UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 69: Høringsnotat og høringssvar for forslag til lov om ændring af udlændingeloven, lov om erhvervsuddannelser og lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse (Ny opholdsordning på baggrund af uddannelsestilknytning m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2023-24
UFU Alm.del Bilag 69
Offentligt

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Den 08. 03. 2024

Vedrørende sagsnr.: 2023-7892

Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven m.fl. (Ny

opholdsordning på baggrund af uddannelsestilknytning mv.)

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier har ingen bemærkninger til ovenstående høring.

På vegne af Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier

Med venlig hilsen

Trine Simmel Olsen Økonomikonsulent

UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 69: Høringsnotat og høringssvar for forslag til lov om ændring af udlændingeloven, lov om erhvervsuddannelser og lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse (Ny opholdsordning på baggrund af uddannelsestilknytning m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsministeriet

International Arbejdskraft og EU-ophold

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Att.: Vera Hafstrøm Fandrup

København, den. 11. marts 2024

Svar til Udlændinge-og Integrationsministeriet vedrørende forslag til lov om ændring af udlændingeloven m.fl. (Ny

opholdsordning på baggrund af uddannelsestilknytning mv.) UIM: 2635109

Vi siger indledningsvis tak for invitationen til at afgive udtalelse om ovenstående udkast til forslag. Vi er glade for

denne mulighed, og giver gerne høringssvar på fremtidige høringer på dette område. For vores medlemmer og os har

det en stor betydning, at vi bliver hørt.

Da det konkrete forslag ikke vedrører vores medlemmer, som primært er danske statsborgere bosat i udlandet, har vi

ingen bemærkninger til høringen.

Med venlig hilsen

Michael Bach Petersen

Generalsekretær i Danes Worldwide

Danes Worldwide

· Nørre Voldgade 21, 4. sal · 1358 København K

[email protected] · +45 3332 0913 · www.danes.dk · Find os på Facebook, LinkedIn & YouTube

Høringssvar om høring over udkast til for-

slag til lov om ændring af udlændingeloven

m.fl. (Ny opholdsordning på baggrund af ud-

dannelsestilknytning mv.)

Dansk Arbejdsgiverforening har den 29. februar 2024 modtaget hø-

ring over udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven

m.fl. (Ny opholdsordning på baggrund af uddannelsestilknytning mv.)

Lovforslaget er en udmøntning af dele af regeringsgrundlaget, hvoraf

det fremgår, at regeringen vil give ret til fortsat ophold for visse ud-

lændinge, som uddanner sig inden for områder, hvor der er mangel

på arbejdskraft.

Med lovforslaget forslås det, at det etableres en ny opholdsordning,

som giver visse udlændinge, der mister deres hidtidige opholds-

grundlag, og som er optaget på eller i gang med en uddannelse inden

for et område, hvor der er mangel på arbejdskraft, mulighed for at

forsætte deres ophold i Danmark.

Danmark står i en situation, hvor der

–

både nu og fremover

–

er man-

gel på medarbejdere. Derfor mener Dansk Arbejdsgiverforening, at

det er positivt, at det med lovændringen nu bliver muligt for visse ud-

lændinge at uddanne sig og opnå beskæftigelse, indenfor områder,

hvor der er mangel på arbejdskraft.

Dansk Arbejdsgiverforening mener derfor også, at det er positivt at

der tages udgangspunkt i positivlisterne, og at der samtidig medde-

les opholdstilladelse for 6 måneder med henblik på at søge beskæfti-

gelse efter afslutning af uddannelsen.

12. marts 2024

MKJ

Dok ID: 420985

Vester Voldgade 113

Det er imidlertid ikke alle stillingsbetegnelser med mangel på medar-

bejdere, der kan komme på positivlisten for faglærte. F.eks. kan ud-

dannede chauffører eller tjenere ikke komme på listen, selvom der er

udbredt mangel herpå

–

ikke bare i Danmark, men i hele Europa. Det

skyldes at andelen af faglærte indenfor disse stillingskategorier er for

1552 København V

Tlf.: 33 38 90 00

CVR 16834017

[email protected]

da.dk

lav til, at stillingen kan komme på positivlisten, også selvom der er

konstateret mangel på medarbejdere indenfor de pågældende stil-

lingsbetegnelser.

DA foreslår derfor, at der i tillæg til positivlisterne laves en liste over

stillingsbetegnelser, hvor andelen af faglærte er lav, så flere får inci-

tament til at tage en uddannelse indenfor områder hvor der er man-

gel på faglærte kompetencer. Derved vil ordningen også kunne med-

virke til at afhjælpe manglen på faglærte i Danmark.

Alternativt foreslår DA, at der åbnes op for, at elever der har en lære-

plads, på et område hvor der er mangel på medarbejdere (og som

ikke fremgår af positivlisten), sikres mulighed for at blive i Danmark

gennem arbejdsmarkedstilknytningsordningen. Det kan ske ved at

lade læretid indgå i opgørelsen af ordningens beskæftigelseskrav.

Dansk Arbejdsgiverforening har ikke yderligere bemærkninger til for-

slaget.

Side 2/2

Med venlig hilsen

DANSK ARBEJDSGIVERFORENING

Maria Cecilie Kjeldsen

DRC Dansk Flygtningehjælp

Borgergade 10

DK 1300 København K

Danmark

T: +45 3373 5000

[email protected]

www.drc.ngo

Til Udlændinge- og Integrationsministeriet

12. marts 2024

DRC Dansk Flygtningehjælps bemærkninger til lov om ændring af udlændingeloven m.fl. (Ny

opholdsordning på baggrund af uddannelsestilknytning mv.)

Udlændinge- og Integrationsministeriet har den 29. februar 2024 sendt ovenstående lovforslag i

høring med en frist for eventuelle bemærkninger den 12. marts 2024.

DRC Dansk Flygtningehjælp sætter pris på muligheden for at fremkomme med bemærkninger, men

skal beklage den meget korte frist for bemærkninger.

Ifølge lovforslaget er formålet med den nye uddannelsestilknytningsordning at sikre, at udlændinge,

der mister deres oprindelige opholdsgrundlag, men som har vist, at de vil Danmark ved at være

optaget på eller være i gang med en uddannelse inden for et område, hvor der er mangel på

arbejdskraft, får mulighed for at færdiggøre deres uddannelse og blive i Danmark med henblik på

beskæftigelse, hvis de får ansættelse og opfylder betingelserne efter en af udlændingelovens

erhvervsordninger som positivlisten for faglærte og positivlisten for personer med en videregående

uddannelse.

Lovforslaget omfatter en bred gruppe af personer med ophold efter en række bestemmelser i

udlændingeloven,

herunder

flygtninge

med

beskyttelsesstatus,

kvoteflygtninge,

familiesammenførte, der har fået inddraget eller nægtes forlængelse af deres opholdstilladelse eller

personer, hvis opholdsret efter EU-retten konstateres ophørt.

Det foreslås ligeledes, at uddannelsestilknytningsordningen skal omfatte udlændinge, der har

ophold efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine eller lov

om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder

m.v., hvis opholdstilladelse udløber.

Det fremgår også, at lovforslaget skal ses som led i den samlede indsats, der skal sikre nødvendig

arbejdskraft til det danske erhvervsliv og velfærdssamfund.

Generelle bemærkninger

DRC Dansk Flygtningehjælp finder det positivt, at der indføres et nyt opholdsgrundlag, der giver flere

muligheder for ophold for personer, der har fået inddraget eller nægtet forlængelse af deres

opholdstilladelse og for ukrainere og evakuerede afghanere med ophold efter de to særlove, hvis

nuværende opholdstilladelse udløber med særloven henholdsvis i marts 2025 og november 2025

uden mulighed for forlængelse.

Flygtninge har af gode grunde ofte brug for længerevarende beskyttelse og sikkerhed omkring deres

opholdsgrundlag og har brug for mulighed for at skabe sig en fremtid. Her kan en ny opholdsordning

på baggrund af uddannelsestilknytning være én af flere forskellige løsninger og fremtidsscenarier

for den enkelte.

Den ny uddannelsestilknytningsordnings målgruppe er umiddelbart meget bred, men af lovforslaget

fremgår det, at det vurderes, at den nye uddannelsestilknytningsordning vil blive relevant for en

meget begrænset gruppe. Det skønnes derfor, at de offentlige merudgifter til udbetaling af SU og

taxameter vil være 1,8-3,0 mio. kr. årligt på Børne- og Undervisningsministeriet og Uddannelses- og

Forskningsministeriets område.

DRC Dansk Flygtningehjælp har følgende bemærkninger til dele af lovforslaget, som kan forklare

nogle af årsagerne til den meget begrænsede gruppe, der reelt vil kunne benytte den nye

uddannelsestilknytningsordning.

Mulighed for optagelse på uddannelserne

DRC Dansk Flygtningehjælp vil gerne gøre opmærksom på, at selvom mange flygtninge og

familiesammenførte gør en stor indsats for at lære dansk på en af de tre danskuddannelser som en

del af deres selvforsørgelses- og hjemrejseprogram, så vil de ikke have det krævede danskniveau,

for at blive omfattet af den nye uddannelsestilknytningsordning. Det kan der være flere årsager til,

f.eks. at de ikke kan nå at afslutte deres danskuddannelse i tide, eller de har fokuseret på ordinært

fuldtidsarbejde og ikke fulgt danskundervisning, eller de har afsluttet Danskuddannelse 1 eller 2 og

dermed ikke har det danskniveau, der kræves for at blive optaget på en af de aktuelle uddannelser.

DRC Dansk Flygtningehjælp skal desuden gøre opmærksomhed på, at der kan være

uddannelsesinstitutioner, som er usikre på optagelse af personer, hvis nuværende opholdstilladelse

er kortere end længden på den uddannelse, som de søger ind på. Vi skal derfor opfordre til, at det

bliver tydeliggjort, at det er muligt at blive optaget på en uddannelse, der varer længere end den

nuværende opholdstilladelse og evt. udfordringer i den forbindelse løses.

Regler om familiesammenføring

Ifølge lovforslaget skal de almindelige regler om familiesammenføring i udlændingeloven gælde for

personer, der meddeles opholdstilladelse efter uddannelsestilknytningsordningen medmindre der

foreligger ganske særlige grunde. Der vil derfor ikke være en lempeligere adgang til

familiesammenføring som for andre udlændinge med studieopholdstilladelse.

Ifølge de nugældende regler om familiesammenføring skal referencen i Danmark opfylde en række

betingelser, herunder kravet om at kunne opfylde betingelserne for ansøgning om permanent

opholdstilladelse.

Ukrainere og evakuerede afghanere med ophold efter de to særlove kan, som lovgivningen er nu,

ikke tælle opholdsårene i Danmark med i opholdskravet ved ansøgning om permanent ophold,

hvorfor det for dem vil have meget lange udsigter at kunne ansøge om familiesammenføring, hvis

de får nyt opholdsgrundlag som følge af uddannelsestilknytningsordningen. Derudover gælder det

for alle ansøgere, at uddannelse ikke tælles med i beskæftigelseskravet ved ansøgning om

permanent ophold.

2/4

Vi skal opfordre til, at der sikres en rimelig adgang til familiesammenføring og som minimum som

tilsvarende opholdsgrundlag, hvis uddannelsestilknytningsordningen skal være en reel mulighed for

målgruppen.

DRC Dansk Flygtningehjælp vil derfor gerne opfordre til, at man genovervejer muligheden for

familiesammenføring for personer omfattet af uddannelsestilknytningsordningen, da det er vores

vurdering, at det nuværende forslag vil betyde, at flere ikke vil se ordningen, som en reel mulighed,

hvis det betyder, at de først vil kunne blive familiesammenført med deres ægtefælle efter op mod

11 års ophold i Danmark.

Vi vil samtidig gerne benytte lejligheden til at opfordre til, at der gennemføres lovændringer, så

uddannelse igen kan tælle med i beskæftigelseskravet ved ansøgning om permanent ophold, da

denne bestemmelse afholder flere mennesker fra at påbegynde en uddannelse herunder bl.a.

uddannelse til social- og sundhedshjælper.

Formodningsreglen

Af lovforslaget fremgår det, at formodningsreglen i studiebekendtgørelsens § 9 skal finde

anvendelse ved ansøgning om ophold efter uddannelsestilknytningsordningen, så Styrelsen for

International Rekruttering og Integration efter en konkret og individuel vurdering vil kunne meddele

afslag på opholdstilladelse, hvis der er formodning om, at formålet med at søge ind på uddannelsen

er at opnå ophold i Danmark. Et nævnt eksempel på en sådan formodning vil være, at personen

først søger og bliver optaget på en relevant uddannelse efter, at den pågældende er blevet bekendt

med, at udlændingemyndighederne har igangsat en sag med henblik på vurdering af om en

opholdstilladelse skal inddrages.

DRC Dansk Flygtningehjælp skal gøre opmærksom på, at motivationen for at uddanne sig i Danmark

kan være sammensat af mange hensyn og have mange facetter, herunder ønsket om at skabe bedre

vilkår for sig selv og sin familie. Det er vores erfaring, at langt de fleste flygtninge og

familiesammenførte har et stort ønske om at uddanne sig, arbejde og blive selvforsørgende. Den

nye ordning vil bidrage til den stærke motivation og ønsket om at blive integreret i Danmark. Vi skal

derfor opfordre til, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration i deres konkrete og

individuelle vurdering har en praksis, der udviser forståelse for dette.

Ansøgningsfrist

I lovforslaget foreslås det, at ansøgningen om opholdstilladelse efter den nye

uddannelsesstilknytningsordning skal indgives senest 7 dage efter, at der er truffet endelig afgørelse

om nægtelse af forlængelse eller om inddragelse af den oprindelige opholdstilladelse i

Flygtningenævnet eller Udlændingenævnet med mindre særlige grunde taler imod. DRC Dansk

Flygtningehjælp skal opfordre til, at denne ansøgningsfrist forlænges, da det er en stor omvæltning

for de fleste at få endeligt afslag på forlængelse eller inddragelse af den oprindelige

opholdstilladelse. Vi mener derfor, at det er mest hensigtsmæssigt, at fristen gøres lidt længere

f.eks. 30 dage.

Det foreslås ligeledes, at en ansøgning om opholdstilladelse efter den foreslåede

uddannelsestilknytningsordning vil skulle afvises, hvis ansøgningen indgives efter, at en udlændings

opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine

3/4

eller efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske

myndigheder m.v., er udløbet, medmindre særlige grunde taler imod.

Vejledning af målgruppen

DRC Dansk Flygtningehjælp skal opfordre til, at flygtninge, familiesammenførte samt ukrainere og

afghanere med ophold efter de to særlove bliver vejledt grundigt om den nye mulighed for at ansøge

om opholdstilladelse efter uddannelsesstilknytningsordningen, ansøgningsfristen og

konsekvenserne af at overskride den. Vi skal ligeledes opfordre til, at målgruppen vejledes grundigt

om det nye opholdsgrundlags betingelser og vilkår.

Med venlig hilsen,

Charlotte Slente

Generalsekretær

DRC Dansk Flygtningehjælp

4/4

Udlændinge- og Integrationsministeriet

International Arbejdskraft og EU-ophold

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Sendes via e-mail:

[email protected], [email protected]

[email protected]

12. marts 2024

Journal nr. 24/1002770

vjoha

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af udlæn-

dingeloven m.fl. (Ny opholdsordning på baggrund af ud-

dannelsestilknytning mv.)

Danmarks Tekniske Universitet (DTU) har den 29. februar 2024 via Danske Uni-

versiteter modtaget Udlændinge- og Integrationsministeriets høring af 29. februar

2024 vedrørende høring over udkast til forslag til lov om ændring af udlændingelo-

ven m.fl. (Ny opholdsordning på baggrund af uddannelsestilknytning mv.)

DTU har ingen bemærkninger til høringen andet end, at ændringerne hilses vel-

komne.

Der henvises til Udlændinge- og Integrationsministeriets sag 2023 – 7892.

Venlig hilsen

CVR-nr. DK 30 06 09 46

Jørgen Jensen

Direktør og Studiechef

Afdelingen for Uddannelse og Studerende (AUS)

Danmarks Tekniske Universitet

Ledelse og Administration

Anker Engelunds Vej 101

Bygning 101

2800 Kongens Lyngby

Tlf. 45 25 25 25

Dir. 45 25 10 74

[email protected]

www.dtu.dk

Islands Brygge 32D

2300 København S

Tlf. 3524 6000

Mail: [email protected]

Udlændinge- og Integrationsministeriet

[email protected]

Sagsnr. 24-0658

Vores ref. CHBO

Den 7. marts 2024

Bemærkninger til høring over forslag til ændring af

udlændingeloven m.fl. (Ny opholdsordning på baggrund af

uddannelsestilknytning mv.)

FH – Fagbevægelsens Hovedorganisation takker for muligheden for at afgive høringssvar til

forslag til lov om ændring af udlændingeloven m.fl. (Ny opholdsordning på baggrund af

uddannelsestilknytning mv.)

FH er positiv over for en ny opholdsordning, der giver mulighed for, at udlændinge, som ellers

står til at skulle udrejse fra Danmark, kan fortsætte deres ophold, hvis de er optaget på eller i

gang med en erhvervsuddannelse eller videregående uddannelse inden for fagområder, hvor

der er mangel på arbejdskraft.

Der er også positivt, at de nye regler gælder for udlændinge, der har mistet deres

opholdstilladelse i perioden fra den 1. juli 2020, hvor positivlisten for faglærte trådte i kraft, til

den 1. juli 2024, hvor den nye ordning træder i kraft.

FH ser gerne, at de udlændinge, som i ovenstående periode har opfyldt de foreslåede

betingelser for uddannelsestilknytningen, men som har måtte forlade landet, også får

mulighed for at vende tilbage til landet og genoptage deres uddannelse fx på social- og

sundhedsuddannelserne.

Afslutningsvist vil FH gøre opmærksom på, at vi anbefaler, at reglerne for permanent ophold

ændres, så erhvervsuddannelser og videregående uddannelser til og med professionsbachelor

tæller med til optjeningen af beskæftigelseskravet.

Med venlig hilsen

Nanna Højlund

Næstformand, FH

Udlændinge- og Integrations ministeriet

International Arbejdskraft og EU-ophold

Slotsholmsgade 10

1216 København K

København den 12. marts 2024

Høring over udkast til forslag til lov om

ændring af udlændingeloven m.fl. (Ny

opholdsordning på baggrund af uddan-

nelsestilknytning)

Danske SOSU-skoler og Danske SOSU-skoler - Bestyrelserne kvitterer hermed for muligheden for at afgive

høringssvar i høring over udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven m.v. med henblik på etab-

lering af ny opholdsordning på baggrund af uddannelsestilknytning.

Foreningerne anerkender fuldt ud formålet med lovændringen og finder, at de foreslåede ændringer i ud-

lændingeloven

–

forslagets § 1

–

imødekommer behovet for at kunne skabe mere fleksible rammer for

meddelelse af opholdstilladelse til udlændinge, der er optaget på en social- og sundhedsuddannelse med

henblik på efterfølgende beskæftigelse i sektoren.

For så vidt angår de foreslåede ændringer i lovforslagets § 2 omfattende lov om erhvervsuddannelser og i

forslagets § 3 omfattende lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse finder foreningerne, at disse

er fuldt tilstrækkelige til at sikre skolernes råderum i forhold til optagelse af udlændinge meddelt ophold

efter den nye opholdsordning.

Foreningerne har ingen yderligere bemærkninger til det fremsendte udkast til lovforslag.

Med venlig hilsen

På foreningernes vegne

e.b.

Michael Kümmel

chefkonsulent

Bestyrelserne

Ny Vestergade 17, 2. sal

•

1471 København K

42 41 35 01

•

[email protected]

Vestre Landsret

Præsidenten

Udlændinge- og Integrationsministeriet

International Arbejdskraft og EU-ophold

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Sendt pr. mail til

[email protected], [email protected]

[email protected]

4. marts 2024

J.nr.: 24/05965-2

Sagsbehandler: Dorte Stilling

Udlændinge- og Integrationsministeriet har ved brev af 29. februar 2024 (sagsnr. 2023-7892) anmodet

om eventuelle bemærkninger til høring over udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven

m.fl. (Ny opholdsordning på baggrund af uddannelsestilknytning mv.).

I den anledning skal jeg meddele, at landsretten ikke ønsker at udtale sig om udkastet.

Med venlig hilsen

Jens Røn

Vestre Landsret • Asmildklostervej 21 • 8800 Viborg • Telefon 99 68 80 00 • [email protected]

CVR-NR. 21659509 • EAN. NR. 5798000161221

Til Udlændinge- og Integrationsministeriet

Studieservice Uddannelsesjura

og Sekretariat

Fredrik Bajers Vej 1

9220 Aalborg Ø

Sagsbehandlere:

Sine Sø Kristensen/ Maria Løns-

man Hukiær

Telefon:

9940 7618 /

9940 7334

Email:

[email protected]

Dato: 12.03.2024

Sagsnr.: 2024-081-00500

Aalborg Universitets høringssvar vedr. høring over ny opholdsordning på baggrund af

uddannelsestilknytning

Aalborg Universitet (herefter AAU) har modtaget høring over udkast til forslag til lov om ændring af udlændinge-

loven m.fl. (Ny opholdsordning på baggrund af uddannelsestilknytning mv.).

Forslaget har været sendt i høring ved relevante parter i organisationen. AAU har ingen bemærkninger til lov-

forslaget.

Med venlig hilsen

Sine Sø Kristensen

Østre Landsret

Præsidenten

Udlændinge- og Integrationsministeriet

Sendt pr. mail

1. marts 2024

J.nr.: 24/05958-2

Sagsbehandler: CRJ

Udlændinge- og Integrationsministeriet har ved brev af 29. februar 2024 (sagsnr. 2023 - 7892) anmodet

om eventuelle bemærkninger til lovudkast om ændring af udlændingeloven m.fl. (Ny opholdsordning på

baggrund af uddannelsestilknytning mv.).

I den anledning skal jeg meddele, at landsretten ikke ønsker at udtale sig om udkastet.

Med venlig hilsen

Carsten Kristian Vollmer

Ellen Busck Porsbo

Østre Landsrets Plads 1, 2150 Nordhavn • Tlf. 99 68 62 00 • Mail: [email protected] • Hjemmeside: www.oestrelandsret.dk

cvr. 21659509 (SE 67765516) • EAN 5798000161214

Københavns Byret

Udlændinge- og Integrationsministeriet

Præsidenten

Domhuset,

Nytorv

1450 København K.

Tlf. 996870 15

CVR 21 659509

adin.kbh(& domstoldk

J.nr. 24/05982

Den 7. marts 2024

Ved en mail af 29. februar 2024 har Udlændinge-

Integrationsministeriet anmodet om even

tuelle bemærkninger over udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven mfl. (Ny

opholdsordning på baggrund af uddannelsestilknytning m.v.).

Jeg skal i den anledning på byretspræsidenternes vegne oplyse, at byretterne ikke har be

mærkninger til udkastet.

Der henvises til j.nr. 2023

—

7892.

Med venlig hilsen

Insen

NOTAT

Udlændinge- og Integrationsministeriet

[email protected]

Dato: 12. marts 2024

Sags ID: SAG-2024-01043

Dok. ID: 3431771

KL's bemærkninger til udkast til forslag til lov om

ændring af udlændingeloven m.fl. (Ny opholdsordning

på baggrund af uddannelsestilknytning mv.)

KL har modtaget udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven

m.fl. (Ny opholdsordning på baggrund af uddannelsestilknytning mv.) med

frist for afgivelse af bemærkninger den 12. marts 2024.

KL vil indledningsvis kvittere for udkastet til lovforslaget for den ny

opholdsordning på baggrund af uddannelsestilknytning. Den nye

opholdsordning taler direkte ind i et aktuelt behov for at udnytte

arbejdskraftpotentialet hos den internationale arbejdskraft, der allerede er i

landet, og som forventeligt allerede har sproglige kompetencer.

KL hilser derfor initiativet om en ny opholdsordning velkommen med henblik

på at imødegå arbejdskraftmangel i Danmark. Det er positivt, at visse

udlændinge, som er optaget på eller i gang med en uddannelse inden for

områder med mangel på arbejdskraft, får mulighed for at fortsætte deres

ophold i Danmark. Det vil understøtte både dansk erhvervsliv og

velfærdssamfundet.

KL er enig i vigtigheden af at sikre, at udlændinge, der har vist vilje til at

bidrage til Danmark gennem uddannelse inden for mangelområder, får

mulighed for at færdiggøre deres uddannelse og derefter blive i Danmark

med henblik på beskæftigelse.

Samtidig ønsker KL at påpege, at der er enkelte dele af forslaget, som KL

forholder sig skeptisk overfor. Disse ændringer bør overvejes nærmere for at

sikre, at de ikke har utilsigtede konsekvenser for borgere, kommunerne eller

for arbejdsmarkedet.

Konkrete bemærkninger

Selve lovforslaget indeholder en række elementer, hvor KL’s kommentarer

særligt knytter sig til følgende:

–

Automatisk jobsøgningsophold efter afsluttet uddannelse

–

Det bagudrettede spor

–

Administration af ordningen

Vedr. automatisk jobsøgningsophold efter afsluttet uddannelse

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3484

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 1 af 3

NOTAT

Af lovudkastet fremgår det, at en udlænding med ophold efter

uddannelsestilknytningsordningen får et jobsøgningsophold på 6 måneder

efter endt uddannelse mhp. at søge beskæftigelse. Det bakker KL op om.

Imidlertid må udlændingen, på baggrund af det foreliggende udkast, kun

arbejde 90 timer om måneden (fuldtid i juni, juli og august) efter afsluttet

uddannelse, indtil der søges og opnås opholdstilladelse efter positivlisten.

Timebegrænsningen udgør en barriere for rekruttering til eksempelvis det

kommunale sundheds- og ældreområde. En ansøger, der har ophold efter

uddannelsestilknytningsordningen, vil ikke kunne ansættes i en

fuldtidsstilling umiddelbart efter uddannelsens afslutning, men skal afvente

at der tages stilling til ansøgning efter positivlisten.

KL foreslår derfor, at personer, som får ophold efter

uddannelsestilknytningsordningen og er i gang med f.eks. en social- og

sundhedsuddannelse, også i jobsøgningsperioden må påtage sig en

fuldtidsstilling, indtil der er taget stilling til, om udlændingen kan meddeles

opholdstilladelse efter positivlisten.

Vedr. det bagudrettede spor

Det fremgår af udkastet, at udlændinge, der i perioden 1. juli 2020 til 30. juni

2024 har mistet deres opholdsgrundlag og på dette tidspunkt var optaget på

en uddannelse, der kan give arbejde efter positivlisten, kan opnå ophold

efter uddannelsestilknytningsordningen, hvis de fortsat opholder sig i

Danmark.

Her bør det overvejes, at lade udlændinge, som er udrejst af Danmark for

nyligt som følge af mistet opholdsgrundlag, og som, hvis de fortsat var i

Danmark, kunne opnå ophold efter uddannelsestilknytningsordningen, være

omfattet af ordningen. Dermed får disse udlændinge mulighed for at søge

om ophold og vende tilbage til Danmark og fortsætte deres

uddannelsesforløb, hvorefter de kan indgå på det danske arbejdsmarked på

områder med mangel på arbejdskraft.

Fristen for indgivelse af ansøgning bør desuden forlænges, fx til 31.

december 2024.

Vedr. administration af ordningen

I forhold til administration af ordningen mener KL, at det af hensyn til

vejledning af borgerne vil være hensigtsmæssigt med en række mindre

justeringer.

–

Bedre oversigt over uddannelsesmuligheder

KL mener, at det på begge lister bør fremgå præcis, hvilke danske

uddannelser, der efterfølgende vil give ret til ophold efter den denne nye

ordning. I et vejledningsøjemed vil det være relevant for flere instanser, at

de specifikke uddannelser fremgår af positivlisterne. Dette gælder både

ift. styrelsen for International Rekruttering og Integration, kommunerne,

uddannelsesinstitutioner samt vejledere. Desuden vil det lette processen

for den enkelte borger, som både ønsker uddannelse og arbejde i

Danmark, at træffe det rette valg af uddannelse.

–

Objektive kriterier

Dato: 12. marts 2024

Sags ID: SAG-2024-01043

Dok. ID: 3431771

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3484

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 2 af 3

NOTAT

Flere steder i lovforslaget fremgår det, at Styrelsen for International

Rekruttering og Integration vil træffe beslutning på baggrund af en

individuel og konkret vurdering. Som udgangspunkt mener KL, at

kriterierne for at træffe beslutning om studieaktivitet, uddannelse mv. bør

tage udgangspunkt i objektive kriterier som af hensyn til borgernes

retssikkerhed bør være offentligt tilgængelige og lette at orientere sig i.

KL tager forbehold for en kommende politisk behandling, da dette ikke har

været muligt inden for den givne tidsfrist.

Dato: 12. marts 2024

Sags ID: SAG-2024-01043

Dok. ID: 3431771

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3484

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 3 af 3

Nicolas Johansen

Jasper Voigt Møllebro

Dato

Side

11. marts 2024

1 af 1

Udlændinge- og Integrationsministeriet

International Arbejdskraft og EU-ophold

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven, lov om

erhvervsuddannelser og lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse

Landbrug & Fødevarer takker for muligheden for at afgive bemærkninger til forslag til lov om

ændring af udlændingeloven, lov om erhvervsuddannelser og lov om institutioner for erhvervsrettet

uddannelse (Ny opholdsordning på baggrund af uddannelsestilknytning mv.).

Landbrug & Fødevarer ser positiv på, at ministerens intention at indføre en ny opholdsordning til

udlændinge, der har mistet eller står til at miste opholdstilladelse i Danmark, som samtidig er

optaget på en uddannelse, hvor der er mangel på arbejdskraft (positivlisterne). Vi anerkender, at

denne ordning kan være med til at øge arbejdsudbuddet inden for områder, hvor der er betydelig

mangel på arbejdskraft.

Dog skal det bemærkes, at Landbrug & Fødevarer gerne ser, at positivlisten for faglærte udvides

yderligere, så arbejdsudbuddet på flere områder med mangel på arbejdskraft øges. Der har de

senere år været mangel på kvalificeret arbejdskraft inden for det grønne område samt tilstødende

erhverv, der blandt andet er vigtig for at sikre den grønne omstilling.

Derudover mener Landbrug & Fødevarer, at det er vigtigt, at der fortsat er fokus på at styrke SIRI’s

sagsbehandling for at undgå unødvendigt, lange sagsbehandlingstider, som tidligere har været

tilfældet.

Ønskes ovenstående uddybet er I velkomne til at kontakte undertegnede.

Med venlig hilsen

Malika Buhr Pedersen

Erhvervspolitisk chef

Erhverv & Viden

Landbrug & Fødevarer

M +45 30178894

E [email protected]

Udlændinge- og Integrationsministeriet

International Arbejdskraft og EU-ophold

Slotsholmsgade 10 1216 København K

E-mail:

[email protected], [email protected]

[email protected]

12. marts 2024

Høringssvar vedr. Lov om ændring af udlændingeloven m.fl. (Ny

opholdsordning på baggrund af uddannelsestilknytning mv.)

Mellemfolkeligt Samvirke takker for muligheden for at indgive bemærkninger om fremsendte udkast

til lovforslag.

Mellemfolkeligt Samvirke er enig med regeringen i at håndtere det problem om, at flygtninge mister

deres opholdstilladelse til trods for, at de har vist, at de vil Danmark. Mellemfolkeligt Samvirke har i

mange år advokeret for en mere human udlændingepolitik og vi anser det som positivt at dette

lovforslag både vil gavne berørte medborgere samt det danske erhvervsliv og velfærdssamfund. Vi er

også positivt stemt for, at lovforslaget har tilbagevirkende kraft, så det kommer flere til gode.

Vi så dog helst at regeringens lovforslag om positive ændringer på udlændingeområdet havde et

mere generelt udsyn, så det gjaldt for flere frem for få. Derudover gør vi os overvejelser om, hvordan

det sikres at berørte af det nye lovforslag ikke får indskrænket sine rettigheder fx i forhold til adgang

til permanent opholdstilladelse. Derfor har vi følgende bemærkninger:

Lige behandling frem for forskelsbehandling

Med dette lovforslag lægges der op til, at den nye opholdsordning skal give visse udlændinge, der

mister deres hidtidige opholdsgrundlag, og som er optaget på eller er i gang med en uddannelse

inden for et område, hvor der er mangel på arbejdskraft, mulighed for at fortsætte deres ophold i

Danmark. Behovet for lovforslaget begrundes med at de bliver pålagt at udrejse Danmark, da de ikke

længere lever op til de oprindelige betingelser for deres opholdstilladelse, selvom de fremstår

velintegrerede i det danske samfund f.eks. ved at være under uddannelse for relevante brancher.

Den forskelsbehandling der foreslås, favoriserer blandt udlændinge i Danmark således at det kommer

dem til gode, der har ressourcer til at tilgå uddannelse og senere hen arbejdsmarkedet, samt at det

er indenfor specifikke erhverv, der kommer det danske erhvervsliv og velfærdssamfund til gode. Ved

ikke at lovgive med virkning for alle potentielt berørte, bliver mange udlændinge, der er i en

sammenlignelig situation med tidligere tilkendt beskyttelsesstatus, og ligeså er begrænset adgang til

at vende tilbage til deres oprindelsesland, bevidst overset. Ydermere kan det føre til polarisering

blandt de forskellige grupper af udlændinge.

Vi vil gerne gøre opmærksom på

at beskrivelserne ’at fremstå velintegreret’ og ’at man vil Danmark’

dækker over mere end at man er optaget på en uddannelse og er arbejdsdygtig. F.eks. kan det

indbefatte en udlændinges tilknytning til det danske samfund eller tilknytning til herboende

personer. Med dette lovforslag tilgodeser man ikke de mange udlændinge, der har bevist deres

dedikation til det danske samfund ved at lære sproget, integrere sig i lokalsamfundet med f.eks.

frivilligt arbejde, eller for den sags skyld arbejder og bidrager til det danske samfund i et andet

erhverv, end hvad der fremstår på positivlisten. Vigtigst af alt overses de svageste, der er i risiko for at

få inddraget deres midlertidige opholdstilladelse, men ikke har ressourcer til at leve op til kravene i

det nye lovforslag. Vi må minde regeringen om at mange af disse udlændinge lige så gerne vil

Danmark, men at der nu bevidst lovgives og øges et skel mellem dem og de mere ressourcestærke.

•

Mellemfolkeligt Samvirke anbefaler derfor regeringen at styrke fokus på udlændingelovens §

26. Vi foreslår, at udlændingelovens § 19a fjernes og § 26 igen finder anvendelse i sager om

nægtelse af forlængelse og inddragelse af opholdstilladelser for flygtninge og

familiesammenførte til flygtninge, samt at det understreges i bemærkningerne til loven, at

tilknytning til Danmark generelt skal tillægges større betydning i vurderingen af den enkeltes

sag. Det bør således sikres, at tilknytning til Danmark igennem beskæftigelse, uddannelse,

sprogkundskaber og børns selvstændige tilknytning tillægges større betydning, og

tilknytningen til børn over 18 år og andre nære familiemedlemmer bør ligeledes tillægges

væsentlig betydning.

Langsigtede løsninger frem for særlov

Lovforslaget er endnu et eksempel på den øgede tendens til særlovgivning på udlændingeområdet

(Ukrainere, Afghanere mm.) og vi er bekymrede for at særlov bliver til praksis. Mængden af lovtiltag

afspejler et tydeligt behov for justeringer i udlændingepolitikken, hvortil vi anbefaler at prioritere

grundige langsigtede løsninger. Risikoen ved for meget særlovgivning kan være administrativt

ressourcespild, længere sagsbehandlingstid og ikke mindst forvirring for den enkelte med fare for at

ens fulde rettigheder ikke efterleves.

Med det såkaldte paradigmeskift og dets lovændringer i 2015 og 2019, blev der fundamentalt

ændret på dansk asylpraksis. Det har kompliceret udlændingeområdet generelt og midlertidigheden

har utvivlsomt været en stressfaktor for mange medborgere. Vi opfordrer til at regeringen

genovervejer de stramme tiltag om midlertidighed frem for at særlove bliver til praksis.

Mellemfolkeligt Samvirke m.fl. har længe argumenteret for en mere fair asylpolitik, der bl.a.

indebærer ændring for, hvornår man kan få sin opholdstilladelse inddraget.

•

Mellemfolkeligt Samvirke anbefaler, at udlændingelovens § 19, stk. 1 ændres således, at

FN’s Flygtningekonventions regler om ophør af beskyttelse igen skal gælde for alle typer asyl

i Danmark. Det vil betyde, at der skal være indtrådt »fundamentale, stabile og varige

ændringer i oprindelseslandet« for at inddrage eller nægte forlængelse af opholdstilladelser

på grund af ændrede forhold i oprindelseslandet.

Styrket retssikkerhed

Institut for Menneskerettigheder vurderer at myndighedernes vejledning på udlændingeområdet på

afgørende punkter er mangelfuld, hvilket indebærer unødig stor risiko for fejltolkninger, manglende

viden og misforståelser

. Med særlove er der faktuelt mere for den enkelte at skulle sætte sig ind i,

forstå og ansøge om. De danske myndigheder er forpligtede til at informere, involvere samt yde

vejledning til de berørte borgere for at sikre at de kender til sagens omgang og konsekvenser. Med

dette lovforslag, der endda har tilbagevirkende kraft, er der også borgere, hvis opholdstilladelse blev

inddraget, der skal kontaktes og informeres om nye rettigheder.

Dette komplekse lovforslag, der både vedrører udlændinge med tidligere opholdsgrundlag fra enten

Udlændingelovens § 7, § 8, familiesammenførte eller særlove, har et bekymrende antal ubekendte

og uklarheder, som efterlader en stor undren om de berørtes retssikkerhed.

Såsom det utydelige i hvilke konsekvenser lovforslaget har i henhold til permanent opholdstilladelse.

Vil uddannelse på uddannelsestilknytningsordning tælle som beskæftigelse i henhold til

beskæftigelseskravet for permanent opholdstilladelse? Vil kravet om 3,5 års beskæftigelse inden

ansøgning om permanent opholdstilladelse tælle fra at vedkommende var i beskæftigelse på

midlertidig opholdstilladelse eller tælle forfra når vedkommende kommer på

uddannelsestilknytningsordning? Eller fra at personen efter endt uddannelse kommer i arbejde?

Derudover er det uklart hvilke konsekvenser det har, hvis en udlænding efter endt uddannelse og

efter seks måneders jobsøgning stadig ikke er kommet i arbejde, eller hvis vedkommende mister sit

arbejde. Får vedkommende i så fald inddraget sin opholdstilladelse?

Det er heller ikke tydeligt, hvordan myndighederne vil sikre fyldestgørende vejledning til mulige

ansøgere om det nye opholdsgrundlag. Især for dem der kan få gavn af at lovforslaget har

tilbagevirkende kraft. Hvordan vil man sikre at de udlændinge, der fik frataget sin opholdstilladelse,

bliver orienteret om deres udvidede mulighed for nyt opholdsgrundlag?

Der er adskillige risici forbundet med ikke at være fuldt oplyst om sine rettigheder. Bl.a. at ens

udsigter til permanent opholdstilladelse forlænges; risikoen ved hvis nogle fravælger gode jobs over

uddannelser; samt om man udover at leve op til kravene for den nye lovgivning, også lever op til

kravene på de udvalgte uddannelser inkl. at mestre det danske sprog tilstrækkeligt.

•

Mellemfolkeligt Samvirke anbefaler at der med lovforslaget sikres garanti for klar og tydelig

vejledning og sikring af udlændinges retssikkerhed.

Mellemfolkeligt Samvirke anbefaler at der gives skriftlig information til berørte borgere på

både dansk og deres modersmål samt bestræber sig på at de i dialogen bliver oplyst

tilstrækkeligt og så enkelt som muligt for at undgå misforståelser.

Med venlig hilsen

Ditte Ingemann

Senior Policy Advisor

Institut for Menneskerettigheder, Man kan aldrig vide sig sikker (2022)

Udlændinge- og Integrationsministeriet

1216 København K

København, 12. marts 2024

Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af udlændingeloven m.fl. (Ny opholdsordning på bag-

grund af uddannelsestilknytning mv.)

Udlændinge- og Integrationsministeriet har ved e-mail af 29. februar 2024 anmodet om Red Barnets

eventuelle bemærkninger til forslag til lov om ændring af udlændingeloven m.fl. (Ny opholdsordning på

baggrund af uddannelsestilknytning mv.).

Red Barnet hilser det overordnet set velkomment, at en

gruppe af unge kan bevilliges opholdstilladelse,

hvis de på tidspunktet for afgørelsen om ophold er optaget på en fuldtidsuddannelse, der på ansøgnings-

tidspunktet fører til, at ansøgeren efter endt uddannelse kan varetage en arbejdsfunktion, der kan danne

grundlag for meddelelse af opholdstilladelse.

Red Barnet er dog stærkt kritisk over for det faktum, at forslaget alene vedrører en relativt begrænset

mængde af uddannelser. Børn og unge bør have lige muligheder for at vælge uddannelse, uden at det

skal have indflydelse på deres mulighed for fortsat ophold i Danmark.

Red Barnet ser desuden et behov for i lovgivningen at lave undtagelser for de børn og unge med flugt-

baggrund, som har fysiske eller psykiske helbredsproblemer eller indlæringsvanskeligheder og derfor ikke

kan opfylde betingelser såsom uddannelse, selvforsørgelse, beskæftigelse og danskkundskaber ved an-

søgning op ophold eller permanent opholdstilladelse. Red Barnet anbefaler, at denne gruppe sikres bedre

muligheder for at opnå dispensation i praksis med henblik på at forhindre diskrimination.

Red Barnet mener desuden, at det er vigtigt, at

al uddannelse, erhvervsuddannelse, videregående ud-

dannelse og lønnede praktikforløb tæller med i kravet til permanent ophold for børn og unge med flugt-

baggrund.

Red Barnet står til rådighed ved ønske om uddybelse af ovenstående. Kontakt senior børnerettighedsjurist,

Amalie Bang,

[email protected]

Med venlig hilsen

Johanne-Schmidt Nielsen, generalsekretær

Red Barnet

Rosenørns Allé 12

1634 København V

Telefon 35 36 55 55

[email protected]

www.redbarnet.dk

Red Barnet

–

altid på børnenes side

Røde Kors

Blegdamsvej 27

2100 København Ø

Tlf. 3525 9200

[email protected]

CVR-nr.: 20 70 02 11

12-03-2024

Høringssvar vedrørende ny opholdsordning på baggrund af uddannelsestilknytning mv.

Røde Kors takker for muligheden for at afgive høringssvar på

Forslag til Lov om ændring af udlændin-

geloven, lov om erhvervsuddannelser og lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse (Ny op-

holdsordning på baggrund af uddannelsestilknytning mv.)

Med forbehold for evt. detaljer, som vi pga.

den korte frist for svar ikke har kunne nå at oplyse nærmere, har vi nedenstående bemærkninger til

lovforslaget.

Røde Kors er overordnet positivt indstillet overfor, at de personer, som lovforslaget vedrører, får mu-

lighed for færdiggøre deres uddannelse og efterfølgende får mulighed for at træde ind på det danske

arbejdsmarked gennem etableringen af en ny opholdsordning på baggrund af uddannelsestilknytning.

Vi ved, at uddannelse for mange flygtninge kan være afgørende for at skabe en varig tilknytning til

det danske arbejdsmarked. Og vores erfaring gennem vores frivillige indsatser på integrationsområ-

det er, at det er udslagsgivende for at kunne deltage aktivt i samfundslivet herunder uddannelsessy-

stemet i Danmark, at flygtninge og fordrevne får mulighed for at tilegne sig de rette forudsætninger,

inden en uddannelse påbegyndes herunder styrkede danskkundskaber, netværk, trivsel, handleevne

og oplevelse af at kunne navigere i samfundet. I 2023 fik mere end 12.000 flygtninge og fordrevne

støtte og hjælp af 3200 frivillige fik

Røde Kors’ frivillige

integrationsindsatser.

Desuden kan vi konstatere, at der på nuværende tidspunkt er rekordmange flygtninge i job. Det er en

god udvikling, da vores erfaring er, at beskæftigelse kan være afgørende for integrationen, herunder

en aktiv samfundsdeltagelse, sprogfærdigheder, fællesskaber og ikke mindst naturligvis muligheden

for at kunne forsøge sig selv.

Særligt vedr. opholdsgrundlag

Røde Kors finder det positivt, at ordningen også omfatter personer, der har fået inddraget eller næg-

tet forlænget en opholdstilladelse tilbage fra 2020. Dog bemærker vi, at det stilles som et krav, at

flygtninge, der har været pålagt opholds- og meldepligt, ikke er sigtet, tiltalt eller dømt for mang-

lende overholdelse. I den forbindelse ønsker vi at påpege, at administrationen af opholds- og melde-

pligt på udrejsecentrene i de senere år har været behæftet med fejl bl.a. på grund af problemer med

de elektroniske systemer. På den baggrund mener vi, at det ikke bør ændres fra et generelt krav

–

til

i stedet at være op til en konkret individuel vurdering, om den enkeltes overtrædelse af opholds- og

meldepligten bør give anledning af afslag på ophold under den nye ordning.

Altid til stede

rødekors.dk

Røde Kors bemærker endvidere, at det kan have lange udsigter for nogle flygtninge at vende hjem.

Derfor mener vi, at det vil det være nødvendigt at overveje, hvordan det sikres, at fx gruppen af

ukrainske og afghanske fordrevne, som ikke har kompetencerne til at tage en dansk uddannelse, men

hvis opholdsgrundlag på særlove snart udløber, fortsat kan sikres beskyttelse.

Særligt vedr. positivlister

Det fremgår af lovforslaget, at det alene er uddannelser, der på ansøgningstidspunktet fører til stillin-

ger, der er fremgår på positivlisten for faglærte eller positivlisten for personer med en videregående

uddannelse, der meddeles opholdstilladelse på baggrund af. Hertil vil Røde Kors bemærke, at det vig-

tigt, at kommunerne oplyser og vejleder den enkelte flygtning om muligheder og begrænsninger for

at søge den nye opholdsordning. Det kan fx være særligt relevant for flygtninge, der har ophold via

særloven for fordrevne fra Ukraine, da denne gruppe i høj grad har fundet ufaglærte job i brancher

såsom rengøring, hotel- og restauration og landbrug, og som ikke fremgår af positivlisterne.

Særligt vedr. familiesammenføring

I lovforslaget lægges der op til, at de, der får ophold efter den nye ordning som udgangspunktet

alene skal have adgang til familiesammenføring efter de normale regler. Dermed vil de ikke, som det

gælder for andre udlændinge med studieopholdstilladelse få en lempelig adgang til familiesammenfø-

ring efter udlændingelovens § 9 n, stk. 1. I den forbindelse bemærker Røde Kors, at undersøgelser

viser, at mennesker, som bliver adskilt fra deres familie, gennemgår enorm stress og sorg. Derfor er

der tungtvejende humanitære hensyn, der taler for, at familier skal have mulighed for at blive genfor-

enet i sikkerhed.

Særligt vedr. midlertidighed

Det fremgår, at regeringen med lovforslaget ikke ønsker at ændre ved, at flygtninges ophold i Dan-

mark er midlertidigt. I den forbindelse ønsker vi at bemærke, at nyere forskning viser, at uvished og

midlertidighed i en længere periode er ødelæggende for mennesker. Derfor mener vi, at der bør være

en tidsmæssig grænse for, hvor længe flygtninges ophold i Danmark kan være midlertidigt.

Venlig hilsen

Anders Ladekarl

Generalsekretær

rødekors.dk

SOS Racisme

Nørre Allé 7,

2200 Kbh. N.

[email protected]

www.sosracisme.dk

København, d.12. marts 2024

Vedrørende: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven m.fl. (Ny

opholdsordning på baggrund af uddannelsestilknytning mv.)

Til Udlændinge- og Integrationsministeriet,

Att.

[email protected], [email protected] og [email protected]

SOS Racisme, Danmark, takker for at have fået tilsendt lovforslaget til høring.

Formålet med lovforslaget er, at Danmark holder på nogle af de flygtninge og familiesammenførte

til flygtninge og andre,

som efter paradigmeskiftelovgivningen og andre ”skøre og dysfunktionelle”

dele af udlændingelovgivningen ellers skulle udrejse fra Danmark. De vil så få chancen for at blive i

Danmark, hvis de samtidig er startet på eller optaget på eller har ansøgt om at komme på en

uddannelse inden for et område, hvor der mangler arbejdskraft, og om muligt inden for en

erhvervsuddannelse. Og efter en succesfyldt endt uddannelse vil de få mulighed for at blive her i

Danmark og søge arbejde. Og det vil håndtere et problem ifølge i regeringsgrundlaget, 2022:

•

Håndtere det problem, vi har set den seneste tid, med unge kvinder fra Syrien, der har mistet

deres opholdstilladelse til trods for, at de har vist, at de vil Danmark. Derfor vil regeringen give ret til fortsat

ophold for visse udlændinge, som uddanner sig inden for områder, hvor der er mangel på arbejdskraft.

De vil ikke få SU til uddannelsen men må forsørge sig selv, medmindre de da allerede er i gang med

en uddannelse, som de får SU til. Og vi forstår lovforslaget således, at hvis de vil have en langvarig

akademisk uddannelse såsom fx læge skal de selv betale for uddannelsen, ligesom udenlandske

studerende, der kommer til Danmark for at studere som selvbetalere, skal. For ph.d.-studerende

gælder andre regler.

I princippet er regeringen kun interesseret i at de studerende søger ind på fuldtidsuddannelser

/tager uddannelser på fuld tid, og samtidig får de ret til at arbejde på fuld tid i juni, juli og august,

hvor mange uddannelser næsten er lukket ned - bortset fra afgangsprøver og eksaminer, og på max

20 timer om ugen resten af året, ligesom andre studerende/uddannelsessøgende. Til gengæld må

de ikke få nogen form for forsørgelseshjælp, heller ikke SU, og his nogen i deres familie får det,

risikerer de at få inddraget opholdstilladelsen! Så vi ved ikke, hvor mange der reelt vil tage imod

det, da det også kan risikere at vælte en opholdstilladelse, hvis nogen tæt på dem får hjælp til

forsørgelse.

Der er desuden lavet minutiøse regler for rigtig mange forhold, for at sikre mod, at der ikke er folk,

der får ophold uden de reelt vil uddanne sig inden for et af de felter hvor Danmark mangler

arbejdskraft. Derfor kommer ordningen måske ikke til at rumme ret mange af dem, der er i risiko

for at få ophævet opholdspligten, og hvor i alt fald nogle af regeringspartierne godt kan se, at det

vil være ret så dumt at straffe udlændingene med udrejsecenter, opholdspligt, meldepligt og efter

3. dom fængsel og udvisningsdom med indrejseforbud og indberetning til SIS-2-systemet.

Desuden ønsker regeringen at behandle ukrainerne bedre, end den socialdemokratiske regering +

folketingsflertallet gjorde med de unge syriske kvinder. Dem tvang man på Kærshovedgård, når de

ikke ville rejse frivilligt tilbage til Assads efterretningsinstitutioner, som også før borgerkrigen var

kendt for deres brug af tortur.

En af de mest problematiske undtagelser i lovforslaget side 41 - 42 øverst er:

”

Det vil for det tredje være en betingelse, at udlændingen uden at opnå nyt

opholdsgrundlag har opholdt sig i Danmark, siden den pågældende mistede

sit opholdsgrundlag. Det er i den forbindelse uden betydning, om udlændingen opholder sig i

Danmark, selvom den udrejsefrist, som udlændingemyndighederne har fastsat, er udløbet, eller om

udlændingen lovligt opholder sig i Danmark i medfør af en udrejsefrist, som endnu ikke er udløbet.

Det vil for det fjerde være en betingelse, at udlændingen ikke efter, at opholdstilladelsen blev

nægtet forlænget, inddraget eller udløb, eller opholdsretten konstateret ophørt, har været eller bliver

sigtet, tiltalt eller dømt for overtrædelse af meldepligt efter hjemrejselovens § 12, stk. 1, eller

opholdspligt efter hjemrejselovens § 13, stk. 1.

Det vil bl.a. indebære, at udlændinge, som har fået nægtet forlænget eller inddraget deres

opholdstilladelse, og som i den forbindelse bliver pålagt melde- og opholdspligt af

Hjemrejsestyrelsen, fordi de eksempelvis ikke medvirker til deres udrejse, vil kunne tildeles en

opholdstilladelse efter den foreslåede ordning.

Den foreslåede betingelse indebærer også, at disse udlændinge således ikke må være sigtet, tiltalt

eller dømt for overtrædelse af de pålagte kontrolforpligtelser i perioden frem til, at der meddeles

opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 4. Den

pågældende skal med andre ord kontinuerligt i hele den periode, hvor vedkommende er uden

opholdsgrundlag og pålagt kontrolforpligtelser, have givet mødet på de af Hjemrejsestyrelsen

nærmere angivne tidspunkter og have boet og overnattet på det indkvarteringssted, den pågældende

er henvist til. Det bemærkes i denne sammenhæng, at det er forudsat i bemærkningerne til

hjemrejseloven, at sager om mellem 0-10 overtrædelser af melde- og/eller opholdspligten i

1.-2. gangstilfælde for den omhandlede persongruppe afsluttes med en advarsel.

Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at adgangen til at

opnå opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 4, som

udgangspunkt skal være forbeholdt udlændinge, der

ikke aktivt har modarbejdet de danske myndigheders udsendelsesbestræbelser ved ikke at overholde

opholds- og meldepligt. Udlændinge- og Integrationsministeriet finder imidlertid, at helt

enkeltstående forhold om overtræ-

delse af melde- og opholdspligt ikke skal være til hinder for, at en udlænding

UDKAST

kan opnå opholdstilladelse efter den foreslåede ordning. En advarsel vil derfor ikke afskære en

udlænding fra at opnå opholdstilladelse efter ordningen.

Bliver Styrelsen for International Rekruttering og Integration først efter, at

der er meddelt opholdstilladelse, bekendt med, at udlændingen har været

sigtet, tiltalt eller dømt for overtrædelse af de pålagte kontrolforpligtelser,

vil opholdstilladelsen som udgangspunkt blive inddraget, jf. udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1.

Der henvises til afsnit 2.1.2.4.

”

I SOS har vi sammenlignet straffesystemet for overtrædelser af forpligtelserne på udrejsecentrene

med en meget grov mobning og med det dummebødesystem nogle narkobander nogle gange

bruger. Her er det simpelthen ondsindet lovgivning fra Folketinget med det formål at skræmme,

udvise, og udsende flest muligt og frihedsberøve flest muligt i afviste og udviste udlændinge. Det

anførte vil formentlig udelukke mange syriske kvinder og mænd og kvinder af andre nationaliteter,

som har været udsat for at få paradigmeskiftelovpakkens midlertidige opholdstilladelser

tilbagetrukket eller ikke forlænget, mens forholdene i deres hjemland fortsat var skrøbelige, med

terrorbombninger mange steder og hvor de risikerede forfølgelse fra statsmagtens side og

afpresning fra forskellige sikkerhedstjenesters, oprørsstyrkers og privates side, fx i Syrien, DR

Congo og Somalia og Irak

–

men ifølge danske idylrapporter ikke overtrådte artikel 3 i EMRK.

Så vi foreslår, at det tredje og det fjerede punkt udgår. Det er i øvrigt kun ved 1. tilfælde af

pligtovertrædelser, beboere på udrejsecentre idømmes en advarsel. Folk, der udebliver fra

udrejsecentrene, i lang tid risikerer straf efter Straffeloven § 143 op til 4 års fængsel.

Kort efter man for alvor tog fat på at ophæve opholdsretten for syrere fra Damaskus og senere fra

hele Damaskusregionen, var der blæst om en række sager fra Syrien, og nogle syrere nægtede at

tage på Kærshovedgård. Flygtninge med midlertidigt ophold efter afghaner- og ukrainerloven skulle

ikke kunne blive sat på udrejsecentre og dermed dømt for pligtforsømmelser; mens de syriske

piger blev det, hvis de ikke har været der en dag. Der var og er dog så meget rod i

Hjemrejsestyrelsens og Anklagemyndighedens behandling af pligtovertrædelser og straffe, at der

ofte er tale om justitsmord, og en manglende eller mildt sagt helt mangelfuld efterforskning af, om

de omhandlede var lovligt undskyldt.

Specielt om beboerne på udrejsecentrene var lovligt undskyld på grund af svigtende

kommunikation internt i Hjemrejsestyrelsen mellem det anmeldende kontor i Hjemrejsestyrelsen

og andre dele af Hjemrejsestyrelsen, der fx har hjemrejsesamtaler med folk i Birkerød, dem i

Hjemrejsestyrelsen, der bevilger besøgsorlov til folk, etc., dem der noterer, at en person er sat i

varetægtsarrest eller fængsel, og derfor ikke kan gennemføre pligterne på udrejsecentrene, eller

Hjemrejsestyrelsens lokale administration, fordi kontoret lukkede tidligt den pågældende dag, hvor

den nye udviste flygtning ankom.

Desuden efterforsker politiet heller ikke altid anmeldelserne grundigt, og kan ikke altid få det

bekræftet, hvis en person var indlagt; men sigter hellere én for meget end én for lidt. Og endelig

svigter SALTO-systemet. Rigsadvokaten har endnu ikke offentliggjort rapporten fra en undersøgelse

der blev sat i værk om SALTO-systemet for cirka 4 år siden, og gamle straffede potentielle

overtrædelser af pligterne er ikke gennemgået for systemsvigt. Selv om de gamle straffe har været

gennemført, forlænger/forstærker hver tidligere straf fængselsperioden for beboerne.

SOS Racisme finder overordnet:

at selve formålet principielt er fornuftigt og påskønnelsesværdigt

Det vil gavne både flygtningene og Danmark

–

modsat en stor del af den øvrige

udlændingelovgivning i Danmark. Syrerne og andre, for hvem man vil ophæve

opholdstilladelsen efter paradigmeskiftelovpakken, slipper for at tage hjem til forfølgelse i

hjemlandet, og kan således række ud efter halmstrået, og formentlig efter end uddannelse

opnå to års arbejde i Danmark eller længere, som kan sikre dem senere mod udsendelse.

Indtil de kan tjene sammen til at få permanent ophold om cirka 10 år. Det samme gælder

flygtninge med midlertidigt beskyttelsesophold fra andre lande, og afghanere og

familiemedlemmer til dem. Og også ukrainerne vil kunne profitere af lovændringen, og selv

om der står noget andet i Regeringsgrundlaget, er det måske især den gruppe, man har

tænkt på, og det samme gælder afghanere, der har hjulpet Danmark, og disses familier.

Det bør bare gennemføres med udeladelse af hele afsnittet om overtrædelser af pligter på

udrejsecentrene. På den måde vil det også sidestille de rigtige flygtninge under

udlændingelovgivningen med flygtningene på de to nyere særlove.

Og fristerne for ansøgning bør udvides, bl.a. fordi det kan tage lang tid før man ved hvilke

uddannelser man bliver optaget op.

Helst så SOS Racisme, at man havde ophævet den dysfunktionelle og ondsindede

paradigmeskiftelovpakke, der tager alt håb og forventning om uddannelse og

retfærdighed fra unge flygtninge, og som ikke lever op til Flygtningekonventionens bud

om at give folk lige så gode betingelser som landets indbyggere.

For mange unge flygtninge er spørgsmålet, om de skal arbejde eller uddanne sig.

Hvis de har arbejde hos samme arbejdsgiver mindst to år, kan de slippe for at få ophævet

deres opholdstilladelse, og samtidig kan arbejdet i nogle tilfælde tælle med i den

arbejdsmængde de skal have udført, for at få permanent opholdstilladelse.

Da flygtninge med beskyttelsesasyl, kun får forlænget deres opholdstilladelse for 1, max 2

år ad gangen, vil det være noget af en gambling at skulle vælge mellem uddannelse og

arbejde. For hvis de har arbejdet mindst to år hos samme arbejdsgiver, skal deres

opholdstilladelse ikke tages fra dem, selv om Danmark vurderer forholdene modsat

UNHCR, at flygtningene bare kan tage hjem i mange syriske regioner, Somalis, D R Congo,

mv.

Man kunne gøre betingelserne lettere, ved at flygtningene og de fordrevne kunne

oppebære SHO-ydelse eller anden ydelse, så de ikke behøvede både gå på en

fuldtidsuddannelse og have et studiejob eller andet arbejde op til 20 timer/uge og samtidig

har mange formentlig også brug for mere danskindlæring og en mentorordning

–

og alting

tager tid, det tager også mere tid at uddanne sig på et andet sprog end ens modersmål.

Hvis mange skal arbejde 50 timer om ugen risikerer det måske at gå ud over uddannelsen.

De uddannelser, disse mennesker kommer ind på, har måske brug for ekstra midler til at

lave et mentornetværk og til at lave noget ekstra danskundervisning målrettet fagsproget

og de studerende, i arbejde med mennesker, hvor der jo bl.a. mangler mennesker med

varme hænder, er det også vigtigt at man kan udtale ordene forståeligt, hvorfor der kan

være brug for ekstra undervisning i dette felt under uddannelsen

–

i alt fald for dem der

ikke er kommet til Danmark i skolealderen. Hvad angår faguddannelser inden for håndværk

har det ofte været et problem at der blev diskrimineret ved adgangen til lærepladser, og

der manglede lærepladser. Det er også vigtigt at politikerne ser på denne del. Også fordi

der er størst chance for at få arbejde bagefter, hvis man har haft en læreplads og ikke hele

tiden fået skoleundervisning.

Det vil være direkte dumt af Danmark at smide mennesker ud eller nedbryde dem psykisk

på udrejsecentre og i Ellebæk, hvis de gerne vil tage en uddannelse, og især når de

ovenikøbet vil få gode muligheder for at få ansættelse, idet der mangler uddannede

mennesker på næsten alle niveauer inden for sundhedsvæsenet og socialvæsenet, fra

social- og sundhedshjælpere til speciallæger, og inden for den pædagogiske sektor i alle

typer institutioner og skoler. Og de, der har prøvet det selv, skal ikke fratages denne

mulighed for opholdstilladelse, heller ikke hvis de er blevet straffet efter de ekstreme

strafskemaer på udrejsecentrene

–

efter 3. dom går man jo efter en fængselsstraf.

Så vores anbefalinger er, at man gennemfører forslaget, men i en bedre udgave end den

foreslåede, og over en længere periode end anført

–

der vil jo vedblive med at komme

diverse ophævelser for dem med midlertidigt asyl

–

derfor er det irrationelt at sætte en frist

for hvor sent man må søge om uddannelse som grundlag for opholdstilladelse.

Venlig hilsen,

For SOS Racisme, Danmark,

Anne Nielsen, Talsperson

Dato:

Sagsnr.:

Sagsbeh.:

12. marts 2024

24/075638

ivto

Sendt via e-mail til

[email protected], [email protected], [email protected]

Høringssvar vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven, lov om

erhvervsuddannelser og lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse (Ny opholds-

ordning på baggrund af uddannelsestilknytning mv.)

Udlændingenævnet er ved e-mail af 29. februar 2024 anmodet om eventuelle bemærkninger til

udkast til lov om ændring af udlændingeloven, lov om erhvervsuddannelser og lov om instituti-

oner for erhvervsrettet uddannelse (Ny opholdsordning på baggrund af uddannelsestilknytning

mv.).

Udlændingenævnet skal i den anledning afgive følgende høringssvar:

Det fremgår af pkt. 2.1.2.5. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, at Udlændingenævnet

i forbindelse med afgørelse om inddragelse eller nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse eller

i forbindelse med konstatering af ophør af opholdsret efter EU-reglerne i relevant omfang vil

vejlede om den foreslåede uddannelsestilknytningsordning og 7 dages fristen for indgivelse af

ansøgning.

Udlændingenævnet bemærker, at det ikke altid ud fra sagens oplysninger/akter eller eIndkomst

er muligt at se, hvorvidt en udlænding er indskrevet på en uddannelse, og om denne uddannelse

i givet fald er omfattet af den foreslåede ordning. Det vil derfor i visse tilfælde kunne være van-

skeligt for Udlændingenævnet at vurdere, om det vil være relevant at vejlede om den nye op-

holdsordning på baggrund af uddannelsestilknytning. Det bemærkes, at hvis Udlændingenævnet

vejleder om den foreslåede ordning i alle sager, hvor Udlændingenævnet træffer afgørelse om

inddragelse, nægtelse af forlængelse eller konstatering af ophør efter EU-reglerne, vil dette evt.

kunne bidrage til at skabe en forventning hos f.eks. en udlænding indskrevet på erhvervsuddan-

nelser om, at vedkommende vil kunne være omfattet af den foreslåede ordning.

Der henvises til Udlændinge- og Integrationsministeriets Id: 2635109.

Michael Kistrup

Side 2

ZESLAW

OZON

OMERSK

KATOLSK BISKOP AF KØBENHAVN

. K

ONGEVEJ

DK-1610 K

ØBENHAVN

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

International Arbejdskraft og EU-ophold

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

6.marts 2024

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven m.fl. (Ny

opholdsordning på baggrund af uddannelsestilknytning mv.). Sagsnummer 2023-7892

På Den katolske Kirkes vegne takker jeg for muligheden for at blive inddraget i

ovennævnte høring. Vi har ingen kommentarer til lovforslaget, men glæder os over, at

det indeholder lempelser af Udlændingeloven.

Med de venligste hilsner

+ Czeslaw Kozon

Romersk-katolsk biskop af København

TLF

(+45) 33 55 60 80 ·

FAX

(+45) 33 55 60 86 ·

MAIL

[email protected]

GIRO

500-1471

Sendt pr. email til

[email protected]

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven m.fl. (Ny op-

holdsordning på baggrund af uddannelsestilknytning mv.)

Finans Danmark har modtaget ovennævnte lovforslag i høring.

Formålet med den foreslåede nye uddannelsestilknytningsordning er at sikre, at

udlændinge, der mister deres oprindelige opholdsgrundlag, men som har vist, at

de vil Danmark ved at være optaget på eller være i gang med en uddannelse

inden for et område, hvor der er mangel på arbejdskraft, får mulighed for at fær-

diggøre deres uddannelse og herefter – hvis de får et ansættelsestilbud og opfyl-

der betingelserne efter en af udlændingelovens erhvervsordninger – at kunne

blive i Danmark med henblik på beskæftigelse.

Høringssvar

8. marts 2024

Dok: FIDA-1941317218-709869-v1

Kontakt

[Owner]

I den nuværende økonomiske situation er mangel på arbejdskraft en hæmsko

for virksomhedernes muligheder for vækst og indtjening og dermed samtidig en

barriere for yderligere velstandsstigninger i Danmark.

På den baggrund bakker Finans Danmark op om lovforslaget, idet lovforslaget

medvirker til at øge arbejdsudbuddet fra udlændinge, som benytter ordningen

og enten er optagede på eller i gang med en uddannelse.

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

www.finansdanmark.dk

Vera Hafstrøm Fandrup

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Vedhæftede filer:

Mads Nordstrøm Kjær

29. februar 2024 13:48

UIM International Arbejdskraft og EU-ophold; Vera Hafstrøm Fandrup; Marianne

Ulrik Mertens

Vedr. Høring over udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven m.fl. (Ny

opholdsordning på baggrund af uddannelsestilknytning mv.)

Brev til samtlige ministerier om forpligtelsen til at høre Datatilsynet.pdf

Til Udlændinge- og Integrationsministeriet

Datatilsynet har modtaget Udlændinge og Integrationsministeriets høring over forslag til lov.

Fremsendelsesmailen eller høringsbrevet ses ikke at omtale databeskyttelsesretlige forhold.

Høringen ses endvidere at være fremsendt til en række forskellige modtagere, og høringen ses således ikke at være

stilet direkte og udelukkende til Datatilsynet.

Datatilsynet har derfor ikke læst det fremsendte høringsmateriale.

Det følger af databeskyttelseslovens § 28, at der skal indhentes en udtalelse fra Datatilsynet ved udarbejdelse af

lovforslag, bekendtgørelser, cirkulærer eller lignende generelle forskrifter, der har betydning for beskyttelsen af

privatlivet i forbindelse med behandling af personoplysninger. Det er således alene i de tilfælde, hvor der er forhold,

der kan være af betydning for beskyttelsen af privatlivet i forbindelse med behandling af personoplysninger, at

Datatilsynet skal høres.

Datatilsynet modtager imidlertid løbende et meget stort antal høringer over lovforslag, bekendtgørelser m.v., som

ikke har betydning for beskyttelsen af privatlivet i forbindelse med behandling af personoplysninger.

Datatilsynet har tidligere udsendt breve om denne problemstilling til samtlige ministerier, uden at dette ses at have

haft den fornødne effekt. Det seneste brev fra juni 2021 vedlægges til orientering.

Erfaringsmæssigt er op mod 66 pct. af høringerne således irrelevante for Datatilsynet, hvilket skal ses i forhold til, at

tilsynet bruger mange ressourcer på at læse og forholde sig til disse høringer.

Hvis Udlændinge- og Integrationsministeriet derfor ønsker, at Datatilsynet skal forholde sig til den fremsendte

høring, bedes ministeriet i en ny henvendelse til Datatilsynet angive, hvilke dele af forslaget m.v. der er relevante

for Datatilsynet at forholde sig til.

Hvis Datatilsynet ikke hører fra ministeriet i rimelig tid inden høringsfristens udløb, kan ministeriet ikke forvente

at modtage et høringssvar fra tilsynet.

Med venlig hilsen

Mads Nordstrøm Kjær

Fuldmægtig, cand.jur.

[email protected]

T 29 49 32 95

Carl Jacobsens Vej 35

2500 Valby

T 33 19 32 00

[email protected]

www.datatilsynet.dk

Vera Hafstrøm Fandrup

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Vera Hafstrøm Fandrup

6. marts 2024 09:39

Vera Hafstrøm Fandrup

VS: Ekstern høring (UIM Id: 2635109)

Fra:

info cfu-net <[email protected]>

Sendt:

5. marts 2024 14:56

Til:

Merethe Bjerager <[email protected]>

Emne:

SV: Ekstern høring (UIM Id: 2635109)

Kære Merethe.

CFU har ikke bemærkninger til høringen.

Med venlig hilsen

Camilla Christensen

Fuldmægtig



Niels Hemmingsens Gade 10, 4.

1153 København K

Telefon 33 76 86 74

Mail:

[email protected]



CFU

Centralorganisationernes Fællesudvalg

Vera Hafstrøm Fandrup

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Vera Hafstrøm Fandrup

6. marts 2024 09:40

Vera Hafstrøm Fandrup

VS: Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af udlændingeloven m.fl. (UIM Id:

2635109)

Fra:

[email protected] <[email protected]>

Sendt:

29. februar 2024 13:42

Til:

UIM International Arbejdskraft og EU-ophold <[email protected]>; Vera Hafstrøm Fandrup <[email protected]>;

Marianne Ulrik Mertens <[email protected]>

Emne:

Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af udlændingeloven m.fl. (UIM Id: 2635109)

Udlændinge- og Integrationsministeriet har den 29. februar 2024 sendt udkast til forslag til lov om ændring af

udlændingeloven m.fl. i høring.

Ministeriernes forpligtelse til at høre Rigsrevisionen er fastlagt af rigsrevisorloven, §§ 7 og 10 (Lovbekendtgørelse nr.

101 af 19/01/2012) og angår revisions- og/eller regnskabsforhold, der kan have betydning for Rigsrevisionens

opgaver.

Vi har gennemgået lovforslaget og kan konstatere, at det ikke omhandler revisions- eller regnskabsforhold i staten

eller andre offentlige virksomheder, der revideres af Rigsrevisionen.

Vi har derfor ikke behandlet henvendelsen yderligere.

Med venlig hilsen

Mette E. Matthiasen

Specialkonsulent

Landgreven 4

DK-1301 København K

Tlf.

+45 33 92 84 00

Dir.

+45 33 92 85 73

[email protected]

www.rigsrevisionen.dk

Læs om Rigsrevisionens behandling af personoplysninger

her

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

8. marts 2024

Ankestyrelsens bidrag til høring om ændring af udlændingeloven

– jeres j.nr. UIM Id: 2635109

Udlændinge- og Integrationsministeriet har ved mail af den 29. februar

2024 bedt Ankestyrelsen om bidrag til besvarelse af høring om ændring af

udlændingeloven.

Ankestyrelsens bemærkninger

Ankestyrelsen finder ikke grundlag for at komme med bemærkninger i

anledning af høringen.

J.nr. 24-22176

Ankestyrelsen

7998 Statsservice

Tel +45 3341 1200

[email protected]

EAN-nr.:

57 98 000 35 48 21

Venlig hilsen

Sidsel Bomholdt Jacobsen

Åbningstid:

man-fre kl. 9.00-15.00

Høringssvar fra foreningen

Refugees Welcome

vedr.:

Ny opholdsordning på baggrund af uddannelses lknytning mv.

Høringsfrist 12. marts 2024

Refugees Welcome takker for opfordringen l at afgive høringssvar l lovforslaget.

Overordnet set bifalder vi forslagets udvidelse af mulighederne for at fortsæ e et ophold i Danmark, og

muligheden for at ski e opholdsgrundlag. Forslaget vil muligvis forhindre nogle af de helt urimelige sager,

som har været omtalt i pressen, og som vi også har set i vores rådgivning. Måske vil lidt færre mennesker

miste deres ret l at være i Danmark på trods af en stærk lknytning og selvom de har gjort alt, hvad der

kan forventes af dem. Det vil dog fortsat være svært for den enkelte at lre elægge sin frem d og

gennemskue konsekvenserne af et uddannelsesvalg, e ersom posi vlisten løbende ændres.

Lovforslaget udgør desværre en snæver og kompliceret lappeløsning, som ikke burde være nødvendig. Der

er brug for at revidere Udlændingeloven på en langt mere fundamental måde: kort sagt bør vi rulle det

såkaldte paradigmeski e lbage, forenkle reglerne og sam dig indføre en mere helhedsbaseret vurdering af

de enkelte sager. I store træk er der tale om følgende problemer:

•

Kravene l at opnå permanent ophold er blevet for høje, og uddannelse tæller ikke med.

Tilknytning vurderes for snævert i forbindelse med inddragelse, og asylretligt er Danmark o e på

tynd is.

Administra onen er for rigid og restrik v hos både Udlændingestyrelsen, Hjemrejsestyrelsen og

SIRI.

•

Danmark har brug for udlændinge, som bygger en frem d i landet gennem at lære dansk, tage en

uddannelse og engagere sig i samfundet. Flygtninge har brug for det samme – ingen vinder ved kortvarige,

usikre opholds lladelser under et stramt og uforudsigeligt regelsæt.

Integra on

Mange af de krav, som et ﬂertal i Folke nget opfa er som tegn på, at en udlænding ”vil Danmark” og ”yder

en indsats” opleves i praksis af både udlændingene selv og af os som rådgivere som et uendeligt

forhindringsløb af ulogiske og lfældige chikaner, der hele den ﬂy er sig. Hvorfor tæller et del dsjob ikke

som selvforsørgelse? Er det bedre for integra onen at en person gør rent end at vedkommende tager en

bachelor? Hvorfor regnes en faglig uddannelse med elevløn og kontrakt ikke som arbejde? Hvorfor tæller en

bestået Danskuddannelse 1 ikke, selvom det kræver en kæmpe indsats for en kvinde, der er kommet som

analfabet? Vi kunne blive ved…

Besky else

Så længe den danske regering ikke følger UNHCRs anbefalinger og vurderinger mht. hvilke ﬂygtninge, der

har et fortsat behov for besky else, og hvornår man kan inddrage en ﬂygtnings opholds lladelse, er det

også dybt problema sk, at man med de e lovforslag kan ﬂy e en person fra kategorien ﬂygtning over i

kategorien arbejdsimmigrant – hvilket betyder en langt svagere juridisk situa on med færre re:gheder.

UNHCR har gentagne gange, bl.a. i et 12-siders notat fra 2022

hens llet l at den danske regering stopper

med at inddrage opholds lladelser e er den nuværende praksis og sam dig le er adgangen l permanent

ophold og statsborgerskab for ﬂygtninge.

Administra on og lovkompleks

De danske udlændingeregler er vanvi:gt komplicerede, og vi har o e oplevet at selv par ernes ordførere

var i tvivl om både gældende ret og implika onerne af diverse lovforslag. Selv juridiske rådgivere og

advokater er o e i tvivl i de enkelte sager. Der er således brug for simplere regler, ikke endnu en særlig

bestemmelse. Informa on og kommunika on ﬁndes som regel kun på dansk ( l en vis grad på engelsk) og

korte frister og høje gebyrer udgør en ekstra barriere for de ﬂeste udlændinge.

Fortolkningen af loven og de skønsmæssige afgørelser hos alle tre styrelser er utroligt uﬂeksible og

restrik ve, hvilket fører l mange forkerte afgørelser og klagesager, både når det gælder opholds- og

meldepligten for afviste samt krav l at få eller opretholde arbejds- og studie lladelser. Den nuværende

praksis vil stadig kunne spænde ben for inten onen i de e lovforslag. Fx har vi set mødre blive dømt for

overtrædelse af opholdspligten i udrejsecenter alene fordi de besøgte deres børn, og studerende har mistet

deres opholds lladelse samt mange penge i gebyrer fordi de har arbejdet et par mer for meget ved siden

af. Der bør kunne ses igennem ﬁngre med små overtrædelser, hvor der er tale om misforståelser,

forglemmelser, tekniske problemer osv. og ikke bevidst omgåelse af reglerne.

Med venlig hilsen

Refugees Welcome

Valhøjvej 12E, 1. 2500 Valby

refugeeswelcome.dk

[email protected]

http://refugees.dk/aktuelt/2022/december/fn-advarer-imod-danmarks-paradigmeskifte/

Udlændinge- og Integrationsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Sendt til

[email protected], [email protected]

[email protected]

15. april 2024

J.nr. 2024-11-0096

Dok.nr. 582463

Sagsbehandler

Ajla Catovic

Udlændinge- og Integrationsministeriets sagsnr.: 2635109

Høring over lov om ændring af udlændingeloven, lov om erhvervsud-

dannelser og lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse (Ny

opholdsordning på baggrund af uddannelsestilknytning mv.)

Ved brev af 29. februar 2024 sendte Udlændinge- og Integrationsministeriet ovennævnte

udkast til lovforslag i høring. Ved e-mail af samme dato bad Datatilsynet ministeriet om at

oplyse bl.a., om udkastet indeholdt bestemmelser, som havde betydning for beskyttelsen af

privatlivet i forbindelse med behandling af personoplysninger. Udlændinge- og Integrationsmi-

nisteriet svarede ikke på denne henvendelse, og Datatilsynet lukkede sagen den 11. marts

2024.

Ved e-mail af 5. april 2024 har Udlændinge- og Integrationsministeriet efterfølgende fremsendt

en ny version af udkastet til lovforslag og i den forbindelse anmodet om Datatilsynets bemærk-

ninger til udkastet til lovforslag. Ministeriet har henvist til udkastets § 4 samt bemærkningerne

i lovforslagets afsnit 2.1.2.6 og 3.

Det fremgår af udkastets § 4, stk. 2, at der, hvis visse nærmere bestemte betingelser er

opfyldt, kan meddeles opholdstilladelse i medfør af udlændingeloven § 9 i, stk. 4, som affattet

ved udkastets § 1, nr. 6.

Af pkt. 3 i bemærkningerne fremgår bl.a. en beskrivelse af forvaltningslovens § 29, som hand-

ler om indsamling af oplysninger om en ansøgers rent private forhold i ansøgningssager. Da-

tatilsynet har noteret sig, det, som Udlændinge- og Integrationsministeriet har anført om, at

det med indførelsen af § 9 i, stk. 4, i udlændingeloven

–

i henhold til forvaltningslovens § 29

–

vil være nødvendigt at indhente ansøgerens samtykke til indsamling af oplysninger om ansø-

gerens rent private forhold, men at dette samtykke ikke skal udgøre behandlingsgrundlaget.

Af bemærkningerne under afsnit 3 fremgår således bl.a. følgende:

”Udlændinge-

og Integrationsministeriet vurderer, at Styrelsen for International

Rekruttering og Integrations og Udlændingenævnets behandling af ikke-føl-

somme personoplysninger om udlændinge i forbindelse med ansøgningen og ef-

terfølgende kontrol, er omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1,

litra e.”

Det er Datatilsynets forståelse, at der med ændringslovforslaget ønskes tilvejebringelse af en

national hjemmel til behandlingen af personoplysninger, og at behandlingsgrundlaget udgøres

Datatilsynet

Carl Jacobsens Vej 35

2500 Valby

T 3319 3200

[email protected]

datatilsynet.dk

CVR 11883729

af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, jf. lov om ændring af udlændingelo-

ven, lov om erhvervsuddannelser og lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse (Ny

opholdsordning på baggrund af uddannelsestilknytning mv.) § 4, stk. 2, og udlændingelovens

§ 9 i, stk. 4, og at den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 4, stk. 2

–

sammen med

udlændingelovens § 9 i, stk. 4, skal udgøre et supplerende hjemmelsgrundlag i forhold til da-

tabeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e.

Datatilsynet har på den baggrund også forstået det sådan, at det er Udlændinge- og Integra-

tionsministeriets opfattelse, at de pågældende bestemmelser ligger inden for det nationale

råderum efter databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 2 og 3.

Datatilsynet har ikke forholdt sig nærmere hertil, herunder selv foretaget en vurdering af, hvor-

vidt de foreslåede bestemmelser ligger inden for det nationale råderum.

Datatilsynet gør dog opmærksom på, at behandlingen af oplysninger efter artikel 6, stk. 1, litra

e, skal være nødvendig af hensyn til udførelsen af en opgave i samfundets interesse eller som

henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt. Det

bør derfor sikres, at bestemmelsen ikke går videre end behandling af oplysninger, der er nød-

vendig,

herunder bør det præciseres i bemærkningerne, at der gælder et krav om ”nødvendig-

hed” ved behandling af oplysninger.

Datatilsynet har noteret sig, at der i lovforslagets bemærkninger

–

for så vidt angår behand-

ling af oplysninger om strafbare forhold

–

er henvist til databeskyttelseslovens § 8.

Det står ikke Datatilsynet klart, hvorfor der henvises til denne bestemmelse, idet ændringslov-

forslaget

–

inden for rammerne af databeskyttelsesforordningens artikel 10

–

vel i sig selv må

anses for at tilvejebringe hjemmel til behandling af oplysninger om strafbare forhold. I det om-

fang, der er hjemmel til behandling af oplysninger om strafbare forhold i anden lovgivning, skal

der efter Datatilsynets opfattelse ikke tillige være hjemmel i databeskyttelseslovens § 8.

Datatilsynet henviser i den forbindelse til databeskyttelseslovens § 1, stk. 3, hvoraf det frem-

går, at regler om behandling personoplysninger i anden lovgivning, som ligger inden for data-

beskyttelsesforordningens rammer for særregler om behandling af personoplysninger, går

forud for reglerne i databeskyttelsesloven.

Kopi af dette brev er sendt til Justitsministeriets Lovafdeling til orientering.

Med venlig hilsen

Ajla Catovic

Side 2 af 2