Uddannelses- og Forskningsudvalget 2023-24
UFU Alm.del Bilag 88
Offentligt
2880962_0001.png
KØBENHAVNS UNIVERSITET
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
Vicedirektør Niels Christian Beier
Supplerende redegørelse vedr. udlejning af studieboliger på Skovskolen
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen bad ved skrivelse af den 22. marts
2024 Københavns Universitet om, at:
a) Redegøre for historikken i SEA-lejemålet for bygningsmassen i Nødebo,
herunder hvornår KU (Skovskolen) indgik lejemålet, og hvornår
udlejningen til studerende på professionsbacheloruddannelserne Natur-
og Kulturformidler, Skov- og Landskabsingeniør, Urban
Landskabsingeniør og til andre ’kursister’ blev påbegyndt.
b) Redegøre for, hvor stor en andel af de indskrevne studerende på hhv.
professionsbacheloruddannelserne Natur- og Kulturformidler, Skov- og
Landskabsingeniør og Urban Landskabsingeniør og uddannelsen til
Vildtforvalter, som KU udlejer studieboliger til i henholdsvis Auning og
Nødebo. Herunder redegøres for universitets vurdering af hvilken
betydning den geografiske placering af Skovskolen i hhv. Auning og
Nødebo har for de studerendes efterspørgsel efter studieboliger.
c) Redegøre for status for KU’s arbejde med at henlægge udlejning af
studieboliger til hhv. en selvejende fondskonstruktion eller Housing
Foundation Copenhagen.
Svarene på disse spørgsmål opsummeres neden for. Svarene uddybes på s.
2-9.
Ad a)
I forhold til lejemål kan der for aktiviteterne i Auning henvises til bilag 1
(aktstykke 109 af 2. december 1996) og for Nødebo er der en lejekontrakt
med Skovdistriktet fra 1986, som afløses af en SEA-lejekontrakt i 2006.
Udlejning af boliger til studerende har været en integreret del af
Skovskolens historik siden 1948. Udlejning til studerende på
professionsbacheloruddannelserne Natur- og Kulturformidler, Skov- og
landskabsingeniør og Urban-/landskabsingeniør har reelt pågået siden 1966.
Det vurderes sandsynligt, at hjemlen til udlejning utilsigtet kan være gået
12. APRIL 2024
REKTORSEKRETARIATET
KRYSTALGADE 25
1172 KØBENHAVN K
DIR
35 33 43 71
[email protected]
www.ku.dk
UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 88: Aktstykke til orientering om udlejningshjemmel på Skovskolen Københavns Universitet, fra uddannelses- og forskningsministeren
2880962_0002.png
tabt i de forskellige omlægninger af ressort mellem ministerier samt
oprettelsen af professionshøjskoler. For uddybning se gennemgang af
historikken (s. 2-7).
Ad b)
Aktuelt bor ca. 21 pct. af de studerende i Nødebo på kollegiet i Nødebo. Der
er venteliste, idet flere har ønske om at bo der, end der er plads til. Aktuelt
bor ca. 27 pct. af de studerende i Auning på kollegiet på Djursland. Der er
ikke venteliste. Det er universitetets vurdering, at den geografiske placering
betyder, at studieboligerne er afgørende for at rekruttere til uddannelserne.
Transportmulighederne er begrænsede og lokale kollegier er den eneste
mulighed for at opretholde væsentligt socialt og fagligt studiemiljø ved
siden af undervisningen (s. 8).
Ad c)
Der er taget kontakt til Housing Foundation Copenhagen (HFC) ift.
udlejning af studieboliger i Nødebo. Det afventes, at HFC får et nødvendigt
budgetmæssigt overblik over den samlede økonomi ved overtagelsen af
lejemålene (de driftsmæssige konsekvenser).
I Auning er de nuværende kollegieværelser til professionsbachelor
uddannelsen baseret på midlertidige bygninger med en husleje, som
Skovskolen selv dækker. Der er igangsat dialog med kommune og lokale
fonde om mulige alternativer. Det forventes, at Skovskolen (KU) ikke bliver
part i denne konstruktion, som etableres med støtte fra lokale aktører (s. 8).
SIDE 2 AF 9
Uddybende besvarelse
a) Historikken for SEA-lejemålet
Skovskolen var en selvstændig institution indtil 2004, hvor den blev
indfusioneret i Landbohøjskolen, som i 2007 blev fusioneret med KU med
KU som den fortsættende institution.
Skovskolen blev etableret
som en selvstændig uddannelsesinstitution i 1948,
og fik til huse i gamle træbarakker ved Kagerup i Nordsjælland.
Træbarakkerne
indeholdt boligfaciliteter, herunder værelser til ca. 40 mand,
beskedne bade- og toiletfaciliteter, kontor og køkkenregion mv
1
.
Udvidelsen af Skovskolen til Jylland blev forsøgsvis gjort i sommeren 1954,
hvor det foregik i lejede lokaler på Øster Overbjerg, Ulfborg Kærgård. Det
blev i første omgang kun til denne ene gang, men i 1959 startede kurser for
Klitvæsenet i perioden marts til september.
I 1963 samles alle tre eksisterende Skovfogeduddannelser i Nødebo under
det, der herfra hedder Skovskolen – dette med kost og logi. Ved lov nr. 44
af 16. februar 1966 ændrer uddannelsen titel til Skovtekniker og ved Lov nr.
i 1996 ændrer uddannelsen titel til Skov- og landskabsingeniør.
1
Dansk Skovbrugs Tidsskrift, 1998, hæfte nr. 2 ”Skovarbejderuddannelsens
50 års jubilæum”,
https://www.skovbrugsviden.dk/wp-
content/uploads/2019/04/DST-2-1998.pdf.
UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 88: Aktstykke til orientering om udlejningshjemmel på Skovskolen Københavns Universitet, fra uddannelses- og forskningsministeren
I 1981 knopskød Skovskolen med et kursussted i Kompedal ved Viborg. I
1991 kom faciliteterne ved Eldrupgård i Auning til.
Aktiviteterne i Kompedal blev flyttet til Eldrupgård i forbindelse med
opførelsen af det nybyggeri, der blev godkendt ved aktstykke 109 af 2.
december 1996, jf. bilag 1.
Skovskolen er vokset, så den i dag uddanner både Skov- og naturteknikere,
Skov- og Landskabsingeniører, Urbane landskabsingeniører og Natur- og
Kulturformidlere. Derudover står Skovskolen for efter- og
videreuddannelsesaktiviteter (EVU - Friluftsvejleder,
Naturvejleder,
Parkdiplom)
samt Vildtforvalter, for hele skovsektoren og den grønne
sektor, ligesom den lægger lokaler til kurser og konferencer for disse.
I 2024 er der på Skovskolen ca. 90 ansatte, 520 studerende på
professionsbacheloruddannelser og 163 EUD elever (50 årselever), foruden
1300 kursister og EVU studerende.
SLING Nødebo:
SLING Djursland:
ULING Nødebo:
NAKU Nødebo:
EUD årselever:
AMU kursister:
Vildtforvalter:
Studerende på EVU moduler:
187
111
134
86
50
1100
20
200
SIDE 3 AF 9
(fordelt på 163 individer)
(hvert andet år)
Der har fra Skovskolens start har været en erkendelse af, at bolig- og
overnatningsfaciliteter (kost og logi) var en nødvendighed for at kunne
tiltrække elever/studerende/kursister til Skovskolens udbud af
uddannelser/kurser.
Lejemål Nødebo
De bygninger
ved Kagerup i Nordsjælland, som
Skovskolen fra starten i
1948 til flytningen af lokaliteten til Nødebo i 1963 benyttede, tilhørte staten.
Skovskolen flyttede til Nødebo i 1963 til den nuværende lokalitet, hvor
skovridergården Skovfryd dannede ramme om undervisningen.
De bygninger, som Skovskolen i Nødebo anvender, lejes alle af
Bygningsstyrelsen og tilhører skovdistriktet/staten.
Det har været muligt at finde en lejekontrakt fra 1986 mellem Nødebo
Skovdistrikt og Skovskolen. Denne afløses for bygningernes vedkommende
af en SEA-lejekontrakten fra 2006, der formaliserer indholdet af aktstykke
147 af 16. maj 2006 tiltrådt 1. juni 2006, jf. bilag 3, hvor det godkendes, at
bl.a. bygningerne på ejendommen Nødebovej 77a overgår til SEA-
ordningen. Dette fulgte efter fusionen med Den Kongelige Veterinær og
Landbohøjskole (KVL) i 2004, hvor Skovskolen indgik i Skov & Landskab
som institut på KVL.
UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 88: Aktstykke til orientering om udlejningshjemmel på Skovskolen Københavns Universitet, fra uddannelses- og forskningsministeren
2880962_0004.png
Lejemålet med Bygningsstyrelsen omfatter samlet 36 bygninger, med et
samlet beregnet bygningsareal i henhold til KU’s FM-system på 13.122 m2.
Som tidligere skrevet råder Skovskolen i Nødebo for nærværende over i alt
146 værelser. Det drejer sig om:
1. 86 kollegieværelser (anvendes af professionsbachelorstuderende på
Natur- og kulturformidler (NAKU), Skov- og landskabsingeniør (SLING)
og Urban-/Landskabsingeniør (ULING) – fordelt med:
a. 56 værelser i Landsbyen (der bor de 4 sammen og deler 2
badeværelser)
b. 20 værelser i Damhuset (der bor de alene med eget badeværelse, men
fælleskøkken – et på hver etage)
c. 10 værelser i Udsigten (der bor de alene på værelset, men deler
badeværelse 2, fælleskøkken for alle 10)
2. 32 dobbeltværelser (forbeholdt indkvartering af EUD-elever på
skoleophold) (skolehjemsværelser)
3. 16 dobbeltværelser forbeholdt kursister (AMU-kursister)
4. 12 kursistværelser til kursister (AMU-kursister og andre kursister)
Værelserne er placeret i bygning 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 9, 46, 47 og 48 (se
nedenstående figur)
SIDE 4 AF 9
Bygningsstyrelsen opkræver i 2024 en husleje på 2.343.720 kr. for de
oplistede bygninger der anvendes til kollegier. Driftsudgifterne for samme
bygninger vurderes at beløbe sig til kr. 1.527.809 kr.
UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 88: Aktstykke til orientering om udlejningshjemmel på Skovskolen Københavns Universitet, fra uddannelses- og forskningsministeren
2880962_0005.png
Bygning
1
2
3
4
5
6
7
9
46
47
48
629 på BBR-kort
628 på BBR-kort
26 på BBR-kort
24 på BBR-kort
23 på BBR-kort
30 på BBR-kort
630 på BBR-kort
615 på BBR-kort
638 på BBR-kort
68 på BBR-kort
653 på BBR-kort
Byggeri fra 1982
Byggeri fra 1982
Byggeri fra 1981
Byggeri fra 1981
Byggeri fra 1981
Byggeri fra 1985
Byggeri fra 1985
Byggeri fra 1968
Byggeri fra 1995
Byggeri fra 2000
Ny værelsesfløj, der blev overdraget af
bygningsstyrelsen til KU den 23. august 2019.
I alt
Historik ift. udbud af uddannelser og kurser - regelgrundlaget
Som det fremgår ovenfor, har Skovskolen fra start i 1948 tilbudt uddannelse
og kurser – begge dele med kost og logi.
I lov nr. 44 af 16. februar 1966 fremgår følgende af § 3:
”Uddannelsen af skovteknikere har til formål at bibringe eleverne de for en
skovfoged nødvendige kundskaber.
Stk. 2. Landbrugsministeren fastsætter de nærmere regler om
uddannelsen, herunder om adgangsbetingelser, uddannelsesplan og
eksamensordning.
Stk. 3. Skolerådet fastsætter ved regulativ timeplaner, eksamensfordringer
i de enkelte fag, retningslinjer for tilvejebringelse af lærebøger samt
regler for elevernes betaling for kost og logi.
Regulativet godkendes af
landbrugsministeren.”
Brutto M2 i
FM-system
146
SIDE 5 AF 9
146
146
146
146
153
153
247
153
78
765
2279
Følgende fremgår af kap VII i bekendtgørelse nr. 558 af 21. november 1983
VII. Elevernes forhold
§ 22.
Undervisningen er gratis for eleverne; men disse skal selv afholde
udgiften til bøger, undervisningsmaterialer, værktøj,
kost og logi
samt
rejser mellem uddannelsesstederne.
Stk. 2.
Under skolesemestrene kan eleverne normalt bo på skolen.
Regler for ansøgning om, benyttelse af og betaling for værelserne
fastsættes ved regulativ af skolerådet. Under distriktsopholdene
sørger eleverne selv for bolig.
Stk. 3. Under skolesemestrene kan eleverne mod betaling tilbydes hel eller
delvis forplejning i alle undervisnings- og eksamensperioder. Regler for
forplejning fastsættes ved regulativ af skolerådet. Under
distriktsopholdene er eleverne på egen kost.
I lov nr. 393 af 22. maj 1996 fremgår følgende af § 6
UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 88: Aktstykke til orientering om udlejningshjemmel på Skovskolen Københavns Universitet, fra uddannelses- og forskningsministeren
2880962_0006.png
Skovskolen kan yde godtgørelse for tab af indtægt eller arbejdsmulighed
samt
give tilskud til befordring, kost og logi
til kursister på
skovarbejderuddannelsen.
SIDE 6 AF 9
Stk. 2. Skovskolen kan opkræve gebyr ved afmelding og udeblivelse fra
kurser i skovarbejderuddannelsen.
Stk. 3. Skovskolen kan opkræve gebyr for deltagelse i skovarbejderkurser.
Stk. 4.
Skovskolen kan opkræve betaling for kost og logi.
Stk. 5. Miljø- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler i henhold
til stk. 1-4.
og følgende af § 8, stk. 3
Bekendtgørelse nr. 826 af 1. oktober 1992 om uddannelse af
skovteknikere, bekendtgørelse nr. 605 af 29. juni 1994 om uddannelse af
skovarbejdere samt cirkulære nr. 146 af 31. august 1993 om uddannelse af
skovteknikere forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter
udstedt efter denne lov.
som er relevant i relation til uddannelse af skovteknikere, fordi følgende
fremgår af kap VI og VII i cirkulære nr. 146 af 31. august 1993
VI. De studerendes brug af skolens kantine og
kollegieværelser
§ 16.
Skolens kantine kan benyttes af de studerende mod betaling.
§ 17. Skolen stiller et antal kollegieværelser til rådighed for de
studerende. Fordeling af værelser sker om nødvendigt ved
lodtrækning. Skovskolerådet fastsætter årligt til den 1. august
betaling for skolens forskellige værelsestyper.
§ 18. Studerende, der bor på skolen, er underlagt skolens regler for
benyttelse af kollegieværelser, fællesrum, køkkenfaciliteter med
videre.
Stk. 2. Skolen kan afvise at leje værelser ud til studerende, der
tidligere har lejet værelser på skolen, og som har misligholdt
lejemålet.
Stk. 3. Studerende, der er bortvist fra undervisningen, kan ikke benytte
skolens faciliteter i bortvisningsperioden.
VII. Ikrafttræden mv.
§ 19.
Cirkulæret træder i kraft den 15. september 1993 og har virkning for
studerende, der begynder uddannelsens 1. del i august 1993 eller senere.
Cirkulærets §§ 16-18 har også virkning for studerende, som har påbegyndt
uddannelsen i 1992 eller tidligere.
Stk. 2. § 12 i regulativ af 16. december 1983 for uddannelse af
skovteknikere ophæves. De øvrige bestemmelser i regulativet ophæves den
30. juni 1996.
Stk. 3. Værelsesregulativ og kostregulativ for skovteknikere af 31. juli 1984
ophæves.
UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 88: Aktstykke til orientering om udlejningshjemmel på Skovskolen Københavns Universitet, fra uddannelses- og forskningsministeren
2880962_0007.png
Disse nedslag blot for at vise, at kost og logi har været en del af
Skovskolens virke op gennem årene – uanset uddannelsestype.
Af bemærkningerne (pkt. 2) til lovforslag 152 fremsat den 17. januar 1996
fremgår følgende:
”Lovens hovedformål er at skabe en klar sammenhæng mellem skolens
aktiviteter og dens administrations-grundlag, samle det eksisterende
hjemmelsgrundlag, som henhører under ministeriets ressort, ændre
skolens ledelsesstruktur og ændre uddannelsestitlen fra skovtekniker til
skov- og landskabsingeniør. Hjemlen til at forestå uddannelsen af
skovteknikere fremgår i dag af lov nr. 44 af 16. februar 1966 om
uddannelse af skovteknikere. Loven fastslår, at Skovskolen varetager
skovteknikeruddannelsen, og at Skovskolen ledes af et Skovskoleråd.
Hjemlen til at varetage EUD-skovbrugeruddannelsen er
Undervisningsministeriets lov om erhvervsuddannelser.
Hjemlen til at afholde kurser for skovarbejdere fremgår af
tekstanmærkning til finansloven. Hjemlen til at gennemføre AMU-kurser er
Arbejdsministeriets lov om arbejdsmarkedsuddannelser. Indtægtsdækket
virksomhed og tilskudsfinansieret virksomhed udføres efter de generelle
regler i Finansministeriets budgetvejledning. Kompetencen for det
eksisterende Skovskoleråd har hidtil vedrørt skovteknikeruddannelsen og
generelle faglige og administrative spørgsmål i øvrigt. Med loven erstattes
Skovskolerådet af en bestyrelse, hvis kompetence præciseres til at omfatte
sager af principiel karakter og sager af overordnet betydning for
Skovskolen. Faglige spørgsmål vedrørende de enkelte uddannelser
placeres i uddannelsesudvalg.”
SIDE 7 AF 9
Ovenstående illustrer omfanget af uddannelser under Skovskolen ved
fremsættelsen af lovforslaget.
Som historikken viser, har der pågået udlejning til andre kursister siden
1948. Udlejning til studerende på professionsbacheloruddannelserne Natur-
og Kulturformidler, Skov- og landskabsingeniør og Urban-
/landskabsingeniør har reelt pågået siden 1966
2
.
Hvad skete der med hjemlen?
Når man kigger på historikken og hertil lægger fusionerne mellem KVL og
Skovskolen og efterfølgende mellem KU og KVL, lov om
professionshøjskoler for videregående uddannelser fra 2006 og
bekendtgørelse nr. 1140 af 23. oktober 2014, der ophæver lov om Centre for
Videregående Uddannelse og andre selvejende institutioner for
videregående uddannelser – hvorved der samtidig gøres op med resterne af
lov om Skovskolen -, samt Skovskolens flytning mellem de forskellige
ressortkontorer, er det nærliggende at tro, at hjemlen for Skovskolen til at
tilbyde kost og logi til alle studerende utilsigtet er gået tabt.
2
Betegnelsen ”Urbane landskabsingeniører” først kommer til i 2010 og
betegnelsen ”Natur- og kulturformidleruddannelsen” starter op i 2014.
UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 88: Aktstykke til orientering om udlejningshjemmel på Skovskolen Københavns Universitet, fra uddannelses- og forskningsministeren
2880962_0008.png
Hertil kommer at professionsbacheloruddannelserne først skifter fra Børne-
og undervisningsministeriet til uddannelses- og forskningsministeriet i 2011
jf.
https://ufm.dk/ministeriet/historie/ministeriets-historie
b) Omfang af udlejning til studerende i Nødebo og i Auning og
betydningen heraf for de studerende
Aktuelt er det ca. 21 pct. af de studerende i Nødebo, der bor på kollegiet i
Nødebo. Der er venteliste, idet flere har ønske om at bo der, end der er plads
til.
Aktuelt er det ca. 27 pct. af de studerende i Auning, der bor på kollegiet på
Djursland. Der er ikke venteliste der.
Hvis der ikke er kollegier tilknyttet uddannelserne, vil Skovskolens
uddannelser med stor sandsynlighed blive udkonkurreret af
uddannelsestilbud i byerne. Transportmulighederne er begrænsede og
kollegier er den eneste mulighed for at opretholde væsentligt socialt og
fagligt studiemiljø ved siden af undervisningen. Den geografiske betydning
er beskrevet i debatindlæg i A4-medier, bilag 4 og 5:
”En
ny undersøgelse fra
Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) i marts 2024
viser, at især de yngre studerende vælger uddannelser med blik for
mulighederne i storbyen. 75 procent af de 21 til 25-årige angiver, at det sociale
liv i studiebyen har været vigtigt eller meget vigtigt for deres studievalg.
Selvfølgelig kan det også lade sig gøre at skabe stærke og attraktive
campusmiljøer med et stærkt studieliv uden for de store byer, men det er
omkostningstungt, fordi det kræver investeringer i bygninger, vejledning og
sociale arrangementer ud over det forventelige. Og når det endelig lykkes, skal
kommende studerende også tro på og blive overbevist om fortællingen.
Det kræver en massiv markedsføring, som ofte tærer på ressourcer, som ellers
burde være brugt til at sikre solid faglig undervisning.
UDFORDRINGEN ER
endnu mere udtalt, når det kommer til at lokke
studerende fra de store byer til at tage en uddannelse ude i det grønne Danmark.
Henholdsvis 84 procent og 82 procent af de studerede, som kommer fra en
hovedstads- eller storbykommune, angiver nemlig, at nærhed til bopælen har
været vigtig eller meget vigtig for deres uddannelsesvalg. Det kræver derfor
noget særligt for grønne uddannelsesinstitutioner at tiltrække unge der, hvor de
er mest og flest”.
SIDE 8 AF 9
Uden kollegier står Skovskolen derfor ringe i rekrutteringen.
c) Ad status for henlæggelse af udlejning af studieboliger til anden
aktør
Nødebo
Der er i første omgang taget kontakt til Housing Foundation Copenhagen
(HFC) med henblik på at få en drøftelse om, hvorvidt HFC har mulighed for
at overtage udlejningen af den del, der ikke er omfattet af tekstanmærkning
159, hvilket bl.a. i givet fald vil betyde, at HFC skal overtage en række af
KU’s lejemål hos Bygningsstyrelsen.
UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 88: Aktstykke til orientering om udlejningshjemmel på Skovskolen Københavns Universitet, fra uddannelses- og forskningsministeren
De videre drøftelser afventer, at HFC får et nødvendigt budgetmæssigt
overblik over den samlede økonomi herfor (de driftsmæssige konsekvenser).
Der vil i Nødebo fortsat være værelser til EUD og AMU-elever.
Auning
Da de nuværende kollegieværelser til professionsbachelor uddannelsen er
baseret på midlertidige bygninger, med en husleje som Skovskolen selv
dækker, er der af økonomiske grunde igangsat dialog med kommune og
lokale fonde om mulige alternativer. Det forventes at Skovskolen (KU) ikke
bliver part i denne konstruktion, som etableres med støtte fra lokale aktører.
Hvornår dette kan gennemføres, er ikke afklaret.
Der vil i Auning fortsat være værelser til EUD og AMU elever.
SIDE 9 AF 9
Oversigt over bilag
Bilag 1: Aktstykke 109 af 2. december 1996
Bilag 2: ”Historisk oversigt over skovfogeduddannelsen”, 2012 H. Madsen
& S.W. Pedersen
Bilag 3: Aktstykke 147 af 16. maj 2006
Bilag 4: ”Rekruttering til grønne uddannelser uden for storbyen skal
prioriteres højere” R. Kjær i A4 Medier
Bilag 5: ”Uddannelsers geografiske placering og studerendes studievalg”,
EVA