Uddannelses- og Forskningsudvalget 2023-24
UFU Alm.del Bilag 95
Offentligt
2888572_0001.png
Til Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund
Sendt i kopi til Folketingets Uddannelses- og forskningsudvalg
Bygningskonstruktøruddannelsen skal udvikles – ikke afvikles
Kære minister
Vi tillader os at henvende os med en bekymring i forhold til forlydender om en forkortelse af
uddannelsen til bygningskonstruktør - bl.a. omtalt på A4 Uddannelse den 6. maj 2024. Vi kan
nu forstå, at reformen indtil videre er udskudt, og vi håber, at denne pause vil give anledning
til at undtage bygningskonstruktøruddannelsen fra en forkortelse, som det er sket med diplom-
ingeniør, maskinmester mfl. I den sammenhæng vil vi give vores faglige input fra branchen.
Vi oplever bygningskonstruktøruddannelsen som meget efterspurgt i erhvervslivet, og som en
uddannelse med en central rolle i bygge- og anlægsbranchen. Det er en uddannelse, der i høj
grad leverer dét, den skal. Derfor skal man fare frem med lempe.
Vi oplever samtidig, at kompetencekravene i bygge- og anlægsbranchen er stigende. Det gæl-
der blandt andet inden for den grønne omstilling, men også med stigende krav til minimering
af spild og til øget produktivitet i branchen. På disse områder spiller bygningskonstruktørud-
dannelsen en vigtig rolle. Hertil kommer, at byggeriet i Danmark bliver tiltagende mere kom-
plekst med mange nye materialer, nye teknologier, omfattende dokumentationskrav mv. samt
øget digitalisering, der ikke gør behovet for uddannelse mindre. Hvis vi skal undgå fejl og tvister,
er vi ligeledes afhængige af et højt kompetenceniveau i branchen.
Konsekvensen af en forkortelse af bygningskonstruktøruddannelsen kan endvidere blive, at di-
mittenderne ikke kommer med samme faglige tyngde som i dag samt et fald i søgningen og
optaget på uddannelsen, hvilket vil forværre manglen på dimittender fra STEM-fagene. Dette
vil forværre manglen på kvalificeret arbejdskraft hos særligt SMV’erne inden for eksempelvis
planlægning, projektering og koordinering af bygge- og anlægsopgaver mv.
Slutteligt vil vi generelt opfordre til, at der forud for eventuelle ændringer af uddannelser med
betydning for erhvervslivet, bliver et rum for en mere dybdegående dialog med erhvervslivet
om behovet for ændringer af uddannelser. Det anser vi for at være en fornuftig praksis, og det
håber vi på forståelse for.
Med venlig hilsen Dansk Håndværk, Danske Anlægsgartnere, Danske Malermestre, Arbejdsgi-
verforeningen KA, SMVdanmark og Dansk Industri.
København den 28. juni 2024.