UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 69: Høringsnotat og høringssvar for forslag til lov om ændring af udlændingeloven, lov om erhvervsuddannelser og lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse (Ny opholdsordning på baggrund af uddannelsestilknytning m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2023-24
UFU Alm.del Bilag 69
Offentligt

Kommenteret høringsoversigt

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT

30. april 2024

Lov om ændring af udlændingeloven, lov om erhvervsuddannelser og lov om in-

stitutioner for erhvervsrettet uddannelse

(Ny opholdsordning på baggrund af uddannelsestilknytning m.v.)

1. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Lovforslaget har været sendt i høring i perioden fra den 29. februar til den 12. marts

2024 hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet, AC Akademikerne, Amnesty International, Ankestyrelsen, AOF Dan-

mark, Asylret, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ATP, Bedsteforældre for Asyl,

Bygge-, Anlægs- og Trækartellet, Børnerådet, Børns Vilkår, Centralorganisationer-

nes Fællesudvalg CFU, CEPOS, CEVEA, Danes Worldwide, Danmarks Biblioteksfor-

ening, Danmarks Rejsebureau Forening, Danske Shipping- og Havnevirksomheder,

Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Danske Advokater, Dansk Center for

Undervisningsmiljø (DCUM), Dansk Erhverv, Danske Erhvervsakademier, Danske

Handicaporganisationer (DSI), Danske Havne, Danske Erhvervsskoler og Gymnasier

–

Bestyrelserne, Danske Erhvervsskoler og Gymnasier

–

Lederne, Dansk Flygtninge-

hjælp, Dansk Industri, Danske HF & VUC, Danske Landbrugsskoler, Dansk Metal,

DFUNK

–

Dansk Flygtningehjælps Ungdom, Danske Regioner, Dansk Røde Kors,

Dansk Socialrådgiverforening, Danske SOSU-skoler

–

Lederne , Danske SOSU-skoler

–

Bestyrelserne, Danske Studerendes Fællesråd, Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse,

Danske Universiteter, Danske Professionshøjskoler, Dataetisk Råd, Datatilsynet,

DEA, Det Centrale Handicapråd, De Danske Sprogcentre, Den Danske Helsinki-Ko-

mité for Menneskerettigheder, Den Katolske Kirke i Danmark, Det Nationale Inte-

grationsråd, DIGNITY

–

Dansk Institut Mod Tortur, Domstolsstyrelsen, DJØF, Etnisk

Ung, Erhvervsskolernes Elevorganisation, Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH),

Finans Danmark, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Flygtningenævnet, FOA,

Folkehøjskolernes Forening i Danmark, Foreningen af Udlændingeretsadvokater,

Frie Funktionærer, Færøernes landsstyre, GLS-A, Handels, Transport og Serviceer-

hvervene, HK/Danmark, HK/Kommunal, HK Privat, HORESTA, Håndværksrådet, Ind-

vandrermedicinsk klinik, Odense Universitetshospital, Indvandrerrådgivningen, In-

stitut for Menneskerettigheder, International Community/Erhvervs Aarhus, Journa-

listforbundet, Kirkernes Integrationstjeneste, Kommunernes Landsforening (KL),

Side

1/15

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

International Arbejdskraft og EU-ophold

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

Sagsbehandler

Vera Hafstrøm Fandrup

Sags nr.

Akt-id

2023 - 7892

2628304

UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 69: Høringsnotat og høringssvar for forslag til lov om ændring af udlændingeloven, lov om erhvervsuddannelser og lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse (Ny opholdsordning på baggrund af uddannelsestilknytning m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren

Knud Vilby (på vegne af Fredsfonden), Kommunale Tjenestemænd og Overens-

komstansatte, Kommunale Velfærdschefer, Kraka, Kristelig Arbejdsgiverforening,

Kristelig Fagbevægelse, Kommunernes Revision/BDO, Kvindernes Internationale

Liga for Fred og Frihed (Kvindefredsligaen), Landbrug & Fødevarer, Landsforenin-

gen Adoption & Samfund, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Ledernes Hoved-

organisation, Maritime Uddannelser, Mellemfolkeligt Samvirke, Mino Danmark,

Mødrehjælpen, Naalakkersuisut (Grønlands landsstyre), Next, OMEP, Plums Fond

for fred, økologi og bæredygtighed (tidl. Fredsfonden), PROSA, PRO-Vest, Præsi-

denten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Red Barnet, Refugees

Welcome, Retspolitisk Forening, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Rigsrevisionen, Rådet

for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU), Rådet for Voksen- og

Efteruddannelse (VEU-rådet), Samarbejdsgruppen om Børnekonventionen, samt-

lige byretter, Socialchefforeningen, SOS Racisme, STAR, Studievalg Danmark, Tek-

niq, Trykkefrihedsselskabet, Rådet for Socialt Udsatte, Udbetaling Danmark, Ud-

dannelsesforbundet, Udlændingenævnet, UNHCR, Ungdommens Røde Kors, Work-

live-stay Southern Denmark, Ægteskab uden grænser, Ældre Sagen, 3F og 3F Privat

Service, Hotel og Restauration (3F PSHR).

Udlændinge- og Integrationsministeriet har modtaget høringssvar med bemærk-

ninger fra:

Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Flygtningehjælp, Fagbevægelsens hoved-

organisation (FH), Danske SOSU-skoler, Kommunernes Landsforening (KL), Land-

brug & Fødevarer, Ledernes Hovedorganisation, Mellemfolkeligt Samvirke, Red

Barnet, Røde Kors, SOS Racisme, Udlændingenævnet, Finans Danmark, Refugees

Welcome og Datatilsynet.

Følgende har afgivet høringssvar, men har ikke haft bemærkninger til lovudkastet

eller har ikke ønsket at udtale sig herom:

Vestre Landsret, Østre Landsret, Rigsrevisionen, Danske Erhvervsskoler og

–Gym-

nasier, Danes Worldwide, DTU, Aalborg Universitet, Københavns Byret på vegne af

byretspræsidenterne, Den Katolske Kirke, CFU - Centralorganisationernes Fælles-

udvalg, Rigsrevisionen og Ankestyrelsen.

Nedenfor gengives de væsentligste punkter af indholdsmæssig karakter i de mod-

tagne høringssvar. Udlændinge- og Integrationsministeriets kommentarer til hø-

ringssvarene er anført i kursiv.

Bemærkninger af teknisk og generel politisk karakter samt bemærkninger, der ikke

vedrører lovudkastet, herunder vedrørende justeringer af bl.a. arbejdsmarkedstil-

knytningsordningen, betingelserne for tidsubegrænset opholdstilladelse, reglerne

for positivlisterne og sagsbehandlingstiderne i Styrelsen for International Rekrutte-

ring og Integration indgår ikke i høringsoversigten. Udlændinge- og Integrationsmi-

nisteriet kan for en fuldstændig gennemgang af samtlige synspunkter henvise til

høringssvarene, som er sendt til Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg,

Uddannelses- og Forskningsudvalg samt Børne- og Undervisningsudvalg.

Side

2/15

2. Høringssvarene

2.1 Generelle bemærkninger

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH)

anfører i deres høringssvar, at de er po-

sitive over for den foreslåede uddannelsestilknytningsordning, der giver mulighed

for, at udlændinge, som ellers står til at skulle udrejse fra Danmark, kan fortsætte

deres ophold, hvis de er optaget på eller i gang med en erhvervsuddannelse eller

videregående uddannelse inden for fagområder, hvor der er mangel på arbejds-

kraft. FH ser også positivt på, at de nye regler gælder for udlændinge, der har mistet

deres opholdstilladelse i perioden fra den 1. juli 2020, hvor positivlisten for faglærte

trådte i kraft, til den 1. juli 2024, hvor den nye ordning træder i kraft.

opfordrer til, at de udlændinge, som i ovenstående periode har opfyldt de fore-

slåede betingelser for uddannelsestilknytningen, men som har måttet forlade lan-

det, også får mulighed for at vende tilbage til landet og genoptage deres uddan-

nelse f.eks. på social- og sundhedsuddannelserne.

Dansk Arbejdsgiverforening (DA)

anfører, at Danmark står i en situation, hvor der

–

både nu og fremover

–

er mangel på medarbejdere. Derfor mener DA, at det er

positivt, at det med lovændringen nu bliver muligt for visse udlændinge at uddanne

sig og opnå beskæftigelse, indenfor områder, hvor der er mangel på arbejdskraft.

DA mener derfor også, at det er positivt, at der tages udgangspunkt i positivlisterne,

og at der samtidig meddeles opholdstilladelse for 6 måneder med henblik på at

søge beskæftigelse efter afslutning af uddannelsen. DA påpeger i den forbindelse,

at det imidlertid ikke er alle stillingsbetegnelser med mangel på medarbejdere, der

kan komme på positivlisten for faglærte.

Dansk Flygtningehjælp

sætter pris på muligheden for at fremkomme med bemærk-

ninger, men beklager den meget korte frist for bemærkninger.

Dansk Flygtningehjælp

finder det positivt, at der indføres et nyt opholdsgrundlag,

der giver flere muligheder for ophold for personer, der har fået inddraget eller næg-

tet forlænget deres opholdstilladelse, herunder for ukrainere og evakuerede afgha-

nere med ophold efter de to særlove, hvis nuværende opholdstilladelse udløber

med særloven henholdsvis i marts 2025 og november 2025 uden mulighed for for-

længelse.

Dansk Flygtningehjælp

anfører, at flygtninge af gode grunde ofte har brug for læn-

gerevarende beskyttelse og sikkerhed omkring deres opholdsgrundlag og har brug

for mulighed for at skabe sig en fremtid. Her kan en ny opholdsordning på baggrund

af uddannelsestilknytning være én af flere forskellige løsninger og fremtidsscena-

rier for den enkelte.

Dansk Flygtningehjælp

gør opmærksom på, at selvom mange flygtninge og familie-

sammenførte gør en stor indsats for at lære dansk på en af de tre danskuddannelser

Side

3/15

som en del af deres selvforsørgelses- og hjemrejseprogram, så vil de ikke have det

krævede danskniveau, for at blive omfattet af den nye uddannelsestilknytningsord-

ning. Dansk Flygtningehjælp anfører i den forbindelse, at der kan være flere årsager

hertil, f.eks. at de ikke kan nå at afslutte deres danskuddannelse i tide, eller de har

fokuseret på ordinært fuldtidsarbejde og ikke har fulgt danskundervisning, eller de

har afsluttet Danskuddannelse 1 eller 2 og dermed ikke har det danskniveau, der

kræves for at blive optaget på en af de aktuelle uddannelser.

Danske SOSU-skoler

anfører, at de fuldt ud anerkender formålet med lovændrin-

gen og finder, at de foreslåede ændringer i udlændingeloven imødekommer beho-

vet for at kunne skabe mere fleksible rammer for meddelelse af opholdstilladelse

til udlændinge, der er optaget på en social- og sundhedsuddannelse med henblik

på efterfølgende beskæftigelse i sektoren. Danske SOSU-skoler anfører endvidere,

at for så vidt angår de foreslåede ændringer i lovforslagets § 2 omfattende lov om

erhvervsuddannelser og i forslagets § 3 omfattende lov om institutioner for er-

hvervsrettet uddannelse finder foreningerne, at disse er fuldt tilstrækkelige til at

sikre skolernes råderum i forhold til optagelse af udlændinge meddelt ophold efter

den nye opholdsordning.

Kommunernes Landsforening (KL)

anfører, at den nye opholdsordning taler direkte

ind i et aktuelt behov for at udnytte arbejdskraftpotentialet hos den internationale

arbejdskraft, der allerede er i landet, og som forventeligt allerede har sproglige

kompetencer, hvorfor KL hilser initiativet om en ny opholdsordning velkommen

med henblik på at imødegå arbejdskraftmangel i Danmark. KL finder det positivt, at

visse udlændinge, som er optaget på eller i gang med en uddannelse inden for om-

råder med mangel på arbejdskraft, får mulighed for at fortsætte deres ophold i

Danmark, hvilket vil understøtte både dansk erhvervsliv og velfærdssamfundet.

er enig i vigtigheden af at sikre, at udlændinge, der har vist vilje til at bidrage til

Danmark gennem uddannelse inden for mangelområder, får mulighed for at fær-

diggøre deres uddannelse og derefter blive i Danmark med henblik på beskæfti-

gelse. KL påpeger samtidig, at der er enkelte dele af forslaget, som KL forholder sig

skeptisk overfor, og at disse ændringer bør overvejes nærmere for at sikre, at de

ikke har utilsigtede konsekvenser for borgere, kommunerne eller for arbejdsmar-

kedet.

anfører endvidere, at det bør overvejes at lade udlændinge, som er udrejst af

Danmark for nyligt som følge af mistet opholdsgrundlag, og som, hvis de fortsat var

i Danmark, kunne opnå ophold efter uddannelsestilknytningsordningen, omfatte af

ordningen.

bakker op om jobsøgningsopholdet på 6 måneder efter endt uddannelse med

henblik på at søge beskæftigelse. KL anfører dog også, at en ansøger, der har ophold

efter uddannelsestilknytningsordningen, ikke vil kunne ansættes i en fuldtidsstilling

umiddelbart efter uddannelsens afslutning, men skal afvente at der tages stilling til

en ansøgning efter positivlisten. KL foreslår derfor, at personer, som får ophold ef-

Side

4/15

ter uddannelsestilknytningsordningen og er i gang med f.eks. en social- og sund-

hedsuddannelse, også i jobsøgningsperioden efter endt uddannelse må påtage sig

en fuldtidsstilling, indtil der er taget stilling til, om udlændingen kan meddeles op-

holdstilladelse efter positivlisten.

Landbrug og Fødevarer

ser positivt på ministerens intention om at indføre en ny

opholdsordning til udlændinge, der har mistet eller står til at miste opholdstilla-

delse i Danmark, og som samtidig er optaget på en uddannelse, hvor der er mangel

på arbejdskraft (positivlisterne). Landbrug og Fødevarer anerkender, at denne ord-

ning kan være med til at øge arbejdsudbuddet inden for områder, hvor der er be-

tydelig mangel på arbejdskraft.

Ledernes Hovedorganisation

bakker op om forslaget, da der både i den private og

den offentlige sektor mangler medarbejdere. Ledernes Hovedorganisation støtter

at der tages udgangspunkt i de eksisterende positivlister, så de kendte positivlister

danner grundlaget for, om udlændingen senere kan varetage en arbejdsfunktion,

der kan danne grundlag for meddelelse af opholdstilladelse. Ledernes Hovedorga-

nisation mener endvidere, at det er fornuftigt, at de omfattede udlændinge får et

jobsøgningsophold efter endt uddannelse. Ledernes Hovedorganisation påpeger i

den forbindelse, at det er vigtigt, at der gives støtte til jobsøgning. Endelig ser Le-

dernes Hovedorganisation positivt på, at lovforslaget lægger op til en forenkling af

regler i studieopholdsbekendtgørelsen i forhold til den tilladte ugentlige arbejdstid

for udenlandske studerende.

Mellemfolkeligt Samvirke

er enig med regeringen i at håndtere det problem om,

at flygtninge mister deres opholdstilladelse til trods for, at de har vist, at de vil Dan-

mark. Mellemfolkeligt Samvirke anfører, at de i mange år har advokeret for en mere

human udlændingepolitik og anser det for positivt, at dette lovforslag både vil

gavne berørte medborgere samt det danske erhvervsliv og velfærdssamfund. Mel-

lemfolkeligt Samvirke er også positivt stemt for, at lovforslaget har tilbagevirkende

kraft, så det kommer flere til gode, men så dog helst, at regeringens lovforslag om

positive ændringer på udlændingeområdet havde et mere generelt udsyn, så det

gjaldt for flere frem for få. Derudover gør Mellemfolkeligt Samvirke sig overvejelser

om, hvordan det sikres, at berørte af det nye lovforslag ikke får indskrænket deres

rettigheder f.eks. i forhold til adgang til permanent opholdstilladelse.

Mellemfolkeligt Samvirke

anfører også, at den forskelsbehandling, der foreslås, fa-

voriserer blandt udlændinge i Danmark, således at det kommer dem til gode, der

har ressourcer til at tilgå uddannelse og senere hen arbejdsmarkedet, samt at det

er indenfor specifikke erhverv, at det kommer det danske erhvervsliv og velfærds-

samfund til gode, og at man dermed bevidst overser udlændinge i en sammenlig-

nelig situation med tidligere tilkendt beskyttelsesstatus, som har en ligeså begræn-

set adgang til at vende tilbage til deres oprindelsesland, hvilket kan føre til polari-

sering blandt de forskellige grupper af udlændinge. Mellemfolkeligt Samvirke gør

opmærksom på, at man med lovforslaget ikke tilgodeser de mange udlændinge, der

har bevist deres dedikation til det danske samfund ved at lære sproget, integrere

sig i lokalsamfundet med f.eks. frivilligt arbejde, eller for den sags skyld arbejder og

Side

5/15

bidrager til det danske samfund i et andet erhverv, end hvad der fremstår på posi-

tivlisten, ligesom de svageste, der er i risiko for at få inddraget deres midlertidige

opholdstilladelse, men ikke har ressourcer til at leve op til kravene i det nye lov-

forslag, bliver overset.

Red Barnet

hilser overordnet set forslaget om den nye uddannelsestilknytningsord-

ning velkomment. Red Barnet anfører, at de dog er stærkt kritiske over for det fak-

tum, at forslaget alene vedrører en relativt begrænset mængde af uddannelser, og

anfører, at børn og unge bør have lige muligheder for at vælge uddannelse, uden

at det skal have indflydelse på deres mulighed for fortsat ophold i Danmark. Red

Barnet ser desuden et behov for i lovgivningen at lave undtagelser for de børn og

unge med flugtbaggrund, som har fysiske eller psykiske helbredsproblemer eller

indlæringsvanskeligheder og derfor ikke kan opfylde betingelser såsom uddan-

nelse, selvforsørgelse, beskæftigelse og danskkundskaber ved ansøgning om op-

hold eller permanent opholdstilladelse, hvorfor Red Barnet anbefaler, at denne

gruppe sikres bedre muligheder for at opnå dispensation i praksis med henblik på

at forhindre diskrimination.

Røde Kors

anfører, at de overordnet er positivt indstillet overfor, at de personer,

som lovforslaget vedrører, får mulighed for at færdiggøre deres uddannelse og ef-

terfølgende får mulighed for at træde ind på det danske arbejdsmarked.

Finans Danmark

anfører, at i den nuværende økonomiske situation er mangel på

arbejdskraft en hæmsko for virksomhedernes muligheder for vækst og indtjening

og dermed samtidig en barriere for yderligere velstandsstigninger i Danmark, hvor-

for Finans Danmark bakker op om lovforslaget, idet lovforslaget medvirker til at øge

arbejdsudbuddet fra udlændinge, som benytter ordningen og enten er optagede

på eller i gang med en uddannelse.

SOS Racisme

finder overordnet, at formålet med lovforslaget er principielt fornuf-

tigt og påskønnelsesværdigt, idet det vil gavne både flygtningene og Danmark

–

modsat en stor del af den øvrige udlændingelovgivning i Danmark.

SOS Racisme

anfører, at der med lovforslaget er lavet minutiøse regler for rigtig

mange forhold for at sikre mod, at der ikke er folk, der får ophold, uden at de reelt

vil uddanne sig inden for et af de felter, hvor Danmark mangler arbejdskraft. SOS

Racisme anfører i den forbindelse, at ordningen måske ikke kommer til at rumme

ret mange af dem, der er i risiko for at få ophævet opholdspligten, og hvor i alt fald

nogle af regeringspartierne godt kan se, at det vil være ret så dumt at straffe ud-

lændingene med udrejsecenter, opholdspligt, meldepligt og efter 3. dom fængsel

og udvisningsdom med indrejseforbud og indberetning til SIS-2-systemet. SOS Ra-

cisme anfører endvidere, at det vil være direkte dumt af Danmark at smide menne-

sker ud eller nedbryde dem psykisk på udrejsecentre og i Ellebæk, hvis de gerne vil

tage en uddannelse, og især når de ovenikøbet vil få gode muligheder for at få an-

sættelse, idet der mangler uddannede mennesker på næsten alle niveauer inden

for sundhedsvæsenet og socialvæsenet, fra social- og sundhedshjælpere til special-

læger, og inden for den pædagogiske sektor i alle typer institutioner og skoler. SOS

Side

6/15

Rasisme anfører ligeledes, at de, der har prøvet det selv, ikke skal fratages denne

mulighed for opholdstilladelse, heller ikke hvis de er blevet straffet efter de eks-

treme strafskemaer på udrejsecentrene

–

efter 3. dom går man jo efter en fæng-

selsstraf.

SOS Rasismes

anbefaling er, at man gennemfører forslaget, men i en bedre udgave

end den foreslåede og over en længere periode end anført

–

der vil jo vedblive med

at komme diverse ophævelser for dem med midlertidigt asyl

–

derfor er det irrati-

onelt at sætte en frist for, hvor sent man må søge om uddannelse som grundlag for

opholdstilladelse.

Refugees Welcome

bifalder overordnet set forslagets udvidelse af mulighederne

for at fortsætte et ophold i Danmark og muligheden for at skifte opholdsgrundlag,

som muligvis vil forhindre nogle af de helt urimelige sager, som har været omtalt i

pressen, og som Refugees Welcome også har set i deres rådgivning. Refugees Wel-

come anfører, at lidt færre mennesker måske vil miste deres ret at være i Danmark

på trods af en stærk tilknytning, og selvom de har gjort alt, hvad der kan forventes

af dem, men at det dog fortsat vil være svært for den enkelte at tilrettelægge sin

fremtid og gennemskue konsekvenserne af et uddannelsesvalg, eftersom positivli-

sten løbende ændres. Refugees Welcome anfører endvidere, at lovforslaget udgør

en desværre snæver og kompliceret lappeløsning, som ikke burde være nødvendig.

Refugees Welcome

anfører ligeledes, at mange af de krav, som et flertal i Folketin-

get opfatter som tegn på, at en udlænding ”vil Danmark” og ”yder en indsats” i

praksis af både udlændingene selv og af organisationen som rådgivere opleves som

et uendeligt forhindringsløb af ulogiske og tilfældige chikaner, der hele tiden flytter

sig. Herudover anfører Refugees Welcome , at det er dybt problematisk, at man

med dette lovforslag kan flytte en person fra kategorien flygtning over i kategorien

arbejdsimmigrant

–

hvilket betyder en langt svagere juridisk situation med færre

rettigheder.

Udlændinge-og Integrationsministeriet har noteret sig de generelle bemærkninger.

Det bemærkes i øvrigt, at der ikke med den foreslåede uddannelsestilknytningsord-

ning ændres på de gældende regler om nægtelse af forlængelse eller inddragelse af

opholdstilladelse, ligesom der heller ikke ændres på det grundlæggende princip om,

at udlændinges, herunder flygtninges, ophold i Danmark som udgangspunkt er mid-

lertidigt. De udlændinge, der mister deres oprindelige opholdsgrundlag, og som op-

fylder betingelserne for at blive omfattet af den foreslåede ordning, vil således blive

meddelt en opholdstilladelse på et nyt og andet grundlag.

2.2. De omfattede uddannelser og kravet om studieaktivitet

Kommunernes Landsforening (KL)

anfører, at det på begge positivlister bør fremgå

præcis, hvilke danske uddannelser, der efterfølgende vil give ret til ophold efter den

nye ordning, og at det i et vejledningsøjemed vil være relevant for flere instanser,

at de specifikke uddannelser fremgår af positivlisterne, hvilket både gælder for Sty-

Side

7/15

relsen for International Rekruttering og Integration, kommunerne, uddannelsesin-

stitutioner samt vejledere. KL anfører endvidere, at det desuden vil lette processen

for den enkelte borger, som både ønsker uddannelse og arbejde i Danmark, at

træffe det rette valg af uddannelse. KL anfører ligeledes, at kriterierne for, at SIRI

træffer beslutning om studieaktivitet, uddannelse mv. bør tage udgangspunkt i ob-

jektive kriterier, som af hensyn til borgernes retssikkerhed bør være offentligt til-

gængelige og lette at orientere sig i.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at det af lovforslagets

afsnit 2.2.1 og bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 6, fremgår, at hvorvidt en

uddannelse fører til, at den pågældende udlænding kan varetage en stilling, der

fremgår af positivlisten for personer med en videregående uddannelse eller positiv-

listen for faglærte, vil bero på Styrelsen for International Rekruttering og Integrati-

ons konkrete og individuelle vurdering af de kompetencer, der opnås på en given

uddannelse, sammenholdt med hvilke stillinger, der på ansøgningstidspunktet

fremgår af positivlisterne. Styrelsen for International Rekruttering og Integration

kan til brug for denne vurdering f.eks. benytte den nationale informations- og vej-

ledningsportal, der hjælper uddannelsessøgende til at træffe kvalificerede og infor-

merede uddannelsesvalg (UddannelsesGuiden).

Nogle uddannelser vil således i praksis kunne føre til, at udlændingen kan varetage

flere typer af stillinger. F.eks. kan erhvervsuddannelsen inden for kontor (kontorud-

dannelsen) være relevant for jobbet som kontormedhjælper, advokatsekretær, re-

ceptionist og regnskabsmedarbejder, alt efter hvilket speciale, der vælges undervejs

i uddannelsen. Tilsvarende kan flere stillinger varetages af personer med forskellige

uddannelser. F.eks. kan både professionsbacheloruddannelsen inden for webudvik-

ling og kandidatuddannelsen inden for webkommunikation være relevante for stil-

lingen som webudvikler.

Finder Styrelsen for International Rekruttering og Integration efter en konkret og

individuel vurdering, at en udlænding er optaget på eller eventuelt påbegyndt en

uddannelse, der fører til, at den pågældende kan varetage en stilling, der fremgår

af en af positivlisterne, og opfylder udlændingen de øvrige betingelser, vil udlæn-

dingen blive meddelt opholdstilladelse efter den foreslåede ordning. Opholdstilla-

delsen vil blive betinget af, at udlændingen er studieaktiv.

Er udlændingen ikke studieaktiv, vil den pågældendes uddannelsesinstitution uden

udlændingens samtykke skriftligt skulle videregive oplysning herom til Styrelsen for

International Rekruttering og Integration. Der henvises til bemærkningerne til lov-

forslagets § 1, nr. 26.

Hvis udlændingen ikke længere opfylder betingelserne for sin opholdstilladelse,

f.eks. fordi udlændingen ikke er studieaktiv, vil opholdstilladelsen som udgangs-

punkt blive inddraget.

Det foreslås dog også, at en udlænding, der meddeles opholdstilladelse efter den

foreslåede uddannelsestilknytningsordning eller med henblik på studieskift, skal

Side

8/15

kunne bevare opholdsgrundlaget, selvom vedkommende ikke er studieaktiv, hvis

den manglende studieaktivitet er begrundet i sygdom, der er dokumenteret ved en

lægeerklæring eller lignende, og udlændingen fortsat er indskrevet på den uddan-

nelse, der danner grundlag for opholdstilladelsen. Det vil være Styrelsen for Inter-

national Rekruttering og Integration, der efter en konkret og individuel vurdering

tager stilling hertil. Der henvises til lovforslagets afsnit 2.2.3.

Dansk Flygtningehjælp

gør opmærksomhed på, at der kan være uddannelsesinsti-

tutioner, som er usikre på optagelse af personer, hvis nuværende opholdstilladelse

er kortere end længden på den uddannelse, som de søger ind på, hvorfor Dansk

Flygtningehjælp opfordrer til, at det bliver tydeliggjort, at det er muligt at blive op-

taget på en uddannelse, der varer længere end den nuværende opholdstilladelse,

og at evt. udfordringer i den forbindelse løses.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at lovændringerne på ministeriets

område, jf. lovforslagets §§ 2 og 3, alene er ændringer, der sikrer, at en udenlandsk

elev, der opnår et nyt opholdsgrundlag i medfør af den foreslåede ændring i udlæn-

dingeloven om den nye uddannelsestilknytningsordning, jf. lovforslagets § 1, fortsat

- på baggrund af elevens nye opholdsgrundlag - kan indgå i beregningen af det til-

skud, som staten yder til uddannelsesinstitutionen. Høringssvaret har ikke givet an-

ledning til ændringer i lovforslaget.

2.3. Formodningsreglen

Dansk Flygtningehjælp

anfører, at det af lovforslaget fremgår, at formodningsreg-

len i studiebekendtgørelsens § 9 skal finde anvendelse ved ansøgning om ophold

efter uddannelsestilknytningsordningen, så Styrelsen for International Rekruttering

og Integration efter en konkret og individuel vurdering vil kunne meddele afslag på

opholdstilladelse, hvis der er formodning om, at formålet med at søge ind på ud-

dannelsen er at opnå ophold i Danmark. Dansk Flygtningehjælp gør i den forbin-

delse opmærksom på, at motivationen for at uddanne sig i Danmark kan være sam-

mensat af mange hensyn og have mange facetter, herunder ønsket om at skabe

bedre vilkår for sig selv og sin familie. Dansk Flygtningehjælp anfører, at det er de-

res erfaring, at langt de fleste flygtninge og familiesammenførte har et stort ønske

om at uddanne sig, arbejde og blive selvforsørgende, og at den nye ordning vil bi-

drage til den stærke motivation og ønsket om at blive integreret i Danmark. Dansk

Flygtningehjælp opfordrer derfor til, at Styrelsen for International Rekruttering og

Integration i deres konkrete og individuelle vurdering har en praksis, der udviser

forståelse for dette.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at det af formodnings-

reglen vil følge, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration efter en

konkret og individuel vurdering kan meddele afslag på opholdstilladelse efter den

foreslåede uddannelsestilknytningsordning, hvis der er en vis formodning for, at ud-

lændingens intention ikke er at studere i Danmark.

Side

9/15

Udlændinge- og Integrationsministeriet er enig med Dansk Flygtningehjælp i, at mo-

tivationen for at søge ind på en bestemt uddannelse kan være sammensat af mange

hensyn. Det er således ikke til hinder for at kunne opnå opholdstilladelse efter den

foreslåede uddannelsestilknytningsordning, at en udlænding bevidst har valgt en

uddannelse inden for et område, hvor der er mangel på arbejdskraft, med henblik

på eventuelt at kunne benytte den foreslåede uddannelsestilknytningsordning, hvis

udlændingen på et senere tidspunkt måtte miste sit opholdsgrundlag.

Det fremgår af lovforslagets afsnit 2.2.1, at det vil kunne indgå som et element i

Styrelsen for International Rekruttering og Integrations formodningsvurdering, om

en udlænding først søger og bliver optaget på en relevant uddannelse efter, at ved-

kommende er blevet bekendt med, at udlændingemyndighederne har igangsat en

sag med henblik på at vurdere, om udlændingens opholdstilladelse skal inddrages.

Det er efter den eksterne høring blevet præciseret i afsnittet, at dette dog ikke sig

selv vil føre til, at der er en formodning for, at udlændingens intention ikke er at

studere i Danmark. Det vil i alle tilfælde bero på en konkret og individuel vurdering,

om der er en vis formodning for, at udlændingens intention ikke er at studere i Dan-

mark.

2.4. Forsørgelse m.v.

SOS Racisme

anfører, at de ikke vil få SU til uddannelsen men må forsørge sig selv,

medmindre de da allerede er i gang med en uddannelse, som de får SU til. SOS

Racisme anfører endvidere, at i princippet er regeringen kun interesseret i, at de

studerende søger ind på fuldtidsuddannelser/tager uddannelser på fuld tid, og

samtidig får de ret til at arbejde på fuld tid i juni, juli og august, hvor mange uddan-

nelser næsten er lukket ned - bortset fra afgangsprøver og eksaminer, og på max

20 timer om ugen resten af året, ligesom andre studerende/uddannelsessøgende,

men at de til gengæld ikke må få nogen form for forsørgelseshjælp, heller ikke SU,

og hvis nogen i deres familie får det, risikerer de at få inddraget opholdstilladelsen.

SOS Racisme anfører i den forbindelse, at de ikke ved, hvor mange der reelt vil tage

imod det, da det også kan risikere at vælte en opholdstilladelse, hvis nogen tæt på

dem får hjælp til forsørgelse. SOS Racisme anfører ligeledes, at man kunne gøre

betingelserne lettere, ved at flygtningene og de fordrevne kunne oppebære SHO-

ydelse eller anden ydelse, så de ikke behøvede både gå på en fuldtidsuddannelse

og have et studiejob eller andet arbejde op til 20 timer/uge og samtidig har mange

formentlig også brug for mere danskindlæring og en mentorordning

–

og alting ta-

ger tid, det tager også mere tid at uddanne sig på et andet sprog end ens moders-

mål.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at der ikke med lov-

forslaget ændres på reglerne for modtagelse af kontanthjælpsydelser. Det skal end-

videre bemærkes, at det af afsnit 2.2.1. i lovforslaget bl.a. fremgår, at en udlænding,

der indgiver ansøgning om opholdstilladelse efter den foreslåede uddannelsestil-

knytningsordning eller med henblik på uddannelsesskift, vil være omfattet af de

gældende regler for modtagelse af kontanthjælpsydelser, hvis de ikke kan forsørge

sig selv. Det fremgår endvidere, at når udlændingen påbegynder den uddannelse,

Side

10/15

der danner grundlag for ansøgningen om opholdstilladelse, vil vedkommende være

fuldtidsstuderende og dermed ikke længere omfattet af de gældende regler for at

modtage kontanthjælpsydelser, idet det af § 12, stk. 1, 1. pkt., i lov om aktiv social-

politik fremgår, at der ikke kan ydes hjælp til personer under uddannelse.

Der skal endvidere bemærkes, at udlændinge, der indgiver ansøgning om opholds-

tilladelse efter den foreslåede uddannelsestilknytningsordning, vil være berettiget

til SU og betalt uddannelse, hvis de havde ret hertil inden, de mistede deres oprin-

delige opholdsgrundlag.

SOS Racisme

påpeger, at de uddannelser, som flygtningen kommer ind på, måske

har brug for ekstra midler til at lave mentornetværk og til at lave noget ekstra

danskundervisning målrettet fagsproget. SOS Racisme påpeger, at der kan være

brug for ekstra undervisning for studerende på områder, hvor der mangler varme

hænder, idet det er vigtigt at kunne udtale ordene forståeligt. Hvad angår fagud-

dannelser inden for håndværk, har det ofte været et problem, at der blev diskrimi-

neret ved adgangen til lærepladser, og at der mangler lærepladser. Det er også vig-

tigt, at politikerne ser på denne del, da der er størst chance for at få arbejde bagef-

ter, hvis man har haft en læreplads og ikke hele tiden har fået skoleundervisning.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at lovændringerne på ministeriets

område, jf. lovforslagets §§ 2 og 3, alene er ændringer, der sikrer, at en udenlandsk

elev, der opnår et nyt opholdsgrundlag i medfør af den foreslåede ændring i udlæn-

dingeloven om den nye uddannelsestilknytningsordning. jf. lovforslagets § 1, fortsat

- på baggrund af elevens nye opholdsgrundlag - kan indgå i beregningen af det til-

skud, som staten yder til uddannelsesinstitutionen. Høringssvaret har ikke givet an-

ledning til ændringer i lovforslaget.

2.5. Retsstilling efter udløb af jobsøgningsopholdet

Mellemfolkeligt Samvirke

anfører, at det ikke er klart hvilke konsekvenser det har,

hvis en udlænding efter endt uddannelse og efter seks måneders jobsøgning stadig

ikke er kommet i arbejde, eller hvis vedkommende mister sit arbejde.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at det af lovforslagets

afsnit 2.2.2 fremgår, at en udlænding, der efter afslutning af uddannelsen finder

beskæftigelse i jobsøgningsperioden, vil kunne påbegynde beskæftigelsen i det om-

fang, at den er i overensstemmelse med udlændingens hidtidige arbejdstilladelse,

dvs. ansættelse indtil 90 timer om måneden og fuld tid i månederne juni, juli og

august. Får udlændingen et tilbud om fuldtidsbeskæftigelse og indgiver ansøgning

om opholdstilladelse på baggrund heraf, kan vedkommende forvente at få svar på

sin ansøgning inden for ca. 1 måned.

Udlændinge- og Integrationsministeriet kan endvidere oplyse, at en udlænding, der

ikke efter udløbet af det seks måneders jobsøgningsophold har søgt om eller har

Side

11/15

opnået et nyt opholdsgrundlag, f.eks. på baggrund af beskæftigelse, vil skulle ud-

rejse af Danmark. Er en opholdstilladelse udløbet, uden at udlændingen er udrejst,

vil vedkommende således opholde sig ulovligt i Danmark.

2.6. Regler om familiesammenføring

Dansk Flygtningehjælp

opfordrer til, at man genovervejer muligheden for familie-

sammenføring for personer omfattet af uddannelsestilknytningsordningen, da det

er deres vurdering, at det nuværende forslag vil betyde, at flere ikke vil se ordnin-

gen som en reel mulighed, hvis det betyder, at de først vil kunne blive familiesam-

menført med deres ægtefælle efter op mod 11 års ophold i Danmark.

Røde Kors

anfører, at der i lovforslaget lægges op til, at de, der får ophold efter den

nye ordning som udgangspunktet alene skal have adgang til familiesammenføring

efter de normale regler, og at de dermed ikke, som det gælder for andre udlæn-

dinge med studieopholdstilladelse, vil få en lempelig adgang til familiesammenfø-

ring efter udlændingelovens § 9 n, stk. 1. I den forbindelse bemærker Røde Kors, at

undersøgelser viser, at mennesker, som bliver adskilt fra deres familie, gennemgår

enorm stress og sorg, og at der derfor er tungtvejende humanitære hensyn, der

taler for, at familier skal have mulighed for at blive genforenet i sikkerhed.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at udlændinge, der op-

når opholdstilladelse efter den foreslåede uddannelsestilknytningsordning, og som

efter endt uddannelse opnå opholdstilladelse efter en af de gældende erhvervsord-

ninger, vil kunne opnå opholdstilladelse efter de lempeligere regler for medfølgende

familie til udenlandske arbejdstagere, jf. herved udlændingelovens § 9 m. Det er så-

ledes alene i perioden, hvor udlændingen er under uddannelse, at de almindelige

regler om familiesammenføring finder anvendelse.

2.7. Bagudrettet spor for udlændinge, der har mistet deres hidtidige opholds-

grundlag, før lovens ikrafttræden

Kommunernes Landsforening

opfordrer til, at fristen for indgivelse af ansøgning på

det bagudrettede spor forlænges til f.eks. 31. december 2024.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal dertil bemærkes, at det foreslåede bag-

udrettede spor er ændret, således at der lægges op til, at der skal kunne indgives

ansøgning om opholdstilladelse frem til og med den 1. januar 2025.

Refugees Welcome

anfører, at fortolkningen af loven og de skønsmæssige afgørel-

ser hos alle tre styrelser er utroligt ufleksible og restriktive, hvilket fører til mange

forkerte afgørelser og klagesager, både når det gælder opholds- og meldepligten

for afviste samt krav til at få eller opretholde arbejds- og studietilladelser. Refugees

Welcome anfører endvidere, at den nuværende praksis stadig vil kunne spænde

ben for intentionen i dette lovforslag. F.eks. har Refugees Welcome set mødre blive

dømt for overtrædelse af opholdspligten i et udrejsecenter, alene fordi de besøgte

deres børn, og studerende har mistet deres opholdstilladelse samt mange penge i

Side

12/15

gebyrer, fordi de har arbejdet et par timer for meget ved siden af. Refugees Wel-

come anfører ligeledes, at der bør kunne ses igennem fingre med små overtrædel-

ser, hvor der er tale om misforståelser, forglemmelser, tekniske problemer osv. og

ikke bevidst omgåelse af reglerne.

Røde Kors

anfører, at administrationen af opholds- og meldepligt på udrejsecen-

trene i de senere år har været behæftet med fejl bl.a. på grund af problemer med

de elektroniske systemer. Røde Kors anfører i den forbindelse, at det på den bag-

grund bør ændres fra et generelt krav til i stedet at være en konkret individuel vur-

dering, om den enkeltes overtrædelse af opholds- og meldepligten bør give anled-

ning til afslag på ophold under den nye ordning.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at det foreslåede bag-

udrettede spor er ændret, således at eventuelle sigtelser eller tiltaler for overtræ-

delse af meldepligt eller opholdspligt ikke vil have betydning for adgangen til at

opnå opholdstilladelse efter den foreslåede uddannelsestilknytningsordning.

Med den reviderede bestemmelse i lovforslagets § 4, stk. 5, foreslås det således, at

der ikke skal kunne gives opholdstilladelse efter den foreslåede uddannelsestilknyt-

ningsordning, hvis udlændingen, i perioden fra den 1. juli 2020 og indtil Styrelsen

for International Rekruttering og Integration træffer afgørelse, her i landet er udvist

efter udlændingeloven eller er idømt straf eller har vedtaget en bøde for overtræ-

delse af meldepligt efter hjemrejselovens § 12, stk. 1, eller opholdspligt efter hjem-

rejselovens § 13, stk. 1, eller efter udlændingeloven, straffeloven, lov om euforise-

rende stoffer eller lov om våben og eksplosivstoffer m.v. Det foreslås endvidere, at

dette ikke skal omfatte udvisning pga. ulovligt ophold og straf efter udlændingelo-

ven for ulovligt ophold.

2.8. Myndighedernes vejledning

Dansk Flygtningehjælp

opfordrer til, at flygtninge, familiesammenførte samt ukra-

inere og afghanere med ophold efter de to særlove bliver vejledt grundigt om den

nye mulighed for at ansøge om opholdstilladelse efter uddannelsesstilknytnings-

ordningen, ansøgningsfristen og konsekvenserne af at overskride den, ligesom

Dansk Flygtningehjælp opfordrer til, at målgruppen vejledes grundigt om det nye

opholdsgrundlags betingelser og vilkår.

Dansk Flygtningehjælp

opfordrer endvidere til, at den 7-dages frist for indgivelse

af ansøgning efter den nye uddannelsestilknytningsordning forlænges, da det er en

stor omvæltning for de fleste at få endeligt afslag på forlængelse eller inddragelse

af den oprindelige opholdstilladelse, hvorfor Dansk Flygtningehjælp mener, at det

er mest hensigtsmæssigt, at fristen sættes til f.eks. 30 dage.

Refugees Welcome

anfører, at de danske udlændingeregler er vanvittigt komplice-

rede, og at Refugees Welcome ofte har oplevet at selv partiernes ordførere var i

tvivl om både gældende ret og implikationerne af diverse lovforslag, ligesom juridi-

ske rådgivere og advokater ofte er i tvivl i de enkelte sager, hvorfor der er brug for

Side

13/15

simplere regler, ikke endnu en særlig bestemmelse. Refugees Welcome bemærker

i den forbindelse, at information og kommunikation som regel kun findes på dansk

(og til en vis grad på engelsk) og at korte frister og høje gebyrer udgør en ekstra

barriere for de fleste udlændinge.

SOS Racisme

anfører, at fristerne for ansøgning bør udvides, bl.a. fordi det kan tage

lang tid før, man ved hvilke uddannelser, man bliver optaget på.

Mellemfolkeligt Samvirke

anfører, at de danske myndigheder er forpligtede til at

informere, involvere samt yde vejledning til de berørte borgere for at sikre, at de

kender til sagens omgang og konsekvenser. Mellemfolkeligt Samvirke anfører i den

forbindelse at med dette lovforslag, der endda har tilbagevirkende kraft, er der

også borgere, hvis opholdstilladelse blev inddraget, der skal kontaktes og informe-

res om nye rettigheder. Mellemfolkeligt Samvirke anfører ligeledes, at dette kom-

plekse lovforslag, der både vedrører udlændinge med tidligere opholdsgrundlag fra

enten udlændingelovens § 7, § 8, familiesammenførte eller særlove, har et bekym-

rende antal ubekendte og uklarheder, som efterlader en stor undren om de berør-

tes retssikkerhed. Mellemfolkeligt Samvirke anbefaler, at der med lovforslaget sik-

res garanti for klar og tydelig vejledning og sikring af udlændinges retssikkerhed, og

at der gives skriftlig information til berørte borgere på både dansk og deres mo-

dersmål samt bestræber sig på at de i dialogen bliver oplyst tilstrækkeligt og så en-

kelt som muligt for at undgå misforståelser.

Røde Kors

anfører, at det er vigtigt, at kommunerne oplyser og vejleder den enkelte

flygtning om muligheder og begrænsninger for at søge den nye opholdsordning,

herunder særligt flygtninge, der har ophold via særloven for fordrevne fra Ukraine,

da denne gruppe i høj grad har fundet ufaglærte job i brancher såsom rengøring,

hotel- og restauration og landbrug, og som ikke fremgår af positivlisterne.

Udlændingenævnet

anfører, at det ikke altid ud fra sagens oplysninger/akter eller

eIndkomst er muligt at se, hvorvidt en udlænding er indskrevet på en uddannelse,

og om denne uddannelse i givet fald er omfattet af den foreslåede ordning, hvorfor

det i visse tilfælde vil kunne være vanskeligt for Udlændingenævnet at vurdere, om

det vil være relevant at vejlede om den nye opholdsordning på baggrund af uddan-

nelsestilknytning. Udlændingenævnet bemærker i den forbindelse, at hvis nævnet

vejleder om den foreslåede ordning i alle sager, hvor nævnet træffer afgørelse om

inddragelse, nægtelse af forlængelse eller konstatering af ophør efter EU-reglerne,

vil dette evt. kunne bidrage til at skabe en forventning hos f.eks. en udlænding ind-

skrevet på erhvervsuddannelser om, at vedkommende vil kunne være omfattet af

den foreslåede ordning.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at det i lovforslagets

afsnit 2.2.5 er præciseret, at det forudsættes, at Udlændingestyrelsen, Styrelsen for

International Rekruttering og Integration, Udlændingenævnet, Flygtningenævnet

og Udlændinge- og Integrationsministeriet på eget initiativ efter omstændighe-

derne vil vejlede om den foreslåede uddannelsestilknytningsordning, herunder 7 da-

ges fristen for indgivelse af ansøgning samt ansøgningsgebyret i det omfang, det

Side

14/15

fremstår som nødvendigt og relevant. Det er endvidere præciseret, at dette hoved-

sageligt vil være i forbindelse med, at der træffes afgørelse om inddragelse eller

nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse eller i forbindelse med konstatering af

ophør af opholdsret efter EU-reglerne, og hvor det af sagens oplysninger fremgår,

at den pågældende udlænding er optaget på eller aktuelt er under uddannelse.

Bliver lovforslaget vedtaget, vil udlændinge- og integrationsministeren desuden ori-

entere Dansk Flygtningehjælp, der yder uvildig rådgivning til udlændinge uden lov-

ligt ophold i Danmark på bl.a. udrejsecentrene, om den nye uddannelsestilknyt-

ningsordning og det hertil knyttede bagudrettede spor, med henblik på at Dansk

Flygtningehjælp er klædt på til at vejlede udlændinge om ordningen i det omfang,

det vurderes relevant.

Det bemærkes i øvrigt, at hvis lovforslaget bliver vedtaget, vil udlændingemyndig-

hedernes hjemmeside www.nyidanmark.dk blive opdateret med henblik på, at an-

søgere og andre interessenter kan orientere sig om den nye uddannelsestilknyt-

ningsordning og de betingelser, der knytter sig til ordningen, herunder reglerne for

indgivelse af ansøgning.

3. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven

Datatilsynet

anfører, at behandlingen af oplysninger efter artikel 6, stk. 1, litra e,

skal være nødvendig af hensyn til udførelsen af en opgave i samfundets interesse

eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige

har fået pålagt, og at det derfor bør sikres, at bestemmelsen ikke går videre end

behandling af oplysninger, der er nødvendig, herunder bør det præciseres i be-

mærkningerne, at der

gælder et krav om ”nødvendighed” ved behandling af oplys-

ninger.

Datatilsynet

anfører endvidere, at de har noteret sig, at der i lovforslagets bemærk-

ninger

–

for så vidt angår behandling af oplysninger om strafbare forhold

–

er hen-

vist til databeskyttelseslovens § 8, men at det ikke står Datatilsynet klart, hvorfor

der henvises til denne bestemmelse, idet ændringslovforslaget

–

inden for ram-

merne af databeskyttelsesforordningens artikel 10

–

i sig selv må anses for at tilve-

jebringe hjemmel til behandling af oplysninger om strafbare forhold. Datatilsynet

anfører i den forbindelse, at i det omfang, der er hjemmel til behandling af oplys-

ninger om strafbare forhold i anden lovgivning, skal der efter Datatilsynets opfat-

telse ikke tillige være hjemmel i databeskyttelseslovens § 8. Datatilsynet henviser i

den forbindelse til databeskyttelseslovens § 1, stk. 3, hvoraf det fremgår, at regler

om behandling personoplysninger i anden lovgivning, som ligger inden for data-be-

skyttelsesforordningens rammer for særregler om behandling af personoplysnin-

ger, går forud for reglerne i databeskyttelsesloven.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har indarbejdet Datatilsynets bemærknin-

ger i lovforslagets afsnit 3.

Side

15/15