Udvalget for Landdistrikter og Øer 2023-24
ULØ Alm.del Bilag 105
Offentligt
2848584_0001.png
Den 9. april 2024
FORSLAG TIL FORBEDREDE RAMMEBETINGELSER, DER KAN STYRKE DEN
KOLLEKTIVE TRANSPORT OG ØNSKER TIL MOBILITETSPULJEN
Indledning
Trafikselskabernes opgave er at sikre mest mulig kollektiv transport til danskerne inden for de midler, der
politisk er afsat til det. Det gør vi med stor glæde og engagement hver eneste dag. Men der er brug for en
modernisering af rammebetingelserne, hvis vi fortsat skal kunne udvikle den kollektive transport, så den
bliver til størst mulig gavn for danskerne, samfundet og miljøet. Nedenfor ses trafikselskabernes forslag til
forbedrede rammebetingelser, der kan styrke den kollektive transport i Danmark, samt trafikselskabernes
ønsker til udmøntning af mobilitetspuljen:
I. FORSLAG TIL FORBEDREDE RAMMEBETINGELSER
1.
En mere moderne og fleksibel lov om trafikselskaber
Trafikselskabernes aktiviteter er reguleret af lov om trafikselskaber, og den er ikke ændret grundlæggende
siden den blev vedtaget i 2005 Der er behov for en modernisering, så trafikselskaberne får mulighed for at
understøtte mobiliteten i landområder med nye tilbud som samkørsel, frivilligbusser og trafikknudepunkter
(jf. pjecen ”Styrk mobiliteten i landområderne”:
Mobilitetspjece).
Det bedste ville være en mere generel og
smidig lov, som også kan omfavne fremtidige innovative løsninger.
2.
Bedre rammer for at lave trafikknudepunkter (HUBs)
Formålet med et trafikknudepunkt er at styrke sammenhængen mellem transportformer. Det kan f.eks.
være ved en station, hvor cykel og bil kan parkeres trygt, mens passageren tager tog og bus på arbejde.
Gode HUBs gør det attraktivt at vælge den kollektive trafik, og har vist sig succesfulde i bl.a. Holland.
3.
Bedre rammer for at lade samkørsel understøtte bus og tog
Der er meget at hente, hvis bare nogen af de mange tomme sæder i bilerne kunne blive udnyttet. Flere
trafikselskaber har gennemført succesfulde forsøg med samkørsel, hvor der bl.a. forsøges med at give et
lille tilskud til samkørslen, og hvor samkørslen samtænkes med den øvrige kollektive trafik. Trafikselska-
bernes ambition er, at samkørsel skal kunne supplere den øvrige kollektive transport i landområderne.
Men det kræver, at det bliver mere attraktivt for de bilister, der deltager, og at trafikselskaberne får et
større råderum til at indgå den type aftaler, og bedre udnytte de mange tomme sæder i bilerne. Det skal
for god ordens skyld understreges, at trafikselskabernes forslag hverken handler om Uber eller taxakørsel.
1
 ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 105: Henvendelse af 09/04-24 fra Trafikselskaberne i Danmark (TID) om forslag til forbedrede rammebetingelser, der kan styrke dem kollektive transport
2848584_0002.png
Erfaringerne med Uber – både i udlandet, og da de var i Danmark – er i øvrigt, at Uber alene fungerer de
steder, hvor der er en stor efterspørgsel, og det er der ikke på landet (se også tidligere Uber ansat i
Politiken den 4. februar 2024:
https://politiken.dk/del/QJR0NDACHIew).
Den offentlige sektor skal ikke løse opgaver, som private virksomheder kan løse, derfor skal trafik-
selskaberne ikke med offentligt tilskud understøtte samkørsel i (by)områder, hvor der er et velfungerende
taxamarked og god kollektiv trafikservice. Som offentlige selskaber skal det selvfølgelig også sikres, at alle
vores løsninger lever op til love og regler, herunder om skattebetaling, arbejdsvilkår, mv. Derfor ønsker vi,
at såvel taxalovgivningen som trafikselskabsloven opdateres, og en god måde kan jo være, at man starter et
storskalaforsøg, hvor man samlet får nogle erfaringer, som kan bruges til at formulere de rigtige
rammebetingelser.
4.
Bedre rammer for frivilligbusser
Trafikselskaberne ser en mulighed for frivilligbusser i de lokalsamfund, hvor der ikke er busdækning, men
hvor der er nogle ildsjæle, som kan og vil køre den. Det kan f.eks. være kørsel til gymnastikundervisning,
bankospil, en bytur eller lignende. De steder skal trafikselskabet sammen med kommunen kunne stille en
minibus til rådighed, som er synet og forsikret, hvilket lovgivningen ikke klart giver mulighed for i dag.
Trafikselskabernes forslag ikke handler om at erstatte eksisterende busruter eller chauffører med
frivilligbusser, hvilket vi heller ikke mener er realistisk, men de steder, hvor der er lokal opbakning, kan en
frivilligbus forbedre mobiliteten i et område, hvor busruten er lukket.
5.
Fleksible busser
En fleksibel bus er en mindre bus, som kører på en fast rute, men hvor bussen kun kører, når passageren
har kaldt den frem på en app eller har ringet til trafikselskabet – men så kommer den også inden for 20
minutter. Det er muligt at etablere fleksible busser inden for den eksisterende lovgivning, men forslaget er
medtaget her, fordi det er en del af et samlet billede af nye innovative løsninger. Sammen med Faxe
Kommune starter Movia et stort forsøg med netop sådan en fleksibel busløsning i Haslevområdet den 8.
april 2024.
6.
En modernisering af ungerabatten
Unge fravælger i stigende grad den kollektive transport. Ungdomskortet, den nuværende ungerabat,
kritiseres med rette for at være tungt og bureaukratisk, for ikke at være digitalt og for at følge nogle
takstgrænser, som stammer fra de gamle amter. Der er behov for at få forbedret rammebetingelserne for
ungerabat ved en modernisering af ungdomskortet, så det bliver mere attraktivt for unge at vælge den
kollektive transport. I sommeren 2022 præsenterede alle de danske de kollektive trafikvirksomheder et
fælles forslag til et nyt ungdomskort, som er blevet til efter involvering af en række
ungdomsorganisationer. Det er lige til at sætte gang. Forslaget kan ses her:
Nyt ungdomskort
2
 ULØ, Alm.del - 2023-24 - Bilag 105: Henvendelse af 09/04-24 fra Trafikselskaberne i Danmark (TID) om forslag til forbedrede rammebetingelser, der kan styrke dem kollektive transport
2848584_0003.png
7.
Et mere inflationssikkert takststigningsloft
Det eksisterende takststigningsloft er indrettet sådan, at der går 1 – 1 �½ år fra priserne stiger i samfundet,
til trafikselskaberne må hæve taksterne. Det har fungeret i tider med ingen eller lav inflation, men i tider
med inflation som nu, betyder det et indtægtstab for trafikselskaberne. Alene i 2023 har den manglende
samtidighed medført et indtægtstab for trafikselskaberne på op mod 250 mio. kr., hvilket presser
kommuners og regioners økonomi. For passagererne er det også svært at forstå, at taksterne i den
kollektive transport stiger meget på et tidspunkt, hvor priserne i samfundet har stabiliseret sig.
Det vil derfor være godt, hvis takststigningsloftet moderniseres, så det tager højde for, at vi nu er i en tid
med risiko for højere inflation.
8.
Ordentlige rammebetingelser for kommunernes medfinansiering af BRT-linjer i Danmark
BRT-busser er lange busser, som kører i deres eget spor. Som det eneste sted i Danmark, har de siden
oktober 2023 kørt i Aalborg til stor tilfredshed fra passagererne. BRT-busser har mange af de samme
fordele som letbaner, men er langt billigere at etablere. Derfor ser man en stor udbredelse i resten af
verden i disse år. Infrastrukturaftalen fra 2021 indeholder to BRT-linjer i hovedstadsområdet samt en pulje
til statslig medfinansiering af BRT og letbaner mv. i andre større byer. Men alt arbejde er gået i stå, fordi
regeringen har afvist den finansieringsmodel, som lå til grund for, at kommunerne ville medfinansiere.
Nemlig at medfinansieringen sker uden for det kommunale anlægslo og at lokale parter kan lånefinansiere
eventuelle anlægsudgi er med en 40-årig afdragsprofil. Der er derfor brug for at få sikret ordentlige
rammebe ngelser for kommunernes medfinansiering af BRT.
II. ØNSKER TIL UDMØNTNING AF MOBILITETSPULJEN
I finanslovsaftalen for 2024 er der afsat 100 mio. kr. årligt de næste 4 år til initiativer inden for den
kollektive transport. Trafikselskaberne så gerne, at storskalaforsøg med samkørsel, HUBs, fleksible busser
og frivilligbusser kom i betragtning. Det er forslag, som er afprøvet i pilotprojekter, og som vil kunne gøre
en reel og positiv forskel.
3