UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 57: Orientering om anbefalinger til ny administration af SU-handicaptillæg, fra uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2023-24
UFU Alm.del Bilag 57
Offentligt

Anbefalinger til ny

administration af SU-

handicaptillæg

Afrapportering fra Taskforce for ny administration af SU-handicaptillæg

Marts 2024

UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 57: Orientering om anbefalinger til ny administration af SU-handicaptillæg, fra uddannelses- og forskningsministeren

Anbefalinger til ny administration af SU-handicaptillæg

Udgivet af

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen

Haraldsgade 53

2100 København Ø

Tel.: 7231 7800

[email protected]

www.ufm.dk

Publikationen kan hentes på ufm.dk/publikationer

ISBN (elektronisk publikation): 978-87-94128-92-6

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen

UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 57: Orientering om anbefalinger til ny administration af SU-handicaptillæg, fra uddannelses- og forskningsministeren

Anbefalinger til ny administration af SU-handicaptillæg

Indhold

1. Indledning

1.1 Forord

1.2 Taskforcens medlemmer

1.3 Taskforcens opgaver, rammer og afgrænsninger

1.4 Sammenfatning og anbefalinger

2. Regelgrundlag og historik

2.1 Baggrund for indførelsen af handicaptillægsordningen

2.2 Ændringer i reglerne for SU-handicaptillæg

2.3 Udvikling i antal ansøgere, modtagere og sats

2.4 Ansøgningssager og samspillet med officialprincippet

3. Ansøgningsproces og administration af ordningen

3.1 Ansøgningsprocessen i dag

3.2 Vurdering af den studerendes funktionsnedsættelse og erhvervsevne 15

3.3 Sagsgange ved behandling af ansøgningerne

3.4 Information og vejledning til ansøger under ansøgningens behandling 20

4. Udfordringsbilledet

4.1 Indledning

4.2 Lang liggetid

4.3 Ansøgerperspektivet - information og vejledning

4.4 Indhentning af lægefaglig dokumentation i sundhedssektoren

4.5 Relevant og fyldestgørende dokumentation

4.6 Allerede igangsatte tiltag for nedbringelse af den samlede

sagsbehandlingstid

4.6.1 Afdækning af nye teknologiske løsninger

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen

UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 57: Orientering om anbefalinger til ny administration af SU-handicaptillæg, fra uddannelses- og forskningsministeren

Anbefalinger til ny administration af SU-handicaptillæg

5. Anbefalinger

5.1 Om anbefalingerne

5.1.1 Erfaringer fra sammenlignelige forvaltningsområder

5.2 Overblik – taskforcens anbefalinger

5.3 Tema 1: Hurtigere screening og behandling af typer af ansøgninger

(fast-track)

Anbefaling 1: Hurtigere screening af ansøgninger på baggrund af

typer af dokumentation

Anbefaling 2: Udvikling af screeningsværktøjer, der kan identificere

ansøgninger, der er materielt oplyste efter konkrete kriterier på

modtagelsestidspunktet

5.4 Tema 2: Bedre information til og vejledning af ansøger, før og efter

ansøgningsstart

Anbefaling 3: Webinarer ved studiestart

Anbefaling 4: Bedre vejledning på su.dk om krav til dokumentation

og ansøgningsproces

Anbefaling 5: Et mere oplysende kvitteringsbrev med opfordring til

at indsende dokumentation

Anbefaling 6: Status på ansøgning i minSU

5.5 Tema 3: Forenkling og standardisering af praksis for udarbejdelse og

indhentning af aktuel lægelig dokumentation i sundhedssektoren

Anbefaling 7: Ny skabelon for UFS’ indhentning af lægeattest hos

praktiserende læge

Anbefaling 8: Mere effektiv indhentning af oplysninger fra

sundhedssektoren

5.6 Tema 4: Relevant og fyldestgørende dokumentation på

ansøgningstidspunktet og ansøgers medvirken til oplysning af sagen

Anbefaling 9: Minimumskrav til dokumentation ved

ansøgningstidspunktet

Anbefaling 10: Udstedelse af vejledning som supplement til

lovgivningen

5.7 Overvejede initiativer og tiltag

6. Bilagsoversigt

Bilag 1 Regelgrundlag

Bilag 2 Ansøgningsproces

Bilag 3 Tal og fakta om handicaptillæg

1. Udvikling i sats

2. Modtagere af handicaptillæg

3. Indkomne ansøgninger

4. Afgjorte ansøgninger

5. Ophobning af sager og sagspukkel

6. Sagsbehandlingstid, sagsflow og liggetider

7. Klagesager

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen

UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 57: Orientering om anbefalinger til ny administration af SU-handicaptillæg, fra uddannelses- og forskningsministeren

Anbefalinger til ny administration af SU-handicaptillæg

1. Indledning

1.1 Forord

Studerende på videregående uddannelser og elever på danske erhvervsuddannelser kan

efter ansøgning tildeles handicaptillæg til deres SU, hvis de har en varig psykisk eller fy-

sisk funktionsnedsættelse, der gør, at de har meget betydelige begrænsninger i evnen til

at påtage sig erhvervsarbejde og derfor ikke i samme omfang som andre kan supplere

deres SU med indtægt fra et erhvervsarbejde.

Ordningen blev indført på videregående uddannelser i 2004 og udvidet til danske er-

hvervsuddannelser i 2019. Det er Uddannelses- og Forskningsstyrelsen (UFS), der admi-

nistrerer ordningen og træffer afgørelse om tildeling af handicaptillægget.

I 2024 er satsen for handicaptillæg til studerende på videregående uddannelser 9.700

kr. pr. måned (før skat) og 6.084 kr. pr. måned (før skat) til elever på danske erhvervsud-

dannelser.

Siden ordningens etablering er andelen af SU-handicaptillægsmodtagere ud af den

samlede bestand af studerende på videregående uddannelser steget betydeligt. I 2010

udgjorde andelen 1,4 pct. og er steget til 3,6 pct. i 2022. På erhvervsuddannelserne ud-

gjorde andelen af SU-handicaptillægsmodtagere i 2022 4 pct.

I takt med en betydelig stigning i antallet af ansøgninger og mere komplekse sagsbe-

handlingsforløb med behov for indhentning af lægefaglig dokumentation ofte over flere

omgange, har sagsbehandlingstiderne for ansøgninger om tillægget over tid været sta-

digt stigende, hvilket også har skabt og løbende skaber en større sagspukkel i UFS.

Den samlede gennemsnitlige sagsbehandlingstid for alle ansøgninger om handicaptil-

læg udgjorde i 2023 ca. 6,5 måneder. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for ansøg-

ninger fra elever på erhvervsuddannelser udgjorde 3,2 måneder og 7,3 måneder for an-

søgninger fra studerende på videregående uddannelser. For ansøgninger til videregå-

ende uddannelser, hvor UFS har indhentet yderligere dokumentation, var den gennem-

snitlige sagsbehandlingstid i 2023 op til ca. 10 måneder

. I 2023 blev 1.896 ansøgninger

afgjort efter 10 måneder eller længere, hvilket svarer til ca. 28 pct. af alle afgjorte an-

søgninger.

En lang sagsbehandlingstid kan betyde, at studerende

med funktionsnedsættelser, der

søger om tillægget, i en længere periode oplever usikkerhed om deres økonomiske situ-

ation.

Jf. figur 2.3, bilag 3

Jf. figur 6.1, bilag 3

I det følgende anvendes betegnelsen ”studerende” og dækker både elever på danske erhvervsuddannelser og stude-

rende på videregående uddannelser

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen

UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 57: Orientering om anbefalinger til ny administration af SU-handicaptillæg, fra uddannelses- og forskningsministeren

Anbefalinger til ny administration af SU-handicaptillæg

Der er løbende tilført yderligere ressourcer til administrationen og sagsbehandlingen og

gennemført effektivisering af arbejdsgange for at nedbringe sagsbehandlingstiderne,

men effekten har været begrænset og har ikke indfriet ambitionerne om at nedbringe

sagsbehandlingstiderne til et rimeligt niveau.

Området er præget af et komplekst udfordringsbillede, og det er vurderet, at de allerede

igangsatte tiltag ikke i sig selv kan løse den grundlæggende udfordring med utilfreds-

stillende lange sagsbehandlingstider.

Der er derfor brug for holdbare og langsigtede tiltag, så usikkerheden om den enkeltes

økonomiske situation minimeres mest muligt og som samtidig kan håndtere et forven-

tet fortsat stigende antal ansøgninger om handicaptillæg.

Uddannelses- og forskningsministeren nedsatte på denne baggrund i november 2023

en taskforce, der skal komme med anbefalinger til en fremtidig indretning af ordningens

administration, der skal understøtte en kortere sagsbehandlingstid end i dag.

Taskforcen har afsluttet sit arbejde i marts 2024 og afgiver med denne rapport sine an-

befalinger til uddannelses- og forskningsministeren.

1.2 Taskforcens medlemmer

Taskforcen har været nedsat som en selvstændig forvaltningsmyndighed og været se-

kretariatsbetjent af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen og Uddannelses- og Forsk-

ningsministeriet i fællesskab.

Taskforcen har været sammensat af repræsentanter fra:

- Danske Handicaporganisationer, herunder Sammenslutningen af Unge med

Handicap

- Indenrigs- og Sundhedsministeriet

- Uddannelses- og Forskningsministeriet

- Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.

1.3 Taskforcens opgaver, rammer og afgrænsninger

Taskforcen har fået i opdrag at komme med anbefalinger til en fremtidig indretning af

ordningens administration, der skal understøtte en kortere sagsbehandlingstid end i

dag.

Taskforcens opgaver, herunder rammer og afgrænsninger for arbejdet, er følgende:

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen

UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 57: Orientering om anbefalinger til ny administration af SU-handicaptillæg, fra uddannelses- og forskningsministeren

Anbefalinger til ny administration af SU-handicaptillæg

KOMMISSORIUM FOR TASKFORCE FOR NY ADMINISTRATION AF SU-

HANDICAPTILLÆG

Taskforcens opgaver

Taskforcens anbefalinger skal holde sig inden for eksisterende økonomiske rammer,

ligesom overvejelser om mere grundlæggende ændringer af ordningen, som udvidel-

ser/indskrænkninger af målgrupper, satsomlægninger mv., falder uden for dens op-

drag.

Taskforcen kan komme med anbefalinger til opdatering og justeringer af det gæl-

dende regelgrundlag. Taskforcen forudsættes desuden at inddrage lovforarbejder på

området samt overvejelser om betydningen af de forvaltningsretlige principper.

Taskforcen forudsættes at være i dialog med Ankenævnet for Statens Uddannelses-

støtteordninger, inden den afgiver sine anbefalinger.

Taskforcen skal mere konkret som minimum se på:

•

Om regler og praksis for den nuværende administration kan indrettes mere

enkelt og effektivt, herunder i forhold til:

At understøtte, at der i videst muligt omfang foreligger relevant og

fyldestgørende dokumentation på ansøgningstidspunktet.

At fastlægge niveauet for Uddannelses- og Forskningsstyrelsens

sagsoplysning med udgangspunkt i offentlige myndigheders forplig-

telser efter forvaltningsretten.

Om sagsgange og praksis for indhentning og udarbejdelse af aktuel lægefag-

lig dokumentation i sundhedssektoren kan forenkles og/eller standardiseres

yderligere i samspillet med Uddannelses- og Forskningsstyrelsen og i forhold

til ansøgeren.

Taskforcen forudsættes bl.a. at overveje, om læge- og speciallægeerklærin-

ger i højere grad end i dag kan lægges uprøvet til grund i Uddannelses- og

Forskningsstyrelsens sagsbehandling.

Anbefalinger, der ville betyde øget ressourcebelastning af sundhedsvæsenet,

falder uden for Taskforcens opdrag.

Taskforcens arbejde skal bygge på eksisterende datagrundlag, viden fra brugerne,

sammenlignelige forvaltningsområder og uddannelsesinstitutionerne.

•

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen

UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 57: Orientering om anbefalinger til ny administration af SU-handicaptillæg, fra uddannelses- og forskningsministeren

Anbefalinger til ny administration af SU-handicaptillæg

1.4 Sammenfatning og anbefalinger

En betydelig stigning i antallet af ansøgninger om handicaptillæg og mere komplekse

sagsbehandlingsforløb med behov for indhentning af lægefaglig dokumentation ofte

over flere omgange, har medført en ophobning af sager og en voksende sagspukkel i

UFS og dermed en stigende længere gennemsnitlig sagsbehandlingstid. For studerende,

der søger om handicaptillæg, betyder det, at de i en længere periode oplever usikkerhed

om deres økonomiske situation. Taskforcen konstaterer, at det synes at være et vilkår,

at flere og flere studerende søger om handicaptillæg.

Det er vurderet, at de allerede igangsatte tiltag ikke i sig selv kan løse den grundlæg-

gende udfordring med utilfredsstillende lange sagsbehandlingstider, og der er derfor

brug for holdbare og langsigtede tiltag, så usikkerheden om den enkeltes økonomiske

situation minimeres mest muligt og som samtidig kan håndtere et forventet fortsat sti-

gende antal ansøgninger om handicaptillæg.

Taskforcens ti anbefalinger er udarbejdet og formuleret inden for den fastlagte ramme i

kommissoriet og peger på tiltag og initiativer, som med forventet effekt kan sikre, at de

studerende med dokumenterede varige funktionsnedsættelser af en art og sværheds-

grad skal have hurtigere svar på deres ansøgning om handicaptillæg og støttes med

solid information om målgruppe, dokumentation, sagsproces mv.

Udgangspunktet for taskforcens anbefalinger er at nedbringe sagsbehandlingstiden

mest muligt for særligt to grupper af studerende: Studerende med dokumenterede va-

rige funktionsnedsættelser og studerende, der har oplyst deres sag på ansøgningstids-

punktet. Målsætningen er på sigt at opnå en sagsbehandlingstid på to-tre måneder for

disse grupper – forudsat at der ikke sker en væsentlig stigning i antallet af ansøgninger.

Samtidig er det målsætningen, at studerende, som ikke har oplyst sagen ved ansøg-

ningstidspunktet, inden for én måned hører fra styrelsen med henblik på at sikre oplyste

sager så tidligt som muligt i processen.

Taskforcens anbefalinger

Tema 1: Hurtigere screening og behandling af typer af ansøgninger (fast track)

Igangsættelse

1. Hurtigere screening af ansøgninger på ansøgningstidspunktet

Første halvår 2024 (delvist igangsat)

2. Udvikling af screeningsværktøjer, der kan identificere ansøgninger, der er fuldt

Første halvår (delvist igangsat)

materielt oplyste efter konkrete kriterier på modtagelsestidspunktet

Tema 2: Bedre information til og vejledning af ansøger før og efter ansøgnings-

start

3. Webinar ved studiestart

4. Bedre vejledning på su.dk om krav til dokumentation og ansøgningsproces

5. Et mere oplysende kvitteringsbrev

6. Status på ansøgning i minSU

Tema 3: Forenkling og standardisering af praksis for udarbejdelse og indhent-

ning af aktuel lægefaglig dokumentation i sundhedssektoren

7. Ny skabelon for UFS’ indhentning af lægeattest hos praktiserende læge

8. Effektiv indhentning af lægefaglige oplysninger fra sundhedssektoren

Tema 4: Relevant og fyldestgørende dokumentation på ansøgningstidspunktet

og ansøgers medvirken til oplysning af sagen

9. Minimumskrav til dokumentation ved ansøgningstidspunktet

10. Udstedelse af vejledning, som supplement til lovgivningen

Sommer 2024

Første halvår 2024

Sommer 2024

Første halvår 2024

Ultimo 2024/primo 2025

Første halvår 2024

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen

UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 57: Orientering om anbefalinger til ny administration af SU-handicaptillæg, fra uddannelses- og forskningsministeren

Anbefalinger til ny administration af SU-handicaptillæg

2. Regelgrundlag og

historik

SU-handicaptillægsordningen blev indført ved lov nr. 1225 af 27. december 2003

ændring af lov om statens uddannelsesstøtte (tillæg til uddannelsessøgende i videregå-

ende uddannelser med varig funktionsnedsættelse) og trådte i kraft den 1. august 2004.

Ordningen omfattede på daværende tidspunkt alene uddannelsessøgende på videregå-

ende uddannelser.

I dag er handicaptillægget hjemlet i SU-lovens

§ 7, stk. 3, som senest blev ændret i

2019, hvor ordningen blev udvidet til også at gælde for elever på erhvervsuddannelser

med varige fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser. Udvidelsen trådte i kraft den 1.

januar 2019. Ordlyden af bestemmelsen er følgende:

Stk. 3. Sammen med stipendium og studielån eller sammen med slutlån gives et

stipendium som tillæg til uddannelsessøgende i videregående uddannelse eller i er-

hvervsuddannelse, som på grund af varig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse

har meget betydelige begrænsninger i evnen til at påtage sig erhvervsarbejde.

I SU-bekendtgørelsen

er SU-lovens § 7, stk. 3, uddybet i § 35:

§ 35. Styrelsen kan efter ansøgning bestemme, at der gives tillægsstipendium efter

lovens § 7, stk. 3, ud fra

1) en vurdering af arten og graden af funktionsnedsættelsen, og

2) en vurdering på baggrund af vurderingen i nr. 1 af funktionsnedsættelsens be-

tydning for den uddannelsessøgendes evne til at påtage sig erhvervsarbejde.

Stk. 2.

Styrelsen kan til brug ved afgørelsen af, om der kan gives tillægsstipendium

efter lovens § 7, stk. 3, indhente en sagkyndig udtalelse om vurderingen efter stk. 1.

Stk. 3.

Styrelsen kan tildele tillægsstipendium efter lovens § 7, stk. 3, for en kortere

periode end støttetiden, jf. lovens § 17, stk. 1 og 2, hvis det på afgørelsestidspunk-

tet er sandsynliggjort, at arten og graden af den uddannelsessøgendes funktions-

nedsættelse er varig, men at dette ikke er endeligt fastslået.

Stk. 4.

Det er en forudsætning for fortsat at modtage tillægsstipendium, at den ud-

dannelsessøgende opfylder betingelserne i lovens § 7, stk. 3.

Bestemmelsen har haft næsten samme ordlyd, siden den blev indført i bekendtgørelsen

første gang i 2006.

Lov om ændring af lov om statens uddannelsesstøtte + Lovforslag Forslag til Lov om ændring af lov om statens ud-

dannelsesstøtte\n(Tillæg til uddannelsessøgende i videregående uddannelser med varig funktionsnedsættelse) (rets-

information.dk)

SU-loven (retsinformation.dk)

SU-bekendtgørelsen (retsinformation.dk)

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen

UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 57: Orientering om anbefalinger til ny administration af SU-handicaptillæg, fra uddannelses- og forskningsministeren

Anbefalinger til ny administration af SU-handicaptillæg

2.1 Baggrund for indførelsen af handicaptillægsordningen

Formålet med at indføre tillægsstipendiet var at afskaffe det såkaldte ”dobbelte optag”

og ligestille studerende med funktionsnedsættelser med andre studerende med hensyn

til at kunne vælge uddannelse.

Indtil ordningens ikrafttræden var studerende med funktionsnedsættelser henvist til at

søge kommunernes socialforvaltninger om økonomisk støtte efter revalideringsbestem-

melserne. Ved ”dobbelt optag” menes, at studerende med en funktionsnedsættelse blev

udsat for yderligere optagelseskriterier end andre studerende, idet kommunen skulle

vurdere, hvad der hurtigst kunne bringe den unge i arbejde, og hvis det var uddannelse,

så skulle det være den korteste uddannelse, der kunne opfylde formålet. Studerende

med funktionsnedsættelse skulle således være studieegnet, ligesom andre unge, men de

kunne ikke selv vælge, hvilken uddannelse, de ønskede, da det skulle være den uddan-

nelse med den korteste vej til efterfølgende beskæftigelse.

Med indførsel af tillægsstipendiet blev studerende med varig fysisk eller psykisk funkti-

onsnedsættelse ligestillet i forhold til selv at kunne vælge uddannelse og samtidig have

et forsørgelsesgrundlag og sammen med lov om specialpædagogisk støtte ved videre-

gående uddannelse (lov nr. 484 af 31. maj 2000) blev et samlet og overordnet uddan-

nelsespolitisk sigte realiseret, hvorefter uddannelsessøgende med funktionsnedsæt-

telse uanset deres funktionsnedsættelse skal kunne vælge og gennemføre en uddan-

nelse i lighed med andre uddannelsessøgende.

At de studerende i denne målgruppe blev ligestillet med andre studerende harmonerede

også med intentionerne bag FN’s standardregler om lige muligheder for handicappede

fra 1993, som Danmark havde tiltrådt. Her fremgår det bl.a., at uddannelsesmyndighe-

derne, er ansvarlige for at sikre, at uddannelsessøgende med funktionsnedsættelse in-

tegreres og opnår lige muligheder i uddannelsessystemet

Samtidig blev et mangeårigt ønske fra handicaporganisationerne om, at uddannelsessø-

gende med funktionsnedsættelse så vidt muligt blev ligestillet med andre uddannelses-

søgende, når de søgte optagelse på et studium, imødekommet. Ordningen var tillige en

del af den daværende regerings handicappolitiske vision, som blev fremlagt ved indled-

ningen af det internationale handicapår 2003.

Om gruppen af uddannelsessøgende fremgår det af bemærkningerne til lovforslaget, at

denne ofte vil have svært ved at supplere deres SU ved at påtage sig erhvervsarbejde,

og at gruppen omfatter personer, som formentlig ellers ville have søgt revaliderings-

ydelse samt personer, som på daværende tidspunkt allerede var i SU-systemet.

Det fremgår ligeledes af bemærkningerne til lovforslaget, at målgruppen ved fastsæt-

telsen af reglerne om visitationen til tillægsstipendiet for ordningen vil blive afgrænset

så præcist som muligt med henblik på, at studerende, der kan klare sig på almindelige

SU-vilkår, eller som modtager revalideringsydelse af andre årsager, primært sociale,

ikke vil kunne benytte ordningen. Der vil ofte være tale om en lægelig diagnosticeret li-

delse, der angiver en varig nedsættelse af funktioner. Som eksempler herpå nævnes

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen

UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 57: Orientering om anbefalinger til ny administration af SU-handicaptillæg, fra uddannelses- og forskningsministeren

Anbefalinger til ny administration af SU-handicaptillæg

varige nedsatte bevægelsesfunktioner, blinde og svagtseende, døve og hørehæmmede

eller varige sindslidelser.

Det fremgår også af bemærkningerne til lovforslaget, at kravene til den dokumentation,

der skal foreligge sammen med en ansøgning om tillægsstipendium, har en anden ka-

rakter end den dokumentation, der kan anvendes med henblik på visitation til special-

pædagogisk støtte, og at visitationen af målgruppen vil ske på baggrund af en vurde-

ring af arbejdsevne.

2.2 Ændringer i reglerne for SU-handicaptillæg

Den nuværende § 7, stk. 3 i SU-loven, er ændret to gange siden den trådte i kraft den 1.

januar 2004.

Ved seneste ændring i 2019 blev ordningen udvidet til også at gælde for elever på dan-

ske erhvervsuddannelser med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, jf. lov om æn-

dring af SU-loven nr. 464 af 29. april 2019

. Udvidelsen kompenserede – i lighed med det

daværende handicaptillæg til studerende på videregående uddannelser – elever på er-

hvervsuddannelserne for deres manglende mulighed for at have en indtægt ved siden af

studierne. Det er dog ikke muligt at modtage handicaptillæg i uddannelsens lønnede

dele eller i perioder med skolepraktikydelse, hvor der heller ikke er ret til SU.

Det fremgik bl.a. af lovbemærkningerne til loven, at den uddannelsessøgende ved an-

søgning om handicaptillæg skal fremsende fyldestgørende og aktuel lægelig dokumen-

tation for, at den uddannelsessøgende har en varig og betydelig funktionsnedsættelse.

I 2014 blev stk. 3 indsat i SU-bekendtgørelsens § 35, og UFS har derfor i dag mulighed

for at tildele midlertidige handicaptillæg, hvis det på ansøgningstidspunktet er sand-

synliggjort, at arten og graden af den uddannelsessøgendes funktionsnedsættelse er

varig, men at dette ikke er endeligt fastslået.

2.3 Udvikling i antal ansøgere, modtagere og sats

Antallet af ansøgninger og modtagere af handicaptillæg fordelt på videregående ud-

dannelser og danske erhvervsuddannelser i perioden 2016 til 2023 fremgår af tabel 1.

Lov om ændring af SU-loven

SU-bekendtgørelsen (retsinformation.dk)

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen

UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 57: Orientering om anbefalinger til ny administration af SU-handicaptillæg, fra uddannelses- og forskningsministeren

Anbefalinger til ny administration af SU-handicaptillæg

Tabel 1. Samlet antal modtagere af handicaptillæg og antal ansøgninger om handicaptil-

læg i perioden 2016 til 2023 opdelt på videregående uddannelser og danske erhvervsud-

dannelser

2016

Samlet antal modtagere: Vide-

regående uddannelser

Samlet antal modtagere: Er-

hvervsuddannelser

6.699

2017

7.235

2018

7.950

2019

8.948

661

2020

9.951

1.258

2021

11.000

1.419

2022

10.205

1.335

2023

11.770

1.391

Ansøgninger: Videregående ud-

3.087

3.216

3.616

4.074

4.464

4.935

5.338

5.788

dannelser

Ansøgninger: Erhvervsuddan-

982

1.020

1.106

1.111

1.278

nelser

Kilde: UFM datavarehus og Uddannelses- og forskningsstyrelsen

Anm.: Opgørelsen for 2023 er endnu ikke valideret og er en opgørelse af hvor mange, der har fået udbetalt handi-

captillæg til en uddannelse i 2023 i mindst en måned. Det betyder, at

der på opgørelsestidspunktet vil være an-

søgninger for året, som endnu ikke er afgjort, og at antallet af modtagere (i eks. 2022 og 2023) derfor kan stige

ved næste opgørelse.

Sats og fribeløb

Satsen for handicaptillæg til videregående uddannelser udgjorde ved tillæggets indfør-

sel i 2004 5.549 kr. (2003-pl) pr. måned før skat, hvilket svarede til højeste månedlige

fribeløb, som en SU-modtager, der ikke modtog handicaptillæg, kunne tjene ved siden

af sin SU uden at blive fraregnet i SU. I forbindelse med forhøjelse af SU-fribeløbet i

2009 blev satsen for handicaptillæg også forhøjet.

Satsen udgør i 2024 til studerende på videregående uddannelser 9.700 kr. pr. måned (før

skat) og 6.084 kr. pr. måned (før skat) til elever på danske erhvervsuddannelser

Taskforcen konstaterer, at satsen for handicaptillægget til studerende på videregående

uddannelser i dag er næsten dobbelt så høj som øvrige SU-modtageres gennemsnitlige

erhvervsindkomst

Når en studerende modtager handicaptillæg, bliver den studerendes fribeløb nedsat,

fordi handicaptillægget kompenserer for det beløb, den studerende kunne have tjent

ved studiejob/erhvervsarbejde, hvis den studerende ikke havde funktionsnedsættelsen.

Det nedsatte fribeløb er til legater, børnepension eller renteindtægter. Det nedsatte fri-

beløb giver også den studerende mulighed for at afprøve sin erhvervsevne i en afgræn-

set periode og derved have en yderst begrænset lønindkomst. Det nedsatte fribeløb ud-

gør 3.601 kr. pr. måned i 2024.

2.4 Ansøgningssager og samspillet med officialprincippet

Officialprincippet er et grundlæggende princip i forvaltningsretten. Det indebærer, at

myndighederne har ansvaret for, at en sag oplyses tilstrækkeligt, inden der træffes af-

gørelse. Formålet med officialprincippet er at understøtte, at der træffes materielt lov-

lige og rigtige afgørelser på et forsvarligt grundlag

Jf. figur 1.1, bilag 3

Reformkommissionen (2023), Faktark til Nye Reformveje 2 (https://reformkommissionen.dk/media/27050/faktaark-

til-nye-reformveje-2_anbefalinger-til-del-2.pdf)

Myndighedsguiden, Folketingets Ombudsmand (https://www.ombudsmanden.dk/myndighedsguiden/generel-forvalt-

ningsret/officialprincippet/#cp-title)

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen

UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 57: Orientering om anbefalinger til ny administration af SU-handicaptillæg, fra uddannelses- og forskningsministeren

Anbefalinger til ny administration af SU-handicaptillæg

Officialprincippet hører til de såkaldte garantiforskrifter, der indebærer, at hvis en sag

er utilstrækkeligt oplyst, kan det betyde, at afgørelsen må tilsidesættes som ugyldig.

Det kan også betyde, at sagen må genoptages, så de manglende undersøgelser kan

blive foretaget.

Princippet forpligter myndigheden til at kende det retlige grundlag, den skal træffe af-

gørelse efter, og til at tilvejebringe relevante oplysninger om sagens faktiske omstæn-

digheder. Det betyder ikke nødvendigvis i praksis, at myndigheden skal fremskaffe alle

de nødvendige oplysninger. Det kan være overladt til parten eller andre myndigheder.

Den myndighed, der skal træffe afgørelse, står imidlertid med ansvaret for, at sagsfor-

beredelsen har været forsvarlig.

Det fremgår herudover bl.a. af myndighedsguiden (Folketingets Ombudsmand) om

pro-

cessuel eller bevismæssig skadevirkning

at:

”I ansøgnings- og klagesager, der rejses på partens initiativ, har parten en særlig

tilskyndelse til at bidrage til sagsoplysningen.

Hvis de nødvendige oplysninger i disse sager ikke tilvejebringes, vil myndigheden

efter omstændighederne enten kunne meddele afslag under henvisning til de

manglende oplysninger eller meddele ansøgeren, at sagen ikke vil kunne færdigbe-

handles, før oplysningerne foreligger. Det vil sige, at der indtræder processuel ska-

devirkning.

Det er dog en forudsætning, at myndigheden har præciseret, hvilke oplysninger der

er behov for, og at parten i nødvendigt omfang er vejledt om, hvordan oplysnin-

gerne skaffes. Desuden bør myndigheden gøre parten opmærksom på, at mang-

lende medvirken vil kunne medføre, at sagen må afgøres på det foreliggende

grundlag, og at det vil kunne betyde, at ansøgningen ikke kan imødekommes.”

For nærmere uddybning af officialprincippet kan bl.a. henvises til Folketingets Ombuds-

mands hjemmeside.

Ibid.

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen

UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 57: Orientering om anbefalinger til ny administration af SU-handicaptillæg, fra uddannelses- og forskningsministeren

Anbefalinger til ny administration af SU-handicaptillæg

3. Ansøgningsproces og

administration af

ordningen

3.1 Ansøgningsprocessen i dag

Den studerende skal søge om SU til en videregående uddannelse eller erhvervsuddan-

nelse, inden den studerende søger om handicaptillæg.

Den studerende skal søge om handicaptillæg via selvbetjeningsløsningen minSU og an-

søgningen gennemføres i tre trin. De tre trin er illustreret i bilag 2.

Den studerende bliver i ansøgningsmodulet oplyst om, at den studerende skal uploade

lægefaglig dokumentation i ansøgningen. Det er endvidere beskrevet, hvilken dokumen-

tation det evt. kan være. Der stilles ikke krav til, hvilken type af dokumentation, som den

studerende som minimum skal uploade i ansøgningsprocessen, da der ikke er hjemmel

hertil i gældende regler. Det bemærkes dog, som også nævnt under pkt. 2.2., at det i lov-

bemærkningerne til ændring af SU-loven (nr. 464 af 29. april 2019) bl.a. fremgår, at den

studerende skal fremsende fyldestgørende og aktuel lægelig dokumentation for, at den

studerende har en varig og betydelig funktionsnedsættelse.

Endvidere skal den studerende i ansøgningsprocessen oplyse, hvilken type af funktions-

nedsættelse, som den studerende søger på baggrund af. Derudover skal den studerende

redegøre for sin arbejdsevne og i hvilket omfang den studerende arbejder eller har ar-

bejdet de seneste 3 år. Den studerende har endvidere mulighed for at uploade en per-

sonlig redegørelse.

UFS vejleder om SU og om handicaptillæg på su.dk og vejleder her om, at det er afgø-

rende, at den studerende kan dokumentere sin funktionsnedsættelse, og at det derfor er

vigtigt, at den studerende uploader dokumentation, der udførligt beskriver den stude-

rendes funktionsnedsættelse.

Det fremgår ligeledes af vejledningen på su.dk, at UFS hurtigere kan behandle ansøg-

ningen, hvis den rette dokumentation er vedlagt ansøgningen.

Det er ligeledes beskrevet i vejledningen på su.dk, at den studerende med fordel kan

uploade den dokumentation, der er tilgængelig på sundhed.dk (udskrivningsbreve/epik-

riser (sammendrag af patientjournal fra hospital mv.) og journaloplysninger fra hospita-

let)), og at den studerende også kan uploade anden relevant dokumentation, der

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen

UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 57: Orientering om anbefalinger til ny administration af SU-handicaptillæg, fra uddannelses- og forskningsministeren

Anbefalinger til ny administration af SU-handicaptillæg

beskriver funktionsnedsættelsen. Det kan for eksempel være erklæringer fra egen læge,

speciallæge eller hospital eller dokumentation om sygemelding fra et arbejde eller for

arbejdsprøvning. Det vil sige dokumentation, som den studerende ikke skal betale for at

få.

Det er UFS, der vurderer, om den studerende opfylder betingelserne for at kunne mod-

tage handicaptillæg på baggrund af dokumentation, som den studerende indsender

om graden og arten af funktionsnedsættelsen samt funktionsnedsættelsens betydning

for den studerendes evne til at påtage sig et erhvervsarbejde.

3.2 Vurdering af den studerendes funktionsnedsættelse og

erhvervsevne

Som det fremgår af bemærkningerne til lov nr. 1225 af 27. december 2003 er et væsent-

ligt element i visitationen til ordningen en vurdering af, om den studerendes funktions-

nedsættelse har så betydelige følger, at det ikke er muligt for den studerende at påtage

sig erhvervsarbejde i nævneværdigt omfang.

Derudover skal funktionsnedsættelsen være varig. En varig funktionsnedsættelse er

som udgangspunkt en funktionsnedsættelse, der hverken af sig selv eller ved behand-

ling vil kunne bedres væsentligt inden for en længere årrække.

Ansøgningerne behandles individuelt og ud fra en vurdering af arten og graden af funk-

tionsnedsættelsen og dennes betydning for erhvervsevnen.

Når UFS vurderer den fysiske og/eller psykiske funktionsnedsættelse, vurderes den stu-

derendes aktuelle tilstand og funktionsniveau.

De i alt seks kriterier for vurderingen er formuleret ud fra det beskrevne lovgrundlag og

den gældende praksis på området og er beskrevet i dokumentet

”Sådan vurderer Ud-

dannelses- og forskningsstyrelsen ansøgninger om handicaptillæg”

Når UFS vurderer ansøgninger om handicaptillæg, sker det på baggrund af lægefaglige

oplysninger. Konkret betyder det, at UFS med udgangspunkt i den lægelige vurdering

lægger vægt på følgende:

1) varigheden af funktionsnedsættelsen

2) beskrivelsen af funktionsnedsættelsen og dens sværhedsgrad,

3) om der er gentagne sygdomsperioder og risiko for tilbagefald,

4) om der er iværksat relevant behandling, hvilken effekt denne har, og om den stude-

rende i rimeligt omfang medvirker til behandlingen,

5) om der er beskrevet restsymptomer eller bivirkninger af væsentligt omfang efter den

iværksatte behandling, og

6) i hvilket omfang den studerende har eller har haft erhvervsarbejde.

Sådan vurderer Uddannelses- og Forskningsstyrelsen ansøgninger om handicaptillæg (su.dk)

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen

UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 57: Orientering om anbefalinger til ny administration af SU-handicaptillæg, fra uddannelses- og forskningsministeren

Anbefalinger til ny administration af SU-handicaptillæg

I ”Sådan

vurderer Uddannelses- og forskningsstyrelsen ansøgninger om handicaptillæg”,

har UFS bl.a. præciseret, at det ikke indgår i vurderingen, at en studerende som følge af

sin funktionsnedsættelse bruger længere tid på sit studie, herunder lektielæsning og

forberedelse. Derudover lægges der ikke vægt på sociale og økonomiske forhold, som

for eksempel forsørgerforpligtelser eller udgifter til medicin og behandling. Den stude-

rendes studiemæssige situation, det vil sige valg af studie og omfanget af undervis-

ningstimer, ferier med videre, er heller ikke en del af vurderingen.

UFS skal og kan i øvrigt ikke anvise et bestemt erhvervsarbejde, som en studerende vil

kunne bestride. Jobbenes studierelevans, lokale forhold eller beskæftigelsessituation

indgår ikke i vurderingen.

De lægefaglige oplysninger, der ligger til grund for tildeling af specialpædagogisk støtte

(SPS), kan indgå i vurderingen. Det skal dog bemærkes, at selvom en studerende på

grund af en funktionsnedsættelse har vanskeligheder i forhold til selve studiet, f.eks.

bruger længere tid på sit studie, herunder læsning og forberedelse, er det ikke ensbety-

dende med, at man også er berettiget til handicaptillæg.

I sager, hvor studerende f.eks. har været udsat for et alvorligt ulykkestilfælde, som har

medført en meget betydelig funktionsnedsættelse, og hvor de helbredsmæssige følger

efter ulykken ikke kan fastslås på afgørelsestidspunktet, kan UFS bevilge et tidsbe-

grænset (midlertidigt) handicaptillæg. Det samme gælder for studerende, der rammes af

sygdom, som potentielt medfører varige og betydelige helbredsmæssige gener. Når til-

lægget udløber, har den studerende mulighed for at søge igen med nye lægelige oplys-

ninger, der beskriver sygdoms- og behandlingsforløbet samt effekten heraf. På bag-

grund heraf kan UFS genvurdere sagen og forlænge, godkende eller give afslag på an-

søgningen.

UFS skal udelukkende tage stilling til den studerendes erhvervsevne i forhold til vareta-

gelse af arbejde ved siden af studiet.

Vurderingen er skønsbaseret og sker altid på baggrund af en individuel vurdering af sa-

gen. Det betyder også, at selvom der er to studerende, som har den samme diagnose, er

det ikke ensbetydende med, at begge er berettigede til handicaptillæg. Studerende, der

har den samme diagnose, har hver sit sygdoms- og behandlingsforløb. Selvom to perso-

ner har den samme diagnose kan de respondere forskelligt på den ordinerede behand-

ling og symptomerne kan variere lige fra at være uden symptomer til symptomer i svær

grad.

Såfremt der ikke er tilstrækkelig dokumentation, har UFS hjemmel i SU-lovens § 39 til at

indhente oplysninger hos andre offentlige myndigheder for at kunne behandle den stu-

derendes ansøgning om SU og handicaptillæg. Herudover giver den studerende sam-

tykke til indhentning af lægelige oplysninger, og styrelsen kan efter SU-bekendtgørel-

sens § 35, stk. 2, indhente en sagkyndig udtalelse (f.eks. speciallægeerklæring).

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen

UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 57: Orientering om anbefalinger til ny administration af SU-handicaptillæg, fra uddannelses- og forskningsministeren

Anbefalinger til ny administration af SU-handicaptillæg

3.3 Sagsgange ved behandling af ansøgningerne

Handicaptillægsansøgninger gennemgår i dag typisk et af to sagsflow, som illustreret

nedenfor.

Sagsbehandlingstiden under hvert sagsflow illustrerer det, der af UFS vurderes at være

den realistiske sagsbehandlingstid inden for den nuværende ordning, ramme og vilkår,

og hvor ansøgningen kan udtages til sagsbehandling en måned efter modtagelse (for-

udsat, at der ikke er en ophobning af ansøgninger).

Sagsflow 1 viser et sagsforløb, hvor ansøger har oplyst sagen således, at UFS kan af-

gøre sagen på det foreliggende grundlag.

Sagsflow 1

Sagsflow 2 viser processen i de sager, hvor UFS vurderer, at der er behov for at indhente

yderligere oplysninger – også ad flere omgange, hvor den samlede sagsbehandlingstid

kan nå 7 måneder. Fristerne for sundhedssektorens indsendelse af dokumentation til

UFS er fastsat af UFS.

Sagsflow 2

Den samlede gennemsnitlige sagsbehandlingstid for ansøgninger om handicaptillæg af-

hænger af, hvor mange ansøgninger, der gennemgår henholdsvis første eller andet

sagsflow. Jo flere ansøgninger, der har en sagsproces som sagsflow 1, jo kortere vil den

samlede gennemsnitlige sagsbehandlingstiden være og omvendt.

For den enkelte ansøger er den faktor, der har størst betydning for sagsbehandlingsti-

den således, om ansøgningen kan afgøres inden for sagsflow 1 eller sagsflow 2.

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen

UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 57: Orientering om anbefalinger til ny administration af SU-handicaptillæg, fra uddannelses- og forskningsministeren

Anbefalinger til ny administration af SU-handicaptillæg

Ansøgning modtages

Når den studerende indgiver sin ansøgning, vil den fremgå automatisk i UFS’ sagsbe-

handlingssystem og afvente sagsbehandling.

Ansøgninger er inddelt på tre forskellige kategorier; videregående uddannelser, er-

hvervsuddannelser og forlængelsesansøgninger, der omfatter ansøgninger, hvor stude-

rede, der tidligere har modtaget et tidsbegrænset (midlertidigt) handicaptillæg, skal

genansøge for at få handicaptillægget forlænget.

Ansøgning behandles

Ansøgningerne behandles i kronologisk rækkefølge. Når ansøgningen bliver udtaget til

sagsbehandling første gang, vurderer UFS ansøgningen med udgangspunkt i den læge-

faglige dokumentation. UFS vurderer, om der kan træffes afgørelse på baggrund af den

vedlagte dokumentation på det foreliggende grundlag eller om der er behov for at ind-

hente yderligere lægefaglig dokumentation. Ansøger vil herefter enten modtage en af-

gørelse (sagsflow 1) eller blive orienteret om, hvilken dokumentation UFS indhenter med

en frist (sagsflow 2).

Tilstrækkelig dokumentation (sagsflow 1)

Hvis dokumentationen beskriver den studerendes aktuelle tilstand udførligt, behandler

UFS sagen på det foreliggende grundlag. UFS træffer i den forbindelse afgørelse og en-

ten godkender eller giver afslag på ansøgningen.

Det fremgår af bemærkningerne til lov nr. 464 af 29. april 2019, at dokumentationen som

udgangspunkt skal indeholde en lægelig erklæring om, hvad den studerende fejler og di-

agnose, hvordan sygdommen eller lidelsen kommer til udtryk, hvilken behandling den

studerende eventuelt modtager, og hvad der i øvrigt måtte være planlagt i forhold til

eventuel behandling, samt oplysninger om, hvordan sygdommen eller lidelsen påvirker

den studerendes erhvervsevne.

Utilstrækkelig eller manglende dokumentation (sagsflow 2)

I de tilfælde, hvor UFS i første led af sagsbehandlingen vurderer, at der er utilstrækkelig

eller manglende dokumentation for at kunne træffe afgørelse, anmoder UFS med angi-

velse af en given frist enten den studerende – eller direkte via sundhedssektoren – om

indsendelse af den rette/tilstrækkelige dokumentation.

UFS kan enten anmode ansøger om at bestille en tid hos egen læge for at få udfyldt

”Lægeattest til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen”

og tilhørende journaloplysninger

eller kan anmode privatpraktiserende speciallæger eller hospitalssektoren om udarbej-

delse af en ”aktuel redegørelse”, speciallægeerklæring og/eller journal. Derudover kan

UFS indkalde ansøger til undersøgelse ved en uvildig speciallæge eller bede om en vejle-

dende udtalelse fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. En ”Aktuel redegørelse” er en

mindre og kortere udgave af en speciallægeerklæring, der som udgangspunkt kan udar-

bejdes ud fra den studerendes journal og den aktuelle behandlingsplan, og derfor ikke

kræver, at den studerende bliver indkaldt til en undersøgelse.

Jf. bilag 2

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen

UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 57: Orientering om anbefalinger til ny administration af SU-handicaptillæg, fra uddannelses- og forskningsministeren

Anbefalinger til ny administration af SU-handicaptillæg

Erfaringsmæssigt indhenter UFS ofte supplerende oplysninger ad flere omgange i an-

søgninger, hvor der enten er vedlagt meget mangelfuld dokumentation, eller hvor den

studerende ikke er i aktuel behandling og derfor er tilknyttet egen læge

. I disse ansøg-

ninger vil UFS indledningsvis bede om at få udfyldt ”Lægeattest til Uddannelses- og

Forskningsstyrelsen” og journal ved ansøgers praktiserende læge.

Hvis UFS ikke modtager dokumentationen inden for den givne frist, rykker UFS efter

praksis for denne. Hvis UFS har anmodet den studerende om dokumentation i form af

bl.a. lægeattest, sætter UFS en frist for, hvornår dokumentationen skal være modtaget.

Hvis fristen overskrides, beder UFS den studerende om at oplyse, om den studerende

har været til lægen. UFS oplyser hertil, at UFS vil træffe afgørelse på det foreliggende

grundlag, hvis UFS ikke hører noget fra den studerende inden for fristen.

I ansøgninger, hvor UFS indhenter oplysninger direkte fra sundhedssektoren, rykker UFS

for disse oplysninger og kan ikke afslutte sagen, før oplysningerne er modtaget eller, der

bliver indhentet oplysninger fra anden instans, idet sagen i sådanne tilfælde ikke er til-

strækkeligt oplyst, jf. officialprincippet.

Hvis UFS vurderer, at oplysningerne fortsat ikke er tilstrækkelige til at kunne træffe af-

gørelse, starter processen for indhentning af oplysninger igen, jf. sagsflow 2.

Såfremt en ansøger ikke har medvirket inden for den fastsatte frist, rykker UFS ansøger

med en ny frist og oplyser om, at UFS vil afgøre sagen på foreliggende grundlag, hvilket

kan betyde, at UFS ikke kan imødekomme ansøgning om handicaptillæg (afslag).

Høring over indhentede oplysninger fra andre end ansøgeren

Når der er indhentet oplysninger fra andre end ansøgeren, f.eks. direkte fra sundheds-

sektoren, og disse er modtaget, bliver de sendt i høring hos den studerende. Når hø-

ringsfristen på to uger er gået, vil ansøgningen igen afvente sagsbehandling. Disse er

igen fordelt på videregående uddannelser, erhvervsuddannelser og forlængelsessager

og bliver behandlet kronologisk efter ansøgningsdato.

Klageadgang

Ansøgeren har mulighed for at klage over UFS’ afgørelse inden for klagefristen på fire

uger. Den studerende kan sammen med klagen indsende yderligere og/eller efterspurgt

dokumentation. Når UFS modtager en klage inden for klagefristen, tager UFS stilling til,

om afgørelsen skal ændres eller fastholdes og videresendes til behandling ved Anke-

nævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger (herefter ’ankenævnet’), jf. i øvrigt lov

nr. 269 af 19. marts 2013 om Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger.

Hvis der er behov for yderligere oplysninger til klagesagen, kan UFS selv rekvirere disse

ved kontakt til sundhedsvæsenet eller via den studerende. Når UFS har modtaget de

nødvendige oplysninger, vil der blive taget stilling til om afgørelsen skal fastholdes og

dermed sendes til ankenævnet, eller om der kan gives medhold i klagen.

Jf. tabel 4.4, bilag 3

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen

UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 57: Orientering om anbefalinger til ny administration af SU-handicaptillæg, fra uddannelses- og forskningsministeren

Anbefalinger til ny administration af SU-handicaptillæg

3.4 Information og vejledning til ansøger under ansøgningens

behandling

Den studerende modtager en kvittering fra UFS, når ansøgningen er modtaget. Kvitte-

ringsbrevet indeholder oplysninger om, at ansøgningen er modtaget. Derudover henviser

UFS til sider på su.dk, hvor den studerende kan se, hvor langt UFS er med den generelle

sagsbehandling - herunder den gennemsnitlige sagsbehandlingstid fordelt på videregå-

ende uddannelser og erhvervsuddannelser. UFS henviser også til siden

Spørgsmål og

svar om handicaptillæg

på

su.dk,

hvor den studerende kan finde svar på de oftest stil-

lede spørgsmål. UFS henviser i øvrigt til, at den studerende kan tilføje supplerende do-

kumentation til ansøgningen ved at indsende via Digital Post.

Hvis det i sagsbehandlingen viser sig, at der er behov for at indhente yderligere doku-

mentation enten hos ansøger eller i sundhedssektoren, modtager ansøgeren besked

herom

. Ansøger vil endvidere blive orienteret løbende, hvis UFS ikke modtager de op-

lysninger, som der er blevet anmodet om.

Hvis den studerende har spørgsmål til sin ansøgning, kan den studerende skrive til UFS

via Digital Post. UFS besvarer disse henvendelser inden for ca. to til fire uger.

Den studerende har endvidere mulighed for at kontakte UFS telefonisk og modtage ge-

nerel vejledning, hvis den studerende har spørgsmål af generel karakter.

Hjemmesiden bliver løbende tilpasset i forhold til de henvendelser og spørgsmål, som

UFS ofte modtager i telefonisk og via Digital Post.

Den studerende kan følge med i status på UFS’ sagsbehandling af ansøgninger om han-

dicaptillæg på su.dk

. Status-siden opdateres en gang om ugen.

Jf. beskrivelsen af sagsskridt i afsnit 3.3

https://www.su.dk/su/saerlig-stoette-til-foraeldre-handicappede-mv/handicaptillaeg/status-paa-behandling-af-

sager/

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen

UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 57: Orientering om anbefalinger til ny administration af SU-handicaptillæg, fra uddannelses- og forskningsministeren

Anbefalinger til ny administration af SU-handicaptillæg

4. Udfordringsbilledet

4.1 Indledning

Taskforcen har afdækket og analyseret de forhold, der har betydning for, at UFS’ gen-

nemsnitlige sagsbehandlingstid på ansøgninger om handicaptillæg har været stigende.

Taskforcen har herunder fået indsigt i en række data på området, bl.a. om udvikling i an-

søgningsmængde, sagsbehandlingstid og klagesager (jf. bilag 3).

Med afsæt heri, har taskforcen identificeret et samlet udfordringsbillede, der er sam-

mensat af flere forskellige elementer. Der er således flere forklaringer på den lange gen-

nemsnitlige sagsbehandlingstid i UFS.

Taskforcen konstaterer, at det synes at være et vilkår, at flere og flere studerende sø-

ger om handicaptillæg. Fra 2016 til og med 2023 er antallet af ansøgninger om handi-

captillæg steget fra 3.087 til 7.066

. Det svarer til næsten 130 pct.

Stigningen i antal ansøgninger skyldes til dels, at ordningen blev udvidet til også at om-

fatte erhvervsuddannelser i 2019. Antallet af ansøgninger om handicaptillæg til er-

hvervsuddannelser udgjorde i alt 1.278 i 2023

, hvilket svarer til 18 pct. af alle modtagne

ansøgninger om handicaptillæg i 2023.

Sideløbende er ansøgninger om handicaptillæg til videregående uddannelser steget be-

tydeligt. I samme år som udvidelsen af ordningen til erhvervsuddannelser, steg ansøg-

ninger til videregående uddannelser med ca. 20 pct. i forhold til året før (2018). Antallet

af ansøgninger til de videregående uddannelser er fra 2018 til 2023 steget fra 3.616 til

5.788

, hvilket svarer til en stigning på 60 pct.

Antallet af ansøgninger har i årene herudover oversteget antallet af afgjorte sager i

UFS på trods af produktivitetsfremgang i både 2021, 2022 og 2023.

Det har samlet set

medført en ophobning af sager og en voksende sagspukkel og dermed en længere gen-

nemsnitlig sagsbehandlingstid i UFS.

Stigningen i antallet af ansøgninger om handicaptillæg må forventes fortsat at være et

vilkår i årene fremover. Fra 2021 til 2023 har der været en årlig stigning i modtagende

ansøgninger på mellem ca. 7-10 pct. I de første to måneder af 2024 ses allerede nu en

stigning på 13 pct. i modtagne ansøgninger sammenlignet med samme periode sidste år

(fra 1.173 i 2023 til 1.325 i 2024).

Jf. tabel 3.1, bilag 3

Ibid.

Jf. tabel 5.1, bilag 3

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen

UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 57: Orientering om anbefalinger til ny administration af SU-handicaptillæg, fra uddannelses- og forskningsministeren

Anbefalinger til ny administration af SU-handicaptillæg

For studerende, der søger om handicaptillæg, betyder det, at de i en længere periode

oplever usikkerhed om deres økonomiske situation.

4.2 Lang liggetid

Den voksende sagspukkel medfører længere liggetider for særligt ansøgninger om han-

dicaptillæg til videregående uddannelser, hvilket forlænger den gennemsnitlige sagsbe-

handlingstid.

Liggetiden for afgjorte ansøgninger om handicaptillæg i 2023 for henholdsvis videregå-

ende og erhvervsuddannelser er illustreret herunder.

Gennemsnitlig liggetid for afgjorte ansøgninger om handicaptillæg til videregående uddan-

nelser i 2023

Gennemsnitlig liggetid for afgjorte ansøgninger om handicaptillæg til erhvervsuddannelser i

2023

Som det fremgår i illustrationerne ovenfor, har ansøgninger på videregående uddannel-

ser i 2023 en gennemsnitlig liggetid på ca. 5,7 måneder, før ansøgningen behandles før-

ste gang.

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen

UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 57: Orientering om anbefalinger til ny administration af SU-handicaptillæg, fra uddannelses- og forskningsministeren

Anbefalinger til ny administration af SU-handicaptillæg

Til sammenligning sker sagsbehandlingen inden for 1,2 måneder for ansøgninger til er-

hvervsuddannelser. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid er stort set uændret siden

ordningen blev udvidet til at omfatte denne gruppe i 2019, og antallet af ansøgninger

har været stabilt i perioden på ca. 1.000 ansøgninger om året. Når UFS har kunnet fast-

holde den relativt korte sagsbehandlingstid, så skyldes det, at disse ansøgninger be-

handles særskilt af hensyn til de meget korte SU-berettigende forløb på disse uddan-

nelser, der typisk udgør 20 uger.

Liggetiden på ansøgninger om handicaptillæg fluktuerer i løbet af året i forbindelse med

studiestart, hvor UFS modtager størstedelen (ca. 40 pct.) af alle ansøgninger i august-

september.

Det er særligt i forbindelse med studiestart (august/september og delvist januar), at der

opstår større sagspukler og længere liggetid. Den samlede liggetid for alle ansøgninger

er derfor afhængig af, at der ikke ligger nye ansøgninger i bunken og venter på første

sagsbehandling, når højsæsonen går i gang.

For både ansøgninger til videregående uddannelser og erhvervsuddannelser gælder det,

at ansøgningen i gennemsnit afventer oplysninger i ca. to måneder.

Derudover opstår der en yderligere liggetid efter, at UFS har modtaget oplysninger fra

sundhedssektoren. For ansøgninger til videregående uddannelser udgør liggetiden i gen-

nemsnit to måneder inden en sagsbehandler vurderer sagen og de indkomne oplysnin-

ger. For ansøgninger til erhvervsuddannelser sker vurderingen ca. en måned efter, at op-

lysninger er modtaget.

Liggetiden udgør således en væsentlig del af den samlede sagsbehandlingstid for an-

søgningerne.

Inden første sagsbehandling foretager UFS i dag ikke en indledende screening af an-

søgningerne i forbindelse med modtagelse af en ansøgning.

I 2023 blev ca. 40 pct. af alle ansøgninger vurderet til at være fuldt oplyste ved modta-

gelsen, hvorved UFS træffer afgørelse uden at indhente yderligere oplysninger (sags-

flow 1). Som følge af UFS’ nuværende sagsproces (ingen screening ved modtagelsen og

sagsbehandling i kronologisk rækkefølge), har disse ansøgninger samme liggetid, som

øvrige sager, før de sagsbehandles første gang. Det betyder, at ansøgninger, der er fuldt

materielt oplyste ved ansøgningstidspunkt, i lighed med andre ansøgninger afventer

behandling.

Jf. figur 3.5, bilag 3

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen

UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 57: Orientering om anbefalinger til ny administration af SU-handicaptillæg, fra uddannelses- og forskningsministeren

Anbefalinger til ny administration af SU-handicaptillæg

Følgende case viser et eksempel på sagsflow 1 (som beskrevet i kapitel 3):

Case

Psykisk funktionsnedsættelse: OCD og Asper-

gers syndrom.

Vedlagt: Epikrise fra psykiatrien fra 2014. Be-

villing af bostøtte fra kommunen i 2014. Cen-

ter for autisme: Funktionsudredning fra 2021.

Andre oplysninger: Er bevilget SPS.

Taskforcen bemærker, at UFS vurderer, at en samlet gennemsnitlig sagsbehandlingstid

for alle ansøgninger om handicaptillæg inden for de nuværende og givne rammer - og

alt andet lige – vil være ca. fire måneder, selvom liggetiden for første og anden sagsbe-

handling nedbringes betydeligt. Det skyldes bl.a., at den samlede sagsbehandlingstid er

afhængig af andelen af ansøgninger, hvor UFS indhenter supplerende dokumentation jf.

kapitel 3.

Der er derfor grund til at se på, hvordan sagsprocessen og -flowet kan tilrettelægges på

en måde, så fuldt oplyste ansøgninger hurtigere kan lægges til sagsbehandling samt

hvordan andelen af fuldt oplyste ansøgninger ved ansøgningstidspunkt kan øges.

4.3 Ansøgerperspektivet - information og vejledning

Taskforcen har fået indblik i adgangen til og indholdet samt formen af den information

og vejledning, der stilles til rådighed for ansøgeren på UFS’ hjemmeside su.dk.

Taskforcen har bl.a. fået indblik i, hvordan ansøgerne på hjemmesiden su.dk og i minSU

vejledes om krav til ansøgningen, om ansøgningsprocessen og om UFS’ sagstrin i be-

handlingen af ansøgningen.

Taskforcen har gennemgået brugerrejsen for ansøger ved en gennemgang af ansøg-

ningsmodulet i minSU og den information, som ansøger bliver præsenteret for i forbin-

delse med indsendelse af ansøgning og vedhæftning af lægefaglig dokumentation. Ta-

skforcen har også set på UFS’ vejledning om målgruppen for handicaptillæg og har

identificeret følgende elementer som en del af udfordringsbilledet i forhold til informa-

tion og vejledning.

Informationen på su.dk

Nogle ansøgere efterspørger bedre information og tidligere vejledning i forbindelse med

ansøgning om handicaptillæg. I UFS’ dialog med de videregående uddannelsesinstituti-

oner om SU-ordningen, har uddannelsesinstitutionerne tilkendegivet, at de studerende

ofte har vanskeligt ved at orientere sig i informationen om handicaptillæg på su.dk.

Selvom UFS løbende har opdateret vejledningssiderne på su.dk og gjort dem mere bru-

gervenlige, kan tilgængeligheden fortsat være vanskelig for mange studerende - f.eks.

meget komprimerede tekster, høje lixtal og at informationsvideoerne om handicaptillæg

på su.dk kan være svære at afkode. Hertil kommer, at begrebsanvendelsen på vejled-

ningssiderne ikke alle steder er konsekvent.

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen

UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 57: Orientering om anbefalinger til ny administration af SU-handicaptillæg, fra uddannelses- og forskningsministeren

Anbefalinger til ny administration af SU-handicaptillæg

Konsekvensen er, at det for ansøgeren kan være svært at orientere sig i vejledningen på

su.dk og få den nødvendige information og overblik. Nogle ansøgere søger derfor infor-

mation andre steder end su.dk og via alternative informationskanaler, f.eks. medstude-

rende, sociale medier mv. Det kan indebære en risiko for, at der opstår uklarhed og tvivl

om ordningen i forhold til f.eks. ansøgningens dokumentation, dens omfang og indhold.

Målgruppe

For nogle studerende er det uklart og svært at vurdere, om de er omfattet af målgrup-

pen for handicaptillæg.

Det betyder, at en del studerende, som ikke er i målgruppen for ordningen, søger om

handicaptillæg – og det indebærer samtidig en risiko for, at nogle kan afstå fra at søge,

selvom de kan være i målgruppen.

Dokumentation

Nogle ansøgere er i tvivl om, hvad der er nødvendigt at vedlægge i en ansøgning ved

ansøgningsstart.

For nogle ansøgere kan der være udfordringer i graden af tilgængelighed i de informati-

oner, der vigtige for, at ansøgeren kan indsende en så oplyst ansøgning, som muligt.

Det betyder, at der kan opstå usikkerhed i forhold til, hvilke lægelige oplysninger, der er

tilstrækkelige at indsende som dokumentation for ansøgerens funktionsnedsættelse

sammen med ansøgningen, og for andre er det f.eks. vanskeligt at forstå, hvad beteg-

nelsen ”lægelige oplysninger” dækker over. Det kan skyldes, at det for nogle ansøgere

ikke i tilstrækkelig grad er klart beskrevet hvilken dokumentation, der skal vedlægges

ansøgningen.

Derudover oplever nogle studerende, når de henvender sig til deres behandler i sund-

hedssektoren eller opsøger rådgivning i forbindelse med et behandlingsforløb i sund-

hedssektoren, at sundhedssektoren oplyser de studerende, at det er UFS, der skal ind-

hente oplysninger – og de studerende opfordres derfor af sundhedssektoren til ikke selv

at vedlægge/indsende oplysningerne til UFS.

For nogle ansøgere er det uklart, hvorfor UFS indhenter yderligere lægefaglig dokumen-

tation – og ofte ad flere omgange i sundhedssektoren. Nogle ansøgere med en doku-

menteret funktionsnedsættelse giver over for uddannelsesinstitutionerne og over for

UFS udtryk for, at det kan opfattes som mistillid, når UFS beder om yderligere lægefag-

lig dokumentation hos sundhedssektoren. Derudover giver det anledning til stor frustra-

tion blandt ansøgerne, da det samtidig medfører en yderligere forlængelse af sagsbe-

handlingstiden med bekymringer om økonomi og fremtid på uddannelsen til følge.

Det kan igen skyldes, at de studerende ikke er tilstrækkeligt bekendt med kravene til

indholdet af dokumentation - og ofte sammenligner med dokumentationskrav i andre

støtteordninger, som f.eks. SPS. Studerende med funktionsnedsættelser skal ofte

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen

UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 57: Orientering om anbefalinger til ny administration af SU-handicaptillæg, fra uddannelses- og forskningsministeren

Anbefalinger til ny administration af SU-handicaptillæg

forholde sig til mange forskellige støtteordninger og kan i den forbindelse miste over-

blikket

I andre tilfælde har ansøger ikke en sygdomshistorik, men blot en lægeerklæring fra

egen læge. Derudover har flere ansøgere medfødte handicap eller funktionsnedsættel-

ser, som er diagnosticeret og behandlet i barndommen eller i tidlig ungdom, og disse an-

søgere har ofte ikke nyere lægefaglig dokumentation, der beskriver deres aktuelle funk-

tionsniveau og kan derfor være i tvivl om hvilken dokumentation, de skal vedlægge i an-

søgningen.

Ansøgnings- og sagsprocessen

For nogle ansøgere er det også vanskeligt at gennemskue ansøgnings- og sagsproces-

sen og de enkelte trin i UFS’ behandling af ansøgningen fra ansøgningen indsendes, til

den bliver afgjort i UFS.

Når ansøgningen er under behandling i UFS, kan ansøger derfor miste overblikket over,

hvor sagen er og hvor lang tid, man skal vente på svar. Der er således et stort behov hos

ansøger for mere gennemsigtighed og overblik over, hvor langt ansøgningen er i proces-

sen og dermed vished om og tillid til, at ansøgningen er under behandling.

Der er derfor grund til at se på, hvordan vejledning og information om ordningen kan gø-

res bedre, så de studerende får bedre indsigt i, hvem der er i målgruppen for handicap-

tillæg, hvilken dokumentation, der skal vedlægges ansøgningen, og bedre indsigt i an-

søgnings- og sagsprocessen, jf. også Myndighedsguiden

At man som ansøger oplever en god ansøgningsproces har ofte stor værdi i sig selv –

og handler om andet end blot at modtage en afgørelse.

4.4 Indhentning af lægefaglig dokumentation i sundhedssektoren

Lægeattester fra praktiserende læger

De lægeattester, styrelsen anmoder om og indhenter fra praktiserende læger i ansøg-

ninger, hvor dokumentation er meget mangelfuld, er ofte ikke tilstrækkeligt dækkende

til at kunne lægges til grund for UFS’ konkrete vurdering af graden af ansøgers funkti-

onsnedsættelse, og de kan derfor ofte ikke lægges til grund for UFS’ afgørelse.

Ankenævnet har over for UFS oplyst, at det er nævnets vurdering, at lægeattester fra

praktiserende læge ofte ikke beskriver det aktuelle funktionsniveau fyldestgørende nok.

Derudover lægger praktiserende læge ofte vægt på sociale forhold og hvorvidt ansøger

bruger længere tid på sin uddannelse pga. sin funktionsnedsættelse, hvilket ikke indgår i

vurderingen af ansøgeres funktionsniveau jf. kapitel 2 og 3.

At attesterne ikke er fyldestgørende kan skyldes, at den nuværende udformning af læ-

geattesten ikke lægger op til fyldestgørende beskrivelser af ansøgers funktionsniveau,

’Bedre

vilkår for studerende med funktionsnedsættelser’,

Uddannelses- og Forskningsministeriet (2022)

https://ufm.dk/publikationer/2022/bedre-vilkar-for-studerende-med-funktionsnedsaettelser

Myndighedsguiden, Folketingets Ombudsmand (https://www.ombudsmanden.dk/myndighedsguiden/)

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen

UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 57: Orientering om anbefalinger til ny administration af SU-handicaptillæg, fra uddannelses- og forskningsministeren

Anbefalinger til ny administration af SU-handicaptillæg

ligesom attesten har meget få lighedspunkter med den type attester, som de praktise-

rende læger oftere udfylder til brug på det kommunale område.

Det kan for den praktiserende læge derfor være svært at vurdere, hvad attesten skal in-

deholde, og hvor fyldestgørende den skal være. Det betyder, at de praktiserende læger

ofte har vanskeligt ved at udarbejde en fyldestgørende attest til brug for UFS’ vurdering

og afgørelse.

Konsekvensen er, at UFS ofte må indhente supplerende lægefaglig dokumentation –

typisk hos uvildige speciallæger, hvor den studerende skal indkaldes til undersøgelse.

Det er medvirkende til at forlænge sagsbehandlingstiden betydeligt i UFS til stor gene

for ansøgeren.

Der er derfor grund til at se på, hvordan de praktiserende læger kan gives bedre mulig-

heder for at udarbejde mere fyldestgørende attester, der kan lægges til grund for UFS’

afgørelser.

Flere anmodninger hos praktiserende læger i samme sag

Når UFS anmoder om en lægeattest, sender UFS en anmodning til ansøger via Digital

Post. Anmodningen består af en forside, hvor det er beskrevet, hvilken funktionsned-

sættelse, der skal beskrives og om UFS har behov for journalmateriale og epikriser

(sammendrag af patientjournal fra hospital mv.). UFS beder herefter ansøgeren om at

bestille tid hos egen læge for at udfyldt attesten og medbringe attesten i udskrevet

form til undersøgelsen.

Da lægerne kan hente lægeattesten digitalt via Lægeforeningens hjemmeside, bliver

første side i anmodningen ofte glemt. Det betyder, at UFS efterfølgende skal rykke læ-

gen for fremsendelse af journaloplysninger mv. Derudover er der i flere sager ikke be-

skrevet den efterspurgte funktionsnedsættelse i lægeattesten, hvilket betyder, at UFS

skal anmode om supplerende oplysninger.

Dette medvirker til yderligere forvirring og ventetid for den enkelte ansøger, der har

svært ved at forstå, hvorfor UFS rykker for oplysninger eller beder om supplerende op-

lysninger, når UFS har modtaget den lægeattest, som der er anmodet om. Derudover

bliver liggetiden for ansøgningen forlænget, da UFS skal rykke de praktiserende læger

for journal eller en ny lægeattest, der ligeledes medfører merarbejde for den enkelte læ-

gepraksis.

Der er derfor grund til at se på, hvordan allerede eksisterende selvbetjeningsforløb kan

anvendes til en mere effektiv og smidig indhentning af supplerende lægefaglig doku-

mentation fra de praktiserende læger, der samtidig kan sikre, at den korrekte funktions-

nedsættelse beskrives.

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen

UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 57: Orientering om anbefalinger til ny administration af SU-handicaptillæg, fra uddannelses- og forskningsministeren

Anbefalinger til ny administration af SU-handicaptillæg

4.5 Relevant og fyldestgørende dokumentation

I størstedelen af de ansøgninger, som UFS modtager, er det UFS’ vurdering, at der er

vedlagt forældet og manglende dokumentation. I nogle tilfælde ses det, at der slet ingen

dokumentation er vedlagt ansøgningen.

Til trods for, at ansøgningerne er vedlagt forældet og manglende dokumentation - og

også efter indhentning af supplerende dokumentation -, er det UFS’ vurdering, at dette

ikke er tilstrækkeligt til at give et afslag på en ansøgning.

Denne vurdering bygger på indholdet, men også på antallet af hjemvisninger af klager

fra ankenævnet, hvor UFS har givet afslag på handicaptillæg. I ankenævnets årsrapport

for 2022

står der bl.a.:

”Sager om handicaptillæg er ofte komplicerede sager, som kræver en vurdering af,

om den studerendes erhvervsevne er meget betydeligt nedsat. En sådan afgørelse

bygger på et betydeligt skøn.

Den studerendes funktionsnedsættelse kan udvikle sig under sagens behandling,

og ankenævnet modtager ofte nye oplysninger under sagens behandling, som både

angår tiden op til ansøgningstidspunktet og efterfølgende forværringer. Dette kan

være medvirkende til, at disse sager ændres eller hjemvises oftere end andre sags-

typer.

En stor del af hjemvisningerne skyldes dog, at sagen efter ankenævnets opfattelse

ikke har været oplyst i nødvendigt omfang forud for afgørelse og oversendelsen til

nævnet. Det er således styrelsen, der skal sikre, at de nødvendige oplysninger om

ansøgerens erhvervsevne er indhentet, før styrelsen træffer afgørelse”

Det fremgår af ankenævnets høringssvar til lovændringen i 2018, at det er ankenævnets

opfattelse, at sager om ansøgning om handicaptillæg er omfattet af officialmaksimen,

og at ansvaret for oplysning af sagen påhviler myndigheden, som skal sikre, at der

træffes afgørelse på et forsvarligt grundlag. Det er således ankenævnets opfattelse, at

UFS har pligt til at indhente supplerende oplysninger, hvis den dokumentation, som er

indsendt af ansøger, er mangelfuld

Hjemvisninger fra ankenævnet

og ankenævnets krav til UFS’ sagsoplysning og indhol-

det af den lægefaglige dokumentation gennem de senere år har medført, at UFS som

konsekvens heraf har tilrettelagt sin praksis sådan, at UFS i størstedelen af ansøgnin-

gerne indhenter supplerende lægefaglige oplysninger, før UFS træffer afgørelse.

På baggrund af ankenævnets praksis på området indhenter UFS således lægelig doku-

mentation i sager, hvor den studerende ikke i tilstrækkelig grad har dokumentation for

https://ast.dk/publikationer/arsrapport-2022-ankenaevnet-for-statens-uddannelses-stotteordninger

Ibid.

’Kommenteret høringsnotat over høringssvar til udkast til forslag til ændring af SU-loven’

https://www.ft.dk/sam-

ling/20181/lovforslag/l182/bilag/1/2021903.pdf

Jf. tabel 7.4, bilag 3

Jf. tabel 4.4, bilag 3

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen

UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 57: Orientering om anbefalinger til ny administration af SU-handicaptillæg, fra uddannelses- og forskningsministeren

Anbefalinger til ny administration af SU-handicaptillæg

arten og graden af sin varige funktionsnedsættelse. I sådanne tilfælde vil UFS indhente

nye oplysninger i form af en lægeattest eller en uvildig speciallægeerklæring mv., som

beskriver funktionsnedsættelsen. Det er også tilfældet, hvis den studerende f.eks. har

oplyst, at vedkommende har en funktionsnedsættelse, og vedkommende ikke har sendt

tilstrækkelig dokumentation herfor eller der ikke foreligger dokumentation for funkti-

onsnedsættelsen.

Indhentning af supplerende lægefaglig dokumentation er med til at forlænge den gen-

nemsnitlige sagsbehandlingstid betydeligt.

I 2022 indhentede UFS således supplerende lægefaglig dokumentation i 68 pct. af de

afgjorte ansøgninger – en andel, der i 2023 faldt til 58 pct. Denne udvikling skal bl.a. ses

i lyset af de allerede igangsatte tiltag for bedre oplyste ansøgninger på ansøgnings-

tidspunktet, som således har haft en effekt (jf. afsnit 4.6).

UFS indhenter som nævnt ofte supplerende oplysninger ad flere omgange, hvis den læ-

gefaglige dokumentation ved ansøgningsstart er meget utilstrækkelig – og UFS ind-

henter ofte supplerende oplysninger direkte fra sundhedssektoren.

Taskforcen bemærker, at det i overensstemmelse med intentionen bag ordningen må

antages, at ansøgere med en varig funktionsnedsættelse som udgangspunkt vil have og

kan dokumentere en sygdomshistorik i form af journal, speciallægeerklæringer eller an-

den lægefaglig dokumentation og i udgangspunktet skal tilvejebringe dette i forbindelse

med ansøgningen.

Den store andel af ansøgninger og klagesager, hvor UFS indhenter oplysninger enten

hos ansøger eller direkte i sundhedssektoren eller via ansøger er med til at forlænge den

gennemsnitlige sagsbehandlingstid.

Følgende case viser et eksempel på sagsflow 2 (som beskrevet i kapitel 3), hvor der ind-

hentes lægefaglig dokumentation ad flere omgange:

Case

Psykisk funktionsnedsættelse: Nonverbal

indlæringsforstyrrelse (obs. ADHD).

Vedlagt: Journalnotat og epikrise fra Børne-

og ungdomspsykiatrien fra 2004.

Andre oplysninger: Ingen SPS, arbejdet fuld-

tid i sabbatår.

Der er derfor grund til at se på hvordan og hvilke tiltag, der kan understøtte, at ansøg-

ninger om handicaptillæg i højere grad end tidligere kan vurderes at være tilstrækkeligt

oplyste på ansøgningstidspunktet med det mål, at sagsbehandlingstiden kan nedbrin-

ges i forhold til i dag.

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen

UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 57: Orientering om anbefalinger til ny administration af SU-handicaptillæg, fra uddannelses- og forskningsministeren

Anbefalinger til ny administration af SU-handicaptillæg

Siden ordningen blev indført har ansøgninger på baggrund af psykiske funktionsned-

sættelser og diagnoser udgjort en større og større andel af de indkomne ansøgninger (i

2008 udgjorde denne type ansøgninger 38 pct. ud af alle ansøgninger og ca. 75 pct. i

2023

) og behovet for indhentning af supplerende lægefaglig dokumentation på psyki-

ske funktionsnedsættelser og diagnoser er særligt stort.

Det skyldes, at der er tale om komplekse skøn i forhold vurderingen af funktionsned-

sættelsens/diagnosens omfang, sværhedsgrad og ansøgerens aktuelle funktionsniveau,

og hvor ansøger enten er i behandling hos egen læge eller ikke følger behandling. I disse

tilfælde indkalder UFS ansøger til undersøgelse ved en uvildig speciallæge.

Stigningen i ansøgninger på baggrund af psykiske funktionsnedsættelser og diagnoser

vurderes fortsat at være et vilkår i årene fremover.

4.6 Allerede igangsatte tiltag for nedbringelse af den samlede

sagsbehandlingstid

UFS arbejder løbende med at tilpasse og optimere ansøgningsprocessen samt effekti-

visere sagsgangene. I de seneste år har UFS på den baggrund igangsat en række tiltag

for nedbringelse af sagsbehandlingstiden på ansøgninger om handicaptillæg:

Ansøgningsproces

•

En løbende optimering af vejledningsindsatsen over for ansøgere, sundhedssek-

tor, institutioner mv. for at øge andelen af ansøgninger, der indeholder fyldest-

gørende dokumentation på ansøgningstidspunktet.

Et forstærket fokus på løbende at tilpasse brugerrejsen for ansøgere, som kan

have særlige udfordringer i forhold til at medvirke til sagsoplysningen.

Studerende, som er tildelt tidsbegrænset handicaptillæg, vil 3 måneder inden

udløb modtage brev om, at det er muligt at søge om forlængelse af handicaptil-

læg, hvis der ikke er sket en bedring af den helbredsmæssige tilstand.

UFS har på baggrund af de lange liggetider i februar 2024 iværksat et tiltag,

hvor ansøgere, hvis ansøgning endnu afventer første behandling, modtager en

vejledning om de typer af dokumentation, der som minimum bør være til stede i

en ansøgning. I vejledningen beskrives det også, hvordan ansøger kan indsende

denne dokumentation til UFS, og at den vil indgå i behandlingen af ansøgningen.

•

Sagsproces

•

En prioritering af yderligere ressourcer til området inden for UFS’ samlede opga-

ver og rammer, herunder i 2023. Oplæring i sagsbehandlingen på området er dog

ressourcekrævende og længerevarende.

Jf. tabel 3.3 og figur 3.4, bilag 3

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen

UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 57: Orientering om anbefalinger til ny administration af SU-handicaptillæg, fra uddannelses- og forskningsministeren

Anbefalinger til ny administration af SU-handicaptillæg

•

Udvikling og implementering af flere digitale værktøjer, som samlet set i højere

grad understøtter en mere effektiv, optimal og detaljeret styring, herunder på

baggrund af øget indsigt i data med henblik på bedre at kunne prioritere og af-

vikle sagerne.

Ændring af ansøgningsmodulet i minSU og af vejledning til SU-medarbejdere på

uddannelsesinstitutionerne med fokus på oplysning om relevant dokumentation

og bedre oplyste ansøgninger ved ansøgningsstart.

Effektivisering af arbejdsgange for sagsbehandling af klager og indkomstkon-

trol gennem etablering af særskilte teams.

Opkvalificering af administrative medarbejdere og studentermedhjælpere i for-

bindelse med besvarelse af borgerhenvendelser, afgørelser i ansøgninger med

manglende medvirken fra ansøger og mere effektiv rykkerprocedure og dialog

med sundhedsvæsenet i ansøgninger, hvor UFS har anmodet om supplerende

lægefaglig dokumentation.

Påbegyndt dialog med Lægeforeningen om udfordringer vedr. udformning af

”Lægeattest til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen”.

Prioritering af ressourcer til nedbringelse af liggetid for ansøgninger til videre-

gående uddannelser, der afventer første sagsbehandling.

•

Tiltagene har i et vist omfang har haft effekt med en produktivitetsfremgang i form af

flere afgjorte sager på 6 pct. i forhold til 2022 samtidig med, at UFS i 2023 har modta-

get 10 pct. flere ansøgninger i forhold til 2022.

Derudover er liggetiden, hvor UFS afventer supplerende lægefaglige oplysninger blevet

nedbragt fra ca. 3,3 måneder i gennemsnit i 2022 til 2 måneder i 2023.

I 2023 har UFS, jf. ændringer i vejledning på hjemmeside og ansøgningsmodul, kunne af-

gøre 42 pct.

af ansøgningerne uden at skulle indhente yderligere dokumentation i

sundhedssektoren, hvilket er en stigning på ca. 10 procentpoint. fra året før.

Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid er dog steget fra 2022 til 2023.

4.6.1 Afdækning af nye teknologiske løsninger

UFS arbejder samtidig med en afdækning af, hvordan nuværende og nye teknologiske

løsninger kan bringes i anvendelse og understøtte arbejdsgange og processer i sagsbe-

handlingen af ansøgninger om handicaptillæg.

Det gælder f.eks. afdækninger af muligheder for, om kunstig intelligens kan understøtte

sagsbehandlingen.

Jf. tabel 4.4, bilag 3

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen

UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 57: Orientering om anbefalinger til ny administration af SU-handicaptillæg, fra uddannelses- og forskningsministeren

Anbefalinger til ny administration af SU-handicaptillæg

UFS har i den forbindelse indgået et samarbejde med en leverandør for at afsøge mulig-

hederne for at udvikle en automatiseret screening af indkomne ansøgninger om handi-

captillæg, således at modellen kan fungere som støtte i vurderingen af, om en sag er til-

strækkelig oplyst ved ansøgningstidspunkt.

Det er forventningen, at en sådan løsning kan bidrage til, at UFS kan træffe hurtigere

afgørelser i sager, som er tilstrækkeligt oplyste fra starten og samtidig give ansøger

hurtigere svar i tilfælde af anmodning om yderligere oplysninger. UFS afventer aktuelt

vejledende udtalelse fra Datatilsynet. Hvis denne udtalelse falder positivt ud, vil den vi-

dere afdækning af mulighederne for udvikling kunne igangsættes umiddelbart herefter

med forbehold for leverandøren.

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen

UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 57: Orientering om anbefalinger til ny administration af SU-handicaptillæg, fra uddannelses- og forskningsministeren

Anbefalinger til ny administration af SU-handicaptillæg

5. Anbefalinger

5.1 Om anbefalingerne

Det har stor betydning for studerende med funktionsnedsættelser, at de får hurtig af-

klaring af deres økonomi, når de begynder på en uddannelse.

Den lange sagsbehandlingstid på ansøgninger om handicaptillæg kan have store kon-

sekvenser for en i forvejen udsat gruppe af studerende, der pga. af deres funktionsned-

sættelse ikke har samme vilkår for at tage en uddannelse som andre studerende, da de

ikke kan supplere deres SU med indtægt fra erhvervsarbejde.

Taskforcen har i sit arbejde med anbefalinger til tiltag og initiativer, der kan medvirke til

at afkorte den nuværende meget lange gennemsnitlige sagsbehandlingstid, taget afsæt

i den præmis, at stigningen i antallet af ansøgninger om handicaptillæg må forventes at

fortsætte i årene fremover.

Grundtakten i taskforcens arbejde med anbefalingerne har derfor også været behovet

for at pege på tiltag og initiativer, der kan understøtte, at studerende med dokumente-

rede varige funktionsnedsættelser af en art og sværhedsgrad skal have hurtigere svar

på deres ansøgning om handicaptillæg.

Taskforcens anbefalinger er forslag til håndtering af udfordringerne med de lange sags-

behandlingstider, der i dag kendetegner området, men udgør ikke egentlige løsninger, jf.

taskforcens opdrag. Taskforcen vurderer, at egentlige løsninger forudsætter et mere

grundlæggende gennemsyn af ordningen set i forhold til den udvikling, der siden ordnin-

gens etablering er set i forhold til dens oprindelige hensigt.

Da handicaptillægsordningen blev indført i 2004, var det forventningen, at det ville

være en ordning med en forholdsvis lille volumen. Således fremgår det af bemærknin-

gerne til lovforslaget, at det var forventningen, at omkring 500-600 studerende sva-

rende til under en halv procent af samtlige studerende på videregående uddannelse, år-

ligt ville gøre brug af ordningen.

Antallet af studerende der modtager handicaptillæg har 20 år efter vist sig at være væ-

sentligt større, idet ca. 10.000 studerende på videregående uddannelser, svarende til

3,6 pct. årligt modtager handicaptillæg. Dertil kommer ca. 1.100 elever på erhvervsud-

dannelserne.

Denne udvikling har medført, at UFS modtager mange flere ansøgninger end det oprin-

deligt var antaget – og det uden, at lovgrundlaget og dermed hvilke krav, der stilles til

den omfattende sagsbehandling ved hver enkelt ansøgning, har været genovervejet.

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen

UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 57: Orientering om anbefalinger til ny administration af SU-handicaptillæg, fra uddannelses- og forskningsministeren

Anbefalinger til ny administration af SU-handicaptillæg

Det stigende antal ansøgninger og det stigende behov for at indhente supplerende læ-

gefaglig dokumentation er medvirkende til lange sagsbehandlingstider til gene for den

enkelte ansøger og betyder, at UFS i dag har ekstraordinære og stadigt voksende admi-

nistrative udgifter forbundet med behandlingen af sagerne på et niveau, der ligger ud

over normalen, når der sammenlignes med administrationen af andre sagsområder in-

den for SU-ordningen og i UFS generelt.

Udviklingen peger på et behov for overvejelser om perspektiver i en mere robust og

langtidsholdbar håndtering, som med stor effekt kan imødegå en fortsat stigende an-

søgningsmængde og stille de studerende bedre - og samtidig skabe bedre balance i

forholdet mellem ressourcer og administrativ sagsbehandling i UFS.

Taskforcens anbefalinger er udarbejdet og formuleret inden for den fastlagte ramme i

kommissoriet og peger på tiltag, som med forventet effekt kan sikre, at de studerende

med dokumenterede varige funktionsnedsættelser af en art og sværhedsgrad skal have

hurtigere svar på deres ansøgning om handicaptillæg og støttes med solid information

om målgruppe, dokumentation, sagsproces mv.

Udgangspunktet for taskforcens anbefalinger har derfor været at nedbringe sagsbe-

handlingstiden mest muligt for særligt to grupper af studerende:

Studerende med dokumenterede varige funktionsnedsættelser

Studerende, der har oplyst deres sag på ansøgningstidspunktet.

Taskforcen har arbejdet systematisk med anbefalingerne ud fra det identificerede ud-

fordringsbillede, de allerede igangsatte tiltag og med vægt på sammenhængen og kob-

lingen på tværs mellem de forskellige anbefalinger – deres indbyrdes afhængighed og

på, hvordan de støtter hinanden.

Taskforcen har gennemlyst de enkelte anbefalingers konsekvenser i forhold til de nu-

værende rammer for ordningens administration. Det betyder også, at taskforcen i sine

anbefalinger har reflekteret over, hvordan de hænger sammen med og kan spille ind i al-

lerede igangsatte initiativer i UFS med en samtidig opmærksomhed på, hvorvidt anbe-

falingerne vil kunne udgøre potentielle benspænd for allerede igangsatte initiativer eller

indebære væsentlige praktiske eller ressourcemæssige udfordringer.

Tidshorisonten for implementeringen af anbefalingerne varierer. Taskforcen peger såle-

des på tiltag og initiativer, der umiddelbart kan implementeres og andre med længere

implementeringshorisont. Målsætningen er på sigt at opnå en sagsbehandlingstid på

to-tre måneder for disse grupper – forudsat at der ikke sker en væsentlig stigning i an-

tallet af ansøgninger. Samtidig er det målsætningen, at studerende, som ikke har oplyst

sagen ved ansøgningstidspunktet, inden for én måned hører fra styrelsen med henblik

på at sikre oplyste sager så tidligt som muligt i processen.

Taskforcen har, jf. kommissoriet, været i dialog med ankenævnet forud for de endelige

formuleringer af anbefalingerne.

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen

UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 57: Orientering om anbefalinger til ny administration af SU-handicaptillæg, fra uddannelses- og forskningsministeren

Anbefalinger til ny administration af SU-handicaptillæg

5.1.1 Erfaringer fra sammenlignelige forvaltningsområder

Taskforcen har i forbindelse med taskforcens arbejde endvidere været i dialog med an-

dre relevante offentlige myndigheder, som vurderes at behandle og træffe afgørelse i

sammenlignelige typer af borgerbårede ansøgningssager. Taskforcen har på den bag-

grund inddraget erfaringer fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR), Ci-

vilstyrelsen, Familieretshuset og Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) med

henblik på at undersøge, hvordan disse myndigheders administration af borgerbårede

ansøgningssager er tilrettelagt, herunder hvilke konkrete tiltag myndighederne evt. har

taget for at nedbringe sagsbehandlingstiden.

Taskforcen erfarer, at visse af myndighederne oplever, at der kan være udfordringer i

forhold til den dokumentation, som myndighederne modtager sammen med ansøgnin-

gen. Udfordringerne består i, at oplysningerne og dokumentationen fra borgeren ikke al-

tid er fyldestgørende, relevant eller tilstrækkelig, hvilket betyder, at myndighederne ofte

har behov for at indhente yderligere dokumentation i forbindelse med behandlingen af

ansøgningen, hvilket er medvirkende til at forlænge sagsbehandlingstiden.

Taskforcen erfarer endvidere at myndighederne generelt også har fokus på at sikre, at

kommunikation og vejledning til borgeren er så klar og forståelig som mulig, så borgeren

får en bedre forståelse af, hvilke oplysninger og dokumentation myndigheden skal bruge

for at kunne træffe afgørelse på et fyldestgørende grundlag i sagen.

Visse myndigheder har herudover fokus på at visitere sagerne på et tidligt stadie i

sagsbehandlingsprocessen, således man hurtigt får et overblik over, hvilke sager der er

tilstrækkeligt oplyst til at kunne træffe en afgørelse på et fyldestgørende foreliggende

grundlag og hvilke sager, hvor der er behov for at indhente oplysninger for at kunne

træffe en afgørelse i sagen. I denne sammenhæng erfarer taskforcen, at visse af myn-

dighederne har en anden ressourcefordeling af henholdsvis administrative medarbej-

dere og sagsbehandlere, hvoraf de administrative medarbejdere i højere grad end sags-

behandlere visiterer og kategoriserer sagerne i det indledende forløb. Det er herunder

også de administrative medarbejdere, der i sagernes indledende fase indhenter rele-

vante oplysninger, såfremt det er nødvendigt for at kunne træffe afgørelse.

Visse myndigheder er endvidere i lovgivningen tillagt hjemmel til at fastsætte krav om,

at der skal vedlægges et minimum af dokumentation sammen med ansøgningen. Et krav

om minimumsdokumentation giver således myndigheden mulighed for lettere at kunne

give et formalitetsafslag, hvilket indebærer, at myndigheden ikke behandler sagen

yderligere, før visse typer af dokumentation er indsendt til brug for myndighedens be-

handling af ansøgningssagen.

Taskforcen kan herudover konstatere, at visse myndigheder indledningsvis kategorise-

rer og rubricerer ansøgningerne i forskellige typer af sager, så der samlet set bliver

skabt et bedre overblik over sagsporteføljen. Formålet herved er at effektivisere sags-

processerne samt at kunne prioritere sagerne, herunder f.eks. inddele sagerne i såkaldte

”fast track baner” ud fra fastsatte interne kriterier. Det betyder, at visse sager kan af-

gøres hurtigere.

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen

UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 57: Orientering om anbefalinger til ny administration af SU-handicaptillæg, fra uddannelses- og forskningsministeren

Anbefalinger til ny administration af SU-handicaptillæg

5.2 Overblik – taskforcens anbefalinger

På baggrund af taskforcens kortlægninger og analyser mv. opstiller taskforcen i alt ti

anbefalinger, der skal understøtte en kortere sagsbehandlingstid til gavn for de stude-

rende.

Taskforcens ti anbefalinger er bygget op om i alt fire temaer, der tager afsæt i udfor-

dringsbilledet (som beskrevet i kapitel 4) og er følgende:

Tabel 1. Oversigt over taskforcens anbefalinger

Anbefaling

Udfordring

Igangsættes

Tema 1: Hurtigere screening og behandling af typer af ansøgninger (fast track)

Første halvår 2024

Hurtigere screening af ansøgninger Ansøgninger om handicaptillæg til videregående uddannelser

på ansøgningstidspunktet

havde i 2023 en gennemsnitlig liggetid på ca. 5,7 måneder, inden (delvist igangsat)

en sagsbehandler så på sagen første gang.

Udvikling af screeningsværktøjer,

der kan identificere ansøgninger,

der er fuldt materielt oplyste efter

konkrete kriterier på modtagelses-

tidspunktet

Ansøgninger, der er fuldt materielt oplyste ved ansøgningstids-

punkt ligger i kø og afventer behandling i lighed med andre an-

søgninger.

Første halvår 2024

(delvist igangsat)

Tema 2: Bedre information til og vejledning af ansøger før og efter ansøgningsstart

Webinar ved studiestart

Nogle ansøgere efterspørger bedre information og tidligere vej-

ledning i forbindelse med ansøgning om handicaptillæg.

Sommer 2024

Bedre vejledning på su.dk om krav Nogle ansøgere er i tvivl om målgruppen for handicaptillæg, om

krav til og indhold af den lægefaglige dokumentation, og ansøg-

til dokumentation og ansøgnings-

nings- og sagsprocessen kan for mange ansøgere være uklar.

proces

Et mere oplysende kvitteringsbrev

med opfordring til at indsende do-

kumentation

Status på ansøgning i minSU

I størstedelen af de ansøgninger, som UFS modtager, er det

UFS’ vurdering, at der er vedlagt forældet og manglende doku-

mentation. I nogle tilfælde ses det, at der slet ingen dokumenta-

tion er vedlagt ansøgningen.

Sagsproces og ansøgningens aktuelle status er uklar for mange

ansøgere.

Første halvår 2024

Sommer 2024

Tema 3: Forenkling og standardisering af praksis for udarbejdelse og indhentning af aktuel lægefaglig dokumentation i

sundhedssektoren

Ny skabelon for UFS’ indhentning

af lægeattest hos praktiserende

læge

Den lægeattest, UFS anmoder om og indhenter fra praktiserende Første halvår 2024

læger i ansøgninger, hvor dokumentation er meget mangelfuld,

er ofte ikke tilstrækkeligt dækkende til at kunne lægges til grund

for UFS’ konkrete vurdering af graden af ansøgers funktionsned-

sættelse, og de kan derfor ofte ikke lægges til grund for UFS’ af-

gørelse.

Ultimo 2024

/primo 2025

Effektiv indhentning af lægefaglige Den nuværende indhentning af supplerende lægefaglig doku-

oplysninger fra sundhedssektoren mentation er ofte med til at forlænge sagsbehandlingstiden.

Tema 4: Relevant og fyldestgørende dokumentation på ansøgningstidspunktet og ansøgers medvirken til oplysning af

sagen

Alt for mange studerende med dokumenterede funktionsnedsæt- Første halvår 2024

telser venter i dag for længe på svar på deres ansøgning om han-

dicaptillæg. UFS indhenter i dag i stort omfang supplerende læge-

faglig dokumentation i mange ansøgninger, og det er med til at

forlænge sagsbehandlingstiden for alle studerende, herunder de

studerende, som har dokumenterede varige funktionsnedsættel-

ser og for de studerende, der har oplyst deres sag på ansøgnings-

tidspunktet. Studerende med dokumenterede varige funktionsned-

sættelser af en art og sværhedsgrad skal have hurtigere svar på

deres ansøgning.

Udstedelse af vejledning, som sup- Reglernes indhold og fortolkning af reglerne, herunder praksis på

Første halvår

området, kan med fordel uddybes, herunder hvad der forstås ved

plement til lovgivningen

2024

’lægelig dokumentation’.

Minimumskrav til dokumentation

ved ansøgningstidspunktet

10.

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen

UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 57: Orientering om anbefalinger til ny administration af SU-handicaptillæg, fra uddannelses- og forskningsministeren

Anbefalinger til ny administration af SU-handicaptillæg

5.3 Tema 1: Hurtigere screening og behandling af typer af

ansøgninger (fast-track)

Anbefaling 1: Hurtigere screening af ansøgninger på baggrund af typer af

dokumentation

Ansøgninger om handicaptillæg til videregående uddannelser havde i 2023 en gennem-

snitlig liggetid på ca. 5,7 måneder, inden en sagsbehandler så på sagen første gang.

Taskforcen anbefaler derfor, at UFS tilstræber, at

nye

ansøgninger screenes af admini-

strative medarbejdere for vedlagt dokumentation hurtigst muligt umiddelbart efter

modtagelse.

Hvis der ikke er indsendt dokumentation eller hvis den indsendte dokumentation ikke

umiddelbart vurderes fyldestgørende og/eller vurderes at være mangelfuld, anmoder

UFS om den relevante dokumentation, inden sagen udtages til sagsbehandling.

Screeningen skal som udgangspunkt ske inden for den første måned, som illustreret ne-

denfor:

Anbefalingen medfører, at

Administrative medarbejdere i enheden skal fremadrettet screene alle indkomne

ansøgninger kort tid efter, at den studerende har søgt om handicaptillæg.

Hvis ansøgningen mangler dokumentation, modtager den studerende en opfor-

dring til at indsende yderligere dokumentation til UFS.

Det er hensigten, at de administrative medarbejdere på sigt uddannes til at vur-

dere, hvorvidt der foreligger tilstrækkelig og fyldestgørende dokumentation til,

at UFS kan behandle sagen på det foreliggende grundlag, og således at sagen

derved hurtigt kan tages ud til afgørelse.

På sigt vil ansøgninger, der er fuldt oplyste på ansøgningstidspunktet, derved

kunne blive hurtigere behandlet, end det sker i dag.

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen

UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 57: Orientering om anbefalinger til ny administration af SU-handicaptillæg, fra uddannelses- og forskningsministeren

Anbefalinger til ny administration af SU-handicaptillæg

Anbefalingen forudsætter, at der skal være tale om typer af lægefaglig dokumentation

- som eksempelvis journalmateriale - som det forventes, at ansøger har tilgængeligt via

sundhed.dk eller har ret til at få udleveret fra behandlingssted i sundhedsvæsenet, ved

sin praktiserende læge eller privatpraktiserende speciallæge. Anbefalingen skal ses tæt

sammenhæng anbefalingerne 3, 4 og 5.

Taskforcen anbefaler, at tiltaget i første omgang iværksættes for ansøgninger om han-

dicaptillæg til videregående uddannelser for at sikre en hurtigere effekt på de lange

sagsbehandlingstider for disse sager.

Taskforcen noterer sig, at UFS allerede nu har igangsat initiativet for ansøgninger mod-

taget i starten af 2024 med henblik på så vidt muligt at undgå en yderligere sagspukkel

og liggetid. Hertil noterer taskforcen sig, at UFS for alle ansøgninger modtaget i 2023,

der afventer første sagsbehandling, vil udsende et orienteringsbrev, hvori UFS vejleder

om indsendelse af yderligere dokumentation.

Taskforcen forventer, at tiltaget vil medføre, at den studerende hører fra UFS tidligere i

ansøgningsprocessen og i større grad vil have mulighed for at medvirke til at oplyse sa-

gen forud for sagsbehandlingen. Det vil i nogle tilfælde kunne forkorte sagsbehandlings-

tiden, da ansøgningen er bedre oplyst, når en sagsbehandler ser på sagen første gang.

Det er formodningen, at UFS derved vil kunne undgå at indhente oplysninger ad flere

omgange, da sagen forud for sagsbehandlingen kan være bedre oplyst fra starten,

hvis

den studerende oplyser sagen tilstrækkeligt.

Anbefalingen kan endvidere medvirke til, at de studerende, der efter indsendelse af den

anmodede dokumentation, i nogle tilfælde vil kunne få afgjort deres sag hurtigere. Dette

vil særligt gavne de studerende, der har eller har haft et forløb i sundhedsvæsenet, be-

skæftigelsesindsats mv. og derigennem har fået dokumenteret deres funktionsnedsæt-

telse og funktionsniveau.

Taskforcen bemærker, at UFS fortsat skal behandle de ansøgninger, hvor den stude-

rende ikke reagerer på henvendelsen eller ikke har en veldokumenteret funktionsned-

sættelse. Ved ansøgninger med mangelfuld dokumentation, skal der således fortsat

indhentes lægefaglig dokumentation.

Taskforcen bemærker yderligere, at screeningstiltaget udelukkende tager udgangs-

punkt i hvilken type dokumentation, der er vedlagt. Ansøgningen skal fortsat behandles

af en sagsbehandler, der herefter vurderer, om der på baggrund af den vedlagte doku-

mentation, kan træffes afgørelse, eller om der skal indhentes supplerende dokumenta-

tion i sundhedssektoren.

Tiltaget vurderes på kort sigt at have en effekt på afvikling af sagspuklen og nedbrin-

gelse af ansøgningernes liggetid, men vil i sig selv ikke udgøre en langsigtet løsning på

nedbringelse af sagsbehandlingstiden, da UFS fortsat skal behandle de ansøgninger,

hvor ansøger vedhæfter meget mangelfuld dokumentation eller ikke reagere på UFS’

opfordring til at indsende yderligere dokumentation.

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen

UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 57: Orientering om anbefalinger til ny administration af SU-handicaptillæg, fra uddannelses- og forskningsministeren

Anbefalinger til ny administration af SU-handicaptillæg

Hvis det på sigt lykkes at få nedbragt liggetiden for den første egentlige sagsbehand-

ling, kan det overvejes at justere screeningsomfanget. Det anbefales dog, at der arbej-

des videre med screeningstiltaget således, at de administrative medarbejdere på sigt

kan vurdere dokumentationen og anmode om yderligere oplysninger.

Taskforcen foreslår på den baggrund derfor, at UFS foretager en løbende evaluering af

tiltaget i forhold til effekt og udvikling i sagspuklen sammenholdt med udviklingen i an-

tal ansøgninger, og at muligheden for at opmærke oplyste sager til hurtigere sagsbe-

handling undersøges. I den forbindelse kan UFS samtidig løbende overveje at anvende

øvrige medarbejdere i enheden til mulige screeningstiltag.

Taskforcen bemærker, at UFS her bør tage afsæt i Folketingets Ombudsmands

myndig-

hedsguide om sagsbehandlingstid

pkt. 5 i forhold til gode sagsbehandlingsrutiner ift.

screening og visitation.

Anbefaling 2: Udvikling af screeningsværktøjer, der kan identificere

ansøgninger, der er materielt oplyste efter konkrete kriterier på

modtagelsestidspunktet

Taskforcen anbefaler, at UFS behandler ansøgningerne efter, om selve indholdet af do-

kumentationen i en ansøgning indholdsmæssigt/materielt er tilstrækkeligt i forhold til,

at der kan træffes afgørelse.

Anbefalingen indebærer, at

- UFS etablerer digitale screeningsværktøjer, der automatisk kan opdele ind-

komne ansøgninger i materielt oplyste og ikke-oplyste ansøgninger, jf. afsnit

4.6.1

De administrative medarbejdere i enheden på sigt får opbygget kompetencer til

behandling af de ikke-oplyste ansøgninger, så der bliver anmodet om oplysnin-

ger hurtigere i sagsforløbet.

De oplyste ansøgninger behandles hurtigere, så de ikke ligger i kø blandt de

ikke-oplyste ansøgninger, hvor der indhentes oplysninger fra ansøger eller i

sundhedssektoren.

Anbefalingen forventes at medføre, at studerende, der har oplyst sin sag fuldt ud ved

ansøgningsstart, således at UFS har den nødvendige dokumentation til at kunne træffe

afgørelse, vil få deres sag behandlet hurtigere end tilfældet er i dag. Derudover vil tilta-

get muligvis kunne bidrage til, at UFS kan indhente supplerende dokumentation hurti-

gere med hjælp fra de administrative medarbejdere i enheden.

Taskforcen bemærker hertil, at højere prioritering af sagsbehandling af oplyste ansøg-

ninger vil kunne medføre, at ansøgere, der ikke har fyldestgørende dokumentation, kan

vente længere tid på svar. Denne anbefaling skal derfor ses i nær sammenhæng med til-

tag i tema 2 og tema 4, der skal medvirke til, at flest mulige ansøgninger er oplyste på

ansøgningstidspunkt.

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen

UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 57: Orientering om anbefalinger til ny administration af SU-handicaptillæg, fra uddannelses- og forskningsministeren

Anbefalinger til ny administration af SU-handicaptillæg

5.4 Tema 2: Bedre information til og vejledning af ansøger, før og

efter ansøgningsstart

Anbefaling 3: Webinarer ved studiestart

Taskforcen anbefaler, at UFS i forbindelse med studiestart i august/september og ja-

nuar/februar udbyder et webinar på su.dk, der optages og efterfølgende kan lægges på

hjemmesiden med link fra selvbetjeningsløsningen i minSU, hvor ansøgningsproces, do-

kumentation, målgruppe mv. gennemgås.

Webinaret holdes med klar angivet disclaimer om, at webinaret alene omhandler generel

vejledning. Det kan overvejes at etablere en chat-funktion til webinaret, hvor deltagerne

kan stille generelle spørgsmål under webinaret.

Den studerende vil på denne måde forud for ansøgning kunne få et bedre indblik i sags-

processen og omfanget af den lægefaglige dokumentation, der er nødvendig, for at UFS

kan træffe afgørelse. Det vil dermed bidrage til en grundlæggende større forståelse for

på hvilket grundlag, UFS træffer afgørelse, og hvorfor UFS kan have behov for at ind-

hente yderligere dokumentation.

Interesseorganisationer, uddannelsesinstitutioner mv., kan endvidere henvise stude-

rende, der skal søge om handicaptillægget til at deltage i eller se webinaret, hvis de har

spørgsmål til ansøgning og sagsproces.

Webinaret forventes også at give den studerende større ejerskab i sagsbehandlings-

processen, således at den studerende er bedre oplyst og klædt på til at indsende den

lægefaglige dokumentation, som de allerede har til rådighed på ansøgningstidspunktet,

således at UFS kan behandle ansøgningen hurtigere til gavn for den studerende.

Anbefalingen vil samtidig kunne medføre, at der i et mindre omfang kan allokeres res-

sourcer fra vejledning til sagsbehandling.

Taskforcen bemærker, at UFS ikke kan give konkret vejledning forud for ansøgning om

handicaptillæg, da UFS ikke kender til den enkelte ansøgers historik eller kan vurdere

funktionsnedsættelsens sværhedsgrad. Der skal og kan derfor alene være tale om ge-

nerel vejledning om ansøgningsproces og omfang af den lægefaglige dokumentation.

Anbefaling 4: Bedre vejledning på su.dk om krav til dokumentation og

ansøgningsproces

Taskforcen anbefaler, at UFS styrker vejledningen på su.dk med følgende elementer:

Ansøgningsproces og video-infografik

UFS skal afsøge muligheden for at udvikle video-infografik til su.dk, der formidler de

vigtigste og mest teksttunge sider på hjemmesiden vedr. ansøgningsproces, lægefaglig

dokumentation og sagsproces.

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen

UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 57: Orientering om anbefalinger til ny administration af SU-handicaptillæg, fra uddannelses- og forskningsministeren

Anbefalinger til ny administration af SU-handicaptillæg

Video-infografikken skal erstatte de tidligere talevideoer på su.dk og sikre, at de begre-

ber, der bliver brugt i lovgivning og vurdering bliver udfoldet, så det er mere forståeligt

for den studerende.

Video-infografikken kan også indeholde en tjekliste, som den studerende kan støtte sig

op ad i ansøgningsprocessen.

Det forventes, at en video-infografik kan medvirke til at forbedre brugerrejsen for en

målgruppe, som

kan

have vanskeligt ved at læse og forstå su.dk. Video-infografik kan

bidrage til større forståelse og udbredelse af viden om ansøgningsprocessen samt ind-

holdet af lægefaglige dokumentation ved ansøgningstidspunkt, hvilket kan medvirke til

bedre oplyste ansøgninger ved ansøgningsstart.

Taskforcen anbefaler, at det tydeligt fremgår, at fuldt oplyste ansøgninger kan forvente

en kortere sagsbehandlingstid sammenlignet med ikke-fuldt oplyste ansøgninger, hvor-

til der skal indhentes yderligere lægefaglig dokumentation.

Taskforcen anbefaler, at UFS tager kontakt til interesseorganisationer mv., så repræ-

sentanter fra målgruppen har mulighed for at komme med input og forbedringer inden

video-infografikken bliver lagt på hjemmesiden.

Taskforcen bemærker, at udvikling af video-infografik forudsætter ressourcer til it og

kommunikation. Derudover vil det kræve ressourcer til vedligeholdelse, da der løbende

kan forekomme ændringer som følge af bl.a. ændring af lovgivning, praksis mv.

Cases på su.dk om typer af funktionsnedsættelser og vejledning om lægelig dokumen-

tation for konkrete funktionsnedsættelser

Taskforcen anbefaler, at UFS i sin vejledning til ansøgerne på su.dk i højere grad og

mere kvalitativt og udtømmende beskriver, hvad ’lægefaglig dokumentation’ betyder og

giver mere klare og konkrete eksempler på hvilken type af dokumentation, der som mi-

nimum bør være vedlagt ved ansøgningens start samt hvad UFS lægger vægt på, når en

sagsbehandler efterfølgende vurderer om dokumentationen er fyldestgørende til at

kunne træffe afgørelse.

Anbefalingen indebærer, at

Eksemplerne skal være fordelt på (grupper af) funktionsnedsættelser, der gør

det tydeligt, hvad UFS lægger vægt på i vurderingen og skal være suppleret

med konkrete dokumentationseksempler

UFS udarbejder tydelige cases og eksempler, hvor fremstillingen er tæt koblet til

den dokumentation, som den studerende skal vedlægge ansøgningen for bedst

muligt at dokumentere og underbygge den pågældende funktionsnedsættelse.

Det forventes, at vejledningen kan give større forståelse for og udbrede om viden om

indholdet af lægefaglig dokumentation ved ansøgningstidspunkt. Tydelige cases vil

endvidere kunne bidrage til en større gennemsigtighed for potentielle ansøgere om,

hvad der som minimum bør være vedlagt af lægefaglig dokumentation, når den

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen

UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 57: Orientering om anbefalinger til ny administration af SU-handicaptillæg, fra uddannelses- og forskningsministeren

Anbefalinger til ny administration af SU-handicaptillæg

studerende har en given funktionsnedsættelse. Dette kan medvirke til, at flere ansøg-

ninger er bedre oplyste på ansøgningstidspunktet.

Taskforcen er opmærksom på, at det kan være vanskeligt at udarbejde dækkende kon-

krete cases og dokumentationseksempler, idet der udover lægefaglig dokumentation

også indgår andre forhold så som indkomst, SU-forhold mv., der har betydning for vur-

deringen af den enkelte ansøgning.

Taskforcen bemærker også, at cases kan indebære en risiko for, at nogle ansøgere kan

få en vis forventning om, at deres ansøgning efter vejledningen er tilstrækkeligt oplyst,

hvilket potentielt kan indebære klager over sagsbehandlingen med henvisning til case-

beskrivelserne.

Anbefalingen skal bl.a. ses i sammenhæng med anbefalingerne i tema 3 og 4 om mere

effektiv sagsoplysning før og efter ansøgningstidspunkt.

Anbefaling 5: Et mere oplysende kvitteringsbrev med opfordring til at

indsende dokumentation

Taskforcen anbefaler, at det nuværende autogenerede kvitteringsbrev, der sendes til

ansøger, suppleres med information om den (type af) lægefaglige dokumentation, der er

afgørende for, at UFS kan behandle ansøgningen hurtigt og med en opfordring til at ind-

sende dokumentationen.

Anbefalingen indebærer, at

Det i kvitteringsbrevet tydeligt beskrives, hvor vigtig fyldestgørende lægefaglig

dokumentation er for en hurtigere behandling af ansøgningen

Der i kvitteringsbrevet oplistes eksempler på hvilken type lægefaglig dokumen-

tation, der som minimum bør være vedlagt i ansøgningen

Ansøger i kvitteringsbrevet tydeligt opfordres til at indsende lægefaglig doku-

mentation med henblik på at den kan indgå i behandlingen af ansøgningen.

Det forventes, at et mere oplysende kvitteringsbrev vil kunne medføre, at flere ansøgere

bliver opmærksom på at indsende lægefaglig dokumentation, og at sagsbehandlingsti-

den derved kan afkortes.

Anbefaling 6: Status på ansøgning i minSU

Taskforcen anbefaler, at UFS undersøger muligheden for at etablere en funktionalitet,

så den enkelte ansøger kan følge med i status på egen ansøgning i minSU.

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen

UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 57: Orientering om anbefalinger til ny administration af SU-handicaptillæg, fra uddannelses- og forskningsministeren

Anbefalinger til ny administration af SU-handicaptillæg

Taskforcen forventer, at dette kan medvirke til at understøtte hjælp-til-selvhjælp, da

ansøger i højere grad kan tage ejerskab og initiativ til sin ansøgning og samtidig give

ansøgeren et bedre indblik i sagsprocessen.

Det forventes hertil, at UFS vil kunne bruge færre ressourcer på at vejlede om status på

en ansøgning, som det er tilfældet i dag. Tiltaget kan derfor medvirke til at lette presset

på administrative medarbejdere i UFS.

Taskforcen bemærker, at udvikling af en af sådan funktion kræver it-udvikling og at en

løsning er indtænkt i et nyt SU-fagsystem, som dog først forventes udviklet inden for

en årrække.

Taskforcen anbefaler derfor, at UFS afsøger midlertidige alternativer, der kan give den

enkelte ansøger et bedre indblik i ansøgningens aktuelle status. Det kan f.eks. være

mere detaljerede fremstillinger i det nuværende statusoverblik, der i dag gives på su.dk,

hvorved den enkelte ansøger i højere grad end i dag kan sammenligne sin ansøgnings

status med det generelle overblik.

Taskforcen anbefaler, at forventede sagsbehandlingstider for henholdsvis fuldt oplyste

ansøgninger og for ikke-fuldt oplyste ansøgninger, hvortil der skal indhentes yderligere

lægefaglig dokumentation, tydeligt fremgår, jf. også anbefaling 4 (video-infografik).

Taskforcen bemærker, at UFS her bør tage afsæt i Myndighedsguiden om sagsbehand-

lingstid, herunder retningslinjer for orientering af ansøgere om forventet sagsbehand-

lingstid og om fremdrift i sagerne mv.

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen

UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 57: Orientering om anbefalinger til ny administration af SU-handicaptillæg, fra uddannelses- og forskningsministeren

Anbefalinger til ny administration af SU-handicaptillæg

5.5 Tema 3: Forenkling og standardisering af praksis for

udarbejdelse og indhentning af aktuel lægelig dokumentation i

sundhedssektoren

Anbefaling 7: Ny skabelon for UFS’ indhentning af lægeattest hos

praktiserende læge

Taskforcen anbefaler, at UFS tilpasser den nuværende skabelon for

’Lægeattest til Ud-

dannelses- og Forskningsstyrelsen’,

så den kan understøtte det indhold og den kvalitet,

som ankenævnet efterspørger i relation til lægefaglig dokumentation.

Det anbefales, at lægeattesten udformes som en generel helbredsattest, der f.eks. ses

anvendt på det kommunale område. Den skal opbygges, så der er bedre plads til beskri-

velse af funktionsniveau samtidig med, at det skal fremgå klart, hvad der skal beskrives.

Taskforcen bemærker, at UFS forud for taskforcens arbejde har haft drøftelser med

Lægeforeningen om attesten, hvor bl.a. foreningens og UFS’ ønsker til ændringer af at-

testen har været drøftet, da attestens nuværende udformning ikke i tilstrækkelig grad

understøtter en fyldestgørende beskrivelse af ansøgers aktuelle funktionsniveau. Til-

pasninger af attesten vil derfor naturligt ske i et samarbejde med Lægeforeningen.

Anbefalingen medfører, at UFS i dialog med bl.a. Lægeforeningen afdækker tilpasninger

af attesten.

Taskforcen forventer, at en ændring af lægeattesten – svarende til en generel helbreds-

attest – vil medføre, at attesten vil være mere genkendelig for de praktiserende læger,

hvilket vil kunne understøtte, at den praktiserende læge kan udfærdige en fyldestgø-

rende attest. Det forventes endvidere, at UFS dermed også i højere grad kan træffe af-

gørelse ud fra en lægeattest og tilhørende journaloplysninger end i dag.

Det er taskforcens forventning, at UFS derved vil kunne mindske indhentning af læge-

faglige oplysninger ad flere omgange, da lægeattesten i højere grad vil indeholde en fyl-

destgørende beskrivelse af den studerendes funktionsnedsættelse og funktionsniveau.

Dette vil være til gavn for den studerende, der vil få hurtigere svar på sin ansøgning, og

den samlede sagsbehandlingstid i UFS.

Taskforcen bemærker, at der på trods af ændringer i udformningen af lægeattesten for-

sat vil være behov for at indhente supplerende oplysninger i nogle ansøgninger, da læ-

geattesterne fortsat vil kunne have varierende indhold i forhold til beskrivelsen af den

studerendes funktionsnedsættelse og -niveau.

Derudover skal det understreges, at de praktiserende læger hverken kan eller skal vur-

dere ansøgers erhvervsevne, men kun kan beskrive diagnose, behandling og symptomer

samt funktionsnedsættelses betydning for det generelle funktionsniveau. Tiltaget vur-

deres således primært at have en effekt i de ansøgninger, hvor handicaptillægget alt

andet lige kan tildeles alene på baggrund af en lægeattest, idet attesten primært angår

ansøgere, som ikke er i aktuel behandling.

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen

UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 57: Orientering om anbefalinger til ny administration af SU-handicaptillæg, fra uddannelses- og forskningsministeren

Anbefalinger til ny administration af SU-handicaptillæg

Taskforcen bemærker, at ændring af lægeattesten kan medføre en stigning i takst, der

aktuelt udgør 850 kr., som afholdes af UFS. En ændring af lægeattesten kan dog samti-

dig betyde, at UFS skal indhente færre speciallægeerklæringer end i dag, hvorved UFS’

udgifter hertil kan reduceres.

Anbefaling 8: Mere effektiv indhentning af oplysninger fra

sundhedssektoren

Taskforcen anbefaler, at UFS undersøger muligheden for at benytte allerede eksiste-

rende elektroniske selvbetjeningsforløb til en mere effektiv og smidig indhentning af

supplerende lægefaglig dokumentation fra de praktiserende læger.

I sundhedssektoren findes it-sundhedsplatforme, der er velkendte for de praktiserende

læger, hvorigennem UFS ville kunne anmode om oplysninger direkte ved den praktise-

rende læge. Anmodningen træder først i kraft, når den studerende via et selvbetjenings-

forløb og inden for en given frist, har igangsat anmodningen og derefter kan bestille en

tid til undersøgelse hos den praktiserende læge.

Taskforcen anbefaler endvidere UFS at afsøge muligheden for at benytte systemer, der

er velkendte på det kommunale område til indhentning af oplysninger hos speciallæger,

offentlige og private hospitaler mv. fremfor at sende anmodning direkte CVR-numre og

sikker mail, som er tilfældet i dag.

Taskforcen forventer, at en mere effektiv indhentning af lægefaglige oplysninger kan

bidrage til, at UFS kan modtage oplysninger hurtigere og dermed afkorte sagsbehand-

lingstiden og samtidig benytte færre ressourcer på at rykke sundhedssektoren for op-

lysninger.

Det må endvidere forventes, at implementering af et sådant system forudsætter finan-

siering og

kan

øge UFS’ udgift til indhentning af lægefaglig dokumentation.

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen

UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 57: Orientering om anbefalinger til ny administration af SU-handicaptillæg, fra uddannelses- og forskningsministeren

Anbefalinger til ny administration af SU-handicaptillæg

5.6 Tema 4: Relevant og fyldestgørende dokumentation på

ansøgningstidspunktet og ansøgers medvirken til oplysning af

sagen

Anbefaling 9: Minimumskrav til dokumentation ved

ansøgningstidspunktet

Alt for mange studerende med dokumenterede funktionsnedsættelser venter i dag for

længe på svar på deres ansøgning om handicaptillæg. UFS indhenter i dag i stort om-

fang supplerende lægefaglig dokumentation i mange ansøgninger, og det er med til at

forlænge sagsbehandlingstiden for alle studerende, herunder de studerende, som har

dokumenterede varige funktionsnedsættelser og for de studerende, der har oplyst deres

sag på ansøgningstidspunktet.

Taskforcen understreger derfor behovet for, at studerende med dokumenterede varige

funktionsnedsættelser af en art og sværhedsgrad skal have hurtigere svar på deres an-

søgning.

Målgruppen for ansøgere om handicaptillæg er studerende, der har en varig fysisk eller

psykisk funktionsnedsættelse, som pga. af deres varige funktionsnedsættelse ikke kan

supplere deres SU med indkomst fra et studiejob og klare sig på almindelige SU-vilkår.

Det må derfor grundlæggende forudsættes og forventes, at ansøgere om handicaptil-

læg har en dokumenteret varig funktionsnedsættelse forud for en ansøgning. Dette var

således forudsætningen, da ordningen blev indført, herunder også i forbindelse med æn-

dringen af SU-loven i 2019, hvor det af lovbemærkningerne fremgår, at den studerende

ved ansøgning om handicaptillæg skal fremsende fyldestgørende og aktuel lægelig do-

kumentation for, at den studerende har en varig og betydelig funktionsnedsættelse.

For at understøtte dette anbefaler taskforcen, at:

- Der sigtes efter at tilvejebringe lovhjemmel med henblik på at kunne fastsætte

minimumskrav til lægefaglig dokumentation for den varige funktionsnedsæt-

telse og ansøgerens erhvervsevne, som skal vedlægges ansøgningen på ansøg-

ningstidspunktet.

- Uddannelses- og Forskningsministeriet og Uddannelses- og Forskningsstyrel-

sen arbejder videre med at afklare de nærmere muligheder og rammer for en så-

dan lovhjemmel.

Med anbefalingen lægges der op til, at det undersøges, hvordan der kan fastsættes krav

om, at der på ansøgningstidspunktet skal være tale om en varig funktionsnedsættelse,

der er lægefagligt dokumenteret, før UFS behandler sagen. Det må i den forbindelse for-

ventes, at den studerende har mulighed for nemt og uden betaling at kunne tilvejebringe

denne dokumentation, da dokumentationen forventes at være allerede tilgængelig for

den studerende på ansøgningstidspunktet.

Taskforcen har set på, hvorvidt der inden for den nuværende lovgivning vil kunne fastsættes regler om minimumskrav

til dokumentation. Det er vurderingen, at det ikke er tilfældet, og at det således er nødvendigt, at der tilvejebringes

hjemmel i SU-loven til, at UFS kan fastsætte sådanne regler om krav til dokumentation ved ansøgning om handicap-

tillæg efter lovens § 7, stk. 3.

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen

UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 57: Orientering om anbefalinger til ny administration af SU-handicaptillæg, fra uddannelses- og forskningsministeren

Anbefalinger til ny administration af SU-handicaptillæg

En sådan hjemmel vil give UFS mulighed for hurtigere at træffe afgørelse i en række sa-

ger på det foreliggende grundlag, hvilket samtidig forventes at frigøre ressourcer til at

sagsbehandle sager, hvor den påkrævede dokumentation rent faktisk er til stede

Dette vil forkorte sagsbehandlingstiden til gavn for de studerende i målgruppen og for

alle, der oplyser deres ansøgning fyldestgørende og korrekt på ansøgningstidspunktet.

Det bemærkes, at der må forventes fortsat at være sager, hvor dokumentation på trods

af en sådan hjemmel fortsat ikke er tilstrækkelig til at træffe afgørelse, og hvor UFS

derfor skal indhente supplerende lægefaglig dokumentation. Det forventes dog, at der

vil være færre af denne type af sager, hvor der skal indhentes supplerende dokumenta-

tion, som følge af tiltaget.

Taskforcen er opmærksom på, at en sådan anbefaling i nogle sager vil stille større krav

end i dag til den studerendes ansvar for at oplyse egen sag. Anbefalingen skal derfor

ses i tæt sammenhæng med anbefalingerne i tema 2 om bedre information til og vejled-

ning af ansøger før og efter ansøgningsstart.

Taskforcen er endvidere opmærksom på, at ansøgere, der ikke er i behandling i hospi-

talssektoren og derfor ikke kan tilgå deres journal- og lægefaglige oplysninger via

sundhed.dk, som udgangspunkt selv skal kontakte egen læge eller speciallæge for at få

udleveret journalmateriale forud for ansøgning.

Taskforcen foreslår derfor, at det også skal afklares, hvordan de studerende nemt kan

få udleveret journal ved privatpraktiserende læger og speciallæger.

Anbefaling 10: Udstedelse af vejledning som supplement til lovgivningen

Taskforcen anbefaler, at der som supplement til anbefaling nr. 9 udstedes en vejledning

til SU-reglerne om handicaptillægsordningen.

Vejledningen skal orientere om reglernes indhold og fortolkning af reglerne, herunder ud-

dybe praksis på området.

Der lægges op til, at det f.eks. uddybes, hvad der forstås ved ’lægelig dokumentation’.

UFS skal i vejledningen klart definere, hvilken dokumentation, der er tilgængelig for de

studerende og som de skal vedlægge i ansøgningen, før UFS kan behandle ansøgningen.

Følgende dokumentation kunne være eksempler herpå:

Fra offentligt sygehus:

Hvis man som studerende er eller har været i behandling

på et offentligt sygehus, kan man hente journaloplysninger, udskrivningsbreve

(epikriser) og henvisninger fra egen læge på sundhed.dk.

Fra egen læge:

Journalnotater fra konsultationer hos egen læge fremgår ikke af

sundhedsjournalen på sundhed.dk, men den studerende har ret til at få en kopi

af dem hos egen læge. Journalnotater fra egen læge er relevante for ansøgning,

hvis de omhandler funktionsnedsættelsen.

Jf. beskrivelsen i kapitel 2 og 3

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen

UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 57: Orientering om anbefalinger til ny administration af SU-handicaptillæg, fra uddannelses- og forskningsministeren

Anbefalinger til ny administration af SU-handicaptillæg

Fra privathospitaler eller privatpraktiserende speciallæge:

Journalnotater fra

privathospitaler og speciallæger fremgår normalt ikke af sundhed.dk, men disse

vil den studerende også have ret til at få en kopi af, hvis denne kontakter det

pågældende hospital eller en speciallæge.

Anden lægefaglig dokumentation:

den studerende kan have adgang til eller

være i besiddelse af andre lægeattester, speciallægeudtalelser eller neuropsy-

kologiske undersøgelser om funktionsnedsættelsen.

Fra jobcentret:

Har den studerende været i forløb i jobcentret, kan der være re-

levante oplysninger herfra, eksempelvis arbejdsprøvninger og/eller lægeattester.

I vejledningen kan der desuden tages hensyn til ansøgere, der har et medfødt handicap

eller er diagnosticeret i barndommen/tidlig ungdom, idet UFS kan uddybe, hvilken doku-

mentation, der skal vedlægges i ansøgningen.

Taskforcen forventer, at det med denne anbefaling vil være mere tydeligt for de stude-

rende, hvad der skal vedlægges for at kunne få en afgørelse om handicaptillæg hurtigst

muligt. Det giver de studerende bedre forudsætninger for at medvirke korrekt og retti-

digt til sagsoplysningen.

Der har tidligere været udstedt en vejledning på området, som ikke mindst UFS ople-

vede skabte stor værdi for området, da der var større klarhed, herunder om krav til do-

kumentation og om målgruppen.

Det er taskforcens forventning, at en ny vejledning vil bidrage til at sikre en klarere be-

skrivelse af krav til lægelig dokumentation, hvordan begreber skal defineres, hvordan

arbejdsevnen vurderes mv.

En vejledning er ikke bindende, men vil tydeliggøre UFS’ og - hvor relevant – ankenæv-

nets fortolkning af reglerne.

Vejledningen vurderes samtidig at kunne bidrage til en mere ensartet sagsbehandling

på området.

Det kræver ikke en hjemmel at udstede en vejledning, men den kan udstedes på foran-

ledning af den myndighed, som administrerer et område.

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen

UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 57: Orientering om anbefalinger til ny administration af SU-handicaptillæg, fra uddannelses- og forskningsministeren

Anbefalinger til ny administration af SU-handicaptillæg

5.7 Overvejede initiativer og tiltag

Taskforcen har i sit arbejde med anbefalingerne drøftet og overvejet en række mulige

initiativer og tiltag, som taskforcen dog ikke har medtaget i sine endelige anbefalinger,

jf. beskrivelserne nedenfor.

Objektive kriterier

Taskforcen har drøftet muligheder for at

fastsætte objektive kriterier,

som skal mulig-

gøre at visse typer ansøgninger behandles hurtigere. Ved objektive kriterier menes

f.eks. konkrete typer af funktionsnedsættelser, diagnoser mv. – altså ansøgningens ma-

terielle indhold.

Taskforcen vurderer dog, at det – inden for de nuværende lovgivningsmæssige rammer i

forhold til det betydelige skøn, som i dag skal udøves i forbindelse med vurdering af

funktionsnedsættelsens betydning for den studerendes erhvervsevne – vil være forbun-

det med betydelige vanskeligheder at fastsætte objektive kriterier for, hvilke typer af

funktionsnedsættelser, diagnoser mv., der f.eks. er mindre komplicerede og dermed hur-

tigere at behandle.

I forhold til konkrete funktionsnedsættelser eller diagnoser, er det vurderingen, at en

konkret funktionsnedsættelse eller diagnose isoleret set og ikke i alle tilfælde vil kunne

berettige til handicaptillæg - en funktionsnedsættelse eller diagnose kan f.eks. påvirke

ansøgers erhvervsevne i forskellige grader, og ofte har ansøger flere forskellige funkti-

onsnedsættelser eller diagnoser, som påvirker funktionsniveauet. En bestemt diagnose

er således ikke ensbetydende med, at styrelsen kan tildele handicaptillæg, da omfanget

af symptomer kan variere fra person til person. Der vil derfor efter de nuværende lovgiv-

ningsmæssige rammer altid være tale om en skønspræget individuel vurdering af ansø-

gers funktionsniveau og erhvervsevne i hver enkelt sag med udgangspunkt i den læge-

faglige dokumentation, der er vedlagt eller indhentet i sagen.

Ansøgningsmængden i højsæsonen

Taskforcen har drøftet mulighederne for, at

ansøgningsmængden i højsæsonen august

og september kan spredes ud

for at mindske de sagspukler, som opstår i højsæsonen.

Taskforcen har kort drøftet perspektiverne i en ændring af SU-loven, der kan give mu-

lighed for at søge om

forhåndsgodkendelse af handicaptillæg

i forbindelse med ansøg-

ning om optagelse på en videregående uddannelse. Taskforcen vurderer, at en sådan

mulighed alt andet lige vil medføre et øget antal ansøgninger, der ikke optages eller be-

gynder på en videregående uddannelser og vil således medføre risici for ressourcespild

hos ansøger, sundhedsvæsen og UFS, stigende sagsmængde, længere sagsbehand-

lingstid og meradministration samt øget behov for indhentning af lægefaglige oplysnin-

ger, der samlet set ikke vil kunne tilgodese målsætningen om en kortere sagsbehand-

lingstid og hensynet til målgruppen for handicaptillæg.

Taskforcen har drøftet muligheden for, at studerende med funktionsnedsættelser, der

tildeles

tidligt optag

på en videregående uddannelse, skal kunne søge om SU og handi-

captillæg fra dette tidspunkt. Overvejelsen er inspireret af den mulighed, der i dag tilby-

des af nogle universiteter for studerende, der på grundlag af en dokumenteret

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen

UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 57: Orientering om anbefalinger til ny administration af SU-handicaptillæg, fra uddannelses- og forskningsministeren

Anbefalinger til ny administration af SU-handicaptillæg

funktionsnedsættelse kan tildeles tidligt optag på en videregående uddannelse, og som

følge heraf får mulighed for at søge om SPS før studiestart.

Taskforcen har imidlertid vurderet, at en sådan anbefaling ikke er gangbar. Taskforcen

har vurderet, at en sådan mulighed vil kunne medføre et samlet øget antal ansøgninger

om handicaptillæg, idet studerende med dokumenterede funktionsnedsættelser, som

ikke vil kunne opfylde kriterierne for et handicaptillæg og dermed ikke er i målgruppen

for tillægget, med denne mulighed vil kunne foranlediges til at søge om handicaptillæg.

Dertil kommer, at det er et begrænset antal institutioner, som tilbyder muligheden, og at

det er et begrænset antal, som i dag benytter sig af muligheden for tidligt optag.

Personlig kontakt og vejledning

Taskforcen har drøftet de studerendes behov for

personlig kontakt og vejledning

i for-

bindelse med UFS’ behandling af den studerendes ansøgning i de tilfælde, hvor UFS har

anmodet om yderligere oplysninger i den studerendes sag. Taskforcen har derfor over-

vejet at anbefale, at UFS kunne afsøge muligheden for, at UFS opretter et telefonisk

kontaktpunkt uden om UFS’ telefonsluse i sådanne sager for at understøtte vejledning

af ansøgerne og for at skabe mere klarhed og tryghed i ansøgningsprocessen for den

studerende.

Taskforcen har imidlertid vurderet, at da en sådan vejledning alene vil kunne være ge-

nerel, så kan der opstå misforståelser, som kan være svære at afklare, da der ikke skal

foretages et telefonnotat af sådanne generelle vejledninger og desuden kunne give an-

ledning til klager. Hertil kommer, at mængden af opkald og vejledende samtaler kan

have et betydeligt omfang. Da UFS i dag har en telefonsluse, der vejleder generelt om

bl.a. ansøgning om handicaptillæg, vil der derfor være behov for at vurdere, hvor mange

ressourcer i UFS, der skal benyttes til at håndtere den telefoniske kontakt, der vil kunne

betyde et stort ressourcetræk hos administrative medarbejdere i UFS. Set i sammen-

hæng med de tiltag og initiativer, taskforcen anbefaler i forhold til øget information og

vejledning, har taskforcen derfor fundet, at en sådan anbefaling ikke er hensigtsmæssig

under de nuværende rammer for UFS’ administration.

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen

UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 57: Orientering om anbefalinger til ny administration af SU-handicaptillæg, fra uddannelses- og forskningsministeren

Anbefalinger til ny administration af SU-handicaptillæg

6. Bilagsoversigt

Bilag 1 Regelgrundlag

Gældende lov og regler

Bekendtgørelse af lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven), LBK nr. 395 af 13. april

2023:

SU-loven (retsinformation.dk)

Bekendtgørelse om statens uddannelsesstøtte (SU-bekendtgørelsen), BEK nr. 97 af 29.

januar 2024:

SU-bekendtgørelsen (retsinformation.dk)

Historiske love og regler

Lov om ændring af lov om statens uddannelsesstøtte (tillæg til uddannelsessøgende i

videregående uddannelser med varig funktionsnedsættelse). Lov nr. 1225 af 27. decem-

ber 2023:

Lov om ændring af lov om statens uddannelsesstøtte

Forslag til lov om ændring af lov om statens uddannelsesstøtte (tillæg til uddannelses-

søgende i videregående uddannelser med varig funktionsnedsættelse. 2033/1 LSF 81:

Forslag til Lov om ændring af lov om statens uddannelsesstøtte\n(Tillæg til uddannel-

sessøgende i videregående uddannelser med varig funktionsnedsættelse) (retsinforma-

tion.dk)

Lov om ændring af SU-loven (Tillægsstipendium til uddannelsessøgende med en funkti-

onsnedsættelse i erhvervsuddannelse og forhøjelse af fribeløb). Lov nr. 464 af 29. april

2019:

Lov om ændring af SU-loven (Tillægsstipendium til uddannelsessøgende med en

funktionsnedsættelse i erhvervsuddannelse og forhøjelse af fribeløb) (retsinforma-

tion.dk)

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen

UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 57: Orientering om anbefalinger til ny administration af SU-handicaptillæg, fra uddannelses- og forskningsministeren

Anbefalinger til ny administration af SU-handicaptillæg

Bilag 2 Ansøgningsproces

Når den studerende er logget ind på selvbetjeningsløsningen vises i trin 1 en vejledning,

hvor information om dokumentation fremgår.

Trin 1. Log ind på selvbetjeningsløsningen Handicaptillæg

Den studerende føres herefter videre til Trin 2. For at kunne gennemføre ansøgningspro-

cessen skal den studerende udfylde de obligatoriske felter i ansøgningsmodulet og

uploade minimum én pdf-fil. Der stilles i den forbindelse ikke krav til type af dokumen-

tation.

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen

UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 57: Orientering om anbefalinger til ny administration af SU-handicaptillæg, fra uddannelses- og forskningsministeren

Anbefalinger til ny administration af SU-handicaptillæg

Trin 2. Søg handicaptillæg

Trin 3. Kvittering

Når ansøgningen er sendt, vil den studerende blive ført hen på en kvitteringsside. Den

studerende vil ligeledes modtage et kvitteringsbrev via Digital Post, der bekræfter mod-

tagelse af ansøgning. I kvitteringsbrevet henviser UFS til hvor den studerende kan se

status på behandling af ansøgninger samt oplyser om, at den studerende løbende kan

indsende supplerende dokumentation til sin ansøgning.

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen

UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 57: Orientering om anbefalinger til ny administration af SU-handicaptillæg, fra uddannelses- og forskningsministeren

Anbefalinger til ny administration af SU-handicaptillæg

Bilag 3 Tal og fakta om handicaptillæg

1. Udvikling i sats

Figur 1.1. Udvikling i sats SU-handicaptillæg (før skat) i perioden 2004 til 2024

10.000

9.500

9.000

8.500

8.000

7.500

7.000

6.500

6.000 5.749

5.500

5.000

5.500

6.084

7.362

8.303

9.700

Videregående uddannelser

Erhvervsuddannelser

Kilde: Uddannelses- og Forskningsstyrelsen

Amn.

Handicaptillægget til videregående uddannelser udgjorde ved dets indførsel i 2004 5.549 kr. (2003-pl) pr.

måned før skat, hvilket svarede til højeste månedlige fribeløb, som en SU-modtager, der ikke modtog handicaptil-

læg kunne tjene ved siden af sin SU uden at blive fraregnet i SU. I forbindelse med forhøjelse af SU-fribeløb i

2009 blev satsen for handicaptillæg også forhøjet. I 2024 udgør satsen for udeboende studerende på en videregå-

ende uddannelse 6.820 kr. pr. måned før skat. Når en studerende modtager handicaptillæg, bliver den studeren-

des fribeløb nedsat, fordi handicaptillægget kompenserer for det beløb, den studerende kunne have tjent ved stu-

diejob/erhvervsarbejde, hvis den studerende ikke havde funktionsnedsættelsen. Det nedsatte fribeløb er til legater,

børnepension eller renteindtægter. Det nedsatte fribeløb giver også den studerende mulighed for at afprøve sin

erhvervsevne i en afgrænset periode og derved have en yderst begrænset lønindkomst. Det nedsatte fribeløb blev

senest forhøjet i 2009 og udgør 3.601 kr. pr. måned i 2024.

2. Modtagere af handicaptillæg

Tabel 2.1 Udvikling af antal modtagere af handicaptillæg i perioden 2012 til 2022

2012

Antal

4.776

2013

5.294

2014

5.749

2015

6.216

2016

6.699

2017

7.235

2018

7.950

2019

9.558

2020

11.121

2021

12.305

2022

11.437

Kilde: UFM datavarehus

Amn: Antallet af modtagere af SU-handicaptillæg opgøres en gang årligt i 1. kvartal. Det bemærkes hertil, at der

på opgørelsestidspunktet vil være ansøgninger for året, som endnu ikke er afgjort. Det betyder, at antallet af mod-

tagere i eks. 2022 kan stige ved næste opgørelse.

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen

UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 57: Orientering om anbefalinger til ny administration af SU-handicaptillæg, fra uddannelses- og forskningsministeren

Anbefalinger til ny administration af SU-handicaptillæg

Tabel 2.2. Udvikling af modtagere af handicaptillæg fordelt på funktionsnedsættelse i

perioden 2012 til 2022

2012

Psykisk

funktionsnedsæt-

telse

Neurologisk lidelse

Nedsat bevægelighed

Synsnedsættelse

Hørenedsættelse

Andet

370

661

109

674

378

719

100

123

752

410

808

112

130

756

422

856

116

125

780

472

867

125

778

525

904

125

777

606

971

138

124

779

754

1.103

158

135

886

889

1.192

158

141

971

999

1.220

175

146

956

974

1.025

163

118

805

2.752

3.174

3.539

3.964

4.359

4.806

5.368

6.622

7.831

8.855

8.404

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

Kilde: Uddannelses- og Forskningsstyrelsen

Amn. Summen af modtagere i tabellen kan overstige det samlede antal modtagere af SU-handicaptillæg, idet

nogle studerende modtager handicaptillæg på baggrund af flere funktionsnedsættelser.

’Andet’ dækker over funk-

tionsnedsættelser og lidelser så som mave-tarm-sygdomme, hjertelidelser, lungesygdomme eller sjældne handi-

cap.

Tabel 2.3 Udvikling i andel af modtagere af handicaptillæg i perioden 2012 til 2022

fordelt på uddannelse

5,0

4,5

4,0

3,5

3,0

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

2,0

2,1

2,2

2,3

2,5

2,7

3,1

3,4

2,8

3,7

3,3

4,0

3,5

1,4

2012

2013

2014

2015

2016

VU Andel

2017

2018

2019

2020

2021

2022

EUD Andel

Kilde: UFM Datavarehus

Amn. Styrelsen oplyser, at andelen af handicaptillægsmodtagere er opgjort i forhold alle studerende, der modtager

SU til henholdsvis videregående uddannelser og erhvervsuddannelser. Det gælder alle uddannelser og ikke kun

de uddannelser, der ligger indenfor UFMs ressortområde.

Styrelsen bemærker hertil, at der på opgørelsestids-

punktet vil være ansøgninger for året, som endnu ikke er afgjort. Det betyder, at andelen af modtagere i eks. 2022

kan stige ved næste opgørelse.

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen

UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 57: Orientering om anbefalinger til ny administration af SU-handicaptillæg, fra uddannelses- og forskningsministeren

Anbefalinger til ny administration af SU-handicaptillæg

3. Indkomne ansøgninger

Tabel 3.1 Indkomne ansøgninger i perioden 2016 til 2023 fordelt på uddannelse

2016

Videregående

uddannelse

Erhvervsuddannelser

I alt

3.087

3.216

Kilde: Uddannelses- og Forskningsstyrelsen

3.616

3.087

2017

3.216

2018

3.616

2019

4.074

982

5.056

2020

4.464

1.020

5.484

2021

4.935

1.106

6.041

2022

5.338

1.111

6.449

2023

5.788

1.278

7.066

Figur 3.2

Indkomne ansøgninger i perioden 2016 til 2023 fordelt på uddannelse

8000

7000

6000

5000

4000

3000

2000

1000

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

Videregående uddannelse

Kilde: Uddannelses- og Forskningsstyrelsen

Erhvervsuddannelse

Tabel 3.3 Indkomne ansøgninger fordelt på typer af funktionsnedsættelser i perioden

2016 til 2023 (videregående uddannelser og erhvervsuddannelser)

2016

Psykisk funktionsned-

sættelse

Neurologisk lidelse

Nedsat bevægelig-

hed

Hørenedsættelse

Synsnedsættelse

Andet

I alt

1.856

263

480

373

3.087

2017

2.027

264

447

370

3216

2018

2.327

316

464

405

3.616

2019

3.365

418

577

540

5.056

2020

3.808

471

594

471

5.484

2021

4.253

531

609

501

6.041

2022

4.727

587

534

452

6.449

2023

5.354

604

572

405

7.066

Kilde: Uddannelses- og Forskningsstyrelsen

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen

UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 57: Orientering om anbefalinger til ny administration af SU-handicaptillæg, fra uddannelses- og forskningsministeren

Anbefalinger til ny administration af SU-handicaptillæg

Figur 3.4

Indkomne ansøgninger fordelt på typer af funktionsnedsættelser i perioden

2016 til 2023 (videregående uddannelser og erhvervsuddannelser)

5.000

4.000

3.000

2.000

1.000

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

Kilde: Uddannelses- og Forskningsstyrelsen

Amn. ’Andet’ dækker over funktionsnedsættelser og lidelser så som mave-tarm-sygdomme, stofskiftesygdomme

mv.

Figur 3.5 Indkomne ansøgninger fordelt på ansøgningsmåned i perioden 2019 til

2023

2.000

1.800

1.600

1.400

1.200

1.000

800

600

400

200

2021

Kilde: Uddannelses- og Forskningsstyrelsen

2022

2023

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen

UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 57: Orientering om anbefalinger til ny administration af SU-handicaptillæg, fra uddannelses- og forskningsministeren

Anbefalinger til ny administration af SU-handicaptillæg

4. Afgjorte ansøgninger

Tabel 4.1 Afgjorte ansøgninger i perioden 2016 til 2023 fordelt på uddannelse i det

år, hvor ansøgningen er afgjort

2016

Videregående ud-

dannelser

Erhvervsuddannelser

I alt

2.974

3.480

3.280

2.974

2017

3.480

2018

3.280

2019

3.662

583

4.245

2020

3.936

936

4.872

2021

4.425

1.135

5.560

2022

4.998

1.159

6.157

2023

5.395

1.252

6.647

Kilde: Uddannelses- og Forskningsstyrelsen

Figur 4.2 Afgjorte ansøgninger i perioden 2016 til 2023 fordelt på uddannelse i det

år, hvor ansøgningen er afgjort

7000

6000

5000

4000

3000

2000

1000

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

Videregående uddannelse

Kilde: Uddannelses- og Forskningsstyrelsen

Erhvervsuddannelse

Tabel 4.3 Afgørelser fordelt på udfald i perioden 2019 til 2023 for afgjorte sager i året

2019

Afgørelser i alt

Heraf tildelt

Heraf afslag

4.245

3.155

1.090 (26 pct.)

2020

4.872

3.769

1.103 (22 pct.)

2021

5.560

3.856

1.704 (22 pct.)

2022

6.157

4.172

1.985 (26 pct.)

2023

6.647

5.417

1.230 (18 pct.)

Kilde: Uddannelses- og Forskningsstyrelsen

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen

UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 57: Orientering om anbefalinger til ny administration af SU-handicaptillæg, fra uddannelses- og forskningsministeren

Anbefalinger til ny administration af SU-handicaptillæg

Tabel 4.4 Andel af afgørelser, hvor der er truffet afgørelse på foreliggende grundlag,

og afgørelser, hvor der er indhentet supplerende dokumentation i perioden 2021 til

2023

2021

Afgørelser på foreliggende grundlag

Afgørelser, hvor UFS har indhentet supple-

rende dokumentation

I alt

Kilde: Uddannelses- og Forskningsstyrelsen

35 pct.

65 pct.

100 pct.

2022

32 pct.

68 pct.

100 pct.

2023

42 pct.

58 pct.

100 pct.

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen

UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 57: Orientering om anbefalinger til ny administration af SU-handicaptillæg, fra uddannelses- og forskningsministeren

Anbefalinger til ny administration af SU-handicaptillæg

5. Ophobning af sager og sagspukkel

Figur 5.1 Indkomne og afgjorte ansøgninger i perioden 2016 til 2023

8000

7000

6000

5000

4000

3000

2000

1000

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

Indkomne ansøgninger

Afgjorte ansøgninger

Kilde: Uddannelses- og Forskningsstyrelsen

Amn. Stigningen i ansøgninger har siden 2018 oversteget andelen af afgjorte ansøgninger, hvilket skaber en op-

hobning af sager (sagspukkel).

Tabel 5.2 Udvikling af ubehandlede (nye og verserende) handicaptillægssager opgjort i

december i perioden 2019 til 2024 (sagspukkel)

2021

Januar

Februar

Marts

April

Maj

Juni

Juli

August

September

Oktober

November

December

2.703

2.973

2.877

2.696

2.458

2.373

2.240

2.431

3.561

3.627

3.438

3.152

2022

3.153

3.383

3.313

3.172

2.999

2.647

2.346

2.674

3.505

3.678

3.443

3.401

2023

3.464

3.901

3.864

3.820

3.766

3.544

3.324

3.327

4.448

4.542

4.297

4.004

2024

3.871

Kilde: Uddannelses- og Forskningsstyrelsen

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen

UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 57: Orientering om anbefalinger til ny administration af SU-handicaptillæg, fra uddannelses- og forskningsministeren

Anbefalinger til ny administration af SU-handicaptillæg

Figur 5.3 Udvikling af ubehandlede (nye og verserende) handicaptillægssager opgjort i

december i perioden 2019 til 2024 (sagspukkel)

mar-21

mar-22

mar-23

jan-21

jan-22

jan-23

maj-21

maj-22

maj-23

nov-21

nov-22

Kilde: Uddannelses- og Forskningsstyrelsen

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen

nov-23

sep-21

sep-22

sep-23

jan-24

jul-21

jul-22

jul-23

5.000

4.500

4.000

3.500

3.000

2.500

2.000

1.500

1.000

500

UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 57: Orientering om anbefalinger til ny administration af SU-handicaptillæg, fra uddannelses- og forskningsministeren

Anbefalinger til ny administration af SU-handicaptillæg

6. Sagsbehandlingstid, sagsflow og liggetider

Figur 6.1 Udvikling i gennemsnitlig sagsbehandlingstid for perioden 2005 til 2023 op-

gjort i måneder

2,5

3,7

3,1 3

4,7

6,6 6,4

5,4 5,5

4,3 4,1 4,1 4,3

6,5

Sagsbehandlingstid

Kilde: Uddannelses- og Forskningsstyrelsen

Amn. Det bemærkes, at der er udfald i data på sagsbehandlingstiden i perioden 2012 til 2015. Det bemærkes

også, at ansøgning om handicaptillæg i 2012 blev digitaliseret.

Tabel 6.2 Gennemsnitlig sagsbehandlingstid i perioden 2019 til 2023 fordelt på uddan-

nelse

2019

Alle sager

Videregående uddan-

nelse

Erhvervsuddannelser

Kilde: Uddannelses- og Forskningsstyrelsen

4,3

2020

5,4

2021

5,5

5,9

3,7

2022

6,0

6,5

3,7

2023

6,5

7,3

3,2

Amn. Styrelsen er først begyndt at opgøre sagsbehandlingstid fordelt på henholdsvis videregående uddannelser

og erhvervsuddannelser i 2021, hvorfor den opgjorte gennemsnitlige sagsbehandlingstid for 2019 og 2020 dækker

begge uddannelsesområder.

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen

UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 57: Orientering om anbefalinger til ny administration af SU-handicaptillæg, fra uddannelses- og forskningsministeren

Anbefalinger til ny administration af SU-handicaptillæg

Tabel 6.3 Afgjorte ansøgninger fordelt på sagsbehandlingstid i måneder for perio-

den 2021 til 2023

2021

Under 1 måned

1 måned

2 måneder

3 måneder

4 måneder

5 måneder

6 måneder

7 måneder

8 måneder

9 måneder

10 måneder

11 måneder

12 måneder

13 måneder +

254

493

230

694

488

699

460

403

398

936

250

116

109

2022

343

486

397

429

753

708

202

235

364

847

704

404

203

2023

114

422

407

530

926

340

972

656

176

236

478

988

233

197

Kilde: Uddannelses- og Forskningsstyrelsen

Anm. Sagsbehandlingstiden er opgjort på afgørelsestidspunkt.

Figur 6.4 Sagsflow

Kilde: Uddannelses- og Forskningsstyrelsen

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen

UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 57: Orientering om anbefalinger til ny administration af SU-handicaptillæg, fra uddannelses- og forskningsministeren

Anbefalinger til ny administration af SU-handicaptillæg

Tabel 6.5 Liggetider for afgjorte ansøgninger i perioden 2021 til 2023 fordelt på ud-

dannelse opgjort i gennemsnitlig antal dage

Videregående uddannelser

Afventer første sagsbehandling

Afventer oplysninger

Afventer anden sagsbehandling

Erhvervsuddannelser

Afventer første sagsbehandling

Afventer oplysninger

Afventer anden sagsbehandling

Kilde: Uddannelses- og Forskningsstyrelsen

2021

116,1

78,0

41,3

2021

32,9

102,7

31,2

2022

106,9

100,2

56,0

2022

23,3

106,9

27,0

2023

166,9

59,3

67,9

2023

41,1

62,4

6,8

Figur 6.6 Gennemsnitlig liggetid for ansøgninger om handicaptillæg til videregående

uddannelser opgjort i måneder

2023

2022

2021

Afventer første sagsbehandling

Afventer anden sagsbehandling

Kilde: Uddannelses- og Forskningsstyrelsen

Afventer oplysninger

Figur 6.7 Gennemsnitlig liggetid for ansøgninger om handicaptillæg til erhvervsuddan-

nelser opgjort i måneder

2023

2022

2021

0,0

1,0

2,0

3,0

4,0

5,0

6,0

7,0

8,0

9,0

10,0

Afventer første sagsbehandling

Kilde: Uddannelses- og Forskningsstyrelsen

Afventer oplysninger

Afventer anden sagsbehandling

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen

UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 57: Orientering om anbefalinger til ny administration af SU-handicaptillæg, fra uddannelses- og forskningsministeren

Anbefalinger til ny administration af SU-handicaptillæg

7. Klagesager

Tabel 7.1 Indkomne klagesager i perioden 2018 til 2023

2018

Indkomne klager

Andel af det sam-

lede antal afslag i

perioden

231

30 pct.

2019

331

30 pct.

2020

379

34 pct.

2021

371

22 pct.

2022

458

23 pct.

2023

298

24 pct.

Kilde: Uddannelses- og Forskningsstyrelsen

Amn. Faldet i antal klagesager i 2023 kan skyldes, at afslagsprocenten er faldet fra 2022 til 2023.

Tabel 7.2 Antal afgjorte klagesager i UFS fordelt på udfald i perioden 2018 til 2023

2018

Behandlede

klagesager i alt

Heraf medhold i

UFS

Heraf fasthol-

delse af afslag

til ankenævnet

297

2019

299

2020

409

133

2021

313

135

2022

418

163

2023

271

173

223

234

276

178

255

Kilde: Uddannelses- og Forskningsstyrelsen

Anm. Afgørelserne er opgjort på baggrund af afgørelsestidspunktet i UFS.

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen

UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 57: Orientering om anbefalinger til ny administration af SU-handicaptillæg, fra uddannelses- og forskningsministeren

Anbefalinger til ny administration af SU-handicaptillæg

Tabel 7.3 Afgørelser fra ankenævnet fordelt på udfald for perioden 2016 til 2022

2016

Afgørelser i alt

Heraf stadfæstelse

Heraf ændring

Heraf hjemvisning

312

270

2017

244

203

2018

190

150

2019

268

233

2020

270

199

2021

205

121

2022

225

109

Kilde: Uddannelses- og Forskningsstyrelsen

Amn. Afgørelserne er opgjort på baggrund af afgørelsestidspunktet i ankenævnet.

Figur 7.4 Afgørelser fra ankenævnet fordelt på udfald for perioden 2016 til 2022

2022

2021

2020

2019

2018

2017

2016

109

121

199

233

150

203

270

100

Hjemvisning Stadfæstelse

200

Ændring

Kilde: Uddannelses- og Forskningsstyrelsen

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen