Uddannelses- og Forskningsudvalget 2023-24
UFU Alm.del Bilag 72
Offentligt
2862078_0001.png
Attraktive uddannelser med høj
faglighed for studerende på
professionshøjskoler og
erhvervsakademier
Forslag til en kvalitets- og sammenhængsreform for
de videregående uddannelser
Maj 2024
 UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 72: Henvendelse af 6/5-24 fra Akademikerne om forslag til en kvalitets- og sammenhængsreform for de videregående uddannelser
2862078_0002.png
Indledning
Regeringen forventes at præsentere sit nye udspil til en reform af de
professions- og erhvervsrettede uddannelser inden for den kommende
tid. En reform, der skal adressere vedholdende problemer med at
tiltrække
og
fastholde
studerende
til
visse
professions-
og
erhvervsrettede uddannelser.
Akademikerne ser interessante perspektiver i et kvalitetsløft og tiltag for
at gøre uddannelserne mere attraktive for flere. Det er vigtigt for både
den enkelte og samfundet bredt set, herunder for at afhjælpe manglen på
professionsfaglig arbejdskraft på visse områder.
Attraktive uddannelser med højt fagligt niveau kan opnås uden at
omkalfatre uddannelserne. I stedet skal der tænkes i bedre
sammenhænge mellem de videregående uddannelser og mere fleksible
veje til at opnå sit eksamensbevis.
Akademikerne foreslår derfor, at regeringen sammen med Folketingets
partier tager initiativ til en
kvalitets- og sammenhængsreform.
En sådan reform bør tage afsæt i tre centrale ambitioner:
1)
En kvalitet- og sammenhængsreform skal gøre uddannelserne
attraktive for studerende ved at styrke kvaliteten og det faglige
niveau, og ved at anvise relevante og attraktive overbygnings-
uddannelser.
En kvalitets- og sammenhængsreform skal sikre, at professions-
højskolerne og erhvervsakademierne får en central placering i et
sammenhængende videregående uddannelsessystem, bl.a. ved at
udbyde flere relevante merituddannelser for akademiske bachelorer
og professionsbachelorer, og ved at sikre, at professionsbachelorer
har adgang til relevante kandidatuddannelser.
En meritreform for videregående uddannelser udbudt på
universiteter, professionshøjskoler og erhvervsakademier skal sikre
en klar struktur med veje til meningsfuld merit for studieskiftere.
2)
3)
2
 UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 72: Henvendelse af 6/5-24 fra Akademikerne om forslag til en kvalitets- og sammenhængsreform for de videregående uddannelser
2862078_0003.png
1. Uddannelser med højt fagligt niveau
1.1. Professionsuddannelsernes længde skal fastholdes
Professionsbacheloruddannelser har en længde på 3�½ år. Uddannelsernes
kobling mellem teori og praktik skal bevares og kvalitetsudvikles, hvilket
er uforenelig med en afkortning af uddannelserne. En afkortning vil
samtidig skabe blindgyder, da det vil gøre det vanskeligt for fremtidige
professionsbachelorer at opnå et tilstrækkeligt niveau til at kunne
gennemføre en kandidatoverbygning.
1.2. Praktiskforløbene skal kvalitetssikres
Praktikforløbene er en væsentlig styrke ved professionsuddannelserne.
Under praktikken opnår den studerende praksiserfaring inden for sit fag,
men mange studerende oplever et praktikchok og frafaldet efter første
praktikforløb er stort. Derfor skal kvaliteten af praktikken løftes, bl.a. ved
krav om efteruddannelse af praktikvejledere og tydelige kvalitetskrav til
praktikforløbene.
1.3. Taxametersatsen skal forhøjes
Professionsuddannelser er generelt underfinansierede, hvilket afspejler
sig i for få undervisningstimer og for få timer til vejledning. Derfor bør et
taxameterløft indgå som et centralt element i en kvalitetsreform, således
at uddannelserne kan blive attraktive for dygtige studerende, der har
berettigede forventninger om et højt kvalitetsniveau.
3
 UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 72: Henvendelse af 6/5-24 fra Akademikerne om forslag til en kvalitets- og sammenhængsreform for de videregående uddannelser
2862078_0004.png
2. Styrket sammenhæng i det videregående
uddannelsessystem
2.1. Udvikling af nye kandidatuddannelser i samarbejde mellem
universiteter og professionshøjskoler
Professionsbachelorer skal fortsat have mulighed for at bygge oven på
deres uddannelse med en relevant kandidatuddannelse på universitetet,
og for nogle en ph.d.-uddannelse. Herved sikres fagprofessionernes
behov for at kunne generere ny viden på videnskabeligt niveau.
Der bør udvikles nye kandidatuddannelser for professionsbachelorer i et
fagligt samarbejde mellem professionshøjskoler og universiteter, idet
universiteterne fortsat har ansvaret for kandidatuddannelsernes
forskningsbasering, faglige niveau og kvalitet.
2.2. Flere merituddannelser for bachelorer
Det er i dag muligt for bachelorer at tage en meritlæreruddannelse, og
som noget forholdsvist nyt kan bachelorer også tage en meritpædagog-
uddannelse. Et sådant sporskifte giver en kombination af fagligheder, der
kan være berigende for den fremtidige arbejdsplads.
Der skal udvikles flere merituddanneler særligt på uddannelsesområder
med arbejdskraftmangel. En merituddannelse kan være en attraktiv
mulighed for bachelorer, der ønsker et sporskifte senere i arbejdslivet,
men også for nyuddannede bachelorer, der i stedet for at fortsætte på
kandidatoverbygningen ønsker at bruge sin bachelorfaglighed i
kombination med en professionsfaglighed.
2.3. Mulighed for deltidsstudier med deltidsbeskæftigelse
Særligt inden for uddannelsesområder med arbejdskraftmangel skal
studerende kunne vælge at tage den afsluttende del af uddannelsen på
deltid. På deltidsuddannelsesforløbet skal den studerende sideløbende
have en relevant deltidsbeskæftigelse. En sådan uddannelsesmodel kan
med fordel bruges til at bygge bro fra uddannelse til arbejdsmarked samt
til at tiltrække og fastholde internationale studerende, og på den måde
være med til at afhjælpe områder med arbejdskraftmangel.
Af hensyn til patientsikkerheden på sundhedsområdet er dansk sprog-
krav afgørende på de sundhedsfaglige professionsuddannelser. På andre
professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser kan det være
relevant med engelsksprogede uddannelser af hensyn til at kunne
tiltrække en større bredde af internationale studerende.
4
 UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 72: Henvendelse af 6/5-24 fra Akademikerne om forslag til en kvalitets- og sammenhængsreform for de videregående uddannelser
2862078_0005.png
3. Bedre merit for studieskiftere
3.1. Meritreform skal sikre nationalt meritsamarbejde
Unødig forsinkelse ved omvalg repræsenterer et arbejdsudbud, der ikke i
tilstrækkelig grad forløses i dag. Der bør derfor hurtigst muligt
igangsættes en meritreform på tværs af de videregående uddannelser.
Reformen skal nedbringe unødig forsinkelse ved at gøre det nemmere at
skifte uddannelse uden nødvendigvis at skulle starte helt forfra.
Provenuberegning fra Akademikerne peger på, at arbejdsudbuddet vil
kunne øges med omkring 3.500 personer og give et samlet provenu på
ca. 920 mio. kr.
Til at sikre et effektivt og ensartet system på tværs af landets
videregående uddannelsesinstitutioner bør der etableres et nationalt
organ for meritsamarbejde. Organet skal bl.a. sikre, at merit er fagligt
meningsfuldt, og så skal der identificeres nye særlige uddannelsesklynger
på tværs af uddannelsesinstitutioner. Endelig skal organet have til
opgave løbende at identificere klare merit- og uddannelsesveje, hvor det
giver faglig mening.
For at understøtte bedre merit foreslår Akademikerne desuden seks
reformtiltag i det uddannelsespolitiske udspil ”Flere
åbne døre”,
blandt
andet reduktionsmål i institutionernes strategiske rammekontrakter,
merit-STÅ til modtagende institution samt fast-track-merit.
5
 UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 72: Henvendelse af 6/5-24 fra Akademikerne om forslag til en kvalitets- og sammenhængsreform for de videregående uddannelser
2862078_0006.png
Akademikerne er hovedorganisation i den akademiske fagbevægelse og
repræsenterer ca. 500.000 højtuddannede i den private og offentlige sektor,
heriblandt jordemødre, fysioterapeuter, ergoterapeuter, bygningskonstruktører
og diplomingeniører.
Akademikerne
Nørre Voldgade 106
1358 København K
[email protected]