Uddannelses- og Forskningsudvalget 2023-24
UFU Alm.del Bilag 91
Offentligt
2881760_0001.png
NR. 47
12-06-2024
Politisk handlerum og ansvar for at sikre
universiteternes økonomiske robusthed
I rapporten
Universiteter for fremtiden
konkluderer
DFiR, at universiteternes økonomiske robusthed er
udfordret og at det dels skyldes forskydningen i ba-
lancen mellem basismidler og eksterne midler. Uni-
versiteternes økonomisk robusthed er forudsætnin-
gen for institutionernes langsigtede ansættelsespoli-
tik og talentudvikling på tværs af områder og opga-
ver. Universiteterne skal udfylde mange forskellige
samfundsroller ift. uddannelse, forskning, innovation
og formidling. Det kræver en flerstrenget tilgang til
talent, så der ikke kun rekrutteres blandt de forskere,
der er gode til at sikre ekstern forskningsfinansiering.
Danske Universiteter og seks private fonde har taget
ansvar med en aftale om finansiering af afledte om-
kostninger, hvilket ifølge parterne frigiver ca. 750
mio. kr. i 2024 til universiteternes egen disponering.
Der er dog fortsat behov for, at det politiske system
tager ansvar for at sikre balancen mellem basismidler
og eksterne midler. DFiR anslår, at forskningsreser-
ven vil udgøre 5 til 6 mia. i 2025. Det er en oplagt
mulighed for at øge universiteternes basismidler og
dermed give universitetsledelserne bedre rammer for
en langsigtet ansættelsespolitik.
Danske universiteters forskningsfinansiering
De danske universiteters forskning finansieres gennem
både basismidler, som universiteterne selv kan disponere
over, og eksterne midler, der bevilges til specifikke akti-
viteter. Basismidlerne udmøntes gennem finansloven og
har uændret udgjort ca. 10 mia. kr. i faste priser hvert år
siden 2011, jf. Figur 1.
Figur 1
Basismidler og eksterne midler til forskning, 2007-2022,
mia. kr. 2024-priser.
Mia. kroner (2024-priser)
12
10
8
6
4
2
0
endnu ikke er modne til at opnå ekstern finansiering. Det
sikrer talentudvikling, forskningsbredde og nybrud. Det
er også tidligere blevet fremhævet, at basismidlerne an-
vendes til finansiering af dele af universiteternes forsk-
ningsbaserede uddannelser.
1
De eksterne midler hjemtager universitetsforskerne fra
offentlige og private fonde, EU og andre udenlandske kil-
der. Hjemtaget af eksterne midler er steget kontinuerligt
siden 2007 med ca. 5 pct. om året. I 2022 hjemtog uni-
versiteterne 10 mia. kr. i eksterne midler, jf. Figur 1. Hvis
udviklingen fortsætter vil de eksterne midler udgøre om-
kring 19 mia. kr. i 2030.
Basismidlerne bindes af eksterne midler
Når universiteterne modtager midler fra eksterne kilder,
medfinansierer universiteterne en del af de eksternt fi-
nansierede forskningsprojekters afledte omkostninger.
Det omfatter udgifter til administration, laboratorier og
husleje. Det er vanskeligt at opgøre universiteternes af-
ledte omkostninger. Der er f.eks. betydelige forskelle på
tværs af forskningsområder og i de enkelte forsknings-
projekter. I nedenstående beregninger skønnes det, at de
afledte omkostninger udgør 70 pct. af de direkte omkost-
ninger.
2
Baseret på det skøn blev ca. 4,4 mia. kr. af basis-
midlerne bundet af afledte omkostninger i 2022. De
ubundne basismidler, der er tilbage efter universiteternes
medfinansiering og som universiteterne kan disponere
over, udgjorde dermed ca. 5,3 mia. kr., jf. Figur 2.
Figur 2
Udbundne og bundne forskningsmidler efter medfinan-
siering af afledte omkostninger, 2007-2030, mia. kr. 2024-priser.
Mia. kr. (2024-priser)
30
25
20
15
10
5
0
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
Kilde: Danske universiteters statistik beredskab og egne beregninger.
Basisbevilling
Eksterne bevillinger
Kilde: Danske universiteters statistik beredskab og egne beregninger
Basismidlerne giver universiteterne en økonomisk uaf-
hængighed og stabilitet, der muliggør en langsigtet an-
sættelsespolitik og finansiering af forskningsideer, der
Det er positivt, at Danske Universiteter og seks private
fonde har indgået en aftale, der ifølge parterne flytter ca.
750 mio. kr. fra projektmidler til dækning af afledte om-
kostninger i 2024. Beløbet vil stige i takt med øget eks-
tern finansiering fra fondene. DFiRs beregninger viser
1
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
2023
2024
2025
2026
2027
2028
2029
2030
Ubundne basismidler
Bundne basis- og eksterne midler
 UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 91: Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd - Brief #47: Politisk handlerum og ansvar for at sikre universiteternes økonomiske robusthed
2881760_0002.png
dog, at universiteternes økonomiske robusthed fortsat vil
være udfordret, hvis universiteternes samlede hjemtag af
eksterne midler stiger som hidtil frem til 2030.
3
I så fald
vil universiteternes medfinansiering udgøre ca. 7,7 mia.
kr. i 2030, og fastholdes niveauet for basismidlerne, vil de
ubundne basismidler udgøre ca. 2,6 mia. kr., jf. Figur 2.
Ny fordeling af det statslige forskningsbudget
Siden Globaliseringsaftalen i 2006 har det været en poli-
tisk målsætning, at det offentlige forskningsbudget ud-
gør 1 pct. af BNP. Med afsæt i prognosen for BNP i 2025
og frem anslår DFIR, at det offentlige forskningsbudget
vil udgøre 30,4 mia. i 2025 og stige til 31,8 mia. kr. i 2030.
4
I dag indfris Danmarks 1-pct.-målsætning ved at tilpasse
den etårige forskningsreserve, der er del af det statslige
forskningsbudget. Hvis den praksis fastholdes, vil forsk-
ningsreserven udgøre 5 til 6 mia. kr. i 2025 og stige til ca.
7 mia. kr. i 2030. Forskningsreserven vil dermed udgøre
ca. 30 pct. af det statslige forskningsbudget. Basismid-
lerne, der som del af finansloven og i modsætning til
forskningsreserven har en treårig budgethorisont, vil ud-
gøre ca. 40 pct. af det statslige forskningsbudget i 2030,
hvis de fastholdes på det nuværende niveau. Det er et
fald på ca. 10 pct.-point siden 2012.
Forskningsreserven udmøntes i dag fortrinsvist som te-
matiserede midler, hvoraf hovedparten uddeles af de
etablerede fonde og programmer som Innovationsfon-
den, Danmarks Frie Forskningsfond, Udviklings- og De-
monstrationsprogrammerne, Vækstfonden og Fonden
for Entreprenørskab mf. Udmøntningen af forskningsre-
serven bidrager dermed til at øge andelen af eksterne og
tematiske virkemidler ift. basismidlerne. I de senere år er
den politiske detailstyring desuden taget til.
5
Det omfat-
ter mindre puljer med projektmidler udmøntet via andre
myndigheder eller direkte til forskningsmiljøerne. De ud-
gør ca. 840 mio. kr. i forskningsreserven 2024.
Figur 3
Ubundne basismidler efter medfinansiering af afledte om-
kostninger, inkl. forøgelse af basismidlerne til 50 pct. af det statslige
forskningsbudget 2012-2030, mia. kr. 2024-priser.
Mia. kr. (2024-priser)
8
6
4
2
0
ca. 50 pct. af det statslige forskningsbudget som i 2012,
vil de ubundne basismidler udgøre ca. 4,3 mia. kr. i 2030,
jf. Figur 3. Dermed udmøntes hovedparten af den fremti-
dige tilvækst i det statslige forskningsbudget gennem fi-
nanslovens basisbevilling, mens der er ca. 4 til 5 mia. kr.
til politiske prioriteringer i forskningsreserven.
Ansvarlig ledelse ved universiteterne
En styrkelse af universiteternes økonomiske robusthed
bør følges af en diskussion af basisbevillingens formål. I
DFiRs optik bør to formål holdes for øje. For det første
kan midlerne sikre rimelige vilkår for den frie forskning,
herunder fastansatte forskeres adgang til ressourcer, så
forskningsideer kan modnes og afprøves uden behov for
ekstern finansiering. Det kan reducere den tid, forskerne
bruger på ansøgningsprocesser i konkurrencen om eks-
terne midler. For det andet kan midlerne bidrage til en
flerstrenget ansættelsespolitik med rekruttering og fast-
holdelse af medarbejdere, hvis spidskompetencer er un-
dervisning, innovationssamarbejde eller forskningsfor-
midling. Det er afgørende for, at universiteterne i fremti-
den kan udfylde en bred vifte af samfundsopgaver.
6
Endelig skal det bemærkes, at også andre offentlige
forskningsinstitutioner har lignende udfordringer. DFiR
erfarer, at professionshøjskolerne fik dækket omkring 10
pct. af de afledte omkostninger ved eksternt finansierede
forskningsprojekter og dermed mindre end universite-
terne, der skønnes at få dækket næsten 25 pct.
For yderligere oplysninger:
Frede Blaabjerg,
Formand i DFiR
Telefon: 21 29 24 54
E-mail:
[email protected]
Mette Birkedal Bruun,
Næstformand i DFiR
Telefon: 24 87 46 48
E-mail:
[email protected]
Noter
DFiR (2023):
Universiteter for fremtiden
Det er baseret på Deloittes opgørelse over universiteternes afledte forsk-
ningsomkostninger fordelt på videnskabelige forskningsårsværk, jf. Danske
Universiteter (2023):
Teknisk udmøntning af aftale om fælles finansieringsmo-
del,
og Danske Universiteters tal for sektorens personaleforbrug, jf.
Danske
Universiteters statistiske beredskab.
Det er også i overensstemmelse med sek-
torens egne skøn, jf. Altinget (2021):
KU: Universiteter og fonde skal dele
forskningsprojekters følgeudgifter mere ligeligt
3
Novo Nordisk Fonden har dog meldt ud, at de i fremtiden vil investere en
større del af den forventede øgede bevillingssum i udlandet, jf. Berlingske
(2024):
Rebien træffer historisk beslutning
–
Novo Nordisk Fonden vokser ud
af Danmark sammen med Novo Nordisk
4
Økonomiministeriet (2024):
Økonomisk Redegørelse
og Finansministeriet
(2023):
2030-planforløb: Grundlag for udgiftslofter 2027
5
DEA (2024):
Forskningsreservens størrelse og struktur over tid
og Viden-
skabernes Selskab (2024):
Dansk Strategisk Forskning
–
nu og i fremtiden.
6
DFiR (2023):
DFiRbrief #43
1
2
2020
2028
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2021
2022
2023
2024
2025
2026
2027
2029
Forøgelse af basismidler til 50 pct. af det statslige forskningsbudget
Ubundne basismidler ved den nuværende finansieringsstruktur
Kilde: Danske universiteters statistik beredskab, Uddannelses- og forsknings-
ministeriet, Finansministeriet og egne beregninger.
DFiR foreslår en ny prioritering af den forventede tilvækst
i det statslige forskningsbudget frem mod 2030, der skal
forbedre universiteternes økonomiske robusthed. Hvis fi-
nanslovens basisbevilling forhøjes løbende, så den udgør
2030
2