Denne fodring er nu ophørt og arten fouragerer

efterhånden hyppigere på dyrkede majs og kornmarker længere inde i landet og benytter derfor nok

i større grad dette område som overnatningsplads. Områdets karakter med mange strandenge og

store åbne vandflader tilgodeser generelt artens krav om sikre og uforstyrrede raste- og

overnatningslokaliteter, og der vurderes der ikke umiddelbart at være trusler for artens forekomst i

området.

Bramgås

De bramgæs der kommer til Danmark i træktiden kommer primært fra ynglepladserne i Sibirien.

Arten havde tidligere sin hovedforekomst i Vadehavsområdet, men inden for de seneste par årtier

har arten udvidet sit overvintringsområde til også at omfatte Vest- og Nordjylland, og registreres nu

i stort antal i Østdanmark. Arten har som de øvrige gåsearter været overvåget i Danmark gennem

en lang årrække, og siden 2004 er der gennemført tællinger to gange årligt, både om vinteren og

igen i det tidlige forår. Antallet af bramgås har siden midten af 1980’erne været stærk stigende i

Danmark. I NOVANA-programmet overvåges arten af DCE Aarhus Universitet. Der foretages

optælling af bestandene mindst tre gange i hver overvågningsperiode i de

fuglebeskyttelsesområder, hvor bramgås som trækfugle indgår i de pågældende områders

udpegningsgrundlag.

Bramgås græsser i stort antal på enge og strandenge i umiddelbar nærhed af de områdets

vandområder, herunder Nissum Fjord, hvor især strandengene på vestsiden af fjorden benyttes. Af

afgørende betydning for artens tilstedeværelse i området er desuden de store lavvandede

vandflader især i Bøvling Fjord og Felsted Kog. Vandfladerne anvendes som raste- og

overnatningslokalitet for bramgås og andre fuglearter, der sidst på dagen flyver til sikker og

uforstyrret overnatning på vandet.

Basisanalyse 2022-27

Artens forekomst i området har været stabil i overvågningsperioden 2004-17, og mange tusind

bramgæs benytter årligt området. Områdets karakter med mange strandenge og store åbne

vandflader tilgodeser generelt artens krav til føde, og dens krav om sikre og uforstyrrede raste- og

overnatningslokaliteter og der vurderes således ikke umiddelbart at være trusler for artens

forekomst i området.

Lysbuget knortegås

Lysbuget knortegås yngler på Svalbard og Nordgrønland. I Danmark træffes de som træk- og

vintergæster ved kystnære, lavvandede områder med undervandsvegetation og på strandenge, og

den seneste årrække også på landbrugsjorde nær kysterne. Lysbugt knortegås er følsom overfor

eutrofieringsbetingede reduktioner i udbredelsen af undervandsvegetation, men har klaret sig ved

at kolonisere nye egnede levesteder i Danmark de sidste 40 år. Limfjords-området er samlet set

det vigtigste område for lysbuget knortegås i Danmark, hvor bestanden af gæs flytter fra den østlige

del og længere mod vest i søgen efter føde. På forårstrækket på vej mod yngleområderne samles

det meste af bestanden i Limfjordsområdet inden de i den sidste uge af maj trækker med Arktis.

Der har gennem en lang årrække været to optællinger af lysbuget knortegås og siden 2005 er

bestanden blevet optalt hele tre gange årligt. Igennem hele perioden siden 1981 har bestanden

været støt stigende så bestanden nu vurderes til ca.10.000 individer af denne tidligere meget

sjældne gåseart. I NOVANA-programmet overvåges lysbuget knortegås af DCE Aarhus Universitet.

Der foretages optælling af bestandene mindst tre gange i hver overvågningsperiode i de

fuglebeskyttelsesområder, hvor den som trækfugle indgår i de pågældende områders

udpegningsgrundlag.

Lysbuget knortegås sås tidligere i større antal fouragere på vandplanter i selve Nissum Fjord i

vinterhalvåret, men i og med at vandplanternes udbredelse er betydeligt reduceret pga. især

tidligere tiders eutrofiering af fjorden ses fuglene nu overvejende fouragere i lavere antal på

engarealer på Fjandø og i mindre omfang i og ved Bøvling Fjord. Bestanden i området er i

overvågningsperioden 2004-17 stabilt-faldende.

Områdets karakter med mange strandenge og store lavvandede fjordområder tilgodeser generelt

gæssenes krav til fourageringsområder og sikre og uforstyrrede raste- og overnatningslokaliteter.

En sikring af vandkvaliteten i Nissum Fjord og dermed grundlag for etablering af tidligere tiders

udbredte undervandsvegetation, vil givetvis på længere sigt bidrage positivt til lysbuget knortegås

forekomst i området. Der vurderes i øvrigt ikke at være trusler for fuglenes fortsatte forekomst i

området.

Spidsand

Spidsand er en fåtallig ynglefugl, men en lokal talrig trækgæst i Danmark fra ynglepladserne nord

og øst for Danmark. Arten overvintrer i Vest- og Sydeuropa og Afrika syd for Sahara. I milde vintre

bliver et mindre antal i Danmark hele vinteren. Arten træffes i større antal på ganske få lokaliteter

og kun i mindre antal blandt andre svømmeænder på de fleste andre lokaliteter. Spidsand lever af

plantefrø og smådyr der findes på lavt vand eller mudderflader. De vigtigste danske områder for

arten er Vadehavet, Ringkøbing Fjord og Agger Tange. I Østdanmark har Ulvshale-Nyord især

tidligere været en vigtig rasteplads. I det nationale overvågningsprogram er arten overvåget årligt

indtil 2016 ved efterårstællinger i oktober. Ud over dette er der i 2013 og 2016 foretaget

landsdækkende midvintertællinger af arten og årligt foretages en reduceret midvintertælling på i

udvalgte områder. Bestandsudviklingen har fluktueret fra år til år, men tællingerne indikerer dog en

stabil overvintrende bestand, og en overordnet set stabil til stigende bestand om efteråret. Fra 2017

overvåges arten hvert andet år. I NOVANA-programmet overvåges arten af DCE Aarhus

Universitet. Der foretages optælling af bestandene mindst tre gange i hver overvågningsperiode i

de fuglebeskyttelsesområder, hvor spidsand som trækfugl indgår i de pågældende områders

udpegningsgrundlag.

Arten har en stærkt varierende forekomst som trækfugl i dette område og i overvågningsperioden

Basisanalyse 2022-27

2004-17 ser antallet umiddelbart ud til at være faldet. Førhen fouragerede arten i større antal i træk-

og vintertiden på frø fra vandplanter i selve Nissum Fjord, men i og med at vandplanternes

udbredelse nu er betydeligt decimeret pga. tidligere tiders eutrofiering af fjorden, ses arten nu mere

spredt og fåtallig. Områdets karakter med mange store lavvandede fjordområder tilgodeser generelt

artens krav til fourageringsområder, og dens krav til sikre og uforstyrrede rastelokaliteter. En sikring

af vandkvaliteten i Nissum Fjord og dermed grundlag for etablering af tidligere tiders udbredte

undervandsvegetation, vil givetvis på længere sigt bidrage positivt til artens forekomst i området.

Der vurderes i øvrigt ikke at være trusler for artens fortsatte forekomst i området.

Pibeand

Pibeand er en meget fåtallig ynglefugl, men en almindelig og vidt udbredt trækgæst i Danmark fra

ynglepladserne i det nordlige og nordøstlige Europa, Rusland og Sibirien. Arten overvintrer i Vest-

og Sydeuropa og Nordafrika. I milde vintre bliver et større antal pibeænder i Danmark gennem hele

vinteren. Arten lever af plantemateriale der findes på lavt vand eller på strandenge. De vigtigste

danske områder for arten er Vadehavet, de vestjyske fjorde, Vejlerne og Limfjords-området. I

Østdanmark er Ulvshale-Nyord og Saltholm-området normalt de vigtigste rastepladser. I det

nationale overvågningsprogram er arten overvåget i forbindelse med midvintertællingerne og indtil

2016 ved efterårstællinger i oktober. Ud over dette er der i 2013 og 2016 foretaget landsdækkende

midvintertællinger af arten og årligt foretages en reduceret midvintertælling på i udvalgte områder.

Tællingerne indikerer en fluktuerende overvintrende bestand, men en overordnet set stabil til

stigende bestand om efteråret. Fra 2017 overvåges arten hvert andet år. I NOVANA-programmet

overvåges arten af DCE Aarhus Universitet. Der foretages optælling af bestandene mindst tre

gange i hver overvågningsperiode i de fuglebeskyttelsesområder, hvor pibeand som trækfugl indgår

i de pågældende områders udpegningsgrundlag.

Pibeand har en stabil-faldende forekomst i området i overvågningsperioden 2004-2017, hvilket

skyldes at arten førhen fouragerede i større antal i træk- og vintertiden på vandplanter i selve

Nissum Fjord, men i og med at vandplanternes udbredelse nu er betydeligt reduceret som en følge

af tidligere tiders eutrofiering af fjorden, ses arten nu mere spredt og fåtallig. Områdets karakter

med udbredte strandengsarealer og store lavvandede fjordområder tilgodeser dog fortsat generelt

artens behov. En sikring af vandkvaliteten i Nissum Fjord og dermed grundlag for etablering af

tidligere tiders udbredte undervandsvegetation, vil givetvis på længere sigt bidrage positivt til

pibeandens forekomst i området. Der vurderes i øvrigt ikke at være trusler for artens fortsatte

forekomst i området.

Krikand

Krikand er en fåtallig ynglefugl i Danmark og som trækfugl træffes arten ved de fleste egnede

lokaliteter over hele landet. Arten yngler udbredt over det meste af Nordeuropa og Asien. De

nordlige og østlige bestande trækker til Vest- og Sydeuropa for at overvintre og raster undervejs i

stort tal i danske søer og lavvandede kyster. De vigtigste danske områder for arten er

fjordområderne i Vest- og Nordjylland samt Ulvshale-Nyord og på fjordområder på Sydsjælland. I

det nationale overvågningsprogram er arten overvåget årligt indtil 2016 ved efterårstællinger i

oktober. Ud over dette er der i 2013 og 2016 foretaget landsdækkende midvintertællinger af arten

og årligt foretages en reduceret midvintertælling i udvalgte områder. Vurderet både på kort og lang

sigt ud fra oktober- og midvintertællingerne vurderes bestanden at være stigende. Fra 2017

overvåges arten hvert andet år. I NOVANA-programmet overvåges arten af DCE Aarhus

Universitet. Der foretages optælling af bestandene mindst tre gange i hver overvågningsperiode i

de fuglebeskyttelsesområder, hvor krikand som trækfugl indgår i de pågældende områders

udpegningsgrundlag.

Krikand har en stabil forekomst i området i overvågningsperioden 2004-2017, og arten fouragerer i

tusindvis i de lavvandede dele af bl.a. Nissum Fjord og på de vådeste dele af engarealerne omkring

fjorden. Områdets karakter med mange våde enge og store åbne vandflader uden forstyrrelser

Basisanalyse 2022-27

tilgodeser generelt arten, og der vurderes ikke umiddelbart at være trusler for artens forekomst i

området.

Toppet skallesluger

Toppet skallesluger yngler almindeligt i salt- og brakvandsområder i Nordeuropa og østover, og den

danske bestand yngler langs alle danske kyster undtagen den jyske vestkyst. Uden for yngletiden

træffes arten fortrinsvis i lavvandede, beskyttede dele af kyststrækningerne i de indre danske

farvande. Artens vigtigste overvintringsområder i Danmark er Limfjordsområdet,

Hyllekrog/Rødsand, Sydfynske Øhav og i Issefjord. Antallet af overvintrende toppede skalleslugere

i danske vandområder fluktuerer en del, men bedømt ud fra indeksoptællingerne vurderer DCE

Aarhus Universitet, at bestanden på lang sigt har været stabil. For den kortere tidsperiode 2006-

2017 indikerer resultaterne både for de landsdækkende tællinger og indeksoptællingerne, at

bestanden har været stigende. Arten overvåges i forbindelse med de landsdækkende optællinger af

fugle i de danske farvande ved midvinter seneste i 2016 og 2013 og ved de årlige reducerede

optællinger ved midvinter samt til dels ved de landsdækkende fældefugletællinger seneste i 2012.

Derudover optælles artens forekomst fra 2017 hvert andet år i Limfjordsområdet, hvor arten topper i

antal i november. I NOVANA-programmet overvåges arten af DCE Aarhus Universitet. Der

foretages optælling af bestandene mindst tre gange i hver overvågningsperiode i de

fuglebeskyttelsesområder, hvor toppet skallesluger som trækfugl indgår i de pågældende områders

udpegningsgrundlag.

Toppet skallesluger har en noget fluktuerende forekomst i området, og det er ikke muligt med

tilstrækkelige sikkerhed at udtale sig om artens lokale bestandsdynamik. Der er kun gennemført et

begrænset antal optællinger af arten i perioden november-marts, hvor arten normalt forekommer i

størst antal. I dette område fouragerede arten i træk og vintertiden førhen formentlig overvejende

på småfisk tilknyttet vandplanter i selve Nissum Fjord, men i og med at vandplanternes udbredelse

nu er betydeligt reduceres som en følge af tidligere tiders eutrofiering, kan det ikke udelukkes, at

bestanden af småfisk tilsvarende er lavere end tidligere. Det kan være en af grundene til, at artens

lokale forekomst er blevet mere ustabil.

Der vurderes ikke at være trusler for artens fortsatte forekomst i området.

Stor skallesluger

Stor skallesluger yngler i større søer, floder og langs kysten i Nordeuropa til Alperne og østover.

Arten er en fåtallig sydøstdansk ynglefugl, hvor den yngler langs kysterne på Als, Fyn,

Sydøstsjælland, Falster, Møn og på Bornholm. Som trækfugl er stor skallesluger er en almindelig

vintergæst i det meste af landet, men arten er dog ret fåtallig i det sydvestlige Jylland. Artens

vigtigste overvintringsområder i Danmark er Limfjordsområdet og langs kysterne af Sydsjælland og

Lolland-Falster. Antallet af overvintrende store skalleslugere i de danske vandområder fluktuerer en

del, og den årlige variation skyldes formentlig til dels variation i de respektive vintres hårdhed, men

også en regulær forskydning af artens overvintringsområde mod nordøst, som formentlig er en

reaktion på klimaforandringer. Arten overvåges i forbindelse med de landsdækkende optællinger af

fugle i de danske farvande ved midvinter seneste i 2016 og 2013 og ved de årlige reducerede

optællinger ved midvinter. Samlet set vurderes det, at antallet af overvintrende store skalleslugere

siden slutningen af 1980´erne har været nogenlunde konstant. I NOVANA-programmet overvåges

arten af DCE Aarhus Universitet. Der foretages optælling af bestandene mindst tre gange i hver

overvågningsperiode i de fuglebeskyttelsesområder, hvor stor skallesluger som trækfugl indgår i de

pågældende områders udpegningsgrundlag.

Stor skallesluger har en noget fluktuerende forekomst i området, og det er ikke muligt med

tilstrækkelige sikkerhed at udtale sig om bestandsdynamikken i området. Der er kun gennemført et

begrænset antal optællinger af arten i perioden november-marts, hvor arten normalt forekommer i

størst antal. Arten fouragerede antageligvis førhen overvejende på småfisk tilknyttet vandplanter i

selve Nissum Fjord, men i og med at vandplanternes udbredelse nu er betydeligt reduceret som en

Basisanalyse 2022-27

følge af tidligere tiders eutrofiering af fjorden kan det ikke udelukkes, at bestanden af småfisk

tilsvarende er lavere end tidligere. Vigtigst for stor skalleslugers forekomst i Nissum Fjord såvel

som i andre danske vandområder er som nævnt ovenfor vinterens hårdhed. Normalt er

forekomsten af arten størst i de koldeste vintre, hvor vandområderne fryser til, og der kun ses

mindre isfrie områder. Det kan i øvrigt konstateres, at pga. klimaændringen har arten generelt

rykket sit overvintringsområde mod nordøst, og den overvintrer derfor ikke her i landet i samme

omfang som tidligere. Områdets karakter med mange store lavvandede fjordområder tilgodeser

generelt artens krav til sikre overvintringslokaliteter. Men af årsagerne gennemgået ovenfor

vurderes det usikkert om stor skallesluger i fremtiden vil kunne registreres i tidligere tiders høje

antal. Der vurderes ikke at være trusler for artens fortsatte forekomst i området.

Klyde

Klyde yngler spredt over store dele af Europa, og som trækfugl træffes klyde almindeligt på

kystlokaliteter over det meste af landet, men dog på forholdsvis få lokaliteter. De nord- og

vesteuropæiske fugle overvintrer i Vesteuropa, Middelhavsområdet og langs kysten af Vestafrika.

Arten optælles ved optællinger i august måned på de danske fældepladser, som bl.a. omfatter

Vadehavet, Vejlerne og vestjyske fjordområder. Langt den største del af de fældende klyder træffes

i Vadehavet. I overvågningsperioden 2004-2011 var antallet af fældende klyder i Danmark noget

svingende. Bestanden, der lå på ca. 7900 fældende individer i 2007 er sidenhen faldet til et niveau

på mellem 5-6000 individer i perioden 2013-17. Da det formentlig primært er danske fugle, der

tælles på de danske fældepladser kan nedgangen afspejle en tilbagegang af den danske

ynglebestand, men den samlede vesteuropæiske bestand er sandsynligvis i fremgang. I NOVANA-

programmet overvåges arten af DCE Aarhus Universitet. Der foretages optælling af bestandene

mindst tre gange i hver overvågningsperiode i de fuglebeskyttelsesområder, hvor klyde som

trækfugl indgår i de pågældende områders udpegningsgrundlag.

Klyde ses i størst antal når de i sensommeren og efteråret fouragerer i de lavvandede dele af især

Bøvling Fjord. Arten har en fluktuerende forekomst i området, og det er ikke muligt med

tilstrækkelig sikkerhed at udtale sig om den lokale bestandsdynamik. Fuglene benytter primært

området til fouragerings- og rasteområde på returtrækket mod de store rastepladser i Vadehavet.

Områdets mange lavvandede fjordområder tilgodeser arten, og der vurderes ikke umiddelbart at

være trusler for artens forekomst i området.

Pomeransfugl

Pomeransfugl yngler ikke i Danmark, og den ses her kun som trækfugl i for- og efteråret. I foråret

kan et par hundrede fugle ses i det vestlige Jylland, mens antallet under efterårstrækket fra midten

af august til oktober er meget lavere. Pomeransfugle overvintrer i et smalt bælte fra Marokko østpå

til Iran. Pomeransfuglene ses i Danmark typisk på pløjemarker og nysåede eller nyspirede korn-

eller majsmarker samt lignende vegetationsfattige, tørre steder. Der på nuværende tidspunkt ingen

national overvågning af arten.

Pomeransfugl ses årligt raste under forårstrækket i maj på dyrkede arealer især ved Pallisbjerg syd

for Nissum Fjord. Arten er hidtil ikke overvåget i det nationale overvågningsprogram (NOVANA), og

det er derfor ikke muligt med tilstrækkelige sikkerhed at udtale sig om bestandsdynamikken i

området. Områdets karakter med en del dyrkede arealer syd for Nissum Fjord tilgodeser generelt

artens beskedne krav til fourageringslokalitet i træktiden, og der vurderes således ikke at være

trusler for artens forekomst i området.

Lille kobbersneppe

De lille kobbersnepper er ses i Danmark yngler hhv. i det nordligst Skandinavien og højarktisk

Sibirien og forekommer kun på træk gennem Danmark. Den nærmeste bestand overvintrer langs

kysterne i Vesteuropa og Nordafrika mens den Sibiriske bestand trækker helt til Vest og

Sydvestafrika for at overvintre. Arten overvåges i det nationale overvågningsprogram hvert 2. år

ved optællinger i maj måned. Langt den største del af de rastede små kobbersnepper opholder sig i

Basisanalyse 2022-27

Vadehavet, hvor bestanden har været faldende gennem en længere periode. Overordnet set

vurderes det, at den sibiriske bestand er i tilbagegang, mens den nordskandinaviske bestand har

en stigende tendens. I NOVANA-programmet overvåges arten af DCE Aarhus Universitet. Der

foretages optælling af bestandene mindst tre gange i hver overvågningsperiode i de

fuglebeskyttelsesområder, hvor lille kobbersneppe som trækfugl indgår i de pågældende områders

udpegningsgrundlag.

Lille kobbersneppe ses i størst antal fouragere i de lavvandede dele af især Bøvling Fjord under

forårstrækket i maj og begyndelsen af juni. Præcist hvornår antallet topper, er vanskeligt at

forudsige, da lokale vejrforhold kan være helt afgørende for om fuglene raster i området eller

trækker direkte videre. Bl.a. er vandstanden i fjorden og dermed det tilgængelige fourageringsareal

på blotlagte mudderflader stærkt påvirkelig at vindretning og styrke. Arten har en noget

fluktuerende forekomst i området, og det er ikke muligt med tilstrækkelig sikkerhed at udtale sig om

bestandsdynamikken lokalt. Områdets mange lavvandede fjordområder med tidvise blotlagte

mudderflader tilgodeser arten, og der vurderes ikke umiddelbart at være lokale trusler for artens

forekomst i området.

Basisanalyse 2022-27

6. Indsatser i området

Der er en 6-årig (12-årig for skovbevoksede fredskovpligtige arealer) rullende planlægning og

gennemførelse af indsatserne i Natura 2000-områderne. Der udarbejdes først basisanalyser med

faktuel viden om området. Disse følges op af Natura 2000-planer med beskrivelse af mål og

indsatser. Herefter udarbejdes handleplaner, hvorefter der gennemføres indsatser for at nå de mål,

der er sat i planerne. Det betyder, at der udarbejdes basisanalyser til den næste generation af

planer, mens indsatserne for at opfylde den gældende plan er ved at blive gennemført.

Den anden generation af Natura 2000-planer blev udsendt i april 2016, de opfølgende handleplaner

udkom i 2017, og gennemførelse sker frem mod udgangen af 2021. Statslige lodsejere har enten

udarbejdet særlige drifts- og plejeplaner eller har andre forvaltningsplaner, som opfylder Natura

2000-planernes krav til indsats.

I forhold til indsatserne i første planperiode (2010-2015) har både Naturstyrelsen og Forsvaret

orienteret om, at de indsatser, som skulle gennemføres på deres arealer, er gennemført. I

forbindelse med udarbejdelse af handleplaner for 2016-2021, har kommunerne redegjort for

gennemførte indsatser beskrevet i første planperiode i forhold til deres myndighedsområde.

Kommunernes redegørelse for dette område kan ses i bilag 1. I kommunernes redegørelse lægges

der vægt på de indsatser, der ikke har været finansieret via Landdistriktsprogrammet eller andre

tilskudsordninger.

Indsatsen efter den gældende plan (2016-2021) er ikke nødvendigvis afspejlet i de data, der ligger

til grund for denne basisanalyse, dels fordi flere af indsatserne endnu ikke var igangsat ved

gennemførelsen af dataindsamlingen (dataindsamling i perioden 2016-2019), og dels fordi naturens

økologiske træghed medfører, at resultatet i naturtilstanden i de fleste tilfælde først kan erkendes

efter en årrække. Hertil kommer, at en række plejekrævende naturtyper er afhængige af en fortsat

indsats.

I den anden generation af Natura 2000-planer blev der fokuseret på indsatser, der kan sikre

områdernes robusthed samt sammenkædning af naturarealer. Dette var en overbygning på de

første Natura 2000-planer der fastlagde rammerne for en række grundlæggende handleplantiltag,

som fx rydninger, forbedrede hydrologiske forhold og iværksættelse af plejetiltag som fx græsning.

LIFE-projekter, projekter og indsatser med tilskud fra landdistriktsordningerne (LDP) og andre

tilskudsordninger samt kommunale/statslige projekter bidrager til at gennemføre både første og

anden Natura 2000-plan.

For de skovbevoksede fredskovspligtige arealer, der følger en 12-årig cyklus, løber første

planperiode fra 2010 og frem til 2021. Første planperiode er således endnu ikke afsluttet for de

skovbevoksede fredskovspligtige arealer. Miljøstyrelsen har udarbejdet en redegørelse for den

foreløbige status for de gennemførte indsatser beskrevet i første planperiode (bilag 2). Derudover

kommer også Naturstyrelsens indsats i forhold til urørt skov og biodiversitetsskov.

I nedenstående tabel ses et overblik over de tiltag, der er igangsat eller gennemført i perioden

2010-2019 i området, og som er finansieret via landdistriktsprogrammet eller anden tilskudsordning.

Der kan være ansøgt om flere typer af indsats på det samme areal. Dette gør sig specielt

gældende i forbindelse med igangsætning af naturpleje – fx både rydning og forberedelse til

græsning med hegnssætning. Ordningerne Rydning, Forberedelse til afgræsning, Hydrologi,

afgræsning samt sammenhæng har været specielt rettet mod Natura 2000-områder. Øvrige

ordninger har været landsdækkende. Tabellen viser alene de arealer, der ligger i Natura 2000-

Basisanalyse 2022-27

områder (både dem, der har været udpeget i hele perioden og de nye, der er kommet til med

grænsejusteringen i 2018.)

Tilskud til naturforbedring og naturpleje i området. Der kan være flere typer af indsatser på det samme areal.

I Natura 2000-området er der indgået aftaler om tilskud til naturforbedring på betydelige arealer.

Den primære naturplejeindsats har været tilsagn om midler til afgræsning på ca. 1179 ha samt

forberedelse til afgræsning på cirka 510 ha. Der er desuden givet tilsagn til en forundersøgelse af

lavbundsprojekt på 78 ha samt etablering af lavbundsprojekter på 11 ha med henblik på udvide

eller understøtte naturtyper eller artslevesteder. Derudover er der givet tilsagn om tilskud til

forundersøgelser samt etablering af hydrologiprojekter til henholdsvis 1069 ha og 461 ha samt til et

rydningsprojekt på 2 ha.

Området har været en del af LIFE-projektet "LIFE Sårbar natur langs vestkysten" (2013-

2018). Projektet har haft hovedfokus på at forbedre naturtilstanden i klitnaturtyper langs den danske

vestkyst, samt at forbedre leve- og yngleforholdene for en række af fugle- og paddearter. Dette skal

opnås ved at genoprette naturlig hydrologi, rydde invasive arter af nåletræer samt rynket rose,

rydning af vedplanter, etablering af fugleøer og indføre græsning for at sikre naturtyperne forbliver

lysåbne. Projektet dækker flere Natura2000-områder og har i løbet af den seks årige projektperiode

på landsplan forbedret hydrologi på næsten 300 ha, ryddet cirka 250 ha nåletræer og 38 ha rynket

rose, ryddet cirka 100 ha vedplanter, etableret seks fugleøer i størrelser fra 500-20.000

kvadratmeter og etableret græsning på 44 ha. Ved Nissum Fjord var der oprindeligt planlagt

etablering af en fugleø, som blev erstattet med en fugleø ved Agger Tange samt en fugleø ved

Harboøre Tange.

Endelig er der vedtaget en forvaltningsplan for forvaltning af mink, mårhund og vaskebjørn i

Danmark. Målet er at reducere skader forvoldt af de tre invasive rovdyr primært på populationer af

kolonirugende og jordrugende fuglearter og sekundært på mindre pattedyr. Indsatsområderne

ligger primært indenfor Natura 2000-områderne.

Basisanalyse 2022-27

6.1

Indsatser på marine arealer

Området er beliggende inden for 3 sømil-grænsen og dermed omfattet af bekendtgørelse om trawl-

og vodfiskeri, som begrænser fiskeri med trawl og vod. Bekendtgørelsen er opdateret i 2019.

6.2

Indsatser i vandplaner

Med vandområdeplanerne og de tilhørende indsatsprogrammer gennemføres indsatser til

opfyldelse af vandplanlægningens mål om god økologisk tilstand i vandløb, søer og kystvande.

Disse indsatser bidrager tillige til at opfylde bevaringsmålsætningerne for akvatiske arter og

naturtyper i overensstemmelse med de bevaringsmålsætninger, der fremgår af Natura 2000-planen

for området. Vandområdeplanerne for 2015-2021 og de tilhørende bekendtgørelser med miljømål

og indsatsprogrammer findes på Miljøstyrelsens hjemmeside. De konkrete indsatser, der skal

gennemføres i planperioden 2015-2021, er sammenfattet i vandområdeplanernes kapitel 6.

Vandområdeplanernes indsatser omfatter både forebyggelse af yderligere forringelser, fx ved

regulering af lokale kilder til forurening og genopretning af god tilstand, fx ved genslyngning af

vandløb og fjernelse af spærringer. Kommunerne har ansvaret for gennemførelse af den del af

indsatsen, som omfatter spildevandsudledninger og de fysiske forhold i vandløb og søer, herunder

restaurering. Kommunerne skal koordinere indsatsen i de kommunale Natura 2000-handleplaner

og Natura 2000-skovhandleplaner med indsatsen for vådområder og andre naturtyper, der med

hensyn til deres vandbehov er direkte afhængige af vandøkosystemer og omfattet af

vandområdeplanerne.

Basisanalyse 2022-27

7. Litteratur

7.1

Anvendte EU-direktiver, love og bekendtgørelser

Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter med

senere ændringer (Habitatdirektivet).

http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:L:1992:206:0007:0050:DA:PDF

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af

vilde fugle med senere ændring (Fuglebeskyttelsesdirektivet).

http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:L:2010:020:0007:0025:DA:PDF

Bekendtgørelse nr. 119 af 26. januar 2017 af lov om miljømål m.v. for internationale

naturbeskyttelsesområder (Miljømålsloven).

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=186416

Bekendtgørelse nr. 653 af 19. maj 2020 om klassificering og fastsættelse af mål for naturtilstanden i

internationale naturbeskyttelsesområder (målbekendtgørelsen).

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/653

Bekendtgørelse nr. 1595 af 6. december 2018 om udpegning og administration af internationale

naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (habitatbekendtgørelsen).

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2018/1595

Bekendtgørelse nr. 1389 af 3. december 2017 om særlig fiskeriregulering i marine Natura 2000

områder for beskyttelse af revstrukturer (Natura

2000-bekendtgørelsen).

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=195198

Bekendtgørelse nr. 1355 af 27. november 2018 om anvendelse af akustiske alarmer (pingere) i

visse garnfiskerier (pingerbekendtgørelsen).

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=205353

7.2

Anvendt faglitteratur

Naturtyper

Fredshavn, J.R., Nygaard, B., Ejrnæs, R., Damgaard, C., Therkildsen, O.R., Elmeros, M., Wind, P.,

Johansson, L.S., Alnøe, A.B., Dahl, K., Nielsen, E.H., Pedersen, H.B., Sveegaard, S., Galatius, A,

& Teilmann, J. (2019). Bevaringsstatus for naturtyper og arter – 2019. Habitatdirektivets Artikel 17-

rapportering. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 52 s. Videnskabelig

rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 340.

Fredshavn, J.R. (2012). Tilstandsvurdering af habitatnaturtyper 2010-11. NOVANA. Aarhus

Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 32 s. - Videnskabelig rapport fra DCE -

Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 39

Fredshavn, J.R. & Nygaard, B. (2014). Tilstandsvurdering af ni habitatnaturtyper. Strandvolde,

klinter, strandenge og kystklitter. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 28

s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 113.

Basisanalyse 2022-27

Hansen, J.W. (red.) 2018: Marine områder (2016). NOVANA. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt

Center for Miljø og Energi, 140 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og

Energi nr. 253.

Hansen J.W. & Høgslund S. (red.) 2019. Marine områder (2018). NOVANA. Aarhus Universitet,

DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 156 s. - Videnskabelig rapport fra DCE nr. 355.

Johansson, L.S., Søndergaard, M., Landkildehus, F., Kjeldgaard, A., Sortkjær, L. & Windolf, J.

(2018). Søer 2016. NOVANA. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 84 s.

- Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 259.

Rasmussen, J.J., Andersen, D.K. & Alnøe, A.B. (2018). Vandløb 2016. Økologisk tilstand,

miljøfremmede stoffer og tungmetaller samt naturtyper og arter. NOVANA. Aarhus Universitet, DCE

– Nationalt Center for Miljø og Energi, 64 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for

Miljø og Energi nr. 260.

Nygaard B., Damgaard C., Nielsen K.E., Bladt J., Ejrnæs R. (2019). Terrestriske Naturtyper 2004-

2016. NOVANA. Aarhus Universitet, DCE - Nationalt Centrer for Miljø og Energi.

www.novana.au.dk.

Hansen J.W. & Høgslund S. (red.) (2019). Marine områder 2018. NOVANA. Aarhus Universitet,

DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, 156 s. - Videnskabelig rapport fra DCE nr. 355.

Arter

Eigaard OR, Bastardie F, Breen M, Dinesen GE, Hintzen NT, Laffargue P et al. (2016). Estimating

seabed pressure from demersal trawls, seines, and dredges based on gear design and dimensions.

ICES J Mar Sci., 73(Suppl. 1), 27-43.

Eigaard, O.R., Bastardie, F., Hintzen, N.T., Buhl-Mortensen, L., Buhl-Mortensen P., Catarino, R. et

al. (2017). The footprint of bottom trawling in European waters: Distribution, intensity, and seabed

integrity. ICES J Mar Sci., 74(3): 847–865.

Fredshavn, J.R., & Søgaard, B. (2014). Levestedsvurdering for to paddearter. Stor vandsalamander

og klokkefrø. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 26 s. - Videnskabelig

rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 88.

Fredshavn, J. & Søgaard, B. (2014). Levestedsvurdering for eremit

Osmoderma eremita.

Aarhus

Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 18 s. - Videnskabelig rapport fra DCE -

Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 89.

Miljø- og Fødevareministeriet, Miljøstyrelsen (2019). Kortlægning af Natura 2000-områder. Marin

habitatkortlægning i Skagerrak og Nordsøen 2017-2019.

Sveegaard, S., Nabe-Nielsen, J. & Teilmann, J. (2018). Marsvins udbredelse og status for de

marine habitatområder i danske farvande. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og

Energi, 36 s. - Videnskabelig rapport nr. 284.

Søgaard, B., Wind, P., Sveegaard, S., Galatius, A., Teilmann, J. Therkildsen, O.R., Mikkelsen, P. &

Bladt, J. (2018). Arter 2016. NOVANA. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og

Energi, 40 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 262.

Søgaard, B., Wind, P., Bladt, J.S., Mikkelsen, P., Therkildsen, O.R., Wiberg-Larsen, P., Johansson,

L.S., Galatius, A., Sveegaard, S. & Teilmann J. (2016). Arter 2015. NOVANA. Aarhus Universitet,

DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 126 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt

Basisanalyse 2022-27

Center for Miljø og Energi nr. 209.

Fugle

Clausen, P., Petersen, I.K., Bregnballe, T. & Nielsen, R.D. (2019). Trækfuglebestande i de danske

fuglebeskyttelsesområder, 2004 til 2017. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og

Energi, 308 s. - Teknisk rapport nr. 148.

Fredshavn, J.R., Pihl, S., Bregnballe, T. & Søgaard, B. (2014). Tilstandsvurdering af levesteder for

ynglefugle. 16 Natura 2000 udpegningsarter. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø

og Energi, 52 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 114.

Holm, T.E., Clausen, P., Nielsen, R.D., Bregnballe, T., Petersen, I.K., Mikkelsen, P. & Bladt, J.

(2018). Fugle 2018. NOVANA. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 136

s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 261.

Holm, T.E., Clausen, P., Nielsen, R.D., Bregnballe, T., Petersen, I.K., Mikkelsen P., Bladt, J.,

Kotzerka, J. & Søgaard, B. (2016). Fugle 2015. NOVANA. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt

Center for Miljø og Energi, 142 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og

Energi nr. 210.

Petersen, I.K., Nielsen, R.D., Therkildsen, O.R. & Balsby, T.J.S. 2017. Fældende havdykænders

antal og fordeling i Sejerøbugten i relation til menneskelige forstyrrelser. Aarhus Universitet, DCE –

Nationalt Center for Miljø og Energi, 38 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for

Miljø og Energi nr. 239

Therkildsen, O.R., Andersen, S.M., Clausen, P., Bregnballe, T., Laursen, K. & Teilmann, J. (2013).

Vurdering af forstyrrelsestrusler i NATURA 2000-områderne. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt

Center for Miljø og Energi, 174 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og

Energi nr. 52.

Tekniske anvisninger i NOVANA-programmet

https://dce.au.dk/udgivelser/tekniske-anvisninger/

Buttenschøn, R.M. et al. (2006). Tekniske anvisninger for kortlægning og registrering af

skovnaturtyper og levesteder for skovlevende arter i Natura 2000 områder. Udarbejdet af Skov &

Landskab.

Basisanalyse 2022-27

8. Bilag 1

Status for gennemførte indsatser beskrevet i 1. planperiode. Fokus er indsatser gennemført for

kommunale midler. Oversigten er hentet fra Natura 2000-handleplanen 2016-2021.

Indsatser gennemført af Holstebro og Lemvig Kommune af egne midler eller DUT-midler i N65 Nissum Fjord i perioden

2010-2015.

Basisanalyse 2022-27

9. Bilag 2

Status for igangværende eller gennemførte indsatser for skovbevoksede fredskovspligtige arealer

Skovbevoksede fredskovspligtige arealer følger en 12 års-cyklus og første planperiode for disse

løber således frem til 2021.Tabellen viser status for de gennemførte eller igangværende indsatser i

perioden 2010-2019 beliggende i kortlagt habitatskov indenfor Natura 2000-området. Der kan være

gennemført flere indsatser på det samme areal. Indsatsplanerne for arealerne blev først udgivet i

skovhandleplanerne i 2012.

Tabellen er baseret på data fra tilskudsordningerne, Naturstyrelsens opgørelse over deres egne

indsatser samt tinglyste indsatser såsom urørt skov. Der kan være usikkerheder i data fra

tilskudsordningerne fra 2010-15.

Tabellen viser en arealopgørelse over gennemførte eller igangsatte indsatser til sikring af skovnaturtyperne i de

skovbevoksede, fredskovspligtige arealer inden for Natura 2000-området. Der kan være gennemført flere typer

indsatser på samme areal.

Der er ikke registreret gennemførte eller igangværende indsatser indenfor habitatskov på

fredskovspligtige arealer i dette Natura 2000-område.

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 109: Til udvalgets orientering den underretning om kompenserende foranstaltninger i forbindelse med tilpasning af Testcenter Høvsøre, der er sendt til Europa-Kommissionen i medfør af habitatdirektivets artikel 6, stk. 4., fra ministeren for byer og landdistrikter ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 109: Til udvalgets orientering den underretning om kompenserende foranstaltninger i forbindelse med tilpasning af Testcenter Høvsøre, der er sendt til Europa-Kommissionen i medfør af habitatdirektivets artikel 6, stk. 4., fra ministeren for byer og landdistrikter