UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 3: Invitation til præsentation af Forberedt på fremtiden II

Forberedt på fremtiden II

- et kvalitetsprogram for folkeskolen

FORBEREDT PÅ FREMTIDEN II

Folkeskolens formål

§ 1. Folkeskolen skal i samarbejde

med forældrene give eleverne

kundskaber og færdigheder, der:

forbereder dem til videre uddannelse

og giver dem lyst til at lære mere, gør

dem fortrolige med dansk kultur og

historie, giver dem forståelse for

andre lande og kulturer, bidrager til

deres forståelse for menneskets

samspil med naturen og fremmer

den enkelte elevs alsidige udvikling.

Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle

arbejdsmetoder og skabe rammer for

oplevelse, fordybelse og virkelyst, så

eleverne udvikler erkendelse og

fantasi og får tillid til egne muligheder

og baggrund for at tage stilling og

Stk. 3. Folkeskolen skal forberede

eleverne til deltagelse, medansvar,

rettigheder og pligter i et samfund

med frihed og folkestyre. Skolens

virke skal derfor være præget af

åndsfrihed, ligeværd og demokrati.

Kilde: Folkeskoleloven

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Initiativer i regeringens kvalitetsprogram for folkeskolen

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

En sammenhængende plan for uddannelsessystemet

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Folkeskolens uløste udfordringer

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Mere praktisk undervisning og valgfrihed til de ældste elever

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Mere indflydelse til skolebestyrelserne

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Et styrket lærerværelse

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Stærkere fællesskab i klassen

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

FORBEREDT PÅ FREMTIDEN II

Den danske folkeskole gør rigtig meget, rigtig godt.

Størstedelen af eleverne er glade for at gå i skole.

Langt de fleste består folkeskolens afgangseksamen

og begynder på en ungdomsuddannelse. Og når fire

ud af fem børn går i en folkeskole, vidner det om en

stor opbakning til vores fælles folkeskole.

Folkeskolen skal have fokus på

kerneopgaven - børnenes faglige

udvikling, dannelse og trivsel.

ligesom det bidrager til, at en stadig større andel af

folkeskolens ressourcer bruges på specialundervis-

ning af elever med særlige behov . Udviklingen kan

begrænse muligheden for forebyggende og tidlige

indsatser, som kan opbygge stærke almene klas-

sefælleskaber . Der er brug for at få vendt udvik-

lingen . Derfor ønsker regeringen, at folkeskolen

skal blive bedre til at rumme elevernes forskellige

behov, og at fundamentet for stærke klassefæl-

leskaber skal styrkes .

Folkeskolen er en grundpille i vores samlede uddan-

nelsessystem, og det er regeringens ambition, at vi

skal se hele vores uddannelsessystem igennem .

Forberedt på fremtiden I

sit bud på, hvordan vi sikrer mere fleksible univer-

sitetsuddannelser med højere kvalitet, mere vej-

ledning og flere undervisningstimer . Med

lancerer regeringen nu et samlet

kvalitetsprogram for folkeskolen, som vi ser frem til

at drøfte med folkeskoleforligskredsen og parterne

i Sammen om Skolen . Et samlet program for, hvor-

dan vi kan sikre mere frihed og fordybelse til den

Det er vigtigt, at vi går i gang med arbejdet med at

styrke folkeskolen nu . Og at det sker i et tæt sam-

arbejde med parterne i Sammen om Skolen . Derfor

indgår der i kvalitetsprogrammet også en række ini-

tiativer, som regeringen vil arbejde videre med, men

hvor der er behov for at udbore og drøfte dem nær-

mere, før der kan præsenteres konkrete løsninger .

Den danske folkeskole skal styrkes, og det gør vi

under fem overskrifter:

• Frihed under ansvar

• Mere praktisk undervisning og valgfrihed til de

• Mere indflydelse til skolebestyrelserne

• Et styrket lærerværelse

• Stærkere fællesskab i klassen

Forberedt på fremtiden II

er regeringens samlede bud

på en styrket folkeskole . Til gavn for vores børn og

unge og deres fremtid . Til gavn for fællesskabet .

Folkeskolen skal give alle børn og unge de bedste for-

udsætninger for at klare sig godt i livet . Lære vores

børn og unge nødvendige færdigheder som at læse,

skrive og regne . Den skal forberede børn og unge til

videre uddannelse og job og give dem lyst til at lære

mere . Det er folkeskolens fornemste opgave .

Vi har allerede en rigtig god folkeskole, men den

kan blive endnu bedre . Der er udfordringer, der skal

løses . Der er potentialer, der ikke er realiseret .

Folkeskolen skal have fokus på kerneopgaven . Det

kræver, at alle folkeskoler over hele landet sættes

fri til at skabe en skole, som passer til de lokale

behov og ønsker . Vi skal have tillid til lærerne i klas-

selokalet og give dem et større råderum .

For mange centrale krav og mål skaber ikke god

undervisning . Det gør lokalt engagement og frihed

under ansvar . Regeringen foreslår derfor en af de

mest vidtgående og ambitiøse frisættelser af folke-

skolen i mange år . Hvor man tidligere har sat folke-

skolen fri fra enkelte krav eller inden for udvalgte

temaer, foreslår regeringen nu en markant frisæt-

telse for både læreren, eleven, skolelederen og den

kommunale forvaltning . Samtidig skal skolebesty-

relser rundt i landet have mere indflydelse til at

sætte lokal retning for deres egen skoles udvikling

– blandt andet i forhold til arbejdet med bevægelse

og faglig fordybelse i undervisningen, kommunikati-

onen mellem skole og hjem på Aula mv .

Folkeskolen giver det fælles fundament for dan-

nelse, der er forudsætningen for sammenhængs-

kraft på tværs af landsdele, kulturelle baggrunde

og indkomst . Her bygges bro over de sprækker, der

ellers vil kunne udvikle sig til kløfter og et mere

polariseret samfund .

Én del af vores fælles danske kulturarv er de huma-

nistiske fag som sprogfag og historie, en anden del

er naturvidenskabelig og matematisk, og en tredje

del er håndværksmæssig og æstetisk . Alle disse

kundskaber og færdigheder skal videregives til

vores børn . Men indholdet i folkeskolen er blevet

skævt . Derfor foreslår regeringen, at der skal være

mere tid til praktisk og kreativ undervisning . Det

kræver flere investeringer i folkeskolen . Det er

regeringen klar til .

Samtidig ved vi, at nogle elevers motivation for

at lære ikke altid er høj nok – særligt blandt de

ældste elever . En mere varieret undervisning med

en stærkere sammenhæng mellem teori og praksis

kan motivere flere elever og give dem lyst til at lære

mere . Det vil samtidig gøre folkeskolen bedre til

at rumme alle elever og sikre, at alle elever uanset

interesser og evner bliver mødt med faglige forløb,

der pirrer deres nysgerrighed og giver lyst til for-

dybelse . Det gælder også de børn, der har brug for

ekstra støtte, hvor regeringen foreslår en markant

investering i intensive undervisningsforløb i små

hold . Til sammen initiativer, der skal sikre, at flere

elever forlader folkeskolen med de nødvendige

kundskaber og færdigheder .

Folkeskolen kæmper med uro i klasserne og for at

skabe stærke fællesskaber, der kan rumme alle .

Samtidig stiger andelen af elever, der har behov for

støtte og hjælp – både i og uden for klassens fælles-

skab . Det vanskeliggør arbejdet med at imødekomme

alle elevers behov inden for rammerne af klassen,

FORBEREDT PÅ FREMTIDEN II

Regeringen foreslår:

• Mulighed for kortere skoledage til alle skoler

• Afskaffelse af centralt krav om fuld

• Fornyelse og slankning af folkeskolens læreplaner

• Serviceeftersyn af kvalitetstilsynet med

• Afskaffelse af minimumstimetal i historie

• Samarbejdsprogram med KL om regel-

og procesforenklinger

• Frihedskampagne om eksisterende frihed og

fleksibilitet i folkeskoleloven

• Afskaffelse af den obligatoriske projektopgave

• Juniormesterlære i udskolingen

• En markant investering i bedre faglokaler

• Flere praktiske fag og større valgfrihed

• Teknologiforståelse som ny faglighed

• Anbefalinger for skærmbrug i fritidstilbud

• Uddannelse og job som nyt fag i 7 .-9 . klasse

og erhvervspraktik til alle

• Forsøg med praktiske prøver og drøftelse

Mere indflydelse til

• Bedre praksis for brug af Aula

• Afskaffelse af centralt krav om

45 minutters bevægelse

• Afskaffelse af centralt krav om lektiehjælp

og faglig fordybelse

• Flere frihedsgrader til landdistriktsskoler

• Ret til at deltage i skoleudviklingssamtaler

• Repræsentation af det lokale erhvervsliv

• Kompetenceudvikling målrettet skole-

bestyrelsernes arbejde

Stærkere fællesskab i klassen

• Bedre og færre overgange i indskolingen og

styrkelse af klassefællesskabet

• Sænket klasseloft i 0 .-2 . klasse

• Bedre mulighed for udsat skolestart

• Intensive undervisningsforløb i små hold for

de mest udfordrede elever

• Drøftelser af Pædagogisk-Psykologisk

• Udarbejdelse af anbefalinger fra Vidensenhed