UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 73: Grund- og nærhedsnotat om Europa-Kommissionens meddelelse om en plan for en europæisk grad og forslag til rådshenstillinger om henholdsvis attraktive karrierer i videregående uddannelse og et europæisk kvalitetssikrings- og anerkendelsessystem for videregående uddannelse, fra uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2023-24
UFU Alm.del Bilag 73
Offentligt

Notat

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUD-

VALG

Kommissionens meddelelse om en plan for en europæisk grad og

forslag til rådshenstillinger om henholdsvis attraktive karrierer i vide-

regående uddannelse og et europæisk kvalitetssikrings- og anerken-

delsessystem for videregående uddannelse

KOM(2024) 144, KOM(2024) 145, KOM(2024) 147

Resumé

Kommissionen offentliggjorde den 27. marts 2024 en videregående uddannelses-

pakke bestående af meddelelsen om en plan for en europæisk grad med tilhøren-

de rådshenstillinger om henholdsvis attraktive karrierer inden for videregående

uddannelser og et europæisk kvalitetssikrings- og anerkendelsessystem. Formålet

hermed er at styrke Europas konkurrenceevne gennem tværnationale uddannel-

ser, der bidrager til at samle ekspertise og kombinerer komplementære styrker på

tværs af institutioner. Dette skal ske gennem følgende initiativer, der skal skabe en

vej frem mod en mulig europæisk grad:

Forslag til fælles europæiske kriterier for en europæisk grad.

Etableringen af et dialogforum med medlemsstater, de videregående ud-

dannelsesinstitutioner og interessenter for at vejen frem mod en europæ-

isk grad.

Forslag til rådshenstilling om etablering af en ny europæisk ramme for

kvalitetssikringssystemer.

Forslag til rådshenstilling om mere attraktive akademiske karrierer inden

for videregående uddannelser.

6. maj 2024

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Forskning, Innovation og

Internationalt samarbejde

Børsgade 4

Postboks 2135

1015 København K

Tel. 3392 9700

www.ufm.dk

CVR-nr. 1680 5408

Ref.-nr.

477949

Regeringen støtter overordnet op om ambitionen om at styrke de videregående

uddannelsesinstitutioner gennem tættere samarbejde. Regeringen mener samti-

dig, at samarbejdet om videregående uddannelser i Europa fortsat bør have sit

udgangspunkt i, at der ligger en styrke i diversitet i uddannelsessystemerne lan-

dene i mellem, og at samarbejdet ikke skal fokusere på ensretning af de nationale

uddannelsessystemer. Der må ikke blive rykket ved institutionernes autonomi eller

den nationale kompetence.

Regeringen finder det centralt, at Kommissionens meddelelse betoner, at delta-

gelse i en mulig europæisk grad vil være op til de enkelte medlemsstater selv at

træffe beslutning om i forhold til graden af involvering og i hvilket tempo. Regerin-

gen finder, at der i Kommissionens meddelelse om en plan for en europæisk grad

fortsat er en række forhold og begreber, der er uafklarede, og som der vil være

behov for, at Kommissionen i samarbejde med medlemsstaterne udfolder nærme-

re.

2. Baggrund

Kommissionen offentliggjorde den 27. marts 2024 en videregående uddannelses-

pakke bestående af meddelelsen om en plan for en europæiske grad med tilhø-

Side 1/12

UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 73: Grund- og nærhedsnotat om Europa-Kommissionens meddelelse om en plan for en europæisk grad og forslag til rådshenstillinger om henholdsvis attraktive karrierer i videregående uddannelse og et europæisk kvalitetssikrings- og anerkendelsessystem for videregående uddannelse, fra uddannelses- og forskningsministeren

rende rådshenstillinger om henholdsvis attraktive karrierer i videregående uddan-

nelser og et europæisk kvalitetssikrings- og anerkendelsessystem. Meddelelse om

en plan for en europæisk grad er oversendt til Rådet i dansk sprogversion den 11.

april 2024.

Meddelelsen bygger videre på Kommissionens meddelelse om en europæisk stra-

tegi for universiteter (COM (2022) 16) og forslag til rådshenstilling om brobygning

med henblik på et effektivt europæisk samarbejde om videregående uddannelse

(COM (2022) 17).

Endvidere bygger meddelelsen videre på den udvikling, der blev sat i gang med

lanceringen af Europæiske Universiteter-initiativet med første ansøgningsrunde i

2019 i regi af Erasmus+. Formålet med Europæiske Universiteter er at udvikle

tættere og mere strategiske samarbejder mellem udvalgte europæiske vidensinsti-

tutioner, herunder oprettelse af fælles uddannelser og øget udveksling af stude-

rende og ansatte.

Samlet set skal den videregående uddannelsespakken bidrage strategisk til gen-

nemførelsen af det europæiske uddannelsesområde (EEA) og styrkelsen af Euro-

pas konkurrenceevne og tiltrækningskraft.

3. Formål og indhold

Kommissionens formål med meddelelsen om en plan for en europæisk grad, og

de tilhørende rådshenstillinger, er at forbedre vilkårene for samarbejde mellem

videregående uddannelsesinstitutioner og bygge videre på den igangværende

proces med Europæiske Universiteter. Planen skitserer en vej frem mod en mulig

europæisk grad, der vil skulle medvirke til at understøtte samarbejde på tværs af

universiteter, bekæmpe bureaukrati og gøre de videregående uddannelsessyste-

mer mere gennemsigtige og synlige mhp. at styrke Europas konkurrenceevne.

Meddelelse om en plan for en europæisk grad KOM (2024) 144

Kommissionen fremlægger i meddelelsen følgende initiativer, der skal skabe en

vej frem mod en mulig europæisk grad:

Forslag til fælles europæiske kriterier for en europæisk grad.

Etableringen af et dialogforum med medlemsstater, de videregående ud-

dannelsesinstitutioner og interessenter for i fællesskab at udvikle vejen

frem mod en europæisk grad

Forslag til rådshenstilling om etablering af en ny europæisk ramme for

kvalitetssikringssystemer.

Forslag til rådshenstilling om mere attraktive akademiske karrierer inden

for videregående uddannelse.

Det understreges i meddelelsen, at der vil være tale om en proces baseret på

frivillighed ift. deltagelse for både medlemsstater og institutioner. Medlemsstaterne

skal selv kunne vælge deres indtrædelsesniveau og grad af deltagelse i en mulig

europæisk grad. I den forbindelse foreslås etableringen af både muligheden for et

forberedende europæisk mærke og en europæisk grad.

Side 2/12

forberedende europæisk mærke

vil kunne tildeles fælles studieprogrammer, der

opfylder de europæiske kriterier fra de relevante eksisterende myndigheder med

ansvar for akkreditering og/ eller kvalitetssikring af videregående uddannelsespro-

grammer. Mærket skal ses som en branding-mulighed for universiteterne, der har

vedtaget de foreslåede europæiske kriterier og udarbejdet retningslinjer for gen-

nemførelsen heraf.

europæisk grad forslås

tildelt i fællesskab af flere universiteter fra forskellige

lande (f.eks. en europæisk universitetsalliance). En eventuelt europæisk grad

foreslås integreret i den nationale lovgivning med henblik på forenkling og for at

give videregående uddannelsesinstitutioner i EU en fælles og klar ramme for op-

rettelse af fælles studieprogrammer. Det understreges, at en europæisk grad lige-

som alle andre grader vil skulle akkrediteres i overensstemmelse med national

lovgivning og nationale kvalifikationsrammer af de kompetente myndigheder på

institutionelt, regionalt eller nationalt plan.

De foreslåede kriterier for en europæisk grad omhandler topkvalitet i den tværna-

tionale programorganisation og -ledelse, læringsindholdets relevans samt tilslut-

ning til europæiske værdier.

For at fremme dialogen om en europæisk grad og de mulige kriterier samt en

eventuel retlig status for alliancer af videregående uddannelsesinstitutioner, vil

Kommissionen bl.a. etablere et såkaldt politiklaboratorium for den europæiske

grad i 2025 med deltagelse af medlemsstater, uddannelsesinstitutioner og interes-

senter samt stille europæiske finansieringsincitamenter til rådighed f.eks. gennem

Erasmus+ og iværksætte projekter rettet mod at afprøve kriterierne for en mulig

europæisk grad.

Kommissionens forslag til en plan for en europæisk grad skal desuden understøt-

tes af rådshenstillingerne om et europæisk kvalitetssikrings- og anerkendelsessy-

stem inden for videregående uddannelse og om attraktive og bæredygtige karrie-

rer inden for videregående uddannelser.

Rådshenstilling om et europæisk kvalitetssikrings- og anerkendelsessystem for

videregående uddannelse KOM (2024) 145

Formålet med rådshenstillingen er at sikre opbygning af effektive og enkle kvali-

tetssikringssystemer mhp. at understøtte etableringen af en europæisk grad.

Medlemsstaterne anbefales at udvikle effektive og enkle kvalitetssikringssystemer,

som bl.a. er tilpasningsdygtige ift. den samfundsøkonomiske udvikling. Dette sig-

ter på at styrke den gensidige tillid og fremme grundlæggende akademiske værdi-

er, øge beskæftigelsesegnethed gennem relevant læringsudbytte, bl.a. for at un-

derstøtte den grønne og den digitale omstilling og brugen af

micro credentials

livslang læring.

Kommissionen foreslår udvikling af en tværgående kvalitetssikringstilgang for alli-

ancer af videregående uddannelsesinstitutioner. Herunder opfordres medlemssta-

terne

–

i samarbejde med interessenter og Kommissionen

–

til at udvikle og afprø-

ve mulige kvalitetssikringsprocesser, bl.a. med afsæt i øget brug af eksterne eva-

lueringer og institutionsakkreditering.

Side 3/12

Med henblik på at understøtte etableringen af en europæisk grad, anbefales med-

lemsstaterne at give EQAR-godkendte akkrediteringsinstitutioner mulighed for selv

at tildele et europæisk mærke for fælles uddannelsesprogrammer eller give vide-

regående uddannelsesinstitutioner eller institutionsalliancer adgang til at tildele et

europæisk mærke.

Endelig understreger rådshenstillingen behovet for et fortsat fokus på at etablere

processer for automatisk gensidig anerkendelse af kvalifikationer og understøtte

medlemsstaterne heri.

Rådshenstilling om attraktive karrierer i videregående uddannelse KOM (2024)

147

Formålet med rådshenstillingen er at fremme og anerkende tværnationalt akade-

misk samarbejde, f.eks. udvikling af fælles studieprogrammer, større anerkendel-

se af forskellige akademiske roller, såsom innovativ og effektiv undervisning, og

fremme ikkediskriminerende arbejdsvilkår. Disse tiltag skal gøre akademiske kar-

rierer på videreånde uddannelsesinstitutioner mere attraktive og bidrage til at un-

derstøtte etableringen af en europæisk grad.

Medlemsstaterne opfordres til at anerkende værdien af transnationalt samarbejde

f.eks. i relation til karriereveje, opgørelse af arbejdstid, løbende kompetenceudvik-

ling og langsigtede karriereperspektiver for akademisk og teknisk-administrativt

personale.

Medlemsstaterne anbefales at fremme forskellige akademiske roller på de videre-

gående institutioner bl.a. ved at anerkende og værdsætte undervisning på lige fod

med forskning og fremme initiativer, der understøtter mere forskelligartede karrie-

reveje på tværs af den offentlige og private sektor og på tværs af landegrænser.

Medlemsstaterne opfordres desuden til at investere i løbende kompetenceudvik-

ling af akademisk personale, der kan understøtte udvikling af nye pædagogiske

metoder og innovative tilgange til undervisning og læring, bl.a. for at favne diversi-

tet blandt de studerende.

Herudover opfordres medlemsstaterne til at anspore de videregående uddannel-

sesinstitutioner til transparente rekrutteringsprocesser, tiltag der understøtter lige-

behandling og fleksible arbejdsvilkår med fokus på at opnå en bedre balance mel-

lem arbejde og fritid og social sikring samt tilgængelig information om rettigheder

til social sikring. Endelig opfordres medlemsstaterne til at definere rammer, som-

beskytter akademisk frihed og bidrager til gennemsigtighed om finansiering.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen vurderer, at forslag til rådshenstillinger er i overensstemmelse med

nærhedsprincippet, idet forslaget har til formål at støtte og styrke det tværnationa-

le samarbejde inden for de videregående uddannelser, og tværnationale samar-

bejdsspørgsmål i sagens natur behandles bedst på EU-plan. Samtidig henvises til,

at medlemsstaterne kan træffe uafhængige lovgivningsmæssige beslutninger og

Side 4/12

gennemføre foranstaltninger, der tager sigte på at fremme et tættere samarbejde

mellem videregående uddannelsesinstitutioner.

Kommissionen baserer forslaget til rådshenstillinger på artikel 165(4) og art.

166(4) TEUF om bl.a. udvikling af et højt uddannelsesniveau gennem samarbejde

mellem medlemsstater. Kommissionen understreger, at evt. forpligtelser er base-

ret på frivillighed for medlemsstaterne og med fuld respekt for national kompeten-

ce.

Regeringen er enig i vurderingen af, at nærhedsprincippet er overholdt.

6. Gældende dansk ret

Meddelelsen og rådshenstillingerne i sig selv medfører ingen konsekvenser for

dansk ret.

7. Konsekvenser

Meddelelsen og rådshenstillingerne i sig selv vurderes ikke at få konsekvenser for

lovgivningen, statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller

beskyttelsesniveauet.

En eventuel opfølgning herpå gennem implementering af visse af forslagene rela-

teret til henholdsvis en mulig europæisk grad og akkreditering og anerkendelse vil

afhængigt af nationale beslutninger kunne medføre lovgivningsmæssige konse-

kvenser på det videregående uddannelsesområde.

Det bemærkes, at afledte nationale udgifter som følge af EU-retsakter afholdes

inden for de berørte myndigheders eksisterende bevillingsramme,

jf. budgetvej-

ledningens bestemmelser herom.

Regeringen finder, at der på nuværende tidspunkt er uafklarede forhold omkring

afledte konsekvenser af en mulig europæisk grad, som omtalt i forslaget til råds-

henstillingerne, der kræver yderligere afklaring.

8. Høring

Meddelelsen om rådhenstillingerne blev sendt i skriftlig høring i EU-

specialudvalget vedr. uddannelse og ungdom den 3. april 2024. Der indkom føl-

gende høringssvar, som nedenfor gengives i deres fulde længde.

BUPL

”BUPL

finder det afgørende at der ikke lempes på de formelle krav når det angår

anerkendelse af uddannelser i Danmark og i EU. Det er centralt, at anerkendelse

hviler på genkendelighed i form af ECTS-point og uddannelsernes kvalitet, såle-

des at vi kan sikre et højt fagligt niveau på pædagoguddannelsen samt i dagtilbud

og skole.

På side tre angiver Kommissionen, at det er problematisk, at der lægges for stor

vægt på formelle krav. BUPL finder det væsentligt, at en fælles kvalitetsramme i

EU sikrer faglig autonomi og høj kvalitet og er ikke enig i Kommissionens påstand.

Side 5/12

Det er endvidere centralt, at meritforløb udbredes og styrkes i form af gode vilkår,

og at ansøgere/studerende let kan få vejledning og sikre en god overgang fra stu-

die til arbejdsmarked. Her er det vigtigt, at en kvalitetsramme understøtter en høj

faglig på uddannelserne og sikre ensartethed og konformitet i det der gives merit

for.

Vi opfordrer til, at Danmark i den forbindelse gør mere aktivt brug af realkompe-

tencevurderingsmuligheden (RKV) når der fx gives merit for uddannelse og erfa-

ring erhvervet andet steds samt når det angår standardmerit.

BUPL finder det bekymrende at Kommissionen flere steder ligestiller micro-

credentials med formelle uddannelsesforløb. Det er vigtigt at skille tingene ad.

Mikroeksamensbeviser bør kun anvendes ift. konkrete jobfunktioner, men ikke

erstatte grunduddannelse

–

det bør tydeliggøres i rådshenstillingen. Her vil BUPL

henviser til tidligere høringssvar fra DLI, som understreger denne holdning blandt

danske underviserforbund.

Ideen om automatisk anerkendelse er prisværdig, dog er vi fortsat et stykke fra at

opfylde alle målene i EEA. Der er imidlertid store forskelle på uddannelsestraditio-

ner, og en automatisk anerkendelse kan skabe store udfordringer ift. at sikre høj

kvalitet og standardmerit.

BUPL bakker op om en EU-grad, som en vej til at sikre gennemsigtighed på tværs

af landenes uddannelsessystemer. BUPL finder det fornuftigt at ordningen er frivil-

lig. BUPL ser frem til at blive inddraget i nyt policy lab og forum vedrørende EU-

degree.

På det pædagogiske område, er det centralt at inddrage de respektive faggrup-

pers bestyrelsesrepræsentanter på professionsbacheloruddannelserne samt Rå-

det for Erhvervsakademi- og professionshøjskolerne (REP-Rådet).

I den forbindelse vil BUPL påpege at det er afgørende at arbejdsmarkedets parter

inddrages i arbejdet med styrkelse og udbredelse af merit samt i arbejdet med et

fælles anerkendelsessystem.”

Danske Studerendes Fællesråd

”Danske Studerendes Fællesråd har med interesse læst ”A blueprint for a Euro-

pean degree” samt rådshenstillingen om et europæiske kvalitetssikrings-

og aner-

kendelsessystem inden for videregående uddannelse.

Vi finder mange af elementerne spændende, og ser overordnet set positivt på

arbejdet for at lave gode, internationale uddannelser som European degrees. Vi

har hertil nogle områder vi særlig gerne vil gøre opmærksom på:

Vi finder det vigtig at have nogle solide og gennemtænkte kriterier for en European

degree, og synes særligt kriteriet omkring ”Flexible and embedded student mobili-

ty” er med til at give relevans for sådan en degree. Vi ser positivt på at man væl-

ger at prioritere interkulturelle oplevelser og fysisk mobilitet for de studerende som

vælger at sådan en form for uddannelse, da den studerende vil udvikle særlige

Side 6/12

kulturelle kompetencer ved at opleve nye former for læring ved uddannelse i for-

skellige lande.

Derudover oplever vi, at Standards and Guidelines for Quality Assurance in the

European Higher Education Area (ESG) skaber et godt fundament for at gennem-

føre meningsfuld kvalitetssikring, og at disse fordrer høj kvalitet på uddannelserne

og vigtig medbestemmelse for studerende. Derfor ser vi positivt på, at ESG-

kriterierne skal bruges som en hjørnesten når der skal udvikles og kvalitetssikres

på European degree-uddannelserne. Inddragelse af studenterrepræsentanter er

vigtig for at skabe uddannelser af høj kvalitet og gode studiemiljøer, og derfor

mener vi også det er positivt, at netop studenterrepræsentanter indgår som en del

af kriterierne. Ligeledes ser vi positivt på, at studerende anses som en aktiv part i

læringsprocessen.

På baggrund af ovenstående mener vi, at der er grobund for gode uddannelses-

muligheder gennem European degrees. Vi har imidlertid identificeret nogle punk-

ter, som vi mener man bør være særligt opmærksom på i det videre arbejde:

Arbejdsmarkedsrelevans indgår som et kriterie for European degrees.

Vores uddannelser skal selvfølgelig have relevans i samfundet, men vi

bliver bekymrede når vi kan læse, at der åbnes op for at give økonomiske

og sociale sektorer indflydelse på pensumdesign. Uddannelsernes ind-

hold, og dermed pensum, bør ikke være til salg, men skal derimod fast-

sættes af studerende og forskere i det relevante fagmiljø.

Et skift hen imod, at man kigger på kvalitetssikring af universitetsalliancer

kan fjerne bureaukratiske barrierer, så der bliver udbudt flere European

degrees. Dette anser vi som positivt. Dog bør dette ikke ske på bekost-

ning af sikring af, om uddannelsesinstitutionerne individuelt lever op til

kvalitetskravene. Der skal findes en god balance, mellem sikring af ud-

dannelsernes høje kvalitet og at det praktisk er muligt at oprette og udvik-

le transnationale uddannelser

–

f.eks. bør man undgå ressourcetunge

dobbeltakkrediteringer af enkelte uddannelser i forskellige lande.”

Danske Universiteter

”Danske

Universiteter takker for mulighed for at kunne bidrage til høringen vedr.

Kommissionens meddelelse om "A blueprint for a European degree" og forslag til

rådshenstillinger om et europæisk kvalitetssikrings- og anerkendelsessystem og

om attraktive og bæredygtige karrierer inden for videregående uddannelse.

Danske Universiteter bakker op om forslaget om at simplificere procedurerne om-

kring etablering af joint programmer og joint degrees i regi af European Universi-

ties alliances, Erasmus Mundus og andre relevante EU-programmer.

Det er positivt, at der arbejdes for mere fleksibilitet ift. til europæiske samarbejder,

herunder i forhold til det fortsatte arbejde med at implementere Bologna proces-

sen. Det er endvidere positivt, at der lægges op til en institutionsbaseret tilgang til

ekstern kvalitetssikring fremfor programbaseret.

Vedhæftet er individuelle høringssvar fra Københavns Universitet og Aalborg Uni-

versitet. Disse indeholder uddybende bemærkninger samt påpeger en række op-

Side 7/12

mærksomhedspunkter, herunder vedr. kompleksiteten i kvalitetssikringsprocesser,

danske krav til prækvalifikation samt at undgå udvikling af parallelle kriteriesæt for

european degree label.”

Danmarks Tekniske Universitet

”European

Degree

DTU vurderer, at internationale fællesuddannelser fortsat er relevante som en del

af universiteters uddannelsesudbud og som en del af universiteternes internatio-

nale uddannelsessamarbejde.

Med det afsæt er DTU positiv over for forslaget om udvikling af en European De-

gree. DTU vurderer, at det grundlæggende er en fordel, hvis universiteter skal

tilbyde internationale fællesuddannelser, at de så tilbydes i et format og inden for

nogle rammer, herunder rammer for kvalitetssikring, som er kendt og anerkendt

meget bredt. Som tilfældet vil være for en European Degree. DTU forventer såle-

des at ville udnytte muligheden for at udbyde European Degrees, når den mulig-

hed foreligger.

Internationale fællesuddannelser er en relativ avanceret, kompleks og krævende

form for internationalisering af uddannelse. Hvis en European Degree skal blive en

succes for danske universiteter, kræver det bl.a., at den danske stat bakker op om

initiativet, herunder lovgivningsmæssigt og i rammevilkår. Tilsvarende er det afgø-

rende, at aftagere

–

både i Danmark og i udlandet fuldt og reelt i praksis bakker op

om sådanne fællesuddannelser

–

både i den fase, hvor de udvikles, og hvor ud-

dannelsernes relevans skal dokumenteres, og også og ikke mindst ved at ansætte

og fuldt ud anerkende dimittender med en European degree, når disse kommer ud

på arbejdsmarkedet. Det er således afgørende, at dimittender meget tydeligt

mærker, at aftagere værdsætter det særlige forløb, som ligger til grund for en Eu-

ropean degree. Ellers vil European degrees hurtigt ikke blive efterspurgt af stude-

rende.

European Quality Assurance and Recognition System in Higher Education

Efter DTU´s forståelse handler forslaget både om at sikre, at national kvalitetssik-

ring fortsat understøtter EU’s fælles ramme for kvalitetssikring og om at etablere

”a cross Institutional Quality Assurance Framework for alliances

of Higher Educa-

tion Institutions” (annex I). DTU ser gode takter i forslaget ”On a European Quality

Assurance and Recognition System in Higher Education”, herunder at der lægges

vægt på institutionsakkreditering fremfor uddannelsesakkreditering (”an institutio-

nal approach to external quality assurance”). DTU finder det positivt, at forslaget

fortsat lægger op til, at medlemsstaterne understøtter national implementering af

EU’s tilgang til kvalitetssikring, herunder ESG’erne (European Standards and

Guidelines), Bologna og den europæiske kvalifikationsramme. Det er dog ikke

DTU´s forståelse, at det på nuværende tidspunkt primært er forskellige nationale

kvalitetssikringssystemer og -principper, der gør arbejdet med fælles uddannelser

svært. Det er snarere den nationale uddannelseslovgivning (struktur, regler etc.)

samt praksis (fx semesterstruktur), der vanskeliggør arbejdet. At adressere dette

ligger naturligvis uden for forslaget her.

Side 8/12

Positivt er det også, at Kommissionen lægger vægt på relevans af uddannelser i

form af samfundsperspektivet, hvor digitalisering og bæredygtighed fremhæves

som vigtige kompetencer.

Set fra et kvalitetssikringsperspektiv er DTU ikke overbevist om, at forslaget om at

etablere ”a cross Institutional Quality Assurance Framework

for alliances of Higher

Education Institutions” vil gøre universiteternes liv enklere. Hvis man ønsker at

etablere en særskilt kvalitetssikringsramme for uddannelser inden for en alliance

(fx EUI), så bør den efter DTU´s opfattelse ”stå ovenpå” institutionernes

veletable-

rede kvalitetssikringssystemer og regulere de kvalitetssikringsaspekter, som ved-

rører samarbejdet fremfor at stille krav om et særskilt kvalitetssikringssystem rettet

mod uddannelser inden for europæiske alliancer.

DTU noterer positivt, at

- et system skal tage hensyn til de enkelte institutioners egne processer,

- der vil blive lagt vægt på relevansskriteriet, som danske universiteter jo al-

lerede arbejder med,

Endelig er der for DTU ingen tvivl om, at en ”joint-accreditation” for en universi-

tetsalliance vil være en endog meget stor, kompleks og ressourcekrævende øvel-

se. Det vil være vanskeligt at overkomme så længe universiteterne fortsat er un-

derlagt nationale kvalitetssikringssystemer.”

Københavns Universitet

”Københavns

Universitet takker for muligheden for at kunne bidrage til høringen

vedrørende EU Kommissionens meddelelse om "A blueprint for a European de-

gree" og forslag til rådshenstillinger om et europæisk kvalitetssikrings- og aner-

kendelsessystem og om attraktive og bæredygtige karrierer inden for videregåen-

de uddannelse.

KU ser overordnet positivt på initiativet og har på nuværende tidspunkt i proces-

sen følgende bemærkninger. Bemærkningerne relaterer sig også til KU’s enga-

gement i den europæiske universitetsalliance 4EU+:

Blueprint for a European Degree

Det er et interessant forslag, og vi ser det som positivt, at der arbejdes for mere

fleksibilitet ift. til europæiske samarbejder, især i forhold til det fortsatte arbejde

med at implementere Bologna processen.

Det er positivt,

at det anerkendes, at ’not one size fits all’, og at man derfor

på

nationalt niveau kan involvere sig i eget tempo.

Det er værd at bemærke, at det ikke er helt klart, hvor en fremtidig European De-

gree vil placere sig i forhold til kvalifikationsrammen af eksisterende natio-

nal/europæiske grader. Det vil derudover være uheldigt, hvis en European Degree

underminerer anerkendelsen af de eksisterende uddannelsestyper; der tales om

automatic recognition, men målsætningen med Bologna er jo netop ensartet ud-

dannelsesstruktur og dermed anerkendelse inden for EHEA.

Side 9/12

Det er uklart, hvad der egentlig menes med det regionale niveau ift gradsudste-

delse, og hvordan man tænker en joint degree udstedt på institutionsniveau (3.1)

Det er oplagt at bruge samarbejdet i European Alliance-netværkerne til udforsk-

ning og implementering af European Degree/European label, men der kan være

en bekymring om ressourceforbruget i forhold til at etablere alliancebaserede kva-

litetssikringssystemer, som kommer oveni de nationale systemer (KU er allerede

meget opmærksom på dette i forhold til 4EU+ så en generel betragtning), samt at

det på sigt skaber blokke af alliancer, som kan være svære at komme ud af og

arbejde på tværs af pga. etablerede kvalitetssikringssystemer, som potentielt kan

være forskellige.

Kvalitetssikrings- akkreditering og anerkendelsessystem

Det er positivt, at EU lægger op til en institutionsbaseret tilgang til ekstern kvali-

tetssikring fremfor programbaseret. Da det allerede er den nationale ramme med

intuitionsakkreditering i Danmark, vil det ikke kræve en større omlægning, og der

er således ikke noget i forslaget, som kolliderer meget med KU’s og 4EU+’s kvali-

tetssikringsarbejde, ej heller ikke med KU’s eget kvalitetssikringssystem. Set i

forhold til 4EU+ er det forslåede i fin overensstemmelse med alliancens retning på

området, og der er her planlagt efter, at det nok var the European Approach, der

ville blive den dominerende standardramme for kvalitetssikring af samarbejdsud-

dannelser.

De byggeklodser, som anbefales til etablering af kvalitetssikringssystemer på alli-

anceniveau ser KU som ganske fornuftige (annex I) og grundlæggende i overens-

stemmelse med de principper, som vi på KU har haft som mærkesag i udviklingen

af 4EU+ kvalitetssikringssystemet.

Særligt relevant at bemærke er, at systemerne på allianceniveau kun forholder sig

til samarbejdsuddannelser

–

de har altså ikke indflydelse på resten af institutio-

nernes kvalitetssikringssystemer. Desuden er der stort fokus på effektivitet, klare

formål med processerne og refleksion over omfanget af processerne.

Man bør dog til stadighed holde sig for øje, som også nævnt herover, at det kan

det blive ressourcetungt og komplekst, hvis en institution skal operere i flere inter-

nationale alliancebaserede kvalitetssikringssystemer.

Der lægges op til, at medlemsstater skal muliggøre, at universiteter kan få ”akkre-

diteret” deres samarbejdende uddannelsesaktiviteter i regi af universitetsalliancer:

Enten hele samarbejdsuddannelsen på tværs af institutioner, eller bare den del af

uddannelsen, som den enkelte institution bidrager med. Det er en fornuftig ambiti-

on, at institutioner i fremtiden skal undgå at skulle have akkrediteret uddannelses-

aktiviteter på en samarbejdsuddannelse både af et nationalt akkrediteringsbureau

og af et bureau på EU-niveau.

Angående kriterier for European degree (label) Annex II

Man bør undgå udvikling af parallelle kriteriesæt. Fx nævnes ”student-centered

learning” som et selvstændigt kriterie under learning experience, mens efterlevel-

se af European Standards and Guidelines (ESG) i kvalitetssikring nævnes under

Transnational programme organisation. Sikring af student-centered learning er

Side 10/12

dog allerede en del af de eksisterende ESG (ESG 1.3). De nuværende ESG er

under revision og en udvidelse af kriterierne i forbindelse med lancering af et Eu-

ropean Degree label bør tænkes ind i den sammenhæng.

KU bemærker derudover, at nogle af kriterierne kan virke arbitrære fra et dansk

perspektiv. Hvorfor vægtes fx interdisciplinarity, mens research-based ikke næv-

nes som et kriterium?

Slutteligt vil KU bemærke, at kravene til graduate tracking ikke bør være mere

omfangsrige eller indsnævrende end de nuværende standarder om ”Information

management” og ”Public Information” i ”The Standards and guidelines for quality

assurance

in the European Higher Education Area (ESG)”.”

Aalborg Universitet

”Vedr.

en europæisk degree og et europæisk kvalitetssikrings- og anerkendelses-

system

AAU bakker op om forslaget om at simplificere procedurerne omkring etable-

ring af joint programmes og joint degrees i regi af European Universities alli-

ances, Erasmus Mundus og andre relevante EU programmer.

Håndteringen af joint degrees er ressourcekrævende og håndholdt, hvorfor et

system, der automatiserer en gensidig anerkendelse af uddannelser og ud-

dannelsesdele på tværs af EU, vil være velkomment.

ii)

AAU bakker op om anbefalingerne omkring kvalitetssikringens udvikling hen

imod en institutionel og ekstern tilgang, bl.a. for at lette samarbejde om inter-

nationale uddannelser og til støtte for lande, der ikke har en lovgivning om in-

stitutionsakkreditering. En sådan udvikling vil kunne lette disse samarbejder

med universiteter i andre EU-lande.

AAU oplever, at de danske, strenge krav ifm. prækvalifikation har været en

hæmsko for AAU i samarbejdet med andre europæiske universiteter, der la-

der til at have løsere godkendelsesprocesser/krav og derfor kan bevæge sig

hurtigere fra identifikation af behov til udbud af en ny uddannelse.”

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Meddelelsen og rådshenstillingerne er overordnet blevet hilst velkommen blandt

medlemstaterne. En række andre lande har dog udtrykt bekymring over for ha-

stigheden, hvormed Kommissionen går frem med forslag til en mulig europæisk

grad, som fortsat indeholder en del uklarheder, herunder forholdet til den nationale

kompetence og behovet for nye instrumenter.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter overordnet op om ambitionen om at styrke de videregående

uddannelsesinstitutioner gennem tættere samarbejde. Regeringen finder det posi-

tivt, at der arbejdes for at skabe bedre vilkår for de videregående uddannelsesin-

stitutioners samarbejde gennem øget fleksibilitet, herunder i forhold til muligheder

for fælles uddannelser.

Side 11/12

Regeringen mener samtidig, at samarbejdet om videregående uddannelser i Eu-

ropa fortsat bør have sit udgangspunkt i, at der ligger en styrke i diversitet i ud-

dannelsessystemerne landene i mellem, og at samarbejdet ikke skal fokusere på

ensretning af de nationale uddannelsessystemer. Der må ikke blive rykket ved

institutionernes autonomi eller den nationale kompetence.

Regeringen finder det centralt, at Kommissionens meddelelse betoner, at delta-

gelse i en mulig europæisk grad vil være op til de enkelte medlemsstater selv at

træffe beslutning om i forhold til graden af involvering og i hvilket tempo.

Regeringen ser dog også en risiko for, at Kommissionens forslag potentielt inde-

bærer etableringen af et forberedende europæisk mærke og en europæisk grad

samtidigt, hvilket kan skabe forvirring omkring adskillelsen af de to ordninger.

Regeringen finder, at der i Kommissionens meddelelse om en plan for en europæ-

isk grad fortsat er en række forhold og begreber, der er uafklarede, og som der vil

være behov for, at Kommissionen udfolder nærmere i samarbejde med medlems-

staterne. I det perspektiv er det positivt, at Kommissionen skitserer en proces for

inddragelse af medlemsstater i den videre udvikling af en mulig europæisk grad.

Regeringen vil dog betone, at det videre arbejde også skal ske med en opmærk-

somhed i forhold til det ressourcetræk, som denne proces vil kræve i medlemssta-

terne.

For så vidt angår rådshenstillingen om et europæisk kvalitetssikrings- og anerken-

delsessystem for videregående uddannelse mener regeringen, at er vigtigt med en

proces baseret på frivillighed, som det hidtil har været tilfældet i Bologna-

processen. Størstedelen af de foreslåede tiltag eksisterer allerede i dag i Bologna-

processen og Lissabon-konventionen for gensidig anerkendelse. Kommissionen

bør derfor være varsom med ikke at duplikere eksisterende værktøjer. Udviklingen

af en ny ramme for tværinstitutionel akkreditering af uddannelsesalliancer bør ikke

afstedkomme et system med dobbelt akkreditering, som vil føre til nye administra-

tive byrder for institutionerne.

I forhold til rådshenstilling om attraktive karrierer i videregående uddannelse støt-

ter regeringen ambitionen om at skabe bedre forhold for undervisere og forskere

på de videregående uddannelsesinstitutioner, men betoner, at det skal ske med

respekt for den nationale kompetence og den institutionelle autonomi.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Side 12/12