ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 109: Til udvalgets orientering den underretning om kompenserende foranstaltninger i forbindelse med tilpasning af Testcenter Høvsøre, der er sendt til Europa-Kommissionen i medfør af habitatdirektivets artikel 6, stk. 4., fra ministeren for byer og landdistrikter

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2023-24
ULØ Alm.del Bilag 109
Offentligt

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2023-24

L 87 - Bilag 15

Offentligt

RAPPORT

TILPASNING AF

HØVSØRE

TESTCENTER

Miljø- og habitatkonsekvensvurdering 2023

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 109: Til udvalgets orientering den underretning om kompenserende foranstaltninger i forbindelse med tilpasning af Testcenter Høvsøre, der er sendt til Europa-Kommissionen i medfør af habitatdirektivets artikel 6, stk. 4., fra ministeren for byer og landdistrikter

Indhold

Indledning ........................................................................................ 3

Ikke-teknisk resumé ........................................................................ 8

Miljøvurderingsprocessen ............................................................. 23

Lov- og plangrundlag ..................................................................... 27

Projektbeskrivelse ......................................................................... 39

Alternativer ................................................................................... 52

Afgrænsning .................................................................................. 55

Støj ................................................................................................. 58

Skyggekast ..................................................................................... 70

10 Lyspåvirkning ................................................................................. 77

11 Trafik og transport......................................................................... 81

12 Friluftsliv og rekreative forhold ..................................................... 84

13 Natura 2000 (Habitatkonsekvensvurdering)................................. 90

14 Flora og fauna ..............................................................................132

15 Jordbund og jordforurening ........................................................161

16 Grundvand ...................................................................................169

17 Overfladevand .............................................................................176

18 Luftforurening og klima ...............................................................190

19 Ressourcer og affald ....................................................................196

20 Landskab ......................................................................................201

21 Kulturarv ......................................................................................221

22 Sammenfatning og konklusion ....................................................227

23 Bibliografi ....................................................................................235

24 Bilag .............................................................................................239

Udarbejdet af WSP A/S på vegne af Plan- og Landdistriktsstyrelsen.

Side 2

Rettelsesblad efter offentlig høring

På side 32 henvises til bekendtgørelse nr. 100 af 19/01/2022 af lov om miljøbeskyttelse. Der bør henvises til

den nyere version bekendtgørelse nr. 5 af 03/01/2023 af lov om miljøbeskyttelse.

I kapitel 4 og kapitel 20 henvises i relation til beskyttelse af landskab og geologi til 2018-versionen af

Oversigt

over nationale interesser i kommuneplanlægning.

I 2023 er udkommet en ny version af oversigten. I den nye

version er formuleringerne om beskyttelsen af landskab og geologi justeret, hvilket dog ikke har

konsekvenser for de overordnede konklusioner i miljø- og habitatkonsekvensrapporten vedr. landskab.

I kapitel 2, kapitel 16 og kapitel 17 henvises til både Vandområdeplanerne 2015-2021 samt til

høringsmaterialet for Vandområdeplanerne 2021-2027, som var i offentlig høring på tidspunktet, hvor miljø-

og habitatkonsekvensrapporten blev udarbejdet. Miljømålsætningerne er ens i Vandområdeplanerne 2015-

2021 og 2021-2027. Tilstanden er bedømt ud fra tilstandsdata fra høringen af Vandområdeplanerne 2021-

2027. Vandområdeplanerne 2021-27 er nu offentliggjorte og tilstand og målsætninger i de offentliggjorte

vandplaner afviger ikke fra materialet, som er lagt til grund på baggrund af høringsversionen. Dermed har

det ikke konsekvenser for de overordnede konklusioner i miljø- og habitatkonsekvensrapporten vedr.

grundvand og overfladevand.

I kapitel 18 er tallene om Lemvig Kommunes CO

-regnskab fra Energistyrelsens database fejlangivet, hvor

bl.a. det samlede CO

-forbrug per indbygger i Lemvig Kommune i 2019 var på 9,48 ton og ikke som anført

16,44 ton. Uoverensstemmelserne har dog ikke konsekvenser for de overordnede konklusioner i miljø- og

habitatkonsekvensvurderingen om, at ved tilpasning af Høvsøre Testcenter vil driften fortsat være

medvirkende til at Lemvig Kommune opfylder målsætningen fra 2020, om at andelen af vedvarende energi

skal være mere end 100 %.

I rapportens

bilag 5 - Rapport om kompensationsnatur - Høvsøre Testcenter

fremgår det, at bygherre vil

varetage den varige drift af det anlagte vådområde. Naturtyperne i vådområdet vil dog, fra disse er

funktionsdygtige, skulle plejes i overensstemmelse med de almindeligt gældende regler i

naturbeskyttelseslovens §§ 19 c-e for kommunerne om pleje i Natura 2000-områder.

1 Indledning

Danmark skal også i fremtiden være konkurrencedygtigt som avanceret produktionsland,

herunder på vindenergiområdet, hvor Danmark har en klar international styrkeposition. Der

skal være gode vilkår for test og demonstration af nye møller for vindmølleindustrien, som er

en vigtig del af fødekæden i den grønne omstilling og bidrager til vækst og beskæftigelse i hele

Danmark. I 2020 havde vindmølleindustrien således omkring 33.000 fuldtidsbeskæftigede i

Danmark. Det har stor betydning for omstillingen til vedvarende energi, fastholdelse af

investeringer og arbejdspladser i Danmark, at der fortsat er mulighed for at teste nye møller i

Danmark.

Det nationale testcenter for store vindmøller i Høvsøre ligger nord for Nissum Fjord i Lemvig

Kommune og har siden 2002 givet mulighed for at afprøve fremtidens vindmøller. Formålet

med Høvsøre Testcenter er dels at give industrien mulighed for at afprøve

prototypevindmøller, dels at give mulighed for at udføre forskning inden for vindenergi på

testcenteret. Siden 2018 har der på testcenteret været etableret syv standpladser til test af

prototypevindmøller på op til 200 meters højde. Høvsøre Testcenter er det ene af to

eksisterende nationale testcentre for store vindmøller. Det andet er beliggende ved Østerild i

Thisted Kommune og består af ni testpladser med mulighed for at teste prototypevindmøller

på op til 330 meters højde. De nationale testcentre ved Høvsøre og Østerild er begge reguleret

i lov om testcentre for store vindmøller ved Høvsøre og Østerild

(testcenterloven).

Energistyrelsen har i 2021 kortlagt vindmøllebranchens nuværende og kommende testbehov

og vurderet, at behovet ikke modsvares af et tilstrækkeligt udbud af testfaciliteter, idet der i

dag ikke kan testes vindmøller af den højde og størrelse, der i stigende grad er behov for

(Energistyrelsen, 2021). En bred kreds af Folketingets partier (aftaleparterne) er på den

baggrund ved aftale af 15. december 2021 bl.a. blevet enige om at igangsætte arbejdet med

en tilpasning af Høvsøre Testcenter til testning af højere og større prototypevindmøller.

På denne baggrund skal der udarbejdes en miljøkonsekvensvurdering af en tilpasning af

Høvsøre Testcenter, idet der ifølge den politiske aftale sigtes mod at nedlægge to af i alt syv

standpladser for at skabe større afstand mellem de resterende pladser for at muliggøre, at der

kan testes prototypemøller på op til 275 meters højde på de tilbageværende fem pladser. Den

maksimale møllehøjde på standpladserne på testcentret hæves fra 200 meter op til 275 meter,

i det omfang dette er muligt samtidig med, at støj- og afstandskrav til eksisterende beboelse

overholdes. Der miljøvurderes en maksimal udnyttelse af testcenteret med fem standpladser

med prototypemøller på 275 meter. For at nedbringe behovet for ekspropriation af boliger i

forbindelse med tilpasningen af testcentret med færre og større møller har aftalekredsen

fastsat den maksimale møllehøjde på den nordligste af de fem møller til ca. 250 meter, idet

den præcise højde afgøres i forlængelse af miljø- og habitatkonsekvensvurderingen.

Møllehøjden på den nordligste standplads vil ifølge den politiske aftale kun kunne øges fra 250

meter til 275 meter, hvis boliger, der hindrer dette, kan erhverves ved frivillig aftale.

Da den sydlige del af testcenteret ligger inden for Natura 2000-område N65 Nissum Fjord, skal

der også gennemføres en habitatkonsekvensvurdering. Habitatkonsekvensvurderingen er

indeholdt i denne miljøkonsekvensvurderingsrapport.

Miljø- og habitatkonsekvensvurderingen gennemføres som grundlag for aftaleparternes

stillingtagen til fremsættelse af forslag til en revision af testcenterloven, der skal vedtages af

Folketinget. Kirkeministeriet er ansvarlig myndighed for testcenterloven, og miljø- og

LBK nr. 1069 af 21/08/2018

Side 3

habitatkonsekvensvurderingen gennemføres af Plan- og Landdistriktsstyrelsen under

Kirkeministeriet

På baggrund af den politiske aftale af 15. december 2021 blev der udarbejdet et idéoplæg om

tilpasningen af Høvsøre Testcenter, som blev sendt i offentlig høring i perioden 7. februar

–

marts 2022. I offentlighedsperioden blev der den 22. februar 2022 afholdt et borgermøde i

Høvsøre. Ideer og forslag, som fremkom i idéfasen og på borgermødet, er inddraget i

afgrænsningsudtalelsen for miljøkonsekvensrapporten.

1.1 DTU som bygherre

Danmarks Tekniske Universitet (DTU) er ifølge testcenterloven ejer af Høvsøre Testcenter

herunder infrastrukturanlæg såsom bygninger, kabler, veje, målemaster, m.m., og DTU udlejer

de syv standpladser til vindmølleproducenter. Udvælgelsen af lejere til standpladser på

testcentret sker i overensstemmelse med testcenterloven via åbne udbud for at sikre

gennemsigtighed og ligebehandling. Alle udgifter forbundet med testcentrenes anlæg og drift

skal ifølge testcenterloven afholdes af brugerne af standpladserne. Gennemførelse af

forsknings- og udviklingsprojekterne på testcentret finansieres både af lejerne af standpladser,

af DTU og af danske og udenlandske forskningsprogrammer.

1.2 Læsevejledning

Rapportens opbygning og indhold er fastlagt ud fra kriterier fastsat i miljøvurderingsloven og

opfylder kravene efter lovens § 20, stk. 1-6, samt bilag 7 til loven.

I Kapitel 2 præsenteres det ikke-tekniske resumé, som er et kortfattet, letlæseligt resumé af

hele miljøkonsekvensrapporten og konklusionerne i denne.

I Kapitel 3 beskrives miljøvurderingsprocessen, herunder grundlaget for, at projektet er

miljøvurderingspligtigt, samt tids- og procesplanen for projektets miljøvurdering og

gennemførelse. Derudover beskrives den overordnede metode for de gennemførte

miljøvurderinger.

I Kapitel 4 beskrives de lovgivnings- og planlægningsmæssige rammer for Høvsøre Testcenter,

som fastsat i gældende lov. Derudover beskrives øvrigt relevant lovgivning, direktiver og planer

som grundlag for miljøkonsekvensvurderingen af projektet om tilpasningen af testcenteret.

I Kapitel 5 beskrives projektet og dets fysiske anlæg samt aktiviteter i anlægs- og driftsfasen til

brug for miljøkonsekvensvurderingen.

I Kapitel 6 præsenteres de fravalgte alternativer samt referencescenariet, som er den situation,

hvor projektet ikke gennemføres og de nuværende tilladelser og rammer for drift af

testcenteret videreføres.

I Kapitel 7 gennemgås afgrænsningen af miljøvurderingen, herunder hvilke miljøemner, der

beskrives og vurderes og hvilke miljøemner, der udelades, da en væsentlig påvirkning på

forhånd kan udelukkes. Derudover beskrives, hvordan resultaterne af den første offentlige

høring er anvendt i forbindelse med afgrænsningen af projektet.

Bolig- og Planstyrelsens fagområder vedr. plan- og landdistriktsområdet er med kongelig resolution af 15. december 2022

ressortoverført til Kirkeministeriet og den nyoprettede Plan- og Landdistriktsstyrelsen.

Side 4

Kapitlerne 8 til 21 udgør den egentlige miljøvurdering af de enkelte miljøemner, gennemført

ud fra de relevante metoder for det konkrete emne. I beskrivelsen og vurderingen af hvert

enkelt miljøemne, avendes i alle kapitlerne den følgende struktur:

Metode

1.1. Manglende viden

Miljøstatus

Miljøvurdering

3.1. Anlægsfasen

3.2. Driftsfasen

3.3. Kumulative påvirkninger

3.4. Afværgeforanstaltninger

3.5. Overvågning

Konklusion

Kapitel 22 sammenfatter vurderingen af projektets påvirkninger og eventuelle

afværgeforanstaltninger.

Til sidst følger en bibliografi og oversigt over de bilag, som hører til rapporten.

1.3 Ordforklaring

Herunder følger en liste med ordforklaringer til udvalgte begreber, der typisk anvendes i en

miljøkonsekvensvurdering, samt begreber tilknyttet testcenterfunktionen. Ordlisten er

alfabetisk.

Afgrænsningsudtalelse er en afgrænsning af miljøkonsekvensrapportens indhold samt høring af

de berørte myndigheder angående indholdet. Afgrænsningsudtalelsen er vedlagt som bilag 1 til

denne miljøkonsekvensrapport.

Afværgeforanstaltninger kaldes også afbødende foranstaltninger. Dette er de tiltag, som

vurderes nødvendige for at undgå, minimere eller reducere en negativ miljøpåvirkning, som

det konkrete projekt medfører. Afværgeforanstaltninger sikres realiseret ved at stille vilkår i en

tilladelse/anlægslov, se herunder.

Anlægsfase er den periode, hvor der sker anlægsarbejder (gravearbejde, byggearbejde mv.),

indtil projektet er klar til at blive taget i brug.

Anlægslov vedtages af Folketinget og fastsætter de fysiske rammer for et bestemt anlæg. En

anlægslov kan erstatte tilladelser, godkendelser og dispensationer efter anden lovgivning.

Berørt myndighed er en myndighed, som har kompetence til at give tilladelse/dispensation

eller har lovmæssigt krav på at blive hørt inden for et lovområde. Det kan også være en

myndighed, der på grund af sit ansvarsområde kan blive berørt af projektet.

Bygherre er en fysisk eller juridisk person (myndighed, organisation eller virksomhed), som vil

opføre et konkret anlæg/projekt.

Driftsfase er den periode, hvor det konkrete anlæg er færdigt og opført, og den daglige drift

foregår. På Høvsøre Testcenter indebærer driftsfasen løbende udskiftning

(demontering/montering) af prototypevindmøller/komponentdele samt tilpasning,

forstærkning og eventuel erstatning af eksisterende fundamenter på testpladserne.

Habitatkonsekvensvurdering er en vurdering af, om projektet vil skade integriteten af berørte

internationalt beskyttede naturområder (og kaldet Natura 2000-områder). Vurderingen tager

udgangspunkt i Natura 2000-områdets udpegningsgrundlag og målsætninger.

Kompenserende foranstaltninger er tiltag, som gennemføres for at kompensere for en negativ

miljøpåvirkning, som det konkrete projekt medfører. En kompenserende foranstaltning kan

Side 5

eksempelvis være etablering af nye vandhuller, der kompenserer for nedlæggelse af

eksisterende vandhuller.

Krav om miljøkonsekvensvurdering er enten obligatorisk, hvis anlægget/projektet er oplistet på

Miljøvurderingslovens bilag 1, eller hvis det via en screening er vurderet nødvendigt for

anlæg/projekter på samme lovs bilag 2. Krav om miljøkonsekvensvurdering af projekter

betyder, at der skal udarbejdes en miljøkonsekvensrapport, foretages høring af myndigheder,

offentlighed osv., før et anlæg/projekt kan realiseres.

Kumulative effekter er den samlede påvirkning fra et konkret anlæg/projekt og fra øvrige

eksisterende eller planlagte anlæg/projekter i området. Kaldes også kumulativ påvirkning.

Lysmaster anvendes på testcenteret til at opsætte luftfartsafmærkning, også kaldet

lysmarkering, af hensyn til lufttrafiksikkerheden. På masterne findes et hvidt højintensivt

blinkende lys.

Miljø

omfatter ifølge miljøvurderingsloven det ”brede miljøbegreb”, dvs. den biologiske

mangfoldighed, befolkningen, menneskers sundhed, flora, fauna, jordbund, jordarealer, vand,

luft, klimatiske faktorer, materielle goder, landskab, kulturarv, herunder kirker og deres

omgivelser og arkitektonisk og arkæologisk arv, større menneske- og naturskabte

katastroferisici og ulykker og ressourceeffektivitet og det indbyrdes forhold mellem disse

faktorer.

Miljøkonsekvensprocessen består af screening for krav om miljøvurdering af projektet, idéfase

med debatoplæg, afgrænsning af miljøkonsekvensrapportens indhold, udførelse af

miljøvurdering, høring af berørte myndigheder og offentligheden, offentliggørelse af

miljøkonsekvensrapport og vedtagelse af en anlægslov for projektet.

Miljøkonsekvensrapport omfatter en redegørelse og vurdering af projektets påvirkninger af

miljøet (som defineret ovenfor) og er det skriftlige resultat af miljøvurderingen for det ansøgte

projekt.

Miljøpåvirkning er den påvirkning, som miljøet (som defineret ovenfor) får påført af et konkret

anlæg/projekt. Kaldes også ”indvirkning på miljøet”.

Miljøkonsekvensvurdering omfatter hele miljøkonsekvensprocessen og består ved

miljøvurdering af projekter af udarbejdelsen af miljøkonsekvensrapporten og undersøgelser i

den forbindelse, høring af berørte myndigheder og offentligheden, samt myndighedens

beslutning om at træffe afgørelse eller vedtagelse af en anlægslov for projektet på grundlag af

miljøkonsekvensrapporten.

Målemast anvendes til at måle de vindmæssige og øvrige meteorologiske forhold bl.a. under

afprøvningen af en prototypevindmølle.

Offentligheden er fysiske eller juridiske personer (myndigheder, virksomheder mv), som

direkte eller indirekte berøres eller forventes berørt af projektet, samt visse foreninger og

organisationer.

Overvågning er konkrete handlinger, som kræves udført for at overvåge et anlægs

miljøpåvirkninger.

Prototypevindmøller (kaldes også for testvindmøller og forsøgsvindmøller) er vindmøller, der

endnu ikke er sat i produktion, men som normalt først skal afprøves. Alle vindmøller, der

opstilles og testes på Høvsøre Testcenter, er prototypevindmøller.

Projekt er gennemførelse af anlægsarbejder til realisering af et anlæg, herunder nedrivning. Et

projekt kan også omhandle udnyttelse af naturressourcer, råstoffer mv.

Side 6

Referencescenarie er en beskrivelse af den aktuelle miljøstatus og af den udvikling, der

forventes at ske, hvis anlægget/projektet ikke gennemføres. Referencescenariet kaldtes

tidligere 0-alternativet.

Screening er en vurdering af, om der er krav om miljøvurdering af et anlæg/projekt, som er

anført på miljøvurderingslovens

bilag 2.

Standplads er det areal, som bruges til opstilling og afprøvning af en prototypevindmølle

inklusive omkringliggende arbejdsarealer.

Testcenter betegner det samlede anlæg, hvor prototypevindmøller kan opstilles og afprøves,

og rummer bl.a. standpladser og infrastrukturanlæg såsom målemaster, lysmaster,

adgangsveje, administrationsbygninger og besøgscenter.

Vilkår er betingelser, der stilles i en tilladelse, og som skal opfyldes for at kunne gennemføre et

projekt. De kan indarbejdes i en anlægslov.

Økologisk funktionalitet er princippet om, at et yngle- og rasteområde for de dyrearter, der er

opført på habitatdirektivets bilag IV, ikke samlet set må beskadiges. Yngle- og rasteområder

kan bestå af flere lokaliteter, som tjener som levested for den samme bestand. En skade på et

levested et sted i netværket kan muligvis afværges ved at fremme kvaliteten eller

udstrækningen af levestederne andetsteds i netværket (Miljøstyrelsen, 2020a).

LBK nr. 1976 af 27. oktober 2021

Side 7

2 Ikke-teknisk resumé

2.1 Projektbeskrivelse

Det nationale testcenter for store vindmøller i Høvsøre ligger nord for Nissum Fjord i Lemvig

Kommune og har siden 2002 testet fremtidens vindmøller. Området er på ca. 150 ha og

indeholder på nuværende tidspunkt syv standpladser til test af prototypevindmøller på op til

200 meters højde. For at kunne imødekomme vindmølleproducenternes behov for test af nye

og større vindmøller er det nødvendigt at tilpasse testcentret. Tilpasningen vil indebære, at

man nedlægger to af de syv nuværende standpladser for at muliggøre, at der kan testes højere

prototypemøller på op til 275 meter på de tilbageværende fem pladser. En forøgelse af

maksimalhøjden af prototypevindmøllerne medfører samtidig, at bl.a. standpladserne placeres

med større indbyrdes afstand, arbejdsarealer og adgangsveje udvides, og målemasterne

placeres længere vestpå, jf. Figur 2.1 .

Figur 2.1: Situationsplan over den eksisterende infrastruktur og de nye standpladser og vindmøller (NS1-5)

samt de nye målemaster.

En forøgelse af maksimalhøjden af prototypevindmøllerne medfører et øget afstandskrav til

nærmeste boliger. For at kunne overholde afstandskravet ved den nordligste standplads vil det

derfor være nødvendigt at nedlægge to boliger gennem frivillig aftale eller ekspropriation. For

at begrænse yderligere behov for nedlæggelse af boliger fastsættes totalhøjden på den

nordligste standplads til 250 meter. Dvs. at man kun vil kunne øge møllehøjden på den

nordligste standplads fra 250 meter til 275 meter, hvis boliger, der hindrer dette, kan

erhverves ved frivillig aftale.

Udover afstandskravet skal testcenteret overholde vindmøllebekendtgørelsens støjregler, se

afsnit 5.5 (støj).

Der vil i forbindelse med projektet ske aktiviteter inde i og op ad Natura 2000-område N65

Nissum Fjord, som vil kunne påvirke udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området. Der er

derfor udarbejdet en habitatkonsekvensvurdering af påvirkningen på Natura 2000-området

(Kap 13).

I både anlægs- og driftsfasen vil der være behov for midlertidig sænkning af grundvandsspejlet

ved støbning af fundamenter til vindmøller og master. Det forudsættes, at oppumpede

Side 8

mængder grundvand samt bortledning af grundvand følger gældende vilkår i eksisterende

tilladelse til sænkning af grundvandet (Lemvig Kommune, 2021).

2.2 Miljøkonsekvensvurdering

2.2.1 Støj

Vindmøller udsender en karakteristisk støj. Støjen kommer hovedsageligt fra vingernes

bevægelse igennem luften. Den giver en susende lyd, som varierer i takt med vingernes

rotation, idet de passerer tårnet, og luften trykkes sammen mellem tårnet og vingen. I forhold

til vindmøllernes størrelse, installerede effekt og gældende afstandskrav, udsender moderne

vindmøller mindre støj i forhold til den producerede energi end de tidlige vindmøller fra

1970’erne og ’80erne, selvom de er væsentlig større. Det er især den mekaniske støj fra

vindmøllernes gear og generator, der er dæmpet. I moderne vindmøller er maskinhuset

lydisoleret, og generator og gear er monteret, så støjen dæmpes mest muligt, og vingernes

udformning er udviklet, så støjen er begrænset (Miljøstyrelsen, 2022).

Støjbelastningen fra vindmøller reguleres gennem bekendtgørelsen om støj fra vindmøller,

hvori der er fastsat støjgrænser for hhv. almindelig støj ved udendørs opholdsarealer og

lavfrekvent støj indendørs i beboelse. Det er en forudsætning, at en vindmølle opstilles på så

stor afstand, at støjgrænserne kan overholdes, eller at boliger, for hvilke støjkravene ikke kan

overholdes, nedlægges.

Støjberegningerne viser, at alle støjgrænser kan overholdes i projektets omgivelser, dog under

forudsætning af, at to boliger nedlægges som følge af afstandskravet til boliger, jf. afsnit 2.1.

Støjberegningerne er udført som worst case, hvilket betyder, at alle vindmøllerne forudsættes i

fuld drift. I praksis vil driften højst sandsynligt variere, og støjen dermed være lavere end

beregnet ifm. denne miljøkonsekvensvurdering.

2.2.2 Skyggekast

En vindmølle kan kaste skygge, når solen skinner. I blæsevejr med solskin vil et areal i

omgivelserne af en vindmølle blive ramt af roterende skygger fra vingerne. Generne fra

skyggekast opstår ved hurtige skift mellem direkte lys og korte glimt af skygge fra vingerne.

Gener fra vindmøller som følge af skyggekast fra vingerne afhænger derfor af de

meteorologiske forhold for så vidt angår sol og vind. Derudover afhænger generne af antallet

af møller i en gruppe og deres placering i forhold til nabobeboelserne samt af de topografiske

forhold og møllernes rotordiameter.

I alt 23 nabobeboelser vil blive påvirket af mere end 10 timers skyggetid pr. år, hvilket svarer til

en forøgelse af skyggepåvirkningen på 16 nabobeboelser. Denne forøgelse skyldes

hovedsageligt, at de fem nye prototypevindmøller er større og højere end de syv eksisterende

vindmøller. For at afværge denne skyggepåvirkning er der i testcenterloven stillet krav om, at

der i vindmøllerne installeres et anerkendt skyggekontrolsystem, der kan aktivere skyggestop

således, at ingen naboer vil modtage mere end de maksimale 10 timers skyggekast fra

vindmøllerne på testcenteret om året.

2.2.3 Lyspåvirkning

Den eksisterende lysmarkering med hvidt højintensivt blinkende lys på lysmasterne vil

forventeligt ikke blive ændret. Den eneste ændring består i, at lysmarkeringen på selve

vindmøllerne med rødt, ikke blinkende lavintensivt lys, vil kunne være placeret i en større

højde på op til 165 meter, idet den maksimale tårnhøjde på testvindmøllerne øges.

Lyspåvirkningen af omgivelserne vil således fortsat være markant, men ændringen vil være

Side 9

ubetydelig. Det kræver en dispensation fra gældende regler om luftfartsafmærkning af

vindmøller, hvis man skal søge at mindske påvirkningen fra lysmarkeringen på Testcenter

Høvsøre gennem radarstyring, således, at de højintensive hindringslys kan slukkes om natten,

når systemet bekræfter, at der ikke er luftfartøjer i nærheden.

2.2.4 Trafik og transport

Der vil som i dag ske en transport af store vindmøllekomponenter såsom vinger til og fra

testcentret, og vindmøllekomponenterne vil være større end i dag. Til hver enkelt transport er

der krav om, at der udarbejdes en særlig rapport om behovet for tilpasninger af adgangsruten,

f.eks. ved udlæg af køreplader i vejrabatten eller midlertidig nedtagning af vejskilte. Der

vurderes ikke at være behov for større, mere permanente vejtilpasninger som følge af

projektet, ligesom antallet af transporter ikke forventes at ændre sig væsentligt. Godkendelse

og fastsættelse af vilkår for særtransporter varetages af Vejdirektoratet.

2.2.5 Friluftsliv og rekreative forhold

Der sker ingen direkte påvirkning af områdets nuværende rekreative elementer, såsom

campingpladser, sommerhusområder, vandrerhjem, badestrande, cykelruter, stier, fugletårne,

shelterpladser, kolonihaver mv. ved tilpasningen af testcentret. Påvirkningen af friluftsliv og

områdets rekreative interesser vurderes primært at kunne ske som følge af transport og tung

trafik, støj og visuel påvirkning, hvilket vil karakterisere både anlægs- og driftsfase. I driftsfasen

vil påvirkningen dog være begrænset til få gange årligt, og derfor vurderes påvirkningen af

området ikke at være af væsentlig karakter.

2.2.6 Natura 2000 (Habitatkonsekvensvurdering)

Den sydlige del af testcentret er udpeget som et internationalt naturbeskyttelsesområde

(Natura 2000-område) nr. N65 Nissum Fjord. Området er udpeget både som Habitatområde

(H58) og som Fuglebeskyttelsesområde (F38), hvis grænser er delvist sammenfaldende.

Natura 2000-området er udpeget for en lang række arter og naturtyper

(udpegningsgrundlaget), som den danske stat har forpligtiget sig til at sikre eller genoprette en

gunstig bevaringsstatus for.

Da en væsentlig negativ påvirkning af Natura 2000-interesserne ikke på forhånd kan afvises, er

der i forbindelse med miljøkonsekvensrapporten udarbejdet en Natura 2000-

konsekvensvurdering med afsæt i habitatdirektivets artikel 6, stk. 3

(habitatkonsekvensvurdering).

Beskyttede naturtyper på udpegningsgrundlaget for habitatområdet påvirkes ikke som følge af

tilpasningen, da de berørte arealer ikke rummer beskyttede habitatnaturtyper. For at undgå en

påvirkning af habitatarten odder ved etablering af en overkørsel over Ramme Å, skal

overkørslen udformes med banketter langs vandløbet, så overkørslen ikke virker som en

barriere.

Den væsentligste potentielle påvirkning i forhold til Natura 2000-området vedrører en mulig

fortrængning af rastende svømmeænder, gæs og svaner fra marker og strandenge omkring

den sydligste mølleplacering indenfor Natura 2000-området. Desuden må forventes en mindre

påvirkning af kortlagte levesteder og ynglepladser for rørdrum og rørhøg ved Nissum Fjord.

Alle disse arter er på udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområde F38. Derved er den

foreslåede tilpasning ikke i overensstemmelse med målsætningen i Natura 2000-planen.

Den foreslåede tilpasning vurderes derfor at nødvendiggøre en fravigelse i medfør af

habitatdirektivets art. 6, stk. 4, herunder iværksættelse af foranstaltninger, der kan

Side 10

kompensere for påvirkningen af levesteder og ynglende og rastende fugle i

fuglebeskyttelsesområdet.

Vindmøllerne på testcenteret medfører også en kollisionsrisiko for lokalt trækkende fugle, der

passerer området på deres daglige træk mellem overnatningspladser i Nissum Fjord og

fourageringsområder inde i land eller ved bevægelser mellem forskellige fourageringsområder.

Det vurderes, at kollisioner af lokalt trækkende fugle ikke vil kunne give anledning til skade på

Natura 2000-området. Hvad angår ynglefugle, kan det ikke helt udelukkes, at der som følge af

kollisioner er en vis påvirkning af rørhøg, selvom det ikke er muligt at kvantificere denne

påvirkning. For at sikre, at der ikke sker skade på artens bevaringsstatus, skal derfor

kompenseres for den øgede kollisionsrisiko.

De kompenserende foranstaltninger vil bestå af en udvidelse af Natura 2000-området på ca. 35

hektar og etablering af et nyt vådområde på ca. 12 hektar til forbedring af yngle-, fouragerings-

og rastemulighederne for svaner, gæs og svømmeænder samt ynglende rørdrum og rørhøg.

Den foreslåede kompenserende foranstaltning med etablering af et nyt vådområde gennem

naturgenopretning inden for Natura 2000-området er undersøgt som en del af miljø- og

habitatkonsekvensvurderingen af tilpasningen af Høvsøre Testcenter (jf. afsnit 13.6 og bilag 5).

Det vurderes, at dette vådområde kan anlægges uden væsentlig miljøpåvirkning og uden at

dette i sig selv eller kumulativt vil påvirke Natura 2000-området væsentligt eller skade Natura

2000-områdets integritet. På den baggrund konkluderes, at man med gennemførsel af de

påtænkte kompenserende foranstaltninger ved tilpasningen af Høvsøre Testcenter kan sikre en

opretholdelse af Natura 2000-netværkets funktion og kompensere for påvirkningen af

levesteder og ynglende og rastende fugle i fuglebeskyttelsesområdet

2.2.7 Flora og fauna

Afsnittet omhandler naturtyper omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, strengt beskyttede

arter (bilag IV-arter), fugle samt fredede, sjældne og/eller rødlistede arter.

2.2.7.1

Fugle

Fuglelivet i projektområdet domineres af almindelige ynglefuglearter med tilknytning til

agerland, herunder vibe, sanglærke og bomlærke. Mod syd, ved Nissum Fjord, yngler desuden

enkelte par af almindelige engfugle samt rørdrum og rørhøg.

Flest arter og individer er observeret nær Nissum Fjord i Natura 2000-området mod syd, hvor

bl.a. store flokke af bramgæs hyppigt passerer området, og hvor enkelte par af engfugle samt

rørdrum og rørhøg yngler på strandenge og i rørsumpe ved Nissum Fjord. På basis af de målte

flyvehøjder og -retninger må det formodes, at de fleste af de registrerede arter passerer

området i højder, der indebærer en potentiel risiko for, at de kolliderer med vindmøllerne, dvs.

i flyvehøjder mellem 30 og 200 meter. På baggrund af de gennemførte beregninger vurderes

det, at den kollisionsbetingede dødelighed er uden betydning for bestandene.

Området ved Høvsøre herunder også markerne i og nær testcenteret er af stor betydning for

rastende gæs og svaner. Især markerne syd for Høvsørevej anvendes til rast og fouragering af

gæs, og særligt den sydlige mølleplacering vil kunne påvirke disse arter, der i et vist omfang

vides at fortrænges af vindmøllers tilstedeværelse. Samlet set er der dog tale om en mindre

påvirkning af rastende fugle som følge af fortrængning.

Den sydlige mølle- og mastplacering vil desuden medføre en mindre påvirkning af levesteder

for rastende svømmeænder og ynglende engfugle samt rørdrum og rørhøg. For disse arter

vurderes der ligeledes at være tale om en mindre påvirkning.

Side 11

2.2.7.2

Bilag IV-arter

I området ved Høvsøre forekommer en række arter, der er særligt beskyttet af

Habitatdirektivet Bilag IV. De bilag IV-arter, som er vurderet særligt relevante at belyse i

forhold til projektet, omfatter flagermus, strandtudse og odder.

Både forår og sommer er der registreret meget få flagermus i hele området og der er ingen

indikationer af, at området omkring testcentret er raste- eller ynglelokalitet for flagermus.

I efteråret er der i 2022 registreret lidt flere flagermus, særligt trold- og brunflagermus. Der er

sandsynligvis tale om trækkende dyr, som trækker igennem Jylland på vej imod

overvintringsområderne i Holland, Belgien og Frankrig. Det er sandsynligt, at disse bestande

kun er i området omkring Høvsøre i kort tid, og sammenholdt med overvågningen i 2017 ser

det ud til, at forekomsten er højest i perioder med østenvind.

Da der ikke forekommer en yngle- og rastebestand af flagermus i området eller findes faste

trækruter gennem området, vil der kun i sjældne tilfælde være risiko for, at enkelte individer

kolliderer med vindmøllerne. Der vil således ikke være tale om forsætlig drab og projektets

samlede påvirkning af flagermus vurderes derfor at være ubetydelig.

Strandtudse er ikke konstateret i selve projektområdet, men forekommer i området langs

Nissum Fjord, og det kan ikke udelukkes, at arten vandrer gennem testcentrets område i dens

søgen efter nye egnede ynglevandhuller. For at undgå forsætlig drab på vandrende individer

ved anlægsarbejderne skal anlægsarbejdet foregå om dagen, hvor tudserne ikke er aktive, og

uden for artens vandreperiode til ynglevandhullerne fra start april til slutningen af maj.

Odder forekommer langs Ramme Å og langs Nissum Fjord. Der er dog ikke fundet tegn på

yngleområder i nærheden af testcenteret. I forbindelse med en ny krydsning af Ramme Å i den

nordlige del af testcenteret er det væsentligt, at broen udformes på en måde, der ikke skaber

barriere for odder, men efterlader plads til faunapassage. Hvis der tages disse hensyn, vurderes

der ikke at være risiko for en negativ påvirkning af odderen.

Øvrige bilag IV-arter vurderes kun at optræde sporadisk i projektområdet, og der vurderes ikke

at være en risiko for en negativ påvirkning.

2.2.7.3

Øvrige arter

I både anlægs- og driftsfasen vil arter af pattedyr blive midlertidigt forstyrret ved de forskellige

aktiviteter og søge mod mere uforstyrrede arealer, mens aktiviteterne foregår. Det vurderes,

at påvirkningen er ubetydelig. Da hverken anlægs- eller driftsaktiviteterne berører vigtige

leveområder for insekter, vurderes det ligeledes, at påvirkningen er ubetydelig.

For padderne kan der i anlægsfasen ske en påvirkning ved kørsel og anlægsarbejde i

områderne omkring Ramme Å, hvor padderne søger føde og raster. For at afværge en

væsentlig påvirkning af padderne skal anlægsarbejdet tilrettelægges således, at kørsel

begrænses mest muligt og kun foregår på arealerne for og i forbindelse med etablering af

fundamenter til barduner, broen over Ramme Å samt vejene og standpladserne. I driftsfasen

vil der være en ubetydelig påvirkning af padderne fra kørsel i rasteområdet.

2.2.7.4

Beskyttede naturtyper

Syd for Ramme Å og imellem møllerne er registreret § 3-beskyttede moser og vandhuller. Disse

naturarealer er præget af tilgroning og højt næringsindhold og har en begrænset naturværdi.

Nord for Ramme Å findes større sammenhængende naturområder med mose, eng, vandhuller

og overdrev, og disse arealer har en bedre naturtilstand og er levested for bl.a. butsnudet frø

og skrubtudse.

Side 12

I anlægsfasen vil der være risiko for at komprimere jordbunden på en fugtig eng nord for

Ramme Å i forbindelse med kørsel og etablering af fundamenter til barduner omkring den

nordligste målemast. For at afværge denne påvirkning skal anlægsarbejdet tilrettelægges

således, at kørsel på engen begrænses mest muligt og kun foregår i forbindelse med etablering

af fundamenter til barduner. Samtidig skal der lægges køreplader ud til fundamenterne for at

fordele vægten af køretøjet og undgå en væsentlig påvirkning af jordbunden. Disse køreplader

må kun ligge kortvarigt (maksimalt to uger) for at sikre en minimal påvirkning af vegetationen.

I driftsfasen vil der ske en permanent påvirkning af det føromtalte engareal i de områder, hvor

der etableres fundamenter. Det påvirkede areal vil dog være begrænset, idet fundamenterne

udgør ca. 3 m

hver. I forbindelse med vedligehold af bardunerne vil der desuden ske kørsel i

engen en gang årligt og primært i tørre perioder. Påvirkningen vurderes at være mindre.

Der inddrages permanent ca. 0,5 hektar mindre værdifuld beskyttet natur (mose) til

standpladser omkring vindmøllerne. For at kompensere for den permanente inddragelse af

beskyttede mosearealer vil der forventeligt skulle etableres erstatningsnatur i forholdet

mellem 1:1 og 1:2.

I både anlægs- og driftsfasen sker der en etablering og løbende udskiftning af fundamenter til

målemaster og vindmøller. I den forbindelse er der som i dag behov for grundvandssænkning

og oppumpning. Grundvandet håndteres gennem en tilladelse til grundvandssænkning af

Lemvig Kommune, hvori der er stillet en række krav til oppumpningen og til håndteringen af

det oppumpede vand. Med disse vilkår vurderes der ikke at ske en påvirkning af de § 3-

beskyttede naturtyper.

2.2.8 Jordbund og jordforurening

Jord omfatter emnerne geologiske interesseområder, lavbundsområder, okkerpotentielle

områder, kortlagte forureninger samt risiko for forurening af jord.

Projektets påvirkning af jord knytter sig især til risiko for forurening af jorden som følge af

håndtering af miljøfremmede stoffer som f.eks. brændstof og smøreolie. Spild af

miljøfremmede stoffer vil dog ikke ske under normale forhold, men vil kunne karakteriseres

som undtagelsestilfælde. For at mindske risiko for uheld og spild bør der fra projektstart

foreligge en beredskabsplan for, hvordan der reageres, hvis der sker uheld, og miljøfremmede

stoffer spildes og lækker til jorden. Derudover skal mobile tankanlæg placeres, hvor der er

minimal risiko for at påkøre dem.

Testcenteret ligger i udkanten af det nationale geologiske interesseområde Kronhede og Lem

Vig og vil ikke påvirke de centrale og mest værdifulde geologiske landskabselementer.

Grundvandssænkning i forbindelse med etablering af vindmøllefundamenter vil midlertidigt

medføre, at lag med reduceret jern og gytjelag med organisk stof udsættes for iltning. Jern vil

derfor kunne iltes til okkerforbindelser, og gytjen kan begynde at blive nedbrudt. Den enkelte

grundvandssænkning er midlertidig og med en kort varighed, og udgangspunktet er, at vandet

nedsives lokalt, så vandspejlet hurtigt retableres. Der forventes derfor ingen varig påvirkning af

jordbunden eller varig nedbrydning af det organiske stof i gytjen.

Der er ikke kendskab til forurenede eller potentielt forurenede arealer inden for eller nær

projektområdet.

Projektet vurderes samlet set at have en ubetydelig påvirkning af forhold vedrørende jord og

jordbund i både anlægs- og driftsfasen.

Side 13

2.2.9 Grundvand og drikkevand

Grundvandsspejlet i området træffes mellem ca. 0,1 og 2 m under terræn, forventeligt i terræn

i våde og nedbørsrige perioder. Den overordnede grundvandsstrømning er mod Bøvling Fjord.

Vandspejl og strømningsretning må dog forventes at være under indflydelse af dræning i

området, der huser flere digelag.

Testcenteret ligger ikke inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og heller ikke i

følsomme indvindingsområder, indsatsområder for grundvandsbeskyttelse eller i

indvindingsoplande for almene vandforsyninger, og dermed heller ikke inden for boringsnære

beskyttelsesområder. Nærmeste almene vandforsyningsanlæg findes mere end 4 km mod øst

og nordøst. Enkelte ejendomme i området, har egen drikkevandsforsyning. Den nærmeste

private drikkevandsboring ligger i en afstand af ca. 750 m fra projektområdet.

Projektets påvirkning af grundvand knytter sig især til risiko for forurening som følge af

håndtering af miljøfremmede stoffer som f.eks. brændstof og smøreolie. Spild af

miljøfremmede stoffer vil dog ikke ske under normale forhold, men vil kunne karakteriseres

som undtagelsestilfælde. For at mindske risiko for uheld og spild, bør der fra projektstart

foreligge en beredskabsplan for, hvordan der reageres, hvis der sker uheld, og miljøfremmede

stoffer spildes og lækker til jorden.

Lemvig Kommune har meddelt tilladelse til grundvandssænkning og udledning af oppumpet

grundvand. Tilladelse en meddelt på en række vilkår, som minimerer miljøpåvirkningen. Med

de opstillede forudsætninger for udledningen af det oppumpede grundvand vurderes det, at

sænkningstragten omkring hvert møllefundament ikke får en udstrækning, som kan medføre,

at grundvand eller drikkevand påvirkes negativt, hverken grundvandskemisk eller ved

vandspejlssænkning i drikkevandsboringer eller markvandingsboringer, idet grundvandsspejlet

hurtigt retableres i området

–

både fordi vandet som udgangspunkt nedsives, men også fordi

den enkelte grundvandssænkning er midlertidig.

I forhold til grundvand og drikkevand vurderes miljøpåvirkningen samlet set at være ubetydelig

i både anlægs- og driftsfasen.

2.2.9.1

Grundvandsforekomster

Projektområdet er beliggende inden for en terrænnær grundvandsforekomst i den gældende

Vandområdeplan 2015-2021. Forekomsten har god kemisk og god kvantitativ tilstand,

svarende til miljømålet.

I forhold til høringsmaterialet til Vandområdeplan 2021-2027, som betragtes som nyeste viden,

er projektområdet beliggende inden for 2 regionale og 3 dybe grundvandsforekomster. En af

de regionale forekomster har ringe kemisk tilstand på grund af pesticider og påvirkning af

drikkevand med pesticider. De øvrige har god kemisk tilstand og alle har god kvantitativ

tilstand. De fem grundvandsforekomster har alle målsætning om god kemisk og god kvantitativ

tilstand.

Grundvandssænkning medfører en meget lokal og midlertidig påvirkning af grundvandsspejlet

og grundvandets strømningsretning, men har ikke et omfang, som påvirker den tilgængelige

grundvandsressource. Ligeledes har de midlertidige sænkninger ikke et omfang, der kan

medføre risiko for mobilisering og indtrængning af saltvand.

Nærmeste målsatte overfladevandområde er Ramme Å, som ikke udsættes for påvirkning af

vandføring i et omfang, der har betydning for dets tilstand eller målopfyldelse. Endvidere

vurderes der ikke at være risiko for væsentlig beskadigelse af terrestriske økosystemer, som er

afhængige af grundvandsforekomster i området.

Side 14

Midlertidig sænkning af grundvandet vurderes ikke at påvirke kvalitetsparametrene for

grundvandsforekomsternes vandkemiske sammensætning på en måde, som kan bringe deres

kemiske tilstand eller mulighed for målopfyldelse i fare. Der anvendes endvidere ikke pesticider

på testcenterets arealer, og projektet medfører derfor ikke risiko for udvaskning af sådanne til

grundvandet.

Samlet set vurderes påvirkningen af grundvandsforekomsternes kvantitative og kemiske

tilstand at være ubetydelig i anlægs- og driftsfasen.

2.2.10 Overfladevand

Omkring og nedstrøms projektområdet er der tre miljømålsatte vandområder, Ramme Å,

Nissum Fjord og Vesterhavet. Desuden er der en række mindre vandløb og grøfter, hvoraf

nogle er beskyttede efter naturbeskyttelsesloven og andre ikke er. Alle vandløb og grøfter er

omfattet af vandløbsloven, og der er ligeledes nogle mindre naturbeskyttede vandhuller i

området.

Projektets miljøpåvirkning er i overensstemmelse med lov om havstrategi.

Vandområdeplan 2021-2027 forventes at blive vedtaget inden eller under anlæg af projektet,

og der bliver derfor benyttet målsætninger fra både Vandområdeplan 2015-2021 og 2021-

2027. Tilstanden bedømmes ud fra tilstandsdata fra høringen af Vandområdeplan 2021-2027.

Miljømålsætningerne er ens i de to planer, oversigt over miljømål og seneste tilstand kan ses

nedenfor i

Tabel 2-1.

Tabel 2-1: Oversigt over miljømål

Vandområde

Miljømål

–

samlet

økologisk tilstand

Samlet

økologisk

tilstand

Godt potentiale

Miljømål

–

Kemisk tilstand

Kemisk

tilstand

Nedre Ramme Å

(o3142)

Nissum Fjord,

ydre

Vesterhavet,

nord

Godt potentiale

God tilstand

Ukendt

tilstand

God

tilstand

Ikke-god

tilstand

Godt potentiale

Dårligt

potentiale

Moderat

tilstand

God tilstand

De potentielle påvirkninger på overfladevand fra anlægs- og driftsfasen af projektet er:

•

Udledning af oppumpet grundvand ifm. grundvandssænkning, både i anlægs- og

driftsfasen da det drejer sig om løbende udskiftninger af fundamenter, der kræver

grundvandssænkning. Hver grundvandssænkning er midlertidig. Der er fra Lemvig

Kommune meddelt tilladelse til grundvandssænkningen, hvor der stilles en række krav

for at sikre, at der ikke udledes okker til vandmiljøet.

Etablering af overkørsel over den nederste det af Ramme Å (o3142) ifm. etablering af

arbejdsvej til en målemast. Denne planlægges udført, så den efterlader plads til

faunapassage og tilstrækkelig volumen til hele vandføringen.

•

På baggrund af den gældende tilladelses krav om afværgeforanstaltninger og den nuværende

driftssituation, der er sammenlignelig med den fremtidige situation, vurderes det, at der ikke

vil være en væsentlig negativ påvirkning på overfladevand fra oppumpningen af grundvand,

hverken i anlægs- eller driftsfasen.

Side 15

På baggrund af dimensioneringen og hensyntagen til faunapassage, samt den midlertidige

påvirkning i anlægsperioden, vurderes der ikke at være en væsentlig negativ påvirkning på

Ramme Å hverken på den pågældende strækning, eller de opstrøms vandløbsstrækninger og

tilløb til Ramme Å, fra etableringen af overkørslen.

2.2.11 Luftforurening og klima

De planlagte nye fem testvindmøller, som alle har større navhøjde og væsentlig større

rotordiameter, end de eksisterende testvindmøller, vurderes at medføre en 50 % stigning i

potentialet for den årlige elproduktion på testcentret. Denne elproduktion vil fortrænge el

produceret på andre måder (kulkraft eller blandede kilder), og vil betyde en potentiel

besparelse i emissioner af CO

og luftforurenende stoffer.

Projektforslaget vurderes samlet set at have en væsentlig positiv påvirkning af luft og klima

forhold, sammenlignet med de nuværende forhold.

2.2.12 Ressourcer og affald

Samlet set vil materiale- og affaldsmængderne fra projektet øges med op til 133,6%, selvom

antallet af standpladser reduceres, hvilket skyldes de øgede dimensioner af testvindmøller og

fundamenter. Selvom testvindmøllerne kun vil være opstillet i gennemsnit 2�½ år vil

energibalancen for testvindmøllerne alligevel være positiv, dvs. at testvindmøllerne vil kunne

nå at producere en større mængde energi end den energi som er brugt til at producere og

opstille testvindmøllerne. Idet der desuden er en høj grad af genanvendelse og -nyttiggørelse

af de anvendte materialer efter endt brug, vurderes den samlede miljøpåvirkning ikke at være

væsentlig.

2.2.13 Landskab

Landskabet ved Høvsøre har karakter som et storskala og fladt produktions- og energilandskab

med intensivt landbrug, mange vindmøller og en stor andel af bevarede historiske

markstrukturer. Der forekommer spredt lav bebyggelse, og der er mulighed for lange kig fra

bakkeøer.

Den landskabelige påvirkning i anlægsfasen vil være lokal og begrænset til en periode på 12-15

måneder, hvor standpladserne etableres og udvides, og hvor målemasterne flyttes. De visuelle

forstyrrelser vil derfor primært bestå af almindeligt anlægsarbejde inden for projektområdet.

Landskabskarakteren ændres ikke herved i anlægsfasen.

I driftsfasen vil prototypevindmøllerne på testcenteret løbende vil blive udskiftet og derfor vil

testcenterets visuelle fremtoning tilsvarende være under konstant forandring. Den

landskabelige påvirkning i driftsfasen omfatter derfor en typisk uensartet opstilling med fem

forskellige vindmøller i varierende dimensioner.

Generelt vurderes det, at landskabet godt kan rumme større testvindmøller på op til 275

meters totalhøjde, herunder en typisk uensartet opstilling med fem forskellige vindmøller i

varierende dimensioner, men at landskabets tekniske præg og karakter som energilandskab vil

blive øget.

I nærzonen (< 9 km fra vindmøllerne) vil landskabets karakter som et energilandskab øges i

nogen grad, men landskabet vurderes fortsat som robust til at kunne rumme større

testvindmøller. På denne baggrund vurderes det, at påvirkningen af nærzonen er moderat.

I mellemzonen (9-17 km fra vindmøllerne) er den landskabelige påvirkning mindre end i

nærzonen pga. den større afstand. Testvindmøllerne vil, set fra mellemzonen, oftere være

Side 16

skjult af terræn, beplantninger og bebyggelse. Den samlede påvirkning for mellemzonen

vurderes at være mindre.

I fjernzonen (> 17 km fra vindmøllerne) vil afstanden vil betyde, at sigtbarheden ofte vil være

for dårlig til, at vindmøllerne tydeligt vil kunne ses. Selvom man i klart vejr vil kunne opfatte

deres størrelse, vil de ikke være visuelt dominerende, og vindmøllerne vil derfor ikke påvirke

landskabskarakteren på denne afstand. På baggrund af ovenstående vurderes det, at der er en

ubetydelig påvirkning af fjernzonen.

2.2.14 Kulturarv

De større kulturhistoriske interesser omfatter områdets mange fritliggende og markante kirker,

herunder Trans Kirke, Dybe Kirke og Fjaltring Kirke. Af øvrige kulturhistoriske elementer findes

bl.a. gravhøje og et forsvarsdige fra vikingetiden, Rysensteen Hovedgård og det middelalderlige

voldsted Fjandhus. Den visuelle påvirkning af og ved de nærliggende kirker er fokus for

miljøkonsekvensvurderingen af kulturarv, da det samlet set vurderes, at påvirkningen af de

øvrige kulturhistoriske værdier i området ikke øges væsentligt set i forhold til de eksisterende

forhold.

Trans Kirke og Fjaltring Kirke ses åbent i landskabet, dog ikke i direkte visuelt samspil med

testcenterets prototypevindmøller. Der vurderes på denne baggrund at være en moderat

påvirkning af Fjaltring og Trans kirker som følge af tilpasningen af testcenteret. Der er

konstateret et uheldigt landskabeligt samspil mellem Dybe Kirke og testcenteret set fra en

kortere strækning langs Vandborgvej. Påvirkningen ses dog kun på en strækning på ca. 100 m.,

og kirken vil fremstå uforstyrret fra den øvrige del af en næsten 1 km lang strækning langs

Vandborgvej med frit udsyn til kirken, samt fra øvrige standpunkter omkring kirken. På denne

baggrund vurderes påvirkningen af indsigten til Dybe Kirke at være moderat.

Fra Thorsminde Kirke, Ramme Kirke, Bøvling Kirke og Nees Kirke kan testcenterets

prototypevindmøller ikke ses, og selv med en øget højde vil man højst kunne se en vingespids

eller to henover den mellemliggende beplantning og bebyggelse. Der vurderes på denne

baggrund at der ingen påvirkning vil være af de fire kirker som følge af tilpasningen af

testcenteret.

2.2.15 Kumulative påvirkninger

For hvert miljøemne er påvirkningen fra tilpasningen af testcentret vurderet i samspil med

påvirkninger fra øvrige eksisterende eller planlagte anlæg/projekter i området. Øvrige

projekter kan sammen med tilpasningen af testcentret både medføre en forstærket eller en

reduceret påvirkning. Nedenfor præsenteres de vigtigste kumulative påvirkninger, men der er

samlet set ikke væsentlige kumulativ påvirkninger fra projektet.

2.2.15.1 Støj

De kumulative effekter fra eksisterende vindmøller i området omkring testcentret er inkluderet

i støjberegningen, og de er dermed vurderet sammen med de nye prototypevindmøllers

støjpåvirkning i omgivelserne.

2.2.15.2 Natura 2000

I en Natura 2000-kontekst omfatter de kumulative påvirkninger øvrige påvirkninger af Natura

2000-områdets udpegningsgrundlag.

Natura 2000-området og dets udpegningsarter og -naturtyper er udsat for utallige påvirkninger

og trusler, hvoraf en del adresseres i Natura 2000-basisanalysen.

Side 17

De overordnede trusler mod de lysåbne naturtyper i området er tilgroning i høj vegetation,

vedplanter og invasive arter (især rynket rose og bjerg-/klitfyr). På Nissum Fjord er der

registreret erhvervsmæssigt fiskeri med bundslæbende redskaber, hvilket kan hindre opnåelse

eller opretholdelse af gunstig bevaringsstatus for områdets marine habitatnaturtype. Der

vurderes ikke at være de store trusler for bæklampret, laks, odder og vandranke.

Den helt overordnede trussel mod ynglefuglene er risikoen for prædation fra landlevende

rovdyr. For alm. ryle og brushane er det formentlig en kombination af flere trusler, herunder

også periodisk for lav vandstand på engene.

Den eneste trussel for trækfuglene er den forringede vandkvalitet i Nissum Fjord, der kan

påvirke fødegrundlaget for flere af arterne.

For fuglene spiller bl.a. jagt, regulering, klimaforandringer, forhold i fuglenes vinterkvarter og

ynglepladser m.m. en betydelig rolle for bestandene.

Tilpasningen af testcenteret vil bidrage til det samlede trusselsbillede ved at påvirke

egnetheden af levesteder for rørdrum og rørhøg, der er på udpegningsgrundlaget som

ynglefugle samt svaner, gæs og svømmeænder, der er på udpegningsgrundlaget som

trækfugle.

Der er allerede i dag et større antal vindmølleparker og enkeltstående vindmøller i

lokalområdet og rundt om hele Natura 2000-området, der potentielt kan påvirke områdets

rastende og trækkende fugle, herunder også arter på udpegningsgrundlaget.

I forhold til de eksisterende møller, hvoraf to mindre møller øst for Felsted Kog (totalhøjde 61

m) står indenfor Natura 2000-området, vil især den sydligste mølle- og masteplacering bidrage

til en øget påvirkning af Natura 2000-området som følge af et funktionelt tab af egnede

levesteder.

Antallet af kollisionsdræbte fugle vil virke kumulativt sammen med andre dødsårsager,

herunder den jagt og eventuelt også regulering, der finder sted i nærområdet. De nye møller

og tilpasningen i sig selv medfører dog ikke en kollisionsrisiko, der vurderes at kunne skade

Natura 2000-områdets integritet. Sammenlignet med situationen i dag vil tilpasningen ikke

bidrage til de kumulative effekter.

Også skift i afgrødevalg og bl.a. solcelleprojekter kan, sammen med testmøllernes

tilstedeværelse, påvirke fødesøgningsmulighederne for især svaner og gæs, der fouragerer på

dyrkede marker. Aktuelt undersøges mulighederne for at opføre et solenergianlæg på dyrkede

arealer nordvest for Bøvlingbjerg ved Høvsørevej øst for testcenteret og udenfor Natura 2000-

området. Projektforslaget omfatter et solcelleanlæg på ca. 68 ha med en installeret effekt på

ca. 30 - 35 MW. Set i sammenhæng med det samlede areal af dyrket agerland, strandenge

m.m. rundt om Nissum Fjord og i resten af Vestjylland, vil den samlede påvirkning fra

testmøllerne og det nævnte solcelleprojekt dog være uden betydning for bestandene af disse

arter.

Fortrængningen som følge af især den sydligste mølle- og mastplacering vil desuden virke

kumulativt med eksisterende landskabselementer som høje træer, bygninger, levende hegn

m.m. indenfor Natura 2000-området, der påvirker fuglenes udsyn over terrænet samt øvrige

påvirkninger som jagt, færdsel m.m.

2.2.15.3 Flora og fauna

Tilpasningen påvirker ikke kumulativt med andre planer eller projekter beskyttede naturtyper,

beskyttede og/eller rødlistede dyre- og plantearter.

Side 18

Hvad angår fuglene er en vurdering af de kumulative påvirkninger først og fremmest relevant

for områdets ynglende og rastende fugle, herunder særligt rørdrum, rørhøg, svaner, gæs og

svømmeænder.

Tilpasningen af testcenteret vil bidrage til det samlede påvirkningsbillede for ynglende og

rastende fugle som følge af en mindre påvirkning af levesteder for engfugle samt rørdrum og

rørhøg og en sandsynlig påvirkning af levesteder for rastende svaner, gæs og svømmeænder.

Fortrængningen som følge af tilpasningen vil virke kumulativt med eksisterende

landskabselementer som høje træer, bygninger, levende hegn m.m. i området samt

eksisterende vindmøller omkring testcenteret, der påvirker fuglenes udsyn over terrænet samt

øvrige påvirkninger som jagt, færdsel m.m.

Mht. til kollisioner vil risikoen for, at fugle kolliderer med møllerne være stort set uændret

efter tilpasningen, dvs. at der ikke er en kumulativ påvirkning som følge af tilpasningen.

2.2.16 Afværgeforanstaltninger

Afværgeforanstaltninger kaldes også afbødende foranstaltninger. Dette er de tiltag, som

vurderes nødvendige for at undgå, minimere eller reducere en negativ miljøpåvirkning, som

det ansøgte projekt medfører. Afværgeforanstaltninger sikres realiseret ved at stille vilkår i en

tilladelse/anlægslov. I Tabel 2-2 gives en samlet oversigt over de afværgeforanstaltninger, som

anses for nødvendige for at undgå en væsentlig miljøpåvirkning af omgivelserne fra projektet.

Tabel 2-2: Forslag til afværgende tiltag for at modvirke eller mindske en negativ påvirkning fra projektet.

Miljøemne

Skyggekast

Afværgende foranstaltning

For at minimere påvirkning fra skyggekast er der i testcenterloven stillet

krav om, at der i vindmøllerne installeres et anerkendt

skyggekontrolsystem, der kan aktivere skyggestop således, at ingen

naboer vil modtage mere end 10 timers skyggekast fra vindmøllerne på

testcenteret om året, beregnet som reel skyggetid.

Lysafmærkningen sker af hensyn til sikkerheden for den civile luftfart og

Forsvarets operationer. Det kræver en dispensation fra gældende regler

om luftfartsafmærkning af vindmøller, hvis man skal søge at mindske

påvirkningen fra lysmarkeringen på Testcenter Høvsøre gennem

radarstyring, således, at de højintensive hindringslys kan slukkes om

natten, når systemet bekræfter, at der ikke er luftfartøjer i nærheden.

Når der skal anlægges en kørevej over Ramme Å til den nordlige

målemast, er det væsentligt, at broen over Ramme Å udformes således,

at den ikke kommer til at virke som en barriere for odder. Dette skal ske

ved at udformningen af broen følger Vejdirektoratets vejledning i

faunapassager, hvor odderens krav til passage tilgodeses ved at etablere

tørre banketter (B> 50 cm) langs vandløbet gennem underføringen. Der

skal være skrånende sider på banketterne, så der er let adgang til

banketten ved alle vandstande. I perioder med mere vand i åen, skal

odderen let kunne kravle op over vejen, og der skal således ikke være

stejle sider på vejen omkring broen.

Lyspåvirkning

Natura 2000

Side 19

Af hensyn til ynglefuglene rørdrum og rørhøg må der ikke gennemføres

støjende og forstyrrende anlægsarbejder (anlægsfasen) omkring den

sydligste mølleplacering i perioden 1. april

–

1. august.

Da tilpasningen ikke er i overensstemmelse med kravet i habitatdirektivet

om gunstig bevaringsstatus for udpegningsarter af yngle- og trækfugle,

vil den kræve brug af fravigelsesbestemmelserne i habitatdirektivet og

iværksættelse af kompenserende foranstaltninger, der kan kompensere

for tilpasningens påvirkning af Natura 2000 interesserne.

Flora og Fauna

For at undgå forsætligt drab af vandrende strandtudse skal

anlægsarbejdet (anlægsfasen) foregå i dagtimerne og uden for perioden

primo april til ultimo maj. Der vurderes ikke at være behov for

afværgende foranstaltninger for strandtudse i driftsfasen.

For odder, se afværgeforanstaltninger ovenfor beskrevet i afsnit om

Natura 2000.

For ynglefuglene rørdrum og rørhøg, se afværgeforanstaltninger ovenfor

beskrevet i afsnit om Natura 2000.

Det er generelt væsentligt, at anlæg af veje og pladser i områder med

beskyttet natur og i områder i umiddelbar nærhed af disse ikke medfører

unødig kørsel og påvirkning af arealer rundt om vejen og pladserne. Ved

etablering af fundamenter til barduner til den nordligste målemast, skal

der udlægges køreplader på engen nord for Ramme Å, så traktose

undgås. Kørepladerne må højst ligge i to uger for undgå en påvirkning af

vegetationen.

Testcenterloven fastsætter rammerne for afværgende foranstaltninger,

herunder behovet for etablering af erstatningsnatur. De påvirkede § 3-

beskyttede naturtyper, der nedlægges i forbindelse med tilpasningen af

testcentret, erstattes forventeligt i forholdet mellem 1:1 og 1:2.

Jordbund og

jordforurening

Inden anlægsarbejdet påbegyndes, bør der stilles krav om, at der

foreligger en beredskabsplan for, hvordan der reageres, hvis der sker

uheld eller lækage, og miljøfremmede stoffer spildes og lækker til jorden.

Det skal dokumenteres, at der findes relevant sikring i tilfælde af uheld

(opsamling, alarmer, m.m.).

For at mindske risiko for oliespild ved tankning, skal mobile tankanlæg

placeres, hvor der er minimal risiko for at påkøre dem.

Grundvand

Vilkårene i Lemvig Kommunes tilladelse til grundvandssænkning skal

overholdes.

Som beskrevet ovenfor under jord og jordforurening bør der stilles krav

om udarbejdelse af en beredskabsplan, der beskriver håndteringen af

uheld, lækage og spild med miljøfremmede stoffer.

Overfladevand

Vilkårene i Lemvig Kommunes tilladelse til grundvandssænkning skal

overholdes. Hvis udledningen ønskes tættere på vandforekomster, skal

det fortsat sikres, at det udledte grundvand overholder kravværdien om

Side 20

en koncentration af ferrojern på 0,2 mg/l, så det ikke skader fisk,

invertebrater, makrofytter og fytobenthos og forringer

vandforekomsternes økologiske eller kemiske tilstand.

Det skal sikres, at der fortsat er fri faunapassage igennem overkørslen

over Ramme Å og at åbningen gøres stor nok til at hele vandløbsprofilet

inkl. bund og brink kan føres igennem.

2.2.17 Overvågning

For hvert miljøemne vurderes, om der er behov for at iværksætte overvågning af identificerede

påvirkninger fra projektet eller af afværgende foranstaltninger, så det sikres, at

foranstaltningerne virker efter hensigten. Eksisterende overvågning identificeres ligeledes. I

Tabel 2-3 nedenfor beskrives eksisterende overvågning samt forslag til overvågning af

påvirkninger eller afværgende foranstaltninger for projektet:

Tabel 2-3: Forslag til overvågning af påvirkninger eller afværgende tiltag.

Miljøemne

Støj

Type af overvågning

Kommunen kan kræve, at ejeren foretager en støjmåling efter den fysiske

opstilling af vindmøllerne som dokumentation for, at støjgrænserne

overholdes.

Tilsyn med vindmøller sker efter de almindelige regler for tilsyn, der følger

af miljøbeskyttelseslovens kapitel 9 samt bekendtgørelsen om støj fra

vindmøller.

Skyggekast

Efter realisering af projektet dokumenteres, at ingen nabobeboelse

modtager over 10 timers reel udendørs skyggekast om året fra

vindmøllerne på testcenteret.

Eventuelle påvirkninger af udpegede arter og naturtyper i det tilstødende

Natura 2000-område, vil være omfattet af det statslige

naturovervågningsprogram NOVANA, som fokuserer på Natura 2000-

områderne og deres udpegningsgrundlag.

Det vil i forbindelse med evt. rensning af oppumpet grundvand være

nødvendigt at overvåge koncentrationen af ferrojern, inden det udledes til

recipienten.

Vandforekomsterne Ramme Å, Nissum Fjord og Vesterhavet bliver alle

overvåget i forbindelse med det nationale overvågningsprogram NOVANA

på de kvalitetselementer, der anvendes til en vurdering af økologisk og

kemisk tilstand og indsatsbehov.

Natura 2000

Overfladevand

2.2.18 Samlet konklusion

De eneste væsentlige påvirkninger fra projektet omfatter skyggekast fra de fem testvindmøller

samt lyspåvirkning fra de to eksisterende lysmaster. Den lovpligtige lysmarkering af

testcenteret forventes fastholdt og vurderes derfor ikke at medføre en væsentlig ændret

påvirkning i forhold til i dag. For skyggekast kan påvirkningen mindskes ved at implementere

afværgende foranstaltninger. For lyspåvirkning kræver det en dispensation fra gældende regler

Side 21

om luftfartsafmærkning af vindmøller, hvis man skal søge at mindske påvirkningen fra

lysmarkeringen på Testcenter Høvsøre gennem radarstyring.

Der er desuden identificeret moderate påvirkninger for miljøemnerne støj, beskyttede

naturtyper, fugle, landskab og kulturarv, hvoraf nogle af påvirkningerne kan afhjælpes ved

afværgende tiltag og andre ikke kan afhjælpes.

Den moderate påvirkning på udpegningsarter af fugle i fuglebeskyttelsesområde F38 er ikke i

overensstemmelse med målsætningen i Natura 2000-planen. Den foreslåede tilpasning

vurderes derfor at nødvendiggøre en fravigelse i medfør af habitatdirektivets art. 6, stk. 4,

herunder iværksættelse af foranstaltninger, der kan kompensere for påvirkningen af levesteder

og ynglende og rastende fugle i fuglebeskyttelsesområdet.

De kompenserende foranstaltninger vil omfatte en udvidelse af Natura 2000-området på ca. 35

hektar og etablering af et nyt vådområde på ca. 12 hektar til forbedring af yngle-, fouragerings-

og rastemulighederne for svaner, gæs og svømmeænder samt ynglende rørdrum og rørhøg.

Den foreslåede kompenserende foranstaltning med et nyt vådområde inden for Natura 2000-

området vurderes at kunne anlægges uden væsentlig miljøpåvirkning og uden at dette i sig selv

eller kumulativt vil påvirke Natura 2000-området væsentligt eller skade Natura 2000-områdets

integritet. På den baggrund konkluderes, at man med gennemførsel af de påtænkte

kompenserende foranstaltninger ved tilpasningen af Høvsøre Testcenter kan sikre en

opretholdelse af Natura 2000-netværkets funktion og kompensere for påvirkningen af

levesteder og ynglende og rastende fugle i fuglebeskyttelsesområdet.

Side 22

3 Miljøvurderingsprocessen

Dette kapitel redegør for tids-og procesplanen for projektets gennemførelse, herunder proces

for borgerinddragelse, myndighedsgodkendelser, anlæg- og idriftsættelse.

3.1

Krav om miljøkonsekvensvurdering

Plan- og Landdistriktsstyrelsen er myndighed for miljøvurderingsprocessen

. Plan- og

Landdistriktsstyrelsen har d. 30. januar 2022 fået delegeret kompetencen som

miljøvurderingsmyndighed af miljøministeren, i medfør af miljøvurderingslovens § 43, stk. 1,

med henblik på at gennemføre en miljøvurdering af tilpasningen af testcenter for store

vindmøller ved Høvsøre. Plan- og Landdistriktsstyrelsen har indgået et samarbejde med

Miljøstyrelsen om, at Miljøstyrelsen yder faglige bidrag til vurderingen af indholdet af

miljøkonsekvensrapporten.

Projektet er omfattet af miljøvurderingslovens bilag 2, pkt. 3.j.

Bygherren har vurderet, at projektet vil kunne påvirke miljøet væsentligt og har anmodet om

miljøvurdering. Projektet er derfor omfattet af krav om miljøvurdering jf. § 15, stk. 1, nr. 3 i

miljøvurderingsloven. Miljøkonsekvensrapporten skal udarbejdes således, at den opfylder

kravene efter miljøvurderingslovens § 20, stk. 1-6 og bilag 7.

Iht. habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, gennemføres en konsekvensvurdering af projektets

virkninger på Natura 2000-området (habitatkonsekvensvurdering) under hensyn til bevarings-

målsætningen for det pågældende område. Plan- og Landdistriktsstyrelsen under

Kirkeministeriet har som sektoransvarlig myndighed for testcenterloven ansvaret for at

foretage habitatkonsekvensvurderingen af det konkrete projekt.

Miljø- og habitatkonsekvensvurderingen gennemføres som grundlag for beslutning om

fremsættelse af en revision af lov om testcentre for store vindmøller ved Høvsøre og Østerild

(testcenterloven), der skal vedtages af Folketinget. Anlægsloven skal indeholde en beskrivelse

af projektets særkende og de foranstaltninger, der påtænkes truffet for at undgå, forebygge

eller begrænse væsentlige skadelige indvirkninger på miljøet, herunder evt.

overvågningsforanstaltninger.

Af bemærkningerne til miljøvurderingslovens § 4, stk. 2, fremgår, at vedtagelse af et projekt

ved anlægslov indebærer, at der ikke skal meddeles en tilladelse efter miljøvurderingslovens

afsnit III (jf. §25), idet Folketingets vedtagelse af anlægsloven træder i stedet herfor.

3.2

Idéfase og berørte myndigheder

Der er gennemført en idéhøring (1. offentlighedsfase) med indkaldelse af ideer og forslag til

miljøkonsekvensrapporten i perioden 7. februar

–

7. marts 2022. I forbindelse hermed har der

været afholdt borgermøde den 22. februar 2022 i Bøvlingbjerg, Lemvig Kommune.

I forbindelse med 1. offentlighedsfases indkaldelse af idéer og forslag, er der indkommet i alt

18 høringssvar, hvoraf 13 havde bemærkninger, der især var knyttet til følgende emner:

•

Kulturarv

Luftfart

Lysmarkering

Påvirkning af vand

Bolig- og Planstyrelsens fagområder vedr. plan- og landdistriktsområdet er med kongelig resolution af 15. december 2022

ressortoverført til Kirkeministeriet og den nyoprettede Plan- og Landdistriktsstyrelsen.

LBK nr. 1069 af 21/08/2018

Side 23

•

Natur og fugle

Konsekvenser for nordlige naboer til testcenteret og forslag til alternativer

Forslag til alternativer

På baggrund af høringssvarene er udarbejdet en afgrænsningsudtalelse med en

sammenfatning af høringssvarene og bemærkninger til, om og hvordan emnerne behandles i

miljøkonsekvensrapporten. Afgrænsningsudtalelsen er vedlagt som Bilag 1.

3.3

Afgrænsning af miljøkonsekvensrapportens indhold

Myndigheden skal inden udarbejdelse af miljøkonsekvensrapporten fastlægge, hvor

omfattende og detaljerede oplysningerne i miljøkonsekvensrapporten skal være, jf.

Miljøvurderingslovens § 23, stk. 1. Denne afgrænsning indgår i afgrænsningsudtalelsen, se Bilag

Samtidig er det i afgrænsningsudtalelsen beskrevet, på hvilket niveau og efter hvilken metode

de enkelte miljøtemaer forventes behandlet i miljøkonsekvensrapporten. Da

afgrænsningsudtalelsen som udgangspunkt afgives på det foreliggende

data/oplysningsgrundlag, kan der være forhold, som senere viser sig at være enten mere eller

mindre vigtige i forhold til udtalelsen. Sådanne forhold kan og skal justeres hen ad vejen, idet

også kravene til indholdet af miljøkonsekvensrapporten vil være justeret. Udtalelsen bliver

således konkret et dynamisk dokument.

Afgrænsningen for de enkelte miljøemner er nærmere beskrevet i indledningen til de

respektive miljøvurderingskapitler.

3.4 Proces for miljøvurdering af de enkelte emner

I miljøvurderingslovens § 20, stk. 1-6, og bilag 7 beskrives de oplysninger, som en

miljøkonsekvensrapport skal indeholde, og de miljøtemaer, der skal behandles. Der stilles bl.a.

krav til, at miljøkonsekvensrapporten skal indeholde en projektbeskrivelse samt beskrivelse af

miljøpåvirkninger, afværgeforanstaltninger, alternativer og fravalgte alternativer.

Miljøkonsekvensrapporten skal desuden indeholde et ikke-teknisk resumé.

Beskrivelsen af miljøpåvirkningerne skal ifølge miljøvurderingslovens brede miljøbegreb

omfatte direkte og indirekte påvirkninger af:

•

Befolkningen og menneskers sundhed

Den biologiske mangfoldighed med særlig vægt på arter og naturtyper, der er beskyttet i

henhold til habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet

Jordarealer, jordbund, vand, luft og klima

Materielle goder, kulturarv og landskab

Samspillet mellem ovennævnte faktorer

Det følger af miljøvurderingslovens § 20, stk. 1-6, at bygherre skal beskrive projektets

særkende, herunder projekttype, placering, dimensioner, udformning mm. Dette betyder også,

at de enkelte miljøemner skal vægtes og vurderes i forhold til projektets særkende. Ifølge

miljøvurderingsloven skal miljøkonsekvensrapporten kun indeholde de oplysninger, som med

rimelighed kan forlanges med hensyn til den aktuelle viden og gængse vurderingsmetoder.

Hvis det på det foreliggende grundlag helt entydigt kan udelukkes, at projektet har en

væsentlig påvirkning af det pågældende miljøemne, begrundes fravalg af emnet, og emnet

miljøvurderes ikke yderligere.

For de miljøemner, hvor en væsentlig påvirkning ikke på forhånd kan udelukkes, foretages en

detaljeret beskrivelse af miljøstatus og en afgrænsning af særlige miljøfaktorer samt det

Side 24

geografiske område, hvor en mulig påvirkning kan ske. På dette grundlag foretages en

vurdering af miljøpåvirkningen. Hvis det ifølge denne vurdering kan udelukkes, at projektet

medfører en væsentlig påvirkning af miljøemnet, konkluderes det, at miljøpåvirkningen ikke er

væsentlig.

Hvis det viser sig, at projektet kan have en væsentlig påvirkning af miljøet, vil der om

nødvendigt blive stillet forslag til afværgende eller kompenserende foranstaltninger. Hvis

miljøpåvirkningen ikke kan afværges, skal miljøvurderingsmyndigheden vurdere, om

miljøpåvirkningen kan accepteres som konsekvens af projektets realisering, og om bygherre

skal søge dispensation eller fravigelse fra gældende regler.

3.5 Terminologi for miljøvurdering

Der findes ikke en fastlagt standardterminologi og graduering for miljøpåvirkningens relative

størrelse. I nærværende miljøkonsekvensrapport for tilpasning af Høvsøre Testcenter anvendes

en terminologi for påvirkningsgrad, som vist i Tabel 3-1: . I tabellens højre kolonne beskrives de

typiske effekter på miljøet ved de forskellige påvirkningsgrader, der er vist i venstre kolonne.

Tabel 3-1: Terminologi for miljøpåvirkninger, der anvendes til miljøvurderingerne

Terminologi

Påvirkningsgrad

Typiske effekter på miljøet

Væsentlig

påvirkning

Væsentlig påvirkning

Der forekommer påvirkninger, som har et stort omfang

og/eller langvarig karakter, er hyppigt forekommende

eller sandsynlige, og der vil være mulighed for

irreversible skader i betydeligt omfang.

Der forekommer påvirkninger, som enten har et

relativt stort omfang eller langvarig karakter (f.eks. i

hele anlæggets levetid), sker med tilbagevendende

hyppighed eller er relativt sandsynlige og måske kan

give visse irreversible, men helt lokale skader.

Der forekommer påvirkninger, som kan have et vist

omfang eller kompleksitet, en vis varighed ud over

helt kortvarige effekter, og som har en vis

sandsynlighed for at indtræde, men med stor

sandsynlighed ikke medfører irreversible skader.

Der forekommer små påvirkninger, som er lokalt

afgrænsede, ukomplicerede, kortvarige eller uden

langtidseffekt og helt uden irreversible effekter. Eller

der forekommer ingen påvirkning i forhold til status

quo.

Ikke væsentlig

Moderat påvirkning

Mindre påvirkning

Ubetydelig påvirkning

/ingen påvirkning

Der vil ligge forskellige forudsætninger til grund for vurderingerne af de enkelte miljøemner,

som eksempelvis forskelle i datagrundlag, tilstedeværelse af fastlagte grænseværdier eller

følsomhed eller sjældenhed af den berørte miljøfaktor.

Det vil derfor være nødvendigt at vurdere nedenstående individuelt for hver miljøfaktor, hvor

det er relevant:

•

Varigheden af en påvirkning. Er den permanent (vedvarende/irreversibel påvirkning) eller

er der tale om en kort eller midlertidig forstyrrelse (reversibel påvirkning)

Størrelsen af det påvirkede område (lokal, regional, grænseoverskridende osv.)

Det påvirkede emnes vigtighed/sjældenhed/sårbarhed

Sandsynligheden for, at hændelsen forekommer

Side 25

Det er i miljøkonsekvensrapportens kapitel 8-0 vurderet, hvilke konsekvenser projektet vil have

i anlægsfasen, hvor anlægget etableres, og i driftsfasen, hvor anlægget er etableret, og den

daglige drift foregår. Det skal bemærkes, at driftsfasen indebærer løbende udskiftning

(montering/demontering) af prototypevindmøller/komponentdele samt tilpasning,

forstærkning og eventuel erstatning af eksisterende fundamenter på de fem testpladser,

hvilket er forudsat i rapportens vurderinger.

Side 26

4 Lov- og plangrundlag

Høvsøre Testcenter blev etableret via et landsplansdirektiv i 2000

og sat i drift 2002.

Testcentret har siden 2018 været reguleret i anlægsloven

Lov om testcentre for store

vindmøller ved Høvsøre og Østerild

(testcenterloven

). En tilpasning af testcentret ved Høvsøre

kræver en ændring af denne anlægslov.

4.1 Testcenterloven

En anlægslov er en lov i detaljen, som forholder sig til et konkret projekt. Den nugældende

testcenterlov fastlægger de konkrete fysiske rammer for etablering og drift af bl.a. testcentret

ved Høvsøre. Loven fastsætter Høvsøre Testcenters konkrete placering og typer af vindmøller,

der kan afprøves (prototypevindmøller). Loven fastsætter endvidere bestemmelser for

opsætning og placering af målemaster og lysmaster og for anlæggelse og udvidelse af

serviceveje, arbejdsarealer m.v. Derudover giver loven ministeren

adgang til at gennemføre

ekspropriationer, som er nødvendige for at kunne gennemføre projektet. Dette gælder blandt

andet for de eksisterende vindmøller syd for Fjaltring, når det er nødvendigt for, at Høvsøre

Testcenter kan overholde støjgrænserne for følsom arealanvendelse i

vindmøllebekendtgørelsen

. Loven sikrer desuden mulighed for at kunne pålægge bygherre at

gennemføre afværgeforanstaltninger af hensyn til naturbeskyttelse og kompenserende

foranstaltninger i henhold til fuglebeskyttelsesdirektivets og habitatdirektivets regler, som

implementeret i dansk lovgivning.

Testcenterloven fastsætter de konkrete fysiske rammer for bl.a. testcenteret ved Høvsøre med

en sådan detaljeringsgrad, at loven opfylder bestemmelserne i dels VVM-direktivet

og de

tilsvarende bestemmelser i § 20, stk. 1-6, og bilag 7 i miljøvurderingsloven

samt sikrer

opfyldelsen af betingelser og krav efter habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet, som

implementeret i dansk lovgivning.

Opstilling af vindmøller, herunder prototypevindmøller, kræver normalt tilladelse,

dispensation, godkendelse og planlægning efter en række love og bekendtgørelser (se afsnit

4.2). Vedtagelse af en anlægslov kan imidlertid erstatte disse tilladelser helt eller delvist, alt

efter anlægslovens omfang. Når anlægsloven fraviger bestemmelser i anden lovgivning, vil

spørgsmål om klageadgang ligeledes skulle reguleres i anlægsloven.

Testcenterlovens forhold til anden lovgivning er reguleret i §§ 23 og 24 i testcenterloven. Heraf

fremgår det, at udførelse af arbejder efter testcenterloven kan gennemføres uden tilladelser

efter:

•

Naturbeskyttelseslovens

§ 65, stk. 1 og 2, for så vidt angår § 3, stk. 1-3, og § 17

(skovbyggelinjen)

Jf. Cirkulære om planlægning for etablering af en national testcenter til afprøvning af store vindmøller ved Høvsøre i Lemvig

Kommune, Ringkøbing amt. Juni 2000.

Bekendtgørelse nr. 1069 af 21/08/2018 af lov om testcentre for store vindmøller ved Høvsøre og Østerild.

Ressortområdet blev d. 15. december 2022 overført fra Indenrigs- og Boligministeriet til Kirkeministeriet.

Bekendtgørelse nr. 135 af 07/02/2019

Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 2014/52/EU af 16. april 2014 om ændring af direktiv 2011/92/EU om vurdering af visse

offentlige og private projekters indvirkning på miljøet.

Bekendtgørelse nr. 1976 af 27/10/2021 af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)

Bekendtgørelse nr. 1986 af 27/10/2021 af lov om naturbeskyttelse.

Side 27

•

Planlovens

§ 35, stk. 1

Følgende regler finder ikke anvendelse ved udførelse af arbejder efter testcenterloven:

•

Skovlovens

, §§ 8 -13 og 26-28

Vandløbslovens

kapitel 6 (§§16-20), kapitel 9 (§§38-46a) og kapitel 10 (§§47-52)

Reglerne i planloven om tilvejebringelse af kommune- og lokalplaner

Den gældende kommuneplan

Desuden finder §§ 10 og 11 i lov om elforsyning

ikke anvendelse for vindmøller, der

opstilles på testcenteret.

De relevante bestemmelser for Høvsøre Testcenter er beskrevet i afsnit 4.2 nedenfor.

4.2 Forhold til anden lovgivning og planlægning

For Høvsøre-projektet er følgende lovgivning og planlægning relevant for miljøvurderingen.

Her adresseres også, hvor relevant, de regler som lovgrundlaget i testcenterloven erstatter.

4.2.1 Bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af

vindmøller

Bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller

fastsætter, at

vindmøller kun må opstilles inden for områder, som er udpeget hertil i kommuneplanen, samt

at afstandskrav til nabobeboelse er på minimum 4 gange vindmøllens totalhøjde. Herudover

indeholder bekendtgørelsen krav til de landskabelige hensyn, såsom at vindmøller i grupper

skal opstilles i et i forhold til landskabet let opfatteligt geometrisk mønster, samt at den

samlede påvirkning fra flere vindmøllegrupper (inden for en indbyrdes afstand på under 28

gange vindmøllernes totalhøjde) skal belyses og det skal fremgå, om den anses for

ubetænkelig, dvs. fremtræder harmonisk i landskabet. Kravet om, at vindmøller i grupper skal

opstilles i et letopfatteligt geometrisk mønster kan dog fraviges for forsøgsmøller.

Bekendtgørelsen er udstedt i medfør af planloven.

Afstandskrav til nabobeboelse og behovet for ekspropriation beskrives i afsnit 5.1

Projektets

placering og forudsætninger

og 5.3

Nedlæggelse af boliger.

Projektets fremtræden og

påvirkning af landskabet beskrives og vurderes i kapitel 20

Landskab.

4.2.2

Bekendtgørelse om støj fra vindmøller

Støjbelastningen fra vindmøller er reguleret i Bekendtgørelse om støj fra vindmøller

Bekendtgørelsen omfatter også bestemmelser for lavfrekvent støj. Den indeholder blandt

andet følgende emner:

Bekendtgørelse nr. 1157 af 01/07/2020 af lov om planlægning.

Bekendtgørelse nr. 315 af 28/03/2019 af lov om skove

Bekendtgørelse nr. 1217 af 25/11/2019 af lov om vandløb

Lemvig Kommuneplan 2021-2033

Bekendtgørelse nr. 984 af 12/05/2021 af lov om elforsyning.

Bekendtgørelse nr. 932 af 06/09/2019

Bekendtgørelse nr. 135 af 07/02/2019

Side 28

4.2.2.1

Støjgrænser i det åbne land

Ifølge Bekendtgørelsen om støj fra vindmøller må støjbelastningen fra vindmøller i det mest

støjbelastede punkt ved udendørs opholdsareal ved nabobeboelse i det åbne land ikke

overstige 44 dB(A) ved en vindstyrke på 8 m/s og 42 dB(A) ved en vindstyrke på 6 m/s. Det

mest støjbelastede punkt kan ligge op til 15 meter fra boligen.

4.2.2.2

Støjgrænser ved støjfølsom arealanvendelse

Bekendtgørelsen definerer støjfølsom arealanvendelse som områder, der anvendes til eller i

lokalplan eller byplanvedtægt er udlagt til bolig-, institutions-, sommerhus- camping- eller

kolonihaveformål, eller områder, som i lokalplan eller byplanvedtægt er udlagt til støjfølsom

rekreativ aktivitet. I sådanne områder må der i det mest støjbelastede punkt maksimalt være

en støjbelastning fra vindmøller på 39 dB(A) ved vindhastigheden 8 m/s og 37 dB(A) ved 6 m/s.

4.2.2.3

Lavfrekvent støj

Kravet til vindmøllen hele døgnet ved vindhastighederne 6 m/s og 8 m/s er på niveau med det

skrappeste krav til industrien, natniveauet på 20 dB(A). Lavfrekvent støj er støj i

frekvensområdet fra 10 til 160 Hz.

Til sammenligning er de anbefalede støjgrænser for anden lavfrekvent støj 25 dB(A) i boliger og

børneinstitutioner om dagen og 20 dB(A) om natten. I kontorer, undervisningslokaler og andre

lignende støjfølsomme rum er den 30 dB(A) hele døgnet.

For prototypevindmøller skal der foretages beregninger over støjbelastningen ved

naboboligerne, der kan sandsynliggøre, at vindmøllen vil kunne overholde støjgrænserne.

Der vil blive udarbejdet kumulative støjberegninger til fastlæggelse af projektets maksimale

rummelighed. Påvirkningen af omgivelserne omkring testcenteret vil blive vurderet ud fra

bekendtgørelsens støjgrænser for støjfølsomme områder og beboelse i det åbne land.

Projektets støjpåvirkning beskrives og vurderes i afsnit 8

Støj.

4.2.3 Miljømålsloven

Formålet med Miljømålsloven

er at fastlægge rammerne for planlægning inden for de

internationale naturbeskyttelsesområder, også kaldet Natura 2000-områder. Miljømålsloven

implementerer dele af de to EF-direktiver fuglebeskyttelsesdirektivet

og habitatdirektivet

Loven indeholder bestemmelser om udpegning af Natura 2000-områder, udarbejdelse af

Natura 2000-planer, basisanalyser og handleplaner for områderne samt fastsættelse af mål for

naturtilstanden.

Den sydligste standplads inden for testcenteret i Høvsøre ligger inden for Natura 2000-område

nr. 65, der består af EF-habitatområde nr. 58 for Nissum Fjord og EF- fuglebeskyttelsesområde

nr. 38 for Nissum Fjord. Tilpasningen af testcenteret medfører, at den sydlige målemast fortsat

vil være placeret inden for habitat- og fuglebeskyttelsesområdet på en mere vestlig placering,

og at yderligere en målemast vil blive placeret inden for fuglebeskyttelsesområdet.

Forhold omkring Natura 2000-områder indgår i kapitel 13

Natura 2000

(Habitatkonsekvensvurdering).

Bekendtgørelse nr. 119 af 26/01/2017 af lov om miljømål m.v. for internationale naturbeskyttelsesområder.

Directive 2009/147/EC

of the European Parliament and of the Council of 30 November 2009 on the conservation of wild birds.

Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter.

Side 29

4.2.4

Habitatbekendtgørelsen

Ifølge Habitatbekendtgørelsen

, der sammenfatter kravene i såvel fuglebeskyttelsesdirektivet

som habitatdirektivet, skal der i behandling af planer og projekter indgå en vurdering af

forslagets virkninger på Natura 2000-områder under hensyn til Natura 2000-områdernes

bevaringsmålsætninger. Der skal også indgå en vurdering i forhold til de såkaldte bilag IV-arter,

som er de i medfør af Habitatdirektivet strengt beskyttede arter. Disse emner behandles i

rapportens kapitel 13

Natura 2000 (Habitatkonsekvensvurdering).

4.2.5 Lov om havstrategi

Havstrategiloven

fastsætter miljømål og indsatsprogrammer med henblik på at opnå eller

fastholde god miljøtilstand i havets økosystemer, og muliggøre en bæredygtig udnyttelse af

havets ressourcer. Det følger af havstrategilovens § 18, at offentlige myndigheder er bundet af

de miljømål og indsatsprogrammer, der fastsættes i havstrategien. Havstrategiloven

implementerer dele af

EU’s havstrategidirektiv

. Projektets forhold til havstrategien og

berørte kystvande behandles i kapitel 17

Overfladevand.

4.2.6 Lov om vandplanlægning

Lov om vandplanlægning

har til formål at fastlægge rammerne for beskyttelse og forvaltning

af overfladevand og grundvand i Danmark. Loven implementerer

EU’s vandrammedirektiv

indeholder bestemmelser om afgrænsning af vandområdedistrikter, basisanalyser og

fastsættelse af miljømål for overfladevand og grundvand og udpegning af beskyttede

vandområder. I loven er desuden fastsat bestemmelser om udarbejdelsen af

vandområdeplaner (se afsnit herunder).

4.2.6.1

Vandområdeplaner

Danmark er inddelt i fire vandområdedistrikter, der hver har en plan for hvordan områdets

vandmiljø forbedres. De fire planer kaldes vandområdeplaner, og de beskriver, hvordan man vil

opnå målsætningen om god økologisk og god kemisk tilstand i de danske vandløb, søer og

kystvande samt målsætningen om god kvantitativ og god kemisk tilstand i

grundvandsforekomster i overensstemmelse med EU’s vandrammedirektiv. Planerne løber

over perioder på seks år.

Testcentret ligger ifølge de gældende Vandområdeplaner 2015-2021 (Miljøministeriet, 2016)

og forslag til vandområdeplaner 2021-2027 (Miljøministeriet, 2021) inden for

Vandområdedistrikt Jylland-Fyn og Hovedvandopland 1.4 Nissum Fjord. Af

vandområdeplanerne fremgår den økologiske og kemiske tilstand og målsætningerne for

områdets vandløb og de kystvande, som planområdets vandløb afvander til. De relevante

overfladevandområders og kystvandes tilstand og målsætninger er beskrevet i kapitel 17

Overfladevand,

mens de relevante grundvandsforekomsters tilstand og målsætninger er

beskrevet i kapitel 16

Grundvand.

Bekendtgørelse nr. 2091 af 12/11/2021 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt

beskyttelse af visse arter.

Bekendtgørelse nr. 1161 af 25/11/2019 af lov om havstrategi

EU Marine Strategy Framework Directive 2008/56/EC, (MSFD)

Bekendtgørelse nr. 126 af 26/01/2017 af lov om vandplanlægning.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets

vandpolitiske foranstaltninger.

Side 30

4.2.7

Vandløbsloven

skal sikre, at vandløb kan benyttes til afledning af vand, navnlig

overfladevand, spildevand og drænvand. Loven gælder også for grøfter, rørledninger, søer mv.

Vandløbslovens kapitel 6 (§§16-20), 9 og 10 (§§38-52) finder ikke anvendelse ved udførelse af

arbejder efter nuværende testcenterlov.

Testcenterloven erstatter i dag tilladelse efter vandløbslovens § 17, der omhandler regulering

af vandløb samt vandløbslovens § 47, der omhandler anlæg af broer, overkørsler og lignende.

Disse bestemmelser er relevante ved tilpasningen af Høvsøre Testcenter.

Nord for den nuværende testcenter findes Ramme Å, der er beskyttet efter vandløbsloven og

naturbeskyttelsesloven, og flere grøfter i området er ligeledes beskyttet.

Forhold omkring vandløb behandles i kapitel 17

Overfladevand.

4.2.8

Naturbeskyttelsesloven

har til formål at værne om Danmarks natur og miljø. Loven omfatter

særlig beskyttelse mod tilstandsændringer af en række naturtyper benævnt § 3 områder, vilde

planter og dyr samt deres levesteder. De § 3-beskyttede naturtyper omfatter moser, ferske

enge, strandenge, strandsumpe samt overdrev og heder, som hver for sig eller i

sammenhæng har et areal på mindst 2.500 m

. Desuden omfatter beskyttelsen søer og

vandhuller med et areal på mindst 100 m

samt visse vandløb.

Der er ifølge Lemvig Kommunes vejledende registrering flere § 3-beskyttede naturtyper ved

testcentret. Det drejer sig om vandhuller, moser, eng samt enkelte vandløb og grøfter.

Udførelse af arbejder efter testcenterloven kan i dag gennemføres uden tilladelser efter

naturbeskyttelseslovens §65, stk. 1 og 2, for så vidt angår §3, stk. 1-3, og §17 (skovbyggelinjen).

Testcenterloven erstatter i dag dispensationer fra naturbeskyttelseslovens § 3, der omhandler

forbud mod tilstandsændringer af § 3-beskyttede naturtyper. Testcenterloven fastsætter

desuden rammerne for afværgende foranstaltninger, herunder behovet for etablering af

erstatningsnatur ved nedlæggelse af beskyttet natur. Projektets forhold til beskyttede

naturtyper er behandlet i rapportens kapitel 13.6

Flora og fauna,

dog er vandløb behandlet i

kapitel 17

Overfladevand.

Naturbeskyttelseslovens §§ 15-19, indeholder også bestemmelser om bygge- og

beskyttelseslinjer med restriktioner inden for følgende afstande fra de pågældende

landskabselementer:

•

Strandbeskyttelseslinje (300 m)

Sø- og åbeskyttelseslinjer (150 m)

Skovbyggelinjen (300 m)

Fortidsminder (100 m)

Kirker (300 m, gælder kun ved bygningshøjder > 8,5 m)

Kystdirektoratet er myndighed inden for strandbeskyttelseslinjen, og kommunen er myndighed

for de øvrige. Byggeri og anlæg inden for bygge- og beskyttelseslinjerne kan kræve

dispensation fra naturbeskyttelseslovens bestemmelser.

Bekendtgørelse nr. 1217 af 25/11/2019 af lov om vandløb.

Bekendtgørelse nr. 1986 af 27/10/2021 af lov om naturbeskyttelse.

Side 31

For Høvsøre Testcenter er sø- og åbeskyttelseslinjen relevant, idet projektområdet befinder sig

inden for 150 m af beskyttelseslinjen omkring Ramme Å. Derudover ligger den sydlige

målemast inden for strandbeskyttelseslinjen.

Naturbeskyttelseslovens kapitel 6 indeholder også bestemmelser om fredning af arealer. Inden

for et fredet område må der ikke etableres anlæg eller foretages aktiviteter, der strider imod

fredningens formål. Umiddelbart syd for projektområdet findes det fredede areal Bøvling Klit

og Holmen. Projektets forhold til det fredede areal er behandlet i rapportens kapitel 13.6

Flora

og fauna.

4.2.9 Jagt- og vildtforvaltningsloven

Jagt- og vildtforvaltningsloven

har til formål at sikre arts- og individrige vildtbestande og

skabe grundlag for en bæredygtig forvaltning heraf. Ifølge loven må yngle- eller rasteområder

for alle flagermusarter samt hasselmus, birkemus, odder og hvaler ikke ødelægges eller

beskadiges. Fugles reder må ikke forsætligt ødelægges, beskadiges eller fjernes. Æg må ikke

forsætligt ødelægges eller beskadiges. Derudover må de nævnte arter og fugle ikke forsætligt

forstyrres med skadelig virkning for arten eller bestanden. Projektets forhold til fugle,

flagermus, birkemus og odder er behandlet i rapportens kapitel 13

Natura 2000

(Habitatkonsekvensvurdering) og kapitel

13.6

Flora og fauna.

4.2.10 Artsfredningsbekendtgørelsen

Artsfredningsbekendtgørelsen

har til formål at beskytte en række arter af vilde

hjemmehørende planter og dyr. Bekendtgørelsen indeholder forbudsbestemmelser mod

forsætligt drab eller fangst af visse dyr samt mod forsætlig ødelæggelse eller indsamling af æg i

naturen. Bekendtgørelsen omfatter også bestemmelser omkring fældning af hule træer og

træer med spættehuller, redetræer for kolonirugende fugle, rovfugle mv. For visse arter af

vildtvoksende planter er der desuden forbud mod beskadigelse eller fjernelse fra voksestedet.

Dette gælder blandt andet for alle arter af orkidéer. Projektets forhold til fredede arter er

behandlet i rapportens kapitel 13.6

Flora og fauna.

4.2.11

Miljøbeskyttelsesloven

skal bl.a. forebygge og bekæmpe forurening af luft, vand, jord,

undergrund mv. Det skal jf. miljøbeskyttelseslovens § 27 sikres, at forurenende stoffer ikke

tilføres vandløb, søer eller hav, ligesom stoffer ikke må oplægges således, at der er fare for, at

vandet forurenes. Kommunen er myndighed på denne bestemmelse.

Forhold omkring forurenende stoffer indgår i flere kapitler, bl.a. kapitel 15

Jordbund og

jordforurening,

kapitel 16

Grundvand

og kapitel 17

Overfladevand.

4.2.12

Vandforsyningsloven

Ifølge vandforsyningsloven

gælder, at grundvandssænkning og bortledning af grundvand

normalt forudsætter kommunens tilladelse efter vandforsyningslovens § 26. Tilladelse til

bortledning er dog ikke nødvendig, når bortledningen må antages at blive af højst to års

Bekendtgørelse nr. 265 af 21/03/2019 af lov om jagt og vildtforvaltning.

Bekendtgørelse nr. 521 af 25/03/2021 om fredning af visse dyre- og plantearter og pleje af tilskadekommet vildt.

Bekendtgørelse nr. 100 af 19/01/2022 af lov om miljøbeskyttelse.

Bekendtgørelse nr. 602 af 10/05/2022 af lov om vandforsyning.

Side 32

varighed, når bortledningen hvert af disse år må antages højst at omfatte 100.000 m

grundvand, og når der endvidere ikke inden for 300 m fra bortledningsanlægget findes

vandindvindingsanlæg.

Forhold omkring grundvandssænkning behandles i kapitel 16

Grundvand

og kapitel 17

Overfladevand.

4.2.13

Jordforureningsloven

Ifølge miljøbeskyttelsesloven og jordforureningsloven

gælder, at anlægsarbejdet skal

standses og kommunen underrettes, hvis der under bygge-, anlægs- og jordarbejde

konstateres forurening.

Der skal foretages en vurdering af forureningen i forhold til grundvand og arealanvendelse

m.m. Eventuelt kan en umiddelbar indsats over for forurening være påkrævet. Reglerne for

anmeldelse og dokumentation i forbindelse med flytning af jord fra området fremgår af

jordflytningsbekendtgørelsen

. Desuden kan der være behov for vurdering af risiko for

mobilisering af eksisterende jordforureninger ved grundvandssænkning.

Forhold omkring jord og jordforurening indgår i kapitel 15

Jordbund og jordforurening.

4.2.14 Affaldsbekendtgørelsen

Affaldsbekendtgørelsen

er vedtaget i medfør af Miljøbeskyttelsesloven og omfatter

håndtering af affald, der ikke er reguleret af anden lovgivning, klassificering af affald,

planlægning om affald, ordninger for affald, data om affald, brug af affaldssystemer og

anmeldelse af affald mv.

Affaldsproduktionen fra projektet omhandler hovedsageligt nedtagning af vindmøller og

fundamenter i anlægs- og driftsfasen. Eventuel udskiftning af komponenter og/eller hele

vindmøller i driftsfasen er også omfattet. Forhold omkring affald behandles nærmere i kapitel

Ressourcer og Affald.

4.2.15

Museumsloven

Formålet med museumsloven

er at sikre kultur- og naturarven i Danmark. Loven beskytter

sten- og jorddiger samt fortidsminder. Findes der under jordarbejde spor af fortidsminder, skal

arbejdet standses i det omfang, det berører fundet. Fortidsminder skal straks anmeldes til det

nærmeste statslige eller statsanerkendte kulturhistoriske museum, jf. § 27 stk. 2.

Der er ifølge Danmarks Miljøportals Arealinformation registreret et sten- og jorddige midt i det

eksisterende testcenterområde. Der er ikke registreret fredede fortidsminder ved testcentret.

Der kan i undergrunden i de arkæologiske lag findes skjulte fund og fortidsminder, der kan

blive påvirket ved gravearbejde.

Ifølge museumsloven kan der tilbydes en forundersøgelse, hvor der på baggrund af søgefelter

foretages en vurdering af, om et område rummer fortidsminder, der skal undersøges nærmere.

Hvis forundersøgelsen ikke viser fortidsminder, frigives området til anlægsarbejdet. Med en

Bekendtgørelse nr. 282 af 27/03/2017 af lov om forurenet jord.

Bekendtgørelse nr. 1452 af 07/12/2015 om anmeldelse og dokumentation i forbindelse med flytning af jord.

Bekendtgørelse nr. 2512 af 10/12/2021 om affald.

Bekendtgørelse nr. 358 af 08/04/2014 af museumsloven.

Side 33

forundersøgelse kan bygherre undgå forsinkelser i anlægsfasen. En større forundersøgelse

finansieres af bygherren jf. museumslovens § 26, stk. 2.

Forhold omkring kulturmiljø og arkæologi behandles i kapitel 21

Kulturarv.

4.2.16

Byggeloven / BR18

Bygningsreglementet BR18 udspecificerer byggelovens krav, som alle byggearbejder skal leve

op til. Opførelse af vindmøller kræver som udgangspunkt byggetilladelse jf. BR18 § 11.

4.2.17

Luftfartsloven

Luftfartslovens

§ 67a fastsætter, at projekter til anlæg, der ønskes opført i en højde af 100 m

eller mere over terræn, eller som overskrider tinglyste højdegrænser, skal anmeldes til

Trafikstyrelsen. Anlæggene må ikke opføres, før styrelsen har udstedt attest om, at hindringen

ikke skønnes at ville frembyde fare for lufttrafikkens sikkerhed. Attesten kan gøres betinget af,

at hindringen afmærkes eller dens højde nedsættes.

Med en totalhøjde på over 100 m er testcentrets vindmøller omfattet af loven og skal derfor

anmeldes til Trafikstyrelsen.

Afmærkning af vindmøller sker i henhold til bekendtgørelsen om bestemmelser om

luftfartshindringer

og BL 3-11 Bestemmelser om luftafmærkning af vindmøller

4.2.18 Planloven

Planloven

har til formål at sikre en sammenhængende planlægning, der forener de

samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen, medvirker til at værne om landets natur og

miljø og skaber gode rammer for vækst og udvikling i hele landet, så samfundsudviklingen kan

ske på et bæredygtigt grundlag med respekt for menneskets livsvilkår, bevarelse af dyre- og

planteliv og øget økonomisk velstand. Loven fastsætter bl.a. forhold omkring planlægning i

kystområder, landsplanlægning og kommunal planlægning (se afsnit herunder om

kommuneplanen).

4.2.19

Kommuneplanen

Lemvig Kommunes Kommuneplan 2021-2033 (Lemvig Kommune, 2022) omfatter flere

arealmæssige udpegninger med betydning for miljøvurderingen af tilpasningen af testcenteret

i Høvsøre. Udpegningerne har tilhørende retningslinjer. Af disse ligger testcenteret og

tilpasningen af denne helt eller delvist inden for eller i udkanten af følgende:

•

Støjbelastet areal

Særligt værdifuldt landbrugsområde

Skovrejsning uønsket

Lavbundsarealer og lavbundsarealer, der kan genoprettes

Naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser og områder med potentielle

naturbeskyttelsesinteresser

Bekendtgørelse nr. 1149 af 13/10/2017 af lov om luftfart.

Bekendtgørelse nr. 10133 af 16/12/2009 om bestemmelser om luftfartshindringer

Trafikstyrelsens Bestemmelser for Civil Luftfart BL 3.11: Bestemmelser om lufthavnsafmærkning af vindmøller, 2. udgave af 28.

februar 2014 med senere ændringer i BL 3-11 A af 17. juni 2021.

Bekendtgørelse nr. 1157 af 01/07/2020 af lov om planlægning.

Side 34

•

Natura 2000-områder

Økologiske forbindelser

Bevaringsværdigt landskab

Større sammenhængende landskab

Geologiske bevaringsværdier

Kystnærhedszone

Områder der kan blive udsat for oversvømmelse

Ifølge kommuneplanen for Lemvig Kommune er de berørte arealer omfattet af følgende

retningslinjer:

4.2.19.1 Støjbelastet areal

Hele projektområdet er udpeget som et støjbelastet areal. Ifølge Kommuneplanen skal

støjende aktiviteter eller anlæg så vidt muligt placeres i områder, som i forvejen er

støjbelastede, mens arealfølsom anvendelse (boliger, plejehjem, vuggestuer mv.) skal placeres

i god afstand til de støjbelastede områder.

4.2.19.2 Byudvikling og støjfølsomt areal ved Fjaltring

Det støjbelastede areal er overlappende med et område i Lisby udlagt i en

kommuneplanramme med anvendelsen bolig og erhverv. Lisby ligger syd for landsbyen

Fjaltring og har i dag karakter af spredt bebyggelse i det åbne land. Fjaltring og den nordlige

del af Lisby betragtes som et sammenhængende boligområde med støjfølsom

arealanvendelse.

I takt med, at området i den sydlige del af Lisby i fremtiden bliver bebygget med boliger, vil

området ændre karakter fra spredt bebyggelse i det åbne land til boligområde. Det betyder, at

på et tidspunkt vil en udbygget bebyggelse langs Lisbyvej vest for Torsmindevej, modsat i dag,

skulle betragtes som støjfølsom arealanvendelse med lavere støjgrænser.

På det tidspunkt vil det være relevant at nedlægge en gruppe mindre produktionsmøller i

Fjaltring og herved sikre at den kumulative støj fra testcentret og andre vindmøller overholder

støjgrænserne for støjfølsom arealanvendelse. Denne nedlæggelse er forudsat i rapportens

støjberegninger, da der er hjemmel hertil i det gældende lovgrundlag for testcenteret jf. §15,

stk. 3.

4.2.19.3 Særligt værdifuld landbrugsområde

Den nordlige del af projektområdet ligger inden for et særligt værdifuldt landbrugsområde. På

den særligt værdifulde landbrugsjord har jordbrugsformålet den højeste prioritet, så

investeringssikkerheden ikke begrænses af anden planlægning, der er i konflikt med

jordbrugsdriften. I de særlige værdifulde landbrugsområder skal der vises tilbageholdenhed

med at inddrage arealer til ikke jordbrugsmæssige formål, og generne for jordbrugserhvervene

skal begrænses mest muligt.

4.2.19.4 Skovrejsning uønsket

Der ønskes i udgangspunktet ikke skov inden for udpegede vindmølleområder, herunder

testcenteret ved Høvsøre.

4.2.19.5

Lavbundsarealer og lavbundsarealer, der kan genoprettes

Størstedelen af projektområdet ligger inden for et udpeget lavbundsareal og et lavbundsareal,

der kan genoprettes. De udpegede lavbundsarealer, som er potentielt egnede til at

Side 35

genetablere som vådområder, skal ifølge kommuneplanen friholdes for bebyggelse mv., der

kan vanskeliggøre eller forhindre genetablering af vådområder. Inden for de udpegede arealer

kan der således ikke gives tilladelse til byggeri og anlæg, som kan forhindre, at den naturlige

hydrologi eller vandstand genskabes.

4.2.19.6

Naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser og områder med

potentielle naturbeskyttelsesinteresser

Den sydlige nye målemast grænser op til et naturområde med særlige

naturbeskyttelsesinteresser. Naturområder med særlige beskyttelsesinteresser (Natura 2000-

områderne, generelt beskyttede naturområder efter naturbeskyttelseslovens § 3 og fredede

områder, herunder klitfredede arealer), skal bevares og forbedres som levesteder for det vilde

plante- og dyreliv og med henblik på at bevare den biologiske mangfoldighed. Disse

naturområder søges friholdt for indgreb i form af byvækst, veje, andre tekniske anlæg mv.

Den sydlige del af testcentret ligger inden for et område med potentielle

naturbeskyttelsesinteresser. Dette er områder, der kan udvide eller skabe sammenhæng

mellem eksisterende værdifulde naturområder, herunder i tilknytning til og mellem Natura

2000-områder. I disse områder skal administration af andre lovområder holdes op imod

mulighederne for, at området fremover kan blive et naturområde.

4.2.19.7

Natura 2000-områder

Den sydlige del af projektområdet ligger inden for Natura 2000-område nr. 65, Nissum Fjord. I

dette område må der ifølge kommuneplanen ikke udlægges nye arealer til byzone eller

sommerhusområder, eller planlægges nyanlæg eller væsentlige udvidelser af større anlæg.

Der kan ikke gives tilladelser, dispensationer eller godkendelser, som kan forhindre, at

områdets udpegningsgrundlag kan opnå en god bevaringsstatus.

Der må kun gives tilladelser/dispensationer, som virker for gennemførelsen af områdets Natura

2000-plan, og som understøtter naturgrundlaget.

Natura 2000-handleplaner for 2022-2027 er under udarbejdelse.

4.2.19.8 Økologiske forbindelser

Den nordlige del af projektområdet ligger inden for et område, der er udpeget som økologisk

forbindelse og som fungerer som spredningsveje i landskabet for vilde dyr og planter. For

mange arter kan små naturområder fungere som trædesten fra ét stort naturområde og til ét

andet og forhåbentlig sikre spredning og udveksling af tilstrækkelig med individer og gener til

at fastholde god biodiversitet.

4.2.19.9

Bevaringsværdigt landskab

Projektområdet er placeret inden for et bevaringsværdigt landskab. Landskabelige værdier er

primært de visuelle oplevelser, man kan få i landskabet (Lemvig Kommune, 2022).

Landskabsoplevelsen kan være sammensat af forskellige landskabselementer; terræn,

beplantning, farver, fysisk struktur og udsigter. Alle landskaber har egne karakteristika, men

nogle skiller sig ud pga. et særligt kraftigt udtryk af disse landskabselementer (Lemvig Kommune,

2022).

I følge Oversigt over nationale interesser i kommuneplanlægningen (Erhvervsstyrelsen, 2018)

skal kommuneplanen indeholde retningslinjer

til sikring af bevaringsværdige landskaber, som i

udgangspunktet friholder dem for byggeri og anlæg

af hensyn til den landskabelige oplevelse.

Side 36

Af kommuneplanen for Lemvig Kommune fremgår det, at anlæg, nyt byggeri og ændret

arealanvendelse kun kan etableres, hvis de landskabelige kvaliteter ikke påvirkes negativt eller

forstyrres. Anlæg og nybyggeri kan heller ikke etableres i tilknytning til eller udenfor et udpeget

bevaringsværdigt landskabsområde, hvis det vurderes at få negativ indflydelse på de

landskabelige kvaliteter indenfor udpegningen (Lemvig Kommune, 2022).

4.2.19.10 Større sammenhængende landskab

Projektområdet er placeret inden for et større sammenhængende landskab. Inden for større

sammenhængende landskaber skal indsatser for at styrke natur, landskab og friluftsliv

prioriteres højt.

I følge Oversigt over nationale interesser i kommuneplanlægningen (Erhvervsstyrelsen, 2018)

skal kommuneplanen indeholde retningslinjer

til sikring af større, sammenhængende

landskaber, som i udgangspunktet friholder dem for større byggerier og tekniske anlæg, der

slører landskabssammenhængene, har konsekvenser for det karakteristiske og oplevelsesrige i

nabolandskaberne eller forringer mulighederne for at forbedre landskaberne.

Af kommuneplanen for Lemvig Kommune fremgår det, at inden for de større

sammenhængende landskaber skal indsatser for at styrke natur, landskab og friluftsliv

prioriteres højt. Det fremgår også, at de større sammenhængende landskaber i

udgangspunktet friholdes for større byggerier og tekniske anlæg, der slører

landskabssammenhængene, har konsekvenser for det karakteristiske og oplevelsesrige i

nabolandskaberne eller forringer mulighederne for at forbedre landskaberne (Lemvig

Kommune, 2022)).

4.2.19.11

Geologiske bevaringsværdier

Hele projektområdet er placeret inden for et område med geologiske bevaringsværdier.

I følge Oversigt over nationale interesser i kommuneplanlægningen (Erhvervsstyrelsen, 2018)

skal kommuneplanen indeholde retningslinjer,

der bidrager til at sikre indbyrdes overgange og

sammenhænge i de værdifulde geologiske områder, herunder beliggenheden af de nationale

geologiske interesseområder og de nationale kystlandskaber.

Af kommuneplanen for Lemvig Kommune fremgår det, at byggeri og anlægsarbejder, tekniske

anlæg, beplantning mv. som kan sløre landskabets dannelsesformer i områder af særlig

geologisk interesse, så vidt muligt undgås eller indpasses i landskabet (Lemvig Kommune,

2022).

4.2.19.12

Kystnærhedszone

Hele projektområdet er placeret inden for kystnærhedszonen. I kystnærhedszonen må der kun

inddrages nye arealer i byzone og planlægges for anlæg i landzone, hvis der er en særlig

planlægningsmæssig begrundelse for kystnær lokalisering. Vindmølleprojekter, byudvikling i

kystnære byer, ferie- og fritidsbebyggelse ved bysamfund eller større ferie- og

fritidsbebyggelse samt anlæg til opretholdelse eller forbedring af offentlighedens adgang til

kysten kan gennemføres i kystnærhedszonen efter nærmere vurdering og evt. tilpasning af

projektet.

4.2.19.13 Områder der kan blive udsat for oversvømmelse

En stor del af projektområdet er placeret inden for et område, der kan blive udsat for

oversvømmelse. Inden for disse områder må der ikke planlægges for byudvikling, særlige

Side 37

tekniske anlæg, ændret arealanvendelse mv., medmindre området sikres mod oversvømmelse

ved etablering af afværgeforanstaltninger.

4.3

Revision af testcenterloven

Miljø- og habitatkonsekvensvurderingen gennemføres som grundlag for beslutning om

fremsættelse af en revision af lov om testcentre for store vindmøller ved Høvsøre og Østerild

(testcenterloven), der skal vedtages af Folketinget.

Den revidere testcenterlov skal fastlægge den tilpassede placering og størrelse af

prototypevindmøller, der kan afprøves, samt bestemmelser for opsætning og placering af

målemaster og lysmaster og for anlæggelse og udvidelse af serviceveje, arbejdsarealer m.v.

Derudover fastsættes ny udstrækning af beskyttelseszone, støjkonsekvensområde, vindfelt,

måleområde og testområde.

Eksisterende regler i testcenterloven forudsættes videreført, herunder bl.a. regler om

mulighed for at pålægge bygherre at gennemføre afværgeforanstaltninger af hensyn til

naturbeskyttelse og kompenserende foranstaltninger i henhold til fuglebeskyttelsesdirektivets

og habitatdirektivets regler, om adgang til at gennemføre ekspropriationer, som er nødvendige

for at kunne gennemføre projektet, og om planlægningsmæssige forhold omkring

testcentrene. Derudover forudsættes eksisterende regler i testcenterloven om forholdet til

anden lovgivning videreført.

LBK nr. 1069 af 21/08/2018

Side 38

5 Projektbeskrivelse

I projektbeskrivelsen fokuseres på det konkrete projekt og de fysiske forhold såsom placering

og dimensioner, samt aktiviteter i anlægs- og driftsfasen.

5.1 Projektets placering og forudsætninger

Testcenteret i Høvsøre ligger umiddelbart nord for Nissum Fjord i Lemvig Kommune. Området

er på ca. 150 ha og indeholder på nuværende tidspunkt syv standpladser til

prototypevindmøller på op til 200 meter, som er placeret i en lige række i nord-sydgående

retning med en indbyrdes afstand på ca. 300 meter og en samlet udstrækning på ca. 1,8 km.

Vest for hver standplads er opstillet en målemast. Af hensyn til flytrafikken er opstillet i alt to

lysmarkeringsmaster på 165 meters højde.

Med tilpasningen af Høvsøre Testcenter vil man nedlægge to af i alt syv nuværende

standpladser for at muliggøre, at der kan testes højere prototypemøller på op til 275 m på de

tilbageværende fem pladser, der placeres med større indbyrdes afstand. Dette indebærer en

tilpasning af det eksisterende testcenter, hvor bl.a. arbejdsarealer og adgangsveje udvides, og

målemasterne skal placeres længere vestpå. Den samlede tilpasning af alle elementer på

testcenteret, som indgår i det konkrete projekt, gennemgås i afsnit 5.2.

De nuværende lysmarkeringsmaster ændres forventeligt ikke, se afsnit 5.2.5 (Lysmaster).

5.1.1 Projektets forudsætninger

Projektet indebærer, at den maksimale totalhøjde for prototypevindmøllerne på testcenteret

ændres fra 200 meter op til 275 meter. Den maksimale navhøjde vil være 165 meter, og den

maksimale rotordiameter vil være 260 meter. En forøgelse af maksimalhøjden af

prototypevindmøllerne medfører et krav om øget afstand til nærmeste boliger. For at kunne

overholde afstandskravet ved den nordligste standplads vil det derfor være nødvendigt at

nedlægge to boliger enten ved frivillig købsaftale eller ved ekspropriation. For at begrænse

ekspropriation fastsættes totalhøjden på den nordligste standplads til 250 meter. Dvs. at man

kun vil kunne øge møllehøjden på den nordligste standplads fra 250 meter til 275 meter, hvis

boliger, der hindrer dette, kan erhverves ved frivillig aftale.

Ved ekspropriation må der ikke afstås mere areal, end projektet nødvendiggør. Den

detaljerede beskrivelse af projektet og placering af de fremtidige standpladser er en

forudsætning for en retvisende beskrivelse af behovet for opkøb eller ekspropriation.

Det kan ikke afvises, at der kan være enkelte privatretlige servitutter på arealer inden for

testområdet og vindfeltet, som skal ophæves for at kunne realisere projektet. Dette vil blive

håndteret i forbindelse med erhvervelse af ejendom og jord ved frivilligt opkøb eller

ekspropriation.

Udover afstandskravet skal testcenteret overholde vindmøllebekendtgørelsens støjregler, se

afsnit 5.5.2 (støj).

Der vil i forbindelse med projektet være aktiviteter inde i og op ad Natura 2000-område N65

Nissum Fjord, der risikerer at påvirke udpegningsgrundlaget. Der er derfor udarbejdet en

habitatkonsekvensvurdering af påvirkningen på Natura 2000-området (Kap 13). Projektet

forudsætter gennemførsel af kompenserende foranstaltninger, som vil bestå af en udvidelse af

Natura 2000-området på ca. 35 hektar og etablering af et nyt vådområde på ca. 12 hektar til

forbedring af yngle-, fouragerings- og rastemulighederne for svaner, gæs og svømmeænder

samt ynglende rørdrum og rørhøg (jf. afsnit 13.6 og rapport om vådområdet i bilag 5).

Side 39

I både anlægs- og driftsfasen vil der være behov for midlertidig sænkning af grundvandsspejlet

ved støbning af fundamenter til vindmøller og master. Det forudsættes, at oppumpede

mængder grundvand samt bortledning af grundvand følger gældende vilkår i eksisterende

tilladelse til sænkning af grundvandet (Lemvig Kommune, 2021).

5.2 Testcenteret

5.2.1 Standpladser og prototypevindmøller

Tilpasningen af testcenteret omfatter nedlæggelse af to af i alt syv standpladser, hvorved der

skabes større afstand mellem de resterende pladser. Ved en reduktion med to standpladser vil

testcenteret kunne rumme fem prototypevindmøller med større rotordiameter. Alle

standpladserne udvides. Det forudsættes, at standplads 1 (NS1) og standplads 7 (NS5)

fastholder deres nuværende placering (som fastsat i testcenterloven). Herimellem nedlægges

to standpladser og tre standpladser tilpasses og udvides til placeringerne NS2, NS3, NS4. Nye

placeringer fremgår af Figur 5.1.

Prototypemøllerne kan placeres flere steder inden for standpladserne. Udgangspunktet er, at

der er 475 meter mellem møllerne, men DTU og lejerne kan aftale en anden placering på

standpladsen, således at afstanden mellem møllerne kan variere. Dog altid en placering der er i

linje med den resterende møllerække i nord-sydgående retning. I forbindelse med

miljøvurderingen afsættes to principielle mølleplaceringer (en primær og en sekundær) på alle

pladser, og disse positioner bruges til at vurdere påvirkning af støj, skyggekast og

naturforhold ud fra en worst-case betragtning.

Side 40

Figur 5.1: Situationsplan over den eksisterende infrastruktur og de nye standpladser og vindmøller (NS1-5).

5.2.2 Målemaster

Vest for hver af prototypevindmøllerne opsættes en målemast til måling af vindforholdene.

Målemasterne kan både være bardunerede og fritstående. Højden af masterne svarer normalt

til navhøjden på prototypevindmøllerne og tilpasses normalt ved ændring eller udskiftning af

Side 41

prototypevindmøllerne. Målemasternes forventede maksimale højde, som svarer til den

forventede maksimale navhøjde på de opstillede vindmøller, vil være 165 meter.

Målemaster etableres med barduner, der fastgøres til i alt seks fundamenter omkring masten.

Fundamenterne er på ca. 3 m

hver og skal som udgangspunkt ikke udskiftes.

Målemastens afstand til prototypevindmøllen er afhængig af møllernes rotordiameter og

specificeres i henhold til IEC standarder for målinger på vindmøller. Målemasterne er normalt

opstillet med en afstand på ca. 2,5 gange rotordiameteren vest for prototypevindmøllen.

Afstanden kan variere, men ligger normalt imellem 2 og 4 gange rotordiameteren. Idet

vindmøllernes højde kan øges op til 275 meter, skal målemasterne derfor kunne placeres med

større afstand til vindmøllerne end i dag. Eksisterende målemaster vest for hver standplads kan

i dag etableres op til 400 meter vest for mølleplaceringen. Denne afstand øges til en placering

af målemast op til 550 meter vest for standpladserne. For den nordlige målemast vil der være

mulighed for at benytte to placeringer hhv. nord og syd for Ramme Å. Den planlagte placering

af målemaster fremgår af Figur 5.1.

5.2.3 Arbejdsarealer og adgangsveje

Adgang sker i dag fra Bøvlingvej eller fra Høvsørevej til standpladserne via grusveje mellem

standpladserne. Dertil kommer grusveje til driftsbygning og lysmaster.

Omkring standpladserne er der anlagt et arbejdsareal, som primært anvendes i forbindelse

med opstilling af prototypevindmøllerne, ændringer af møllernes komponenter og nedtagning

af møllerne.

Tilpasningen af testcenteret med større og højere prototypevindmøller medfører, at veje og

arbejdsarealerne skal udvides, så der er et tilstrækkeligt arbejdsareal til kraner, komponenter,

m.m. Endvidere vil der skulle etableres nye adgangsveje og arbejdsarealer til målemasterne,

som vil skulle opstilles på større afstand, se Figur 5.1. En del af arbejdsarealerne anlægges og

anvendes kun midlertidigt i forbindelse med tilpasningen af testcentret. Midlertidige arealer

uden for testcenteret leveres tilbage til lodsejerne i samme stand, som de er modtaget, når

anlægsarbejdet er færdigetableret.

Endelig kan der for hver enkelt særtransport af møller og/eller komponenter blive tale om at

udvide tilkørslen til testcenteret fra Bøvlingvej og Høvsørevej og lave udvidelse af

transportmulighederne for vejene til testcentret. Godkendelse og fastsættelse af vilkår for

særtransporter varetages af Vejdirektoratet.

5.2.4 Vindmøllefundamenter

Fundamenterne til hver enkelt prototypemølle etableres af lejeren af den pågældende

standplads, og det er ligeledes lejer, der skal fjerne disse igen ved lejemålets ophør,

medmindre andet er aftalt med DTU.

Idet fundamentet tilstræbes genbrugt for så mange prototypevindmøller som muligt,

dimensioneres dette ofte med en overkapacitet i forhold til den første prototypevindmølle, for

at imødekomme ændrede og øgede lastscenarier for de efterfølgende prototypevindmøller.

5.2.5 Lysmaster

Vindmøller med en totalhøjde på over 150 m skal af hensyn til sikkerheden for flytrafikken

markeres med hvidt blinkende lys, som kan ses på stor afstand. Testcenteret har i dag en

lysmarkering placeret i to lysmaster i hhv. den sydlige og nordlige ende af testcenteret.

Lysmarkeringen er placeret i to højder på masterne, med den øverste placeret i 165 meters

Side 42

højde. Lysmarkeringen består af hvidt højintensivt blinkende lys, og er placeret så lyset er

synligt 360 grader rundt i vandret plan.

Såfremt den nuværende lysmarkering fastholdes, vil de fremtidige 275 m høje vindmøller

overholde kravet i BL 3-11 Bestemmelser om luftfartsafmærkning af vindmøller om, at der

højest må være 120 m luftfartshindring, som er umarkeret. Der er derfor taget som

udgangspunkt for miljøvurderingen, at lysmarkeringen kan fastholdes som nuværende, og at

nuværende bardunerede lysmaster bibeholdes i nuværende position, med en højde på 165

meter. Lysmarkeringen skal som minimum placeres over prototypevindmøllernes navhøjde.

Vindmøllernes navhøjde må således ikke overstige lysmarkeringen.

Den uændrede afmærkning på to lysmaster skal godkendes af Trafikstyrelsen ved den

lovpligtige anmeldelse af luftfartshindringer i medfør af luftfartsloven.

5.2.6 Besøgscenter

Der er i tilknytning til testcenteret ved Høvsøre etableret formidlings- og udstillingsaktiviteter

for offentligheden ved et besøgscenter. Offentlighedens adgang er begrænset til

besøgscenteret, idet der ikke vil være offentlig adgang til selve testcenteret og driftsbygning.

Der er etableret parkeringsarealer i tilknytning til besøgscenteret. Tilpasningen af testcenteret

berører ikke besøgscenteret.

5.3 Nedlæggelse af boliger

Projektet indebærer, at den maksimale totalhøjde for prototypevindmøllerne ændres fra 200

meter op til 275 meter, men hvor totalhøjden på standplads 1 (NS1) kun vil kunne øges fra 250

meter til 275 meter, hvis boliger, der hindrer dette, kan erhverves ved frivillig aftale jf.

rammerne i den politiske aftale af 15. december 2022. Herved forventes det, at antallet af

boliger, der vil skulle nedlægges ved ekspropriation som følge af afstandskravet til

nabobeboelse på 4 gange vindmøllens totalhøjde, begrænses til to. Afstandskrav ved begge

scenarier og berørte boliger fremgår af Figur 5.2 og Tabel 5-1.

Side 43

Figur 5.2: Boliger der kan nedlægges ved ekspropriation og ved frivillig aftale inden for 1.100 meter omkr.

vindmøllerne.

Tabel 5-1: Maksimal totalhøjde og afstandskrav til nærmeste boliger

Standplads

Maksimal

totalhøjde

(m)

Afstandskrav (m)

4 gange

vindmøllens

totalhøjde

Boliger som skal

nedlægges (hjemmel til

ekspropriation) som

følge af afstandskrav

Yderligere

boliger som kan

nedlægges (kun

ved frivillig

aftale)

NS1

NS2

NS3

NS4

NS5

250

275

1000

1100

5.4 Aktiviteter i anlægsfasen

DTU etablerer nye og udvidede veje og arbejdsarealer til standpladserne med grusbelægning

samt nye veje til målemaster vest for standpladserne i forlængelse af eksisterende veje til

målemasterne. Der etableres nye adgangsveje og arbejdsarealer til målemasterne.

Side 44

Adgangsvejen på testcenteret forventes ligeledes udvidet i bredden. Den samlede anlægsfase

forventes at foregå over 12-15 måneder.

Anlægsfasen indebærer transport af materialer såsom stabilgrus, bundsikring, beton mv.

Anlægsarbejdet vil forårsage øget tung trafik og kørsel med entreprenørmaskiner, især på

selve testcenteret, og deraf følgende trafikstøj.

De anvendte typer og mængder af materialer og naturressourcer beskrives i kapitel 19

Ressourcer og affald.

5.4.1 Ændring af standpladser

Det forudsættes, at standplads 1 og standplads 7 fastholder deres nuværende placering (som

fastsat i testcenterloven), idet standplads 7 bliver til standplads 5. Det mellemliggende areal

omdannes fra fem til tre standpladser. Placeringer fremgår på Figur 5.1.

Nogle af de øvrige tekniske installationer såsom kabler, transformer på standene og

teknikskur(e) skal flyttes og ombygges, så de passer til nye standpladsplaceringer.

5.4.2 Placering af målemaster

Eksisterende målemaster vest for hver standplads kan for nuværende etableres op til 400

meter vest for mølleplaceringen. Med nye standpladser øges denne afstand mellem målemast

og mølle til op til 550 meter vest for standplads.

Eksisterende adgangsveje til målemaster forlænges i nødvendigt omfang ud til fremtidige

mastepositioner og der anlægges en kranplads ved hver målemast, jf. Figur 5.1. Adgangsvejen

til den nordligste målemast skal krydse Ramme Å, og vil blive placeret, så man undgår at krydse

Natura 2000-område N65 Nissum Fjord, jf. Figur 5.3. Krydsningen af Ramme Å er endnu ikke

detailplanlagt, men det forventes, at konstruktionen består af en ca. 8 meter bred overkørsel,

der etableres på et betonrør med en diameter, der sikrer vandføringen og passage af

organismer i åen.

Figur 5.3: Adgangsvejen til den nordligste målemast går over Ramme Å lige uden for

fuglebeskyttelsesområdets grænse.

Side 45

5.4.3 Sænkning af grundvandet

Etablering og støbning af nye fundamenter til vindmøller og målemaster kræver en midlertidig

sænkning af grundvandet, mens arbejdet pågår. Fjernelse af eksisterende fundamenter kræver

ligeledes en midlertidig grundvandssænkning. Ifølge den gældende tilladelse til

grundvandssænkning (Lemvig Kommune, 2021) må grundvandsspejlet sænkes til kote -7 DVR

ved sugespidser.

Det oppumpede vand kan nedsives på omkringliggende arealer under følgende

forudsætninger:

•

”vandet udledes over marker med afgrøder,

vandet fordeles jævnt, med henblik på en effektiv overrisling og iltning,

vandet, fra oppumpningssteder nærmere end 150 meter fra vandløb/grøfter, moser, enge

eller søer, nedsives mellem pumpested og naturområdet, dog sådan at udledningen af

vandet ikke sker nærmere end 50 meter fra naturområdet, medmindre det er sikret, at

vandets jern(II) indhold er under 0,2 mg/L” (Lemvig Kommune, 2021).

Det oppumpede og evt. rensede grundvand kan udledes til grøfter i området under følgende

forudsætninger:

•

”vandet

ikke indeholder mere end 0,2 mg jern(II),

der ikke sker skade på vandløbets brinker,

der opnås medbenytter aftale med de øvrige lodsejere og pumpelag i området,

der ikke er moser, enge eller søer nærmere end 150 meter fra pumpestedet.” (Lemvig

Kommune, 2021).

5.5 Aktiviteter i driftsfasen

5.5.1 Løbende udskiftning

I driftsfasen udlejes standpladserne til opstilling af prototypevindmøller, og lejerne etablerer

nye og større vindmøllefundamenter efter behov. Prototypevindmøllerne undergår løbende

forandringer med udskift af vinger m.m., og det vurderes, at møllerne i gennemsnit er opstillet

på testcenteret i to til tre år. I den periode kan der være udskiftet vinger en eller flere gange,

der kan være udskiftet andre hovedkomponenter såsom gearkasse, generatorer,

frekvenskonverter m.m. Aktiviteter med justering af møller og udskiftning af møllernes

enkeltdele i driftsfasen foregår hele året. Udskiftning af vindmølledele omfatter normalt 2-3

kraner i ca. en uge, hvilket forventes at ske et par gange om året pr. standplads.

Typisk vil en udskiftning af en prototypevindmølle ske hvert 2.-3. år, og udskiftningen tager to-

tre uger, hvor der er aktivitet i form af transport med lastbiler eller særtransporter af

mølledele og mobilkraner, drift af mobilkraner på standpladsen mv. Nedtagning af den

hidtidige prototypevindmølle sker normalt i samme periode, så standpladsen kan udnyttes

optimalt.

I forbindelse med udskiftning af prototypevindmøller og komponenter vil der være større og

mindre transporter, skønnet til i gennemsnit 1 til 2 store transporter per år og flere mindre

transporter per år til hver mølle. Lejerne har ansvaret for at bortskaffe komponenter m.m.

DTU flytter/udskifter målemasterne efter behov. Placering og størrelse af målemasterne

afhænger af og varierer med størrelsen af de prototypevindmøller, som opstilles. De vil ligesom

i den hidtidige drift jævnligt skulle ændres og flyttes. I driftsfasen vil der også ske et årligt

vedligehold af bardunerne til målemasterne. Miljøkonsekvensvurderingen omfatter den

Side 46

yderste mulige vestlige placering af målemasterne. Masternes forventede maksimale højde,

som svarer til den forventede maksimale navhøjde på de opstillede vindmøller, vil være 165

meter.

I forbindelse med udskiftning af vindmøllefundamenterne og evt. fundamenter til målemaster

vil der være behov for midlertidig grundvandssænkning. Oppumpning og udledning af

grundvandet foregår på samme måde som beskrevet ovenfor i afsnit 5.4.3.

Miljøkonsekvensrapporten omfatter miljøvurdering af de planlagte opstillinger af

prototypevindmøller og visualiseringer heraf. Idet prototypevindmøllerne på testcenteret

løbende vil blive udskiftet, vil testcenterets visuelle fremtoning tilsvarende være under

konstant forandring. Miljøvurderingen af testcenterets visuelle påvirkning skal derfor både

omfatte en fuld udnyttelse af rammerne med

fem ens prototypevindmøller med maksimale

dimensioner,

og den hyppigst forekommende uensartede opstilling, hvor der på testcenteret

står

fem forskellige prototypevindmøller med varierende dimensioner.

Øverst i Figur 5.4 vises

den maksimale udnyttelse af de fremtidige rammer med prototypevindmøllernes maksimale

dimensioner og synlighed ved 275 meter (maks. navhøjde), når møllerne opstilles på de fem

fremtidige standpladser. Dernæst vises testcenterets visuelle fremtoning med en typisk

uensartet opstilling med fem forskellige møller i varierende dimensioner. Der vil også kunne

forekomme manglende møller i møllerækken, når møllerne på testcenteret udskiftes, men

dette vil være i kortere perioder indtil en ny mølle opstilles. Eksempler herpå ses på de to

nederste billeder i Figur 5.4, der viser henholdsvis tre vindmøller med maksimale dimensioner

ved 275 meter og fire vindmøller med varierende dimensioner. Der er valgt en typisk

forekommende variation af møllestørrelser og -typer som udgangspunktet for

miljøvurderingen.

Side 47

Figur 5.4: Eksempler på udnyttelse af testcenterets standpladser ved test af forskellige vindmølletyper.

Side 48

5.5.2 Støj

Ved opstilling eller ændring af de enkelte prototypevindmøller skal DTU foretage en

anmeldelse til kommunen efter bekendtgørelse nr. 135 af 07/02/2019 om støj fra vindmøller.

Kommunen sikrer som myndighed, at støjgrænserne kan overholdes, under hensyntagen til det

samlede støjbidrag fra alle prototypevindmøller og øvrige eksisterende vindmøller i området.

Det er således en forudsætning, at en opstillet prototypevindmølle til enhver tid kan overholde

støjgrænserne. Hvis der opstilles flere prototypevindmøller, må den samlede støj fra alle

vindmøllerne inklusiv eventuelle eksisterende vindmøller heller ikke overskride

støjgrænserne.

Det betyder omvendt, at der i praksis inden for rammerne af den samlede tilladte støjgrænse

kan skabes rum til, at en enkelt prototypevindmølle i en periode kan støje mere uden at

overskride støjgrænserne, ved at en eller flere af de øvrige prototypevindmøller har en lavere

støjemission i den samme periode. Reduktionen af disse prototypevindmøllers støjbidrag skal

ved samme lejlighed medregnes i anmeldelsen til Lemvig Kommune og dokumenteres. I denne

forbindelse vil der også være krav om dokumentation af den udsendte støj fra de

støjreducerede prototypevindmøller til brug for beregning af den samlede støj.

Mellem testcenteret og Fjaltring, ca. 1-1,5 km mod nord, står fire eksisterende

produktionsvindmøller. I rapportens støjberegninger forudsættes det, at disse

produktionsmøller syd for Fjaltring er nedlagt, idet der er hjemmel hertil i det gældende

lovgrundlag for testcenteret, jf. testcenterloven §15, stk. 3

. Det vil afhænge af den faktiske

støjemission fra testcenteret, om og hvornår produktionsmøllerne konkret skal nedlægges.

Boliger som forudsættes nedlagt, er beskrevet i afsnit 5.3.

I kapitel 8 er prototypevindmøllernes forventede maksimale støjpåvirkning beregnet på

grundlag af den forventede kildestyrke og under forudsætning af nedlagte boliger og andre

vindmøller i området omkring testcenteret. Der er dog kun tale om en eksempelberegning, da

de enkelte prototypevindmøllers individuelle støjbidrag som nævnt kan variere indbyrdes med

utallige kombinationsmuligheder, forudsat at det samlede støjbidrag ikke overskrider

støjgrænserne. I fastsættelsen af kildestyrkeforudsætninger er taget højde for ønsket om at

begrænse antallet af boliger, som skal nedlægges i forbindelse tilpasningen af testcenteret jf.

afsnit 5.3 og der er derfor forudsat en lavere kildestyrke på standplads 1.

Overholdelse af støjgrænserne sikres af kommunen i sagsbehandlingen af de løbende,

anmeldte ændringer af prototypevindmøllerne. Ændringer af prototypevindmøllerne der

medfører en øget støjudsendelse skal således anmeldes af DTU, i det omfang ændringerne har

konsekvenser for det samlede støjbidrag fra testcenteret.

Ved anmeldelse i forbindelse med første opstilling af en ny prototypevindmølle baseres

angivelsen af møllens støjspecifikationer i udgangspunktet på beregninger. Når møllen har

stået på testcenteret et stykke tid, måles støjemissionen fra møllen for at fastlægge møllens

reelle kildestyrke for støj. Herefter genberegnes vindmøllernes støjpåvirkning hos

nabobeboelser til vindmøllerne.

Støjberegningen baseres på de enkelte vindmøllers støjbidrag, og den samlede støj fra alle

vindmøllerne beregnes kumulativt, hvorefter den resulterende støj fra vindmøller ved de

enkelte nabobeboelser kan fastlægges. Denne støjdokumentation danner grundlag for

kommunens myndighedsbehandling af opstilling af en ny mølletype eller ændring af en

eksisterende vindmølle på testcenteret, der medfører en øget støjpåvirkning. Kommunens

grundlag for myndighedsbehandlingen følger Miljøstyrelsens bekendtgørelse om støj fra

LBK nr. 1069 af den 21. august 2018 om testcentre for store vindmøller ved Høvsøre og Østerild.

Side 49

vindmøller, ligesom målinger og beregninger af støjen også følger Miljøstyrelsens

bekendtgørelse.

5.6 Energiproduktion

Prototypevindmøllernes forventede elproduktion afhænger dels af vindmøllernes effektkurve

(energiproduktion ved de forskellige vindhastigheder), den vindmæssige udnyttelsesgrad (hvor

ofte og hvor kraftigt det blæser), samt hvor ofte møllerne er sat i drift. Testcenterets primære

funktion og fokus er at afprøve og udvikle nye vindmølletyper. I driftsfasen vil møllerne derfor

ofte være standset for at udføre service, justeringer eller udskiftning af komponenter i

møllerne. Resten af tiden vil møllerne være i drift og producere strøm for at kunne måle og

overvåge prototypevindmøllernes effektivitet og holdbarhed samt for at vurdere behovet for

justeringer og yderligere udvikling.

Ifølge DTU’s

oplysninger har testcentrene i Østerild og Høvsøre erfaringsmæssigt en

kapacitetsfaktor på ca. 0,35 - dvs., at prototypevindmøllernes samlede produktion svarer til en

fuldlast udnyttelse af den installerede effekt ca. 35 % af tiden. Denne udnyttelsesfaktor

omfatter både de drifts- og vindmæssige forhold.

Testcentrets nuværende maksimale samlede kapacitet er på 50 MW, dog vil den samlede

maksimale effekt for de eksisterende testvindmøller være i størrelsesordenen 30-40 MW.

Denne effekt kan omregnes til en årlig elproduktion, der er op til 150.000 MWh.

De planlagte nye fem testvindmøller, som alle har større navhøjde og væsentlig større

rotordiameter end de eksisterende testvindmøller, vurderes at medføre en 50 % stigning i

potentialet for den årlige elproduktion på testcentret. En 50 % stigning i elproduktionen svarer

til en elproduktion op til 230.000 MWh i fremtiden.

5.7 Risiko

5.7.1 Daglig driftsledelse og arbejdsmiljø

Ud over arbejdsmiljølovens krav om sikkerhed og indretning af arbejdspladser, er

virksomheder og ansatte i vindmølleindustrien omfattet af en række standarder for

sikkerhedstræning og sikkerhedsprocedurer, som gælder i både anlægs- og drifts- og

demonteringsfaserne. Branchestandarderne administreres af det globale sekretariat Global

Wind Organisation, som har base i Danmark. Vindmøllerne på testcenteret har en

prototypegodkendelse, som er en sikkerhedsgodkendelse. Overvågningen og

opmærksomheden ved afprøvning af nye modeller af prototypevindmøller er større end ved

almindelige, kommercielle vindmøller i drift, da der ofte anvendes særlige målesystemer for

disse. Derfor vurderes risikoen for havari ikke at være væsentlig større på testcenteret end i

andre vindmølleparker. I kontrakterne med lejerne af standpladserne er der krav til, at

vindmøllerne skal have en dansk sikkerhedsgodkendelse. Ved opstilling af vindmøllerne og ved

udskiftning af komponenter, samt ved almindelig service, sikres området med afspærring i en

passende sikkerhedsafstand fra møllerne. Dette gælder for eksempel, når der udføres

overløbstest på møllerne, hvilket typisk sker 1-2 gange i løbet af en mølles testperiode på

testcenteret. Under normal drift foregår transport og løft af store og tunge dele til

prototypevindmøller på området. Alle med ærinde på afspærrede områder skal kende til

sikkerhedsreglerne og være uddannet til at håndtere de risici, der er forbundet med arbejdet

på stedet. Dette gælder også elektricitet og især stærkstrømsinstallationer i forbindelse med

møller og transformerstation. Ved ulykker, brand og havari er der sikkerhedsmæssige

procedurer for håndtering af hændelsen, herunder afspærring af områder for publikum,

førstehjælp ved personskade, og tilkaldelse af politi, ambulance og brandvæsen, mv.

Side 50

5.7.2 Offentlig adgang og trafik

Der er ikke offentlig adgang til selve testcenteret. Godkendelse og fastsættelse af vilkår for

særtransporter varetages af Vejdirektoratet. Specialtransport af vindmøllekomponenter og

øvrige materialeleverancer til og fra anlægsområdet foregår ad ruter, som bygherren aftaler

med vejmyndighederne, samt efter behov ved midlertidig afspærring af ruten og eventuelt

med politieskorte. Publikums adgang er begrænset til besøgscenterets arealer.

5.7.3 Lufttrafik

Af hensyn til lufttrafiksikkerheden er testcenterets vindmøller afmærket ved markeringslys

placeret på lysmaster i op til 165 meters højde, se afsnit 5.2.5.

5.7.4 Havari

Det er et krav, at prototypevindmøller er projektgodkendte iht. Energistyrelsens certificerings-

og godkendelsesordning, inden de opstilles. Typegodkendelsen skal bl.a. sikre

overensstemmelse med gældende krav til sikkerhedssystemer, mekanisk og strukturel

sikkerhed, personsikkerhed og elektrisk sikkerhed. Dertil kommer en øget elektronisk

overvågning og regelmæssig service, som gør det muligt at opdage uregelmæssigheder i

driften i tide, og f.eks. foretage sikkerhedsstop, afspærring for publikum, mv.

Derved er sikkerheden identisk med alle andre vindmøller i Danmark. Dog er det

prototypevindmøller, der undergår afprøvninger, hvorfor der normalt vil være større

sikkerhedsmæssig overvågning af prototypevindmøllerne end vindmøller med en

typegodkendelse, som stilles op i Danmark efter gældende regler. Se afsnit 5.7.1 om daglig

driftsledelse og arbejdsmiljø.

5.7.5 Isafkast

Om vinteren kan der under særlige vejrforhold dannes isslag på møllevingerne, både under

drift og stilstand. Ved risiko for isafkast vil området blive afspærret for publikum og personale,

og der vurderes på denne baggrund ikke at være risiko for, at mennesker vil blive ramt af

isafkast.

5.7.6 Lynnedslag

På grund af deres højde er vindmøller jævnligt udsat for lynnedslag. Vindmøller har

lynbeskyttelse, der er koblet til testcenterets jordingsanlæg. Meteorologi- og

lysafmærkningsmasterne har også lynbeskyttelse, der er koblet til testcenterets fælles

jordingsanlæg.

Side 51

6 Alternativer

6.1 Alternativer

Formålet med tilpasningen af Høvsøre Testcenter for vindmøller er at imødekomme det

aktuelle behov for flere pladser til test af højere og større vindmøller i Danmark de næste 5-10

år. Der vurderes at være et behov for hurtig justering af den nationale testkapacitet, som et

strategisk vigtigt led i at understøtte den fortsatte teknologiudvikling, der i hastighed og

omfang i stigende grad er konkurrencepræget. Der forventes således stigende investeringer i

vindteknologi og øget vindmølleudbygning globalt set. Teknologiudviklingen skal understøtte

muligheden for at effektivisere vindmøllerne, og skal dermed understøtte mulighederne for at

realisere den ønskede udbygning med vedvarende energi, som også skal sikre, at Danmark når

i mål med de nationale klimamålsætninger. Samtidig bidrager videreudviklingen af gode

testfaciliteter med nærhed til fabrikanternes udviklingsafdelinger til at fastholde

arbejdspladser i vindbranchen i Danmark, som er hovedsageligt er lokale arbejdspladser i

områder uden for hovedstadsområdet.

Med en tilpasning af det eksisterende Høvsøre Testcenter til fem testpladser til møller på op til

275 meter, udnyttes den eksisterende infrastruktur til at sikre, at der de næste 5-10 år findes

egnede testpladser, der kan imødekomme branchens aktuelle behov for test af højere og

større vindmøller. Dette uddybes nedenfor, og der redegøres for, hvorfor der ikke vurderes at

være alternativer, der løser formålet.

Formålet med at teste prototyper af vindmøller er at udvikle mere sikre og effektive

vindmøller, der kan imødekomme fremtidens behov og medvirke til at billiggøre den

nødvendige grønne omstilling. Dette skal ses i lyset af de ambitiøse klimamålsætninger i mange

lande frem mod 2025 og 2030, herunder Danmark, og nu også den aktuelle energi- og

forsyningskrise, der fremmer ønsket om gøre sig hurtigt fri af fossile brændsler. I Danmark er

udbygning af vedvarende energikilder såvel på havet som på land i form af solceller og

landvindmøller, et afgørende element, der kan levere billig, grøn energi hurtigt i årene

fremover. Test af prototypevindmøller er en vigtig del af fødekæden i denne udbygning, og det

er af afgørende betydning for vindmøllebranchen, at der er tilstrækkelig rummelighed på de

testpladser, der findes i Danmark. Energistyrelsen har i

Analyse af rammevilkår for

forsøgsmøller,

der blev offentliggjort den 6. oktober 2021 (Energistyrelsen, 2021), kortlagt

vindmøllebranchens nuværende og kommende testbehov og vurderet, at behovet ikke

modsvares af et tilstrækkeligt udbud af testfaciliteter i Danmark, idet der i dag ikke kan testes

vindmøller af den højde og størrelse, der i stigende grad er behov for.

Der peges i Energistyrelsens analyse på, at der vil være behov for samlet set 20 testpladser til

test af højere og større prototyper på testcentre i Danmark. På de to nationale testcentre i

Høvsøre og Østerild findes i dag i alt 16 pladser. På Høvsøre testes på nuværende tidspunkt

fortrinsvis landvindmøller og på Østerild fortrinsvis havvindmøller. På Østerild er

højdebegrænsningen 250 m på to testpladser og 330 meter på de øvrige syv testpladser. Den

højeste mølle, der i dag testes på centret er 280 meter. På Høvsøre har de syv testpladser en

højdebegrænsning på 200 meter. De eksisterende rammer på Høvsøre Testcenter vurderes

derfor ikke at give mulighed for at teste næste generation af højere og større vindmøller. En

tilpasning af Høvsøre Testcenter til færre pladser, der muliggør test af højere vindmøller, vil

kunne afbøde udfordringerne på kort sigt og fremtidssikre testmulighederne på Høvsøre de

næste 5 til 10 år. En tilpasning af Høvsøre vil hermed løse nogle af de beskrevne udfordringer

med nuværende og kommende testbehov, men det vil ikke kunne honorere alle de krav, der er

til fremtidens testfaciliteter, og tilpasingen vil også medføre en reduktion i det samlede antal

testpladser. Der vil derfor skulle findes yderligere, nye pladser på andre placeringer i Danmark

til test af flere og højere møller til brug på land og til havs på længere sigt.

Side 52

Det øgede behov for samlet set 20 testpladser for højere og større prototypevindmøller i

Danmark medfører, at eventuelle yderligere mulige placeringer af testfaciliteter p.t.

undersøges. Der screenes pt. for placeringsmuligheder til et eventuelt tredje nationalt

testcenter med 6-8 testpladser, som skal kunne imødekomme det langsigtede behov for test af

vindmøller på op til 450 meters højde, som særligt er relevant for havvindmøller. Der vil fortsat

være behov for at teste prototypemøller, der er lavere med henblik på opstilling på land.

Screeningen er ikke tilendebragt, men såfremt et tredje testcenter skal søges realiseret på en

udvalgt placering i Danmark, så forudsætter det omfattende planlægning og

miljøundersøgelser, da det må forventes at ville indebære miljøpåvirkninger og medføre behov

for nedlæggelse af boliger et andet sted i Danmark. Hvis det senere besluttes at etablere et

tredje testcenter, vil det bidrage til at sikre et mere langsigtet behov, men er ikke en løsning på

det aktuelle behov de næste 5-10 år.

De nationale testcentres testfaciliteter og forholdene ved testcentret er særegne og kan ikke

sammenlignes med forhold uden for de eksisterende testcentre. Det skyldes bl.a.

adgangsforholdene, de veldefinerede vindregimer, måleudstyr og øvrige forhold og faciliteter

omkring centrene, som gør de nationale testcentre egnet til at gennemføre test af prototyper.

Dermed findes der ikke pt. alternativer, der vil kunne løse formålet med tilpasningen af

Høvsøre Testcenter og sikre det nationale behov for flere pladser til test af højere og større

vindmøller i Danmark.

Placeringen af det eksisterende testcenter ved Høvsøre og testcentret ved Østerild er

oprindeligt valgt, fordi de ligger i områder med de rette vind- og terrænforhold,

adgangsmuligheder mv. Der blev samtidig ved placeringen taget hensyn til, at færrest mulige

beboelsesejendomme skulle påvirkes negativt af støj og andre gener fra testmøllerne eller

nedlægges som følge af afstandskrav til boliger. Lokalisering af testcentrene er endvidere sket

med nødvendig hensyntagen til (internationale) naturbeskyttelsesinteresser, som der er

mange af i det område, der ud fra vindtekniske grunde er relevant.

De eksisterende testcentre ved Høvsøre og Østerild er i 2018 i forbindelse med den seneste

udvidelse af de nationale testfaciliteter for store prototypevindmøller endvidere vurderet at

være de bedst egnede lokaliteter til etablering af nye standpladser til store

prototypevindmøller, fordi der herved skabes nødvendig synergi med de eksisterende

forsknings- og testfaciliteter, og den eksisterende infrastruktur kan udnyttes. Denne udvidelse

med yderligere to standpladser på Høvsøre og to standpladser på Østerild er dog blevet

overhalet af udviklingen, som ifølge branchen er gået meget hurtigt. Det var ikke muligt i 2018

at forudse dette behov for væsentligt højere vindmøller, som branchen nu forventer.

Hastigheden i udviklingen af større og dermed højere vindmøller har været hurtigere end hvad

der var forventningen i 2016-2018, hvor planlægningen for udvidelserne pågik.

Høvsøre Testcenter blev i 2018 udvidet med to pladser mod syd, hvoraf den sydligste er

placeret i Natura 2000-området Nissum Fjord. Til placeringen inden for Natura 2000 blev

gennemført en fravigelsessag iht. habitatdirektivet artikel 6, stk. 4. En udvidelse af Høvsøre

Testcenter mod nord blev i den forbindelse undersøgt og fravalgt primært på grund af andre

naturbeskyttelseshensyn (en potentiel risiko for at påvirke beskyttede naturtyper og levesteder

for den strengt beskyttede dyreart birkemus, der er omfattet af habitatdirektivets bilag IV)

samt afstand til boliger (Erhvervsstyrelsen, 2017). Placeringen af den nordlige mølle ville

indebære større støjpåvirkning af beboelse, og det vil udløse flere ekspropriationer end ved

lokalisering af begge testmøller syd for de eksisterende med den ene inden for Natura 2000-

området. Det blev her vurderet at være et afgørende element i forhold til at understøtte den

samfundsmæssige legitimitet ved anlægget at undgå øget støjpåvirkning og nedlæggelse af

boliger i de lokalområder, hvor testcentret udvides. Ud fra dette fortsatte hensyn er det

vurderingen, at en tilpasning af testcenteret, hvor standpladserne til prototypevindmøllerne

placeres længere nordpå for i højere grad beskytte Natura 2000-lokaliteten, ikke er en

alternativ løsning, fordi den vil påvirke et større antal beboelsesejendomme og lokalsamfund

Side 53

nord for testcentret. En placering længere mod syd er ikke en løsning, da man dermed kommer

tættere på beskyttet habitatnatur og levesteder for udpegningsarterne.

Ved den samtidige udvidelse af det nationale testcenter ved Østerild i 2018 fra syv til ni pladser

blev det vurderet, at der kun var kapacitet til udvidelse med to møller i Østerild, hvis hensynet

til at undgå væsentlig støjpåvirkning og nedlæggelse af et større antal beboelsesejendomme

skulle varetages jf. ovenfor. Der blev sat en restriktion på standplads 1 og 9, hvor der kun kan

testes møller på 250 meter mod 330 meter på de øvrige syv pladser. Denne kapacitet er

dermed udnyttet som led i den samlede udbygning af testkapaciteten i 2018.

Samlet set vurderes geografiske forskydninger i nord- eller sydgående retning på Høvsøre

Testcenter, placering på Østerild Testcenter eller på et eventuelt tredje testcenter således ikke

som en alternativ løsning til tilpasningen af testcenteret inden for den eksisterende

udstrækning. Ved tilpasningen af testcentret til fem testpladser til møller på op til 275 meter

udnyttes den eksisterende infrastruktur til at imødekomme behovet for flere pladser til test af

højere og større vindmøller de næste 5-10 år i Danmark.

6.2 Referencescenariet

Referencescenariet vil indebære fortsat drift af testcenteret, men med uændrede rammer for

det fysiske anlæg. Dette vil medføre, at testcenteret ikke vil være i stand til at imødekomme

den forventede efterspørgsel på testfaciliteter for prototypevindmøller, med en deraf følgende

dalende efterspørgsel på testcenterets faciliteter, og at der derfor kan forventes at blive

opstillet og afprøvet færre prototypevindmøller på testcenteret. Som følge af en forventet

dalende aktivitet på testcenteret vil påvirkningen af omgivelserne i referencescenariet således

være uændrede eller mindskede. Derudover vil referencescenariet medføre et øget behov for

at finde andre mulige placeringer af et testcenter og dermed bl.a. miljøpåvirkninger og behov

for at nedlægge flere boliger et andet sted i Danmark.

Side 54

7 Afgrænsning

Plan- og Landdistriktsstyrelsen har udarbejdet en afgrænsningsudtalelse for

miljøkonsekvensrapporten (bilag 1), med inddragelse af høringssvar fra offentligheden og

berørte myndigheder.

Miljøkonsekvensrapporten skal omfatte følgende miljøemner jf. Bilag 1:

•

Befolkningen og menneskers sundhed,

herunder støj, skyggekast, lys, trafik og transport, risiko, samt friluftsliv og

rekreativ værdi.

Biodiversiteten,

herunder § 3-natur, bilag IV-arter og rødlistede arter, Natura 2000 områder

(terrestrisk og marin), herunder påvirkninger fra støj, vibrationer og havari.

Jord, vand, luft og klima,

herunder jordbund og jordforurening, overfladevand og grundvand,

luftforurening, energiproduktion og klima.

Materielle goder, kulturarv og landskab

herunder infrastruktur og bebyggelse, ressourcer, affald, landskab, samt

kulturarv og arkæologi.

•

To af ovenstående miljøemner, risiko og energiproduktion, er dog kun uddybet i selve

projektbeskrivelsen i overensstemmelse med afgrænsningsudtalelsen, idet den forventede

miljømæssige påvirkning er vurderet til ikke at være væsentlig.

Den nærmere afgrænsning for de øvrige miljøemner er uddybet i de respektive miljøkapitler.

7.1 Fravalgte miljøemner

Bl.a. på baggrund af oplysninger fra bygherre (DTU) er det, jf. afgrænsningsudtalelsen,

vurderet, at følgende miljøemner ikke skal vurderes:

7.1.1 Menneskers sundhed, vibrationer

Plan- og Landdistriktsstyrelsen udtaler:

Funderingsforholdene i området er velkendte og det har ikke været nødvendigt

at udføre pælefundering af de nuværende fundamenter på testcenteret. På

dette grundlag forventes det ikke at blive nødvendigt med pælefundering i

dette projekt.

Hvis det alligevel skulle blive nødvendigt at pælefundere, vil der blive foretaget

en konkret vurdering af, hvordan funderingen kan udføres med størst muligt

hensyntagen til naboer. På grund af afstanden til de nærmeste naboer kan det

forhånd udelukkes, at eventuelle vibrationer vil give anledning til væsentlige

gener for de nærmeste naboer.

En vurdering af påvirkninger fra vibrationer vil derfor ikke indgå i

miljøkonsekvensvurderingen.

7.1.2 Menneskers sundhed, luft og lugt

Plan- og Landdistriktsstyrelsen udtaler:

Der opstår ikke lugtgener i forbindelse med projektet. Dette gælder både under

etablering, drift og nedtagning af vindmøllerne. Emnet vil derfor ikke blive

vurderet i miljøkonsekvensrapporten.

Side 55

7.1.3 Marin (Natura 2000)

Plan- og Landdistriktsstyrelsen udtaler:

De marine naturtyper og arter på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-

området N65 omfatter Lagune (1150), Havlampret (1095), Flodlampret (1099)

Laks (1106) og Stavsild (1103).

Tilpasningen af testcenteret har ingen direkte eller indirekte påvirkning af

marine naturtyper eller arter på udpegningsgrundlaget.

I projektet vil der være behov for midlertidig sænkning af grundvandsspejlet

ved støbning af fundamenter til vindmøller og master i både anlægs- og

driftsfasen.

I den gældende tilladelse til grundvandssænkning er der stillet en række vilkår,

der gør det muligt at udlede grundvandet til bl.a. grøfter og vandløb. Ved

efterlevelse af disse vilkår vurderes det i tilladelsen, at hverken recipienter eller

Natura 2000-området påvirkes.

Ved tilpasningen af testcentret forudsættes det, at grundvandssænkningen

følger gældende vilkår og angivne mængder i tilladelsen til

grundvandssænkning. Der vil derfor ikke ske en påvirkning af recipienter eller

marine Natura 2000-forhold.

En vurdering af marine naturtyper og arter på udpegningsgrundlaget for

Natura 2000-området vil derfor ikke indgå i konsekvensvurderingen.

7.1.4 Råstoffer / råstofindvinding

Plan- og Landdistriktsstyrelsen udtaler:

Placeringen, tilpasningen og driften af testcenteret påvirker ikke

råstofindvindingsområder.

Oplysninger om råstofinteresser er indhentet fra regionens gældende

råstofplan og fra Miljøportalen. Heraf fremgår det, at projektområdet ikke

berører arealer med aktiv indvinding af råstoffer eller interesseområder, der

potentielt kan anvendes til indvinding af råstoffer. Dermed vil projektet hverken

hindre igangværende eller potentielle råstofindvindinger. Emnet behandles

derfor ikke i miljøkonsekvensrapporten.

7.1.5 Emissioner fra transport

Plan- og Landdistriktsstyrelsen udtaler:

Transport til og fra projektområdet og anlægsarbejder vil afgive emissioner.

Der vil dog være tale ubetydelige emissioner i anlægsfasen og transporten i

driftsfasen er sammenlignelig med den eksisterende transport.

Da transportmønsteret er sammenligneligt med nuværende forhold, kan en

væsentlig påvirkning udelukkes og emissioner fra transport vil derfor ikke indgå

i vurderingen.

Side 56

7.1.6 Materielle goder

Plan- og Landdistriktsstyrelsen udtaler:

Projektets geografiske udbredelse adskiller sig ikke væsentligt fra i dag. Der

inddrages derved ikke væsentligt mere landbrugsjord, infrastrukturen ændres

ikke væsentligt og testcenteret består af de samme materielle komponenter og

driftes som i dag. Det vurderes derfor, at væsentlige påvirkninger af materielle

goder kan udelukkes og afsnittet vil ikke indgå i miljøkonsekvensrapporten.

Side 57

8 Støj

I dette afsnit redegøres der for støjpåvirkningen af naboer og støjfølsomme arealer.

Vindmøller udsender en karakteristisk støj. Støjen kommer hovedsageligt fra vingernes

bevægelse igennem luften. Den giver en susende lyd, som varierer i takt med vingernes

rotation, idet de passerer tårnet, og luften trykkes sammen mellem tårnet og vingen. I forhold

til vindmøllernes størrelse, installerede effekt og gældende afstandskrav, udsender moderne

vindmøller mindre støj i forhold til den producerede energi end de tidlige vindmøller fra

1970’erne og

1980’erne, selvom de er væsentlig større. Det er især den mekaniske støj fra

vindmøllernes gear og generator, der er dæmpet. I moderne vindmøller er maskinhuset

lydisoleret, og generator og gear er monteret, så støjen dæmpes mest muligt, og vingernes

udformning er udviklet, så støjen er begrænset (Miljøstyrelsen, 2022).

Ifølge bekendtgørelse nr. 135 af 7. februar 2019 om støj fra vindmøller må støjbelastningen fra

vindmøller ikke overstige 44 dB(A) ved en vindhastighed på 8 m/s og 42 dB(A) ved en

vindhastighed på 6 m/s ved udendørs opholdsarealer højst 15 m fra nabobeboelse i det åbne

land. Dertil gælder ifølge bekendtgørelsen en støjgrænse for lavfrekvent støj indendørs i alle

boliger.

8.1 Afgrænsning

I henhold til § 20 stk. 4, pkt. 1, samt bilag 7, pkt. 4 i miljøvurderingsloven

skal

miljøkonsekvensrapporten ”på

en passende måde påvise, beskrive og vurdere projektets

væsentlige direkte og indirekte virkninger på følgende faktorer”,

herunder navnlig

”Befolkningen

og menneskers sundhed”.

I henhold til stk. 3 i samme paragraf skal miljøkonsekvensrapporten desuden lægge en

udtalelse fra VVM-myndigheden (Plan- og Landdistriktsstyrelsen) til grund.

Udgangspunktet for en miljøvurdering af støj, er ifølge Plan- og Landdistriktsstyrelsen følgende:

”Vindmøller

udsender en karakteristisk susende støj. Støjen kommer hovedsageligt

fra vingernes bevægelse igennem luften.

I miljøkonsekvensvurderingen vil der blive foretaget støjberegninger af vindmøllerne i

programmet WindPro.

Påvirkningen af omgivelserne omkring testcenteret vil blive vurderet ud fra

støjgrænserne for støjfølsomme områder og beboelse i det åbne land jf.

bekendtgørelse om støj fra vindmøller (BEK 135 af 7. februar 2019).

Støjberegninger foretages efter reglerne i bekendtgørelsen, henholdsvis som

orienterende støjkort og som præcise punktberegninger. Vindmøllernes beregnede

maksimale kildestøjtal er ekstrapoleret i de respektive frekvensbånd på grundlag af

erfaringstal fra de eksisterende prototypevindmøller. De omkringliggende

eksisterende vindmøllers støjbidrag inkluderes ift. kumulative effekter, hvis

støjbidraget fra de planlagte vindmøller er mindre end 15 dB svagere end

støjbidraget fra de eksisterende vindmøller ved en bolig eller overalt i et støjfølsomt

område. De omkringliggende eksisterende vindmøllers støjbidrag inkluderes også ift.

kumulative effekter, hvis støjbidraget fra de eksisterende vindmøller er mindre end

15 dB svagere end støjbidraget fra de planlagte vindmøller. Beregningspunkter for

støjen placeres ved støjfølsomme boliger og arealer efter reglerne i BEK 135 af 7.

LBK nr. 1976 af 27/10/2021

Side 58

februar 2019, dvs. på boligens facade for lavfrekvent støj og højst 15 m. fra facaden i

retning mod vindmøllerne for normal støj.”

8.2 Metode

8.2.1 Støjgrænser og støjpåvirkning

Støjbelastningen fra vindmøller er reguleret af bekendtgørelse om støj for vindmøller

. Ved

fastlæggelse af støjgrænser gradueres beskyttelsen efter et områdes støjfølsomhed, og for

vindmøller gælder der forskellige støjgrænser for almindelig støj udendørs ved hhv. beboelse i

det åbne land og i områder til støjfølsom arealanvendelse. Dertil gælder ifølge

bekendtgørelsen en støjgrænse for lavfrekvent støj indendørs i alle boliger. Støjgrænserne er

fastsat for en driftssituation, hvor moderne vindmøller er tæt på deres maksimale ydelse.

Ifølge bekendtgørelsen om støj fra vindmøller må støjbelastningen fra vindmøller ikke

overstige 44 dB(A) ved en vindhastighed på 8 m/s og 42 dB(A) ved en vindhastighed på 6 m/s

ved udendørs opholdsarealer højst 15 m fra nabobeboelse i det åbne land.

I områder til støjfølsom arealanvendelse (bolig-, institutions-, sommerhus- eller

kolonihaveformål), herunder landzone lokalplanlagt til boligformål, må støjbelastningen fra

vindmøller ikke overstige 39 dB(A) ved en vindhastighed på 8 m/s og 37 dB(A) ved en

vindhastighed på 6 m/s.

Den samlede lavfrekvente støj fra vindmøller må indendørs i beboelse i det åbne land eller

indendørs i områder til støjfølsom arealanvendelse ikke overstige 20 dB ved en vindhastighed

på 8 m/s og 6 m/s, jf. §4 i bekendtgørelse om støj fra vindmøller. Støjgrænsen for lavfrekvent

støj er altså den samme uanset typen af bolig. Ved fastlæggelse af det indendørs støjniveau

tages der dog hensyn til, at bygninger i sommerhusområder har en dårligere lydisolation end

andre boliger.

Baggrunden for, at grænserne for støjgener for boliger mv. er forskellige i det åbne land og i

støjfølsomme områder er, at støjgrænserne i det åbne land er fastlagt ud fra et hensyn til, at

landbrug, erhverv og virksomheder, der er naturlige at placere i det åbne land, gør det

nødvendigt i et vist omfang at acceptere et støjniveau, der kan påføre omkringboende

støjulemper. Generelt er de vejledende støjgrænser for forskellige aktiviteter og anlæg derfor

lempet ved støjfølsomme punkter i det åbne land sammenlignet med støjfølsomme punkter i

f.eks. boligområder (5-10 dB højere). Typen af virksomheder og tekniske anlæg, der kan

placeres i det åbne land, reguleres i henhold til planloven i den kommunale planlægning

og/eller med landzonetilladelser

. Det gælder også for vindmøller på land, der som oftest

opstilles i landzone. For vindmøller er støjgrænsen lempet 5 dB for enkeltboliger i det åbne

land sammenlignet med områder til støjfølsom arealanvendelse, som omfatter boligområder

mv. Ved enkeltboliger i det åbne land gælder de almindelige støjgrænser udendørs i en afstand

på op til 15 m fra beboelsesejendommen. I et område for støjfølsom arealanvendelse gælder

støjgrænserne overalt i området ( (Miljøministeriet, 2014) og (Miljøstyrelsen, 1984)).

Støjgrænsen for lavfrekvent støj gælder indendørs.

Det er en forudsætning, at en vindmølle eller en vindmøllepark opstilles på så stor afstand, at

støjgrænserne kan overholdes, eller at boliger, for hvilke støjkravene ikke kan overholdes,

nedlægges. Hvis der opstilles flere vindmøller, må den samlede støjbelastning fra alle

vindmøllerne, inklusiv eventuelle eksisterende vindmøller, heller ikke overskride

Bekendtgørelse nr. 135 af 07/02/2019 om støj fra vindmøller

Lovbekendtgørelse nr. 1157 af 01/07/2020 om planlægning

Side 59

støjgrænserne. Vindmøllerne skal kunne overholde støjkravene efter opstilling, og kommunen

skal som myndighed til enhver tid sikre, at det er overholdt.

Støjgrænserne for vindmøller er fastsat for en driftssituation ved de vindhastigheder, hhv. 6 og

8 m/s (målt i 10 m’s højde), hvor

moderne vindmøller er tæt på deres maksimale ydelse. En

moderne vindmølles støjbidrag øges jævnt med stigende vindhastighed typisk indtil ca. 7-8 m/s

(målt i 10 m’s højde),

hvorefter vindmøllernes støjbidrag ikke øges væsentligt ved højere

vindhastighed. Det skyldes, at vindmøllen ved denne vindhastighed er tæt på sin maksimale

ydeevne og den største omdrejningshastighed. Således stiger vindmøllens produktion,

omdrejningshastighed og støjbidrag ved vindhastigheder på over 8 m/s ikke væsentligt, men til

gengæld øges baggrundsstøjen fra vinden, så vindmøllen høres mindre tydeligt.

Baggrundsstøjen afhænger i høj grad af vegetationen, der i sagens natur kan variere meget i

omgivelserne, og den kan også variere med vindretningen. Ved vindhastigheder omkring 8 m/s

vil der ofte forekomme noget større variation af baggrundsstøjens niveau end ved lavere

vindhastigheder.

Baggrundsstøjen fra vinden er lavere ved lavere vindhastigheder, og støjgrænsen ved 6 m/s er

derfor indført for at sikre mod generende vindmøllestøj også ved svagere vind, hvor

baggrundsstøjen ikke i samme grad kan kamuflere vindmøllestøjen og derved reducere

støjgenen.

8.2.2 Anvendt metode

Prototypevindmøllernes forventede maksimale støjpåvirkning er beregnet på grundlag af den

forventede kildestyrke og under forudsætning af nedlagte boliger og andre vindmøller i

området omkring testcenteret, se nærmere afsnit 8.2.2.1. og 8.3.1. Der er dog kun tale om en

eksempelberegning, da de enkelte prototypevindmøllers individuelle støjbidrag kan variere

indbyrdes med utallige kombinationsmuligheder, forudsat at det samlede støjbidrag ikke

overskrider støjgrænserne. I fastsættelsen af kildestyrkeforudsætninger er taget højde for

ønsket om at begrænse antallet af boliger, som skal nedlægges i forbindelse tilpasningen af

testcenteret jf. afsnit 5.3 og der er derfor forudsat en lavere kildestyrke på standplads 1.

For beregning af støjbelastningen ved naboer til vindmøllerne anvendes programmet

WindPRO, der er udviklet af ingeniørvirksomheden Energi- og Miljø Data i Aalborg, og som

opfylder kravene i bekendtgørelsen om støj fra vindmøller. Der tages udgangspunkt i

støjbelastningen ved udendørs opholdsarealer foran den pågældende ejendoms

beboelsesbygning med en afstand af op til 15 m fra beboelsesbygningen i retning mod

nærmeste vindmølle. For lokalplanlagte støjfølsomme områder tages der udgangspunkt i

støjbelastningen i hele området, ved at udvælge det mest påvirkede punkt som en værst

tænkelig situation.

Data vedrørende de planlagte prototypevindmøllers kildestøj mv. er fastlagt af DTU i

samarbejde med Energi- og Miljø Data (EMD) og med input fra vindmølleindustrien. EMD har

desuden leveret støjdata for de eksisterende vindmøller i området.

Støjberegningerne er udført efter retningslinjerne i bekendtgørelsen om støj fra vindmøller.

Programmet WindPRO anvender alene kildestyrken og afstand til omgivelserne som variable

parametre i beregningen. Programmet tager således i beregningen ikke højde for den

skærmende effekt, som evt. skovbevoksning, terræn eller store bygninger beliggende mellem

vindmøllerne og de pågældende ejendomme måtte have på den reelle støjpåvirkning.

Støjberegningerne er udført for at fastslå den maksimale støjpåvirkning for tilpasningen af

testcentret til fem prototypevindmøller frem for de eksisterende syv prototypevindmøller.

Projektet indebærer, at den maksimale totalhøjde for prototypevindmøllerne ændres fra 200

meter op til 275 meter, men hvor totalhøjden på standplads 1 kun vil kunne øges fra 250

Side 60

meter til 275 meter, hvis boliger, der hindrer dette, kan erhverves ved frivillig aftale jf. afsnit

5.3. I støjberegningerne er der taget udgangspunkt i, at totalhøjden på standplads 1 er 250 m,

mens den på standplads 2-5 er 275 meter, da dette scenarie vil medføre et marginalt højere

støjniveau i omgivelserne sammenlignet med et tilfælde, hvor alle fem prototypevindmøller er

275 m i totalhøjde (pga. kortere afstand fra vindmøllens nav til naboboliger).

Det er forudsat, at prototypemøllerne kan placeres flere steder inden for standpladserne, hvor

udgangspunktet er, at der er 475 meter mellem møllerne. DTU og lejerne kan dog aftale en

anden placering på standpladsen, således at afstanden mellem møllerne kan variere, dog altid

en placering, der er i linje med den resterende møllerække i nord-sydgående retning.

I den videre vurdering af støjpåvirkningen fra de fem nye prototypemøller er det valgt at

placere dem således, at der anvendes en worst-case betragtning i forhold til påvirkningen af

boliger i omgivelserne.

Der er udført støjberegninger både for udbredelsen af den normale støj og den lavfrekvente

støj.

Beregningspunkterne i det åbne land er valgt som de punkter, der enten er tættest på de nye

vindmøller eller som de punkter, der kan være påvirket af andre eksisterende vindmøller i

nærheden af projektområdet. Punkterne er sat 15 m fra boligerne i retningen mod

vindmøllerne.

Derudover er der beregnet støj i tre nærliggende områder, Bøvlingbjerg, Ramme og

Fjaltring/Lisby. Bøvlingbjerg og Ramme betegnes som områder med følsom arealanvendelse. I

Fjaltring/Lisby er der beregnet støj i et blandet bolig- og erhvervsområde i Lisby, som ifølge

Lemvig Kommune i fremtiden kan udvikles til boligområde og derfor i denne vurdering

defineres som støjfølsom arealanvendelse.

Der er ikke sommerhuse i projektets omgivelser.

8.2.2.1

Eksisterende møller

For at beregne og vurdere projektets støjpåvirkning skal eksisterende vindmøllers støjbidrag

indgå i beregningen. Til afgrænsning af, hvilke eksisterende vindmøller der er relevante, er der

fastlagt en 15 dB linje fra det planlagte projekt, hvor alle vindmøller inden for denne linje

inkluderes. 15 dB linjen er den afstand fra projektet, hvor de nye vindmøller bidrager med et

støjniveau, der er lavere end grænseværdien minus 15 dB, som svarer til, at støjen fra de nye

vindmøller er uden betydning ift. det eksisterende støjniveau.

Kildestyrkedata for de eksisterende vindmøller er hentet i WindPRO-software fra EMD, som er

det beregningsprogram, der er anvendt til gennemførelse af støjberegningerne.

EMD’s

database indeholder kendte oplysninger om støj fra vindmøller. Databasen indeholder således

data om støj fra alle eksisterende vindmøller i DK. Disse data vurderes at være den bedste

tilgængelige viden om støj fra eksisterende vindmøller.

Databasen er som udgangspunkt opbygget ved indhentning af data for eksisterende målinger

af kvaliteten

”Miljømåling-ekstern støj”.

For små, gamle vindmøller kan der dog være anvendt

data fra vindmølleproducent eller fra en lignende vindmølle, hvis en måling ikke foreligger.

Følgende vindmøller er inkluderet i beregningen, som udtryk for de kumulative effekter:

•

3 stk. NEG MICON, 600 kW (Syd for Fåre)

2 stk. NEG MICON, 600 kW (syd for Bøvlingbjerg)

5 stk. BONUS, 300 kW (v. Ramme)

6 stk. Vestas, 2,0 MW (NV for Ramme)

3 stk. Vestas, 2,0 MW (v. Nees)

6 stk. Vestas, 3,3 MW (Volder Mark)

5 stk. Solid Wind Power, 10 kW (v. Bøvlingbjerg (2), Ramme (1), Nees (1), Brandborg (1))

Side 61

•

1 stk. Solid Wind Power, 25 kW (v. Bøvlingbjerg)

3 stk. Siemens, 3,6 MW (Nord for Fåre)

1 stk. HS Wind, 25 kW (Skadhede)

3 stk. THY Mølle, 10 kW (Øst for Bøvlingbjerg (2), vest for Ramme (1))

I afsnit 8.3 ses placeringen af de eksisterende vindmøller, som er inddraget i beregningen og

vurderingen af den samlede vindmøllestøj som følge af projektet. Mellem testcenteret og

Fjaltring, ca. 1-1,5 km mod nord, står fire produktionsvindmøller. I rapportens støjberegninger

forudsættes det, at disse produktionsmøller syd for Fjaltring er nedlagt, idet det bemærkes, at

der er hjemmel hertil i det gældende lovgrundlag for testcenteret, jf. testcenterloven §15, stk.

. Produktionsmøllerne syd for Fjaltring indgår derfor ikke i beregningerne og fremgår ikke på

kort. Det vil afhænge af den faktiske støjemission fra testcenteret, om og hvornår

produktionsmøllerne konkret skal nedlægges. Det er Lemvig Kommune, der fører tilsyn med,

om støjgrænserne overholdes.

8.2.3 Manglende viden

Projektets påvirkning på støj i omgivelserne vurderes at være på et tilstrækkeligt vidensniveau.

8.3 Miljøstatus

8.3.1 Eksisterende forhold

Ved en øgning af den maksimale møllehøjde på møllerne til 275 m, dog 250 m for den

nordligste mølle, er der 2 boliger (Vråvej 12 og Vråvej 18), der skal nedlægges som følge af

afstandskravet, som i medfør af bekendtgørelse nr. 923 af 6. september 2019 er 4 gange

totalhøjden. Disse ejendomme indgår derfor ikke i støjberegningerne eller på kortene.

Boligområderne i Bøvlingbjerg og Ramme betragtes som støjfølsom arealanvendelse med

lavere støjgrænser. Fjaltring og den nordlige del af Lisby betragtes i dag som et

sammenhængende boligområde med støjfølsom arealanvendelse med lavere støjgrænser.

Lemvig Kommune har oplyst, at området i det sydlige Lisby ifølge kommuneplanen (ramme 4L2

2.4) kan byudvikles med boliger. I takt med, at området i den sydlige del af Lisby i fremtiden

bliver bebygget med boliger, vil området ændre karakter fra spredt bebyggelse i det åbne land

til boligområde. Det betyder, at på et tidspunkt vil en udbygget bebyggelse langs Lisbyvej vest

for Torsmindevej, modsat i dag, skulle betragtes som støjfølsom arealanvendelse med lavere

støjgrænser. Dette område er derfor medtaget for at sikre, at støjgrænserne for støjfølsom

arealanvendelse vil kunne overholdes her i fremtiden. Der er ikke konstateret anden støjfølsom

arealanvendelse i området.

De eksisterende prototypevindmøller består af følgende støjdata: 1 x 107/106 dB(A) og 6 x

110/109 dB(A), som ses i Tabel 8-1. Det første tal anfører kildestyrken for vindmøllen ved 6 m/s

og det andet tal anfører kildestyrken for vindmøllen ved 8 m/s.

LBK nr. 1069 af den 21. august 2018 om testcentre for store vindmøller ved Høvsøre og Østerild.

Side 62

Tabel 8-1: Tabel over eksisterende prototypevindmøllers støjkildedata i Høvsøre.

STAND

HØV-S1-B

HØV-S2-B

HØV-S3-B

HØV-S4-B

HØV-S5-B

HØV-S6-B

HØV-S7-B

EFFEKT (MW)

DIAMETER (m)

170

NAVHØJDE (m)

115

TOTALHØJDE (m)

200

STØJDATA

(dB(A))

106/107

109/110

Udbredelsen af den samlede støj fra de eksisterende prototypevindmøller kombineret med

støj fra relevante, eksisterende vindmøller fremgår af Figur 8.1. Kortet viser situationen ved 8

m/s, som er den værst mulige udbredelse af støjen.

Figur 8.1: Kort som viser støjudbredelsen fra de eksisterende prototypevindmøller ved 8 m/s. Linjerne

viser hhv. støjgrænsen gældende for boliger i åbent land (44 dB(A)) og for områder til støjfølsom

arealanvendelse (39 dB(A)).

Side 63

8.4 Miljøvurdering

8.4.1 Anlægsfasen

I anlægsfasen vil trafik og støjbelastningen for området være som for en mellemstor

byggeplads. Støjen kommer primært fra tung trafik, gravning, betonstøbning og kraner. I

forbindelse med eventuel pælefundering af fundamenter kan der i nærområdet kortvarigt

forekomme støjgener og, særligt på våd eller blød jord, vibrationer i en vis afstand fra

projektet.

Det forventes ikke at blive nødvendigt med pælefundering af fundamenter, og skulle en

nærmere undersøgelse af funderingsforholdene vise, at dette vil være påkrævet for enkelte

placeringer, vil der blive foretaget en konkret vurdering for de berørte naboer med henblik på,

at funderingen kan udføres med størst mulig hensyntagen til de nærmeste beboere. På grund

af afstanden forventes eventuelle vibrationer i den forbindelse ikke at give gener hos naboer.

Ud over støj i forbindelse med opstilling af møllerne vil der være støj ved nedtagning af

eksisterende møller og nedbrydning af ejendomme i projektområdet.

Støj fra entreprenørmaskiner udgør erfaringsmæssigt 40 dB(A) i en afstand af 300 m og er

derfor ikke en væsentlig støjbelastning for nabobeboelserne i projektet.

8.4.2 Driftsfasen

Der er udført beregninger af støjpåvirkningen fra de fem nye prototypevindmøller, sammen

med de eksisterende vindmøller i centrets omgivelser jf. afsnit 8.2.2.1.

Beregningerne er udført i relevante punkter i området omkring testcentret, som både er

placeret i områder for støjfølsom arealanvendelse og ved boliger i det åbne land.

De fem nye prototypevindmøller har følgende forudsætninger jf. Tabel 8-2, hvor vindmøllernes

støjdata er vist som kildestyrken ved vindhastighederne på hhv. 6 m/s og 8 m/s:

Tabel 8-2: Forudsætninger for de fem prototypevindmøller

Mølle

Navhøjde, m

Rotordiameter,

Totalhøjde, m

Støjdata,

kildestyrke L

130

240

145

260

145

260

145

260

145

260

250

109/111

dB(A)

275

112/114

dB(A)

275

112/114

dB(A)

275

112/114

dB(A)

275

112/114

dB(A)

Det bemærkes, at totalhøjden på 250 m for standplads 1 er et udtryk for et scenarie, som viser

den situation, hvor støjen er højest i omgivelserne (pga. kortere afstand fra vindmøllens nav til

naboboliger), hvor antallet af nedlagte boliger begrænses, og hvor driften samtidig overholder

grænseværdierne.

Der er dog kun tale om en eksempelberegning, der viser et muligt scenarie med alle fem

vindmøller i drift, hvor grænseværdierne overholdes. De enkelte prototypevindmøllers

individuelle støjbidrag kan variere indbyrdes med utallige kombinationsmuligheder, forudsat at

det samlede støjbidrag fortsat ikke overskrider støjgrænserne.

Side 64

Overholdelse af støjgrænserne sikres af Lemvig Kommune i sagsbehandlingen af de løbende,

anmeldte ændringer af prototypevindmøllerne. Ændringer af prototypevindmøllerne, der

medfører en øget støjudsendelse, skal således anmeldes til kommunen af DTU, i det omfang

ændringerne har konsekvenser for det samlede støjbidrag fra testcenteret.

Maksimal støjpåvirkning ved 6 m/s (normal støj)

De beregnede støjniveauer for normal støj ved 6 m/s for de fem nye prototypevindmøller, i

samspil med eksisterende vindmøller, fremgår af Tabel 8-3. Naboernes placering fremgår af

Figur 8.2.

Maksimal støjpåvirkning ved 8 m/s (normal støj)

Tilsvarende fremgår af tabel 8-3 de beregnede støjniveauer for normal støj ved 8 m/s.

Naboernes placering og den maksimale støjudbredelse for normalstøj ved 8 m/s fremgår af

Figur 8.2.

Maksimal støjpåvirkning ved 6 og 8 m/s (lavfrekvent støj)

Endelig fremgår af tabel 8-3 de beregnede støjniveauer for lavfrekvent støj ved 6 m/s og 8 m/s

som følge af projektet. Naboernes placering og den maksimale støjudbredelse for lavfrekvent

støj ved 8 m/s fremgår af Figur 8.3.

Tabel 8-3: Resultater af støjberegninger for almindelig støj og lavfrekvent støj for projektet.

Nabo

Beboelse /

støjfølsom

areal-

anvendelse

Almindelig støj

dB(A),

projektforslag

6 m/s

8 m/s

Almindelig støj dB(A),

eksisterende forhold

Lavfrekvent støj

dB(A),

projektforslag

6 m/s

8 m/s

Lavfrekvent støj dB(A),

eksisterende forhold

6 m/s

8 m/s

6 m/s

8 m/s

Støjfølsom arealanvendelse

Grænseværdi

dB(A)

Ramme

boligområde

4B 0.1

Bøvlingbjerg

boligområde

5B 0.6

Lisby blandet

bolig og

erhverv 4L2

2.4

Grænseværdi

dB(A)

Bøvlingvej 23

Bøvlingvej 26

Bøvlingvej 30

Bøvlingvej 32

Bøvlingvej 40

Bøvlingvej 46

Bøvlingvej 47

Bøvlingvej 50

Bøvlingvej 64

36,8

38,7

Ikke tidligere

beregnet

Ikke tidligere

beregnet

Ikke tidligere

beregnet

Ikke tidligere

beregnet

36,9

38,7

36,2

37,8

12,8

14,4

12,4

13,5

34,8

36,1

33,6

34,1

9,5

12,0

8,6

10,3

Beboelse i det åbne land

38,5

38,8

39,0

39,4

40,3

39,3

39,4

37,8

35,2

40,0

40,3

40,6

40,9

42,0

40,9

41,0

39,5

36,7

37,3

37,7

37,9

38,3

39,4

38,4

37,0

34,9

38,2

38,6

38,9

39,2

40,5

39,4

38,2

36,0

13,1

13,3

13,4

13,5

14,1

13,4

13,3

12,7

10,8

15,3

15,5

15,7

15,9

16,7

15,9

15,8

15,1

12,6

12,3

12,5

12,7

12,8

13,5

12,8

12,6

12,2

10,5

13,8

14,1

14,3

14,4

15,4

14,6

14,5

14,0

11,8

Side 65

Tabel 8-3: Resultater af støjberegninger for almindelig støj og lavfrekvent støj for projektet.

Nabo

Beboelse /

støjfølsom

areal-

anvendelse

Gammelgårdv

ej 23

Gammelgårdv

ej 25

Høvsørevej 41

Høvsørevej 45

Krogshedevej

Mårupgårdvej

Neesvej 130

Nøragervej 38

Smørpøtvej 6

Smørpøtvej 8

Smørpøtvej

20B

Smørpøtvej

Thorsmindeve

j 55

Vibshedevej 4

Vibshedevej 9

Vråvej 4

Vråvej 5

Vråvej 7

Vråvej 24

Voldervej 53

Almindelig støj

dB(A),

projektforslag

6 m/s

39,4

40,9

37,7

40,2

41,0

41,1

41,9

41,6

42,0

39,3

39,8

39,0

37,8

40,6

40,0

40,5

41,1

39,4

39,6

39,2

395

39,1

39,8

8 m/s

41,3

42,8

39,2

41,6

43,1

42,4

42,5

43,4

43,5

44,0

40,7

41,3

40,5

39,3

42,1

41,4

42,0

42,7

40,9

41,0

40,6

40,9

40,6

42,0

Almindelig støj dB(A),

eksisterende forhold

Lavfrekvent støj

dB(A),

projektforslag

6 m/s

14,3

15,0

12,7

13,5

16,0

13,2

13,3

13,9

15,3

15,7

13,3

13,5

13,1

12,6

13,8

13,4

12,9

13,7

12,7

12,3

12,1

12,3

14,9

8 m/s

15,6

16,6

14,7

15,9

17,5

16,1

16,8

17,9

18,3

15,7

15,9

15,4

14,7

16,3

15,9

15,8

16,4

15,3

15,1

14,8

15,0

14,9

17,3

Lavfrekvent støj dB(A),

eksisterende forhold

6 m/s

39,2

40,7

36,5

38,4

40,6

39,7

39,8

40,7

Ikke tidligere

beregnet

Ikke tidligere

beregnet

8 m/s

41,0

42,6

37,6

39,1

42,7

40,2

40,4

41,3

Ikke tidligere

beregnet

Ikke tidligere

beregnet

6 m/s

14,1

14,8

12,0

12,2

15,8

12,1

12,2

12,8

Ikke tidligere

beregnet

Ikke tidligere

beregnet

8 m/s

15,2

16,2

13,3

13,8

17,0

14,0

14,1

14,7

Ikke tidligere

beregnet

Ikke tidligere

beregnet

38,0

38,5

37,7

36,5

39,0

38,4

38,8

39,9

38,2

38,3

37,9

38,2

37,8

39,6

38,8

39,2

38,4

37,3

39,6

39,0

39,3

40,5

38,8

38,4

38,7

38,4

41,7

12,5

12,6

12,2

11,7

12,6

12,3

11,4

12,7

11,8

11,3

11,0

11,2

11,3

14,8

14,0

14,2

13,7

13,1

14,2

13,8

13,3

14,5

13,5

13,1

12,9

13,0

13,1

17,0

*Området er påvirket med 0,2-3,3 dB lavfrekvent støj fra det planlagte projekt (og derfor ikke ændringer til de eksisterende forhold for

området)

Beregningerne viser, at støjgrænserne for hhv. almindelig støj og lavfrekvent støj kan

overholdes i projektets omgivelser, som det også har været tilfældet ved de eksisterende

forhold.

På Figur 8.2 og Figur 8.3 er beregningerne for normal støj ved 8 m/s og lavfrekvent støj ved 8

m/s vist for de planlagte placeringer. Vindhastigheden 8 m/s medfører den største

støjudbredelse ift. vindhastigheden 6 m/s. Beregningspunkter er vist med lyserøde

markeringer. Støjudbredelseskortene for begge vindhastigheder og udskrifter fra WindPRO

fremgår ligeledes af bilag 2.

Side 66

Figur 8.2: Støjudbredelseskort, der viser støjudbredelsen for almindelig støj fra prototypevindmøllerne

ved 8 m/s sammen med støj fra de eksisterende omkringliggende møller. Linjerne viser hhv.

støjgrænsen gældende for boliger i åbent land (44 dB(A)) og for områder til støjfølsom arealanvendelse

(39 dB(A)).

Figur 8.3: Støjudbredelseskort, der viser støjudbredelsen for lavfrekvent støj fra prototypevindmøllerne

ved 8 m/s sammen med lavfrekvent støj fra de eksisterende omkringliggende møller. Linjen viser

grænseværdien for lavfrekvent støj på 20 dB(A).

Side 67

Som det fremgår af resultater af punktberegninger ved relevante naboer og ifølge de

orienterende støjkort, vil realisering af det planlagte projekt medføre, at støjgrænserne for støj

fra vindmøller fortsat kan overholdes.

Generelt gælder, at de beregnede støjværdier er udtryk for den støjbelastning, der kan

forventes ved de givne vindhastigheder, hvor vindmøllerne er tæt på deres maksimale ydeevne

og dermed tæt på den maksimale støjemission, som man kan risikere ved den enkelte bolig.

Det forudsættes, at totalhøjden på standplads 1 vil kunne øges fra 250 meter til 275 meter,

hvis boliger, der hindrer dette, kan erhverves ved frivillig aftale jf. afsnit 5.3. Såfremt dette sker,

vil støjen fortsat ikke overskride støjgrænserne ved eksisterende boliger. Det skyldes, at

totalhøjden på 250 m for standplads 1 vil medføre et marginalt højere støjniveau i

omgivelserne (pga. kortere afstand fra vindmøllens nav til naboboliger), sammenlignet med et

tilfælde hvor totalhøjden på standplads 1 er 275 m (under forudsætningen om en lavere

kildestyrke på standplads 1). Det er i denne situation forsat en forudsætning, at en opstillet

prototypevindmølle til enhver tid kan overholde støjgrænserne. Hvis der opstilles flere

prototypevindmøller, må det samlede støjbidrag fra alle vindmøllerne inklusiv eventuelle

eksisterende vindmøller heller ikke overskride støjgrænserne, hvilket skal påses af Lemvig

Kommune.

8.4.3 Kumulative påvirkninger

De kumulative effekter fra eksisterende vindmøller i området omkring testcentret er inkluderet

i støjberegningen, og de er dermed vurderet sammen med de nye prototypevindmøllers

støjpåvirkning i omgivelserne.

8.4.4 Afværgeforanstaltninger

Der er ikke behov for afværgeforanstaltninger for støj ved realisering af projektet.

8.4.5 Overvågning

Kommunen kan til enhver tid kræve, at ejeren af testcentret foretager en støjmåling efter den

fysiske opstilling af vindmøllerne som dokumentation for, at støjgrænserne overholdes. Tilsyn

med vindmøller sker efter de almindelige regler for tilsyn, der følger af miljøbeskyttelseslovens

kapitel 9 og af bekendtgørelsen om støj fra vindmøller (BEK

135 af 7. februar 2019).

Det følger

af de almindelige tilsynsregler, at tilsynsmyndigheden kan forlange de oplysninger udleveret af

vindmøllens ejer, som myndigheden vurderer, er nødvendige for at kunne vurdere

forureningen.

Kommunen kan ved sit tilsyn med vindmøllernes støjpåvirkning have behov for at skaffe sig

vished om vindmøllens aktuelle støjindstilling. Kommunen kan desuden have behov for at sikre

sig, at de fastlagte forudsætninger ved støjanmeldelsen faktisk overholdes i den efterfølgende

drift, og at vindmøllen dermed overholder støjgrænserne. Kommunen kan i den forbindelse

forhøre sig hos vindmøllens ejer, om vindmøllens støjindstilling er i overensstemmelse med de

forudsætninger, der er lagt til grund for støjanmeldelsen.

I særlige tilfælde, hvor der efter et servicebesøg opstår tvivl om vindmøllens støjindstilling, som

for nogle vindmølletyper kan foregå med intervaller på et år, kan kommunen fra ejeren udbede

sig dokumentation for, at vindmøllens indstilling ikke har været ændret i perioden siden

seneste støjmåling. Dokumentationen baseres på oplysninger fra vindmøllens

dataopsamlingssystem, som vindmøllens ejer vil kunne rekvirere fra servicefirmaet eller fra

vindmøllens fabrikant.

Side 68

8.5 Konklusion

Støjberegningerne viser, at alle støjgrænser kan overholdes i projektets omgivelser, dog under

forudsætning af at to boliger nedlægges som følge af afstandskrav mellem boliger og

vindmøller jf. afsnit 5.3. Støjberegningerne er udført som worst case, hvilket betyder, at alle

vindmøllerne som udgangspunkt er i fuld drift. I praksis vil driften højst sandsynligt ofte være

mindre og støjen være lavere end beregnet ifm. denne miljøkonsekvensvurdering.

Tabel 8-4: Påvirkning, Støj

Påvirkning

Uden

afværge

Med

afværge

Emne

Normal støj

Særlige forhold

Projektet overholder

støjgrænserne ved boliger i

omgivelserne

De fleste boliger ligger langt fra

den lavfrekvente støjgrænse

Lavfrekvent støj

Signatur for miljøpåvirkning (jf. Tabel 3-1)

Væsentlig påvirkning

Moderat påvirkning

Mindre påvirkning

Ubetydelig påvirkning

Positiv påvirkning

Ikke væsentlig

påvirkning

Side 69

9 Skyggekast

I dette afsnit redegøres der for skyggekastpåvirkningen af naboejendomme og omgivelserne

fra prototypevindmøllerne.

En vindmølle kan kaste skygge, når solen skinner. I blæsevejr med solskin vil et areal i

omgivelserne af en vindmølle blive ramt af roterende skygger fra vingerne, se Figur 9.1.

Generne fra skyggekast opstår ved hurtige skift mellem direkte lys og korte glimt af skygge fra

vingerne. Gener fra vindmøller som følge af skyggekast fra vingerne afhænger derfor af de

meteorologiske forhold for så vidt angår sol og vind. Derudover afhænger generne af antallet

af møller i en gruppe og deres placering i forhold til nabobeboelserne samt af de topografiske

forhold og møllernes rotordiameter.

Vindmøllernes refleksion af sollys, især fra møllevingerne, kan under særlige vejrforhold være

til gene for naboer til vindmøller. Refleksioner opstår især ved visse kombinationer af nedbør

og sollys.

Krav og bestemmelser omkring skyggekast fra vindmøllerne på testcenteret reguleres i

testcenterloven

Figur 9.1: Illustration af vindmøllers skyggekast.

9.1 Afgrænsning

I henhold til § 20 stk. 4, pkt. 1, samt bilag 7, pkt. 4 i miljøvurderingsloven

skal

miljøkonsekvensrapporten ”på

en passende måde påvise, beskrive og vurdere projektets

væsentlige direkte og indirekte virkninger på følgende faktorer”,

herunder navnlig

”Befolkningen

og menneskers sundhed”.

I henhold til stk. 3 i samme paragraf skal miljøkonsekvensrapporten desuden lægge en

udtalelse fra VVM-myndigheden (Plan- og Landdistriktsstyrelsen) til grund.

Udgangspunktet for en miljøvurdering af skyggekast, er ifølge Plan- og Landdistriktsstyrelsen

følgende:

LBK nr. 1069 af den 21. august 2018 om testcentre for store vindmøller ved Høvsøre og Østerild

LBK nr. 1976 af 27/10/2021

Side 70

”I

blæsevejr med solskin vil et areal omkring en vindmølle blive ramt af roterende

skygger fra vingerne. Generne fra skyggekast opstår ved hurtige skift mellem direkte

lys og korte glimt af skygge fra vingerne.

I miljøkonsekvensvurderingen vil der blive foretaget skyggekastberegninger på

grundlag af den forventede maksimale rotordiameter, navhøjde og vingegeometri.

Beregningerne foretages i WindPro.

Påvirkningen af omgivelserne vil blive vurderet ud fra reglerne i testcenterloven og

Plan- og Landdistriktsstyrelsens vejledning om planlægning for og tilladelse til

opstilling af vindmøller.”

9.2 Metode

Der er ikke generelt fastsat danske grænseværdier for generne fra skyggekast, men Plan- og

Landdistriktsstyrelsens vejledning om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller

anbefaler, at det ved planlægningen sikres, at nabobeboelser ikke påføres skyggekast i mere

end 10 timer om året beregnet som reel skyggetid efter WindPRO Shadow programmet eller et

tilsvarende program (Bolig- og Planstyrelsen, 2022).

For så vidt angår de nationale testcentre for store vindmøller ved Høvsøre og Østerild er det et

krav i testcenterloven, at der anvendes skyggestop for at undgå påvirkning på nabobeboelser

fra skyggekast fra vindmøllerne på testcenteret under et ud over 10 timer om året jf. lovens §

13.

EMD har til projektet ved Høvsøre udført beregninger i WindPRO Shadow, version 3.5.

Skyggekast er beregnet som reel skyggetid, hvor påvirkningen ved skyggekast opgøres som det

samlede årlige antal timer, hvor en nabobeboelse udsættes for skyggekast i én meters højde

inden for et område på 15 x 15 meter. Det vil variere med de vejrmæssige årstidsvariationer,

og der tages udgangspunkt i en såkaldt ”reel” situation, hvor der tages højde for soltimer og

driftstider. Beregningerne er derfor udført ud fra den forventede normalfordeling af møllernes

driftstimer og solskinstimer i løbet af et meteorologisk gennemsnitsår ud fra en worst case

situation.

Generne vurderes i forhold til både beboelse, udendørs opholdsarealer og rekreative områder.

Hvis flere møller giver skyggekast ved en nabobeboelse på forskellige tidspunkter, er det det

samlede antal (reelle) timer med skyggekast, der er angivet. Der er ikke taget hensyn til, om

der er bevoksning eller andet mellem møllen og beboelsesejendommen, som ellers kan

reducere belastningen.

Der er heller ikke taget højde for, at der vil være perioder uden møller på den enkelte

standplads, og at der i forhold til produktionsmøller vil være langt flere perioder, hvor møllerne

på testcenteret står stille. Disse forhold vil være med til at reducere antallet af timer med

skyggekast betydeligt.

Der er taget udgangspunkt i fem møller på 275 m med navhøjde 145 m og rotordiameter på

260 m. Ved afprøvning af møller, som er mindre end de maksimale 275 m i totalhøjde eller har

mindre rotordiameter, bliver skygger, og derved antal timer med skyggekast, mindre.

Det er ikke kun antallet af timer med skyggekast, som er vigtigt. Også tidspunktet på dagen er

en betydende faktor. Eksempelvis vil skyggekast tidligt om morgenen for nogle være uden

betydning, mens eftermiddagssolen, hvor man sidder på terrassen og nyder vejret, er kritisk,

især i sommermånederne. Derfor er der også udarbejdet en kalender, som viser på hvilke dage

og i hvilke tidsrum, der kan forventes skyggekast (som gennemsnit). Det kan af kalenderen

aflæses, hvornår solen står op og går ned, og hvornår og hvor længe skyggekast kan indtræde,

samt fra hvilken mølle skyggepåvirkningen kommer.

Side 71

9.2.1 Manglende viden

Der vurderes ikke at mangle viden for at vurdere projektets skyggepåvirkning.

9.3 Miljøstatus

9.3.1 Eksisterende forhold

Testcenteret for store vindmøller ved Høvsøre har i dag plads til syv prototypevindmøller på op

til 200 meter i totalhøjde.

Der er foretaget beregninger af antal timer med skyggekast fra disse eksisterende møller

(referencescenariet) i Høvsøre. Dermed kan man for hver enkelt påvirket beboelsesejendom se

forskellen mellem skyggekast fra de eksisterende forhold, sammenlignet med de ny forhold.

Beregning af antal timer med reelt skyggekast pr. år ved referencescenariet fremgår af Figur

9.2.

Figur 9.2:

Beregning af antal timer pr. år med reelt skyggekast omkring de eksisterende

prototypevindmøller ved Høvsøre.

Resultater af punktberegninger for skyggekast i referencescenariet gennemgås nærmere i

afsnit 9.4.

9.4 Miljøvurdering

9.4.1 Anlægsfasen

Anlægsfasen omfatter en trinvis udskiftning af eksisterende testvindmøller til nye

testvindmøller, og der er derfor ikke foretaget beregninger for dette scenarie.

9.4.2 Driftsfasen

Der er udført en beregning af skyggekast for de fem planlagte prototypevindmøller i drift. Det

vurderes, at der ikke er andre kilder til skyggegener i selve projektområdet end vindmøller.

Beregningen af antal timer med reelt skyggekast pr. år, ved opstilling af nye møller, fremgår af

Figur 9.3.

Side 72

Figur 9.3: Beregning af antal timer pr. år med reelt skyggekast omkring de nye prototypevindmøller ved

Høvsøre.

Af Tabel 9-1 fremgår de beregnede værdier for skyggetimer pr. år i reel skyggetid,

sammenstillet med de beregnede værdier for referencescenariet. Dette er gjort for at

sammenligne skyggekast fra de planlagte nye prototypevindmøller på testcentret med de

eksisterende forhold i området, og derved vurdere projektets skyggepåvirkning.

Tabel 9-1: Oversigt over beregnede skyggetimer pr. år i reel skyggetid for de nye prototypevindmøller

sammenlignet med skyggekast fra referencescenariet. Overskridelser af 10 timers reglen er angivet med

fed.

Nabobeboelse

Antal skyggetimer pr. år for de

fem planlagte

prototypevindmøller

10:43

11:36

11:43

13:24

14:47

11:47

12:52

7:31

10:23

20:00

17:43

17:19

21:46

Antal skyggetimer pr. år ved

eksisterende forhold (syv

prototypemøller)

5:16

5:53

5:58

7:04

8:20

6:33

7:34

3:48

3:51

11:18

11:07

10:55

14:03

Side 73

Bøvlingvej 23

Bøvlingvej 26

Bøvlingvej 30

Bøvlingvej 32

Bøvlingvej 40

Bøvlingvej 46

Bøvlingvej 47

Bøvlingvej 50

Høvsørevej 41

Høvsørevej 45

Mårupgårdvej 6

Mårupgårdvej 7

Mårupgårdvej 8

Smørpøtvej 6

Smørpøtvej 8

Smørpøtvej 15

Smørpøtvej 17

Smørpøtvej 20B

Smørpøtvej 24

Torsmindevej 55

Vibshedevej 4

Vibshedevej 9

Vråvej 4

Vråvej 5

Vråvej 7

Vråvej 24

14:37

17:28

16:26

13:01

24:05

19:02

29:03

16:47

7:55

11:06

10:09

10:37

2:24

7:40

9:21

8:01

5:24

13:00

11:24

17:19

9:58

3:23

7:05

6:07

6:18

0:00

Som det fremgår af Tabel 9-1, viser skyggekastberegningerne, at antallet af skyggetimer pr. år

overskrider den anbefalede årlige skyggetid på 10 timer for syv af nabobeboelserne ved de

eksisterende forhold. Det er et krav i testcenterloven, at der anvendes skyggestop på

vindmøllerne for at undgå denne påvirkning.

Samtidig viser skyggekastberegningerne, at det planlagte projekt vil medføre, at 23

nabobeboelser vil blive påvirket af mere end 10 timers skyggetid pr. år, hvilket svarer til en

forøgelse af skyggepåvirkningen på 16 nabobeboelser. Denne forøgelse skyldes hovedsageligt,

at de fem nye prototypevindmøller er større og højere end de syv eksisterende vindmøller.

Af beregningen af skyggekast ved naboerne er det muligt at fastslå, på hvilke tidspunkter og for

hvilke vindmøller der forekommer skyggekast ved naboerne. Af Figur 9.4 ses en grafisk

fremstilling (skyggekalender) af skyggekast ved 6 udvalgte naboer på Bøvlingvej.

Som det fremgår af skyggekalenderne, er det forskelligt for de seks nabobeboelser, hvornår

skyggekast fremkommer.

Eksempelvis er der for Bøvlingvej 46 ifølge skyggekalenderen en påvirkning med skyggekast fra

de planlagte fem prototypevindmøller i Høvsøre på knap 12 timer årligt, som vil være løbende

fordelt fra oktober-marts. Tidspunktet for skyggen vil variere i tidsrummet mellem kl. 14:30 og

18 over perioden og være maksimalt op til omtrent en time pr. dag, i de tilfælde hvor

vejrforholdene er gunstige ift. skyggekast.

Fælles for alle naboer er, at det faktiske skyggekasttidspunkt flytter sig med solens op- og

nedgangstidspunkt, og at skyggen kun forekommer i perioder afhængig af de meterorologisk

forhold.

Beregnede skyggekast med kort og beregnede skyggekalendere for alle relevante

nabobeboelser er desuden vedlagt i bilag 3 Skyggekastberegninger.

Side 74

Figur 9.4: Skyggekalendere for seks naboejendomme på Bøvlingvej, se forklaring i tekst.

9.4.3 Kumulative påvirkninger

Der vurderes ikke at være kumulative påvirkninger fra andet end de eksisterende møller.

9.4.4 Afværgeforanstaltninger

For at minimere påvirkning fra skyggekast er der i testcenterloven stillet krav om, at der i

vindmøllerne installeres et anerkendt skyggekontrolsystem, der kan aktivere skyggestop

således, at ingen naboer vil modtage mere end de maksimale 10 timers skyggekast fra

vindmøllerne på testcenteret om året, beregnet som reel tid.

9.4.5 Overvågning

Efter realisering af projektet dokumenteres, at ingen nabobeboelse modtager over 10 timers

reel udendørs skyggekast om året.

Side 75

9.5 Konklusion

Projektets skyggepåvirkning er vurderet ved brug af WindPRO og efter gældende regler. Ifølge

resultater af skyggekastberegningerne og de udarbejdede skyggekalendere for relevante

nabobeboelser, vil 23 nabobeboelser blive påvirket med skyggekast over 10 timer pr. år. For at

afværge denne skyggepåvirkning bør der i lighed med nu stilles krav om et

skyggekontrolsystem, der kan aktivere skyggestop således, at ingen naboer vil modtage mere

end maksimalt 10 timers skyggekast fra vindmøllerne på testcenteret under et om året.

Tabel 9-2: Påvirkning, Skyggekast

Påvirkning

Uden

afværge

Med

afværge

Emne

Skyggekast

Særlige forhold

Som afværgende foranstaltninger

installeres et skyggekontrolsystem i

vindmøllerne, som kan aktivere

skyggestop.

Signatur for miljøpåvirkning (jf. Tabel 3-1)

Væsentlig påvirkning

Moderat påvirkning

Mindre påvirkning

Ubetydelig påvirkning

Positiv påvirkning

Ikke væsentlig

påvirkning

Side 76

10 Lyspåvirkning

Afmærkning af vindmøller sker i henhold til Bekendtgørelse om bestemmelser om

luftfartshindringer

og BL 3-11 Bestemmelser om luftfartsafmærkning af vindmøller.

Vindmøller med en totalhøjde på over 150 m skal af hensyn til sikkerheden for den civile

luftfart og Forsvarets operationer markeres med hvidt blinkende lys, som kan ses på stor

afstand. Lysmarkeringen skal godkendes af Trafikstyrelsen som en del af tilladelsen (attesten)

til opstilling af luftfartshindringer. På det eksisterende testcenter har Trafikstyrelsen godkendt

en opstilling af prototypemøller, hvor luftafmærkningen sker med højintensivt blinkende lys på

to separate lysmaster fremfor på de enkelte prototypemøller, der hyppigt udskiftes.

10.1 Afgrænsning

I henhold til § 20 stk. 4, pkt. 1, samt bilag 7, pkt. 4 i miljøvurderingsloven

skal

miljøkonsekvensrapporten

”på

en passende måde påvise, beskrive og vurdere projektets

væsentlige direkte og indirekte virkninger på følgende faktorer”,

herunder navnlig

”Befolkningen

og menneskers sundhed

”.

I henhold til stk. 3 i samme paragraf skal miljøkonsekvensrapporten desuden lægge en

udtalelse fra VVM-myndigheden (Plan- og Landdistriktsstyrelsen) til grund.

Udgangspunktet for en miljøvurdering af lyspåvirkningen, er ifølge Plan- og

Landdistriktsstyrelsen følgende:

”Der

findes to lysmarkeringsmaster på testcentret af sikkerhedshensyn til

flytrafikken. Lysmarkeringen på hver mast består af tre hvide intensivt blinkende lys,

som er synlige 360 grader rundt i vandret plan.

Lysmarkeringerne er markante og tydelige på lang afstand. I

miljøkonsekvensvurderingen vil indgå en beskrivelse af de visuelle forhold og

herunder påvirkningen ved de forventede lys. På vindmøllerne er der konstant

lavintensivt, rødt lysmarkeringskrav. Der vil blive udarbejdet en natvisualisering af

lysmarkeringerne.”

10.2 Metode

Der er optaget fotos og udarbejdet visualiseringer fra udvalgte standpunkter. Fotos er taget

sent om aftenen, så den eksisterende lysmarkering fremtræder tydeligt. De samlede

natvisualiseringer kan ses i bilag 4, visualiseringsrapporten. Metode for visualiseringer er

nærmere beskrevet i afsnit 20.2.5 i landskabskapitlet.

10.3 Miljøstatus

Høvsøre Testcenter har i dag en lysmarkering med to lysmaster på 165 meter. Lysmarkeringen

er placeret i højderne 165 meter og 83 meter og består af hvidt højintensivt blinkende lys, der

er synligt 360 grader rundt i vandret plan. Endvidere er der lavintensivt rødt fast lys på

vindmøllerne på vindmøllenacellen. Lyset kan ses på stor afstand både om dagen og især om

natten. På afstande under ca. 11-13 km er lysmarkeringen markant om dagen, selv under

dårlige sigtforhold. På afstande på 13-22 km er lysmarkeringen fortsat tydelig ved god sigt, dog

uden at være markant, mens lysmarkeringen er utydelig på afstande over ca. 22 km.

Lysmarkeringens fremtræder særligt markant om natten, idet der ikke er andre højintensive

BEK nr. 10133 af 16/12/2009

LBK nr. 1976 af 27/10/2021

Side 77

lyskilder og kun få øvrige lyskilder i området, hvilket særligt gælder langs vesterhavskysten og

rundt om Stadil Fjord. Se fotos af lysmarkeringen fra udvalgte standpunkter i bilag 4,

visualiseringsrapporten.

Figur 10.1: Foto af lysmarkering set fra Fjaltring (standpunkt 3).

Såfremt den nuværende lysmarkering fastholdes, vil de fremtidige 275 m høje vindmøller

overholde kravet i BL 3-11 Bestemmelser om luftfartsafmærkning af vindmøller om, at der

højest må være 120 m luftfartshindring, som er umarkeret. Der er derfor taget som

udgangspunkt for miljøvurderingen, at lysmarkeringen kan fastholdes som nuværende. Det

er Trafikstyrelsen, som fastsætter de endelige krav og godkender lysmarkeringen efter

gældende regler.

10.4 Miljøvurdering

10.4.1 Anlægsfasen

Lysmarkeringen vil være uændret i anlægsfasen, se vurdering under driftsfasen nedenfor.

10.4.2 Driftsfasen

Tilpasningen af testcenteret vurderes ikke at medføre nogen ændringer af lyspåvirkningen ved

lysmarkeringen, såfremt den nuværende lysmarkering fastholdes. Lysmarkeringen vil derfor

fortsat være markant både om dagen og især om natten inden for en afstand på 11-13 km.

Lysmarkeringens fremtræder særligt markant om natten, idet der ikke er andre højintensive

lyskilder og kun få øvrige lyskilder i området, hvilket særligt gælder langs vesterhavskysten og

rundt om Stadil Fjord. Se visualiseringer af lysmarkeringen fra udvalgte standpunkter i bilag 4,

visualiseringsrapporten.

Side 78

Figur 10.2: Natvisualisering set fra Fjaltring (standpunkt 3)

10.4.3 Kumulative påvirkninger

Øvrige vindmøller på over 100 meters højde i området samt testcenteret individuelle

prototypevindmøller er markeret med rødt, lavintensivt lys.

Den kumulative påvirkning ved lysmarkering fra øvrige vindmøller i området vurderes at være

ubetydelig.

10.4.4 Afværgeforanstaltninger

Lysafmærkningen sker af hensyn til sikkerheden for den civile luftfart og Forsvarets

operationer. Trafikstyrelsen har i 2017 givet dispensation til DTU til et forsøg med radarstyring

af hindringsbelysningen på Testcenter Østerild således, at de højintensive hindringslys kan

slukkes om natten, når systemet bekræfter, at der ikke er luftfartøjer i nærheden. Hermed

søges mængden af lys mindsket efter solnedgang. DTU har p.t. en aktiv ansøgning til

Trafikstyrelsen om en ny dispensation til radarstyringen på Testcenter Østerild.

Det kræver en dispensation fra gældende regler om luftfartsafmærkning af vindmøller, hvis

man skal søge at mindske påvirkningen fra lysmarkeringen på Testcenter Høvsøre gennem

radarstyring.

10.4.5 Overvågning

Der vurderes ikke at være behov for overvågning.

10.5 Konklusion

Lysmarkeringen for testcenteret forventes fastholdt som nuværende, og dermed vil

påvirkningen af beboelse i området være uændret. Det kræver en dispensation fra gældende

regler om luftfartsafmærkning af vindmøller, hvis man skal søge at mindske påvirkningen fra

lysmarkeringen på Testcenter Høvsøre gennem radarstyring.

Side 79

Tabel 10-1: Påvirkning, Lys

Påvirkning

Uden

afværge

Med

afværge

Emne

Lysmarkering

Særlige forhold

Radarovervågning [kræver

dispensation fra gældende regler]

Signatur for miljøpåvirkning (jf. Tabel 3-1)

Væsentlig påvirkning

Moderat påvirkning

Mindre påvirkning

Ubetydelig påvirkning

Positiv påvirkning

Ikke væsentlig

påvirkning

Side 80

11 Trafik og transport

I dette afsnit redegøres der for trafik og transport til og fra testcenteret.

11.1 Afgrænsning

I henhold til § 20 stk. 4, pkt. 1, samt bilag 7, pkt. 4 i miljøvurderingsloven

skal

miljøkonsekvensrapporten ”på

en passende måde påvise, beskrive og vurdere projektets

væsentlige direkte og indirekte virkninger på følgende faktorer”,

herunder navnlig

”Befolkningen

og menneskers sundhed

”.

I henhold til stk. 3 i samme paragraf skal miljøkonsekvensrapporten desuden lægge en

udtalelse fra VVM-myndigheden (Plan- og Landdistriktsstyrelsen) til grund.

Udgangspunktet for en miljøvurdering af trafik og transport, er ifølge Plan- og

Landdistriktsstyrelsen følgende:

”Transportbehovet

omfatter primært levering af byggematerialer til adgangs- og

arbejdsarealer i anlægsfasen, samt transport ved udskiftning af møllekomponenter i

driftsfasen.

Komponenter til vindmøller transporteres som en særtransport til og fra

testcenteret. Passage af rundkørsler og sving kræver i nogle tilfælde en tilpasning af

det offentlige vejnet omkring testcenteret.

Ud over særtransporter er der en almindelig trafik af medarbejdere og besøgende til

og fra testcenteret.

Transportbehovet for byggematerialer vil blive vurderet ud fra de estimerede

mængder og transportkapaciteten, samt den forventede anlægsperiode.

Behovet for udvidelser eller ændringer af eksisterende vejstrækninger frem til

testcenteret vil blive vurderet ud fra de forventede dimensioner af

møllekomponenterne.

Transport af medarbejdere og besøgende forventes ikke at ændre sig ved projektet,

men vil indgå i vurderingen.”

11.2 Metode

Der er foretaget en sammenligning mellem de transporter af vindmøllekomponenter og

materialer, som foregår i dag, med den forventede belastning som konsekvens af større

prototypevindmøller men færre standpladser.

11.3 Miljøstatus

Den nuværende drift af testcenteret medfører ca. 1-2 store særtransporter og flere mindre

transporter pr. år ved hel eller delvis udskiftning af prototypevindmøllerne. Dertil kommer

jævnlig transport af medarbejdere på testcenteret, samt et moderat antal besøgende på

besøgscenteret årligt. Vindmøllekomponenter såsom tårn, nacelle og vinger transporteres i

dag fra f.eks. havnene i Esbjerg, Aalborg eller Aarhus, eller fra produktionsstederne forskellige

steder i Danmark, til testcenteret på offentlig vej ad forskellige ruter. Særtransporterne foregår

efter behov med politieskorte, så de berørte vejstrækninger midlertidigt kan lukkes, mens

transporterne foregår.

LBK nr. 1976 af 27/10/2021

Side 81

Transporterne kan kræve tilpasninger af adgangsruten, særligt ved sving, rundkørsler mv., som

kan bestå i midlertidig fjernelse af fysiske forhindringer såsom lygtepæle og skilte og beskæring

af beplantning, samt forstærkning af rabatten i svingbaner og rundkørsler med udlæg af

køreplader uden for den befæstede del af vejbanen. Behovet for tilpasning af adgangsvejen

vurderes for hver transport i en såkaldt ”transport survey”.

11.4 Miljøvurdering

11.4.1 Anlægsfasen

I anlægsfasen skal der primært ske transport af grus og materiale til nyanlæg og udvidelse af

arbejdsarealer, samt nye kabler og målemaster, og denne transport kan foregå på det

eksisterende vejnet uden tilpasninger. Idet anlægsfasen har en udstrækning på ca. 12 mdr.,

vurderes antallet af transporter i anlægsfasen ikke at være problematisk.

11.4.2 Driftsfasen

De fleste transporter i driftsfasen vil være mindre transporter, der ikke kræver tilpasninger af

vejnettet, f.eks. med mindre komponenter til prototypevindmøllerne, eller beton og stål til

støbning af nye fundamenter. Driften af testcenteret vurderes ikke at medføre et øget antal

transporter i forhold til i dag, men opstilling og afprøvning af større prototypevindmøller øger

dog dimensionerne på de særtransporter, som skal køre til testcenteret. Der vil derfor være

behov for yderligere tilpasninger af det offentlige vejnet på ruten for at disse transporter vil

kunne passere. Disse tilpasninger foregår allerede i dag i fornødent omfang, men yderligere

tilpasninger kan forventes at ske gradvist i takt med, at dimensionerne på særtransporterne

øges. Det vurderes, at behovet for tilpasninger af vejnettet vil have samme karakter som hidtil,

og at der ikke vil være behov for udvidelser eller forstærkninger af de eksisterende vejanlæg ud

over nivellering af de tilstødende vejrabatter til udlæg af køreplader. Godkendelse og

fastsættelse af vilkår for særtransporter varetages af Vejdirektoratet.

Hyppigheden af materieltransporter i driftsfasen vurderes at mindskes, også selvom

prototypevindmøllerne bliver større, idet antallet af standpladser reduceres fra syv til fem.

Antallet af besøgende forventes at være uændret.

11.4.3 Kumulative påvirkninger

Der vurderes at være en mindre kumulativ påvirkning ved transport af materialer til udvidelse

af standpladserne samtidigt med at driften af testcenteret i øvrigt fortsætter.

11.4.4 Afværgeforanstaltninger

Der vurderes ikke at være behov for afværgeforanstaltninger ud over de foranstaltninger i

form af vejtilpasninger og politieskorter, som allerede foregår.

11.4.5 Overvågning

Der vurderes ikke at være behov for overvågning.

11.5 Konklusion

Transport af vindmøllekomponenter og materialer vurderes kun at medføre en mindre

påvirkning af vejnettet, uden væsentlige ændringer i forhold til den nuværende belastning.

Side 82

Tabel 11-1: Påvirkning, Trafik og transport

Påvirkning

Uden

afværge

Med

afværge

Emne

Trafik og transport

Særlige forhold

Ingen væsentlig ændring ift. den

nuværende belastning.

Signatur for miljøpåvirkning (jf. Tabel 3-1)

Væsentlig påvirkning

Moderat påvirkning

Mindre påvirkning

Ubetydelig påvirkning

Positiv påvirkning

Ikke væsentlig

påvirkning

Side 83

12 Friluftsliv og rekreative forhold

I dette afsnit redegøres der for friluftsliv og rekreative forhold i projektområdet med fokus på

projektets påvirkninger som følge af ændrede visuelle forhold eller ændrede lys-, støj-, og

trafikforhold.

12.1 Afgrænsning

I henhold til § 20 stk. 4, pkt. 1, samt bilag 7, pkt. 4 i miljøvurderingsloven

skal

miljøkonsekvensrapporten ”på

en passende måde påvise, beskrive og vurdere projektets

væsentlige direkte og indirekte virkninger på følgende faktorer”,

herunder navnlig

”Befolkningen

og menneskers sundhed”.

I henhold til stk. 3 i samme paragraf skal miljøkonsekvensrapporten desuden lægge en

udtalelse fra VVM-myndigheden (Plan- og Landdistriktsstyrelsen) til grund.

Udgangspunktet for en miljøvurdering af friluftsliv og rekreative forhold, er ifølge Plan- og

Landdistriktsstyrelsen følgende:

”Der

sker ikke en direkte fysisk påvirkning af stisystemer, friluftsfaciliteter og

rekreative områder ved tilpasning af testcenteret, men opførelsen af højere

vindmøller kan indirekte påvirke friluftsliv og rekreative områder ved ændrede

visuelle forhold samt ændrede lys-, støj-, trafikforhold.

Emnerne friluftsliv og rekreative interesser beskrives med udgangspunkt i de lokale

rammer og aktiviteter og vurderes på grundlag af de hidtidige erfaringer med

testcenteret.”

12.2 Metode

Områdets faciliteter for friluftslivet omkring det nationale testcenter ved Høvsøre beskrives

med baggrund i oplysninger fra den gældende kommuneplan for hhv. Lemvig og Holstebro

Kommune (Lemvig Kommune, 2022), (Holstebro Kommune, 2021), oplysninger fra

Naturstyrelsens hjemmeside om friluftsliv (Naturstyrelsen, 2022) samt oplysninger om

planlægning fra Plan- og Landdistriktsstyrelsens hjemmeside (Bolig- og Planstyrelsen, 2022)

De eksisterende forhold af betydning for friluftslivet i og omkring projektområdet er undersøgt

ved, at der i kommuneplanen er hentet oplysninger om områdets campingpladser,

sommerhusområder, fritidsanlæg, fritidslokaliteter, overnatningsmuligheder, badestrande og

cykelruter. Der sker ikke direkte fysisk påvirkning af stisystemer, friluftsfaciliteter, rekreative

områder mv., men opførelsen af de nye vindmøller kan påvirke friluftsliv og rekreative forhold

indirekte f.eks. på grund af ændrede udsigter (visuelle forhold) og ændrede støj-, lys og

trafikforhold. Vurderingen er overordnet og har fokus på projektets mulige påvirkning af

friluftsliv og rekreative interesser i anlægs-og driftsfaserne. Støj, lys, visuelle forhold og trafik

behandles mere detaljeret i øvrige kapitler, men vurderinger og konklusioner herfra anvendes i

forhold til påvirkningen af friluftslivet. I Vejledningen om støj fra vindmøller (Miljøstyrelsen,

2021)

er støjfølsom arealanvendelse defineret som ”områder, der anvendes

til eller i lokalplan

eller byplanvedtægt er udlagt til bolig-, institutions-, sommerhus-, camping- eller

kolonihaveformål, eller områder, som i lokalplan eller byplanvedtægt er udlagt til støjfølsom

aktivitet”. Områder, der er planlagt til rekreative

formål, er dog ikke altid støjfølsom

arealanvendelse. F.eks. betragtes et stadion normalt ikke som støjfølsom arealanvendelse.

Beskrivelsen og vurderingen omfatter ud over stisystemer og friluftsaktiviteter såsom shelters,

fugletårne, jagt og fiskeri mv. også projektets placering i forhold til campingpladser,

LBK nr. 1976 af 27/10/2021

Side 84

sommerhusområder, vandrerhjem, kolonihaver, idrætspladser, parkområder mv. Desuden er

området undersøgt for lokalplanlagte friluftsaktiviteter såsom rideskoler og golfbaner. Jagt- og

lystfiskerinteresser er beskrevet og vurderet ud fra, om der ses tegn på disse aktiviteter ved

besigtigelser i området.

12.3 Miljøstatus

12.3.1 Eksisterende forhold

Høvsøre Testcenter har eksisteret siden 2002 og blev i 2018 udvidet til sit nuværende omfang

på syv møller med en maksimal totalhøjde på 200 meter. Der er derfor i forvejen en

eksisterende og langvarig påvirkning af omgivelserne med de nuværende rammer for

prototypevindmøllernes størrelse og antal.

Jf. kommuneplanen tilstræber Lemvig Kommune at vedligeholde og udbygge stisystemer samt

indtænke arealer til friluftsformål og gode rekreative forhold, der blandt andet skal styrke

adgangsforhold til naturområder samt turismen. Generelt arbejdes der for en endnu bedre

forbindelse til vand- og naturområder samt bynære rekreative faciliteter.

Nær projektområdet er der er ingen kolonihaver. Nærmeste campingplads i Lemvig Kommune

er Bovbjerg Camping, der ligger ved Ferring 8-9 km nord for testcenteret. Nærmeste

campingplads i Holstebro Kommune er Thorsminde Camping ved Thorsminde ca. 7 km syd for

testcenteret. Nærmeste vandrerhjem ligger ved Nørre Lisby syd for Fjaltring ca. 2,5 km nord

for testcenteret. Sommerhusområderne omkring testcenteret er vist på Figur 12.1 herunder.

Disse ligger ved Fjaltring og Skalstrup, i en afstand fra testcenteret af hhv. ca. 3,7 og 8,7 km. I

landsbyen Bøvlingbjerg ca. 3 km øst for testcenteret ligger Bøvling Fri- og Idrætsefterskole, der

er omfattet af lokalplan nr. 146 vedtaget i 2010. I retning af testcenteret har skolen et

rekreativt område med boldbaner og lignende. I landsbyen Ramme, ca. 5 km nordøst for

testcenteret, findes et offentligt område med bl.a. boldbaner og bypark, der er omfattet af

lokalplan 41, vedtaget i 1987.

Øst og vest for testcenteret findes fritidsanlæg af betydning for områdets friluftsliv. Mod vest,

ca. 1.200 m fra testcenteret, ligger et fugletårn ved Ramme Å, og mod øst ca. 900 m fra

centeret findes en shelterplads. Længere mod sydøst ligger endnu et fugletårn ved Krogshede.

Hele kyststrækningen ud for testcenteret har i kommunen status som badeområde. Disse

faciliteter er vist på Figur 12.1. Der er ingen lokalplanlagte golfbaner eller rideskoler nær

testcenteret.

Området omkring testcenteret indeholder ifølge kommuneplanen for Lemvig Kommune flere

nationale, regionale og lokale cykelruter se Figur 12.2. Langs kysten vest for testcenteret findes

en national cykelrute, der mod syd fortsætter videre i Holstebro Kommune. En af de regionale

cykelruter løber langs Høvsørevej gennem testcenteret mellem de to sydligste standpladser,

uden begrænsninger for færdslen. Nord for testcenteret, på en strækning mellem Ramme,

Lomborg og kysten, er udlagt en lokal cykelrute, der via Vråvej slår et slag mod syd, dvs. i

retning af testcenteret.

Området omkring testcenteret er attraktivt for især strandturister, og i Klosterheden Plantage

længere mod øst findes shelterpladser til primitiv overnatning, et fugletårn samt flere

vandreruter. Klosterheden Plantage, der er meget velbesøgt, er ejet af Naturstyrelsen og er

Danmarks tredjestørste skovområde med kronvildt, bævere og en række seværdigheder af

både natur- og kulturhistorisk karakter, bl.a. en flyveplads fra 2. Verdenskrig.

Der er jagtinteresser i området omkring testcenteret, især nord for Ramme Å og mod syd i

Natura 2000-området, der omfatter Nissum Fjord og omgivelser. Især er der i området tegn på

rådyrjagt, men sandsynligvis også jagt på hare og ræv, samt andejagt i områdets søer og

Side 85

gåsejagt langs Nissum Fjord. Områdets vandløb vurderes at være af begrænset interesse for

lyst- og fritidsfiskere, og der ses f.eks. ingen trampesti langs Ramme Å, men der forekommer

fiskeri i Nissum Fjord og langs kysten. I projektområdet er der i tilknytning til testcenteret

etableret et besøgscenter, der giver mulighed for formidling og udstillinger for offentligheden.

Der er på nuværende tidspunkt ikke etableret nogen endelig udstilling, og besøgstallet er

derfor begrænset til rundvisninger for skoleklasser få gange om året.

Figur 12.1:

Fritidsanlæg og rekreative områder samt badeområde nær testcenteret.

Figur 12.2:

Cykelruter nær testcenteret.

12.3.2 Referencescenarie

Referencescenariet vil indebære fortsat drift af testcenteret, herunder drift af besøgscentret.

Påvirkningen af friluftslivet og områdets rekreative interesser vil i referencescenariet fortsat

stamme fra transport af vindmølledele på det omkringliggende vejnet, støj ved opstilling og

nedtagning af møller og mølledele samt støj og visuel påvirkning fra de opstillede møller og

master, herunder også lyspåvirkning.

Side 86

12.4 Miljøvurdering

12.4.1 Anlægsfasen

Anlægsfasen består hovedsageligt i anlæg af arbejdsveje og omlægning og udvidelse af

arbejdsarealer omkring de fremtidige standpladser, se kapitel 5.4. Cyklister, der benytter den

regionale cykelrute langs Høvsørevej i anlægsfasen, kan opleve forøget tung trafik som følge af

anlægget. Høvsørevej er ikke anlagt med cykelstier, hvilket betyder, at cyklister er henvist til

vejbanen. Den nordlige ind- og udkørsel fra standpladserne til Bøvlingvej har ikke væsentlig

betydning for de udlagte cykelruter. Campingpladser, sommerhusområder og vandrerhjem

vurderes ikke at blive påvirket af støj og tung trafik i anlægsfasen på grund af den store

afstand, og det samme gælder rekreative områder, Klosterhede Plantage og idrætspladser mv.

Besøgende ved de nærmeste shelterpladser og fugletårne kan opleve øget støj og tung trafik i

anlægsfasen, og det samme gælder cyklister på cykelruterne og besøgende i området,

herunder turister og lokale, der bruger området rekreativt, og f.eks. besøger stranden og

fjorden. Påvirkningen af friluftslivet og de rekreative interesser i anlægsfasen vil være af lokal

karakter og af midlertidig varighed og vurderes således mindre væsentlig. Jagtinteresserne kan

blive midlertidigt påvirket, idet støj og øvrig forstyrrelse midlertidigt kan påvirke vildtet.

12.4.2 Driftsfasen

Påvirkningen af friluftslivet og områdets rekreative interesser i driftsfasen vil som i dag primært

stamme fra transport af vindmølledele på det omkringliggende vejnet, støj ved opstilling og

nedtagning af møller og mølledele. Da aktiviteterne fortsat vil være begrænset til ca. en uge få

gange årligt pr. standplads, vurderes påvirkningen af omgivelserne fortsat ikke at være af

væsentlig karakter. Støjpåvirkningen vil blive forøget i forhold til nuværende situation som

følge af større prototypevindmøller, mens lyspåvirkningen vil være uændret. Den trafikale

påvirkning af de omkringliggende veje vil være uændret eller mindre, idet projektet reduceres

fra syv standpladser i dag til fem i fremtiden. Campingpladser, sommerhusområder og

vandrerhjem vurderes ikke at blive påvirket af støj og tung trafik i driftsfasen på grund af den

store afstand, og det samme gælder rekreative områder såsom Klosterheden Plantage,

idrætsanlæg mv. Besøgende på de nærmeste shelterpladser og fugletårne kan fortsat blive

berørt at øget støj og tung trafik, og det samme gælder cyklister på cykelruterne og besøgende

i området, herunder turister og lokale, der bruger området rekreativt, og f.eks. besøger

stranden og fjorden. Besøgende på de nærmeste shelterpladser og fugletårne kan opleve øget

støj og tung trafik samt øget visuel påvirkning på grund af højere vindmøller. Cyklister på

cykelruterne kan desuden opleve uændret eller mindre tung trafik.

Som følge af det begrænsede tidsrum og den begrænsede hyppighed af testcenterets

aktiviteter i driftsfasen vurderes påvirkningen af friluftslivet ikke at være af væsentlig karakter

for så vidt angår transport og udskiftning af mølledele. Der bør være fokus på sikkerheden for

cyklister, især på Høvsørevej, der er udlagt som regional cykelrute, der krydser testcentret på

offentlig vej. Det har dog endnu ikke være nødvendigt at lukke offentlig vej i forbindelse med

testcentrets aktiviteter. Påvirkningen for turister og andre besøgende nær testcenteret som

følge af støj fra vindmølledrift, lys fra lysmarkering og visuel påvirkning af de store møller vil

være mere eller mindre konstant i driftsfasen, dog afhængig af, hvilke mølletyper og hvor

mange møller, der testes samtidig. I vurderingen i kapitel 8

Støj

samt kapitel 20

Landskab,

herunder afsnit om visuelle forhold, er der taget udgangspunkt i en situation, hvor alle

standpladser anvendes fuldt ud og samtidigt, hvilket angiver et scenarie, der sjældent vil være

gældende. Anvendelsen af de enkelte standpladser vil afhænge af den aktuelle brugers behov

inden for den tilladte ramme.

Side 87

Det har vist sig, at selve testcentrene kan have en gavnlig effekt på turismen, idet erfaringerne

fra Testcenter Østerild viser, at et stort antal turister ønsker at opleve de store vindmøller.

Høvsøre Testcenter er ikke p.t. besøgt i samme grad som Østerild, men der er etableret et

besøgscenter, hvor der allerede afholdes rundvisninger få gange årligt for skoleklasser. Der

planlægges etableret en udstilling.

Af sikkerhedsmæssige årsager vil der fortsat være lukket for offentlig adgang til selve

testcenteret, idet adgangen er begrænset til besøgscenteret. Tilpasningen af testcenteret

berører ikke besøgscenteret.

12.4.3 Kumulative påvirkninger

Der er ikke konstateret væsentlige kumulative påvirkninger på friluftslivet som følge af

tilpasningen af testcenteret.

12.4.4 Afværgeforanstaltninger

Der er ikke konstateret behov for afværgeforanstaltninger som følge af miljøpåvirkningen af

friluftslivet.

12.4.5 Overvågning

Der er ikke konstateret behov for overvågning som følge af miljøpåvirkningen af friluftslivet.

12.5 Konklusion

Det vurderes, at tilpasningen af testcentret i anlægsfasen vil have en mindre påvirkning af

friluftsliv og de rekreative forhold i områdets cykelstier og veje, da der i anlægsfasen kan

opleves øget støj og tung trafik. I driftsfasen vil påvirkningen være begrænset til få gange årligt

og vurderes derfor kun at have en mindre påvirkning. Den generelle påvirkning af friluftsliv og

rekreative områder vurderes primært at kunne ske som følge af transport og tung trafik, samt

en mindre visuel påvirkning. Disse påvirkninger har dog eksisteret siden udvidelsen af

testcentret i 2018, og der er derfor ikke tale om nye, ukendte påvirkninger.

Tabel 12-1: Påvirkning, Friluftsliv og rekreative forhold

Påvirkning

Uden

afværge

Med

afværge

Emne

Friluftsliv i anlægs- og

driftsfasen

Rekreative forhold i anlægs-

og driftsfasen

Særlige forhold

Ingen væsentlig ændring ift. den

nuværende påvirkning.

Ingen væsentlig ændring ift. den

nuværende påvirkning.

Signatur for miljøpåvirkning (jf. Tabel 3-1)

Væsentlig påvirkning

Moderat påvirkning

Mindre påvirkning

Ikke væsentlig

påvirkning

Side 88

Ubetydelig påvirkning

Positiv påvirkning

Side 89

13 Natura 2000 (Habitatkonsekvensvurdering)

I dette kapitel fokuseres på de naturinteresser i og omkring området for tilpasningen af

testcentret, der er omfattet af international naturbeskyttelse (Natura 2000). Generelle forhold

vedrørende flora, fauna, nationalt beskyttede naturtyper m.m. er behandlet i rapportens

kapitel 14.

Da en væsentlig negativ påvirkning af Natura 2000-interesserne som følge af tilpasningen ikke

på forhånd kan afvises, udgør nærværende kapitel en egentlig konsekvensvurdering i henhold

til habitatdirektivets artikel 6, stk. 3 med udgangspunkt i habitatbekendtgørelsen og tilhørende

vejledning.

13.1 Afgrænsning

I henhold til § 20 stk. 4, pkt. 2, samt bilag 6, pkt. 2c i miljøvurderingsloven

skal

miljøkonsekvensrapporten indeholde en beskrivelse af projektet, herunder bl.a.

”Den

biologiske mangfoldighed med særlig vægt på arter og naturtyper, der er beskyttet i henhold til

Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter

og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse

af vilde fugle”.

I henhold til stk. 3 i samme paragraf skal miljøkonsekvensrapporten desuden lægge en

udtalelse fra VVM-myndigheden (Plan- og Landdistriktsstyrelsen) til grund.

Udgangspunktet for en miljøvurdering af Natura 2000-forholdene er ifølge Plan- og

Landdistriktsstyrelsen

Bekendtgørelsen om udpegning og administration af internationale

naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter

(Bekendtgørelse nr. 2091 af 12.

november 2021), i det følgende benævnt Habitatbekendtgørelsen.

Miljøstyrelsens vejledning til Habitatbekendtgørelsen (Miljøstyrelsen 2020a) gennemgår og

uddyber bekendtgørelsens bestemmelser.

Natura 2000-områderne er udpeget efter henholdsvis Habitatdirektivet

Fuglebeskyttelsesdirektivet

. Natura 2000-områderne består således af

fuglebeskyttelsesområder og/eller habitatområder.

Målene for det enkelte Natura 2000-område fastsættes efter bekendtgørelse om klassificering

og fastsættelse af mål for naturtilstanden

Plan- og Landdistriktsstyrelsen har yderligere præciseret de konkrete forhold ved projektet i

forhold til Natura 2000:

”Terrestrisk

(Natura 2000):

En del af den nye tilpasning af testcenteret befinder sig inden for afgrænsningen af

det nærliggende Natura 2000-område N65 Nissum Fjord.

Området ved Høvsøre udgør egnede rasteområder for flokke af gæs, der indgår i

udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområdet. Derudover forekommer flere

arter af ynglende udpegningsarter i nærområdet for den foreslåede tilpasning af

testcenteret.

LBK nr. 1976 af 27/10/2021

92/43/EF

2009/147/EF, tidligere 79/409/EF

BEK nr. 945 af 27/06/2016

Side 90

Problemstillingen ved Høvsøre vedrører således primært

1) synligt træk af svaner, gæs m.m. der passerer gennem mølleområdet,

2) fortrængning af rastende svaner og gæs fra ellers egnede levesteder og

3) mulige påvirkninger af ynglende fugle i rørsumpen og på strandengene nær det

område, hvor den foreslåede tilpasning ønskes gennemført.

Som følge af karakteren og omfanget af den planlagte tilpasning af testcenteret

gennemføres der en konsekvensvurdering af projektets påvirkninger på Natura 2000-

området områdets udpegningsgrundlag i alle faser af projektet, herunder mulige

påvirkninger forbundet med aktiviteter i anlægsfasen og driftsfasen.

Fokus vil særligt være på de fuglearter der indgår i udpegningsgrundlaget for

fuglebeskyttelsesområdet, herunder risikoen for om kollisioner, forstyrrelser,

fortrængning og/eller barriereeffekt kan påvirke bevaringsstatus for arterne.

Derudover vil det blive undersøgt, om habitatdirektivets fravigelsesbestemmelse skal

aktiveres som følge af projektets karakter og placering i forhold til Natura 2000-

området.

Kollisionsrisikoen vurderes ved hjælp af standardmetoden (Band) udarbejdet af

Scottish Natural Heritage, der er et alment anerkendt værktøj til beregning af, hvor

mange fugle der kolliderer med en eller flere vindmøller. Antallet af fugle i området,

passager gennem mølleområdet, møllernes dimensioner og de enkelte arters

undvigerespons indgår i modelleringen.

Fortrængning omkring møller vurderes ud fra en tommelfingerregel om, at en radius

på 1,6 x møllehøjde omkring hver mølle og 100 meter omkring hver mast påvirkes.

Fortrængningsvurderingen tager udgangspunkt i den nuværende situation, dvs. at

den påvirkning, der allerede har været, og som er kompenseret for i forbindelse med

en tidligere tilpasning, er fratrukket”.

13.2 Metode

Oplysninger om naturforhold i og omkring området for tilpasningen af testcentret er indsamlet

som en kombination af besigtigelser, egentlige feltundersøgelser og indsamling af data fra

eksisterende kilder. Oplysninger om målsætninger, udpegningsgrundlag m.m. for Natura 2000-

området er indhentet fra henholdsvis basisanalysen (Miljøstyrelsen, 2020b), Natura 2000

planen (Miljøstyrelsen, 2021) og den kommunale handleplan (Holstebro Kommune, Lemvig

Kommune & Naturstyrelsen, 2017).

Vurderingen er foretaget i overensstemmelse med kravene i habitatdirektivet

habitatbekendtgørelsen

13.2.1 Beskyttede fugle

I forbindelse med udvidelsen af testcentret i 2018 blev der gennemført en række

naturregistreringer, tællinger af ynglende og rastende fugle i og omkring projektområdet samt

en tre-dags undersøgelse i april 2017 med laser range kikkert af udpegningsfuglearternes

flyvehøjder gennem projektområdet (Erhvervsstyrelsen, 2017).

Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter

Bekendtgørelse nr. 2091 af 12. november 2021

Side 91

Feltundersøgelserne i 2017, suppleret med nye feltundersøgelser i 2022 vurderes at udgøre et

tilstrækkeligt datagrundlag for konsekvensvurderingen.

13.2.1.1 Ynglefugletællinger og levestedsvurderinger

Der er foretaget en grundig gennemgang af projektområdet og dettes nærmeste omgivelser

med optælling af ynglefugle og lokalisering af yngle- og fourageringsområder. Hver optælling

var af 3-4 timers varighed, og alle optællinger blev gennemført under gode vejrforhold i den

periode, hvor udpegningsarterne vides at yngle: 28. april 2017, 4. juni 2017, 27. juni 2017, 12.

april 2022, 2. maj 2022, 3. maj 2022, 10. maj 2022.

13.2.1.2 Tællinger af rastende svaner og gæs

Der er gennemført en grundig gennemgang af projektområdet og dets omgivelser (Figur 13.1)

med fokus på rastende svaner og gæs, optælling af fugle, stedfæstelse af de enkelte

observationer og indtastning af data i dofbasen.dk for de enkelte dofbase-lokaliteter (i alt 44

observationer af 23 arter og 3.507 individer). Hver tælling var på 4-5 timer og blev gennemført

under gode vejrforhold: den 25. april 2017, 26. april 2017, 27. april, 16. marts 2022, 25. marts

2022 og den 12. april 2022. Da ikke hele rastesæsonen blev dækket ved disse tællinger, er der

for de manglende vintermåneder suppleret med data fra (DOF-basen, 2022a).

Figur 13.1. Område indenfor hvilket, der er foretaget tællinger af rastende svaner og gæs.

I april 2017 gennemførtes desuden en undersøgelse over tre dage (25.-27. april) med laser

range kikkert for at belyse, i hvilken højde lokalt trækkende fugle passerer projektområdet på

deres daglige træk mellem fouragerings- og overnatningspladser. Der blev ved disse

undersøgelser foretaget i alt 806 højdemålinger fordelt på 20 arter.

Desuden inddrages data fra (DOF-basen, 2022a) samt litteratur og referencer fra andre

projekter vedrørende fugles reaktioner på vindmøller. DOF-basen (DOF-basen, 2022a) rummer

aktuelt 2.797 observationer fra fuglebeskyttelsesområdet ved Nissum Fjord fra perioden 2012-

2022, heraf henholdsvis 97 og 68 observationer fra lokaliteterne Høvsøre og Høvsøre Syd ved

projektområdet.

Side 92

Vurderingen af risikoen for, at fugle kolliderer med de nye vindmøller, baserer sig på (Band,

2012) med tilhørende regnearksværktøjer, der betragtes som internationalt anerkendte

værktøjer til sådanne beregninger.

13.2.2 Beskyttede naturtyper og arter

Det er indledende vurderet, at odder og bæver er de eneste arter på udpegningsgrundlaget for

Natura 2000-områdets habitatområde, som kan blive påvirket ved tilpasningen af testcentret

(se afsnit 13.3.1.2). Odder og bæver er ikke eftersøgt specifikt, men den strækning af Ramme

Å, der ligger fra Høvsørevej til Testcenteret er gennemgået med henblik på at identificere

eventuelle odder- og bæverbo. Data om eventuelle registreringer af arterne inden for eller tæt

ved projektområdet er desuden indsamlet fra arter.dk.

Habitatnaturtypen Strandeng (1330) er den eneste naturtype på udpegningsgrundlaget, som

findes i relativt kort afstand fra projektområdet. Data om naturtypen er indhentet fra

basisanalysen. Derudover er naturtypen undersøgt i felten i forbindelse lokalisering af yngle- og

rasteområder for fuglene som beskrevet ovenfor i afsnit 13.2.1.

13.2.3 Manglende viden

Det vurderes, at forholdene vedrørende Natura 2000-beskyttelsen er behandlet på et

tilstrækkeligt oplyst grundlag, og at der ikke er behov supplerende undersøgelser el. lign. for at

indsamle manglende oplysninger og viden.

13.3 Miljøstatus

13.3.1 Eksisterende forhold

13.3.1.1 Natura 2000-område Nissum Fjord

Området syd for Høvsørevej, inklusive den eksisterende sydligste mølleplacering, er udpeget

som Natura 2000-område nr. N65 Nissum Fjord. Området er udpeget både som habitatområde

(H58) og som Fuglebeskyttelsesområde (F38), hvis grænser er delvist sammenfaldende (Figur

13.2).

Natura 2000-området nr. N65 Nissum Fjord har et samlet areal på 11.061 ha. hvoraf de 6.313

ha er selve Nissum Fjord, og 250 ha er vandflade i de store søer øst for fjorden.

Nissum Fjord, der har forbindelse til Nordsøen via en afvandingssluse ved Thorsminde, er en

lavvandet brakvandslagune bag den smalle klittange, Bøvling Klit.

Områderne både nord og syd for Thorsminde består af en mosaik af saltpåvirkede græsnings-

og høslætarealer samt ubenyttede områder, der henligger med højt græs, rørskov eller

strandrørssump. Langs fjordens nord- og østside findes bælter af rørsump og strandrørssump.

Nissum Fjords beliggenhed på en trækrute langs Vestkysten betyder, at en lang række

fuglearter benytter fjorden som rasteplads. Det drejer sig primært om gæs og svømmeænder

som pibeand, gråand og krikand, der forår og efterår forekommer i store tal. Særligt i

forårsmånederne raster store flokke af grågås, bramgås og kortnæbbet gås på engene i

området, og gæssene bruger i perioder fjorden som overnatningsplads.

Side 93

Figur 13.2: Afgrænsning af Natura 2000-område N65 Nissum Fjord. Den omtrentlige beliggenhed af

området med testcenteret er vist med rød firkant.

Især i de lavvandede områder, herunder primært Bøvling Fjord, og på strandengene ved

Bøvling og ved Gørding på østsiden af Felsted Kog ses mængder af rastende vadefugle, især i

træktiden.

I Tabel 13-1 er vist, hvilke arter og naturtyper i udpegningsgrundlaget, der vurderes at være

relevante at inddrage i vurderingen. For arterne er det hovedsageligt deres foretrukne valg af

levesteder og formodede aktionsradius, der ligger til grund for, om de vurderes relevante at

inddrage.

Som det fremgår, vurderes det, at mulige påvirkninger af udpegningsgrundlaget primært

gælder odder samt ynglefugle og trækfugle, der kan tænkes at passere igennem det foreslåede

Side 94

projektområde eller udnytte de umiddelbart tilstødende arealer til yngel, rast eller fouragering.

For fuldstændighedens skyld adresseres desuden bæver.

Tabel 13-1: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område N68 Nissum Fjord, der består af habitatområde

H58 og fuglebeskyttelsesområde F38 ( (Miljøstyrelsen, 2021). De arter og naturtyper, der vurderes at være

relevante i forbindelse med en vurdering af projektets betydning for Natura 2000-interesserne, er

markeret med fed. (Y) angiver ynglefugle mens (T) angiver trækfugle.

Habitatområde nr. H58

Naturtyper:

Lagune* (1150)

Strandvold med enårige planter (1210)

Enårig strandengsvegetation (1310)

Strandeng (1330)

Grå/grøn klit (2130)

Klithede* (2140)

Havtornklit (2160)

Klitlavning (2190)

Visse-indlandsklit (2310)

Græs-indlandsklit (2330)

Lobeliesø (3110)

Søbred med småurter (3130)

Kransnålalge-sø (3140)

Næringsrig sø (3150)

Vandløb (3260)

Våd hede (4010)

Tør hede (4030)

Surt overdrev* (6230)

Tidvis våd eng (6410)

Hængesæk (7140)

Rigkær (7230)

Stilkege-krat (9190)

Skovbevokset tørvemose* (91D0)

Elle- og askeskov* (91E0)

Arter:

Vandranke (1831)

Bæklampret (1096)

Flodlampret (1099)

Havlampret (1095)

Stavsild (1103)

Laks (1106)

Odder (1355)

Bæver (1337)

Fuglebeskyttelsesområde nr. F38

Rørdrum (Y)

Knopsvane (T)

Pibesvane (T)

Sangsvane (T)

Kortnæbbet Gås (T)

Bramgås (T)

Lysbuget Knortegås (T)

Spidsand (T)

Pibeand (T)

Krikand (T)

Toppet Skallesluger (T)

Stor Skallesluger (T)

Rørhøg (Y)

Plettet Rørvagtel (Y)

Klyde (TY)

Hvidbrystet præstekrave (Y)

Pomeransfugl (T)

Almindelig Ryle (Y)

Brushane (Y)

Lille Kobbersneppe (T)

Dværgterne (Y)

Splitterne (Y)

Fjordterne (Y)

Havterne (Y)

Blåhals (Y)

13.3.1.1.1 Beskyttelsen

Natura 2000-områderne er udpeget efter henholdsvis Habitatdirektivet

Fuglebeskyttelsesdirektivet

. Områderne danner tilsammen et økologisk netværk af

beskyttede naturområder gennem hele EU.

92/43/EF

2009/147/EF, tidligere 79/409/EF

Side 95

Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiverne administreres i Danmark bl.a. gennem Miljø-

ministeriets habitatbekendtgørelse

Miljøstyrelsens vejledning til Habitatbekendtgørelsen (Miljøstyrelsen, 2020a) gennemgår og

uddyber bekendtgørelsens bestemmelser.

Habitatbekendtgørelsens hovedprincipper for administrationen af Natura 2000-områderne kan

kort beskrives således:

Planer og projekter skal underkastes en foreløbig vurdering med henblik på at vurdere,

om de kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering).

Hvis den foreløbige vurdering konkluderer, at det ikke kan afvises, at en plan eller et

projekt kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der gennemføres en

konsekvensvurdering i overensstemmelse med Habitatdirektivets artikel 6 stk. 3.

Hvis konsekvensvurderingen viser, at det ikke kan afvises, at planen eller projektet skader

et Natura 2000-område, kan planen eller projektet ikke vedtages eller tillades.

I ganske særlige og begrænsede tilfælde er der mulighed for at fravige beskyttelsen. I så

fald kræves nødvendige kompenserende foranstaltninger for at sikre, at sammenhængen

i Natura 2000-netværket bevares.

Hvad enten der er tale om en væsentlighedsvurdering eller en egentlig konsekvensvurdering,

er genstanden for vurderingen Natura 2000-områdets udpegningsgrundlag.

Allerede som følge af karakteren og omfanget af den planlagte tilpasning af Høvsøre

Testcenter er det besluttet, at der gennemføres en egentlig habitatkonsekvensvurdering.

Natura 2000-områderne er udpeget af hensyn til en række arter og naturtyper, for hvilke den

danske stat har forpligtet til at sikre eller genoprette

gunstig bevaringsstatus.

Præcist hvad en gunstig bevaringsstatus indebærer, er specifikt for de enkelte arter og

naturtyper (Søgaard, 2005).

For arternes vedkommende gælder generelt, at bestandene i det naturlige udbredelsesområde

skal være stabile eller i fremgang, og at artens naturlige udbredelsesområde hverken er i

tilbagegang eller med sandsynlighed vil blive mindsket inden for overskuelig fremtid.

Derudover skal der være og sandsynligvis fortsat være et tilstrækkeligt stort levested til på lang

sigt at bevare dens bestande.

Naturtypens bevaringsstatus anses for gunstig, når (1) arealet med den pågældende naturtype

er stabilt eller stigende, (2) den særlige struktur og de særlige funktioner, der er nødvendige

for naturtypens opretholdelse på langt sigt, er til stede og sandsynligvis vil være det i en

overskuelig fremtid, og (3) bevaringsstatus for de arter, der er karakteristiske for den

pågældende naturtype, er gunstig.

I den overordnede målsætning for Natura 2000-området hedder det, at naturtyper og arter på

områdets udpegningsgrundlag skal bidrage til at opnå gunstig bevaringsstatus på biografisk

niveau. Målet er, at de tre bassiner i kystlagunen Nissum Fjord, de større søer (Indfjorden,

Tangsø, Søndersund og Byn) og vandløbene i området sammen med især de store

strandengsarealer omkring vandområderne udgør et stort sammenhængende og varieret

naturområde af stor naturmæssig værdi, der fortsat rummer velegnede vokse- og levesteder

for områdets mange udpegede arter og naturtyper.

Det er målet, at fuglebeskyttelsesområdets kombination af store sammenhængende

vandområder af laguner, ferske søer med store sammenhængende strandenge og

rørskovsarealer fortsat sikres som levesteder for de nationalt betydende forekomster af

Bekendtgørelse nr. 2091 af 12. november 2021

Side 96

ynglende rørskovsfugle som rørdrum og rørhøg og for kolonirugende kystfugle som klyde,

splitterne, fjordterne og havterne.

For fuglene, der er af særlig relevans for Natura 2000-konsekvensvurderingen, hedder det

desuden i Natura 2000-planen, at:

•

Tilstanden og det samlede areal af de kolonirugende fugles kortlagte levesteder må

ikke være i tilbagegang, og mindst 75% af arealet skal være i fremgang mod eller

fastholdes i tilstandsklasse I-II.

For engfugle og mose- og rørskovsfugle er målet, at tilstanden og det samlede areal af

levesteder i tilstandsklasse I-II er stabil eller i fremgang. Levestederne i tilstandsklasse

III-V skal være i fremgang mod tilstandsklasse I eller II, såfremt de naturgivne forhold

giver mulighed for det.

For trækfugle, der kan optræde med nationalt eller internationalt betydende

forekomster i fuglebeskyttelsesområdet, skal deres raste- og overnatningsområder

sikres eller være i fremgang, således at området også fremadrettet kan huse en

bestand af national eller international betydning.

For trækfugle, som ikke optræder med nationalt eller internationalt betydende

forekomster i fuglebeskyttelsesområdet, er målet, at deres fælde-, raste- og

overnatningsområder skal sikres eller være i fremgang (Miljøstyrelsen, 2021).

•

Figur 13.3: Udsigt fra Natura 2000-området mod testcenteret nord for dette.

13.3.1.2 Beskyttede arter og naturtyper nær projektområdet

En oversigt over kortlagte beskyttede lysåbne naturtyper i Habitatområde nr. H58 i Natura

2000-området er vist i Figur 13.4. Kun udpegningsnaturtypen strandeng (1330) findes i

nærheden af projektområdet, idet strandengene ved Nissum Fjord syd for projektområdet er

kortlagt som denne naturtype (Figur 13.3).

Side 97

Figur 13.4:

Oversigtskort over Natura 2000-området. På kortet vises områdets kortlagte

habitatnaturtyper (fra Miljøstyrelsen 2020a).

På udpegningsgrundlaget for Habitatområdet indgår også odder (1355), som har en forekomst

langs hele fjorden samt i de to vandløb Flynder Å og Damhus Å. Arten er også registreret i den

del af Ramme Å, der ligger inden for Natura 2000-området. Det er derfor sandsynligt, at

oddere i det mindste lejlighedsvis forekommer nær området for den foreslåede tilpasning af

testcenteret. Undersøgelser af åens brinker har dog ikke vist tegn på odderbo, og åens

kanalagtige struktur på strækningen mellem testcenteret og Høvsørevej gør, at

sandsynligheden for odderbo i dette område er lille. Der vurderes ikke umiddelbart ikke at

være trusler for artens forekomst i området (Miljøstyrelsen 2020a).

Side 98

Bæver er ny på områdets udpegningsgrundlag, og der er ikke i NOVANA sammenhæng

indsamlet data på bæver, der kan understøtte en vurdering af den aktuelle bestandsudvikling.

Arten lever altid i tilknytning til ferskvand og foretrækker vandløbssystemer med sumpområder

og søer. Arten er nu udbredt i hele Flynder Å-systemet og andre vandløb i

afstrømningsområdet til Nissum Fjord, herunder Ramme Å, Fåremølle Å, Nees Sund, Grønkær

Bæk og Damhus Å, Nørresø og Husby Sø (Elmeros, 2017). Bæver er ikke observeret i den nedre

del af Ramme Å, men forekomst kan ikke udelukkes, især fordi arten er under spredning.

Gennemgangen af strækningen mellem testcenteret og Høvsørevej fandt heller ingen

bæverbo. Fødemuligheder i form af vedplanter og mulighederne for bæverbo er meget ringe

og det er ikke sandsynligt, at området vil udvikle sig til et yngle- og rasteområde for bæver.

Der er ikke kendte forekomster af vandranke, bæklampret, flodlampret, havlampret, laks eller

stavsild i Ramme Å eller på anden måde nær området for testcenteret (Miljøstyrelsen 2020).

Ramme Ås udløb sker via en pumpestation, der ikke tillader vandrende fisk at passere, hvilket

også gør forekomst af de ovennævnte fiskearter usandsynligt. Derfor vurderes tilpasningen af

testcenteret ikke at indebære aktiviteter, der kan påvirke disse arter eller deres levesteder.

På den baggrund begrænses konsekvensvurderingen med hensyn til habitatområdets

udpegningsgrundlag til at omfatte naturtypen strandeng samt arterne odder og bæver.

13.3.1.3 Beskyttede ynglefugle nær projektområdet

Nogle af fuglearterne på udpegningsgrundlaget for Fuglebeskyttelsesområde nr. F38 i Natura

2000-området anvender de omkringliggende marker til rast og fouragering og må formodes

også at passere igennem projektområdet i forbindelse med deres træk mellem nat- og

dagsrastepladser eller mellem forskellige fourageringsområder.

I Natura 2000-planen (Miljøstyrelsen 2021) nævnes i alt 12 arter af

ynglende fugle

som

udpegningsgrundlag for Fuglebeskyttelsesområde nr. 38. Arterne klyde, almindelig ryle,

brushane, splitterne, fjordterne og havterne er som ynglefugle ret snævert tilknyttet Natura

2000-områdets fjernere beliggende øer, holme, lavvandede fjordområder, vadeflader og

strandenge. Dværgterne og hvidbrystet præstekrave findes ikke længere i området og

behandles derfor ikke yderligere (Miljøstyrelsen 2021).

Undersøgelserne i 2017 viste, at udpegningsarterne rørhøg og rørdrum dengang ynglede i

rørsumpen ved Nissum Fjord syd for den sydligste mølleplacering. I basisanalysen

(Miljøstyrelsen 2020b) er en del af strandengen og rørsumpen syd for testcenteret også

kortlagt som levesteder for rørhøg og rørdrum, og nye besigtigelser i 2022 viste, at disse

arealer fortsat udgør egnede levesteder for de to arter.

Plettet rørvagtel forekommer meget uregelmæssigt med 0-2 par i Natura 2000-området men

kendes ikke i nærområdet for testcenteret, og på baggrund af overvågningsresultaterne

vurderes det, at arten næppe har en fast ynglebestand i Natura 2000-området. I området er

der kortlagt to levesteder for plettet rørvagtel. Et i rørskoven rundt om Indfjorden og et ved

østsiden af Bøvling Fjord. Sidstnævnte område er lokaliseret ca. 1.500 m sydøst for

testcenterets sydligste mølleplads (Miljøstyrelsen, 2020b).

Blåhals er ny ynglefugl på Natura 2000-områdets udpegningsgrundlag og blev i NOVANA-

programmet for første gang overvåget i dette område i 2019, hvor der blev registreret 8

ynglepar (Miljøstyrelsen 2020b). Arten genindvandrede til Danmark i 1992. Den har siden

etableret sig i store dele af Jylland, hvor den yngler i bl.a. marskområder med mange

drængrøfter, i områder med frodig urtevegetation, lav kratbevoksning og åbne partier eller i

udkanten af moseområder, hvor der er tagrør og pilekrat . Med baggrund i artens krav til

levested, er det sandsynligt, at den forekommer eller kan forekomme i nærområdet for

testcenteret.

Side 99

Det vurderes på den baggrund, at Natura 2000-konsekvensvurderingen med hensyn til

ynglende fugle skal fokusere på mulige påvirkninger af rørdrum, rørhøg og blåhals.

13.3.1.4 Beskyttede trækfugle nær projektområdet

I Natura 2000-planen indgår alt 14 arter af

trækfugle

i udpegningsgrundlaget for Natura 2000-

området. I Figur 13.5 til Figur 13.7 er vist en oversigt over lokationer i nærområdet, hvor

udpegningstrækfuglene arter er registreret i DOF-basen i perioden 2012-2022 (DOF-basen,

2022a).

Det fremgår, at pibeand, krikand, spidsand, toppet skallesluger, stor skallesluger, klyde og lille

kobbersneppe er ret snævert tilknyttet Natura 2000-områdets fjernere beliggende åbne

vandflader og umiddelbart tilstødende strandenge. Da svømmeænderne pibeand, krikand og

spidsand også vides at fouragere på strandenge, og med den sydligste mølleplacerings nærhed

til denne naturtype, adresseres denne artsgruppe dog i konsekvensvurderingen.

De resterende seks arter, der udgøres af fem arter af svaner og gæs samt en vadefugl

(pomeransfugl), er alle i nogen grad tilknyttet agerland. De kan derfor i højere grad forekomme

i eller nær området for den foreslåede tilpasning af testcenteret.

Knopsvane optræder som trækfugl i Danmark primært i lavvandede fjorde og vige med

udbredt undervandsvegetation, idet arten lever af vandplanter, især ålegræs og alger som

søsalat, der græsses i lavvandede områder.

Tidligere fouragerede arten i træk- og vintertiden især på vandplanter i selve Nissum Fjord,

men i og med at vandplanternes udbredelse er betydeligt reduceret pga. tidligere tiders

eutrofiering af fjorden, ses arten nu overvejende på engarealer og dyrkede arealer omkring

fjorden, herunder også markerne ved Høvsøre.

Vandfladerne især i Bøvling Fjord, Felsted Kog og Indfjorden er vigtige overnatningslokaliteter

for arten, men andre større vandflader, der måske ligger nærmere et velegnet

fourageringsareal, kan også anvendes.

Knopsvane har en noget fluktuerende forekomst som trækfugl i Natura 2000-området, men

overordnet set har artens forekomst i området været stabil i overvågningsperioden 2004-17.

En sikring af vandkvaliteten i Nissum Fjord og dermed grundlag for etablering af tidligere tiders

udbredte undervandsvegetation, vil givetvis på længere sigt bidrage positivt til knopsvanens

forekomst i området. Der vurderes i øvrigt ikke at være trusler for artens fortsatte forekomst i

området (Miljøstyrelsen, 2020b).

Pibesvane trækker på vej fra den arktiske tundra til overvintringspladserne især i Holland

gennem Danmark. Tidligere blev arten især truffet i de jyske lavvandede fjorde, hvor de

fouragerede på undervandsvegetationen, men i dag ses pibesvane hyppigere på agerjord, hvor

den ofte ses fouragerende i selskab med sangsvaner.

Antallet af pibesvaner i Natura 2000-området er meget fluktuerende i overvågningsperioden

2004-17, og arten er gennem det seneste årti blevet fåtallig i området. Det er ifølge

basisanalysen dog ikke muligt med tilstrækkelig sikkerhed at udtale sig om

bestandsdynamikken i området (Miljøstyrelsen, 2020b).

Som for de andre svaner gælder, at arten i træk og vintertiden førhen overvejende

fouragerede på vandplanter i selve Nissum Fjord, men i og med at vandplanternes udbredelse

er betydeligt reduceret pga. tidligere tiders eutrofiering af fjorden, ses arten nu overvejende på

dyrkede arealer med vintersæd omkring fjorden. En sikring af vandkvaliteten i Nissum Fjord vil

givetvis på længere sigt bidrage positivt til artens forekomst i området. Der vurderes i øvrigt

ikke at være trusler for artens fortsatte forekomst i området (Miljøstyrelsen, 2020b).

Side 100

Sangsvane yngler i det nordlige Europa og i det nordlige Rusland og overvintrer i

Nordvesteuropa med tyngdepunkt i Danmark. Tidligere fouragerede sangsvane primært på

vandplanter i lavvandede fjordområder, men de seneste årtier ses arten næsten udelukkende i

større antal på landbrugsarealer, hvor især høstede majsmarker byder på gode

fourageringsmuligheder for arten. Vandfladen især i Bøvling Fjord og Felsted Kog anvendes

fortsat til overnatning for arten, men andre større vandflader, der måske ligger nærmere et

velegnet fourageringsareal, kan også anvendes. Arten har en ret fluktuerende og ustabil

forekomst som trækfugl i Natura 2000-området, og i overvågningsperioden 2004-17 ser

antallet umiddelbart ud til at være faldet lidt. Bedre vandkvalitet i Nissum Fjord vil givetvis på

længere sigt bidrage positivt til artens forekomst i området. Der vurderes i øvrigt ikke at være

trusler for artens fortsatte forekomst i området (Miljøstyrelsen, 2020b).

Kortnæbbet gås yngler på Svalbard og overvintrer i Nordvesteuropa, bl.a. i Danmark, hvor den

ofte ses fouragerende på marker og enge, overvejende i Vest- og Nordjylland, men de seneste

år er arten i stigende grad registreret i Østdanmark.

Bestanden af kortnæbbet gås i Danmark har set i et længere perspektiv været stigende. De

betydelige år-til-år udsving skyldes givetvis især forskelle mellem vinterens hårdhed og

snefald., og arten raster og fouragerer på græsarealer, strandenge og dyrkede marker i

området. Vandfladen i Bøvling Fjord og Felsted Kog anvendes i et vist omfang til overnatning

for arten og vigtigst for kortnæbbet gås fortsatte forekomst i området er sikre og uforstyrrede

raste- og overnatningslokaliteter. Kortnæbbet gås har en stabil forekomst i området i

overvågningsperioden 2004-17, og der vurderes ikke umiddelbart at være trusler for artens

forekomst i Natura 2000-området (Miljøstyrelsen, 2020b).

Bramgæs, der kommer til Danmark i træktiden, kommer primært fra ynglepladserne i Sibirien.

Den danske og hele den nordvesteuropæiske bestand er i meget markant fremgang, og arten

er en meget talrig trækgæst i området ved Nissum Fjord (Figur 13.8).

Arten græsser i stort antal på enge og strandenge i umiddelbar nærhed af de områdets

vandområder, herunder Nissum Fjord, hvor især strandengene på vestsiden af fjorden

benyttes. Af afgørende betydning for artens tilstedeværelse i området er desuden de store

lavvandede vandflader især i Bøvling Fjord og Felsted Kog. Vandfladerne anvendes som raste-

og overnatningslokalitet for bramgås og andre fuglearter, der sidst på dagen flyver til sikker og

uforstyrret overnatning på vandet. Artens forekomst i området har været stabil i

overvågningsperioden 2004-17, og der vurderes således ikke umiddelbart at være trusler for

artens forekomst i området (Miljøstyrelsen, 2020b).

Lysbuget knortegås yngler på Svalbard og Nordøstgrønland og træffes i Danmark især som

træk- og vintergæst ved kystnære, lavvandede områder med undervandsvegetation og på

strandenge, og den seneste årrække også på landbrugsjorde nær kysterne. Lysbuget knortegås

sås tidligere i større antal fouragere på vandplanter i selve Nissum Fjord i vinterhalvåret, men i

og med at vandplanternes udbredelse er betydeligt reduceret pga. især tidligere tiders

eutrofiering af fjorden ses fuglene nu overvejende fouragere i lavere antal på engarealer på

Fjandø og i mindre omfang i og ved Bøvling Fjord. Et mindre antal knortegæs, der dog ikke er

bestemt til underart, er også registreret på DOF-base

lokaliteten ”Høvsøre (se

Tabel 13-2).

Bestanden i området er i overvågningsperioden 2004-17 stabil til faldende. En sikring af

vandkvaliteten i Nissum Fjord og dermed grundlag for etablering af tidligere tiders udbredte

undervandsvegetation vil givetvis på længere sigt bidrage positivt til forekomsten af lysbuget

knortegås i området. Der vurderes i øvrigt ikke at være trusler for fuglenes fortsatte forekomst

i området (Miljøstyrelsen, 2020b).

Side 101

Knopsvane

Pibesvane

Sangsvane

Kortnæbbet gås

Figur 13.5: Oversigt over georefererede observationer, inklusive undersøgelserne i 2017 og 2022, i

nærområdet af udpegningsarterne knopsvane, pibesvane, sangsvane og kortnæbbet gås fra (DOF-basen,

2022a) i perioden 2012-2022.

Side 102

Bramgås

Knortegås

Pibeand

Krikand

Figur 13.6: Oversigt over georefererede observationer, inklusive undersøgelserne i 2017 og 2022, i

nærområdet af udpegningsarterne bramgås, knortegås, pibeand og krikand fra (DOF-basen, 2022a) i

perioden 2012-2022.

Side 103

Klyde

Skalleslugere

Pomeransfugl

Lille kobbersneppe

Figur 13.7: Oversigt over georefererede observationer, inklusive undersøgelserne i 2017 og 2022, i

nærområdet af udpegningsarterne klyde, toppet- og stor skallesluger, pomeransfugl og lille kobbersneppe

fra (DOF-basen, 2022a) perioden 2012-2022.

Side 104

Figur 13.8: Bramgåsen er en talrig trækgæst i området ved Nissum Fjord.

Pomeransfugl ses kun i Danmark som trækfugl i for- og efteråret. Arten er kendt for at være

meget stedfast, idet den hvert år næsten altid ses på de samme arealer. På baggrund af artens

valg af rastelokaliteter på dyrkede arealer vurderes der ikke at være trusler for arten i Natura

2000-området (Miljøstyrelsen, 2020b).

I foråret kan et par hundrede fugle ses i det vestlige Jylland, mens antallet under

efterårstrækket fra midten af august til oktober er meget lavere.

De vigtigste lokaliteter i Vestjylland 2012-2022 ifølge (DOF-basen, 2022a) er Falbækvej Marker

(op til 422 fugle i 2015) og Skjern Enge (op til 320 fugle i 2015), begge i Skjern-Ådalen samt

Pallisbjerg syd for Felsted Kog, hvor op til 250 fugle er registreret i 2015.

I Natura 2000-området ved Nissum Fjord ses arten årligt raste på dyrkede arealer ved

Pallisbjerg syd for Felsted Kog i første halvdel af maj, men arten er også registreret på DOF-

base lokaliteterne ”Høvsøre” og ”Høvsøre Syd”,

idet der i for perioden 2012-2022 er indtastet

fire observationer af 13-18 fugle i 2015, to observationer af 12-14 fugle i 2019 og to

observationer af seks fugle i 2020 (DOF-basen, 2022a). Sidstnævnte observation er med stor

sandsynlighed den samme flok, der er indtastet af to forskellige observatører. Der er ikke

nævnt registreringer af pomeransfugl i (Miljøstyrelsen, 2020b) fra 2010-2017.

I perioden 2004-2009 er registreret op til 48 individer i Natura 2000-området (Miljøstyrelsen,

2020b).

Der er således kun få observationer af pomeransfugl fra området ved Høvsøre, og selvom arten

givetvis lejlighedsvis optræder i området, vurderes forekomsterne at være perifere i forhold til

de traditionelle rastepladser ved f.eks. Pallisbjerg og i Skjern Ådalen.

For de nævnte arter af gæs og gulnæbbede svaner vil antallet af fugle, deres foretrukne

opholdssteder, trækretninger gennem mølleområdet m.m. i vid udstrækning afhænge af de

enkelte års vejrforhold, afgrødevalg på de enkelte marker omkring Nissum Fjord, jagttryk m.m.

Også stor-skala ændringer som landbrugsreformer, ændringer i støtteordninger og

klimaændringer vil påvirke fuglenes antal og fordeling i landskabet.

For alle arter må det dog formodes, at de vigtigste raste- og fourageringsområder findes

indenfor Natura 2000-området.

I Tabel 13-2 er foretaget en sammenfatning af forekomsten af svaner, gæs og pomeransfugl i

perioden 2012-2022 på de to DOF-base

lokaliteter ”Høvsøre” og ”Høvsøre Syd”, inklusive de

Side 105

tal, der fremkom i forbindelse med undersøgelserne i foråret 2017 og i 2022. Tallene fra

Natura 2000-området er det højeste tal indbragt til basisanalysen fra perioden 2004-2017

(Miljøstyrelsen, 2020b).

Tabel 13-2: Forekomst af rastende svaner, gæs og pomeransfugl på de to DOF-base-lokaliteter (Høvsøre

og Høvsøre Syd) ved testcenteret i perioden 2012-2022 samt i hele Natura 2000-området. Tallene fra

Høvsøre og Høvsøre Syd er maks-tal, dvs. det højeste antal rastende fugle set et år i perioden. Tallene for

Natura 2000-området er makstallet for perioden 2004-2017 jf. (Miljøstyrelsen, 2020b). Det antages som

et konservativt estimat, at alle observationer i (DOF-basen, 2022a) af knortegås udgøres af lysbuget

knortegås Branta bernicla hrota.

Art/lokalitet

Knopsvane

Pibesvane

Sangsvane

Kortnæbbet gås

Bramgås

Lysbuget knortegås*

Pomeransfugl

Høvsøre

300

7.000

9.300

Høvsøre Syd

650

950

3.800

Natura 2000-området

500

428

584

6.170

10.000

636

13.4 Miljøvurdering

13.4.1 Anlægsfasen

Anlægsfasen består af en periode på 12-15 måneder, hvor standpladserne etableres og

udvides, og hvor målemasterne flyttes.

13.4.1.1 Beskyttede arter og naturtyper

Der sker ikke i forbindelse med anlægsfasen arealbeslaglæggelse eller anden påvirkning af

habitatområdets beskyttede naturtyper eller levesteder for beskyttede arter, da alle aktiviteter

forventes at finde sted på dyrkede arealer eller i tilknytning til eksisterende infrastruktur.

Eneste beskyttede naturtyper i projektområdets nærhed er strandeng 1330 i området, der er

kortlagt i et område nær den sydligste mølle- og masteplacering.

I både anlægs- og driftsfasen sker der en etablering og løbende udskiftning af fundamenter til

målemaster og vindmøller, og i den forbindelse er der behov for grundvandssænkning og

oppumpning. Grundvandet håndteres gennem en tilladelse til grundvandssænkning af Lemvig

Kommune (Lemvig Kommune, 2021), hvori der er stillet en række krav til oppumpningen og til

håndteringen af det oppumpede vand. Af tilladelsen fremgår det, at en pumpeperiode

maksimalt er på 3 måneder pr. projekt, og at der typisk oppumpes med 80-100 sugespidser.

Det er vurderet, at der skal oppumpes maksimalt 140.000 m3 pr. projekt. Grundvandet sænkes

til kote -7 meter DVR. Vandet udledes til nedsivning på arealer med plantedække, mindst 50

meter fra naturområder, åbne grøfter og vandløb, eller udledes til grøfter.

I tilladelsen stilles bl.a. krav om, at:

•

Det oppumpede vand kan nedsives på omkringliggende arealer under forudsætning

af, at følgende punkter kan overholdes:

vandet udledes over marker med afgrøder,

Side 106

•

vandet fordeles jævnt, med henblik på en effektiv overrisling og iltning,

vandet, fra oppumpningssteder nærmere end 150 meter fra vandløb/grøfter,

moser, enge eller søer, nedsives mellem pumpested og naturområdet, dog

sådan at udledningen af vandet ikke sker nærmere end 50 meter fra

naturområdet, medmindre det er sikret, at vandets jern(II) indhold er under

0,2 mg/L.

Det oppumpede og evt. rensede grundvand kan udledes til grøfter i området under

forudsætning af at følgende punkter kan overholdes:

vandet ikke indeholder mere end 0,2 mg jern(II),

der ikke sker skade på vandløbets brinker,

der opnås medbenytteraftale med de øvrige lodsejere og pumpelag i

området,

der ikke er moser, enge eller søer nærmere end 150 meter fra pumpestedet.

I tilladelsen fremgår det, at vandet skal nedsives mellem pumpested og vandløbene/søerne/

moserne efter ovenstående retningslinjerne for at sikre, at vandløb og naturområder ikke

påvirkes af okker eller et sænket vandspejl. Ved pumpning inden for 300 meter af et

naturområde skal vandet nedsives mellem pumpested og naturområdet, så det sikres, at

vandstanden i naturområderne ikke påvirkes. Ved nedsivning inden for 50 meter af et

naturområde eller ved direkte udledning til grøfter skal rensning og/eller analyser af vandet

sikre, at recipienten ikke påvirkes af okker. Med disse vilkår vurderes der ikke at ske en

påvirkning af Ramme Å som levested for odder og bæver eller af nedstrøms arealer, herunder

habitatnaturtypen strandeng og Nissum Fjord.

Ved tilpasningen af testcentret forudsættes det, at grundvandssænkningen følger de allerede

gældende vilkår og angivne mængder i tilladelsen til grundvandssænkning, og at der derfor

ikke vil ske en øget påvirkning af recipienter eller marine Natura 2000-forhold som følge af

tilpasningen.

En vurdering af eventuelle ændringer i det marine miljø i Natura 2000-området indgår derfor

ikke i konsekvensvurderingen.

I anlægsfasen vil de eneste mulige påvirkninger af Natura 2000-interesserne således knytte sig

til mulige forstyrrelser af arter i den periode, hvor arbejdet med opsætning af målemaster, nye

testvindmøller samt udskiftning af eksisterende møller og andre anlægsaktiviteter pågår.

Odder forekommer som tidligere nævnt regelmæssigt i området langs Ramme Å og vil

potentielt kunne blive påvirket af færdsel og trafik under anlæg og tilsyn. Når der skal anlægges

en kørevej over Ramme Å til den nordlige målemast, er det derfor væsentligt, at broen over

Ramme Å udformes således, at den ikke kommer til at virke som en barriere for odder. Som

afværgende foranstaltning skal udformningen af broen derfor følge Vejdirektoratets vejledning

i faunapassager (Vejdirektoratet, 2020), hvor odderens krav til passage tilgodeses ved at

etablere tørre banketter (B> 50 cm) langs vandløbet gennem underføringen. Der skal være

skrånende sider på banketterne, så der er let adgang til banketten ved alle vandstande. Ved

etablering af banketter under broen som beskrevet, vurderes det, at projektet ikke hindrer

gunstig bevaringsstatus for arten i Natura 2000-området.

Området ved Høvsøre rummer ingen oplagte levesteder for bæver, men lejlighedsvise

forekomster kan ikke udelukkes. Forstyrrelser eller trafikdrab af bæver i forbindelse med tilsyn

m.m. er dog usandsynligt, da hastigheden ved kørsel vil være meget lav, og da aktiviteterne

kun yderst sjældent foregår i de mørke timer, hvor bæver er aktiv. Derfor vurderes det, at

projektet ikke hindrer gunstig bevaringsstatus for bæver.

Side 107

13.4.1.2 Beskyttede ynglefugle

Det område, hvori de nye og større møller tænkes placeret, og hvor de gamle møller skal

fjernes, rummer ingen vigtige levesteder for de ynglende udpegningsarter.

Ca. 100 meter syd for den sydligste målemast og 200 meter fra den sydligste mølle er kortlagt

levesteder for rørdrum og rørhøg, der begge er på udpegningsgrundlaget som ynglefugle.

Det hedder i kriterier for gunstig bevaringsstatus for rørhøg og rørdrum, at yngleområdet skal

være uforstyrret henholdsvis 1. april-1. august og 1. februar-1. august, dog uden at begrebet

”uforstyrret” defineres nærmere

(Søgaard, 2005).

I (Fredshavn J. P., 2014) hedder det om tilstandsvurdering af levesteder for rørhøg, at det

vigtigste synes at være, at reden ligger i sikkerhed for prædation af ræve og andre rovpattedyr

og fri for forstyrrelser fra mennesker.

Derimod lader rørdrum sig ”ikke nemt forstyrre, men

stoler i vid udstrækning på sin evne til at kamuflere sig”.

I hverken basisanalysen eller Natura 2000-planen nævnes menneskelige forstyrrelser som en

trussel for rørdrum og rørhøg, og for ingen af de to arter vurderes der aktuelt at være trusler i

Natura 2000-området ( (Miljøstyrelsen, 2020b), (Miljøstyrelsen, 2021)).

I (Fredshavn J. P., 2014) vurderes graden af menneskelige forstyrrelser på en femtrins skala,

hvor 1 = ”Uforstyrret” og 5 = ”Meget forstyrret”.

Det vurderes, at projektets anlægsfase på

denne skala kan indebære op til ”Nogen forstyrrelse” (= 4), hvilket dækker over ”mindre

områder, med regelmæssig færdsel i og omkring området, med udprægede rekreative

støttepunkter i form af let tilgængelige tilkørselsveje, parkeringspladser og stianlæg.

Selvom der er eksempler på, at både rørdrum og rørhøg kan yngle i befærdede og

støjpåvirkede områder som f.eks. Utterslev Mose, kan det med nærheden til disse arters

levesteder ikke udelukkes, at anlægsarbejder i en periode kan påvirke deres muligheder for at

yngle og fouragere i nærområdet. Særligt rørhøg, der fouragerer, hævder territorie og udfører

parringsflugt i nærområdet omkring testcenteret vil kunne påvirkes af sådanne forstyrrelser.

Ynglefuglen blåhals

er derimod tilknyttet mere ”lukkede” levesteder som rørsump, pilekrat o.

lign. og vurderes at være meget lidt følsom overfor aktiviteter i anlægsfasen.

Samlet set vurderes det, at anlægsfasen vil være uden betydning for blåhals, men kan medføre

en mindre negativ påvirkning af ynglefuglene rørdrum og rørhøg. Påvirkningen vil næppe

kunne skade deres bevaringsstatus i Natura 2000-området, men som forsigtighedsprincip

anbefales det dog, at der ikke gennemføres støjende og forstyrrende anlægsarbejder

(anlægsfasen) omkring den sydligste mølleplacering i perioden 1. april

–

1. august.

13.4.1.3 Beskyttede trækfugle

Anlægsfasen vil medføre forstyrrelser, der i en vis grad kan fortrænge rastende trækfugle fra

området, da den sydligste mølle og den tilhørende målemast står indenfor afgrænsningen af

fuglebeskyttelsesområdet og 100-200 meter fra strandengene ved Nissum Fjord. Påvirkningen

berører dog kun en meget lille del af de samlede raste- og fourageringsmuligheder i Natura

2000-området og foregår over en begrænset periode.

Det vurderes derfor, at lokalt rastende gæs og svaner, der er på udpegningsgrundlaget som

trækfugle, vil reagere fleksibelt på aktiviteterne, og at de under anlægsfasen uden øget tab af

energi kan finde alternative raste- og fourageringsarealer indenfor Natura 2000-området.

Påvirkningen af rastende fugle, der er på udpegningsgrundlaget som trækfugle, vil være så

kortvarig og begrænset, at en væsentlig negativ påvirkning af disse arters bevaringsstatus eller

skade på Natura 2000-området kan afvises.

Side 108

13.4.2 Driftsfasen

Driftsfasen for testcenteret i Høvsøre adskiller sig væsentligt fra en almindelig vindmøllepark,

fordi der løbende må forventes aktiviteter omkring vindmøllerne. Dette betyder en visuel og

støjmæssig forstyrrelse af den omkringliggende natur, der er mere markant end ved en

almindelig vindmøllepark.

Med hensyn til udpegningsgrundlaget er alene strandeng, odder, bæver samt ynglende og

rastende fugle relevante i forhold til påvirkninger i driftsfasen.

13.4.2.1 Beskyttede arter og naturtyper

Der sker ikke i forbindelse med driftsfasen direkte arealbeslaglæggelse af habitatområdets

beskyttede naturtyper, herunder strandeng eller levesteder for beskyttede arter, da alle

tekniske anlæg og infrastruktur placeres på dyrkede arealer eller ved eksisterende

infrastruktur.

Eneste beskyttede naturtyper i projektområdets nærhed er strandeng 1330 i området, der er

kortlagt i et område nær den sydligste mølle- og mastplacering. Ligeledes under forudsætning

af, at de allerede gældende vilkår i tilladelse til grundvandssænkning overholdes (se afsnit

13.4.1.1), vil der ikke i driftsfasen kunne ske en øget påvirkning af strandengen i dette område.

Odder forekommer som tidligere nævnt regelmæssigt i området langs Ramme Å og vil

potentielt kunne blive påvirket af færdsel og trafik på broen over Ramme Å. Som afværgende

foranstaltning skal broen over Ramme Å udformes, så der er fri passage for odder (se kravene

til banketter under broen i afsnit13.4.1.1 om anlægsfasen). Tilstedeværelsen af målemaster og

møller vil i sig selv være uden betydning for odder. Ved etablering af banketter under broen,

vurderes det, at projektet ikke hindrer gunstig bevaringsstatus for arten i Natura 2000-

området.

Området ved Høvsøre rummer ingen oplagte levesteder for bæver, men lejlighedsvise

forekomster kan ikke udelukkes. Forstyrrelser eller trafikdrab af bæver i forbindelse med tilsyn

m.m. er dog yderst usandsynligt, da hastigheden vil være meget lav, og da aktiviteterne

desuden kun yderst sjældent foregår i de mørke timer, hvor bæver er aktiv. Tilstedeværelsen af

målemaster og møller vil i sig selv være uden betydning for bæver. Derfor vurderes det, at

projektet ikke hindrer gunstig bevaringsstatus for bæver.

13.4.2.2 Beskyttede fugle

I forhold til ynglefugle på udpegningsgrundlaget er en del af strandengen ved Nissum Fjord,

umiddelbart syd for den sydligste mølleplacering og målemast, kortlagt som levesteder for

rørdrum og rørhøg. Med projektets nærhed til disse levesteder kan det ikke udelukkes, at især

de regelmæssige tilsyn, vedligehold og udskiftning af testmøller kan påvirke egnetheden af

disse arters levesteder. Også tilstedeværelsen af møller og master kan spille en rolle.

Særligt rørhøg vil kunne påvirkes, da den også anvender arealerne i og omkring testcenteret til

bl.a. fouragering, hvorimod rørdrum i højere grad vil være snævert tilknyttet rørsumpen ved

Nissum Fjord.

Som beskrevet ovenfor indgår uforstyrrethed i kriterier for gunstig bevaringsstatus for begge

arter (Søgaard, 2005), og i (Fredshavn J. P., 2014) hedder det, at rørhøgens redested bør være

fri for forstyrrelser fra mennesker. Derimod

lader rørdrum sig ”ikke nemt forstyrre, men stoler i

vid udstrækning på sin evne til at kamuflere sig”.

Afstanden fra levestedet til høje strukturer kan ifølge (Fredshavn J. P., 2014) også spille en

rolle. Således skal mose- og rørskovsarealet som levested i visse tilfælde være tilstrækkeligt

stort uden højere strukturer såsom træer, bygninger, elmaster samt udsigtsposter over fem m

Side 109

højde i nærheden. Et levested

i stor afstand til en ”høj struktur” er ifølge

naturtilstandsvurderingssystemet for ynglefugle beskrevet i (Fredshavn J. P., 2014) et bedre

levested end ét, der ligger tæt på. Med en afstand på mere end 500 meter, er tilstedeværelsen

af høje strukturer uden betydning for begge arter.

Høje strukturer er dog af mindre betydning sammenlignet med andre levestedsparametre.

Systemet tilstandsvurderer således indenfor tre forskellige kategorier: 1)

”Levestedets

struktur

og drift”, 2)

”Hydrologi

og afvanding” og 3)

”Forstyrrelse

og prædation”, der til sammen

beskriver 100 % af levestedets kvalitet.

”Høje strukturer” sorterer

under kategorien

”Forstyrrelser

og prædation”.

For både rørdrum og rørhøg er det kategorien

”Levestedets

struktur og drift” med en score på

50 for begge arter, der betyder langt det meste for kvaliteten af levestedet.

Til sammenligning scorer

”Forstyrrelse

og prædation”, hvori bl.a. afstanden til høje strukturer

indgår, henholdsvis 15 og 30 for rørdrum og rørhøg.

Også inden

for kategorien ”Forstyrrelser og prædation” er betydningen

af høje strukturer

begrænset i forhold til andre faktorer. Således gives ”Menneskelig forstyrrelse” en

samlet

score på 70 for rørhøg” og ”Levestedets tilgængelighed for ræv” gives en score på

100 for

rørdrum.

Selvom påvirkningerne som følge af møllers og masters tilstedeværelse som høje strukturer i

landskabet ved testcenteret sandsynligvis er begrænset, kan en vis påvirkning af egnetheden af

levestederne for rørdrum og rørhøg umiddelbart syd for den sydligste mølleplacering og

målemast ikke afvises.

Også ynglefuglen blåhals kan forekomme i området nærmest den sydligste mølle. Arten er dog

tilknyttet

”lukkede”

levesteder som rørsump, pilekrat o. lign. og vurderes at være meget lidt

følsom overfor møllernes tilstedeværelse i driftsfasen.

I forhold til områdets rastende trækfugle, herunder særligt de arter af svaner, gæs og

svømmeænder samt pomeransfugl der anvender eller kan anvende selve mølleområdet eller

dets nærmeste omgivelser til fouragering og rast, udgøres de vigtigste påvirkninger i

driftsfasen af:

Fortrængning,

dvs. at fuglene som følge af anlægsarbejder, tilsyn eller møllernes

tilstedeværelse helt forlader eller i et vist omfang undlader at benytte ellers egnede

levesteder,

Kollisioner,

dvs. at trækkende eller rastende fugle kolliderer med vindmøllerne og dræbes

derved,

Barrieeffekter,

der kan opstå, når vindmøller af trækkende og forbipasserende fugle kan

opfattes som en barriere, de skal flyve udenom eller over, hvorved fuglene forbruger mere

energi, end de ellers ville have gjort,

Tab af egnede levesteder

som følge af møllers og adgangsvejes tilstedeværelse.

Da de eksisterende møller allerede i dag står parallelt med fuglenes foretrukne trækretning, og

da et evt. habitattab i forbindelse med standpladser, adgangsveje m.m. begrænser sig til

områder, der er helt domineret af dyrket agerland, vurderes det, at alene betydningen af

fortrængning og kollisioner er relevant at belyse i en Natura 2000-kontekst.

13.4.2.2.1 Fortrængning

Fortrængning af yngle- og trækfugle som følge af forstyrrelser vil kunne ske i alle projektets

faser. I anlægsfasen vil fortrængningen i princippet være kortvarig, men da der er tale om et

testcenter, vil der til gengæld i driftsfasen være tale om gentagende forstyrrelser, idet gamle

møller med jævne mellemrum nedtages, og nye opstilles.

Side 110

Det vurderes dog, at projektets vigtigste påvirkning som følge af fortrængning sker i driftsfasen

som følge af, at møller og master er opsat og er i funktion.

Betydningen af fortrængning og eventuelle barriereeffekter i forbindelse med det årlige træk

mellem yngle- og vinterkvarteret, vurderes som ubetydelig, hvorfor dette ikke behandles

yderligere.

Ynglefugle

Påvirkningen som følge af fortrængning af lokale ynglefugle vil primært ske omkring den

sydlige mølle og mast og gælder primært rørhøg og rørdrum, for hvilke der er kortlagt egnede

levesteder i strandengen syd for den sydligste mølleplacering. Fortrængning kan primært ske i

forbindelse med tilsyn samt nedtagning af gamle møller og opsætning af nye og eventuelt også

i mindre omfang som følge af møllernes tilstedeværelse (se ovenfor). Ca. 100 meter syd for

den sydligste målemast og 200 meter fra den sydligste mølle er kortlagt levesteder for disse

arter.

Både rørdrum og rørhøg yngler og fouragerer i den del af strandengen, der består af rørsump,

hvor især rørdrum lever skjult og formentligt kun i begrænset omfang er følsom over for

forstyrrelser. Rørhøg, der yngler i rørsumpen, men fouragerer, hævder territorie og udfører

parringsflugt i nærområdet omkring testcenteret, vil i højere grad kunne påvirkes af sådanne

forstyrrelser.

Det hedder i kriterier for gunstig bevaringsstatus for rørhøg og rørdrum, at yngleområdet skal

være uforstyrret henholdsvis 1. april-1. august og 1. februar-1. august (Søgaard, 2005), uden at

”uforstyrret” defineres

nærmere. Da begge arter yngler skjult i rørsumpen og som tidligere

nævnt også kan yngle i støjbelastede og befærdede miljøer, vurderes der dog at være tale om

en mindre påvirkning som følge af fortrængning i driftsfasen. Som beskrevet ovenfor kan også

tilstedeværelsen af høje strukturer påvirke levestedernes egnethed.

En vis påvirkning kan derfor ikke udelukkes, selvom det er vanskeligt direkte at kvantificere

den. På baggrund af forsigtighedsprincippet er der ved beregning af det påvirkede areal for

ynglefuglene, som et konservativt estimat, anvendt samme fremgangsmåde som for

trækfuglene, dvs. at der regnes med en påvirkning af et areal inden for en radius af 440 meter

omkring hver mølle (1,6 x møllehøjde) og 100 meter omkring hver mast (se nedenfor).

Tilgangen vurderes at være konservativ, da hverken rørdrum eller rørhøg i samme grad som

svaner og gæs vurderes at være følsomme overfor tilstedeværelsen af høje strukturer (se

ovenfor), og da der for ingen af arterne sker direkte påvirkninger af deres levesteder.

Ynglefuglen blåhals

er tilknyttet mere ”lukkede” levesteder som rørsump, pilekrat o. lign. og

vurderes at være meget lidt følsom overfor fortrængning som følge af møllernes

tilstedeværelse i driftsfasen.

Trækfugle

Det er sandsynligt, at en vis fortrængning af rastende svaner og gæs omkring møller og master

vil finde sted. Med den sydligste mølle- og mastplacerings nærhed til strandengene ved Nissum

Fjord, kan det ikke udelukkes, at også rastende svømmeænder kan påvirkes her.

Især svaner og gæs er kendt for at foretrække åbne vidder med godt udsyn til fouragering (og

overnatning), og en række undersøgelser har vist, at disse arter foretrækker at holde afstand til

vindmøller, og at der derved er tale om et funktionelt tab af levested (Larsen J. K., 2000),

(Hötker, 2006) (Rees, 2012).

Vejledende påvirkningszoner for svaner og gæs omkring forskellige strukturer, baseret på

erfaringer ved Klim Fjordholme (Kahlert J. T., 2010), er givet i Tabel 13-3.

Tabel 13-3:

Vejledende påvirkningszoner for svaner og gæs omkring forskellige strukturer

(Kahlert J. T.,

2010).

Side 111

Struktur

Skov

Bygninger

Diger

Levende hegn

Veje

Påvirkningszone

20 m

100 m

20 m

10 m

Det er en rimelig antagelse, at graden af fortrængning er korreleret med møllernes højde, og

en fortrængningszone på 1,6 x møllehøjde vurderes almindeligvis at være en forsigtigt sat

forstyrrelsesafstand ved store møller (Kahlert J. T., 2010), (Waagner, 2014).

Hvis der omkring de nye møller, der forventes at være op til 275 meter høje, lægges en

påvirkningszone på 1,6 gange møllernes totalhøjde, vil hver mølle medføre en påvirkning i en

radius af 440 meter omkring den enkelte mølle. Dette svarer til et areal på 0,61 km

(=61

hektar) af den enkelte mølles omgivelser.

En tilsvarende ”tommelfingerregel” findes ikke for master, men det er en rimelig vurdering, at

fortrængningen fra en stillestående mast er mindre end fra en vindmøller med rotorer, der

bevæger sig og er visuelt mere synlig for fuglene. I den følgende analyse antages det ud fra et

forsigtighedsprincip, at der sker en fortrængning omkring målemasterne i en radius på 100

meter omkring hver mast, hvilket svarer til påvirkningszonen omkring bygninger (Kahlert J. T.,

2010).

Den reelle påvirkning som følge af fortrængning fra testvindmøller og målemaster vil være

mindre, dels fordi der allerede i dag er forstyrrelseselementer som eksisterende vindmøller,

bygninger, veje, levende hegn m.m., dels fordi det må formodes, at gæssene med tiden i et vist

omfang vænner sig til testvindmøllernes og målemasternes tilstedeværelse.

Undersøgelser foretaget ved Klim i Nordjylland og Velling ved Ringkøbing Fjord har således vist,

at kortnæbbet gås og svaner i nogen grad kan tilvænnes vindmøller og efter en periode med

tilvænning kan opholde sig tættere på møllerne (Madsen J. B., 2008).

Den sydligste vindmølleplacering, der er et resultat af en tidligere tilpasning af testcenteret i

2018, ligger som tidligere nævnt indenfor afgrænsningen af fuglebeskyttelsesområdet. Denne

vindmølleplacering udløste brug af Habitatdirektivets fravigelsesbestemmelser i forbindelse

med den foregående tilpasning i form af en udvidelse af fuglebeskyttelsesområdet med ca. 37

hektar agerjord vest for testcenteret og syd for Ramme Å. Kompensationsarealet fra 2018 er

fortsat af tilsvarende beskaffenhed som arealet, der blev påvirket ved den foregående

tilpasning, og det lægges til grund, at det virker efter hensigten og udgør et egnet levested for

rastende svaner og gæs. Det antages i den følgende analyse og konsekvensvurdering, at der

med dette tiltag allerede er kompenseret for tilstedeværelsen af en testvindmølle med en

højde på op til 200 meter indenfor Natura 2000-området, og at der for så vidt angår

fortrængning alene skal miljøvurderes for den øgede påvirkning, som den nye tilpasning kan

medføre.

Der har ikke været foretaget studier af vindmøllers effekter på rastende pomeransfugle, men

andre arter af vadefugle, der raster på marker i træktiden, f. eks. hjejle og storspove,

foretrækker at holde afstand til veje, læhegn, vindmøller med videre i den periode af året, hvor

de er på deres ynglepladser, f.eks. (Pearce-Higgins, 2009). Det er derfor en rimelig antagelse, at

også pomeransfugl foretrækker at holde en vis afstand til høje strukturer som vindmøller.

Side 112

Da der findes udstrakte arealer med egnede rasteområder indenfor Natura 2000-området, og

da arealet ved Høvsøre, sammenlignet med de kendte ynglepladser i Vestjylland, er af marginal

betydning for arten, er den faktiske betydning af fortrængningen for denne art dog ubetydelig.

Beregning af arealer, der påvirkes ved fortrængning

Ved beregning af fortrængning tages der udgangspunkt i fortrængning udover den nuværende

situation (påvirkningszone på 320 meter fra de eksisterende testvindmøller svarende til 1,6 x

møllehøjden på 200 meter), da der som nævnt allerede er kompenseret for påvirkningen fra

den nuværende situation, ved at udvide fuglebeskyttelsesområdet med ca. 37 hektar agerjord.

Ved tilpasningen af testcenteret skal de op til syv eksisterende testvindmøller, der kan være op

til 200 meter høje, erstattes af op til fem testvindmøller, der kan være op til 275 meter høje.

Desuden placeres fem målemaster umiddelbart vest for standpladserne med de fem

testvindmøller (se projektbeskrivelsen i kapitel 5).

Det antages, at der sker en vis påvirkning/fortrængning i en radius på 440 meter omkring hver

testvindmølle og 100 meter omkring hver målemast. Fratrækkes påvirkningszonen på 320

meter fra de eksisterende testvindmøller, vil der ved tilpasningen af testcentret ske en

påvirkning af 32,64 hektar dyrkede marker i omdrift og 5,74 hektar strandeng inden for

afgrænsningen af fuglebeskyttelsesområdet, dvs. i alt 38,38 hektar.

Af de 5,74 hektar strandeng er 3,73 hektar kortlagt som levesteder for rørhøg og rørdrum.

Denne del af strandengen består af fugtig rørsump med højtvoksende tagrør.

Den del af strandengen, der ikke er kortlagt som levesteder for rørdrum og rørhøg (2,01

hektar), består af lav og græsdomineret vegetation, der kan anvendes til rast og fouragering af

svaner, gæs og svømmeænder (Tabel 13-4, Figur 13.9).

Fordelt på naturtyper er påvirkningen af de i alt 38,38 hektar som følger:

•

Dyrket agerjord: 32,64 hektar.

Tagrørsdomineret fugtig rørsump: 3,73 hektar.

Lysåben græsdomineret strandeng med lav vegetation: 2,01 hektar.

Der er ved beregningerne af disse arealer ud fra et forsigtighedsprincip anvendt et worst case

scenarie, idet der ved usikkerhed omkring placering af målemaster og testvindmøller er valgt

de placeringer, der er tættest på Natura 2000-området.

Tabel 13-4: Arealer i Natura 2000-området inden for påvirkningszone på 1,6 gange vindmøllens

totalhøjde og en indenfor en radius af 100 meter omkring målemasterne. Overlappet med

påvirkningszone fra eksisterende møller med en højde på 200 meter er fratrukket. De anførte arealer

omfatter derfor alene den stigning af det påvirkede areal, der sker ved at inddrage målemasterne og øge

møllehøjden fra 200 til 275 meter.

Kilde til

påvirkning

Møller

Master

Sum

Agerjord

15,69

16,95

32,64

Strandeng

(hektar)

5,74

Levesteder

(hektar)

3,73

Som det fremgår af Figur 13.9, sker al betydende påvirkning som følge af testvindmøller og

målemaster omkring den vindmølle og målemast, der er placeret længst mod syd.

Påvirkningszonen fra den nordligste testvindmølle overlapper kun Natura 2000-området med

0,05 hektar. Påvirkningen på 5,74 hektar strandeng og levesteder er udelukkende fra den

sydligste mølle og ikke fra målemaster jf. tabel 13.4.

Side 113

Uden for Natura 2000-områdets afgrænsning vil fem fremtidige møller og de tilhørende master

påvirke ca. 166 hektar, der helt overvejende består af dyrket agerland. Dette vurderes, selv når

bidraget fra de eksisterende møller ikke er fratrukket, at være en helt ubetydelig andel af de

samlede potentielle fourageringsområder for svaner og gæs i området ved Nissum Fjord. I

(Waagner, 2014) vurderes det på baggrund af en teoretisk beregning således, at der alene i

oplandet til Nissum Fjord er mere end 8.600 hektar uforstyrret areal, der er potentielt egnet

som levested for gulnæbbede svaner og gæs.

Figur 13.9: Påvirkede arealer i og udenfor Natura 2000-området som følge af den foreslåede tilpasning.

Påvirkningszonerne (320 m) fra de eksisterende mølle, der udløste en udvidelse af

fuglebeskyttelsesområdet i forbindelse med den foregående tilpasning, er ligeledes vist.

Konklusion fortrængning

Fordelt på udpegede yngle- og trækfugle er arealpåvirkningen af de i alt 38,38 hektar som

følger:

•

Rørdrum og rørhøg (Ynglefugle): 3,73 hektar kortlagte levesteder (rørsump).

Svaner, gæs og svømmeænder (Trækfugle): 2,01 hektar græsdomineret lysåben

strandeng med lav vegetation og 32,64 hektar agerjord.

Det skal dog bemærkes, at der i praksis vil være et vist overlap imellem de forskellige arters

udnyttelse af arealerne. F.eks. vil ynglefuglen rørhøg også kunne fouragere over strandeng og

agerjord. Den biologiske betydning af den nævnte påvirkning er med stor sandsynlighed

begrænset i forhold til eksisterende påvirkninger fra nuværende møller, trafik, færdsel jagt o.

lign. i nærområdet og på Høvsørevej, der udgør grænsen til Natura 2000-området.

Påvirkningen er imidlertid ikke i overensstemmelse med Natura 2000-planens målsætning om

stabile eller stigende arealer med egnede levesteder for udpegningsarterne og det kan derfor

ikke afvises, at projektet vil kunne skade Natura 2000-områdets integritet.

Tilpasningen af testcenteret vil således forudsætte en anvendelse af habitatdirektivets

bestemmelser i artikel 6, stk. 4, om fravigelse fra beskyttelsen af Natura 2000-områder i

forbindelse med planer eller projekter, der er bydende nødvendige af hensyn til væsentlige

samfundsinteresser. Fravigelse forudsætter, at der træffes alle nødvendige

Side 114

kompensationsforanstaltninger for at sikre, at sammenhængen i Natura 2000 bevares.

Kompenserende foranstaltninger er beskrevet i afsnit 13.6.

13.4.2.2.2 Kollisionsrisiko

Til forskel fra påvirkningen som følge af fortrængning, er der ikke kompenseret for

kollisionsrisikoen med vindmøllerne i forbindelse med den foregående tilpasning i 2018

(Erhvervsstyrelsen, 2017), da antallet af kollisionsdræbte fugle blev vurderet at være uden

betydning for områdets bestande af såvel ynglende som rastende fugle.

Ynglefugle

Rørhøg, fouragerer overvejende i lav højde over jorden, men kan også i forbindelse med

parringsflugt, ungfuglenes flyveøvelser m.m. komme højere op. I 2017 blev foretaget 62

højdemålinger på rørhøg, hvoraf de 21 lå i potentiel rotorhøjde for de nye møller

(Erhvervsstyrelsen, 2017).

Det er givet, at de nye møller, herunder særligt den sydligste ved Nissum Fjord, med en

potentiel frihøjde på ned til 15 meter medfører en øget kollisionsrisiko for arten, når der

sammenlignes med situationen i dag. En vis påvirkning som følge af kollisioner for rørhøg kan

derfor ikke afvises, selvom det ikke er muligt at kvantificere denne. Det vurderes, at det ikke er

praktisk muligt at afværge en øget kollisionsrisiko ved driftsstop i kritiske perioder. Det er

således ikke er muligt at forudse fuglenes lokale flyvemønstre, og rørhøgens opholdsperiode i

Danmark er ca. 7 måneder (april-oktober), idet yngletiden udgør ca. tre måneder (april-juni).

For at sikre at der ikke sker skade på artens bevaringsstatus, skal derfor kompenseres for den

øgede kollisionsrisiko, se afsnit 13.6.

Blåhals yngler og fouragerer helt overvejende jordnært i tilknytning til tæt krat eller rørsump

og vil kun i meget ringe grad være udsat for kollisionsrisiko. Det samme gælder rørdrum, der

yngler og fourager i Natura 2000-områdets rørsumpe ved Nissum og derfor ikke vil opsøge

arealerne ved de foreslåede mølleplaceringer.

Trækfugle

Vindmøller i området ved Høvsøre medfører også en kollisionsrisiko for lokalt trækkende fugle,

der passerer området på deres daglige træk mellem overnatningspladser i Nissum Fjord og

fourageringsområder inde i land eller ved bevægelser mellem forskellige fourageringsområder.

Dette gælder i princippet også pomeransfugl. Kollisionsrisikoen mellem vindmøller og fugle er

dog alt andet lige størst for store fugle, og pomeransfugl er en relativt lille fugleart, der må

forventes at være mindre udsat for kollisioner end f.eks. gæs og svaner. Pomeransfugle raster

på landarealer og flyver ikke dagligt til og fra rasteområdet. På grund af artens ret begrænsede

flyveaktivitet, og da området ved Høvsøre vurderes at være af meget begrænset betydning i

forhold til de traditionelle rastepladser ved f.eks. Pallisbjerg og i Skjern Ådalen, vurderes det, at

kollisioner vil være uden betydning for artens bevaringsstatus i Natura 2000-området.

Det skal bemærkes, at et ukendt antal fugle også kan kollidere med nye målemaster, såfremt

det vælges at udføre disse som bardunerede master. Sådanne kollisioner vil med stor

sandsynlighed først og fremmest berøre nattrækkende spurvefugle, der særligt i nætter med

tåge og dårlig sigt kan kollidere med sådanne strukturer, særligt hvis der er lys på masterne

(Rydell J., 2017).

Ved DCE’ s overvågning ved Østerild

(Therkildsen O. E., 2012), (Therkildsen O. &., 2015),

(Therkildsen O. &., 2017) er der ikke fundet døde fugle, der synes at være kollideret med

master eller andre strukturer, og langt hovedparten af de fugle, der måtte kollidere med

sådanne master og barduner, må formodes at udgøres af almindelige arter af nattrækkende

småfugle, hvoraf ingen er på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området.

Ved Høvsøre gælder problemstillingen vedrørende kollisioner med testvindmøllerne i

forbindelse med lokale trækbevægelser og fourageringstræk først og fremmest svaner og gæs

Side 115

samt eventuelt svømmeænder, der vides at fouragere på strandenge og marker og overnatte

på Natura 2000-områdets åbne vandflader (Miljøstyrelsen, 2020b). Disse arter er alle på

fuglebeskyttelsesområdets udpegningsgrundlag som trækfugle. Det er de udstrakte og let

tilgængelige føderessourcer i agerlandet, der har medført, at mange af fourageringsområderne

for især svaner og gæs ligger udenfor Natura 2000-områderne (Fredshavn 2019).

Kollisionsberegningerne er derfor begrænset til at omfatte gæs og svaner, der er på

udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området. Det vurderes, at disse arter i kraft af deres

høje antal er gode ”modelarter”, og at risikovurderingen derfor også vil være dækkende for

eventuelle fourageringstræk af pibeænder eller andre svømmeænder.

Generelt kan det forventede antal kollisioner estimeres ud fra følgende hovedvariable:

•

Antallet af fugle, der passerer igennem området.

Hvor stor en andel af det samlede luftrum, som fuglene benytter, der bestryges af

rotorerne.

I hvilket omfang fuglenes flyvehøjde overlapper med møllernes rotorhøjde.

Hvor stor en andel af fuglene, der aktivt undviger rotorerne.

Sandsynligheden for, at en fugl, der flyver igennem det bestrøgne areal, rammes af en

vinge.

Hvor stor en del af året møllerne er i drift.

Projektområdet skal anvendes til opstilling af prototypevindmøller, og dimensionen af møllerne

kan variere. I det følgende tages udgangspunkt i projektbeskrivelsen, dvs. en situation med

vindmøller, der har følgende dimensioner:

Totalhøjden for vindmøllerne er maksimalt 275 meter.

Navhøjden for vindmøllerne er maksimalt 165 meter.

Rotordiameteren er maksimalt 260 meter.

Beregning af antal passager af mølleområdet

Risikoen for, at fugle kolliderer med vindmøllerne, afhænger helt af, hvor mange gange de

passerer mølleområdet. Desuden afhænger kollisionsrisikoen af, hvor stor en del af den

flyvekorridor, som fuglene benytter, der bestryges, og i hvilken højde fuglene flyver.

I Tabel 13-5 er foretaget en beregning af, hvor mange passager der forventes at finde sted

gennem projektområdet per år. Udgangspunktet for beregningen er maks-antallet fra perioden

2012-2022 fra en af DOF-base lokaliteterne Høvsøre eller Høvsøre Syd (DOF-basen, 2022a),

(Tabel 13-2).

Det bemærkes, at der for nogle arters vedkommende sandsynligvis er tale om en meget

konservativ tilgang til at beregne antallet af passager. Maks-tallet for sangsvane og kortnæbbet

gås i (DOF-basen, 2022a)

på de to lokaliteter i nærområdet overstiger således DCE’s officielle

tal for antallet af fugle i hele Natura 2000-området.

Da de enkelte arter ikke er til stede i samme antal gennem hele deres opholdsperiode i

Danmark, er der i tabellen skelnet mellem en hovedopholdsperiode og en periode med

sekundære forekomst, idet procentdelen af maks-tallet i den sekundære periode er vurderet

på baggrund af samtlige indtastninger i (DOF-basen, 2022a).

Tabel 13-5: Beregning af antallet af passager af svaner og gæs gennem mølleområdet per år. Det

antages, at fuglene foretager to passager dagligt (morgen og aften). Maks antal i nærområdet stammer

fra (DOF-basen, 2022a).

Side 116

Beregning af antal fugle, der krydser det område, der bestryges af rotorerne

Periode

Maks antal i

med

nærområdet

forekomst

Knopsvane

Pibesvane

Sangsvane

Kortnæbbet gås

Bramgås

Lysbuget

knortegås

Jan.-feb.,

aug.-dec.

Jan.-mar.,

okt.-dec.

Jan.-mar.,

nov.-dec.

Jan.-apr.,

okt.-dec.

Jan.-maj,

okt.-dec.

Jan.-maj,

okt.-dec.

Dage med

hoved-

forekomst

Dage med

sekundær

forekomst

% af makstal

i sekundær

periode

Samlet

antal

passager

per år

3.960

7.232

75.000

1.680.000

2.901.600

11.340

300

7.000

9.300

120

100

150

140

50%

33%

50%

40%

25%

Kun fugle, der ved passagen af et mølleområde gennemflyver det (vertikale) areal, der

bestryges af rotorerne, er i potentiel risiko for at kollidere med møllerne. Alt andet lige

afhænger kollisionsrisikoen således af, hvor stor en del af den flyvekorridor, som fuglene

benytter, der bestryges.

Hvis det antages, at ovenstående passager finder sted i en overvejende nordlig-sydlig retning

mellem natrastepladser i Natura 2000-området mod syd og dagsrastepladser på markerne

omkring Høvsøre, har den samlede flyvekorridor, hvori fuglene er registreret, en bredde på ca.

3.5 km, stort set svarende til bredden af Nissum Fjord syd for projektområdet.

De svaner og gæs, der blev registreret ved laser range undersøgelserne i 2017

(Erhvervsstyrelsen, 2017), fløj i gennemsnitshøjder mellem 9 og 57 meter, men det vides fra

andre undersøgelser, f.eks. (Kahlert J. T., 2010), at gæs gennemgående flyver højere om

efteråret (hvor der drives jagt på dem) end om foråret. Det vurderes derfor, at gæssene på

årsbasis vil udnytte en korridor op til omkring 250 m højde. Det vertikale areal af den samlede

flyvekorridor gennem området vurderes således at være 3.500 m x 250 m = 875.000 m

Med de nævnte forudsætninger vedrørende mølledimensioner vil det areal, der bestryges af

de fem nye møller (265.571 m

), udgøre ca. 30 % af det vertikale plan, som fuglene passerer

igennem.

Med de dyrkede arealer i og nær projektområdet og de åbne vandflader syd for dette er det en

rimelig vurdering, at et eventuelt dagligt fourageringstræk hovedsageligt vil finde sted i en

nord-sydgående retning, dvs. parallelt med mølleopstillingen. Derfor vil den faktiske andel af

fugle, der er i potentiel risiko for at kollidere med møllerne, i praksis være langt lavere, da

fuglene ikke vil

”møde” hele det bestrøgne areal under deres flyvning.

Da der i beregningerne risikovurderes på møllernes samlede bestrøgne areal, vil beregningerne

dog også være dækkende for eventuelle fourageringstræk, der foregår i andre retninger end

nord-syd.

I forhold til spørgsmålet om i hvilket omfang fuglenes flyvehøjde overlapper med møllernes

rotorhøjde, blev der i 2017 foretaget 124 højdemålinger af gæs, heraf hovedparten bramgæs.

Af disse lå 58 (47 pct.) i potentiel rotorhøjde for de nye møller. På svaner (kun knopsvane) blev

foretaget 29 målinger, hvoraf 17 pct. lå i rotorhøjde.

Side 117

Derfor antog man i 2017, at 50-60 pct. af flyvningerne foregik i rotorhøjde. Med de større

møller er der ud fra et forsigtighedsprincip taget udgangspunkt i antagelsen, at alle flyvninger

foregår i rotorhøjde. Samtidig vurderes 80 pct. som et mere realistisk og fortsat konservativt

skøn. Der er i analyserne derfor foretaget kollisionsberegninger under forudsætning af, at

henholdsvis 80 pct. og 100 pct. af trækket foregår i rotorhøjde.

Undvigereaktioner

Fugle, der nærmer sig en vindmøllepark, kan undvige møllevingerne på tre niveauer:

Ved at ændre kursen på stor afstand, således at hele mølleparken undgås;

Ved at justere kursen i det horisontale og/eller vertikale plan, således at de enkelte

møller undgås;

Ved at foretage sidste-øjebliks

(”emergency”) manøvrer, så de undgår at blive ramt af

et rotorblad.

Undvigereaktionernes omfang og karakter varierer mellem de forskellige fuglegrupper. For gæs

(grågås, kortnæbbet gås, blisgås og bramgås) anbefales det på baggrund af et review af den

nyeste viden på området at anvende en undvigefaktor på 99,8 pct. i beregninger af

kollisionsrisikoen for alle arter af gæs (SNH, 2018). I en nyere dansk undersøgelse blev

beregnet en undvigerate på 99,9 pct. for kortnæbbet gås (Drachmann, 2021).

Denne undvigefaktor kombinerer de tre ovennævnte niveauer

–

hvoraf de to første er langt de

vigtigste

–

og udtrykker, at gæs i meget høj grad undviger vindmøller. For svaner anbefales i

(SNH, 2018) at anvende en undvigerate på 99,5pct.

Beregning af antal krydsende fugle, der rammes af et rotorblad

Selv om en fugl krydser igennem det luftrum, der bestryges af en rotor i drift, er det langtfra

sikkert, at den rammes af rotoren. Sandsynligheden herfor afhænger af fuglens dimensioner,

flugtform og -hastighed samt af en række tekniske forhold ved møllerne, hvoraf de vigtigste er

rotorbladenes bredde og antallet af omdrejninger pr. minut. Disse variable og deres indbyrdes

relationer er samlet i et regnearksværktøj, der er udviklet af Scottish Natural Heritage (Band,

2012), der nu må anses for standard ved beregning af den teoretiske kollisionsrisiko.

Fuglenes dimensioner (længde og vingefang) er beregnet som gennemsnitsværdier af

oplysninger fra (DOF-basen, 2022b), og flyvehastigheder er baseret på (Alerstam, 2007), der

angiver flyvehastigheder for 138 arter ud fra analyser af radarspor. Der er anvendt

middelflyvehastigheder på 17-20 m/s for de arter, hvor der er foretaget beregninger.

Samlet beregning af det forventede antal af kollisioner

På baggrund af de beregninger, der er gengivet i det foregående, kan det forventede årlige

antal kollisioner beregnes for hver af udpegningsarterne ved hjælp af regnearksværktøjet fra

(Band, 2012).

Dette antal skal desuden korrigeres for de perioder, hvor testvindmøllerne står stille, da det

formodes, at fuglene ikke kolliderer med en stationær rotor.

Ifølge oplysninger fra (Vindmølleforening, 2013) kan en moderne vindmølle forventes at være i

drift 6.000

–

7.000 timer om året, svarende til 68

–

80 pct. af tiden. Da en forholdsvis stor del

af den tid, hvor testvindmøllerne står stille, formodes at være på vindstille nætter eller i de

tidlige morgentimer, vil den relative driftstid i dagtimerne (hvor fuglene er mere aktive) være

højere. Til gengæld må driftstop formodes at forekomme hyppigere ved prototypevindmøller

end ved produktionsmøller. Det antages derfor, at prototypevindmøllerne ved Høvsøre på

årsbasis vil være i drift i 80 pct. af de timer, hvor de pågældende arter foretager lokale

trækbevægelser.

Beregningen af det forventede antal kollisioner pr. år for 1) de syv eksisterende testvindmøller

med en samlet højde på op til 200 meter og en rotordiameter på 170 meter og 2) de fem nye

Side 118

testvindmøller med en totalhøjde på 275 meter og en rotordiameter på 260 meter er vist i

henholdsvis Tabel 13-6 og Tabel 13-7.

Da de lokale trækbevægelser forventes hovedsageligt at foregå i en nord-sydgående retning

mellem Nissum Fjord og de nord for liggende marker, dvs. parallelt med testvindmøllerne, vil

anvendelsen af det samlede bestrøgne areal som nævnt med stor sandsynlighed medføre en

overdrivelse af den faktiske risiko, hvilket beskrives yderligere efter tabellerne. Derfor er i Tabel

13-8 og Tabel 13-9 også beregnet antallet af kollisioner for en enkelt af såvel de eksisterende

som de nye testvindmøller.

Desuden er i Tabel 13-10 vist forskellen i antallet af kollisioner ved at udskifte de syv

eksisterende testvindmøller med de fem nye og større testvindmøller.

Tabel 13-6: Samlet beregning af, hvor mange fugle der forventes at kollidere per år for de syv

eksisterende testvindmøller under forudsætning af, at henholdsvis 80 % og 100 % af alle passager sker i

rotorhøjde. Undvigerater: gæs = 99,8 %, svaner = 99,5 %.

Maks antal årlige

passager

Knopsvane

Pibesvane

Sangsvane

Kortnæbbet gås

Bramgås

Lysbuget Knortegås

3.960

7.232

75.000

1.680.000

2.901.600

11.340

Kollisioner 100 %

rotorhøjde

Kollisioner

80 % rotorhøjde

Tabel 13-7: Samlet beregning af, hvor mange fugle der forventes at kollidere per år for de fem fremtidige

testvindmøller under forudsætning af, at henholdsvis 80 % og 100 % af alle passager sker i rotorhøjde.

Undvigerater: gæs = 99,8 %, svaner = 99,5 %.

Maks antal årlige

passager

Knopsvane

Pibesvane

Sangsvane

Kortnæbbet gås

Bramgås

Lysbuget Knortegås

3.960

7.232

75.000

1.680.000

2.901.600

11.340

Kollisioner 100 %

rotorhøjde

Kollisioner

80 % rotorhøjde

Tabel 13-8: Samlet beregning af, hvor mange fugle der forventes at kollidere per år for én af de

eksisterende testvindmøller under forudsætning af, at henholdsvis 80 % og 100 % af alle passager sker i

rotorhøjde. Undvigerater: gæs = 99,8 %, svaner = 99,5 %.

Maks antal årlige

passager

Knopsvane

Pibesvane

Sangsvane

3.960

7.232

75.000

Kollisioner 100 %

rotorhøjde

Kollisioner

80 % rotorhøjde

Side 119

Kortnæbbet gås

Bramgås

Lysbuget Knortegås

1.680.000

2.901.600

11.340

Tabel 13-9: Samlet beregning af, hvor mange fugle der forventes at kollidere per år for én af de fremtidige

testvindmøller under forudsætning af, at henholdsvis 80 % 100 % af alle passager sker i rotorhøjde.

Undvigerater: gæs = 99,8 %, svaner = 99,5 %.

Maks antal årlige

passager

Knopsvane

Pibesvane

Sangsvane

Kortnæbbet gås

Bramgås

Lysbuget knortegås

3.960

7.232

75.000

1.680.000

2.901.600

11.340

Kollisioner

100 % rotorhøjde

Kollisioner

80 % rotorhøjde

Tabel 13-10: Forskellen på antallet af årlige kollisioner for de syv eksisterende testvindmøller og de fem

fremtidige testvindmøller under forudsætning af, at henholdsvis 80 % og 100 % af alle passager sker i

rotorhøjde. Undvigerater: gæs = 99,8 %, svaner = 99,5 %.

Maks antal årlige

passager

Knopsvane

Pibesvane

Sangsvane

Kortnæbbet gås

Bramgås

Lysbuget knortegås

3.960

7.232

75.000

1.680.000

2.901.600

11.340

Kollisioner

100 % rotorhøjde

Kollisioner

80 % rotorhøjde

Vurdering

(Noer, 2000) har ud fra et forsigtighedsprincip vurderet, at den ekstra årlige dødelighed i en

bestand som følge af kollisioner maksimalt må udgøre 5 pct. af den naturlige dødelighed. For

kortnæbbet gås, hvor den årlige dødelighed er 13,9 pct. (Kahlert J. , 2011) indebærer dette, at

dødeligheden ikke må stige med mere end 0,695 pct. af den lokale bestandsstørrelse. Det

vurderes, at grænseværdien er af samme størrelsesorden for de øvrige arter.

Tallene fra Natura 2000-området anført i Tabel 13-2 vurderes at kunne anvendes som skøn

over størrelsen af den samlede lokale bestand, dvs. bestanden i fuglebeskyttelsesområdet.

Ud fra disse forudsætninger kan det beregnes, at bestanden i Natura 2000-området kan tåle en

ekstra, kollisionsbetinget dødelighed i størrelsesordenen tre knopsvaner, tre pibesvaner, fire

sangsvaner, 43 kortnæbbede gæs, 70 bramgæs og fire lysbugede knortegæs, uden at det

påvirker de pågældende arters bevaringsstatus i området.

I Tabel 13-11 sammenlignes denne beregnede bæredygtige ekstra kollisionsbetingede

dødelighed (Noer, 2000) med påvirkningen som følge af de fem fremtidige møller (jf. Tabel 13-

7). Det fremgår, at kollisionstallene for knopsvane, pibesvane og lysbuget knortegås ligger

væsentligt under disse værdier, mens tallene for sangsvane, kortnæbbet gås og bramgås ligger

over.

Side 120

Tabel 13-11: Sammenligning af beregning af, hvor mange individer bestanden kan tåle at miste ved

kollisioner og beregning af hvor meget bestanden mister, hvis hhv. 100% og 80% af bestanden flyver i

rotorhøjde. * (Noer, 2000).

Bæredygtig ekstra,

kollisionsbetinget

dødelighed*

Knopsvane

Pibesvane

Sangsvane

Kortnæbbet gås

Bramgås

Lysbuget knortegås

Kollisioner

100 % rotorhøjde

Kollisioner

80 % rotorhøjde

De beregnede kollisionstal og betydningen af dem vurderes dog af en række årsager at være

særdeles konservative vurderinger, der med stor sandsynlighed overdriver det faktiske antal

kollisioner. Herunder opsummeres de antagelser i beregningerne, der ligger til grund for, at

vurderingerne betragtes som værende konservative:

Fortrængningseffekt

Det indgår ikke i beregningerne, at den beskrevne fortrængningseffekt vil medvirke til at

reducere kollisionsrisikoen.

Antal passager og kollisioner

Antallet af passager gennem mølleområdet er baseret på det højeste antal fugle, der på et

tidspunkt i perioden 2012-2022 har opholdt sig på markerne ved testcenteret ifølge (DOF-

basen, 2022a). I disse tal indgår også fugle uden relation til Natura 2000-området.

Antallet af kollisionsdræbte fugle er i derimod sammenholdt med bestanden i Natura 2000-

området ifølge basisanalysen (Miljøstyrelsen, 2020b), som for sangsvane, kortnæbbet gås og

bramgås er langt lavere end det antal fugle, der vides at kunne forekomme i Natura 2000-

området ifølge (DOF-basen, 2022a).

Sangsvane og kortnæbbet gås er således observeret rastende i Natura 2000-området med op

til hhv. 1.200 og 9.200 fugle i 2013, og bramgås er observeret med op til 16.800 fugle i 2015

(DOF-basen, 2022a). De officielle maksimum tal i basisanalysen for de tre arter 2004-2017 er

henholdsvis 584, 6.170 og 10.000 fugle (Tabel 13-2) og er derved noget lavere end tallene fra

DOF-basen.

Størrelsen af bestanden i Natura 2000-området er derfor med stor sandsynlighed

undervurderet, og antallet af passager, og dermed kollisionsrisikoen, er derfor med stor

sandsynlighed overvurderet.

Bestrøget areal og rotorhøjde

Da det forventes, at det daglige træk overvejende foregår i en nord-sydgående retning, dvs.

parrallet med møllerækken, vil lokalt trækkende svaner og i gæs i praksis blive konfronteret

med et langt mindre bestrøget areal. Kollisionstallene for én mølle (Tabel 13-8) er derfor

sandsynligvis mere retvisende, og disse tal ligger langt under de beskrevne tærskelværdier.

Samtidig ligger det til grund for beregningerne, at alle flyvninger foregår i rotorhøjde, hvilket

givetvis ikke er tilfældet. Derfor er også vist et mere realistisk scenarie, hvor 80 % af alle

flyvninger foregår i rotorhøjde.

Under antagelse af, at 80 pct. af alle flyvninger foregår i rotorhøjde, er det beregnede antal

kollisioner på niveau med, hvad bestandene jf. (Noer, 2000) kan tåle uden at gå tilbage.

Side 121

Bestande i fremgang

Det skal tillige bemærkes, at afskæringsværdien på 5 % i (Noer, 2000) ikke tager hensyn til, at

bestande kan tåle mere eller mindre dødelighed afhængig af, om de er i fremgang eller

tilbagegang. Kortnæbbet gås og bramgås har i en årrække været i så markant fremgang

herhjemme, at bestandene nu aktivt reguleres (Madsen J. &., 2017), mens bestanden af

knopsvane, sangsvane og pibesvane er henholdsvis stabil, i fremgang og fluktuerende 2007-

2018 (Fredshavn 2019).

Det vurderes, at i størrelsesordenen 50.000-60.000 sangsvaner, 45.000- 79.000 kortnæbbede

gæs og mere end 300.000 bramgæs raster herhjemme i vinter- og forårsmånederne

(Christensen, et al., 2022). Ifølge Natura 2000-planen (Miljøstyrelsen, 2021) vurderes der ikke

at være trusler for disse arters fortsatte forekomst i området.

Betydning af øget dødelighed ved PBR

En ofte anvendt alternativ metode til at vurdere betydningen af en øget dødelighed er at

inddrage det såkaldte PBR begreb (Potential Biological Removal). PBR er et mål for den ekstra

dødelighed, som en bestand vurderes at kunne tåle ud fra bestandens størrelse,

udviklingstendens og potentielle vækstrate (Wade, 1998). I sammenhæng med

miljøvurderinger anvendes begrebet oftest i forbindelse med store fuglebestande, f.eks.

biogeografiske bestande, også kaldet trækvejsbestande.

Anvendes metoden på bestanden i fuglebeskyttelsesområdet ved Nissum Fjord (Tabel 13-2), vil

det beregnede antal kollisioner ved 80 pct. af flyvningerne i rotorhøjde (Tabel 13-7) udgøre ca.

19 pct. af den ekstra dødelighed, som bestanden af kortnæbbet gås i fuglebeskyttelsesområdet

vurderes at kunne tåle (PBR) og 30 pct. af den ekstra dødelighed, som bestanden af bramgås

og sangsvane vurderes at kunne tåle (PBR). For de øvrige arter udgør antallet af kollisioner

mindre end 0,5 pct. af PBR.

På den baggrund må både de beregnede kollisionstal og de tolerable dødelighedstal anses for

at være særdeles konservative minimumsværdier.

Konklusion

Sammenlignes der med situationen i dag, vil kollisionsrisikoen for alle arter være stort set

uændret, hvis syv møller på op til 200 meters højde udskiftes med fem møller på op til 275

meters højde (Tabel 13-10).

Det kan samlet set konkluderes, at det forventede antal kollisionsdræbte trækfugle som følge

af tilpasningen er betydeligt lavere end det antal, der ville kunne påvirke Natura 2000-

områdets bestande af svaner, gæs og pomeransfugl negativt, og at kollisioner af lokalt

trækkende fugle ikke vil kunne give anledning til skade på Natura 2000-området.

Hvad angår ynglefugle kan det ikke afvises, at der er en vis påvirkning som følge af kollisioner

for rørhøg, selvom det ikke er muligt at kvantificere denne. Artens hovedopholdsperiode i

Danmark er lang (april-oktober), og alene yngletiden udgør ca. 3 måneder (april-juni). Da det

heller ikke er muligt at forudse artens lokale flyvemønstre, vurderes det ikke praktisk muligt at

afværge risikoen ved hjælp af driftsstop i særligt kritiske perioder. For at sikre at der ikke sker

skade på artens bevaringsstatus, skal derfor kompenseres for den øgede kollisionsrisiko, se

afsnit 13.6.

13.4.3 Kumulative påvirkninger

Kumulative effekter omfatter påvirkninger fra det aktuelle projekt, vurderet i sammenhæng

med påvirkninger fra andre aktiviteter, projekter eller planer. Det skal således vurderes, om

andre aktiviteter, projekter eller planer forstærker eller modvirker effekterne af testcenteret i

et sådant omfang, at det skader udpegningsgrundlaget for det internationale

naturbeskyttelsesområde.

Side 122

I en Natura 2000-kontekst omfatter de kumulative påvirkninger øvrige påvirkninger af Natura

2000-områdets udpegningsgrundlag.

En vurdering af de kumulative påvirkninger er først og fremmest relevant for områdets

ynglende og rastende fugle, herunder særligt rørdrum, rørhøg, svaner, gæs og svømmeænder.

Natura 2000-området og dets udpegningsarter og -naturtyper er udsat for utallige påvirkninger

og trusler, hvoraf en del adresseres i Natura 2000-basisanalysen (Miljøstyrelsen, 2020b).

De overordnede trusler mod de lysåbne naturtyper i området er tilgroning i høj vegetation,

vedplanter og invasive arter (især rynket rose og bjerg/klit-fyr). På Nissum Fjord er der

registreret erhvervsmæssigt fiskeri med bundslæbende redskaber, hvilket kan hindre opnåelse

eller opretholdelse af gunstig bevaringsstatus for områdets marine habitatnaturtype. Der

vurderes ikke at være de store trusler for bæklampret, laks, odder og vandranke.

Den helt overordnede trussel mod ynglefuglene er risikoen for prædation fra landlevende

rovdyr. For alm. ryle og brushane er det formentlig en kombination af flere trusler, herunder

også periodisk for lav vandstand på engene.

Den eneste trussel for trækfuglene er den forringede vandkvalitet i Nissum Fjord, der kan

påvirke fødegrundlaget for flere af arterne (Miljøstyrelsen, 2020b).

For fuglene spiller bl.a. jagt, regulering klimaforandringer, forhold i fuglenes vinterkvarter og

ynglepladser m.m. en betydelig rolle for bestandene.

Tilpasningen af testcenteret vil bidrage til det samlede trusselsbillede ved at påvirke

egnetheden af levesteder for rørdrum og rørhøg, der er på udpegningsgrundlaget som

ynglefugle samt svaner, gæs og svømmeænder, der er på udpegningsgrundlaget som

trækfugle.

Der er allerede i dag et større antal vindmølleparker og enkeltstående vindmøller i

lokalområdet og rundt om hele Natura 2000-området, der potentielt kan påvirke områdets

rastende og trækkende fugle, herunder også arter på udpegningsgrundlaget.

I forhold til de eksisterende møller, hvoraf blot to mindre møller øst for Felsted Kog (totalhøjde

61 m) står indenfor Natura 2000-området, vil især den sydligste mølle- og masteplacering

bidrage til en øget påvirkning af Natura 2000-området som følge af et funktionelt tab af

egnede levesteder.