Uddannelses- og Forskningsudvalget 2023-24
UFU Alm.del Bilag 29
Offentligt
2811832_0001.png
Statusrapport for implementering af URIS.
Statusrapport for
implementering af URIS
Forum for International Koordination
og Samarbejde
Oktober 2023
Uddannelses- og Forskningsudvalget 2023-24
UFU Alm.del - Bilag 29
Offentligt
UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 29: Statusrapport for implementering af URIS
Statusrapport for implementering af URIS
Udgivet af
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel.: 3392 9700
[email protected]
www.ufm.dk
Publikationen kan hentes på ufm.dk/publikationer
ISBN (elektronisk publikation): 978-87-93807-69-3
Uddannelses- og Forskningsministeriet
2
UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 29: Statusrapport for implementering af URIS
Statusrapport for
implementering af URIS
Statusrapport for implementering af URIS
Forum for International Koordination
og Samarbejde
Oktober 2023
Uddannelses- og Forskningsministeriet
3
UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 29: Statusrapport for implementering af URIS
Statusrapport for implementering af URIS
Indhold
1. Indledning
2. Sammenfatning
3. Kort om URIS
4. Status for implementering af URIS
6
8
9
11
4.1 Forum for International Koordination og Samarbejde (FIKS)
11
4.2 Universiteternes URIS-arbejdsgruppe
12
4.3 Aalborg Universitet (AAU)
13
4.4 Aarhus Universitet (AU)
14
4.5 Copenhagen Business School (CBS)
16
4.6 Danmarks Tekniske Universitet (DTU)
17
4.7 IT-Universitetet (ITU)
18
4.8 Københavns Universitet (KU)
19
4.9 Roskilde Universitet (RUC)
21
4.10 Syddansk Universitet (SDU)
22
4.11 Danmarks Frie Forskningsfond (DFF)
23
4.12 Danmarks Grundforskningsfond (DG)
24
4.13 Innovationsfonden (IFD)
24
4.14 Uddannelses- og Forskningsministeriet (UFM) samt Uddannelses- og
Forskningsstyrelsen (UFS)
26
4.15 Erhvervsstyrelsen (ERST)
27
4.16 Politiets Efterretningstjeneste (PET)
28
5. Bilag 1: Kortlægning af universiteternes internationale
samarbejde
5.1 Indledning
5.1.1 Forbehold
5.2 Kortlægningen
5.2.1 Samarbejde gennem publikationer og samarbejdskontrakter
5.2.2 Bilaterale og multilaterale aftaler
31
31
32
32
32
36
Uddannelses- og Forskningsministeriet
4
UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 29: Statusrapport for implementering af URIS
Statusrapport for implementering af URIS
5.2.3 Forskellige typer af samarbejde
37
5.3 Næste skridt
40
5.4 Forbehold
41
5.4.1 Forbehold vedr. opgørelsen af antal publikationssamarbejder 41
5.4.2 Forbehold vedr. opgørelsen af antal samarbejdskontrakter 41
5.4.3 Forbehold vedr. angivelsen af samarbejdstyper
42
5.5 Anneks: Spørgeskemaet til universiteterne
42
6. Bilag 2: Oversigt over URIS-tiltag
6.1 Opfølgningsaktiviteter i URIS-rapporten
6.2 Øvrige opfølgningsaktiviteter
46
46
51
Uddannelses- og Forskningsministeriet
5
UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 29: Statusrapport for implementering af URIS
2811832_0006.png
Statusrapport for implementering af URIS
1. Indledning
En ny koordineret tilgang til internationalt forsknings- og
innovationssamarbejde
Uddannelses- og Forskningsministeriet (UFM) etablerede i slutningen af 2022, i tæt
samarbejde med universiteterne og de forskningsfinansierende offentlige fonde, Forum
for International Koordination og Samarbejde (FIKS).
Formålet med FIKS er at understøtte universiteterne og fondenes implementering af
retningslinjerne for internationalt forsknings- og innovationssamarbejde
1
, som blev ud-
arbejdet og offentliggjort af Udvalg om Retningslinjer for Internationalt Forsknings- og
Innovationssamarbejde (URIS) i maj 2022.
Denne rapport er FIKS’ første statusrapport
og den præsenterer, hvordan danske myn-
digheder, universiteter og fonde har implementeret URIS-retningslinjerne siden offent-
liggørelsen. Rapporten fokuserer primært på, hvordan der er blevet arbejdet med:
Øget opmærksomhed på etiske, økonomiske og sikkerhedsmæssige risici i inter-
nationalt forsknings- og innovationssamarbejde,
Organisatoriske rammer og procedurer for risikohåndtering,
En fælles national tilgang og øget videndeling på tværs af relevante myndigheder
og uddannelses- og forskningsmiljøer i Danmark.
Forsknings- og innovationssamarbejde på tværs af grænser og discipliner udvides lø-
bende, og udbredelsen af data og forskningsresultater er accelereret i de seneste årtier.
Universiteterne og et forskningsøkosystem i verdensklasse gør Danmark i stand til at
udnytte disse tendenser og skaber herved gode muligheder for øget velstand i samfun-
det og økonomisk vækst.
Rundt om i verden har mange andre lande ligeledes anerkendt den strategiske og øko-
nomiske nødvendighed af at have forskning i verdensklasse og investerer på hidtil usete
niveauer. Det bidrager til at skabe stærkere bånd og samhørighed med tætte allierede
men medfører samtidig større afstand til ikke-ligesindede lande. Det globale forsk-
ningsøkosystem er med andre ord rigt på både nye muligheder og nye udfordringer.
En af disse udfordringer er risikoen for uønsket udenlandsk indblanding. Udenlandsk
indblanding defineres ved aktiviteter, der udføres af eller på vegne af en udenlandsk
statslig aktør, og som er tvangsmæssige, skjulte, vildledende eller korrumperende og i
modstrid med et andet lands suverænitet, værdier og interesser. Udenlandsk indblan-
ding tjener til at fremme en udenlandsk aktørs politiske, sociokulturelle, økonomiske,
teknologiske eller militære interesser ved ulovligt at hente information, påvirke beslut-
ninger eller underminere grundlæggende værdier.
1
https://ufm.dk/publikationer/2022/filer/uris-retningslinjer.pdf.
Uddannelses- og Forskningsministeriet
6
UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 29: Statusrapport for implementering af URIS
2811832_0007.png
Statusrapport for implementering af URIS
Udenlandsk indblanding udgør en hybrid trussel, der involverer udenlandske aktører på
statsniveau (eller aktører, som handler på vegne af disse). Disse aktører anvender en
bred vifte af konventionelle og ukonventionelle taktikker for at nå deres mål.
Danske uddannelses- og forskningsinstitutioner vurderes som attraktive mål for uden-
landsk indblanding
2
. Det skyldes ikke kun deres høje vidensniveau men også deres
åbenhed, akademiske frihed, tilgang til internationalt samarbejde og institutionelle au-
tonomi.
Udenlandsk indblanding i forskning og innovation og relaterede etiske spørgsmål har i
stigende grad også et politisk fokus, bl.a. foranlediget af den igangværende krig i Ukra-
ine samt det skiftende geopolitiske landskab. Det ses bl.a. ved, at udenlandske statslige
og ikke-statslige aktører anvenderhybride trusler til at nå deres strategiske mål rettet
mod forsknings- og innovationssystemer i den vestlige verden.
Da disse trusler sandsynligvis vil vokse i frekvens, virkning og omfang, er der behov for
at sikre, at alle aktører inden for uddannelses- og forskningssektoren og deres ansatte
er opmærksomme på risici og ved, hvordan de identificerer og afbøder dem.
For at hjælpe særligt myndigheder, universiteter og fonde med at udvikle og koordinere
deres tilgange til at opstille effektive værn mod udenlandsk indblanding samles ledel-
sesrepræsentanter i regi af FIKS for at diskutere og dele deres erfaringer med hinanden.
Denne statusrapport samler forummets og dets medlemmers drøftelser og indsatser,
siden URIS-retningslinjerne og anbefalingerne udkom. Rapporten er udarbejdet under
hensyntagen til, at medlemmerne i FIKS og myndighederne også har igangsat indsatser
og aktiviteter, der ikke offentliggøres på grund af disses karakter og sikkerhedsmæs-
sige årsager.
Rapporten indeholder følgende kapitler:
Kapitel 2 opsummerer rapportens hovedpointer.
Kapitel 3 skitserer
URIS’ anbefalinger og retningslinjer.
Kapitel 4 gennemgår myndigheders, universiteters og fondes implementering af
URIS-anbefalinger og retningslinjer.
Bilag 1 præsenterer en kortlægning af universiteternes internationale samarbejde.
Bilag 2 indeholder en oversigt over URIS-tiltag.
Statusrapporten omfatter aktiviteter afholdt i perioden maj 2022-juni 2023.
2
https://pet.dk/-/media/mediefiler/pet/dokumenter/analyser-og-vurderinger/vurdering-af-spionagetruslen-mod-dan-
mark/vsd_2023_dk_web.pdf.
Uddannelses- og Forskningsministeriet
7
UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 29: Statusrapport for implementering af URIS
Statusrapport for implementering af URIS
2. Sammenfatning
Implementeringen af URIS-retningslinjer og anbefalinger er
i god gænge på universiteter, i fonde og blandt
myndigheder
Denne statusrapport viser, at implementeringen af URIS-retningslinjerne på de otte
danske universiteter er i fuld gang og har været det et stykke tid. Regler, beslutnings-
procedurer, samarbejdsrelationer, ansættelsesprocedurer og adgangsforhold har fået et
eftersyn. Universiteterne har taget anbefalingen om at etablere en fælles tilgang på
tværs alvorligt ved bl.a. at have etableret en fælles, intern arbejdsgruppe.
Grundet universiteternes forskellige størrelser og uddannelses- og forskningsområder
er omfanget af implementeringen blevet tilpasset lokalt, så der forsøges at skabes pro-
portionalitet mellem indsats, omfang og behov. Det er tydeligt, at behovet har været
størst på de større universiteter, og at indsatsen dermed også har måttet være mere
omfattende hos dem end hos de mindre universiteter.
Det fremgår endvidere af rapporten, at universiteterne stadig har et stykke vej, inden
implementeringen kan anses for fuldstændig. Det skyldes i høj grad, at der er tale om en
betydelig kulturændring, som alt andet lige tager tid at få implementeret i store og
komplekse organisationer som universiteter, hvor både ledelse, administration, forskere
og studerende skaltage ejerskab over en ny tilgang til internationalt samarbejde.
Alle tre forskningsfinansierende fonde, der er repræsenteret i denne statusrapport, har
også introduceret nye tiltag, der skal værne dansk finansieret forskning mod uønsket
udenlandsk indblanding. Tiltagene omfatter først og fremmest opmærksomhedsska-
bende aktiviteter, så ansøgere og bevillingshavere bliver gjort bekendte med URIS og
risiciene ved internationalt samarbejde med tredjelande, så de nødvendige forholdsreg-
ler kan blive truffet allerede i ansøgningsfasen af nye projekter.
Blandt de repræsenterede myndigheder i rapporten har et fælles fokus været på at
skabe opmærksomhed i uddannelses- og forskningssektoren og yde en rettidig og rele-
vant vejledning til alle aktører. Dette er blandt andet sket gennem informationsmøder,
dialog og trykte og digitale informationsprodukter. Det har været en høj prioritet blandt
myndighederne at tage ansvar for at koordinere indsatsen både internt i centraladmini-
strationen men også på tværs af sektoren, så vigtigheden af anbefalingen om en fælles
national tilgang står klar.
Uddannelses- og Forskningsministeriet
8
UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 29: Statusrapport for implementering af URIS
Statusrapport for implementering af URIS
3. Kort om URIS
De nationale retningslinjer for internationalt samarbejde
Udvalg om retningslinjer for internationalt forsknings- og innovationssamarbejde (URIS)
blev nedsat i september 2020 som et uafhængigt udvalg under Uddannelses- og Forsk-
ningsministeriet. URIS-udvalget bestod af repræsentanter fra de otte universiteter,
professionshøjskolerne og de offentlige forskningsfinansierede fonde. Uddannelses- og
Forskningsministeriet var formand.
Udvalget kom i maj 2022 med tre overordnede anbefalinger:
Der er behov for en ny og skærpet tilgang til internationalt forsknings- og innova-
tionssamarbejde.
Danmarks tilgang bør ligge på linje med ligesindede landes tilgang.
Der er behov for løbende tilpasninger i tilgangen.
URIS anbefalede, at dette understøttes af 1) en øget opmærksomhed på institutionerne
om økonomiske, etiske og sikkerhedsmæssige risici, 2) forbedrede organisatoriske ram-
mer og procedurer for risikostyring samt 3) en fælles national tilgang og øget vidende-
ling på tværs af relevante myndigheder og forskningsmiljøer i Danmark.
URIS udarbejdede ni retningslinjer under tre overordnede temaer for, hvordan danske in-
stitutioner kan øge opmærksomheden samt opbygge strukturer og procedurer, der kan
hjælpe ansatte og studerende i at navigere i internationale samarbejder:
Identificér og beskyt jeres kritiske forskning,
Kend jeres samarbejdspartnere,
Beskyt jeres institution, ansatte og studerende.
Retningslinjerne var landeneutrale men målrettet samarbejdet med autokratiske lande
som f.eks. Kina. Afrapporteringen indeholdt landespecifikke eksempler, herunder Rus-
land og Kina.
Med retningslinjerne og udvalgets afrapportering fulgte en del opmærksomhed fra
presse og sektoren. Den daværende uddannelses-og forskningsminister omtalte offent-
liggørelsen som et paradigmeskifte i tilgangen til internationalt forsknings- og innovati-
onssamarbejde. Samlet set blev udvalgets arbejde modtaget positivt og som et nød-
vendigt redskab.
Flere andre ligesindede lande har også offentliggjort lignende retningslinjer inden for de
seneste par år
om end Danmark ligger i den mere restriktive ende. Også EU har æn-
dret tilgang og har nu udelukket lande som f.eks. Kina fra samarbejde inden for kritiske
teknologiområder som kvante-, rum- og robotteknologi samt alle innovationsprojekter
fra det europæiske rammeprogram for forskning og innovation, Horizon Europe.
Uddannelses- og Forskningsministeriet
9
UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 29: Statusrapport for implementering af URIS
Statusrapport for implementering af URIS
Som opfølgning på URIS-arbejdet blev det bl.a. besluttet at etablere et fast forum
Fo-
rum for International Koordination og Samarbejde (FIKS)
bestående af repræsentan-
ter for universiteternes og de forskningsfinansierende offentlige fondes ledelser.
Uddannelses- og Forskningsministeriet
10
UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 29: Statusrapport for implementering af URIS
Statusrapport for implementering af URIS
4. Status for
implementering af URIS
Medlemmerne af FIKS samt Erhvervsstyrelsen og Politiets
Efterretningstjenestes gennemgang af URIS-relaterede
initiativer
4.1 Forum for International Koordination og Samarbejde (FIKS)
FIKS har til formål at understøtte medlemmernes implementering af URIS-retningslin-
jerne.
FIKS skal understøtte forskningsinstitutionerne og fondene med:
Øget opmærksomhed på etiske, økonomiske og sikkerhedsmæssige risici i inter-
nationalt forsknings- og innovationssamarbejde,
Organisatoriske rammer og procedurer for risikohåndtering,
En fælles national tilgang og øget videndeling på tværs af relevante myndigheder
og uddannelses- og forskningsmiljøer i Danmark.
Medlemmerne består af ledelsesrepræsentanter fra alle otte danske universiteter og de
tre forskningsfinansierende offentlige fonde (Danmarks Frie Forskningsfond, Danmarks
Grundforskningsfond og Innovationsfonden). UFM er formand og sekretariatsbetjener
forummet. De øvrige videregående uddannelsesinstitutioner deltager som observatører.
Siden etableringen i december 2022 har FIKS afholdt to møder (13. marts og 14. juni
2023).
På første møde drøftede forummet medlemmernes
forventningsafstemning af FIKS’
kommende arbejde. Forummets kommissorium og arbejdsplan for 2023 blev godkendt.
Af arbejdsplanen fremgår det, at FIKS i 2023 vil arbejde med tre særlige fokusområder:
At styrke koordineringen af internationalt forsknings og innovationssamarbejde,
herunder styrke opmærksomheden i medlemmernes organisationer på sikker-
hedsmæssige, økonomiske og etiske risici,
At dele viden om indsatser og opfølgningsaktiviteter i regi af retningslinjerne for
internationalt forsknings- og innovationssamarbejde,
At drøfte henvendelser om internationalt samarbejde fra udenlandske myndighe-
der, institutioner eller virksomheder, når relevant, med henblik på at skabe bedre
forudsætninger for en fælles tilgang.
FIKS løfter de tre fokusområder med afsæt i URIS-anbefalingerne og -retningslinjerne i
dialog med universiteternes egen URIS-arbejdsgruppe (se nedenfor) samt med input og
Uddannelses- og Forskningsministeriet
11
UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 29: Statusrapport for implementering af URIS
Statusrapport for implementering af URIS
sparring fra efterretningstjenesterne, andre myndigheder og relevante tværministerielle
fora.
Medlemmerne drøftede desuden implementeringen af URIS-retningslinjerne i egne or-
ganisationer på første møde. Særligt baggrundstjek, håndteringen af fysisk og digital
adgang til universiteterne samt udenlandske ansatte og gæster blev fremhævet som
særligt udfordrende.
Endelig blev det besluttet på mødet, at universiteterne i fællesskab suspenderer opta-
get af nye ph.d.-studerende m.fl. på stipendier fra China Scholarship Council (CSC) ind-
til videre. Beslutningen blev bl.a. truffet på baggrund af oplysninger fra udlandet og ef-
terretninger om CSC-stipendier i Danmark, og fordi de kinesiske myndigheder endnu
ikke er vendt tilbage på det brev, Danske Universiteter sendte i slutningen af januar
2023 til CSC-sekretariatet om de danske bekymringer vedrørende CSC. Igangværende
studerende omfattes ikke af denne beslutning og kan færdiggøre deres stipendier som
aftalt. Stipendier eller mobilitetsprogrammer fra Kina eller andre lande, der indebærer
samme eller lignende kontraktuelle forhold, er ligeledes blevet omfattet af beslutningen
om at suspendere fremtidigt optag.
På andet møde præsenterede PET hovedpointerne fra deres Vurdering af spionagetrus-
len mod Danmark, Færøerne og Grønland samt deres analyse af relevans for området.
PET redegjorde desuden for deres indsats på forsknings- og innovationsområdet, her-
under udvikling af værktøj til baggrundstjek, som forventes at blive stillet til universite-
ternes rådighed ultimo 2023 (se nedenfor).
Udenrigsministeriet præsenterede regeringens udenrigspolitiske tilgang til Kina med
udgangspunkt i den nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi, og UFM præsente-
rede en model for en liste over kritisk teknologi, som forventes færdiggjort inden udgan-
gen af 2023.
Næste møde i FIKS afholdes den 25. oktober 2023, hvor forummet forventes at skulle
drøfte mulige modeller for baggrundstjek af samarbejdspartnere, informationsmateriale
til udvekslingsstuderende og det kommende års arbejde.
4.2 Universiteternes URIS-arbejdsgruppe
Arbejdsgruppens formål er at understøtte de otte universiteters implementering af
URIS-retningslinjerne, herunder procedurer, systemer og organisatorisk ophæng.
Arbejdsgruppen har tre centrale opgaver:
Erfaringsudveksle om implementeringen af URIS-retningslinjerne,
Understøtte Universitetsdirektørudvalgets løbende opfølgning på implementerin-
gen,
Løbende vurdere behovet for og interessen i at udarbejde fælles retningslinjer og
principper vedr. implementering af URIS-retningslinjerne og/eller udarbejde stan-
dardaftaler.
Arbejdsgruppen har holdt fem møder siden opstarten i november 2022. Arbejdsgruppen
har gennemgået og prioriteret URIS’ anbefalinger og retningslinjer:
Uddannelses- og Forskningsministeriet
12
UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 29: Statusrapport for implementering af URIS
Statusrapport for implementering af URIS
1.
Personscreeninger og risikovurderinger knyttet til nye ansatte, ph.d.-stude-
rende, gæster og nye internationale forskningsprojekter. Der er delt materi-
ale og erfaringer fra DTU og AAU, der har implementeret systematiske
screeninger eller risikovurderinger på udvalgte områder.
Kortlægning af dual-use udstyr og teknologier i et eksportkontrolperspektiv.
DTU og AAU har valgt forskellige tilgange, der er blevet præsenteret. Der
skal arrangeres fælles kurser om eksportkontrol på tværs af universiteterne,
hvor videnskabeligt personale og forskningsledere er målgruppen.
2.
3.
Gennemgang af bibeskæftigelsesregler, som skal sikre, at ansatte får ind-
berettet evt. tilknytning til udenlandske universiteter og aktører, der er for-
bundet med særlig risiko. En sammenligning af universiteternes bibeskæfti-
gelsesregler danner grundlag for det enkelte universitets videre overvejelser
og evt. revision af egne regler. Universiteternes bibeskæftigelsesregler ligner
hinanden, og de er godt dækkende.
4.
Nedsættelse af en underarbejdsgruppe, som kan fokusere på de særlige pro-
blemstillinger, der følger med on- og off-boarding af internationale forskere.
Universiteterne bør styrke de internationale forskeres grundlag for at over-
holde danske regler. Internationale forskere bør præsenteres for bl.a. kodeks
for forskningsintegritet, lov om opfindelser ved offentlige forskningsinstituti-
oner, lov om forretningshemmeligheder, GDPR, forskningsetiske retningslinjer
mm. Den fælles arbejdsgruppe skal overveje muligheden for at lave et fælles
dansk program.
Universiteternes interne organisering af compliance-arbejdet. URIS-ret-
ningslinjerne omfatter mange grene af universiteternes administrative områ-
der, som traditionelt er opdelt i fagsøjler. Arbejdet kræver tværgående koor-
dinering og involvering, som udfordres særligt på de store universiteter, hvor
fakulteterne har forskellig praksis. Arbejdsgruppen fokuserer på erfaringsud-
veksling om implementeringsmetoder og organisering.
5.
Arbejdsgruppen fortsætter arbejdet og har planlagt yderligere to møder i 2023. Derud-
over planlægges et fælles temamøde for en bredere kreds af ledere og medarbejdere på
universiteterne.
4.3 Aalborg Universitet (AAU)
AAU har generelt fokus på at være en attraktiv samarbejdspartner for virksomheder,
organisationer og myndigheder. Der er bevidsthed om, at AAU har et institutionsansvar,
så ph.d.-studerende, gæster og medarbejdere lærer sikker varetagelse af universitetets
og samarbejdspartneres interesser og ikke uforvarende kompromitterer værdier eller
begår lovbrud. Samarbejdskulturen har fået et større fokus på risiko for industrispio-
nage, misbrug af teknologi og tyveri af resultater.
AAU har tradition for et udstrakt samarbejde med det omgivende samfund. AAU’s cen-
trale kontraktenhed har ansvaret for legalitetskontrol og forhandling af alle universite-
tets samarbejdsaftaler. Til ca. 40 % af AAU’s forskningssamarbejder anvendes AAU’s
egne aftaleskabeloner, som effektivt varetager IPR, forretningshemmeligheder,
Uddannelses- og Forskningsministeriet
13
UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 29: Statusrapport for implementering af URIS
2811832_0014.png
Statusrapport for implementering af URIS
forskningsfrihed og ret til publicering. Der er fokus på internationalt samarbejde og på
de særlige udfordringer, der kan være aktuelle, også med hensyn til overholdelse og op-
fyldelse af aftaler.
Status på implementeringen ved AAU:
AAU har implementeret risikovurderinger på udvalgte forskningsområder i forbindelse
med gæster på forskningsophold, indskrivning af ph.d.-studerende og rekruttering af
medarbejdere.
Risikovurderingen tager udgangspunkt i de oplysninger som personen selv bidrager
med, foruden open-source informationer. Risikovurderinger blev indført allerede i 2020
og foretages ift. personer fra de lande, som PET har identificeret i deres trusselsvurde-
ring. Ved enkelte institutter indgås særlige tavsheds- og rettighedsaftaler med forskere
på gæsteophold. Der er også indført skærpet legalitetskontrol og særlige godkendelses-
procedurer for bestemte typer samarbejde.
AAU har igangsat en kortlægning af dual-use udstyr og teknologi, der er omfattet af
eksportkontrolregler.
Kortlægningen foregår på alle institutter ved Det Tekniske Fakultet for IT & Design og
Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet. Baggrund for kortlægningen er fælles
workshops og oplæring i, hvordan dual-use og kontrollister skal vurderes og anvendes.
Kortlægningen tager højde for europæiske og amerikanske regler, der gælder i Danmark.
Resultatet skal være overblik over de forskningsområder og miljøer, hvor der er udstyr
eller teknologi, der skal beskyttes med særlige sikkerhedsforanstaltninger. Foranstalt-
ningerne kan handle om fysisk sikring, it-sikkerhed, personprofiler og eksterne samar-
bejdsrelationer. Der tages højde for, at forskningsområder udvikler sig. Samarbejde og
evt. publicering kan kræve eksporttilladelse og sætter grænser for eksternt samarbejde.
Kortlægningen er pågående og skal udvides, så den omfatter andre forskningsområder,
f.eks. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet.
AAU igangsætter vurdering af samfundsvigtige teknologier, der kan have militær eller
sikkerhedsmæssig betydning
Med udgangspunkt i dual-use udstyr og teknologi, der er omfattet af eksportkontrol-
regler, skal følge en nærmere vurdering af samfundsvigtige teknologier, der kan have
militær eller sikkerhedsmæssig betydning. Vurderingen skal også omfatte strategisk
vigtige data og forskningsresultater f.eks. om kritisk infrastruktur, som kan være ud-
satte. Målet er at give sikkerhedsforanstaltningerne et servicetjek.
4.4 Aarhus Universitet (AU)
AU har gennemført en kortlægning på URIS-området i sensommeren 2022. Det overord-
nede billede er, at AU på enkelte områder er nogenlunde på plads, men for flertallet af
retningslinjerne er der endnu ikke et relevant set-up.
Status på implementeringen ved AU:
Universitetsledelsen har etableret en styregruppe for implementering af URIS på AU.
Styregruppen havde konstituerende møde 2. februar 2023 og har siden mødtes
Uddannelses- og Forskningsministeriet
14
UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 29: Statusrapport for implementering af URIS
Statusrapport for implementering af URIS
månedligt. Der er arbejdet tematiseret, og det er erfaringen, at der er behov for at tale
sig ind på områderne, før konkrete forslag til løsninger kan formuleres.
Følgende URIS-problemstillinger er drøftet i nedenstående rækkefølge:
24. februar: URIS og HR
rekruttering, onboarding, offboarding,
29. marts: URIS og TTO
samarbejder, dual-use, organisatorisk ophæng
26. april: URIS og Mobilitet
gæster, studerende, værtskab og AU-medarbejdere
på rejser
2. juni: Eksportkontrol samt implementering
AU har haft ekspert i eksportkontrol og dual-use Lars Brodersen til at fortælle om re-
gelsæt bag kortlægning af kritisk forskning.
På AU er der enighed om, at dette er et af de sværeste URIS-tiltag at konkretisere på
forskningsinstitutionerne. Det er nødvendigt med en lokal forankring af dette. Det over-
vejes pt., om praksisudvalget kan være en god forankring.
Opdatering af klausuler, der dækker eksportkontrol og dual-use
Der er på AU standardsamarbejdsaftaler, der blandt andet indeholder i) eksplicitte refe-
rencer til politikker og regler om god forskningspraksis og etik og ii) vilkår/procedurer
for inddragelse af tredjeparter og understøttelse af internationalt samarbejde. Stan-
dardsamarbejdsaftalerne vurderes og tilrettes løbende og er pt. ved at blive opdateret
med klausuler, der dækker eksportkontrol og dual-use. En eksportkontrol og dual-use-
klausul er indarbejdet i licensstandardaftaleskabelonen. Positivlister benyttes i EU-pro-
jekter, hvor samarbejde baseres på DESCA-modelaftalen.
Udarbejdelse af retningslinjer og platform for bibeskæftigelse
Der er på AU netop udarbejdet retningslinjer og en platform for registrering af bibe-
skæftigelse. Det udestår pt. at koordinere disse i forhold til URIS-dagsordenen.
Der er på udvalgte institutter gennemført en forsøgsordning vedrørende screening af
kandidater til ansættelser.
Det overvejes pt. at generalisere ordningen baseret på de indhentede erfaringer. Det
vurderes fortsat, at der er behov for mere konkret støtte til screeninger fra styrelser el-
ler efterretningstjenester.
Der er på udvalgte fakulteter lavet en forsøgsordning med principielle krav til vilkårene i
ekstern finansiering bag indkommende ph.d.-studerende.
Baggrunden er problematikken omkring CSC-finansiering (se ovenfor), men dette har
medført afprøvning af mere generaliserede krav.
Der er udarbejdet et forslag til en klassificering af gæster på universitetet,
Det overvejes pt., hvordan gæster kan on- og off-boardes blandt andet i forhold til digi-
tale og fysiske adgange.
AU har allerede en udbygget politik for informationssikkerhed med dertilhørende orga-
nisering.
Der er i tillæg udarbejdet forslag til en rejsepolitik for rejser i risiko-lande, som indehol-
der konkrete anbefalinger for at sikre it-sikkerhed under og efter rejsen. Denne forven-
tes godkendt af universitetsledelsen i sensommeren 2023.
Uddannelses- og Forskningsministeriet
15
UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 29: Statusrapport for implementering af URIS
2811832_0016.png
Statusrapport for implementering af URIS
På udvalgte fakulteter og udvalgte områder er der gennemført forsøgsordninger om-
kring on- og off-boarding af medarbejdere, herunder håndtering af forskningsdata m.m.
Det overvejes pt. at generalisere og udvide ordningerne baseret på de indhentede erfa-
ringer.
AU har udarbejdet forslag til administrativt ophæng for forskellige indsatsområder un-
der URIS-retningslinjerne.
Det faglige ophæng er pt. under overvejelse
blandt andet overvejes praksisudvalgene
som en faglig forankring for nogle af tiltagene.
AU har foretaget brainstorm-sessions på koncepter for at øge bevidstheden om URIS-
dagsordenen samt sikre kendskabet til gældende retningslinjer under de forskellige
URIS-indsatsområder.
Her vil tyngden formentlig komme til at ligge på obligatoriske digitale vejledninger med
dertilhørende test og tjeklister i forbindelse med ansættelser, off-boarding, gæsteop-
hold, osv.
4.5 Copenhagen Business School (CBS)
Status på implementeringen ved CBS:
CBS har gennemført en gennemgang af institutionens forskning, herunder en vurdering
af, hvilke områder der er strategisk vigtige for CBS,
Derudover foretages der løbende vurderinger af, om områderne er tilstrækkeligt beskyt-
tede.
CBS anvender fortsat både egne standardaftaler og standardaftaler i samarbejde med
andre europæiske forskningsinstitutioner, der har klare formuleringer om IPR, vidende-
ling og ejerskab.
Opmærksomhed på eksportkontrolreglerne og investeringsscreeningsloven
Eksportkontrolreglerne og investeringsscreeningsloven finder for nuværende ikke an-
vendelse på den forskning, der bedrives på CBS, men CBS følger løbende op på, om der
sker ændringer i den forskning, der bedrives på CBS, som medfører, at det ændrer sig.
CBS er ved at færdiggøre en spørgeguide til brug for eksterne projekter og internatio-
nale forskningssamarbejder
Spørgeguiden skal fungere som værktøj for medarbejdere, der er direkte involveret i eller
supporterer udarbejdelsen af de enkelte projektansøgninger eller deltager i forsknings-
samarbejderne. Spørgeguiden vil desuden fungere som reference for både institutle-
derne, som godkender projekter og aftaler med eksterne partnere, og for den enkelte
forsker, der står i spidsen for et konkret projekt. Arbejdet med denne færdiggøres i an-
det kvartal 2023.
CBS’ internationale uddannelsesudvalg behandler nye uddannelsesaftaler inden de sen-
des til godkendelse ved uddannelsesdekanen.
Som led i denne behandling indgår sikkerhed som vurderingsparameter. Udvalget fore-
tager desuden en periodisk revurdering af de eksisterende aftaler på området.
Uddannelses- og Forskningsministeriet
16
UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 29: Statusrapport for implementering af URIS
2811832_0017.png
Statusrapport for implementering af URIS
CBS er ved at tilpasse et værktøj til brug for lederes vurdering af risici forbundet med
ansøgere til ledige stillinger, samti færd med at implementere en model for en overord-
net screening af ansøgere.
Arbejdet forventes at være færdiggjort i løbet af efteråret 2023.
CBS’ bibeskæftigelsesregler er under opdatering
Opdateringen sker med henblik på at højne det generelle fokus på risici knyttet til bibe-
skæftigelse samt de momenter, der kan gøre, at en konkret bibeskæftigelse er uforene-
lig med CBS’ virksomhed. Arbejdet forventes at være færdiggjort i løbet af efteråret
2023.
CBS undersøger håndteringen af gæster på CBS
CBS er i færd med at udvide tilgangen til håndteringen af gæster, som ønsker at besøge
CBS i kortere eller længere tid og skabe øget opmærksomhed på de forhold, som bør ta-
ges i betragtning ved henvendelser fra forskere fra potentielt problematiske lande. Ar-
bejdet med dette forventes at være færdiggjort i løbet af efteråret 2023.
CBS er i færd med at opdatere den information, som sendes til de studerende med fo-
kus på at beskrive trusler og risici ved uønsket indblanding fra andre lande
Hherunder sikrer CBS, at informationen også gives til indkommende udvekslingsstude-
rende. Arbejdet forventes at være færdiggjort i løbet af efteråret 2023.
CBS afholder
”pre-departure”-møder
for studerende, som skal på udveksling.
Møderne afholdes for grupper af lande, og informationen på disse møder er tilpasset de
forhold, som gælder i de pågældende lande.
CBS arbejder overordnet med at højne fokus og viden om cyber- og informationssikker-
hed.
I relation til URIS kan der særlig nævnes, at der arbejdes på en opdatering af de eksiste-
rende vejledningstekster vedrørende god digital adfærd på rejsen og en opdateret da-
taklassifikationsmodel, som kan hjælpe ansatte og studerende med at vurdere og klas-
sificere de data, som de pågældende arbejder med. Vejledningsteksterne forventes at
være færdige i løbet af efteråret 2023.
4.6 Danmarks Tekniske Universitet (DTU)
DTU’s forskning og innovationsaktiviteter sker i vid udstrækning inden for områder, hvor
der anvendes eller udvikles kritisk teknologi. Fokus for DTU’s implementering af URIS-
retningslinjerne er derfor at sikre en risikobaseret tilgang til internationalt samarbejde,
hvor de mest risikofyldte projekter identificeres og håndteres med ekstraordinær på-
passelighed. Generelt indeholder DTU’s standardaftaler klare formuleringer om IPR, ejer-
skab samt omfanget og betingelserne for videndeling.
Status på implementeringen ved DTU:
DTU er i gang med at udarbejde en systemunderstøttet kortlægning af særligt risiko-
fyldte projektsamarbejder, herunder også kritisk forskningsinfrastruktur og data.
Kortlægningen tager udgangspunkt i, at teknologier, som er kontrolbelagte, er de mest
sårbare og har det største misbrugspotentiale og derfor kræver en særlig opmærksom-
hed. I forbindelse med den løbende kortlægning af risikofyldte projekter er der desuden
Uddannelses- og Forskningsministeriet
17
UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 29: Statusrapport for implementering af URIS
2811832_0018.png
Statusrapport for implementering af URIS
fokus på disruptive og
emerging technologies,
der kan have et stort misbrugspotentiale,
men endnu kun er omfattet af eksportkontrolreglerne i begrænset omfang. DTU har en
dual-use-arbejdsgruppe, hvor problemstillinger løbende afklares for at sikre den bedst
mulige vejledning i konkrete projekter.
DTU har siden 2020 haft en spørgeguide, som skal anvendes forud for igangsættelse af
samarbejde med internationale partnere.
Formålet med spørgeguiden er at give forskere og administrative ansatte et overblik
over mulige etiske, økonomiske og sikkerhedsmæssige risici, der kan være forbundet
med samarbejdet samt sikre dokumentation af disse. Den indledende screening danner
dermed grundlag for at vurdere, om der er balance i samarbejdet og om det er muligt at
sikre den nødvendige risikostyring, inden en egentlig aftale kan udarbejdes.
DTU’s vurdering af højrisikolande følger PET’s vurdering af spionagetruslen mod Dan-
mark.
I forbindelse med samarbejde med højrisikolande er der ved at blive udarbejdet et data-
blad, hvori specifikke risici ved samarbejdet skal oplyses og godkendes af institutlede-
ren forud for underskrift af en samarbejdsaftale. Derudover har DTU igangsat udarbej-
delsen af en procedure for systematisk baggrundstjek af personer fra højrisikolande,
som skal bruges i forbindelse med nyansættelser og gæsteforskere.
URIS-retningslinjerne er blevet formidlet bredt på DTU for at øge den generelle op-
mærksomhed på alle niveauer i organisationen både i forskningsenhederne og blandt
administrative medarbejdere.
Derudover har der været afholdt sikkerhedsbriefinger for ansatte i en række admini-
strative enheder og på institutter, som arbejder med kritiske teknologier.
Flere af DTU’s forskningsfaciliteter har adgangskontrol,
og der er igangsat et arbejde
med at afklare, hvorvidt der er behov for yderligere foranstaltninger med hensyn til re-
gulering af adgang.
En del af denne proces kører sideløbende med arbejdet med informationssikkerhed for
at sikre en ensartet styring af adgang til universitetets systemer og udstyr.
4.7 IT-Universitetet (ITU)
ITU arbejder med implementeringen af URIS-retningslinjerne på tværs af hele institutio-
nen ved at organisere implementeringen som et projektprogram, der løbende rapporte-
rer til universitetets ledelse (direktion, afdelings- og institutledelse).
Projektprogrammet består af en række arbejdspakker, der implementerer URIS-anbefa-
lingerne med et stort fokus på at gribe det an iterativt og implementere i allerede eksi-
sterende processer.
ITU finder desuden, at en værdifuld implementering ikke alene sker ved implementering
af processer og procedurer men kræver, at institutionens ansatte helt generelt er op-
mærksomme og kender til baggrunden for retningslinjerne. Denne opmærksomhed anses
som en kulturforandring, hvorfor et afgørende element i projektprogrammet er fokus på
løbende kommunikation, inddragelse og dialog.
Status for implementeringen ved ITU:
Uddannelses- og Forskningsministeriet
18
UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 29: Statusrapport for implementering af URIS
2811832_0019.png
Statusrapport for implementering af URIS
Arbejdspakkerne i projektprogrammet tager afsæt i URIS-retningslinjernes tredelingI-
dentificér og beskyt kritisk forskning:
o
ITU har identificeret tre kritiske forskningsområder og er påbegyndt en
undersøgelse af, om områderne er tilstrækkeligt beskyttede. Indtil nye
procedurer er implementeret i institutionen, håndteres alle sager (sam-
arbejder, ansættelser, mv.) vedr. disse tre områder på ad hoc-basis og
udgør således også pilotprojekter for nye procedurer.
-
Kend samarbejdspartnere:
o
ITU har gennemgået eksisterende eksterne, internationale samarbejds-
partnere, der er indgået kontrakter med, og er ved at implementere en
screeningsprocedure ved nye internationale samarbejder, som håndte-
res på ad hoc-basis, indtil de er på plads.
o
ITU’s standardaftaler vedr. forskningssamarbejder er blevet opdaterede.
-
Beskyt institutionen, ansatte og studerende:
o
Beskyttelsen af ansatte på ITU har høj prioritet og skal ske ved videns-
deling og ved at etablere tydelige og klare retningslinjer og procedurer,
således at ansatte er opmærksomme og godt hjulpet til at vide, hvordan
de skal forholde sig i konkrete situationer.
Dertil har ITU oprettet en intranetside, der løbende opdateres,
og hvor ansatte kan finde svar på spørgsmål om URIS-retnings-
linjerne.
En direkte adgang til direktionen er blevet kommunikeret til ind-
beretning af mistænksom adfærd.
PET har afholdt sikkerhedsbriefinger
for hhv. ITU’s
ledergruppe,
en fokusgruppe (bestående af udvalgte VIP-medarbejdere, her-
under tillidsrepræsentant, Akademisk Råd, mv.) og for alle an-
satte (VIP og TAP), og der vil efter sommeren 2023 blive afholdt
interne dialog/opfølgningsmøder på såvel institutter som rele-
vante afdelinger.
URIS-retningslinjerne anses af ITU som et stort forandringsprojekt, hvor alle medarbej-
dere i organisationen forventes
omend på forskellige niveauer
at have et kendskab
til baggrunden for retningslinjerne, hvordan man identificerer kritiske forskningsområ-
der, minimerer risici og dokumenterer sine overvejelser og handlinger. Det må ikke negli-
geres, at netop forandringsprojekter tager tid, hvorfor
uden på nogen måde at være i
mål
ITU vurderer at være godt på vej med en balanceret implementering af URIS.
4.8 Københavns Universitet (KU)
Implementering af URIS-retningslinjerne fordrer en kulturændring hos alle på universite-
tet, hvor KU går fra fri udveksling af viden til i meget højere grad at integrere risiko-
tænkning i internationale samarbejdsrelationer. KU skal være så åbent som muligt, og
så lukket som nødvendigt. Et massivt ledelsestryk, drøftelse i ledelses- og medarbej-
derfora og på workshops samt løbende kommunikation via f.eks. intranet og Universi-
tetsavisen fremmer kulturændringen, men det vil tage tid, før denne omstilling er slået
igennem på alle niveauer i organisationen.
Status på implementeringen ved KU:
Uddannelses- og Forskningsministeriet
19
UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 29: Statusrapport for implementering af URIS
Statusrapport for implementering af URIS
KU har gennemført en kortlægning af udsatte forskningsområder på universitetet inden
for alle fagområder.
Den benyttede definition af udsatte forskningsområder er hentet fra PET-publikationen
”Er jeres forskning i fare?”.
KU er i gang med at indføre et forbud mod fotografering samt audio- og videooptagel-
ser af kritiske forskningsfaciliteter, laboratorier, testfaciliteter, mv. på KU.
KU har etableret
en ”værktøjskasse” på universitetets intranet om ”Sikkerhed i interna-
tionalt samarbejde”.
Her indgår bl.a. alle PET-materialer om sikkerheds-/risikovurdering og tilbud om delta-
gelse i PET-kurser, kurser i databeskyttelse, informationssikkerhed, m.v.
KU har afholdt en rækkemøder med PET og Erhvervsstyrelsen for at blive bedre klædt
på til opgaven med at identificere udsat forskning.
Endvidere har KU indledt samarbejde med en ekstern konsulent, der hjælper KU med at
vurdere, hvad der bør betragtes som kritisk forskning og teknologi. Det er ambitionen, at
KU selv opbygger ekspertise på området.
KU har udarbejdet en sikkerhedstjekliste.
Sikkerhedstjeklisten er først og fremmest rettet mod forskere og hjælper dem til at vur-
dere hensigtsmæssigheden af et potentielt forskningssamarbejde set med sikkerheds-
briller. Sikkerhedstjeklisten skal bl.a. hjælpe forskerne, de administrativt ansatte og le-
dere til at vurdere, hvornår det er hensigtsmæssigt at tage ledelsesstrengen i brug, før
en aftale om samarbejde indgås.
KU arbejder på fælles ensartede procedurer for håndtering af løst tilknyttede videnska-
belige gæster på hele KU.
Ensartede procedurer skal gøre, at det bliver enklere at få overblik over, hvem der har
adgang til KU’s systemer og fysiske lokaliteter. Hvorvidt en gæst skal modtages eller ej,
vurderes med udgangspunkt i sikkerhedstjeklisten.
Der er iværksat et eftersyn af reglerne for bibeskæftigelse på KU med henblik på et
styrket sikkerhedsperspektiv.
Dette kan medføre tiltag som f.eks. hyppigere kontrol af de ansattes bibeskæftigelse
og evt. forhåndsgodkendelse.
KU har udgivet en opdateret kodeks for god videnskabelig praksis, hvor sikkerhedsper-
spektivet i forbindelse med internationalt samarbejde er indarbejdet.
Kodeksen er udgivet på både dansk og engelsk og bliver distribueret til hele universite-
tet.
KU har udviklet sikkerhedsprocedurer, sikkerhedssystemer og værktøjer
KU tilbyder kurser til både ansatte og studerende, der skal bidrage til at øge sikkerhe-
den.
KU har udarbejdet guiden "Hvordan forholder jeg mig til…” der er tilgængelig på KU’s int-
ranet.
Guiden er et værktøj til at vurdere, hvordan man kan tage højde for sikkerhedsperspek-
tivet ved internationalt samarbejde i en række forskellige situationer, både når man som
ansat/forsker/studerende opholder sig på KU, og når man er i udlandet.
Uddannelses- og Forskningsministeriet
20
UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 29: Statusrapport for implementering af URIS
2811832_0021.png
Statusrapport for implementering af URIS
4.9 Roskilde Universitet (RUC)
RUC’s
implementering af anbefalingerne fra URIS-rapporten sker ud fra en risiko-base-
ret tilgang. Der er blevet udarbejdet en overordnet plan for implementeringen, hvor alle
de anbefalinger, som ligger inden for universitetets domæne, er grupperet, og derigen-
nem vil universitetet sikre, at samtlige anbefalinger vurderes på de områder, hvor det er
nødvendigt.
RUC er særligt opmærksom på at sikre en implementering, som er proportionel med re-
sultaterne af universitetets analyser.
RUC’s
tilgang er derfor også en implementering
nedefra, hvor den igangværende indledende kortlægning af forskningsområderne dan-
ner grundlag for udviklingen af de metoder og værktøjer, som skal implementere anbe-
falingerne.
Status på implementeringen ved RUC:
RUC har igangsat et pilotprojekt, hvor oplysninger fra et institut skal kvalificere meto-
den med identifikation af områder med de største risici, så fokus skærpes for det videre
projektforløb.
På baggrund af erfaringerne fra første iteration, vil projektet blive bredt ud til de øvrige
institutter på RUC, som skal bidrage til ovennævnte kortlægning.
Når den indledende screening af forskningsområderne er færdiggjort, vil metodikken
blive tilpasset efter det vurderede behov. Arbejdet på universitetets fire institutter bli-
ver understøttet af en arbejdsgruppe med kompetencer inden for teknisk og fysisk be-
skyttelse, kontraktuel beskyttelse, international HR-kompetence og bred organisatorisk
viden.
RUC har i længere tid arbejdet med standardaftaler på forskningsområdet
Arbejdet med aftalerne er lavet på baggrund af Johan Schlüter udvalgets anbefalinger
fra 2008 men løbende tilpasset de aktuelle behov. Ansatte hjælpes ved kontraktindgå-
elsen i forhold til vurdering af, om forskningsprojektet har iboende intellektuelle ret-
tigheder, som skal formuleres og håndhæves. Arbejdet med dette skal dog ses i relation
til, at RUC kun har udtaget et eller ganske få patenter de seneste 20 år, selvom vurde-
ringen også omfatter intellektuelle rettigheder, som ikke er patenterbare.
Der er endnu ikke udarbejdet institutionsspecifikke vejledninger eller afholdt workshops
om regler og implementering. Dette skyldes, at projektet fortsat er i den tidlige fase,
hvor metode og tilgang fortsat er under udvikling, og hvor der fokuseres på øget op-
mærksomhed og kompetencer til at identificere mulige risici på ledelsesniveau. RUC har
dog drøftet dual-use-problematikker og regler om eksportkontrol med Erhvervsstyrel-
sen, og denne viden vil indgå i projektet som en central del af vurderingerne.
RUC i færd med at udarbejde en spørgeguide til ansatte, som medvirker til internatio-
nalt forskningssamarbejde.
Spørgeguiden er dels inspireret af tilsvarende guides fra de andre universiteter men vil
også inddrage egne erfaringer fra de første kortlægninger. Hensigten er, at igangvæ-
rende projekter vurderes ud fra spørgeguiden, og at denne også skal bruges til at vur-
dere fremtidige projekter, før de igangsættes, så vurderingen indgår som en naturlig del
af opstart af et nyt projekt. Dermed sikres der en systematik og rutine i forhold til de
Uddannelses- og Forskningsministeriet
21
UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 29: Statusrapport for implementering af URIS
2811832_0022.png
Statusrapport for implementering af URIS
nødvendige vurderinger, så universitetet kan sikre, at de nødvendige tiltag er iværksat
på en måde, som er proportionel med den vurderede risiko.
URIS-anbefalingerne bliver præsenteret i en række fora på universitetet.
Dette er et led i at øge den generelle opmærksomhed omkring forskningssamarbejder
hos relevante grupper, f.eks. de medarbejdere i universitetets kontraktnetværk, som un-
derstøtter forskerne, når der indgås forskningsaftaler og medlemmerne af Akademisk
Råd, Forskningsudvalget og Hovedsamarbejdsudvalget. Til gengæld er der ikke iværksat
en
awareness-kampagne
over for de studerende. Det er
RUC’s
vurdering, at det vil være
hensigtsmæssigt, at kommunikation målrettet studerende koordineres på tværs i sek-
toren, dels for at undgå at skræmme unødigt i en fase, hvor det mere detaljerede kend-
skab til risikoniveauet er under udvikling, dels for at studerende mødes af enslydende
budskaber på tværs af landet.
4.10 Syddansk Universitet (SDU)
SDU’s direktion har drøftet og godkendt en organisering
af universitetets arbejde med
URIS-retningslinjerne,
som betyder, at implementeringen af URIS’ anbefalinger er foran-
kret i de almindelige ledelsesstrukturer. Det er ledelsesstrengen, som har ansvaret for
implementeringen, ligesom tvivl om håndtering af konkrete sager på SDU kan eskaleres
via ledelsesstrengen, hvorved ledere på relevante niveauer træffer beslutning i konkrete
sager.
For at sikre den tværgående ledelsesmæssige koordination på SDU er der etableret et
forretningsudvalg bestående af rektor, universitetsdirektør og dekanen på Det Tekniske
Fakultet. Forretningsudvalget mødes løbende for at drøfte indsatser og sager og har en
forberedende rolle i forhold til direktionssager. Forretningsudvalgets sammensætning
matcher SDU-repræsentanter i de relevante ledelsesudvalg i Danske Universiteter.
SDU’s direktion har stor opmærksomhed på, at URIS’ anbefalinger på den ene side er af-
gørende vigtige for at håndtere sikkerhedsmæssige risici og trusler og på den anden
side berører den akademiske verdens centrale værdier om åbenhed og fri bevægelighed
for viden og ideer. Det er på den baggrund blevet understreget, at ledelsen på universi-
tetet både har et ansvar for at håndtere risici og trusler mod forskning og uddannelser
og skal sikre, at universitetet kan opfylde universitetslovens ånd og bogstav vedrø-
rende forskning og uddannelse.
På den baggrund har SDU’s direktion godkendt, at SDU’s generelle position i forhold til
implementeringen af URIS’ anbefalinger bliver en løbende ledelsesmæssig vurdering
og
håndtering, som minimerer risici og trusler, samtidig med en pragmatisme og fleksibilitet
i forhold til universitetets akademiske opgaver. Ved tvivl og usikkerhed om den ledel-
sesmæssige håndtering af sager, må disse sager ledelsesmæssigt eskaleres opad i le-
delsesstrengen. Det vil være afgørende med dialoger internt på universitetet om de di-
lemmaer, som uundgåeligt vil opstå.
Status på implementeringen ved SDU:
SDU har i foråret 2023 besluttet at stoppe brugen af det sociale medie TikTok.
Uddannelses- og Forskningsministeriet
22
UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 29: Statusrapport for implementering af URIS
2811832_0023.png
Statusrapport for implementering af URIS
Ansatte på SDU er blevet bedt om at fjerne TikTok fra universitetets mobiltelefoner,
tablets og computere, ligesom universitetet ikke vil anvende TikTok i forbindelse med
markedsføring.
Øget sikkerhed i brugen af IT på rejser
Ved rejser til enkelte lande har universitetet nu en særlig opmærksomhed på hvilket it-
ud-styr, som bringes med på rejsen og retur igen.
SDU har haft besøg af PET i universitetets netværk af informationssikkerheds- og da-
tabeskyttelseskoordinatorer med henblik på at højne universitetets bevidsthed.
Derudover prioriterer SDU generelt informationssikkerhed meget højt og benytter avan-
cerede redskaber til overvågning og afværgelse af cyberangreb.
Det Tekniske Fakultet og Det Naturvidenskabelige Fakultet arbejder systematisk med
dual-use og eksportkontrollisten
Det betyder blandt andet, at SDU har fokus på at identificere kritiske forskningsområ-
der, udstyr mv. Efterhånden som universitetet får flere erfaringer med det arbejde, er
det ambitionen at udvide arbejdet til yderligere relevante forskningsområder/fakulteter.
4.11 Danmarks Frie Forskningsfond (DFF)
Bestyrelsen for DFF har vedtaget en implementeringsplan for URIS-anbefalingerne, som
er blevet drøftet med fondens formandsgruppe, der består af formændene for fondens
fem faglige råd. Implementeringsplanen tager udgangspunkt i, at ansvaret primært er
placeret hos institutionerne, men tager samtidig konkret fat i de dele af anbefalingerne,
som er relevante for de offentlige fonde. I hovedtræk består planen i dels at sikre, at
DFF implementerer relevante anbefalinger, herunder at fonden er agtpågivende og rea-
gerer, hvis der ved gennemlæsning af ansøgningerne opstår tvivl om f.eks. sikkerheds-
mæssige forhold, der kræver en nærmere vurdering. Dels at fremhæve i fondens opslag,
at den administrerende institution ved budgetunderskriften bekræfter, at ansøgningen
lever op til den administrerende institutions implementering af anbefalingerne. Dette vil
fremadrettet også fremgå af et tillægsbrev til fondens bevillingsbreve.
Status på implementeringen ved DFF:
Med fondens opslag af frie forskningsmidler for efteråret 2023/foråret 2024 (jf. opsla-
gets afsnit 4.3.8), som blev offentliggjort i juni 2023, stiller DFF krav om, at ansøger
i
tilfælde af bevilling
er ansvarlig for at udarbejde en konsortieaftale, såfremt der i pro-
jektet indgår institutioner, som er hjemmehørende i lande uden for EU, EØS samt Stor-
britannien.
Kravet om konsortieaftaler gælder projekter, hvor der er et substantielt fagligt samar-
bejde med sådanne udenlandske partnere, men gælder ikke ved samarbejder, der alene
vedrører udlandsophold, f.eks. for ph.d.-studerende og postdocs. Den geografiske af-
grænsning samt undtagelsen af udlandsophold minder om EU’s tilgang under Horizon
Europe. Det fremgår desuden af opslaget, at konsortieaftalen skal redegøre for intellek-
tuelle ejendomsrettigheder (IPR) samt omfang af videnskab og ejerskab. Konsortieafta-
len skal ikke vedlægges ansøgningen men kunne fremsendes på forlangende efter evt.
bevilling.
Uddannelses- og Forskningsministeriet
23
UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 29: Statusrapport for implementering af URIS
2811832_0024.png
Statusrapport for implementering af URIS
DFF skal løbende tage stilling til potentielle risici forbundet med ansøgninger og bevil-
linger.
Dette indebærer, at DFF
herunder især fondens fem faglige råd, de faglige råds vejle-
dende paneler samt fondens tematiske ad hoc-udvalg, der varetager den konkrete an-
søgningsbehandling
skal tage stilling til forhold af f.eks. sikkerhedsmæssig karakter,
der kan have betydning for gennemførligheden af projektet (praktisk såvel som etisk),
hvis der opstår tvivl i behandlingen af en ansøgning. DFF’s bestyrelse har bemyndiget
fondens råd, paneler og
udvalg til at gøre DFF’s sekretariat opmærksom på sådanne
tvivlstilfælde, hvorefter sekretariatet er bemyndiget til at vurdere behovet for uddyb-
ning af tvivlstilfældet hos ansøger, den ansættende/administrerende institution eller
andre relevante ministerier og myndigheder. De indmeldte tvivlstilfælde vil desuden
indgå som eksempler i en samlet oversigt, som DFF’s sekretariat løbende opdaterer med
henblik på generel videndeling i fonden og med andre relevante interessenter. På sigt
forventes det, at der på baggrund af eksemplerne kan angives klarere retningslinjer til
fondens medlemmer vedrørende indmelding af tvivlstilfælde, hvilket pt. efterspørges
blandt flere af fondens medlemmer.
4.12 Danmarks Grundforskningsfond (DG)
Status på implementeringen ved DG:
DG har opdateret standardaftalen, som indgås med bevillingshaverne og institutio-
nerne.
Det er blevet præciseret, at institutionerne i tilfælde af samarbejde forinden skal indgå
særskilt aftale med de pågældende personer eller enheder om immaterielle rettigheder. I
aftalens afsnit om immaterielle rettigheder er det også præciseret, at der skal indgås
aftaler med både danske og internationale deltagere (samarbejdspartnere). Der henvi-
ses derudover til URIS-retningslinjerne
på UFM’s hjemmeside i fondens aftale.
DG præsenterer URIS-retningslinjerne.
For at sikre at
DG’s
nuværende bevillingshavere er opmærksomme på URIS-retningslin-
jerne, tager DG i 2023 URIS-anbefalingerne op på de årlige opfølgningsmøder med Cen-
ter of Excellence-bevillingshaverne.
DG vil i fremtiden på ad hoc basis tage emnet op med bevillingshaverne på opfølg-
ningsmøderne, når det vurderes relevant.
Dette kunne f.eks. være, hvis et center har mange internationale samarbejder. Fonden
har dog kun i begrænset omfang adgang til de relevante informationer for at vurdere
disse risici til bunds. Institutionerne, som DG indgår bevillingsaftalerne med, vil have ho-
vedansvaret for og de rette kompetencer til at stå for disse risikovurderinger.
4.13 Innovationsfonden (IFD)
Status på implementeringen ved IFD:
IFD har efter gennemgang af URIS-rapporten og -retningslinjerne vurderet, at fondens
praksis allerede i vidt omfang imødekommer anbefalingerne. Fonden påtænker derfor
ikke ændringer i sin administration på denne baggrund.
Uddannelses- og Forskningsministeriet
24
UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 29: Statusrapport for implementering af URIS
2811832_0025.png
Statusrapport for implementering af URIS
Det kan i den forbindelse fremhæves, at
IFD’s
opgaver og udviklingsorienterede formål
bevirker, (1) at fonden også inden anbefalingerne har arbejdet i tæt dialog med natio-
nale og internationale interessenter, og (2) at fonden i sine Grand Solutions-investerin-
ger også inden anbefalingerne har stillet en konsortieaftale med regulering af IP som
forudsætning.
Fonden har valgt at indarbejde en henvisning til URIS-anbefalingerne i retningslinjerne
for programmerne Innobooster, Innoexplorer, Erhvervs-ph.d., Erhvervs-post.doc og Inno-
founder. Denne henvisning vil ligeledes blive implementeret i de fremtidige retningslinjer
for de internationale programmer.
Teksten i retningslinjerne er følgende:
”Vi
gør ansøger opmærksom på, at Innovations-
fonden tilslutter sig retningslinjer for international forskning og innovation (URIS). Læs
videre her:
https://ufm.dk/publikationer/2022/afrapportering-udvalg-om-retningslinjer-
for-internationaltforsknings-og-innovationssamarbejde.”
Fonden har lavet henvisning til URIS-retningslinjer i retningslinjer for Innomissions med
henblik på at sikre, at missionspartnerskaberne bringer URIS-retningslinjerne i spil i for-
hold til de projekter, de sætter i gang.
Fonden arbejder endnu på at fastlægge den bedste måde at indarbejde henvisningen i
fondens Grand Solutions-program. IFD har ikke fundet det relevant at indarbejde en
henvisning i særprogrammet Missionsbooster, da dette ikke gentages i sin nuværende
form.
Desuden er følgende
generelle tekst indarbejdet på fondens hjemmeside under ”Grund-
lag og politikker”:
Uddannelses- og Forskningsministeriet
25
UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 29: Statusrapport for implementering af URIS
2811832_0026.png
Statusrapport for implementering af URIS
4.14 Uddannelses- og Forskningsministeriet (UFM) samt
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen (UFS)
UFM har siden offentliggørelsen af URIS-arbejdet haft fokus på at udbrede kendskabet
til retningslinjerne internt i organisationen, til sektoren og øvrige relevante interessenter.
Sikkerhed og opmærksomhed på potentielle risici indtænkes generelt i alle relevante
sager, der vedrører internationalt samarbejde fra strategiske indsatsområder såsom
den nye kvantestrategi til deltagelse i europæiske og internationale arbejdsgrupper.
Status på implementeringen ved UFM:
UFM har afholdt dialogmøder med alle otte universiteter.
Ved dialogmøderne er universiteternes allerede iværksatte tiltag, kommende initiativer
og aktuelle udfordringer blevet drøftet.
UFM har præsentereret URIS-retningslinjerne nationalt.
UFM har præsenteret retningslinjerne for GTS-institutterne, de tretten nationale viden-
og erhvervsklyngeorganisationer, Sektorforskningens direktørkollegium (SEDIRK), regio-
nernes EU-kontorer, brancheorganisationer (Dansk Industri, Dansk Erhverv og Læge-
middelindustriforeningen) samt Folketingets Uddannelses- og Forskningsudvalg.
UFM har præsenteret URIS-arbejdet internationalt.
Internationalt har UFM præsenteret URIS-arbejdet for grønlandske aktører og myndig-
heder, EU-Kommissionen og -medlemslande, udvalgte internationale partnerlande (her-
under Kina, USA, Canada, Australien og Japan), de nordiske lande, Storbritannien og de
baltiske lande.
UFS har sammen med universiteterne kortlagt institutionernes internationale samarbej-
der.
Som opfølgning på de konkrete URIS-anbefalinger har UFS dannet sig et overblik over
omfanget af universiteternes internationale samarbejde (se bilag 1) og relevante data-
baser, som ville kunne understøtte universiteterne i at foretage baggrundstjek af sam-
arbejdspartnere.
Nyt jobopslag i Kina.
UFM opslog i foråret 2023 en ny stilling som uddannelses-, forsknings- og innovations-
politisk attaché ved den danske ambassade i Beijing. Stillingen forventes besat i løbet
af 2023.
UFM etablerede sammen med FIKS en tværministeriel myndighedsgruppe om internati-
onalt forsknings- og innovationssamarbejde.
Arbejdsgruppen består udover UFM af Erhvervsministeriet, Justitsministeriet, Klima-,
Energi- og Forsyningsministeriet, Forsvarsministeriet, Udenrigsministeriet, Indenrigs- og
Sundhedsministeriet samt Politiets Efterretningstjeneste og Forsvarets Efterretnings-
tjeneste. Formålet med arbejdsgruppen er at samle relevante myndigheder og drøfte
aktuelle udfordringer ved internationalt forskningssamarbejde på tværs, herunder lø-
bende at kunne vurdere behovet for yderligere tiltag. Første møde blev afholdt den 22.
marts 2023 med fokus på at afdække kritiske teknologier inden for forskningsområdet.
Arbejdet i gruppen forventes at udmunde i en egentlig liste over kritiske teknologier in-
den udgangen af 2023.
Uddannelses- og Forskningsministeriet
26
UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 29: Statusrapport for implementering af URIS
2811832_0027.png
Statusrapport for implementering af URIS
UFM har oversat og offentliggjort en engelsk udgave af URIS-retningslinjerne.
Formålet er at retningslinjerne også kan videreformidles til internationale forskere på
danske universiteterne og internationale samarbejdspartnere.
UFM har sammen med PET udgivet pjecen
”Er jeres forskning i fare?”
Pjecen blev oprindeligt udgivet i 2021 og er blevet opdateret i et samarbejde mellem
PET, UFS og ERST
3
.
UFM deltager aktivt i flere EU-arbejdsgrupper af URIS-relevans.
Herunder
Strategic Forum for International Scientific Technological Cooperation, Mu-
tual Learning Exercise on Tackling Research & Innovation Foreign Interference, ERA Fo-
rum Subgroup on the Global Approach
og
EU Knowledge Network on China.
Derudover
deltager UFM i relevante internationale møder i regi af
Multilateral Action on Sensitive
Technologies
og
Countering Foreign Interference Summit,
som ledes af USA og Austra-
lien.
UFS har implementeret URIS-retningslinjerne i egne tilskudsprogrammer, hvor relevant.
UFS har i 2023 opdateret opslaget for Global Innovation Network Programme (GINP), så
ansøgere nu skal skrive i deres ansøgning, hvis netværket beskæftiger sig med emner,
der kunne være problematiske ud fra et etisk eller sikkerhedspolitisk perspektiv. Ansø-
gere skal også afkrydse at have foretaget en selvvurdering af etik og sikkerhed i net-
værket. Der vil desuden blive taget højde for URIS-retningslinjerne i udformningen af
opslaget til det nye program for de danske viden- og erhvervsklynger og i opslaget til
det nye program for de Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter (GTS), som begge
forventes offentliggjort i 2024.
UFS har offentliggjort ny delstrategi for cyber- og informationssikkerhed.
UFS har udarbejdet delstrategi for cyber- og informationssikkerhed 2022-2024, som er
målrettet forskningsområdet
4
. Formålet med delstrategien er at styrke sektorens resili-
ens over for cyberangreb og sikre, at de funktioner, der er en forudsætning for samfun-
dets generelle funktionsdygtighed, fortsat kan varetages. En kortlægning af sektorens
samfundsvigtige funktioner har afdækket, at disse varetages på universiteterne. Derfor
er den nye strategi først og fremmest målrettet de danske universiteter, der ligeledes
har bidraget til udarbejdelsen af delstrategiens pejlemærker og initiativer.
4.15 Erhvervsstyrelsen (ERST)
Eksportkontrol og investeringsscreening har bl.a. til formål at beskytte dansk forskning
og udvikling på universiteter, forskningsinstitutioner og i virksomheder. Både fysiske
materialer og immateriel teknologi kan være genstand for regulering. Reglerne er dyna-
miske og baserer sig på internationale regelsæt, og det blev i URIS-rapporten anbefalet,
at ERST udfører fokuseret vejledning over for institutioner på forsknings- og innovati-
onsområdet.
Status på implementeringen ved ERST:
3
4
https://ufm.dk/publikationer/2023/er-jeres-forskning-i-fare.
https://ufm.dk/publikationer/2023/filer/forskning-i-trygge-rammer-delstrategi-for-cyber-og-informationssikker-
hed-2022-2024.pdf.
Uddannelses- og Forskningsministeriet
27
UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 29: Statusrapport for implementering af URIS
2811832_0028.png
Statusrapport for implementering af URIS
ERST har siden offentliggørelsen af URIS-rapporten styrket sin indsats for at beskytte
kritisk teknologi og forskning på flere områder.
Der er afholdt en række bilaterale vejledningsmøder med universiteterne med henblik på
at vejlede i eksportkontrol og investeringsscreening med specielt fokus på universite-
ternes behov og udfordringer., herunder hvilke teknologier der er kontrolbelagte. Erfarin-
gerne fra disse møder vil ERST anvende til yderligere at fokusere vejledningsindsatsen
fremover.
ERST har som led i den udadrettede indsats mod forskningsinstitutionerne bidraget
med indhold omkring eksportkontrol og investeringsscreening til pjecen ”Er jeres forsk-
ning i fare?”, som er udarbejdet i samarbejde med
PET og UFS.
ERST har deltaget i flere branchespecifikke arrangementer.
Arrangementerne har f.eks. været inden for fintech og kvanteteknologi, for at gøre op-
mærksom på regulatoriske aspekter af international teknologi- og vidensoverførsel.
Der har løbende pågået vejlednings- og kontrolbesøg hos universiteter.
Dette har bl.a. også udmøntet sig i, at ERST har bistået forskningsinstitutionerne med
såkaldte slutbrugerchecks på eksportområdet, som er en service, hvor institutioner og
virksomheder kan anmode ERST om at igangsætte et tjek af, hvorvidt samarbejdspart-
nere er kritiske i en sikkerhedsmæssig forstand.
Elektronisk vejledning og opmærksomhedsskabelse har fundet sted via
ERST’s
hjemme-
side.
Der er desuden afholdt webinar om reglerne vedrørende eksportkontrol, herunder be-
skyttelse af teknologi og forskning.
ERST har deltaget i internationalt regulatorisk samarbejde på både eksportkontrol og
investeringsscreening.
Deltagelse i disse samarbejder er afgørende for sikkerheden og for at sikre harmonise-
ring i krav og lovgivning over for institutioner og virksomheder. ERST har løbende delta-
get i bi- og multilaterale møder med andre landes myndigheder og i EU-regi for at dele
erfaringer med regulering og beskyttelse af teknologi og forskning. Det er i denne sam-
menhæng afgørende at have et opdateret regulatorisk og teknologisk situationsbillede:
hvilke teknologier
og med hvilke afgrænsninger
er og bør være reguleret? Dette er
et fortløbende fokusområde for at kunne yde den bedste vejledningsindsats over for
forskningsinstitutioner og virksomheder inden for investeringsscreening og eksportkon-
trol.
4.16 Politiets Efterretningstjeneste (PET)
Trusselsbilledet og modus for spionage, som fremmede stater i dag benytter sig af, har
ændret sig. Magtpolitik og geopolitiske dagsordner er rykket ind på direktionsgangene
og i laboratorierne og er blevet noget, som også universiteter og andre forskningsinsti-
tutioner må forholde sig til. Med baggrund heri har PET intensiveret sikkerhedsrådgiv-
ningsindsatsen målrettet danske universiteter og forskningsinstitutioner.
Status på implementeringen ved PET:
Uddannelses- og Forskningsministeriet
28
UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 29: Statusrapport for implementering af URIS
Statusrapport for implementering af URIS
I arbejdet med implementeringen af URIS-retningslinjer har PET haft et tillidsfuldt og
tæt samarbejde med UFM, de danske universiteter og forskningsfondene.
Dette samarbejde er helt afgørende for at sikre det rette niveau af implementering og
derved den rette balance mellem forskningsfrihed og en god beskyttelse af dansk tek-
nologi og viden. Som led i implementering af URIS-retningslinjerne har PET igangsat en
række initiativer med henblik på at styrke og assistere med opbygningen af lokale sik-
kerhedsorganisationer på de danske universiteter.
PET har afholdt en række briefinger vedrørende spionagetruslen mod dansk forskning
og innovation målrettet øverste og mellemste ledelsesniveau på universiteterne.
Disse briefinger giver en overordnet indføring i det aktuelle trusselsbillede, forklarer re-
levansen af at balancere sikkerhed og åbenhed i internationalt forskningssamarbejde
samt giver en række råd til at imødegå truslen og påbegynde opbygningen af en sikker-
hedsorganisation. Ligeledes er der afholdt en række rådgivningsmøder og briefinger
målrettet danske forskningsfonde.
For at målrette PET’s rådgivningsmateriale forskningsinstitutionerne, har PET udviklet
folderen
”Er
jeres forskning i fare?”,
Pjecen er distribueret bredt i forskningsmiljøerne i forbindelse med spionagebriefinger,
Dialogforum, mm. PET har desuden rådgivet om sikkerhedsforanstaltninger ved rejser og
ophold i ikke-ligesindede lande samt ved besøg af udenlandske delegationer på danske
forskningsinstitutioner.
PET har etableret partnerskabet Dialogforum med repræsentanter fra topledelserne fra
alle danske universiteter, UFM samt organisationen Danske Universiteter.
Dialogforummet fungerer som en platform for PET til orientering om det aktuelle trus-
selsbillede og muliggør vidensdeling mellem medlemmerne om de konkrete udfordringer,
de oplever. I efteråret 2023 vil Dialogforum omhandle sårbarhedsvurderinger og redska-
ber til brug for screening af internationale ansættelser og samarbejdspartnere.
For at styrke relationen mellem de danske universiteter og PET har PET etableret formel
kontakt til nøglepersoner i videninstitutionerne, som fungerer som liaisons til PET.
Herigennem understøtter PET, via 1:1-rådgivningsmøder, universiteternes lokale sikker-
hedsaktiviteter i form af deling af viden om spionagetruslen. På 1:1-rådgivningsmøderne
yder PET desuden rådgivning vedrørende screeninger af internationale samarbejder og
ansættelser.
Fokus på kvanteteknologi.
Forskning i kvanteteknologi og beskyttelsen heraf har PET’s særlige opmærksomhed.
Det skyldes dels det aktuelle trusselsbillede og dels den centrale rolle, som kvanteforsk-
ningen har indtaget i Danmark blandt andet på grund af NATO’s særlige støtte til kvan-
teforskningen i Danmark.
PET har iværksat en række initiativer i relation til de kvanteteknologiske forskningsmil-
jøer og virksomheder med kvanteteknologiske aktiviteter.
Herunder etableret Kvanteteknologisk Sikkerhedsforum bestående af 23 repræsentan-
ter fra forskningen og industrien. Kvanteteknologisk sikkerhedsforum har tre primære
funktioner: 1) Øge niveauet for videndeling mellem institutioner og virksomheder - her
sikrer PET, at viden om trusler og trusselsniveauer bliver delt med relevante interessen-
ter, 2) Højne fælles viden om kvanteteknologi samt skabe fælles bevidsthed om, hvilken
betydning udviklingen inden for kvanteområdet har eller kan få for Danmarks sikkerhed
Uddannelses- og Forskningsministeriet
29
UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 29: Statusrapport for implementering af URIS
Statusrapport for implementering af URIS
og 3) Understøtte decentral selvstyring af sikkerheden inden for kvanteområdet ved at
kvalificere opbygningen af kompetente lokale sikkerhedsorganisationer og kulturer.
For at sikre den rette sikkerhed omkring dansk kvanteforskning og -innovation har PET
desuden aktivt taget del i det tværministerielle kvantesekretariat og har løbende haft
tæt dialog med universiteter og virksomheder for at understøtte kortlægningen og sik-
ringen af kritisk viden og forskning.
Uddannelses- og Forskningsministeriet
30
UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 29: Statusrapport for implementering af URIS
2811832_0031.png
Statusrapport for implementering af URIS
5. Bilag 1: Kortlægning
af universiteternes
internationale
samarbejde
I dette bilag præsenteres en kortlægning af de danske
universiteters internationale uddannelses-, forsknings- og
innovationssamarbejde i perioden 2021-2022.
5.1 Indledning
Denne kortlægning skal danne grundlag for, at både universiteter og Uddannelses- og
Forskningsministeriet (UFM) kan få et overblik over omfanget og typerne af internatio-
nalt samarbejde på de danske universiteter, herunder med særligt risikobetonede lande
5
.
Kortlægningen er sat i gang som opfølgning på arbejdet i Udvalg om retningslinjer for
internationalt forsknings-
og innovationssamarbejde (URIS). I URIS’ rapport
6
fremgår
følgende:
”URIS anbefaler, at Uddannelses-
og Forskningsministeriet med bidrag fra institutio-
nerne skaber et fælles overblik over omfanget af samarbejde med særligt udvalgte
lande på de enkelte forskningsområder, herunder antallet af ansatte og studerende,
projektsamarbejder samt finansieringsstrømmene fra disse lande.”
Kortlægningen er det første trin mod at skabe et fælles overblik, og den indeholder der-
for ikke alle elementer i ovenstående anbefaling.
Kortlægningens fokus er på aktuelle og nyligt afsluttede samarbejder i perioden 2021-
22, herunder eksempelvis publikationer, projekter, patenter, licenser, mv. som er udgivet,
aktive eller opnået i 2021 eller 2022. Alle de danske universiteter har besvaret spørge-
skemaet, og besvarelserne er modtaget af UFM i perioden februar til maj 2023.
UFM har udarbejdet spørgeskemaet med bidrag fra flere af de danske universiteter
forud for dets udsendelse med henblik på at få universiteternes indledende vurdering af,
”Særligt
risikobetonede lande” omfatter her
Kina, Iran og Rusland, jf. PET’s Vurdering af spionagetruslen mod Danmark,
Færøerne og Grønland:
https://pet.dk/-/media/mediefiler/pet/dokumenter/analyser-og-vurderinger/vurdering-af-
spionagetruslen-mod-danmark/vsd_2023_dk_web.pdf.
6
https://ufm.dk/publikationer/2022/filer/uris-afrapportering-2022.pdf,
side 23.
5
Uddannelses- og Forskningsministeriet
31
UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 29: Statusrapport for implementering af URIS
Statusrapport for implementering af URIS
hvilke data de ville kunne indhente og oplyse. Spørgeskemaet er vedlagt i bilag til denne
rapport.
5.1.1 Forbehold
Universiteterne har generelt gjort opmærksom på, at det har været udfordrende for dem
at trække de efterspurgte data fra deres systemer, og at det i mange tilfælde har været
nødvendigt med omfattende manuelle gennemgange af eksempelvis projektbeskrivelser
i universiteternes projektdatabaser for at finde de nødvendige informationer. Mange af
universiteterne har også gjort opmærksom på, at der er en del usikkerheder forbundet
ved deres besvarelser af spørgeskemaerne, bl.a. fordi de ikke nødvendigvis har haft en
ensartet registreringspraksis, hvor samarbejdspartneres landetilknytning systematisk er
blevet angivet i projektbeskrivelserne.
Universiteterne har også helt generelt forskellige registreringssystemer og -praksisser
og kan have tolket spørgsmålene forskelligt. Eksempelvis er antallet af samarbejdskon-
trakter opgjort på meget forskellig vis: KU har alene angivet antal samarbejdskontrak-
ter, som inkluderer aftaler om IPR og derfor er registreret centralt hos deres TechTrans-
kontor; AU har angivet antal kontrakter som er indgået i 2021-2022 og ikke aftaler som
er indgået før men stadig gældende i perioden; Og SDU har angivet antal kontrakter,
som er registreret i to forskellige systemer suppleret med information om samarbejds-
aftaler indhentet fra fakulteterne. Det bemærkes, at der i spørgeskemaet ikke har været
angivet en standardiseret opgørelsesmetode, og at UFM ikke tidligere har efterspurgt
netop disse data fra universiteterne.
De varierende opgørelsesmetoder og registreringspraksis betyder dog, at der bør tages
forbehold i tolkningen af data, da data ikke nødvendigvis beskriver det samme på tværs
af universiteterne, men er et udtryk for de enkelte universiteters forståelse af og mulig-
heder for via deres individuelle registreringssystemer at vise, i hvor stort omfang de
samarbejder generelt og med de tre lande ud fra parametrene angivet i spørgeskemaet.
Det vil være oplagt, såfremt der fortsat skal registreres og indsamles disse data fra uni-
versiteterne og/eller supplerende data, at have en grundlæggende drøftelse om, hvor-
dan data så vidt muligt kan ensartes på tværs af universiteterne.
I afsnit 4 af denne kortlægning fremgår de forbehold, som universiteterne har bemærket
i relation til specifikke dele af deres besvarelser af spørgeskemaerne.
5.2 Kortlægningen
Overordnet viser kortlægningen, at universiteterne generelt har meget samarbejde med
andre udenlandske universiteter, virksomheder, organisationer, mm., og at der er stor
variation i, hvor meget universiteterne samarbejder med hhv. Rusland, Kina og Iran.
5.2.1 Samarbejde gennem publikationer og samarbejdskontrakter
Kortlægningen viser, at universiteterne samarbejder forholdsvist meget med Kina og
mest med Kina af de tre udvalgte lande (se tabel 1 og figur 1 om publikationssamar-
bejde og tabel 2 og figur 2 om samarbejdskontrakter). Det gælder alle universiteterne,
Uddannelses- og Forskningsministeriet
32
UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 29: Statusrapport for implementering af URIS
2811832_0033.png
Statusrapport for implementering af URIS
selvom der er forskel universiteterne imellem, og bl.a. DTU, AAU og AU har haft en del
mere samarbejde med Kina end de andre universiteter.
Størstedelen af samarbejdet mellem de danske universiteter og Kina sker via publikati-
oner, og det tyder på, at en stor del af samarbejdet foregår uformelt mellem forskere
uden formaliserede samarbejdskontrakter.
DTU er et særligt tydeligt eksempel på dette, da universitetet har angivet at have sam-
arbejdet med Kina i 16,9 % af sine publikationer, mens kun 0,5 % af universitetets sam-
arbejdskontrakter er med Kina. AAU og CBS har modsat haft en større andel samar-
bejdskontrakter med Kina end de andre universiteter. Dette baserer sig dog også på, at
AAU og CBS har haft et noget lavere samlet antal aftaler set i forhold til f.eks. DTU,
SDU, AU og KU, og det kan endvidere til dels skyldes forskellige opgørelsesmetoder for
samarbejdskontrakter.
Tabel 1
Publikationssamarbejde
AAU
I alt
Med Rusland
Med Kina
Med Iran
9.238
55
1.205
429
AU
13.666
351
1.362
293
CBS
1.646
6
88
3
DTU
8.856
124
1.494
163
ITU
826
1
5
1
KU
24.276
688
1.809
209
RUC
1.125
3
26
5
SDU
12.043
135
579
289
Anm.:
Kilde:
Tabellen viser antal publikationer i alt samt antal publikationer med institutioner, virksomheder
og organisationer hjemmehørende i hhv. Rusland, Kina og Iran.
Besvarelser på spørgeskema til de danske universiteter om internationalt samarbejde, 2023
Uddannelses- og Forskningsministeriet
33
UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 29: Statusrapport for implementering af URIS
2811832_0034.png
Statusrapport for implementering af URIS
Figur 1
Procentandel af samlet antal publikationer med de tre lande
Procentandel
18
16
14
12
10
8
6
4
2
0
Publikationer med Rusland
Publikationer med Kina
Publikationer med Iran
AAU
AU
CBS
RUC
SDU
DTU
ITU
KU
Anm.:
Kilde:
Grafen viser, hvor stor en procentandel af universitetets samlede antal publikationer, som ud-
gøres af publikationer med institutioner, virksomheder og organisationer hjemmehørende i hhv.
Rusland, Kina og Iran
Besvarelser på spørgeskema til de danske universiteter om internationalt samarbejde, 2023
Universiteterne har haft væsentligt mindre samarbejde med Rusland, og flere har be-
mærket både i besvarelsen af spørgeskemaet og
i UFM’s mundtlige dialog med universi-
teterne, at de generelt har suspenderet deres samarbejde, herunder en lang række kon-
trakter, med Rusland (og Belarus) i 2022 som følge af Ruslands invasion af Ukraine
7
.
Generelt viser kortlægningen, at universiteterne ligesom med Kina primært har samar-
bejdet med Rusland via publikationssamarbejde og dermed primært gennem uformelt
samarbejde mellem forskere. AU har haft lidt mere publikationssamarbejde med Rusland
end de andre universiteter, mens ITU har haft en lidt højere andel af samarbejdskon-
trakter
sidstnævnte er dog baseret på, at universitetet har haft en enkelt kontrakt
med Rusland, men ud af et samlet antal på 69 kontrakter udgør det en relativt større
procent.
Tabel 2
Samarbejdskontrakter
AAU
I alt
Med Rusland
Med Kina
Med Iran
850
2
54
0
AU
4.650
1
6
0
CBS
340
0
19
0
DTU
8.592
7
40
2
ITU
69
1
1
0
KU
2.029
1
13
1
RUC
600
0
3
0
SDU
4.780
11
44
3
7
https://dkuni.dk/pressemeddelelser/danske-universiteter-indstiller-samarbejde-med-rusland-og-belarus/.
Uddannelses- og Forskningsministeriet
34
UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 29: Statusrapport for implementering af URIS
2811832_0035.png
Statusrapport for implementering af URIS
Anm.:
Kilde:
Tabellen viser antal samarbejdskontrakter i alt samt antal samarbejdskontrakter med instituti-
oner, virksomheder og organisationer hjemmehørende i hhv. Rusland, Kina og Iran.
Besvarelser på spørgeskema til de danske universiteter om internationalt samarbejde, 2023
Figur 2
Procentandel af samlet antal samarbejdskontrakter med de tre lande
Procentandel
7
6
5
4
3
2
1
0
Aftaler med Rusland
Aftaler med Kina
Aftaler med Iran
AAU
AU
CBS
RUC
SDU
DTU
ITU
KU
Anm.:
Kilde:
Grafen viser, hvor stor en procentandel af universitetets samlede antal samarbejdskontrakter,
som udgøres af kontrakter med institutioner, virksomheder og organisationer hjemmehørende i
hhv. Rusland, Kina og Iran
Besvarelser på spørgeskema til de danske universiteter om internationalt samarbejde, 2023
Universiteterne har generelt haft meget lidt samarbejde med Iran, og igen er det pri-
mært via publikationer. Der har således stort set ikke været nogen samarbejdskontrak-
ter med Iran. AAU har haft noget mere samarbejde med Iran end de øvrige universiteter.
Det bemærkes desuden, at på tværs af universiteterne, har de i 2021-2022 haft næsten
lige så meget publikationssamarbejde med Rusland (1.363 publikationer i alt) som med
Iran (1.392 publikationer i alt), men lidt flere samarbejdskontrakter med Rusland (23 kon-
trakter i alt) end med Iran (6 kontrakter i alt).
Uddannelses- og Forskningsministeriet
35
UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 29: Statusrapport for implementering af URIS
2811832_0036.png
Statusrapport for implementering af URIS
5.2.2 Bilaterale og multilaterale aftaler
Kortlægningen viser, at størstedelen af samarbejdskontrakterne med Kina er bilaterale
aftaler. Dog adskiller DTU sig her fra de andre universiteter, ved at størstedelen af uni-
versitetets aftaler med Kina er multilaterale. Universiteterne har slet ingen multilaterale
aftaler med Iran
kun ganske få bilaterale
og med Rusland er der lidt mere variation i,
om universiteterne primært har multilaterale eller bilaterale aftaler. Figur 3 nedenfor vi-
ser antallet af bilaterale og multilaterale aftaler med de tre lande for alle universite-
terne.
Figur 3
Bilaterale og multilaterale aftaler med Rusland, Kina og Iran
Antal aftaler
50
45
40
35
30
25
20
15
10
5
0
Rusland -
bilaterale
Rusland -
multilaterale
Kina - bilaterale
Kina -
multilaterale
Iran - bilaterale
Iran -
multilaterale
AAU
AU
CBS
DTU
ITU
KU
RUC
SDU
Anm.:
Kilde:
Figuren viser antallet af aftaler med institutioner, virksomheder og organisationer hjemmehø-
rende i de tre lande. Bilaterale aftaler er kontrakter om uddannelse, forskning og/eller innovation
med partner/e fra ét andet land end Danmark; Multilaterale aftaler er kontrakter med partnere
fra mere end ét andet land end Danmark. Det bemærkes, at enkelte universiteter har angivet, at
de ikke ved, om de har bilaterale og multilaterale aftaler med de udvalgte lande.
Besvarelser på spørgeskema til de danske universiteter om internationalt samarbejde, 2023
Uddannelses- og Forskningsministeriet
36
UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 29: Statusrapport for implementering af URIS
2811832_0037.png
Statusrapport for implementering af URIS
5.2.3 Forskellige typer af samarbejde
Generelt har alle de danske universiteter publikationssamarbejde og aftaler om udveks-
ling af studerende. Disse samarbejdstyper ligger også meget tæt op ad universiteternes
kerneopgaver med forskning og uddannelse. Næsten alle universiteter har kollektive
forskningsprojekter, strategiske partnerskaber og alliancer, rekvireret forskning, samar-
bejde om patenter og licenser samt udvekslingsaftaler for personale. Nedenstående fi-
gur 4 viser universiteternes samarbejdstyper generelt.
Figur 4
Samarbejdstyper generelt
0
Publicering
Kollektive forskningsprojekter
Strategiske partnerskaber og alliancer
Rekvireret forskning
Teknisk bistand
Patenter og licenser
Standarder
Adgang til forskningsinfrastruktur, test-,…
Udvekslingsaftaler for forsknings-, teknisk og…
Udvekslingsaftaler for studerende
Andre samarbejder
AAU
AU
CBS
DTU
1
2
3
4
5
6
7
8
ITU
KU
RUC
SDU
Anm.:
Kilde:
Figuren viser, hvilke universiteter som har svaret bekræftende på at have de forskellige samar-
bejdstyper generelt. Således viser figuren ikke, hvis et universitet har undladt at udfylde eller
angivet ”ved ikke” ud for den pågældende samarbejdstype. SDU har under ”andre samarbejder”
skrevet: ”Egenfinansering
af ph.d.-stipendiat eller ekstern bevilling til finansiering af ph.d.-sti-
pendiat”
Besvarelser på spørgeskema til de danske universiteter om internationalt samarbejde, 2023
Uddannelses- og Forskningsministeriet
37
UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 29: Statusrapport for implementering af URIS
2811832_0038.png
Statusrapport for implementering af URIS
Figur 5
Samarbejdstyper med Kina
0
Publicering
Kollektive forskningsprojekter
Strategiske partnerskaber og alliancer
Rekvireret forskning
1
2
3
4
5
6
7
8
Teknisk bistand
Patenter og licenser
Standarder
Adgang til forskningsinfrastruktur, test-,…
Udvekslingsaftaler for forsknings-, teknisk og…
Udvekslingsaftaler for studerende
Andre samarbejder
AAU
AU
CBS
DTU
ITU
KU
RUC
SDU
Anm.:
Kilde:
Figuren viser, hvilke universiteter som har svaret bekræftende på at have de forskellige samar-
bejdstyper med Kina. Således viser figuren ikke, hvis et universitet har undladt at udfylde eller
angivet ”ved ikke” ud for den pågældende samarbejdstype. SDU har under ”andre samarbejder”
skrevet: ”Egenfinansering
af ph.d.-stipendiat eller ekstern bevilling til finansiering af ph.d.-sti-
pendiat”.
AU har under ”andre samarbejder” skrevet: ”Med Kina har vi tre
material transfers
via
Addgene til Kina samt en
data transfer agreement.”
Besvarelser på spørgeskema til de danske universiteter om internationalt samarbejde, 2023
Alle universiteter har haft publikationssamarbejde og udvekslingsaftaler for studerende
med Kina i perioden. De fleste har også haft kollektive forskningsprojekter og strategi-
ske partnerskaber og alliancer. Omtrent halvdelen af universiteterne har haft samar-
bejde om udveksling af personale og patenter og licenser. Figur 5 ovenfor viser universi-
teternes besvarelser af samarbejdstyper med Kina.
Uddannelses- og Forskningsministeriet
38
UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 29: Statusrapport for implementering af URIS
2811832_0039.png
Statusrapport for implementering af URIS
Figur 6
Samarbejdstyper med Rusland
0
Publicering
Kollektive forskningsprojekter
1
2
3
4
5
6
7
8
Strategiske partnerskaber og alliancer
Rekvireret forskning
Teknisk bistand
Patenter og licenser
Standarder
Adgang til forskningsinfrastruktur, test-,…
Udvekslingsaftaler for forsknings-, teknisk og…
Udvekslingsaftaler for studerende
Andre samarbejder
AAU
AU
CBS
DTU
ITU
KU
RUC
SDU
Anm.:
Kilde:
Figuren viser, hvilke universiteter som har svaret bekræftende på at have de forskellige samar-
bejdstyper med Rusland. Således viser figuren ikke, hvis et universitet har undladt at udfylde
eller angivet ”ved ikke” ud for den pågældende samarbejdstype.
Besvarelser på spørgeskema til de danske universiteter om internationalt samarbejde, 2023
Figur 6 ovenfor viser universiteternes samarbejdstyper med Rusland, og det ses at
samarbejdet primært er via publikationer og samt i nogen grad via kollektive forsk-
ningsprojekter og i mindre grad via udvekslingsaftaler for studerende.
Flere universiteter har angivet, at samarbejdet generelt blev suspenderet i 2022 som
følge af krigen i Ukraine
Uddannelses- og Forskningsministeriet
39
UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 29: Statusrapport for implementering af URIS
2811832_0040.png
Statusrapport for implementering af URIS
Figur 7
Samarbejdstyper med Iran
0
Publicering
Kollektive forskningsprojekter
Strategiske partnerskaber og alliancer
Rekvireret forskning
Teknisk bistand
Patenter og licenser
Standarder
Adgang til forskningsinfrastruktur, test-,…
Udvekslingsaftaler for forsknings-, teknisk og…
Udvekslingsaftaler for studerende
Andre samarbejder
1
2
3
4
5
6
7
8
AAU
AU
CBS
DTU
ITU
KU
RUC
SDU
Anm.:
Kilde:
Figuren viser, hvilke universiteter som har svaret bekræftende på at have de forskellige samar-
bejdstyper med Iran. Således viser figuren ikke, hvis et universitet har undladt at udfylde eller
angivet ”ved ikke” ud for den pågældende samarbejdstype. SDU har under ”andre samarbejder”
skrevet: ”Egenfinansering
af ph.d.-stipendiat eller ekstern bevilling til finansiering af ph.d.-sti-
pendiat”
Besvarelser på spørgeskema til de danske universiteter om internationalt samarbejde, 2023
Med Iran har universiteterne stort set kun haft samarbejde om publicering, jf. ovenstå-
ende figur 7.
5.3 Næste skridt
Jf. indledningen er denne kortlægning kun første skridt mod at skabe et fælles overblik
over universiteternes internationale samarbejde, og kortlægningen indeholder derfor
ikke alle elementer i anbefalingen fra URIS. Som næste skridt vil UFM invitere universi-
teterne til en drøftelse om, hvordan der kan udvikles en fælles ensartet registrering af
universiteternes internationale forskningssamarbejder.
Nogle universiteter har allerede meldt tilbage med idéer til, hvordan en dataindsamling
fremadrettet kunne foregå:
- KU foreslår, at indsamlingen fremadrettet afgrænses til data, der kan trækkes
fra universitetets systemer med henblik på at få en mere ensartet datakvalitet
og mindske ressourcetrækket.
- KU og AAU har foreslået, at der fremadrettet bl.a. kan leveres data på medar-
bejdere og studerende med bestemte nationaliteter/statsborgerskab og gæste-
forskere.
Uddannelses- og Forskningsministeriet
40
UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 29: Statusrapport for implementering af URIS
Statusrapport for implementering af URIS
5.4 Forbehold
5.4.1 Forbehold vedr. opgørelsen af antal publikationssamarbejder
Vedrørende antallet af publikationer har flere universiteter gjort opmærksom på, at der
er en forsinkelse på indberetninger om publikationer fra 2022, hvilket betyder, at det
fulde billede af, hvor mange publikationer de har haft i 2022, først kan vises senere i
2023 (KU og DTU). En række andre forbehold til publikationstallet er også blevet be-
mærket af enkelte universiteter, herunder bl.a.:
- At publikationstallet inkluderer såkaldte hyperartikler, som er artikler med et
stort antal medforfattere (op til flere tusinde), hvilket betyder, at denne type
publikationer ikke nødvendigvis kan ses som udtryk for et nært samarbejde (KU)
- At antallet af publikationssamarbejder inkluderer publikationer, hvor forfatteren
ved det pågældende universitet er dobbeltaffilieret, dvs. både ved det pågæl-
dende universitet og ved en ekstern organisation. (RUC)
- At der i forskningsdatabaserne, som publikationsdataene er trukket fra, ikke
konsekvent er angivet landetilknytning ved eksterne samarbejdspartnere. (SDU)
5.4.2 Forbehold vedr. opgørelsen af antal samarbejdskontrakter
Som forbehold vedrørende antallet af samarbejdskontrakter har enkelte universiteter
bl.a. bemærket:
- At antallet af samarbejdskontrakter alene dækker aftaler indgået i perioden
2021-2022 og ikke aftaler, som er indgået før de år men stadig gældende i peri-
oden. (AU og AAU)
- At udvekslingsaftaler for personale ikke er medtaget i optællingen, da de typisk
er ikke-juridisk bindende intentionsaftaler (MoUs), som forudsætter indgåelse af
juridisk bindende aftaler hvis og når de skal udmøntes konkret. (AAU)
- At antallet af samarbejdskontrakter inkluderer en opgørelse af et stort antal
bevillingsskrivelser med eksterne midler, hvor der ikke med sikkerhed er indgået
en formel aftale. (SDU)
- At antallet af samarbejdskontrakter er opgjort i antal samarbejdspartnere. Dvs.
for hver samarbejdspartner/hvert universitet, kan der være flere kontrakter.
(CBS)
- At samarbejder med organisationer kun er medtaget, hvis der indgår aktiviteter,
som direkte involverer kerneopgaver vedrørende forskning og uddannelse. (CBS)
- At der er en risiko for fejlregistreringer. (AAU)
- At deltagelse i samarbejdet om Sino-Danish Center (SDC) er medregnet som
bilateral aftale. (RUC)
- At multilaterale aftaler inkluderer samarbejder med finansiering fra Innovations-
fonden og EU, herunder H2020, Erasmus, mm. (AAU)
- At studerende ved universitetet indgår aftaler med virksomheder f.eks. om
praktik i en række lande
typisk med danske virksomheder i det pågældende
land
men at aftalerne alene er mellem de studerende og virksomhederne og
derfor ikke er medregnet i universitetets antal samarbejdsaftaler. (CBS)
- At antallet alene baserer sig på aftaler indeholdende IPR, som universitetets
TechTrans-kontor har været inde over, eftersom kun disse aftaler er registreret
centralt, og at det ofte kun er principal investigator (PI), hvis landetilknytning
som er registreret. (KU)
Uddannelses- og Forskningsministeriet
41
UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 29: Statusrapport for implementering af URIS
2811832_0042.png
Statusrapport for implementering af URIS
-
-
-
At antallet af samarbejdsaftaler med Kina forventes at være underestimeret
grundet uensartet registrering af partnere på samfinansierede forskningspro-
jekter, og at der ikke registreres på søgbar vis, hvorvidt samarbejdsrelationer er
bi- eller multilaterale, og at antallet af multilaterale aftaler derfor også forven-
tes at være underestimeret. (DTU)
At opgørelsen ikke inkluderer antal af aftaler indgået med enkeltpersoner, f.eks.
ved individuelt aftalte gæsteforskerophold, da kortlægningens fokus er på virk-
somheder, institutioner og organisationer. (RUC)
At ét universitet (RUC) i antallet ikke har inkluderet databehandleraftaler, ser-
viceaftaler, leverandøraftaler eller tilsvarende. Modsat har et andet universitet
(AU) inkluderet en databehandler i sin optælling.
5.4.3 Forbehold vedr. angivelsen af samarbejdstyper
Som forbehold vedrørende angivelsen af typer af samarbejder har enkelte universiteter
bl.a. bemærket:
- At universitetet ikke adskiller rekvireret forskning og teknisk bistand, og univer-
sitetet derfor kun har svaret ja under at have rekvireret forskning. (DTU)
- At universitetet vedr. patenter har angivet det land, som står i kontrakten med
universitetet, og ikke har undersøgt, om nogle af ejerne af selskaberne i patent-
aftalerne kommer fra de tre udvalgte lande. (DTU)
- At universitetets aftaler om adgang til forskningsinfrastruktur registreres lokalt
på universitetet, og at den adresse, der registreres på virksomheder, er til det
kontor eller enhed, som universitetet indgår kontrakten med, hvilket typisk be-
tyder, at der registreres en dansk eller EU-adresse, eftersom en del internatio-
nale tech-virksomheder har kontorer i Danmark/EU. (DTU)
-
At samarbejdet via SDC er blevet talt med under samarbejdstyperne ”partner-
skaber og alliancer” og ”teknisk bistand” med Kina. (RUC)
- At universitetet kun har kunnet besvare, hvilke samarbejdstyper, de har på bag-
grund af de data, de har registreret på centralt hold, og at der på forskerniveau
foregår meget forskelligartet samarbejde, som ikke er registreret centralt. (KU)
Derudover bemærkes det, at flere universiteter har påpeget, at de generelt har suspen-
deret samarbejdet med Rusland i 2022 (AU og CBS), og at et enkelt universitet har på-
peget, at opfølgningen på URIS forventes at betyde en yderligere reduktion i antallet af
udvekslingsaftaler for studerende i de kommende år (AAU).
5.5 Anneks: Spørgeskemaet til universiteterne
Kontaktinformation
Angiv gerne, hvem vi evt. kan kontakte på jeres institution, hvis vi har spørgsmål til be-
svarelsen:
Institution:
Kontaktperson:
Telefonnr.:
E-mail:
Uddannelses- og Forskningsministeriet
42
UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 29: Statusrapport for implementering af URIS
2811832_0043.png
Statusrapport for implementering af URIS
A) Antal publikationer og samarbejdskontrakter i alt med alle lande
Antal publikationer
Antal samarbejdskontrakter
B) Antal publikationer og samarbejdsaftaler med Rusland, Kina og Iran
Antal publikationer med institutioner,
virksomheder og organisationer
hjemmehørende i Rusland
Antal aftaler med institutioner, virk-
somheder og organisationer hjem-
mehørende i Rusland
Antal publikationer med institutioner,
virksomheder og organisationer
hjemmehørende i Kina
Antal aftaler med institutioner, virk-
somheder og organisationer hjem-
mehørende i Kina
Antal publikationer med institutioner,
virksomheder og organisationer
hjemmehørende i Iran
Antal aftaler med institutioner, virk-
somheder og organisationer hjem-
mehørende i Iran
C) Bilaterale vs. multilaterale aftaler med Rusland, Kina og Iran
Bilaterale
aftaler*
Antal aftaler med institutioner, virksomheder og orga-
nisationer hjemmehørende i Rusland
Antal aftaler med institutioner, virksomheder og orga-
nisationer hjemmehørende i Kina
Antal aftaler med institutioner, virksomheder og orga-
nisationer hjemmehørende i Iran
*Bilaterale aftaler er kontrakter om uddannelse, forskning og/eller innovation med part-
ner/e fra ét andet land end Danmark; Multilaterale aftaler er kontrakter med partnere fra
mere end ét andet land end Danmark.
D) Samarbejdstyper
Samarbejdstype
Beskrivelse
Denne samarbejdstype
indgår i institutionens ud-
dannelses-, forsknings- og
innovationssamarbejde
[sæt x hvis ja og skriv
Multilaterale
aftaler*
Uddannelses- og Forskningsministeriet
43
UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 29: Statusrapport for implementering af URIS
2811832_0044.png
Statusrapport for implementering af URIS
Publicering
Kollektive forsknings-
projekter
Strategiske partnerska-
ber og alliancer
Rekvireret forskning
Teknisk bistand
Patenter og licenser
Publicering af forskningsre-
sultater i videnskabelige
tidsskrifter, monografier
m.v., både egne og med an-
dre
Deltagelse i tilskudsfinan-
sierede forskningsprojekter,
formaliseret gennem en af-
tale, bevilling, hensigtser-
klæring, kontrakt eller lign.
Partnerskaber og alliancer,
om herunder om (fælles)
ph.d.-uddannelser eller
strategiske samarbejdsom-
råder
Salg/udvikling af forsk-
ningsbaserede ydelser til
virksomheder, f.eks. analy-
ser eller tests
Teknisk bistand kan f.eks.
være reparation, foredrag,
undervisning af teknisk ka-
rakter eller installation af
anlæg
Samarbejde om patenter
samt salg af licenser
gerne et spørgsmålstegn
hvis det ikke vides]
Generelt:
Med Iran:
Med Kina:
Med Rusland:
Generelt:
Med Iran:
Med Kina:
Med Rusland:
Generelt:
Med Iran:
Med Kina:
Med Rusland:
Generelt:
Med Iran:
Med Kina:
Med Rusland:
Generelt:
Med Iran:
Med Kina:
Med Rusland:
Generelt:
Med Iran:
Med Kina:
Med Rusland:
Generelt:
Med Iran:
Med Kina:
Med Rusland:
Generelt:
Med Iran:
Med Kina:
Med Rusland:
Generelt:
Med Iran:
Med Kina:
Med Rusland:
Generelt:
Med Iran:
Med Kina:
Med Rusland:
[Angiv andre typer]
Standarder
Samarbejde om at udvikle
en standard inden for et
bestemt område
Aftaler om at give adgang
til eksterne til fysiske eller
virtuelle faciliteter/miljøer
på jeres institution
Samarbejde om udveksling
af personale på tværs af
organisationer/sektorer
Gensidige uddannelsesaf-
taler om udlandsophold for
studerende
[Andre samarbejdstyper,
der ikke falder ind under
ovenstående kategorier]
Adgang til forskningsin-
frastruktur, test-, de-
monstrations og udvik-
lingsfaciliteter
Udvekslingsaftaler for
forsknings-, teknisk og
administrativt personale
Udvekslingsaftaler for
studerende
[Andre samarbejder]
Uddannelses- og Forskningsministeriet
44
UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 29: Statusrapport for implementering af URIS
2811832_0045.png
Statusrapport for implementering af URIS
E) Input til yderligere informationer om internationalt samarbejde og evt. uddybning
af besvarelsen
I dette fritekstfelt kan angives in-
put til, hvad jeres institutioner vil
kunne bidrage med af yderligere
informationer om internationalt
samarbejde, som kan understøtte
næste trin i kortlægningen. I kan
også bruge feltet til at uddybe je-
res besvarelse af del A-D.
[Jeres input]
Uddannelses- og Forskningsministeriet
45
UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 29: Statusrapport for implementering af URIS
2811832_0046.png
Statusrapport for implementering af URIS
6. Bilag 2: Oversigt over
URIS-tiltag
Nedenstående tabel indeholder en oversigt og tidsplan for
de aktiviteter, der forventes igangsat som opfølgning på
URIS-rapporten.
Første del af tabellen indeholder de 25 anbefalinger til konkrete tiltag på institutionerne,
i fondene og hos myndighederne, mens anden del indeholder de fem øvrige aktiviteter,
som fremgår af URIS-rapportens kapitel 5 vedrørende Opfølgning.
6.1 Opfølgningsaktiviteter i URIS-rapporten
Aktivitet
1
Institutionerne foretager en
overordnet vurdering af,
hvilke forskningsområder,
data, udstyr og resultater,
der er strategisk vigtige for
institutionen og dermed ud-
satte.
Institutionerne foretager en
vurdering af, om disse områ-
der, udstyr, data og resulta-
ter er tilstrækkeligt beskyt-
tet og er ekstra opmærk-
somme på, hvilke samar-
bejdsrelationer der indgås på
området.
De offentlige forskningsfi-
nansierende fonde har en
tæt dialog med institutio-
nerne og Uddannelses- og
Forskningsministeriet om bi-
lateralt samarbejde, herunder
indholdet af fælles opslag.
Aktører
Universite-
terne
Tidshori-
sont
Løbende
Leverance
Årlig status i rede-
gørelse
2
Universite-
terne
Løbende
Årlig status i rede-
gørelse
3
DFF, IFD og
GF
Løbende
I forbindelse med
møder i nyt forum
Uddannelses- og Forskningsministeriet
46
UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 29: Statusrapport for implementering af URIS
2811832_0047.png
Statusrapport for implementering af URIS
Aktivitet
4
Uddannelses- og Forsk-
ningsministeriet skaber et
fælles overblik over omfan-
get af samarbejde med sær-
ligt udvalgte lande på de en-
kelte forskningsområder,
herunder antallet af ansatte
og studerende, projektsam-
arbejder samt finansierings-
strømmene fra disse lande.
Institutionerne udarbejder
standardaftaler for internati-
onalt samarbejde, hvor be-
tingelserne for IPR, omfang
af videndeling og ejerskab er
klart formuleret, og hjælper
deres ansatte med at hånd-
hæve betingelserne under og
efter projektforløbet.
Institutionerne øger deres
opmærksomhed på, hvad
samarbejdsaftalen indehol-
der af relevante betingelser
og overvejer løbende, om der
er behov for yderligere tiltag.
De offentlige forskningsfi-
nansierende fonde stiller krav
til danske projektdeltagere
om, at de udarbejder en kon-
sortieaftale med internatio-
nale partnere, hvor IPR, om-
fang af videndeling og ejer-
skab er klart formuleret.
Institutionerne tager initiativ
til at udarbejde institutions-
specifikke vejledninger
og/eller afholder workshops
eller kurser om regelsæt og
implementering tilpasset de-
res institutions konkrete be-
hov.
Institutionerne overvejer at
etablere arbejdsgrupper eller
udpege ressourcepersoner
inden for særlige områder
som f.eks. dual-use.
Aktører
UFS (spør-
geskema
til universi-
teterne)
Tidshori-
sont
Q3 2022-
Q2 2023
Leverance
Kortlægning til før-
ste årlige redegø-
relse (fokus på Kina,
Rusland, Iran)
5
Universite-
terne
Løbende
Årlig status i rede-
gørelse
6
Universite-
terne
Løbende
Årlig status i rede-
gørelse
7
DFF, IFD og
GF samt
UFS
Q3 2022-
Q2 2023
Krav implementeret
til 2023-opslag
8
Universite-
terne
Q3 2022-
Q2 2023
Årlig status i rede-
gørelse
9
Universite-
terne
Q3 2022-
Q2 2023
Årlig status i rede-
gørelse
Uddannelses- og Forskningsministeriet
47
UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 29: Statusrapport for implementering af URIS
2811832_0048.png
Statusrapport for implementering af URIS
Aktivitet
10
Erhvervsstyrelsen gennem-
fører specifikt målrettet råd-
givning om eksportkontrolre-
gimet og investeringsscree-
ningsloven på forsknings- og
innovationsområdet til insti-
tutionerne, eksempelvis en
guide til institutionerne om
konkret anvendelse af reg-
lerne på forsknings- og inno-
vationsområdet.
Institutionerne har procedu-
rer for at kunne foretage
grundige baggrundstjek af
internationale partnere hvor
relevant og deler viden om
potentielle problematiske
partnere med hinanden.
Institutionerne forholder sig
kritisk til ukendte partnere
og sørger for, at deres an-
satte ved, hvordan de kan
indberette mistænkeligheder
til institutionens ledelse.
Uddannelses- og Forsk-
ningsministeriet afsøger mu-
lighederne for at få adgang
til relevante europæiske og
internationale databaser
over f.eks. udenlandske uni-
versiteter og virksomheders
forbindelser til militær og po-
litiske particeller, så de kan
understøtte institutionernes
baggrundstjek.
Institutionerne udarbejder en
spørgeguide til forskere, som
kan anvendes til at vurdere
relevansen af at indgå i et
specifikt internationalt sam-
arbejde.
Institutionerne overvejer
nøje, om det er med den på-
gældende partner, at sand-
synligheden for merværdi er
størst, og om der er ligevær-
dige og kompatible interes-
ser i samarbejdet.
Aktører
ERST
Tidshori-
sont
Q3 2022-
Q2 2023
Leverance
Evt. vejledning/fol-
der om investe-
ringsscreening og
eksportkontrol til
institutionerne
11
Universite-
terne
Q3 2022-
Q2 2023
Årlig status i rede-
gørelse
12
Universite-
terne
Løbende
Årlig status i rede-
gørelse
13
UFM (evt. i
dialog med
EU)
Q3 2022-
Q2 2023
Årlig status i rede-
gørelse
14
Universite-
terne
Q3 2022-
Q2 2023
Årlig status i rede-
gørelse
15
Universite-
terne
Løbende
Årlig status i rede-
gørelse
Uddannelses- og Forskningsministeriet
48
UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 29: Statusrapport for implementering af URIS
2811832_0049.png
Statusrapport for implementering af URIS
Aktivitet
16
Uddannelses- og Forsk-
ningsministeriet opruster
fsva. kompetencer og viden
om udvalgte landes ageren
på uddannelses- og forsk-
ningsområdet, f.eks. gennem
udsendelse af en uddannel-
ses- og forskningspolitisk di-
plomat til enkelte, udvalgte
danske ambassader.
Institutionerne overvejer som
standard at inkludere posi-
tivlister i internationale sam-
arbejdsaftaler over, hvilke
konkrete teknologier, data,
udstyr, resultater m.v., de vil
dele eller give adgang til. Ne-
gativlister kan ligeledes
overvejes.
Institutionerne øger op-
mærksomheden på trusler og
risici hos ansatte og stude-
rende og rådgiver dem om,
hvordan de reducerer risi-
koen, f.eks. ved at afholde
kurser, udarbejde vejlednin-
ger, arrangere briefings m.v.,
eventuelt tilpasset det en-
kelte institut.
Institutionerne bidrager til at
skabe en opmærksomheds-
kultur på tværs af hele orga-
nisationen, herunder ved at
opfordre ansatte til at del-
tage i institutionens initiati-
ver på området.
Uddannelses- og Forsk-
ningsministeriet, Udenrigs-
ministeriet, Forsvarsministe-
riet og efterretningstjene-
sterne holder løbende insti-
tutionerne opdateret om det
aktuelle trusselsbillede og bi-
drager aktivt til institutio-
nernes initiativer.
Aktører
UFM og UM
Tidshori-
sont
Q4 2022-
Q2 2023
Leverance
Udsendelse af di-
plomat til ambassa-
den i Beijing
17
Universite-
terne
Løbende
Årlig status i rede-
gørelse
18
Universite-
terne (i
samar-
bejde med
PET)
Løbende
Årlig status i rede-
gørelse
19
Universite-
terne
Løbende
Årlig status i rede-
gørelse
20
UFM, UM
og FMN
samt PET,
FE og
CFCS
Løbende
I forbindelse med
møder i nyt forum
og årlige vurderin-
ger
Uddannelses- og Forskningsministeriet
49
UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 29: Statusrapport for implementering af URIS
2811832_0050.png
Statusrapport for implementering af URIS
Aktivitet
21
Institutionerne tydeliggør
kommandovejene i organisa-
tionen og etablerer klare
kommunikationskanaler og
procedurer for håndtering af
sikkerhed.
Institutionerne sørger for, at
ansatte og studerende ved,
hvordan de udviser god digi-
tal adfærd, forsigtighed på
rejser og ophold særligt i
ikke-ligesindede lande samt
indberetter mistænkelige
henvendelser eller opførsel til
ledelsen.
Institutionerne giver deres
interne regler for bibeskæfti-
gelse et eftersyn og skærmer
deres ansatte og studerende
mod adgang til viden og kri-
tiske forskningsområder
m.m., der ikke er nødvendig
for disses studier eller ar-
bejde, og som fremmede sta-
ter kunne have interesse i at
tilegne sig, få adgang til eller
påvirke.
Institutionerne har klare pro-
cedurer for on-boarding af
nye ansatte, herunder kend-
skab til gældende regler og
kodeks, og styrker det lø-
bende ledelsesfokus på sær-
ligt udenlandske ansattes
relevante tilhørsforhold.
Institutionerne øger ansattes
og studerendes opmærk-
somhed på menneskerettede
og økonomiske metoder, der
kan føre til udenlandsk ind-
blanding, og opfordrer til, at
forsøg på dette bliver indbe-
rettet.
Aktører
Universite-
terne
Tidshori-
sont
Q3 2022-
Q2 2023
Leverance
Årlig status i rede-
gørelse
22
Universite-
terne (i
samar-
bejde med
PET)
Q3 2022-
Q2 2023
Årlig status i rede-
gørelse
23
Universite-
terne
Q3 2022-
Q2 2023
Årlig status i rede-
gørelse
24
Universite-
terne
Q3 2022-
Q2 2023
Årlig status i rede-
gørelse
25
Universite-
terne
Q3 2022-
Q2 2023
Årlig status i rede-
gørelse
Uddannelses- og Forskningsministeriet
50
UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 29: Statusrapport for implementering af URIS
2811832_0051.png
Statusrapport for implementering af URIS
6.2 Øvrige opfølgningsaktiviteter
26
27
28
URIS-retningslinjer over-
sættes til engelsk
Nedsættelse af perma-
nent udvalg/forum
Nedsættelse af erfarings-
udvekslings-/arbejds-
gruppe på universiteterne
Udarbejdelse af kommuni-
kations-/opfølgningsplan
for URIS
Præsentation af retnings-
linjerne for relevante aktø-
rer, herunder
-
Folketingets Ud-
dannelses- og
Forskningsudvalg
-
Universiteternes
ad-hoc URIS-ar-
bejdsgruppe
-
GTS-institutter-
nes forening
-
Sektorforsknin-
gens direktørkolle-
gium
-
Klyngerne
-
De private forsk-
ningsfinansierende
fonde
-
Regionernes
forskningsstøtte-
enheder
-
Brancheorganisa-
tioner De grøn-
landske og færø-
ske myndigheder
på området
-
Nordiske, EU og
internationale fora
UFM
UFM
Universite-
terne
UFM + nyt
forum
UFM/UFS
Q2 2022
Q3 2022
Q3-Q4 2022
Udgivelse på
ufm.dk
Afholdelse af første
møde
Årlig status i rede-
gørelse
Nærværende over-
sigt
Møder
29
Q3 2022
3
0
Q3 2022-Q2
2023
Uddannelses- og Forskningsministeriet
51