Uddannelses- og Forskningsudvalget 2023-24
UFU Alm.del Bilag 63
Offentligt
2855317_0001.png
Notat
April 2024
Anbefalinger til fremtidens socialrådgiveruddannelse
Som repræsentant for landets socialrådgivere kæmper Dansk Socialrådgiverforening
for forbedringer af grunduddannelsen, så den klæder de studerende bedst muligt på
til det sociale arbejde. Et løft af uddannelsen skal i første omgang afhjælpe
udfordringerne med faldende ansøgertal, stort frafald og stigende krav til
differentieret undervisning. Samtidig skal det også give nyuddannede et stærkere
fundament til at håndtere de arbejdsmæssige udfordringer, som de møder i deres
første socialrådgiverjob, og med det løfte kvaliteten i det sociale arbejde.
Herunder skitserer vi først de største udfordringer for uddannelsen og fremlægger
dernæst DS’ anbefalinger til forbedringer, der skal imødegå udfordringer og udvikle
socialrådgiveruddannelsen.
Hovedudfordringer
Socialrådgiveruddannelsen står lige nu over for tre grundlæggende udfordringer:
•
•
•
Færre søger ind
Flere studerende har faglige udfordringer
Balancen mellem teori og praksis opleves skæv
Rekrutteringen til socialrådgiveruddannelsen og professionen
Antallet af uddannelsessøgende, der har socialrådgiveruddannelsen som 1. prioritet,
er faldet med 25 pct. fra 2019-2023, frafaldet fra uddannelsen er omkring 25 % og
sammen med en meget høj personaleomsætning blandt socialrådgivere på
myndighedsområderne øger det risikoen for, at der i de kommende år vil mangle
uddannede socialrådgivere.
Manglen på uddannelsessøgende er vi ikke alene om. De øvrige velfærdsuddannelser
har samme udfordring: Det er ikke attraktivt nok for de unge at uddanne sig til f.eks.
socialrådgiver, pædagog, sygeplejerske eller lærer.
Det skyldes flere faktorer. Selvom interesse for faget, som en nylig undersøgelse fra
Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) viser, er det mest afgørende for de unges valg af
studie, betyder løn og arbejdsvilkår også noget. Generelt har de unge et negativt
billede af vilkårene for ansatte i velfærdsfag. Desuden har mange
uddannelsessøgende en forestilling om, at de med en professionsuddannelse
begrænser deres karriere- og videreuddannelsesmuligheder mere end med en
universitetsuddannelse.
Sammensætningen af studerende
 UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 63: Materiale fra Dansk Socialrådgiverforenings foretræde for udvalget den 23/4-24 om reform af socialrådgiveruddannelsen
2855317_0002.png
Side 2 af 8
Danske Professionshøjskolers analyser viser, at socialrådgiveruddannelsen modtager
flere studerende fra uddannelsesfremmede hjem end nogen anden
professionsuddannelse. I 2022 havde 17 pct. af de optagne
socialrådgiverstuderendes forældre folkeskolen som højest fuldførte uddannelse. Det
tilsvarende gennemsnit for alle studerende ved professionshøjskolerne er 9 pct.
Det er en vigtig samfundsopgave at sikre, at så mange unge som muligt får en
kompetencegivende uddannelse. Samtidig er det vigtigt, at alle færdiguddannede
socialrådgivere opfylder de fælles læringsmål og dermed har de rette kompetencer til
at identificere, forebygge og løse sociale problemer samt forvalte lovgivningen med
et højt niveau af faglig sikkerhed. Samlet set er disse vigtige opgaver blevet sværere
for skolerne at løfte, fordi:
•
Andelen af studerende med lave karakterer på
professionsbacheloruddannelserne har været støt stigende siden 2009,
ligesom
antallet af studerende med dårlige forudsætninger for at kunne
tale og skrive på dansk er vokset.
En voksende andel af de studerende beskrives som særligt sårbare, hvor
nogle oplever læringsmæssige udfordringer, f.eks. når faget møder dem
med høje følelsesmæssige krav.
En voksende andel af de studerende har brug for specialpædagogisk støtte
til at gennemføre uddannelsen.
Graden af deltagelse i uddannelsen beskrives som faldende, og det bliver
mødt med fremmøderegistrering.
•
•
•
Samlet set stiller det nye krav til undervisningens tilrettelæggelse og differentiering
for at forebygge frafald, der p.t. ligger på omkring 25 pct.
Sammenhæng og balance mellem teori og praksis
For at kunne udføre socialt arbejde af høj kvalitet skal man være fagligt stærk både
praktisk og teoretisk. Det er afgørende, at socialrådgiverne er i stand til at koble teori
til det sociale arbejde og bruge den til at reflektere over deres faglige praksis.
Derfor er det bekymrende, at de studerende ikke føler sig klædt tilstrækkeligt på til
praksis, som en undersøgelse blandt 1100 studerende på socialrådgiveruddannelsen
viser. For eksempel svarer 66,5 pct. at de
i mindre grad
eller
slet ikke
oplever at have
fået nok praktisk træning i samtaler (SDS 2019). 96 pct. ønsker mere praktik i
uddannelsen (SDS 2020).
Det er helt afgørende at finde løsninger, der sikrer en høj sammenhængende praktisk
og teoretisk faglighed hos dem, der står med uddannelsesbeviset i hånden. De
politiske ambitioner for velfærdssamfundet er tårnhøje, hvad enten det handler om
inddragelse af børn, retssikkerhed på handicapområdet eller værdighed i
 UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 63: Materiale fra Dansk Socialrådgiverforenings foretræde for udvalget den 23/4-24 om reform af socialrådgiveruddannelsen
2855317_0003.png
Side 3 af 8
beskæftigelsesindsatsen. Forudsætningen for at leve op til ambitionerne er, at der
står stærke fagpersoner klar til at løfte opgaverne.
Anbefalinger
Socialrådgiveruddannelsen har ligesom de øvrige professionsuddannelser været på
smalkost i årevis, som en konsekvens af det såkaldte omprioriteringsbidrag,
der
betød årlige nedskæringer på to procent fra
2016 til 2019, og der er derfor hårdt brug
for et økonomisk løft af uddannelsen.
Økonomien er en grundlæggende udfordring, men flere penge gør det ikke alene.
Derfor anbefaler vi udover et løft af taxametret også en række andre tiltag, der kan
styrke uddannelsen og vilkårene for studerende og undervisere:
Oversigt over Dansk Socialrådgiverforenings
anbefalinger
1.
Højere taxameter
2.
•
•
•
Styrket rekruttering til uddannelsen
Kendskab til uddannelsen og karrieremuligheder
Forudsætninger, adgangskrav og optagelse
Meritmuligheder
3.
Bedre rammer og styring af uddannelsen
•
•
•
•
•
Tydeligt og opdateret formål med uddannelsen
Professionsidentiteten i uddannelsen
–
dimittendprofil og læringsmål
Samspil mellem uddannelse og praksis
Kvaliteten af praktikken
Vilkår for undervisere og studerende
4.
Broen til arbejdslivet
•
•
Introduktion og oplæring i første job
Uddannelse igennem hele livet
 UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 63: Materiale fra Dansk Socialrådgiverforenings foretræde for udvalget den 23/4-24 om reform af socialrådgiveruddannelsen
2855317_0004.png
Side 4 af 8
1. Højere taxameter
Det anbefales at hæve taxameteret. Baggrunden er, at professionsuddannelserne
gennem mange år har fået stadigt færre penge per studerende. Samtidig ligger
socialrådgiveruddannelsen lavere end andre sammenlignelige uddannelser, og der er
derfor brug for at hæve taxametret til samme niveau som andre
professionsuddannelser inden for læring, pædagogik og samfundsforhold. Derudover
kan der være brug for et socialt taxameter til uddannelser, der som bl.a.
socialrådgiveruddannelsen bidrager særligt til at højne social mobilitet.
Et hævet taxameter skal sikre det økonomiske grundlag for at styrke uddannelsen på
følgende områder:
•
•
•
•
•
Flere timer til at træne og øve socialrådgiverkompetencer
Styrkelse af samspil mellem uddannelse og praksis
Mere feedback og vejledning
Mindre hold og mulighed for differentieret undervisning
Bedre rammer for opdatering og udvikling af undervisningen
2. Styrket rekruttering til uddannelsen
Det anbefales at sætte fokus på, hvordan socialrådgiveruddannelsen bliver en
attraktiv og eftertragtet uddannelse med stor søgning fra alle samfundslag og en
mangfoldighed i baggrund og forudsætninger. Målet er dels at få flere bogligt stærke
unge til at søge uddannelsen, dels at rumme, inkludere og fastholde alle, der vil og
kan blive kompetente socialrådgivere.
•
Kendskab til uddannelsen og karrieremuligheder
Det kræver en indsats, der styrker socialrådgiveruddannelsens
omdømme
parallelt med, at socialrådgiverjobbet gøres mere attraktivt. Herunder en
generel styrkelse af kendskabet
til uddannelsen og dens muligheder, både
indhold og opbygning og beskæftigelses- og karrieremuligheder efter
uddannelsen.
De uddannelsessøgende skal vide, at socialrådgiveruddannelsen er en
generalistuddannelse, hvor alle studerende fra begyndelsen præsenteres for
socialrådgiverarbejde bredt set. Det skal stå klart for dem, at målet med
uddannelsen er at opnå kompetencer til at kunne reflektere og handle
professionelt i krydsfeltet mellem på den ene side menneskers sociale
problemer og rettigheder og på den anden side de krav, samfundet stiller til
borgerne. Samtidig skal det tydeliggøres, at den enkelte studerende har
mulighed for, på den sidste del af uddannelsen, at tone sin uddannelse efter
hvilke målgrupper, der matcher såvel egne faglige interesser og
arbejdsmarkedets behov.
 UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 63: Materiale fra Dansk Socialrådgiverforenings foretræde for udvalget den 23/4-24 om reform af socialrådgiveruddannelsen
2855317_0005.png
Side 5 af 8
Kort sagt skal de unge være klar over, at de med en professionsbachelor i
socialrådgivning får et stærkt professionsfagligt afsæt for at arbejde som
socialrådgiver inden for mange arbejdsfelter.
Endelig er det afgørende at formidle de mange og gode muligheder for at
specialisere sig efter afsluttet uddannelse. Bacheloruddannelsen er et grundlag,
der kan bygges på, ikke en endestation.
•
Forudsætninger, adgangskrav og optagelse
Som nævnt har socialrådgiveruddannelsen en høj andel af studerende med
udfordringer som f.eks. lave karakterer og særlige støttebehov. Det kræver, at
uddannelsen kan
understøtte en bred og mangfoldig studentersammensætning,
bl.a. ved at arbejde for en højere andel af
studerende med gymnasial
uddannelsesbaggrund og samtidig kunne rumme en andel studerende, der
optages på baggrund af deres meriterende studie-, arbejds- og livserfaringer
(realkompetencer).
At fastholde mangfoldigheden og en høj social mobilitet blandt de studerende
stiller særlige krav til optagelsesvejledningen, hvor
potentielle
socialrådgiverstuderende skal støttes til at reflektere over deres motivation for
uddannelsesvalget baseret på tydelige billeder af uddannelsens og
professionens krav og muligheder.
Konkret foreslås det, at der overvejes adgangskrav til uddannelsen, fx i form af
karakterkrav eller optagelsesprøve, som sikrer at de studerende har
forudsætninger i skriftlig dansk.
•
Meritmuligheder
Meritmuligheder og adgang til at kombinere studie med deltidsjob efterspørges
blandt uddannelsessøgende. Det stiller krav om indsamling af mere viden om de
eksisterende fleksible uddannelsesformater ved socialrådgiveruddannelserne
–
netbaseret uddannelse, fjernstudie og uddannelse på deltid
–
herunder hvilke
barrierer i f.t. optag, gennemførelse og sikring af et højt fagligt niveau, som
målgruppen, både studerende og potentielle studerende, oplever. Målet skal
være at afsøge muligheder og behov for udvikling af en egentlig
meritsocialrådgiveruddannelse, og/eller styrke gennemsigtigheden på tværs af
eksisterende formater målrettet ansøgere, der ønsker et sporskifte og/eller
ønsker at kombinere studie med job.
3. Bedre rammer og styring af uddannelsen
En styrkelse af socialrådgiveruddannelsen stiller også krav til de rammer
socialrådgiveruddannelsen byder både de studerende og underviserne, herunder
krav til at styringen af uddannelsen følger klare og aktuelle faglige og organisatoriske
mål.
 UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 63: Materiale fra Dansk Socialrådgiverforenings foretræde for udvalget den 23/4-24 om reform af socialrådgiveruddannelsen
2855317_0006.png
Side 6 af 8
•
Tydeligt og opdateret formål med uddannelsen
Socialrådgivernes arbejde ændrer sig løbende, og bl.a. har en række reformer
påvirket kompetencekravene til socialrådgiverne igennem de seneste 10 år. Det
gælder for eksempel krav til, at socialrådgiverne træder tydeligere frem, når de
varetager myndighedsrollen med dens skøn og vurderinger, større fokus på
helhedsorienteret socialt arbejde, samarbejde og frisættelse, samt krav til brug af
ny teknologi. Derfor kræver det en vurdering af om uddannelsens formål passer
til den aktuelle udvikling.
•
Professionsidentiteten i uddannelsen
–
dimittendprofil og læringsmål
Ovennævnte forandringer i socialrådgivernes arbejde og de kompetencekrav,
som socialrådgiverne møder i professionsudøvelsen, udfordrer den eksisterende
dimittendprofil og de eksisterende læringsmål.
Derfor anbefales det at revurdere den eksisterende dimittendprofil og
studieordningens læringsmål. Anbefalingen er, at dimittendprofil og læringsmål i
højere grad end i dag understøtter fordybelse, sammenhæng og progression i
uddannelsen, og med det styrke grundlaget for dannelsen af en klar og
sammenhængende professionsidentitet. Samtidig skal læringsmålene for hvert
semester reduceres og forenkles og modul- og semesterbeskrivelser samt
forskelle på tværs af landet skal tydeliggøres.
Det bør samtidig indebære styrket fokus på, hvordan de studerende overordnet
mødes med klare forventninger til deres fagprofessionelle udvikling, læring og
dannelse
–
understøttet af tilbagevendende vejledning og feedback i forhold til
dette. Ligesom det professionsrettede fokus bør styrkes ved prøverne med vægt
på læring i og afprøvning af færdigheder og kompetencer i professionens
kernefagligheder, og samtidig skal prøverne afspejle de høje krav, der stilles til
dimittenderne i deres første job.
Det anbefales, at uddannelsen afsluttes med et bachelorprojekt, bestående af
større skriftlig bacheloropgave, der i højere grad end i dag vægter et
socialrådgiverfagligt praksisfokus. Bachelorprojektet bedømmes ved en
socialrådgiverfaglig mundtlig prøve, hvor bedømmelsesgrundlaget bør have et
klart professionsrettet fokus.
•
Samspil mellem uddannelse og praksis
Det anbefales, at den træningsbaserede undervisning i det sociale arbejdes
praksis og handlemuligheder styrkes, med vægt på inddragelse af aktuel viden
og læring fra praksis.
Målet skal være, at alle studerende får mulighed for at træne færdigheder og
kompetencer i at samarbejde, udvikle og igangsætte socialfaglige indsatser i
trygge rammer og former. Undervisningen skal fokusere på blandt andet sags-
og mødeledelse, omsætning af juridisk viden, socialfaglig vurdering, systematisk
 UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 63: Materiale fra Dansk Socialrådgiverforenings foretræde for udvalget den 23/4-24 om reform af socialrådgiveruddannelsen
2855317_0007.png
Side 7 af 8
sagsarbejde, inddragelse af børn, unge og voksne, teknologiforståelse, skriftlig
og mundtlig kommunikation.
Læring fra frivilligt arbejde, studiejob, praksiskendskab m.v. bør trækkes mere
aktivt ind i uddannelsestilrettelæggelsen.
•
Kvaliteten af praktikken
Det anbefales, at andelen af praktik i uddannelsen øges. En mulighed kan være
at supplere med en vekselvirkende praktik, hvor de studerende under en del af
studiet bevæger sig mellem praktiksted og uddannelsesinstitution.
Derudover anbefales det, at forberedelsen til praktikken i blandt andet
forvaltningsret og administrative praksisser som fællesfagligt grundlag
forbedres.
Andelen af praktikvejledere med en praktikvejlederuddannelse skal øges, bl.a.
for at understøtte en styrkelse af praktikstedernes rolle som læringsrum. Det
kan for eksempel ske ved, at praktikstederne får målrettet finansiering til at
styrke
kvalitet, rammer og læring i praktikken, samt sikre praktikstederne tid og
kompetencer i forhold til rollen som professionsfaglig vejleder og meduddanner
af fremtidens socialrådgivere.
Konkret bør der arbejdes for, at alle praktikanter, der er på praktiksteder, hvor
de ikke direkte har adgang til at træne og praktisere myndighedsansvar, får
adgang til at træne myndigheds- og forvaltningsopgaver i andre rammer og/eller
senere på uddannelsen.
Samarbejde og transfer mellem uddannelsesinstitution og praktiksted skal
styrkes, blandt andet ved at sikre klarhed om opgavefordeling, ansvar i
forbindelse med praktikken og systematisk videndeling omkring læring før,
under og efter praktikken.
•
Vilkår for undervisere og studerende
Trivsel på studiet er afgørende for, at de studerende lærer det, de skal, og ikke
dropper ud. Det anbefales, at alle parter sætter fokus på, hvordan det faglige
fællesskab blandt de studerende kan styrkes, for eksempel ved at
understøtte et
aktivt studiemiljø med
inddragelse af de studerende i planlægning, og med vægt
på rum til mangfoldighed, differentieret læring og særlige behov (fx SPS støtte).
En mulighed er at understøtte dette via
stamhold, hvor de studerende følger det
samme hold gennem hele eller hovedparten af uddannelsen.
Der bør samtidig sættes fokus på de studerendes kendskab til rammer for egne
vilkår og studiemiljø, samt krav og rettigheder som studerende.
 UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 63: Materiale fra Dansk Socialrådgiverforenings foretræde for udvalget den 23/4-24 om reform af socialrådgiveruddannelsen
2855317_0008.png
Side 8 af 8
Vidensgrundlag, rammer og forudsætninger på det sociale område udvikler og
ændrer sig kontinuerligt, hvilket stiller høje krav til både
uddannelsesinstitutioner og hver enkelt underviser. Derfor skal den enkelte
underviser sikres ressourcer, tid og rum til forberedelse af undervisning og
vejledning samt rettidig opdatering og udvikling af undervisningsindhold og
didaktik, når rammer og vidensgrundlag inden for de respektive læringsmål
ændrer sig.
4. Broen til arbejdslivet
Socialrådgiveruddannelsen
indebærer læring og professionel dannelse
som afsæt for
en fagprofessionel indsats som socialrådgiver, uanset
hvor man finder ansættelse
efter afsluttet uddannelse. Uddannelsen skal som en del af dette også sikre, at
socialrådgiveren som fagprofessionel har en interesse i samt evne og forpligtigelse til
løbende at holde sig opdateret på faglig relevant viden inden for socialrådgiverens
arbejdsområde. Desuden skal uddannelsen sikre, at den studerende kvalificeres til
efter endt uddannelse at kunne læse videre, for eksempel ved at specialisere sig på
diplom-, master- og/eller kandidatniveau.
•
Introduktion og oplæring i første job
Mange socialrådgiverarbejdspladser oplever udfordringer med at rekruttere og
fastholde nyuddannede socialrådgivere.
Det anbefales, at alle socialrådgiverarbejdspladser styrker, udvikler og
systematiserer de lokale introduktions- og oplæringsforløb. De kan med fordel
hente inspiration i det af DS og KL udarbejdede materiale om god start målrettet
nyansatte socialrådgivere, herunder rammer for introduktions- og mentorforløb.
•
Uddannelse igennem hele livet
Socialrådgivere i job skal tilbydes løbende fagprofessionel opkvalificering og
adgang til faglig specialisering. Det er forudsætningen for en løbende opdatering
af kvaliteten i den fagprofessionelle indsats på socialrådgivernes arbejdsfelter
–
og samtidig skal det understøtte den enkeltes faglige karriereudvikling og
fortsatte tilknytning til arbejdsmarkedet.
Det anbefales, at socialrådgivernes muligheder for at kombinere beskæftigelse,
arbejdspladsbaseret læring og efter- og videreuddannelse gennem hele
arbejdslivet tydeliggøres og styrkes. Målsætningen er at sikre adgang og
økonomi til uddannelses- og karriereforløb, hvor den enkelte kan tilegne sig de
kompetencer, der kræves, for fortsat at kunne bidrage til et arbejdsmarked, der
løbende fordrer faglig udvikling og omstilling.