ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 109: Til udvalgets orientering den underretning om kompenserende foranstaltninger i forbindelse med tilpasning af Testcenter Høvsøre, der er sendt til Europa-Kommissionen i medfør af habitatdirektivets artikel 6, stk. 4., fra ministeren for byer og landdistrikter

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2023-24
ULØ Alm.del Bilag 109
Offentligt

Revised version adopted in Habitat Committee 26.4.2012

Skema til indsendelse af oplysninger til Europa-Kommissionen

i medfør af habitatdirektivets artikel 6, stk. 4

Medlemsstat:

Danmark

Dato: 16. april 2024

Underretning af Europa-Kommissionen

i medfør af habitatdirektivets artikel 6, stk. 4

(92/43/EØF)

Dokumentation fremsendt til:

X information

(artikel 6, stk. 4, første afsnit)

udtalelse

(artikel 6, stk. 4, andet afsnit)

Kompetent national myndighed:

By-, Land- og Kirkeministeriet, herunder Plan- og Landdistriktsstyrelsen

Adresse:

Frederiksholms Kanal 21, 1220 København K

Kontaktperson:

Dominika Lund Bendtsen,

[email protected],

+45 24 82 92 86 (By-, Land- og

Kirkeministeriet)

Anette Gravgaard Christensen,

[email protected],

+45 29 16 85 67 (Plan- og

Landdistriktsstyrelsen)

Indeholder denne underretning følsomme oplysninger?

Nej.

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 109: Til udvalgets orientering den underretning om kompenserende foranstaltninger i forbindelse med tilpasning af Testcenter Høvsøre, der er sendt til Europa-Kommissionen i medfør af habitatdirektivets artikel 6, stk. 4., fra ministeren for byer og landdistrikter

PLAN ELLER PROJEKT

1.1 Planens eller projektets navn:

Projekt: Tilpasning af Testcenter Høvsøre for vindmøller

Vedlagt:

1. By-, Land- og Kirkeministeriets

Lov nr. 122 af 6. februar 2024 om ændring af lov om

testcentre for store vindmøller ved Høvsøre og Østerild og ligningsloven (Mulighed for

færre, men højere vindmøller ved Testcenter Høvsøre)

2. By-, Land- og Kirkeministeriets

Lovforslag nr. L 87 om ændring af lov om testcentre

for store vindmøller ved Høvsøre og Østerild og ligningsloven (Mulighed for færre, men

højere vindmøller ved Testcenter Høvsøre) fremsat den 29. november 2023

3. Energistyrelsens

Analyse af rammevilkår for forsøgsmøller

4. Plan- og Landdistriktsstyrelsens

Miljø- og habitatkonsekvensrapport 2023

5. Plan- og Landdistriktsstyrelsens

Miljø- og habitatkonsekvensrapport 2023 - rapport

om kompensationsnatur

6. Miljøstyrelsens

Natura 2000-plan 2022-2027 Nissum Fjord

7. Miljøstyrelsens

Natura 2000-basisanalyse 2022-2027 Nissum Fjord

1.2 Udføres af:

Danmarks Tekniske Universitet

1.3 Resumé af planen eller projektet, der påvirker området:

Testcenter Høvsøre for vindmøller ligger i Lemvig Kommune og har syv standpladser

til test af prototypevindmøller på op til 200 meters højde. Testcenter Høvsøre ligger

nord for Nissum Fjord og delvis i Natura 2000-område nr. 65 Nissum Fjord, der består

af habitatområde (H58) og fuglebeskyttelsesområde (F38).

Testcenter Høvsøre er det ene af to eksisterende nationale testcentre for store

vindmøller. Det andet er Østerild Testcenter i Thisted Kommune, hvor der er ni

standpladser til test af prototypevindmøller på op til 330 meters højde. Formålet med

testcentrene er at give vindmølleindustrien mulighed for at afprøve prototypevindmøller

samt at give mulighed for at udføre forskning inden for vindenergi. De to nationale

testcentre er reguleret i ’Lov om testcentre for store vindmøller ved Høvsøre og

Østerild’.

Danmarks Tekniske Universitet er ejer af og driftsansvarlig på testcentrene, og dermed

ansvarlig for at udleje standpladser og gennemføre anlæg på testcentrene efter de

lovgivningsmæssige rammer, der fastlægges af By-, Land- og Kirkeministeriet,

herunder Plan- og Landdistriktsstyrelsen.

Energistyrelsen har i 2021 kortlagt vindmøllebranchens nuværende og kommende

testbehov jf.

Analyse af rammevilkår for forsøgsmøller

(vedlagt), og vurderet, at

behovet ikke modsvares af et tilstrækkeligt udbud af testfaciliteter, idet der i dag ikke

kan testes vindmøller af den højde og størrelse, der i stigende grad er behov for.

Med

Lov nr. 122 af 6. februar 2024 om ændring af lov om testcentre for store

vindmøller ved Høvsøre og Østerild og ligningsloven (Mulighed for færre, men højere

vindmøller ved Testcenter Høvsøre)

(vedlagt) har Folketinget besluttet at ændre

rammerne for Testcenter Høvsøre, så der kan opstilles fem vindmøller på op til 275

meters højde og anlægges ny infrastruktur.

De nødvendige undersøgelser af projektets virkninger på Natura 2000-området Nissum

Fjord er gennemført inden lovens vedtagelse i forbindelse med VVM-undersøgelserne

af anlægsprojektet, hvori der indgår en habitatkonsekvensrapport til brug for en

habitatkonsekvensvurdering i henhold til habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, jf. kapitel 13

Miljø- og habitatkonsekvensrapport 2023

(vedlagt).

Der vil som følge af ændringen af testcenteret til færre, men højere vindmøller være en

påvirkning af Natura 2000-område nr. 65 Nissum Fjord, der er i strid med områdets

bevaringsmålsætninger, og der vil derfor være behov for at fravige områdebeskyttelsen i

fuglebeskyttelsesdirektivet og iværksætte kompensationsforanstaltninger, jf.

habitatdirektivets artikel 6, stk. 4. De kompenserende foranstaltninger omfatter

udpegning af nye arealer til Natura 2000-området (fuglebeskyttelsesområdet F38) og

anlæg af et vådområde inden for Natura 2000-området, jf. dette skemas kapitel 5.

Naturgenopretningstiltaget med anlæg af et vådområde er ikke en del af eksisterende

planer for Natura-området

Folketingets vedtagelse af loven udgør den tilladelse til projektet, som er forudsat i

VVM-direktivet, herunder til det vådområde, der vil skulle etableres som

kompensationsforanstaltning. Der henvises til lovbemærkningerne pkt. 2.2, 9 og 10 i

Lovforslag nr. L 87 om ændring af lov om testcentre for store vindmøller ved Høvsøre

og Østerild og ligningsloven (Mulighed for færre, men højere vindmøller ved Testcenter

Høvsøre) fremsat den 29. november 2023

(vedlagt).

1.4 Beskrivelse og angivelse af placering af de dele af projektet, som potentielt kan

påvirke området, samt udpegning af de berørte områder (vedlæg kort):

Med projektet nedlægges to af i dag syv standpladser på testcenteret for at muliggøre

testning af prototypemøller på op til 275 meters højde på de resterende fem pladser frem

for 200 meter i dag.

Den sydligste standplads ligger allerede i dag i Natura 2000-området. Pladsen blev

etableret i 2018, hvor man gjorde brug af habitatdirektivets art. 6, stk. 4, herunder

iværksættelse af kompensationsforanstaltninger, jf. Lov nr. 705 af 8. juni 2018 om

ændring af lov om et testcenter for store vindmøller ved Østerild.

Med projektet fastholder den sydligste og den nordligste standplads deres nuværende

placeringer og udvides, mens to standpladser herimellem nedlægges og tre standpladser

omplaceres og udvides. Målemasterne ud for hver standplads tilpasses til at kunne

placeres længere mod vest end i dag. Den tilpassede opstilling kan ses på

figur 1.

Den samlede anlægsfase forventes at foregå over 12-15 måneder efter loven er trådt i

kraft med etablering af nye standpladser og infrastruktur mv. Anlægsfasen forventes

afsluttet i 2025. I en efterfølgende driftsfase for testcenteret opstilles højere møller på de

Natura 2000-handleplan 2022–2027, Holstebro og Lemvig Kommune

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2018/705

fem standspladser og der må løbende forventes aktiviteter omkring

prototypevindmøllerne, da testningen medfører udskiftning af vindmøller og

vindmølledele, hvilket adskiller sig fra andre vindmølleparker.

En øgning af møllehøjderne og placering af målemaster længere mod vest i og opad

Natura 2000-området kan derfor potentielt påvirke områdets integritet og levesteder for

arter på udpegningsgrundlaget for i Natura 2000-området.

Figur 1

–

Den tilpassede areal til opstilling af fem prototypevindmøller og målemaster i

forhold til eksisterende areal samt afgrænsning af Natura 2000-område Nissum Fjord.

VURDERING AF DE NEGATIVE VIRKNINGER

2.1 Navn og kode for det påvirkede Natura 2000-område:

Natura 2000-område nr. 65 Nissum Fjord

2.2 Dette område:

X er et særligt beskyttet område efter fugledirektivet (fuglebeskyttelsesområde – SPA)

X er en lokalitet af fællesskabsbetydning (SCI) eller et særligt bevaringsområde

(SAC) efter habitatdirektivet:

X rummer en prioriteret naturtype/art

er et område, hvor prioriterede naturtyper/arter bliver påvirket

Natura 2000-område nr. 65 indeholder de prioriterede naturtyper kystlaguner og

strandsøer (1150), klithede (2140), surt overdrev (6230), skovbevokset tørvemose

(91D0) og elle- og askeskov (91E0). Af

Miljø- og habitatkonsekvensrapport 2023,

jf.

afsnit 13.3, fremgår, at disse naturtyper ikke påvirkes af projektet, hvorfor dette ikke

behandles yderligere i denne sammenhæng.

2.3 Områdets bevaringsmålsætninger og vigtige elementer, der bidrager til

områdets integritet:

Bevaringsmålsætninger og vigtige elementer, der bidrager til områdets integritet,

fremgår af Miljøstyrelsens

Natura 2000-plan 2022-2027 Nissum Fjord

(vedlagt).

Natura 2000-område N65 Nissum Fjord består af habitatområde H58 og

fuglebeskyttelsesområde F38. Natura 2000-området har et samlet areal på 11.061 hektar

hvoraf de 6.313 hektar er selve Nissum Fjord.

Dette Natura 2000-område er specielt udpeget for at beskytte vandarealerne i Nissum

Fjord og de tilstødende vandområder, samt de fjordnære naturarealer med de store

forekomster af vandfugle herunder en række arter af svaner, gæs, ænder og vadefugle

samt naturtyperne strandeng og kystnære naturtyper som havtornklit, og området er

primært karakteriseret ved de store lysåbne arealer med disse naturtyper.

Nissum Fjords beliggenhed på trækruten langs Vestkysten betyder, at en lang række

fuglearter benytter fjorden som rasteplads. De mest synlige er knopsvane, bramgås og

kortnæbbet gås, der forår og efterår kan ses raste i store antal på engene i området, og de

bruger fjorden som en uforstyrret overnatningsplads. På vandfladen er der i træktiden

store antal ænder, herunder især krikand og i noget mindre omfang pibeand, spidsand og

stor skallesluger. Rundt langs hele fjorden vokser der meget store områder med rørskov

og dette favoriserer arter som rørdrum og rørhøg.

Områdets overordnede målsætning er at:

”Det

er målet at fuglebeskyttelsesområdets kombination af store sammenhængende

vandområder af laguner, ferske søer med store sammenhængende strandenge og

rørskovsarealer fortsat sikres som levesteder for de nationalt betydende forekomster af

ynglende rørskovsfugle som rørdrum og rørhøg og for kolonirugende kystfugle som

klyde, split-, fjord- og havterne.”

”Nissum

Fjord-området har international værdi for en række af områdets udpegede

trækfuglearter. For svanearterne: knop-, sang og pibesvane, gåsearterne: bram-,

kortnæbbet - og lysbuget knortegås og andefuglene: pibe- og spidsand samt toppet

skallesluger er det tilsvarende målet, at områdets vandområder og de tilknyttede

strandenges store værdi som overnatnings- og fourageringsområde for disse arter

opretholdes og sikres.”

”I

Natura 2000 området prioriteres de vådeste dele af rørskovsarealerne opretholdt

som rørskov på bekostning af strandenge med lav vegetation. Områdets ynglebestand af

rørdrum og rørhøg er helt afhængige af udbredte rørskovsarealer på fugtig eller våd

bund, herved opnår arternes reder den største sikkerhed for prædation fra pattedyr.”

Følgende konkrete målsætninger i

Natura 2000-plan 2022-2027 Nissum Fjord

har

særlig relevans:

”For

engfugle og mose- og rørskovsfugle er målet, at tilstanden og det samlede areal af

levesteder i tilstandsklasse I-II er stabil eller i fremgang. Levestederne i tilstandsklasse

III-V skal være i fremgang mod tilstandsklasse I eller II, såfremt de naturgivne forhold

giver mulighed for det.”

”For

trækfugle, der kan optræde med nationalt eller internationalt betydende

forekomster i fuglebeskyttelsesområdet, skal deres raste- og overnatningsområder

sikres eller være i fremgang, således at området også fremadrettet kan huse en bestand

af national eller international betydning.”

2.4 Naturtyper og arter, som vil blive negativt påvirket (angiv f.eks. antal, eventuel

bevaringsstatus på nationalt og biogeografisk niveau (jf. artikel 17), isolationsgrad,

rolle og funktion i det pågældende område):

Miljø- og habitatkonsekvensrapport 2023,

jf. afsnit 13.4, redegøres for påvirkning af

arterne i Natura 2000-området som følge af anlæg og drift af testcenteret. De negativt

påvirkede arter resumeres her.

Odder (1355) har en forekomst langs hele Nissum Fjord samt i de to vandløb Flynder Å

og Damhus Å, og er også registreret i den del af Ramme Å, der ligger inden for Natura

2000-området. Det er derfor sandsynligt, at oddere i det mindste lejlighedsvis

forekommer nær testcenteret.

Rørhøg og rørdrum forekommer i Natura 2000-området og ca. 200 meter fra den

sydligste standplads på testcenteret er kortlagte levesteder på strandengen ved Nissum

Fjord. Disse arealer udgør fortsat egnede levesteder for arterne.

Knopsvane, pibesvane, sangsvane (svaner) samt kortnæbbet gås, bramgås, lysbuget

knortegås (gæs) vurderes at anvende omkringliggende marker ved testcenteret og

strandengen syd for testcenteret til rast og fouragering. Arterne må dermed formodes

også at passere igennem projektområdet i forbindelse med deres træk mellem nat- og

dagsrastepladser, bl.a. på vandfladerne på Nissum Fjord, eller mellem forskellige

fourageringsområder.

Krikand, pibeand og spidsand (svømmeænder) vides at raste og fouragere på strandenge

og kan derfor forekomme på strandengen syd for den sydligste standplads.

De øvrige arter på udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelses- og habitatområdet

vurderes ikke at blive påvirket af projektet, og der sker ikke i forbindelse med projektet

påvirkning eller arealbeslaglæggelse af habitatområdets beskyttede naturtyper, herunder

den nærved liggende strandeng, hvorfor dette ikke behandles yderligere i denne

sammenhæng.

2.5 Områdets vigtighed for de naturtyper og arter, som vil blive påvirket (redegør

f.eks. for områdets rolle i landet og i den biogeografiske region, også for

sammenhængen af Natura 2000-netværket):

Nedenstående fremgår af

Natura 2000-plan 2022-2027 Nissum Fjord

Natura 2000-

basisanalyse 2022-2027 Nissum Fjord

(vedlagt).

For de tre arter af svaner, knopsvane, pibesvane, sangsvane, tre arter af gæs, kortnæbbet

gås, bramgås, lysbuget knortegås, og to arter af svømmeænder, pibeand, spidsand, er

der tale om international betydende forekomst i Natura 2000-området, mens det for

krikand er en national betydende forekomst.

For rørhøg og rørdrum er der tale om nationalt betydende forekomster. NOVANA-

overvågningen 2019 viste 17 par rørdrum og 9 par rørhøg i Natura 2000-område

Nissum Fjord. Natura 2000-området indgår derfor som en vigtig del af den nationale

bestand.

For odder findes en vidt udbredt bestand langs vandløb, søer og uforstyrrede

kyststrækninger i Jylland, og arten vurderes at have gunstig bevaringsstatus i den

atlantiske region og i Jylland som helhed.

2.6 Beskrivelse af de forventede negative virkninger (tab, forringelse, forstyrrelse,

direkte og indirekte virkninger osv.). Virkningernes udstrækning (naturtypens areal

og antallet af arter eller hvilke områder, der bliver påvirket af projektet). Betydning

og omfang (f.eks. forholdet mellem det påvirkede område/den påvirkede population og

det samlede område/den samlede population, eventuelt også på landsplan) samt

placering (vedlæg kort):

Miljø- og habitatkonsekvensrapport 2023,

jf. afsnit 13.4, redegøres for påvirkning af

arterne i Natura 2000-området som følge af anlæg og drift af testcenteret. Der henvises

hertil for den fulde redegørelse og i øvrigt til det vedlagte lovmateriales afsnit 9.1.4.

Konklusionerne for de påvirkede arter resumeres her for hhv. projektets anlægs- og

driftsfase.

Anlægsfase

Odder (1355) vil potentielt kunne blive påvirket, når der anlægges en vejbro over

Ramme Å for at etablere og have adgang til den nordlige målemast.

Selvom der er eksempler på, at både rørdrum og rørhøg kan yngle i befærdede og

støjpåvirkede områder, kan det med nærheden til disse arters levesteder ikke udelukkes,

at anlægsarbejder i en periode kan påvirke deres muligheder for at yngle og fouragere i

nærområdet.

Disse potentielle påvirkninger i anlægsfasen kan dog afværges. Med iagttagelse af de

afværgeforanstaltninger, der beskrives i afsnit 2.8 nedenfor, vurderes det, at projektets

anlægsfase ikke vil skade områdets integritet og dermed bevaringsmålsætninger for

arterne i Natura 2000-området.

Der forventes ikke at være nogen påvirkning af svaner og gæs, der uden øget tab af

energi kan finde alternative raste- og fourageringsarealer indenfor Natura 2000-området.

Anlægsfasen berører kun en meget lille del af de samlede raste- og fouragerings-

muligheder i Natura 2000-området og foregår over en begrænset periode, hvor der ikke

bliver arbejdet med maskiner i hele området på samme tid. Skade på Natura 2000-

områdets integritet kan derfor afvises.

Driftsfase

Der er i driftsfasen en risiko for kollision med testvindmøllerne i forbindelse med de

lokale trækbevægelser og fourageringstræk for særligt svaner og gæs. Der er i den

vedlagte habitatkonsekvensrapport, jf. afsnit 13.4.2, lavet nærmere beregninger over

kollisionsrisici for arterne. Det konkluderes, at kollisionsrisikoen for alle arter af

trækfugle vil være stort set uændret, hvis syv møller på op til 200 meters højde udskiftes

med fem møller på op til 275 meters højde.

I forhold til ynglefugle så vil en forhøjelse af særligt den sydligste mølle medføre en

forøget kollisionsrisiko for rørhøg i forhold til situationen i dag. En vis påvirkning som

følge af kollisioner for rørhøg kan derfor ikke afvises, selvom det ikke er muligt at

kvantificere denne.

Det er derudover sandsynligt, at en vis fortrængning omkring møller og master vil finde

sted for så vidt angår de tre arter af svaner, knopsvane, pibesvane, sangsvane, samt de

tre arter af gæs, kortnæbbet gås, bramgås, lysbuget knortegås. Med den sydligste

mølleplacerings nærhed til strandengen ved Nissum Fjord, kan det ikke udelukkes, at

også tre arter af rastende svømmeænder, krikand, pibeand og spidsand, kan påvirkes.

Det er en rimelig antagelse, at graden af fortrængning er korreleret med møllernes

højde, og en fortrængningszone på 1,6 x møllehøjde vurderes almindeligvis at være en

forsigtigt sat forstyrrelsesafstand ved store møller. For målemasterne antages en

påvirkning i en radius på 100 meter omkring hver mast, hvilket svarer til

påvirkningszonen omkring bygninger. Samtidig antages det, at der kun skal vurderes for

den øgede påvirkning, som møller op til 275 meter kan medføre, da der ved udvidelsen i

2018 blev kompenseret for tilstedeværelse af møller på op til 200 meter.

Påvirkningszonerne fremgår af

figur 2

(se næste side).

Påvirkning som følge af fortrængning af rørdrum og rørhøg vil primært ske omkring

den sydlige mølle, hvor tilstedeværelsen af høje strukturer kan påvirke levestedernes

egnethed. En vis påvirkning kan derfor ikke udelukkes, selvom det er vanskeligt direkte

at kvantificere den. På baggrund af forsigtighedsprincippet er der ved beregning af det

påvirkede areal for ynglefuglene, som et konservativt estimat, anvendt samme

fremgangsmåde som for trækfuglene med 1,6 x møllehøjde.

Figur 2

–

Det tilpassede testcenter med fem prototypevindmøller og målemaster samt

påvirkningszoner i relation til Natura 2000-område Nissum Fjord. På figuren er vist den nye

påvirkningszone for fortrængning på 1,6 møllehøjde for de 275 meter høje møller og den

påvirkningszone, der blev kompenseret for i 2018 ved opstilling af 200 meter høje møller.

Fordelt på naturtyper er påvirkningszonen ved tilpasningen af testcenteret på i alt 38,38

hektar fordelt på:

- Dyrket agerjord: 32,64 hektar

- Tagrørsdomineret fugtig rørsump: 3,73 hektar

- Lysåben græsdomineret strandeng med lav vegetation: 2,01 hektar

Fordelt på udpegede arter af yngle- og trækfugle er arealpåvirkningen som følger:

Rørdrum og rørhøg (rørskovsfugle): 3,73 hektar kortlagte levesteder (rørsump) påvirkes

primært pga. forstyrrelse i forbindelse med udskiftning nedtagning og opsætning af

møller og muligvis også pga. den øgede højde på den sydligste mølle.

Svaner og gæs (trækfugle): 2,01 hektar græsdomineret lysåben strandeng med lav

vegetation, som er raste- og fødesøgningsareal, påvirkes pga. fortrængning som følge af

den øgede højde på den sydlige mølle, og 32,64 hektar agerjord, pga. fortrængning som

følge af den øgede højde på den sydlige mølle og ændret placering af målemaster.

Svømmeænder (trækfugle): 2,01 hektar græsdomineret lysåben strandeng med lav

vegetation, som er raste- og fødesøgningsareal, påvirkes pga. fortrængning som følge af

den øgede højde på den sydlige mølle.

Det bemærkes, at de 2,01 hektar strandeng, hvor svaner, gæs og svømmeænder påvirkes

er overlappende.

Konklusion

På baggrund af ovenstående vurderes det, at den foreslåede tilpasning af testcenteret

medfører en mulig forstyrrelse og fortrængning i driftsfasen af arter på

udpegningsgrundlaget for Natura2000-området (uanset at der i anlægsfasen iagttages de

afværgeforanstaltninger, der beskrives i afsnit 2.8).

Projektet er dermed ikke er i overensstemmelse med følgende konkrete målsætninger i

Natura 2000-plan 2022-2027 Nissum Fjord:

”For

engfugle og mose- og rørskovsfugle er målet, at tilstanden og det samlede areal af

levesteder i tilstandsklasse I-II er stabil eller i fremgang. Levestederne i tilstandsklasse

III-V skal være i fremgang mod tilstandsklasse I eller II, såfremt de naturgivne forhold

giver mulighed for det.”

”For

trækfugle, der kan optræde med nationalt eller internationalt betydende

forekomster i fuglebeskyttelsesområdet, skal deres raste- og overnatningsområder

sikres eller være i fremgang, således at området også fremadrettet kan huse en bestand

af national eller international betydning.”

2.7 Potentielle kumulative virkninger og andre virkninger, som dette projekt kan

medføre i forening med andre planer/projekter:

Det fremgår af

Miljø- og habitatkonsekvensrapport 2023,

jf. afsnit 13.4.3, at der ikke er

kendskab til andre anlægsaktiviteter, hvorved der opstår kumulative virkninger i

forening med projektet.

Generelle påvirkninger af områdets fugle i form af prædation fra rovpattedyr, især ræve,

i ynglefuglekolonier, og forstyrrelser af områdets yngle- og trækfugle pga. jagt,

forskellige former for sejlads og færdsel forstærkes ikke direkte af projektet, men især

øgningen af den sydligste mølle vil bidrage til en øget påvirkning af Natura 2000-

området som følge af et funktionelt tab af egnede yngle-, raste, og fourageringsområder.

2.8 Afbødende foranstaltninger, som indgår i projektet (angiv, hvordan disse vil

blive gennemført, og hvordan de vil medvirke til at forhindre eller reducere

negative virkninger på området):

Når der anlægges en vejbro over Ramme Å for at etablere og have adgang til den

nordlige målemast, er det væsentligt, at broen udformes således, at den ikke kommer til

at virke som en barriere for odder. Dette skal ske ved, at man ved udformningen af

broen tilgodeser odderens krav til passage ved at etablere tørre banketter (B> 50 cm)

langs vandløbet gennem underføringen. Der skal være skrånende sider på banketterne,

så der er let adgang til banketten ved alle vandstande. I perioder med mere vand i åen,

skal odderen let kunne kravle op over vejen, og der skal således ikke være stejle sider på

vejen omkring broen.

Det kan ikke udelukkes, at anlægsarbejder i en periode kan påvirke rørhøg og rørdrums

muligheder for at yngle og fouragere i nærområdet. Der vil ikke blive gennemført

særligt støjende og forstyrrende anlægsarbejder i anlægsfasen omkring den sydligste

mølleplacering i perioden 1. april – 1. august ud fra et forsigtighedsprincip.

Med iagttagelse af disse afværgeforanstaltninger vurderes det, at projektets anlægsfase

ikke vil skade områdets integritet og dermed bevaringsmålsætninger for arterne i

området.

ALTERNATIVE LØSNINGER

Udpegning og beskrivelse af mulige alternative løsninger, herunder nulløsningen

(angiv, hvordan de er blevet udpeget samt procedure og metoder):

Evaluering af de overvejede alternativer og begrundelse for valg af alternativ (grunde

til, at den kompetente nationale myndighed har konkluderet, at der ikke findes

alternative løsninger):

Der vurderes ikke at være alternativer til tilpasningen af testcenteret til færre, men større

prototypevindmøller inden for en kortere tidshorisont. Der henvises til den fulde

redegørelse i det vedlagte

Lovforslag nr. L 87,

afsnit 10.2, og

Miljø- og habitat-

konsekvensrapport 2023,

kapitel 6. Her resumeres nulløsning og fravalgte alternativer.

Nulløsningen vil indebære fortsat drift af Testcenter Høvsøre, men med uændrede

rammer for det fysiske anlæg. Dette vil medføre, at testcenteret ikke vil være i stand til

at imødekomme den forventede efterspørgsel på testfaciliteter for prototypevindmøller,

og at der fremadrettet er dårligere muligheder for udvikling af vindenergi i Danmark og

dermed en risiko for en langsommere udvikling af vindkraft.

Energistyrelsen har i 2021 kortlagt vindmøllebranchens nuværende og kommende

testbehov, jf.

Analyse af rammevilkår for forsøgsmøller

(vedlagt), og vurderet, at

behovet ikke modsvares af et tilstrækkeligt udbud af testfaciliteter i Danmark, idet der i

dag ikke kan testes vindmøller af den højde og størrelse, der i stigende grad er behov

for. Der peges i Energistyrelsens analyse på, at der vil være behov for samlet set 20

testpladser til test af højere og større prototyper på testcentre i Danmark.

På de to nationale testcentre i Høvsøre og Østerild findes i dag i alt 16 pladser. På

Testcenter Østerild testes fortrinsvis havvindmøller med højder på mellem 250-330

meter på de ni standpladser. Den højeste mølle, der i dag testes på Østerild, er 280

meter. På Testcenter Høvsøre testes fortrinsvis landvindmøller på syv standpladser med

en højdebegrænsning på 200 meter. De eksisterende rammer på Testcenter Høvsøre

vurderes derfor ikke tidsvarende. En tilpasning af Testcenter Høvsøre inden for den

eksisterende geografiske udstrækning til færre standpladser, men til test af højere

prototypevindmøller på op til 275 meter, vil være med til at sikre, at der de næste 5-10

år findes flere egnede testpladser, der kan imødekomme branchens aktuelle behov for

test af højere og større vindmøller.

Testcentrene ved Høvsøre og Østerild er i 2018 i forbindelse med den seneste udvidelse

af de nationale testfaciliteter for prototypevindmøller, jf. lov nr. 705 af 8. juni 2018

vurderet at være de bedst egnede lokaliteter til etablering af nye standpladser til store

prototypevindmøller, fordi der herved skabes nødvendig synergi med de eksisterende

forsknings- og testfaciliteter, og den eksisterende infrastruktur kan udnyttes. Det er

derfor blevet belyst, om der ved de eksisterende testcentre, findes alternative løsninger

til det konkrete projekt med tilpasning af Testcenter Høvsøre inden for den eksisterende

geografiske udstrækning, der skal sikre fem nye testpladser på op til 275 meter inden for

tidsperioden på 5-10 år.

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2018/705

Placeringen af de eksisterende testcentre ved Høvsøre og ved Østerild er oprindeligt

valgt, fordi det er områder med de rette vind- og terrænforhold, adgangsmuligheder mv.

Der er samtidig ved placeringen taget hensyn til, at færrest mulige beboelsesejendomme

skulle påvirkes negativt af støj og andre gener fra testmøllerne eller nedlægges som

følge af støjkrav og afstandskrav til boliger i dansk lovgivning. Lokalisering af

testcentrene er endvidere sket med nødvendig hensyntagen til (internationale)

naturbeskyttelsesinteresser, som der er mange af i det område, der ud fra vindtekniske

grunde er relevant. Ved den konkrete udbygning på de to testcentre i 2018 blev det

vurderet at være et afgørende element i forhold til at understøtte den samfundsmæssige

legitimitet at undgå øget støjpåvirkning og nedlæggelse af boliger i de lokalområder,

hvor testcentrene ligger.

Det er vurderet, at en geografisk forskydning af det konkrete projekt ikke er en

alternativ løsning til den konkrete tilpasning af testcenteret inden for den eksisterende

udstrækning. Da Testcenter Høvsøre blev udbygget i 2018, blev den sydligste

standplads placeret i Natura 2000-området N65, Nissum Fjord. Til placeringen inden for

Natura 2000 blev gennemført en fravigelsessag i henhold til habitatdirektivets artikel 6,

stk. 4. Her blev det undersøgt og fravalgt at udbygge nord for testcenteret, da det ville

indebære en større støjpåvirkning og flere nedlæggelser af boliger, og det ville indebære

større risiko for at påvirke beskyttede naturtyper efter naturbeskyttelsesloven og

levesteder for den strengt beskyttede dyreart birkemus, der er omfattet af

habitatdirektivets bilag IV, jf. miljø- og habitatkonsekvensrapporten udarbejdet i 2017

for den daværende kompetente nationale myndighed Erhvervsstyrelsen

Det er vurderet, at en placering på Testcenter Østerild ikke er en alternativ løsning til at

sikre fem nye testpladser på op til 275 meter inden for tidsperioden på 5-10 år. Ved den

konkrete udbygning af Testcenter Østerild i 2018 har man her allerede opnået højder på

250-330 meter på ni standpladser. Her blev det fravalgt at udbygge mere pga.

naturbeskyttelseshensyn samt afstand til boliger, jf. miljø- og habitatkonsekvens-

rapporten udarbejdet i 2017 for den daværende kompetente nationale myndighed

Erhvervsstyrelsen

. For at sikre mulighed for at teste fremtidens havvindmøller, er det

besluttet at undersøge muligheden for at udbygge og tilpasse Testcenter Østerild med

testpladser til vindmøller på op til 450 meters højde. Dette ville skulle bidrage til at

sikre et mere langsigtet behov for test af havvindmøller, men er ikke en alternativ

løsning på det aktuelle behov for en tilpasning af Testcenter Høvsøre, der vil sikre fem

nye testpladser på op til 275 meter inden for tidsperioden på 5-10 år.

https://planinfo.dk/Media/637914018663080398/miljoekonsekvensrapport_hoevsoere_.pdf

https://planinfo.dk/Media/637913975628824817/miljoekonsekvensrapport_oesterild_0.pdf

BYDENDE NØDVENDIGE HENSYN TIL VÆSENTLIGE

SAMFUNDSINTERESSER

Grunde til at projektet skal gennemføres på trods af de negative virkninger:

X bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser, herunder af social

eller økonomisk art (ingen forekomst af prioriterede naturtyper/arter)

menneskers sundhed

den offentlige sikkerhed

væsentlige gavnlige virkninger på miljøet

andre bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser

Beskrivelse af grundene og argumentation for, hvorfor de er bydende nødvendige:

Formålet med tilpasningen af Testcenter Høvsøre er at imødekomme det aktuelle behov

for flere pladser til test af højere og større vindmøller i Danmark. Der vurderes at være

et behov for hurtig justering af den nationale testkapacitet, som et strategisk vigtigt led i

at understøtte den fortsatte teknologiudvikling, der i hastighed og omfang i stigende

grad er konkurrencepræget. Der forventes således stigende investeringer i vindteknologi

og øget vindmølleudbygning globalt set. Teknologiudviklingen skal understøtte

muligheden for at effektivisere vindmøllerne, og skal dermed understøtte mulighederne

for at realisere den ønskede udbygning med vedvarende energi, som også skal sikre, at

Danmark når i mål med de nationale klimamålsætninger.

Danmark har historisk haft en afgørende position i den globale udvikling af vindenergi.

Formålet med Testcenter Høvsøre er at forske i og udvikle mere sikre og effektive

vindmøller, der kan imødekomme fremtidens behov og medvirke til at billiggøre den

nødvendige grønne omstilling. Dette skal ses i lyset af de ambitiøse klimamålsætninger

i mange lande frem mod 2025 og 2030, herunder Danmark. I Danmark er udbygning af

vedvarende energikilder såvel på havet som på land i form af solceller og vindmøller et

afgørende element, der kan levere billig, grøn energi hurtigt i årene fremover.

Test af prototypevindmøller er en vigtig del af fødekæden i denne udbygning, og det er

af afgørende betydning for vindmøllebranchen, at der er tilstrækkelig rummelighed på

de testpladser, der findes i Danmark. Med en tilpasning af det eksisterende Testcenter

Høvsøre til fem testpladser til møller på op til 275 meter, udnyttes den eksisterende

infrastruktur til at sikre, at der de næste 5-10 år findes egnede testpladser, der kan

imødekomme branchens aktuelle behov for test af højere og større vindmøller.

Adgang til tidssvarende testfaciliteter tæt på producenternes udviklingsafdelinger i

Danmark betragtes som en væsentlig forudsætning for at øge branchens

konkurrencekraft. Det er dermed også vigtigt for at fastholde arbejdspladser i

vindbranchen i Danmark. Vindbranchen havde i 2020 en omsætning for 115 mia. kr., og

cirka 30.000 fuldtidsbeskæftigede.

Det vurderes derfor, at behovet for justering af den nationale testkapacitet er at betragte

som bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser, jf. det vedlagte

Lovforslag nr. L 87,

afsnit 9.2.

KOMPENSATIONSFORANSTALTNINGER

5.1 Formål, genstand (naturtyper og arter) og økologiske processer/funktioner, der

skal kompenseres for: