UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 8: Årsberetning 2022-2023 fra Censorformandskabet for læreruddannelsen

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2023-24
UFU Alm.del Bilag 8
Offentligt

CENSOR

FORMANDSKABET

FOR LÆRER

UDDANNELSEN

ÅRSBERETNING

2023

UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 8: Årsberetning 2022-2023 fra Censorformandskabet for læreruddannelsen

INDHOLDSFORTEGNELSE

Censorformandskabets arbejde i 2022-2023

Bachelorprojektet

Billedkunst

Biologi

Dansk

Engelsk

Fransk

Fysik-Kemi

Geografi

Historie

Håndværk og design

Idræt

Kristendomskundskab/religion

Lærerens grundfaglighed: Pædagogik og lærerfaglighed (PL)

Lærerens grundfaglighed: Kristendomskundskab, livsoplysning og

medborgerskab (KLM)

Madkundskab

Matematik

Musik

Natur/teknologi

Praktik

Samfundsfag

Tysk

Censorformænd for fagene

UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 8: Årsberetning 2022-2023 fra Censorformandskabet for læreruddannelsen

CENSORFORMANDSKABETS

ARBEJDE I 2022-2023

Benedikte Vilslev Petersen & Fie Høyrup

INDLEDNING

Årsberetningen indledes med en faktuel beskrivelse af censorkorpset for lærerud-

dannelsens sammensætning og en kort redegørelse for censorformandskabets ar-

bejde i perioden fra d. 1. september 2022 til d. 31. august 2023.

Året har båret præg af læreruddannelsens nye bekendtgørelse

(BEK nr 374 af

29/03/2023),

som trådte i kraft pr. august 2023 (LU23). Ud over de vanlige censor-

formandsopgaver, der vedrører årets prøver og eksaminer, har høring om LU23 og

høring om nye studieordningstekster stået centralt. De enkelte censorformænd har

desuden medvirket i udvikling og udarbejdelse af nye fagbeskrivelser i læreruddan-

nelsens fag samt varetaget overflytning og opdeling af beskikkede censorer til ud-

dannelsens reviderede fag.

En anden væsentlig opgave i censorformandskabet har handlet om Styrelsens ud-

kast til ny censorbekendtgørelse, som netop har været i høring.

Efter beskrivelsen af hovedtemaer i årets arbejde følger censorformændenes beret-

ninger fra årets censorrapporter med vurdering af uddannelsens faglige kvalitet og

vilkårene for gennemførelse af eksamen. Gruppen af censorformænd består fortlø-

bende af 21 valgte censorer; én for hvert af læreruddannelsens fag eller fagområder

(LU13).

Censorkorpsets sammensætning

Antallet af beskikkede censorer er 1248 personer. Der er en mindre overvægt af

eksterne censorer i korpset, som ifølge bekendtgørelsen skal være repræsenteret,

men ikke som tidligere skal udgøre en bestemt procentdel. Censorformandskabet

forsøger vedvarende at få flere interne censorer i censorkorpset. En opgørelse efter

sidste beskikkelsesrunde viste, at ca. 240 fastansatte læreruddannere ved landets

to største professionshøjskoler ikke havde søgt beskikkelse som censor ved lærer-

uddannelsen. Der har tidligere i læreruddannelsen været tradition for, at censurop-

UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 8: Årsberetning 2022-2023 fra Censorformandskabet for læreruddannelsen

gaven var en naturlig del af lektor- eller adjunktopgaven, men sådan er ikke i dag. Én

forklaring kan være, at nogle undervisere i dag primært - eller kun - har forsknings-

opgaver, og dermed ikke finder det relevant at søge beskikkelse som censor. En an-

den forklaring kan være oplevelsen af tidspres, hvorfor det ikke synes muligt også at

fungere som censor i uddannelsen. Censorformandskabet vil fortsat have fokus på

temaet, herunder undersøge årsagerne til at interne censorer ikke søger beskikkelse

med henblik på at pege på muligheder for at få flere med.

Censorformandskabets arbejde i studieåret 2022-2023

Censorformandskabet for læreruddannelsen vil gerne takke for godt samarbejde

med Uddannelses- og Forskningsstyrelsen (UFS), Læreruddannelsens Ledernet-

værk (LLN), Censorsekretariatet, alle beskikkede censorer samt øvrige censor-

formandskaber for professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser.

Formandskabet afholder løbende møder efter et fastlagt mønster med alle samar-

bejdspartnere.

Forholdet mellem interne og eksterne censorer:

Interne censorer

Eksterne censorer

584 (46,8%)

664 (53,2%)

Ny bekendtgørelse for læreruddannelsen (LU23)

Årets arbejde har i vid udstrækning været tematiseret af LU23. Censorformandskabet

har været repræsenteret med formand og næstformand i Dialoggruppen for

Udviklingsgruppen for revision af læreruddannelsen. Desuden har censorformand-

skabet medvirket til udvikling af fagbeskrivelser i læreruddannelsens fag i samarbej-

de med repræsentanter fra hhv. fagenes nationale faggrupper, universiteter og un-

dervisningsministeriet. Se bekendtgørelsens bilag 1 og 2 (BEK

nr 374 af 29/03/2023).

Aktuelt deltager censorformandskabet med formand og censorformanden for dansk

i det nyetablerede Forum for læreruddannelsen under Uddannelses- og Forsknings-

styrelsen, som pt. har afholdt sine første to møder.

Forummet har til opgave at:

(…) danne ramme om et langsigtet og fagligt samarbej-

de med det formål at følge og understøtte læreruddannelsens udvikling, og at sikre

de bedste forudsætninger for en vellykket ny læreruddannelse.

Forummets arbejde vil overordnet bestå af følgende tre opgaver:

1. Følge og understøtte læreruddannelsens udvikling, 2. Kommentere ændringer i

fællesdelen af studieordningen for læreruddannelsen og 3. Udtale sig om lærerud-

dannelsens status og udviklingsbehov.’

(Kommissorium for Forum for læreruddan-

nelsen).

Forum for læreruddannelsen er forankret i Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, og

består af repræsentanter fra Uddannelses- og Forskningsministeriet, kommunernes

Landsforening, Danmarks Lærerforening, Lærerstuderendes Landskreds, Danske

Professionshøjskoler (herunder Læreruddannelsens Ledernetværk), DM, Censorfor-

mandskabet for læreruddannelsen, Børne- og Undervisningsministeriet, Skoleleder-

foreningen, Børne- og Kulturchefforeningen, Danske Skoleelever, Danske Universite-

ter, Dansk Friskoleforening, Frie Skolers Lærerforening og Danmarks Private Skoler.

Censorkorpset består aktuelt af en mindre overvægt af kvinder. Dette har nødven-

diggjort en dispensation for ligelig fordeling af kvinder og mænd. Censorformand-

skabet vil under den igangværende efterbeskikkelsesrunde, som følge af LU 23, have

opmærksomhed på den kønsmæssige balance.

Forholdet mellem kvinder og mænd:

Kvinder

Mænd

698 (55,9%)

550 (44,1%)

Som det ses af tabellen nedenfor, er hovedparten af censorerne i aldersgruppen 40-

69 år. Censorformandskabet ser gerne flere beskikkede censorer i aldersgrupperne

under 39 år, som aktuelt udgør 10%, og vil have fokus på rekruttering af yngre ad-

junkter og lektorer på uddannelsesinstitutionerne.

Aldersfordeling:

Aldersgruppe

Antal

0-29

0,5%

30-39 40-49

123

9,9%

342

27,4%

50-59

400

32,1%

60-69

294

23,6

70+

6,7%

Total

1248

100,0%

UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 8: Årsberetning 2022-2023 fra Censorformandskabet for læreruddannelsen

Censorformandskabet er desuden i efteråret 2023 inviteret til møde med LLN om

drøftelse af prøver og eksamen i LU23 herunder udfordringer med AI og Chat GPT,

som også formandskabet i særlig grad har opmærksomhed på.

Efterbeskikkelse

Censorformandskabet har i samarbejde med censorsekretariatet overflyttet samt-

lige beskikkede censorer til LU23. Det pædagogiske fagområde kaldes i LU23 for

’Grundfaglighed’ og er anderledes opdelt end tidligere. Censorkorpset i ’Pædagogik

og lærerfaglighed’ (LU13) blev derfor i foråret 2023 delt i overensstemmelse med

de nye betegnelser: ’Pædagogik og almen didaktik’ samt ’Pædagogisk psykologi, in-

klusion og specialpædagogik’.

I forhold til uddannelsens nye fag ’Specialpædagogik’, ’Dansk som andetsprog’ og

’Professionsprøven’ igangsættes efterbeskikkelse i studieåret 2023-2024. Censor-

formandskabet åbner ved samme lejlighed for efterbeskikkelse i øvrige udvalgte fag

i uddannelsen.

Høringer

Tre afgørende formelle dokumenter for læreruddannelsen og censorvirksomhed har

været i høring i studieåret 2022-2023: Bekendtgørelsen om uddannelsen til profes-

sionsbachelor som lærer i folkeskolen, bekendtgørelsen om censorkorps og censor-

virksomhed på de videregående uddannelser samt læreruddannelsens studieord-

ning; fællesdel 2023.

Censorformandskabet har i den forbindelse afgivet tre høringssvar, som indeholder

positive tilbagemeldinger, men dokumenterne har også givet anledning til kritiske

bemærkninger.

Specifikt har uddannelsens eksamensbeskrivelser i studieordningens fællesdel gi-

vet anledning til bekymring for nogle af fagenes eksamens- og prøveformer, men

også til en kritik af processen knyttet til udarbejdelsen af eksamensbeskrivelserne.

Censorformandskabet har på møderne med uddannelsesinstitutionerne i 2022-2024

stillet sig til rådighed for dialog og sparring, men er først formelt blevet inddraget

som høringspart. Arbejdet med studieordningens fællesdel skulle herefter gå stærkt

på uddannelsesinstitutionerne, hvorfor tiden til kritisk-konstruktivt at være i dialog

om eksamensbeskrivelserne syntes passeret.

To uddannelsesinstitutioner har sendt deres lokale studieordning i høring ved censor-

formandskabet, der ifølge censorbekendtgørelsens §21 som led i kvalitetssikringen

af uddannelserne skal ’besvare

høringer om uddannelsernes bekendtgørelser og

studieordninger og væsentlige ændringer heri’

(BEK nr 458 af 19/04/2022). Dette er

desværre ikke længere normal praksis. Censorformandskabet stiller sig dog gerne

til rådighed for høringsarbejdet, og finder det væsentligt i forhold til de studerendes

retssikkerhed at samarbejde med de enkelte uddannelsesinstitutioner om lokale,

formelle dokumenter vedr. eksamen. Censorformandskabet opfordrer alle uddan-

nelsesinstitutioner til at sende lokale studieordninger i høring.

Censormøder

I efteråret 2022 afholdt Censorformandskabet censormøder i alle fag. Møderne blev

afholdt som onlinemøder med det formål at give så mange censorer som muligt en

chance for at deltage.

Vi forventer at arrangere censormøder igen næste år med henblik på LU23 og vil

have fokus på, hvorledes censorerne bliver opkvalificeret i henhold til intentionerne

i LU23.

Allokering

De nye procedurer for bestilling af censorer, hvor blandt andet studiecheferne på

uddannelsesinstitutionerne er blevet inddraget, har vist sig at være velfungerende.

Således har der fra begyndelsen af 2023 været et løbende flow af bestillinger af

censorer og dermed langt færre allokeringsproblemer.

Censorformandskabet er dog opmærksom på, at bestilling i meget god tid vanskelig-

gør muligheden for, at interne censorer kan lade sig allokere. De ved ofte først sent

på semestret, hvornår de skal eksaminere egne hold.

Censorformandskabet tilslutter sig Uddannelses- og Forskningsstyrelsens ønske

om færre dispensationer fra regler om censur, og har i år kun søgt dispensation i et

enkelt tilfælde.

UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 8: Årsberetning 2022-2023 fra Censorformandskabet for læreruddannelsen

Censorsammenslutning

I forlængelse af mødet med Uddannelses- og Forskningsstyrelsen i efteråret 2022,

hvor Styrelsen udtrykte stor tilfredshed med, at universitetsuddannelsernes censor-

formandskaber havde oprettet en ’Censorforening’, har censorformandskaberne ved

Erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne forsøgt sig med en lignen-

de organisering. Hvorvidt, en sådan organisering bliver realiseret, beror på afgørel-

sen om støtte hertil i den kommende censorbekendtgørelse.

ÅRSBERETNING 2022-2023

Årsberetningen samler op på særlige forhold, der har betydning for læreruddannelsens

faglige kvalitet, som de viser sig ved uddannelsens eksterne prøver. Beretningen

er baseret på censorernes samlede afrapportering samt på censorsekretariatets

indsamling af øvrige data fra de gennemførte eksamener. I censorformændenes

årsberetninger er der samlet værdifuld viden om fag og fagområder i uddannelsen

og om vilkår ved uddannelsesinstitutionernes gennemførelse af eksamener.

Ifølge Censorbekendtgørelsen af 2022 skal censorformandskabet som led i kvali-

tetssikringen af uddannelsen bl.a. afgive en årlig beretning på baggrund af censo-

rernes eksamensrapporter. Det er desuden censorformandskabets opgave at råd-

give både uddannelsesinstitutionerne og Uddannelses– og Forskningsstyrelsen på

grundlag af censorrapporterne; jf.

BEK nr 458 af 19/04/2022,

§ 21, stk. 2 og 3 hvor

det fremgår, at censorformandskabets opgave bl.a. er at:

2) rådgive uddannelsesinstitutionerne og Uddannelses- og Forskningsstyrelsen på

grundlag af censorrapporter, jf. § 19, nr. 3, om uddannelsernes kvalitet og hensigts-

mæssighed i forhold til arbejdsmarkedet og i forhold til videre uddannelsesforløb,

3) afgive en årlig beretning til uddannelsesinstitutionerne på baggrund af censorer-

nes rapporter, jf. § 19, nr. 3, der indgår i grundlaget for evalueringer af uddannelsen

eller faget

Censorrapporterne indgår i årsberetningen i form af både kvantitative og kvalita-

tive data. Censorrapporterne indeholder censorernes skriftlige tilbagemelding på

spørgsmål fastlagt af censorformandskabet med udgangspunkt i Uddannelses- og

Forskningsministeriets standardiserede forslag til censorspørgsmål for alle videre-

gående uddannelser. Censorernes vurderinger består af kvantitative data, hvor cen-

sorerne bedømmer konkrete forhold ved prøven på en Likert-skala. Dertil kommer

kvalitative data, hvor censorerne uddybende kommenterer de givne spørgsmål.

Via censorrapporternes kvantitative data får censorformandskabet et overordnet

billede af, hvordan en række forhold ved prøven vurderes af censorerne.

Censorernes kvalitative svar giver mere detaljerede oplysninger om prøveforhold og

faglig kvalitet ved læreruddannelsen. Ofte viser det sig, at fx bedømmelsen ’God’

i den angivne skala kan dække over ret nuancerede scenarier fra ’alt er godt’ over

’rigtig godt’ til ’mindre godt’.

Den enkelte censorformand er ansvarlig for opsamlingen og analysen af de kvali-

tative data i sit fag. Et centralt anliggende er i den forbindelse at skabe sig et over-

blik over de samlede kvalitative data med henblik på at udpege særlige temaer til

årsberetningen. Hvorvidt bestemte udsagn - eller grupper af udsagn - kommer til

at udgøre et tema i årsberetningen for faget, er baseret på en vurdering af flere

parametre herunder både udsagnenes væsentlighed og/eller hyppigheden, hvormed

de optræder.

Censorformanden i faget udvælger opmærksomhedspunkter på baggrund af en

helhedsvurdering af problemstillingernes relevans og omfang. Opmærksomheds-

punkterne bliver videreformidlet til de rette instanser og kan danne grundlag for

yderligere og mere systematiske undersøgelser.

Omfanget af eksamener og censorrapporter

I 2022-2023 har der i alt været 1699 eksamensbegivenheder, hvilket er færre end

sidste studieår (1868). Det samlede antal af eksaminerede studerende er i år 20538.

Antallet var sidste år 22807.

Antallet af indkomne censorrapporter er 1676, dvs. svarprocenten er 98,6.

Metodiske betragtninger:

Årsberetningen nedenfor er baseret på censorernes rapporter. Endvidere indgår

data om de gennemførte eksamener med henblik på fx fordeling af censur og for-

holdet mellem interne og eksterne censorer mv. Dette er supplerende data, som

Censorsekretariatet har leveret til censorformandskabet.

Karakterstatistikker

For fjerde år i træk har censorformandskabet ikke mulighed for at vise karakter-

gennemsnit for årets prøver, da eksamensadministrationerne stadig ikke kan levere

UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 8: Årsberetning 2022-2023 fra Censorformandskabet for læreruddannelsen

valide data. Det udfordrer opgaven med at følge den faglige kvalitet i uddannelsen,

at censorformandskabet i sin beretning ikke kan forholde sig til censorernes kom-

mentarer til eventuelle forandringer i karaktergennemsnittet i de enkelte fag.

Allokeringsforhold

Af tabellen nedenfor fremgår det, at 55% af censorerne har haft mindst en alloke-

ring, mens 45% ikke har været allokeret i studieåret 2022-2023. At knap halvdelen

af alle i censorkorpset ikke har været allokeret, er et tilbagevendende tema og derfor

fremdeles et fokus i censorformandskabets løbende arbejde med at opretholde så

aktivt og opdateret et censorkorps som muligt.

censorkorpset består af en lille overvægt af eksterne censorer (se tidligere), der til

dels kan forklare fordelingen, så er der et ønske fra censorformændene om, at flere

interne censorer får mulighed for at påtage sig censuropgaver. Argumentationen for

dette er, at interne censorer herved får del i den vidensdeling og faglige dialog, som

censuropgaven giver mulighed for, og som kan medvirke til at udvikle og udbrede den

faglige kvalitet i læreruddannelsen.

Interne/eksterne blandt de allokerede censorer:

Gruppe

Antal

Intern

261

37,3%

Eksterne

438

62,7%

Total

699

100,0%

Allokeringer:

Uden allokeringer

Med mindst en allokering

556 (44,6%)

692 (55,4%)

Mere herom under afsnit om opmærksomhedspunkter.

Billedet af hvor mange af de allokerede censorer, der påtager sig en eller flere cen-

suropgaver i løbet af eksamensperioden ses herunder. 7% af de allokerede har med-

virket ved fem eller flere eksamener. Hovedparten af de allokerede censorer har haft

en eller to allokeringer (hhv. 22% og 14%).

Centrale opmærksomhedspunkter i fag og fagområder

Årets vigtigste opmærksomhedspunkter for uddannelsens fire grundelementer: 1)

Lærerens grundfaglighed, 2) Undervisningsfag, 3) Praktik, 4) Bachelorprojekt ser ud

som følger:

1. Lærerens grundfaglighed:

Hovedområde 1, Pædagogik og lærerfaglighed:

Stærkere faglig kvalitet, både i dybden og bredden, af hvert enkelt kompetenceom-

råde efterlyses også i år af en række censorer.

Desuden er der behov for at stramme op på formalia for at sikre en ensartet be-

handling og retfærdig bedømmelse af de studerende. Nogle studerende mangler

eksempelvis et beskrevet undervisningsforløb, hvorved de får problemer med at de-

monstrere almendidaktiske kompetencer. Censorformandskabet henstiller til, at det

fremgår tydeligt i både den nationale og den lokale studieordning, hvilke krav, der

stilles til prøverne.

Desuden skal det være tydeligt, hvorvidt der er givet dispensation for fx gruppestør-

relse eller merit for et eller flere af prøvens kompetencemål.

Hovedområde 2, Kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab: Der er

fortsat behov for at styrke de studerendes skriftlighed gennem gode rammer for

Allokeringer – antal og procent:

Allokeringer

Ad hoc

Total

Antal

556

271

181

103

1257

44,2%

21,6%

14,4%

8,2%

4,1%

6,9%

0,6%

100,0%

Censorformandskabet har i de senere år været særligt opmærksomme på fordelin-

gen mellem allokerede interne og eksterne censorer. Af tabellen nedenfor fremgår

det, at der også i år har været flest eksterne allokerede censorer (63%). Selv om

UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 8: Årsberetning 2022-2023 fra Censorformandskabet for læreruddannelsen

vejledning, men for en del studerende handler det tilsyneladende også om udfor-

dringer med helt basale færdigheder i forhold til retskrivning, litteratursøgning og

akademisk arbejdsform.

2. Undervisningsfag:

Generelt er der meget positive tilbagemeldinger fra censorerne vedr. den faglige

kvalitet ved prøverne. Dog er der censorer i flere undervisningsfag, der beretter om,

at der i nogle tilfælde kan konstateres et bekymrende lavt fagfagligt niveau hos

en mindre gruppe studerende. Nogle censorer skriver, at dette kan skyldes et fal-

dende indgangsniveau til studiet, som kan være vanskeligt at løfte i den tid faget

har til rådighed i uddannelsen. Dette nævnes i de praktisk-musiske fag musik og

håndværk og design, hvor nogle studerende ifølge censorerne mangler grundlæg-

gende håndværksmæssige færdigheder, som de tilsyneladende har haft svært ved

at indhente under studiet. Men også i tyskfaget kommenterer enkelte censorer om

studerendes manglende sprogfærdigheder, og censorer i natur/teknologi peger på

svage naturfaglige forudsætninger blandt nogle studerende. Ressourcetildelingen

til at læse skriftlige opgaver i dansk og engelsk, hvor der er tale om to delprøver,

opleves af censorerne som værende utilstrækkelig. Censorerne finder det vanskeligt

og utilfredsstillende i forhold til kvaliteten både at bedømme indhold og sprog inden

for den korte tidsramme.

3. Praktik:

Samarbejdet mellem læreruddannelsen og skolen vurderes som et centralt sted i

den studerendes uddannelse, hvor koblingen mellem teori, praksis, uddannelse og

profession har mulighed for at finde sted. Dog er der fortsat udfordringer i forhold

til praktiklærerens deltagelse ved eksamen. På den ene side beskrives praktiklære-

rens deltagelse som en afgørende forudsætning for, at eksamen reelt placerer sig i

mødet mellem profession og uddannelse. På den anden side er nogle praktiklærere

angiveligt usikre og tilbageholdende i forhold til eksamination og bedømmelse. Det

understreger behovet for efteruddannelse af praktiklærere med sigte på professi-

onsprøven.

4. Bachelorprojektet:

Bachelorprojektets faglige kvalitet og prøveform vurderes af censorerne generelt

positivt. En del censorer er optagede af, hvilke indholdsområder, der vil blive vægtet

i den nye lærerfaglige bacheloreksamen.

I skrivende stund er der ikke defineret eksplicitte mål for bachelorprojektet i den

nationale studieordning, ligesom der heller ikke er formuleret specifikke indholds-

mæssige krav til det skriftlige produkt på 25 sider ud over, at det skal være praksis-

relevant, løsningsorienteret og inddrage forskningsbaseret litteratur. Der vil i den

kommende periode være behov for at få beskrevet og præciseret bachelorprojektet

nærmere, så det bliver klart, hvilke vurderingskriterier der skal ligge til grund for

bachelorcensorernes arbejde i LU23.

Centrale opmærksomhedspunkter på tværs af fagene

Bedre balance mellem anvendelsen af interne og eksterne censorer:

Censorformændene i en lang række fag udtrykker bekymring over tendensen til,

at der er langt færre interne censorer, der påtager sig censur sammenlignet med

andelen af eksterne censorer og efterlyser en mere balanceret fordeling. To af for-

mændene i censorformandskabet har undersøgt årsagerne til, at interne censorer

siden 2017 har udgjort den mindste gruppe af allokerede censorer. En af hovedfor-

klaringerne på dette er manglende tid blandt de institutionsansatte til at løse cen-

suropgaven. Rapporten kan tilgås her:

Interne censorer ved læreruddannelsen og

varetagelse af censur 2022.

Stor spredning i de studerendes præstationer:

Censorernes svar på spørgsmålet om den faglig kvalitet indikerer, at der er stor

spredning i de studerendes præstationer både ved de enkelte eksamener i fag og

fagområder og på de forskellige uddannelsessteder. Nogle censorer mener, at det

i år er mere udtalt end tidligere. Karakterstatistikkerne kunne have medvirket til at

belyse forskellene i de studerendes niveau.

Skriftlige prøver og prøvebesvarelser:

Der er en generel opmærksomhed på udfordringer med de skriftlige eksamener.

Hjemmeeksamen, som indgår i nogle undervisningsfag, problematiseres i forhold til

den manglende mulighed for at kontrollere for snyd, herunder brugen af plagiat og

UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 8: Årsberetning 2022-2023 fra Censorformandskabet for læreruddannelsen

anvendelsen hjælpemidler som oversættelsesprogrammer (i sprogfagene). AI og

lignende hjælpemidler nødvendiggør øget fokus på, hvordan skriftlige præstationer

kan og skal vurderes, og hvordan vi kan kvalitetssikre skriftlige produkter fremover.

Tydelighed i forhold til eksamensændringer, vederlag og honorering:

Der er generelt ros til alle uddannelsesinstitutioner i forhold til praktiske forhold

knyttet til censoropgaven.

Dog melder enkelte censorers om problematiske praktiske oplevelser. Derfor opfor-

drer censorformandskabet alle uddannelsesinstitutioner til med størst mulig tyde-

lighed at informere censor om eventuelle eksamensændringer eller givne dispensa-

tioner samt om, hvordan censor skal forholde sig før og efter eksamen med hensyn

til fx hotelophold, transport og vederlagsopgørelser.

Censorhonorar:

Også i år bemærker flere censorer, at tidsrammen til at gennemlæse og vurdere

skriftlige eksamensopgaver er for snæver. Dette gælder på tværs af fagene, men i

særlig grad for sprogfagene, som nævnt ovenfor.

På de kommende sider bringer vi censorformændenes opsamling og analyse af

censorrapporterne fra de enkelte fag og fagområder i læreruddannelsen.

UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 8: Årsberetning 2022-2023 fra Censorformandskabet for læreruddannelsen

BACHELORPROJEKTET

Fie Høyrup

GENERELT OM FAGETS CENSORKORPS

Bachelorprojektets censorkorps består samlet set af 971 censorer, der er knyttet til

et eller flere fag eller fagområder under bachelorprojektet. Af de 971 er 516 censo-

rer institutionsansatte (interne), og 455 censorer er aftagere (eksterne).

Antal/andel af interne og eksterne allokerede censorer:

Interne censorer

Eksterne censorer

91 (35,0%)

169 (65,0%)

Antal/andel af interne og eksterne allokerede censorer:

For perioden fra d. 1. maj til d. 30. juni 2023.

Interne censorer

Eksterne censorer

65 (35,5%)

118 (64,5%)

Antal/andel af interne og eksterne allokerede censorer:

For perioden fra d. 1. august til d. 31. august 2023.

Interne censorer

Eksterne censorer

8 (18,6%)

35 (81,4%)

Af ovenstående tabeller ses det, at andelen af eksterne censorer udgør 65% i den

samlede prøveperiode, mens andelen af interne censorer (dvs. institutionsansatte)

udgør 35%. Ved omprøverne i august måned 2023 falder andelen af interne censorer

til 18,6%, mens andelen af eksterne censorer er på 81,4%. Dette tyder på, at august

er en måned med megen aktivitet på uddannelserne i forbindelse med studiestart og

i år måske også særligt med implementering af ny læreruddannelse (LU 23), hvorfor

det har været vanskeligt for institutionsansatte at tage ud som censorer her.

ÅRETS PRØVER

Der har i perioden fra d. 1. september 2022 til den 31. august 2023 været afholdt 398

prøver i bachelorprojektet. I alt 2360 bachelorstuderende har været til prøve. Det er

færre end året før, hvor 2618 studerende var til prøve i bachelorprojektet.

UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 8: Årsberetning 2022-2023 fra Censorformandskabet for læreruddannelsen

Nedenstående tabel viser antallet af prøver, der har været i hvert fag eller fagområ-

de i bachelorprojektet samt antallet af studerende ved prøverne.

Der er indkommet 388 rapporter fra censorerne. Mange censorer har givet sig tid til

også at svare på de kvalitative spørgsmål, så der foreligger et solidt datamateriale

for prøveperiodens bachelorprøver.

Bachelorprøver fordelt på censorernes kvalifikationer:

fag/fagområde

Billedkunst

Biologi

Dansk

Engelsk

Fransk

Fysik/kemi

Geografi

Historie

Håndværk og design

Idræt

Kristendomskundskab/religion

KLM*

Madkundskab

Matematik

Musik

Natur/teknologi

Pædagogik og lærerfaglighed

Samfundsfag

Tysk

Undervisning af tosprogede

Antal prøver

Antal studerende

507

183

244

265

105

198

339

107

Prøveforløbet i forhold til de formelle rammer og prøveformen

Hovedparten af censorerne svarer, at de ’I meget høj grad’ er tilfredse med prøvefor-

løbet i forhold til de formelle rammer.

En censor skriver: ’God

mulighed for at prøve de studerendes viden og evne til at

håndterer en selvvalgt faglig problemstilling.’

Endvidere bevirker prøveformen, at der sker en sammentænkning af lærerfaglighed,

praksis på et mere teoretisk grundlag: ’Prøveforløbet

afspejler refleksioner omkring

praksisfelt med kobling af teori og praksis.’

Mange censorer fremhæver, at kombinationen af et skriftligt produkt og en mundtlig

fremlæggelse sikrer, at den studerende kan indfri bachelorprojektets kompetence-

mål. Størstedelen af censorerne finder således, at prøveformen (mundtlig prøve

kombineret med skriftlig besvarelse på 25 sider) understøtter udprøvningen af de

pågældende kompetencemål – hele 91,4% svarer, at prøveformen ’I høj grad’ eller

’I meget høj grad’ fungerer ift. formålet.

En censor bemærker: ’Både

i det skriftlige og det mundtlige var prøveformen god i

forhold til udprøvning af kompetencemålene.’

En censor peger på, at netop kombinationen af et større skriftligt produkt og en

mundtlig eksamen tilsammen styrker bedømmelsen: ’Kombinationen

af skriftlig ba-

cheloropgave og mundtlig fremlæggelse med faglig dialog giver samlet set en god

mulighed for at vurdere opfyldelse af kompetencemål. Samlet set viser bachelorek-

samen i hvor høj grad den studerende kan få lærerfaglighed både i forhold til formid-

ling, relationskompetence, didaktik og faget og akademisk arbejdsmetode til at indgå

i en syntese.’

En censor understreger, at det er den studerendes evne til at undersøge skolens

praksis og demonstrere akademisk arbejdsmåde, snarere end det er den studeren-

des evne til at undervise, der er i fokus, når der foretages en bedømmelse af bache-

lorprojektet:

’Under prøven vurderes om den studerende kan fremstille en akademisk

opgave med udgangspunkt i en konkret lærerfaglig problemstilling med indsamling

KLM* = Kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab (KLM)

Af tabellen fremgår det, at dansk er det største fag med hensyn til bachelorstude-

rende (507 studerende) efterfulgt af pædagogik og lærerfaglighed (339 studeren-

de). Herefter følger fagene idræt (265), historie (244 studerende) og matematik (198

studerende).

UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 8: Årsberetning 2022-2023 fra Censorformandskabet for læreruddannelsen

af empirisk materiale og inddragelse af forskningsbaseret litteratur. Vi skal altså ikke

vurdere den studerendes evner til undervisning, men vurdere den akademiske disci-

plin i forhold til en lærerfaglig problemstilling. Prøveformen lever derfor op til det der

skal vurderes.’

Samarbejdet om prøven

Hovedparten af bachelorcensorerne (92,5%) finder, at samarbejdet har været ’For-

trinligt’ (70,1%) eller ’Godt’ (22,4%).

Der er mange rosende ord til censorsekretariatet, til uddannelsernes administratio-

ner og til eksaminatorerne.

En censor skriver: ’Der

manglede ingen informationer overhovedet. Jeg er meget

tilfreds med den behandling og det samarbejde jeg har oplevet i forhold til denne

eksamen.’

En anden censor noterer sig:

’Yderst god information om det praktiske op til, og efter

eksamen. God dialog og samtale før - og efter eksamen. Fin fordeling af ”roller” under

eksamen.’

I det følgende citat peger censor på udfordringen med at få de studerende til at læse

primær litteratur: ’Opgaverne

er generelt gode, men det kniber for de studerende

at benytte den primære forskningslitteratur. De anvender for ofte andre forfatteres

bearbejdning af den primære litteratur. Vygotskys teori om den nærmeste udviklings-

zone fremstilles ved hjælp af andre forfatteres anvendelse, selvom Vygotsky frem-

hæves. De studerende gør sig kloge på Vygotskys vegne uden at have læst en linje

om hans værker.’

En anden censor efterlyser en højere grad af kritisk forholden sig til forskning: ’Jeg

savner generelt, at de studerende i højere grad kan forholde sig kritisk til det under-

søgelsesgrundlag - herunder teorigrundlag - som de baserer deres viden på. Flere

opgaver overtager helt ukritisk de forskningsbidrag, som de støtter sig til uden dis-

kussion, uden nogen indvendinger. Der er ofte tale om populære ”koncepter”, som blot

parafraseres af de studerende.’

Endvidere er der censorer, der mener, at der er en tendens til, at fagdidaktiske per-

spektiver hos en del studerende forskyder sig i forhold til mere almen pædagogisk

teori. Tilsvarende kan de studerende tilsyneladende have svært ved at omsætte al-

men teori til konkrete eksempler på praksis i undervisningsfagene.

En censor problematiserer dette: ’Fagområdets

niveau er højt, når det gælder de stu-

derendes fremstilling og forståelse af almen pædagogisk teori og praksis. Det kan for

de studerende være svært ved kombinere denne almene teori og praksis med fag-

faglig teori og praksis. Når det gælder historiedidaktisk teori, har denne en tendens

til at forblive på et megakognitivt niveau og bliver ikke relateret til mere konkrete

refleksioner omkring en undervisningspraksis.’

Der efterlyses således fra nogle censorer et større fokus på fagdidaktikken i bache-

lorprojektet: ’Hvad

jeg kan ønske mig, er en revitalisering af det fagfaglige element,

som oftest er mere eller mindre udblændet til fordel for metodiske, didaktiske og

videnskabsteoretiske overvejelser. Det er helt klart en følge af de gældende bestem-

melser for bachelorprojektet og kan derfor ikke kritiseres i og for sig.’

Faglig kvalitet

84% af censorer vurderer, at den faglige kvalitet ved bachelorprojektet er ’Fortrinlig’

eller ’God’. En censor peger på bachelorprojektets relevans for praksis og peger på,

at bachelorprojektet har et udviklingsperspektiv på praksis som noget helt særligt:

’Jeg

mener at Bachelorprojektet er endog meget relevant for professionsuddannel-

sen til lærer. Det er det eneste sted i uddannelsen, den professionelle udvikling er i

fokus og udvikles.’

En anden censor fremhæver praksisforankringen i bachelorprojektet som en kvali-

tet: ’Vurderer

det meget positivt, at der er så stor praksisforankring i bachelorprojek-

terne.’

Der er dog også kritiske bemærkninger til den faglige kvalitet; særligt hvad angår de

studerendes evne til at anvende forskningslitteratur og videnskabelig metode i eget

arbejde.

En censor efterlyser et større fokus i uddannelsen på at indføre de studerende i disci-

plinen: ’Det

er uklart, hvordan de studerende skal demonstrere viden om forsknings-,

udviklings- og feltarbejdsmetoder og anvende videnskabelige metoder i eget arbejde,

når de tydeligvis ikke er skolet i det.’

Opmærksomhedspunkter

Nogle censorer undrer sig over, at de kan komme ud for at skulle censurere i fagom-

råder, som de ikke oplever sig kompetente til at varetage censur i, og som de heller

UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 8: Årsberetning 2022-2023 fra Censorformandskabet for læreruddannelsen

ikke aktivt har søgt censoropgaver i. I praksis sker der det, at censorerne søger om

og allokeres til en konkret bachelorprøve i et undervisningsfag. Men når prøven går

i gang, viser det sig, at flere af bachelorprojekterne ikke inddrager det pågældende

fag til stor frustration for censorerne.

En censor bemærker f.eks.: ’Engelskfaget

var kun fremherskende i halvdelen af eksa-

minationerne. De andre fokuserede på pædagogiske områder.’

Det tyder på, at institutionerne skal rette opmærksomhed mod denne udfordring ved

prøvebestilling.

Spørgsmålet om, hvad vil blive vægtet i det nye bachelorprojekt, optager en del cen-

sorer, og flere spørger til, hvordan bachelorprojektet vil blive udfoldet i LU23.

Her følger bemærkninger fra et par censorer: ’Handler

det om fag eller empirisk

undersøgelse? - det bliver spændende om lu23s bachelorprojekt/opgave (?) bliver

skarpere.’

I det følgende citat fremhæver censor, at det praksisrettede bør vægtes højt: ’Det

bliver interessant at se hvordan man vil håndtere BA-projektet i den nye LU. Det vil

efter min mening være formålstjenstligt med et endnu mere praksisrettet projekt,

hvor der er mere fokus på de studerendes erfaringer fra praksis og mindre på fx fæno-

menologi, den hermeneutiske cirkel osv. De er helt klart i deres diskussion af egne er-

faringer fra praksis sammenstillet med deres viden fra uddannelsen at de står stær-

kest i den mundtlige prøve, og det aspekt kan synes at mangle i den skriftlige opgave.’

Som bachelorprojektet i LU23 er beskrevet i skrivende stund i den nationale studie-

ordningstekst, er der ikke defineret eksplicitte mål for bachelorprojektet, ligesom

der heller ikke er formuleret specifikke indholdsmæssige krav til det skriftlige pro-

dukt på 25 sider ud over, at det skal være praksisrelevant, løsningsorienteret og ind-

drage forskningsbaseret litteratur. Der vil i den kommende periode være behov for

at få beskrevet og præciseret bachelorprojektet nærmere, så det bliver mere klart,

hvilke vurderingskriterier der skal ligge til grund for censorernes arbejde i LU23.

En af de store udfordringer ved skriftlige prøver fremover vil være anvendelsen af

AI i opgavebesvarelser. Det vil i den sammenhæng være relevant at have fokus på,

hvilke forhold der kan medvirke til at fremtidssikre bachelorprojektets skriftlige del;

dens analyse, diskussioner etc.

UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 8: Årsberetning 2022-2023 fra Censorformandskabet for læreruddannelsen

BILLEDKUNST

Kirsten Bak Andersen

GENERELT OM FAGETS CENSORKORPS

Censorkorpset i faget billedkunst er på 34 beskikkede censorer. Der er stadigvæk

udfordringer ved nogle prøver at finde beskikkede censorer, så der bliver i efteråret

2023 åbnet for efterbeskikkelse – gerne adjunkter fra læreruddannelsen.

Det er meget få interne censorer, der påtager sig censoropgaver - kun fire - og de fire

har taget flere prøver. Det er tilsyneladende vanskeligt for de interne censorer at få

lov til at påtage sig censorarbejdsopgaver. Mange eksterne censorer har været gode

til at tage de opgaver, der blev udbudt i år, men desværre måtte prøvehold opdeles til

flere prøver og med forskellige censorer. En underviser mødte således fire forskelli-

ge censorer i løbet af en uge med et billedkunsthold.

Der er generelt set mange positive tilkendegivelser i censorrapporterne og især ros

til samarbejdet om prøverne og den faglige kvalitet. Der er også generelt set enighed

om hvilke områder ved prøverne, der kan kvalificeres yderligere.

Beskikkede censorer: 34

Allokeringer i prøveperioden:

Uden allokeringer

Med mindst en allokering

18 (52,9%)

16 (47,1%)

Antal/andel af interne og eksterne censorer:

Interne censorer

Eksterne censorer

17 (50,0%)

UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 8: Årsberetning 2022-2023 fra Censorformandskabet for læreruddannelsen

Allokeringer – antal og procent:

For perioden fra d. 1. maj til d. 30. juni 2023.

Allokeringer

Ad hoc

Total

Antal

62,2%

13,5%

10,8%

5,4%

2,7%

0,0%

5,4%

100,0%

ÅRETS PRØVER

Datagrundlag:

Antal prøver: 38

Antal censorrapporter: 37

Besvarelsesprocent: 97,4

Antal/andel af interne og eksterne allokerede censorer:

Interne censorer

Eksterne censorer

4 (22,2%)

14 (77,8%)

Prøveforløbet i forhold til de formelle rammer og prøveformen

I nuværende læreruddannelse er der afsat en time til vejledning i relation til prøven,

men i LU23 vil prøvevejledningen i højere grad indgå i den daglige undervisning, der

hvor der er behov for det.

En censor skriver som

en opfordring, at det vil være kvalificerende, hvis der bruges

mere tid på de studerendes projekter med mere vejledning undervejs, så de studeren-

de i højere grad kan støttes i for eksempel egen billedfaglige udvikling.

Der er stadigvæk problemer med, at studerende afleverer for lange skriftlige pro-

dukter til prøven, hvor det kan betyde, at en studerende bliver nægtet adgang til

prøven.

En censor skriver: ’Prøven

overholdt de formelle rammer. Dog måtte jeg som censor

påpege, at en synopse overskred grænsen på 13000 tegn med mere end 500 tegn.

Indsigelsen gav jeg 14 dage før prøvens afholdelse og konsekvensen blev derfor, at

den studerende ikke blev indstillet til prøven.

Det er vigtigt, at de studerende kender konsekvensen af overskridelse af max antal

tegn for en opgave. Der er mulighed for at sætte mere ind i bilag, men det vigtigste

er, at den studerende har et klart sigte med problemstilling, emne, temaer og diverse

praksiserfaringer - i relation til udstilling og mundtlig dialog.’

Flere censorer roser prøvelokalernes indretning, og dermed de rammer prøven fore-

går i.

En censor beskriver det sådan: ’Der

var sat borde op og god plads i udstillingerne. Det

fungerede rigtig godt, at vi sad ud for hver udstilling og kunne tale direkte ind i dem.’

Allokeringer – antal og procent:

For perioden fra d. 1. august til d. 31. august 2023.

Allokeringer

Ad hoc

Total

Antal

91,4%

8,6%

0,0%

100,0%

Antal/andel af kvinder og mænd:

Kvinder

Mænd

27 (79,4%)

7 (20,6%)

Aldersfordeling:

Aldersgruppe

Antal

30-39

5,9%

40-49

32,4%

50-59

26,5%

60-69

29,4%

70+

5,9%

Total

100,0%

UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 8: Årsberetning 2022-2023 fra Censorformandskabet for læreruddannelsen

Der er generelt set overensstemmelse mellem prøvens indhold og den tid, der er

afsat til prøven.

En censor for eksempel skriver: ’Der

er tid nok til, at de studerende kan vise både ana-

loge billedprodukter og digitale (herunder også eksperimenterende videoprodukter).’

Savner dog hos de fleste studerende, at de bruger faglige kilder på højere niveau end

hjemmesider og EMU-pixi dokumenter.

Der er tilsyneladende en tendens til, at billedkunstholdene især har to typer stude-

rende, dem der klarer sig rigtig godt og dem der ikke klarer sig specielt godt. Midter-

gruppen er ikke så stor.

En censor beskriver niveaudelingen sådan: ’Tydeligt ved prøven, hvem der har fordy-

bet sig i faget, hvem der ikke har, hvilket bliver tydeligt ved karaktergivning.’

En anden censor skriver: ’Ud fra de bedømte studerende, så kan man se at spændet

mellem de bedst vurderede til de dårligst vurderede var meget stor. Hos de højst

vurderede var det tydeligt, at faget var undersøgt grundigt og til bunds, og at der var

klare referencer til undervisningen.’

Nogle censorer efterlyser mere fagteoretisk indsigt og historisk kontekstualisering

hos de studerende.

En censor udtrykker det sådan:

’Jeg savner - herudover - lidt historisk og kulturel

nysgerrighed for de kontekster den visuelle kultur indgår i, f.eks. hvad skete der i Dan-

mark og verden i guldalderen, hvad kan nøgenhed betyde, hvordan kan man vurdere

billeders kvalitet?’

Endelig er der opfordringer fra censorer til, at praktikbesøg og indsigt i skolens dag-

ligdag i faget billedkunst styrkes.

En censor skriver: ’Det

virker som om mange studerende kunne have gavn af mere

undervisning og praktik, for at nå frem til at kunne navigere i faget på et fagligt kva-

lificeret niveau.’

Samarbejdet om prøven

De fleste censorer beretter om et godt samarbejde og meget fin kommunikation om

prøverne.

En censor skriver: ’Samarbejdet

har fungeret fint. Jeg er blevet hørt som censor. Det

er altid vigtigt, at man ved hver prøve laver en forventningsafstemning og aftaler

forløbet, også selv om der formelt findes lov om censors rolle ved prøven. Sådan at

prøven afvikles så godt som muligt og med hensyn til de studerende, der er til prøve.’

Der er meget forskel på, hvordan det gribes an hos eksamensadministrationerne an-

gående allokeringsmail, udlevering af skemaer til afregning, udbetaling af censorløn

og forplejning/forplejningsmuligheder.

En censor skriver: ’I

allokeringsmailen var angivet en eksaminator som dog blev æn-

dret lidt senere til en anden eksaminator. Det viste sig, at eksaminator stort set ikke

kendte de studerende, men trods det fungerede samarbejdet omkring prøven fint.

En anden censor skriver: ’Nogle udfordringer med at få kaffe, vand, mad billetter, var

tilsyneladende glemt fra administrationen.’

Faglig kvalitet

Generelt set er der stor ros angående den faglige kvalitet i læreruddannelsens fag

billedkunst, men der er også censorer, der udtrykker bekymring i censorrapporterne:

Jeg har en vis bekymring for den faglige kvalitet, generelt set. Nogle studerende kø-

rer selvfølgelig bare derudad, mens andre har svært ved at forbinde de teoretiske

aspekter med de mere fagfaglige tilgange.

Der kunne ønskes en stærkere tilknytning til billedkunstfaglig viden. De studerende

havde i meget høj grad fokus på almenpædagogiske teorier frem for eksplicit viden

om billedkunstfaglige teorier i tilknytning til deres projekter.

Opmærksomhedspunkter

Der er generelt set bekymring angående de studerendes teoriniveau både angåen-

de fagdidaktik, billedteori og visuel kultur. Opfordringen fra censorformanden er, at

søgning efter rette kilder i højere grad øves og kvalificeres, samt at relation mellem

teori, praksisfaglighed og praktik i højere grad bliver emne for den ugentlige under-

visning i faget billedkunst på læreruddannelsen. Censorer udtrykker bekymring om,

at de studerende eksperimenterer og afprøver for lidt i deres afsluttende projekter.

UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 8: Årsberetning 2022-2023 fra Censorformandskabet for læreruddannelsen

Den kompetence er skrevet frem i LU23 i billedkunst.

Mange censorer roser prøvens helhed og kombination af skriftlig tekst, udstilling,

portfolio og samtale om det udvalgte. Det vil være vigtigt, at disse gode erfaringer

viderebringes til de kommende prøver i faget billedkunst.

Eksamen i billedkunst LU23 er blevet justeret og blandt andet tilført en obligatorisk

anvendelse af portfolio fra undervisning samt fremstilling af et billedfagligt relevant

læremiddel. Der er desuden tænkt nogle nye frihedsgrader ind angående valg af

eksamensprojektets karakter.

Flere censorer giver i censorrapporterne udtryk for, at de studerendes karakterer

ligger enten nederst eller helt i toppen af karakterskalaen. Måske LU23 og de nye

fag- og prøvebeskrivelser kan medvirke til en kvalificering af de studerendes studie-

aktivitet, fordybelse i fag og praktik samt afsluttende prøve.

Evt. andre forhold

Det vil kvalificere prøverne og fagets udvikling generelt set, hvis flere interne cen-

sorer tager censoropgaver og gennem dette arbejde og erfaring ser, diskuterer og

reflekterer med kollegaer om mange forskellige studerendes resultater fra arbejde

i og med faget billedkunst.

UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 8: Årsberetning 2022-2023 fra Censorformandskabet for læreruddannelsen

BIOLOGI

Frank Jensen

GENERELT OM FAGETS CENSORKORPS

Der er 36 personer i censorkorpset for biologi. Fordelingen er på en lille overvægt af

interne censorer.

Allokeringer i prøveperioden:

Uden allokeringer

Med mindst en allokering

21 (58,3%)

15 (41,7%)

Antal/andel af interne og eksterne censorer:

Interne censorer

Eksterne censorer

20 (55,6%)

16 (44,4%)

Antal/andel af kvinder og mænd:

Kvinder

Mænd

14 (38,9%)

22 (61,1%)

Aldersfordeling:

Aldersgruppe

Antal

30-39

5,6%

40-49

8,3%

50-59

38,9%

60-69

41,7%

70+

5,6%

Total

100,0%

I år har godt 40% af censorkorpset været allokeret til censur, det er et lille fald på

knapt 10% i forhold til sidste år.

Censorkorpset bliver efterhånden ældre kun knapt 14% af censorerne er under 50 år.

Det er selvfølgelig godt med et rutineret censorkorps, men der opfordres til, at nye

yngre adjunkter melder sig, når der i efteråret bliver mulighed for efterbeskikkelse.

UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 8: Årsberetning 2022-2023 fra Censorformandskabet for læreruddannelsen

ÅRETS PRØVER

Datagrundlag:

Antal prøver: 23

Antal censorrapporter: 22

Besvarelsesprocent: 95,7

Det er igen i år glædeligt, at censorerne melder så samvittighedsfuldt tilbage fra de

afviklede prøver. Med en svarprocent på 95,7% bliver datamaterialet mere validt og

dermed mere retvisende. Desuden giver det et solidt grundlag for at kvalitetssikre

uddannelsen med både de kvantitative og de kvalitative udsagn.

Antallet af afviklede prøver er faldet markant siden sidste år. Fra 34 prøver til 23

prøver i år. Og mere bekymrende: Antallet af studerende, der har været tilmeldt prø-

verne, er faldet fra 345 og til 237. Det er en tilbagegang på mere end 32%. Det svarer

til antallet af studerende helt tilbage i 2017, og er en bekymrende tilbagegang ikke

mindst set i lyset af den store efterspørgsel, der er på undervisere til faget.

Der har i denne periode ikke været gennemført kompetenceløftkurser af uddannede

lærere - også dette er bekymrende.

Som sidste år er det ikke muligt at sammenligne karaktergennemsnit for faget, da

valide data ikke har kunnet leveres af eksamensadministrationerne. Det er ærgerligt

set i lyset af den nye prøveform, der blev indført for to år siden for at leve op til LL-

N´s ambitioner om større og mere krævende eksamener. Det er derfor ikke muligt at

dokumentere, i hvor høj grad dette er lykkedes ved indførslen af den nye prøveform.

Antal/andel af interne og eksterne allokerede censorer:

For perioden fra d. 1. september 2022 til d. 31. august 2023.

Interne censorer

Eksterne censorer

8 (33,3%)

14 (66,7%)

Sidste år var 37% af prøverne dækket af de interne censorer, i år er det kun 33%,

der dækkes af de interne. Det ser desværre ud til, at tendensen med allokering af

primært eksterne censorer fortsætter. Årsagerne kan bl.a. være den korte eksamen-

speriode, hvor mange interne censorer selv har eksamen i perioden.

En anden plausibel forklaring kan være, at det stadig ikke er muligt for de interne

censorer at få indregnet censur i arbejdsporteføljen. Den udfordring bør censorfor-

mandskabet i samarbejde med LLN og uddannelsesinstitutioner finde en løsning på.

Prøveforløbet i forhold til de formelle rammer og prøveformen

Censorerne vurderer igen i år prøveforløbenes afvikling i forhold til bekendtgørelse

og studieordning, som værende ’Fortrinlig’ til ’God’.

En censor beskriver det på følgende måde: ’Prøveforløbet

giver i høj grad mulighed

for at udprøve de studerendes faglige og fagdidaktiske refleksioner.’

Det er et gennemgående træk, at censorerne vurderer, at der er en god sammen-

hæng mellem den nye prøveform, prøvens afvikling og de i bekendtgørelsen og stu-

dieordningen beskrevne mål.

Men der er også nogle, der peger på nogle opmærksomhedspunkter i forhold til prø-

ven: ’Den

skriftlige prøve har sine begrænsninger da der er mange krav til indholdsde-

le men meget få sider at gøre godt

med. Det er ikke optimalt med feltbiologisk primærmateriale i december. Det er klart

en fordel for de studerende at gå op i par eller grupper, da det givere mere tid, støtte

og fleksibilitet for de studerende. Det kan være vældig svært at evaluere i hvilken

grad de studerende mestrer de kompetence mål som ikke direkte adresseres i det

produkt de har trukket.’

Og en anden peger på en problematik omkring de studerendes evne til at skelne mel-

lem egen præsentation på elevfagligt og eget faglige (lærerfaglige) niveau: ’Men,

det

Antal/andel af interne og eksterne allokerede censorer:

Interne censorer

Eksterne censorer

7 (46,7%)

8 (53,3%)

Antallet af fordelingen mellem eksterne og interne censorer ser i år umiddelbart ud

til at fordele sig mere ligeligt. Syv interne og otte eksterne, altså 15 censorer, der

har dækket de 22 prøver. Men ser man nærmere på fordelingen af antal prøver pr.

censor bliver resultatet desværre igen en bemærkelsesværdig skævvridning med

stor overvægt af censur udøvet af de eksterne censorer.

UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 8: Årsberetning 2022-2023 fra Censorformandskabet for læreruddannelsen

kniber for en del studerende at vise eget fag-faglige niveau. De studerende lod under-

visningsforløbet være den røde tråd i eksaminationen og forsøgte så punktvis at træde

ud af forløbet og redegøre for egen faglighed på højt niveau. Det lykkedes kun delvist

idet især de knapt så fagligt stærke studerende kan have svært ved at skelne hvornår

de taler på elevniveau ind i undervisningsforløbet og hvornår de redegør for fagligt stof

på højt fagligt niveau. Det er en problematik der bør arbejdes med blandt underviserne.’

Det må være muligt at nedsætte antallet af påmindelser fra WISEflow i forbindelse

med prøverne.

Faglig kvalitet

Censorerne er generelt godt tilfredse med den faglige kvalitet i uddannelsen og mu-

ligheden for at kunne udprøve denne. Men det er dog her, censorerne forholder sig

mest kritisk.

20% af censorerne vurderer kvaliteten som ’Jævn’ til ’Middel’, og det er især det

faglige niveau og praksistilknytningen, der påpeges som et problem:

’Jeg mener at

det gik så godt som det kan i de rammer. Vi kan godt ”høre” de studerende i det fag-

lige indhold. Men hvordan de rent faktisk vil agere i en undervisningssituation, kan vi

ikke vurdere. Derfor er det meste fagdidaktik ”postulater” og præget af copypaste af

teorier.’

De fleste andre censorer finder dog niveauet tilfredsstillende: ’Viden

og indhold præ-

senteret til eksamenerne var meget relevant til lærerprofession og faget.’

Det bliver fremadrettet spændende at se hvordan ”ny læreruddannelse” kan knytte

tættere an til praksis i folkeskolen.

Samarbejdet om prøven

Samarbejdet mellem studerende/eksaminator/censor/administration/censorfor-

mandskab og sekretariat beskrives generelt som værende både godt og fortrinligt.

En censor formulerer dette på følgende måde: ’Et

rigtig godt samspil mellem eksa-

minator og censor, en fornøjelse. Prøverne udspillede sig som en dialog mellem de

studerende og eksaminator og censor hvilket gav rig mulighed for at komme rundt

om kompetencemålene, fagets indhold.’

Der er dog også problemstillinger, som der bør arbejdes på at løse: ’Det

var måske

ikke så smart i allersidste øjeblik at ændre eksamensdagene fra 3 til 2. Det er mange

at have 17 studerende til eksamen over to dage.’

Her må studieadministrationerne bliver bedre til at allokere til det antal studerende,

som reelt indstiller sig til prøverne. Censorerne planlægger deres arbejdstid efter

det antal dage, som de allokeres til, og for de eksterne censorers vedkomme betyder

det, at de tager fri fra andet arbejde for at kunne være med til prøverne. Det er en

urimelig behandling af censorerne, når dette sker.

Den anden problematik, der her italesættes, er de lange eksamensdage. Det er uri-

meligt overfor både de studerende, eksaminator og censor, når der planlægges med

mere end 7 timers eksamination pr. dag. Denne problemstilling ser ud til at blive

endnu mere aktuel fremadrettet, idet eksaminationstiden i den nye prøvebekendtgø-

relse for læreruddannelsen arbejder med eksaminationstider i biologi på 60 minut-

ter pr. studerende.

Der har derimod ikke været kritiske røster fremme i forhold til WISEflow. Det ser ud

til, at censorerne generelt er tilfredse med systemet.

Enkelte knaster bør dog stadig fjernes: ’Mail

antallet via WISEflow er problematisk

højt og vedr. info om lodtrækningsresultat modtog jeg den for sent.’

Opmærksomhedspunkter

Der bør være opmærksomhed på følgende frem mod næste prøvetermin:

Studieadministrationen må blive bedre til at melde korrekt antal studerende til prø-

ven ud, så censor ikke afsætter for mange dage til prøven.

Der bør være fokus på, at prøvedagene ikke bliver for lange.

Fokus på, at prøverne kobles tættere til skolens praksis.

Problematikken omkring indregning af censur for fastansatte skal løses.

UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 8: Årsberetning 2022-2023 fra Censorformandskabet for læreruddannelsen

DANSK

Grete Dolmer

GENERELT OM FAGETS CENSORKORPS

Censorkorpset i dansk består af 185 beskikkede censorer. Det er en stigning på 18

censorer siden efteråret 2022 og er et resultat af den efterbeskikkelsesrunde, der

fandt sted i januar 2023, hvor der blev beskikket 13 interne (professionshøjskolean-

satte) og fem eksterne censorer i dansk. En god nyhed er desuden, at der for første

gang i fem år ikke har været nævneværdige problemer med at allokere til sommer-

prøverne. To årsager kan være, dels de skærpede krav til eksamensadministratio-

nerne om bestilling af prøver senest fire uger før prøvens afholdelse, dels censor-

korpsets udvidelse.

Beskikkede censorer: 185

Antal/andel af interne og eksterne censorer:

Interne censorer

Eksterne censorer

96 (51,9%)

89 (48,1%)

Allokeringer i prøveperioden:

Uden allokeringer

Med mindst en allokering

118 (63,8%)

67 (36,2%)

Antal/andel af interne og eksterne allokerede censorer:

For perioden fra d. 01. september 2022 til 31. august 2023

Interne censorer

Eksterne censorer

43 (41%)

63 (59%)

UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 8: Årsberetning 2022-2023 fra Censorformandskabet for læreruddannelsen

Allokeringer – antal og procent:

For perioden fra d. 1. maj til d. 30. juni 2023.

Allokeringer

Ad hoc

Total

Antal

131

188

69,7%

21,3%

6,9%

1,6%

0,5%

0,0%

100,0%

i år, som nævnt, forløbet uden nævneværdige problemer. Der kan naturligvis være

mange årsager til den skæve fordeling af interne og eksterne censorers varetagelse

af censur. Det kan fx dreje sig om sammenfald af prøver og eksaminationer, mangel-

fuld honorering samt tidspres mv. jævnfør censorformandsskabets rapport fra 2022

(se

link).

I censorformandskabet må vi henstille til en bedre balance mellem interne og eks-

terne censorer i varetagelsen af censur. Vigtigt er det, at interne censorer og især

nye adjunkter får afsat tid til censur i deres arbejdsportefølje. Her er tale om en op-

gave, der angår kvalitetssikring af uddannelsen, kompetenceudvikling af den enkelte

underviser/censor foruden en lovmæssig forpligtelse til at rådgive prøvesystemet

om overensstemmelse mellem danskfagets formål, mål og prøver (Jf. Censorbe-

kendtgørelsen fra 2022).

128 (69,2%)

57 (30,8%)

Antal/andel af kvinder og mænd:

Kvinder

Mænd

Prøveforløbet i forhold til de formelle rammer

Størsteparten af censorerne tilkendegiver stor tilfredshed med prøveforløbet. 95,5%

af censorerne har angivet, at prøveforløbet hhv. ’I høj grad’ og ’I meget høj grad’

har levet op til de formelle bestemmelser i studieordning og bekendtgørelse. Mange

censorer giver udtryk for, at prøveformen er fyldestgørende og giver god mulighed

for at vurdere de studerendes opfyldelse af kompetencemålene. Dykker man ned i

censorernes kvalitative kommentarer, træder nuancer og de mere kritiske kommen-

tarer frem. Mange censorer er kritiske over for følgende fire temaer: 1. helhedsvur-

deringen, 2. den skriftlige delprøve, 3. studerendes manuskripter ved den mundtlige

delprøve og 4. det performative element. Temaer, der vil blive behandlet i det føl-

gende.

Aldersfordeling:

Aldersgruppe

Antal

0-29

0,5%

30-39

10,3%

40-49

33,0%

50-59

36,2%

60-69

16,8%

70+

3,2%

Total

185

100,0%

ÅRETS PRØVER

Datagrundlag:

Antal prøver: 110

Antal censorrapporter: 106

Besvarelsesprocent: 96,4

Som det fremgår af ovenstående tabeller, så er der flere interne end eksterne cen-

sorer i dansk. Derfor er det også bemærkelsesværdigt, at det igen i år er de eksterne

censorer, der har varetaget flest censuropgaver. Det er desuden værd at bemærke,

at der er 118 censorer, som ikke har været allokeret til en prøve siden september

2022. Hertil kan tilføjes, at 53 interne censorer ikke har haft en eneste allokering,

mens tallet kun er på 26 hos de eksterne censorer. Heldigvis er sommerprøverne

Prøveformen

Mange censorer kritiserer igen i år helhedsvurderingen og enhedskarakteren af de

to delprøver. Især synes karakterfastsættelsen at være tidskrævende og vanskelig

at håndtere, når studerendes præstation vurderes utilstrækkelig i den ene delprøve

og acceptabel i den anden. I helhedsvurderingen er der som bekendt ikke tale om et

gennemsnit af to delprøver, men det betyder ikke, at opgaven er enkel.

En censor beskriver udfordringen således: ’Hvor

meget skal/kan den skriftlige præ-

station trække en mundtlig præstation ned eller op for den sags skyld? […] Trækker

UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 8: Årsberetning 2022-2023 fra Censorformandskabet for læreruddannelsen

den ned eller op overhovedet, eller er det bare en del af prøven, der ikke skal tillægges

større værdi?’

Ifølge bekendtgørelsen (2022) kan studerende godt bestå kompetencemålsprøven

samlet set, selvom deres kompetencer i den ene delprøve vurderes at være util-

strækkelige. Bekendtgørelsen præciserer desuden § 28:

Er eksaminator og censor

ikke enige om præstationen skal bedømmes som værende »bestået« eller »ikke

bestået«, er censors bedømmelse afgørende

(https://www.retsinformation.dk/eli/

lta/2022/863).

På baggrund af den udtalte kritik af helhedsvurderingen, er der god grund til at hilse

den nye læreruddannelse velkommen; fremover skal vi give særskilte karakterer for

den mundtlige og skriftlige delprøve.

Mange censorer har kommentarer til den mundtlige og skriftlige delprøve. Hoved-

parten af censorerne er generelt godt tilfredse med den mundtlige delprøve og de

otte lodtrækningsspørgsmål. Flere censorer skriver fx, at den mundtlige prøve fint

dækker fagets kompetenceområder, og desuden stiller vigtige krav til de studerende

om selvstændige valg af primærtekster og fagteori. Der er dog også censorer, der

problematiserer, at den mundtlige delprøve er for manusstyret.

En censor beskriver det på følgende måde: ’(…)

de mundtlige prøver tenderer mod

ret lange forberedte oplæg af eksaminanderne, og det er jo fint, at de kan fordybe sig.

Men risikoen er, at man - lidt groft sagt - i højere grad afdækker flid og hukommelse

end faglig og didaktisk refleksion (…).’

En anden censor skriver: ’Nogle

havde valgt at tage et manus med, som de ... i varie-

rende grad ... læste op af. Et manuskripts uverificerbare oprindelse (bot-konstrueret,

tilkøbt ...) accentuerer den problemstilling, at en eksaminands præstation jo ikke skal

vurderes efter en ”oplæsningskompetencegrad”’.

Censorernes kritik er vigtig og kalder på en øget opmærksomhed på, at den mundt-

lige prøve finder sted som en faglig samtale mellem den studerende, eksaminator

og censor og ikke baseres på den studerendes oplæsning af manuskript eller andet

tilsvarende.

De skriftlige delprøver både til vinter- og sommerprøverne får igen i år mange ord

med på vejen. I den positive ende af skalaen er der ros fra flere censorer til den

skriftlige delprøve især til dansk indskoling (DAI) i januar 2023.

En censor skriver: ’Prøveforlægget

var særdeles inspirerende, og der var mange inte-

ressante lærerfaglige analyser af Katrine Ærtebjergs billede og gode velunderbygge-

de forslag til hvordan billedet kan inddrages i en undervisning.’

I den mere kritiske ende er der flere censorer, der problematiserer begrebsbrugen

ved den skriftlige delprøve i januar 2022 til dansk udskoling (DAU). I det skriftlige

oplæg bliver de studerende bedt om at lave en dramaturgisk analyse af en nyheds-

udsendelse. De studerende skal således anvende begrebet dramaturgi i en anden

kontekst, end den de studerende kender fra film/teater. Det skabte forvirring hos

flere af de studerende, der var til omprøve. Censorerne appellerer derfor til, at der

anvendes en let gennemskuelig fagterminologi i de skriftlige prøveoplæg, som ikke

risikerer at skabe unødig forvirring hos de studerende.

Den skriftlige delprøve til DAI ved dette års sommerprøver om analyse og vurde-

ring af to elevers læseudvikling får også en blandet modtagelse hos flere censorer.

En censor pointerer positivt opgavens faglige relevans og studerendes mulighed for

at udarbejde grundige faglige analyser og didaktiske refleksioner. En anden censor

kritiserer prøveoplægget for at være for åbent og spinkelt, en tredje censor anfører,

at den individuelle læseplan rettet mod en enkelt elev henvendt til forældre voldte

flere studerende problemer. Især formidlingsopgaven synes at være vanskelig at

håndtere for mange studerende.

En censor skriver som kommentar til den skriftlige prøve/DAU: ’Der

er et problem

med det skriftlige prøveoplæg i forhold til, at de studerende bliver bedt om at løse

en opgave, hvor de skriftligt skal lave “en mundtlig præsentation til deres kolleger”,

da det ikke er en genre, der findes. Man burde tillige overveje at være mere præcis i

formuleringen af opgaverne.’

Formidlingsopgaven bør derfor fremstå mere realistisk

og praksisnær eller helt udgå i de nye skriftlige prøver i LU23.

Det performative element er igen i år et tema, der får opmærksomhed fra flere cen-

sorer, men fra forskellige perspektiver. Enkelte censorer påpeger dets styrke, og at

det bør vægtes højere på en professionsuddannelse. Andre censorer kritiserer det

for enten at fremstå konstrueret og løsrevet fra den øvrige del af den mundtlige prø-

UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 8: Årsberetning 2022-2023 fra Censorformandskabet for læreruddannelsen

ve, eller nedprioriteret og i nogle tilfælde helt fraværende ved prøven. Censorernes

meget forskellige oplevelser af det performative element efterlader et indtryk af, at

det pågældende element ikke er lykkedes at integrere i tilfredsstillende grad på alle

læreruddannelser i den gamle uddannelse (LU13).

Faglig kvalitet

Hovedparten af censorerne (91%) vurderer, at den faglige kvalitet er enten ’God’ eller

’Fortrinlig’. Men i de kvalitative udsagn er der tydeligvis mere delte meninger om de

studerendes præstationer og den faglige kvalitet.

En relativt stor andel af censorerne er positive og skriver fx, at der:

(…) generelt var et meget højt niveau hos de studerende på alle parametre, skrifts-

progsfærdighederne var generelt rigtig gode.

Der var høj lærerfaglighed, de studerende var fagligt, fagdidaktisk og almen didaktisk

meget dygtige.

En del andre censorer er mere kritiske og bekymrede for de studerendes faglighed

og deres mangelfulde teoretiske indsigt.

Censorerne skriver bl.a.: ’De

studerende repræsenterer en faglig og fagdidaktisk vi-

den, der bygger på ret få kilder, og som derfor gør det vanskeligt for dem at se kvali-

teter i andre (også ældre) måder at forstå faglige og didaktiske problemstillinger på.

Mere teoretisk fundering og en stærkere fagdidaktisk profil kunne være ønskelig. Jeg

fornemmer en glidning fra det fagdidaktiske mod det almendidaktiske/mindre fokus

på den ”hårde” faglighed.’

Endelig er der også censorer, der problematiserer studerendes manglende viden om

skriftsprogstilegnelse og -udvikling.

En censor skriver: ’De

studerende havde viden om litteraturdidaktik, men vidste gen-

nemgående nærmest intet om læsning og skriftlighed.’

Det er bekymrende læsning!

Flere censorer omtaler positivt det aldersspecialiserede danskfag. Enkelte censorer

nævner, at samlæsning af danskhold med studerende fra begge aldersspecialise-

ringer har fagligt kvalificeret de studerende. Det positive heri er, at de studerende

får indblik i hele danskfaget på alle klassetrin; en viden og indsigt der efterspørges

i skolen.

En censor skriver: ’Aldersopdelingen

[…] er vigtig, men det vil være godt for både

studerende og aftagere at tydeliggøre muligheden af at gennemføre begge alders-

specialiseringer i det fireårige studieforløb.’

Samarbejdet om prøven

Censorerne er helt overvejende positive i deres vurdering af samarbejdet omkring

prøverne, og det gælder hele vejen rundt. Flere nævner, at dialogen med eksamens-

administrationen både før og under prøverne var venlig og imødekommende, og at

der var et højt professionelt service- og informationsniveau.

Samarbejdet med eksaminator får udtalt ros af mange censorer, de skriver fx:

Ekstremt dygtig eksaminator; motiverende og inspirerende på højeste niveau.

Eksaminator var god til at orientere mig om prøvegrundlaget og tidsplanen.

Eksemplarisk eksaminator.

Der er desuden flere nye censorer, der fremhæver, at de følte sig velkommen, sikker

i deres censoropgave og godt rustet til opgaven takket være eksaminator og eksa-

mensadministration. Enkelte andre censorer nævner, at eksaminator var helt ny og

uerfaren og anbefaler, at der etableres en mentorordning på alle læreruddannelser,

så en eksaminator, der skal afholde prøver for første gang, kan få konstruktiv dialog

og sparring med erfarne kolleger om tilrettelæggelse af prøver. Det vil være hjælp-

somt og mindske usikkerhed og stress.

Der er også enkelte censorer, som refererer til nogle mindre positive erfaringer om

samarbejdet med eksaminator, der især angår uenighed i voteringen, og hvordan

vægten skal placeres i helhedsvurderingen af de to delprøver. En censor påtaler, at

der var rod i eksamensplan og lodtrækningsresultat, men generelt er censorerne

positive. Det ser ud til, at der ved prøverne i indeværende år er kommet betragteligt

mere styr på både lodtrækningsprocedurer og bilagsmateriale i WISEflow. Det er

glædeligt!

UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 8: Årsberetning 2022-2023 fra Censorformandskabet for læreruddannelsen

Opmærksomhedspunkter

Censorformanden i dansk henstiller til en bedre balance mellem interne og eksterne

censorer, der påtager sig censuropgaver af hensyn til kvalitetssikring og kompeten-

ceudvikling af faget i uddannelsen. Det fordrer bl.a., at personalelederne på lærerud-

dannelserne afsætter tid til varetagelse af censur i undervisernes arbejdsportefølje.

Censorerne giver udtryk for, at forberedelsestiden til danskprøverne er utilstrække-

lig. Flere censorer påpeger den ringe honorering. Det tager tid at sætte sig ind i det

omfattende bilagsmateriale til de to delprøver. Det er ikke rimeligt, at censor kun

får 25 min. til at læse en skriftlig opgave på 10 A4-sider, og ingen tid til at forberede

og sætte sig ind i det tekstgrundlag, de studerende går til mundtlig prøve i. Det er

urimelige arbejdsvilkår, der udfordrer censorernes opgave om at kvalitetssikre og

rådgive uddannelsen.

Der er meget stor spredning i de danskstuderendes faglige og fagdidaktiske niveau

fra et højt professionsfagligt niveau hos nogle til svage præstationer og utilstrække-

lige skriftlige kvalifikationer hos andre. Karakterstatistikkerne kunne have bidraget

med at kaste lys over forskellene i de studerendes niveau, men desværre er de heller

ikke i år tilgængelige.

Evt. andre forhold

Enkelte censorer fremkommer med nogle interessante forslag om udvikling af prø-

ver, der er mere eksperimenterende og praksisnære. En censor foreslår, at de stu-

derende trækker lod blandt udvalgte og ukendte tekster til den mundtlige prøve,

og efter forberedelsestid fremlægger tekstens fagdidaktiske potentiale og anven-

delsesmuligheder i danskundervisningen på baggrund af en lærerfaglig analyse. Et

spændende forslag der udelukker snyd og ekstern hjælp sammenlignet med en uge-

opgave.

UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 8: Årsberetning 2022-2023 fra Censorformandskabet for læreruddannelsen

ENGELSK

Karen Lassen Bruntt

GENERELT OM FAGETS CENSORKORPS

Korpset består af 88 censorer, hvis sammensætning mht. alder ikke har ændret sig

væsentligt i forhold til de senere år, dog er der lidt flere 40-49-årige og også lidt

flere 70+. Der er flere kvinder end mænd. Censorkorpsets fordeling af interne og

eksterne censorer er nu næsten ligelig efter efter-beskikkelsen i foråret.

Beskikkede censorer: 88

Allokeringer i prøveperioden:

Uden allokeringer

Med mindst en allokering

47 (53,4%)

41 (46,6%)

Antal/andel af interne og eksterne censorer:

Interne censorer

Eksterne censorer

43 (48,9%)

45 (51,1%)

Antal/andel af kvinder og mænd:

Kvinder

Mænd

57 (64,8%)

31 (35,2%)

Aldersfordeling:

Aldersgruppe

Antal

30-39

6,8%

40-49

22,7%

50-59

35,2%

60-69

23,9%

70+

11,4%

Total

100,0%

ÅRETS PRØVER

Der har været 85 prøver i år, hvoraf der foreligger 81 censorrapporter, som denne

beretning er baseret på. Lidt færre end sidste år har besvaret censorrapporterne

95,3% (98,8% sidste år), og mange nævner, at de mangler administrationstid til bl.a.

dette og til WISEflow. En del skriver desværre slet ingen uddybende kommentarer,

måske netop som følge af mangel på tid?

UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 8: Årsberetning 2022-2023 fra Censorformandskabet for læreruddannelsen

Antallet af censorer uden allokeringer i år er stadig for højt: 53,4%. Til gengæld har

bemærkelsesmæssigt mange flere interne censorer i korpset været allokeret gen-

nem hele perioden (42,9%) i forhold til sidste år (27,5%). I perioden fra d. 1. maj til d.

30. juni er fordelingen endnu mindre skæv, idet hovedparten (53,1%) har været inter-

ne. Hvis man ser på alle prøver, har 56% af prøverne været censoreret af eksterne,

og 44% af interne. 48% af censorkorpset består af interne, og 51,1% er eksterne. Så

dette vidner også om en mindre skæv fordeling i forhold til 2022, dog har en enkelt

ekstern censor haft hele 8 censorater, dvs. omkring 10% af alle årets prøver, og to

censorer har haft fem.

Der er igen i år ingen karakterstatistik.

anden mundtlig og skriftlig feedback undervejs, bl.a. på noget der er udviklet på da-

gen. Den enkeltes skriftlige feedback afleveres som produkt til bedømmelse. Censor

angiver, at prøveformen dog kræver et stort overblik af alle involverede. Der er især

problemer vedr. dele af prøven, hvor eksaminator og censor skal gemme spørgsmål

til senere og også vedr. det skriftlige produkt bl.a. i forhold til vurderingstid.

Censorerne finder, at prøveforløbene generelt lever op til bestemmelserne i studie-

ordningen og bekendtgørelsen, idet 57,1% har svaret, at dette er sket ’I meget høj

grad’, og 39,3% mener ’I høj grad’. Tre har ikke svaret. Rigtigt mange angiver dog, at

der mangler tid til forberedelse, eksamination, bedømmelse og administration inden

for de gældende tidsrammer.

Datagrundlag:

Antal prøver: 85

Antal censorrapporter: 81

Besvarelsesprocent: 95,3

Prøveformen

Her er der større spredning, da 33,3% af censorerne mener, at prøveformen ’I meget

høj grad’ understøtter udprøvningen af kompetencemålene, 44% siger ’I høj grad’,

16,7 siger ’i mindre grad’ og 1,2% mener ’slet ikke’.

Flere skriver, at de er glade for den nyere prøve, som virker godt; dog savnes to

særskilte karakter for mundtlig og skriftlig prøve. En del, som angiveligt har været

censor i den nyere prøveform, skriver, at der er et bredere grundlag for bedømmelse,

da hele to prøveoplæg nu er i spil. Enkelte censorer mener dog, at det er ærgerligt,

at didaktikken udprøves både mundtligt og skriftligt.

En del skriver, at en skriftlig prøve bør være under opsyn for at sikre udprøvningen af

den studerendes sproglige færdigheder:

’At de studerende laver hjemmeprøve hvor man ikke kan kontrollere, hvem der egent-

ligt skriver opgaven, og den dermed skal indgå i karakteren, giver ikke mening.

Dette er især, fordi man i den nyere prøveform ikke kan spørge ind til den skriftlige

prøve til mundtlig eksamen. En enkelt savner, at lærerens interaktionskompeten-

ce udprøves: fx stilladserende spørgsmål, tilpasning af sit sprog til begynderniveau,

mundtlig feedback og lign.

Mange påpeger, at manglen på tid til forberedelse, eksamen og votering kan påvirke

bedømmelsen. Der mangler også betaling for indlagte pauser og for transporttid

Antal/andel af interne og eksterne allokerede censorer:

Interne censorer

Eksterne censorer

18 (42,9%)

24 (57,1%)

Antal/andel af interne og eksterne allokerede censorer:

For perioden fra d. 1. maj til d. 30. juni 2023.

Interne censorer

Eksterne censorer

17 (53,1%)

15 (46,9%)

Prøveforløbet i forhold til de formelle rammer

To forskellige prøveformer har igen i år været i brug, men desværre har kun få cen-

sorer angivet, hvorvidt der var tale om den gamle synopsisprøve med fire synopser

eller den nyere med en individuel skriftlig 24-timers hjemmeopgave, så det er umu-

ligt at behandle de to prøveformer særskilt. Derudover har Københavns Professions-

højskole fra 2018 haft dispensation til at afprøve en prøveform på et enkelt hold på

linjen Future Classroom Teacher. Denne prøveform varer lang tid og indeholder ele-

menter med naturlig dialog, hvor bl.a. flere grupper arbejder samtidig og giver hin-

UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 8: Årsberetning 2022-2023 fra Censorformandskabet for læreruddannelsen

til de eksterne censorer. Der er desuden for lidt eksaminationstid til studerende til

individuel eksamen, og særligt savnes tid til forberedelse.

En censor skriver om den nyere prøveform: ’21

min til læsning af skriftlig og mundt-

lig prøveoplæg er fuldstændig utilstedeligt. Jeg protesterer på det kraftigste. Det er

imod de studerendes retssikkerhed. Når jeg tager tid på det, når jeg kun ca. halvt ned

i en opgave. Det må og skal laves om.

En anden skriver: ’Som

det er nu, er det op til den enkelte censors samvittighed mht

forbrug af tid. For mit vedkommende betyder det, at min timeløn bliver urimelig lav.’

I den forbindelse skriver flere, at det kan være en fordel at udlevere en pakke med

elevtekster, så det bliver mere overkommeligt for censor at forberede sig, og kva-

liteten bliver også bedre: ’Som

censor var det rart, at der på forhånd var udvalgt

elevtekster, således at det var sikret, at der VAR noget at tale om for de studerende

(til forskel fra hvis de selv havde udvalgt elevtekster) og på samme tid skulle jeg som

censor udelukkende sætte mig ind i 4 og ikke fx 17 forskellige’.

Flere skriver, der er (for) stor variation i håndteringen af elevsprogsanalysen både på

tværs af institutioner, men også internt på et hold, fx om opgavebeskrivelsen indgår

eller ej.

En censor skriver fx: ’Dette

giver et uensartet bedømmelsesgrundlag, da nogle stu-

derende medbringer tilhørende opgavebeskrivelser (og derfor kan forholde sig til

elevteksten i respons til opgavebeskrivelsens didaktiske rammer) mens andre ikke

gør. […] Dette risikerer en forsømmelse af det funktionelle sprogsyn, da selve det

kommunikative formål i, og de indholdsmæssige krav til elevteksten bliver usynlige

og derfor umulige at inddrage.’

Flere er i tvivl om, hvorvidt den nyere prøves krav til at skrive

en sammenhængende

tekst

betyder, at skriftlig sprogfærdighed skal indgå i bedømmelsen.

Men som en censor skriver: ’En

tekst er ikke sammenhængende medmindre den er

næsten korrekt. Fejl betyder, at man må standse op i læsningen.’

Samarbejdet om prøven

88,1% af censorerne angiver, at samarbejdet har været enten ’Fortrinligt’ eller ’Godt’.

De fleste skriver om et fint samarbejde med eksaminator før og under eksamen, og

at der har været en god stemning i forhold til eksaminanderne. Det største problem

er samarbejdet med studieadministrationerne, hvor der flere steder ikke har styr på

antal eksaminander, så tallet ændres med kort varsel og dermed også antal cen-

surdage, fx fra 17 til syv eksaminander, eller censorater sammenlægges, og nogle

aflyses derfor helt. Dette er især på KP, men også UCL og PHA. Helt særligt har der

været problemer med internationale studerende på PHA, hvor censor ikke vidste,

hvorvidt der var tale om blandede hold med flere digitale studerende. Nogle nævner

også, at der er problemer med adgang til de studerendes opgaver på WISEflow.

Enkelte har først fået adgang dagen før, hvor de selv måtte henvende sig til eksa-

mensadministrationen. WISEflow sender desuden for mange mails, også rykkere

inden eksamen er afholdt. Afregningsblanketter er ofte uigennemskuelige, og der er

ikke altid sammenhæng til teksten i allokeringsmails.

Faglig kvalitet

85,7% af censorerne mener, at fagets vidensgrundlag er ’Fortrinligt’ eller ’Godt’. Li-

geledes fremgår det, at 84,53% af censorerne mener, at fagets faglige niveau og

indhold er ’Fortrinligt’ eller ’Godt’. Mange kommentarer vidner om høj faglighed og

om, at der arbejdes i dybden med en bredde i relevante fagområder. Nogle nævner

dog, at der er formelle fejl i opgaverne vedr. overskridelse af, eller manglende angi-

velse af anslag og referencer. Desuden nævner mange, at de studerendes kendskab

til grammatik er for ringe. Der er studerende, som ikke kender ordklasser, og som har

svært ved at hjælpe elever til at blive bedre til at skrive på engelsk.

Mange skriver, at studerende er gode til at kombinere teori og praksis. Enkelte finder

dog, at der er for meget ukritisk praksis. Det er især svært for internationale stude-

rende, som mangler erfaringer. Enkelte nævner, at der mangler krav til forløb med

temaer og litteratur.

Opmærksomhedspunkter

Det største generelle problem er tidsmangel, især til forberedelse, votering og ad-

ministration, men også til eksamination, hvilket kan påvirke den studerendes rets-

sikkerhed. Dette bliver et større problem i LU23, hvor prøverne er med to karakterer.

Rammen for forberedelse og votering i et fag, hvor både indhold og sprog bedøm-

UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 8: Årsberetning 2022-2023 fra Censorformandskabet for læreruddannelsen

mes, SKAL være større. Kvalitet koster. Der bør fx gives tid til at læse elevteksterne

og praksiseksemplerne (bilag).

Administrationstid muliggør bl.a., at censorerne har tid til at skrive kommentarer i

censorrapporterne, hvilket kvalitetssikrer uddannelsen.

Der er stadig for mange censorer uden allokeringer: 53,4% (52,4% sidste år), så der

ses endda en svag stigning. Flere interne censorer har dog været allokeret i forhold

til de senere år, men det kan stadig blive bedre, da censorkorpset består af 48,9%

interne, men kun 44% af censoraterne har været med interne. Så professionshøjsko-

lerne bør stadig arbejde for at indtænke censur i de ansattes porteføljer.

Mange nævner, at de generelt er tilfredse med den nyere prøveform med særskilte

mundtlige og skriftlige delprøver. Der ønskes dog også to særskilte karakterer, hvil-

ket imødekommes i den kommende prøveform for LU23.

Der savnes en vurdering af de studerendes egne skriftlige kompetencer, gerne med

skrivning under opsyn og krav til den skriftlige sprogfærdighed. LU23-prøveformen

har tydeligere krav til skriftlig sprogfærdighed og en 48-timers individuel skriftlig

hjemmeopgave, men denne prøve er dog stadig uden opsyn.

For mange studerende har svært ved grammatik, og der er for stor variation i krave-

ne til elevsprogsanalysen både på det enkelte hold og på tværs, bl.a.. om opgavebe-

skrivelsen indgår. Der kan med fordel udleveres pakker af elevtekster, så censor kan

overkomme at læse elevteksterne. Kravene til elevsprogsanalyse bliver tydeligere i

den kommende prøveform for LU23, men ikke vedrørende krav til opgavebeskrivelse.

Studieadministrationerne må sikre, at antal eksaminander er ajourført, inden be-

stillingen afgives, og i tilfælde af senere justering af antal må der være en rimelig

tidsfrist. Det er en urimelig behandling af censorerne, når eksamen aflyses, eller an-

tallet af eksaminander mere end halveres i forhold til allokeringsmailen. Censorerne

har planlagt deres arbejdstid med et vist antal dages censur. Det bør også fremgå

tydeligere, om der er tale om digitale studerende eller blandede hold. Der må være

større ensretning i afregningsblanketter og klare informationer derom i allokerings-

mail. Ligeledes bør WISEflow kunne opsættes til at fungere bedre uden de mange

overflødige påmindelser.

Eksaminatorerne bør forberede studerende bedre i forhold til de formelle krav om

antal anslag og referencehåndtering.

UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 8: Årsberetning 2022-2023 fra Censorformandskabet for læreruddannelsen

FRANSK

Steen Lembcke

GENERELT OM FAGETS CENSORKORPS

Franskfagets censorkorps består af 11 censorer, hvoraf seks er eksterne og fem

interne. De eksterne censorer kommer fra folkeskolen, gymnasiet og universitetet.

Ved årets tre prøver er der eksamineret 22 studerende i undervisningsfaget. Derud-

over har der været bachelorprøve med eksamination af seks studerende, hvor fransk

indgik. Ved årets prøver har der medvirket to eksterne censorer og en intern censor.

Beskikkede censorer: 11

Allokeringer i prøveperioden:

Uden allokeringer

Med mindst en allokering

8 (72,7,0%)

3 (27,3%)

Antal/andel af interne og eksterne censorer:

Interne censorer

Eksterne censorer

5 (45,0%)

6 (55,0%)

Antal/andel af kvinder og mænd:

Kvinder

Mænd

9 (82,0%)

2 (18,0%)

Aldersfordeling:

Aldersgruppe

Antal

30-39

18,1%

40-49

27,2%

50-59

60-69

36,7%

70+

Total

100,0%

ÅRETS PRØVER

Datagrundlag:

Antal prøver: 3

Antal censorrapporter: 3

Besvarelsesprocent: 100

UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 8: Årsberetning 2022-2023 fra Censorformandskabet for læreruddannelsen

Antal/andel af interne og eksterne allokerede censorer:

Interne censorer

Eksterne censorer

1 (33,3%)

2 (66,7%)

Allokeringer – antal og procent:

For perioden fra d. 1. august til d. 31. august 2023.

Allokeringer

Ad hoc

Total

Antal

100,0%

0,0%

100,0%

Antal/andel af interne og eksterne allokerede censorer:

For perioden fra d. 1. maj til d. 30. juni 2023.

Interne censorer

Eksterne censorer

1 (50%)

Antal/andel af interne og eksterne allokerede censorer:

For perioden fra d. 1. august til d. 31. august 2023.

Interne censorer

Eksterne censorer

0 (0,0%)

Prøveforløbet i forhold til de formelle rammer og prøveformen

Censorerne svarer, at prøveforløbet ’I meget høj grad’ lever op til bestemmelserne i

studieordningen og bekendtgørelsen.

En censor skriver: ’De

studerende var godt forberedt på, hvad de skulle, og virkede

generelt trygge ved, hvad der forventedes af dem. Der var i høj grad overensstem-

melse mellem studieordningens krav og det, de studerende leverede til prøven.’

I lighed med tidligere er der igen kritik af, at den skriftlige og den mundtlige prøve

skal bedømmes samlet: ’Der

er stor forskel på de studerendes niveau til de to prøver,

hvor de laveste karakterer kan dække over ret store vanskeligheder med at udtrykke

sig på fransk hos kandidater med et højt didaktisk refleksionsniveau, og omvendt:

nogle kandidater får samme karakter for et højt sprogligt niveau, men med en mere

beskrivende tilgang til didaktikken og uden så mange didaktiske refleksioner.’

Allokeringer – antal og procent:

For perioden fra d. 1. maj til d. 30. juni 2023.

Allokeringer

Ad hoc

Total

Antal

81,9%

18,1%

0,0%

100%

Samarbejdet om prøven

Samarbejdet mellem censor, eksaminator og studieadministration før, under og efter

prøven vurderes i alle tilfælde som godt og fagligt givende, fx i kollegasamarbejdet

og dialogen om prøven. Det bemærkes også, at samarbejdet med studieadministra-

tionerne er klart forbedret i forhold til tidligere.

UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 8: Årsberetning 2022-2023 fra Censorformandskabet for læreruddannelsen

Faglig kvalitet

Censorerne vurderer, at de studerendes præstationer afspejler en professionsrettet

undervisning på et højt niveau, men at prøveformen trænger til en revision.

En censor skriver:

’Alle de fagdidaktiske problemstillinger var velformulerede og af

høj faglig relevans, men den sproglige del af prøven bør vægtes højere i fremtiden.’

Opmærksomhedspunkter

Det er tilfredsstillende at kunne konstatere, at den nyligt gennemførte revision af

franskfagets prøveform i ny læreruddannelse LU 23 har taget censorernes kommen-

tarer igennem mange år til efterretning. De kommende prøver i fransk tager således

højde for, at der gives særskilte karakterer for den skriftlige og den mundtlige præ-

station. Desuden er det sproglige også vægtet højere, idet hele prøven skal foregå

på fransk. Den generelle opprioritering af praktikken giver desuden den studerende

øgede muligheder for at gøre erfaringer med sprogundervisning og fremmedsprogs-

didaktik. Disse erfaringer vil kunne indgå i den didaktiske diskussion under prøven.

Eventuelt andre forhold

Fransk udbydes i dag på de to professionshøjskoler VIA University College og Kø-

benhavns Professionshøjskole. Det vil være ønskeligt, at faget tilbydes på mere end

to professionshøjskoler.

UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 8: Årsberetning 2022-2023 fra Censorformandskabet for læreruddannelsen

FYSIK-KEMI

Lars Henrik Jørgensen

GENERELT OM FAGETS CENSORKORPS

Censorkorpset i fysik/kemi består af 40 censorer fordelt på 18 interne, der er ansat

på en professionshøjskole, og 22 eksterne. Der er ikke sket ændringer i censorbe-

mandingen, så der er fremdeles overvægt af mandlige censorer, mens aldersforde-

lingen af naturlige årsager rykker opad. Der er således kun 10 (25%) censorer under

50 år, mens 14 (35%) er mindst 60 år.

Beskikkede censorer: 40

Allokeringer i prøveperioden:

Uden allokeringer

Med mindst en allokering

22 (55,0%)

18 (45,0%)

Antal/andel af interne og eksterne censorer:

Interne censorer

Eksterne censorer

18 (45,0%)

22 (55,0%)

Antal/andel af kvinder og mænd:

Kvinder

Mænd

15 (37,5%)

25 (62,5%)

Aldersfordeling:

Aldersgruppe

Antal

30-39

12,5%

40-49

7,5%

50-59

45,0%

60-69

17,5%

70+

17,5%

Total

100,0%

ÅRETS PRØVER

Datagrundlag:

Antal prøver: 28

Antal censorrapporter: 25

Besvarelsesprocent: 89,3

UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 8: Årsberetning 2022-2023 fra Censorformandskabet for læreruddannelsen

Antal/andel af interne og eksterne allokerede censorer:

Interne censorer

Eksterne censorer

7 (38,9%)

11 (61,1%)

Prøveformen

Til spørgsmålet, om i hvilken grad prøveformen understøtter udprøvningen i kompe-

tencemålene, er svarene delt omtrent ligeligt mellem ’I meget høj grad’ og ’I høj grad’.

En censor skriver dog: ’Desværre

synes jeg, at spørgsmålet om kompetencemålene

tit bliver til alt muligt andet under eksamen’,

mens en anden mener, at der burde

være ti portfolieprodukter til første delprøve i stedet for tre.

Der er mange positive kommentarer om prøven, bl.a. skriver en censor: ’Delprøve

og 2 udgør til sammen en god prøveform, som jeg håber, vi kan hold fast i under ny

læreruddannelse’,

og en anden skriver: ’Især

delprøve 2 understøtter udprøvning af

kompetencerne’.

Der har i alt været 249 studerende til prøve i faget, hvilket er lidt flere end sidste

år (231). Siden 2020 har det ikke været muligt at få indsigt i karakterfordelingen, så

censorrapporterne er eneste grundlag til vurdering af kvaliteten. Dette betyder fær-

re data som grundlag for vurdering af udviklingen i uddannelsens kvalitet.

Der er 18 censorer, som har været allokeret mindst en gang. Kigger man tilbage i

denne beskikkelsesperiode, er tendensen, at der er en lille fast skare, som allokeres

hvert år, men at der generelt er god udskiftning.

En enkelt censor har dog tre år i træk været allokeret fem gange pr. år, mens en

censor har været allokeret tre gange, og fire censorer to gange det seneste år. Disse

fem (eksterne) censorer har således tilsammen været allokeret til 16 af 28 prøver

svarede til 65% af de studerede. Det tyder således på, at der stadig er for få (især

interne), der søger allokering, især til de større hold.

Fordelingen af interne og eksterne allokerede er henholdsvis 7 og 11. Dette giver

dog ikke et retvisende billede af fordelingen mellem interne og eksterne censorer

til prøverne, idet der ikke er medregnet, hvor mange gange den enkelte censor har

været allokeret. Hvis dette medregnes, har eksterne været allokeret til ca. 65% af

prøverne og varetaget censur for ca. 78% af de studerende. De interne censorer har

således en tendens til at tage allokeringer med få studerende og dermed kortere

allokeringsperiode. Dette ligger i tråd med resultaterne i censorformandskabets rap-

port om interne censorer fra 2022 (link).

Samarbejdet om prøven

Samarbejdet omkring prøveforløbet har de fleste censorer angivet som ’Fortrinligt’,

mens enkelte har vurderer det som ’Godt’ eller ’Middel’. En censor skriver, at der var

for kort tid mellem allokeringen og prøven, og en anden, at tidsskemaet for prøverne

kom sent ift. planlægning af transport. To kommentarer retter sig direkte mod KP,

hvor den ene angiver, at denne professionshøjskole er sen til at bestille censorer,

mens den anden skriver, at der var en del forvirring om, hvilken campus prøverne

skulle foregå på.

Faglig kvalitet

Til spørgsmålet om den faglige kvalitet er svarene fordelt fra ’Middel’ til ’Fortrinlig’,

men der er usikkerhed om hvilken grad af faglighed, der kan forventes.

Således skriver en censor, at ’det

kan ind imellem være svært at vurdere, hvor dybt et

fagligt grundlag, de studerende forventes at have, når man som jeg er ekstern censor

og ikke har føling med den daglige undervisning i faget’,

og påpeger desuden, at de

studerende har for høj grad af selvbestemmelse for valget af prøveindhold.

Andre censorer skriver:

’Jeg savner en - måske 3. delprøve - der går på det fysik-/ke-

mifaglige indhold, som det var tidligere.’

samt ’Mangler

stadigvæk, at det fagfaglige

for større dybde’,

En tredje skriver, at

’Der er en tendens til, at de studerende eksempelvis vægter 5E

modellen som arbejdsmetode højt og nedprioriterer det fagfaglige og den røde tråd

i det’.

Prøveforløbet i forhold til de formelle rammer

Tre censorer angiver, at prøveforløbet ’I høj grad’ opfylder de formelle rammer,

mens resten svarer ’I meget høj grad’. Af kommentarerne fremgår det dog, at nogle

censorer til dette spørgsmål forholder sig enten til de studerendes præstation eller

til tidsplanerne for prøven, ikke prøveforløbet ift. bekendtgørelse, studieordning mv.

UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 8: Årsberetning 2022-2023 fra Censorformandskabet for læreruddannelsen

Omvendt er der også kommentarer som:

Jeg vurderer de studerende til at være meget dygtige og fagligt godt inde i deres fag.

Viden inden for fysik/kemi kan godt være tungt men for 9 ud af de 11 studerende var

det usædvanlig godt.

Der har været en god faglig kvalitet’.

Mens andre angiver middel niveau, eller at de har haft for få studerende til at give

en generel vurdering. Det er således meget forskelligt, hvad censorer har oplevet.

Opmærksomhedspunkter

Opmærksomhedspunkterne er i høj grad de samme som de seneste år. Der bør være

meget større fokus på, at få interne censorer til at søge allokeringer både af hensyn

til kvalitetssikringen af uddannelsen, og med henblik på at blive inspireret af kolleger

rundt om i landet. Der bør derfor gøres en generel indsats frem mod næste beskik-

kelsesperiode for at give interne bedre muligheder for at påtage sig censur og at få

flere især unge ansatte på læreruddannelsen til at søge om censorbeskikkelse.

Censorernes svar indikerer en stor spredning i de studerendes præstationer både

til de enkelte prøver og på de forskellige professionshøjskoler. Tendensen er, at de

fleste studerende enten ligger i toppen eller i bunden med relativt få i midten, men

uden karakterstatistikker er det svært at underbygge tendensen yderligere. Især

bør der være opmærksomhed på de studerendes fysik/kemi-faglige niveau, som er

det, de fleste censorer peger på, der står svagest hos de studerende. Den nye lærer-

uddannelse kan være springbrættet til at højne den faglige kvalitet på dette punkt.

UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 8: Årsberetning 2022-2023 fra Censorformandskabet for læreruddannelsen

GEOGRAFI

Poul Kristensen

GENERELT OM FAGETS CENSORKORPS

Censorkorpset består af 29 beskikkede censorer. Der er en lille overvægt af interne

censorer, idet 16 censorer er interne og 13 er eksterne. Overvægten af interne censorer

afspejles dog ikke i antallet af allokeringer, hvor de eksterne censorer er i klart overtal.

Der er en markant overvægt af mandlige censorer, idet der kun er otte kvinder i

korpset. Med hensyn til alderssammensætningen er 45% af censorerne 60 år eller

derover.

Beskikkede censorer: 29

Allokeringer i prøveperioden:

Uden allokeringer

Med mindst en allokering

22 (75,9%)

7 (24,1%)

Antal/andel af interne og eksterne censorer:

Interne censorer

Eksterne censorer

16 (55,2%)

13 (44,8%)

Antal/andel af kvinder og mænd:

Kvinder

Mænd

8 (27,6%)

21 (72,4%)

Aldersfordeling:

Aldersgruppe

Antal

30-39

6,9%

40-49

17,2%

50-59

31,0%

60-69

37,9%

70+

6,9%

Total

100,0%

UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 8: Årsberetning 2022-2023 fra Censorformandskabet for læreruddannelsen

ÅRETS PRØVER

Datagrundlag:

Antal prøver: 15

Antal censorrapporter: 15

Besvarelsesprocent: 100

Antal/andel af interne og eksterne allokerede censorer:

Interne censorer

Eksterne censorer

1 (14,3%)

6 (85,7%)

Som det fremgår af tabellen, er der kun syv ud af de 29 censorer, der har været be-

dømmere i perioden. Heraf har der kun været én intern censor.

Omkring halvdelen af de studerende er blevet bedømt af de tre censorer med flest

allokeringer.

Det er meget uheldigt, at de interne censorer ikke kommer ud som bedømmer. Dette

følger mønstret fra de senere år, hvor vi kan se, at det især er de eksterne censorer,

der varetager censuropgaverne i geografi.

Det på trods af, at censorkorpset i geografi består af flere interne end eksterne cen-

sorer.

Antal/andel af interne og eksterne allokerede censorer:

For perioden fra d. 1. maj til d. 30. juni 2023.

Interne censorer

Eksterne censorer

1 (20,0%)

4 (80,0%)

Prøveforløbet i forhold til de formelle rammer

Prøveforløbet bliver af samtlige censorer vurderet positivt: ’I meget høj grad’

(73%) eller ’I høj grad’ (27 %). I kommentarerne lægges især vægt på, at formalia

er blevet overholdt uden nævneværdige problemer, som disse kommentarer viser:

Alt i prøveafviklingen var i orden - og helt efter bestemmelserne.

Der har i alt været afholdt 15 prøver i geografi, heraf tre reeksamener. Antallet af

prøver er på niveau med 2022, hvor der var 17 prøver. I alt har 149 studerende været

til ordinær geografiprøve. Heraf har en lille del været til reeksamen. Det er en mindre

tilbagegang i forhold til 2022, hvor 162 var til prøve i faget.

Formalia blev overholdt.

Sen allokering pga. frafald af anden censor, men det gav ikke problemer.

Allokeringer – antal og procent:

For perioden fra d. 1. maj til d. 30. juni 2023.

Allokeringer

Ad hoc

Total

Antal

82,8%

6,9%

3,4%

0,0%

100,0%

Prøveformen

Til spørgsmålet om i hvilket omfang vurderer du, at prøveformen understøtter ud-

prøvningen af de pågældende kompetencemål svarer 2/3 ’I meget høj grad’, mens

den sidste tredjedel svarer ’I høj grad’.

I kommentarerne lægges der vægt på

’(…)god sammenhæng mellem den skriftlige

og mundtlige del’,

herunder ’sammenhængen

mellem det faglige og det fagdidakti-

ske’.

En censor nævner, at der var ’God

sammenhæng mellem bredde og dybde’.

En anden censor betoner ’Inddragelse

af praksisnær undervisning’

som et stort plus.

Alt i alt meget opløftende kommentarer fra censorerne.

UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 8: Årsberetning 2022-2023 fra Censorformandskabet for læreruddannelsen

Samarbejdet om prøverne

Samarbejdet mellem de involverede:

studerende/eksaminator/censor/administration/censorformandskab og sekretariat

beskrives af alle som ’Fortrinlig’, bortset fra én der beskriver det som ’Godt’.

Censorerne begrunder bl.a. deres vurdering således:

Et vigtigt punkt, da god, relevant, faglig og ikke mindst uhøjtidelig dialog mellem læ-

rer og censor, giver et afslappende eksamensforløb for den studerende.

Udmærket samarbejde.

God information fra pha og eksaminator.

Opmærksomhedspunkter

Sammenholdt med forslagene til styrkelse af faget, som var nævnt i årsberetningen

2022, er der på flere områder i den nye læreruddannelse sket ændringer, der vil

kunne styrke faget:

I forbindelse med beskrivelsen af den nationale del af studieordningen til den nye

læreruddannelse er eksamenstiden udvidet med 15 minutter. Udvidelsen er betinget

af, at der fokuseres mere på praktisk arbejde i geografi.

Kravene til det skriftlige produkt er blevet opdateret, så der nu kun er tre produkter,

hvoraf ét udtrækkes til eksamen. Hertil kommer otte studieprodukter, hvor der også

er lodtrækning.

Det tværfaglige fokus er blevet en del af alle tre prøveprodukter.

Men desværre er der dog stadig en række uløste problemer for faget, der ikke er

taget hånd om:

Der bør gøres en indsats for at få flere til at vælge geografi som undervisningsfag,

hvis skolerne skal kunne dække behovet for uddannede geografilærere. En oplagt

mulighed er at ændre adgangskravene til faget, fx ved at gøre det muligt at læse

geografi med samfundsfag B.

Mulighederne for at få flere interne censorer ud som bedømmere bør forbedres. Det-

te kan fx gøres ved at give underviserne mulighed for at få indregnet tid til censur i

deres portefølje.

Mødet med andre fagkollegaer er af særlig stor betydning for et lille fag som ge-

ografi, hvor der på flere uddannelsessteder er få fagkollegaer at samarbejde med.

Der skal sikres opkvalificering af eksterne censorer med særligt fokus på den nye

læreruddannelse. Ændringerne for faget geografi er markante i forhold til form og

indhold i både undervisning og eksamen.

Faglig kvalitet

Vurdering af niveauet, skriftligt såvel som mundtligt, form såvel som indhold.

Til spørgsmålet om fagets faglige niveau af indhold svarer fem ud af 15 censorer

’Fortrinligt’, mens 10 censorer svarer ’God’.

I kommentarerne problematiseres at:

Den naturgeografiske fagkompetence var ok, men generelt for geografifaget er den

kulturgeografiske fagfaglighed ikke vægtet lige så højt.

Det fag-faglige niveau står generelt svagest i forhold til det didaktiske.

Andre censorer vurderer prøverne således:

Der er en rimelig balance mellem de faglige og fagdidaktiske krav.

God blanding mellem fagligt, didaktisk og praktisk.

Fra et par af censorerne udtrykkes tilfredshed med prøverne under de givne om-

stændigheder, men samtidig et ønske om forbedring, som i dette citat: ’Eftersom

geografi både indeholder kultur- og naturgeografiske fagområder vil det være en stor

fordel, hvis geografifaget fyldte mere i uddannelsen for derved at kunne favne kom-

petenceområder og dermed vidensgrundlaget.’

UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 8: Årsberetning 2022-2023 fra Censorformandskabet for læreruddannelsen

HISTORIE

Rune Christiansen

GENERELT OM FAGETS CENSORKORPS

Censorkorpset består i år af 78 censorer, hvilket repræsenterer en udvidelse i forhold

til de senere år, hvor korpset har ligget på omkring 70 censorer. Dette er formentlig

en af årsagerne til, at der i år for første gang i en årrække ikke har været brug for ad

hoc allokeringer i faget.

Allokeringer i prøveperioden:

Uden allokeringer

Med mindst en allokering

50 (61,1%)

28 (35,9%)

Antal/andel af interne og eksterne censorer:

Interne censorer

Eksterne censorer

30 (38,5%)

48 (61,5%)

Antal/andel af kvinder og mænd:

Kvinder

Mænd

25 (32,1%)

53 (67,9%)

Igen i år er det imidlertid et mindretal af censorerne, der har påtaget sig en eller

flere censuropgaver, konkret 28 ud af 78 censorer. Heraf har langt de fleste påtaget

sig enten en eller to prøver, mens et lille mindretal på fem censorer hver har påtaget

sig fire eller flere prøver.

Det betyder imidlertid også, at disse fem censorer tilsammen har varetaget over

40% af alle prøver i faget. Disse meget aktive censorer er med en enkelt undtagelse

alle eksterne aftagercensorer - uden aktuel tilknytning til læreruddannelsen. Ge-

nerelt er 77% af alle prøver i historie således blevet varetaget af eksterne censorer,

mens de interne censorer kun har stået for 23% af prøverne, selv om de udgør 38,5%

af censorkorpset.

UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 8: Årsberetning 2022-2023 fra Censorformandskabet for læreruddannelsen

Denne fordeling afspejler, at det stadig er vanskeligt at få de interne censorer i spil

til prøverne. Noget der hos de interne censorer selv begrundes med både tidspres

omkring eksamensperioden, andre arbejdsopgaver og aflønningsforhold.

Det bør overvejes, om det er hensigtsmæssigt, at det reelt er en ret lille gruppe af

eksterne censorer, der varetager så stor en del af censuropgaverne, som tilfældet er

i dag. Når det er sådan, det er endt, skyldes det imidlertid, at det ofte kun er denne

mindre gruppe af meget aktive censorer, der overhovedet byder ind på opgaverne,

under de vilkår der gælder i dag.

Situationen er i øvrigt den samme for BA-opgaverne i historie, hvor 89% af prøverne

i år er blevet censureret af eksterne censorer.

Mange censorer udtrykker således en stor generel tilfredshed med samarbejdet

både med censor, institutionerne og sekretariatet. I de tre tilfælde hvor der udtryk-

kes decideret utilfredshed, handler det i år om samarbejdet med institutionernes

administration og nogle deraf forbundne problematiske vilkår for prøveafviklingen.

Her skriver en censor fx:

’Det var lidt et problem, at uddannelsesadministrationen

havde glemt at koble mig på 5 opgaver, som jeg så senere skulle læse op på’.

En anden censor går skridtet videre og skriver:

’Som oplevet før (..) var der et bety-

deligt rod, opgaverne var ikke at finde i det WISEflow jeg blev tilknyttet, prøveplanen

var skør med en masse indlagte huller og pauser og forkerte personer havde adgang

til flows på kryds og tværs.”

Det er dog værd at bemærke, at selv om der således også i år er krads kritik af de

administrative forhold ind imellem, så er udviklingen faktisk gået i retning af færre

klager over både WISEflow, manglende udbetalinger og dårlig information fra insti-

tutionernes side.

Der kan også i år i enkelte censorrapporter spores konfliktende opfattelser af fagsyn

og prioriteringer af prøvens mange delelementer imellem censorer og eksamina-

torer. Men uden at dette i år har givet anledning til deciderede konflikter mellem

censorer og eksaminatorer, eller på anden måde har umuliggjort samarbejdet om

afvikling og bedømmelse af prøverne.

ÅRETS PRØVER

Datagrundlag:

Der har i år været afholdt 58 prøver i faget, hvilket er to prøver mere end sidste år.

Denne beretning bygger på censorrapporter fra 54 af dem, en svarprocent på 93,1%.

Det har heller ikke i år været muligt at etablere en brugbar statistik over de afgivne

karakterer. Der er dog umiddelbart intet, der tyder på væsentlig variation i forhold til

de foregående år, ligesom antallet af nyuddannede historielærere ud fra de forhån-

denværende data også fremstår stabilt.

Prøveforløbet i forhold til de formelle rammer og prøveformen

Næsten alle censorer vurderer prøveforløbene som tilfredsstillende i forhold til de

formelle rammer, og over 90% af censorrapporterne angiver samtidig, at selve prø-

veformen enten ’I høj grad’ eller ’I meget høj grad’ understøtter udprøvningen af de

relevante kompetencemål.

Igen i år er der imidlertid også enkelte censorer, der tilkendegiver en kritik af den tid,

der er til rådighed for prøven, samt den kompleksitet der ligger i prøveformen.

Faglig kvalitet

I vurderingen af niveauet, skriftligt såvel som mundtligt, form såvel som indhold, så

udtrykker de fleste censorer fortsat en generel tilfredshed med både uddannelsens

faglige kvalitet og historiefagets faglige niveau og indhold.

I begge tilfælde gælder det således, at omkring 70% af censorrapporterne angiver

niveauet som enten ’Godt’ eller ’Fortrinligt’.

I forhold til den faglige kvalitet, som den afspejles i prøverne, er der imidlertid igen

i år en række kritiske kommentarer og frustrationer at spore i censorrapporterne. I

år er der således hele 12 censorer, der betegner det faglige niveau som ’Middel’, to

censorer bruger betegnelse ’Jævn’, og tre censorer angiver, at der ligefrem er tale

om et decideret ’Utilfredsstillende fagligt niveau’.

Samarbejdet om prøven

Samspillet mellem studerende/eksaminator/censor samt administration/censorfor-

mandskab og sekretariat har i langt de fleste tilfælde fungeret tilfredsstillende.

UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 8: Årsberetning 2022-2023 fra Censorformandskabet for læreruddannelsen

Det markerer en stigning i utilfredsheden fra sidste år, men bekymringen centrerer

sig om det samme som i de sidste mange år, nemlig niveauet af de studerendes

historiefaglige viden og grundkompetencer. Mens det fagdidaktiske, fagteoretiske

og undervisningstekniske ligesom i tidligere år generelt enten vurderes højere, eller

ikke nævnes i kritikken.

Det er i den forbindelse værd at overveje, om den vedvarende utilfredshed hos grup-

pen af meget kritiske censorer måske skyldes grundlæggende uenigheder om, hvad

der udgør en høj kvalitet. Der er således næppe enighed blandt censorerne om, hvad

de studerende ideelt set bør kunne efter at have gennemført undervisningsfaget hi-

storie på en læreruddannelse. Hvor faget med i alt 30 ECTS-points skal dække både

fagteori, faglige begreber og metoder, fagdidaktik samt kernefagligt vidensindhold.

De censorer, der opfatter det kernefaglige vidensindhold som den helt centrale del

af faget, oplever således hvert år, at fagdidaktik, fagteori og undervisningstilrette-

læggelse oftest fylder mere end kernefaglig viden hos de studerende. Samt at netop

deres kernefaglige viden ikke på nogen måde modsvarer det, man med rimelighed

kan forvente af selv en førsteårsstuderende på historiefaget på universitetet, der jo

omvendt også på blot et enkelt år har brugt dobbelt så mange ECTS-points netop

på denne del. Mens de lærerstuderende ofte har brugt størsteparten af deres langt

mindre arbejdstid i faget på at lære at forstå og formidle historiefaget til børn frem

for at mestre dets vidensgrundlag til bunds.

Dette opmærksomhedsfelt bliver kun vigtigere af, at en ny læreruddannelse med en

ny prøveform for faget helt givet både vil stille nye krav til studerende, eksaminato-

rer og censorer.

Opmærksomhedspunkter

Der bør fortsat holdes fokus på især de interne censorers muligheder for -og incita-

ment til - at påtage sig censuropgaver. Og i lyset af hvor lille en del af censorkorpset

der reelt set påtager sig censuropgaverne, bør man muligvis overveje, om de tilbudte

vilkår er tilstrækkeligt attraktive.

Der er desuden fortsat behov for at sikre en fælles forståelse af bedømmelseskri-

terierne mellem censorer og eksaminatorer, og holde et kontinuerligt fokus på det

svære samspil mellem de studerendes kernefaglige viden og metodeforståelse og

deres fagteoretiske viden og fagdidaktiske kompetencer.

UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 8: Årsberetning 2022-2023 fra Censorformandskabet for læreruddannelsen

HÅNDVÆRK OG DESIGN

Merete Weimann

GENERELT OM FAGETS CENSORKORPS

Censorkorpset i håndværk og design består af 32 censorer, heraf har halvdelen væ-

ret allokeret i perioden fra d. 1. september 2022 til d. 31. august 2023.

Over 2/3 af censorerne (68,8%) er mellem 40 -59 år, en enkelt er under 40 år.

Allokeringer i prøveperioden:

Uden allokeringer

Med mindst en allokering

14 (43,75 %)

18 (56,25 %)

Antal/andel af interne og eksterne censorer:

Interne censorer

Eksterne censorer

13 (40,6%)

19 (59,4%)

Antal/andel af kvinder og mænd:

Kvinder

Mænd

23 (71,9%)

9 (28,1%)

Aldersfordeling:

Aldersgruppe

Antal

30-39

3,1%

40-49

34,4%

50-59

34,4%

60-69

28,1%

70+

0,0%

Total

100,0%

ÅRETS PRØVER

Datagrundlag:

Antal prøver: 26 prøveforløb i undervisningsfaget, 12 prøveforløb i BA.

Antal censorrapporter: 26

Besvarelsesprocent: 100

UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 8: Årsberetning 2022-2023 fra Censorformandskabet for læreruddannelsen

Antal/andel af interne og eksterne allokerede censorer:

Interne censorer

Eksterne censorer

6 (31 %)

11 (69 %)

Der efterlyses en landsdækkende standart for efteruddannelse til håndværk- og de-

signfaget, som ikke er med til at devaluerer læreruddannelsens undervisningsfag i

håndværk og design.’

Det er bekymrende læsning! I de senere år er det i censorrapporterne blevet mere

og mere tydeligt, at de studerendes indgangsniveau til faget er faldet kraftigt, og det

er især tydeligt på kompetenceløftkurserne, hvor de studerende i de første år enten

var uddannede sløjd- eller håndarbejdslærere. Det er som om, problemstillingen om

det håndværksmæssige kommer til at overskygge udviklingen af faget, som også

har flere meget centrale indholdsområder der burde have opmærksomhed.

De 26 prøveforløb i undervisningsfaget har været fordelt på 18 censorer. Antallet

af prøver er det samme som sidste år. Ved årets prøveforløb har der igen været en

overrepræsentation af eksterne censorer, der har stået for 69 % af årets prøveforløb

i undervisningsfaget. Der er tale om et minimalt fald i forhold til sidste år, idet 71,9%

af censorerne sidste år var eksterne.

Som censorformand har jeg en opmærksom på, om man som underviser på lærer-

uddannelsen jævnligt har mulighed for at komme ud som censor. Det er en vigtig del

af den erfaringsudveksling der bør foregå løbende.

Samarbejdet om prøven

Der er en overvejende tilfredshed i forbindelse med samarbejdet om prøven, 76,9%

vurderer samarbejdet som ’Fortrinligt’, og 23,1% som ’Godt’.

I gennemgangen af de kvalitative kommentarer beskrives der dog en række udfor-

dringer i samarbejdet med eksamensadministrationerne på de enkelte UC’er. For

eksempel er der en censor, der først får adgang til opgaverne meget sent lige op

til juleferien. En anden har fået tildelt et meget skrabet overnatningssted. Endelig

benyttes der forskellige udregningsmetoder, når censorerne skal aflønnes, og det

er uklart, hvordan aflønningen foregår, når en enkelt studerende er til praksisprøve.

Prøveforløbet i forhold til de formelle rammer og prøveformen

Censorerne angiver i årets censorrapporter en høj grad af tilfredshed med årets

prøveforløb, og prøveforløbene er i overensstemmelse med studieordningen og be-

kendtgørelsen. Alle censorer angiver, at de enten ’I meget høj grad’ eller ’I høj grad’

er tilfredse med prøveforløbet i forhold til de formelle rammer og prøven.

Når det er sagt, er der dog i de kvalitative svar flere, der problematiserer de stude-

rendes muligheder for at tilegne sig de kompetencer, det kræver at undervise i faget

fra 3.–8. klasse, herunder varetage prøven i faget.

En censor skriver:

’De studerendes fordybelse i materialer og håndværk lader noget tilbage at ønske.’

En anden censor skriver:

’Jeg synes slet ikke, at prøven afspejlede, at de studeren-

de kan gå ud og vejlede elever i skolen i arbejdet med håndværktøj. De studerende

havde haft undervisning i håndværktøj én gang i løbet af uddannelsen, og viste ingen

kompetencer på dette felt. Stort set alt træ var maskinelt bearbejdet. Også til den

praktiske prøve.’

En tredje censor skriver efter et prøveforløb af et kompetenceløftskursus:

’Et efteruddannelseskursus i håndværk og design, et såkaldt kompetenceløftskursus

– som dette i Esbjerg – kan ikke løfte de studerende (uden forkundskaber indenfor

fagområdet) til et niveau, hvor de får nok ballast til at undervise i håndværk og design

i grundskolen, eller til det niveau som grundskolens valgfagselever har ved prøven.

Faglig kvalitet

23% af censorerne vurderer den faglige kvalitet som ’Fortrinlig’, 61,5% som ’God’ og

15,5% vurderer kvaliteten som ’Jævn’. Det er et markant fald i forhold til de foregå-

ende år. I de kvalitative kommentarer angiver flere igen, at de studerendes hånd-

værksmæssige niveau er problematisk lavt, eller at bredden i disse kompetencer er

utilstrækkeligt.

I de kvalitative kommentarer problematiseres især de studerendes muligheder for

at kunne tilegne sig de håndværksmæssige færdigheder pga. det begrænsede time-

tal sammenholdt med fagets bredde og kompleksitet.

En censor skriver:

’Håndværk og design er et fag med et svagt vidensgrundlag, da

der så godt som ingen forskning finder sted på området i Danmark. Det savnes også

fagbøger. Det betyder, at man er nødt til at søge skandinavisk og international forsk-

UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 8: Årsberetning 2022-2023 fra Censorformandskabet for læreruddannelsen

ningslitteratur. Det kan man bl.a. se på LLNs litteraturliste. Det virkede som om, at

underviserne slet ikke var bekendt med dette.’

En anden censor skriver: ’Som

i alle fag er det tydeligt, at nogle studerende ikke blot

arbejder med faget i undervisningen, men også selv bruger studietid, nørder og eks-

perimenterer. Igen står det tilbage at ønske, at underviserne har mere tid med de

studerende, kun sådan kan man uddanne dygtige lærere i faget.’

Ligeledes er der censorer, der i de kvalitative kommentarer problematiserer de stu-

derendes forståelse af området materiel kultur:

’(…) meget få studerende havde gennem research sat sig ind i det genstands- og kul-

turområde, som de havde valgt at arbejde med. Det virkede som om, at den mang-

lende research også for mange var en barriere for at designprojekterne blev eksperi-

menterende og undersøgende.’

overveje et for-kursus, hvor helt grundlæggende håndværksmæssige kompetencer

kan tilegnes. Faget har en særlig udfordring, fordi indgangen til faget defineres ud fra

gymnasiets fag, hvor fagområdet er helt fraværende.

Som det kommer frem i flere censorrapporter, er der behov for særlig opmærksom-

hed på såkaldte kompetenceløftskurser, der er tiltænkt et indgangsniveau svarende

til, at man er uddannet og har erfaring som sløjd- eller håndarbejdslærer. Anbefalin-

gen herfra er, at faget udelukkende kan tages som enkeltfag fordelt på tre semestre

med en afsluttende kompetenceprøve.

Opmærksomhedspunkter

Der er i år flere temaer, som træder frem i data.

Håndværk og design er et fag med et begrænset vidensgrundlag, fordi der så godt

som ingen forskning finder sted på området i Danmark, og der savnes fagbøger, der

varetager fagets indhold på et niveau, der svarer til fagets intentioner. De kommende

lærere skal kunne varetage en kvalificeret undervisning i et komplekst fag fra 3.–8.

klasse og føre elever til prøve, og det kalder på et godt fundament.

Faget er komplekst, og det er vigtigt ligeledes at have fokus på de studerendes evne

til at researche og sætte sig ind i det genstands- og kulturområde, som de vælger

at arbejde med, således at designprojekterne bliver eksperimenterende og undersø-

gende.

Et andet tema omhandler, igen, bredde og dybde i de studerendes håndværksmæs-

sige kompetencer, som beskrevet i afsnittet om Faglig kvalitet. Indgangsniveauet

er lavt, og det tager tid at tilegne sig de forskellige håndværksmæssige områder.

Det tager tid at tilegne sig håndværksmæssige erfaringer, og det kalder på mere tid

i værkstedet under kyndig vejledning. Det er vigtigt at være opmærksom på, at der

ikke er nogle krav om et håndværksmæssigt indgangsniveau til faget, og flere og

flere studerende mangler helt håndværksmæssige erfaringer. Der opfordres til at

UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 8: Årsberetning 2022-2023 fra Censorformandskabet for læreruddannelsen

IDRÆT

Susanne Storm

GENERELT OM FAGETS CENSORKORPS

Der er 79 beskikkede censorer i faget idræt. Sammensætningen af censorkorpset i

forhold til interne/eksterne censorer, køn og alder fremgår af nedenstående tabeller.

Allokeringer i prøveperioden:

Uden allokeringer

Med mindst en allokering

51 (64,6%)

28 (35,4%)

Antal/andel af interne og eksterne censorer:

Interne censorer

Eksterne censorer

49 (62,0%)

30 (38,0%)

Antal/andel af kvinder og mænd:

Kvinder

Mænd

34 (43,0%)

45 (57,0%)

Aldersfordeling:

Aldersgruppe

Antal

30-39

8,9%

40-49

26,6%

50-59

31,6%

60-69

30,4%

70+

2,5%

Total

100,0%

ÅRETS PRØVER

Datagrundlag:

Der har været afviklet 44 prøver med 640 studerende i faget idræt, hvilket betyder,

at antallet af prøver og studerende, som bliver lærere med undervisningsfaget idræt

fortsætter med at dale. I 2021 var der 68 prøver med 868 studerende og i 2022 var

der 55 prøver med 733 studerende. Det er et fald på 24% i antallet af studerende,

som har været til prøve siden 2021.

Der er 28 forskellige censorer, der har været allokeret til årets 44 prøveafviklinger,

hvilket betyder, at 35,4% af censorkorpset har været allokeret til dette års prøver.

UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 8: Årsberetning 2022-2023 fra Censorformandskabet for læreruddannelsen

Andelen af allokerede censorer er naturligt faldende, idet antallet af prøver ligele-

des er faldet.

55% af årets prøver har været allokeret med interne censorer, og 45% har været

allokeret med eksterne censorer. Til bacheloreksamen i faget idræt er fordelingen

42% interne og 58% eksterne censorer.

mellem teori og praksis, og i denne del bliver fagsprog og den naturvidenskabelige

baggrund for faget tydeligt. Prøveformen med de forskellige facetter er fortrinlig

bred, og viser ud fra helheden de studerendes professionsrettede parathed til lærer-

gerningen.’

Gruppestørrelsen til de forskellige dele af prøven er der flere censorer, som forhol-

der sig til. Et par censorer skriver, at den skriftlige opgave mere bliver et oplæg frem-

for en opgave med en faglig dybde, når de studerende har delt sig op, så de skriver

opgaven enkeltvis eller parvis.

En censor skriver: ’Omfanget

af det skriftlige element (særligt ved grupper på under

2) er for kort til, at de studerende reelt kan nå at komme til et kritisk reflekterende

niveau, hvor opgavens problemstilling diskuteres via relevant teori og empiri.’

Større grupper (på op til seks studerende) i forbindelse med den praktiske del af

prøven vurderes positivt i kommentarerne, særligt når censor hjælpes med foto af

de studerende, navne på t-shirt eller andre kendemærker. Censorer, som har oplevet

større grupper (mere end tre) til den mundtlige del, fraråder i lighed med tidligere år

dette, idet det er svært for de studerende at sikre, at alle kommer til orde indenfor

alle centrale punkter.

Prøveforløbet i forhold til de formelle rammer og prøveformen

Alle censorer vurderer, at prøveforløbet lever op til bestemmelserne i studieordnin-

gen i enten meget høj grad eller høj grad. Der er generelt en stor tilfredshed med

prøveforløbet.

En censor skriver: ’Eksamensforløbet

viste god sammenhæng med studieordning og

bekendtgørelsen. Der blev i den forbindelse demonstreret professionsrettet tænk-

ning og planlægning af både en begrundet praksis og den mundtlige del. De studeren-

de opfyldte på bedste vis forventningerne til målene for uddannelsen.’

Ved nogle af prøverne er begge aldersspecialiseringer repræsenteret. Censorerne

vurderer, at det kan fungere udmærket, hvis de studerende til den praktiske del af

prøven arbejder sammen på tværs af aldersspecialiseringer. Det skal dog undgås i

såvel den skriftlige som den mundtlige del af prøven, idet de studerende ikke bliver

tydelige omkring kompetencemål 3a og 3b, som handler om planlægning, gennem-

førelse, evaluering og udvikling af en alsidig idrætsundervisning, der særligt er mål-

rettet elever på 1.-6. klassetrin/4.-10. klassetrin.

En censor skriver: ’Når

de studerende blander sig med aldersspecialisering til den

skriftlige og mundtlige del, bliver det svært for dem at demonstrere, at de kan under-

vise indenfor deres aldersspecialisering. Det er ok til den praktiske del.’

Samarbejdet om prøven

Der er kun positive kommentarer omkring samarbejdet om prøven. De faglige dialo-

ger og udvekslinger mellem censor og eksaminator vægtes højt. Censorerne har fået

de relevante dokumenter, og der er en oplevelse af hjælpsomhed, og at systemet

fungerer – både studieadministrationerne og censorsekretariatet.

En censor skriver: ’Censorformandskabet

og censorsekretariatet er ret usynlige, men

har tilsyneladende styr på tingene. Uddannelsesadministrationen var imødekom-

mende og meget serviceminded. Samarbejdet med eksaminator var særdeles fint.

Eksamen bar præg af gode faglige samtaler mellem alle i en god eksamensatmo-

sfære.’

Et par censorer gør opmærksom på, at eksamensplanen bør udarbejdes således,

at censor kan nå at ankomme på eksamensdagen og ikke skal have en overnatning

dagen før. Da nogle censorater er fordelt over fire dage, og således involverer to cen-

sorer, skal man være opmærksom på starttidspunkt på førstedagen for censor nr. 2.

Prøveformen

Prøveformen får i lighed med de foregående år mange positive kommentarer. Cen-

sorerne oplever, at der er en tydelig sammenhæng mellem prøvens dele og kompe-

tencemålene.

En censor skriver: ’Den

tredelte prøve er fortrinlig til udprøvning. Den skriftlige opga-

ve sikrer grundlag, forståelse og overblik over sammenhængen mellem teoretikeres

begrundede teorier om forbindelse mellem arbejde med faget og dannelse. Den be-

grundede praksis opfattes som en slags pæd./did. modningsproces, hvor teorier dan-

ner baggrund for praksis. Den mundtlige del er afgørende for forståelsen af koblingen

UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 8: Årsberetning 2022-2023 fra Censorformandskabet for læreruddannelsen

En censor skriver: ’Når

man er censor nr. 2 med start på 3. dagen bør man ikke starte

kl. 8.30, men efter transportafstand og rimelighed. fx. kl. 9.00 eller kl. 10.00.’

Det naturvidenskabelige grundlag ex. træningslære fyldte generelt ikke meget, og

var på et meget overfladisk niveau - også i forhold til hvad det kan forventes at ele-

verne skal vide.

Den naturvidenskabelige del er næsten fraværende og meget overfladisk. Dette bør

integreres som en naturlig del af eksamen, så alle kompetenceområder for undervis-

ning i skolen dækkes.

Enkelte uddannelsessteder har formået at få dette område integreret i prøven, så de

studerende både demonstrerer humanbiologisk viden og kan omsætte og formidle

denne viden til eleverne.

En censor skriver: ’Der

var en særdeles høj standard i indholdet både til den praktiske

og mundtlige prøve. Fin inddragelse af humanbiologiske elementer, hvilket plejer at

være et problem.’

Der er store udsving i censorernes kommentarer omhandlende inddragelse af teo-

ri, fagsprog og forskning/udviklingsprojekter. Det spænder mellem stor ros til inte-

gration af og arbejdet med såvel bredden og dybden i anvendelsen af faglitteratur,

fagsprog og forskning/udviklingsprojekter til værende decideret mangelfuldt og util-

strækkeligt:

De skriftlige opgaver omhandlede absolut relevante faglige pæd./did. problemstillin-

ger i.f.t. det fremtidige arbejde i skolen - velskrevne - veldokumenterede.

Hvis man måler kvaliteten i pæd./didaktisk indsigt og forståelse i forhold til teorier/

teoretikere kædet sammen med en opgave med begrundet praksis og afsluttet i den

mundtlige del, hvor vidensgrundlaget tydeliggøres i en jonglering med faglige termer,

må jeg i denne forbindelse udtrykke stor tilfredshed med niveauet.

Flere grupper har kun i begrænset omfang refereret til og anvendt disciplin faglig te-

ori og idrætsfaglige begreber i den skriftlige opgave. Der bliver stort set ikke refereret

til forskning og undersøgelser i hverken den skriftlige opgave eller til den mundtlige

prøve. Her tænkes fx på SPIF.

Faglig kvalitet

Den faglige kvalitet vurderes af hovedparten af censorerne (84%) som værende god

eller fortrinlig. Denne vurdering gør sig gældende både ift. fagets vidensgrundlag

samt det faglige niveau og indhold. Der noteres en forskel i den faglige kvalitet på

undervisningsholdene og på tværs af landet, så enkelte censorer har også givet vur-

deringen ’Ikke tilfredsstillende’, ’Jævn’ og ’Middel’ (i alt ca. 16%).

Didaktisk og pædagogisk vurderes de studerende til at være klædt godt på. Nogle

læreruddannelsessteder gør de studerende opmærksom på, at de i højere grad bør

have fokus på det didaktiske i den praktiske del af prøven og ikke kun egne færdig-

heder, så deres tematik og valgte problemstilling bliver tydelig, og der er sammen-

hæng mellem prøvens tre dele.

Kommentarer fra censorer:

Der var i høj grad ikke sammenhæng mellem den problemstilling som de studerende

havde valgt at arbejde med og deres praksis. Alle praksisser blev ensformige med

samme didaktiske tilgang (progressiv tilgang), for alle grupper selvom de arbejdede

med eksempelvis en legende tilgang, eller motivation eller elevinddragelse.

De studerende kunne med fordel støttes i at udvise mere didaktisk kompetence frem-

for megen fokus på egne færdigheder. Det vil også være hjælpsomt til at få en større

sammenhæng mellem den skriftlige opgave med problemstilling og praksis. Den na-

turvidenskabelige del er næsten fraværende og meget overfladisk. Dette bør integre-

res som en naturlig del af eksamen, så alle kompetenceområder for undervisning i

skolen dækkes.

I lighed med foregående år er der mange kommentarer omkring de studerendes

mangelfulde viden indenfor det humanbiologiske vidensområde. Det gælder både de

studerendes konkrete vidensniveau, men i særdeleshed deres anvendelse af denne

viden i en meningsfuld kontekst.

Censorerne skriver bl.a.:

UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 8: Årsberetning 2022-2023 fra Censorformandskabet for læreruddannelsen

Jeg synes der var flere steder hvor forventningerne til de studerendes viden ikke var

store. Eksempelvis understøttelse af teori og forskning til et tema som motivation,

som kunne udgøres af en enkelt kilde, hvilket ikke viser særlig tyngde eller dybde set

ud fra mit synspunkt

Opmærksomhedspunkter

Det anbefales fortsat, at den humanbiologiske idrætsteori bør styrkes, og særligt

anvendelsesgraden af denne ift. prøven bør gentænkes, så den bliver meningsfuld og

anvendelsesorienteret ift. professionen. Inspiration fra de uddannelsessteder, hvor

det er lykkes, kan med fordel udveksles, og samtidig kan vejledningen af de stude-

rende indenfor dette område styrkes og målrettes.

Censorernes kommentarer indikerer, at der er stor forskel på tværs af uddannelser

mht. de studerendes anvendelse af forskning, udviklingsprojekter, teori og fagsprog

i opgaver og den mundtlige del af prøven. Der bør vejledes ud fra kvalifikationsram-

men, så niveauet hæves flere steder.

På baggrund af censorernes tilbagemelding anbefales det, at der til prøven arbejdes

i grupper omkring alle tre delelementer. På den måde kan de studerende komme

mere i dybden med f.eks. den skriftlige opgave og få mere tid til den praktiske del af

eksamen. Dog bør størrelsen på grupperne til den mundtlige del af prøven tilpasses,

så max. tre studerende er sammen.

Samarbejdet omkring prøven er velfungerende. Det anbefales, at eksaminator i for-

bindelse med udformningen af eksamensplanen går i dialog med censorerne f.eks.

med hensyn til starttidspunkt både for censor nr. 1 og 2.

Det store fald i studerende, som uddannes med undervisningsfaget idræt de sidste

par år, giver anledning til bekymring. Der bør være en opmærksomhed fra lærerud-

dannelsen på, om behovet for lærere med undervisningskompetence i faget idræt i

folkeskolen fortsat er dækket.

UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 8: Årsberetning 2022-2023 fra Censorformandskabet for læreruddannelsen

KRISTENDOMSKUNDSKAB/RELIGION

Kirsten M. Andersen

GENERELT OM FAGETS CENSORKORPS

Censorerne for faget kristendomskundskab/Religion består af 102 censorer. Heraf

har 31 censorer (30,4%) været allokeret til 47 prøver i den periode, som rapporten

dækker. Det er en lille stigning sammenlignet med sidste år, hvor 25,5% af censorer-

ne medvirkede ved årets prøver.

De eksterne censorer er bredt sammensat, idet de kommer fra folkeskole, gymna-

sium, folkekirke, forlag, skoletjenester og universiteternes teologiske og religionsvi-

denskabelige afdelinger. Der er således basis for en fagligt set perspektivrig bedøm-

melse af prøvernes kvalitet.

Beskikkede censorer: 102

Allokeringer i prøveperioden:

Uden allokeringer

Med mindst en allokering

71 (69,6%)

31 (30,4%)

Antal/andel af interne og eksterne censorer:

Interne censorer

Eksterne censorer

39 (38,2%)

63 (61,8%)

Antal/andel af kvinder og mænd:

Kvinder

Mænd

49 (48,0%)

53 (52,0%)

Aldersfordeling:

Aldersgruppe

Antal

30-39

9,8%

40-49

25,5%

50-59

40,2%

60-69

19,6%

70+

4,9%

Total

102

100,0%

UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 8: Årsberetning 2022-2023 fra Censorformandskabet for læreruddannelsen

ÅRETS PRØVER

Datagrundlag:

Antal prøver: 47

Antal censorrapporter: 42

Besvarelsesprocent: 89,4

ningsplaner ville blive revideret, hvis de kunne afprøve deres forslag helt praktisk i en

skoleklasse inden den endelige udformning’.

Enkelte prøver i perioden er blevet afviklet online over Teams, hvilket medførte svin-

gende lydkvalitet, ufrivilligt at blive logget ud og teknisk besvær med at vise relevan-

te dokumenter.

9 (29,0%)

22 (71,0%)

Det andet spørgsmål i censorrapporten giver mulighed for at uddybe, i hvilket om-

fang prøveformen understøtter, at de studerende prøves i kompetencemålene.

Det finder 40,0% af censorerne, at de gør ’I meget høj grad’, 44,4% ’I høj grad’ og

8,9% ’I mindre grad’.

I kommentarerne bliver der lagt vægt på, at kombinationen af den skriftlige opgave,

det mundtlige oplæg, undervisningsplan og det lodtrukne spørgsmål giver mulighed

for at bedømme både bredden og dybden i forståelsen. Det er muligt at vurdere,

hvorvidt de studerende er godt inde i stoffet og samtidig kan vise et overblik, og des-

uden har samtaleplads, til refleksion. Prøven giver mulighed for at inddrage bredden

i fagets indhold og mål, og at den studerendes faglige og didaktiske niveau fremstår

nuanceret.

Nogle censorer peger på en risiko for fragmentering og efterlyser, at der samlet set

burde afsættes mere tid. En enkelt censor foreslår, at de studerende burde have en

kort forberedelsestid til det lodtrukne spørgsmål. Nogle censorer bemærker, at de

lodtrukne spørgsmål principielt er godt, men overfladisk, et nyttigt appendiks.

En forslår: ’Denne

del af eksamen burde justeres, måske med mindre brede spørgs-

mål.’

Antal/andel af interne og eksterne allokerede censorer:

Interne censorer

Eksterne censorer

I tråd med de senere år er der allokeret forholdsvis færre af de interne end de eks-

terne censorer målt på censorkorpsets sammensætning, men det er dog bemærkel-

sesværdigt, at andelen af internt allokerede censorer er stigende. I hele perioden

sidste år (2022) var blot fem af de allokerede censorer interne (17,2%), dvs. under

hver femte censor. Ved prøverne i maj/juni 2023 blev en ud af fire allokeringer dæk-

ket af interne censorer. Ved allokeringerne i august var fordelingen ligelig.

Pointen her er ikke, at det er bedre at være intern eller ekstern, men en rimelig balan-

ce mellem eksterne og interne censorer gavner kvalitetssikringen af uddannelsen.

Prøveforløbet i forhold til de formelle rammer og prøveformen

Censorerne vurderer, at de formelle rammer for prøven ’I høj grad’ (42,2%) og ’I me-

get høj grad’ (51,2%) lever op til bestemmelser i studieordningen og bekendtgørel-

sen. Tre censorer har undladt at svare, og ingen har angivet, at de formelle rammer

i mindre grad lever op til bestemmelserne for prøven.

I de uddybende kommentarer går det igen, at prøvens tre dele i kombination bliver

bemærket:

’Der er en god overensstemmelse’, ’At det fungerer upåklageligt’

og, at

der er mulighed for

’en god kombination af fordybelse i et enkelt fagfagligt emne

kombineret med fagdidaktiske overvejelser og undervisningsforløb’.

Det bliver af mange censorer bemærket,

’At lodtrukne spørgsmål sikrer en faglig

viden om øvrige emner indenfor kompetencemålene og fungerer godt’.

En enkelt censor bemærker, at

’de studerende udviste generelt en høj forståelse for

deres fremtidige arbejde som undervisere’

og foreslår, ’at

udformningen af undervis-

Samarbejdet om prøven

Lang de fleste af censorerne (77,7%) vurderer, at samarbejdet med eksaminator, ud-

dannelsesadministration, censorformandskab og sekretariat samlet set har været

fortrinligt. I nogle tilfælde (13.3%) vurderes det som ’Godt’, og i et enkelt tilfælde

(2,2%) som ’Middel’.

’Upåklageligt’, ’Super’, ’Fint’, ’Forbilledligt’, ’Intet at bemærke’

er de uddybende be-

skrivelser for de tilfælde, hvor alt er gået glat. Censorerne fremhæver god og op-

lysende kommunikation i kontakten med administrationerne og eksaminatorerne,

UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 8: Årsberetning 2022-2023 fra Censorformandskabet for læreruddannelsen

herunder opgaver der er tilgængelige i god tid, og at eventuelle ændringer i antal af

studerende bliver kommunikeret - også i god tid.

I de få tilfælde, hvor der er noget at bemærke, angår det usikkerhed om forplejning

dog er der et enkelt tilfælde, hvor de lodtrukne spørgsmål ikke på forhånd var lagt

ind på WISEflow.

Faglig kvalitet

Godt halvdelen af censorerne (51,1%) vurderer, at niveauet samlet set er ’Godt’, om-

trent en fjerdedel (24,4%) at det er ’Middel’, en mindre del af censorerne (13,3%)

finder, at niveauet er ’Fortrinligt’ og få (4,4%) vurderer det til at være ’Jævnt’.

Af de uddybende kommentarer er der særligt to gennemgående træk i rapporterne.

For det første at den faglige kvalitet i de studerendes niveau er svingende. Flere

censorer noterer, at mange studerende viser en høj faglig kvalitet, og at en betrag-

telig del af de studerende

’Har svært ved at leve op til de videnskabelige krav’.

Fle-

re censorer efterlyser faglig fordybelse og elementær forståelse af stoffet. Et par

af censorerne videregiver det indtryk, at det store udsving i de studerendes faglige

kvalitet går mellem dem, der har fulgt undervisning og modtaget vejledning og de

studerende, der ikke har.

En enkelt censor uddyber på følgende måde:

’Min oplevelse er, at selve undervisnin-

gen på læreruddannelsen klæder de studerende godt på til at varetage jobbet som

religionslærere. Desværre blev det meget tydeligt under eksaminationen, at flere af

de studerende ikke havde fulgt undervisningen og derfor ikke kendte til helt basal

viden inde for faget. Det er dybt problematisk, hvis de studerende tror, at de kan leve

op til faglige forventninger i deres fag, hvis de blot har styr på nogle didaktiske greb.’

Det andet gennemgående træk i rapporterne er, at de studerende kommer godt og

bredt rundt i faget. Samlet set gives et indtryk af en veltilrettelagt undervisning, hvor

de forskellige fagdidaktiske tilgange og metoder bliver studeret og afprøvet i praksis.

Flere fremhæver, at faglighed og fagdidaktik generelt set kombineres på bedste vis.

En del censorer efterlyser mere tid til fordybelse og overblik i bredden.

En bemærker, at idehistorisk viden og overblik er begrænset, og en anden, at de stu-

derendes vidensgrundlag er svingende.

I en rapport skriver censor:

’De skriftlige produkter var deciderede mangelfulde og

stod i mange tilfælde i skærende kontrast til de mundtlige fremlæggelser.’

I en anden rapport bemærker censor, at niveauet er godt, men at der stort set ingen

variation er i de studerende valg af emner for de skriftlige produkter og tilhørende

oplæg til undervisning. Censor udtrykker i forbindelse med denne prøve kritik over,

at fem ud af syv opgaver var formuleret over samme skabelon - ved denne eksamen:

’Hvordan kan man med henblik på almen dannelse undervise elever i temaet etik ud

fra forskellige fagdidaktiske grundpositioner?’ I dette tilfælde sikrede de lodtrukne

spørgsmål, at prøven blev dækkende for fagets indhold og mål.

I rapporterne tager censorerne selv forbehold for baggrunden for at vurdere, når der

ved en omprøve kun er få studerende.

En enkelt censor efterlyser en angivelse af pensum, en oversigt over det læste stof,

så der er bedre mulighed for at vurdere studerendes niveau og faglige kvalitet.

Opmærksomhedspunkter

Ved indførelse af den nye læreruddannelse fortsætter prøven i kristendomskund-

skab med få ændringer.

For det første er der grund til at holde øje med de lodtrukne spørgsmål. Hvordan

knytter dette element sig til læreruddannelsens undervisning, og hvordan bidrager

det lodtrukne spørgsmål fortsat til at sikre bredde og overblik, som er den udbredte

opfattelse blandt censorerne?

For det andet kommer den integrerede praktik til at kvalificere den faglige fordybel-

se, teoretisk og praktisk, så flere studerende bliver i stand til at begrunde og kombi-

nere faglighed og fagdidaktiske tilgange og metoder?

Endelig er det bemærkelsesværdigt, at censorerne har bemærkninger om det store

udsving i de studerendes faglige kvalitet.

UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 8: Årsberetning 2022-2023 fra Censorformandskabet for læreruddannelsen

LÆRERENS GRUNDFAGLIGHED:

PÆDAGOGIK OG LÆRERFAGLIGHED (PL)

Benedikte Vilslev Petersen

GENERELT OM FAGETS CENSORKORPS

Censorkorpset i perioden 2022-2026 for pædagogik og lærerfaglighed består af 229

beskikkede censorer.

Pædagogik og lærerfaglighed er med den nye læreruddannelsesbekendtgørelse

(BEK nr. 374 2023)

ændret til to fag: ’Pædagogik og almen didaktik’ samt ’Pædago-

gisk psykologi, inklusion og specialpædagogik’. Således er censorkorpset for pæda-

gogik og lærerfaglighed i foråret 2023 blevet delt i to, og en efterbeskikkelsesrunde

i fagene pågår i indeværende efterår.

Nedenfor angives forholdet mellem interne/eksterne censorer, mellem kvinder og

mænd samt censorernes aldersfordeling i henhold til det samlede censorkorps for

pædagogik og lærerfaglighed. Bemærkelsesværdigt er i særdeleshed, at ca. 60%

af censorkorpset ikke har været allokeret. Desværre er dette ikke nyt. At flertallet

af fagområdets beskikkede censorer ikke har været allokeret, har været en realitet

gennem det seneste årti.

Allokeringer i prøveperioden:

Uden allokeringer

Med mindst en allokering

136 (59,4%)

93 (40,6%)

Antal/andel af interne og eksterne censorer:

Interne censorer

Eksterne censorer

129 (56,3%)

100 (43,7%)

Antal/andel af kvinder og mænd:

Kvinder

Mænd

146 (63,8%)

83 (36,2%)

UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 8: Årsberetning 2022-2023 fra Censorformandskabet for læreruddannelsen

Aldersfordeling:

Aldersgruppe

Antal

0-29

30-39

40-49

50-59

60-69

70+

Total

229

100,0%

0,4%

11,8%

30,6%

26,2%

23,6%

7,4%

ÅRETS PRØVER

Den foreliggende opsamling af forhold vedrørende prøveforløb og uddannelseskvali-

tet i pædagogik og lærerfaglighed er foretaget på baggrund af 175 censorrapporter

fra de i alt 178 prøver. Fagområdet har dermed en rapportbesvarelsesprocent på

98,3%. Censorerne i fagområdet bidrager i høj grad til opgaven med kvalitetssikring i

kraft af saglige og indsigtsfulde kvalitative data i form af udførlige begrundelser for

deres vurderinger.

• Kun meget sporadiske beskrivelser af et undervisningsforløb, hvilket vanskelig-

gjorde bedømmelse, idet prøvebeskrivelsen stiller krav om undervisningsbeskri-

velse ved hjælp af didaktiske grundkategorier.

• Et hold studerende med specialpædagogisk profil havde markant fokus på og stod

fagligt stærkt i forhold til det specialpædagogiske kompetencemål,

men det blev

desværre på bekostning af særligt overvejelser i forhold til almendidaktik/AUK.

• Uden censors vidende havde uddannelsesinstitutionen givet dispensation til en

gruppestørrelse på fem. Dokumentation og begrundelse for dispensation tilgik

ikke censor.

Prøveformen

Ca. 87% af censorerne finder, at prøveformen i pædagogik og almen didaktik er vel-

egnet til at demonstrere kompetence inden for prøvens tre kompetencemål. Prøve-

formens styrke er, at der er tale om to delprøver; en skriftlig og en mundtlig, som

begge er en del af bedømmelsesgrundlaget: ’God

mulighed for, at studerende både

skriftligt såvel som mundtligt, demonstrerer viden i relation til kompetencemålene.’

Prøvens skriftlige del giver mulighed for at demonstrere faglig dybde og bredde, sy-

stematisk analyse og nuancerede og velbegrundede bud på handling i skolen: ’Rigtig

godt med en skriftlig opgave, hvor analyse af og refleksioner over et didaktisk nærbil-

lede og en uv.plan kan ske…i dybere eller mindre dybt omfang.’

Den mundtlige del kan forvisse bedømmerne om ejerskab til den skriftlige opgave:

’Mundtlig

prøve

sikrer,

at det er den studerende selv, der har skrevet.’

Prøvens del to

giver mulighed for at demonstrere kompetence til at indgå i en faglig dialog: ’Den

mundtlige prøve understøtter og uddyber det skriftlige og forstærker kvaliteten, her-

under anvendelse af fagsprog samt at forholde sig reflekteret til faglige spørgsmål,

som hverken er overvejet i den skriftlige delprøve eller de studerendes disposition til

den mundtlige del.’

Som tidligere vedrører kritikken af prøveformen fagområdets omfattende teoretiske,

praktiske og forskningsmæssige bredde, som vanskeligt lader sig samle i en enkelt

fælles prøve:

’(…) fortsat udfordringer med, at de studerende ikke kommer i dybden

med alle tre kompetenceområder.’

Desuden kritiseres også i år de bindinger, der lig-

ger i prøvebeskrivelsen; et beskrevet undervisningsforløb og et didaktisk nærbillede

hentet fra de studerendes praksis, som kan tilgodese tre forskellige kompetence-

Antal/andel af interne og eksterne allokerede censorer:

Interne censorer

Eksterne censorer

38 (40,4%)

56 (59,6%)

Af de 40% af censorkorpset, der er blevet allokeret til årets prøver, har de eksterne

censorer varetaget 123 af årets prøver, og de interne censorer 52.

10 censorer har været allokeret til fire, fem eller seks prøver, hvorved disse 10 cen-

sorer har stået for 49 prøver i fagområdet.

Prøveforløbet i forhold til de formelle rammer

Godt 93% af censorerne vurderer, at der i høj eller meget høj grad er overensstem-

melse mellem prøveforløbet og prøvens formelle rammer: ‘foregik

helt efter de for-

melle rammer, bestemmelserne blev fulgt som foreskrevet, god overensstemmelse

mellem uddannelsens studieordning, bekendtgørelsen og det faktiske prøveforløb.’

De problematiske situationer, der har været, ser ud til at handle om manglende ty-

delighed i de formelle bestemmelser, studieordningerne, men også forskellighed i de

lokale tolkninger af studieordningen, fx:

• Uklarhed i forhold til hold af meritstuderende, som er til prøve i pædagogik og

lærerfaglighed, men ikke nødvendigvis i alle prøvens tre kompetencemål.

UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 8: Årsberetning 2022-2023 fra Censorformandskabet for læreruddannelsen

mål. Disse bindinger fører til tematisk snævre og dermed en høj grad af ensartede

problemformuleringer, som synes at føre til

øget instrumentalisering.

Samarbejdet om prøven

Samarbejdet ved årets prøver har i langt overvejende grad været velfungerende.

61% af censorerne svarer ’fortrinligt’, og 30 % svarer ’godt’: ’Det

hele er forløbet

over al forventning’.

Samarbejdet med eksaminator, uddannelsesinstitutionernes ad-

ministration, censorsekretariatet og censorformandskabet får af flere censorer ros

for hjælpsomhed, imødekommenhed og professionel håndtering af prøveforløbene.

PHA og UCS roses for god forplejning.

Hvor der har været utilfredshed, handler det om:

• Uklarhed om antal censurdage ved censors fremmøde.

• Uenighed om godkendelse af plagiat.

• Frustration over uklare afregningsprocedurer samt logistik i forhold til transport-

og overnatningsforhold.

• Manglende tid til at mødes med eksaminator inden prøvens begyndelse.

Om b) fagområdets niveau og indhold skriver censorerne, blandt mange andre kom-

mentarer:

Mange gode iagttagelser, som dannede grundlag for de lærergrundfaglige perspek-

tiveringer og analyser.

Oplever et meget højt fagligt niveau hos de studerende og en god forbindelse mellem

fagets forskellige moduler.

Alt for megen fokus på at beskrive praksis – og knap så meget på at forstå.

For mange studerende er inklusion det valgte tema, og flere opgaver har nærmest

karakter af specialpædagogik.

Store problemer med at foretage en objektiv analyse.

Tendens til, at den generelle lærerfaglige planlægning af undervisning – det didakti-

ske aspekt nedprioriteres.

Der var desværre mange studerende, der ikke havde tilegnet sig et fagligt sprog til

specialdidaktikken og almendidaktikken.

Opmærksomhedspunkter

Af særlige opmærksomhedspunkter i forbindelse med årets prøver skal følgende

nævnes:

Af hensyn til skolens elever må den faglige kvalitet i pædagogik og lærerfaglighed

løftes.

Af hensyn til retfærdig og ensartet bedømmelse af de studerende skal det fremgå

tydeligt i studieordninger, hvilke krav der stilles til prøverne.

Af hensyn til retfærdig og ensartet bedømmelse af de studerende skal det være

tydeligt, hvorvidt der er givet dispensation for fx gruppestørrelse eller merit for dele

af prøven.

Det er forhåbningen, at omlægningen af det pædagogiske fagområde i den revidere-

de læreruddannelse vil kunne spores positivt i censorernes fremtidige vurderinger af

den pædagogiske, faglige kvalitet. Dette vil af censorformandskabet blive fulgt nøje

i de kommende år.

Faglig kvalitet

Med hensyn til vurderinger af den faglige kvalitet ved prøven i forhold til a) fagom-

rådets vidensgrundlag og b) fagområdets niveau og indhold er censorerne knap så

entydigt positive. Dvs. samme mønster som de foregående år. Ca. 50% af censorerne

vurderer kvaliteten som ’God’, og ca. 20% finder den faglige kvalitet ’Fortrinlig’. 30%

vurderer således kvaliteten som værende ’Middel’ 20% eller ’Jævn’ 7%.

Om a) fagområdets vidensgrundlag, skriver censorerne blandt mange andre kom-

mentarer:

God faglig kvalitet.

Generelt var det faglige niveau meget tilfredsstillende med de variationer, der nu er i

forhold til, hvordan de studerende har tilgået vidensgrundlaget.

Udbredt anvendelse af ’grundbogsmateriale’ fra modulernes undervisning. Høj fre-

kvens af samme kilde og lærebøger.

De studerende havde betydelige udfordringer med grundlæggende teori inden for

fagområdet,

Sjældent, at skolens dannelsesopgaver er en del af vidensgrundlaget.

UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 8: Årsberetning 2022-2023 fra Censorformandskabet for læreruddannelsen

LÆRERENS GRUNDFAGLIGHED:

Lakshmi Sigurdsson

KRISTENDOMSKUNDSKAB, LIVSOPLYSNING OG

MEDBORGERSKAB (KLM)

GENERELT OM FAGETS CENSORKORPS

Der er i alt 156 beskikkede censorer i KLM. Der er en ligelig kønsfordeling, ligesom

censorerne fordeler sig nogenlunde jævnt på aldersgrupper, dog med en større del

over 50 år. Der er 62,8% eksterne censorer og 37,2% interne. Der er en forholdsvis høj

andel (60,9%) uden allokeringer i prøveperioden.

Allokeringer i prøveperioden:

Uden allokeringer

Med mindst en allokering

95 (60,9%)

61 (39,1%)

Antal/andel af interne og eksterne censorer:

Interne censorer

Eksterne censorer

58 (37,2%)

98 (62,8%)

Antal/andel af kvinder og mænd:

Kvinder

Mænd

72 (46,2%)

84 (53,8%)

Aldersfordeling:

Aldersgruppe

Antal

0-29

30-39

40-49

50-59

60-69

70+

Total

156

100,0%

0,6%

14,1%

26,3%

32,1%

21,8%

5,1%

ÅRETS PRØVER

Datagrundlag:

Antal prøver: 105

Antal censorrapporter: 99

Besvarelsesprocent: 94,3

UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 8: Årsberetning 2022-2023 fra Censorformandskabet for læreruddannelsen

Antal/andel af interne og eksterne allokerede censorer:

Interne censorer

Eksterne censorer

17 (27,9%)

44 (72,1%)

Der har været i alt 105 prøveforløb, og der er afgivet 99 censorrapporter. En enkelt

censor har varetaget i alt fem prøver, tre har varetaget hver fire prøver, og resten

mellem en og tre. I årsberetningen fra 2022 blev det fremhævet, at antallet af allo-

keringer viste en overrepræsentation af eksterne censorer. Fordelingen har ændret

sig et par procentpoint i år (fra 77,5% eksterne i 2022 til 72,1% eksterne i år), men

selv når der tages højde for censorkorpset som helhed, hvor der er 62,8% eksterne

og 37,2% interne, giver tallene indtryk af, at interne censorer har sværere ved at

påtage sig censur.

censor nævner, at der ofte er et misforhold mellem problemformulering og besva-

relse, en anden pointerer, at opgaverne ligger langt fra en akademisk form og bærer

præg af mange ’synsninger’ uden nogen dokumentation.

Derudover bliver det også fremhævet, at det

’kræver en meget velvalgt problemstil-

ling at komme hele vejen rundt på en faglig fornuftig måde.’

De kritiske kommentarer

til de skriftlige opgaver giver grund til at overveje, hvordan vejledningen af de stude-

rende kan styrkes.

Samarbejdet om prøven

Samarbejdet vurderes overvejende positivt (68,6% svarer ’Fortrinligt’ og 24,5%

’Godt’). I enkelte tilfælde har censor og eksaminator haft forskellige opfattelser af

rollefordelingen. Det viser, at det er vigtigt at indregne tid til en kort samtale med

afklaring af de formelle roller, inden eksamen går i gang.

En censor fortæller om en virtuel eksamen, hvor der var behov for ekstra tid til at

etablere forbindelse til den studerende, og da institutionens (UC Syd) Teams-pro-

gram ikke virkede, måtte de i stedet anvende Aarhus Universitets program (som

censor har adgang til), sådan at eksaminationen kunne gennemføres.

Der har desuden været et par tilfælde med meget sene justeringer af antal eksami-

nander og et enkelt tilfælde, hvor en ekstra studerende var sat på eksamensplanen

uden forudgående information. Ved en prøve, som omfatter et skriftligt oplæg, der

tæller med i den samlede vurdering, bør det ikke forekomme.

Prøveforløbet i forhold til de formelle rammer og prøveformen

Størstedelen af censorerne vurderer, at prøveforløbet lever op til bestemmelserne

i bekendtgørelse og studieordning, idet 40% svarer ’I høj grad, og 51% ’I meget høj

grad’. Ligeledes mener en stor del, at prøveformen understøtter prøvning af fagets

kompetencemål (51% ’I høj grad’ og 36,3% ’I meget høj grad’).

Flere censorer mener, at kombinationen af skriftlig redegørelse og mundtlig prøve

fungerer godt, fordi denne form giver mulighed for ’selvstændig

faglig refleksion, ini-

tiativ og udfoldelse af færdigheder og opfyldelse af vidensmål’.

Andre forholder sig

kritisk til den korte tidsramme,især ved individuelle eksaminationer, idet den gør det

svært at nå bredere ud i faget videns- og færdighedsmål.

En censor påpeger således, at

’prøveformen giver mulighed for kun at blive prøvet i

en meget lille del af kompetencemålene, og de fleste studerende har kun lige læst

lidt på deres eget lille emne.’

I forlængelse af denne kritik er der forslag om at sup-

plere med lodtrukne spørgsmål, for at sikre bredde i eksaminationen, ligesom nogle

anbefaler et fælles pensum, som rækker ud over opgavens emnefelt, fordi der er

’stor forskel på, hvor meget teori eller faglitteratur, de studerende har dykket ned i’

ved udarbejdelse af den skriftlige opgave. På den baggrund er der flere, som anbefa-

ler en forlængelse af eksaminationstiden for at sikre større bredde.

I forhold til de skriftlige opgaver er der en del bemærkninger om foruroligende fejl

i basal retskrivning og formulering, meget svag inddragelse af faglitteratur, ukritisk

brug af information fra websider og usikkerhed i anvendelse af APA-standard. En

Faglig kvalitet

Vurderingen af faglig kvalitet omfatter to spørgsmål. Det første omhandler

fagets

vidensgrundlag.

Det bliver af 45% vurderet som ’Godt’, af 28,4% som ’Fortrinligt,’ og

af 5,7% som ’Middel’.

Den overvejende positive vurdering kommer fx til udtryk i kommentarer om, at:

’de

studerende har gennemgået en passende og repræsentativ mængde stof året igen-

nem, der kvalificerede dem til at blive prøvet i faget, også uden for deres selvvalgte

fokusområde og problemstilling’.

Det andet spørgsmål går på

fagets eller fagområdets faglige niveau og indhold.

Her

fordeler vurderingen sig med 47,1% i kategorien ’God’, 32,4% i ’Fortrinlig’ og 11,8% i

’Middel’.

UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 8: Årsberetning 2022-2023 fra Censorformandskabet for læreruddannelsen

I kommentarerne ses dette afspejlet i fremhævelsen af KLM som:

’Et centralt dan-

nelsesfag i læreruddannelsen,’

hvor de studerende

’får reflekteret relevante overve-

jelser om lærerprofessionen,’

ligesom andre nævner, at faget giver de studerende

’gode teoretiske og praktiske værktøjer, som klart kan anvendes i den faglige og pæ-

dagogiske virkelighed, de møder efter endt uddannelse’.

Der er dog også en del kritiske kommentarer både til kvalitet og niveau. En cen-

sor undrer sig over de studerendes mangel på almen viden, en anden karakteriserer

deres baggrundsviden som meget smal og giver eksempler på helt fejlagtige op-

fattelser af fagligt stof. I nogle tilfælde handler kritikken om et snævert fokus på

’demokrati og folkeskolens formålsparagraf’

eller, at de studerendes fokus var

’mere

rettet mod de pædagogiske fag’.

Andre kritiske kommentarer påpeger, at der ikke er tilstrækkelig viden om kristen-

domskundskab, at der er en nedtoning af de religionsfaglige perspektiver eller en

manglende idéhistorisk bevidsthed.

Endelig er der nogle som konstaterer, at der altid er

’forskellige varianter over i hvil-

ken grad K’et, L’et, M’et og det alment dannende betones’

eller, at

’man må leve med

en vis overfladiskhed, når så komplekst stof skal formidles til studerende med oftest

begrænsede forudsætninger’.

Der er dog også eksempler på fortrinligt arbejde, hvor sammenhængen i faget vur-

deres positivt, som når en censor fremhæver et

’meget substantielt teoretisk, prak-

tisk og handlingsorienteret fagligt niveau’

med et bredt vidensgrundlag, der var dæk-

kende for fagets kompleksitet.

grundlaget, som omfatter litteraturlister samt undervisnings- og arbejdsmetoder.

Det sætter klarere rammer både for eksaminatorer, censorer og studerende.

Fremadrettet perspektiv: Med udvidelsen af KLM i LU23 til

livsoplysning: kristen-

domskundskab, idéhistorie, medborgerskab og autoritet

vokser faget fra 15 til 20

ECTS og fra tre til fire indholdsområder. Det indebærer en styrkelse, og af det nye

fagformål fremgår det tydeligt, at der skal arbejdes

’på tværs af fagets indholdsom-

råder’.

Ligeledes skal de studerende kunne

’anskue dannelses- og værdispørgsmål

ud fra sammenhængen mellem en religionsfaglig, en idéhistorisk og en medborger-

skabsteoretisk synsvinkel’.

På baggrund af censorernes både konstruktive og kritiske

kommentarer til KLM er der grund til at holde øje med hvordan den faglige komplek-

sitet, som også fremover vil kendetegne livsoplysningsfaget, kommer til udtryk ved

fremtidige eksamener.

Evt. andre forhold

I forhold til allokering af censorer er der grund til fortsat opmærksomhed på for-

delingen mellem eksterne og interne censorer, herunder især mulighederne for, at

interne censorer kan påtage sig censur.

Opmærksomhedspunkter

I forlængelse af censorernes vurderinger og bemærkninger vil jeg som censorfor-

mand fremhæve følgende opmærksomhedspunkter:

Der er fortsat behov for at styrke de studerendes skriftlighed. Det handler både om

at sikre gode vilkår og rammer for vejledning i arbejdet med de skriftlige opgaver,

men for en del studerende handler det tilsyneladende også om helt basale færdig-

heder i retskrivning, litteratursøgning og akademisk arbejdsform.

I forlængelse af de kritiske kommentarer til vidensgrundlaget, må det ses som

positivt, at der med læreruddannelsen 2023 kræves en redegørelse for eksamens-

UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 8: Årsberetning 2022-2023 fra Censorformandskabet for læreruddannelsen

MADKUNDSKAB

Merete Vial

GENERELT OM FAGETS CENSORKORPS

Madkundskabs censorkorpset består af 33 censorer, heraf 9 efterbeskikkede efter

en efterbeskikkelsesrunde i foråret 2023. Fordelingen mellem interne og eksterne

censorer er hhv. 16 og 17. Næsten alle undervisere på læreruddannelserne er be-

skikkede censorer.

Censorkorpset i madkundskab har en klar overvægt af kvindelige censorer, næsten

tre fjerdedel af korpset er kvinder. Aldersfordelingen er forholdsvis jævn med lidt

over 80% i alderen 30-60 år.

I denne periode har 21 censorer været uden allokeringer, hvilket er knap to-tredje-

dele. Andelen er i år steget pga. det øgede antal censorer. Det udvidede censorkorps

har betydet, at det i år kun har været nødvendigt med en ad-hoc allokering i vinter-

eksamensperioden.

Beskikkede censorer: 33

Allokeringer i prøveperioden:

Uden allokeringer

Med mindst en allokering

21 (63,6%)

12 (36,4%)

Antal/andel af interne og eksterne censorer:

Interne censorer

Eksterne censorer

16 (48,5%)

17 (51,5%)

Antal/andel af kvinder og mænd:

Kvinder

Mænd

26 (78,8%)

7 (21,2%)

UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 8: Årsberetning 2022-2023 fra Censorformandskabet for læreruddannelsen

Aldersfordeling:

Aldersgruppe

Antal

0-29

30-39

40-49

50-59

60-69

70+

Total

Antal/andel af interne og eksterne allokerede censorer:

Interne censorer

Eksterne censorer

6 (46,2%)

7 (53,8%)

3,0%

30,3%

27,3%

24,2%

12,1%

3,0%

100,0%

Antal/andel af interne og eksterne allokerede censorer:

For perioden fra d. 1. maj til d. 30. juni 2023.

Interne censorer

Eksterne censorer

5 (55,6%)

4 (44,4%)

ÅRETS PRØVER

Datagrundlag:

Antal prøver: 26

Antal censorrapporter: 26

Besvarelsesprocent: 100%

I perioden fra d. 1. september 2022 til d. 31. august 2023 har der været afholdt 26

prøver i Madkundskab, heraf fire syge-/omprøver samt en kompetenceløftsprøve.

Her er et fald ift. sidste år, hvor faget havde 34 prøver. Dette fald kan skyldes, at

ikke alle professionshøjskoler har haft prøver i år. Nogle mindre professionshøjskoler

udbyder kun faget hvert andet år. Ligeledes har færre prøver i år været delt op på

enkeltdage, da det har været muligt at få prøverne allokeret i 1. eller 2. forsøg. Et

større antal vinterprøver har ligeledes fordelt prøverne mere jævnt hen over året.

Lidt over halvdelen af alle censoropgaver løftes af eksterne censorer, når censorer

uden censur medregnes. Fratrækkes disse har der været ekstern censur i 16 ud af

26 prøver – udført af syv eksterne censorer. Fordelingen mellem interne og ekstern

er særlig skæv, når man kigger nærmere på de tre perioder, som data omhandler. For

vinterprøverne gælder det, at syv ud otte prøver har haft ekstern censor. Tilsvarende

har tre ud af fire prøver i august 23 haft ekstern bedømmer. Mens der i perioden

maj-juni 23 været en lige fordeling mellem eksterne og interne censorer. Det er posi-

tivt, at flere interne censorer har haft mulighed for at udøve censur ifm. sommerens

prøver. Dette medvirker bl.a. til en erfaringsudveksling om afholdelse af prøverne

blandt læreruddannere, hvilket enkelte kommentarer i censorrapporterne kunne

tyde på, ville være ønskeligt ift. at sikre ensartede vilkår for fagets eksaminander.

En censor skriver bl.a.:

Som censor opleves adskillige tilgange til afvikling af prøven i

faget og undervisers rolle i prøven.

(se også afsnittet om prøveforløb).

Antal/andel af interne og eksterne allokerede censorer:

For perioden fra d. 1. august til d. 31. august 2023.

Interne censorer

Eksterne censorer

1 (33,3%)

2 (66,6%)

Prøveforløbet i forhold til de formelle rammer

Overordnet vurderer alle censorerne, at prøveformen lever op til bestemmelserne i

studieordning og bekendtgørelse. Alle svarer hhv. ’I høj grad’ og ’I meget høj grad’.

Eksempelvis: ’Der

var god overensstemmelse mellem prøveforløb og formelle ram-

mer’, ’Alt gik efter reglerne’ og ’Prøveforløbet fulgte de anviste bestemmelser.

Udfor-

dringerne, der kommer til udtryk, er vedr. fortolkningen af rammerne. Rammerne

er brede, og både eksterne og interne censorer oplever forskelle i afholdelsen af

prøven:

Jeg har alle andre steder oplevet markant flere spørgsmål til den studerende om

metoder, madtekniske egenskaber, råvarekendskab osv. til den praktiske delprøve.

Eksaminatorerne burde have stillet krav om ”arbejdsplaner” og ”dispositioner”.

Opbygning og vægtning i den skriftlige del af prøven varierer ml. uddannelsessteder.

Men de skriftlige prøveprodukter blev i højere grad en analyse af praktikundervisning

end en madkundskabslærerfaglig bearbejdning af en problemstilling.

UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 8: Årsberetning 2022-2023 fra Censorformandskabet for læreruddannelsen

Alle censorrapporter skriver dog, at afholdelse af prøverne rammer indenfor de for-

melle rammer. Udtalelserne kunne indikere, at der både er brug for større tydelighed

i krav til og udformning af det skriftlige prøveprodukt, samt større konsensus mel-

lem professionshøjskolerne i afholdelse af prøverne, herunder hvad de studerende

forventes at medbringe til prøven, fx arbejdsplan og disposition for at sikre ensarte-

de vilkår for de studerende.

Mens andre af kommentarerne drejer sig om forskellige krav og brug af portfolio i

prøven:

Et øget fokus på portfolio-arbejdet og en præsentation af denne kunne vægtes som

den eneste manglende del.

De fire elementer viser fint bredden i fagets fire kompetenceområder. Dog kunne

portfolio anvendes mere aktivt som et element, da det stadig er en del af prøven.

Af de fire delprøver er portefølje den delprøve, som er sværest at bedømme og svæ-

rest at få til at falde naturligt sammen med de øvrige delprøver.

Kommentarerne viser, at der stadig er udfordringer med en retfærdig bedømmelse

af portfolio. At portfolio først er tilgængelig på prøvedagen, og at den tilsyneladende

ikke vægtes lige højt alle steder, vanskeliggør en ensartet bedømmelse. Der er der-

for brug for, at studieordningen præciserer indhold, format og brug af portfolio i prø-

ven. Format, herunder omfang og kriterier for bedømmelse må svare til muligheden

for at udøve en ensartet og retfærdig bedømmelse på prøvedagen.

Prøveformen

Samstemmende svarer alle censorer ’I høj grad’ og ’I meget høj grad’, at prøven i sin

helhed kommer godt rundt om faget og alle kompetencemål. Svarene fordeler sig

ligeligt mellem de to kategorier. Ligeledes skriver flertallet, at det er en omfattende

prøve med fire delprøver. Men netop de fire delprøver beskrives som nødvendige for

at nå rundt om et stort vidensgrundlag (se senere afsnit om vidensgrundlag):

Med fire delprøver kommer man godt rundt om både det fagfaglige og det fagdidak-

tiske.

Prøven er en helhedsprøve, hvor de forskellige delelementer bidrager til udprøvnin-

gen af kompetenceområderne på en meningsfuld måde.

Delprøverne har hver deres styrke og afdækker tilsammen fint kompetenceområ-

derne.

Da det er en omfangsrig prøveform, er det muligt at belyse det valgte emne fra flere

perspektiver, hvilket kan være med til at sikre kvaliteten”

Den delprøve som nævnes særskilt, er delprøve 2 – portfolio. Den får flere kommen-

tarer med på vejen. Kommentarerne drejer sig om form og format samt vægtning i

den samlede karakter. Herunder skitseres kommentarer, der peger positivt på port-

folioens bidrag til den samlet karakter:

Specielt delprøve 2 – præsentationsportfolie – havde flertallet af eksaminanderne

udnyttet godt til at komme rundt om mange kompetencemål.

Der var fokus på, at alle fire dele af prøven var repræsenteret og rammesat for de

studerende, hvordan de kunne anvende disse under prøvens forløb.

Samarbejdet om prøven

Næsten 75% af besvarelserne indikerer, at samarbejdet har været fortrinligt, og ca.

20% svarer, at samarbejdet har været godt. Det er glædeligt, at størstedelen opfat-

ter samarbejdet mellem de forskellige aktører som gnidningsfrit og melder positivt

tilbage i rapporterne: ’Alt

gled i olie’, ’Alt fungerede fint’

’Alt kørte på skinner’.

Samarbejdet med eksaminator beskrives i stort set alle rapporter som yderst posi-

tivt. Ligeledes er kommunikationen med studieadministrationerne overvejende po-

sitiv. En censor fremhæver institutionens online-censorsider, hvor der var god hjælp

at hente. Dog har et par stykker oplevet udfordringer ifm. rejse eller overnatning..

Censorsekretariatet og censorformandsskabet nævnes næsten ikke ifm. samarbej-

de. Det kan tages som tegn på, at kommunikationen her forløber gnidningsfrit. En ny

censor er dog forundret over: (…)

at man som censor har et stort udlæg ifm. togbillet-

ter mv. Dette er jeg ikke blevet oplyst om af censorsekretariatet.

Alt vedr. aflønning

UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 8: Årsberetning 2022-2023 fra Censorformandskabet for læreruddannelsen

og transport ifm. censoropgaver er en sag mellem censor og den eksamensafhol-

dende institution. Det er institutionernes ansvar at informere censor.

Kommentarerne peger på vigtigheden af, at institutionerne sørger for tydelig kom-

munikation og klare procedurer vedr. booking af transport og hotel på deres censor-

sider.

Størstedelen, næsten 75% svarer dog, at kvaliteten ift. niveau og indhold er ’God’

(46%) eller ’Fortrinlig’ (27%): ’Der

var et fint fagligt niveau’, ’Den faglige kvalitet er

god’

’De studerende demonstrerede et fornuftigt fagligt niveau.’

Opmærksomhedspunkter

Opsamlende har tre punkter i beretningen fået særlig opmærksomhed. Det drejer

sig om:

Den faglige kvalitet, hvor hhv. 20% og 15% har beskrevet den faglige kvalitet i forhold

til vidensgrundlag samt indhold og niveau som ’Jævn’. Her er sket en ændring ift.

sidst år, hvor kategorien ’Jævn’ ikke var nævnt. Hvad ændringen skyldes, er svært at

svare på, da det er sparsomt med kommentarer til vurderingen. Men det fagfaglige

niveau nævnes nogle gange af både interne og eksterne censorer.

Samarbejdet med institutionerne fik sidste år flere negative kommentar. Det er glæ-

deligt, at samarbejdet i år har fungeret godt. Klar og tydelig information på censor-

siderne er vigtig, da det hjælper censorer med at finde det nødvendige om procedure

vedr. transport og overnatning, men også frigiver ressourcer i administrationen til

anden hjælp vedr. prøverne.

Prøveformen betegnes som

omfangsrig

og god til at afdække kompetencemålene.

Der er dog oplevet forskellige krav til de fire delprøver. Da prøveformen fortsætter

med LU23, bør der være fokus på tydelige krav i studieordningerne mht. udformning

af skriftligt prøveprodukt, portfolio-format samt, hvad der skal udarbejdes og med-

bringes til den praktiske og mundtlige del af prøven.

Faglig kvalitet

I forlængelse af prøveformen, hvor flere censorer nævner, at det er en omfattende

prøve, påpeges ligeledes: ’At

fagområdets vidensgrundlag er ekstremt bredt’

samt

’At der er mange niveauer i vidensgrundlaget’.

Således vurderer 20% den faglige kvalitet ift. vidensgrundlaget som ’Jævn’: ’Prøven

bar ofte præg af overfladisk viden, manglende sammenhængsforståelse, manglende

kendskab til faglitteratur.’

Størstedelen, næsten 70%, bemærker dog, at kvaliteten ift. vidensgrundlaget er

’God’ eller ’Fortrinlig’: ’Fagets

hviler på et højt vidensgrundlag’

’Fagets faglige ni-

veau var på et højt niveau og indhold’.

Til spørgsmålet om fagets faglige niveau og indhold bemærker flere spredningen i

blandt de studerende:

Det var en blanding af fagets eller fagområdets faglige niveau og indhold, vi gav ka-

rakter både i toppen af skalaen og i bunden af skalaen.

Det faglige niveau varierede meget på holdet, hvor ca. 30% performede ”jævnt”. Det

gjaldt især på det teoretiske områder, men også for fleres vedkommende på det

praktiske.

Eksaminandernes faglige niveau og valgte indhold varierede i høj grad.

Omkring 25% vurderer niveau og indhold som hhv. ’Jævnt’ (15%) og ’Middel’ (10%):

’Især

de fagfaglige og teoretiske områder haltede’

og ’Fagets

store vidensgrundlag

kom ikke til syne i tilstrækkelig grad’.

UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 8: Årsberetning 2022-2023 fra Censorformandskabet for læreruddannelsen

MATEMATIK

Kaj Østergaard

GENERELT OM FAGETS CENSORKORPS

Censorkorpset består af de 84 censorer, der blev beskikket i efteråret 2021. Der er

den samme aldersfordeling og fordeling af interne og eksterne som tidligere, men

der er denne gang allokeret lidt flere kvinder end mænd.

Antal/andel af interne og eksterne censorer:

Interne censorer

Eksterne censorer

46 (54,8%)

38 (45,2%)

Antal/andel af kvinder og mænd:

Kvinder

Mænd

50 (59,5%)

34 (40,5%)

Aldersfordeling:

Aldersgruppe

Antal

0-29

30-39

40-49

50-59

60-69

70+

Total

1,2%

9,5%

27,4%

31,0%

23,8%

7,1%

100,0%

ÅRETS PRØVER

I år er der blevet afholdt 70 kompetencemålsprøver i matematik. Der er afleveret

censorrapporter i 68 prøver, hvilket svarer til en besvarelsesprocent på 97%. Tak

for det! Censorrapporterne er helt afgørende for at kunne evaluere afholdelsen af

prøverne.

Alle censorer er blevet allokeret af censorsekretariatet via den normale allokerings-

procedure, så der har ikke været ad hoc allokeringer. I enkelte tilfælde har det været

nødvendigt at allokere flere censorer til en prøve for at dække alle prøvedage.

35 af de 84 beskikkede censorer (41,7%) har været allokeret til en eller flere prøver i

løbet af året. Tallet har været svagt stigende de sidste to år, men er faldet fra 49,4%

i 2017.

UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 8: Årsberetning 2022-2023 fra Censorformandskabet for læreruddannelsen

Censorformandskabet har de seneste år haft fokus på andelen af prøver med ekster-

ne censorer og interne censorer. I år har en lidt større andel af de interne censorer

været allokeret, 34,7%, mens det er 50,0% af de eksterne.

Der er også en mindre stigning i antallet at prøver, der har interne censorer, fra 33,8%

sidste år til 38,2% i år. Fordelingen er dog stadig skæv i forhold til, at 54,8% af de

bekikkede censorer er interne.

Der er mange positive kommentarer om samarbejdet med alle de involverede, spe-

cielt nævner mange censorer et godt samarbejde med eksaminator.

Nogle censorer nævner mindre uregelmæssigheder og problemer, men i stort set

alle tilfælde er de blevet løst på en god måde.

Faglig kvalitet

Prøveforløbet i forhold til de formelle rammer

67 ud af de 68 censorer vurderer, at prøveforløbet i ’meget høj grad’ eller i ’høj grad’

lever op til bestemmelserne i studieordningen og bekendtgørelsen. I kommentarer-

ne udtrykker censorerne generelt stor tilfredshed med forløbet af både den skriftlige

og den mundtlige prøve.

Censorerne er overvejende positive i deres vurdering af uddannelsens faglige kva-

litet, men lige som de foregående år er det her, de udtrykker de væsentligste be-

tænkeligheder. Således vurderer 59 censorer den faglige kvalitet i forhold til fagets

vidensgrundlag til at være ’fortrinlig’ eller ’god’, 6 vurderer ’middel’, og 3 ’jævn’. I

forhold til fagets niveau og indhold vurderer 56 den faglige kvalitet som ’fortrinlig’

eller ’god’, mens 9 vurderer ’middel’, og 3 ’jævn’.

Censorernes kommentarer er også overvejende positive, især vurderer de, at de stu-

derendes fagdidaktiske kompetencer er gode. Eksempler på udtalelser:

De studerende viser gode kompetencer i prøven både fagfagligt og didaktisk. De kom-

mer godt omkring i den mundtlige prøve, og de studerende får mulighed for at vise

både deres teoretiske ballast og vise den praksis de skal ud i skolen og bruge. Den

skriftlige prøve støtter godt op om dette.

Det virker til, at nogle eksaminander har sværere ved det fagfaglige område end det

matematikdidaktiske område.

Lige som de foregående år er der imidlertid mange censorer, der udtrykker betæn-

keligheder ved de studerendes matematikfaglige kompetencer. Eksempler på udta-

lelser:

De studerendes matematikfaglige niveau er generelt for lavt.

Overraskende så lemfældig brug af fagbegreber og faglig dybde. Flere viste former,

som de reelt ikke helt forstod. Fagbegreber kunne i flere tilfælde ikke forklares. Der er

tydeligvis meget fokus på didaktik - måske på bekostning af det faglige.

Prøveformen

Også her udtrykker censorerne stor tilfredshed. 64 af de 66 censorer, der har besva-

ret spørgsmålet, vurderer, at prøveformen i ’høj’ eller i ’meget høj’ grad understøtter

udprøvningen af kompetencemålene.

Censorerne har især mange positive kommentarer om den mundtlige prøve, som er

velegnet til både at prøve de studerendes matematikfaglige og fagdidaktiske kom-

petencer.

En del censorer giver udtryk for, at det et problematisk, at den skriftlige prøve af-

vikles som hjemmeprøve. De nævner især, at de ændringer, der er foretaget i den

skriftlige prøve for at minimere risikoen for snyd, har resulteret i, at prøven i mindre

grad prøver centrale matematikfaglige kompetencer.

Enkelte af de mundtlige prøver er gennemført online. Censorer ved disse prøver er

særdeles betænkelige ved denne form, da det er svært at følge de studerendes pro-

ces, hvilket gør det vanskeligere at gennemføre en faglig samtale.

Samarbejdet om prøven

66 ud af de 68 censorer vurderer samarbejdet med eksaminator, uddannelsesadmi-

nistration, censorformandskab og censorsekretariatet som ’fortrinligt’ eller ’godt’.

UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 8: Årsberetning 2022-2023 fra Censorformandskabet for læreruddannelsen

Lærerstuderende bør have en bedre beherskelse af algebra, symbolhåndtering og

CAS.

En enkelt censor udtrykker en generel betænkelighed i forhold til det niveau, der

kræves for at bestå kompetencemålsprøven. Denne censor skriver blandt andet:

’Helt

grundlæggende er der alt for mange, som ikke er dygtige nok - både på det fag-

lige niveau og på det didaktiske og det, der handler om undervisning. (…)

Blot blev det endnu engang bekræftet i denne prøve, at vi - overordnet set fra min stol

- sender (alt) for mange matematiklærere ud, der ikke er dygtige nok!’

Opmærksomhedspunkter

Andelen af eksterne censorer i forhold til interne censor er fortsat et væsentligt

opmærksomhedspunkt, som censorformandskabet også i fremtiden vil følge nøje.

Fra næste år vil de fleste prøver være i LU23. Det er vigtigt fortsat at være opmærk-

somme på de studerendes matematikfaglige kompetencer og forholdet mellem dis-

se og de fagdidaktiske kompetencer.

Med overgangen til LU23 bliver den skriftlige prøve markant anderledes. Prøven er

dog stadig en hjemmeprøve, så det er fortsat vigtigt at være opmærksom på, hvor-

dan kvaliteten af prøven sikres, herunder hvordan risikoen for plagiat minimeres.

Den mundtlige prøve i LU23 ligner i høj grad den, vi kender fra den nuværende ud-

dannelse. Det er derfor væsentligt at være opmærksom på, om andelen af studeren-

de, der aflægger prøven online, ændres, og om dette påvirker kvaliteten.

UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 8: Årsberetning 2022-2023 fra Censorformandskabet for læreruddannelsen

MUSIK

Christian Vardinghus-Nielsen

GENERELT OM FAGETS CENSORKORPS

Grundlaget for beretningen er 16 censorrapporter fra 16 kompetencemålsprøver i

undervisningsfaget musik.

Der er 46 beskikkede censorer i undervisningsfaget musik fordelt på 21 interne og 25

eksterne censorer. De 16 prøver i faget er dækket af 12 censorer, hvilket betyder at

68,1% af fagets censorkorps ikke har været allokeret i indeværende år. Der har væ-

ret interne censorer ved ni af prøverne og eksterne censorer ved de resterende syv

prøver. Det giver en procentfordeling på hhv. 56,25% for interne censorer og 43,75%

for eksterne censorer. Det kan konstateres, at der er for første gang i mange år, er en

overvægt af interne censorer. Hvad dette skyldes er uvist. Det skal også bemærkes,

at det procentvise antal af beskikkede eksterne censorer er faldet fra 55,3% i sidste

periode til 54,3% i indeværende periode. Der er cirka lige mange kvinder (47,8%) og

mænd (52,2%) i korpset.

Beskikkede censorer: 46

Allokeringer i prøveperioden:

Uden allokeringer

Med mindst en allokering

34 (73,9%)

12 (26,1%)

Antal/andel af interne og eksterne censorer:

Interne censorer

Eksterne censorer

21 (45,7%)

25 (54,3%)

Antal/andel af kvinder og mænd:

Kvinder

Mænd

22 (47,8%)

24 (52,2%)

UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 8: Årsberetning 2022-2023 fra Censorformandskabet for læreruddannelsen

Aldersfordeling:

Aldersgruppe

Antal

30-39

6,5%

40-49

23,9%

50-59

23,9%

60-69

39,1%

70+

6,5%

Total

100,0%

Prøveformen er velvalgt ift. at kunne bedømme den studerendes musikfaglige kom-

petencer. Kombinationen af et skriftligt og mundtligt oplæg, og demonstration af

praktiske færdigheder, giver et fint indtryk af, hvad en musiklærer i folkeskolen skal

kunne mestre.

I prøven demonstrerer den studerende både musikalske og didaktiske færdigheder.

ÅRETS PRØVER

Datagrundlag:

Antal prøver: 16

Antal censorrapporter: 16

Besvarelsesprocent: 100

De studerende bliver ligeledes i den mundtlige del sat til at lave selvstændige vurde-

ringer og alternative måder at handle på i pædagogiskpraksis.

Tænker, at det didaktiske, både omkring synopse/mdt formidling kunne kvalificeres.

Det kan komme til udprøvning i ledelse og samtale. Ledelse kunne med fordel tænkes

at indeholde mere end én metode-demonstration og kunne eksempelvis ogsa tænkes

at demonstrere en progression/differentiering og/eller kendskab til flere metoder og

relevansen heraf. Omkring synopsen kunne det være at foretrække, at den indeholdt

mere end problemformulering og teoriredegørelse. De studerende, som ogsa har en

case/didaktisk nærbillede, er bedre stillet i forhold til både analyse og diskussion.

Antal/andel af interne og eksterne allokerede censorer:

Interne censorer

Eksterne censorer

7 (58,3%)

5 (41,7%)

Statistik på årets prøver i undervisningsfaget

Der har været 16 prøver med 148 dimittender i undervisningsfaget musik. Det er po-

sitivt, at der i år har været en stigning i antal af dimittender med musik, da der sidste

år (2022) blev uddannet 133 lærere med musik. De sidste års statistik ser således ud:

2015 -205, 2016 – 176, 2017 – 152, 2018 – 125, 2019 – 141, 2020 – 141, 2022 – 133

dimittender. Sammenholder man disse tal med efterspørgslen på nyuddannede mu-

sikundervisere i folkeskolen, kan man lige som det foregående år konstatere, at der er

et problem. Der bliver ikke uddannet tilstrækkeligt mange til at dække behovet. Flere

professionshøjskoler taler til stadighed om manglende rekruttering til faget.

Samarbejdet om prøven

Der er overvejende positive tilkendegivelser i forhold til samarbejdet med eksami-

nator, administration og professionshøjskolerne i det hele taget. Ordet ’fortrinligt’ er

vurderingen i de fleste rapporter.

Faglig kvalitet

Vurdering af niveauet, skriftligt såvel som mundtligt, form såvel som indhold.

Kommentarer fra censorer:

Uddannelsens faglige kvalitet i forhold til vidensgrundlag samt niveau og indhold er

generelt god. Det er dog tydeligt, at flere ressourcer til de praktiske discipliner klaver

og sang ville kunne understøtte og supplere flere kompetenceområder i faget væ-

sentligt som fx musikledelse.

De studerendes håndværksmæssige niveau lider under, at de ikke tilbydes under-

visning i hverken sang eller klaver. Helt afgørende og grundlæggende kompetencer,

som man som musikunderviser bruger hver dag, man går på arbejde. Den manglende

Prøveforløbet i forhold til de formelle rammer og prøveformen

Der er afleveret 16 censorrapporter ud af 16 mulige, så det må siges at være til-

fredsstillende. Mange af censorerne giver kvalitative og uddybende kommentarer,

men der er stadig en del som nøjes med at skrive ’ok’, ’middel’, ’i høj grad’ eller ’for-

trinligt’. Censorerne opfordres derfor igen til at give uddybende kommentarer. Der er

en udbredt tilfredshed hos censorerne omkring de formelle rammer og prøveformen

og meget få forslag til ændringer. Her er et par relevante kommentarer til prøvefor-

løbet:

UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 8: Årsberetning 2022-2023 fra Censorformandskabet for læreruddannelsen

håndværks-træning problematiseres yderligere ved det, at man på andre udbuds-

steder tilbyder undervisning i netop sang og klaver. Denne skævvridning af undervis-

ningstilbuddenes indhold og kvalitet er indlysende forfordelende og urimelig.

Opmærksomhedspunkter

Nogle studerendes indgangsniveau til musikfaget er tilsyneladende lavt, og det la-

der ikke til, at der er tilstrækkelig undervisning - især i de individuelle discipliner sang

og klaver - til at kunne opveje dette.

Der kan godt være en større bredde i de studerendes repertoire og genrekendskab,

og skabende musikalsk aktivitet kan vægtes højere.

Prøven er meget koncentreret om centrale fagområder som ledelse, nodelæsning,

repertoirekendskab og de dertil hørende håndværksmæssige færdigheder i sang og

klaver. Dette bliver tydeligt afdækket ved prøven, men efterlader så mindre plads

til bl.a. den skabende del af musikfaget – det at lede kreative musikalske processer.

Bacheloreksamen omtales andetsteds i denne beretning. I musik har der været 12

prøver med i alt 46 studerende – det er en lille stigning på en enkelt, men en pæn

stigning fra 2020, hvor der var 33 studerende som skrev i musik.

Censorformandens afsluttende bemærkninger:

At der i lighed med de seneste års anbefalinger afsættes og sikres tilstrækkelig tid

til, at den studerende kan opnå et højt niveau i sang og instrumentale færdigheder på

alle professionshøjskoler. Det kan vi håbe sker i den nye læreruddannelse.

At man iværksætter praksisnære undervisningsforløb med klasser i folkeskoler,

hvor der indgår både studerende, folkeskolelærere, skoleelever og læreruddannel-

seslærere. Det åbnes der for i den nye læreruddannelse.

UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 8: Årsberetning 2022-2023 fra Censorformandskabet for læreruddannelsen

NATUR/TEKNOLOGI

Jens Jakob Ellebæk

GENERELT OM FAGETS CENSORKORPS

Censorkorpset i natur/teknologi (NT) består af 59 censorer, hvor der er ca. 59% inter-

ne og 41% eksterne. Her er 61% mænd og 39% kvinder. Det bør fortsat være et fokus

at få en mere ligelig fordeling af kønnene i censorkorpset.

Det er samtidigt bemærkelsesværdigt, at 89% af censorerne i korpset er over 50 år.

Tallet er naturligvis stigende gennem beskikkelsesperioden, og angiver ikke i sig selv

noget om kvaliteten af censur. Der bør være fortsat opmærksomhed på at få yngre

censorer ind i korpset med henblik på en mere ligelig aldersfordeling.

Beskikkede censorer: 59

Allokeringer i prøveperioden:

Uden allokeringer

Med mindst en allokering

44 (74,6%)

15 (25,4%)

Antal/andel af interne og eksterne censorer:

Interne censorer

Eksterne censorer

35 (59,3%)

24 (40,7%)

Antal/andel af kvinder og mænd:

Kvinder

Mænd

23 (39,0%)

36 (61,0%)

Aldersfordeling:

Aldersgruppe

Antal

30-39

5,1%

40-49

5,1%

50-59

40,7%

60-69

35,6%

70+

13,6%

Total

100,0%

UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 8: Årsberetning 2022-2023 fra Censorformandskabet for læreruddannelsen

ÅRETS PRØVER

Datagrundlag:

Antal prøver: 23

Antal censorrapporter: 22

Besvarelsesprocent: 95,7

Antal/andel af interne og eksterne allokerede censorer:

Interne censorer

Eksterne censorer

7 (46,7%)

8 (53,3%)

Der er 68% af censorer, som angiver ”i meget høj grad”, 23% ”i høj grad”, og 9% af

censorer som angiver ”i mindre grad”. Også de kvalitative udsagn fra censorerne gi-

ver udtryk for en høj grad af tilfredshed med prøveforløbets muligheder for at leve

op til bekendtgørelse og studieordning. Der er dog to censorer som har oplevet, at

oversigten over kompetenceområder ikke var vedhæftet og skulle rekvireres ad an-

den vej. En enkelt censor beretter om fejl fra administrationen på UCL, hvor lodtræk-

ningsresultater var offentliggjort et døgn for tidligt. Dette må selvfølgelig ikke ske,

og de involverede studerende har således fået en uhensigtsmæssig fordel i forhold

til studerende på andre professionshøjskoler.

Der har været 23 prøver og 195 studerende til prøve i faget i denne periode. Det er en

lille fremgang i forhold til sidste år under læreruddannelsesloven fra 2013 (LU13),

hvor 163 studerende var til prøve i N/T (163 i 2021-22, 254 i 2020-21, 198 i 2019-

2020, og 205 i 2018-2019). Det er dog stadig meget færre end i perioden under de

to seneste bekendtgørelser for læreruddannelsen (LU07 og LU98 på ca. 350-600

studerende/år).

I lighed med tidligere år allokeres interne censorer ikke i det omfang, som deres

fordeling i korpset tilsiger. Således har eksterne censorer i år taget ca. 73% af prø-

verne, mens interne kun har taget ca. 27% (sidste år var tallene hhv. 67% og 33%).

Samtidigt er der en vis tendens til, at interne tager censur med færre studerende,

så i virkeligheden har eksterne varetaget censur for 78% (152) af de studerende, der

har været til prøve i perioden. I ovenstående angivelse af at 7 interne og 8 eksterne

censorer har været allokeret, tages der ikke i betragtning, at nogle censorer har væ-

ret ude flere gange i perioden.

Karakterfordelingen har i lighed med de seneste år ikke været mulig at tilgå i peri-

oden, da fejlene med karakteropgørelserne ikke er blevet udbedret endnu. Det har

således ikke været muligt at tilgå karakterfordeling siden 2020. Fra et censorfor-

mandsperspektiv virker det uforståeligt, at professionshøjskolerne ikke har større

interesse i at få dette udbedret, end det tilsyneladende er tilfældet.

Samarbejdet om prøven

Der er udpræget tilfredshed med samarbejdet omkring prøverne, hvor ca. 70% af

censorerne svarer ”fortrinligt” i forhold til dette spørgsmål. De resterende ca. 30%

af censorerne har enten svaret ”Godt” eller ”Middel”. Men der er også flere, som i

de kvalitative udsagn nuancerer de umiddelbart pæne tal. Her angiver en censor,

at det er problematisk, at man har indvilliget i en prøve på UC Syd, fordi der var to

prøvedage. Her blev den ene prøvedag annulleret, hvilket denne censor finder uhen-

sigtsmæssigt og ikke befordrende for lyst til fremtidige allokeringer samme sted.

En anden censor bemærker, at det er vigtigt at bruge WISEflow (og undtagelsesvis

mail) til de strengt nødvendige informationer – ”støvsuget” for information, der ikke

vedrører prøven. I en censur på VIA beretter denne censor fx om fremsendelse af

mails, som ikke vedrørte den specifikke prøve. Censors tidsforbrug angives i forvejen

at overstige tildelt tid, hvorfor administrationerne bør gøre alt, hvad de kan for at

strømline tilgængelig information. Fra et censorformandsperspektiv burde det være

en selvfølge alle steder, så censor ikke skal bruge unødig tid på administration. Tid

og aflønning nævnes også igen i år af censorerne som utilstrækkelig, hvor ekstra

administration blot forværrer disse betingelser.

Faglig kvalitet

I lighed med sidste år er spredningen i angivelsen af den faglige kvalitet noget mere

udtalt. 39% af censorerne angiver den faglige kvalitet er ”Fortrinlig”, 35% ”God”,

17% ”Middel” og 4% ”Ikke tilfredsstillende”. Spredningen i angivelsen af den faglige

kvalitet kunne således være udtryk for en ny ”normaltilstand”, som ikke har været

almindelig tidligere, hvor langt de fleste censorer angav den faglige kvalitet som

”Fortrinlig”. Det synes dog at være for tidligt at konkludere, at dette er tilfældet, men

Prøveforløbet i forhold til de formelle rammer og prøveformen

Censorerne i årets censorrapporter angiver høj grad af tilfredshed med prøvefor-

løbet og prøveforløbets overensstemmelse med studieordning og bekendtgørelse.

UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 8: Årsberetning 2022-2023 fra Censorformandskabet for læreruddannelsen

de kvalitative udsagn understøtter samtidigt det kvantitative fund. Nogle censorer

beretter således om et meget ’uens

fagligt niveau’,

hvor de studerende enten er me-

get dygtige eller ikke særligt dygtige, hvor mellemniveauet ikke mere er normalen.

En censor påpeger: ’Når

studerende vælger undervisningsfag indenfor de naturvi-

denskabelige fag, bør der være krav om mindst to undervisningsfag i disse fag. Det

ville lette de studerendes forståelse af området og give større vidensgrundlag.’

Det naturfaglige område kræver en grundlæggende naturvidenskabelig viden, som

på trods af B-niveau som indgang til faget, kun vanskeligt kan etableres gennem et

enkelt undervisningsfag.

Her kommer en anden censor med et udsagn som muligvis nuancerer dette: ’Når

jeg vurderer prøvens faglige niveau og indhold i forhold til faget eller fagområdet,

synes prøven at dække de grundlæggende koncepter og emner på en tilfredsstillende

måde. Der er dog stadig mulighed for at inkludere mere nuancerede eller avancerede

aspekter af faget for at udfordre kandidaterne på en mere dybtgående måde.’

Tilsyneladende oplever denne censor studerende, som primært præsenterer ”gryde-

klare” koncepter for undervisning til prøven, og samtidigt mangler tid til at udfordre

de studerende mere grundlæggende på faget og fagområdet.

skellige institutioner ikke finder sted. Bedre vilkår og muligheder for interne bør være

et afgørende anliggende for beslutningstagere at sætte fokus på.

Derudover er der i år to temaer som træder frem i data. Det ene tema omhandler

spredningen i de studerendes præstationer og et meget ’uens

fagligt niveau’.

Det er

igen i år ikke muligt at angive periodens karakterfordeling, da disse data ikke tilgår

censorformandskabet fra eksamensadministrationerne. Men at dømme efter både

kvantitative og kvalitative data i censorrapporterne, er forskellen mellem de stude-

rendes præstationer mere udtalt end tidligere.

Periodens andet tema omkring

de studerendes naturfaglige kompetencer

så

vi også berørt i den seneste årsberetning, hvor censorerne fandt det utydeligt,

hvor de naturfaglige kompetencer skulle demonstreres i prøven. I denne periode

suppleres med udsagn om, at de studerendes egne naturfaglige kompetencer ofte

er svage. Censorerne angiver som et bud på en forklaring, at det tager tid at tilegne

sig det naturvidenskabelige område, hvis indgangsniveauet er lavt, hvorfor flere

naturvidenskabelige undervisningsfag i de studerendes portefølje bør anbefales.

Opmærksomhedspunkter

Censorformandskabet har nu i mange år i træk berettet om en tendens til, at interne

ikke allokeres svarende til den fordeling, de har i censorkorpset. Det er alarmerende,

og har aldrig været så skævt som i år, hvor hele 78% af eksaminationerne i NT har

været varetaget af eksterne censorer. Rapporten om interne censorer og varetagel-

sen af censur uddyber problematikken og giver et blik i de interne censorers udfor-

dringer med at tage censur. Den kan tilgås her:

https://files.builder.nu/30/ad/30ad-

c6ae-dd74-4c5f-8b5f-087aa8c5e2aa.pdf

eller på laerercensor.dk

Selvom der er flere interne censorer i censorkorpset end eksterne, er knap hver fjer-

de eksamination varetaget af interne i perioden. Fra et censorformandsperspektiv er

det særdeles bekymrende, når interne ikke allokeres, og kvalitetssikringen mindskes

med den konsekvens, at gensidige erfaringsudvekslinger mellem censorer fra for-

UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 8: Årsberetning 2022-2023 fra Censorformandskabet for læreruddannelsen

PRAKTIK

Niels Tange

GENERELT OM FAGETS CENSORKORPS

Beskikkede censorer: 442

Allokeringer i prøveperioden:

Uden allokeringer

Med mindst en allokering

264 (59,7%)

178 (40,3%)

Antal/andel af interne og eksterne censorer:

Interne censorer

Eksterne censorer

223 (50,5%)

219 (49,5%)

Antal/andel af kvinder og mænd:

Kvinder

Mænd

269 (60,9%)

173 (39,1%)

Aldersfordeling:

Aldersgruppe

Antal

0-29

30-39

40-49

50-59

60-69

70+

Total

0,7%

10,0%

123

27,8%

160

36,2%

101

22,9%

2,5%

442

100,0%

ÅRETS PRØVER

Datagrundlag:

Antal prøver: 344

Antal censorrapporter: 342

Besvarelsesprocent: 99,4

Antal/andel af interne og eksterne allokerede censorer:

Interne censorer

Eksterne censorer

61 (34,3%)

117 (65,7%)

UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 8: Årsberetning 2022-2023 fra Censorformandskabet for læreruddannelsen

I forhold til censorkorpsets sammensætning af stort set lige mange interne og eks-

terne censorer springer det faktum i øjnene, at der er allokeret langt flere eksterne

end interne. Her er der tale om en beklagelig udvikling, set i forhold til ambitionen

om et afbalanceret forhold mellem intern og ekstern kvalitetssikring ved prøverne

i praktikfaget. Dog skal det nævnes, at der er sket en mindre fremgang i forhold til

sidste år, hvor kun 28,7% var interne.

Endelig fremhæver et par censorer, at der sjældent ved prøverne bruges videoklip

til at understøtte en mere praksisnær samtale ved prøven. Dette undrer censorerne,

fordi denne tilgang opleves som meget brugbar i praktik-sammenhæng.

Samarbejdet om prøven

Censorerne blev spurgt:

Hvordan vurderer du samarbejdet med eksaminator, uddan-

nelsesadministrationen, censorformandskabet og censorsekretariatet?

Hertil svare-

de de på følgende måde:

Prøveforløbet i forhold til de formelle rammer og prøveformen

Censorerne er blevet spurgt:

Hvordan vurderer du prøveforløbet lever op til bekendt-

gørelse og studieordning?

Her svarede censorerne således:

Tallene viser altså meget stor tilfredshed med prøveforløbet. Dette karakteriserer

ligeledes censorernes kommentarer. Langt de fleste roser prøveforløbet eller kon-

staterer nøgternt, at alt er forløbet, som det skal.

De mere kritiske kommentarer på området vedrører en vifte af udfordringer. Flere

censorer påpeger, at de studerende i flere tilfælde ikke har indsigt i de krav, der er

til prøveforløbet og den skriftlige opgave, og dermed virker overraskede, når dette

italesættes ved prøven. Særligt fremhæves kravet om, at de studerende skal med-

bringe materiale eller artefakter ved prøven. Det påpeges, at det faktisk er uklart i

studieordningerne og prøvebeskrivelserne, om de studerende er forpligtede på at

medbringe dette materiale.

Derudover fortæller flere, at de har oplevet prøver, hvor praktiklæreren er meget

passiv, og dermed ikke stiller spørgsmål eller deltager i dialogen ved prøven. Lige-

ledes peger flere på, at praktiklæreren har været fraværende, og at man derfor har

måttet indkalde en anden eller med dispensation har måttet gennemføre prøven

uden praktiklæreren.

Kommentarerne fra censorerne er også meget positive for de flestes vedkommen-

de, og ofte beskrives samarbejdet med superlativer som ”særdeles velfungerende”

eller ”fortrinligt”. Og der er overordnet set ikke tale om særskilte områder, der roses.

Det er i stedet en generel tilfredshed med samarbejdet, der udtrykkes i censorernes

beskrivelser.

Dog er der også kritiske kommentarer. For det første beskrives praktiklærere som

nervøse for at deltage ved prøven og for at gøre deres stemme gældende ved vo-

teringen. Derudover undrer en censor sig over, at man i VIA – læreruddannelsen

i Århus - ikke lader sidetal på opgaven følge gruppestørrelsen, men arbejder med

5-siders opgaver uanset størrelsen på gruppen. Ydermere nævner flere, at de indi-

mellem oplever en for stram tidsplan ved prøverne, der ikke levner plads til det eksa-

minatorskift, som er særligt for denne prøveform. Andre argumenterer for, at det er

en fordel, hvis praktiklærer-eksaminatoren er den lærer, der har haft de studerende

i praktikken fremfor en koordinator eller lignende. Begrundelsen er, at samtalen ved

prøven har mulighed for at blive mere praksisnær, konkret og nuanceret, når læreren

kender konteksten.

UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 8: Årsberetning 2022-2023 fra Censorformandskabet for læreruddannelsen

I den forbindelse skriver en censor:

Det er en god tredeling at have praktiklærer

fra praktikken, læreruddanner og ekstern censor med - men rollefordelingen bliver

ujævn når det ikke er de studerendes “egen” praktiklærer som deltager. Det er vigtigt,

at nogen kender de studerende eller i det mindste har kendskab til deres baggrund

for aflevering af skriftlig opgave.

Endelig nævner flere censorer, at praktiklærerne ofte undlader at spørge ind til mere

teoretiske perspektiver, fordi praktiklærerne angiveligt ikke mener, at det er deres

”felt”.

Faglig kvalitet

Her er censorerne blevet spurgt til, hvordan de vurderer uddannelsens faglige kva-

litet på baggrund af deres erfaringer fra prøverne. Spørgsmålet er delt i to. For det

første har vi spurgt til

fagets eller fagområdets vidensgrundlag.

Her svarer censo-

rerne således:

Kommentarerne fra censorerne peger på stor tilfredshed med vidensgrundlaget og

det faglige niveau. De studerende bliver beskrevet som ”dygtige” og ”nuancerede”,

og der peges på, at de generelt er ”virkelig gode” til at koble teori og praksis ved

prøverne. Derudover fortæller flere censorer i år, at de studerende lykkes med at

sammentænke de tre kompetenceområder, fremfor at forstå dem som tre adskilte

elementer eller ”siloer”. Denne sidste udvikling er opsigtsvækkende, fordi censorer

igennem de sidste 2-3 år har peget på det modsatte. Ydermere beskrives de stu-

derendes praktikfaglige niveau generelt meget positivt. Der peges på, at de fleste

studerende viser hvad en censor betegner som:

(…) et højt fagligt niveau til prøven.

Endelig fremhæves det, at trepartssamtaler gennemført i praktikperioden tydeligt

understøtter de studerendes refleksion og faglighed.

Der er få kritiske kommentarer: Flere censorer oplever, at nogle studerende arbejder

ud fra et meget snævert teoretisk grundlag baseret på læsning af en meget lille

mængde litteratur, og at nogle studerende har svært ved at koble teori og praksis.

Andre oplever, at studerende indimellem mangler didaktisk viden og didaktiske kom-

petencer.

En censor skriver:

De studerende har en manglende viden om didaktik. Dette kom-

petenceområde er sværest for de studerende at tale om. Da dette er en hjørnesten

i lærergerningen, bør den også være en naturlig del af studerendes evne til at tale

om praksis. Hvorfor dette mangler, skal jeg ikke kunne sige. Men fokus på dette bør

skærpes.

Andre understreger, at niveauet i de studerendes skriftlige arbejde generelt er lavere

end i det mundtlige. En censor skriver, at den akademiske skrivning som disciplin er

et udviklingsområde for de studerende. Endnu en peger på, at de studerende har

svært ved at udforme en god problemformulering. Endelig vurderer en censor, at der

er tendens til, at de tre kompetenceområder skubber det mere fagfaglige perspektiv

i baggrunden ved prøven.

Anden del af spørgsmålet vedrørende den faglige kvalitet adresserer

fagets eller

fagområdets faglige niveau og indhold.

Her svarer censorerne således:

Opmærksomhedspunkter

Efter denne gennemgang af, hvad censorerne har svaret på censorformandskabets

spørgsmål om årets prøver, vil jeg her sammenfatte, hvad jeg som censorformand

bider særligt mærke i.

UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 8: Årsberetning 2022-2023 fra Censorformandskabet for læreruddannelsen

Igen i år viser tallene og kommentarerne meget stor tilfredshed med prøven i prak-

tik - faktisk på alle områder. Censorerne roser bl.a. treklangen mellem underviser,

praktiklærer og studerende og det fremhæves, at samspillet understøtter lærer-

uddannelsens vigtige og vanskelige opgave med at koble teori, praksis, uddannelse

og profession. Dette viser, hvor vigtigt det er at fastholde og udvikle de rum, hvor

uddannelse og profession mødes med de studerende om faglige drøftelser og feed-

back - både i gammel og ny uddannelse.

Praktiklærerens deltagelse ved prøven er igen i år et berørt tema, og igen er der tale

om en dobbelthed i tilbagemeldingerne fra censorerne. På den ene side beskrives

praktiklærerens deltagelse som en afgørende forudsætning for, at prøven bliver en

praktikprøve, der reelt placerer sig i mødet mellem profession og uddannelse. På

den anden side er nogle praktiklærere angiveligt usikre, tilbageholdende og fravæ-

rende. Dette viser behovet for at prioritere praktiklærerenes deltagelse og på at fo-

kusere på uddannelse af praktiklærerne. Dette gælder både i den gamle såvel som

den nye uddannelse, hvor

den integrerede praktik

stiller endnu større krav til den

enkelte praktiklærer – hvad den nye titel som

uddannelseslærer

vel også peger på.

Både de studerende og censorerne er usikre på, om det er obligatorisk, at de stude-

rende skal medbringe

artefakter/indsamlet materiale

ved prøven eller ej. Dette ska-

ber usikkerhed i prøvesituationen. Derfor anbefales det, at der tages stilling til dette

spørgsmål, og at svaret præciseres i studieordninger og prøvebeskrivelser.

UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 8: Årsberetning 2022-2023 fra Censorformandskabet for læreruddannelsen

SAMFUNDSFAG

Rune Riberholt

GENERELT OM FAGETS CENSORKORPS

Censorkorpset består af 67 censorer, hvoraf de fire censorer kun er beskikket i Pro-

fessionsbachelorprojektet. Det vil sige, at de nedenstående data relaterer sig til cen-

sorer i undervisningsfaget, hvor der er 63 beskikkede censorer.

Censorkorpset består af 73% mænd, og 73% af censorerne er mellem 40-59 år. Der

er kun fire censorer, der er under 40 år.

I perioden fra d. 6-9. juni var der i alt 183 studerende til undervisningsfagseksamen

med brug af 14 censorer. Det svarer til, at 48% af alle eksaminer ved sommereksa-

men 2023 var placeret på 4 dage ud af de 16 eksamensdage, som prøveforløbene

i undervisningsfaget var spredt ud på. Denne koncentration af eksamener skabte

udfordringer i at finde censorer til alle prøveforløb. Det lykkedes dog uden at skulle

ad hoc allokere uden for censorkorpset.

Der har været 49 prøveforløb, og der er blevet indrapporteret 47 censorrapporter,

som danner grundlag for beretningen. Der er i år ingen karakterstatistik.

Beskikkede censorer: 63

Allokeringer i prøveperioden:

Uden allokeringer

Med mindst en allokering

38 (60,3%)

25 (39,7%)

Antal/andel af interne og eksterne censorer:

Interne censorer

Eksterne censorer

22 (34,9%)

41 (65,1%)

Antal/andel af kvinder og mænd:

Kvinder

Mænd

17 (27,0%)

46 (73,0%)

UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 8: Årsberetning 2022-2023 fra Censorformandskabet for læreruddannelsen

Aldersfordeling:

Aldersgruppe

Antal

30-39

6,3%

40-49

41,3%

50-59

31,7%

60-69

7,9%

70+

12,7%

Total

100,0%

I professionsbacheloreksamen tilknyttet samfundsfag er der også væsentlig over-

repræsentation af eksterne censorer, der har varetaget 78% af prøveforløbene.

I sammenligning med 2022 er antallet af afholdte eksaminer i undervisningsfaget

faldet med 5,1% Det er et fald, der betyder, at der i sammenligning med 2020, nu

er 24% færre studerende, der går til eksamen i samfundsfag. Der er til gengæld en

mindre andel af syge-/reeksaminationer i år, sammenlignet med sidste år. 106 stu-

derende har skrevet bacheloropgave i tilknytning til samfundsfag, hvilket er en lille

stigning i forhold til i forhold til 2022.

ÅRETS PRØVER

Datagrundlag:

Antal prøver: 49

Antal censorrapporter: 47

Besvarelsesprocent: 95,9

Prøveforløbet i forhold til de formelle rammer og prøveformen

Der er generel tilfredshed med prøveforløbet ved årets prøver, og censorerne mener,

at prøveforløbet lever op til de formelle bestemmelser.

Antal/andel af interne og eksterne allokerede censorer:

Interne censorer

Eksterne censorer

5 (20,0%)

20 (80,0%)

Prøveformen

Der er generel tilfredshed med prøveformen.

Enkelte censorer har oplevet en praksis, hvor de først ser de studerendes dispositio-

ner på eksamensdagen. Denne praksis lever op til bekendtgørelsen, men censorerne

vil gerne kunne orientere sig i dispositionerne inden eksamen, og har et ønske om, at

dispositionerne bliver afleveret i WISEflow inden eksamen.

To censorer oplevede for stor variation i de afleverede dispositioners omfang.

I perioden fra d. 1. september 2022 til d. 31. august 2023 har der været 49 prøve-

forløb i undervisningsfaget samfundsfag, og 18 prøveforløb i professionsbachelor-

eksamen tilknyttet samfundsfag. 25 af de 63 beskikkede censorer i undervisnings-

faget samfundsfag er blevet anvendt. For professionsbacheloreksamen tilknyttet

samfundsfag er der blevet anvendt 14 censorer. Heraf har seks censorer både haft

undervisningsfagseksamen og professionsbacheloreksamen.

Tilsammen er 33 af de i alt 67 beskikkede censorer blevet anvendt, hvilket er en

lavere andel end i 2022.

Forholdet mellem allokerede interne og eksterne censorer i undervisningsfaget

samfundsfag svarer ikke til censorkorpsets sammensætning, da de eksterne censo-

rer har stået for 80% af prøveforløbene, hvilket er en væsentlig overrepræsentation.

Dette skal ses i forhold til 2022 og 2021, hvor de eksterne censorer kun stod for ca.

60% af prøveforløbene. Ved eksamenerne i 2023 er vi tilbage på niveauet for 2019-

2020, hvor de eksterne censorer i 2020 varetog 74% af prøveforløbene, og i 2019

hele 86% af prøveforløbene.

En censor problematiserer, at den fagdidaktiske del af eksamen ikke var problemori-

enteret og teoretisk begrundet.

Ellers giver censorerne udtryk for, at der har været en passende vægtning mellem

det samfundsfaglige og det fagdidaktiske, og prøveformen er velegnet til at vurdere

kompetencemålene.

Samarbejdet om prøven

Alle censorer på nær to har oplevet, at samarbejdet med studerende, eksaminator,

administration, censorformand mv. har fungeret godt.

UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 8: Årsberetning 2022-2023 fra Censorformandskabet for læreruddannelsen

De to censorer oplevede, at informationen fra eksamensadministrationen var man-

gelfuld. Den ene censor oplevede usikkerhed om, hvilke dispositioner de studerende

havde trukket, samt hvor eksamen skulle afholdes.

Andre censorer har også oplevet udfordringer med eksamensadministrationerne,

men betragter den samlede vurdering som god. Udfordringer, der bliver nævnt er:

manglende lokale til studerendes forberedelse, fejl i eksamenslisterne i WISEflow

og gentagne udsættelser af eksamensdato.

Resten af censorerne har oplevet en velfungerende administration, men har flere

ønsker til eksamensadministrationen:

• At eksaminator og ikke eksamensadministrationen udarbejder rækkefølgelister til

eksamen.

• At man modtager direkte telefonnummer til eksaminator, så man kan afklare

eventuelle praktiske udfordringer.

Eksaminatorer og eksamensadministration bør sikre, at censor har adgang til dispo-

sitioner inden eksamen og har kontaktoplysninger på eksaminator.

Faglig kvalitet

Det er meget varierende oplevelser, censorerne har haft i år. Ved en del prøveforløb

var der meget spredning på de studerendes samfundsfaglige viden og refleksioner

over faget og undervisning i faget. Enkelte censorer har oplevet et højt niveau i hele

prøveforløb, mens nogle har oplevet et lavt niveau i hele prøveforløb.

En enkelt censor mener, at videngrundlaget er for højt.

Den gennemsnitlige vurdering af uddannelsens faglige kvalitet er god til fortrinlig.

Der er en enkelt syge-/omprøve, hvor vurderingen er: ikke tilfredsstillende. Ellers er

resten af vurderingerne mellem middel og fortrinlig. De fire censorer, som har vurde-

ret uddannelsens faglige kvalitet til: middel, er ikke tilfredse med niveauet.

Opmærksomhedspunkter

Eksaminatorer bør sikre, at dispositionerne har samme form, længde, krav til litte-

raturliste mv.

Eksaminatorer bør sikre, at de studerendes fagdidaktiske vidensgrundlag styrkes.

UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 8: Årsberetning 2022-2023 fra Censorformandskabet for læreruddannelsen

TYSK

Karen Wobeser

GENERELT OM FAGETS CENSORKORPS

Censorkorpset i tysk består af 33 censorer: 15 interne og 18 eksterne censorer.

Antal/andel af interne og eksterne censorer:

Interne censorer

Eksterne censorer

15 (45,5%)

18 (54,5%)

Antal/andel af kvinder og mænd:

Kvinder

Mænd

24 (72,7%)

9 (27,3%)

Aldersfordeling:

Aldersgruppe

Antal

30-39

6,1%

40-49

27,3%

50-59

45,5%

60-69

12,1%

70+

9,1%

Total

100,0%

Fra censorkorpset har i alt 10 censorer været allokeret i 2022-2023. Tre censorer

har været interne, syv har været eksterne. To interne og tre eksterne censorer har

hver især haft to allokeringer.

Antal/andel af interne og eksterne allokerede censorer:

Interne censorer

Eksterne censorer

3 (30,0%)

7 (70,0%)

ÅRETS PRØVER

Der har i perioden fra den 1. september 2022 til den 31. august 2023 været afholdt

15 prøveforløb. Der er afgivet ialt 14 censorrapporter, og disse danner grundlag for

beretningen. Ét prøveforløb har været en syge-omprøve. Der er i år ingen karakter-

statistik.

UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 8: Årsberetning 2022-2023 fra Censorformandskabet for læreruddannelsen

Prøveforløbet i forhold til de formelle rammer

I hovedparten af censorrapporterne lever prøveforløbet ’I meget høj grad’ op til

bekendtgørelse og studieordning. De resterende censorer noterer ’I høj grad’. Her er

enkelte kommentarer:

Prøverne forløb ganske uproblematisk og levede helt op til bestemmelserne i studie-

ordningen og bekendtgørelsen.

Alle formaliteter blev overholdt.

Prøveforløbet var helt efter bogen.

grænset, hvor meget den skriftlige del fylder til selve eksaminationen, hvorfor den ret

beset ikke giver mange fingerpeg om den studerendes kompetencer.’

En anden censor påpeger en lignende problemstilling og tilføjer: ’Vurderingen

deres sprogkompetencer på tysk var derfor mest baseret på den mundtlige del af

prøven.’

En censor oplever følgende kvalitet ved den mundtlige prøve: ’I

sagens natur er den

mundtlige del af prøven langt mere dynamisk, idet lærer og censor har mulighed for

at stille uddybende spørgsmål.’

Der er også kommentarer til udformningen af prøvematerialet. En censor mener, at

litteraturangivelser bør være et krav i de studerendes diskussionsoplæg, der danner

grundlag for den mundtlige prøve, og at disse angivelser skal inddrages til prøven.

Desuden påpeger en censor, at den didaktiske tekst i den skriftlige del var ”for svær.”

Prøveformen

Når det drejer sig om selve prøveformen og muligheden for udprøvning af kompe-

tencemål, er der generel tilfredshed, men også en del kritiske kommentarer. Der er

fortsat censorer, der oplever, at tidsrammen for den mundtlige prøve er for knap, og

at den samlede vurdering af den skriftlige og mundtlige del giver udfordringer.

Censorerne skriver:

Det er i virkeligheden svært at tale om ’prøven’, da den består af 4 delelementer, der

i noget omfang peger på forskellige videnområder. (…) Der er mange delelementer

på spi,l og vurdering af vægtning af disse er meget overladt til lærer og censors for-

tolkning.

Der bør nok være lidt bedre tid til at diskutere det skriftlige produkt i forbindelse med

prøven.

Der er fortsat problemer med en for kort eksamenstid til den mundtlige del. (..) Der

er IKKE tid til at efterprøve de studerendes teoretiske viden.

En anden kritisk vinkel på udprøvning af kompetencemål handler om brug af hjæl-

pemidler til den skriftlige prøve samt om forholdet mellem den skriftlige og den

mundtlige prøve.

En censor skriver: ’Prøvens

skriftlige del giver den studerende rig mulighed for at

benytte en række ”hjælpemidler”, som fx oversættelsesværktøjer. Det er yderst be-

Samarbejdet om prøverne

De fleste censorer vurderer samarbejdet om prøverne som ”fortrinligt”.

En censor skriver: ’Alt

er forløbet gnidningsløst - både samarbejdet med uddannel-

sesadministrationen, eksaminatorerne og de studerende. Det har været en god ople-

velse.’

Samarbejdet beskrives af to andre censorer som henholdsvis ”ualmindeligt kon-

struktivt” samt ”forbilledligt”.

Desuden har en censor denne kommentar: ’Virkeligt

godt samarbejde med gode

samtaler om præstationerne, hvilket var vigtigt for mig, da det var første gang med

lige netop denne prøve.’

Der er dog også kritiske kommentarer. En censor noterer ”ikke tilfredsstillende” og

uddyber: ’Administrationen

frigav først den skriftlige opgave på Wiseflow 2 dage før

selve eksamen.’

En anden censor skriver i forbindelse med et tilfælde af snyd til den skriftlige prøve:

’Studieadministrationen

var hurtigt ude og jeg blev informeret – men det havde været

lettere, hvis jeg som censor også havde adgang til plagiatkontrollens resultater.’

UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 8: Årsberetning 2022-2023 fra Censorformandskabet for læreruddannelsen

Faglig kvalitet

Her skal censorerne vurdere prøven ud fra to kategorier: a) fagets vidensgrundlag

og b) fagets faglige niveau og indhold. I kategorien ”fagets vidensgrundlag” noterer

seks censorer: ”god”, fire ”fortrinlig” og fire ”middel”. Her er eksempler på forskellige

kommentarer:

Rigtig fin kvalitet i forhold til fagets vidensgrundlag.

Uddannelsens faglige kvalitet opfylder til en vis grad de faglige mål.

Den skriftlige del af prøven giver ikke nødvendigvis et retvisende billede af den stude-

rendes reelle kompetencer inden for faget.

I kategorien ”fagets faglige niveau og indhold” noterer syv censorer: ”god”, fire ”for-

trinlig” og tre ”middel”. Nogle censorer kommenterer på forskelle i de studerendes

præstationer.

En censor noterer ”middel” og skriver: ’Nogle

studerende udviste høj faglighed, stort

engagement og fordybelse, mens andre ikke levede op til kravene i forhold til uddan-

nelsen.’

Tre andre censorer har følgende kommentarer:

Det fagdidaktiske niveau er generelt højt. Enkelte studerende har dog et for lavt

sprogfærdighedsniveau.

Nogle er udfordret rent sprogligt, men kommunikativt fungerer det for de fleste.

De studerende skal arbejde videre med deres egne tyskkundskaber for at blive en

rollemodel for deres elever.

Der er samtidigt censorer, der understreger, at de oplever

”et

meget højt niveau -

både fagligt og indholdsmæssigt” og

”et

godt niveau, både pædagogisk, didaktisk og

sprogligt”.

Opmærksomhedspunkter

Et nyt opmærksomhedspunkt er brug af oversættelsesværktøjer og andre hjælpe-

midler i forbindelse med den skriftlige eksamen. Der har ikke tidligere være kom-

menteret på dette forhold i censorrapporterne i tysk. Der er derfor blandt under-

visere og censorer på læreruddannelsen brug for en styrket opmærksomhed på,

hvordan vi vurderer skriftlige eksamensopgavers udsigelseskraft. Det bør ligeledes

være tydeligere, hvordan de skriftlige og mundtlige præstationer generelt vurderes,

og hvordan enkelte delelementer vægtes.

Der er fortsat censorer, der peger på, at kompetencemålsprøven indeholder for man-

ge delelementer, der på for kort tid skal vurderes samlet. Denne udfordring mind-

skes med den nye prøveform, hvor der gives to karakterer; én for den skriftlige del og

én for den mundtlige del. Desuden bliver der i den nye prøveform afsat mere tid til

både den skriftlige og den mundtlige del.

Der bør også fremadrettet være fokus på hvordan studiet indrettes, så det kan løfte

og støtte de studerende, der har ekstra brug for at arbejde med deres sproglige

kompetencer.

UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 8: Årsberetning 2022-2023 fra Censorformandskabet for læreruddannelsen

CENSORFORMÆND FOR FAGENE

Bachelorprojekt

Fie Høyrup

E: [email protected]

T: 4189 7644

Campus Carlsberg

Humletorvet 3

1799 København V

Billedkunst

Kirsten Bak Andersen

E: [email protected]

T: 3032 7213

Søbakken 4

7620 Lemvig

Biologi

Frank Jensen

E: [email protected]

T: 2618 4410

Toldbodvej 10, Snoghøj

7000 Fredericia

Dansk

Grete Dolmer

E: [email protected]

T: 2818 0047

Hørretløkken 128

8320 Mårslet

UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 8: Årsberetning 2022-2023 fra Censorformandskabet for læreruddannelsen

Engelsk

Karen Lassen Bruntt

E: [email protected]

T: 6168 7931

Almuevej 30

8660 Skanderborg

Håndværk og design

Merete Weimann

E: [email protected]

T: 4016 1605

Weysesgade 43

2100 København Ø

Fransk

Steen Lembcke

E: [email protected]

T: 2869 3856

Gammelgårdsvej 12

8230 Åbyhøj

Idræt

Susanne Storm

E: [email protected]

T: 8755 3097

Agernvej 57

8330 Beder

Fysik/kemi

Lars Henrik Jørgensen

E: [email protected]

T: 7266 5047 / 2081 3048

Ægirsvej 20

6100 Haderslev

Kristendomskundskab/religion

Kirsten Margrethe Andersen

E: [email protected]

T: 7266 5039 / 2680 1650

Korsbrødregade 7

6760 Ribe

Geografi

Poul Kristensen

E: [email protected]

T: 6534 2110 / 2044 5304

Stavrevej 23

5300 Kerteminde

Lærerens grundfaglighed - Pædagogik og lærerfaglighed (PL)

Benedikte Vilslev Petersen

E: [email protected]

T: 2241 7761

Montanagade 10

8000 Århus C

Historie

Rune Christiansen

E: [email protected]

T: 2690 0023

Birkehaven 10

8510 Lystrup

Lærerens grundfaglighed - Kristendomskundskab, livsoplysning,

medborgerskab (KLM)

Lakshmi Sigurdsson

E: [email protected]

T: 5092 2334

Gl. Kalkbrænderi Vej 41, 4 tv

2100 København Ø

UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 8: Årsberetning 2022-2023 fra Censorformandskabet for læreruddannelsen

Madkundskab

Merete Vial

E: [email protected]

T: 2684 0122

Stjerneparken 3

8660 Skanderborg

Samfundsfag

Rune Riberholt

E: [email protected]

T: 5163 2694

Stjernevænget 7

2680 Solrød Strand

Matematik

Kaj Østergaard

E: [email protected]

T: 3062 2154

Ole Rømers Gade 15

8000 Århus C

Tysk

Karen Wobeser

E: [email protected]

T: 2892 4696

Ø. Grønningvej 16

7870 Roslev

Musik

Christian Vardinghus-Nielsen

E: [email protected]

T: 7269 0628

Kong Eriks Vej 7

9000 Aalborg

Natur/teknologi

Jens Jakob Ellebæk

E: [email protected]

T: 7266 5041

Lyngbakken 10

7100 Vejle

Praktik

Niels Tange

E: [email protected]

T: 2421 3809

Rugtorvet 17

8543 Hornslet

UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 8: Årsberetning 2022-2023 fra Censorformandskabet for læreruddannelsen

Grafisk tilrettelægning: Hedda Bank

Foto: Side 35 Linus Mimietz, unsplash; øvrige privat

Udgivelse: Censorformandskabet for Læreruddannelsen 2023

Censorformandskabet for Læreruddannelsen

Lembckesvej 7, 6100 Haderslev

Telefon 7266 5160

Mail [email protected]

www.laerercensor.dk

Censorformand Benedikte Vilslev Petersen

Telefon 2241 7761

Mail [email protected]