Grund- og nærhedsnotat
Folketingets Europaudvalg
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
RÅDETS HENSTILLING om forbedring af forskningssikkerheden
KOM (2024) 26
1. Resumé
Europa-Kommissionen (KOM) har ved KOM (2024) 26 af 24. januar 2014 (dansk
sprogversion den 19. februar 2024) præsenteret sit forslag til rådshenstilling om
forbedring af forskningssikkerheden.
Formålet med forslaget til henstilling er at hjælpe medlemsstater, herunder de vi-
deregående uddannelsesinstitutioner og forskningsorganisationer, både offentlige
og private, med at håndtere sikkerhedsrisici i forbindelse med forskning. Dette
med henblik på, at aktiviteter inden for forskning, innovation og videregående ud-
dannelse ikke misbruges eller indfanges på en måde, der på sigt påvirker EU's og
medlemsstaternes sikkerhed eller er uetiske.
Regeringen støtter en klog, balanceret og realistisk EU-tilgang til internationalt
samarbejde med større opmærksomhed på etiske og sikkerhedsmæssige risici og
dilemmaer. Regeringen støtter et stærkere fokus på forskningssikkerhed, og Unio-
nens strategiske interesser i internationalt forsknings- og innovationssamarbejde.
Internationalt samarbejde bør dog fortsat have som mantra "så åbent som muligt,
så lukket som nødvendigt".
Regeringen finder, at den nuværende balance i henstillingen i forhold til åbenhed
og påpasselighed er tilfredsstillende. Regeringen understreger, at eksisterende
strukturer i videst udstrækning skal anvendes i forhold til afrapportering og monito-
rering. Dette gør sig ligeledes gældende for et eventuelt europæisk ekspertisecen-
ter for forskningssikkerhed, som bør struktureres omkring eksisterende rammer og
aktiviteter til at understøtte medlemsstaterne med rådgivning og ekspertise.
Endelig bemærker regeringen, at henstillingen vurderes at flugte godt med det
danske arbejde i regi af Udvalg om retningslinjer for internationale forsknings- og
innovationssamarbejde (URIS).
2. Baggrund
Europa-Kommissionen præsenterede den 24. januar 2024 pakken for økonomisk
sikkerhed. Pakken har til formål at understøtte EU's økonomiske sikkerhed, samti-
dig med at åbenheden for handel, investeringer og forskning i EU opretholdes i
overensstemmelse med den europæiske strategi for økonomisk sikkerhed fra juni
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Den 14. marts 2024
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Side 1/7