UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 75: Samlenotat til konkurrenceevnerådsmøde (forskning og rum) den 23. maj 2024, fra uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2023-24
UFU Alm.del Bilag 75
Offentligt

Samlenotat til Folketingets Europaudvalg

Konkurrenceevnerådet (forskning og rum) den 23. maj 2024

SAMLENOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Indhold

Rum

Udveksling af synspunkter om kommende EU-rumlov ........................................... 2

Forberedelse af session til EU-ESA Rumrådet om europæisk rumpolitik .............. 4

Rådskonklusioner om at styrke Europas konkurrenceevne ved hjælp af

rummet .................................................................................................................... 6

Forskning

Rådets forordning om ændring af forordning (EU) 2021/1173 for så vidt

angår et EuroHPC-initiativ for startupvirksomheder med henblik på at

fremme den europæiske førerposition inden for pålidelig kunstig intelligens ......... 9

Rådshenstilling om forbedring af forskningssikkerheden ..................................... 14

Rådskonklusioner om omsætning af forskningsresultater samt styrkelse af

forskning og innovation i samfundet ..................................................................... 19

Rådskonklusioner om ex-post evalueringen af Horisont 2020 ............................. 22

Politisk drøftelse om forskning og innovation inden for avancerede

materialer .............................................................................................................. 25

7. april 2024

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Børsgade 4

Postboks 2135

1015 København K

Tel. 3392 9700

www.ufm.dk

CVR-nr. 1680 5408

Side 1/26

UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 75: Samlenotat til konkurrenceevnerådsmøde (forskning og rum) den 23. maj 2024, fra uddannelses- og forskningsministeren

Udveksling af synspunkter om kommende EU-rumlov

Drøftelse

KOM-dok foreligger ikke.

1. Resumé

Diskussionsoplægget er endnu ikke udsendt, så punktet er alene kendt på over-

skriftsniveau.

Der forventes, at formandskabet vil lægge op til en drøftelse af kommende forslag

til en EU-rumlov, som forventes fremsat tidligst efter sommerpausen, sandsynlig-

vis under den ny Europa-Kommission. Det forventes, at det overordnede formål

med forslaget er at styrke udviklingen af det indre marked for rumsektoren gen-

nem en harmonisering af regler og krav. Regeringen byder drøftelsen velkommen

og finder det positivt, at Europa-Kommissionen vil fremsætte forslag til en EU-

rumlov. Regeringen er enig i behovet for at regulere trafikken i rummet og mener,

at dette skal ske uden at skade den europæiske rumindustris konkurrenceevne.

2. Baggrund

Rummet er over de senere år blevet mere tilgængeligt og anvendeligt for langt

flere aktører end tidligere, og rumbaserede tjenester er i stigende grad vigtige for

europæisk økonomi og en lang række af samfundsfunktioner. Den øgede aktivitet

giver samtidigt en ekspotentielt stigende risiko for sammenstød og overbelastning

af de mest brugte kredsløb i rummet. Antallet af registrerede cyberangreb på

ruminfrastruktur har også set en voldsom stigning. Ligesom den øgede rumaktivi-

tet gør det stadigt mere relevant af overveje rumaktiviteters aftryk på jordens

miljø- og klima.

Hidtil er arbejdet med regulering af rummet hovedsageligt foregået i FN-regi og

på nationalt niveau. Begge tilgange har dog sine begrænsninger, og siden 2020

har et bredt udvalg af rådskonklusioner og meddelelser fra Europa-Kommissio-

nen efterspurgt en fælles EU-tilgang til trafikstyring i rummet.

3. Formål og indhold

Formålet med punktet er en politisk drøftelse af den kommende EU-rumlov.

Det forventes, at det overordnede formål med forslaget er at styrke udviklingen af

det indre marked for rumsektoren gennem en harmonisering af regler og krav.

Det forventes, at rumloven vil bestå af tre søjler:

−

Sikkerhed og bæredygtighed i rummet

−

Modstandsdygtighed

−

Bæredygtighed på jorden

Loven forventes at omfatte krav og regler for producenter af rumteknologi, udby-

dere af opsendelsestjenester, satellitoperatører og udbydere af rumbaserede tje-

nester. Loven forventes desuden at omfatte virksomheder fra tredjelande, der vil

sælge ydelser i EU. Det forventes, at hovedparten af indholdet i loven vil bygge

Side 2/26

UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 75: Samlenotat til konkurrenceevnerådsmøde (forskning og rum) den 23. maj 2024, fra uddannelses- og forskningsministeren

på etablerede retningslinjer og praksis, som grundlæggende ligner krav, som

centrale internationale partnere også anvender.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Der redegøres ikke for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er

tale om stillingtagen til konkrete forslag.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Ikke relevant.

8. Høring

Samlenotatet har været i høring i EU-specialudvalget for forskning med frist fre-

dag den 3. maj 2024.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det er forventningen, at medlemsstaterne vil bakke op drøftelserne.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen byder drøftelsen velkommen og finder det positivt, at Europa-Kom-

missionen vil fremsætte forslag til en EU-rumlov. Regeringen er enig i behovet for

at regulere trafikken i rummet og mener, at dette skal ske uden at skade den eu-

ropæiske rumindustris konkurrenceevne.

Side 3/26

UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 75: Samlenotat til konkurrenceevnerådsmøde (forskning og rum) den 23. maj 2024, fra uddannelses- og forskningsministeren

Forberedelse af session til EU-ESA Rumrådet om europæisk rumpo-

litik

Vedtagelse

KOM-dok foreligger ikke.

1. Resumé

Rådet skal godkende, at der afholdes EU-ESA rumråd i regi af rammeaftalen

mellem EU og ESA fra 2004. Regeringen støtter afholdelse af rumrådet. Emnet

for drøftelsen på rumrådet vil være det samme som emnet for rådskonklusio-

nerne, der skal vedtages på Konkurrenceevnerådet

–

at styrke Europas konkur-

renceevne ved hjælp af rummet.

2. Baggrund

Der er møde i EU-ESA Rumrådet den 23. maj 2024 på ministerniveau, hvor der

vil være en politisk drøftelse om at styrke Europas konkurrenceevne vha. rum-

met. Dette er ligeledes emnet for rådskonklusionerne, der skal vedtages på Kon-

kurrencerådet. En enslydende tekst forventes parallelt vedtaget i ministerråd for

Den Europæiske Rumorganisation (ESA) i form af en ESA-resolution forud for

EU-ESA rumrådet.

3. Formål og indhold

Formålet er formelt at godkende, at der afholdes et rumråd med ESA d. 23. maj

2024.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Der redegøres ikke for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er

tale om stillingtagen til konkrete forslag.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Ikke relevant.

8. Høring

Samlenotatet har været i høring i EU-specialudvalget for forskning med frist fre-

dag den 3. maj 2024.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes at være opbakning til afholdelse af rumrådet.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Side 4/26

UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 75: Samlenotat til konkurrenceevnerådsmøde (forskning og rum) den 23. maj 2024, fra uddannelses- og forskningsministeren

Regeringen støtter afholdelse af rumrådet, hvor emnet for rådskonklusionerne om

at styrke Europas konkurrenceevne ved hjælp af rummet vil være genstand for en

politisk drøftelse.

Side 5/26

UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 75: Samlenotat til konkurrenceevnerådsmøde (forskning og rum) den 23. maj 2024, fra uddannelses- og forskningsministeren

Rådskonklusioner om at styrke Europas konkurrenceevne ved hjælp

af rummet

Vedtagelse

Nyt notat

KOM nr. foreligger ikke.

1. Resumé

Rådskonklusionerne sætter fokus på, hvordan rummet bidrager til europæisk

konkurrenceevne og til at løse samfundsudfordringer. Der peges bl.a. på, at rum-

infrastrukturen spiller en stor rolle i udviklingen af politik og strategiske virkemid-

ler. Rådskonklusionerne hilser fortsat vækst og diversificering af den europæiske

rumsektor velkommen. Rådskonklusionerne sætter også fokus på, hvordan den

europæiske rumsektors konkurrenceevne kan øges. Her peges bl.a. på fortsat at

øge kendskabet til og udviklingen af mere tilgængelige rumdata, ligesom den pri-

vate sektor opfordres til at øge investeringerne i den europæiske rumindustri. En-

delig sætter rådskonklusionerne fokus på rummet som rygraden i at søge euro-

pæisk indflydelse på globalt plan, hvor en stærk europæisk rumsektor bl.a. frem-

hæves som en vigtig forudsætning.

Regeringen støtter vedtagelsen af rådskonklusionerne. Regeringen mener gene-

relt, at tiltag til styrkelse af Europas konkurrenceevne ved hjælp af rummet skal

være åbne og gennemsigtige. Regeringen finder diversificering af den europæi-

ske rumsektor vigtig, da en rumsektor med flere aktører medvirker til at styrke

konkurrenceevnen samt gør sektoren mere modstandsdygtig. Regeringen er enig

i, at der er behov for at øge kendskabet til anvendelsesmuligheder af rumdata og

finder det vigtigt, at der til stadighed arbejdes på at gøre rumdata relevante og

lette at tilgå for flere brugere. Regeringen mener, at den europæiske rumorgani-

sation (ESA) spiller en vigtig rolle i det europæiske rumøkosystem og er enig i, at

tæt koordination mellem EU og ESA er vigtigt.

2. Baggrund

Rumsektoren har de seneste år været under forandring. En række nye teknologi-

ske og forretningsmæssige koncepter har resulteret i kortere udviklingstid og sig-

nifikante reduktioner i omkostninger. Denne udvikling, som ofte betegnes

”New

Space”,

har gjort det muligt for langt flere lande og private virksomheder at enga-

gere sig i rumaktiviteter. Hertil kommer, at det moderne samfunds afhængighed

af satellitdata til alt fra vejrmonitorering, miljø og landbrug til transport, sikkerhed,

kommunikation og banktransaktioner har øget rumsektorens strategiske betyd-

ning og dermed incitamentet til at investere i rumsektoren. Samlet set har den ud-

vikling medført en stigende international konkurrence i rumsektoren.

Rådskonklusionerne om at styrke Europas konkurrenceevne ved hjælp af rummet

vil parallelt med vedtagelse i Konkurrenceevnerådet blive vedtaget som resolu-

tion i regi af ESA.

Side 6/26

UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 75: Samlenotat til konkurrenceevnerådsmøde (forskning og rum) den 23. maj 2024, fra uddannelses- og forskningsministeren

3. Formål og indhold

Rådskonklusionerne sætter fokus på, hvordan rummet bidrager til den europæi-

ske konkurrenceevne og til at løse samfundsudfordringer. I den forbindelse frem-

hæver rådskonklusionerne rummets betydning for konkurrenceevnen, sikkerhed

og beslutningstagning. Det understreges endvidere, at rumkapabiliteter spiller en

nøglerolle i udviklingen af politik og virkemidler. Det fremhæves også, at rummet

bidrager til vækst, og at rumsektoren har et stort innovativt og kommercielt poten-

tiale. Rådskonklusionerne byder derfor fortsat vækst og diversificering af europæ-

isk New Space velkommen og understreger, at rumsektoren har potentiale til at

løfte Europas økonomi og konkurrenceevne.

Rådskonklusionerne sætter også fokus på, hvordan den europæiske rumsektors

konkurrenceevne kan øges. Blandt andet fremhæves behovet for at øge kend-

skabet til at bruge rumdata og udvikle mere tilgængelige og anvendelige data.

Desuden betones behovet for, at den private sektor påtager sig risiko. Rådskon-

klusionerne imødeser, at flere offentlige indkøb af tjenester overdrager ansvaret

for rummissioner til private virksomheder. Fordelene ved at anvende aggregeret

efterspørgsel og ankerkundeindkøbsordninger fremhæves af rådskonklusionerne,

som også understreger vigtigheden af transparente udbudsprocesser, som un-

derstøtter en diversificeret og innovativ europæisk rumindustri. Den private sektor

opfordres til at øge investeringerne i rumindustrien og støtte

’disruptive’

innova-

tion, ligesom små- og mellemstore virksomheders bidrag til innovation fremhæ-

ves. Rådskonklusionerne anerkender, at stabilitet og forudsigelighed tilskynder til

flere private investeringer. Endvidere fremhæver rådskonklusionerne vigtigheden

af rumforskning og dens positive afsmitning på økonomien.

Endelig sætter rådskonklusionerne fokus på rummet som rygraden i at søge eu-

ropæisk indflydelse på globalt plan. Rådskonklusionerne fremhæver i den sam-

menhæng, at et tæt samarbejde mellem ESA, EU og dets medlemsstater er en

fordel for rumsektoren, samt at rumsektoren styrker den europæiske økonomis

globale position. Rådet er desuden overbevist om behovet for, at man fra euro-

pæisk side arbejder for regler og praksisser for bl.a. at bidrage til et bæredygtigt

rummiljø. Rådskonklusionerne fremhæver endvidere vigtigheden af, at rumsyste-

mer kan bidrage til at beskytte kritisk infrastruktur og anerkender det presserende

behov for at styrke europæisk autonomi med hensyn til sikkerhed og modstands-

dygtighed i rummet.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Der redegøres ikke for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er

tale om stillingtagen til konkrete forslag.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

Side 7/26

UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 75: Samlenotat til konkurrenceevnerådsmøde (forskning og rum) den 23. maj 2024, fra uddannelses- og forskningsministeren

7. Konsekvenser

Vedtagelsen af rådskonklusioner har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinan-

sielle konsekvenser. Indholdet i konklusionerne kan dog senere blive udmøntet i

konkrete retsakter, der kan medføre økonomiske konsekvenser. Der vil blive fore-

taget en særskilt vurdering af dette ved fremsættelsen af sådanne retsakter.

8. Høring

Samlenotatet har været i høring i EU-specialudvalget for forskning med frist fre-

dag den 3. maj 2024.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes at være opbakning til vedtagelse af rådskonklusionerne.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter vedtagelsen af rådskonklusionerne. Generelt anser regerin-

gen det for vigtigt, at styrkelsen af Europas konkurrenceevne ved hjælp af rum-

met sker gennem åbne og gennemsigtige tiltag.

Regeringen finder rådskonklusionernes fokus på at diversificere den europæiske

rumsektor vigtig, da en rumsektor med flere aktører styrker konkurrenceevnen

samt gør den europæiske rumsektor mere modstandsdygtig.

Regeringen er enig i, at der er behov for at øge kendskabet til rumdataenes an-

vendelsesmuligheder og finder det vigtigt, at der til stadighed arbejdes på at gøre

rumdata lette at tilgå.

Regeringen mener, at ESA spiller en vigtig rolle i det europæiske rumøkosystem

og er enig i, at tæt koordination mellem EU og ESA er vigtigt.

Side 8/26

UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 75: Samlenotat til konkurrenceevnerådsmøde (forskning og rum) den 23. maj 2024, fra uddannelses- og forskningsministeren

Rådets forordning om ændring af forordning (EU) 2021/1173 for så

vidt angår et EuroHPC-initiativ for startupvirksomheder med henblik

på at fremme den europæiske førerposition inden for pålidelig kun-

stig intelligens

−

Generel indstilling

KOM(2024) 29

Revideret udgave af grund- og nærhedsnotat af den 7. februar 2024 forud for

rådsmøde den 23. maj 2024. Nye afsnit er markeret med en streg i margenen.

Rådets forordning er på til generel indstilling på Konkurrenceevnerådet (forsk-

ning/rum) den 23. maj 2024.

1. Resumé

Europa-Kommissionen har ved KOM(2024) 29 af den 26. januar 2024 (dansk

sprogversion den 12. februar 2024) præsenteret ændringsforslag til EuroHPC-

rådsforordning, som har til formål at understøtte den europæiske førerposition in-

den for pålidelig kunstig intelligens.

Med Europa-Kommissionens ændringsforslag vil EuroHPC JU få til opgave

–

for-

uden det eksisterende formål

–

at etablere såkaldte AI-fabrikker eller nærmere

bestemt kunstig intelligens-optimerede supercomputere, som skal fungere som

"one-stop-shop" for brugerne. AI-fabrikkerne skal være med til at realisere poten-

tialet i kunstig intelligens ved at samle kompetencer og ressourcer inden for ma-

skinlæring og træning af store kunstig intelligens-modeller.

Regeringen byder ændringsforslaget til EuropHPC velkommen og støtter ambitio-

nen om en fælles europæisk tilgang til at fremme udbredelsen af kunstig intelli-

gens i regi af de europæiske supercomputere.

Regeringen er tilfreds med, at den eksisterende ledelsesstruktur for EuroHPC JU,

som vedtaget i Rådets forordning (EU) nr. 2021/1173 om oprettelse af et fælles-

foretagende for europæisk højtydende databehandling respekteres med æn-

dringsforslaget.

2. Baggrund

Europa-Kommissionen præsenterede sit forslag til Rådets forordning om ændring

af forordning (EU) 2021/1173 for så vidt angår et EuroHPC-initiativ for start-up-

virksomheder med henblik på at fremme den europæiske førerposition inden for

pålidelig kunstig intelligens den 26. januar 2024. Forslaget er oversendt til Rådet

den 12. februar 2024 i dansk sprogversion. Forslaget er fremsat med hjemmel i

TEUF-artikel 187 og artikel 188, stk. 1.

Ændringsforslaget indgår i Europa-Kommissionens kunstig intelligens-innovati-

onspakke præsenteret den 24. januar 2024, som er særligt målrettet europæiske

start-ups og SMV'er inden for udviklingen af pålidelig kunstig intelligens. Pakken

er et supplement til aftalen om EU's kunstig intelligens-forordning fra december

2023, som sætter fælles regler for kunstig intelligens systemer og modeller på det

Side 9/26

UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 75: Samlenotat til konkurrenceevnerådsmøde (forskning og rum) den 23. maj 2024, fra uddannelses- og forskningsministeren

indre marked og dermed støtter udviklingen, udbredelsen og anvendelsen af påli-

delig kunstig intelligens i EU.

Ændringsforslaget blev varslet af formand for Europa-Kommissionen Ursula von

der Leyen i talen om Unionens tilstand i 2023, hvor et nyt initiativ til at stille Unio-

nens supercomputerkapacitet til rådighed for innovative europæiske start-ups in-

den for kunstig intelligens blev præsenteret.

3. Formål og indhold

Forslaget er en udvidelse af den eksisterende EuroHPC JU, der blev oprettet i

oktober 2018 og senere justeret i 2021. EuroHPC's overordnede formål er at ud-

vikle, idriftsætte, udbygge og vedligeholde en integreret supercomputer- og data-

infrastruktur i verdensklasse i Unionen. Det overordnede formål for EuroHPC er

at udvikle og understøtte et konkurrencedygtigt og innovativt økosystem med

højtydende databehandling. Den foreslåede ændring af rådsforordningen udvider

således anvendelsesområdet ved at føje et mål til fællesforetagendets eksiste-

rende seks mål: at udvikle og drive AI-fabrikker til støtte for den videre udvikling

af et særdeles konkurrencedygtigt og innovativt økosystem for kunstig intelligens

i Unionen.

Nærmere bestemt betyder AI-fabrikker ifølge forslaget kunstig intelligens-optime-

rede supercomputere, som skal fungere som en

"one-stop-shop"

for brugerne.

AI-fabrikkerne skal være med til at realisere potentialet i kunstig intelligens ved at

samle kompetencer og ressourcer inden for maskinlæring og træning af store

kunstig intelligens-modeller.

Af mere konkrete aktiviteter som AI-fabrikkerne skal varetages kan nævnes:

- Erhvervelse, opgradering og drift af EuroHPC-supercomputer til kunstig

intelligens, som er placeret sammen med store datacentre eller forbundet

til datacentre via højhastighedsnet. Dette med henblik på hurtig maskin-

læring og træning af store AI-modeller til generelle formål.

- Adgang til supercomputere eller EuroHPC-supercomputere, som er op-

graderet til kunstig intelligens, herunder at udbrede brugen heraf til et

stort antal offentlige og private brugere, bl.a. start-ups og små og mellem-

store virksomheder.

- Drift af centraliserede og distribuerede centre for supercomputere til kun-

stig intelligens, som skal støtte økosystemet for kunstig intelligens i start-

ups og forskning og innovation.

- Drift af supercomputer-venlige programmeringsfaciliteter.

- Tiltrække, samle og uddanne talenter til at udvikle deres kompetencer og

færdigheder inden for brug af EuroHPC-supercomputere til kunstig intelli-

gens.

- Interaktion med andre kunstig intelligens-fabrikker, gøre deres tjenester

tilgængelige på tværs af Europa og samarbejde med EuroHPC-kompe-

tencecentrene og -ekspertisecentrene og med Unionens relevante AI-ini-

tiativer.

Side 10/26

UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 75: Samlenotat til konkurrenceevnerådsmøde (forskning og rum) den 23. maj 2024, fra uddannelses- og forskningsministeren

Med den foreslåede ændring vil Europa-Kommissionen særligt gøre det muligt for

EuroHPC JU at stille sin supercomputerkapacitet til rådighed for innovative euro-

pæiske start-ups med henblik på at fremme udvikling, test og validering af AI-løs-

ninger. Derudover skal ændringen muliggøre træning og udvikling af pålidelige og

etiske AI-modeller og -systemer til almen brug i stor skala med henblik på at

styrke Europas konkurrenceevne og industrigrundlag inden for kunstig intelligens.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Rådets forordning om ændring af forordning (EU) 2021/1173 for så vidt angår et

EuroHPC-initiativ for startupvirksomheder med henblik på at fremme den europæ-

iske førerposition inden for pålidelig kunstig intelligens vedtages ved den særlige

lovgivningsprocedure, hvor Europa-Parlamentet skal høres. Rådet er ikke retligt

forpligtet til at følge Europa-Parlamentets udtalelse.

Europa-Parlamentet vedtog 24. april 2024 sin udtalelse om forslaget. I dette kom-

mer Europa-Parlamentet med en række specifikke ændringsforslag, angående

bæredygtighed og energieffektivitet samt troværdig og etisk anvendelse af kunstig

intelligens i regi af EuroHPC.

Formandskabet har vurderet, at flere af Europa-Parlamentets bemærkninger alle-

rede indgår i udkast til den ændrede rådsforordning eller i stedet bør adresseres i

den eksisterende ledelsesstruktur for EuroHPC JU. Af den grund er Europa-Parla-

mentets bemærkninger ikke indarbejdet.

5. Nærhedsprincippet

Europa-Kommissionen anfører, at Rådets forordning om EuroHPC (EU)

2021/1173 er i overensstemmelse med nærhedsprincippet, da formålet er at

styrke forsknings- og innovationskapaciteten, anskaffelse af supercomputere og

kvantecomputere og adgang til service- og datainfrastruktur inden for højtydende

databehandling og kvante-computing i hele Unionen. Europa-Kommissionen vur-

derer, at dette ikke i tilstrækkelig grad vil kunne opfyldes af medlemsstaterne

samtidig med, at der fastholdes en kritisk masse og unødige dobbeltinvesteringer

undgås.

Den foreslåede ændring vil gøre det muligt for EuroHPC JU at stille sin super-

computerkapacitet til rådighed for bl.a. innovative europæiske start-ups med hen-

blik på at fremme udvikling, test og validering af AI-løsninger. Europa-Kommissio-

nen vurderer, at en sådan fælles indsats på EU-plan kan styrke Unionens økono-

miske sikkerhed og teknologiske suverænitet. Derudover kan Europa-Kommissio-

nen anvende værktøjer og lovgivningsmæssige beføjelser til at udforme globale

regler og standarder inden for kunstig intelligens og samtidig bidrage væsentligt

til udbredelsen af kunstig intelligens inden for europæisk industri, forskning og of-

fentlige tjenester.

Regeringen er enig i vurderingen af, at nærhedsprincippet er overholdt.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

Side 11/26

UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 75: Samlenotat til konkurrenceevnerådsmøde (forskning og rum) den 23. maj 2024, fra uddannelses- og forskningsministeren

7. Konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

For så vidt angår de statsfinansielle konsekvenser indeholder Europa-Kommissi-

onens forslag til ændring af den eksisterende rådsforordning ikke tilførsel af yder-

ligere midler. De forslåede ændringer vil skulle finde sted inden for eksisterende

ramme af EuroHPC JU. Såfremt en medlemsstat vælger at etablere en AI-fabrik,

vil der være krav om 50 pct. medfinansiering.

EuroHPC JU finansieres under EU’s flerårige finansielle ramme for perioden

2021-2027 gennem programmerne Digitalt Europa, Connecting Europe Facilite-

ten og Horisont Europa. Det danske bidrag udgør cirka 2 pct. til EU-budgettet.

Erhvervs- og samfundsøkonomiske konsekvenser

Hvad angår erhvervs- og samfundsøkonomiske konsekvenser, anfører Europa-

Kommissionen, at forslaget vil gavne medlemsstater, videnskabelige brugere af

HPC, industri (herunder start-ups og SMV'er), supercomputercentre og borgere.

8. Høring

Forslaget til ændring af Rådets forordning blev sendt i skriftlig høring den 1. fe-

bruar i EU-specialudvalget for forskning og EU-specialudvalget for Digitalisering

med frist den 23. februar 2024. Der er modtaget høringssvar fra Akademikerne,

Danmarks Tekniske Universitet, Dansk Industri og Forbrugerrådet Tænk. Der

henvises til grund- og nærhedsnotat af den 7. februar 2024.

Samlenotatet har været i høring i EU-specialudvalget for forskning med frist fre-

dag den 3. maj 2024.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at det foreliggende dokument vil blive budt velkommen og støttet

af alle medlemsstater.

En række medlemsstater har arbejdet for at få indarbejdet en ambition om energi-

effektivitet og bæredygtighed, hvilke ikke er imødekommet af formandskabet, idet

det kunne give en konkurrencefordel for nogle MS ift. andre pga. dels geografisk

placering, dels eksisterende, nationalt energisystemmiks

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen byder ændringsforslaget til EuroHPC velkommen og støtter ambitio-

nen om en fælles europæisk tilgang til at fremme udbredelsen af pålidelig kunstig

intelligens i regi af de europæiske supercomputere. Regeringen er derfor positiv

over for forslaget, som sætter ambitiøse mål for anvendelsen af kunstig intelli-

gens i Europa. Regeringen finder, at forslaget harmonerer med de eksisterende

rammer og initiativer i EuroHPC JU.

Regeringen anser kunstig intelligens som en af de afgørende teknologier,

som kan være med til at understøtte EU’s konkurrenceevne, velstand og

Side 12/26

UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 75: Samlenotat til konkurrenceevnerådsmøde (forskning og rum) den 23. maj 2024, fra uddannelses- og forskningsministeren

grønne omstilling. Af den grund finder regeringen, at forslaget skal ses i en

større, strategisk ramme for kunstig intelligens, hvilket kan medføre et øget natio-

nal dansk fokus på kunstig intelligens og de europæiske supercomputere, særligt

blandt virksomheder.

Regeringen er således tilfreds med, at hele økosystemet er nævnt i udkast til rå-

dets forordning. Samtidig med at samtlige brugeres adgang til de europæiske su-

percomputere respekteres og faciliteres.

Regeringen er tilfreds med, at den eksisterende ledelsesstruktur for EuroHPC JU

respekteres, som vedtaget i Rådets forordning (EU) nr. 2021/1173 om oprettelse

af et fællesforetagende for europæisk højtydende databehandling.

Regeringen beklager, at bæredygtighed og energieffektivitet ikke er indarbejdet i

ændringen, men anerkender samtidig at det ikke har været muligt at tilvejebringe

et kompromis.

Regeringen understreger,

at forslaget ikke foregriber forhandlingerne om EU’s

næste flerårige finansielle ramme efter 2027.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Ændringsforslaget er en justering af Rådets forordning (EU) nr. 2021/1173, som

blev forelagt til forhandlingsoplæg den 21. maj 2021 i forbindelse med forelæg-

gelse af rådsmødet for Konkurrenceevne

–

forskning og rum den 28. maj 2021.

Der blev oversendt grund- og nærhedsnotat den 7. marts 2024.

Side 13/26

UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 75: Samlenotat til konkurrenceevnerådsmøde (forskning og rum) den 23. maj 2024, fra uddannelses- og forskningsministeren

Rådshenstilling om forbedring af forskningssikkerheden

−

Vedtagelse

KOM (2024) 26

Revideret udgave af grund- og nærhedsnotat af den 13. marts forud for råds-

møde den 23. maj 2024. Nye afsnit er markeret med en streg i margenen.

Henstillingen ventes vedtaget på Konkurrenceevnerådet (forskning/rum) den 23.

maj 2024.

1. Resumé

Europa-Kommissionen (KOM) har ved KOM (2024) 26 af 24. januar 2014 (dansk

sprogversion den 19. februar 2024) præsenteret sit forslag til rådshenstilling om

forbedring af forskningssikkerheden.

Formålet med forslaget er at hjælpe medlemsstater, herunder videregående ud-

dannelsesinstitutioner og forskningsorganisationer, både offentlige og private,

med at håndtere sikkerhedsrisici i forbindelse med forskning. Dette med henblik

på, at aktiviteter inden for forskning, innovation og videregående uddannelse ikke

misbruges eller indfanges på en måde, der på sigt påvirker EU og medlemssta-

ternes sikkerhed eller er uetiske.

Regeringen støtter en klog, balanceret og realistisk EU-tilgang til internationalt

samarbejde med større opmærksomhed på etiske og sikkerhedsmæssige risici

og dilemmaer. Regeringen støtter et stærkere fokus på forskningssikkerhed, og

EU’s

strategiske interesser i internationalt forsknings- og innovationssamarbejde.

Internationalt samarbejde bør dog fortsat have som mantra "så åbent som muligt,

så lukket som nødvendigt".

Regeringen finder, at den nuværende balance i henstillingen i forhold til åbenhed

og påpasselighed er tilfredsstillende. Regeringen er tilfreds med, at eksisterende

strukturer i videst udstrækning søges anvendt i forhold til afrapportering og moni-

torering. Dette gør sig ligeledes gældende for et eventuelt europæisk ekspertise-

center for forskningssikkerhed, hvor eksisterende rammer og aktiviteter indtæn-

kes.

Endelig bemærker regeringen, at henstillingen vurderes at flugte godt med det

danske arbejde i regi af Udvalg om retningslinjer for internationale forsknings- og

innovationssamarbejde (URIS).

2. Baggrund

Europa-Kommissionen præsenterede den 24. januar 2024 pakken for økonomisk

sikkerhed. Pakken har til formål at understøtte EU's økonomiske sikkerhed, sam-

tidig med at åbenheden for handel, investeringer og forskning i EU opretholdes i

overensstemmelse med den europæiske strategi for økonomisk sikkerhed fra juni

2023. Pakken indeholder 1) En meddelelse om den økonomiske sikkerhedsstra-

tegi, 2) forslag til revideret investeringsscreeningsforordning, 3) hvidbog om ek-

sportkontrol, 4) hvidbog om udgående investeringer, 5) hvidbog om forskning og

Side 14/26

UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 75: Samlenotat til konkurrenceevnerådsmøde (forskning og rum) den 23. maj 2024, fra uddannelses- og forskningsministeren

udvikling inden for teknologier med dobbelt anvendelse og 6) rådshenstilling om

forskningssikkerhed. Rådets henstilling om forbedring af forskningssikkerheden

(KOM (2024) 26 af 24. januar 2014) (dansk sprogversion den 19. februar 2024)

repræsenterer pakkens fokus på beskyttelse som led i at opnå økonomisk sikker-

hed. Der udarbejdes særskilte grund- og nærhedsnotater for pakkens elementer.

Europa-Kommissionens forslag til henstilling supplerer og fortsætter det arbejde,

der har været i gang, siden Europa-Kommissionen offentliggjorde sin meddelelse

om den globale tilgang til forskning og innovation i maj 2021. Hertil kommer råds-

konklusioner fra september 2021, hvor der blev sat en retning for arbejdet med at

tackle udenlandsk indblanding i forskning og innovation.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF, artikel 182 stk. 5 og 292. I henhold til

TEUF, artikel 182, stk. 5 kan aktiviteter i det flerårige rammeprogram suppleres

ved at give Europa-Parlamentet og Rådet mulighed for efter den almindelige lov-

givningsprocedure og efter høring af Det Økonomiske og Sociale Udvalg at fast-

sætte foranstaltninger, der er nødvendige til gennemførelsen af det europæiske

forskningsrum. Artikel 292 i TEUF udgør retsgrundlaget for Rådets vedtagelse af

henstillinger på grundlag af forslag fra Kommissionen. Initiativet indeholder ikke

bindende forpligtelser for medlemsstaterne.

3. Formål og indhold

Åbenhed, internationalt samarbejde og akademisk frihed udgør kernen i forskning

og innovation, men i lyset af voksende internationale spændinger er teknologi,

forskning og innovation blevet af større sikkerhedsmæssig relevans. Europa-

Kommissionen anerkender, at flere medlemsstater allerede har igangsat eller er

langt i forhold til at adressere forskningssikkerhed på nationalt plan. Europa-Kom-

missionen påpeger samtidig, at kendskabet til disse risici ikke er ensartet i alle

medlemsstater, hvilke skaber sårbarheder, der let kan udnyttes.

I henstillingen defineres "forskningssikkerhed" som:

−

uønsket overførsel af kritisk viden, knowhow og teknologi, der kan påvirke

EU's og medlemsstaternes sikkerhed, f.eks. hvis den kanaliseres til mili-

tære formål i tredjelande.

−

ondsindet indflydelse på forskning, hvor denne forskning kan instrumentali-

seres af eller fra tredjelande med henblik på at udbrede visse narrativer el-

ler tilskynde til selvcensur blandt studerende og forskere, hvilket krænker

den akademiske frihed og forskningsintegriteten i EU.

−

etiske eller integritetsmæssige overtrædelser, hvor teknologier anvendes til

at undertrykke eller undergrave grundlæggende værdier, både i og uden

for EU.

Formålet med forslaget til henstilling er således at hjælpe medlemsstater, herun-

der de videregående uddannelsesinstitutioner og forskningsorganisationer, med

at håndtere sikkerhedsrisici i forbindelse med forskning og innovation. Dette med

henblik på, at aktiviteter inden for forskning, innovation og videregående uddan-

nelse ikke misbruges eller indfanges på en måde, der på sigt påvirker EU's og

Side 15/26

UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 75: Samlenotat til konkurrenceevnerådsmøde (forskning og rum) den 23. maj 2024, fra uddannelses- og forskningsministeren

medlemsstaternes sikkerhed eller er uetiske. Elementer i henstillingen er rele-

vante for virksomheders engagement, men der peges samtidig på behovet for

yderligere dialog i forhold til forskningssikkerhed.

Henstillingen opstiller indledningsvist en række principper for ansvarlig internatio-

nalisering, herunder:

- Den akademiske frihed og institutionernes autonomi skal fortsat fremmes

og beskyttes.

- Internationalt samarbejde med tredjelande skal fortsætte under mantraet

"så åbent som muligt, så lukket som nødvendigt".

- Med en risikobaseret tilgang skal der vedtages politikker, der er landeuaf-

hængige samtidig med, at alle former for forskelsbehandling og stigmati-

sering, både direkte og indirekte, skal undgås.

Henstillingen indeholder en række henstillinger, der er målrettet fire typer af aktø-

rer:

- Henstillinger rettet mod offentlige myndigheder i medlemsstaterne om at

indgå i en dialog med sektoren, tilgå forskningssikkerhed tværministerielt,

tilbyde rådgivning til institutioner og organisationer og udarbejde speci-

fikke trusselsvurderinger.

- Henstillinger rettet mod nationale forskningsfinansierende organisationer

om at skærpe fokus på forskningssikkerhed i de projekter, der ydes finan-

siering til, og afkræve af ansøgere, at disse vurderer risikoprofilen af de

projekter, der søges om finansiering til.

- Henstillinger rettet mod forskningsudøvende institutioner i medlemssta-

terne om at rette opmærksomheden på risici i internationale samarbejder,

indføre procedurer for baggrundstjek af internationale partnere, etablere

en sikkerhedsorganisation, indtænke sikkerhed i rekruttering af nye med-

arbejdere og beskytte kritisk teknologi fysisk og digitalt.

Henstillinger rettet mod EU’s egne tjenester om at etablere et europæisk

ekspertisecenter for forskningssikkerhed, udarbejde værktøjer til sektoren

for at kunne understøtte konkrete sikkerhedsforanstaltninger og følge

medlemsstaternes gennemførsel af henstillingerne.

Der henstilles til, at medlemsstaterne gennemfører sikkerhedsforanstaltningerne

beskrevet i henstillingen så hurtigt som praktisk muligt. De fremskridt, der gøres

med gennemførelsen af denne henstilling, vil blive fulgt af Europa-Kommissionen

i samarbejde med medlemsstaterne og efter høring af de berørte interessenter.

Europa-Kommissionen vil aflægge rapport til Rådet hvert andet år.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentets udtalelse om henstillingen foreligger ikke.

5. Nærhedsprincippet

Der er tale om et forslag til en rådshenstilling, som ikke er juridisk bindende. Med-

lemsstaternes forpligtelser er således ikke bindende, og hver medlemsstat væl-

ger selv sin tilgang.

Side 16/26

UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 75: Samlenotat til konkurrenceevnerådsmøde (forskning og rum) den 23. maj 2024, fra uddannelses- og forskningsministeren

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Henstillingen har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Henstillingen har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller er-

hvervsøkonomiske konsekvenser. I det omfang henstillingen senere udmøntes i

konkrete initiativer, vil det skulle vurderes, om det vil medføre statsfinansielle,

samfundsøkonomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser

Henstillingen skønnes ikke i sig selv at medføre administrative konsekvenser for

Danmark.

8. Høring

Forslaget til rådshenstilling blev sendt i skriftlig høring i EU-specialudvalget for

henholdsvis forskning, handelspolitik samt konkurrenceevne, vækst og forbruger-

spørgsmål med frist den 20. februar 2024. Der er modtaget høringssvar fra Aar-

hus Universitet, Aalborg Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Dansk Indu-

stri, Dansk Metal og Lægemiddelindustriforeningen. Der henvises til grund- og

nærhedsnotat af den 20. februar 2024.

Samlenotatet har været i høring i EU-specialudvalget for forskning med frist fre-

dag den 3. maj 2024.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at det foreliggende dokument bliver budt velkommen og at med-

lemsstaterne kan tilslutte sig. Der har blandt en række medlemsstater været fo-

kus på, at der opnås den rette balance i forhold til princippet om "så åbent som

muligt, så lukket som nødvendigt" samtidig med, at der er proportionalitet i anbe-

falingerne til medlemsstaterne. Endelig har der været udtrykt bekymring i forhold

til rækkevidden og derved medlemsstaternes kapacitet til at udfolde arbejdet med

forskningssikkerhed.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter forslag til henstilling, hvor der er opnået en klar terminologi og

den nødvendige balance mellem ambitionsniveau og kapacitetsspørgsmål.

Regeringen støtter en klog, balanceret og realistisk EU-tilgang til internationalt

samarbejde med opmærksomhed på etiske og sikkerhedsmæssige risici og

dilemmaer. Regeringen understreger behovet for et stærkere fokus på forsk-

ningssikkerhed, og EU’s strategiske interesser i internationalt forsknings-

og inno-

vationssamarbejde. Internationalt samarbejde bør dog fortsat operere under man-

traet "så åbent som muligt, så lukket som nødvendigt".

Regeringen finder, at den nuværende balance i henstillingen i forhold til åbenhed

og påpasselighed er tilfredsstillende. Regeringen er tilfreds med, at eksisterende

Side 17/26

UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 75: Samlenotat til konkurrenceevnerådsmøde (forskning og rum) den 23. maj 2024, fra uddannelses- og forskningsministeren

strukturer i videst udstrækning søges anvendt i forhold til afrapportering og moni-

torering. Dette gør sig ligeledes gældende for et eventuelt europæisk ekspertise-

center for forskningssikkerhed, hvor eksisterende rammer og aktiviteter indtæn-

kes.

Endelig bemærker regeringen, at henstillingen vurderes at flugte godt med det

danske arbejde i regi af Udvalg om retningslinjer for internationale forsknings- og

innovationssamarbejde (URIS).

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Grund- og

nærhedsnotat blev oversendt den 13. marts 2024.

Side 18/26

UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 75: Samlenotat til konkurrenceevnerådsmøde (forskning og rum) den 23. maj 2024, fra uddannelses- og forskningsministeren

Rådskonklusioner om omsætning af forskningsresultater samt styr-

kelse af forskning og innovation i samfundet

Vedtagelse

Nyt notat

KOM nr. foreligger ikke.

1. Resumé

Rådskonklusionernes fokus er på, hvorledes EU's vidensudnyttelse kan styrkes

med henblik på at styrke EU's industrielle konkurrenceevne samt bidrage til den

grønne omstilling og den digitale omstilling af samfundet.

Rådskonklusionerne er på dagsordenen for rådsmødet (forskning og rum) den

23. maj 2024 med henblik på vedtagelse. Regeringen støtter vedtagelsen af råds-

konklusionerne og finder det overordnet positivt, at der er fokus på, at den viden,

der skabes via offentlig finansieret forskning, omsættes til værdi for samfundet.

2. Baggrund

Det belgiske formandskab har fremlagt udkast til rådskonklusioner om vidensud-

nyttelse af forskningsresultater; et emne der er blevet drøftet jævnligt de seneste

år. Udkast til rådskonklusionerne adresserer det uudnyttede potentiale i værdikæ-

den

–

at mere forskning fra viden- og uddannelsesinstitutioner omsættes til inno-

vation, kommercialisering og vækst til gavn for erhvervslivet og samfundet.

Udkast til rådskonklusioner relaterer sig til én ud af seks politiske hovedprioriteter

under det belgiske formandskab i form af styrket konkurrenceevne i EU, hvor fo-

kus på videnudnyttelse af forskningsresultater er et konkret, understøttende initia-

tiv.

3. Formål og indhold

Rådskonklusionernes fokus er på, hvorledes EU's vidensudnyttelse kan styrkes

med henblik på at styrke EU's industrielle konkurrenceevne samt bidrage til den

grønne omstilling og den digitale omstilling af samfundet.

Det understreges i rådskonklusionerne, at EU har fremragende forskning bl.a.

med hensyn til kvalitet, originalitet, gennemslagskraft og internationalt samar-

bejde. Dette er et resultat af vedvarende støtte til forsknings- og innovationsaktivi-

teter via bl.a. det europæiske rammeprogram for forskning- og innovation, herun-

der grundforskning og anvendt forskning, gennem fremme af forskningssamar-

bejde, iværksætteri, startups og opskalering. Samtidig påpeges det, at EU står

over for en udfordring i forhold til at omsætte forskningsresultater til samfunds-

mæssig brug, økonomisk værdi samt fastholde viden inden for EU.

Udfordringerne med omsætning af viden adresseres i rådskonklusioner under to

overskrifter: 1) styrke evner og kompetencer inden for vidensudnyttelse og 2) ud-

vikle en kultur med fokus på omsætning af viden.

Side 19/26

UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 75: Samlenotat til konkurrenceevnerådsmøde (forskning og rum) den 23. maj 2024, fra uddannelses- og forskningsministeren

Styrke evner og kompetencer inden for vidensudnyttelse

Medlemsstaterne inviteres i rådskonklusionerne til bl.a. at:

- Forbinde forskellige aktører, herunder f.eks. teknologicentre, inkubatorer

og innovationsplatforme mhp. at øge og forbedre optag af nye opfindel-

ser og nyskabelser.

- Sikre anerkendelse af innovative offentlige indkøb.

I udkastet til rådskonklusionerne inviteres Europa-Kommissionen bl.a. til at:

- Analysere tilstrækkeligheden og effektiviteten af EU's finansieringsinstru-

menter, som understøtter aktiviteter inden for vidensudnyttelse.

- Forbedre synergien mellem en række af EU's investeringsfonde, herun-

der Horisont Europa, Digital Europa-Programmet, Erasmus+, strukturfon-

dene og Den Europæiske Forsvarsfond.

- Foreslå en definition og præsentere en kortlægning af brugernes behov

for teknologiinfrastrukturer inden medio 2025.

I udkastet inviteres Europa-Kommissionen og medlemsstaterne bl.a. til at:

- Udforske mulighederne for at stimulere omsætning af viden på nationalt,

regionalt og lokalt niveau.

- Undersøge mulighederne for at give adgang til risikovillig kapital til sær-

ligt spin-off, start-ups, scale-ups og SMV'er.

- Styrke viden- og teknologioverførsel igennem facilitatorer såsom tech

trans-kontorer.

Udvikle en kultur med fokus på omsætning af viden

Medlemsstaterne inviteres i rådskonklusionerne til bl.a. at:

- vedtage rammer, der letter forskningsinstitutioners og forskeres strategi-

ske forvaltning af intellektuelle aktiver og dermed muliggør åben viden-

skab og åben innovationspraksis, videnoverførsel og valorisering.

I udkastet inviteres Europa-Kommissionen og medlemsstaterne bl.a. til at:

- Indtænke

”quardruple

helix”-modellen

(den akademiske verden, det of-

fentlige, erhvervslivet og civilsamfundet) tidligt i forsknings- og innovati-

onsprocesserne.

- Støtte organisatoriske ændringer hen imod mere attraktive og bæredyg-

tige karrierer inden for og uden for den akademiske verden, hvilket frem-

mer en iværksættertankegang.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Der redegøres ikke for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er

tale om stillingtagen til konkrete forslag.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

Side 20/26

UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 75: Samlenotat til konkurrenceevnerådsmøde (forskning og rum) den 23. maj 2024, fra uddannelses- og forskningsministeren

7. Konsekvenser

Vedtagelsen af rådskonklusioner har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinan-

sielle konsekvenser. Indholdet i konklusionerne kan dog senere blive udmøntet i

konkrete retsakter, der kan medføre økonomiske konsekvenser. Der vil blive fore-

taget en særskilt vurdering af dette ved fremsættelsen af sådanne retsakter.

8. Høring

Samlenotatet har været i høring i EU-specialudvalget for forskning med frist fre-

dag den 3. maj 2024.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes at være opbakning til vedtagelsen af rådskonklusionerne.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter vedtagelsen af rådskonklusionerne. Regeringen vurderer, at

udkastet harmonerer godt med de overordnede rammer og retning for Danmarks

forsknings- og innovationsøkosystem.

Regeringen finder det overordnet positivt, at der er fokus på, at den viden, der

skabes via offentlig finansieret forskning, omsættes til værdi for samfundet.

Regeringen bemærkes, at rådskonklusionerne ikke foregriber forhandlingerne af

den kommende flerårige finansielle ramme

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Side 21/26

UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 75: Samlenotat til konkurrenceevnerådsmøde (forskning og rum) den 23. maj 2024, fra uddannelses- og forskningsministeren

Rådskonklusioner om ex-post evalueringen af Horisont 2020

Vedtagelse

Nyt notat

KOM nr. foreligger ikke.

1. Resumé

Det belgiske formandskab har fremlagt udkast til rådskonklusioner som svar på

Europa-Kommissionens ex-post evaluering af

EU’s rammeprogram for forskning

og innovation i perioden 2014-2020, Horisont 2020.

Rådskonklusionerne om ex-post evalueringen af Horisont 2020 uddrager de mest

relevante læringspunkter og afgiver brede retningsanvisninger for fremtiden. Dog

uden at foregribe forhandlinger om den kommende flerårige finansielle ramme og

det næste rammeprogram for forskning og innovation (FP10) og det arbejde, som

allerede finder sted i andet regi, herunder den igangværende midtvejsevaluering

af det nuværende rammeprogram for forskning og innovation, Horisont Europa.

Regeringen støtter vedtagelsen af rådskonklusionerne. Regeringen finder, at

rådskonklusionerne flugter fint med dansk holdning på en række punkter, herun-

der vigtigheden af at støtte fremragende forskning igennem Det Europæiske

Forskningsråd og Marie Skłodowska-Curie-aktioner,

forbedre synergien mellem

relevante innovationsprogrammer og bedre data- og evidensunderstøttende facili-

tering med henblik på at fremme effekten af investeringerne

Rådskonklusionerne er på dagsordenen for rådsmødet (forskning og rum) den

23. maj 2024 med henblik på vedtagelse. Regeringen støtter vedtagelsen af råds-

konklusionerne.

2. Baggrund

Ultimo januar offentliggjorde Europa-Kommissionen ex-post evalueringen af Hori-

sont 2020. Rapporten konkluderer, at Horisont 2020 har haft stor indflydelse på

EU’s økonomi og samfundsmæssige udvikling. Rapporten understreger vigtighe-

den af interdisciplinært og europæisk samarbejde som en af styrkerne bag Hori-

sont 2020. Rådskonklusionerne er medlemsstaternes reaktion på Europa-Kom-

missionens rapport.

3. Formål og indhold

Rådskonklusionerne om ex-post evalueringen af Horisont 2020 uddrager de mest

relevante læringspunkter og afgiver brede retningsanvisninger for fremtiden. Dog

uden at foregribe forhandlinger om den kommende flerårige finansielle ramme og

det næste rammeprogram for forskning og innovation (FP10) og det arbejde, som

allerede finder sted i andet regi, herunder den igangværende midtvejsevaluering

af Horisont Europa.

Rådskonklusionerne adresserer kerneprincipperne bag rammeprogrammet for

forskning og innovation, videnskabelig og samfundsmæssig gennemslagskraft,

økonomisk effekt, synergier med andre EU-programmer, støtte til det europæiske

Side 22/26

UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 75: Samlenotat til konkurrenceevnerådsmøde (forskning og rum) den 23. maj 2024, fra uddannelses- og forskningsministeren

forskningsrum, bredere deltagelse i rammeprogrammet for forskning og innova-

tion samt implementering og monitorering.

Overordnet understreges rammeprogrammets afgørende rolle som det centrale

instrument på EU-plan til at støtte forskning og innovation, herunder rammepro-

grammets merværdi ved at muliggøre forsknings- og innovationsaktiviteter, især

forskningssamarbejde.

I udkastet til rådskonklusionerne inviteres Europa-Kommissionen bl.a. til at:

- Udforske mulige veje til at udnytte og udbrede succesen bag Det Euro-

pæiske Forskningsråd og Marie

Skłodowska-Curie-aktioner

med henblik

på at fremme videnskabelig topkvalitet og forbedret kompetencer og

karrierer for europæiske forskere.

- Forbedre synergien mellem relevante innovationsprogrammer, bl.a. for at

undgå duplikering af instrumenter og aktiviteter.

- Analysere årsagerne til ubalance mellem køn blandt deltagerne i ramme-

programmet samt overveje tiltag til at støtte kvindelige forskere, entrepre-

nører og evaluatorer. Derudover anbefales det, at der er et fortsat fokus

på at integrere kønsdimensionen i forskning og innovation.

- Styrke internationalt samarbejde i tråd med EU's principper for internatio-

nalt samarbejde og i lyset af EU's tilgang til åben strategisk autonomi.

Dette med øje for balancen mellem åben forskning og behovet for fokus

på øget forskningssikkerhed.

- Vurdere og præsentere muligheder for en mere effektiv tilgang til at mind-

ske skellet mellem medlemsstater, som hjemtager henholdsvis flest og

færrest midler fra rammeprogrammet.

- Undersøge nye mulige veje til at nedbringe lave succesrater for ansø-

gerne samt fejlraterne i finansierede EU-projekter.

- Inddrage og forbedre dataindsamling og kvalitet heraf i forbindelse med

fremtidige evalueringer.

I udkastet inviteres Europa-Kommissionen og medlemsstaterne bl.a. til at:

- Udforske veje til at udvide formål og anvendelse af 'Seal

of Excellence',

som giver medlemsstater mulighed for på frivillig basis at tildele støtte

bl.a. fra strukturfonde til projekter, der har opfyldt minimumskravene, men

som ikke kunne blive finansieret under det pågældende opslag pga. bud-

getmæssige begrænsninger.

- Udarbejde en vision for finansieringslandskabet på tværs af EU, nationalt

og regionalt med det formål bl.a. at simplificere og sammentænke.

- Facilitere adgang til forskningsinfrastrukturer og skabe bedre synergi

mellem europæisk, national og regional finansiering mhp. at sikre økono-

misk bæredygtig drift på linje med anbefalingerne fra det europæiske

strategiske forum for forskningsinfrastruktur (ESFRI).

- Fortsat styrkelse af de nationale kontaktpunkter, som rådgiver potentielle

ansøgere og får adgang til tidlig information og viden fra Europa-Kommis-

sionen og dyrker netværk med organisationer i de resterende medlems-

stater.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

Side 23/26

UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 75: Samlenotat til konkurrenceevnerådsmøde (forskning og rum) den 23. maj 2024, fra uddannelses- og forskningsministeren

5. Nærhedsprincippet

Der redegøres ikke for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er

tale om stillingtagen til konkrete forslag.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Vedtagelsen af rådskonklusioner har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinan-

sielle konsekvenser. Indholdet i konklusionerne kan dog senere blive udmøntet i

konkrete retsakter, der kan medføre økonomiske konsekvenser. Der vil blive fore-

taget en særskilt vurdering af dette ved fremsættelsen af sådanne retsakter.

8. Høring

Samlenotatet har været i høring i EU-specialudvalget for forskning med frist fre-

dag den 3. maj 2024.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Vedtagelsen af rådskonklusioner har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinan-

sielle konsekvenser.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter vedtagelsen af rådskonklusionerne. Regeringen finder, at

rådskonklusionerne flugter med dansk holdning på en række punkter, herunder

vigtigheden af at støtte fremragende forskning igennem Det Europæiske Forsk-

ningsråd og Marie Skłodowska-Curie-aktioner,

forbedre synergien mellem rele-

vante innovationsprogrammer og bedre data- og evidensunderstøttende facilite-

ring med henblik på at fremme effekten af investeringerne

Regeringen støtter, at rådskonklusionerne ikke foregriber forhandlingerne af den

kommende flerårige finansielle ramme og kun behandler relevante læringspunk-

ter og angiver brede retningsanvisninger for fremtiden.

Regeringen forholder sig positivt til, at den fælleseuropæiske målsætning om at

investere 3 pct. af BNP i forskning og innovation fremgår tydeligt af rådskonklusi-

onerne. Regeringen finder samtidig, at medlemsstaternes forsknings- og innovati-

onssystemer er forskellige, men at udvikling og fremme af de nationale forsk-

nings- og innovationssystemer afhænger af løbende nationale investeringer og

målrettede reformer af nationale systemer,

hvor EU’s rammeprogrammer for

forskning og innovation først og fremmest kan medvirke som en motiverende fak-

tor.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for udvalget.

Side 24/26

UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 75: Samlenotat til konkurrenceevnerådsmøde (forskning og rum) den 23. maj 2024, fra uddannelses- og forskningsministeren

Politisk drøftelse om forskning og innovation inden for avancerede

materialer

−

Drøftelse

−

Nyt notat

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resumé

Det forventes, at formandskabet vil lægge op til en drøftelse af, hvilken rolle

forskning og innovation har inden for avancerede materialer. Der er ikke modta-

get materiale til punktet, men drøftelserne forventes at tage udgangspunkt i Eu-

ropa-Kommissionens meddelelse om avancerede materialer til opnåelse af indu-

strielt lederskab.

Regeringen ser generelt positivt på drøftelser og erfaringsudvekslinger, som har

til hensigt at sætte fokus på, hvordan forskning og innovation kan bidrage til

fremme EU's konkurrenceevne og industrielle lederskab.

2. Baggrund

Europa-Kommissionen præsenterede den 27. februar en meddelelse om avance-

rede materialer. Meddelelsen sigter mod at skabe et økosystem for avancerede

materialer i Europa, der sikrer lederskab på området. For at realisere dette peger

Europa-Kommissionen på tre områder: 1) Prioriteter inden for forskning og inno-

vation for avancerede materialer skal koordineres i en europæisk tilgang samtidig

med, at private investeringer øges væsentligt, 2) innovative virksomheder og

SMV’er skal støttes ift. design og testning af materialer,

og 3) bredere og hurti-

gere udbredelse af avancerede materialer skal fungere som markedskatalysato-

rer for

’twin transition’

samt øge EU's modstandsdygtighed og økonomiske sikker-

hed. Fordelt på fem søjler identificerer Europa-Kommissionen 14 tiltag, som

adresserer udfordringer såsom et fragmenteret forsknings- og innovationssystem,

et stigende private investeringsbehov, langvarige innovationsprocesser og et util-

strækkeligt digitaliseringsniveau og mangel på teknologiske infrastrukturer.

Meddelelsen forventes behandlet under ungarsk formandskab i 2. halvår 2024.

3. Formål og indhold

Formandskabet har lagt op til en drøftelse af forskning og innovation inden for

avancerede materialer. Emnet afspejler meddelelsen om avancerede materialer,

der blev offentliggjort af Europa-Kommissionen den 27. februar.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

Side 25/26

UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 75: Samlenotat til konkurrenceevnerådsmøde (forskning og rum) den 23. maj 2024, fra uddannelses- og forskningsministeren

7. Konsekvenser

Ikke relevant.

8. Høring

Samlenotatet har været i høring i EU-specialudvalget for forskning med frist fre-

dag den 3. maj 2024.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det er forventningen, at medlemsstaterne vil bakke op om drøftelserne.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen bakker op om drøftelsen. Regeringen ser generelt positivt på drøftel-

ser og erfaringsudvekslinger, som har til hensigt at sætte fokus på, hvordan forsk-

ning og innovation kan bidrage til at fremme EU's konkurrenceevne og industri-

elle lederskab.

Regeringen finder, at avancerede materialer kan have en rolle i forhold til sam-

fundets store udfordringer, herunder inden for fødevarer, energi, transport, sund-

hed og miljø.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere være forelagt Folketingets Europaudvalg.

Side 26/26