ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 109: Til udvalgets orientering den underretning om kompenserende foranstaltninger i forbindelse med tilpasning af Testcenter Høvsøre, der er sendt til Europa-Kommissionen i medfør af habitatdirektivets artikel 6, stk. 4., fra ministeren for byer og landdistrikter

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2023-24
ULØ Alm.del Bilag 109
Offentligt

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2023-24

L 87 - Bilag 15

Offentligt

BILAG 5

Rapport om kompensationsnatur

Høvsøre Testcenter

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 109: Til udvalgets orientering den underretning om kompenserende foranstaltninger i forbindelse med tilpasning af Testcenter Høvsøre, der er sendt til Europa-Kommissionen i medfør af habitatdirektivets artikel 6, stk. 4., fra ministeren for byer og landdistrikter

KOMPENSATIONSNATUR IFM. TILPASNING AF

HØVSØRE TESTCENTER

TEKNISK FORUNDERSØGELSE

KOMPENSATIONSNATUR IFM. TILPASNING AF HØVSØRE TESTCENTER

WSP DANMARK A/S

INDHOLDSFORTEGNELSE

1.1

1.2

2.1

2.2

3.1

3.2

3.3

4.1

4.2

4.3

4.4

4.5

4.6

4.7

4.8

4.9

4.10

4.11

4.12

4.13

4.14

4.15

6.1

INDLEDNING .................................................................................................................. 2

Baggrund ................................................................................................. 2

Denne rapport .......................................................................................... 3

SCREENING FOR EGNEDE AREALER .............................................................. 4

Fortrængning af yngle- og trækfugle på strandengen .......................... 4

Undersøgte områder til kompensationsnatur ........................................ 7

TEKNISK FORUNDERSØGELSE ........................................................................... 9

Indledning ................................................................................................ 9

Projektbeskrivelse ................................................................................. 10

Nuværende forhold i projektområdet ................................................... 17

MILJØPÅVIRKNINGER ............................................................................................ 33

Ikke-teknisk resumé .............................................................................. 33

Miljøvurderingsloven - proces .............................................................. 37

Metode.................................................................................................... 37

Gennemgang af miljøparametre ........................................................... 38

Biologisk mangfoldighed, flora og fauna ............................................. 39

Befolkning, menneskers sundhed og materielle goder ...................... 53

Vand ....................................................................................................... 55

Jordbund ................................................................................................ 56

Luft og klimatiske faktorer .................................................................... 58

Kultur-, arkitektonisk- og arkæologisk arv .......................................... 59

Landskab ............................................................................................... 59

Kumulative effekter ............................................................................... 61

Afværgeforanstaltninger ....................................................................... 61

Overvågning .......................................................................................... 61

Manglende viden ................................................................................... 61

KONKLUSION OG SAMMENDRAG ..................................................................62

TIDLIGERE UNDERSØGTE OMRÅDER.......................................................... 64

Fravalgte områder ................................................................................. 64

REFERENCER .............................................................................................................. 67

WSP DANMARK A/S

KOMPENSATIONSNATUR IFM. TILPASNING AF HØVSØRE TESTCENTER

SIDE 1

1 INDLEDNING

1.1 Baggrund

Energistyrelsen har i 2021 kortlagt vindmøllebranchens nuværende og kommende testbehov og vurderet, at behovet

ikke modsvares af et tilstrækkeligt udbud af testfaciliteter, idet der i dag ikke kan testes vindmøller af den højde og

størrelse, der i stigende grad er behov for (Energistyrelsen, 2021). (Energistyrelsen, 2021) En bred kreds af Folketingets

partier (aftaleparterne) er på den baggrund ved aftale af 15. december 2021 bl.a. blevet enige om at igangsætte arbejdet

med en tilpasning af Høvsøre Testcenter til testning af højere og større prototypevindmøller. Med tilpasningen af

Høvsøre Testcenter vil man nedlægge to af i alt syv nuværende standpladser for at muliggøre, at der kan testes højere

prototypemøller på op til 275 m på de tilbageværende fem pladser, der placeres med større indbyrdes afstand. Dette

indebærer en tilpasning af det eksisterende testcenter, hvor bl.a. arbejdsarealer og adgangsveje udvides, og

målemasterne skal placeres længere vestpå. Den samlede anlægsfase forventes at foregå over 12-15 måneder. I

driftsfasen udlejes standpladserne til opstilling af prototypevindmøller, og lejerne etablerer nye og større

vindmøllefundamenter, når de ønsker at opstille de højere prototypevindmøller på op til 275 meter.

Prototypevindmøllerne undergår løbende forandringer med udskift af vinger m.m., og det vurderes, at møllerne i

gennemsnit er opstillet på testcenteret i to til tre år.

Den sydlige del af testcenteret ligger inden for Natura 2000-område N65 Nissum Fjord. Området er udpeget både som

Habitatområde (H58), Fuglebeskyttelsesområde (F38) og Ramsar-område (4), hvis grænser er delvist sammenfaldende.

Natura 2000-området er udpeget for en lang række arter og naturtyper, for hvilke den danske stat har forpligtiget sig til at

sikre eller genoprette en gunstig bevaringsstatus (udpegningsgrundlaget). Da en væsentlig negativ påvirkning af Natura

2000-interesserne ikke på forhånd kan afvises, er der udarbejdet en Natura 2000-konsekvensvurdering

(habitatkonsekvensvurdering) med afsæt i habitatdirektivet

Habitatkonsekvensvurderingen af tilpasningen af Høvsøre Testcenter konkluderer, at tilpasningen vurderes at medføre

en påvirkning af kortlagte levesteder og kendte ynglepladser for rørdrum og rørhøg og en påvirkning af raste- og

fourageringsområder for svaner, gæs og svømmeænder på udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområde F38.

Derved er den foreslåede tilpasning ikke i overensstemmelse med målsætningen i Natura 2000-planen om stabile eller

stigende arealer med levesteder for udpegningsarter i fuglebeskyttelsesområdet.

Udgangspunktet i habitatdirektivet er, at beskyttelsen af arter og naturtyper ikke kan fraviges. Habitatdirektivets artikel 6,

stk. 4 indeholder imidlertid mulighed for at fravige beskyttelsen i helt særlige tilfælde, når der foreligger bydende

nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser, herunder af social eller økonomisk art, og der ikke findes nogen

alternativ løsning. Fravigelse forudsætter, at der træffes alle nødvendige kompensationsforanstaltninger for at sikre, at

sammenhængen i Natura 2000 bevares.

Habitatkonsekvensvurderingen konkluderer, at der i driftsfasen sker en fortrængning af fugle på 5,74 hektar strandeng

inden for fuglebeskyttelsesområdet som følge af tilpasningen ved den sydligste standplads. På den baggrund vurderes

der at være behov for at etablere et naturområde med mindst samme biologiske værdi som det påvirkede.

I nærværende rapport redegøres for og vurderes mulige kompensationsnatur, der vil kunne etableres for at sikre, at den

negative påvirkning af 3,73 hektar levesteder og ynglepladser for rørdrum og rørhøg (tagrørsdomineret fugtig rørsump)

samt af 2,01 hektar rasteområder for svømmeænder på strandeng (græsdomineret lysåben strandeng) kan

Habitatdirektivet, Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter.

WSP DANMARK A/S

KOMPENSATIONSNATUR IFM. TILPASNING AF HØVSØRE TESTCENTER

SIDE 2

kompenseres. Der redegøres i nærværende rapport for muligheden for at etablere dette naturområde

inden for

Natura

2000-område N65 Nissum Fjord. På baggrund af den tekniske forundersøgelse, vurderes det, at vådområdeprojektet

ikke vil påvirke Natura 2000-området væsentligt, og at et vådområdeprojekt derfor kan gennemføres inden for Natura

2000-området, uden at dette i sig selv eller kumulativt vil skade Natura 2000-områdets udpegningsgrundlag eller

integritet. I forhold til miljøet i og omkring projektområdet, vurderes projektet ikke at have væsentlige miljøpåvirkninger.

Habitatkonsekvensvurderingen af tilpasningen af Høvsøre Testcenter konkluderer derudover, at der sker fortrængning af

svaner og gæs. Kompensation for denne påvirkning vil ske gennem erstatning af de påvirkede levesteder med

udpegning af ca. 35 hektar landbrugsarealer i tillæg til Natura 2000-området og er ikke redegjort nærmere for i denne

rapport en del af denne undersøgelse.

Tilpasningen af Høvsøre Testcenter og de nødvendige afværgende og kompenserede foranstaltninger, realiseres

gennem forslag til en revision af testcenterloven

1.2 Denne rapport

kapitel 2

redegøres for påvirkningen som følge af tilpasningen af Høvsøre Testcenter, som der skal findes

kompensationsnatur for, samt kriterier for udvælgelse af nyt område og den gennemførte screening for egnede arealer til

kompensationsnatur, samt det udvalgte område og de rimelige alternativer.

kapitel 3

redegøres for en teknisk forundersøgelse af et konkret projektforslag for et vådområde på et areal i Natura

2000-område Nissum Fjord, som er udvalgt på baggrund af screeningen.

kapitel 4

fremgår den gennemførte vurdering af projektets påvirkning på miljøet, jf. miljøvurderingsloven

, herunder et

ikke-teknisk resumé. Vurderingen viser, at projektet ikke vil medføre væsentlig påvirkning af miljøet og at projektet kan

gennemføres uden afværgeforanstaltninger. Da de kompenserende foranstaltninger foreslås gennemført inden for

Natura 2000-området, omfatter miljøvurderingen i kapitel 4 også en væsentlighedsvurdering af projektforslagets

påvirkning på arter og naturtyper på udpegningsgrundlaget for hhv. habitatområdet og fuglebeskyttelsesområdet i

henhold til habitatdirektivets artikel 6, stk. 3. Her vurderes, at projektet kan gennemføres inden for Natura 2000-området,

uden at dette i sig selv eller kumulativt vil påvirke Natura 2000-området væsentligt.

kapitel 5

fremgår en konklusion og sammenfatning.

kapitel 6

redegøres for tre tidligere undersøgte områder til kompensationsnatur, der ikke anses for at være alternativer,

fordi de ikke lever op til screeningskriterierne, men vurderingen af områderne og fravalget er gennemgået her.

LBK nr. 1069 af 21/08/2018 om testcentre for store vindmøller ved Høvsøre og Østerild

Miljøvurderingsloven, LBK nr. 4 af 03/01/2023 Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete pro-

jekter (VVM).

WSP DANMARK A/S

KOMPENSATIONSNATUR IFM. TILPASNING AF HØVSØRE TESTCENTER

SIDE 3

2 SCREENING FOR EGNEDE AREALER

2.1 Fortrængning af yngle- og trækfugle på strandengen

Det fremgår af habitatkonsekvensvurderingen af tilpasningen af vindmølletestcenteret ved Høvsøre, at driftsfasen for den

sydligste mølle, kan medføre en fortrængningseffekt i en radius på 440 meter omkring hver testvindmølle og 100 meter

omkring hver målemast. Herved sker fra den sydligste mølle en påvirkning i form af forstyrrelser af de individer af

rørdrum og rørhøg, der måtte være tilknyttet rørskovsarealerne på strandengen ved Nissum Fjord syd for Høvsøre

Testcenter, samt fortrængning af svaner, gæs og svømmeænder fra rasteområder på strandengen i samme område (jf.

Figur 2-1).

Figur 2-1. Oversigtskort over Høvsøre Testcenter og det påvirkede areal, der skal findes kompensationsnatur

for.

For ynglefuglene rørdrum og rørhøg kan fortrængning primært ske i forbindelse med tilsyn samt nedtagning af gamle

møller og opsætning af nye på den sydligste standplads, og eventuelt også i mindre omfang som følge af møllens

tilstedeværelse i driftsfasen, når møllen opsat og er i funktion. Ca. 100 meter syd for den sydligste målemast og 200

meter fra den sydligste mølle er kortlagt levesteder for disse arter. Da begge arter yngler skjult i rørsumpen og kan yngle

i støjbelastede og befærdede miljøer, vurderes der dog at være tale om en mindre påvirkning som følge af fortrængning i

driftsfasen, hvor også tilstedeværelsen af høje strukturer kan påvirke levestedernes egnethed.

WSP DANMARK A/S

KOMPENSATIONSNATUR IFM. TILPASNING AF HØVSØRE TESTCENTER

SIDE 4

For trækfuglene er svaner og gæs kendt for at foretrække åbne vidder med godt udsyn til fouragering og rast

(overnatning). En række undersøgelser har vist, at disse arter foretrækker at holde afstand til vindmøller og at der derved

er tale om et funktionelt tab af levested, hvor fortrængningen er korreleret med møllernes højde i driftsfasen, når møllen

er opsat og er i funktion. Det kan i den sammenhæng ikke udelukkes, at også rastende svømmeænder på strandengen

kan påvirkes heraf.

Denne påvirkning er ikke i overensstemmelse med Natura 2000-planens målsætning om stabile eller stigende arealer

med egnede levesteder for udpegningsarterne i Natura 2000-område N65 Nissum Fjord (Miljøstyrelsen, Natura 2000-

plan 2022-2027 Nissum Fjord, 2022). Habitatkonsekvensvurderingen af tilpasningen af Høvsøre Testcenter konkluderer

derfor, at tilpasningen af testcenteret forudsætter en fravigelse i medfør af habitatdirektivets artikel 6, stk. 4, herunder

iværksættelse af foranstaltninger, der kan kompensere for påvirkningen af levesteder for ynglende og rastende fugle i

fuglebeskyttelsesområdet.

Habitatkonsekvensvurderingen konkluderer bl.a., at der sker en fortrængning/påvirkning på 5,74 hektar strandeng inden

for afgrænsningen af fuglebeskyttelsesområdet. Strandenge opstår ved beskyttede saltvands- og brakvandskyster, hvor

de bliver udviklet på lavtliggende arealer.

Af de 5,74 hektar strandeng er 3,73 hektar kortlagt som levesteder for rørhøg og rørdrum. Denne del af strandengen

består af fugtig rørsump med højtvoksende tagrør.

Den del af strandengen, der ikke er kortlagt som levesteder (2,01 hektar) består af lav og græsdomineret vegetation, der

kan anvendes til rasteområde for svømmeænder.

Med hensyn til ynglefuglen rørhøg, viser habitatkonsekvensvurderingen at der, ud over en vis fortrængning, også vil

være en øget kollisionsrisiko som følge af især den sydligste mølleplacering. Den øgede risiko skyldes først og fremmest

levestedets nærhed til testcenteret, og det vurderes derfor, at etablering af nye levesteder i god afstand til testcenteret vil

kompensere for den øgede kollisionsrisiko.

På den baggrund vurderes der at være behov for at etablere et naturområde med mindst samme biologiske værdi som

det påvirkede med karakter af fugtig rørsump med tagrør og lysåben græsdomineret strandeng med lav vegetation med

en arealfordeling som beskrevet ovenfor.

Det fremgår af Natura 2000-planen for Nissum Fjord, at en målsætning om gunstig bevaringsstatus for en bestemt

naturtype eller art på udpegningsgrundlaget eller en målsætning om sikring af den nationale bestand af en fugl på

udpegningsgrundlaget kan indebære en lokal nedprioritering af en anden naturtype, fugl eller art på

udpegningsgrundlaget, og det er derfor nødvendigt at foretage et valg. I Natura 2000 området prioriteres de vådeste dele

af rørskovsarealerne opretholdt som rørskov på bekostning af strandeng med lav vegetation. Årsagen til dette er at

områdets ynglebestand af især rørdrum, rørhøg og lejlighedsvis plettet rørvagtel er helt afhængige af udbredte

rørskovsarealer på fugtig eller våd bund, herved opnår arternes reder den største sikkerhed for prædation fra pattedyr.

Der er i eftersøgningen af en egnet lokalitet til et kompensationsprojekt lagt en særlig vægt på levestedet til rørdrum og

rørhøg.

For udformningen af nye levesteder for ynglefuglene rørdrum og rørhøg gælder følgende retningslinjer (Fredshavn J. P.,

2014):

Rørdrum

yngler i vanddækkede tagrørsskove i tilknytning til større eller mindre søer og moser. I udbredte rørskove

synes territorierne at være 8-20 ha, mens der i moseområder, specielt med en mosaikagtig udformning, kan yngle

rørdrum i rørsumpområder ned til nogle få hektar, dog oftest således at rørdrummen har flere sådanne områder at

fouragere i. Selve området, hvor reden anlægges og ungerne senere opfostres, er vanddækket rørskov. Vanddækningen

skal helst være over ca. 30 cm for at udgøre et effektivt værn mod ræve, som kan prædere mærkbart på rørdrum.

WSP DANMARK A/S

KOMPENSATIONSNATUR IFM. TILPASNING AF HØVSØRE TESTCENTER

SIDE 5

Rørhøg

placerer sin rede i høj vegetation i rørskove, små rørsumpe eller tilgroede grøfter med tagrør i varierede

mosaiklandskaber med søer, moser, enge og marker, som kan udgøre velegnede fourageringsområder for fuglene. Det

vigtigste synes at være, at reden ligger i sikkerhed for prædation af ræve og andre rovpattedyr og fri for forstyrrelser fra

mennesker.

Foruden at gavne forholdene for rørdrum og rørhøg, vil det nye vådområde også kunne tiltrække forskellige arter af

småfugle med tilknytning til rørsump, herunder rørsanger, sivsanger og skægmejse samt potentielt også plettet rørvagtel,

hvoraf sidstnævnte er på udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområdet. Ynglefuglen blåhals, der yngler i større

eller mindre rørskovsområder med indslag af pil langs grøfter og kanaler, ofte nær dyrkede arealer, vil også kunne trives

i det nye område. For de øvrige ynglende udpegningsarter vil området dog være af begrænset betydning.

2.1.1 Omfang af kompensation

Målet med kompensation er at sikre at sammenhængen i Natura 2000 bevares og i dette tilfælde sikre, at det samlede

areal af levesteder for udpegningsarterne af ynglefuglene rørdrum og rørhøg er stabil eller i fremgang og at raste- og

overnatningsområder for en række arter af trækfugle sikres eller være i fremgang.

I EU-Kommissionens vejledning vedrørende forvaltning af Natura 2000-lokaliteter fremgår om kompensationens omfang i

forbindelse med fravigelse, at ”der er bred enighed om, at forholdet normalt bør være et godt stykke over 1:1.

Kompensationsforhold på 1:1 eller derunder bør derfor kun tages i betragtning, når det er påvist, at foranstaltningerne i

dette forhold vil være fuldt ud effektive med hensyn til at genoprette struktur og funktioner inden for et kort tidsrum (dvs.

med fuld garanti for, at de naturtyper eller populationer af nøglearter, som kan påvirkes af planen eller projektet, og

bevaringsmålsætningerne bevares)” (Europa-Kommissionen, 2019).

Såfremt et kompensationsnaturområde fsva. rørdrum og rørhøg etableres i umiddelbar tilknytning til eksisterende

levesteder for rørdrum og rørhøg, hvor territorierne kan opnå den rette volumen, og området opnår den rette naturkvalitet

som rørskov, vurderes det, at en arealmæssig kompensation i forholdet 1:1 er tilstrækkeligt til at sikre, at man har en

stabil mængde egnede levesteder i Natura 2000-området. Baggrunden for denne vurdering er, at nærheden af allerede

eksisterende natur vil øge værdien af tilstødende ny natur. Dertil kommer, at de påvirkede arealer fortsat i vist omfang vil

kunne anvendes til yngel, rast og fouragering af de pågældende arter.

Et andet kompensationsforhold kan dog være nødvendigt, idet det vil tage nogle år at udvikle vanddækkede

tagrørsskove, som er krav til levesteder for rørdrum og rørhøg. Dermed kan det ikke antages, at fuld funktion kan opnås

inden for et kort tidsrum. Det fremgår af Kommissionens vejledning ift. timing:

”Resultatet af kompensationen bør være funktionsdygtigt, når skaden indtræder på den pågældende lokalitet. Hvis dette

som følge af særlige omstændigheder ikke kan lade sig gøre i fuld udstrækning, skal der kræves overkompensation for

de tab, der er indtrådt i mellemtiden.”

Der er derfor taget udgangspunkt i et kompensationsforhold på mere end 1:2, der gør, at når området efter nogle år er

fuldt funktionsdygtigt, så er det sikret, at det samlede areal af egnet levested for rørdrum og rørhøg er større end før

påvirkningen fra tilpasningen.

For svømmeænder vurderes anlagte arealer med karakter af lysåben græsdomineret strandeng, at have funktion som

raste- og fourageringsområde for svømmeænder efter 1-2 vækstsæsoner (ca. 12-15 mdr. efter anlæg). Der er taget

udgangspunkt i et kompensationsforhold mellem 1:1 og 1:2.

WSP DANMARK A/S

KOMPENSATIONSNATUR IFM. TILPASNING AF HØVSØRE TESTCENTER

SIDE 6

2.2 Undersøgte områder til kompensationsnatur

Der er undersøgt flere områders egnethed til etablering af kompensationsnatur.

For at skabe nye levesteder for rørdrum og rørhøg, og rasteområder for svømmeænder, er søgt efter et egnet areal

inden for den eksisterende udbredelse af Natura 2000-området nr. N65 Nissum Fjord, hvor der gennem

naturgenopretning kan skabes et vådområde med samme biologiske værdi som den påvirkede strandeng med karakter

af lysåben græsdomineret strandeng med lav vegetation og tagrørsdomineret fugtig rørsump. En placering inden for

Natura 2000 er vurderet væsentlig særligt for at sikre sammenhæng med eksisterende udpegninger af levesteder for

rørdrum og rørhøg i Natura 2000-basisanalysen for N65 Nissum Fjord, hvor nærheden af allerede eksisterende natur vil

øge værdien af tilstødende ny natur og der vil kunne opstå et større sammenhængende areal med levesteder for disse

arter.

På denne baggrund er området omkring Nissum Fjord screenet for områder, der er egnet som kompensationsnatur. Der

er i screeningen og afsøgningen af arealer lagt vægt på følgende kriterier:

•

Arealet skal ligge indenfor Natura2000 område nr. N65 Nissum Fjord.

Arealet naturlige topografi kan være med til at understøtte den ønskede hydrologiske udvikling.

Indvirkning på tekniske anlæg og beboelse skal være minimal.

Mængden af nødvendigt anlægsarbejder skal minimeres.

Arealet bør ligge i nærhed til kortlagte levesteder for rørhøg og rørdrum jf. Natura 2000-basisanalysen.

Der blev ved screeningen fundet et større antal områder baseret på områdernes naturlige topografi, hvorfor størrelsen af

de screenede områder varierer. De screenede områder fremgår af Figur 2-2 nedenfor.

Tre af de screenede arealer er udvalgt til en nærmere undersøgelse og besigtigelse, da de er vurderet bedst egnet ud fra

ovenstående kriterier. De tre udvalgte områder er besigtiget primo oktober 2022, hvor der blev foretaget pejlinger af

grundvandsstanden.

Område 1 - mellem Tangsø og Indfjorden på nordsiden af Flynder Å - er efter feltbesigtigelse af området vurderet

umiddelbart egnet til kompensationsnaturen. Dog medførte efterfølgende terrænanalyse, at området vurderes uegnet.

Dette skyldes store terrænforskelle inden for området, der vil medføre behov for et stort gravearbejde med store

volumener af afgravet jord til håndtering.

Område 2 - beliggende mod syd på bredden af Nissum Fjord - er et areal i omdrift, der fremstår veldrænet med flere

brønde indmålt. Arealet vurderes dog uegnet til at skabe et vådområde grundet lavtstående grundvand i området og

højtliggende terræn.

Område 3 - vest for Indfjorden mellem Indfjorden og Nissum Fjord på sydsiden af Flynder Å - er vurderet som en

potentiel velegnet lokalitet til etablering af kompensationsnaturen på baggrund af feltbesigtigelserne og den efterfølgende

databehandling, pga. det lave terræn og højtliggende grundvandsspejl.

På den baggrund er område 1 og 2 fravalgt, som alternativer, og det er vagt at gå videre med område 3 og gennemføre

en teknisk forundersøgelse af mulighederne for at etablere kompensationsnatur, herunder en miljø- og

væsentlighedsvurdering af et konkret projektforslag inden for området. Dette beskrives nærmere i kapitel 3.

WSP DANMARK A/S

KOMPENSATIONSNATUR IFM. TILPASNING AF HØVSØRE TESTCENTER

SIDE 7

Inden den gennemførte screening, hvor der pba. kravene fra habitatkonsekvensvurderingen blev fastsat præcise kriterier

kompensationsnaturen, blev undersøgt tre andre mulige kompensationsarealer, bl.a. på et område umiddelbart vest for

vindmøllecenteret. Samlet viser vurderingerne af disse tre områder, at de ikke er egnede til kompensationsnatur i denne

sammenhæng, idet de enten ikke lever op til screeningskriterierne, er for store i skala eller forudsætter etablering af varig

pumpedrift for at opnå afvandingsmæssige forhold, der skal til, for at området kan udvikle sig i retning af

strandengsnatur. Områderne anses derfor ikke som alternativer, men vurderingen af områderne er medtaget i kapitel 6.

Figur 2-2. Oversigt over de screenede og de tre undersøgte områders placering.

WSP DANMARK A/S

KOMPENSATIONSNATUR IFM. TILPASNING AF HØVSØRE TESTCENTER

SIDE 8

3 TEKNISK FORUNDERSØGELSE

3.1 Indledning

Indeværende afsnit er en teknisk forundersøgelse af et konkret vådområde/naturgenopretningsprojekt i område 3

(identificeret i den indledende screening jf. kapitel 2), som herefter omtales projektområdet (se figur 3.1).

Figur 3-1. Oversigtskort over projektområdet. Med gul er markeret eksisterende udpegninger for levesteder for

rørdrum og rørhøg i Natura 2000-basisanalysen for N65 Nissum Fjord (Miljøstyrelsen, 2020)

Vådområdeprojektet har til formål at kompensere for den påvirkede natur ved tilpasningen af Høvsøre Testcenter og

består konkret af etablering af et vådområde med samme biologiske værdi som det påvirkede med karakter af fugtig

rørsump med tagrør og lysåben græsdomineret strandeng med lav vegetation. Vådområdeprojekter er opført på

miljøvurderingslovens

bilag 2 (punkt 10f) og det konkrete vådområdeprojekt er vurderet som værende en forudsætning

for tilpasningen af Høvsøre Testcenter og dermed en del af det samlede projekt, der er miljøvurderingspligtigt.

Tilpasningen af Høvsøre Testcenter og de nødvendige afværgende og kompenserede foranstaltninger, herunder

Miljøvurderingsloven, LBK nr. 4 af 03/01/2023. Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete pro-

jekter (VVM).

WSP DANMARK A/S

KOMPENSATIONSNATUR IFM. TILPASNING AF HØVSØRE TESTCENTER

SIDE 9

vådområdeprojektet, realiseres gennem forslag til en revision af testcenterloven

. Af bemærkningerne til

miljøvurderingslovens § 4, stk. 2, fremgår, at vedtagelse af et projekt ved anlægslov indebærer, at der ikke skal

meddeles en tilladelse efter miljøvurderingslovens afsnit III (jf. §25), idet Folketingets vedtagelse af anlægsloven træder i

stedet herfor.

Miljøvurderingen af projektet er derfor gennemført, som en del af det lovforberedende arbejde med henblik på revision af

testcenterloven ved tilpasningen af Høvsøre Testcenter. Da vådområdeprojektet ligger inden for Natura 2000-område

N65 Nissum Fjord, der er udpeget som både habitatområde og fuglebeskyttelsesområde, kræver anlæg af projektet også

en væsentlighedsvurdering af projektets påvirkning på arter og naturtyper på udpegningsgrundlaget jf. habitatdirektivets

artikel 6, stk. 3.

Den tekniske forundersøgelse omfatter derfor en projektbeskrivelse af anlægs- og driftsfase for vådområdet (dette

kapitel) samt en vurdering af projektets påvirkning på miljøet og i en væsentlighedsvurdering af Natura 2000-

interesserne (kapitel 4).

Gennemførelse af projektet vil forventeligt sikre udvikling af egnede og upåvirkede levesteder for rørdrum og rørhøg

samt for rastende trækfugle. Projektet vil således leve op til kravene fra habitatkonsekvensvurderingen om

kompenserende natur, der er egnet som levested for rørhøg og rørdrum og raste- og fourageringsområde for

svømmeænder.

3.2 Projektbeskrivelse

Projektområdet på 34,5 ha er beliggende i Lemvig Kommune mellem Indfjorden og Nissum Fjord på sydsiden af Flynder

Å (se figur 3-2). Projektgrænsen arronderet til matrikelskel, tiltagenes udbredelse samt dyrkningsmæssige hensyn.

Området gennemløbes af mindre vandløb og grøfter, og består i dag primært af marker i omdrift. Projektområdet ligger i

landskabelig sammenhæng til allerede udpegede levesteder for de førnævnte ynglefugle i Natura 2000-basisanalysen

for N65 Nissum Fjord (Miljøstyrelsen, 2020), som også fremgår på figur 3-2.

Inden for projektområdet vil 11,5 ha blive anvendt til naturkompensation med forventning om udvikling af natur med

samme biologiske værdi som den strandeng og det levested for rørhøg og rørdrum, der påvirkes. Det vil få karakter af

fugtig rørsump med tagrør og lysåben græsdomineret strandeng-/ferskengsmosaik med lav vegetation, hvilket gør

området egnet som leve- og ynglested for rørhøg og rørdrum samt rastende svømmeænder. 8,5 ha vil blive anlagt til

permanent våd rørsump med levesteder for rørhøg og rørdrum og de resterende 3 ha anlægges som strandengsnatur

med rastesteder for trækfugle (Tabel 3-1).

Tabel 3-1. Arealoversigt for projektforslag.

PROJEKTOMRÅDE

34,5 ha

STRANDENG (RASTESTED FOR

TRÆKFUGLE)

3 ha

RØRSUMP (LEVESTEDER FOR

RØRDRUM OG RØRHØG)

8,5 ha

Testcenterloven, LBK nr. 1069 af 21/08/2018 om testcentre for store vindmøller ved Høvsøre og Østerild

Habitatdirektivet, Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter.

WSP DANMARK A/S

KOMPENSATIONSNATUR IFM. TILPASNING AF HØVSØRE TESTCENTER

SIDE 10

Figur 3-2. Oversigt over de projekterede tiltag for projektområdet. Blå polygoner viser 8,5 ha, der afgraves til

kote -0,2 m. Brunlige/orange polygoner indikerer 3 ha, der afgraves til kote 0,11 m. Med gul er markeret eksiste-

rende udpegninger for levesteder for rørdrum og rørhøg i Natura 2000-basisanalysen for N65 Nissum Fjord

(Miljøstyrelsen, 2020)

3.2.1 Anlægsfase

Anlægsfasen består af en periode på 7-10 uger, hvor der terrænreguleres i projektområdet. I denne periode vil der være

færdsel med maskiner på selve arealet. Projektet omfatter ændret arealanvendelse og håndtering af jord (afgravning,

omplacering og bortskaffelse af overskudsjord).

Etableringen af rørsump er styret af ynglesæsonens middelvandstanden i Indfjorden samt de terrænmæssige

reguleringer. Permanent våde forhold sikres indenfor lavtliggende terræn langs vandløbet kombineret med afskrab af

topjord til kote -0,2 m, således terrænet ligger 30 cm under middelvandstanden i ynglesæsonen jf. Tabel 3-2, som viser

vandstandsvariationen for Inderfjorden.

Afskrab af topjord langs vandløbet udføres i en 3 m bufferzone langs vandløbets bræmmer, således vandløbet ikke

påvirkes. Sløjfning af afvandingsgrøfter indenfor projekttiltagene udføres i sådan en grad, at afvandingsforholdene uden

for projektområdet ikke forringes. Afløb fra den etablerede rørsump vil ske gennem de eksisterende grøfter. Ved sløjfning

af interne grøfter udnyttes en del af overskudsjorden, der afgraves. De udpegede områder til rørsump sikres forbundet til

nuværende grøfter og vandløb således hydrologisk forbindelse mellem områderne sikres, og en regelmæssig udskiftning

af vand opstår. Muligheden for at genslynge vandløbet ind gennem projektområdet er ikke undersøgt nærmere, da

WSP DANMARK A/S

KOMPENSATIONSNATUR IFM. TILPASNING AF HØVSØRE TESTCENTER

SIDE 11

genslyngning af vandløb ind gennem et vådområde, hvor vandtemperaturen kan være højere, ikke er gavnligt for

vandløbets fauna.

Strandengslignende natur skabes inden for et 3 ha område ved afskrab af terræn til kote 0,17 m, tilsvarende en

årsmiddel vandstand i Inderfjorden, således at der kan ske periodevise oversvømmelser. Indfjorden er, pga. af sin

forbindelse til den brakke Nissum Fjord via afløbet ”Færgen”, en brakvandssø (Miljøstyrelsen, Natura 2000-basisanalyse

2022-2027 for Nissum Fjord. Natura 2000-område nr. 65 Habitatområde H58 Fuglebeskyttelsesområde F38., 2020).

Oversvømmelser med egentligt saltvand vil derfor ikke kunne ske. En vis saltpåvirkning vil dog forekomme som følge af

periodevis oversvømmelse med brakvand, efterfølgende fordampning samt påvirkning af salt via havgus fra både

Nissum Fjord og Vesterhavet. Det vurderes på den baggrund, at arealerne vil få karakter som græsdomineret lysåben

strandengslignende natur med lav vegetation, og at karakter og arealomfanget sikres med varig driftsforpligtelse på

arealerne, se afsnit 3.2.1.

Ud fra feltbesigtigelse blev højdemodellen (DHM 2021) sammenholdt med GPS målepunkter. Målingspunkterne ligger

indenfor en afvigelse på 10 cm. På Figur 3-3 vises koter for grøftebundkoter og målte vandspejl i hhv. grøfter og på

terræn.

Figur 3-3. Pejlingsmålinger i projektområdet for hhv. bundkoter og vandspejl [m DVR90].

Undersøgelsen berører ikke de ejendomsretlige foranstaltninger i projektområdet. Der skal således skaffes adgang til at

gennemføre projektet på arealerne ved enten arealerhvervelse eller lodsejeraccept, før projektet kan gennemføres.

JORDBALANCE

Til realisering af projektforslaget vurderes det, at der ca. skal afgraves 81.250 m

jord.

Under detailprojekteringen bør en nøje jordhåndteringsplan udarbejdes, for at vurdere det totale jordvolumensoverskud.

Udlægning af overskudsjord kan med fordel ske inden for projektområdet i samarbejde med lodsejere, således eventuel

fremtidig arealanvendelse sikres. Ydermere, kan overskudsjord udlægges til sløjfning af interne grøfter uden påvirkning

WSP DANMARK A/S

KOMPENSATIONSNATUR IFM. TILPASNING AF HØVSØRE TESTCENTER

SIDE 12

på afvandingen for omkringliggende arealer. På Figur 3-4 ses en oversigt over udlægning af 20 cm overskudsjord på et

15 ha areal. Dette vil medføre et udlæg af 30.000 m

jord.

Figur 3-4. Oversigtskort over afgravning og udlægning af jord, samt sløjfning af grøfter.

Der foreligger få drænoplysninger om projektområdet i Hedeselskabets drænarkiv, men pba. besigtigelser vurderes der

kun at være tre grøftestrækninger, der er mulighed for at sløjfe, uden påvirkning af afvandingsforholdende udenfor

projektområdet. Sløjfningen af en samlet grøftestrækning på 440 m vil yderligere optage en jordvolumen på 400 m

Tiltagene i anlægsfasen er:

Udlæg af 20 cm topjord

Sløjfning af grøfter

Afgravning til kote -0,2 m for rørsump

Afgravning til kote 0,17 m for strandeng

Dermed vil jordbalancen blive:

Afgravning: 81.250 m

Indbygning / Udlægning: 30.400 m

WSP DANMARK A/S

KOMPENSATIONSNATUR IFM. TILPASNING AF HØVSØRE TESTCENTER

SIDE 13

Jordoverskud: 50.850 m

Det resterende jordoverskud vil fortsat kunne udlægges inden for projektområdet eller udlægges på omkringliggende

jorde/lavninger til forbedring af nuværende dyrkningsforhold for påvirkede lodsejere. Dette afklares nærmere ifm. en

detailprojektering og realisering af projektet, men det er en forudsætning for projektet at denne overskudsjord skal

udlægges på tørre, højereliggende arealer, som ikke påvirkes afvandingsmæssigt, således at der er minimal risiko for

udledning af fosfor.

3.2.1 Driftsfase

FREMTIDIGE AFVANDINGSFORHOLD

Ved gennemførelse af projektet vil de arealer, hvor der afgraves jord, blive vådere. Arealerne i resten af projektområdet

vil forventeligt ikke have ændrede afvandingsforhold, da der ikke sløjfes dræn som en del af projektet. Dog kan arealerne

omkring de sløjfede grøfter øst i projektområdet blive vådere som resultat af de påvirkede grøfter. Arealer uden for

projektgrænsen påvirkes ikke af projekttiltagene. Vandstanden i projektområdet vil have samme variation i løbet af året

som i dag. Nedenstående tabel viser variationen i vandstanden for området, baseret på data for Skovlund (afsnit 3.3.3).

Tabel 3-2. Vandstandsvariation for projektområdet. Baseret på data fra Skovlund (Nissum Fjord).

SÆSON

Sommermiddel

Vintermiddel

Årsmiddel

Ynglesæson middel

Vandstand variation for ynglesæson

Minimum vandstand i ynglesæson

Maksimum vandstand i ynglesæson

VANDSTAND [M]

0,12

0,20

0,17

0,11

0,62

-0,13

0,75

Permanente våde forhold, med en vandstand på 30 cm, er vurderet på baggrund af en middelvandstand for

ynglesæsonen (marts-august), således der med en høj grad af sikkerhed er optimale betingelser i ynglesæsonen. Med

udgangspunkt i en middelvandstand på 0,11 m for yngleperioden, vil der på baggrund af måleperiodens data fra

Skovlund målestation gennemsnitligt sikres en vandstand på 0,3 m. Det skal særligt udfylde krav til rørdrums levesteder,

hvor vanddækningen skal helst være over ca. 30 cm for at udgøre et effektivt værn mod ræve, som kan prædere

mærkbart på rørdrum (Fredshavn, 2014). Jf. tabel 3-2 er der i yngleperioden er minimumvandstand på -0,13 m, som

ligger under dette ønskede niveau.

Det er ikke muligt i projektet at tage forbehold for disse naturlige udsving i vandstanden, som følge af årlige variationer i

nedbør og fordampning og som fra år til år påvirker fuglenes livsvilkår såvel lokalt som i alle landets vådområder.

Vandstanden i den etablerede rørsump vil være mindre påvirket af de månedlige og årlige variationer i vandstanden i

Nissum Fjord/Indfjorden sammenlignet med rørsumpen, der kompenseres for, da rørsumpen i projektområdet vil fungere

som et bassin. Der vil derved i større grad kunne opretholdes optimale vandstande for de ynglende fugle i rørsumpen

end det eksisterende levested, der påvirkes på.

WSP DANMARK A/S

KOMPENSATIONSNATUR IFM. TILPASNING AF HØVSØRE TESTCENTER

SIDE 14

Ved realisering af projektområdet rådes der inddragelse af lodsejere til klarlægning af dræn og eventuelle periodevise

oversvømmelser inden for området. Ved periodevise naturlige oversvømmelser inden for projektområdet skal en løsning

i detailprojektering sikre, at den nuværende dræning af omkringliggende marker fortsat bibeholder en acceptabel

afvanding af arealer.

FREMTIDIG AREALANVENDELSE

Ved gennemførelse af projektet vil landbrugsdriften på arealerne blive ekstensiveret i hele projektområdet på 34,5 ha, og

der vil være et forbud mod omlægning, anvendelse af plantebeskyttelsesmidler og gødskning af arealerne på dele af

arealerne. Der må dog gerne foretages afgræsning eller slæt på de arealer, hvorpå dette er muligt i sommerhalvåret. Det

vurderes, at alle arealer, som ikke bliver vanddækkede eller sumpede, i fremtiden vil kunne anvendes til afgræsning

og/eller høslæt. Det bemærkes, at de omtalte muligheder for afgræsning (og høslæt) er gennemsnitsbetragtninger, idet

arealernes afvandingstilstand vil variere over året og i forhold til de naturlige år til år variationer.

Såfremt projektet skal realiseres, skal der tinglyses en deklaration på arealet, så der for arealet gælder, at der permanent

skal opretholdes naturlig hydrologi uden dræning, grøftning eller anden ændret afvanding. Yderligere skal det af

deklarationen fremgå, at arealerne ikke må anvendes til etablering af skov eller energi-, lav-, eller stævnings-skov,

dyrkning af afgrøder, herunder ikke anvendes til frøproduktion og til dyrkning af energiafgrøder, prydvækster, pyntegrønt

eller juletræer, hvilket dog ikke er til hinder for at græs og anden plantevækst kan anvendes til græsning, slæt, rørskær,

høst af biomasse eller lignende. Ligeledes må der ikke udsås til evt. ændring af plantesamfund.

Arealerne vil være beskyttet af naturbeskyttelseslovens §3, så snart den rette naturtilstand indfinder sig. Det vurderes, at

der vil udvikle sig rørsump og strandengslignende natur, som hhv. kan registreres som strandeng eller mose og

strandeng, da rørsump kan indgå som forskellige naturtyper jf. vejledning om registrering af beskyttet natur

(Naturstyrelsen, 1993).

Det vurderes, at der dannes egnet levested for rørdrum og rørhøg med fuld tilvokset tagrørsskov inden for de første 2-3-

år efter etablering, da projektområdet ligger op til eksisterende rørsump jf. figur 3-11, som vil fremskynde udbredelsen af

rør-vegetation (Mossberg, 2007). Tagrør bestøves af vinden, men frøsætningen er som regel dårlig i Danmark, og den

primære formeringsform sker vegetativt ved flere meter lange udløbere, der både kan være underjordiske og

jordstrygende på overfladen.

Det vurderes, at arealerne vil få karakter som græsdomineret lysåben ferskeng-/strandengsmosaik med lav vegetation

efter 1-2 vækstsæsoner (ca. 12-15 mdr. efter anlæg), og arealet vil da kunne fungere som raste- og fourageringsområde

for de påvirkede svømmeænder. En udvikling til strandengsnatur med høj naturværdi vil dog tage flere årtier, afhængigt

af den valgte driftsform, men engkarakteren og arealomfanget heraf sikres med den varige driftsforpligtelse på arealerne.

For at det rette levested vil kunne fastholdes på arealerne, er der behov for vedvarende pleje af arealerne i form af evt.

græsning og/eller høslæt på arealer med lav vegetation samt rørskær i rørsumpen, som bygherre vil være forpligtet til at

varetage.

Jf. Miljøstyrelsens hjemmeside

skal rørskær finde sted i vinterhalvåret, inden ynglefugle ankommer til arealerne, da

rørdrum er sårbare overfor rørskær, og der bør høstes rør med 10 års intervaller. Mellem hvert interval, kan der høstes i

en periode på 2-3 år, hvorefter der skal gå 10 år inden næste høstperiode.

Strandenge (mst.dk)

WSP DANMARK A/S

KOMPENSATIONSNATUR IFM. TILPASNING AF HØVSØRE TESTCENTER

SIDE 15

3.2.2 Myndighedsbehandling

Tilpasningen af Høvsøre Testcenter og de nødvendige afværgende og kompenserede foranstaltninger, herunder

vådområdeprojektet, realiseres gennem forslag til en revision af testcenterloven

Anlægsloven skal sikre en række tilladelser til projektet efter anden lovgivning.

Tabel 3-3. Oversigt over hvilke tilladelser der vurderes nødvendige for at realisere projektforslaget.

Lovbestemmelse

Bekendtgørelse af lov om vandløb (LBK nr. 1217 af

25/11/2019)

Bekendtgørelse om vandløbsregulering og -

restaurering m.v. (BEK nr. 834 af 27/06/2016)

Bekendtgørelse af lov om planlægning (LBK nr. 287

af 16/04/2018).

Bekendtgørelse af lov om okker (LBK nr. 1581 af

10/12/2015)

Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse (LBK nr.

1392 af 04/10/2022)

Tilladelse til ændret anvendelse af arealer i landzone, jf.

planlovens § 35.

Terrænsænkningerne kræver tilladelse efter okkerloven.

Tilladelser

Tilladelse om regulering af vandløb jf. § 17 i vandløbsloven og

§ 3 i bekendtgørelsen om vandløbsregulering og restaurering.

Tilladelse til tilstandsændringer i §3-beskyttet natur kræver

dispensation. Projektet berører ikke direkte §3 beskyttede

arealer, men grænser op til.

Projektet er delvist placeret inden for sø- og å- beskyttelses-

linjen og kræver dispensation fra lovens § 16.

Projektet skal anmelde ændret arealanvendelse iht. §19 b.

3.2.3 Tidsplan for realisering

Nedenfor fremgår de enkelte faser for realiseringen og de vurderede tidsperioder.

Det er som udgangspunkt antaget, at anlægsarbejderne udføres sideløbende og i sammenhæng. Projektet vurderes at

tage 6 måneder at gennemføre fra begyndelse af detailprojektering, til projektet er færdigetableret. Undersøgelsen

berører ikke de ejendomsretlige foranstaltninger i projektområdet. Der skal således skaffes adgang til at gennemføre

projektet på arealerne ved enten arealerhvervelse eller lodsejeraccept, før projektet kan gennemføres.

LBK nr. 1069 af 21/08/2018 om testcentre for store vindmøller ved Høvsøre og Østerild

WSP DANMARK A/S

KOMPENSATIONSNATUR IFM. TILPASNING AF HØVSØRE TESTCENTER

SIDE 16

Tabel 3-4. Tidsplan for realisering af projektforslaget.

Emne

Detailprojektering

Udbudsmateriale, licitation og kontrahering

Anlægsarbejde (anlægsfasen)

Tidsperiode

6 uger

4 – 8 uger

7 - 10 uger

3.3 Nuværende forhold i projektområdet

3.3.1 Registreringer

En gennemgang af de nuværende forhold i projektområdet kan ses i

Tabel

3-5.

Tabel 3-5 Oversigt over nuværende forhold i projektområdet.

PROJEKTLOKALITET

WSP DANMARK A/S

KOMPENSATIONSNATUR IFM. TILPASNING AF HØVSØRE TESTCENTER

SIDE 17

Lokalitetsbeskrivelse

Projektområdet, der omfatter 34,5 hektar, ligger mellem Indfjorden og Nissum Fjord

på sydsiden af Flynder Å. Området gennemløbes af et mindre vandløb.

Området består primært af marker i omdrift og permanent græs. De vandløbsnære

arealer er dog tilgroet med tagrør og sivbevoksning.

Vandløbsforhold

Området er grøftet og drænet ned mod vandløbet, der løber til Flynder Å og længere

nedstrøms til Nissum Fjord.

Flynder Å er offentligt vandløb med regulativ.

AREALANVENDELSE

WSP DANMARK A/S

KOMPENSATIONSNATUR IFM. TILPASNING AF HØVSØRE TESTCENTER

SIDE 18

Arealanvendelse 2019

Størstedelen af området er landbrugsarealer i omdrift. På enkelte af de vandløbsnære

arealer er der naturarealer.

JORDBUNDSFORHOLD

Den danske jordklassifikation

Området er primært lerblandet sandjord, med mindre arealer af humusjord nærmest

Indfjorden og grovsandet jord længst opstrøms på det gennemløbende vandløb.

NATURFORHOLD

WSP DANMARK A/S

KOMPENSATIONSNATUR IFM. TILPASNING AF HØVSØRE TESTCENTER

SIDE 19

§3-beskyttet natur

Jf. Danmarks Arealinformation er der i den nordlige grænse af projektområdet

udpeget §3 beskyttet eng og mose langs bredden af Indfjorden, der også er

registreret som §3 beskyttet sø. Vandløbet, der løber gennem projektområdet fra syd

til nord, er §3 beskyttet. Sydøst for projektområdet er der to mindre §3 registrerede

søer.

WSP DANMARK A/S

KOMPENSATIONSNATUR IFM. TILPASNING AF HØVSØRE TESTCENTER

SIDE 20

Natura 2000-områder

Projektområdet er beliggende inden for et internationalt naturbeskyttelsesområde

Ramsar-område 4 og Natura 2000-område nr. N65 Nissum Fjord. Natura 2000-

området er udpeget både som Habitatområde (H58) og som

Fuglebeskyttelsesområde (F38), hvis grænser er delvist sammenfaldende.

Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område N68 Nissum Fjord, der består af

habitatområde H58 og fuglebeskyttelsesområde F38 er følgende:

Habitatområde nr. H58

Fuglebeskyttelsesområde nr. F38

Naturtyper:

Rørdrum (Y)

Lagune* (1150)

Knopsvane (T)

Strandvold med enårige planter (1210)

Pibesvane (T)

Enårig strandengsvegetation (1310)

Sangsvane (T)

Strandeng (1330)

Kortnæbbet Gås (T)

Grå/grøn klit (2130)

Bramgås (T)

Klithede* (2140)

Lysbuget Knortegås (T)

Havtornklit (2160)

Spidsand (T)

Klitlavning (2190)

Pibeand (T)

Visse-indlandsklit (2310)

Krikand (T)

Græs-indlandsklit (2330)

Toppet Skallesluger (T)

Lobeliesø (3110)

Stor Skallesluger (T)

Søbred med småurter (3130)

Rørhøg (Y)

Kransnålalge-sø (3140)

Plettet Rørvagtel (Y)

Næringsrig sø (3150)

Klyde (TY)

Vandløb (3260)

Hvidbrystet præstekrave (Y)

Våd hede (4010)

Pomeransfugl (T)

Tør hede (4030)

Almindelig Ryle (Y)

Surt overdrev* (6230)

Brushane (Y)

Tidvis våd eng (6410)

Lille Kobbersneppe (T)

Hængesæk (7140)

Dværgterne (Y)

Rigkær (7230)

Splitterne (Y)

Stilkege-krat (9190)

Fjordterne (Y)

Skovbevokset tørvemose* (91D0)

Havterne (Y)

Elle- og askeskov* (91E0)

Blåhals (Y)

Arter:

Vandranke (1831)

Bæklampret (1096)

Flodlampret (1099)

Havlampret (1095)

Stavsild (1103)

Laks (1106)

Odder (1355)

Bæver (1337)

WSP DANMARK A/S

KOMPENSATIONSNATUR IFM. TILPASNING AF HØVSØRE TESTCENTER

SIDE 21

Bilag IV-arter

Der kan potentielt være forekomster af følgende bilag IV-arter i området: flagermus,

strandtudse, spidssnudet frø, stor vandsalamander, birkemus, odder, bæver og ulv.

Der er eftersøgt registreringer af bilag IV-arter på miljøportalen og på arter.dk. Der er

ikke registreret nogen fund af bilag IV-arter i projektområdet.

Der er ikke registreret nogen flagermus i området. Der er ikke nogen træer eller

bygninger, som kan fungere som restelokalitet. Men det kan ikke afvises at flagermus

kan fouragere langs åen.

Da der ikke er vandhuller i området, hvor der laves naturkompensation og da hele

området består af marker, vurderes der ikke at være egnede levesteder for hverken

strandtudse, spidssnudet frø eller stor vandsalamander.

Af de øvrige potentielle arter er birkemus, odder, bæver og ulv ikke registreret i

projektområdet. Men der er foretaget vurderinger af områdets egnethed som levested

for hver enkelt art.

Fredede og rødlistede arter

Ynglende trækkende og

rastende fugle

PLANGRUNDLAG

Okkerbelastning

Der er ingen fund af fredede eller rødlistede arter indenfor projektområdet.

Der er få registreringer af blandt andet bramgås, tundrasædgås og kortnæbetgås.

Størstedelen af området er klassificeret som lav risiko for okkerudledning.

Der er mindre arealer inden for projektgrænsen, der ikke er klassificeret.

WSP DANMARK A/S

KOMPENSATIONSNATUR IFM. TILPASNING AF HØVSØRE TESTCENTER

SIDE 22

Vandområdeplaner 2015-2021

og 2021-2027

Flynder Ås nederste del mellem Indfjorden og Nissum Fjord (o9031) er miljømålsat til

god økologisk og kemisk tilstand og er efter seneste tilstandsanalyse i forslag til

vandområdeplaner 2021-2027 i god økologisk tilstand, både samlet og på alle de fire

biologiske kvalitetselementer (makrofytter, bentiske invertebrater, fytobenthos og fisk)

og ukendt kemisk tilstand på strækningen mellem Indfjorden og Nissum Fjord. Den

nederste del af Flynder Å (o9031) er opgjort som naturligt saltpåvirket.

Nissum Fjord, ydre er recipienten, hvor Flynder Å løber ud i. Nissum Fjord, ydre har et

miljømål på godt økologisk potentiale og god kemisk tilstand. Efter seneste

tilstandsanalyse i forslag til vandområdeplaner 2021-2027 er Nissum Fjord, ydre i

samlet dårligt økologisk potentiale og god kemisk tilstand. Af de biologiske

kvalitetselementer er kun tre anvendelige; af disse har klorofyl og rodfæstede

bundplanter begge dårligt økologisk potentiale og bentiske invertebrater har godt

økologisk potentiale.

Indfjorden har miljømål god økologisk og kemisk tilstand. Efter seneste

tilstandsanalyse i forslag til vandområdeplaner 2021-2027 er Indfjorden i god

økologisk tilstand og ukendt kemisk tilstand. Den økologiske tilstand er baseret på

iltmætning, fytoplankton og fosforindhold (god tilstand) og vandets klarhed og

kvælstofindhold (høj tilstand). De resterende kvalitetsparametre er ukendte.

Opstrøms Indfjorden ligger hele Flynder Å-systemet, hvor Tang Sø er en indskudt sø,

samt vandløbene, der forbinder søerne Byn og Søndersund med Indfjorden.

Flynder Å systemet opstrøms Indfjorden har generelt ikke opnået målopfyldelse og

det er kun enkelte vandløbsspidser i systemet der har målopfyldelse, det er især på

den biologiske tilstandsparameter ”fisk” at der ikke er målopfyldelse, hvilket ikke er

overraskende med to indskudte søer (Indfjorden og Tang Sø) mellem Nissum Fjord

og vandløbsstrækningerne og disse indskudte søer har forventeligt en negativ effekt

på vandrefisk.

Af søerne er både Tang Sø og Byn i moderat økologisk tilstand og i ikke-god kemisk

tilstand. Søndersund har høj økologisk tilstand og ikke-god kemisk tilstand.

Der er regionale og dybe grundvandsforekomster i projektområdet. Begge har

miljømål om god kvantitativ og kemisk tilstand.

Det regionale grundvand har god kvantitativ tilstand og ringe kemisk tilstand. Årsagen

til den manglende målopfyldelse for den kemiske tilstand er pesticider.

Det dybe grundvand er i god kvantitativ og kemisk tilstand.

WSP DANMARK A/S

KOMPENSATIONSNATUR IFM. TILPASNING AF HØVSØRE TESTCENTER

SIDE 23

Havstrategien

Lov om Havstrategi og Danmarks Havstrategi (Miljøministeriet, 2019) gælder for de to

danske havområder

Nordsøen herunder Kattegat.

Østersøen.

Loven og havstrategien omfatter alle farvande herunder havbund og undergrund og

de eksklusive økonomiske zoner.

Havstrategien dækker over det åbne hav, hvor lov om vandplanlægning ikke gælder.

Lov om vandplanlægning gælder ud til 12 sømil fra kysten for kemisk tilstand og ud til

1 sømil fra kysten for økologisk tilstand, hvorefter havstrategien tager over.

Havstrategien har også nogle deskriptorer, der ikke er dækket af andre planer

(eksempelvis Natura 2000-planer) og disse dækker så hele havterritoriet.

Havstrategien dækker totalt de 11 følgende deskriptorer:

10)

11)

Biodiversitet,

Ikke hjemmehørende arter,

Erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande,

Havets fødenet,

Eutrofiering,

Havbunden,

Hydrografiske ændringer,

Forurenende stoffer,

Forurenende stoffer i fisk og skaldyr til konsum,

Marint affald og

Undervandsstøj.

Dette projekt er et mindre projekt og udleder så lidt vand, at det vurderes urealistisk at

kunne forestille sig en påvirkning af områder dækket af havstrategien, på nogen af de

ovennævnte deskriptorer. Der vil derfor ikke blive foretaget yderligere vurderinger af

Havstrategien i denne rapport.

Bevaringsværdige landskaber

Større sammenhængende

landskaber

Hele området er udpeget som bevaringsværdigt landskab.

Hele området er udpeget som større sammenhængende landskab.

WSP DANMARK A/S

KOMPENSATIONSNATUR IFM. TILPASNING AF HØVSØRE TESTCENTER

SIDE 24

Specifik geologisk

bevaringsværdi

Kulturhistorisk bevaringsværdi

Lavbundsareal

Området er ikke udpeget som geologisk bevaringsværdi.

Området er ikke udpeget som kulturhistorisk bevaringsværdi.

Hovedparten af projektområdet er udpeget som lavbundsareal.

Naturbeskyttelses-område

En mindre del af projektområdet er mod nord udpeget som område med særlige

naturbeskyttelsesinteresser.

WSP DANMARK A/S

KOMPENSATIONSNATUR IFM. TILPASNING AF HØVSØRE TESTCENTER

SIDE 25

Skovrejsningsområde

Fredskov

Bygge- og beskyttelseslinjer

Hele området er udpeget som skovrejsning uønsket.

Der er ikke fredskov på arealet.

Den nordøstlige del af området ligger inden for søbeskyttelseslinjen omkring

Indfjorden.

Fredning

Der er ikke fredninger inden for området. Det fredede område Krogshede Enge ligger

nord for området på den anden side af Flynder Å.

Der er ingen beskyttede sten og jorddiger i området

Beskyttede sten- og jorddiger

TEKNISKE ANLÆG

Veje og broer m.m.

Umiddelbart vest for området ligger Nøragervej.

Der er ikke yderligere veje eller broer i eller nærområdet

Bygninger m.m.

Ledninger

Ingen bygninger ligger, så de potentielt vil kunne påvirkes af et projekt i området.

Der er ingen ledninger indenfor projektområdet.

WSP DANMARK A/S

KOMPENSATIONSNATUR IFM. TILPASNING AF HØVSØRE TESTCENTER

SIDE 26

Dræn

Ifølge Hedeselskabets drænarkiv findes der enkelte drænoplysninger inden for

projektområdet. Området vurderes primært at være drænet vha. åbne grøfter, der

afvander til vandløbet midt i projektområdet. På baggrund af besigtigelser af området

vurderes det, at der ikke ligger yderligere dræn inden for projektområdet end hvad der

findes i Hedeselskabets drænarkiv.

3.3.2 Terræn

Inden for projektområdet ligger størstedelen af terrænet ca. i kote 0,5 m langs vandløbet, hvilket fremgår af Figur 3-5. I

henholdsvis den nordlige og sydlige ende af projektområdet stiger terræn til kote 1 m. Længdeprofilet, der fremgår af

Figur 3-5, fremhæver det naturlige fald i terræn fra nord mod syd. Den naturlige lavning i den sydlige projektende, ligger

generelt i kote 0,5m. Dette gør den sydlige ende af projektområdet til et oplagt vådområde grundet minimale afskrab af

terræn.

Tværsnitsprofilet, der fremgår af Figur 3-6, indikerer et fald fra vest mod vandløbet efterfulgt af en terrænstigning til kote

1,2 m. Det østlige område falder til en naturlig lavning i kote 0,6 m. De lavereliggende arealer omkring vandløbet og den

naturlige østlige lavning, vurderes egnet til vådområde efter terrænregulering af overjorden.

WSP DANMARK A/S

KOMPENSATIONSNATUR IFM. TILPASNING AF HØVSØRE TESTCENTER

SIDE 27

Figur 3-5. Længdeprofil for projektområdet, fra syd mod nord (SCALGO).

Figur 3-6. Tværprofil for projektområdet, fra vest til øst (SCALGO).

WSP DANMARK A/S

KOMPENSATIONSNATUR IFM. TILPASNING AF HØVSØRE TESTCENTER

SIDE 28

3.3.3 Hydrologiske forhold

GRUNDVAND

Grundvandsstanden, som er baseret på HIP-modellen, ses i Figur 3-7. Det fremgår af figuren, at grundvandsstanden står

højt med ≤ 25cm til terræn. Det fremgår af nedstående figur, at grundvandsstanden langs og omkring vandløbet står

højere end de resterende områder. Dog ses der også en indikation for højtstående grundvand i det østlige hjørne af

projektgrænsen.

Ved feltbesigtigelse blev områdets grundvandsstand og vandspejlskoter i vandløbet bestemt. Grundvandsstanden blev

målt til kote 0,3m. Det skal dog pointeres, at grundvandsstanden er styret af vandstanden i Inderfjorden. Variationer i

dybden af grundvandsstanden vil dermed følge vandstandsvariationerne i Inderfjorden. Vandstandsvariationerne

beskrives i en vandstandsanalyse for Nissum Fjord.

Figur 3-7. Grundvandsstanden for projektområdet (venstre: vinter, højre: sommer).

VANDLØB OG GRØFTER

Inden for projektgrænsen er der en række afvandingsgrøfter og et vandløb. Vandløbet er hverken miljømålsat eller

regulativsat

. Dog er vandløbet et §3 naturbeskyttet vandløb. Vandløbet er desuden underlagt vandløbsloven, således

jorden ikke må terrænændres i en afstand på 3 meter fra vandløbet

Eksisterende afvandingsgrøfter sikrer afvanding for et samlet areal på 13 ha. En eventuel sløjfning af eksisterende

grøfter med overskudsjord for at hæve vandstanden inden for projektområdet skal derfor afbrydes, således at arealer

uden for projektområdet ikke får forværret afvandingsforhold. Sløjfning af grøfter indenfor projekttiltagende vil ikke

påvirke vandstanden udenfor projektområdet, og sikrer nuværende afvandingsforhold.

Vandløbsregulativer (lemvig.dk)

https://lbst.dk/nyheder/nyhed/nyhed/minimum-tre-meter-braemmer-omkring-soeer-og-vandloeb-fra-2023/

WSP DANMARK A/S

KOMPENSATIONSNATUR IFM. TILPASNING AF HØVSØRE TESTCENTER

SIDE 29

NISSUM FJORD VANDSTANDSANALYSE

Vandstanden i Nissum Fjord er stærkt påvirket af slusedriften i Thorsminde Slusen og definerer vandstandsniveauet

samtidigt ved at fungere som en højvandsbarriere

. Kystdirektoratet logger vandstanden i Nissum Fjord, i

Thorsmindefjord, Skovlund og Kloster Havn. Skovlund vandstandsmålestation ligger 3,5 km fra fjordåbningen ved

projektområdet, og vurderes at være gældende for den nordlige del af Nissum Fjord. For perioden 1992 til 2021 er der

foretaget en analyse af de loggede vandstande – vandstandene logges med varierende minut-interval, men er her

behandlet på timemiddelbasis. Vandstandene er korrigerede af Kystdirektoratet. Dog skal der gøres opmærksom på, at

data stadigvæk kan indeholde fejl eller mangler, der ikke er fundet i fejlretningen.

Figur 3-8 viser tidsserien fra station KDI 5112

på minutbasis for perioden 01-01-1992 til 01-01-2021.

Figur 3-8. Logget vandstand (minut) fra Skovlund målestation (Nissumfjord). Station KDI 5112 for perioden 01-

01-1992 til 01-01-2021.

Analysen af vandstandene fra den tilrettede tidsserie (timemiddel) viser, at den højest målte vandstand i Nissum Fjord

var 1,20 m DVR90, mens medianen for hele perioden var 0,12 m DVR90. Figur 3-9, der viser en frekvenskurve over

timemiddel vandstande for den omtalte periode, kan yderligere illustrere et forventeligt interval af vandstande i Nissum

Fjord.

hoejvandsstatistikker2017revideret11022019.pdf (kyst.dk)

https://kyst.dk/soeterritoriet/maalinger-og-data/vandstandsmaalinger/arkiv/

WSP DANMARK A/S

KOMPENSATIONSNATUR IFM. TILPASNING AF HØVSØRE TESTCENTER

SIDE 30

Figur 3-9. Frekvenskurve for logget vandstand for Skovlund målestation (Nissumfjord). Station KDI 5112 for

perioden 30-12-1992 til 01-01-2021.

Til sammenligning af ekstremvandstande i Nissum Fjord kan nævnes, at der i perioden 1980-2015 seks gange er målt

vandstande på over 1 m DVR90 – den højeste af disse var 1,2 m DVR90 (Figur 3-10). Yderligere er der foretaget

højvandstatistik for Skovlund målestation for perioden 1973-2017, hvilket fremgår af Tabel 3-6.

Figur 3-10. Højvandsstatistik Skovlund. Højeste registrerede vandstande [cm] i DVR90.

Tabel 3-6 Højvandsstatistik for gentagelsesperioder for Skovlund, stationsnummer: KDI5112.

Hændelse [år]

Vandstand [m]

1,13

1,20

100

1,25

WSP DANMARK A/S

KOMPENSATIONSNATUR IFM. TILPASNING AF HØVSØRE TESTCENTER

SIDE 31

3.3.4 Næringsstoffer

KVÆLSTOF

Der er udført beregninger af kvælstofbelastning med baggrund i DMU’s tekniske anvisning nr. 19 (Hoffmann, et al.,

2005). Der er desuden taget hensyn til Naturstyrelsens anvisninger for udregning af kvælstofbelastning med de seneste

rettelser fra maj 2014 (Naturstyrelsen, 2014).

Der er en kvælstoftransport til projektområdet fra et vandløbsopland på 0,47 km

og et direkte opland på 1,41 km

Da der ikke laves vandløbsoversvømmelser eller føres dræn til terræn eller overrisling, beregnes der kun

kvælstofreduktion fra ekstensivering af arealerne.

FOSFOR

For at kunne foretage en vurdering af fosforindholdet i jorden og en evt. risiko for fosforlækage ved projektgennemførslen

er der blevet udpeget 9 fosforfelter i projektområdet. Fosforprøverne er taget i de dele af projektområdet, der vil blive

afvandingsmæssigt påvirket.

Vurderingen og prøvetagningen følger seneste vejledning (Hoffmann, Kronvang, Andersen, Kjeldgaard, & Kjærgaard,

2013, rev. 15. oktober, 2018). Resultaterne for koncentration af fosfor, jern og molforholdet fremgår af Tabel 3-7.

Tabel 3-7. Analyseresultat for fosfor- og jernkoncentrationen samt molforholdet mellem FeBD og PBD.

PARAMETER

Fosfor

Jern

Molforhold, Fe

: P

ANALYSERESULTAT

70-510 mg P/tør jord

4.000-27.000 mg Fe/tør jord

19,6-136,1

WSP DANMARK A/S

KOMPENSATIONSNATUR IFM. TILPASNING AF HØVSØRE TESTCENTER

SIDE 32

KULSTOF

Mindre arealer i den nordlige del af området er udpeget som tørvejord (Tekstur2014), hvor der findes mellem 6-12%

organisk kulstof.

Figur 3-11. Kort over tørvejord indenfor projektområdet.

WSP DANMARK A/S

KOMPENSATIONSNATUR IFM. TILPASNING AF HØVSØRE TESTCENTER

SIDE 33

4 MILJØPÅVIRKNINGER

4.1 Ikke-teknisk resumé

Denne rapport omhandler anvendelse af et område med landbrugsjord til kompensationsnatur for negativt påvirkede

levesteder for rørdrum og rørhøg samt fouragerings- og rasteområder for svømmeænder i forbindelse med tilpasningen

af Høvsøre Testcenter. Det planlægges derfor at gennemføre et vådområdeprojekt, der skal føre til 3 ha ny strandeng og

8,5 ha ny rørskov i et i alt 34,5 ha stort projektområde. Projektet gennemføres ved at skabe en bræmme af rørskov og

strandengslignende natur langs et eksisterende §3 beskyttet vandløb, der går gennem projektområdet. Desuden lukkes

et antal grøfter for at vådgøre de tilstødende arealer.

Anlægsarbejdet består i at afskrabe jord i en afstand på 3 meter fra vandløbskanten for at skabe en naturlig zone med

rørskov samt strandengslignende natur med lav vegetation. For at det rette levested vil kunne fastholdes på arealerne, er

der behov for vedvarende pleje af arealerne i form af evt. græsning og/eller høslæt på arealer med lav vegetation samt

rørskær (høstning af tagrør) i rørsumpen, som bygherre vil være forpligtet til at varetage.

4.1.1 Biologisk mangfoldighed, flora og fauna

Projektet vurderes ikke at have en væsentlig negativ påvirkning af arter og naturtyper på udpegningsgrundlaget i Natura

2000-område Nissum Fjord (H58) og fuglebeskyttelsesområde (F38), hvor det er beliggende. Derimod vil projektet på

sigt bidrage med en udvidelse af naturtyperne rørskov og strandeng, som er levested for mange fuglearter herunder

rørhøg, rørdrum og plettet rørvagtel, som er på udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområdet som ynglefugle.

F38 er udpeget for 25 arter af fugle, der alle, bortset fra blåhals, er egentlige vandfugle. Også blåhals er dog tilknyttet

vådområder, Det er derfor en rimelig vurdering, at en vådgøring af de tidligere tørre arealer generelt vil være til gavn eller

evt. uden betydning for udpegningsarter.

Afhængigt af tidspunktet for arbejdets udførelse vil kørsel med maskiner og personers færdsel i terrænet i en periode

kunne forstyrre lokalt ynglende fugle. Hvad angår selve projektområdet rummer dette kun få ynglefugle, hvoraf ingen er

på udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområdet. Rørdrum og rørhøg vurderes at være særligt tilknyttet

rørsumpen nord og øst for Indfjorden mindst en 1 km fra projektområdet. Plettet rørvagtel og blåhals yngler i tæt

vegetation og er meget lidt forstyrrelsesfølsomme. Anlægsarbejderne finder desuden, i værste fald, kun sted i en enkelt

yngleperiode. På den baggrund kan en væsentlig negativ påvirkning af ynglende fugle på Natura 2000-områdets

udpegningsgrundlag afvises.

Lokalt fouragerende svaner og gæs kan miste en ubetydelig del af dyrket agerjord, hvor fuglene potentielt kunne

fouragere. Disse arter vil dog også kunne anvende dele af det nye område, og desuden findes udstrakte

agerlandsområder omkring Nissum Fjord, hvor disse arter fortsat kan raste og fouragere. Påvirkningen er derfor uden

biologiske betydning for de pågældende arter, og derfor vurderes der ikke at være tale om en væsentlig negativ

påvirkning (Fredshavn J. H., 2019), (Miljøstyrelsen, 2020b), se afsnit 4.5.1.

Foruden at gavne forholdene for rørdrum, rørhøg og plettet rørvagtel, vil det nye vådområde også kunne tiltrække

forskellige arter af småfugle med tilknytning til rørsump, herunder rørsanger, sivsanger og skægmejse samt potentielt

også plettet rørvagtel, hvoraf sidstnævnte er på udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområdet.

Odder og bæver, som begge er på udpegningsgrundlaget, er begge nataktive og forstyrres ikke af anlægsarbejderne,

der gennemføres om dagen. Desuden vil begge arter nyde godt af en generel vådgøring af arealerne. De øvrige arter på

WSP DANMARK A/S

KOMPENSATIONSNATUR IFM. TILPASNING AF HØVSØRE TESTCENTER

SIDE 34

habitatområdets udpegningsgrundlag er knyttet til akvatiske miljøer, herunder vandløb, søer eller marine miljøer, der ikke

berøres af projekttiltagene.

Projektet vil ikke medføre påvirkning af habitatnaturtyper, da der ikke arbejdes i områder eller lige op ad områder

registreret som habitnatur. På baggrund af vurderingen af anlægs- og driftsfasen kan væsentlige negative påvirkninger af

Natura 2000-områdets integritet som følge af projektet afvises.

Projektet er vurderet i forhold til påvirkning af bilag IV-arter. Det er vurderet at projektet ikke påvirker arter af flagermus,

spidssnudet frø, stor vandsalamander, strandtudse, birkemus, ulv, odder eller bæver, da deres yngle- raste- og

fourageringsområder ikke påvirkes eller kun midlertidigt påvirkes.

Projektet vurderes at have en positiv på beskyttede naturtyper, da projektet vil ændre driften fra dyrkede marker til

afgræssede arealer med ændrede afvandingsforhold på et areal, der samlet udgør 11,5 ha. Som følge af vådere forhold

på arealerne og ændret drift kan der over tid udvikle sig natur med potentiale for at blive omfattet af naturbeskyttelse.

Derved vil de eksisterende naturområder få en forbedret hydrologi samtidigt med arealet med beskyttet natur udvides.

Vandløbet vil i driftsfasen fremstå mere naturligt i terræn og udformning. Vandkvaliteten i vandløbet vil forbedres da

grøfter og dræn med tilløb af næringsberiget vand lukkes.

Projektet vil mindske udledning af kvælstof, fosfor og miljøfarlige forurenende stoffer (se afsnit 4.8), og det vurderes

derfor, at beskyttet natur og vandløb i og nedenfor projektområdet vil blive positivt påvirket af projektet

Anlægsfasen berører ikke beskyttet natur med afgravning, oplag af jord eller kørsel eller andre aktiviteter forbundet med

projektet, hvorfor det vurderes, at beskyttet natur ikke påvirkes i anlægsfasen. Der vil i anlægsfasen ikke blive gravet i

selve vandløbet. Men eventuelle balke graves væk og området udformes så vandløbet kommer til at ligge mere naturligt i

terrænet og derved giver en naturlig fugtig zone langs vandløbet.

Projektet berører sø-og åbeskyttelseslinjen, men vurderes ikke at have nogen negativ påvirkning af bygge- og

beskyttelseslinjer (men kræver dog dispensation fra naturbeskyttelseslovens §16), da der er tale om mindre

terrænændringer og der på sigt kan bidrage til en sammenhæng imellem naturområderne, herunder blandt andet de

omkringliggende sø-, eng- og moseområder. Dette understøtter den kommunale udpegning særlig værdifuld natur i form

af sammenbinding og udvidelse af de kommunale naturbeskyttelsesinteresser.

4.1.2 Befolkning, menneskers sundhed og materielle goder

Der vurderes samlet ikke at være væsentligt negative påvirkninger for befolkning, menneskers sundhed og materielle

goder som følge af projektet. Under dette emne er vurderet projektets indvirkning på sikkerhed, støv- støj og lysgener,

rekreative forhold og trafik.

Der vurderes ikke at være nogen sikkerhedsrisiko ved hverken anlægsfasen eller driftsfasen.

Der kan opstå helt lokale og kortvarige gener i forbindelse med anlægsfasen. Der vurderes ikke at være nogen særlig

risiko for gener ved driftsfasen. Der vurderes ikke at være behov for yderligere beskrivelse af støj-, støv og lysgener for

hverken anlægsfasen eller driftsfasen.

Da anvendelsen i dag er landbrugsdrift, er de rekreative forhold begrænset, dog har fjorden i sig selv en væsentlig

rekreativ værdi. Jf. en søgning på udinaturen.dk er projektområdet en del af

Naturpark Nissum Fjord123,

hvor der er flere

områder med rekreative faciliteter, disse ligger dog ikke i eller i nærheden af selve projektområdet. Ved en omlægning

fra landbrugsjord til natur, vil projektet bidrage til en rigere naturoplevelse i området og kan efter anlægsfasen bruges til

rekreative forhold og det beskyttede vandløb der løber igennem projektområdet, vil ligeledes være et rekreativt element. I

hele driftsfasen vil der være mulighed for at tilgå området til rekreative formål, såsom vandreture.

WSP DANMARK A/S

KOMPENSATIONSNATUR IFM. TILPASNING AF HØVSØRE TESTCENTER

SIDE 35

Ved anlægsfasen kan der være en mindre, men ubetydelig øget mængde trafik, denne påvirkning vurderes af være helt

lokalt og kortvarig. Ved driftsfasen forventes de trafikale forhold at være det samme som hidtil eller mindre. Der vurderes

ikke at være behov for yderligere beskrivelse af de trafikale forhold for hverken anlægsfasen eller driftsfasen, da

omfanget må forventes at være det samme som hidtil eller mindre.

4.1.3 Vand

Det er under afsnittet om vand vurderet på overfladevand, og okkerpåvirkninger og grundvand.

Da projektet ikke ligger i vandområderne men ligger ved siden af en del af Flynder Å og Indfjorden, hvor den ikke

påvirker passagen igennem vandområderne eller på anden måde har en påvirkning der kan strække sig opstrøms

Indfjorden, kan det afvises at vandløbene og søerne opstrøms Indfjorden kan påvirkes som følge af projektet, hverken på

de enkelte kvalitetselementer eller på muligheden for målopfyldelse. Dette gælder for både den økologiske og kemiske

tilstand.

Størstedelen af projektområdet er ifølge okkerkortlægningen klassificeret som lav risiko for udledning af okker til

vandmiljøet. Da projektforslaget udelukkende hæver vandstanden i projektområdet, vurderes projektet ikke at give

anledning til en øget okkerudvaskning. Dette skyldes, at eventuelle pyrit-forekomster, der endnu ikke er oxideret, i højere

grad vil forblive immobiliseret i jorden og dermed ikke er i risiko for at blive udvasket som okker.

Af grundvandsforekomsterne i området er de regionale i ringe kemisk tilstand grundet pesticider. Projektet vil medføre at

der ikke må benyttes pesticider på arealerne og vil således medføre en reduktion i pesticider i området. Dette er

formentlig en meget lille reduktion, da området er lille, men det vil have en lille positiv påvirkning af grundvandet.

Derudover vurderes der ikke at være parametre, hvor projektet kan påvirke grundvandsforekomsterne, hverken

kvantitativt eller kemisk.

Det vurderes samlet, at projektet ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af vand, hverken i anlægsfasen eller i

driftsfasen. Der vurderes derfor ikke at være behov for hverken overvågning eller afværgeforanstaltninger.

4.1.4 Jordbund

Der er i afsnittet om jordbund vurderet projektets påvirkning af forurenet jord, kvælstof, fosfor og miljøfarlige forurenende

stoffer.

Der er ikke kortlagt forurenet jord indenfor projektområdet.

Der vurderes, at projektets gennemførsel vil bidrage med en reduktion af kvælstof.

Den afgravede jord, der fjernes i forbindelse med de projekterede tiltag, skal lægges på højtliggende områder i

nærheden, således den afgravede topjord, ikke vådgøress, hvormed risikoen for udledning af jordens fosforindhold er

minimal.

Det vurderes, at projektet ikke har en påvirkning med miljøfarligt forurenende stoffer på nogen måde, og det vurderes

derfor ligegyldigt for det kompenserende tiltag, at der er ukendte tilstande i Flynder Å og Indfjorden og at der er ikke-god

tilstand for nationalt specifikke stoffer i Nissum Fjord.

Det vurderes samlet, at projektet ikke medfører en væsentlig påvirkning af jordbund, hverken i anlægsfasen eller i

WSP DANMARK A/S

KOMPENSATIONSNATUR IFM. TILPASNING AF HØVSØRE TESTCENTER

SIDE 36

driftsfasen. Der vurderes derfor ikke at være behov for hverken overvågning eller afværgeforanstaltninger.

4.1.5 Luft- og klimatiske faktorer

Der vurderes ikke at være negativ påvirkning af luft, da der udelukkende er tale om en midlertidig kørsel med maskiner i

anlægsfasen. Dette kan maksimalt give anledning til kortvarige og lokale gener.

De klimatiske CO

effekter vil ligeledes være mindre og vurderes ikke at give væsentlige påvirkninger, da en forhøjet

vandstand i projektområderne vil medføre, at iltkoncentrationen i jorden sænkes, som heraf vil sænke den mikrobielle

omsætning af det organiske materiale beliggende i jorden. Dette vil mindske CO

-udledningen. Dog vil der samtidigt ske

en øgning af CH

-udledningen, som dog ikke modsvarer den mindskede CO

-udledning. Der vil derfor være en mindre

sænkning i områdets kulstof udledning. Til gengæld vil der i anlægsfasen være et mindre CO

-udledning i forbindelse

med maskinkørsel. Dette giver samlet set en neutral påvirkning af de klimatiske faktorer.

4.1.6 Kultur- arkitektonisk og arkæologisk arv

Der vurderes, efter søgninger i Danmarks Miljøportal og Slots- og kulturstyrelsens databaser, at området ikke har nogen

kulturhistorisk værdi, da der ikke findes hverken fredede eller ikke-fredede fund, fortidsminder, sten- og jorddiger,

fredede områder eller kulturarv indenfor projektarealet. Projektet vurderes derfor ikke at føre til nogen påvirkning af

kultur-, arkitektonisk- og arkæologisk arv,

4.1.7 Landskab

Projektets påvirkning af landskabelige værdier er vurderet i forhold til projektets anlægs- og driftsfase. De behandlede

emner er udpegningerne, i Lemvig Kommunes Kommuneplan 2021-2033, særligt bevaringsværdige landskaber, større

uforstyrrede landskaber og lavbundsarealer. Der vurderes ikke at være nogen væsentlige påvirkninger af landskab som

følge af projektet og derfor heller ikke behov for overvågning eller afværgeforanstaltninger i forhold til landskab.

4.1.8 Samlet konklusion

Der er ved vurdering af projektets mulige indvirkning på de ovenstående miljøparametre ikke identificeret nogen

væsentlige negative påvirkninger. Samlet set udgør projekt en positiv natur- og miljøpåvirkning, hvorfor projektet ikke

giver anledning til at iværksætte afværgeforanstaltninger eller overvågning.

WSP DANMARK A/S

KOMPENSATIONSNATUR IFM. TILPASNING AF HØVSØRE TESTCENTER

SIDE 37

4.2 Miljøvurderingsloven - proces

Projektet er opført på miljøvurderingslovens bilag 2 (punkt 10f) og det kompenserende vådområdeprojekt er vurderet

som værende en forudsætning for tilpasningen af Høvsøre Testcenter og dermed en del af det samlede projekt, der er

miljøvurderingspligtigt. Af bemærkningerne til miljøvurderingslovens § 4, stk. 2, fremgår, at vedtagelse af et projekt ved

anlægslov indebærer, at der ikke skal meddeles en tilladelse efter miljøvurderingslovens afsnit III (jf. §25), idet

Folketingets vedtagelse af anlægsloven træder i stedet herfor. Miljøvurderingen af projektet er derfor gennemført, som

en del af det lovforberedende arbejde med henblik på revision af testcenterloven som vil muliggøre en tilpasning af

Høvsøre Testcenter for vindmøller.

Der i forbindelse med afgrænsning af indholdet af nærværende miljøkonsekvensrapport for vådområdeprojektet ikke

afgivet udtalelse efter miljøvurderingslovens § 23, stk. 1 og 2, men i stedet er det vurderet at miljøvurderingslovens §23

stk. 4 finder anvendelse, da det vurderes ubetænkeligt i forhold til det konkrete projekt, da alle miljømæssige

indvirkninger jf. miljøvurderingslovens bilag 7 er behandlet. Høring af berørte myndigheder og offentligheden finder i

stedet sted i forbindelse med høring over nærværende miljøkonsekvensrapport.

Da naturgenopretningsprojektet ligger inden for Natura 2000-område N65 Nissum Fjord, der er udpeget som både

habitatområde og fuglebeskyttelsesområde, kræver anlæg af projektet også en væsentlighedsvurdering af projektets

påvirkning på arter og naturtyper på udpegningsgrundlaget jf. habitatdirektivets artikel 6, stk. 3. Den indgår i

sammenhæng med miljøvurderingens afsnit om biologisk mangfoldighed, flora og fauna.

4.3 Metode

Alle oplysninger omkring status i projektområdet bygger på eksisterende viden og tilgængelige data om områderne. Der

er til miljøvurderingen indhentet data fra følgende databaser: Danmarks Miljøportal, MiljøGIS, www.Arter.dk, Fund og

Fortidsminder, kort.plandata.dk. Derudover er der bl.a. fundet beskrivelser og viden om områderne i Natura 2000-planer

med tilhørende basisanalyser, vandplaner, Kommuneplan 2021-2033 (Lemvig Kommune, 2021) og Miljøstyrelsens NO-

VANA-afrapporteringer med flere se oversigten i Tabel 4-1.

Udbredelsen af de beskyttede arter er vurderet på baggrund af Statens NOVANA-overvågningsprogram

, der er baseret

på et 10x10 km kvadratnet. NOVANA fortæller således om arternes potentielle udbredelse i området. Delprogrammet for

arter i NOVANA omfatter overvågning af tilstand og udvikling for plante- og dyrearter på habitatdirektivets bilag II og IV,

mens arter på bilag V ikke overvåges specifikt. Desuden er der fremsøgt artsregistreringer i- og nær risikoområderne fra

databasen Arter.dk der er en offentligt tilgængelig vidensdatabase om de arter, der lever i den danske natur. Databasen

indeholder kvalitetssikrede data om arter fra både private og offentlige kilder.

Den danske Rødliste

er en samlet oversigt over ca. 13.300 danske arter, og den rummer bl.a. information om, hvor

truede alle disse arter er. Formålet med den er at tilvejebringe et grundlag, som kan bruges til at vurdere den nuværende

status og udvikling af mangfoldigheden af arter i Danmark. Rødlisten er således et nøgleværktøj for en nøgleindikator for

hvordan det går med Danmarks biodiversitet.

Data vedrørende gældende planlægning og plantemaer som fx bevaringsværdigt landskab ses i kommuneplanen.

De oplysninger, der er nævnt i miljøvurderingslovens bilag 7, vil der blive redegjort for i miljørapporten.

Statens NOVANA-overvågningsprogram.

Link

Den Danske Rødliste 2019.

Link

WSP DANMARK A/S

KOMPENSATIONSNATUR IFM. TILPASNING AF HØVSØRE TESTCENTER

SIDE 38

4.4 Gennemgang af miljøparametre

I tabellen herunder er vist de miljøparametre, som jf. miljøvurderingsloven bilag 7 skal indgå i en miljøvurdering.

Tabellen viser også i detaljer de behandlede miljøemner i nærværende projekt samt det datagrundlag, som er anvendt i

behandlingen af de enkelte emner.

Tabel 4-1. Gennemgang af de miljøparametre, der indgår i miljøvurdering af projektet.

Miljøparameter

Biologisk mangfoldighed,

flora og fauna

Emner

Anvendt datagrundlag

Oplysninger fra Natura 2000-planer og basisanalyser

for perioderne 2016-2021 og 2022-2027, Danmarks

Miljøportal, www.arter.dk og gældende kommuneplan.

DOF-basen

Den Danske Rødliste

Gennemgang af luftfotos for årene 1992-2022.

•

Natura 2000-områder

Beskyttede naturtyper jf.

naturbeskyttelseslovens §3

Beskyttelseslinjer jf.

naturbeskyttelseslovens § 15-19

Fredskov

Beskyttede arter (jf.

habitatbekendtgørelsen og

artsfredningsbekendtgørelsen)

Rødlistede arter

Kommunale udpegninger: Økologiske

forbindelser og naturbeskyttelsesinteresser

Ynglende, rastende og trækkende fugle.

Sikkerhed

Økonomiske værdier

Støj-, støv- og lysgener

Rekreative forhold

Trafik

Overfladevand (påvirkning af vandløb,

søer, moser og kystvande, inkl. ændringer

i afvandingsforhold)

Grundvand (påvirkning af

grundvandsforekomster og ressourcer inkl.

drikkevandsboringer).

Jordforureningsområder

Håndtering af overskudsjord

Påvirkning af geologiske interesser

Luftpåvirkning af omgivelser

effekt.

•

Befolkning, menneskers

sundhed og materielle go-

der

•

Oplysninger fra gældende kommuneplan samt oplys-

ninger fra projektbeskrivelsen.

Vand

•

Oplysninger fra Danmarks Miljøportal og Vandområ-

deplan 2015-2021 samt 2021-2027.

•

Jordbund

•

Oplysninger fra Danmarks Miljøportal vedr. V1 og V2

kortlagte områder samt gældende kommuneplan.

Luft- og klimatiske faktorer

•

Oplysninger fra projektbeskrivelsen

GIS kort Tekstur 2014 med udgangspunkt i regnear-

ket fra den teknisk rapport fra DCE (Gyldenkærne &

Greve, Bestemmelse af drivhusgasemission fra lav-

bundsjorde - version 3.1.1, 2023).

WSP DANMARK A/S

KOMPENSATIONSNATUR IFM. TILPASNING AF HØVSØRE TESTCENTER

SIDE 39

Kultur-, arkitektonisk og

arkæologisk arv

•

Sten-og jorddiger

Fortidsminder

Fredede arealer

Kirker

Bevaringsværdige bygninger

Kulturarvsarealer

Bevaringsværdige landskaber

Større sammenhængende landskaber

Lavbundsarealer

Ændring i arealanvendelse

Samspillet mellem miljøparametrene

Samspil med andre kendte planer og

projekter

Oplysninger fra Danmarks Miljøportal og Slots- og

Kulturstyrelsens databaser.

Landskab

•

Oplysninger fra kommuneplanen

Kumulative effekter

•

Kumulative effekter vurderes på baggrund af gennem-

gangen af de ovenstående miljøparametre og andre

kendte planer og projekter, herunder projektet for

Høvsøre Testcenter.

4.4.1 Referencescenariet

Alternativet til udførsel af projektet er referencescenariet (0-alternativet), som er den situation, hvor projektet ikke

gennemføres. Øvrige rimelige alternativer til projektet er redegjort for i kapitel 2 (screening).

Referencescenariet består i at driften af de dyrkede marker fortsættes som nuværende praksis.

4.5 Biologisk mangfoldighed, flora og fauna

4.5.1 Natura 2000-væsentlighedsvurdering

Projektområdet er beliggende indenfor et internationalt naturbeskyttelsesområde, Natura 2000-område nr. N65 Nissum

Fjord, som omfatter både habitatområde (H58), fuglebeskyttelsesområde (F38) og Ramsar-område 4, alle med navnet

Nissum Fjord. Herudover er der ca. 5,3 km til nærmeste Natura 2000-område, som er habitatområde Sandbanker ud for

Thorsminde (H254).

Udpegningsgrundlaget for habitatområdet og fuglebeskyttelsesområdet for planperioden 2022-2027 (er i høring og derfor

ikke endeligt vedtagne) (Miljøstyrelsen, Natura 2000-plan 2022-2027 Nissum Fjord, 2022) kan ses i de to efterfølgende

figurer. Den gældende plan er derfor forsat den for planperiode 2016-2021 (Miljøstyrelsen, Natura 2000-plan 2016-2021

for Nissum Fjord, 2016). Forskellen mellem de to planer er at bæver, blåhals og hængesæk er kommet med på

udpegningsgrundlaget i den nyeste plan. Ramsar-området er udpeget af hensyn til fuglelivet og er overlappende med

fuglebeskyttelsesområdet.

WSP DANMARK A/S

KOMPENSATIONSNATUR IFM. TILPASNING AF HØVSØRE TESTCENTER

SIDE 40

Figur 4-1. Udpegningsgrundlag for habitatområde H58 Nissum Fjord.

Figur 4-2. Udpegningsgrundlag for fuglebeskyttelsesområde F38 Nissum Fjord.

WSP DANMARK A/S

KOMPENSATIONSNATUR IFM. TILPASNING AF HØVSØRE TESTCENTER

SIDE 41

HABITATOMRÅDET

Formålet med habitatområdet er at opretholde en gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter på områdets

udpegningsgrundlag.

Der er ikke registreret habitatnaturtyper på udpegningsgrundlaget i eller i nær de berørte områder, og da de

afvandingsmæssige konsekvenser ved gennemførelse af projektet vil være meget lokale, kan væsentlige negative

påvirkninger af habitatnatur som følge af anlæg af kompensationsnaturen på den baggrund afvises i både anlægsfasen

og driftsfasen.

I forhold til arter på habitatområdets udpegningsgrundlag, forekommer odder regelmæssigt i området omkring Flynder Å,

som den gør det i næsten alle større jyske vandløb. I arter.dk foreligger også enkelte fund fra vandløbet ”Færgen”, der

forbinder Indfjorden med Nissum Fjord. I basisanalysen for Natura 2000-området vurderes der at være en stabil

forekomst af odder i Natura 2000-området, og der vurderes ikke at være trusler for artens forekomst.

Odderen er i fremgang herhjemme og er desuden mobil. Forekomster i og omkring vandløbet igennem projektområdet

kan således ikke afvises. Under anlægsfasen kan der forekomme periodiske forstyrrelser fra anlægsarbejderne, men da

arten helt overvejende er nataktiv, og da der alene arbejdets i døgnets lyse timer, vil anlægsarbejderne ikke kunne

påvirke odderen væsentligt. Såfremt dyr trods dette påvirkes af arbejdet, vil de let kunne foretrække til uforstyrrede

vandområder i nærområdet, mens arbejdet pågår.

Hvad angår bæver, er der gjort enkelte registreringer i Indfjorden, og lejlighedsvise forekomster af arten nær

projektområdet kan derfor ikke afvises. Bæver er ny på områdets udpegningsgrundlaget, og den aktuelle

bestandsudvikling kendes ikke, ligesom der endnu ikke er foretaget en trusselsvurdering for arten i området.

Også bæver er helt overvejende er nataktiv, og da der alene arbejdets i døgnets lyse timer, vil anlægsarbejderne ikke

kunne påvirke arten væsentligt. Såfremt dyr trods dette påvirkes af arbejdet, vil de let kunne foretrække til uforstyrrede

vandområder i nærområdet, mens arbejdet pågår.

Med hensyn til varige ændringer, dvs. projektets driftsfase, foretages der på en strækning afskrab af de vandløbsnære

arealer, men der sker nogen ændringer i selve vandløbet eller gennemføres tiltag, der varigt vil påvirke vandkvalitet eller

fourageringsmuligheder for de to arter.

Odderen lever i tilknytning til vandområder, og findes i såvel stillestående som i rindende vand. Bæveren lever altid i

tilknytning til ferskvand, og foretrækker vandløbssystemer med sumpområder og søer, og det vurderes, at en generel

vådgøring af de berørte arealer som følge af projektet overordnet set vil gavne de to arters livsvilkår i Natura 2000-

området.

De resterende arter på habitatområdets udpegningsgrundlag er knyttet til akvatiske miljøer, herunder vandløb, søer eller

marine miljøer, der ikke berøres af projekttiltagene. På den baggrund kan væsentlige negative påvirkninger af vandranke

og de nævnte fem arter af fisk på Natura 2000-områdets udpegningsgrundlag afvises.

FUGLEBESKYTTELSESOMRÅDET

Hvad angår fuglebeskyttelsesområdet, er det overordnede formål ligeledes at sikre en gunstig bevaringsstatus for de

arter af yngle- og trækfugle som området er udpeget for at beskytte. F38 er udpeget for 25 arter af fugle, der alle, bortset

fra blåhals, er egentlige vandfugle. Også blåhals er dog tilknyttet vådområder, og det er derfor en rimeligvig vurdering, at

en vådgøring af tidligere tørre arealer som udgangspunkt vil være til gavn eller evt. uden betydning for de fleste

udpegningsarter.

Et af formålene med vådgøringen og det nye naturområde er at øge udbuddet af levesteder for rørdrum og rørhøg for at

WSP DANMARK A/S

KOMPENSATIONSNATUR IFM. TILPASNING AF HØVSØRE TESTCENTER

SIDE 42

kompensere for den forventede påvirkning som følge af tilpasningen af vindmølletestcenteret ved Høvsøre.

Projektområdet ligger umiddelbart sydvest for Indfjorden mellem denne og Nissum Fjord på sydsiden af Flynder Å.

Projektområdet ligger i umiddelbar forbindelse med arealer omkring Indfjorden, som i basisanalysen 2022-2027

(Miljøstyrelsen, 2020) er kortlagt som levested med høj tilstand for mosefugle, herunder ynglefuglene rørdrum og rørhøg

jf. Figur 4.3. Både rørdrum og rørhøg yngler i rørsumpen omkring Indfjorden, senest i 2022 (dofbasen.dk). De

pågældende arealer er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, men er ikke kortlagt som habitatnatur.

Figur 4-3 Udpegede levesteder for rørdrum og rørhøg omkring Indfjorden (gul markering) i Natura 2000-basis-

analysen for N65 Nissum Fjord (Miljøstyrelsen, 2020) samt projektgrænsen for projektområdet (rød).

Inden for projektområdet vil 8,5 ha blive vådgjort, så der kan udvikle sig til levesteder, der kan kompensere for de

levesteder, der påvirkes som følge af tilpasningen af vindmølletestcenteret.

Det levested for rørdrum og rørhøg som skal erstattes består strandengstypen strandrørsump med høje urter. Jf. NO-

VANA besigtigelsen fra 2017 (fundet på Miljøportalen) er der fundet følgende arter: tagrør, blågrøn kogleaks, strand-kog-

leaks, enskællet sumpstrå, harrild, svinemælk sp., kryb-hvene, sandkryb, strand-trehage, hvid-kløver, rødsvingel, firkløft,

høst-borst og arter af bladmosser. Naturtilstanden er vurderet til 0,51 (strukturindeks 0,53 og artsindeks 0,5).

Hvad angår selve ynglestedet for de to arter, dvs. rørsumpen, er denne ifølge Novana-overvågningen domineret af

tagrør og med ganske få vedplanter (1-10 % arealandel). Ifølge Novana overvågningen sker der ”nogen” afvanding, men

jordbunden beskrives som ”ret fugtig” i en dybde på 10-20 cm. De påvirkede levesteder er ikke isolerede i forhold til

prædatorer (ræv), men er upåvirkede af menneskelige forstyrrelser.

Naturen i projektområdet vurderes at få en karakter, der gør det egnet som yngleplads for rørhøg og rørdrum og

fourageringsområde for rørdrum 2-3 år efter etablering. Området vil kunne fungere som fourageringsområde for rørhøg

umiddelbart efter etablering. Udviklingen vurderes at ske relativt hurtigt, da levesteder af høj kvalitet findes i umiddelbar

nærhed, og da rørskov kan indvandre fra de umiddelbart tilstødende arealer. Hvad angår risikoen for prædation fra f.eks.

ræv, vurderes denne at være den samme i det nye vådområde som i de påvirkede levesteder ved testcentret, idet

vandstanden også i projektområdet vil være underlagt årlige variationer i nedbør, fordampning m.m.

WSP DANMARK A/S

KOMPENSATIONSNATUR IFM. TILPASNING AF HØVSØRE TESTCENTER

SIDE 43

Det forhold, at projektområdet ligger i landskabelig sammenhæng med allerede udpegede levesteder for rørdrum og

rørhøg, øger yderligere dets potentielle værdi, da der herved vil opstå et større sammenhængende areal med levesteder

for disse arter. Derudover vil plettet rørvagtel, som også er på udpegningsgrundlaget, også kunne indvandre til de nye

levesteder.

Det andet formål med vådgøringen og det nye naturområde er at øge udbuddet af fouragerings- og rasteområder for

især svømmeænder.

Inden for projektområdet vil yderligere 3 ha blive anlagt som græsdomineret lysåben ferskeng-/strandengsmosaik med

lav vegetation. Umiddelbart efter områdets etablering, vil det sandsynligvis fremstå med bar jord, men allerede efter 1-2

vækstsæsoner, vil vegetation have indfundet sig, og arealet vil da kunne fungere som raste- og fourageringsområde for

de påvirkede svømmeænder. En udvikling til egentlig eng med høj naturværdi vil dog tage flere årtier, afhængigt af den

valgte driftsform.

VURDERING AF PÅVIRKNING PÅ NATURA 2000

Nedenfor beskrives anlæg- og driftsfasens eventuelle påvirkninger på Natura 2000-område nr. 65 Nissum Fjord.

Anlægsfasen

består af en periode på 7-10 uger, hvor der terrænreguleres i projektområdet. I denne periode vil der være

færdsel af personel og kørsel med maskiner på selve arealet, hvilket vil kunne skabe lokale påvirkninger i form af støj,

støv, lys og forstyrrelser fra personer, der færdes i området.

Afhængigt af tidspunktet for arbejdets udførelse vil kørsel med maskiner og personers færdsel i terrænet i en periode

kunne forstyrre lokalt ynglende fugle. Hvad angår selve projektområdet rummer dette kun få ynglefugle, hvoraf ingen er

på udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområdet. Det vurderes ligeledes, at hverken rørdrum eller rørhøg påvirkes

af arbejdet.

Rørdrum lever skjult i rørsumpen, ifølge DOF-basen.dk, særligt i rørsumpen nord og øst for Indfjorden mindst en 1 km fra

projektområdet. I forbindelse med gennemførelse af overvågningen i NOVANA-programmet i 2019 blev der registreret 17

paukende fugle (ynglefugle) i Natura 2000-området, hvilke er en stigning i forhold til den tidligere overvågning i 2017,

hvor der blev registreret 12 ynglefugle. Med en fast stor ynglebestand af rørdrum i området og udbredte, våde

rørskovsområder vurderes der ikke at være aktuelle trusler for artens fortsatte yngleforekomst i dette Natura 2000-

område (Miljøstyrelsen, 2020).

Rørhøg yngler formentligt i samme del af rørsumpen nord og øst for Indfjorden, da rørsumpen her har den største

udstrækning. I forbindelse med gennemførelse af overvågningen i NOVANA-programmet i 2019 blev der registreret 9

ynglepar, hvilke er på samme niveau som den tidligere overvågning i 2017, hvor der blev registreret 8 ynglepar. De

registrerede ynglepar ses ofte i umiddelbar nærhed af paukende rørdrummer, og de to rørskovsarter synes i et vist

omfang at foretrække de samme ynglelokaliteter. Med en fast stor ynglebestand af rørhøg i området og udbredte, våde,

uforstyrrede rørskovsområder vurderes der ikke at være aktuelle trusler for artens fortsatte yngleforekomst i dette Natura

2000-område (Miljøstyrelsen, 2020).

Plettet rørvagtel og blåhals yngler i tæt vegetation og er meget lidt forstyrrelsesfølsomme. Sidstnævnte registreres som

rørdrum oftest i den udstrakte rørsump øst og nord for Indfjorden, dog kun meget sporadisk. Ingen andre ynglende

udpegningsarter forekommer i eller nær området for anlægsarbejderne. Anlægsarbejderne finder desuden sted i et

meget begrænset område set i forhold til rørsumpens udstrækning og, i værste fald, kun i en enkelt yngleperiode.

På den baggrund kan en væsentlig negativ påvirkning af ynglende fugle på Natura 2000-områdets udpegningsgrundlag

afvises. De øvrige arter af ynglefugle (klyde, almindelig ryle, brushane, splitterne, fjordterne og havterne har ingen

kendte eller potentielle ynglepladser nær de berørte områder.

WSP DANMARK A/S

KOMPENSATIONSNATUR IFM. TILPASNING AF HØVSØRE TESTCENTER

SIDE 44

Med hensyn til trækfuglene, vil eventuelt tilstedeværende svaner eller gæs på marker i nærområdet kunne søge til de

udstrakte alternative fødesøgningsområder i nærområdet, mens arbejdet pågår.

Hvad angår svømmeænder, skallesluger og vadefugle på udpegningsgrundlaget, har ingen af disse vigtige

rastelokaliteter i de berørte områder.

På den baggrund kan væsentligt negative påvirkninger af yngle- og trækfugle på Natura 2000-områdets

udpegningsgrundlag afvises i anlægsfasen.

Da der ikke er registreret nogen habitatnaturtyper i projektområdet, eller umiddelbart uden for, vurderes det, at en

negativ påvirkning af naturtyper på udpegningsgrundlaget i anlægsfasen kan afvises.

Driftsfasen

for kompensationsnatur ved Indfjorden består af en ekstensivering i forhold til den eksisterende drift på

arealet, hvor arealanvendelsen i området primært består af landbrug. Ved projektets gennemførsel må arealet inden for

projektgrænsen ikke dyrkes, men kun afgræsses og tages høslæt. Der vil derfor forekomme mindre aktivitet i området

med maskiner, hvilket betyder mindre visuel og støjmæssig forstyrrelse, end der er i dag.

Der findes ingen udpegede habitatnaturtyper i nærheden af projektområdet, og da de afvandingsmæssige konsekvenser

ved gennemførelse af projektet vil være meget lokale, vurderes det, at en negativ påvirkning af naturtyper på

udpegningsgrundlaget kan afvises.

Både odder og bæver nataktive og påvirkes ikke af anlægsarbejder. De vil desuden gavnes en generel vådgøring af

arealerne. De resterende arter på habitatområdets udpegningsgrundlag er knyttet til akvatiske miljøer, herunder vandløb,

søer eller marine miljøer, der ikke berøres af projekttiltagene.

På den baggrund kan væsentligt negative påvirkninger af habitatområdet afvises.

Vådområdeprojektet er specifikt designet til at tilgodese ynglefuglene rørdrum og rørhøg. Da der er taget udgangspunkt i

kompensationsforhold for rørskov på mere end 1:2, er der når området er fuldt funktionsdygtigt, sikret at det samlede

areal af egnet levested for rørdrum og rørhøg er større end før påvirkningen fra tilpasningen.

Hvad angår vadefugle og svømmeænder på fuglebeskyttelsesområdets udpegningsgrundlag, vil en vådgøring af arealet

givetvis gavne livsvilkårene for disse arter, der alle er tilknyttet våde naturtyper. Undtagelsen er vadefuglen

pomeransfugl, der årligt ses raste under forårstrækket i maj på Natura 2000-områdets dyrkede arealer. Arten er meget

stedfast i Natura 2000-området og ses især ved Pallisbjerg syd for Nissum Fjord. I dofbasen.dk, der rummer næsten

3.000 observationer fra området ved Indfjorden, er der ikke registreret forekomster af pomeransfugl i eller nær

projektområdet, og området ligger desuden langt fra de vigtigste rasteområder syd for Nissum Fjord. Arten vurderes

således ikke at blive påvirket negativt af projektet.

For ynglefuglene klyde, almindelig ryle, brushane, splitterne, fjordterne og havterne og for trækfuglene klyde samt toppet

og stor skallesluger vil projektet sandsynligvis være uden betydning, da der ikke skabes nye levesteder for disse arter,

og eksisterende levesteder ikke påvirkes. Ynglefuglen blåhals vil potentielt kunne få nye yngleområder i forbindelse med

de arealer, der udvikler sig til rørsump, da arten yngler i større eller mindre rørskovsområder med indslag af pil langs

grøfter og kanaler, ofte i nærheden af mere elle mindre intensivt dyrkede arealer.

De græsarealer og dyrkningsflader, der omdannes til middelhøj-høj fugtig rørsump for at tilgodese rørdrum og rørhøg

kan ikke længere anvendes til rast eller fouragering af svaner og gæs. Vurderet ud fra luftfotos drejer det sig om ca. 7 ha,

når der fratrækkes vandløbsbræmmer med høj vegetation, der ikke i dag udgør potentielle fourageringsområder for disse

arter.

Den del af projektområdet, der udvikles til græsdomineret strandeng vil fortsat kunne anvendes af svaner og gæs, men

WSP DANMARK A/S

KOMPENSATIONSNATUR IFM. TILPASNING AF HØVSØRE TESTCENTER

SIDE 45

hvad angår de 7 ha græsland/agerjord, skal det klarlægges, hvorvidt det kan udgøre en væsentlig negativ påvirkning af

rastende svaner og gæs, at dette areal ikke længere står til rådighed for disse arters rast og fouragering. Det gælder

potentielt tre arter af svaner og tre arter og gæs, der dog ikke alle forekommer i eller nær projektområdet i betydende

antal.

Med knap 2.000 observationer foreligger der et forholdsvis stort materiale i dofbasen.dk fra Indfjorden, og siden 2019 har

arbejdsgruppen ”Tællegruppen Nissum Fjord” foretaget systematiske tællinger af bl.a. svaner og gæs ved Indfjorden.

Ikke alle observationer er dog stedfæstede, dvs. med en præcis angivelse af, hvor fuglene har opholdt sig. Det vurderes

dog, at datagrundlaget er tilstrækkeligt til at vurdere projektets betydning for disse arter.

Knopsvane optræder som trækfugl i Danmark primært i lavvandede fjorde og vige med udbredt undervandsvegetation,

Tidligere fouragerede arten i træk- og vintertiden især på vandplanter i selve Nissum Fjord, men i og med at vandplanter-

nes udbredelse er betydeligt reduceret pga. tidligere tiders eutrofiering af fjorden, ses arten nu overvejende på enge og

dyrkede arealer omkring fjorden. Vandfladerne især i Bøvling Fjord, Felsted Kog og Indfjorden er vigtige overnatningslo-

kaliteter for arten, men andre større vandflader, der måske ligger nærmere et velegnet fourageringsareal, kan også an-

vendes.

Knopsvane har en noget fluktuerende forekomst som trækfugl i Natura 2000-området, men overordnet set har artens

forekomst i Natura 2000-området været stabil i overvågningsperioden 2004-17, og der vurderes ikke at være trusler for

artens fortsatte forekomst i området (Miljøstyrelsen, 2020b).

Det højeste antal fugle observeret nær projektområdet i perioden 2010-2023 er 390 fugle, alle på vandfladen i Indfjorden

i 2023 (dofbasen.dk). Vandfladen i Indfjorden synes at være det vigtigste område, og der er ikke data, der tyder på, at de

7 ha, der ikke længere kan anvendes til rast og fouragering af svaner, skulle være af betydning for arten.

Pibesvane trækker på vej fra den arktiske tundra til overvintringspladserne især i Holland gennem Danmark. Tidligere

blev arten især truffet i de jyske lavvandede fjorde, hvor de fouragerede på undervandsvegetation, men i dag ses pibe-

svane hyppigere på agerjord, hvor den ofte ses fouragerende i selskab med sangsvaner. Antallet af pibesvaner i Natura

2000-området er meget fluktuerende i overvågningsperioden 2004-17, og arten er gennem det seneste årti blevet fåtallig

i området. Det er ifølge basisanalysen dog ikke muligt med tilstrækkelig sikkerhed at udtale sig om bestandsdynamikken

i området. Der vurderes dog ikke at være trusler mod arten i natura 2000-området.

Arten er fåtallig i området ved Indfjorden med op til 22 fugle i 2011 og ingen observationer siden 2015, hvor 8 fugle blev

set (dofbasen.dk). De 7 ha, der ikke længere kan anvendes til rast og fouragering vurderes dermed at være uden betyd-

ning for artens bevaringsstatus i Natura 2000-området.

Sangsvane yngler i det nordlige Europa og i det nordlige Rusland og overvintrer i Nordvesteuropa med tyngdepunkt i

Danmark. Tidligere fouragerede sangsvane primært på vandplanter i lavvandede fjordområder, men de seneste årtier

ses arten næsten udelukkende i større antal på landbrugsarealer, hvor især høstede majsmarker byder på gode fourage-

ringsmuligheder for arten. Vandfladen især i Bøvling Fjord og Felsted Kog anvendes fortsat til overnatning for arten, men

andre større vandflader, der måske ligger nærmere et velegnet fourageringsareal, kan også anvendes.

Arten har en ret fluktuerende og ustabil forekomst som trækfugl i Natura 2000-området, og i overvågningsperioden 2004-

17 ser antallet umiddelbart ud til at være faldet lidt, der vurderes dog ikke at være trusler for artens fortsatte forekomst i

området (Miljøstyrelsen, 2020b).

Fra perioden 2010-2023 foreligger 44 observationer af sangsvane fra Indfjorden, med op til 300 fugle i 2014 (dofba-

sen.dk). Kun en af disse, den nyeste fra 2022 er stedspecifik, idet 44 fugle er registreret på en mark nord for Indfjorden; i

alt 36 af de 44 observationer gælder 1-92 fugle.

WSP DANMARK A/S

KOMPENSATIONSNATUR IFM. TILPASNING AF HØVSØRE TESTCENTER

SIDE 46

Der er ikke data, der tyder på, at de 7 hektar, der ikke længere kan anvendes til rast og fouragering, specifikt skulle være

af betydning for arten. Det kan dog ikke udelukkes, at fugle af og til opholder sig i eller nær området.

Kortnæbbet gås yngler på Svalbard og overvintrer i Nordvesteuropa, bl.a. i Danmark, hvor den ofte ses fouragerende på

marker og enge, overvejende i Vest- og Nordjylland, men de seneste år er arten i stigende grad registreret i Østdanmark.

Bestanden af kortnæbbet gås i Danmark har set i et længere perspektiv været markant stigende. De betydelige år-til-år

udsving skyldes givetvis især forskelle mellem vinterens hårdhed og snefald., og arten raster og fouragerer på græsarea-

ler, strandenge og dyrkede marker i området. Vandfladen i Bøvling Fjord og Felsted Kog anvendes i et vist omfang til

overnatning for arten og vigtigst for kortnæbbet gås fortsatte forekomst i området er sikre og uforstyrrede raste- og over-

natningslokaliteter. Kortnæbbet gås har en stabil forekomst i området i overvågningsperioden 2004-17, og der vurderes

ikke umiddelbart at være trusler for artens forekomst i Natura 2000-området (Miljøstyrelsen, 2020b).

I dofbasen.dk foreligger i alt 67 observationer af kortnæbbet gås fra Indfjorden 2010-2023, hvoraf 10 er stedfæstede. De

største flokke (> 1.000) er set nord og øst for fjorden, men der er også observationer af op til 350 fugle i 2016 og 2019

nær projektområdet.

Bramgæs, der kommer til Danmark i træktiden, kommer primært fra ynglepladserne i Sibirien. Den danske og hele den

nordvesteuropæiske bestand er i meget markant fremgang, og arten er en meget talrig trækgæst i området ved Nissum

Fjord. Arten græsser i stort antal på enge og strandenge i umiddelbar nærhed af de områdets vandområder, herunder

Nissum Fjord, hvor især strandengene på vestsiden af fjorden benyttes. Af afgørende betydning for artens tilstedevæ-

relse i området er desuden de store lavvandede vandflader især i Bøvling Fjord og Felsted Kog, hvor fuglene kan over-

natte uforstyrret. Artens forekomst i området har været stabil i overvågningsperioden 2004-17, og der vurderes ikke at

være trusler for artens forekomst i området (Miljøstyrelsen, 2020b).

Der foreligger i alt 61 observationer af bramgæs ved Indfjorden i dofbasen 2010-2023. Flere af disse er stedfæstede, idet

de viser, at især området mellem Indfjorden og Bøvling Fjord ofte rummer mange gæs. Observationerne sandsynliggør

også, at bramgæs af og til anvender arealerne i og nær projektområdet til rast og fouragering.

Antallet af rastende fugle ved Indfjorden udviser meget store årlige variationer med 1.600 fugle i 2023, 7.000 fugle i

2022, 2.500 fugle i 2021, 350 fugle i 2020 og 2.300 fugle i 2019 (dofbasen.dk).

Lysbuget knortegås

sås

tidligere i større antal fouragere på vandplanter i selve Nissum Fjord i vinterhalvåret, men i og

med at vandplanternes udbredelse er betydeligt reduceret pga. især tidligere tiders eutrofiering af fjorden ses fuglene nu

overvejende fouragere i lavere antal på engarealer på Fjandø og i mindre omfang i og ved Bøvling Fjord.

Bestanden i området er i overvågningsperioden 2004-17 stabil til faldende, men der vurderes ikke at være trusler for fug-

lenes fortsatte forekomst i området (Miljøstyrelsen, 2020b). Der foreligger ingen observationer af lysbuget knortegås fra

Indfjorden eller projektområdet i dofbasen.dk 2010-2023.

Det vurderes, at ca. 7 ha græsareal/dyrkningsflade som følge af projektet ikke længere kan anvendes til rast og

fouragering af svaner og gæs, da arealet forventes at udvikle sig til et ynglested for udpegningsarterne rørdrum og

rørhøg samt andre arter med tilknytning til rørsump.

I forhold til udstrækning og tilgængelighed af alternative fødesøgningsområder til rådighed for svaner og gæs, er der tale

om et yderst begrænset areal, der ændrer karakter for at tilgodese rørsumpens fugle. I (Waagner, 2014) vurderes det på

baggrund af en teoretisk beregning, at der alene i oplandet til Nissum Fjord er mere end 8.600 hektar uforstyrret areal,

der er potentielt egnet som levested for gulnæbbede svaner og gæs. Dermed udgør det berørte areal i projektområdet

mindre end en promille af de samlede potentielle raste- og fourageringsområder for svaner og gæs omkring Nissum

Fjord.

WSP DANMARK A/S

KOMPENSATIONSNATUR IFM. TILPASNING AF HØVSØRE TESTCENTER

SIDE 47

I landet som helhed blev der ifølge Danmarks Statistik i 2019 dyrket vinterafgrøder, der potentielt udgør

fourageringsområder for svaner og gæs, på knap 1.000.000 ha ( (Danmarks-Statistik, 2023).

I vejledningen til habitatbekendtgørelsen (Miljøstyrelsen 2020) hedder det, at en påvirkning som udgangspunkt ikke er

væsentlig ”hvis påvirkningen skønnes at indebære negative udsving i bestandsstørrelser, der er mindre end de naturlige

udsving, der anses for at være normale for den pågældende art eller naturtype”.

Det hedder desuden, at ”et tab på et hundrede kvadratmeter naturtype kan fx være væsentlig i forbindelse med en lille

lokalitet for en sjælden orkide, mens et tilsvarende tab af stor steppelokalitet kan være uvæsentlig, hvis den ikke har no-

gen indvirkninger på lokalitetens bevaringsmålsætninger.”

I forhold til habitatvejledningen skal det dog bemærkes, at de berørte arealer (7 ha) i en Natura 2000 kontekst ikke er

hverken beskyttede habitatnaturtyper eller kortlagte levesteder som f.eks. rørsumpen omkring Indfjorden, der ”officielt” er

kortlagt som et levested for rørdrum og rørhøg. Der er derimod tale om arealer i omdrift, der afhængigt af bl.a. afgrøde-

valg, vinterens vejrlig., forstyrrelsesniveau i nærområdet m.m. i visse perioder og nogle år opsøges af især bramgæs og

kortnæbbet gås i stærkt varierende antal.

Hvad angår svaner og gæs er der heller ikke tale om faste ”bestande, der opholder sig på det samme areal hvert år på

samme tidspunkt. Disse arter er i vinterperioden meget mobile i forhold til at opsøge egnede fourageringsområder, hvad

enten disse er indenfor eller udenfor Natura 2000-områderne. Undersøgelser har bekræftet, at disse arter er meget flek-

sible i anvendelse af fødesøgningshabitater og overnatningslokaliteter, og at der er en stor fleksibilitet og dynamik i deres

’home range’ inden for deres samlede overvintringsområde. (Madsen J. P., 2020)

Antallet af overvintrende gæs og svaner i Danmark varierer således betydeligt fra år til år som følge af bl.a. vinterens

hårdhed, jagttryk m.m., og også på de enkelte marker kan livsvilkårene ændrer sig betydeligt fra år til som følge af æn-

dret afgrødevalg. Også stor-skala ændringer som landbrugsreformer, ændringer i støtteordninger og klimaændringer vil

påvirke fuglenes antal og fordeling i landskabet.

I landet som helhed steg det samlede areal med vinterafgrøde fra 2018 til 2019 med 244.000 ha, svarende til et øget

areal på mere 30 % fra det ene år til andet

Danmarks-Statistik, 2023).

Der er derfor meget store årlige ”naturlige” va-

riationer lokalt, regionalt og nationalt i udbuddet af fødesøgningsområder og dermed også i antallet af fugle, der i vinter-

perioden opholder sig såvel indenfor som udenfor Natura 2000-områderne. Undersøgelser har desuden vist, at netop

svaner og gæs i langt højere grad end andre artsgrupper er afhængige af arealer udenfor Natura 2000-områderne (

Ta-

bel 4-1

At ca. 7 ha. agerjord vådgøres svarer i princippet til, at en enkelt mark tages ud af drift eller omlægges til f.eks. energipil

et sted i oplandet til Nissum Fjord.

Det forekommer på den baggrund helt usandsynligt, at Natura 2000-områdets bestande af gæs og svaner er så af-

hængige af netop de 7 ha, der udvikles til gavn for rørdrum og rørhøg, at de aktivt, årligt og i lange perioder opsøger

netop dette areal til rast og fouragering, og at dette sker i et omfang, der er af betydning for bestandene i Natura 2000-

området.

Dertil kommer, at kortnæbbet gås og bramgås i en årrække har været i så markant fremgang herhjemme, at bestandene

nu aktivt reguleres (Madsen 2017), mens bestanden af knopsvane, sangsvane og pibesvane er henholdsvis stabil, i

fremgang og fluktuerende 2007-2018 (Fredshavn J. H., 2019).

Det vurderes, at i størrelsesordenen 50.000-60.000 sangsvaner, 45.000- 79.000 kortnæbbede gæs og mere end

300.000 bramgæs raster herhjemme i vinter- og forårsmånederne (Christensen, et al., 2022). Ifølge Natura 2000-planen

(Miljøstyrelsen, 2021) vurderes der heller ikke at være trusler for nogle af disse arters fortsatte forekomst i området. Det

WSP DANMARK A/S

KOMPENSATIONSNATUR IFM. TILPASNING AF HØVSØRE TESTCENTER

SIDE 48

hedder dog, at en forbedret vandkvalitet i Nissum Fjord vil gavne arterne, og hertil udgør vådområdeprojektet et positivt

bidrag.

Samlet vurdering

På baggrund af ovenstående vurderes det, at hvad angår svaner og gæs, er kravene til væsentlighed ikke er opfyldt, set

i forhold til størrelsen af de naturlige variationer i såvel antallet som fugle som det lokale, regionale og nationale

fødeudbud.

En arealpåvirkning, der udgør mindre end 1 promille af de potentielle rasteområder alene omkring Nissum Fjord vil være

helt uden betydning for disse arter, der alle er i meget markant fremgang eller har stabile bestande herhjemme, og som

ikke er specifikt tilknyttet det pågældende areal.

Set i forhold til udstrækningen af potentielt egnede raste- og fourageringsområder i resten af Vestjylland eller i Danmark

som helhed, hvilket er relevant for disse arter, der er særdeles mobile, bevæger sig over store afstande og som ikke er

specifikt tilknyttet Natura 2000-området, er arealpåvirkningen forsvindende lille.

Samlet set vurderes det, at påvirkningen af svaner og gæs på fuglebeskyttelsesområdets udpegningsgrundlag, som

følge af manglende adgang til de 7 ha. potentielt fourageringsområde, ikke kan karakteriseres som en væsentlig negativ

påvirkning eller vil kunne påvirke mulighederne for at opfylde bevaringsmålsætningen for Natura 2000-området.

Projektet udgør dermed enten en positiv eller en neutral påvirkning af fuglebeskyttelsesområdets udpegningsgrundlag,

og det vurderes på den baggrund, at gennemførelse af projektet ikke vil medføre negative påvirkninger af yngle–,

rastende eller trækfugle på fuglebeskyttelsesområdets udpegningsgrundlag.

Med hensyn til habitatområdet, påvirkes ingen beskyttede naturtyper. Både odder og bæver nataktive og påvirkes ikke af

anlægsarbejder. De vil desuden gavnes en generel vådgøring af arealerne. De resterende arter på habitatområdets

udpegningsgrundlag er knyttet til akvatiske miljøer, herunder vandløb, søer eller marine miljøer, der ikke berøres af

projekttiltagene.

Samlet set kan en væsentlig negativ påvirkning af naturtyper og arter på udpegningsgrundlaget som følge af projektet

afvises. Samtidigt vurderes det at projektet ikke vil skade Natura 2000-områdets integritet.

4.5.2 Bilag IV-arter

Der er i forbindelse med vurderingen af de eventuelle påvirkninger af bilag IV-arter foretaget en besigtigelse, samt

indhentet data fra databaser (Miljøportalen, MIljøGis og

www.arter.dk)

og udført luftfotoanalyse.

Aktiviteten af flagermus i området vurderes at være meget lav, da området ikke indeholder egnede levesteder (herunder

yngle-, raste- og fourageringsområder) for flagermus samt projektet ikke indeholder tiltag, der vil ødelægge potentielle

levesteder i f.eks. træer, vurderes der ikke at være påvirkning af forholdene for flagermus i eller omkring projektområdet

hverken i anlægs- eller driftsfasen.

Eftersom der ikke er vandhuller og kun meget små delområder med eng og mose inden for projektgrænsen, vurderes

det, at området på nuværende tidspunkt ikke er yngle-, raste eller fourageringsområde for padder. Da størstedelen af

området er intensivt dyrket landbrugsjord, er der heller ikke raste- eller fourageringsområder for hverken strandtudse,

spidssnudet frø eller stor vandsalamander i projektområdet. Med projektgennemførslen vil der opstå en række våde

partier, som potentielt vil være levesteder for padder. Om de ender med at blive egnet til padder, er tvivlsomt, da målet er

at etablere en rørskov frem for et lysåbent vandhul. På denne baggrund vurderes det, at padderne strandtudse,

spidssnudet frø og stor vandsalamander ikke vil blive påvirket af projektet, hverken i anlægs- eller driftsfasen. Hvis der

WSP DANMARK A/S

KOMPENSATIONSNATUR IFM. TILPASNING AF HØVSØRE TESTCENTER

SIDE 49

opstår egentlige vandhuller i projektområdet, vil disse være en forbedring af forholdene for padderne.

Birkemus vurderes ikke at have egnede levesteder i projektområdet, der primært består af græsarealer og marker i

omdrift. Da projektforslaget vil gøre området vådere med henblik på at skabe rørskov, vurderes der heller ikke at være

egnede levesteder fremadrettet. Derfor vurderes det, at der ikke vil være påvirkning af levesteder for birkemus, hverken i

anlægs- eller driftsfasen.

Ulven lever i området omkring Ulfborg sydøst for Nissum Fjord. Ulfborgreviret, der var det første sted ulven ynglede i

Danmark i nyere tid, har været uden ulvepar siden sommeren 2021, hvor begge mager forsvandt. Ulvene har meget

store territorier og er særdeles mobile dyr, der bevæger sig over store afstande. Afstanden til Ulfborg betyder, at strej-

fende individer kan forekomme nær projektområdet. Disse vil dog ikke påvirkes af hverken anlægs- eller driftsfasen, da

eventuelle dyr let vil kunne fortrække til andre områder, mens arbejdet pågår. Det nye vådområde kan evt. tiltrække po-

tentielle byttedyr, men det vurderes, at projektets driftsfase er uden betydning for ulven. Artens yngle- og rastesteder ved

Ulfborg og landskabets økologisk funktionalitet for arten påvirkes ikke af projektet.

Odder træffes både i Flynder Å og Nissum Fjord og vil forventeligt også være at observere i vandløbet i projektområdet.

Da der ikke udføres arbejder i vandløbet, men holdes en afstand på 3 m til vandløbet, vil arten ikke påvirkes i

anlægsfasen og de fremtidige vådere arealer omkring vandløbet vil potentielt have en positiv effekt på odder.

Bæver træffes både i Flynder Å og Indfjorden og vil forventeligt også være at observere i vandløbet i projektområdet. Da

der ikke udføres arbejder i vandløbet og bæver desuden er nataktiv, vil arten ikke påvirkes i anlægsfasen. De fremtidige

vådere arealer omkring vandløbet vil potentielt have en positiv effekt på bæver.

4.5.3 Beskyttet natur

Beskyttet natur omfatter naturtyper beskyttet jf. naturbeskyttelseslovens §3 (LBK nr. 1392 af 04/10/2022).

WSP DANMARK A/S

KOMPENSATIONSNATUR IFM. TILPASNING AF HØVSØRE TESTCENTER

SIDE 50

Figur 4-4. Beskyttet natur i projektområdet.

Af Figur 4-4 fremgår det, at der i den nordlige del af projektområdet er et mindre overlap med udpeget beskyttet natur.

Det drejer sig om beskyttet mose og beskyttet eng. Der forefindes ikke nogen besigtigelsesdata for disse områder. Men

moserne og engene langs kanten af Indfjorden er i basisanalysen beskrevet som sump og eng (Miljøstyrelsen, Natura

2000-basisanalyse 2022-2027 for Nissum Fjord. Natura 2000-område nr. 65 Habitatområde H58

Fuglebeskyttelsesområde F38., 2020). Vandløbet i projektområdet er udpeget som et beskyttet vandløb jf.

naturbeskyttelseslovens §3.

Anlægsfasen

berører ikke beskyttet natur med afgravning, oplag af jord eller kørsel eller andre aktiviteter forbundet med

projektet, hvorfor det vurderes, at beskyttet natur ikke påvirkes i anlægsfasen. Der vil i anlægsfasen ikke blive gravet i

selve vandløbet. Men eventuelle balke graves væk og området udformes så vandløbet kommer til at ligge mere naturligt i

terrænet og derved giver en naturlig fugtig zone langs vandløbet.

Driftsfasen

af projektet vil ændre driften fra dyrkede marker til afgræssede arealer med ændrede afvandingsforhold på

et areal, der samlet udgør 11,5 ha. Som følge af vådere forhold på arealerne og ændret drift kan der over tid udvikle sig

natur med potentiale for at blive omfattet af naturbeskyttelse. Derved vil de eksisterende naturområder få en forbedret

hydrologi samtidigt med arealet med beskyttet natur udvides.

Vandløbet vil i driftsfasen fremstå mere naturligt i terræn og udformning. Vandkvaliteten i vandløbet vil forbedres da

grøfter og dræn med tilløb af næringsberiget vand lukkes.

Projektet vil mindske udledning af kvælstof, fosfor og miljøfarlige forurenende stoffer (se afsnit 4.8), og det vurderes

derfor, at beskyttet natur og vandløb i og nedenfor projektområdet vil blive positivt påvirket af projektet.

WSP DANMARK A/S

KOMPENSATIONSNATUR IFM. TILPASNING AF HØVSØRE TESTCENTER

SIDE 51

4.5.4 Fredede og rødlistede arter

Der er ingen fund af fredede og rødlistede arter fra Miljøportalen eller www.arter.dk. Da der er tale om dyrkede marker

vurderes de heller ikke at være egnede levesteder for fredede og rødlistede arter. Det vurderes derfor at fredede og

rødlistede arter ikke vil blive væsentligt påvirket af projektet.

4.5.5 Ynglende, rastende og trækkende fugle

Projektet finder sted umiddelbart sydvest for Indfjorden, der en lavvandet brakvandssø med en max. dybde på 2,2 meter.

Hele området er omkranset af tagrørsbræmmer og kogleaks. De fleste omkringliggende landområder omkring Indfjorden

er dyrkede, men langs nord- og østsiden ligger der stadig flere engparceller.

Der er registreret i alt 155 fuglearter ved Indfjorden, inklusive projektområdet. Vandfladen i Indfjorden er en vigtig

overnatningslokalitet for knopsvane og er desuden rasteplads for en del forskellige arter af svømme- og dykænder.

Både rørdrum og rørhøg yngler i rørsumpen omkring Indfjorden, senest i 2022 (dofbasen.dk). Desuden foreligger i

dofbasen.dk 10 registreringer af plettet rørvagtel i den nordlige og østlige rørsump fra perioden 1987-2022. I rørsumpen

yngler desuden vandrikse gøg, skægmejse, rør- og sivsanger, rørspurv. I de tilstødende landbrugsarealer, herunder

også projektområdet, yngler almindelige arter af småfugle som gærdesmutte, sanglærke, løvsanger, tornsanger

jernspurv, gulspurv og bomlærke (dofbasen.dk).

Blandt rastende fugle på marker og græsarealer i eller nær projektområdet kan nævnes bramgås (7.000 rastende fugle

på markerne syd for fjorden i 2022), kortnæbbet gås (350 nær projektområdet i 2016), tundrasædgås (1 fugl 2015-2017)

vibe og hjejle (dofbasen.dk).

Bortset fra at forbedre livsvilkår for ynglende rørdrum, rørhøg og andre arter tilknyttet rørsumpen ved at skabe et større

sammenhænge levested, end der findes i dag, vil projektet ikke påvirke fuglelivet i Indfjorden. Lokalt vil skabes bedre

ynglemuligheder for forskellige arter med tilknytning til vådområder, herunder rørdrum, rørhøg og plettet rørvagtel. Dette

vil hovedsageligt ske på bekostning af almindelige og ikke beskyttede arter af småfugle, herunder sanglærke, tornsanger

og gulspurv, der kan miste levesteder som følge af projektet.

Afhængigt af tidspunktet for arbejdets udførelse vil kørsel med maskiner og personers færdsel i terrænet i en periode

kunne forstyrre lokalt ynglende fugle. Hvad angår selve projektområdet rummer dette kun få ynglefugle, hvoraf ingen er

på udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområdet. På grund af afstanden til den nordlige og østlige rørsump, der

vurderes at vigtigst for ynglende fugle, og da anlægsarbejderne (i værste fald) kun finder sted i en enkelt ynglesæson,

vurderes der at være tale om en meget begrænset påvirkning.

Det kan ikke udelukkes, at svaner eller gæs af og til raster på en del af den dyrkede agerjord, som vådgøres som følge

af projektet. Den del af projektområdet, der udvikles til græsdomineret strandeng vil fortsat kunne anvendes af disse

arter, men rørsumpen, der er målrettet rørdrum og rørhøg, udgør ikke et egnet rasteområde. Disse arter vil således

også kunne anvende dele af det nye område, og desuden findes udstrakte agerlandsområder omkring Nissum Fjord,

hvor disse arter fortsat kan raste og fouragere. Den faktiske påvirkning af disse arter vil derfor være uden biologisk

betydning.

Samlet set vil forstyrrelser og anden påvirkning i anlægsfasen være uden betydning for såvel ynglende som rastende

fugle. Hvad angår driftsfasen, er F38 udpeget for 25 arter af fugle, der alle, bortset fra blåhals, er egentlige vandfugle.

Også blåhals er dog tilknyttet vådområder. Lokalt fouragerende svaner og gæs kan miste en ubetydelig del af dyrket

agerjord, hvor fuglene potentielt kunne fouragere. Disse arter vil dog også kunne anvende dele af det nye område, og

desuden findes udstrakte agerlandsområder omkring Nissum Fjord, hvor disse arter fortsat kan raste og fouragere. Det

WSP DANMARK A/S

KOMPENSATIONSNATUR IFM. TILPASNING AF HØVSØRE TESTCENTER

SIDE 52

er derfor en rimelig vurdering, at en vådgøring af de tidligere tørre arealer vil være til gavn eller evt. uden betydning for

udpegningsarter, se afsnit 4.5.1.

4.5.6 Bygge- og beskyttelseslinjer

Bygge- og beskyttelseslinjernes formål jf. naturbeskyttelseslovens §15-19 er at hindre forstyrrende elementer i forhold til

de elementer de beskytter. Projektet berører ikke andre bygge- og beskyttelseslinjer end sø- og åbeskyttelseslinjen. Der

er et mindre overlap med sø- og åbeskyttelseslinjen langs Indfjorden (se Figur 4-5). Projektet medfører i begrænset

omfang terrænændringer indenfor sø- og åbeskyttelseslinjen, idet der vil blive gravet jord af langs vandløbet, hvor jorden

placeres i grøfter og på terræn. Der vil ikke blive bygget eller beplantet inden for sø- og åbeskyttelseslinjen. Projektet

vurderes ikke at medføre en væsentlig påvirkning af arealer inden for sø- og åbeskyttelseslinjen, men kræver

dispensation jf. naturbeskyttelseslovens §16.

Figur 4-5. Bygge- og beskyttelseslinjer i projektområdet.

4.5.7 Kommunale naturinteresser

I kommuneplanen er den nordligste del at projektområdet udpeget til områder med særlige naturbeskyttelsesinteresser

(se Figur 4-6). Dele af projektområdet er udpeget til natur med særlige beskyttelsesinteresser. Kommunens retningslinjer

jf. gældende kommuneplan (Lemvig Kommuneplan 2021-2033) for særlig værdifulde naturområder:

” Naturområder med særlige beskyttelsesinteresser er, udover Natura 2000 områder, naturområder med højt

naturindhold, beskyttet af § 3 i Naturbeskyttelsesloven, og fredede naturområder, herunder klitfredede arealer. De skal

bevares og forbedres som levesteder for det vilde plante- og dyreliv og med henblik på at bevare den biologiske

mangfoldighed. Disse naturområder søges friholdt for indgreb i form af byvækst, veje, andre tekniske anlæg mv. og

WSP DANMARK A/S

KOMPENSATIONSNATUR IFM. TILPASNING AF HØVSØRE TESTCENTER

SIDE 53

dispensationspraksis er meget restriktiv. Naturplejeindsats o. lign. vil blive målrettet Natura 2000 områderne samt øvrige

naturområder udpeget i Grønt Danmarkskort, som på baggrund af Lemvig Kommunes naturkvalitetsvurdering,

registreres som værende særligt biologisk værdifulde områder.”

Etablering af kompensationsnaturen vurderes at være positiv i forhold til sammenbinding og udvidelse af de kommunale

naturbeskyttelsesinteresser.

Figur 4-6. Kommunale naturbeskyttelsesinteresser.

4.5.8 Konklusion for biologisk mangfoldighed, flora og fauna

Det vurderes samlet, at projektet vil medføre en positiv påvirkning af biologisk mangfoldighed, flora og fauna hverken i

anlægsfasen eller i driftsfasen. Der vurderes derfor ikke at være behov for hverken overvågning eller

afværgeforanstaltninger.

4.6 Befolkning, menneskers sundhed og materielle goder

4.6.1 SIKKERHED

Der vurderes ikke at være nogen særlig risiko ved hverken anlægsfasen eller driftsfasen.

WSP DANMARK A/S

KOMPENSATIONSNATUR IFM. TILPASNING AF HØVSØRE TESTCENTER

SIDE 54

4.6.2 STØJ-, STØV OG LYSGENER

Der kan opstå helt lokale og kortvarige gener i forbindelse med anlægsfasen. Der vurderes ikke at være nogen særlig

risiko for gener ved driftsfasen. Der vurderes ikke at være behov for yderligere beskrivelse af støj-, støv og lysgener for

hverken anlægsfasen eller driftsfasen.

4.6.3 REKREATIVE FORHOLD

Da anvendelsen i dag er landbrugsdrift, er de rekreative forhold begrænset, dog har fjorden i sig selv en væsentlig

rekreativ værdi. Jf. en søgning på udinaturen.dk er projektområdet en del af

Naturpark Nissum Fjord123,

hvor der er flere

områder med rekreative faciliteter, disse ligger dog ikke i eller i nærheden af selve projektområdet. Ved en omlægning

fra landbrugsjord til natur, vil projektet bidrage til en rigere naturoplevelse i området og kan efter anlægsfasen bruges til

rekreative forhold og det beskyttede vandløb der løber igennem projektområdet, vil ligeledes være et rekreativt element. I

hele driftsfasen vil der være mulighed for at tilgå området til rekreative formål, såsom vandreture.

4.6.4 TRAFIK

Ved anlægsfasen kan der være en mindre, men ubetydelig øget mængde trafik, denne påvirkning vurderes af være helt

lokalt og kortvarig. Ved driftsfasen forventes de trafikale forhold at være det samme som hidtil eller mindre. Der vurderes

ikke at være behov for yderligere beskrivelse af de trafikale forhold for hverken anlægsfasen eller driftsfasen, da

omfanget må forventes at være det samme som hidtil eller mindre.

4.6.5 Konklusion for befolkning, menneskers sundhed og materielle goder

Der vurderes samlet ikke at være væsentligt negative påvirkninger for befolkning, menneskers sundhed og materielle

goder som følge af projektet.

WSP DANMARK A/S

KOMPENSATIONSNATUR IFM. TILPASNING AF HØVSØRE TESTCENTER

SIDE 55

4.7 Vand

4.7.1 Overfladevand

VANDOMRÅDEPLANER

Som nævnt i afsnit 3.3.1 omkring vandområdeplaner, er der tre vandområder, som potentielt vil kunne påvirkes af

projektforslaget.

Flynder Å mellem Indfjorden og Nissum Fjord (o9031) har allerede opnået målopfyldelse. Med etablering af

projektforslaget vil en lille del af vandet på strækningen komme fra et vådområde i stedet for fra landbrugsarealer. På

den pågældende strækning vil effekten af vådområdeprojektet være begrænset, da vandet og forholdene i Flynder Å

mellem Indfjorden og Nissum Fjord, suverænt bestemmes af udløbet fra Indfjorden og vandfluktuationerne i Nissum

Fjord. Der vil derfor ikke være en påvirkning af Flynder Å fra projektet, som vil kunne få Flynder Å til at falde en

tilstandsklasse, hverken samlet eller for et af kvalitetselementerne, eller hindre målopfyldelse på strækningen. Dette

gælder for både den økologiske og kemiske tilstand.

Nissum Fjord, ydre er recipient for Flynder Å og vil derfor modtage vandet fra vådområdet. Nissum Fjord, ydre har dårligt

økologisk potentiale og må derfor ikke påvirkes negativt på nogen måde. Projektet vil medføre at arealer, der tidligere

har været omdriftsjord fremover bliver naturarealer, hvor der ikke må jordbehandles eller gødskes. Den eneste negative

påvirkning, der potentielt kunne være, er udledning af fosfor fra arealerne, og som beskrevet i afsnit 4.8 i underafsnittet

om fosfor vurderes der ikke at være en påvirkning fra udledning af fosfor til området og på sigt vurderes området at have

en lavere udledning end den nuværende, da gødskningen ophører.

Derfor vurderes der ikke at være en negativ påvirkning på kvalitetselementerne i Nissum Fjord som følge af

projektforslaget, ligesom der vurderes ikke at være negativ påvirkning af muligheden for målopfyldelse. Dette gælder for

både den økologiske og kemiske tilstand.

Indfjorden har opnået målopfyldelse på de målte kvalitetsparametre. Grundet projektets lille størrelse vil en potentiel

påvirkning af Indfjorden være meget lille. Da området bliver omdannet til natur fremfor omdriftsjord, vil der forventeligt

være en lille positiv effekt af projektet. Evt. problematikker med fosforudledning er der taget hånd om, da den

fosforholdige topjord fjernes på de arealer, der bliver våde. Af disse grunde vurderes der ikke at være negativ påvirkning

på Indfjorden som følge af projektet, hverken på de enkelte kvalitetselementer eller på muligheden for målopfyldelse.

Dette gælder for både den økologiske og kemiske tilstand.

Da projektet ikke ligger i vandområderne men ligger ved siden af en del af Flynder Å og Indfjorden, hvor den ikke

påvirker passagen igennem vandområderne eller på anden måde har en påvirkning der kan strække sig opstrøms

Indfjorden, kan det afvises at vandløbene og søerne opstrøms Indfjorden kan påvirkes som følge af projektet, hverken på

de enkelte kvalitetselementer eller på muligheden for målopfyldelse. Dette gælder for både den økologiske og kemiske

tilstand.

OKKERBELASTNING

Størstedelen af projektområdet er ifølge okkerkortlægningen klassificeret som lav risiko for udledning af okker til

vandmiljøet. Da projektforslaget udelukkende hæver vandstanden i projektområdet, vurderes projektet ikke at give

anledning til en øget okkerudvaskning. Dette skyldes, at eventuelle pyrit-forekomster, der endnu ikke er oxideret, i højere

grad vil forblive immobiliseret i jorden og dermed ikke er i risiko for at blive udvasket som okker.

WSP DANMARK A/S

KOMPENSATIONSNATUR IFM. TILPASNING AF HØVSØRE TESTCENTER

SIDE 56

4.7.2 Grundvand

Der er regionale og dybe grundvandsforekomster i projektområdet.

Det regionale grundvand har god kvantitativ tilstand og ringe kemisk tilstand. Årsagen til den manglende målopfyldelse

for den kemiske tilstand er pesticider. Det dybe grundvand er i god kvantitativ og kemisk tilstand.

Der er ikke nogen drikkevands- eller markboringer i projektområdet. Lige som det ikke er udpeget som indvindingsopland

eller særligt drikkevandsområde.

Af grundvandsforekomsterne i området er de regionale i ringe kemisk tilstand grundet pesticider. Projektet vil medføre at

der ikke må benyttes pesticider på arealerne og vil således medføre en reduktion i pesticider i området. Dette er

formentlig en meget lille reduktion, da området er lille, men det vil have en lille positiv påvirkning af grundvandet.

Derudover vurderes der ikke at være parametre, hvor projektet kan påvirke grundvandsforekomsterne, hverken

kvantitativt eller kemisk.

4.7.3 Konklusion for vand

Det vurderes samlet, at projektet ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af vand, hverken i anlægsfasen eller i

driftsfasen. Der vurderes derfor ikke at være behov for hverken overvågning eller afværgeforanstaltninger.

4.8 Jordbund

For arealer kortlagt som V1 og V2 samt områdeklassificerede arealer skal jordforureningslovens regler overholdes, så

der sikres korrekt jordhåndtering og behandling af overskudsjord. Projektet omfatter ændret arealanvendelse, stigende

vandstand og håndtering af jord (afgravning, omplacering og bortskaffelse af overskudsjord).

Der er ikke registreret forurenet jord i området (arealet er ikke omfattet af V1, V2 eller områdeklassificeret). Der vurderes

derfor ikke at være en væsentlig påvirkning af jordbunden pga. projektet.

4.8.1 Kvælstof

Beregning af kvælstofomsætning foretages i de gældende og opdaterede regneark for vådområdeprojekter, som er

tilgængelige på Miljøstyrelsens hjemmeside (Miljøstyrelsen, Tilskud til vand- og klimaprojekter, 2019). De forskellige

metoder til kvælstofreduktion og beregningsgrundlag beskrives nærmere i Naturstyrelsens vejledning til

kvælstofberegninger (Naturstyrelsen, 2014), faglig rapport fra DMU nr. 576 (Hoffmann, Baattrup-Pedersen, Amsinck, &

Clausen, 2006) og DMU’s tekniske anvisning nr. 19 (Hoffmann, et al., 2005).

KVÆLSTOFFJERNELSE VED ÆNDRET AREALANVENDELSE

Projektets gennemførelse vil betyde, at de arealer, der i dag indgår i landbrugsmæssig drift, tages ud af drift eller overgår

til en mere ekstensiv driftsform, jf. afsnit 4.11. I

WSP DANMARK A/S

KOMPENSATIONSNATUR IFM. TILPASNING AF HØVSØRE TESTCENTER

SIDE 57

Tabel 4-2 er angivet potentialet ved ekstensivering af området.

Ekstensiveringen svarer til en reduktion på cirka 882 kg N/år fra projektområdet.

WSP DANMARK A/S

KOMPENSATIONSNATUR IFM. TILPASNING AF HØVSØRE TESTCENTER

SIDE 58

Tabel 4-2. Kvælstofbalance ved ændret arealanvendelse i projektområdet. Der er anvendt udvaskningsrater på

50 kg N/ha for omdriftsjord og ager, brak, på 10 kg N/ha for vedvarende græs og 5 kg N/ha for naturarealer.

Ændret arealanvendelse

Omdriftsjord, ha

Ager brak, ha

Vedvarende græs, ha

Natur, ha

Nuværende udvaskning fra projektområdet, kg N

Fremtidig udvaskning fra projektområdet (naturdelen), kg N/ha

Samlet udvaskning fra projektområdet (naturdelen), kg N

N-reduktion ved ekstensivering af landbrug, kg N

Projektområde

9,9

21,8

2,8

1.054

173

882

Projektområdet er del af hovedvandopland 1.4 Nissum Fjord (Id: 129,130,131 – Vandopland: Nissum Fjord) der ifølge

gældende vandområdeplan (Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning, 2016) har et målsat reduktionskrav på 724,3 tons

kvælstof pr. år. Og 34 tons kvælstof pr. år for vådområder. Projektets gennemførsel vil dermed bidrage med en reduktion

af det overordnede gældende reduktionskrav og en reduktion af det specifikke reduktionskrav for vådområder.

4.8.2 Fosfor

Der er udtaget jordprøver til analyse af fosforindholdet i jorden, der bortgraves. Vurderingen af projektets fosforpulje er

foretaget på baggrund af den seneste fosforvejledning (Hoffmann, Kronvang, Andersen, Kjeldgaard, & Kjærgaard, 2013,

rev. 15. oktober 2018).

Som følge af ændrede afvandingsforhold (vådere forhold) på landbrugsjorder, er der risiko for frigivelse af fosfor fra

jorden. Arealet, hvorpå de forøgede afvandingsforhold vil opstå, er dog på de 11,5 ha, hvor der afgraves jord.

Størstedelen af jordens fosforindhold findes i de øvre jordlag, og det må derfor formodes, at en stor del af fosforpuljen

fjernes ifm. tiltaget om afgravning. Yderligere vil ekstensiveringen af området resultere i at gødskningen af området

ophøre, og dermed vil fosforpuljen i jordlagene med tiden aftage. På sigt vil projektet derfor bidrage til en reduceret

udledning af fosfor til Nissum Fjord.

Den samlede fosforpulje i de 11,5 ha, hvor der afgraves, er beregnet til 4.852 kg P.

Udlægning af afgravet topjord klarlægges nærmere ifm. en evt. detailprojektering og udførsel, hvor det sikres at der ikke

sker påvirkning. Det er en forudsætning for projektet, at den afgravede jord, der fjernes i forbindelse med de projekterede

tiltag, skal lægges på højtliggende områder i nærheden, således den afgravede topjord, ikke vådgøres, hvormed risikoen

for udledning af jordens fosforindhold er minimal.

Der er ikke beregnet fosforudledning i indeværende projekt, da P-regnearket, der er anvendt til at beregne fosforpuljen,

ikke kan håndtere

afgravning

af fosforholdig topjord. Derfor vil beregningen af fosforudledningen fejlagtigt vise, at der vil

være en merudledning af fosfor på trods af, at den fosforholdige topjord fjernes ifm. projektets gennemførsel og

WSP DANMARK A/S

KOMPENSATIONSNATUR IFM. TILPASNING AF HØVSØRE TESTCENTER

SIDE 59

udlægges på højereliggende arealer, hvor der ikke er risiko for udledning af jordens indhold af fosfor. P-regnearket er

således udelukkende blevet brugt til at beregne jordens nuværende fosforpulje.

4.8.3 Miljøfarlige forurenende stoffer

Området, hvor de kompenserende foranstaltninger placeres, ligger på landbrugsjord og der ikke er registreret

forureninger eller andre faktorer, der ville indikere potentiale for forekomst af miljøfarlige forurenende stoffer i jorden.

Som følge af projektforslaget vil der ikke være en merudledning af vand fra området og det vand, der afstrømmer fra

området i både anlægs- og driftsfasen, vil være det samme vand, som inden anlægget er løbet fra området til de

nedstrøms overfladevandsforekomster. Projektforslaget for de kompenserende tiltag indeholder ikke elementer, der kan

være potentielt forurenende hverken under anlægsfasen eller i driftsfasen.

Indfjorden og den nederste strækning af Flynder Å har ukendte tilstande for både den kemiske tilstand og tilstanden for

nationalt specifikke stoffer. Nissum Fjord har god kemisk tilstand og ikke-godt økologisk tilstand for nationalt specifikke

stoffer. Det vurderes, at projektet ikke har en påvirkning med miljøfarligt forurenende stoffer på nogen måde, og det

vurderes derfor ligegyldigt for det kompenserende tiltag, at der er ukendte tilstande i Flynder Å og Indfjorden og at der er

ikke-god tilstand for nationalt specifikke stoffer i Nissum Fjord.

Grundet ovenstående kan det afvises, at der vil være en negativ påvirkning med miljøfarlige stoffer til Indfjordens,

Flynder Ås eller Nissum Fjords kemiske tilstand eller økologiske tilstand for nationalt specifikke stoffer eller muligheden

for målopfyldelse for disse, da der hverken vil være en negativ eller positiv påvirkning af miljøfarlige forurenende stoffer

som følge af projektforslaget.

4.8.4 Konklusion for jordbund

Det vurderes samlet, at projektet ikke medfører en væsentlig påvirkning af jordbund, hverken i anlægsfasen eller i

driftsfasen. Der vurderes derfor ikke at være behov for hverken overvågning eller afværgeforanstaltninger.

4.9 Luft og klimatiske faktorer

4.9.1 Luft

Der kan opstå helt lokale og kortvarige luftgener i forbindelse med maskinkørsel i anlægsfasen. I driftsfasen vil der ikke

være en væsentlig påvirkning af luft.

4.9.2 Klimatiske faktorer

Der er beregnet drivhusgasudledning baseret på udpegning af tørv på GIS kort Tekstur 2014 med udgangspunkt i

regnearket fra den teknisk rapport fra DCE (Gyldenkærne & Greve, Bestemmelse af drivhusgasemission fra lavbunds-

jorde - version 3.1.1, 2023). Beregningsgrundlaget er tekstur 2014 udpegningen som gennemgået i afsnit 3.3.4.

19 % af projektområdet er beliggende på kulstofrige lavbundsjorder med minimum 6 % organisk kulstofindhold. Effekten

af realisering af projektforslaget vil være en reduktion af drivhusgasser på 110 tons CO

-ækv/år, hvilket svarer til en

arealspecifik drivhusgasreduktion på 3 tons CO

-ækv/år/ha projektareal.

WSP DANMARK A/S

KOMPENSATIONSNATUR IFM. TILPASNING AF HØVSØRE TESTCENTER

SIDE 60

Med de vådere forhold i dele af projektområdet vil nedbrydningsprocesserne i jorden foregå langsommere på disse

arealer og dette vil nedsætte udledningen af CO

. Udledningen af CO

vil således gå så langsomt, at det vil forventes, at

der opbygges kulstof på arealet.

Uden for de våde arealer ophører omdriften af jorden og udspredningen af gødning stopper. Da en del af den udspredte

gødning vil afgasse som drivhusgasser, vil denne afgasning stoppe samtidig med at gødskningen stopper.

Anlægsfasen: Luft- og klimatiske faktorer vurderes ikke at blive påvirket af projektet, da der kun vil være en midlertidig

kørsel med maskiner.

Driftsfasen: En forhøjet vandstand i projektområderne vil medføre, at iltkoncentrationen i jorden sænkes, som heraf vil

sænke den mikrobielle omsætning af det organiske materiale beliggende i jorden. Dette vil mindske CO

-udledningen.

Dog vil der samtidigt ske en øgning af CH

-udledningen, som dog ikke modsvarer den mindskede CO

-udledning. Der vil

derfor være en mindre sænkning i områdets kulstof udledning.

4.9.3 Konklusion for luft og klimatiske faktorer

Samlet set vurderes det at projektet vil have en neutral påvirkning af luft og klimatiske faktorer og derfor heller ikke behov

for overvågning eller afværgeforanstaltninger.

4.10 Kultur-, arkitektonisk- og arkæologisk arv

Efter en søgning på Danmarks Miljøportal og Slots- og Kulturstyrelsens databaser, kan det konkluderes at der ikke findes

hverken fredede eller ikke-fredede fund, fortidsminder, sten- og jorddiger, fredede områder eller kulturarv indenfor

projektarealet. Der vurderes derved ikke at være behov for yderligere beskrivelse af kultur-, arkitektonisk og arkæologisk

arv for hverken anlægsfasen eller driftsfasen, da området ikke har nogen umiddelbar stor kulturhistorisk værdi, dog skal

der ved fortidsfund i forbindelse med anlægsarbejdet tages kontakt til det lokale museum.

Eventuelt kan det lokale museum også kontaktes med henblik på en udtalelse om arealerne og på baggrund af denne,

kan det vurderes, om der skal udføres arkæologisk forundersøgelse eller om museet bør overvåge gravearbejdet i

anlægsfasen.

4.11 Landskab

Projektets mulige påvirkning af landskabet vurderes i dette kapitel, herunder bevaringsværdige og større

sammenhængende landskaber og lavbundsarealer. Den fremtidige arealanvendelse er beskrevet i afsnit

3.2.1.Projektområdet ligger i det åbne land i Naturpark Nissum Fjord, hvor en af målsætningerne for naturparken er, at

”Naturkvaliteterne og biodiversiteten i Naturpark Nissum Fjord skal udvikles og styrkes”

hvilket projektet vil kunne bidrage

positivt til. Projektområdet ligger i et åbent, fladt landskab, der er kendetegnet ved dyrkede, drænede marker og spredt

beliggende gårde og med Indfjorden mod øst og Nissum Fjord mod vest. Hele projektområdet ligger i et landskab der i

gældende kommuneplan er udpeget til større sammenhængende landskaber og bevaringsværdige landskaber mens en

stor del derudover er udpeget til lavbundsarealer.

Kommunens retningslinjer jf. gældende kommuneplan (Lemvig Kommuneplan 2021-2033) for større sammenhængende

landskaber:

”Inden for de større sammenhængende landskaber skal indsatser for at styrke natur, landskab og friluftsliv prioriteres

WSP DANMARK A/S

KOMPENSATIONSNATUR IFM. TILPASNING AF HØVSØRE TESTCENTER

SIDE 61

højt. I udgangspunktet skal de større sammenhængende landskaber friholdes for større byggerier og tekniske anlæg, der

slører landskabssammenhængene, har konsekvenser for det karakteristiske og oplevelsesrige i nabolandskaberne eller

forringer mulighederne for at forbedre landskaberne.”

Kommunens retningslinjer jf. gældende kommuneplan (Lemvig Kommuneplan 2021-2033) for særlige bevaringsværdier

landskabsudpegninger:

”Særligt bevaringsværdige landskaber, områder med særlige udsigter og større sammenhængende landskaber er

udpeget på kort. Anlæg, nyt byggeri og ændret arealanvendelse kan kun etableres i de udpegede områder, hvis de

landskabelige kvaliteter ikke påvirkes negativt eller forstyrres. Anlæg og nybyggeri kan heller ikke etableres i tilknytning

til eller udenfor de udpegede områder, hvis det vurderes at få negativ indflydelse på de landskabelige kvaliteter indenfor

udpegningen.”

Anlægsfasen: I anlægsfasen vil projektområdet bære præg af anlægsaktivitet, herunder graveaktiviteter og materiel

hertil. I den forbindelse vil der være en øget mængde transport til og fra området, der tilsammen kan l give kortvarig,

lokal uro i landskabet. Visuelt vil landskabskarakteren ændres væsentligt fra et primært landbrugslandskab til natur med

vådområder, der vil kunne bidrage til en sammenhæng imellem naturtyperne i området. Samtidig vil den nuværende

arealanvendelse ændres, fra landbrugsjord til natur. Ændrede arealanvendelse skønnes dog at have ringe betydning for

landbrugsdriften, da arealerne er små i forhold til det samlede areal af landbrugsdrift i området. Derved vurderes det

samlet set at projektet i anlægsfasen vil have en moderat påvirkning af landskabet, denne påvirkning er lokal og

midlertidig.

Driftsfasen: I driftsfasen får naturen lov til at indfinde sig naturligt i området, der rent visuelt vil give et varieret landskab,

der kan indgå som en helhed med den omkringliggende natur. Påvirkningen vil være lokal og permanent i et landskab

præget af afvandingsgrøfter og landbrug. Det vurderes samlet set, at projektet vil have en positiv påvirkning, der rent

visuelt vil bidrage til en mere naturlig landskabskarakter for området.

4.11.1 Lavbundsarealer

Størstedelen af projektområdet er udpeget som lavbundsarealer i gældende kommuneplan (Lemvig Kommuneplan 2021-

2033). Lemvig kommune har jf. kommuneplanen, følgende retningslinjer for lavbundsarealer:

”Der reserveres arealer til genopretning eller nyetablering af vådområder i udpegede lavbundsarealer. Lavbundsarealer

og reservationer til potentielle vådområder fremgår af kort. De udpegede lavbundsarealer, som er potentielt egnede til at

genetablere som vådområder, friholdes for bebyggelse m.v., der kan vanskeliggøre eller forhindre genetablering af

vådområder. Indenfor de udpegede arealer, kan der således ikke gives tilladelse til byggeri og anlæg, som kan forhindre,

at den naturlige hydrologi eller vandstand genskabes.”

Projektet vil bidrage til at opfylde kommunens retningslinjer for lavbundsarealer positivt og landskabet vil have en

naturudvikling og komme til at fremstå med flere våde arealer, der på sigt kan bidrage til en sammenhæng imellem

naturområderne, herunder blandt andet de omkringliggende sø-, eng- og moseområder.

4.11.2 Konklusion for landskab

Der vurderes ikke at være nogen væsentlige påvirkninger af landskab som følge af projektet og derfor heller ikke behov

for overvågning eller afværgeforanstaltninger i forhold til landskab.

WSP DANMARK A/S

KOMPENSATIONSNATUR IFM. TILPASNING AF HØVSØRE TESTCENTER

SIDE 62

4.12 Kumulative effekter

Mange af de nævnte miljøparametre spiller sammen og påvirker hinanden. Eksempelvis afhænger naturtyperne af

vandmætningen, som igen afhænger af jordbundsforholdene. Projektområdet er delvist overlappende med udpegningen

af områder med særlige naturinteresser i kommuneplanen. Ved at udlægge området til naturformål vil der forekomme en

positiv kumulation af projektet og formålet med udpegningen i kommuneplanen.

Da projektet udspringer af vindmølleprojektet ved Høvsøre, er der en naturlig kumulativ effekt mellem de to.

Nærværende projekt om anlæg af vådområde er netop tænkt som kompensationsnatur i forhold til fortrængning af

rørdrum og rørhøg fra egnede levesteder og rastende trækfugle fra strandengen, fugle som er på udpegningsgrundlaget

for Natura 2000-området. Det vurderes kumulativt, at man med anlæg af vådområdet ved tilpasningen af Høvsøre

Testcenter kan sikre en opretholdelse af Natura 2000-netværkets funktion og kompensere for påvirkningen af levesteder

for ynglende og rastende fugle i fuglebeskyttelsesområdet. Da man erstatter det påvirkede levested for rørdrum og

rørhøg i kompensationsforholdet 1:2, vil man, når området er fuldt funktionsdygtigt have sikret at det samlede areal af

egnet levested for rørdrum og rørhøg er større end før påvirkningen fra tilpasningen.

4.13 Afværgeforanstaltninger

Der er ikke konstateret væsentlige negative påvirkninger som følge af projektet, og der vil derfor ikke være behov for

afværgeforanstaltninger.

4.14 Overvågning

Da der ikke er identificeret væsentlige negative påvirkninger af miljøparametrene som følge af projektet, vurderes der

ikke at være behov for overvågning.

4.15 Manglende viden

Det vurderes at vidensgrundlaget er tilstrækkeligt til at vurdere projektets påvirkning af de nævnte miljøparametre.

WSP DANMARK A/S

KOMPENSATIONSNATUR IFM. TILPASNING AF HØVSØRE TESTCENTER

SIDE 63

5 KONKLUSION OG SAMMENDRAG

Denne rapport omhandler anvendelse af et område med landbrugsjord til kompensationsnatur for negativt påvirkede

levesteder for rørdrum og rørhøg og fouragerings- og rasteområder for svømmeænder i forbindelse med tilpasningen af

Høvsøre Testcenter.

Den tekniske forundersøgelse viser at, vådområdeprojektet, teknisk er muligt i det udvalgte område (område 3 jf. kapitel

2), der ligger mellem Indfjorden og Nissum Fjord. Det planlægges derfor at gennemføre et vådområdeprojekt, der skal

føre til 3 ha ny strandeng, som fouragerings- og rasteområder for svømmeænder, og 8,5 ha ny rørskov levesteder for

rørdrum og rørhøg, i et i alt 34,5 ha stort projektområde.

Projektet gennemføres ved at skabe en bræmme af rørskov og strandeng langs et eksisterende §3 beskyttet vandløb,

der går gennem projektområdet. Desuden lukkes et antal grøfter for at vådgøre de tilstødende arealer.

Anlægsarbejdet består i at afskrabe jord i en afstand på 3 meter fra vandløbskanten for at skabe en naturlig zone med

rørskov samt strandeng med lav vegetation. For at det rette levested vil kunne fastholdes på arealerne, er der behov for

vedvarende pleje af arealerne i form af evt. græsning og/eller høslæt på arealer med lav vegetation samt rørskær

(høstning af tagrør) i rørsumpen, som bygherre vil være forpligtet til at varetage.

Naturen i projektområdet vurderes at få en karakter, der gør det egnet som yngleplads for rørhøg og rørdrum og

fourageringsområde for rørdrum 2-3 år efter etablering. Området vil kunne fungere som fourageringsområde for rørhøg

umiddelbart efter etablering. Der er taget udgangspunkt i et kompensationsforhold på mere end 1:2. Det gør, at når

området er fuldt funktionsdygtigt, er det sikret at det samlede areal af egnet levested for rørdrum og rørhøg er større end

før påvirkningen fra tilpasningen af Høvsøre Testcenter.

De 3 hektar med strandengslignende natur med lav vegetation vil fungere som raste- og fourageringsområde for

svømmeænder og andre trækfugle 1-2 vækstsæsoner (ca. 12-15 mdr.) efter etablering.

Foruden at gavne forholdene for rørdrum, rørhøg og plettet rørvagtel, vil det nye vådområde også kunne tiltrække

forskellige arter af småfugle med tilknytning til rørsump, herunder rørsanger, sivsanger og skægmejse samt potentielt

også plettet rørvagtel, hvoraf sidstnævnte er på udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområdet.

For at det rette levested vil kunne fastholdes på arealerne, er der behov for vedvarende pleje af arealerne i form af evt.

græsning og/eller høslæt på arealer med lav vegetation samt rørskær (høstning af tagrør) i rørsumpen, som bygherre vil

være forpligtet til at varetage.

På baggrund af den tekniske forundersøgelse, vurderes det, at vådområdeprojektet ikke vil påvirke Natura 2000-området

væsentligt, og at et vådområdeprojekt derfor kan gennemføres inden for Natura 2000-området, uden at dette i sig selv

eller kumulativt vil skade Natura 2000-områdetsudpegningsgrundlag eller integritet.

I forhold til miljøet i og omkring projektområdet, vurderes projektet ikke at have væsentlige miljøpåvirkninger og det

vurderes at have en positiv effekt på miljøet, da der ved etablering ikke må dyrkes, gødskes osv. på projektarealet,

hvilket vil medføre en kvælstofreduktion til Nissum Fjord samt en reduktion af emission af klimagasser. Yderligere

vurderes projektet ikke at medføre en merudledning af fosfor, da den fosforholdige topjord fjernes ifm. de projekterede

tiltag.

Projektet bidrager derudover positivt til opfyldelse af kommunens retningslinjer for lavbundsarealer ligeledes vil projektet

bidrage til en positiv naturudvikling og naturlig udvikling af landskabet, der kommer til at fremstå med flere våde arealer,

der på sigt kan bidrage til en sammenhæng imellem naturområderne, herunder blandt andet de omkringliggende sø-,

eng- og moseområder.

WSP DANMARK A/S

KOMPENSATIONSNATUR IFM. TILPASNING AF HØVSØRE TESTCENTER

SIDE 64

Projektet vurderes ikke at føre til nogen påvirkning af kultur-, arkitektonisk- og arkæologisk arv, bygge- og

beskyttelseslinjer (men kræver dog dispensation fra naturbeskyttelseslovens §16), bilag IV-arter, fredede og rødlistede

arter, ynglende rastende og trækkende fugle samt befolkning, menneskers sundhed og materielle goder.

Projektet vurderes at tage ca. 6 måneder at gennemføre fra opstart af detailprojektering til projektet er færdigetableret.

Tidsplan tager ikke højde for ejendomsretlige foranstaltninger i projektområdet og der skal således skaffes adgang til at

gennemføre projektet på arealerne ved enten arealerhvervelse eller lodsejeraccept, før projektet kan gennemføres.

Samlet set vurderes det muligt at kompensere for tilpasningen af Høvsøre Testcenter for vindmøller med etablering af

det påtænkte ca. 12 hektar vådområde samt gennem udpegning af ca. 35 hektar landbrugsarealer i tillæg til Natura

2000-området, som der ikke er redegjort nærmere for i denne rapport. Tilpasningen af Høvsøre Testcenter og de

nødvendige afværgende og kompenserede foranstaltninger realiseres gennem forslag til en revision af testcenterloven.

Forstyrrelsen og den reducerede egnethed af det eksisterende levested for rørhøg og rørdrum og raste- og

fourageringsområde for trækfugle som følge af en øget højde på 275 meter på den sydligste mølleplacering i driftsfasen

for det tilpassede testcenter, medfører et behov for overkompensation pga. de særlige omstændigheder, der gør, at

resultatet af kompensationen ikke vil være funktionsdygtigt, når tilpasningen gennemføres.

Tilpasningen med en øget højde på 275 meter på den sydligste mølleplacering (driftsfasen) kan gennemføres min. 12

måneder efter lovvedtagelse, under forudsætning af, at det påtænkte vådområde på ca. 12 ha anlægges umiddelbart

efter lovvedtagelsen (anlægsperiode på 6 mdr.), hvorfor det vurderes, at udviklingen af rørskov vil være undervejs (ift. de

2-3 år til en fuldt udvokset tagrørsskov i vådområdet) og strandengsarealet vil være undervejs (ift. til de 12-15 mdr. til

egnet raste- og fourageringsområder), når påvirkningen fra den sydligste mølle indtræder.

Det vil blive pålagt bygherren, som forudsætning for tilpasningen af testcenteret, at anlægge et vådområde på ca. 12 ha,

hvor 8,5 ha vil udvikle sig til egnet rørskov, der kan være levested for rørhøg og rørdrum efter 2-3 år og hvor 3 ha får

karakter af strandeng med lav vegetation, der kan være udgøre raste- og fourageringsområde for svømmeænder 12-15

mdr. efter anlæg. Tilpasningen af testcenteret kan herved igangsættes uden forsinkelse efter lovvedtagelse forudsat at

etablering af kompensationsnatur igangsættes samtidig.

WSP DANMARK A/S

KOMPENSATIONSNATUR IFM. TILPASNING AF HØVSØRE TESTCENTER

SIDE 65

6 TIDLIGERE UNDERSØGTE OMRÅDER

6.1 Fravalgte områder

Inden den gennemførte screening jf. kapitel 2, hvor der pba. kravene fra habitatkonsekvensvurderingen blev fastsat

præcise kriterier for kompensationsnaturen herunder placering indenfor Natura2000 område nr. N65 Nissum Fjord,

nærhed til kortlagte levesteder for rørhøg og rørdrum og en naturlig topografi, der understøtter den ønskede hydrologiske

udvikling, blev forundersøgt andre tre andre mulige kompensationsarealer (se Figur 6-1).

De tre områder anses ikke for at være alternativer, fordi de ikke lever op til screeningskriterierne, men vurderingen af

områderne og fravalget er gennemgået her.

Dette drejer sig om et område vest for vindmøllecenteret, som har været overvejet i flere omgange som kandidat til

naturgenopretning/vådområdeprojekter, bl.a. af Lemvig Kommune. Inden for arealet er undersøgt to overordnede

scenarier A1 og A2, der omhandler to forskellige størrelser af områder, der kan udgøre arealer for kompensationsnatur.

Yderligere har Lemvig Kommune udpeget et område kaldet Skalkhøj, som et muligt område til etablering af

kompensationsnatur.

Samlet viser vurderingerne af disse tre områder/scenarier, at de ikke er egnede til kompensationsnatur i denne

sammenhæng, bl.a. fordi de enten er for store i skala, ikke lever op til screeningskriterierne eller forudsætter etablering af

varig pumpedrift for at opnå afvandingsmæssige forhold, der skal til, for at området kan udvikle sig i retning af

strandengsnatur.

Figur 6-1. Oversigt over placeringen af de andre undersøgte områder ift. Høvsøre vindmølletestcenter.

WSP DANMARK A/S

KOMPENSATIONSNATUR IFM. TILPASNING AF HØVSØRE TESTCENTER

SIDE 66

6.1.1 Scenarie A1

Scenarie A1 undersøger mulighederne for at etablere kompensationsnatur på et 71 ha stort område vest for testcenteret

omkring Ramme Å. Arealet drænes i dag vha. pumpedrift. Scenariet undersøger muligheden for at flytte pumpestationen

opstrøms projektområdet, samt fjernelse og udgravning af kystdige. Dette vil medføre sumpede forhold indenfor

størstedelen af projektområdet og med tiden en naturgenoprettelse lig en tidligere tilstand inden inddæmningen af

området.

Den forventede vandstand i området ved implementering af scenarie A1 blev modelleret vha. SCALGO Live. I SCALGO

Live er den anvendte højdemodel editeret således at pumpen gennem diget er fjernet og vandløbet nedstrøms pumpen

sænket til tilsvarende kote som udløbet til Nissum Fjord. Der er lavet terrænændring for området, hvor pumpestationen

flyttes til, således Ramme Å stadig pumpes. Dernæst er der kørt en havvandstandsstigningsanalyse for projektområdet,

hvormed vandstanden kan sættes i ønskede niveauer til simulering af betydningen af at nedlægge pumpen i diget. Hvis

pumpen nedlægges, viser analysen, at størstedelen af området oversvømmes ved en forventet 20-års maksimum. Vand

stuver yderligere op til og over Torsmindevej i lavt liggende områder, hvilket vil medføre et givent vandtryk langs vejen,

der ville kunne ændre vejens fundament. Vand strømmer over Høvsørevej i det nordvestlige hjørne, hvilket medfører

store oversvømmelser i oplandet.

Det bør bemærkes, at en eventuel flytning af pumpen ifølge denne analyse vil bevirke ikke blot permanent

oversvømmelse på delarealer i området mellem Torsmindevej og Høvsørevej, men også på vandløbsnære arealer vest

for Høvsørevej. Dermed vil der formodentlig skulle betales erstatning og/eller etableres en ny pumpe og et dige til sikring

af disse arealer.

Derudover skal det også bemærkes at selv på de dele af terrænet, som ikke oversvømmes, vil en udgravning af diget

formodentligt medføre sumpet forhold i hele området og besværliggøre dyrkningsforholdene i området, hvilket igen vil

kræve erstatning.

Baseret på Kystdirektoratets uddybende beskrivelse af digers formål og konstruktionen vil nedlæggelsen af pumpen

påvirke det nuværende kystdiges funktion, hvorfor en flytning af kystdiget skal reetableres til sikring af området.

Yderligere vil oversvømmelse indenfor for projektområdet ved et forventet 20-års maksimum medføre vandstand i kote

1,20 m, med Høvsørevej i kote 1,19 m med oversvømmelse til følge. Der kan yderligere ikke redegøres for det øget

vandtryk langs Torsmindevej, hvilket skal undersøges. Derudover pumpes der omkring de nuværende vindmøller ved

Høvsøre testcenter, hvoraf områder indenfor og omkring vindmøllerne vil oversvømmes, ved havvandstand på 0,58 m

DVR90. Yderligere vil Natura 2000 og §3 beskyttet natur påvirkes ved oversvømmelse af det fulde areal.

Der er derfor flere problematikker forbundet med flytning af pumpestationen til etablering af kompensationsnatur.

Derudover blev det ved habitatkonsekvensvurderingen afslutning konkluderet, at der skulle etableres 6 ha

kompensationsnatur, herunder med levested til rørhøg og rørdrum, hvorved scenarie A1 på 71 ha er for stort i skala. Det

vurderes derfor, at Scenarie A1 ikke er egnet til kompensationsnatur i denne sammenhæng.

6.1.2 Scenarie A2

Som alternativ til scenarie A1 med flytning af pumpestationen, er det undersøgt, om der potentielt vil kunne etableres

endnu en mindre pumpe, der i samspil med lukning af enkelte grøfter, sløjfning af evt. dræn, afskrab af terræn samt

etablering af et mindre dige, vil kunne skabe vådere forhold i en mindre del af området mellem Torsmindevej og

Høvsørevej til bl.a. strandengsnatur og rørsump, som kunne være levested for rørhøg og rørdrum. Området er naturligt

afgrænset vest for Ramme Å og udgør 20,3 ha, som i dag er marker i omdrift. Det omtalte område er markeret A2 i Figur

6-1.

WSP DANMARK A/S

KOMPENSATIONSNATUR IFM. TILPASNING AF HØVSØRE TESTCENTER

SIDE 67

Feltopmålinger i området har vist at vandstanden ligger langt under terræn, sandsynligvis pga. den eksisterende

pumpedrift, og implementering af en mindre pumpe vil være en forudsætning til sikring af de sumpede forhold året rundt,

som ville være nødvendige til rørsump, som kunne være et levested for rørhøg og rørdrum.

Projektscenariet kan teknisk set godt gennemføres. Det er dog et uhensigtsmæssigt scenarie, da grundvandsstanden i

projektområdet er så lav, at det vil kræve afgravning af meget store jordmængder og etablering af en pumpe for at opnå

afvandingsmæssige forhold, der skal til, for at området kan udvikle sig i retning af strandengsnatur.

Projektet er både omkostningstungt i anlægsfasen, hvor der skal håndteres store mængder jord, og der vil desuden

skulle afsættes et driftsbeløb til pumpen. Særligt den varige driftsudgift og -forpligtigelse gør, at projektscenariet i praksis

ikke er attraktivt.

6.1.3 Skalkhøj

Området ved Skalkhøj er i almindelig omdrift og tilsået vintersæd. Jordbunden består af sandmuld på sand og arealet

fremstår tørt og veldrænet. Indenfor området blev to brønde observeret, men det var ikke muligt at måle rørtil- og afløb.

Det må antages, at arealet er delvis drænet, da der ellers er tale om en naturlig dræning i de underliggende sandlag.

Efter regn blev der observeret overfladevand i en mindre lavning i sydenden af arealet. Ved nedgravning til ca. 40 cm var

jorden fortsat tør, og det kan dermed konstateres, at der er tale om overfladevand. Lemvig Kommune har ytret ønske om

at slynge Skalkhøj Grøft ind over marken, tage marken ud af drift, og sløjfe eksisterende dræn i forbindelse med

etablering af kompensationsnatur. Dog vil dette scenarie kræve, at vandspejlet i Skalkhøj Grøft hæves ca. 1 m, eller der

skal ske terrænregulering i 1 m dybde. Hævning af vandstanden i Skalkhøj Grøft vanskeliggøres grundet tilsvarende

vandstand i grøften ud fra Tuskær, Kulinarisk Kunst- og Kulturcenter, der ligger nord for området. Hævning af

vandspejlet i grøften vil påvirke bygningen, hvorfor et behov for en pumpe er krævet for denne løsning.

Grundet lavtstående grundvand, store niveauforskelle og omstændigt arbejde for implementering af en pumpe i Skalkhøj

Grøft, vurderes projektområde uegnet til at skabe kompensationsnatur. Skalkhøj har en potentiel mulighed for at kunne

etableres, dog med en pumpe, der gør denne løsning uattraktiv, da dette vil være en dyr løsning ift. drift og vedligehold.

WSP DANMARK A/S

KOMPENSATIONSNATUR IFM. TILPASNING AF HØVSØRE TESTCENTER

SIDE 68

7 REFERENCER

Allerup, P., Madsen, H., & Vejen, F. (1998).

Standardværdier (1961 - 90) af nedbørkorrektioner (Tekniske

rapport 98-10).

DMI.

Christensen, J. S., Hansen, T. H., Rasmussen, P. A., Nyegaard, T., Eskildsen, D. P., Clausen, P., . . .

Bregnballe, T. (2022).

Systematisk oversigt over Danmarks fugle 1800-2019

(1. oplag udg.). Dansk

Ornitologisk Forening.

Europa-Kommissionen. (2019).

Forvaltning af Natura 2000-lokaliteter - Bestemmelserne i artikel 6 i

habitatdirektivet 92/43/EØF.

Fredshavn, J. H. (2019).

Størrelse og udvikling af fuglebestande i Danmark – 2019. Artikel 12-rapportering til

Fuglebeskyttelsesdirektivet. Aarhus Universit.

Fredshavn, J. P. (2014).

Tilstandsvurdering af levesteder for ynglefugle. 16 Natura-2000 udpegningsarter.

Aarhus Universitet, DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, s. 52 - Videnskabelig rapport fra DCE

- Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 114.

GEUS. (2019). DK-modellen.

Den Nationale Vandressource Model.

Grell, M. (1998).

Fuglenes Danmark. Gads Forlag i samarbejde med Dansk Ornitologisk Forening.

Gyldenkærne, S. (2016).

Metode til estimering af drivhusgasreduktionen (CO2-ækvivalenter) i kvælstof- og

fosforvådområdeprojekter, Version 1.0.

Notat fra DCE.

Gyldenkærne, S., & Greve, M. H. (2020).

Bestemmelse af drivhusgasemmision fra lavbundsjorde - version

3.0.

Aarhus Universitet: DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi.

Hoffmann, C. C., Baattrup-Pedersen, A., Amsinck, S. L., & Clausen, P. (2006).

Overvågning af

Vandmiljøplan II Vådområder 2005.

Danmarks Miljøundersøgelser.

Hoffmann, C. C., Kronvang, B., Andersen, H. E., Kjeldgaard, A., & Kjærgaard, C. (2013, rev. 15. oktober

2018).

Kvantificering af fosfortab fra N og P vådområder.

DCE. Aarhus Universitet - DCE.

Hoffmann, C. C., Nygaard, B., Jensen, J. P., Kronvang, B., Madsen, J., Madsen, A. B., . . . Laubel, A. R.

(2005).

Overvågning af effekten af reetablerede vådområder - Teknisk anvisning fra DMU nr. 19. 4.

udgave.

DMU.

Hoffmann, et al. (2005).

Overvågning af effekten af retablerede vådområder, teknisk anvisning fra DMU, nr.

19. 4. udgave.

Miljøministeriet.

Lemvig Kommune. (2021).

Kommuneplan 2021-2033.

Madsen, J. &. (2017).

Forvaltning af gæs: behov for internationale aftaler. – Dansk Ornitologisk Forenings

Tidsskrift 111-2.

Miljøstyrelsen. (2016).

Natura 2000-plan 2016-2021 for Nissum Fjord.

Miljøstyrelsen. (2019).

Tilskud til vand- og klimaprojekter.

Hentet fra www.vandprojekter.dk

Miljøstyrelsen. (2020).

Natura 2000-basisanalyse 2022-2027 for Nissum Fjord. Natura 2000-område nr. 65

Habitatområde H58 Fuglebeskyttelsesområde F38.

WSP DANMARK A/S

KOMPENSATIONSNATUR IFM. TILPASNING AF HØVSØRE TESTCENTER

SIDE 69

Miljøstyrelsen. (2020b).

Natura 2000-basisanalyse 2022-2027 for Nissum Fjord. Natura 2000-område nr. 65

Habitatområde H58 Fuglebeskyttelsesområde F38.

Miljøstyrelsen. (2021).

Natura 2000-plan 2022-2027. Nissum Fjord. Natura 2000-område nr. 65

Habitatområde H58 Fuglebeskyttelsesområde F38.

Miljøstyrelsen. (2022).

Natura 2000-plan 2022-2027 Nissum Fjord.

Mossberg, B. &. (2007).

Den Nye Nordiske Flora.

Gyldendal.

Naturstyrelsen. (2014).

Naturstyrelsens vejledning til kvælstofberegninger.

Hentet fra

https://mst.dk/media/121898/kvaelstofberegvejledningmaj2014.pdf

Naturstyrelsen, S. o. (1993).

Vejledning om registrering af beskyttede naturtyper.

Nielsen, K., Stjernholm, M., Olsen, B. Ø., Müller-Wohlfeil, D.-I., Madsen, I.-L., Kjeldgaard, A., . . . Larsen, H.

(2000).

Areal Informations Systemet - AIS.

Miljø- og Energiministeriet, Danmarks

Miljøundersøgelser. Hentet fra www.ais.dmu.dk

Ovesen, N. B., Larsen, S. E., Schlünsen, K., Moeslund, B., & Larsen, L. K. (2015).

Teknisk rapport nr. 49 -

Afprøvning af forslag til metode til konsekvensvurdering af ændret vandløbsvedligeholdelse.

DCE -

Nationalt Center for Miljø og Energi.

Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning. (2016).

Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland

og Fyn.

Miljø- og Fødevareministeriet.

Waagner, S. (2014).

Rammeområde nr. 34.T.16 og to mulige vindmølleområder i Thorsminde. Natura 2000

Konsekvensvurdering. Holstebro kommune. – Grøntmij.

WSP DANMARK A/S

KOMPENSATIONSNATUR IFM. TILPASNING AF HØVSØRE TESTCENTER

SIDE 70